Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 124
Offentligt
Til
FamiliestyrelsenDokumenttype
Afsluttende rapportDato
November 2009
RAPPORTEVALUERING AF TVÆRFAG-LIGE SAMVÆRSMØDER IHØJKONFLIKTSAGER
2
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
3
INDHOLD
1.1.11.22.2.12.22.33.3.13.1.13.23.33.43.53.5.13.5.23.5.34.5.5.15.25.35.45.55.65.76.6.16.26.36.4
IndledningKort om evalueringsdesignetLæsevejledningKonklusionMetodens effekterHvad virker i metoden?Afledte virkninger af de tværfaglige samværsmøderOm forsøgsprojektetHistorikken forud for forsøgsprojektetForældreansvarslovens samspil med forsøgsordningenHvad er et tværfagligt møde?Målgruppen for forsøgetFormålet med forsøgsordningenForandringsteorien for forsøgetDe langsigtede effekterDe umiddelbare resultaterElementer/aktiviteter i et tværfagligt mødeHvem har deltaget i forsøgsprojektet?Virkningen af forsøgsprojektetIndgåelse af aftaler eller midlertidige prøveordningerViden om regler og forståelse for afgørelsenFølelse af at blive hørt og opleve succes som forældreViden om og forståelse af barnetEt mere kvalificeret afgørelsesgrundlagForældrenes samarbejde og kommunikationAfledte virkninger af de tværfaglige møderMetodens betydning for realiseringen af målsætningerneBrugen af tværfaglighedenBrugen af mødets fokus på barnetBrugen af mødets strukturBetydningen af mødets forberedelse
5567788111112121313141516161925252829303132363939414142
BILAGBilag 1Evalueringens metodiske grundlagBilag 2Acrimony scaleBilag 3Øvrige resultater fra dataindsamlingen
4
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
5
1.
INDLEDNINGFamiliestyrelsen iværksatte 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige samværsmøder ihøjkonfliktsager. Forsøgsordningen blev iværksat med midler fra satspuljen. Forsøgsordningen eren udrulning af en model, som tidligere har været anvendt i Ribe, hvor mødet mellem jurist ogforældre suppleres med inddragelse af børnesagkyndig ekspertise. Mødeformen er i fagkredsekendt som Ribe-modellen.Rambøll Management Consulting er blevet bedt om at foretage en evaluering af implementerin-gen og effekten af de tværfaglige samværsmøder i højkonfliktsager i de fem statsforvaltninger.Evalueringen er igangsat i august 2008, og den endelige evalueringsrapport foreligger nu.Formålet med de tværfaglige samværsmøder i højkonfliktsager er at give børneperspektivet encentral plads og at synliggøre barnets behov. Målet med mødet er, at der skabes faste rammerfor barnet, at forældrenes konfliktniveau reduceres, og at barnets trivsel dermed kan øges. Mø-dets form betyder, at barnet i mindre udstrækning end tidligere involveres direkte i sagen ogdermed risikerer at komme i klemme mellem forældrenes konflikt. De tværfaglige samværsmø-der skal bidrage til at styrke forældreansvaret, det vil sige støtte forældre med et højt konfliktni-veau til at tage ansvar for deres børn. Mødeformen skal hjælpe forældrene med at finde en løs-ning til barnets bedste samt styrke grundlaget for statsforvaltningernes afgørelser i sager, hvorforældrene ikke når frem til en aftale.
1.1
Kort om evalueringsdesignetRambøll Management Consulting har tilrettelagt et evalueringsdesign, som belyser følgende per-spektiver:Hvorvidt forsøget med tværfaglige samværsmøder i højkonfliktsager i statsforvaltningernebidrager til forventede resultater og effekter i forhold til forældrene og barnet?Hvorvidt de tværfaglige samværsmøder i højkonfliktsager er virkningsfyldte sammenlignetmed andre tilbud i statsforvaltningen?Hvilken betydning den anvendte metode har for resultaterne og effekterne?
Evalueringen kombinerer en effektevaluering, baseret på tidsserieanalyser, og en virkningsevalu-ering, hvor hypoteser om sammenhænge mellem implementering, metode og effekt systematiskafprøves.Effektevalueringen afdækker, i hvilken grad de ønskede effekter er realiseret. I forbindelse medeffektevalueringen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre med en sagmed et højt konfliktniveau, der er indkaldt til et tværfagligt møde i en af de fem statsforvaltnin-ger. Forældrene har besvaret et spørgeskema før det tværfaglige møde samt et spørgeskema tomåneder efter. Derudover har det tværfaglige team også besvaret et spørgeskema, hvor de vur-derer effekten af mødet.Virkningsevalueringen har fokus på at tilvejebringe dokumentation om, hvordan de tværfagligemøder i højkonfliktsager virker. Første led i virkningsevalueringen har været at opstille hypoteserom virkningen af de tværfaglige møder i højkonfliktsager. Hypoteserne er opstillet på baggrundaf et litteraturstudie og interview med referencegruppen og er blevet kvalificeret i eksplorative in-terviews med følgegruppemedlemmer i hver af de fem statsforvaltninger. I hvert interview deltogen jurist og en børnesagkyndig. Efterfølgende er hypoteserne blevet testet gennem to fokusgrup-peinterviews med jurister og børnesagkyndige fra statsforvaltninger i region Hovedstaden, Sjæl-land, Syddanmark og Midtjylland, der arbejder med tværfaglige møder for målgruppen. Hypote-serne er også blevet testet gennem 17 individuelle kvalitative interviews med forældre, der hardeltaget i tværfaglige samværsmøder i højkonfliktsager.Som supplement til disse data har Rambøll Management Consulting inddraget den aktivitetsstati-stik, som statsforvaltningerne rapporterer til Indenrigs- og Socialministeriet. Aktivitetsstatistik-ken giver mulighed for at analysere både udviklingen i anvendelsen af de forskellige mødeformer
6
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
og udviklingen i resultaterne (forligsprocenterne og klagerne) for hver aktivitet. I samarbejdemed Familiestyrelsen er det besluttet at inddrage data fra 2005, 2007 og 2008.Samlet bygger evalueringen på følgende datagrundlag:Analyse af aktivitetstal fra Indenrigs- og Socialministeriet om statsforvaltningernes akti-viteterInterview med projektets referencegruppe. Der er gennemført et interview i hver stats-forvaltning, hvor der deltog en børnesagkyndig og en juristTo fokusgruppeinterviews med deltagelse af en børnesagkyndig og en jurist fra fire udaf de fem statsforvaltningerForandringsteoriworkshop med projektets referencegruppe17 interviews med forældre, der har deltaget i et tværfagligt møde i statsforvaltningen ienten region Hovedstaden eller Syddanmark.3 spørgeskemaundersøgelser blandt hhv.forældre (før): 584 besvarelserforældre (efter): 158 besvarelserjurister og børnesagkyndige: 366 besvarelser
Som en del af evalueringen er der udarbejdet en midtvejsrapport, der blev offentliggjort i april2009. Heri indgik analyser af aktivitetstal fra Indenrigs- og Socialministeriet, samt analyser afforsøgsprojektet resultater baseret på interviewmateriale fra interview med medarbejdere ogforældre. Desuden belyste midtvejsrapporten de tværfaglige samværsmøders afsmittende effekt iforhold til øvrige tilbud i statsforvaltningen.I Bilag 1 uddybes evalueringens metode og datagrundlag.
1.2
LæsevejledningKapitel 1indeholder en introduktion til undersøgelsens baggrund, formål og datagrundlag.Kapitel 2indeholder en sammenfatning af undersøgelsens resultater og konklusioner.Kapitel 3indeholder en beskrivelse af baggrunden for forsøgsprojektet.Kapitel 4indeholder en kort beskrivelse, af deltagerne i forsøgsprojektet.Kapitel 5indeholder en analyse af forsøgsprojektets resultater og virkninger.Kapitel 6indeholder en analyse af metodens betydning for realiseringen af målsætningerne.Ibilagsmaterialeter der redegjort for de metoder, der er anvendt i forbindelse med gennemførel-sen af evalueringen.
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
7
2.
KONKLUSIONEvalueringen peger overordnet set på, at målsætningerne bag pilotprojektet er indfriet, og atmetoden har medvirket til at tilvejebringe forlig i højkonfliktsager. Evalueringen peger på, at deter lykkedes at visitere den rigtige målgruppe, som har vedvarende højkonfliktsager om samvær.Dog peger evalueringen ligeledes på, at metoden ikke reducerer det afledte konfliktniveau mel-lem forældrene, men at metoden bidrager til at skabe mere klarhed om rammerne for samværet,og dermed muligheden for at forebygge konflikter.
2.1
Metodens effekterDet kan konkluderes, at der med de tværfaglige samværsmøder er etableret en mødeform, somgiver positive resultater i vedvarende højkonfliktsager. Evaluering peger bl.a. på.At der opnås enighed i 68 % af sagerne, hvilket betyder, at de opstillede målsætninger omforlig i 2/3 af sagerne er opnåetAt 85 % af medarbejdernes vurderer, at der ikke har været behov for efterfølgende børne-samtale. Det indikerer, at metoden medvirker til at belyse barnets perspektiv uden at barnetinvolveres direkte i sagen.At forligsprocenten i tværfaglige samværsmøder er højere end for møder med sagsbehandle-re alene, hvor der opnås enighed i ca. 48 % af sagerne.At statsforvaltningen får færre klagesager, når der træffes afgørelse på baggrund af et tvær-fagligt møde i højkonfliktsager end på baggrund af møde med sagsbehandler alene. I 2007og 2008 var andelen af klagesager ved førstegangsfastsættelser således hhv. 5 % og 4 % formøder med sagsbehandler, mens de tilsvarende tal for tværfaglige samværsmøder var 1 %og 3 %.At hovedparten af de deltagende forældre ikke har oplevet en væsentlig reduktion i deresindbyrdes konfliktniveau. Der er dog en mindre gruppe på 18 % af forældrene der angiver, atde er blevet bedre til at samarbejde om barnet efter afholdelsen af det tværfaglige møde. Afforældreinterviewene fremgår det, at forældre oplever det som en lettelse, at der er truffetbeslutning om samværet, og at de kan holde sig til referatet fra det tværfaglige møde, hvisder opstår nye konflikter mellem dem om samværet.
Disse resultater skal sammenholdes med, at evalueringen viser, at det er lykkedes at visitere denintenderede målgruppe for forsøgsprojektet. Langt hovedparten af de deltagende forældre harifølge det tværfaglige team et konfliktfyldt samarbejde, og 73 % til 75 % af de adspurgte juristerog børnesagkyndige angiver, at parterne slet ikke eller kun i mindre grad har gode kommunikati-ons- og samarbejdsmønstre eller gensidig tillid.Dertil kommer, at sagerne har været kendetegnet ved en række yderligere belastningsfaktorer.De hyppigst forekommende forhold er psykiske, sociale eller misbrugsproblemer i familien(37 %), eller at det ville have været nødvendigt at gennemføre en børnesamtale for at afklareafgørelsesgrundlaget (31 %), og at dette i højkonfliktsager udgør en belastning for barnet. Eva-lueringen viser ligeledes, at en stor del af deltagerne står uden for arbejdsmarkedet, og det såle-des kun er 61 % af deltagerne, der svarer, at de har fast arbejde eller er under uddannelse.Evalueringen viser at forældrene er meget positive overfor tværfagligheden i mødet, og at bådeen jurist og en børnesagkyndig deltager. 93 % af forældrene angiver således, at det er godt ellervældigt godt, at begge fagpersoner er tilstede ved mødet. I de gennemførte interviews giver for-ældrene endvidere udtryk for, at de på mødet kom rundt om alle relevante aspekter af samvæ-ret, og at der på mødet blev skabt et ordentligt grundlag for, at juristen kunne træffe en afgørel-se. Samtidig viser forældreinterviewene, at de tværfaglige samværsmøder ligeledes skaber bedre
8
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
grundlag for, at forældrene kan indgå en god aftale, i kraft af at forældrene føler sig bedre infor-meret både juridisk og børnefagligt.Evalueringen peger på, at de tværfaglige samværsmøder i højkonfliktsager lever op til formåletom at styrke forældreansvaret, forstået på den måde, at møderne er med til at støtte forældremed et højt konfliktniveau til at tage ansvar for deres børn.
Medarbejdere i statsforvaltningerne oplever generelt, at den tværfaglige mødeform er en storsucces i forhold til målgruppen. Medarbejderne mener, at det er en klar styrke ved de tværfagligesamværsmøder i højkonfliktsager, at sagerne bliver bedre belyst end ved andre mødeformer. Detskyldes, at sagerne belyses fra både et juridisk og børnefagligt perspektiv. Dermed nås der helevejen rundt om familieforholdet, og det betyder, at der opnås bedre løsninger. Dette ses også af,at langt størstedelen af jurister og børnesagkyndige i spørgeskemaundersøgelsen angiver, at detikke har været nødvendigt at inddrage barnet i sagen. Kun 15 % svarer således, at barnet erblevet inddraget.Samlet set kan det konkluderes, at mødeformen hjælper forældrene med at finde en løsning tilbarnets bedste, samt at den styrker grundlaget for statsforvaltningernes afgørelser i sager, hvorforældrene ikke når frem til en aftale.
2.2
Hvad virker i metoden?Evalueringen peger på, at det i særlig grad er tværfagligheden i metoden, som bidrager til, atman opnår de ønskede resultater og virkninger. Medarbejderne oplever, at det tværfaglige sam-arbejde sikrer, at børneperspektivet ikke forsvinder i forældrenes konflikt. Det skyldes, at samar-bejdet er ligeværdigt og gensidigt – faglighederne komplementerer hinanden på en måde, så deropnås bedre resultater. Hvor de børnesagkyndige fastholder et fokus på barnet, sikrer juristernerammerne for drøftelserne og forbedrer afgørelsesgrundlaget.Mødets fokus på barnet har den næststørste betydning for, at der skabes resultater og effekter.Datamaterialet viser, at de tværfaglige samværsmøder er en god metode til at sikre børneper-spektivet i komplekse højkonfliktsager om samvær. Medarbejderne vurderer, at sagsbehandlin-gen af de mest komplekse sager højnes, når en børnesagkyndig inddrages i sagsbehandlingensammen med en jurist. Det underbygges af spørgeskemaundersøgelsen, som viser, at der ikkegennemføres en efterfølgende børnesamtale i langt størstedelen af sagerne, hvilket indikerer, atdet lykkes at få belyst barnets perspektiv med det tværfaglige møde. Dermed opnås målet om,at barnet i højere grad holdes ude af forældrenes konflikt.Afslutningsvist kan det konkluderes, at det overordnede formål med udbredelsen af Ribe-modellen om at skabe mere ensartethed og helhedsorientering og sammenhæng i sagsbehand-lingen internt i statsforvaltningens regi er opnået, idet der blandt medarbejderne i dag er en stør-re fælles forståelse af de forskellige elementer i sagsbehandlingen end før udbredelsen af model-len.Det viser sig ved, at der på et fagprofessionelt plan hersker mindre usikkerhed blandt juristerne iforhold til sagerne, fordi juristerne på grund af det tværfaglige samarbejde kan anvende redska-ber og metoder til at forstå og italesætte børns reaktioner og symptomer. Juristerne peger desu-den på, at det tværfaglige møde i højkonfliktsager er meget positivt for deres arbejdsglæde, fordide oplever, at deres sagsbehandling oftere fører til en aftale/afgørelse, som forældrene holder.
2.3
Afledte virkninger af de tværfaglige samværsmøderSom et led i evalueringen er der foretaget en perspektivering af forsøgsprojektets virkninger medfokus på, om der er analytisk og forskningsmæssigt belæg for, at forsøgsprojektet kan have af-ledte virkninger i forhold til aflastningen af andre offentlige tilbud til samme målgruppe. Her viserevalueringen, at der er forskningsmæssigt belæg for, at mere stabile rammer for samværet, mu-lighed for kontakt til begge forældre og et reduceret konfliktniveau medfører øget trivsel for bør-nene, og at dette betyder, at der er mindre behov for at iværksætte støtte til familierne. Evalue-
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
9
ringen viser at de tværfaglige samværsmøder i særlig grad bidrager til en forbedring af de to før-ste af disse faktorer, mens det afledte konfliktniveau mellem forældrene kun reduceres for enmindre del af forældrene.Perspektiveringen viser dog også at baggrunden for barnets og forældrenes støttebehov ikkeudelukkende skal findes i forældrenes samværskonflikter, men også i de samlede opvækstvilkår– eller de socio-økonomiske forhold – i familien, således at støttebehovet hidrører fra en kombi-nation af social udsathed og forældrenes samværskonflikter. Og det tværfaglige møde kan herudelukkede antages at bidrage til en reduktion af det støttebehov, som hidrører fra forældrenessamværskonflikt.
10
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
11
3.
OM FORSØGSPROJEKTETI dette afsnit fastlægges rammen for forsøgsprojektet. Først beskrives historikken forud for for-søget, herefter beskrives det kort, hvad et tværfagligt møde går ud på. Sidst i kapitlet beskrivesde overordnede mål med projektet, herunder sammenhængen mellem de ønskede resultater oglangsigtede virkninger – det som metodisk kaldes projektets forandringsteori.
3.1
Historikken forud for forsøgsprojektetTraditionelt har statsamternes (nu statsforvaltningernes) håndtering af samværssager været op-delt i henholdsvis børnesagkyndig rådgivning og juridisk sagsbehandling. Den juridiske sagsbe-handling blev i den enkelte sag varetaget af én jurist, som ved afgørelser måtte tage udgangs-punkt i forældrenes fremstilling af deres respektive perspektiver på samværet og gennem sineafgørelser både varetage forældrenes retssikkerhed og børnenes retsbeskyttelse.Den børnesagkyndige rådgivning blev indført i 1986 som et supplement til den juridiske sagsbe-handling. Den børnesagkyndige rådgivning var et konfliktløsningstilbud, som skulle hjælpe foræl-drenes proces. I 1997 blev der igangsat en indsats for at styrke den børnesagkyndige rådgivning.Samtidig blev det besluttet at afprøve en forsøgsordning med tvungen børnesagkyndig rådgiv-ning i sager, hvor man formodede at kunne afhjælpe vedvarende højkonflikt. Dette forsøg blevevalueret efter to år og viste, at tvungen rådgivning ikke afhjælper vedvarende højkonfliktsager.Evalueringen viste tværtimod, at tvungen rådgivning i nogle sager skærpede konflikten1.I 2001 blev der i stedet igangsat et forsøg med et nyt konfliktløsningstilbud, nemlig konfliktmæg-ling. Ligesom med den tvungne børnesagkyndige rådgivning var formålet med konfliktmæglingenat afhjælpe vedvarende højkonfliktsager. Dette forsøg blev evalueret efter tre år, og det viste siganvendeligt over for bestemte forældregrupper og i sager, hvor konfliktniveauet er moderat,mens det i de fleste sammenhænge ikke afhjælper vedvarende højkonfliktsager. Dette tilbud blevgjort permanent i 2004.Samtidig oplevede mange medarbejdere i statsamterne, at den juridiske sagsbehandling var util-strækkelig i forhold til at varetage børneperspektivet i komplekse samværssager.Statsamtet Ribe fik derfor i 2001 tilladelse af Familiestyrelsen til – som forsøg – at inddrage bør-nesagkyndige i sagsbehandlingen. Det betød, at sagsbehandlingen fik karakter af tværfagligemøder, hvor både en jurist og en børnesagkyndig var til stede sammen med forældrene. Dermedkunne statsamtet supplere mødet mellem jurist og forældre med børnesagkyndig ekspertise medhenblik på at fastholde børneperspektivet. Formålet var at højne kvaliteten af sagsbehandlingen ide mest komplekse sager, hjælpe de børn, som af forældrene var bragt i en meget sårbar og ud-sat position, og undgå, at børnene blev usynlige i forældrenes konflikt.Fra 2007 blev nye mødeformer etableret som led i en styrkelse af sagsbehandlingen. Bl.a. blevder med satspuljemidler iværksat et forsøgsprojekt med tværfaglige samværsmøder i højkonflikt-fyldte samværssager, dvs. en udrulning af Ribe-modellen til de øvrige statsforvaltninger. For-søgsprojektet i alle landets statsforvaltninger blev iværksat for at kvalificere sagsbehandlingsar-bejdet i tilbagevendende, komplekse og ressourcekrævende samværssager.I forbindelse med den nationale udrulning af Ribe-modellen, blev der i perioden 2006-2008 gen-nemført et efteruddannelsesforløb for i alt 150 medarbejdere. Formålet med forløbet var, at pro-fessionelle jurister og børnesagkyndige blev opkvalificeret til at indgå i tværfagligt samarbejde.Derudover var formålet at sikre en metodeensartethed i sagsbehandlingen både internt i og påtværs af statsforvaltninger. Kursusforløbet er evalueret af Familiestyrelsen.
1
Evaluering af tvungen rådgivning, Familiestyrelsen, 1999.
12
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
3.1.1Forældreansvarslovens samspil med forsøgsordningen
Samtidig med at forsøgsordningen om tværfaglige samværsmøder blev igangsat, trådte loven omen fælles indgang til det familieretslige område i kraft. Loven fastlægger et enstrenget system forde familieretlige sager bl.a. med en samlet sagsbehandling af forældremyndighed og samvær.Som led i en øget forligsindsats i statsforvaltningerne indførte man tværfaglige vejledningsmødermed deltagelse af en juridisk sagsbehandler og en børnesagkyndig som led i sagsbehandlingen afforældremyndighedssager. Det blev samtidig anbefalet at afholde tværfaglige møder med delta-gelse af en juridisk sagsbehandler og en børnesagkyndig som led i sagsbehandlingen af første-gangssager vedrørende samvær med børn i alderen 0-3 år.Med forældreansvarslovens ikrafttræden den 1. oktober 2007 blev den børnesagkyndige indsats isamværssagerne styrket yderligere. Ud over visitation til tværfaglige møder i medfør af forsøgs-ordningen anfører Familiestyrelsens gældende vejledning, at det tillige i andre samværssager,navnlig sager, der umiddelbart vurderes som tunge, og sager om samvær med mindre børn, erhensigtsmæssigt, at der ud over en juridisk sagsbehandler deltager en børnesagkyndig. Vejled-ningen anbefaler, at det ved sagens visitering til vejledningsmøde om samvær altid overvejes,om der ud over den juridiske sagsbehandler også skal deltage en børnesagkyndig.Det betyder, at det ikke kun er vedvarende højkonfliktsager, der visiteres til tværfaglige møder i2007, 2008 og 2009 som led i sagsbehandlingen. Følgende typer af tværfaglig mødevirksomhedforudsættes således anvendt som led i statsforvaltningens sagsbehandling fra 2007:Tværfaglige møder, visiteret som højkonfliktsager om samværTværfaglige møder, visiteret som vejledningsmøder om forældremyndighedTværfaglige møder, visiteret som vejledningsmøder om førstegangsfastsættelse af sam-vær, herunder om midlertidigt samværTværfaglige møder, visiteret i andre sager om samvær efter forældreansvarsloven(f.eks. sager om samvær med andre end forældre, sager om transport).
I evalueringen er der udelukkede fokus på de tværfaglige møder, som afholdes som led i for-søgsordningen, og som omfatter både vedvarende højkonfliktsager om samvær og førstegangs-sager om samvær, hvor der skønnes at være risiko for konflikt.
3.2
Hvad er et tværfagligt møde?Et tværfagligt møde i højkonfliktsager er bygget op omkring et såkaldt aftalespor og et afgørel-sesspor. Aftalesporet er udtryk for, at juristen og den børnesagkyndige arbejder hen mod, atforældrene kan nå en aftale. Afgørelsessporet er udtryk for, at juristen og den børnesagkyndigevurderer, at forældrene ikke kan blive enige om at indgå aftale, hvorfor statsforvaltningen måtræffe en afgørelse.På aftalesporet arbejdes på, at forældrene tager ansvar og når frem til en fælles beslutning omen aftale. Der skabes et fælles billede af barnet og forældrenes situation, så der bliver grundlagfor en aftale. Hvis forældrene er enige om, at de aftaler, der er indgået under det tværfagligemøde, skal være bindende mellem forældrene, kan sagen afsluttes ved, at aftalen noteres i refe-ratet for mødet.Hvis juristen og den børnesagkyndige på det tværfaglige møde i højkonfliktsager vurderer, atforældrene er helt eller delvist uenige om det ansøgte, bevæger de sig ind på afgørelsessporet.På afgørelsessporet arbejdes på at få et billede af forældrenes samarbejdsmønster og barnetsvilkår, sådan at statsforvaltningen efterfølgende kan træffe en skriftlig afgørelse i form af et afgø-relsesbrev, hvor eventuelle delaftaler er indarbejdet.Selve mødet kan inddeles i tre faser: den indledende fase, beslutningsgrundlagsfasen og den af-sluttende fase. I den indledende fase afdækker jurist og børnesagkyndig, hvordan forældrenehver især oplever og forstår situationen, og de danner sig et overblik over, hvilke spørgsmål derskal træffes beslutning om. I forlængelse heraf afsøger de holdepunkter på både aftalesporet ogafgørelsessporet. Graden af fastlåsthed i forældrenes konfliktfyldte relation og kommunikation får
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
13
afgørende betydning for, om juristen og den børnesagkyndige får mulighed for at sætte afgørel-sessporet på standby og bevæge sig videre ad aftalesporet.I beslutningsgrundlagsfasen forsøger jurist og børnesagkyndig at tilvejebringe et beslutnings-grundlag, og både aftale- og afgørelsessporet følges. Jurist og børnesagkyndig forsøger at under-støtte forældrene i at tage ansvar og indgå aftaler med hinanden, som tager udgangspunkt i enforståelse af barnets situation og behov. De fokuserer på det, som forældrene har været i standtil at aftale med hinanden, og udgrænser de spørgsmål, der er mest konflikt omkring. Dem par-kerer de på afgørelsessporet, så de ikke blokerer for, at forældrene kan indgå aftaler med hinan-den om de generelle linjer i samværet.I den afsluttende fase træffes beslutning om sagens videre forløb i statsforvaltningen, og foræl-drene orienteres om, hvorvidt det ansøgte kan afsluttes ved aftale eller ved afgørelse. Hvis et af-talegrundlag er meget skrøbeligt, laver man ofte en forsøgsperiode over en begrænset tid ogkæder aftalen sammen med et opfølgningsmøde, hvor forældrene bliver indkaldt til et nyt tvær-fagligt møde.
3.3
Målgruppen for forsøgetMålgruppen for indsatsen af de tværfaglige samværsmøder omfatter primært vedvarende højkon-fliktsager om samvær. Højkonfliktsager er karakteriseret ved, at forældrene har et fastlåst ogforsvarspræget kommunikationsmønster, der overskygger fokus på barnet. Ligeledes kan mang-lende kommunikation mellem forældrene over en længere periode betragtes som en indikator påhøjkonflikt. Endvidere gør det sig ofte gældende, at forældrene har meget forskellige eller mod-satrettede problem- og realitetsforståelser.En anden indikator på højkonflikt er, at forældrene hyppigt retter henvendelse til statsforvaltnin-gen vedrørende tilbagevendende konfliktpunkter. I forlængelse heraf vidner indblandingen af an-dre offentlige instanser i sagen, såsom familiekonsulent eller familieværksted, også om et højtkonfliktniveau mellem forældrene og stor sagskompleksitet. En tredje indikator på højkonflikt er,at forældrene gør barnet til part i deres indbyrdes konflikt.I tillæg til at være karakteriseret ved et højt konfliktniveau kan målgruppen for forsøgsprojektetendvidere være karakteriseret ved, at et eller flere af følgende forhold gør sig gældende:Psykisk sygdom, misbrugsproblemer eller store sociale belastninger hos forældreneBørn med store problemer, som på anden vis er i kontakt med det sociale systemBørn med specielle behov, som eventuelt modtager særlige ydelser fra det sociale system(ADHD, Autisme, Tourette)Forældre med små børn (0-3 år), hvor begge forældrene ikke har levet sammen medbarnet, eller hvor forældrenes samliv efter barnets fødsel har været kortvarigtForældre med store børn, hvor en børnesamtale kunne blive en vigtig del af afgørelses-grundlaget.
For ovenstående gælder det, at disse forhold udelukkende er målgruppe for indsatsen, når dersamtidig er indikatorer på højkonflikt.
3.4
Formålet med forsøgsordningenFormålet med forsøgsordningen er at styrke statsforvaltningens kvalitet i sagsbehandlingen vedat tilføre børnesagkyndige ressourcer til de af statsforvaltningens mødesager, der omhandlervedvarende højkonflikt om samvær.Målet med at udbrede Ribe-modellen til landets statsforvaltninger var at skabe en mere ensartetog helhedsorienteret sagsbehandling. Udfordringen i forhold til den eksisterende sagsbehandlingvar, at der på det organisatoriske plan var tale om sager med stor kompleksitet, hvor sagsbe-handlingen var meget ressourcekrævende. Sagsgangene var præget af uensartethed, og der varikke altid sammenhæng mellem tilbuddene internt i statsforvaltningens regi. Målgruppens kom-pleksitet gjorde, at det ikke var muligt at afhjælpe konflikterne med brug af de eksisterende kon-fliktløsningstilbud, herunder børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling. Blandt juristerne
14
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
herskede en faglig usikkerhed i forhold til sagerne grundet manglende redskaber og metoder tilat forstå og italesætte børns reaktioner og symptomer.For det første skulle en mere ensartet og helhedsorienteret sagsbehandling give mulighed for atadressere underliggende problemstillinger i sagerne frem for at symptombehandle tilbageven-dende sager. Samtidig skulle de tværfaglige møder i højkonfliktsager give øget refleksion ogovervejelser om barnets behov; et fokus som tidligere ofte druknede i forældrekonflikten. Et cen-tralt aspekt i forbindelse med belysning af barnets perspektiv var målsætningen om i størst muligudstrækning at friholde børnene for direkte inddragelse i sagen. Eftersom der var tale om høj-konfliktsager, kunne (kan) direkte inddragelse i sagen være skadelig for barnet, der allerede be-finder sig i en massiv klemme i forældrenes konflikt. Derfor var der et behov for at finde metoderi sagsbehandlingen, hvorigennem barnets perspektiv belyses, uden at barnet blev direkte inddra-get i sagen.For det andet skulle det skabe øget sammenhæng mellem de tiltag, der iværksættes for de en-kelte familier. Dette gjorde sig gældende både internt i statsforvaltningen og i samarbejdet medde kommunale myndigheder.Målsætningen var således at skabe en bedre, mere målrettet, helhedsorienteret og effektiv sags-behandling, der i højere grad belyser barnets perspektiv. Ved at skabe mere fokus på barnetsperspektiv end forældrenes konflikt var det ligeledes forventningen, at der hos forældrene villevære en øget accept og efterlevelse af aftaler og afgørelser.
3.5
Forandringsteorien for forsøgetDette afsnit belyser,hvaddet er, som ønskes opnået gennem de tværfaglige møder – og forhvem.Desuden belyses,hvordanog på hvilken måde de tværfaglige møder forventes at skabeen rækkeumiddelbare resultaterog på længere sigteffekteri forhold til målgruppen for de tvær-faglige møder.Nedenfor ses en grafisk illustration af forandringsteorien – det vil sige deaktiviteter(forståetsom elementer i det tværfaglige møde), der forventes at skabe en rækkeresultaterog langsigte-deeffekter.
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
15
Figur 3-1: Forandringsteori for de tværfaglige møder i højkonfliktsagerAktiviteterMødets fokusAdskille følelser og faktaBedre oplysning af sagenForholde børnesagkyndigviden til aktuel sagFastholde fokus på barnetsbehovFokus på ressourcer og degode oplevelserIndgåelse afaftale/midlertidigeprøveordningerAfgørelsen er forståeligog meningsfuld forforældreneForældrene får basaljuridisk viden ogkendskab til kriterier forafgørelser
Resultater
Langsigtede effekter
Holdbare ogrealistiske aftalerForældrene tageransvar forindgåede aftalerForældrenerespekterer ogacceptereraftaler/afgørelser
Faste rammerfor barnet
TværfaglighedenGode samarbejdsrelationerFælles forberedelseKlar rollefordelingGensidig faglig respektIndbyrdes refleksion
Mulighed fortilknytning tilbegge forældreBegge forældre føler sighørt af teamet og af denanden partOplevelse af successom forældreIntroduktion til nyehandlemulighederØget forståelse afbarnets situationViden om andrestøttetilbudForældrene får videnom og forståelse afbarnetForældre får fokuspå behov ogressourcerBasalt forældre-samarbejdeØget trivselfor barnet
Konfliktniveaureduceres
Mødets strukturKlar styring af mødetTaletid til begge forældreRespektfuld taleTydelighed i dialogAktiv brug af pauserKlar afslutning
Mere kvalificeretafgørelsesgrundlag
Afledtsystemaflastning
3.5.1De langsigtede effekter
Forandringsteorien viser, at den overordnede langsigtede målsætning med de tværfaglige møderi højkonfliktsager er at øge barnets trivsel. At barnets trivsel øges betyder, at barnet i mindre ud-strækning end tidligere befinder sig i en klemme i forældrenes konflikt. Øget trivsel indebærer, atbarnet får styrket sit selvværd, får stabile og faste rammer for hverdagen samt en bedre relationog tilknytning til begge forældre. For at dette sker, skal følgende langsigtede effekter realiseres:Der skabes faste rammer for barnetMulighed for bedre tilknytning til begge forældreForældrenes konfliktniveau reduceres.
For det første forudsætter en øget trivsel hos barnet, atforældrenes konfliktniveau minimeres.Minimering af konfliktniveauet betyder, at forældresamarbejdet med fokus på barnets behov for-bedres i forhold til situationen før mødet. Det understreges, at målgruppen er højkonfliktsager,og forventningerne til de langsigtede effekter må derfor anskues i forhold til realistiske virkningerfor målgruppen. Forudsætningen for det reducerede konfliktniveau er, at der skabes et basaltforældresamarbejde med fokus på barnets behov. Dette kan på sigt medføre, at forældrene bli-ver i stand til at etablere aftaler på egen hånd. Målsætningen er således at forbedre samarbejds-relationen mellem forældrene i så vid udstrækning, dette er muligt.For det andet forudsætter en øget trivsel hos barnet, at derskabes faste rammer for barnet.Fa-ste rammer for barnet refererer til samværsordninger og forældresamarbejdet om implemente-ringen af samværet. Ligeledes vil en øget trivsel hos barnet afhænge af, at der skabes mulighedfor bedre tilknytning til begge forældre i de tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt, at barnet haren tilknytning til begge forældre. Forudsætningen for, at der skabes faste rammer omkring bar-net er, at der etableres realistiske og holdbare løsninger mellem forældrene, der både tilgodeserbarnets og forældrenes behov. At aftalerne er realistiske og holdbare, øger ligeledes sandsynlig-heden for, at forældrene tager ansvar for indgåede aftaler og efterlever dem. I forlængelse herafer en langsigtet effekt, at forældrene opnår større respekt for de afgørelser, der træffes i sager,
16
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
hvor aftaler ikke er mulige. Ligeledes er en forudsætning for de faste rammer omkring barnet, atforældrene får fokus på egne ressourcer i forhold til samværet og opnår forståelse af barnets be-hov. Dette er tæt forbundet med, at forældrene opnår større forståelse for deres barns situationog deres eget indbyrdes forhold.Endelig er det forventningen, at de tværfaglige møder i højkonfliktsager vil medføre enafledt af-lastning af de offentlige institutioner,som følge af mindsket konfliktniveau mellem forældrene ogbarnets øgede trivsel, idet mange offentlige instanser er involveret i højkonfliktsager, herunderkommunen, PPR, praktiserende læger, børnepsykiatrisk afdeling mv. Der anvendes således storemængder af offentlige ressourcer på symptombehandling i højkonfliktsager, uden at dette ervirkningsfuldt2.I det følgende beskrives de forventede umiddelbare resultater af de tværfaglige møder i højkon-fliktsager.3.5.2De umiddelbare resultater
Forudsætningen for, at der skabes faste rammer omkring barnet, er, at forældrene indleder etbedre forældresamarbejde, hvilket starter med gennemførelse af et tværfagligt møde. Konfliktni-veauet mellem forældrene kan være så højt, atgennemførelsen af mødeter et resultat i sig selv.I forlængelse heraf er et efterstræbt resultat, at flest mulige møder fører til indgåelse af afta-ler/midlertidige prøveordninger mellem forældrene.Uanset om det tværfaglige møde i højkonfliktsager følger aftalesporet eller afgørelsessporet, vilder være en række processuelle resultater, som skal opnås for at understøtte de langsigtede ef-fekter.For det første er forudsætningen for, at forældrene accepterer og respekterer aftaler og afgørel-ser, at forældrene i det tværfaglige møde i højkonfliktsager opnår enbasal juridisk videnom reg-lerne på samværsområdet. Denne basale juridiske viden skal sikre, at forældrene får kendskab tilkriterier for afgørelser, således at afgørelsen fremstår forståelig og meningsfuld for forældrene,da dette er en forudsætning for, at forældrene på sigt accepterer og respekterer afgørelsen.For det andet er det en forudsætning, at beggeforældre føler sig hørtaf medarbejderne frastatsforvaltningen og af den anden part. Dette er medvirkende til, at forældrene får enoplevelseaf successom samarbejdende forældre, trods deres indbyrdes konflikt. I forlængelse heraf er detligeledes vigtigt, at forældrene gennem mødet bliverintroduceret til nye handlemulighederi kon-takten til hinanden og i deres indbyrdes samarbejde om barnet. Dette kan dreje sig om konkreteråd om håndtering af situationer vedrørende barnet, der kan give anledning til konflikt.For det tredje skal forældrene gå fra mødet med enstørre indsigt i deres barns perspektiv.Ambi-tionen er således, at forældrene opnår en dybere indsigt i deres barns behov, og hvordan deresaftaler er med til at støtte barnets trivsel. Ligeledes er det ambitionen, at forældrene på et meregenerelt plan opnår indsigt i, hvad børn evner at forholde sig til på forskellige alderstrin. Det ervæsentligt, at det for forældrene bliver tydeligt, i hvilket omfang de bør inddrage barnet i deresindbyrdes konflikt, samt hvilke konsekvenser dette kan have for barnet.Endelig skal forældrene gå fra mødet medviden om andre støttetilbudi kommunen, der kan støt-te barnet eller forældrene igennem samlivsbruddet. Sigtet er således også i en bredere sammen-hæng at sikre forældrene bedre handlemuligheder med barnets behov i fokus. Dialogen og denindledende forandring, der skabes hos forældrene, gør endvidere, at der skabes etmere kvalifi-ceret afgørelsesgrundlag.3.5.3Elementer/aktiviteter i et tværfagligt møde
Forandringsteorien viser endvidere, at det tværfaglige møde i højkonfliktsager kan opdeles i treelementer, som har afgørende betydning for, at det tværfaglige møde skaber resultater: Mødetsfokus, tværfagligheden samt mødets struktur. De tre elementer beskrives i det følgende.2
En dybdegående analyse af de afledte konsekvenser af denafledte aflastning af de offentlige institutionersom følge af mindsket konfliktniveau mellem forældrene indgår ikke som en del af denne evaluering.
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
17
Mødets fokusOmdrejningspunktet i det tværfaglige møde i højkonfliktsager er, at der skal fastholdeset fokuspå barnetfrem for på forældrenes indbyrdes konflikt. I forlængelse heraf er det et kerneelement imødet at foretage engrundig oplysning af sagen,hvor flerfagligheden bringes i spil i forhold til atsikre flere iagttagelsesperspektiver på sagen.Juristen og den børnesagkyndige måudvise respekt for forældrenes følelserog samtidig få afkla-ret faktuelle oplysninger om sagens forløb. Forældrene har ofte svært ved at adskille emotionelleog faktuelle elementer af konflikten. Flerfagligheden gør det muligt på samme tid at møde foræl-drene med en psykologisk og en juridisk tilgang og derved bistå forældrene i atadskille følelserog faktaog fastholdefokus på barnets behov.Ligeledes er formålet, at forældrene introduceres til børnesagkyndig viden, som forholder sig tilden aktuelle sag, således at forældrene kun bliver præsenteret for den viden om barnets udvik-ling og behov, der er aktuel i forhold til deres eget barn. Dette skal bidrage til, atforældrene selvtager ansvarfor at nå til en aftale, eller at forældrene får øget forståelse for, hvordan hensynettil barnet danner grundlag for afgørelsen. Med henblik på at lede forældrene ind på aftalesporettager det tværfaglige team udgangspunkt itidligere positive samarbejdsrelationermellem foræl-drene, hvor de har formået at indgå aftaler. Det tværfaglige team finder de gode oplevelser ogroser forældrene for deres tidligere samarbejdsevner.Brugen af tværfaglighedenEt centralt element i det tværfaglige møde i højkonfliktsager er, at tværfagligheden i mødet bi-drager til at sikre en grundig oplysning af sagen, samt at den fornødne faglige viden formidles tilforældre jf. ovenstående. Forudsætningen for et udbytterigt tværfagligt møde i højkonfliktsagerer, at det tværfaglige teamrespekterer hinandens faglighed,hargode samarbejdsrelationeroghar enklar rollefordelingunder mødet. Hvor den børnesagkyndige har til opgave at sikre børne-perspektivet, skal juristen sikre rammerne for drøftelserne og et godt afgørelsesgrundlag. I tillæghertil er det væsentligt, at det tværfaglige team prioritererfælles forberedelseforud for mødet.Dette kan bibringe en fælles forståelse af sagen og tvistpunkterne i konflikten samt give mulig-hed for at drøfte fremgangsmåde.Det er ligeledes centralt, at det tværfaglige teamaktivt anvender deres forskellige fagligheder tilindbyrdes refleksionog bruger deres uenighed til at belyse forskellige perspektiver i konfliktenover for forældrene i mødesituationen. Dette er medvirkende til at belyse psykologfaglige og juri-diske refleksioner i forhold til sagen.Mødets strukturEt andet vigtigt element i dialogen med forældrene er, at det tværfaglige team skaberstruktur idialogenog bidrager til atfastholde barnets perspektiv.Forældrene har som oftest fokus på de-res interne konflikt, og teamet må derfor sørge for at understøtte forældrene i at fastholde fokuspå barnets behov og barnets situation.Det er desuden vigtigt, at det tværfaglige team sikrer, at der ertaletid til begge forældre,såledesat begge forældre opnår en følelse af at kunne tilkendegive deres synspunkter og blive hørt i dia-logen. Derudoverer tydelighed i dialogenen betydningsfuld aktivitet i mødet, idet en enkel ogkonkret gennemgang af sagen er medvirkende til at sikre forståelse hos forældrene.En klar styring af mødet er med til at fastholde fokus på barnets behov. Ifald juristen og den bør-nesagkyndige oplever, at forældrenes konfliktniveau gør det svært at fastholde styringen af mø-deforløbet, anvendespauser/timeout.Aktiv brug af pauser giver forældrene mulighed for at sun-de sig, og teamet får mulighed for at gøre status på udviklingen i mødet. Samtidig er det vigtigt,at juristen og den børnesagkyndige anvender respektfuld tale i dialogen med forældrene, såledesat forældrene føler sig hørt og forstået. Endelig er en vigtig aktivitet i mødet, at teamet sikrer, atder er enklar afslutning af mødet,hvor forældrene er afklaret med de næste skridt i sagen.
18
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
19
4.
HVEM HAR DELTAGET I FORSØGSPROJEKTET?I kapitel 3.3 er den intenderede målgruppe for forsøgsprojektet beskrevet. I denne del af evalue-ringen undersøges det, hvilken målgruppe der reelt har indgået i de tværfaglige samværsmødermed henblik på at vurdere, om det er lykkedes at opnå den ønskede målgruppe.På baggrund af den gennemførte dataindsamling er det muligt at tegne et billede af de forældre,der har deltaget i et tværfagligt møde i undersøgelsesperioden. I spørgeskemaundersøgelsen erbåde forældre og jurister og børnesagkyndige blevet bedt om at besvare en række baggrunds-spørgsmål vedrørende forældrene. Disse spørgsmål omhandler forældrenes:beskæftigelsessituationuddannelsesbaggrundaldervarighed af samvær
Juristen og den børnesagkyndige har desuden vurderet:forældrenes samarbejde og kommunikationsamt forældrenes fokus på barnet
Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er lidt flere kvinder end mænd, der harsvaret på spørgeskemaet. Andelen af kvinder udgør således 55 %, mens mændene tegner sig forde resterende 45 % af besvarelserne.Figur 4-1 viser forældrenes beskæftigelsessituation. Det fremgår, at lidt over halvdelen er i ordi-nær beskæftigelse eller studerende. For mændenes vedkommende har 57 % fuldtidsarbejde,mens 3 % har deltidsarbejde, og en tilsvarende gruppe på 3 % er studerende. For kvindernegælder det at 37 % arbejder på fuld tid, mens 12 % har deltidsarbejde. 9 % af kvinderne er stu-derende.En relativt stor gruppe af forældrene - omkring en femtedel - står uden for arbejdsmarkedet, en-ten på grund af ledighed (14 % -16 %) eller som følge af førtidspension eller pension (5 % -6 %). Derudover har en stor gruppe af forældrene sat kryds ved kategorien andet (16 % -22 %)og har i den forbindelse haft mulighed for at uddybe deres svar i et åbent tekstfelt. En yderligereanalyse af disse svar viser, at forældrene typisk angiver følgende svar:Er sygemeldtBarselAktivering/flexjob
Figur 4-1: Hvad er dit arbejde?60%50%40%30%20%12%10%0%Arbejder på fuld Arbejder på deltidtidStuderendeLedigFørtidspensionist/pensionistAndet3%3%9%5%16% 14%6%16%37%57%
22%
MændKvinder
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, 2009.N=584.
20
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
Figur 4-2 nedenfor viser forældrenes uddannelsesbaggrund. Det fremgår, at de mest almindeligeuddannelser er erhvervsuddannelser og mellemlange videregående uddannelser. 36 % af mæn-dene har således en erhvervsuddannelse, mens kvinderne typisk har en mellemlang videregåen-de uddannelse (27 %). Endvidere ses det, at ca. en fjerdel af forældrene ikke har uddannelserover grundskoleniveau. 12-14 % svarer således, at de ikke har fuldført en uddannelse, og 14 %svarer, at de har en uddannelse på grundskoleniveau. Dette understøtter billedet af at der er taleom en tung målgruppe.
Figur 4-2: Hvad er din uddannelse?40%36%35%30%25%20%16%15%10%6%5%0%Ingen fuldførtuddannelseGrundskoleAlmen- ellerErhvervsuddannelse Kort videregåendeErhvervsgymnasialuddannelseuddannelseMellemlangvideregåendeuddannelseLang videregående Anden uddannelseuddannelse5%4%5%3%14%12%14% 14%11%8%12%14%MændKvinder
27%
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, 2009.N=584.
Figur 4-3 nedenfor viser forældrenes alder, og som det fremgår, udgør de 30-39-årige den stør-ste gruppe for både kvinder og mænd (hhv. 46 % og 44 %). Det ses endvidere, at mændene erældre end kvinderne. Således udgør andelen af mænd i alderen 18-29 år 16 % af mændene,mens andelen for kvinder udgør 28 % i samme aldersgruppe. Omvendt er der en større andel afmændene i aldersgrupperne 40-49 og 40-59 sammenlignet med kvinderne.Figur 4-3: Forældrenes alder50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%18-2930-3940-4950-5960-691%5%0% 0%16%28%25%KvinderMænd46%44%
35%
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt jurister og børnesagkyndige, 2009.N= 367.
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
21
Figur 4-4 nedenfor viser, hvor lang tid forældrene har været sammen. Som det fremgår, har lidtover halvdelen af forældrene været sammen i 0-4 år. 25 % af forældrene har været sammen i 5-9 år, mens den resterende femtedel har været sammen i over 10 år.
Figur 4-4: Hvor lang tid var du sammen med barnets mor/far?60%50%40%30%20%13%10%0%0-4 år5-9 år10-14 år15-19 år20 år ogderover4%3%55%
25%
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, 2009.N=584.
I forbindelse med afholdelsen af det tværfaglige møde er juristen og den børnesagkyndige blevetbedt om at svare på en række spørgsmål vedrørende forældrenes relation samt forældrenes fo-kus på barnet. Disse svar giver et billede af forældrenes konfliktniveau og er således med til atafklare, om det er den rigtige målgruppe, der er blevet visiteret til de tværfaglige møder.Figur 4-5 nedenfor viser det tværfaglige teams vurdering af forældrenes kommunikations-, ogsamarbejdsmønstre samt deres gensidige tillid. Som det fremgår, vurderer juristerne og de bør-nesagkyndige i hovedparten af sagerne, at forældrene hverken har gode kommunikations- ogsamarbejdsmønstre, eller at parterne har tillid til hinanden. I ca. 75 % af sagerne er det jurister-nes og de børnesagkyndiges vurdering, at dette slet ikke eller kun i mindre grad er tilfældet.Figur 4-5: I hvilken grad vurderer du, at0%10%20%30%40%50%60%70%80%90% 100%
Parterne har gode kommunikations ogsamarbejdsmønstre(n=354)
42%
31%
21%
5%
Parterne har tillid til hinanden? (n=355)
42%
33%
20%
3%
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt jurister og børnesagkyndige, 2009.
22
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
Billedet er lidt anderledes med hensyn til forældrenes fokus på og forståelse af barnets behov. AfFigur 4-6 nedenfor ses det således, at lidt færre jurister og børnesagkyndige vurderer, at foræl-drene ikke har fokus på barnet. Det er således kun i 33 % af sagerne, at det tværfaglige teamvurderer, at dette slet ikke eller i mindre grad er tilfældet. Ligeledes svarer 61 %, at forældreneslet ikke eller i mindre grad har en fælles forståelse af, hvad der er barnets behov.Figur 4-6: I hvilken grad vurderer du, at…0%10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Forældrene har fokus på barnet (n=350)
6%
27%
46%
15%
6%
Forældrene har en fælles forståelse af hvad der erbarnets behov (n=345)
29%
32%
28%
8% 3%
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt jurister og børnesagkyndige, 2009.
I spørgeskemaundersøgelsen er det tværfaglige team endvidere blevet bedt om at angive, omder er særlige forhold, der gør sig gældende ved sagen. Som det er nævnt indledningsvist i rap-porten gælder det, at sagen i tillæg til at være karakteriseret ved et højt konfliktniveau skal værekarakteriseret ved, at et eller flere særlige forhold gør sig gældende.Som det fremgår af Figur 4-7 nedenfor, er der to forhold, der i særlig grad gør sig gældende forsagerne. Ca. 37 % angiver således, at forhold vedrørende psykisk sygdom, sociale belastningereller misbrugsproblemer har været til stede. Derudover angiver 31 %, at det inden mødet varvurderingen, at en børnesamtale kunne blive en vigtig del af afgørelsesgrundlaget.Figur 4-7: Gør nogle af følgende forhold sig gældende for børn/barn eller forældres vedkommende? (sætflere kryds)0%5%10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%
Ingen særlige forholdEn eller begge forældre lider af psykisk sygdom,store sociale belastninger eller harmisbrugsproblemerEt eller flere børn har specielle behov (modtagereventuelt særlige ydelser fra det sociale system(ADHD, Autisme, Tourette))Et eller flere børn har store problemer, og er påanden vis i kontakt med det sociale systemEt eller flere børn er under 3 år, og forældrene harenten ikke levet sammen med barnet, ellerforældrenes samliv har efter barnets fødsel været …Det var inden mødet vurderingen, at enbørnesamtale kunne blive en vigtig del afafgørelsesgrundlagetAndet
12%
37%
18%
23%
20%
31%
20%
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt jurister og børnesagkyndige, 2009.N=366.
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
23
Samlet set viser evalueringen, at den realiserede målgruppe indfrier de oprindelige målsætningerfor forsøgsprojektet. Langt hovedparten af de deltagende forældre har ifølge det tværfagligeteam et konfliktfyldt samarbejde, og dertil kommer, at sagerne har været kendetegnet ved enrække yderligere belastningsfaktorer såsom psykiske, sociale eller misbrugsproblemer i familien,eller at det ville have været nødvendigt at gennemføre en børnesamtale for at afklare afgørelses-grundlaget. Endvidere ses det, at en stor del af deltagerne står uden for arbejdsmarkedet og haret lavt uddannelsesniveau.
24
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
25
5.
VIRKNINGEN AF FORSØGSPROJEKTETI dette kapitel beskrives de samlede effekter af forsøgsprojektet, hvor der sondres mellem deumiddelbare resultater og de mere langsigtede virkninger af de tværfaglige samværsmøder i høj-konfliktsager, som er gennemført i løbet af forsøgsordningen. I analysen er der fokus på, hvilkeresultater og virkninger der er opnået, og hvorvidt disse er i overensstemmelse med de antagel-ser bag forsøgsprojektet, som er ekspliciteret i forandringsteorien. Der er således særligt fokuspå både det konkrete udbytte af at deltage i et tværfagligt møde i relation til sagen og de afledtevirkninger på forældrenes indbyrdes relationer og til børnenes trivsel.Analysen er baseret på data fra statsforvaltningernes egne indberetninger til Indenrigs- og Soci-alministeriet3– kaldet aktivitetsstatistikken. Analysen er fokuseret på sager vedrørende ændring,ophævelse og afslag, som omhandler sagerne med gentagne konflikter mellem forældrene, dadet netop er disse sager, der typisk er højkonfliktfyldte og dermed omfattet af forsøgsordningen.Desuden bygger analysen på data fra selve evalueringen i form af spørgeskemaer blandt forældreog medarbejdere samt interviews med forældre og med medarbejdere i statsforvaltningerne.
5.1
Indgåelse af aftaler eller midlertidige prøveordningerSom det fremgår af forandringsteorien, er det et forventet resultat, at flest mulige tværfagligemøder i samværssager fører tilindgåelse af aftaler eller til midlertidige prøveordningermellemforældrene. Endvidere fremgår det af forandringsteorien, at forudsætningen for at indgå en aftaleeller en midlertidig prøveordning er, at der gennemføres et tværfagligt møde. Konfliktniveauetmellem forældrene kan være så højt, at gennemførelsen af mødet er et resultat i sig selv. Det erderfor interessant at se nærmere på antallet af gennemførte tværfaglige møder samt undersøgeforligsprocenten, idet denne analyse kan give en indikation på, om de tværfaglige møder faktiskbliver anvendt i sager om ændring, ophævelse eller afslag. Disse sager vedrører alle henvendel-ser om fornyede konflikter mellem forældrene og er derfor potentielt eller reelt vedvarende høj-konfliktsager.Det skal bemærkes, at årene 2007 og 2008 begge har været atypiske på grund af strukturrefor-men og forældreansvarsloven, som har betydet en ændring i registreringspraksis og som følgeheraf uensartet registreringspraksis på tværs af statsforvaltningerne. Derfor kan det ikke medsikkerhed antages, at alle de møder, som er registreret som et tværfagligt møde om ændring,ophævelse og afslag, har opfyldt forsøgsordningens kriterier.Den markante stigning fra 2007 til 2008 i antallet af tværfaglige møder viser, at intentionen medforældreansvarsloven om, at der skulle være en øget brug af den tværfaglige metode, er blevetopnået. Det er ikke muligt at belyse, hvor mange af sagerne der er højkonfliktfyldte, da der ikkeforeligger registreringer af dette i aktivitetsstatistikken, men det synes rimeligt at antage, at må-let er nået i 2007 og 2008, eftersom andelen af højkonfliktfyldte sager vurderes at være kon-stant.Den samlede opgørelse af aktiviteter under forsøgsordningen i de fem statsforvaltninger viser, atder i 2007 blev gennemført 683 tværfaglige møder vedrørende ændrings-/ophævelses-/afslagssager. I 2008 blev der gennemført 1.732 tværfaglige møder vedrørende ændrings-/ophævelses-/afslagssager.
3
Af bilag 1 fremgår det, hvordan data er kodet i forhold til de enkelte paragraffer og registreringer.
26
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
Figur 5-1: Antal tværfaglige møder i ændrings-/ophævelses-/afslagssager i 2007 og 20083.0002.5002.0001.5001.0005000Møde medsagsbehandlerTværfagligt mødeBørnesagkyndigrådgivningKonfliktmægling2.4732.836
1.732200720086833782955491
Målet var, at statsforvaltningerne for satspuljebevillingen i forsøgsperioden tilsammen skullegennemføre 1800 tværfaglige møder i komplekse højkonfliktsager om samvær over tre år, fordeltmed 550 i 2007, 625 i 2008 og 625 i 2009.Tabel 5-1 Måltal for statsforvaltningerne og resultater2007Måltal for statsforvaltningerneResultat55068320086251.7322009625Ikke opgjort
Hvis vi ser på, hvor stor en andel de tværfaglige møder udgjorde af den samlede mængde mødervedrørende ændring/ophævelse/afslag, viser analysen, at de tværfaglige møder i 2007 udgjorde19 % af den samlede aktivitetsmængde, mens andelen i 2008 var 35 % jævnfør figuren neden-for. Samtidig viser analysen, at andelen af konfliktmæglingssager i 2007 og 2008 har været sta-bilt, men andelen af sager, der løses via børnesagkyndig rådgivning og møde med sagsbehandleralene har været faldende.Figur 5-2: Fordelingen af de fire aktivitetstyper i ændrings-/ophævelses-/afslagssager i 2007 og 2008100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%2007200869211192635KonfliktmæglingBørnesagkyndig rådgivning57Tværfagligt mødeMøde med sagsbehandler
Det er et forventet resultat, at flest mulige møder fører til indgåelse af aftale/midlertidige prøve-ordninger mellem forældrene, hvilket kommer til udtryk i forligsprocenten i de tværfaglige mø-der. Evalueringen viser, at forligsprocenten4i alle sager er steget markant i perioden fra 2005 til4
Forligsprocenten er opgjort som andelen af alle sager vedrørende ændring/ophævelse/afslag, der resultereri fuld enighed i 2005, 2007 og 2008.
Antal
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
27
2008. I 2005 endte 25 % af ændrings-/afgørelsessagerne i fuld enighed, mens det i 2007 var40 %, og i 2008 var det hele 50 % af sagerne, hvor dette var tilfældet, jævnfør nedenstående fi-gur5.Figur 5-3: Forligsprocenten, målt som andelen af alle sager vedrørende ændring/ophævelse/afslag, derresulterer i fuld enighed i 2005, 2007 og 200880706050403020100756050402550200520072008
Andel
Fuld enighed
Overvejende enighed/uenighed/afgørelse
Forventningen til forsøgsordningen var, at der kunne opnås forlig (enighed/overvejende enighed)i 2/3 af sagerne, og at 1/3 af sagerne ville resultere i afgørelse (uenighed).Forligsprocenten, opgjort som andelen af tværfaglige møder vedrørende ændrings-/ophævelses-/afslagssager, der ender i fuld enighed og overvejende enighed, kan opgøres for 2007 og 2008.Figuren nedenfor viser, at der i 2007 er opnået forlig i 69 % af disse sager og i 2008 i 68 % afsagerne. Det indikerer, at forsøgsordningen har skabt de forventede resultater. Resultatet om, atflest mulige møder fører til indgåelse af aftale/midlertidige prøveordninger mellem forældrene, ersåledes nået.Figur 5-4: Forligsprocenten, målt som andelen af tværfaglige møder vedrørende ændrings-/ophævelses-/afslagssager, der resulterer i fuld enighed/overvejende enighed og uenighed/afgørelse i 2007 og 200880706050Andel403020100Fuld enighed/overvejende enighedUenighed/ afgørelse31322007200869
68
Sammenlignes forligsprocenten i tværfaglige samværsmøder med forligsprocenten i sager, der erløst af sagsbehandler alene, sagsbehandler suppleret med børnesagkyndig rådgivning og sagsbe-handler suppleret af konfliktmægling, viser analysen, at der er stor forskel på mødernes udfald.Antallet af sager, som ender i fuld enighed/overvejende enighed, er markant højere ved de tvær-faglige møder end i sager, der er løst af sagsbehandler alene. Som nævnt ovenfor er forligspro-centen for de tværfaglige møder 69 % i 2007 og 68 % i 2008. Til sammenligning er forligspro-centen for møder alene med en sagsbehandler i 2007 på 38 % og i 2008 på 48 %.
5
Opgørelsesmetoden i 2005 betyder, at det ikke kan lade sige gøre at opgøre forligsprocenten, målt som an-delen af sager, der ender i fuld enighed/overvejende enighed.
28
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
Figur 5-5: Forligsprocenten, målt som andelen af ændrings-/ophævelses-/afslagssager, der resulterer ifuld enighed/overvejende enighed i 2007 og 200890807060Andel50403020100Møde medsagsbehandlerTværfagligt mødeBørnesagkyndigrådgivningKonfliktmægling38486968717572
80
20072008
Den høje forligsprocent for tværfaglige møder er interessant, fordi sager, der visiteres til et tvær-fagligt mødetypisk er højkonfliktsager. Det kan således konkluderes, at de tværfaglige møder ihøjkonfliktsager er virkningsfyldte over for målgruppen sammenlignet med andre tilbud i stats-forvaltningen.
5.2
Viden om regler og forståelse for afgørelsenDet fremgår af forandringsteorien, at et forventet resultat af de tværfaglige møder er, at foræl-drene i det tværfaglige møde opnår enbasal juridisk videnom reglerne på samværsområdet.Dette er en forudsætning for, at forældrene accepterer og respekterer aftaler og afgørelser. Den-ne basale juridiske viden skal sikre, at forældrene fårkendskab til kriterier for afgørelser,såledesatafgørelsen fremstår forståelig og meningsfuld for forældrene.De kvalitative interview med både medarbejdere og forældre viser, at de tværfaglige møder ska-ber resultater i forhold til, at forældrene får viden om de juridiske muligheder og oplever afgørel-sen som meningsfuld. Det er især mødernes tværfaglige karakter, der understøtter disse resulta-ter, i kraft af at medarbejderne laver en klar rolle- og ansvarsfordeling. Denne rollefordeling vir-ker troværdig på forældrene, fordi medarbejderne udtaler sig ud fra deres faglige baggrunde ogsåledes får sagen bedre belyst. Den børnesagkyndige er sagkyndig i forhold til børn, og juristener sagkyndig i forhold til juridiske rettigheder. Det betyder, at forældrene har tillid til, at juristensom sagsbehandler træffer en meningsfuld afgørelse, som samtidig er i overensstemmelse medden børnesagkyndiges faglige vurderinger af, hvad der er bedst for barnet i den givne sag.Evalueringen viser, at medarbejderne i nogle tilfælde synes det er vanskeligt at afgøre, hvor langtid de skal bruge på at forlige frem for at træffe afgørelser i samværssagerne. Forældreinterview-ene viser, at forældrene generelt set oplever, at det er rart, at de har udsigt til, at medarbejder-ne træffer en afgørelse. Den troværdighed, som medarbejderne udviser, ved at de juridiske ogbørnefaglige vurderinger varetages af den relevante fagperson, betyder, at mange af forældrenehar tillid til, at juristen kan træffe en meningsfuld afgørelse. Mange af forældrene ser det somnødvendigt og for nogle betryggende, at en kompetent og – på baggrund af det tværfaglige mø-de – informeret jurist kan træffe afgørelse for dem, hvis deres konflikt bliver så tilspidset, at deikke er i stand til selv at indgå en aftale.Forældrene oplever altså, at der er sat en juridisk ramme for mødet, som giver dem basal juri-disk viden og kendskab til kriterierne for juristens afgørelse og større tiltro til, at juristen på bag-grund af forældrenes og den børnesagkyndiges udtalelser om barnet kan træffe en afgørelse, derer til barnets bedste. For enkelte forældre virker tilstedeværelsen af juridisk kompetence ved detværfaglige møder i højkonfliktsager ligeledes motiverende for selv at indgå en aftale frem for atjuristen træffer en afgørelse.En indikator for, om forældrene har opnået viden om de juridiske regler og oplever afgørelsensom meningsfuld og forståelig kan desuden være andelen af klagesager i tværfaglige mødersammenholdt med andelen af klagesager i andre mødetyper, idet viden om baggrunden for afgø-relsen samt en oplevelse af, at afgørelsen er meningsfuld, bør betyde færre klagesager.
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
29
Analysen af aktivitetsstatistikken viser, at den samlede mængde klager over afgørelser på bag-grund af alle mødetyper i statsforvaltningerne er steget fra 3,7 % i 2007 til 4,8 % i 2008. Ser vikun på klager vedrørendeændring, afslag eller ophævelseviser analysen, at der i 2007 blev kla-get i 6,6 % af sagerne ved møder med sagsbehandler, mens der kun blev klaget i 2 % af sagerneved de tværfaglige møder. I 2008 er andelen af klagesager henholdsvis 8,9 % ved møder medsagsbehandler og 4,2 % for tværfaglige møder, jævnfør nedenstående figur. Sammenholdes det-te med, at der burde være tale om sager med højt konfliktniveau, kan dette indikere, at der medde tværfaglige møder skabes afgørelser, som forældrene kan acceptere.Figur 5-6: Andelen af klagesager i forhold til ændringer/afslag/ophævelser i 2007 og 200810,09,08,07,06,05,04,03,02,01,00,0
8,96,64,22,00,3Møde med sagsbehandlerTværfagligt mødeBørnesagkyndig rådgivning2,020072008
Samlet set tegner aktivitetsstatistikken således et billede af, at de tværfaglige møder i højeregrad end andre mødeformer bidrager til forlig mellem forældrene frem for juridisk afgørelse, ogat de tværfaglige møder ligeledes udløser færre klagesager end andre mødeformer6. Samtidig in-dikerer evalueringen, at årsagerne hertil skal findes i, at forældrene gennem den tværfagligeform på mødet får forståelse for grundlaget for afgørelsen eller aftalen.
5.3
Følelse af at blive hørt og opleve succes som forældreDet er ligeledes et mål for de tværfaglige møder, at beggeforældre føler sig hørtaf medarbej-derne fra statsforvaltningen og af den anden part. Dette er medvirkende til, at forældrene får enoplevelse af successom samarbejdende forældre, trods deres indbyrdes konflikt. I forlængelseheraf er det ligeledes vigtigt, at forældrene gennem mødet bliverintroduceret til nye handlemu-lighederi kontakten til hinanden og i deres indbyrdes samarbejde om barnet. Dette kan dreje sigom konkrete råd om håndtering af situationer vedrørende barnet, der kan give anledning til kon-flikt.Forældreinterviewene viser entydigt, at begge parter får taletid på møderne, og at dette medvir-ker til, at de føler sig hørt og anerkendt og derefter bedre kan lytte til både medarbejderne ogden tidligere partner. Nogle forældre oplever desuden, at det forhold, at de sikres taletid, bety-der, at de får nemmere ved at fokusere på at finde løsninger, som er gode for barnet. Forældre-nes følelser adskilles altså fra fakta ved, at de bliver hørt og anerkendt, og derved bliver detnemmere for forældrene at adskille egne følelsesmæssige behov fra barnets behov.Medarbejderne har samme opfattelse og vurderer, at det ofte er meget virkningsfuldt at ladeforældrene få taletid, inden medarbejderne retter fokus på barnets perspektiv. Medarbejdernebeskriver desuden, at de udnytter fordelene ved at være to professionelle til stede på møderne.Det betyder, at begge forældre kan finde en medarbejder, de føler sig hørt og forstået af.
6
Der er ifølge Familiestyrelsen vandtætte skotter mellem tilbuddene vedr. konfliktløsning på den ene side ogden juridiske sagsbehandling på den anden side. Konfliktmægling og børnesagkyndig rådgivning giver derforikke grundlag for en afgørelse, der kan danne grundlag for en klagesag, hvorfor det ikke er muligt at lavesamme opgørelse for denne mødeform. Med forældrenes accept kan den børnesagkyndige rådgivning dog inogle tilfælde bidrage til et afgørelsesgrundlag.
Andel
30
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
Forandringsteorien viser, at et vigtigt resultat af det tværfaglige møde er, at det får forældrene tilat tænke positivt og fokusere på deres ressourcer og dermed giver dem en oplevelse af successom forældre. Fokusgrupperne viser, at medarbejderne bestræber sig på at påvirke forældrene tilat have fokus på ressourcer og succeser. Det gør medarbejderne eksempelvis ved at introducereforældrene til nye og mere konstruktive handlemuligheder, som kan hjælpe dem til gode relatio-ner til barnet. Ligeledes arbejder medarbejderne med at få forældrene til at fortælle om de godeting, de gør i forhold til barnet eller på at fokusere på barnet, hvorved forældrene bliver mere po-sitive og oplever, at de kan være enige. Medarbejderne oplever, at fokus på forældrenes ressour-cer og gode oplevelser med barnet betyder, at de i højere grad føler, de har succes som foræl-dre. I stedet for at positionere sig i modsætning til hinanden oplever forældrene at være enigeom de gode ting for deres barn.Forældreinterviewene viser imidlertid, at forældrene ikke oplever, at medarbejderne giver foræl-drene en oplevelse af succes som forældre. Kun få af forældrene siger, at der på mødet blev taltom forældrenes ressourcer og gode oplevelser med barnet.RMC har drøftet forældrenes manglende oplevelse af resultater med referencegruppen. Referen-cegruppen mener, at de urealiserede resultater kan skyldes, at der ikke er tid til at sætte fokuspå forældrenes ressourcer i så høj grad, at forældrene faktisk selv bliver opmærksomme på, atdet er tilfældet, fordi alle parter er fokuserede på at finde konkrete løsninger inden for den afsat-te tidsramme. Det kan således konkluderes, at det ønskede resultat ikke fuldt ud realiseres, og atdette kan skyldes, at ambitionen om at tale om forældrenes ressourcer er for høj set i forhold tiltidsrammerne for mødet.
5.4
Viden om og forståelse af barnetSom beskrevet i forandringsteorien er et forventet resultat for de tværfaglige møder i samværs-sager, at forældrene går fra mødet med en størreviden om og forståelse af deres barn og bar-nets behov.Ambitionen er således, at forældrene opnår en dybere indsigt i deres barns behov,og hvordan deres aftaler er med til at støtte barnets trivsel. Ligeledes er det ambitionen, at for-ældrene på et mere generelt plan opnår indsigt i, hvad børn evner at forholde sig til på forskelligealderstrin. En kritisk antagelse er, at det er væsentligt, at forældrene får en forståelse for, i hvil-ket omfang de bør inddrage barnet i deres indbyrdes konflikt, samt hvilke konsekvenser dettekan have for barnet.Fokusgrupperne viser, at medarbejderne oplever, at de børnesagkyndige har stor autoritet overfor forældrene i forhold til at udtale sig om barnets behov. Det skyldes, at de børnesagkyndigehar et andet afsæt end juristerne for at udtale sig om, hvad der er bedst for barnet. Den fagligeautoritet betyder, at forældrene lytter til, hvad den børnesagkyndige siger om barnets behov.Medarbejderne oplever, at den børnesagkyndige er meget autentisk og overbevisende i forhold tilspørgsmål vedrørende barnets bedste, og at den børnesagkyndiges vurdering er med til at sikre,at barnets perspektiv kommer i centrum, så der træffes en afgørelse eller indgås en aftale, somer til barnets bedste. Juristerne er tilsvarende dygtige til at sikre rammerne for drøftelserne ogkvalificerer afgørelsesgrundlaget. Ifølge medarbejderne er det gensidigheden i det tværfagligesamarbejde, som øger kvaliteten i sagsbehandlingen og medvirker til bedre og mere holdbareløsninger.Forældreinterviewene bekræfter, at de ønskede resultater opnås. Forældrene oplever, at medar-bejderne, og især den børnesagkyndige, medvirker til at holde fokus på barnets behov, og at denbørnesagkyndiges rolle er at forklare, vejlede om, vurdere og holde fokus på barnets behov påbaggrund af sin faglige viden. Samtidig oplever mange af forældrene, at juristen har styr på dejuridiske muligheder i den enkelte sag og har overblik i mødesituationen samt har beslutnings-kompetence til at sikre den bedste løsning.Af forældreinterviewene fremgår det imidlertid også, at de interviewede forældrene ikke mener,at medarbejdernes fokus på barnet har gjort forældrenemereopmærksomme på at finde løsnin-ger, som er gode for barnet. Forældrene fortæller, at dette er noget, de i forvejen var meget op-mærksomme på. Denne manglende resultatopnåelse har RMC ligeledes drøftet med reference-gruppen. Referencegruppens vurdering er, at når forældrene ikke oplever, at de bliver mere op-
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
31
mærksomme, skyldes det medarbejdernes arbejdsmetode. Medarbejdernes tilgang til mødet er,at det er deres opgave at arbejde for, at forældrene selv finder løsninger, som medarbejdernekan tage afsæt i, og dermed bane vejen for, at forældrene selv kan finde gode løsninger. At for-ældrene ikke oplever, at det er tilfældet, betyder ikke, at det ikke rent faktisk kan være tilfældet.
5.5
Et mere kvalificeret afgørelsesgrundlagForandringsteorien beskriver også, at et forventet resultat er, at der på det tværfaglige mødeskabes etmere kvalificeret afgørelsesgrundlag.Fokusgrupperne viser, at medarbejderne mener, at det er en klar styrke ved de tværfaglige mø-der i højkonfliktsager, at sagerne bliver bedre belyst end ved andre mødeformer. Det skyldes, atsagerne belyses fra både et juridisk og børnefagligt perspektiv. Dermed nås der hele vejen rundtom familieforholdet, og det betyder, at der opnås bedre løsninger. Yderligere oplever medarbej-derne, at der oftere bliver indgået en aftale, og at aftaler sjældnere brydes, fordi der opnås etbedre grundlag for en aftale, hvilket understøttes af analysen af data fra aktivitetsstatistikken,jævnfør afsnit 5.1.Af nedenstående figur ses det, at spørgeskemaundersøgelsen blandt jurister og børnesagkyndigeviser, at det kun i 15 % af sagerne er besluttet, at børnene skal inddrages i sagen gennem enbørnesamtale. At langt størstedelen af børnene ikke inddrages i sagen gennem en børnesamtalekan ses som udtryk for, at det med de tværfaglige møder lykkes at inddrage børnenes perspektivi sagen uden at afholde børnesamtale, og at børnene derfor undgår direkte involvering i foræl-drenes konflikt.Figur 5-7: Er det besluttet barnet/børnene inddrages i sagen gennem en børnesamtale?90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%JaNej15%85%
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt jurister og børnesagkyndige, 2009.N=366.
Af forældreinterviewene fremgår det desuden, at mange forældre oplever det som en lettelse, atder er truffet beslutning om samværet, og at de kan holde sig til referatet fra det tværfagligemøde, hvis der opstår nye konflikter mellem dem om samværet. Derved har de ikke lige så man-ge konflikter om samværet som tidligere. Forældrene vurderer desuden, at afgørelsen eller afta-len vil reducere deres konfliktniveau, fordi de kender rammerne for samværet og ikke behøverdiskutere det.Medarbejderne oplever, at juristens tilstedeværelse betyder, at møderne er fokuserede, fordi ju-risten er fagligt kompetent til at vurdere, hvilke emner mødet skal berøre for at kunne nå til enaftale eller afgørelse. Dermed sætter juristen rammen for drøftelserne og sikrer et bedre afgørel-sesgrundlag – også i de sager, hvor der ikke nås en aftale. Forældreinterviewene bekræfter somtidligere nævnt, at forældrene synes, at der på de tværfaglige møder skabes et ordentligt grund-lag for at træffe en afgørelse eller indgå en aftale. Samtidig peger fokusgruppeinterviewene somnævnt også på, at tilstedeværelsen af en børnesagkyndig på de tværfaglige møder i højkonflikt-sager betyder, at forældrenes fokus flyttes fra deres juridiske rettigheder til barnets behov. Til-stedeværelsen af både en juridisk faglighed og en børnefaglighed på de tværfaglige møder i høj-konfliktsager samler således centrale kompetencer, og medarbejderne oplever, at det giver flereaftaler i samværssager.
32
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
Evalueringen viser også, at rigtig mange af forældrene synes, at de på mødet kom rundt om allerelevante aspekter af samværet, og at der på mødet blev skabt et ordentligt grundlag for, at juri-sten kunne træffe en afgørelse. Samtidig viser forældreinterviewene, at de tværfaglige møder li-geledes skaber bedre grundlag for, at forældrene kan indgå en god aftale, i kraft af at forældreneføler sig bedre informeret både juridisk og børnefagligt, jævnfør ovenstående afsnit.Det understøttes af interviewundersøgelsen blandt forældre. Forældrene er blevet spurgt, hvortilfredse de har været med aftalen/afgørelsen om samvær. Analysen viser, at 64 % af forældreneer meget tilfreds/tilfreds/hverken tilfreds eller utilfreds med afgørelsen og 35 % er utilfreds ellermeget utilfreds, jævnfør nedenstående figur. Det indikerer, at forældrene accepterer afgørelseneller aftalen, fordi de synes, den er truffet på et kvalificeret grundlag.Figur 5-8: Hvor tilfreds har du været med aftalen/afgørelsen om samvær, som blev besluttet i forbindel-se med det tværfaglige møde i statsforvaltningen?30%25%20%20%15%10%5%0%Meget tilfredsTilfredsHverken tilfredseller utilfredsUtilfredsMeget utilfreds17%14%27%21%
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, 2009.N=143.
Samlet set viser evalueringen således, at de tværfaglige møder opnår det ønskede resultat – atskabe et bedre afgørelsesgrundlag.
5.6
Forældrenes samarbejde og kommunikationEt forventet resultat af de tværfaglige møder er, at der sker en reduktion i det afledte konfliktni-veau mellem forældrene.Denne del af evalueringen er baseret på anvendelsen af testredskabet Acrimony Scale, der af-dækker samarbejde og kommunikation i brudte parforhold. Redskabet er udviklet af Robert Eme-ry, ph.d., professor i psykologi og direktør for Center for Children, Families og det juridiske fakul-tet ved University of Virginia.Konkret er effektmålingen blevet foretaget via udsendelse af et spørgeskema til hver af forældre-ne før og efter afholdelsen af det tværfaglige møde. Testredskabet består af en skala med 25 en-heder, herunder demografiske data og spørgsmål vedrørende børnene og forholdet til den tidlige-re partner (besøgsmønstre, kommunikation, støtte og konfliktniveau). Spørgsmålene skal besva-res ud fra en skala fra 1 (”sjældent”) til 4 (”for det meste”). Spørgeskemaet er at finde i Bilag 2.Testredskabet er designet således, at der udregnes en samlet gennemsnitlig score for den enkel-te deltager, hvor en høj score angiver et højt konfliktniveau.I det følgende beskrives evalueringens resultater vedrørende de tværfaglige møders betydningfor forældrenes samarbejde og kommunikation. Ser man først på den overordnede udvikling forden samlede gruppe af deltagere, viser evalueringen, at deltagernes gennemsnitlige score før af-holdelsen af det tværfaglige møde var 2,47. Efter mødet var den gennemsnitlige score faldet til
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
33
2,41, hvilket er ensbetydende med et fald på 0,05 point på skalaen. Der er således tale om enrelativ lille ændring for gruppen som helhed.Tabel 5-2 Deltagernes gennemsnitlige score for hhv. før og eftermåling
Gennemsnit – før2,465
Gennemsnit - efter2,411
Ændring-0,053
Note: Forskellen er signifikant hvor p=0,001Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, 2009.N=158.
Figur 5-9 viser en fordeling over deltagernes score efter afholdelsen af det tværfaglige møde.Som det fremgår, har størstedelen af deltagerne en score på mellem 2 og 3 point på skalaen. Derer dog også mindre grupper af deltagerne, der enten har et væsentligt lavere eller højere kon-fliktniveau.Figur 5-9: Deltagernes score efter afholdelsen af det tværfaglige møde40%35%30%25%20%15%10%5%0%1-1,51,5-22-2,52,5-33-3,54%16%13%33%34%
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, 2009.N=158.
For at få et mere præcist billede af udviklingen i forældrenes konfliktniveau er der gennemført enyderligere analyse på individniveau. Analysen er foretaget ved at udregne ændringen i deltager-nes score fra 1. til 2. måling. En positiv ændring er ensbetydende med en forøgelse af konfliktni-veauet, mens en negativ ændring er ensbetydende med en reduktion i konfliktniveauet.Analysen tegner ikke noget entydigt billede. Som det fremgår af figuren nedenfor, har ca. 53 %af deltagerne oplevet et fald i den samlede score efter afholdelsen af det tværfaglige møde. Herafhar 7 % oplevet et fald på 0,75 til 1,5 point. Omvendt er der dog også en relativt stor gruppe,der har oplevet en stigning i konfliktniveauet efter afholdelsen af det tværfaglige møde. 42 % harsåledes oplevet en stigning på 0 til 0,75 point, mens 5 % har oplevet en stigning på 0,75 til 1,5point på skalaen.Figur 5-10: Ændring i konfliktniveauet mellem 1. og 2. måling50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%-1,5--0,75-0,75-00-0,750,75-1,57%5%46%42%
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, 2009.N=158.
34
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
En yderligere analyse af forældrenes besvarelse af de 25 spørgsmål viser, at en række spørgsmålskiller sig ud ved at der sker større positive eller negative ændringer. For det første er der engruppe spørgsmål, hvor der sker en positiv udvikling og hermed en reduktion i konfliktniveauet.Disse spørgsmål er centreret om deltagernes samarbejde med den tidligere partner fx om børne-bidrag skaber problemer mellem forældrene, eller om deltagerne har fundet sig til rette med atde er gået fra hinanden.Samtidig er der også en række spørgsmål hvor en større andel af deltagerne oplever en negativudvikling fra før til eftermålingen, hvilket bidrager til en forøgelse af konfliktniveau. Dissespørgsmål omhandler forældreskabet fx om deltagerne diskuterer foran barnet, eller siger ting tilbarnet om den tidligere partner, som han/hun ikke bryder sig om. Dette er overraskende, idetdet tværfaglige møde har til formål at styrke fokus på barnets trivsel. I evalueringens øvrige da-tamateriale synes der ikke at være belæg for, at de tværfaglige møder skulle have en negativ ef-fekt på forældreskabet. Det er derfor sandsynligt at den negative udvikling skyldes, at forældreneer blevet mere bevidste om, hvilke konsekvenser deres adfærd har i forhold til barnet, og derfor ihøjere grad bliver opmærksomme på disse episoder.I spørgeskemaundersøgelsen er forældrene endvidere blevet spurgt til deres egen vurdering af,om samarbejdet med den tidligere partner er blevet forbedret efter afholdelsen af det tværfagligemøde.Det ses af Figur 5-11, at dette ifølge 18 % af forældrene er tilfældet, mens størstedelen af foræl-drene ikke oplever, at mødet har medvirket til et bedre samarbejde.Figur 5-11: Synes du, at du og din tidligere partner er blevet bedre til at samarbejde om jeres barn/børnefter mødet?60%50%40%30%20%10%0%JaNejDet er hverken blevetbedre eller dårlige18%26%56%
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, 2009.N=148.
I spørgeskemaundersøgelsen er forældrene blevet spurgt til deres tilfredshed med det tværfagli-ge møde i statsforvaltningen. Som det fremgår af Figur 5-12 nedenfor, er der en overvægt af til-fredse forældre. 51 % af forældrene svarer således, at de er tilfredse eller meget tilfredse medselve det tværfaglige møde, mens 30 % omvendt svarer, at de er utilfredse eller meget utilfred-se.
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
35
Figur 5-12: Hvor tilfreds har du været medselvedet tværfaglige møde i statsforvaltningen?35%30%25%20%15%10%5%0%Meget tilfredsTilfredsHverken tilfredseller utilfredsUtilfredsMeget utilfreds29%
22%19%13%17%
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, 2009.N=150.
En yderligere analyse viser, at der er god overensstemmelse mellem hhv. ændringen i forældre-nes konfliktniveau og forældrenes egen vurdering af udbytte og tilfredshed med mødet. Der ersåledes en klar tendens til, at forældre der er tilfredse med det tværfaglige møde også har ople-vet en reduktion i konfliktniveauet. Forældre, der er meget tilfredse, oplever således en gennem-snitlig reduktion i konfliktniveauet på 0,20 point, mens forældre der er meget utilfredse, opleveren gennemsnitlig forøgelse af konfliktniveauet på 0,07 point. Ligeledes gør det sig gældende, atforældre, der oplever at være blevet bedre til at samarbejde med deres tidligere partner også op-lever en reduktion i konfliktniveauet. Forældre der har svaret ja til at samarbejdet er forbedrethar gennemsnitlig oplevet en reduktion i konfliktniveauet på 0,53 point, mens forældre, der harsvaret nej, har oplevet en stigning i konfliktniveauet på 0,12 point.Som en sidste indikation på mødets langsigtede virkninger er det tværfaglige team blevet bedtangive, om det ud fra en professionel vurdering kan forventes, at parret har nået frem til en en-delig aftale/afgørelse. Det fremgår af Figur 5-13, at hovedparten (73 %) vurderer, at afholdelsenaf det tværfaglige møde ikke har været tilstrækkelig til at nå frem til en endelig aftale/afgørelse.Figur 5-13: Ud fra en professionel vurdering er det da din vurdering, at parret har nået frem til en ende-lig aftale/afgørelse?80%70%60%50%40%30%20%10%0%JaNej27%73%
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt jurister og børnesagkyndige, 2009.N=365.
Samlet set viser evalueringen, at hovedparten af de deltagende forældre ikke har oplevet en væ-sentlig reduktion i deres indbyrdes konfliktniveau. Denne tendens gør sig gældende på tværs afhhv. forældrenes egen vurdering, vurderinger fra det tværfaglige team samt de beregnede ef-fektmål fra Acrimony Scale. Evalueringen dokumenterer dog samtidig, at der er en mindre grup-pe forældre, der har oplevet en forbedring af deres indbyrdes samarbejds- og kommunikations-mønstre.
36
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
Det skal bemærkes, at disse resultater skal ses i lyset af, at det tværfaglige møde som udgangs-punkt er et enkelt møde, og at man derfor kan stille spørgsmålstegn ved antagelsen om, at dettværfaglige møde alene kan foranledige en væsentlig reduktion i forældrenes konfliktniveau.
5.7
Afledte virkninger af de tværfaglige møderI forbindelse med evalueringen af forsøgsprojektet har Familiestyrelsen anmodet Rambøll om atforetage en perspektivering af forsøgsprojektets virkninger med fokus på, om der er analytisk ogforskningsmæssigt belæg for, at forsøgsprojektet kan have afledte virkninger i forhold til aflast-ningen af andre offentlige tilbud til samme målgruppe. Det skal understreges, at denne perspek-tivering er foretaget som en tillægsopgave inden for rammerne af den samlede evaluering, og atder derfor ikke har været mulighed for at foretage en udtømmende litteraturgennemgang, lige-som der heller ikke har været mulighed for at indsamle registerdata eller anden eksisterende do-kumentation, der kan tegne et mere solidt billede af de afledte effekter.Den bærende antagelse om den direkte effekt af de tværfaglige møder er, at mødet medvirkertil, at der skabes stabile rammer for barnet, at forældrenes konfliktniveau reduceres, og at bar-net får mulighed for tilknytning til begge forældre, og at disse forhold samlet set skaber øgettrivsel for barnet.En række meta-analyser og forskningsresultater om sammenhængen mellem skilsmisse, foræl-drekonflikter og børns trivsel viser, at selve skilsmissen for størstedelen af børnenes vedkom-mende ikke har negative langtidsvirkninger i forhold til børnenes psykiske trivsel og udvikling.Den danske og internationale forskning inden for området viser, at det i højere grad er forældre-nes indbyrdes konflikthåndtering, der har betydning for børnenes trivsel og udvikling, end det ereffektueringen af en skilsmisse7. I forhold til samværssager viser tidligere undersøgelser også, atder er en direkte sammenhæng mellem forældrenes indstilling til samværet og børnenes trivsel,således at konflikter om samværet og forældrenes utilfredshed med samværet påvirker børnenestrivsel negativt8. Der synes således at være forskningsmæssigt belæg for antagelsen om, athvisde tværfaglige møder bidrager til stabile rammer for barnet, så forældrenes konfliktniveau redu-ceres, og barnet får mulighed for tilknytning til begge forældre,såbidrager det til øget trivsel hosbørnene.Den bærende antagelse om den afledte effekt i forhold til aflastning af andre offentlige tilbud tilsamme målgruppe er, at de tilvejebragte effekter i form af mere stabile rammer, muligheden fortilknytning til begge forældre og øget trivsel for børnene betyder, at barnet og forældrene fårmindre behov for støtte fra andre offentlige aktører. Forskning viser her, at samværskonfliktermellem forældre kan betyde, at barnet udvikler forskellige personlige og sociale problemer, fxudadreagerende adfærd (primært drenge), indadreagerende adfærd (primært piger), dårligereskolepræstationer og problemer i forhold til håndtering af relationer til venner og familie9. Hertilkommer, at forældrene oftere vil opleve sygemeldinger og lignende som følge af en vedholdendesamværskonflikt, og derfor i højere grad vil være marginaliseret fra arbejdsmarkedet. Hvis kon-flikterne mellem forældrene om samværet ikke løses, er der således øget risiko for, at barnet ud-vikler forskellige personlige og sociale problemer, som kan betyder, at barnet får øget behov forstøtte fx i relation til skolegang.Her skal der dog rettes opmærksomhed mod, at tidligere undersøgelser og forskning på områdetogså viser, at der også er forhold i skilsmissebørnenes opvækstvilkår forud for skilsmissen, somudgør belastningsfaktorer for børnene og familierne og derfor kan udløse støtte fra andre offent-lige aktører. Tidligere undersøgelser fra bl.a. Socialforskningsinstituttet viser, at skilsmissebørnfortsat oftere kommer fra familier med få socioøkonomiske ressourcer end børn i intakte familier,
7
Heide Ottesen, M (2004): Samvær og børns trivsel, SFI og Rudolph Schaffer, H. (1998): Beslutninger om børn. Psykologiske spørgs-Heide Ottesen, M (2004): Samvær og børns trivselCarr (1999): The handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology – A Contextual Approach, og Rudolph Shaffer, H. (1998):
mål og svar”, Hans Reitzels Forlag89
Beslutninger om børn. Psykologiske spørgsmål og svar”, Hans Reitzels Forlag
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
37
og at forældrene oftere er marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet10. Herudover er målgrup-pen for selve forsøgsprojektet også afgrænset ved at kunne have sociale problemer ud over sam-værskonflikten i form af fx misbrug eller psykiske lidelser og dermed i større risiko for også atvære marginaliseret fra arbejdsmarkedet.Samlet set viser perspektiveringen, at der er forskningsmæssigt belæg for, at mere stabile ram-mer for samværet, mulighed for kontakt til begge forældre og et reduceret konfliktniveau medfø-rer øget trivsel for børnene, og at dette betyder, at der er mindre behov for at iværksætte støttetil familierne. Evalueringen viser at de tværfaglige møder i særlig grad bidrager til en forbedringaf de to første af disse faktorer, mens det afledte konfliktniveau mellem forældrene kun reduce-res for en mindre del af forældrene.Dog viser perspektiveringen også at baggrunden for barnets og forældrenes støttebehov ikkeudelukkende skal findes i forældrenes samværskonflikter, men også i de samlede opvækstvilkår– eller de socio-økonomiske forhold – i familien, således at støttebehovet hidrører fra en kombi-nation af social udsathed og forældrenes samværskonflikter. Der er tale om en dobbelt belastningaf børnene i målgruppen for forsøgsprojektet, dels fra samværskonflikten mellem forældrene ogdels fra sociale og socioøkonomiske belastningsfaktorer. Og det tværfaglige møde kan her ude-lukkede antages at bidrage til en reduktion af det støttebehov, som hidrører fra forældrenessamværskonflikt.
10
Heide Ottesen, M (2004): Samvær og børns trivsel, SFI
38
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
39
6.
METODENS BETYDNING FOR REALISERINGEN AF MÅL-SÆTNINGERNEEn central del af evalueringen er at belyse, hvordan metoden i de tværfaglige samværsmøder harmedvirket til realiseringen af de umiddelbare resultater og de mere langsigtede virkninger, samthvilke forhold vedrørende metodens anvendelse der virker fremmende eller hæmmende for må-lopfyldelsen.Afsnittet bygger på de beskrivelser af erfaringerne med metoden og effekterne, der er fremkom-met gennem interviews med forsøgsordningens referencegruppe, fokusgrupper med juridiskesagsbehandlere og børnesagkyndige samt telefoninterviews med forældre, der har medvirket i ettværfagligt møde. De kvalitative data suppleres løbende med viden fra spørgeskemaundersøgel-serne blandt forældre og medarbejdere.
6.1
Brugen af tværfaglighedenEn af de bærende antagelser i de tværfaglige møder er, at tværfagligheden medvirker til, at for-ældrene får øget forståelse for barnets situation og behov, introduktion til andre handlemulighe-der, og at forældrene får forståelse for afgørelsesgrundlaget. Ligeledes er det en antagelse, attværfagligheden medvirker til, at der i statsforvaltninger bliver skabt et mere kvalificeret afgørel-sesgrundlag til gavn for barnet.Evalueringen viser, at det er oplevelsen blandt både medarbejdere og forældre, at tværfaglighe-den giver bedre afgørelser og aftaler i forhold til barnet, som følge af at både juridiske og børne-faglige aspekter medtænkes. Den tværfaglige mødestil skaber større kvalitet i rådgivningen, fordider opnås synergi mellem den juridiske og børnefaglige rådgivning, og der dermed etableres etbedre grundlag for, at der skabes realistiske og holdbare løsninger, som tilgodeser barnets be-hov. Det medvirker samtidig til, at forældrene bliver mere tilfredse med sagsbehandlingen, somfølge af, at de har større forståelse for, hvorfor afgørelsen eller aftalen er hensigtsmæssig.Det fremgår også af spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre, at forældrene mener, at tvær-fagligheden er central. Det ses af nedenstående graf, at 93 % af forældrene synes godt ellervældig godt om, at der både var en juridisk sagsbehandler og en børnesagkyndig med på dettværfaglige møde.
Figur 6-1: Hvad synes du om, at der varbådeen juridisk sagsbehandler og en børnesagkyndig med tildet tværfaglige møde i statsforvaltningen?70%60%50%40%30%20%10%0%Vældig godtGodtMindre godtDårligt4%3%31%62%
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, 2009.N=147.
Ser man nærmere på, hvilke forhold der virker fremmende eller hæmmende på effekten af tvær-fagligheden i møderne, er de centrale forudsætninger, at de respektive medarbejderes faglige
40
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
ekspertise udnyttes, at der er et godt indbyrdes samarbejde, og at der er en klar rollefordeling imødet.Faglig ekspertiseEvalueringen viser her, at forældrene generelt oplever medarbejderne som eksperter på hver de-res faglige område, hvilket giver forældrene tryghed for, at sagen bliver håndteret ordentligt.Samtidig nævner flere forældre, at medarbejderne har forskellige roller på mødet, hvor juristenholder overblikket, og den børnesagkyndige sikrer, at forældrene forstår, hvorfor visse løsningerer bedre for barnet end andre. Forældrene oplever, at tilstedeværelsen af to medarbejdere øgerkvaliteten i sagsbehandlingen, fordi sagen oplyses bedre.Spørgeskemaundersøgelsen blandt jurister og børnesagkyndige viser, at relativt mange af med-arbejderne mener, at der er stor overvægt af det børnesagkyndige indhold. Dette skal ses i lysetaf, at medarbejderne formentlig sammenligner med statsforvaltningernes tidligere møder i sam-værssager, hvor kun juristen medvirkede. Dette forklarer formentlig, hvorfor medarbejderne op-lever, at det børnesagkyndige indhold fylder meget på møderne. Samtidig kan det have en be-tydning, at mange jurister er yngre på feltet end de børnesagkyndige, som derfor kan komme tilat styre møderne mere.Figur 6-2: Hvordan har vægten mellem det juridiske og det børnesagkyndige indhold af mødet efter dinvurdering fordelt sig?60%50%40%30%20%10%0%Stor overvægt afdet juridiskeindholdLille overvægt af Lige stor vægt på Lille overvægt af Stor overvægt afdet juridiskedet juridiske ogdetdetindholddetbørnesagkyndige børnesagkyndigebørnesagkyndigeindholdindholdindhold8%7%11%27%48%
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt jurister og børnesagkyndige, 2009.N=365.
Indbyrdes samarbejdeEvalueringen viser, at medarbejderne oplever, at mødestilen ved de tværfaglige møder i højkon-fliktsager giver gode samarbejdsrelationer, og at medarbejderne kan aflaste hinanden i vanskeli-ge situationer. Juristerne oplever, at de får færre nederlag, fordi den tværfaglige mødestil resul-terer i flere aftaler eller et mere kvalificeret afgørelsesgrundlag. De gode samarbejdsrelationeropstår også i kraft af, at de tværfaglige møder i højkonfliktsager giver en mulighed for at sparre,evaluere og få løbende kompetenceudvikling og supervision medarbejderne imellem.Den samlede vurdering er, at det tværfaglige samarbejde opleves som et ligeværdigt samarbej-de, hvor begge fagpersoner føler et ansvar for at få et godt møde, og hvor medarbejderne harrespekt for hinandens fagligheder. Denne respekt viser sig også ved, at medarbejderne giver ud-tryk for, at kollegernes kompetencer er afgørende for mødeformens effekt.Italesættelse af forskellighedFokusgrupperne viser, at et yderligere resultat af tværfagligheden er, at den indbyrdes refleksioni teamet har en positiv effekt på forældrenes samarbejdsrelationer. Når medarbejderne fungerersom reflekterende teams og i mødesituationen åbent diskuterer deres tanker og overvejelser omløsninger på konflikten, betyder det, at forældrene hører medarbejdernes dialog og overvejelser,og dermed oplever, hvordan man kan udvise respekt for andre synspunkter. Medarbejderne op-lever, at metoden gør dem til rollemodeller for en konstruktiv dialog, fordi de illustrerer, at de
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
41
kan diskutere og være uenige og alligevel nå frem til løsninger. Medarbejderne oplever, at detmedvirker til, at flere forældre bliver tilbøjelige til at indgå en aftale.
6.2
Brugen af mødets fokus på barnetSamlet set viser evalueringen, at medarbejdere i alle statsforvaltninger er meget tilfredse med detværfaglige møder i højkonfliktsager og mener, at en af de tværfaglige møders helt klare forcerer, at de styrker fokus på barnets behov og derved forbedrer forældresamarbejdet.Medarbejdere og forældre mener samstemmende, at det med de tværfaglige møder er lykkedesat sætte fokus på barnets behov og ikke kun på forældrenes konflikt. Mødets tværfaglige karak-ter understøtter medarbejdernes mulighed for at øge fokus på barnet i kraft af, at det virker me-re troværdigt på forældrene, når juristen udtaler sig om juridiske forhold, mens den børnesag-kyndige håndterer det børnefaglige.Fastholdelse af fokus på barnetFokusgrupper og interviews med medarbejdere viser, at det generelt er oplevelsen, at de børne-sagkyndige har succes med at fastholde fokus på barnet og sammen med juristen fokusere denbørnesagkyndige viden til den aktuelle sag. Oplevelsen er, at den børnesagkyndige får forældre-ne til at sætte barnets behov i centrum frem for forældrenes egne behov. Når medarbejdernelykkes med at få beskrevet det enkelte barn og dets behov, er det medvirkende til, at forældre-nes fokus fjernes fra, hvad man juridisk kan have ret til og i stedet rette fokus på hvad der er tilbarnets bedste.
6.3
Brugen af mødets strukturEvalueringen viser, at mødets struktur har betydning for effekten af de tværfaglige møder i høj-konfliktsager. Klar mødestyring, taletid til begge forældre, en respektfuld omgangstone og aktivbrug af pauser kan medvirke til at skabe holdbare aftaler eller afgørelser, som forældrene i høje-re grad tager ansvar for og respekterer.Evalueringen viser, at selve mødernes struktur også har en betydning for effekten, men væsent-lig mindre end de andre dimensioner. Medarbejderne benytter sig af klar mødestyring og givertaletid til begge forældre, og når begge forældre får taletid, føler de sig hørt og anerkendt og kanderefter bedre lytte til både medarbejderne og den tidligere partner og fokusere på at finde løs-ninger, som er gode for barnet.Klar mødestyring og taletidFokusgrupperne viser, at medarbejderne benytter teknikker i forhold til at skabe klar mødesty-ring og give taletid til begge forældre. At der deltager to medarbejdere i mødet vurderes at værevigtigt for selve mødestyringen. Forældreinterviewene viser, at forældrene oplever de tværfagligemøder som styret gennem tydelig og professionel mødeledelse.Fastlæggelse af regler for mødetMedarbejderne fortæller, at de på de tværfaglige møder skaber en respektfuld omgangstone vedfra starten af mødet at indgå aftale med forældrene om omgangstonen for mødet. Helt konkretaftaler de, at forældrene skal overholde visse regler i omgangstonen såsom at tale ordentligt ogikke afbryde hinanden. Medarbejderne vurderer, at denne aftale sætter en ramme for mødet ogfungerer konfliktreducerende, fordi medarbejderne kan henvise til aftalen, hvis tingene spidsertil. Aftalen gør det ligeledes muligt at bevæge sig væk fra unødvendige diskussioner og kommetilbage på sporet.Af forældreinterviewene fremgår det dog, at meget få forældre oplever, at medarbejderne frastarten af mødet indgik aftale med forældrene om regler for omgangstonen på mødet, ligesomforældrene ikke mener, det ville have været nødvendigt med en sådan aftale fra starten. Foræl-drene fortæller, at omgangstonen på mødet var ordentlig, og at medarbejderne tog styring un-dervejs, hvis forældrene afbrød hinanden eller ikke talte pænt til hinanden. Dette skyldes for-mentlig, at medarbejderne er opmærksomme på rammesætningen af mødet, men at forældreneførst oplever rammerne, når reglerne i forhold til ordentlig kommunikation overtrædes, og juri-sten eller den børnesagkyndige gør forældrene opmærksom på, hvordan de gerne vil have, dertales på mødet. Medarbejderne giver således selv udtryk for, at de arbejder via ”eksemplets
42
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
magt”, således at den måde, hvorpå medarbejderne agerer under mødet, afspejler, hvordan deønsker, at omgangstonen skal være. Dermed kan den respektfulde omgangstone give forældreneredskaber til at forbedre deres omgangstone og reducere konfliktniveauet.Brug af pauser og timeoutsFokusgrupper og interview med medarbejdere viser endvidere, at brugen af pauser og timeouthar positiv betydning for både medarbejdere og forældre, idet begge aktører af forskellige grundekan have behov for pauser. Pauser og timeouts giver medarbejderne mulighed for at evaluere oglægge strategi for den videre proces under mødet. Pauserne bliver eksempelvis brugt til at disku-tere mødets gang, undgå at medarbejderne stirrer sig blinde på en problemstilling, eller at de ar-bejder i hver sin retning. Endvidere giver det mulighed for at få luft for frustrationer og overve-jelser. Pauser og timeout bruges også taktisk til at give forældrene mulighed for at køle af. I nog-le tilfælde kommer forældrene tilbage fra en pause med en løsning på konflikten. Det er ligeledesoplevelsen, at det kan være hensigtsmæssigt at holde pause, hvis forældrene er tæt på at nå tilenighed, fordi de dermed kan få mere ejerskab for beslutningen. Pauserne har derfor i nogle til-fælde den effekt, at de medvirker til, at der skabes mere holdbare og realistiske aftaler, som er ioverensstemmelse med forældrenes ressourcer og barnets behov, og som forældrene tager an-svar for og respekterer.
6.4
Betydningen af mødets forberedelseEn god gennemførelse af det tværfaglige møde, hvor alle tre dimensioner i mødet bliver bragt ispil, stiller krav om en fælles forståelse blandt medarbejderne om, hvordan mødet skal tilrette-lægges og gennemføres. Her viser spørgeskemaundersøgelsen blandt jurister og børnesagkyndi-ge viser også, at 94 % af medarbejderne oplever, at der i høj grad eller meget høj grad har væ-ret en fælles forståelse mellem den juridiske sagsbehandler og den børnesagkyndige af, hvordandet tværfaglige møde skal tilrettelægges og gennemføres.Evalueringen viser, at medarbejderne har gode erfaringer med at afholde indledende møder mel-lem jurist og børnesagkyndig. Denne fælles forberedelse bruges til at lægge strategi for mødet ogskabe en fælles forståelse af sagen og tvisterne i konflikten. Evalueringen viser, at medarbejderei alle statsforvaltninger finder det vigtigt for det tværfaglige mødes effekt, at der er tid til at af-holde et indledende møde. Den generelle vurdering er, at et møde tager mellem 5 og 15 minutterafhængigt af:Sagens konfliktniveau, hvilket bl.a. indikeres af, hvor længe en sag har kørt, eller hvor man-ge frustrerede mails og breve forældrene har sendtHvor godt medarbejderne, der skal holde de tværfaglige møder, kender hinanden, eller hvorstor erfaring de har med tværfaglige møder i højkonfliktsagerSagens oplysningsgrad, såsom oplysninger fra læger og andre relevante aktører.
Evalueringen viser samtidig, at praksis i forhold til afholdelse af de indledende møder variererstatsforvaltningerne imellem. I nogle statsforvaltninger oplever medarbejderne, at de indledendemøder er indlagt som en del af arbejdsprocesserne, mens medarbejderne i andre statsforvaltnin-ger ikke oplever samme ledelsesfokus på forberedelsestiden. I disse statsforvaltninger er det så-ledes op til den enkelte medarbejders egen praksis, hvorvidt der afholdes indledende møder.Spørgeskemaundersøgelsen blandt jurister og børnesagkyndige viser, at 57 % af medarbejdernei høj grad eller meget høj grad mener, at tiden til at forberede mødet har været tilstrækkelig,mens kun 18 % mener, at tiden i mindre grad eller slet ikke har været tilstrækkelig. Medarbej-derne er altså overvejende tilfredse med forberedelsestidens længde.
EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER
43
Figur 6-3: I hvilken grad vurderer du, at…
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%
Tiden til at forberede mødet har været tilstrækkelig4% 14%(n=360)
25%
41%
16%
Der har været en fælles forståelse mellem denjuridiske sagsbehandler og den børnesagkyndig af,hvordan det tværfaglige møde (n=357)
1%4% 24%
70%
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt jurister og børnesagkyndige, 2009.
1-1
BILAG 1EVALUERINGENS METODISKE GRUNDLAGRambøll Management Consulting har tilrettelagt et evalueringsdesign, som belyser følgende per-spektiver:Hvorvidt forsøget med tværfaglige møder i højkonfliktsager i statsforvaltningerne bidrager tilde forventede resultater og effekter i forhold til forældrene og barnet?Hvorvidt de tværfaglige møder i højkonfliktsager er virkningsfyldte sammenlignet med andretilbud i statsforvaltningen?Hvilken betydning den anvendte metode har for resultaterne og effekterne?
Evalueringen kombinerer en effektevaluering, baseret på tidsserieanalyser og en virkningsevalue-ring, hvor hypoteser om sammenhænge mellem implementering, metode og effekt systematiskafprøves.Effektevalueringen afdækker, i hvilken grad de ønskede effekter er realiseret. I forbindelse medeffektevalueringen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre med sagermed højt konfliktniveau, der er indkaldt til et tværfagligt møde i en af de fem statsforvaltninger.Forældrene har besvaret et spørgeskema før det tværfaglige møde samt to måneder efter. Der-udover har det tværfaglige team også besvaret et spørgeskema, hvor de vurderer effekten afmødet.Virkningsevalueringen har fokus på at tilvejebringe dokumentation om, hvordan de tværfagligemøder i højkonfliktsager virker. Første led i virkningsevalueringen har været at opstille hypoteserom virkningen af de tværfaglige møder i højkonfliktsager. Hypoteserne er opstillet på baggrundaf et litteraturstudie og interviews med referencegruppen og er blevet kvalificeret i eksplorativeinterviews med følgegruppemedlemmer i hver af de fem statsforvaltninger. I hvert interview del-tog en jurist og en børnesagkyndig. Efterfølgende er hypoteserne blevet testet gennem to fokus-gruppeinterviews med jurister og børnesagkyndige fra statsforvaltninger i region Hovedstaden,Sjælland, Syddanmark og Midtjylland, der arbejder med tværfaglige møder for målgruppen. Hy-poteserne er også blevet testet gennem 17 individuelle kvalitative interviews med forældre11, derhar deltaget i tværfaglige møder i højkonfliktsager.Som supplement til disse data har Rambøll Management Consulting inddraget den aktivitetsstati-stik, som statsforvaltningerne rapporterer til Indenrigs- og Socialministeriet. Aktivitetsstatistik-ken giver mulighed for at analysere både udviklingen i anvendelsen af de forskellige mødeformerog udviklingen i resultaterne (forligsprocenterne og klagerne) for hver aktivitet. I samarbejdemed Familiestyrelsen er det besluttet at inddrage data fra 2005, 2007 og 2008.Samlet bygger evalueringen på følgende datagrundlag:Analyse af aktivitetstal fra Indenrigs- og Socialministeriet om statsforvaltningernes akti-viteterInterviews med projektets referencegruppe. Der er gennemført et interview i hver stats-forvaltning, hvor der deltog en børnesagkyndig og en juristTo fokusgruppeinterviews med deltagelse af en børnesagkyndig og en jurist fra fire udaf de fem statsforvaltningerForandringsteoriworkshop med projektets referencegruppe17 interviews med forældre, der har deltaget i et tværfagligt møde i statsforvaltningen ienten region Hovedstaden eller Syddanmark.
11
Der er planlagt og aftalt i alt 20 individuelle interview og gennemført i alt 17 interview, da tre forældresprang fra i sidste øjeblik. RMC vurderer, at det metodiske grundlag ikke er påvirket negativt heraf, da meto-deforskningen viser, at der gennem de kvalitative interviews opnås et mætningspunkt, hvor yderligere inter-views ikke tilføjer ekstra værdi. Det er RMC’s vurdering, at dette mætningspunkt er nået i denne undersøgel-se.
1-2
3 spørgeskemaundersøgelser blandt hhv.Forældre (før): 584 besvarelserForældre (efter): 158 besvarelserJurister og børnesagkyndige: 366 besvarelser
Nedenfor er angivet en oversigt over sammenhængen mellem undersøgelsesspørgsmål og data-kilder. Evalueringsnormen angiver, hvilke vurderingskriterier der anvendes i forhold til de enkelteanalyser.Tabel B-1: Oversigt over sammenhæng mellem undersøgelsesspørgsmål og datakilder
Evalueringsnorm
DatakilderMidtvejs-evaluering2 x spørgeskema til forældre
Spørgeskema til tværfagligtteam
Interviews med tværfagligeteamsX
Interviews med forældre
1. Effektevaluering
1. a. Undersøgelse afforældrenes konfliktni-veauUndersøgelse af ændringer iforældrenes konfliktniveau overtidUndersøgelse af mødernesumiddelbare resultater
X
X
(X)
1.b. Undersøgelse afresultaterne af detværfaglige møder2. Virknings-
evaluering
Sammenligning med resultaterfra andre tilbudUndersøgelse af, hvordan lineæ-re og kontekstuelle forhold ind-virker på resultater og effek-ter/virkninger af de tværfagligemøderihøjkonfliktsager(med udgangspunkt i hypote-serne)
(X)
(X)
X
Det er forudsat, at der i evalueringen af forsøgsordningen medgår dokumentation af følgendeforhold:1. Måling af forligsprocenten i de tværfaglige møder, der er omfattet af forsøgsordningen– det forventes, at der kan opnås forlig (enighed/ overvejende enighed) i 2/3 af sagerne,og at 1/3 af sagerne resulterer i afgørelse.2. Forligsresultaterne i forsøgsordningen sammenlignes med forligsresultaterne i tilsvarendesager løst af: sagsbehandler alene, sagsbehandler suppleret med børnesagkyndig rådgiv-ning, sagsbehandler suppleret med konfliktmægling.3. I hvilket omfang anvendes der opfølgende møder?4. I hvilket omfang inddrages børnene direkte i sagens behandling?5. Indikatorer for metodepåvirkningfraden tværfaglige behandling af sager om vedvarendehøjkonflikttilen ikke-tværfaglig behandling af sager om førstegangsfastsættelse af sam-
AktivitetsstatistikXX
1-3
vær, målt som en eventuel stigning af aftalefrekvensen i sager om førstegangsfastsættel-se af samvær.6. Antallet af gennemførte tværfaglige møder, der er omfattet af forsøgsordningen– der gennemføres i alt 1800 møder, fordelt med 550 i 2007 og 625 i 2008 og i 2009Disse punkter afdækkes som en del af undersøgelsen af resultaterne af de tværfaglige møder.Evalueringens punkter 1 og 2 tager udgangspunkt i alle sager, registreret i statsforvaltningensom aktiviteter under forældreansvarslovens § 21, stk. 4, ændring/ophævelse (og tilsvarendebestemmelser i tidligere lovgivning). Vedvarende højkonfliktsager, der er visiteret til tværfagligtmøde efter forsøgsordningen, registreres særskilt i statsforvaltningen som aktivitet under § 21,stk. 4, ændring/ophævelse, tværfagligt møde (og tilsvarende bestemmelser i tidligere lovgiv-ning).Evalueringens punkter 3 og 4 afdækkes gennem den iværksatte spørgeskemaundersøgelse tilforældre og medarbejdere i sager, omfattet af forsøgsordningen. Dette behandles i slutevaluerin-genEvalueringens punkt 5 tager udgangspunkt i alle sager, registreret i statsforvaltningen som akti-viteter under forældreansvarslovens § 21, stk. 1, førstegangsfastsættelse af samvær (og tilsva-rende bestemmelser i tidligere lovgivning). En styrket indsats i statsforvaltningerne vanskeligstesamværssager forventes at have en positiv metodepåvirkning over for statsforvaltningens første-gangssager – målt som en forventet stigning over år på aftalefrekvensen i førstegangssagerne.Evalueringens punkt 5 er imidlertid fastsat på det tidspunkt, hvor alene beslutning om en børne-sagkyndig indsats i forsøgsordningens højkonfliktsager foreligger.En metodepåvirkning som resultat af forsøgsordningen set i forhold til gruppen af flere og letteresager om førstegangsfastsættelse er imidlertid udvandet betydeligt ved iværksættelse af den for-stærkede børnesagkyndige indsats efter lov om en fælles indgang og af forældreansvarsloven.Evalueringens punkt 6 er en optælling af alle sager, registreret i statsforvaltningen som aktivite-ter under forældreansvarslovens § 21, stk. 4, ændring/ophævelse (og tilsvarende bestemmelser itidligere lovgivning) i 2007, 2008 og 2009.
1.
Databehandling af aktivitetsstatistikDa der er ændret registreringsmetode gennem perioden, er data fra 2005, 2007 før den nye for-ældreansvarslov og data fra sidste kvartal af 2007 samt 2008 efter den nye forældreansvarslovikke direkte sammenlignelige. Derfor har det været nødvendigt at "oversætte" paragrafferne frade tre lovgivningsperioder. Data fra 2005 opgøres ikke på aktiviteter, som data fra de to øvrigeperioder og kan derfor ikke indgå i sammenligninger af aktiviteterne. Da der i 2005 udelukkendeblev registreret, om sagerne førte til fuld enighed eller ej, giver det også en række begrænsnin-ger i de sammenligninger, der kan foretages.
1.1.
Der sket følgende bearbejdning af data fra 2008Alt, hvad der vedrører §§ 20, 21, stk. 3, 29 og 30, er udtaget, så fokus udelukkende er på § 21,stk. 1 førstegangsfastsættelse og § 21, stk. 4 ændring/ophævelse samt § 39 afvisning af sam-vær.Sagerne fra ”skriftligt grundlag” og ”samvær afledt af FM-sag” er sammenlagt med ”møde sags-behandler”.§ 39 afvisning af samvær er lagt sammen med ”møde med sagsbehandler” § 21, stk. 4 og med-taget i de figurer, der viser det overordnede billede af aktiviteterne. § 39 er lig med afvisningssa-ger. I 2008 er afvisningssager lig med kode 11544. I 2007 er afvisningssager indeholdt i § 17,stk. 2, koder med endetal 3. Og i 2005 er afvisningssager lig med koderne 134013, dvs. endetal3.
1-4
Da der ønskes en afdækning af, hvorvidt de tværfaglige møder i højkonfliktsager giver en højereenighedsgrad, fokuseres der udelukkende på kode 1, 2 og 3 og disse totaler. Dvs. i stedet for entotal af samtlige 8 koder, summeres kode 1+2+3, og andelene beregnes fra denne total.1.2.Der er sket følgende bearbejdning af data fra 2007Alt, hvad der vedrører §§ 26 og 27, er udtaget, så fokus udelukkende er på § 17, stk. 1 første-gangsfastsættelse, § 17, stk. 2 ændring og § 17, stk. 3 afslag/ophævelse.I 4. kvartal 2007 er der registreret koder, relateret til både lov om forældremyndighed og sam-vær og til forældreansvarsloven. Forældreansvarsloven træder i kraft 01-10-2007. For nogle an-søgninger er ansøgningsdato før 01-10 imidlertid afgørende for registreringsmetoden."I sammenligningen mellem data fra før og efter forældreansvarslovens indførelse er § 17, stk. 2ændring og § 17, stk. 3 afslag/ophævelse lagt sammen, så det bliver sammenligneligt med § 21,stk. 4 ændring/ophævelse efter forældreansvarsloven. I lovgivningen fra 2007 er afvisningssagerindeholdt i § 17, stk. 2, koder med endetal 3, mens afvisningssager i lovgivningen for 2008 er i §39.Da der ønskes en afdækning af, hvorvidt de tværfaglige møder i højkonfliktsager giver en højereenighedsgrad, fokuseres der også her udelukkende på kode 1, 2 og 3 og disse totaler. Dvs. i ste-det for en total af samtlige 8 koder, summeres kode 1+2+3, og andelene beregnes fra denne to-tal.§ 39 afvisning af samvær er lagt sammen med ”møde med sagsbehandler” § 21, stk. 4 og med-taget i de figurer, der viser det overordnede billede af aktiviteterne. § 39 er lig med afvisningssa-ger. I 2008 er afvisningssager lig med kode 11544. I 2007 er afvisningssager indeholdt i § 17,stk. 2, koder med endetal 3. Og i 2005 er afvisningssager lig med koderne 134013, dvs. endetal3.
1.3.
Der er sket følgende bearbejdning af data fra 2005Alt, der vedrører midlertidigt samvær, 13402 og 13404, samt koderne med endetal 9 (andet), erudtaget.I sammenligningerne med data fra 2007 og 2008 sammenlignes der med 2005-koderne svarendetil hhv. ’Fuld enighed’ og ’Overvejende enighed/uenighed’. I 2005 er førstegangsfastsættelse ligmed kode 134011 (fuld enighed) + 134014 (overvejende enighed/uenighed). Afslag/ophævelseer lig 134015 (fuld enighed) + 134012 og 134016 (overvejende enighed/uenighed). Ændringer erlig med 134017 (fuld enighed), 134018 (overvejende enighed/uenighed) og 134013 (afvisning).
2.
Indsamling og beregning af effektdataI forbindelse med forandringsteoriworkshoppen og interviews med følgegruppemedlemmer, blevder gjort opmærksom på visse særlige forhold, som Rambøll Management Consulting må tagehensyn til i evalueringen.En af de centrale udfordringer drejer sig om i praksis at identificere den præcise målgruppe forforsøgsordningen, der skal indgå i dataindsamlingen. De tværfaglige møder er iværksat på enforsøgsbevilling i perioden 2005-2009, og midlerne er rettet mod en styrket indsats over for detunge, tilbagevendende og højkonfliktuelle samværssager. I den mellemliggende periode harforældreansvarsloven dog ført til en bredere brug af tværfaglige møder i statsforvaltningerne. Ievalueringen er udelukkende fokus på de sager med tværfaglige møder, som hører ind under for-søgsbevillingen. Der er altså ikke fokus på alle sager med tværfaglige møder, men udelukkendetværfaglige møder i tunge, højkonfliktuelle samværssager.Evalueringens målgruppe skal således skilles ud fra Forældreansvarslovens bredere målgruppe,blandt andet i forhold til udvælgelse af forældre, der skal deltage i før- og eftermålingen i effekt-
1-5
evalueringen, og i forhold til at sikre et validt datagrundlag i de statistiske analyser af data fraaktivitetsstatistikken.
2.1.
Indsamling af effektdataDataindsamlingen består af tre spørgeskemaundersøgelser:Førmåling blandt forældreEftermåling blandt forældreSpørgeskemaundersøgelse blandt jurister og børnesagkyndige
I forbindelse med effektevalueringen har forældrene forud for det tværfaglige møde udfyldt etspørgeskema, som belyser forældrenes indbyrdes konfliktniveau og -håndtering samt deres sam-arbejde om børnene på det givne tidspunkt.For at sikre, at den rigtige målgruppe indgår i evalueringen, har Rambøll Management foretageten grundig præsentation af evalueringen og målgruppe til de ansatte i statsforvaltningerne, derstår for visitation til og/eller afholdelse af tværfaglige møder. Dette er konkret gjort ved op-startsmøder, der er afholdt i alle de deltagende statsforvaltninger.Udsendelsen af spørgeskemaet er sket sammen med mødeindkaldelse til det tværfaglige møde.Foruden spørgeskemaet indeholder brevet et introduktionsbrev, der i let forståeligt sprog infor-merede om evalueringen. Heri blev det endvidere understreget, at spørgeskemaet ikke videregi-ves til statsforvaltningen og dermed ikke vil få nogen indflydelse på det tværfaglige møde ellersagen generelt. Deltagerne har herefter afleveret skemaet i den tilhørende konvolut i receptionenumiddelbart inden det tværfaglige møde.Spørgeskemaet i førmålingen indeholdt følgende temaer:Baggrundsoplysninger om forældrene25 spørgsmål fra Acrimony Scale, der tester forældrenes konfliktniveau
3 måneder efter afholdelsen af det tværfaglige møde modtager forældrene et opfølgende skemavia e-mail, som gør det muligt at måle udviklingen i deres konfliktniveau og samarbejdsrelation.Spørgeskemaet i eftermålingen indeholdt følgende temaer:25 spørgsmål fra Acrimony Scale, der tester forældrenes konfliktniveauForældrenes vurdering og tilfredshed med forløbet og udbyttet af det tværfaglige møde
Udover dataindsamlingen blandt forældrene er der også sendt et elektronisk skema til det tvær-faglige team i forbindelse med de enkelte tværfaglige møder. Spørgeskemaet har afdækket føl-gende temaer:Faktuel beskrivelse af forløbetEn professionel vurdering af forløbets tilrettelæggelse og gennemførelseEn professionel vurdering af forældrenes kommunikation og samarbejdeEn professionel vurdering af forældrenes forståelse af barnets behovEn professionel vurdering af resultaterne af mødetEn beskrivelse af det forventede fortsatte forløb.
Som det fremgår af nedenstående oversigt er der indsamlet 584 besvarelser fra forældre vedførmålingen. Ved eftermålingen er indsamlet 158 besvarelser, og der har således været et rela-tivt stort frafald. Det er Rambøll Managements Consultings erfaring, at det er et forventeligt fra-fald ved evalueringer af denne type. Dette skyldes flere forhold. For det første er der tale om entung målgruppe, for hvem det at udfylde et spørgeskema kan være uvant. For det andet er dertale om en sårbar situation, hvor mange andre forhold kræver deltagernes opmærksomhed.
1-6
Tabel B-2 Oversigt over evalueringens datagrundlag
DataindsamlingFørmåling blandt forældreEftermåling blandt forældreSpørgeskemaundersøgelse blandt jurister ogbørnesagkyndige
Antal besvarelser584158366
Svarprocent39,7%10,7%49,7%
Note: Der er udleveret i alt 1472 skemaer i 736 sager til forældre i løbet af undersøgelsesperioden. Jurist ogbørnesagkyndig udfylder et skema i de sager, hvor en eller begge forældre har besvaret og hvor der er af-holdt møde.
For at kontrollere om der er systematiske skævheder mellem de personer, der har besvaret hhv.før- og eftermålingen, er der foretaget en frafaldsanalyse. Analysen er gennemført ved at sam-menligne, om der ved førmålingen er systematiske forskelle på konfliktniveauet mellem de 584personer, der har besvaret førmålingen, og de 158 personer, der både har besvaret før- og ef-termålingen.Som det fremgår af figur B-2, er der tale om marginale forskelle mellem de to grupper, og dervurderes derfor ikke at være tale om systematiske skævheder i data.
Figur B-2: Forskelle i konfliktniveau mellem alle besvarelser (584 personer) ved førmålingen og de re-spondenter, der både har svaret på før og eftermåling (158 personer).45%40%35%30%25%Alle besvarelser20%15%10%5%0%1-1,51,5-22-2,52,5-33-3,51% 2%13%10%10% 11%Rensede data (kun respondenter derbåde har svaret på 1. og 2. måling)37%35%41%
39%
Score på Acrimony Scale
For en mere detaljeret beskrivelse af Acrimony Scale henvises til Bilag 2.
1-7
BILAG 2ACRIMONY SCALEEffektmålingen er baseret på anvendelsen af testredskabet Acrimony Scale, der afdækker samar-bejde og kommunikation mellem forældrene. Redskabet er udviklet af Robert Emery, der erph.d., professor i psykologi og direktør for Center for Children, Families og det juridiske fakultetved University of Virginia.Testredskabet består af en skala med 25 enheder, herunder spørgsmål vedrørende børnene ogforholdet til den tidligere partner (besøgsmønstre, kommunikation, støtte og konfliktniveau).Spørgsmålene skal besvares ud fra en skala fra 1 (”sjældent”) til 4 (”meget ofte”). Nedenfor ervist en oversigt over de enkelte spørgsmål på skalaen.Testredskabet er designet således, at der udregnes en samlet gennemsnitlig score for den enkel-te deltager, hvor en høj score angiver et højt konfliktniveau. For at undgå bias i besvarelsen afspørgeskemaet er en række spørgsmål formuleret således, at en høj værdi er ensbetydende medet lavt konfliktniveau. Det drejer sig om følgende spørgsmål:1, 2, 5, 6, 7, 8, 9, 20, 21, 24, 25
I databehandlingen er disse spørgsmål blevet omkodet (4=1; 3=2; 2=3; 1=4). Herefter er dengennemsnitlige score for hver enkelt deltager udregnet ved hhv. førmåling og eftermåling. Tilsidst er ændringen fra førmålingen til eftermålingen udregnet.
2-8
Figur B-3: Acrimony Scale
Aldrig/Sjæl-dent1.2.3.4.5.6.7.Hvor ofte er din indstilling til din tidligere partner positivog venskabelig?Hvor ofte synes du, at jeres barn/børn har en glad ogpositiv indstilling til din tidligere partner?Opstår der problemer mellem dig og din tidligere partnerpå grund af gaver til barnet/børnene?Skaber jeres barns/børns samvær med din tidligerepartner problemer mellem dig og din tidligere partner?Synes du, at du og din tidligere partner snakker venska-beligt sammen?Synes du, at din tidligere partner er en god forælder?Er du tilfreds med fordelingen af tid, hvor bar-net/børnene er hos henholdsvis dig og din tidligere part-ner?Tror du, at din tidligere partner er tilfreds med fordelin-gen af tid, hvor barnet/børnene er hos henholdsvis digog ham/hende?Er du og din tidligere partner enige om, hvordan jeresbarn/børn skal opdrages?Oplever du flere problemer hos jeres barn/børn, når dintidligere partner lige har haft barnet/børnene?Diskuterer du og din tidligere partner ting, som I eruenige om, mens barnet/børnene hører det?Holder jeres barn/børn med den ene af jer, hvis du ogdin tidligere partner er uenige om noget?Synes du, at børnebidrag er noget, der skaber problemermellem dig og din tidligere partner?Synes du, at jeres barn/børn er vrede og afvisende i for-hold til din tidligere partner?Synes du, at din tidligere partner siger ting om dig til je-res barn/børn, som du ikke bryder dig om, at han/hunsiger?Siger du ting til jeres barn/børn om din tidligere partner,som han/hun ikke bryder sig om, at du siger?Hvor ofte kommer du og din tidligere partner op atskændes?Hvor ofte er du vred og negativt indstillet over for dintidligere partner?Synes du, at din tidligere partner er vred og negativtindstillet over for dig?Kan du tale med din tidligere partner om problemer medbarnet/børnene?Synes du, at du og din partner er gode til at håndtere, atI er gået fra hinanden?Er det en svær situation, når du og din tidligere partnerafleverer eller henter barnet/børnene hos hinanden?Synes du, at din tidligere partner prøver at overtale jeresbarn/børn til at være mere hos ham/hende?Har du fundet dig til rette med, at du og din tidligerepartner er gået fra hinanden?Tror du, at din tidligere partner har fundet sig til rettemed, at I er gået fra hinanden?
Af ogtil
Ofte
Megetofte
Ikkerele-vant
8.
9.10.11.12.13.14.15.
16.17.18.19.20.21.22.23.24.25.
1-9
Figur B-4: Forældrenes udvikling i konfliktniveau fra før til eftermåling for de enkelte spørgsmål i Acri-mony Scale (andel af forældrene der hhv. har oplevet et reduceret, uændret eller forøget konfliktniveau)ReduceretUændretForøget
Spørgsmål 1Spørgsmål 2Spørgsmål 3Spørgsmål 4Spørgsmål 5Spørgsmål 6Spørgsmål 7Spørgsmål 8Spørgsmål 9Spørgsmål 10Spørgsmål 11Spørgsmål 12Spørgsmål 13Spørgsmål 14Spørgsmål 15Spørgsmål 16Spørgsmål 17Spørgsmål 18Spørgsmål 19Spørgsmål 20Spørgsmål 21Spørgsmål 22Spørgsmål 23Spørgsmål 24Spørgsmål 250%
2032242540233229371828224445342825374620393531414710%20%30%
4241513930354251356528422728462742342854373548343040%50%60%70%4644
38282536304127202717
36292720
33282626242921262380%90%100%
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, 2009.N=158.
2-10
1-11
BILAG 3ØVRIGE RESULTATER FRA DATAINDSAMLINGENFigur B-5: Sagstype70%60%50%40%30%20%10%0%FørstegangsfastsættelseÆndring42%58%
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt jurister og børnesagkyndige, 2009.N=367.
Figur B-6: Hvad søges der om?50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%45%45%
9%2%
Fastsættelse
Ændring
Ophævelse
Midlertidig ændring
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt jurister og børnesagkyndige, 2009.N=366.
Figur B-7: Hvilke ændringer er der foretaget vedrørende samvær?60%50%50%40%30%21%20%10%0%FastsættelseÆndringOphævelseMidlertidigændringAndet7%2%21%
Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt jurister og børnesagkyndige, 2009.N=365.
