Den 19. februar 2009 sendte Justitsministeriet rapport om hold af malke-kvæg, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet,i høring. Rapporten indeholder bl.a. udkast til en lov om hold af malke-kvæg, en bekendtgørelse om hold af malkekvæg og en bekendtgørelseom ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af kalve.Arbejdsgruppens rapport har været sendt i høring hos følgende myndig-heder og organisationer mv.:Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Familielandbrug, Dansk Industri,Dansk Klovbeskærerforening, Dansk Kvæg, Dansk Landbrug, DanskLandbrugsrådgivning, Danske Slagterier, De Danske Landboforeninger,Den Danske Dyrlægeforening, Det Dyreetiske Råd, Det VeterinæreSundhedsråd, Dyrenes Beskyttelse, DyreværnsOrganisationernes Samar-bejdsOrganisation (DOSO), Dyreværnsrådet, Ergomatic ApS, FagligtFællesforbund 3F, Kødbranchens Fællesråd, Landbrugsraadet (nu Land-brug & Fødevarer), Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land, Mejeriforeningen, Sam-menslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og SlagteriernesForskningsinstitut, Statens Jordbrugs- og VeterinærvidenskabeligeForskningsråd, Det Biovidenskabelige Fakultet v/ Københavns Universi-tet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet og DetNaturvidenskabelige Fakultet v/ Københavns Universitet.Endvidere har Cow Shopping Cow Welfare A/S, Calvex A/S, DanaceLandbrugsrådgivning, forhenværende lektor, cand.agro. Niels Rørbech,Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Jysk Landbrugsrådgivning, Økologisk Landsforening og Optimal Kvæg-brugsrådgivning afgivet høringssvar.Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar,navnlig for så vidt angår arbejdsgruppens udkast til lov om hold af mal-kekvæg. Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført medkursiv.Det fremsatte forslag til lov om hold af malkekvæg og afkom af malke-kvæg svarer som udgangspunkt til arbejdsgruppens udkast til lov omhold af malkekvæg, men der er foretaget visse ændringer, herunder i ly-set af de indkomne høringssvar.

II. Høringssvarene

Dansk Arbejdsgiverforening

har ingen bemærkninger til rapporten.

1. Generelle bemærkninger til arbejdsgruppens rapport om hold af

malkekvæg

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer) har afgivet høringssvarpå vegne af

Dansk Kvæg, Dansk Landbrug, Mejeriforeningen

Kødbranchens Fællesråd.

Landbrugsraadet (nu Landbrug & Fødevarer)finder, at sikring af god dyrevelfærd først og fremmest forudsætter, atlandmænd løbende motiveres til at tage hånd om dyrevelfærden både iden daglige drift, og når der opstår særlige problemer. De væsentligsteindsatser er god rådgivning og vejledning. Målrettede rådgivningskam-pagner gennemført af brancherne vil efter Landbrugsraadets (nu Land-brug & Fødevarers) opfattelse ofte have større effekt end regler, da man-ge dyrevelfærdsmæssige problemer kræver individuelle løsninger.Det anføres af

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer) og

Danske

Mælkeproducenter,

at rapportens udkast til lov om hold af malkekvægmed tilhørende bekendtgørelser lægger op til et meget omfattende og de-taljeret regelsæt, som bør forenkles.

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer) og

Danske Mælkepro-

ducenter

anfører endvidere, at udkast til lov om hold af malkekvæg in-deholder for brede bemyndigelser til justitsministeren til at fastsætte reg-ler i bekendtgørelsesform. Det fremhæves, at den reelle afgrænsning af2

lovens forslag bør fremgå direkte af loven, da producenterne skal havesikkerhed for de investeringer, som foretages som følge af reglerne.

Danske Mælkeproducenter

anfører, at foreningen accepterer, at derindføres regler for hold af malkekvæg, men at der i stedet burde indføresregler på EU-niveau for at opretholde en aktiv og eksportorienteret danskmælkeproduktion. Indførsel af nye regler bør i videst muligt omfang tagehensyn til de mælkeproducenter, som har etableret sig i tillid til de gæl-dende regler. Det er derfor vigtigt, at der indføres lange overgangsperio-der og dispensationsmuligheder.

Det Dyreetiske Råd

udtrykker tilfredshed med, at alle rådets anbefalin-ger fra rådets udtalelse om malkekvæg fra 2006 er indgået i arbejdsgrup-pens overvejelser. Det Dyreetiske Råd anerkender, at formålet med denlovgivning, der foreslås af arbejdsgruppen, er at fastlægge mindstekrav,der sammen med en indikatorbaseret kontrol af sygdomsforekomster kansikre en acceptabel velfærd for alle dyr. Efter rådets opfattelse bør dersættes ind på begge områder, idet lovgivning ikke kan stå alene.

Det Veterinære Sundhedsråd

kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefa-ling om, at der fastsættes regler om hold af malkekvæg. Rådet anførersamtidig, at overvejelser om brug af mekaniske fødselshjælpere burdehave indgået i arbejdsgruppens overvejelser om hold af malkekvæg, ogrådet opfordrer til, at der fastsættes regler herom.

DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO),

Dyrenes Beskyttelse

Anima

er tilfredse med, at rapporten foreslårregler, der har til formål at forbedre forholdene for malkekvæg, ungdyrog kalve.

DOSO

bemærker imidlertid, at der er behov for at fastsættekrav, der er mere vidtgående end arbejdsgruppens anbefalinger.

Danace Landbrugsrådgivning

udtrykker tilfredshed med arbejdsgrup-pens udkast til lov om hold af malkekvæg og udkast til bekendtgørelseom hold af malkekvæg.

Forhenværende lektor, cand.agro. Niels Rørbech

anfører, at det detal-jerede udkast til lov om hold af malkekvæg med tilhørende bekendtgørel-ser ikke giver plads til alternative tiltag til opfyldelse af basale funktions-krav. Niels Rørbech foreslår derfor, at der gives mulighed for at fravigelovens regler, når det af brugeren – støttet af personer med den fornødneekspertise – kan dokumenteres, at fravigelsen er forsvarlig.3

For så vidt angår spørgsmålet om fastsættelse af bemyndigelsesbestem-melser er det Justitsministeriets opfattelse, at regler af mere teknisk ka-rakter (f.eks. regler om størrelsen af sengebåse, bredden af tværgange ogantallet af ædepladser pr. ko) som udgangspunkt bør fastsættes i en be-kendtgørelse, som udstedes i medfør af en lov om hold af malkekvæg ogafkom af malkekvæg. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at der kan være et lø-bende behov for at ændre reglerne i lyset af f.eks. nyere videnskabeligforskning, ændringer i den gennemsnitlige størrelse af køer mv. Vedeventuelle ændringer, som vil have omfattende økonomiske konsekvenserfor bedrifterne, vil der blive fastsat passende overgangsregler, såledessom også foreslået af arbejdsgruppen for så vidt angår de udkast til be-kendtgørelser, som rapporten indeholder. For så vidt angår bestemmel-serne om beskaffenheden af græsningsarealer mv. og modtagerafsnit vedproduktion af slagtekalve finder Justitsministeriet dog – modsat arbejds-gruppen – at bestemmelserne herom bør placeres i loven om hold af mal-kekvæg og afkom af malkekvæg og ikke i regler udstedt i medfør heraf.Der henvises til lovforslagets §§ 13 og 34.For så vidt angår Det Veterinære Sundhedsråds bemærkninger vedrø-rende mekaniske fødselshjælpere, kan det oplyses, at justitsministerenefter dyreværnslovens § 15, stk. 1, kan fastsætte regler om, at kraftma-skiner ikke må anvendes ved forløsning af dyr, medmindre maskinen ergodkendt af ministeren. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at ju-stitsministeren kan fastsætte regler om typegodkendelse af sådannekraftmaskiner. Justitsministeriet drøfter for øjeblikket med bl.a. Det Ve-terinære Sundhedsråd, om der bør udstedes regler om kraftmaskiner, deranvendes ved forløsning af dyr.For så vidt angår Niels Rørbechs bemærkning om, at der bør være mu-lighed for at fravige lovens regler, bemærkes, at det fremgår af § 1, stk.3, i arbejdsgruppens udkast til lov om hold af malkekvæg, at justitsmini-steren i særlige tilfælde helt eller delvis kan undtage bedrifter eller krea-turer fra loven. § 1, stk. 3, i forslaget til lov om hold af malkekvæg ogafkom af malkekvæg er udformet i overensstemmelse med arbejdsgrup-pens udkast. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 nedenfor.

2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i arbejdsgruppens ud-

kast til lov om hold af malkekvæg

2.1. Anvendelsesområde mv. (§ 1)

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer) finder, at regulering afslagtekalveproduktion bør udgå af lovudkastet. Fastsættelsen af nærmereregler herom bør i stedet afvente den revision af Rådets direktiv ommindstekrav til beskyttelse af kalve, som Europa-Kommissionen har be-budet.

Anima

finder ikke, at det bør være muligt at dispensere fra lovens be-stemmelser, som foreslået i lovudkastets § 1, stk. 3.Det er Justitsministeriets opfattelse, at kalveproduktion i stort omfang eren integreret del af hold af malkekvæg, og at kalve, der er afkom af mal-kekvæg, derfor bør være omfattet af loven, selvom de indgår i slagtekal-veproduktion. Det bemærkes i den forbindelse, at Rådets direktiv ommindstekrav til beskyttelse af kalve alene indeholder mindstekrav, og atder ikke synes at være en særlig begrundelse for at fastlægge et laverebeskyttelsesniveau for kalve i forhold til beskyttelsesniveauet for ungdyr.Justitsministeriet kan derfor tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling om,at beskyttelsesniveauet for kalve hæves, således at det svarer til det fore-slåede beskyttelsesniveau for ungdyr.For så vidt angår Animas bemærkning vedrørende § 1, stk. 3, i arbejds-gruppens lovudkast bemærkes, at bestemmelsen indebærer, at justitsmi-nisteren i særlige tilfælde helt eller delvis kan undtage bedrifter ellerkreaturer fra loven. Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, atloven bør indeholde en bestemmelse som foreslået af arbejdsgruppen, og§ 1, stk. 3, i forslaget til lov om hold af malkekvæg og afkom af malke-kvæg er udformet i overensstemmelse med arbejdsgruppens lovudkast.Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelsen alene kan anvendes isærlige tilfælde. En tilsvarende bestemmelse findes i lov nr. 528 af 6. juni2007 om hold af heste med senere ændringer.

2.2. Brug af elektriske aggregater (§ 6)

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet

gør op-mærksom på, at der ikke findes entydig dokumentation for, at anvendelse5

af kotrænere, som foreslås tilladt i perioden, hvor bindestalde udfases,har en positiv effekt for dyresundheden.

Danske Mælkeproducenter

støtter et forbud mod anvendelse af elektri-ske aggregater, forudsat at de kan anvendes i overgangsperioden i eksi-sterende bindestalde.

Anima

DOSO

udtrykker tilfredshed med, at det fremover bliver for-budt at bruge elektriske aggregater til at styre kreaturers adfærd.

Det Veterinære Sundhedsråd

anfører, at bestemmelsen kan tolkes såle-des, at brug af elektrisk hegn omkring marker, hvor køer og kvier græs-ser, er forbudt, hvilket ifølge rådet vil være uhensigtsmæssigt.Arbejdsgruppen anbefaler i sin rapport, at der indføres et forbud modanvendelse af elektriske aggregater til at styre kreaturers adfærd. Ar-bejdsgruppen anbefaler endvidere, at der indføres et forbud mod at bindekreaturer i forbindelse med opstaldning, men at det i udfasningsperiodentillades at bruge elektriske aggregater (kotrænere) i bindestalde til sty-ring af gødningsafsætning. Den maksimale spænding i kotræneren børifølge arbejdsgruppen kunne reguleres nærmere.For så vidt angår arbejdsgruppens anbefaling om et forbud mod anven-delse af elektriske aggregater til at styre kreaturers adfærd er Justitsmi-nisteriet enig med arbejdsgruppen i, at der som udgangspunkt bør gældeet forbud mod anvendelse af elektriske aggregater til at styre kreaturersadfærd. Justitsministeriet finder dog, at bestemmelsen bør ændres, såle-des at den alene omfatter stødgivende elektriske aggregater. Justitsmini-steriet er samtidig enig med Det Veterinære Sundhedsråd i, at forbudetikke bør omfatte elektrisk hegn omkring marker og drivgange til kreatu-rer på græs, og da Justitsministeriet ikke kan udelukke, at der kan fore-komme andre særlige tilfælde, hvor det kan være hensigtsmæssigt at til-lade brug af elektriske aggregater (f.eks. i forbindelse med sygdomsbe-handling) foreslås det, at justitsministeren kan fastsætte regler om, atforbudet ikke gælder for visse anvendelser af nærmere angivne stødgi-vende elektriske aggregater.Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalingom at indføre et forbud mod at binde kreaturer i forbindelse med op-staldning (bindestalde), og Justitsministeriet er samtidig enig i, at det i

udfasningsperioden bør være tilladt at anvende elektriske aggregater(kotrænere) med begrænset spænding til styring af gødningsafsætningen.Der henvises i øvrigt til kapitel 4, pkt. 4.5, i arbejdsgruppens rapport ogtil pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.3. Tilsyn (§ 7)

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer) og

Danske Mælkepro-

ducenter

finder ikke, at der er belæg for at skærpe tilsynet i forhold tildyreværnslovens regler. Landbrugsraadet (nu Landbrug & Fødevarer) haranført, at undtagelsen i dyreværnslovens § 3, stk. 3 – der indebærer, atfritgående dyr på græs eller lignende ikke skal tilses dagligt, men alenejævnligt – er afgørende for landmandens mulighed for at lade dyrene af-græsse på arealer, hvor de er spredt over store afstande.

DOSO

udtrykker tilfredshed med, at arbejdsgruppen anbefaler, at hvertenkelt kreatur skal tilses mindst én gang dagligt.

Det Veterinære Sundhedsråd

støtter den skærpede tilsynspligt og anfø-rer, at bestemmelsen vil kunne være med til at højne dyrevelfærden forgræssende og syge dyr, hvorfor skærpelsen efter rådets opfattelse er for-nuftig.Efter dyreværnslovens § 3, stk. 3, skal fritgående dyr på græs tilses jævn-ligt. Arbejdsgruppen anbefaler, at denne tilsynsforpligtelse skærpes, så-ledes at kreaturer på græs skal tilses mindst én gang om dagen. Justits-ministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling, og lovforslageter udformet i overensstemmelse hermed.Der henvises i øvrigt til kapitel 12, pkt. 12.6, i arbejdsgruppens rapportog til pkt. 9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.4. Rengøring mv. (§ 8)

Danske Mælkeproducenter

anfører, at forslaget om, at stalde regel-mæssigt skal rengøres og desinficeres for at forebygge ophobning af syg-domsfremkaldende organismer, er ubegrundet, da manglende rengøringikke synes at være et velfærds- eller produktionskvalitetsmæssigt pro-blem i mælkeproduktionen. Foreningen støtter et krav om rengøring efterbehov, dog mindst én gang årligt.7

Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres krav om, at stalde, herunderbåse, bokse, inventar og redskaber til kreaturer, regelmæssigt skal ren-gøres og desinficeres for at forebygge ophobning af sygdomsfremkalden-de stoffer. Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling,og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Den foreslåedebestemmelse svarer til § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 999 af 14. de-cember 1993 om beskyttelse af kalve.Der henvises i øvrigt til kapitel 4, pkt. 4.4.4, i arbejdsgruppens rapportog til pkt. 4.1.4 og 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.5. Luftkvalitet, lys, rumfang mv. (§§ 9 og 10)

Danske Mælkeproducenter

anfører, at foreningen støtter regler, der re-gulerer koncentrationen af skadelige gasser, hvis grænseværdierne fast-sættes ud fra en dyrevelfærdsmæssig betragtning. Danske Mælkeprodu-center kan, i det omfang lys har indflydelse på dyrenes velfærd, støtteindførsel af regler herom. For så vidt angår rumfang finder foreningen, atdet sammenhængende staldrumfang skal medregnes, dvs. også rumfangetover de arealer, som ikke indgår i dyrenes opholdsarealer.Arbejdsgruppen foreslår, at der indføres mulighed for, at justitsministe-ren kan fastsætte regler om staldes rumfang. Lovforslaget er udformet ioverensstemmelse med arbejdsgruppens anbefaling. Justitsministeriet vili forbindelse med udstedelse af regler om staldes rumfang præcisere,hvilke dele af staldrummet der skal medregnes ved udregningen af, om defastsatte krav overholdes.Der henvises i øvrigt kapitel 4, pkt. 4.4.5, i arbejdsgruppens rapport ogtil pkt. 4.1.5 og 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.6. Kloveftersyn (§ 11)

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet

gør op-mærksom på, at en række klovlidelser kun kan diagnosticeres i forbindel-se med renskæring af klovsålen. Det gælder i særlig grad hornrelateredelidelser som laminitis og såleknusning. Der bør derfor efter fakultetetsopfattelse stilles krav om, at mindst ét af de foreslåede to årlige klovef-tersyn bør være en klovbeskæring med tilhørende registrering af klovli-delser. Fakultetet gør endvidere opmærksom på, at alle ungdyr bør have8

foretaget kloveftersyn og klovbeskæres før kælvning, da der ofte skervæsentlige ændringer i opstaldning i forbindelse med kælvning, hvilketformodes at kunne være til skade for klovsundheden. Fakultetet gør en-delig opmærksom på, at klovproblemer ofte giver sig udtryk i halthed,uden at denne umiddelbart kan ses at stamme fra klovregionen.

DOSO

støtter, at der skal foretages kloveftersyn mindst to gange årligt.

Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land

kan ikke støtte forsla-get om årligt tvunget kloveftersyn, da kravet er unødvendigt og en øko-nomisk byrde for de besætninger, der ikke har klovproblemer.

Det Dyreetiske Råd

støtter, at der indføres krav om uddannelse til depersoner, der foretager kloveftersyn.

Den Danske Dyrlægeforening

støtter arbejdsgruppens anbefaling omkloveftersyn, men finder, at der bør stilles krav om to årlige klovbeskæ-ringer af alle køer og om, at disse skal foretages af en uddannet klovbe-skærer eller en dyrlæge.

Danace Landbrugsrådgivning

anfører, at det bør være et krav, at dyr-lægen, der udfører kloveftersyn, til dagligt arbejder med kvæg eller harspeciale i kvæg.Arbejdsgruppen anbefaler, at kloveftersyn skal ske efter behov, dogmindst to gange årligt, og at klovbehandling og -beskæring skal ske efterbehov. Hvis et kreatur viser tegn på en klovlidelse – f.eks. ved, at det hal-ter – skal kloveftersyn og eventuelt klovbeskæring foretages. Ungdyr, derer over 12 måneder, skal ligeledes som udgangspunkt have foretagetkloveftersyn efter behov, dog mindst 2 gange årligt. Ungdyr, der har ad-gang til ustrøede arealer, skal kun efterses efter behov, da de ustrøedearealer medfører et naturligt slid af klovene. Det er arbejdsgruppens op-fattelse, at der med fremtidens større besætninger og specialuddannedekvægbrugere ikke er grund til at forbeholde dyrlæger og klovbeskærererutineaktiviteter, der kan indlægges i dagligdagen og udføres af bedrif-tens eget personale. Det anerkendes derfor, at den ansvarlige for bedrif-ten eller dennes medarbejdere som udgangspunkt bør have mulighed forat foretage klovpleje på egne køer, dog således, at mindst ét årligt klovef-tersyn vil skulle foretages af en professionel klovbeskærer eller en dyrlæ-ge, der ikke selv er ansvarlig for eller arbejder på bedriften. Justitsmini-9

steriet kan tiltræde arbejdsgruppens anbefalinger, og lovforslaget er ud-formet i overensstemmelse hermed.Der henvises i øvrigt til pkt. 9 i arbejdsgruppens rapport og til pkt. 5 ilovforslagets almindelige bemærkninger.

2.7. Behandlingsfacilitet (§ 12)

Danske Mælkeproducenter

støtter arbejdsgruppens anbefaling om, atder på bedriften skal være adgang til en behandlingsfacilitet, men for-eningen finder, at kravet kun bør gælde for bedrifter, hvor ejeren selv el-ler hans ansatte foretager kloveftersyn og -behandling. På bedrifter, hvorkloveftersyn foretages af udefrakommende behandlere, synes kravet efterforeningens opfattelse overflødigt.

Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land

kan ikke støtte forsla-get om en behandlingsfacilitet, da kravet er unødvendigt og en økono-misk byrde for de besætninger, der ikke har klovproblemer.Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres et krav om, at der på bedriftenskal være en behandlingsfacilitet, som gør det muligt at løfte bagben påkreaturer ved hjælp af mekaniske hjælpemidler. Kravet skal bl.a. sikre, atkreaturer kan undersøges og vurderes fagligt forsvarligt og under hen-syntagen til arbejdssikkerheden. Disse hensyn gælder både for den an-svarlige for bedriften og dennes medarbejdere samt for den dyrlæge, derbesøger bedriften. Justitsministeriet kan på den baggrund tilslutte sigarbejdsgruppens anbefaling, og ministeriet finder ikke anledning til atlave en undtagelse for tilfælde, hvor ejeren selv eller dennes ansatte fore-tager kloveftersyn og -behandling.Der henvises i øvrigt til kapitel 4, pkt. 4.4.4, i arbejdsgruppens rapportog til pkt. 4.1.4 og 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.8. Afgræsning (§ 13)

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer) og

Danske Mælkepro-

ducenter

har generelt anført, at spørgsmålet om afgræsning er så væsent-ligt for producenterne, at regler herom bør fremgå af loven.Medlemmerne af

Det Dyreetiske Råd

er delt i spørgsmålet om afgræs-ning. Nogle medlemmer støtter, at der indføres krav om afgræsning for10

både køer og kvier, andre medlemmer støtter, at der indføres krav omafgræsning for kvier, mens en tredje gruppe ikke kan støtte et krav omafgræsning for hverken køer eller kvier. Det Dyreetiske Råd har dog an-ført, at under alle omstændigheder bør udviklingen i klov- og ben-problemer følges nøje for at sikre, at der både ved adgang til græs og vedmanglende adgang til græs er en tilstrækkelig lav forekomst af klov- ogbenproblemer.For så vidt angårafgræsning for malkekøerstøtter

Landbrugsraadet

(nuLandbrug & Fødevarer),

Den Danske Dyrlægeforening, Danske Mæl-

keproducenter

Danace Landbrugsrådgivning

anbefalingen fra fler-tallet i arbejdsgruppen om, at der ikke bør indføres krav om afgræsningfor malkekøer. Landbrugsraadet (nu Landbrug & Fødevarer) henviser tilflertallets begrundelse for sin anbefaling i rapporten og anfører, at detendvidere er vigtigt at være opmærksom på, at der også er øget risiko fornegative konsekvenser for miljøet i form af forurening og ringere udnyt-telse af næringsstoffer fra gødningen ved anvendelse af afgræsning. Detanføres herudover, at de samlede økonomiske omkostninger er så store,at de ikke står mål med de eventuelle dyrevelfærdsmæssige gevinster, derer ved afgræsning. I yderste konsekvens vil et krav om afgræsning føretil en væsentlig reduktion af den danske mælkeproduktion. Landbrugs-raadet (nu Landbrug & Fødevarer) anfører, at forbrugere allerede i dagkan vælge økologiske produkter og andre produkter fra køer, der har væ-ret på græs.

Dyrenes Beskyttelse, DOSO, Anima

Landsforeningen Frie Bønder

– Levende Land

er enige med arbejdsgruppens mindretal i, at der børindføres krav om afgræsning for malkekøer. Endvidere er

ét af med-

lemmerne af Dyreværnsrådet

(medlemmet udpeget efter indstilling fradyreværnsforeningerne) enig med mindretallet. Landsforeningen FrieBønder – Levende Land kan dog ikke tilslutte sig, at der skal ske regi-strering af, om kreaturerne er på græs.

Dyrenes Beskyttelse

anfører, at de praktiske problemer, som fremhævesaf flertallet, kan løses gennem planlægning og god driftsledelse, hvilketallerede praktiseres i de økologiske malkekvægsbesætninger. DyrenesBeskyttelse anfører endvidere, at – hvis der ikke indføres et generelt kravom afgræsning for køer – bør der indføres mulighed for at påbyde af-græsning i en malkekvægsbesætning, når velfærdsindikatorer viser, at derer behov for det, f.eks. ved store problemer med klovsundheden.11

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet

anfører,at teknologi til automatisk styring af adgang til græsarealer i besætningermed automatiske malkesystemer, malkning i marken med mobile malke-anlæg, måling af optagelse af græs ved afgræsning samt online kvali-tetsmåling af græssets protein og sukkerindhold med henblik på hen-sigtsmæssig fodring er under udvikling. Teknologierne forventes at kun-ne produktmodnes inden for de kommende år. Fakultetet anfører, at nårdisse produkter er kommercielt tilgængelige, vil de kunne reducere en delaf de problemer, der begrunder fravalg af afgræsning.For så vidt angårafgræsning for kvieranfører

Dyrenes Beskyttelse,

DOSO, Anima

Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land,

atde kan tilslutte sig anbefalingen fra medlemmet udpeget efter indstillingfra Dyrenes Beskyttelse om et krav om afgræsning, der svarer til kravet,som medlemmet anbefaler vedrørende malkekøer. Landsforeningen FrieBønder – Levende Land kan dog ikke tilslutte sig, at der skal ske regi-strering af, om kreaturerne er på græs.

Dyrenes Beskyttelse

anfører, at der ikke foreligger de samme praktiskeproblemer med at have kvier på græs som for malkekøer, da kvier ikkeskal tilbage på stald for at blive malket, sådan at græsningsarealer ikkebehøver at ligge umiddelbart op ad staldbygningerne.

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer),

Den Danske Dyrlæge-

forening, Jysk Landbrugsrådgivning, Danske Mælkeproducenter,

Optimal Kvægbrugsrådgivning

Danace Landbrugsrådgivning

støtter anbefalingen fra mindretallet i arbejdsgruppen om, at der ikke børindføres krav om afgræsning for kvier.

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer) anfører, at de velfærds-mæssige problemer, der gør sig gældende for køer på græs tillige gør siggældende for kvier på græs. Et krav om afgræsning vil endvidere havenegative konsekvenser for kviernes sundhed, særligt vil der kunne opståproblemer med forringet yversundhed, insektbid, manglende tilvækst ogforkert huld eller for høj alder ved kælvning. Disse konsekvenser vilmedføre en betydelig forringelse af dyrevelfærden i det senere liv somko. Landbrugsraadet (nu Landbrug & Fødevarer) skønner, at et krav omafgræsning for kvier vil medføre omkostninger på op til 150 mio. kr. år-ligt for sektoren, hvilket svarer til 9 pct. af indtjeningen i 2007.

For så vidt angår arbejdsgruppens anbefalinger tilafgræsningsarealernesbeskaffenhed mv.finder

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer),at kravet om, at alle køer i varme perioder skal have mulighed for at fåskygge samtidig, bør udgå, da kravet er omfattet af kravet om, at køerneskal holdes på stald ved ekstreme vejrsituationer. Landbrugsraadet (nuLandbrug & Fødevarer) har endvidere anført, at kravene til græsarealetsbeskaffenhed mv. ikke er relevante for kvier.Som det fremgår af arbejdsgruppens rapport, er der på den ene side enrække forhold, som taler for, at der indføres krav om afgræsning for kø-er, herunder at dyrene får et godt underlag at gå, stå og ligge på, og atdet giver dyrene mulighed for motion og reducerer aggression. På denanden side er der en række forhold, som taler imod, at der indføres kravom afgræsning for køer, herunder negative effekter for velfærden for såvidt angår smitsomme klovlidelser og fysiologisk ubalance. Et flertal iarbejdsgruppen mener således ikke, at et krav om afgræsning i alle til-fælde vil have en positiv effekt på køernes velfærd, ligesom flertallet an-fører, at den gennemsnitlige positive effekt formodentlig er begrænset.Samtidig gør flertallet opmærksom på, at et krav om afgræsning – ifølgede beregninger, som Fødevareøkonomisk Institut v/ Københavns Univer-sitet har lavet for arbejdsgruppen – vil kunne påføre kvægerhvervet årli-ge meromkostninger af en samlet størrelsesorden på op til det, som detkoster at gennemføre samtlige øvrige anbefalinger, der er fremsat af ar-bejdsgruppen. Bl.a. på den baggrund anbefaler flertallet, at der ikke ind-føres krav om afgræsning for køer. Justitsministeriet kan tilslutte sigdenne anbefaling.For så vidt angår afgræsning for kvier har Justitsministeriet efter afslut-ningen af arbejdsgruppens arbejde bl.a. i lyset af de indkomne hørings-svar på ny overvejet spørgsmålet. Det er i den forbindelse Justitsministe-riets opfattelse, at et lovmæssigt krav om afgræsning forudsætter særde-les tungtvejende argumenter, og efter en samlet vurdering finder Justits-ministeriet, at den dyrevelfærdsmæssige effekt ved indførelse af et kravom afgræsning for kvier ikke står i et rimeligt forhold til omkostningerneved indførelse af et sådant krav. Dette skal også ses i sammenhæng med,at lovforslagets øvrige krav vil indebære et meget stort løft for dyrevel-færden for malkekvæg og afkom af malkekvæg, og at gennemførelsen afkravene vil udgøre en meget stor økonomisk byrde for bedrifterne. Ju-stitsministeriet finder derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt bør fast-sættes krav om afgræsning for kvier.13

For så vidt angår arbejdsgruppens anbefalinger til krav til græsarealetsbeskaffenhed mv. bemærkes, at der er forskel på at tage dyrene på stald iperioder med ekstreme vejrsituationer og at sikre, at alle dyrene i varmeperioder har mulighed for at få skygge samtidig. Justitsministeriet kanderfor ikke tiltræde Landbrugsraadets (nu Landbrug & Fødevarer) for-slag om, at der ikke fastsættes krav om, at alle køer i varme perioder skalhave mulighed for at få skygge. Justitsministeriet finder dog, at det børpræciseres i loven, at kravet om adgang til skygge kan opfyldes ved, atkreaturerne gives adgang til stald. Justitsministeriet finder ikke, at der erbelæg for, at kravene til græsarealets beskaffenhed mv. ikke bør gældefor kvier.Der henvises i øvrigt til pkt. 8 i arbejdsgruppens rapport og til pkt. 8 ilovforslagets almindelige bemærkninger.

2.9. Forbud mod bindestalde (§ 15)

Danske Mælkeproducenter

anfører, at den foreslåede undtagelse, somtillader, at køer kan bindes i én time ikke er tilstrækkelig, og foreningenforeslår, at bestemmelsen ændres, således at køerne kan bindes i to timer,således som det gælder for heste, jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 528 af 6.juni 2007 om hold af heste med senere ændringer.

DOSO

støtter kravet om, at køer ikke må bindes.Arbejdsgruppen anbefaler, at køer højst må bindes i én time på det tids-punkt, hvor køerne fodres, eller hvis det er nødvendigt kortvarigt at bindekoen i forbindelse med undersøgelser mv. Danske Mælkeproducenter harbegrundet sit forslag om forlængelsen af opbindingsperioden fra én timetil to timer med en henvisning til § 5, stk. 2 og 3, i lov om hold af heste.Det fremgår heraf, at heste kan opbindes i op til to timer med henblik påat træne hesten til at stå opbundet. Bestemmelsen i lov om hold af hestevaretager således ikke de samme hensyn som de foreslåede regler i ud-kast til lov om hold af malkekvæg, hvor muligheden for at binde kreatu-rer skal sikre foderoptag, adgang til behandling mv. Justitsministerietkan på den baggrund ikke støtte forslaget fra Danske Mælkeproducenterom at forlænge perioden fra én til to timer.Der henvises i øvrigt til kapitel 4, pkt. 4.5, i arbejdsgruppens rapport ogtil pkt. 4.1.7 og 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.14

2.10. Totalareal (§ 16)

Danske Mælkeproducenter

anfører, at arbejdsgruppens anbefaling ved-rørende krav til totalareal er væsentlig større end anbefalet i Danske an-befalinger (en tværfaglig rapport, som er blevet til i et samarbejde mel-lem en række forsknings- og forsøgsinstitutioner og Dansk Landbrugs-rådgivning), og at kravet vil fordyre nybyggeri.

Danace Landbrugsrådgivning

anfører, at totalarealet bør ændres til 6,3m2for små racer og 7,5 m2for store racer, da et sådant totalareal er til-strækkeligt til at tilgodese dyrenes behov. Danace Landbrugsrådgivningforeslår i forlængelse heraf, at bestemmelsen ændres således, at stalde tilhold af malkekvæg enten skal opfylde arbejdsgruppens anbefaling til to-talareal eller anbefalingerne til størrelse på sengebåse, hvileareal ogtværgange.

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer) foreslår, at reglerne udar-bejdes således, at kravene til sengebåselængde og bredden af gange ikkeskal være opfyldt for allerede eksisterende staldbygninger, hvis kravenetil totalareal er opfyldt. På den måde vil en samlet reduktion i belæg-ningsgraden kompensere for en lidt mindre længde af sengebåsene oggangbredde.En enig arbejdsgruppe, herunder medlemmer udpeget efter indstilling afLandbrugsraadet (nu Landbrug & Fødevarer) og Dansk Kvæg, har an-befalet, at totalarealet for det område, hvor køerne opholder sig mellemmalkningerne, pr. malkeko skal være mindst 6,6 m2for små racer og 8,0m2for store racer. Kravet til totalareal pr. ko skal sikre, at køerne hartilstrækkelig plads, og at belægningsgraden i stalden ikke bliver uhen-sigtsmæssig høj. Kravet finder anvendelse for alle løsdriftsstalde, dvs.både sengebåsestalde og dybstrøelsesstalde. Justitsministeriet kan tilslut-te sig arbejdsgruppens anbefalinger, og lovforslaget er udformet i over-ensstemmelse hermed.For så vidt angår Landbrugsraadets (nu Landbrug & Fødevarers) for-slag vedrørende kravene til sengebåselængde og bredden af gange, be-mærkes, at der i medfør af loven vil blive fastsat bestemmelser med denvirkning, at der ikke behøver at skulle foretages ændringer af alleredeeksisterende staldbygningers indretning som følge af krav til længden afsengebåse eller bredden af gangarealer, forudsat at disse bygninger iforvejen lever op til kravene i Danske anbefalinger fra 2001.15

Der henvises i øvrigt til kapitel 4, pkt. 4.4.1, i arbejdsgruppens rapportog til pkt. 4.1.1, 4.2 og 10.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.11. Komfortadfærd (§ 17)

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer) anfører, at kravet om énroterende kobørste pr. 50 køer er for detaljeret og bør erstattes med enbestemmelse om, at køer skal have mulighed for at udføre hudpleje.

Danske Mælkeproducenter

kan acceptere et krav om kobørster.En enig arbejdsgruppe har anbefalet et krav om, at der skal være mindstén roterende kobørste pr. 50 køer, hvis besætningen er på mere end 50køer. Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling, oglovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.Der henvises i øvrigt til kapitel 4, pkt. 4.4.6, i arbejdsgruppens rapportog til pkt. 4.1.6 og 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.12. Gulve (§ 18)

Ifølge

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer) forudsætter opfyl-delse af kravet om skridsikre gulve, at gødning fjernes, og en uddybendebestemmelse om, at gødning skal fjernes, er derfor overflødig og bør ud-gå.

Danace Landbrugsrådgivning

anfører, at betongulves skridsikkerhedalene bør kunne sikres ved, at gulvene er rillet, idet et kostet gulv vilkunne skade klovene på grund af ujævnt slid. For så vidt angår gummibe-lagte gulve bør skridsikkerhed efter Danace Landbrugsrådgivnings opfat-telse sikres ved, at gummiet har den rigtige elasticitet og ikke ved profile-ring. Danace Landbrugsrådgivning anfører endvidere, at sætningen i be-mærkningerne til § 18 om, at gulvet skal være drænet ved brug af fastbetongulve for at opfylde bestemmelsen, bør udgå.Ifølge § 18, stk. 2, i arbejdsgruppens udkast til lov om hold af malkekvægskal gødning fjernes så ofte som nødvendigt for at sikre skridsikre gulveog god klovsundhed. Justitsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at derindsættes en udtrykkelig bestemmelse om fjernelse af gødning, og mini-steriet er således ikke enig med Landbrugsraadet (nu Landbrug & Føde-16

varer) i, at den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, i udkastet til lov omhold af malkekvæg – hvorefter gulve i gangarealer skal være skridsikreog være konstrueret, udformet og vedligeholdt således, at køerne kan gånaturligt og ikke kommer til skade – er tilstrækkelig.For så vidt angår spørgsmålet om gulves skridsikkerhed anføres i be-mærkningerne til den foreslåede bestemmelse eksempler på, hvorledeskravet kan opfyldes (f.eks. kan skridsikkerhed ved gummibelagte gulvesikres ved, at gulvet er profileret). Bemærkningerne er ikke til hinderfor, at kravet opfyldes på anden vis (f.eks. ved et gummigulvs elasticitet).Det vil under alle omstændigheder være et krav, at gulvene er udformetsåledes, at køerne kan gå naturligt og ikke kommer til skade. Dette skalsåledes også sikres, hvis der er tale om et kostet gulv.For så vidt angår fjernelse af gødning på faste betongulve har Justitsmi-nisteriet ikke umiddelbart grundlag for at antage, at et fast betongulvuden dræn kan opfylde kravet om, at gødning skal fjernes så ofte somnødvendigt for at sikre skridsikre gulve og god klovsundhed.Der henvises i øvrigt til kapitel 4, pkt. 4.4.2, i arbejdsgruppens rapportog til pkt. 4.1.2 og 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.13. Indretningen af hvilearealet mv. (§§ 19-22)

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet

støtter,at der stilles krav til køers liggeunderlag.

Danske Mælkeproducenter

Landsforeningen Frie Bønder – Le-

vende Land

støtter anbefalingen om, at der i sengebåsestalde skal væremindst én sengebås pr. ko.

Dyrenes Beskyttelse

anfører, at det er vigtigt at udforme reglerne omsengebåses størrelse således, at kravene kan ændres, hvis køernes størrel-se ændrer sig væsentligt.Arbejdsgruppen anbefaler, at de nærmere regler om sengebåses størrelsefastsættes ved bekendtgørelse. Justitsministeriet kan tilslutte sig dette, dader vil kunne opstå behov for at ændre kravene, herunder som påpeget afDyrenes Beskyttelse som følge af, at køernes størrelse ændrer sig væsent-ligt. I forbindelse med ændring af reglerne herom vil der blive fastsatpassende lange overgangsordninger. Der henvises i øvrigt til pkt. 1 oven-for.17

2.14. Sygepladser (§§ 23, 24 og 32)

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer) henviser til, at spørgsmå-let om iværksættelse af pleje mv. ved sygdom eller tilskadekomst allere-de er reguleret ved § 5 i bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mind-stekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, og at § 23, stk. 1, 2. og 3. pkt., iarbejdsgruppens udkast til lov om hold af malkekvæg derfor er overflø-dig og bør udgå.

Det Dyreetiske Råd

stiller spørgsmål ved, om antallet af sygepladser ertilstrækkeligt. Rådet anbefaler, at der foretages en beregning af behovetfor sådanne pladser, herunder med hvilken sikkerhed det kan opnås, atalle syge dyr kan isoleres. Rådet anfører endvidere, at det bør overvejesat stille krav for ungdyr om et minimumsantal pladser i sygebokse pr.antal kreaturer.

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet

anfører,at antallet af sygebokse er lavt fastsat i betragtning af den høje hyppighedaf f.eks. haltheder i danske malkekvægsbesætninger. Fakultetet støtterkravet om, at der altid skal være én ledig sygeplads til ungdyr, og fore-slår, at et tilsvarende krav indføres for køer. Det bør endvidere ifølge fa-kultetet sikres, at der i enhver besætning findes et område, hvor kreaturerkan holdes adskilt fra den øvrige del af besætningen efter behov, og atmalkning af dyrene i dette område kan foretages uden, at dyrene sam-menblandes med raske dyr. Herudover vil det ifølge fakultetet være rele-vant at stille krav til antallet af ædepladser i et sådant område. Fakultetetgør endvidere opmærksom på, at det er særligt relevant for kalve og ung-dyr, at sygeboksen er placeret således, at der ikke kan ske direkte kontaktmed raske dyr, idet sygdom ofte overføres ved kontakt eller gennem luf-ten.

Den Danske Dyrlægeforening

finder, at der bør stilles krav om et af-lastningsområde med plads til 4 køer pr. 100 køer (1,5 m2pr. 100 kg ko),da der efter foreningens opfattelse findes mange halte køer med langvari-ge lidelsesforløb.

DOSO

bifalder, at der bliver indført krav om sygepladser i enhver be-sætning.Arbejdsgruppen anbefaler, at der stilles krav om, at der er et tilstrække-ligt antal sygebokse til dyr, som har behov for adskillelse fra den øvrige19

besætning. Et tilstrækkeligt antal sygebokse vil i sagens natur afhænge afbesætningens størrelse og sundhedstilstand. Arbejdsgruppen anbefaler,at der skal være mindst én sygeplads pr. 100 køer. En sygeplads kan en-ten være en enkeltboks eller en plads i en fællesboks til flere syge dyr.Bestemmelsen i udkastets § 23, stk. 2, (nu § 24, stk. 1) er et mindstekrav,og da det tillige følger af udkastets § 23, stk. 1, (nu § 23) at syge og til-skadekomne køer skal holdes adskilt fra de øvrige køer, skal den ansvar-lige for bedriften altid sørge for, at et sygt dyr kan opstaldes enten i enfællesboks til syge dyr eller i en enkeltsygeboks, hvis det er nødvendigt.Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger, og lov-forslaget er udformet i overensstemmelse hermed.For så vidt angår spørgsmålet om iværksættelse af pleje mv. ved sygdomeller tilskadekomst er Justitsministeriet enig med Landbrugsraadet (nuLandbrug & Fødevarer) i, at § 23, stk. 1, 2. og 3. pkt., i arbejdsgruppensudkast til lov om hold af malkekvæg er overflødige, da der allerede erfastsat regler herom i § 5, 1. og 2. pkt., i bekendtgørelse om mindstekravtil beskyttelse af landbrugsdyr, som også gælder for malkekøer, ungdyrog kalve. § 23, stk. 1, 2. og 3. pkt., i arbejdsgruppens lovudkast er derforikke medtaget i det fremsatte forslag til lov om hold af malkekvæg og af-kom af malkekvæg.Der henvises i øvrigt til kapitel 4, pkt. 4.4.4, i arbejdsgruppens rapportog til pkt. 4.1.4 og 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.15. Opsamlingsplads og beredskabsplan (§ 25)

Den Danske Dyrlægeforening

forhenværende lektor, cand.agro.

Niels Rørbech

finder, at der bør fastsættes en maksimal opholdstid påopsamlingspladsen for at tilgodese koens behov for hviletid.

Danske Mælkeproducenter

anfører, at foreningen støtter kravet om enopsamlingsplads, men finder, at beregningen af størrelsen på opsam-lingspladsen bør tage udgangspunkt i det enkelte malkeanlægs timekapa-citet.

Danace Landbrugsrådgivning

anfører, at kravet om eftergiveligt gulvpå opsamlingspladsen bør ændres til, at gulvet på opsamlingspladsen skalvære eftergiveligt, når køerne skal opholde sig her ufrivilligt i mere end 2timer pr. døgn. Hvis der indføres krav om, at der skal være eftergiveligtgulv på opsamlingspladsen i en stald med automatiske malkesystemer,20

vil det medføre, at køerne står der for længe, æder og hviler for lidt ogeventuelt blokerer vejen til malkning for andre køer.Arbejdsgruppen anbefaler, at der fastsættes en bestemmelse om, at der imalkestalde skal være en særskilt opsamlingsplads, hvor køerne kan op-holde sig umiddelbart inden malkning. Opsamlingspladsen skal udgøre etareal på mindst 1,5 m2pr. ko for store racer og 1,35 m2for små racer.Gulvet på opsamlingspladsen skal være eftergiveligt. Justitsministerietkan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger, og lovforslaget er udfor-met i overensstemmelse hermed.Justitsministeriet finder ikke behov for at supplere de foreslåede bestem-melser med en regel om koens maksimale opholdstid eller lignende påopsamlingspladsen, bl.a. fordi det synes vanskeligt at kontrollere over-holdelsen af en sådan regel.Det bemærkes endvidere, at der alene er krav om en særskilt opsam-lingsplads i malkestalde, dvs. kravet finder ikke anvendelse, hvis der an-vendes et automatisk malkesystem.Der henvises i øvrigt til kapitel 7, pkt. 7.6, i arbejdsgruppens rapport ogtil pkt. 9.1.1 og 9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.16. Kælvning (§ 27)

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer) og

Danske Mælkepro-

ducenter

anfører, at der bør tilføjes en generel undtagelse fra kravet omkælvning i enkeltkælvningsboks for køer, der kælver på græs. Land-brugsraadet har endvidere anført, at kravet om, at kælvningsboksen ikkemå benyttes som sygeboks, bør ændres, således at kælvningsbokse ikkemå anvendes til kreaturer med smitsomme sygdomme, da mange formerfor skader og sygdomme ikke er smitsomme, f.eks. forhold forårsaget affysiologiske forhold.

Økologisk Landsforening

anfører, at det er uheldigt, hvis krav om, atkælvning skal ske i en enkeltkælvningsboks, medfører, at det ikke er lov-ligt for køer at kælve på græs, idet det vil være uforeneligt med tanke-gangen bag økologireglerne. Det anføres i den forbindelse, at det er Øko-logisk Landsforenings erfaring, at det ikke er dyrevelfærdsmæssigt pro-blematisk at lade køer kælve på græs.21

Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land

anfører, at i det om-fang køerne har adgang til græs, er der ikke behov for så stort et antal afkælvningsbokse som anbefalet af arbejdsgruppen.

Det Dyreetiske Råd

stiller spørgsmål ved, om antallet af kælvningsplad-ser er tilstrækkeligt. Rådet anbefaler, at der foretages en beregning af be-hovet for sådanne pladser, herunder med hvilken sikkerhed det kan op-nås, at alle kælvende dyr kan isoleres.

DOSO

støtter, at der bliver indført krav om kælvningspladser.

Danace Landbrugsrådgivning

forslår, at bestemmelsen om, at kælv-ning skal ske i en enkeltkælvningsboks ændres, således at kælvning kanforegå i en enkeltkælvningsboks eller fælleskælvningsboks, hvis der erfred og ro. For så vidt angår antallet af enkeltkælvningsbokse foreslårDanace Landbrugsrådgivning, at der kun skal være én enkeltkælvnings-boks på hver bedrift.Arbejdsgruppen anbefaler, at der stilles krav om, at der er et tilstrække-ligt antal kælvningsbokse. Et tilstrækkeligt antal kælvningsbokse vil i sa-gens natur afhænge af besætningens størrelse. Arbejdsgruppen anbefa-ler, at der i kælvningsfaciliteten skal være mindst 4 pladser pr. 100 krea-turer, hvoraf mindst halvdelen skal være enkeltkælvningsbokse, mens deresterende pladser kan være i form af fællesforberedelsesbokse tilhøjdrægtige dyr. Bestemmelsen i § 27, stk. 2, er et mindstekrav, og da dettillige følger af § 27, stk. 1, at kælvning skal ske i enkeltkælvningsboks,medmindre der foreligger særlige omstændigheder, skal den ansvarligefor bedriften altid sørge for, at et højdrægtigt dyr som udgangspunkt kankælve i en enkeltkælvningsboks. Justitsministeriet kan tilslutte sig ar-bejdsgruppens anbefalinger, og lovforslaget er udformet i overensstem-melse hermed.Arbejdsgruppens anbefaler, at kælvning skal ske i en enkeltkælvnings-boks, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Ju-stitsministeriet er imidlertid enig med Landbrugsraadet (nu Landbrug &Fødevarer), Danske Mælkeproducenter og Økologisk Landsforening i, atkælvning bør kunne foregå på græs. Plantedirektoratet har i den forbin-delse oplyst, at det ikke er dyrevelfærdsmæssigt betænkeligt at lade krea-turer kælve på græs, hvis arealet har en størrelse og beskaffenhed, dergiver koen mulighed for at kælve uforstyrret. Justitsministeriet er i øvrigtenig med arbejdsgruppen i, at kælvning på stald skal ske i enkeltkælv-22

ningsboks. Justitsministeriet foreslår derfor, at kælvning som udgangs-punkt skal ske i en enkeltkælvningsboks, men at den dog kan foregå pågræs, hvis kvien eller koen har adgang til et areal, der har en sådan stør-relse og beskaffenhed, at den har mulighed for at kælve uforstyrret. End-videre foreslås det, at der ikke skal gælde et krav om, at der på bedriftenskal være et bestemt antal kælvningsbokse, hvis alle kælvninger på enbedrift finder sted på græs.Endvidere er Justitsministeriet enig med Landbrugsraadet (nu Landbrug& Fødevarer) i, at kravet om, at en kælvningsboks ikke må benyttes somsygeboks, bør ændres, således at kælvningsbokse ikke må anvendes tilkreaturer med smitsomme sygdomme, da mange former for skader ogsygdomme ikke er smitsomme, f.eks. forhold forårsaget af fysiologiskeforhold. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.Der henvises i øvrigt til kapitel 10, pkt. 10.5.1, i arbejdsgruppens rapportog til pkt. 6.1.1 og 6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.17. Adskillelsestidspunkt (§ 28)

Det Dyreetiske Råd

opfordrer til, at forskning og erfaringer på områdetfølges nøje, og at bestemmelsen om, at kalve skal opholde sig sammenmed koen i en enkeltkælvningsboks i mindst 12 timer efter fødslen, omnødvendigt bør justeres i overensstemmelse hermed.For så vidt angår § 28, stk. 3, i arbejdsgruppens udkast til lov om hold afmalkekvæg – hvorefter koen, når den adskilles fra kalven, skal flyttes tilet produktionsafsnit, hvor den har mulighed for at få tilgodeset sine fy-siologiske og adfærdsmæssige behov – stiller

Det Dyreetiske Råd

spørgsmål ved, hvilket produktionsafsnit der henvises til, idet alle afsnit,hvor koens opstaldes, ifølge rådet skal tilgodese dens fysiologiske og ad-færdsmæssige behov.

Danske Mælkeproducenter

anfører, at driftslederen bør kunne ophævesamkvemmet, hvis koens adfærd kan udgøre en fare for kalven.

DOSO

foreslår, at adskillelsestidspunktet ændres til 4 dage efter fødslen.

Anima

mener, at ko og kalv skal være sammen i mindst 2 uger efterfødslen, men anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal bely-se, hvorvidt den øgede belastning ved sen adskillelse opvejes af positive23

virkninger, når ko og kalv har haft kontakt ud over 4 døgn, samt hvornården øgede respons på adskillelse indtræder.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at kalven bør sikres en vis minimums-periode sammen med koen lige efter kælvning. Kontakt i perioden efterkælvning har således vist sig at have en dyrevelfærds- og sundhedsmæs-sigt positiv effekt, men samtidig øges reaktionen på adskillelsen, hvis koog kalv går sammen ud over det 1. døgn, og ophold i kælvningsboksenmedfører eksponering over for smittestoffer, der kan forårsage diarréhos kalve i op til 14 dage efter fødslen.Efter en afvejning af hensynene til adfærd og sundhed anbefaler arbejds-gruppen, at det fastsættes, at kalve skal opholde sig sammen med koen ien enkeltkælvningsboks i mindst 12 timer efter fødslen. Kalven og koenkan adskilles tidligere, hvis en dyrlæge har vurderet, at koens eller kal-vens helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive be-handlet. Når koen adskilles fra kalven, skal koen flyttes til et produkti-onsafsnit, hvor den har mulighed for at få tilgodeset sine fysiologiske ogadfærdsmæssige behov. Det foreslåede adskillelsestidspunkt er såledesfastlagt efter en nøje afvejning af modsatrettede hensyn.Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser, og lov-forslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Justitsministeriet kanikke tilslutte sig forslaget fra Danske Mælkeproducenter om, at den an-svarlige for bedriften selv bør have adgang til at adskille ko og kalv in-den for de første 12 timer.For så vidt angår bestemmelsen om, at koen, når den adskilles fra kal-ven, skal flyttes til et produktionsafsnit, hvor den har mulighed for at fåtilgodeset sine fysiologiske og adfærdsmæssige behov, bemærkes, at koenkan have visse særlige behov, når den flyttes fra kalven, herunder f.eks.behov for yderligere ædeplads ved foderbordet, og bestemmelsen er medtil at indskærpe over for den ansvarlige for bedriften, at der skal tageshensyn hertil.Der henvises i øvrigt til kapitel 10, pkt. 10.5.2, i arbejdsgruppens rapportog til pkt. 6.1.2 og 6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.18. Størrelsen og indretning af bokse til ungdyr og gruppeopstald-

ning af kalve (§ 31 og § 33)

Danske Slagtekalveproducenter

anfører, at en stor del af de tyrekalve,der fødes i danske malkekvægsbesætninger, bliver flyttet til specialisere-de slagtekalveproducenter med henblik på opfedning. Flere producenterhar holdstørrelser fra 25 til 50 kalve, som fungerer upåklageligt både er-næringsmæssigt og sundhedsmæssigt. Ved store hold er der typisk fra 2,2m2til 2,5 m2pr. kalv. Foreningen har endvidere anført, at baggrunden forarbejdsgruppens anbefaling om gruppestørrelse – hvorefter størrelsen pågrupper, hvis kalve gruppeopstaldes, bør begrænses til 12 kalve, indtil deer 8 uger gamle – bygger på en undersøgelse af patteautomater, hvor kal-ve blev forstyrret i mælkeoptagelsen op til 50 pct. af tiden på grund afkonkurrence fra andre kalve. I undersøgelsen er anvendt mælkemængderpå 0,8-1,5 l mælk pr. fodring, hvilket ifølge foreningen ikke giver kalvenro, men derimod frustration og unormal sutteadfærd. Foreningen anføreri forlængelse heraf, at der er almindeligt at anvende en ration på 2,5-3 lmælk pr. fodring, hvilket tilfredsstiller kalvens suttebehov og giver kal-ven mæthedsfornemmelse og dermed ro. Endelig fremhæver foreningen,at undersøgelsen er foretaget på kviekalve, og ikke uden videre kan over-føres på tyrekalve. På den baggrund anbefaler foreningen, at der ikkefastsættes en regel om det maksimale antal kalve, der må gruppeopstal-des.

Calvex A/S

gør opmærksom på, at den foreslåede bestemmelse omgruppeopstaldning af kalve vil få virkning for slagtekalve- og ungtyre-producenterne, og at et krav til gruppeopstaldning baseret på forsknings-resultater vedrørende malkekvægsbesætninger ikke kan overføres tilslagtekalve- og ungtyrsbesætninger. Calvex A/S påpeger endvidere, atkalve almindeligvis opstaldes i grupper fra 20-100 kalve, uden at der erproblemer med sygdom og stress. Grupper af 20-40 kalve er dog mestalmindelige. Oftest er der tale om mælkefodring ved hjælp af mælkeau-tomat med op til 4 drikkestationer pr. automat. Hvis antallet af kalve pr.gruppe forhøjes, vil gruppen kunne forblive sammen indtil slagtning,hvilket vil medføre, at kalvene ikke udsættes for ny smittefare fra andrekalve. Endelig anfører Calvex A/S, at en gruppestørrelse på maksimalt 12kalve vil medføre en økonomisk og arbejdsmæssig belastning for kalve-producenter.Der er ifølge arbejdsgruppen mange fordele ved opstaldning af kalveparvist eller i små grupper, mens opstaldning i store grupper kan give25

problemer på grund af konkurrence om ressourcer og en øget smittefare.Under hensyntagen til de sundhedsmæssige forhold bør størrelsen pågrupperne, hvis kalve gruppeopstaldes, ifølge arbejdsgruppen begrænsestil 12 kalve, indtil de er 8 uger gamle. Arbejdsgruppen anbefaler, at derfastsættes krav herom.Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling og kan så-ledes tilslutte sig, at der i medfør af den foreslåede lov udstedes reglerom gruppeopstaldning og -størrelse af kalve på op til 8 uger.Der henvises i øvrigt til kapitel 10, pkt. 10.5.5, i arbejdsgruppens rapportog til pkt. 6.1.3 og 6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.19. Klageadgang og straf (§§ 35-37)

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer) anfører, at klagesagsbe-handlingen bør følge det øvrige veterinær- og fødevareområde, hvorefterklager tilgår et særligt uafhængigt sekretariat, jf. bekendtgørelse nr. 58 af6. februar 2008 om Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager.

Danske Mælkeproducenter

finder formuleringen af bestemmelserne omklageadgang mv. ulogisk, idet foreningen anfører, at det ikke fremgår,hvornår Fødevarestyrelsens afgørelse om opsættende virkning træffes.Danske Mælkeproducenter finder endvidere, at bødestraf er tilstrækkelig,idet fængselsstraf i mange tilfælde vil kunne forværre forholdene på be-driften og indlede en negativ spiral i forholdet mellem producent ogmyndigheder med dyreholdet som gidsel.Justitsministeriet er enig med Landbrugsraadet (nu Landbrug & Fødeva-rer) i, at klagesagsbehandlingen bør svare til klagesagsbehandlingen iøvrigt på området, herunder at klager bør indgives til Sekretariatet forFødevare- og Veterinærklager. Lovforslagets bestemmelser om klagead-gang er således ændret i forhold til lovudkastet og affattet på tilsvarendevis som dyreværnslovens §§ 24 b og 24 d, som affattet ved lov nr. 500 af12. juni 2009 om ændring af dyreværnsloven.Ifølge lovforslagets § 37 kan der efter loven idømmes bøde eller fængselindtil fire måneder. Strafferammen svarer til strafferammen efter øvrigelove, der omhandler dyrs velfærd, jf. f.eks. § 21 i lov nr. 336 af 16. maj2001 om hold af slagtekyllinger, som ændret ved lov nr. 500 af 12. juni26

2009, og § 10 i lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægti-ge søer og gylte med senere ændringer.

2.20. Overgangsregler (§§ 38-43)

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer) anfører, at Fødevareøko-nomisk Instituts beregninger er foretaget på baggrund af indtjeningen i2007, som var det hidtil bedste år for kvægproducenterne.

Landbrugs-

raadet

(nu Landbrug & Fødevarer) og

Danske Mælkeproducenter

gøropmærksom på, at den økonomiske situation er forringet så meget på nu-værende tidspunkt, at meromkostningerne affødt af forslaget for mangekvægproducenter vil overstige den aktuelle indtjening. Det er derfor iføl-ge organisationerne helt afgørende, at lovforslaget er økonomisk afbalan-ceret, således at dansk kvægbrug i fremtiden har international konkurren-ceevne. Landbrugsraadet (nu Landbrug & Fødevarer) anbefaler, at dettilføjes i bemærkningerne til lovforslaget, at Folketinget lægger vægt på,at dansk mælke- og kødproduktion fortsat skal være internationalt kon-kurrencedygtig, og at de af hensyn til sikring af lige vilkår for danske ogudenlandske producenter vil arbejde målrettet for, at der i EU snarestgennemføres en lovgivning for hold af kvæg baseret på de danske regler.I modsat fald vil forslaget have negative økonomiske konsekvenser forerhverv og samfund og negative konsekvenser for dyrevelfærden, daproduktionen i givet fald vil flytte til lande med ringere dyrevelfærd.Landbrugsraadet (nu Landbrug & Fødevarer) har endelig anført, at andrestore politiske initiativer, som kan få indflydelse på kvægbrugets økono-miske situation, drøftes, herunder omkostningsbelastende tiltag som mi-nisterudvalget om Grøn Vækst.

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer) har noteret sig, at der iovergangsperioderne er taget hensyn til tidshorisonten for miljøgodken-delser i form af den 2-årige overgangsperiode i § 38, stk. 2. Det er efterLandbrugsraadets (nu Landbrug & Fødevarers) opfattelse nødvendigt atsikre, at allerede udarbejdede projektforslag, som har fået en miljøgod-kendelse, kan tilpasses kravene i ny lovgivning, uden at der skal foreta-ges en ny miljøvurdering.

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer) finder endvidere, at ud-kastets § 10, stk. 1, (nu § 11, stk. 1) om kloveftersyn først bør træde ikraft to år efter, at en uddannelse til klovbeskærer er godkendt.

For så vidt angår kravet om afgræsning i udfasningsperioden for binde-stalde finder

Landbrugsraadet

(nu Landbrug & Fødevarer), at kravetikke vil kunne gennemføres af enkelte landmænd, f.eks. hvis bedriftenikke har adgang til de fornødne arealer. Dansk Kvæg har efterfølgendeoplyst, at ca. 75-100 bindestalde på grund af bl.a. bedriftens geografiskeplacering vil have vanskeligt ved at etablere afgræsning. Landbrugsraa-det (nu Landbrug & Fødevarer) foreslår, at der indføres en dispensati-onsmulighed.

Danske Mælkeproducenter

anfører, at regler, der kan indføres ved æn-dringer af eksisterende stalde, uden at stalden dermed kommer til at stri-de mod anden lovgivning, f.eks. installering af kobørster, regulering aflys mv., kan indføres med en kort overgangsperiode i eksisterende og nyestalde. Eksisterende stalde, der er opført i overensstemmelse med gæl-dende regler, som er opført eller udvidet med mere end 50 pct. inden forde sidste 10 år før lovens ikrafttræden, skal efter foreningens opfattelsekunne anvendes i 30 år. Kortere overgangsordninger vil fordyre produk-tionen og forringe konkurrenceevnen.

Danske Mælkeproducenter

anfører endvidere, at opfyldelse af udka-stets § 23 (nu § 24) vedrørende sygepladser vil kræve en miljøgodken-delse, og at kravet derfor kan være vanskeligt at overholde for en rækkeeksisterende bedrifter uden væsentlige omkostninger.Herudover anfører

Danske Mælkeproducenter,

at køer i bindestalde vilopleve et løft i velfærden ved at komme på græs om sommeren. Forenin-gen mener dog ikke, at bedrifter bør pålægges ekstraordinære indskræn-kelser i deres erhvervsret. Danske Mælkeproducenter anfører endvidere,at bindestalde, der er opført eller udvidet med mere end 50 pct. inden forde sidste 10 år, altid skal kunne udnytte en brugsperiode på 30 år fraibrugtagningstidspunktet. Danske Mælkeproducenter har anført tilsva-rende for så vidt angår krav om afgræsning i udfasningsperioden for kal-ve og ungdyr, der går på fuldspaltegulve.

Anima

finder, at overgangsperioder på 20 år for forbedringer af dyrenesfysiske rammer er urimeligt lange. Foreningen henviser i den forbindelsetil overgangsordningen på fem år i bekendtgørelse om beskyttelse af kal-ve. Anima finder endvidere, at § 28 om adskillelsestidspunkt for ko ogkalv bør træde i kraft umiddelbart efter lovens ikrafttræden. En over-gangsperiode på 10 år er efter foreningens opfattelse unødvendig og uac-28

ceptabel. Anima finder herudover, at § 10 (nu § 11) om kloveftersyn børtræde i kraft 1 år efter lovens ikrafttrædelse.Det er Justitsministeriets opfattelse, at lovens overgangsordninger somudgangspunkt bør udformes i overensstemmelse med arbejdsgruppensanbefalinger. Længden af de foreslåede overgangsordninger er nøje til-passet i forhold til, hvor byrdefulde de enkelte anbefalede krav vil være.Det bemærkes navnlig, at der for de mest indgribende krav anbefales enmeget lang overgangsordning på 20 år.Bl.a. i lyset af den nuværende økonomiske situation i samfundet finderJustitsministeriet dog, at der i højere grad end anbefalet af arbejdsgrup-pen bør tages hensyn til at sikre allerede etablerede bedrifter tid til atindrette sig på kravene efter lov om hold af malkekvæg og afkom af mal-kekvæg. Justitsministeriet finder derfor, at loven først skal finde anven-delse for bedrifter etableret før lovens ikrafttrædelse fra den 1. juli 2014.Der vil herefter for visse krav gælde en 2-, 10- eller 20-årig overgangs-ordning afhængig af karakteren af de enkelte krav.For så vidt angår allerede udarbejdede projektforslag – som omtales afLandbrugsraadet (nu Landbrug & Fødevarer) – bemærkes, at baggrun-den for, at arbejdsgruppen foreslår, at visse krav først bør træde i kraftto år senere end de øvrige anbefalede krav, er, at etablering, udvidelseeller ændring af husdyrbrug for mere end 15 dyreenheder skal miljøgod-kendes af kommunalbestyrelsen. Det vil efter arbejdsgruppens opfattelsevære uhensigtsmæssigt, hvis personer, der forud for en vedtagelse af enny lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg har indgivet an-søgning om miljøgodkendelse i tillid til de dagældende krav, skal trækkederes ansøgninger tilbage med henblik på at udarbejde nye ansøgninger.Dette skal ses i lyset af, at udarbejdelsen og behandlingen af ansøgnin-ger om miljøgodkendelse er forbundet med betydelige omkostninger forlandmanden. Personer, der indgiver ansøgninger efter lovforslagets ved-tagelse, vil derimod ikke kunne have en berettiget forventning om, atbygningerne ikke skal overholde de nye krav. Det vurderes, at en udskudtikrafttræden på to år – idet det forudsættes, at de øvrige krav træder ikraft for nybyggeri forholdsvis kort tid efter vedtagelsen af reglerne – vilvære tilstrækkelig til, at ansøgninger, der er indgivet før vedtagelsen afde nye regler, vil kunne færdigbehandles, og at de relevante bygningervil kunne opføres og ibrugtages. Disse bygninger vil herefter blive omfat-tet af en 10- eller 20-årig overgangsordning. Justitsministeriet kan til-29

træde arbejdsgruppens overvejelser, og lovforslaget er udformet i over-ensstemmelse hermed.For så vidt angår udfasning af bindestalde finder Justitsministeriet, atden udfasningsperiode på 15 år, som arbejdsgruppen har foreslået, børnedsættes, således at forbudet mod bindestalde vil være fuldt ud gennem-ført tidligere end foreslået af arbejdsgruppen. Bl.a. i lyset af forslaget omen reduceret overgangsperiode finder Justitsministeriet ikke, at der børfastsættes pligt til afgræsning i overgangsperioden. Som påpeget afLandbrugsraadet (nu Landbrug & Fødevarer) og Danske Mælkeprodu-center ville gennemførelsen af en sådan pligt efter omstændighedernevære meget indgribende for bedrifter, hvis der ikke i dag er umiddelbaradgang til græsningsarealer, og hvor opfyldelsen af en pligt til afgræs-ning i den omtalte overgangsperiode derfor ville kræve investeringer hosden enkelte bedrift til anlæg af en sådan adgang i form af drivveje, tun-neller mv.Der henvises i øvrigt til kapitel 13 i arbejdsgruppens rapport og til pkt.4.2 og 10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

3. Bemærkninger til øvrige emner

3.1. Avl

Anima

bemærker, at arbejdsgruppen ikke fremsætter anbefalinger for såvidt angår avl. Foreningen opfordrer derfor til, at der nedsættes en ar-bejdsgruppe med det formål at udstikke retningslinjer for avl til sikring afdet enkelte dyrs velfærd.Arbejdsgruppen anfører i sin rapport, at avlsarbejdet meget vanskeligtlader sig regulere via lovgivning, og arbejdsgruppen finder således ikke,at der er grundlag for at indføre yderligere lovgivningsmæssige kravherom. Justitsministeriet kan tilslutte sig denne anbefaling.Der henvises i øvrigt til pkt. 9.1.3 og 9.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.

3.2. Velfærdsindikatorer

DOSO

Dyrenes Beskyttelse

er enig i, at mindstekravene til hold afmalkekvæg skal suppleres med indikatorbaseret overvågning af dyrevel-30

færden. Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at der indføres en ”gul-kort”-ordning for klovproblemer i besætninger med malkekvæg, ligesom det erblevet anbefalet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om skuldersår hossvin.

Danske Mælkeproducenter

støtter udviklingen af entydige og kvantita-tive indikatorer for dyrevelfærden og finder, at veldefinerede velfærdsin-dikatorer vil kunne overflødiggøre store dele af arbejdsgruppens udkasttil forslag til lov om hold af malkekvæg.

Anima

er enig i, at klovlidelser bør overvåges og finder, at et krav herombør gennemføres øjeblikkeligt. Foreningen opfordrer endvidere til, atindberetning af døde køer og kalve skal ske med angivelse af, om kreatu-ret er selvdødt eller aflivet. Anima finder endvidere, at afblødning af kal-ve bør overvåges.Arbejdsgruppen anfører i sin rapport, at dyrevelfærden i mælkeprodukti-onen bør sikres gennem minimumskrav til produktionssystemet, som påsigt kan kombineres med en indikatorbaseret overvågning og styring afproblemområder samt intensiveret rådgivning og udarbejdelse af hand-lingsplaner, hvis indikatorerne overskrider nærmere fastsatte grænse-værdier. Arbejdsgruppen finder, at gennemførelsen af et dyrebaseret in-dikatorprogram bør ske i forbindelse med det igangværende arbejde ved-rørende indførelse af egenkontrol af dyrevelfærd, jf. dyreværnslovens § 4b.Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser om vel-færdsindikatorer, herunder at gennemførelsen af et dyrebaseret indika-torprogram bør ske i forbindelse med det igangværende arbejde vedrø-rende egenkontrol.Der henvises i øvrigt til pkt. 9.1.4 og 9.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.

3.3. Udkast til bekendtgørelse om hold af malkekvæg og bekendtgø-

relse om ændring af bekendtgørelse om bekendtgørelse om beskyt-

telse af kalve

En række myndigheder og organisationer mv. har fremsat bemærkningertil udkastene til bekendtgørelse om hold af malkekvæg og bekendtgørelseom ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af kalve, som er indeholdt31

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

udkast til lov om hold af malkekvæg

I.

Høringen

II. Høringssvarene

Dansk Arbejdsgiverforening

1. Generelle bemærkninger til arbejdsgruppens rapport om hold af

malkekvæg

Landbrugsraadet

Dansk Kvæg, Dansk Landbrug, Mejeriforeningen

Kødbranchens Fællesråd.

Landbrugsraadet

Danske

Mælkeproducenter,

Landbrugsraadet

Danske Mælkepro-

ducenter

Danske Mælkeproducenter

Det Dyreetiske Råd

Det Veterinære Sundhedsråd

DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO),

Dyrenes Beskyttelse

Anima

DOSO

Danace Landbrugsrådgivning

Forhenværende lektor, cand.agro. Niels Rørbech

2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i arbejdsgruppens ud-

kast til lov om hold af malkekvæg

2.1. Anvendelsesområde mv. (§ 1)

Landbrugsraadet

Anima

2.2. Brug af elektriske aggregater (§ 6)

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet

Danske Mælkeproducenter

Anima

DOSO

Det Veterinære Sundhedsråd

2.3. Tilsyn (§ 7)

Landbrugsraadet

Danske Mælkepro-

ducenter

DOSO

Det Veterinære Sundhedsråd

2.4. Rengøring mv. (§ 8)

Danske Mælkeproducenter

2.5. Luftkvalitet, lys, rumfang mv. (§§ 9 og 10)

Danske Mælkeproducenter

2.6. Kloveftersyn (§ 11)

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet

DOSO

Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land

Det Dyreetiske Råd

Den Danske Dyrlægeforening

Danace Landbrugsrådgivning

2.7. Behandlingsfacilitet (§ 12)

Danske Mælkeproducenter

Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land

2.8. Afgræsning (§ 13)

Landbrugsraadet

Danske Mælkepro-

ducenter

Det Dyreetiske Råd

Landbrugsraadet

Den Danske Dyrlægeforening, Danske Mæl-

keproducenter

Danace Landbrugsrådgivning

Dyrenes Beskyttelse, DOSO, Anima

Landsforeningen Frie Bønder

– Levende Land

ét af med-

lemmerne af Dyreværnsrådet

Dyrenes Beskyttelse

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet

Dyrenes Beskyttelse,

DOSO, Anima

Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land,

Dyrenes Beskyttelse

Landbrugsraadet

Den Danske Dyrlæge-