REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 116: Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende revision af reglerne om vagtvirksomhed, fra justitsministeren

3. Autorisation af vagtvirksomheder3.1. Gældende ret3.2. Procedurer og praksis i forbindelse med behandling af ansøgninger om autorisation3.3. Vilkår3.4. Fornyelse af autorisation3.5. Tilbagekaldelse af autorisation4. Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende autorisation af vagtvirksomheder4.1. Indledning4.2. Betingelser for meddelelse af autorisation4.2.1. Økonomiske forhold mv.4.2.2. Vandelskrav4.2.3. Dokumentation/beskrivelse af aktiviteter4.2.4. Aflæggelse af prøve som betingelse for autorisation4.3. Autorisationens omfang4.4. Vilkår i forbindelse med autorisation, herunder vilkår om årlig indberetning4.5. Sikkerhedsstillelse4.6. Fornyelse af autorisation5. Godkendelse af vagtpersonale5.1. Gældende ret5.2. Uddannelseskrav5.3. Procedurer og praksis i forbindelse med behandling af ansøgninger om godkendelseaf personale i vagtvirksomheder5.4. Ophør af ansættelsesforholdet5.5. Tilbagekaldelse af godkendelse6. Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende godkendelse af vagtpersonale6.1. Indledning6.2. Vandel6.3. Uddannelse6.4. Godkendelsesproceduren, herunder udstedelse af legitimationskort7. Politiets kontrol med autoriserede vagtvirksomheder og deres personale

9. Arbejdsgruppens forslag til ændring af bekendtgørelse om vagtvirksomhed, mv.9.1. Forslag til ændring af bekendtgørelsen om vagtvirksomhed9.2. Yderligere tiltag10. Arbejdsgruppens overvejelser om behov for ændringer i lov om vagtvirksomhed10.1. Indledning10.2. Egne vagter og vagtvirksomhed udøvet af statslig eller kommunal myndighed10.3. Betydningen af virksomhedens forhold, herunder gæld til det offentlige, i forbindel-se med behandling af ansøgning om autorisation, mv.10.4. Aflæggelse af prøve som betingelse for at opnå autorisation til vagtvirksomhed10.5. Udvidelse af muligheden for at nægte godkendelse og tilbagekalde godkendelse afvagter10.6. Betaling for autorisation og godkendelse10.7. Udvidelse af vagtvirksomhedslovens anvendelsesområde

1. Indledning1.1. Arbejdsgruppens nedsættelse og kommissoriumVed brev af 15. januar 2009 anmodede Justitsministeriet Rigspolitiet om at ned-sætte en arbejdsgruppe med henblik på revision af de administrativt fastsatte reg-ler for udøvelse af vagtvirksomhed.Arbejdsgruppens nedsættelse var foranlediget af en samlet henvendelse fra Vagt-og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening (VABA), Vagt- og Sikkerhedsfunktio-nærernes Landssammenslutning (VSL), Sikkerhedsbranchen og DI Service ommulighederne for at styrke rammerne for at drive vagtvirksomhed i Danmark samtet efterfølgende møde herom den 30. september 2008 mellem Justitsministeriet,Rigspolitiet og de nævnte repræsentanter for vagtbranchen.Justitsministeriet har anmodet Rigspolitiet om at varetage formandskabet for ar-bejdsgruppen, som repræsentanter for vagtbranchens organisationer tillige forud-sættes at deltage i. Andre myndigheder og organisationer mv. kan inddrages i detomfang, dette måtte skønnes relevant.Justitsministeriet har i brevet af 15. januar 2009 fastlagt rammerne for arbejds-gruppens opgaver. Justitsministeriet har således anmodet om, at der udarbejdes etoplæg til styrkelse af rammerne for at drive vagtvirksomhed i Danmark inden forden gældende lov om vagtvirksomhed. Arbejdsgruppens fokusområder skal i denforbindelse være uddannelsen af vagtpersonale, vilkårene for meddelelse af auto-risation og politiets kontrol med vagtvirksomhederne.Justitsministeriet har anmodet arbejdsgruppen om at overveje, om de gældendekrav til uddannelse af vagter er tilstrækkelige, herunder om kravene bør udbyggesfor bestemte typer af vagtvirksomhed (f.eks. udførelse af værditransporter ellerhåndtering af alarmopkald), og om der bør stilles krav til efteruddannelse af god-kendte vagter.Justitsministeriet har endvidere anmodet arbejdsgruppen om at overveje, om vil-kårene for meddelelse af autorisation bør skærpes enten generelt eller for bestemtetyper af vagtvirksomhed (f.eks. udførelse af værditransporter eller håndtering afalarmopkald), herunder om der bør stilles krav om betryggende sikkerhedsstillelsefor pengekrav, som måtte opstå som følge af udøvelsen af vagtvirksomhed.Justitsministeriet har endelig anført, at arbejdsgruppen bør overveje, om rammer-ne for politiets udøvelse af kontrol med vagtvirksomheder og deres personale itilstrækkeligt omfang sikrer, at de selskaber og personer, der er autoriseret ellergodkendt til udførelse af vagtvirksomhed, fortsat er egnede hertil.

1.2. Arbejdsgruppens sammensætningArbejdsgruppen har haft følgende sammensætning:Afdelingschef Birgit Kleis, Rigspolitiet (formand)Direktør Frank Bill, DI ServiceKonsulent Kasper Lindøe Pedersen, DI ServiceAdministrerende direktør Brian Riis Nielsen, DI Service/VABADirektør Erik Hansen, DI/VABADirektør Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchenDirektør Tonni Jensen, SikkerhedsBranchenAdministrerende direktør Kristian Durhuus, SikkerhedsBranchenFormand John Dybart, VSLPolitiassistent Curt Pedersen, RigspolitietPolitifuldmægtig Nanna Flindt Grønning, RigspolitietEndvidere har administrerende direktør Hermod Martinsen, DI Service/VABA, ogvicepolitikommissær Thomas Ravn, Københavns Vestegns Politi, deltaget i et afarbejdsgruppens møder.Arbejdsgruppen har afholdt 5 møder.

1.3. Arbejdsgruppens rapportArbejdsgruppens rapport er opbygget således:I afsnit 2 findes en sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser.I afsnit 3 redegøres for gældende ret og procedurer i forbindelse med meddelelseaf autorisation til udøvelse af vagtvirksomhed. Afsnit 4 indeholder arbejdsgrup-pens overvejelser vedrørende autorisation af vagtvirksomheder, herunder forslagtil ændringer i gældende praksis.I afsnit 5 redegøres på tilsvarende vis for gældende ret mv. vedrørende godken-delse af vagtpersonale, og i afsnit 6 følger arbejdsgruppens overvejelser om behovfor ændringer i regler og procedurer vedrørende godkendelse af vagtpersonale.

I afsnit 7 omtales politiets kontrol med autoriserede vagtvirksomheder og derespersonale, og i afsnit 8 redegøres for arbejdsgruppens overvejelser og forslag tilændringer, der kan forbedre kontrollen.Afsnit 9 indeholder udkast til de ændringer i bekendtgørelsen om vagtvirksomhed,som er en følge af arbejdsgruppens overvejelser i de foregående afsnit. Endvidereomtales andre tiltag, der bør iværksættes forinden eller samtidig med ændringernei bekendtgørelsen.Endelig gennemgås i afsnit 10 en række emner, som efter arbejdsgruppens opfat-telse bør indgå i efterfølgende drøftelser med Justitsministeriet om eventuelle æn-dringer af lov om vagtvirksomhed.Som bilag til rapporten er endvidere medtaget et udkast til indberetningsskema, jf.rapportens afsnit 4.4., oversigt over forslag til en ny vagtuddannelse, jf. afsnit 6.3.,et notat om egenvagter, jf. afsnit 10.2., samt en notits om regler om vagtvirksom-hed i Sverige og Norge.

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelserArbejdsgruppen har i sine overvejelser taget udgangspunkt i de gældende regler ilov om vagtvirksomhed (lovbekendtgørelse nr. 149 af 16. marts 1999 med senereændringer), bekendtgørelse nr. 1564 af 20. december 2007 om vagtvirksomhedsamt eksisterende procedurer og praksis på området.Konklusionerne af arbejdsgruppens overvejelser kan i hovedtræk opsummeressåledes:Vedrørende autorisation til at udøve vagtvirksomhed foreslås,- at der som betingelse for at opnå sådan autorisation stilles strengere vandelskravsamt mere omfattende krav til dokumentationen for, at vagtvirksomhed kan ud-øves på forsvarlig vis,- at der fastsættes vilkår om, at der skal afgives en årlig indberetning om virksom-hedens forhold,- at der i forbindelse med ny ansøgning og ved afgivelse af årlig indberetning skalindsendes en serviceattest fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.For så vidt angår vagtpersonale foreslås,- at der stilles strengere vandelskrav som betingelse for godkendelse, og at der iden forbindelse sker en ensretning af politikredsenes praksis på området,

- at vagtuddannelsen udbygges med bl.a. en praktisk del, og at der stilles krav omen særlig uddannelse for vagter, der skal foretage værditransporter,- at personlegitimationskort kun kan udstedes for tre år ad gangen, og at der stilleskrav om deltagelse i et brush-up kursus som betingelse for fornyelse af kortet,Det foreslås endvidere, at politiets kontrol med vagtvirksomheder og vagtpersona-le skærpes ved indførelse af- krav om årlige indberetninger, jf. ovenfor,- uanmeldte kontrolbesøg,- fast rutine med kontrol af legitimationskort, når politiet ved f.eks. tilkaldelse tilindbrud mv. møder vagtpersonale.Endelig har arbejdsgruppen set på forskellige problemstillinger i relation til deeksisterende personlegitimationskort. Arbejdsgruppen har i den forbindelse over-vejet, om det ville være hensigtsmæssigt at indføre en ordning, hvorefter legitima-tionskort knyttes til den enkelte vagt og ikke til virksomheden. Arbejdsgruppen erdog nået til enighed om indtil videre at bibeholde den gældende ordning, hvorefterlegitimationskort er knyttet til virksomheden, og samtidig lade Rigspolitiet foreta-ge en nærmere gennemgang af proceduren i forbindelse med godkendelse af vag-ter, navnlig med henblik på at opnå hurtigere udlevering af legitimationskort, nåren vagt er godkendt.En række af arbejdsgruppens forslag er udmøntet i det udkast til ændring af be-kendtgørelse om vagtvirksomhed, som fremgår af afsnit 9. Her er endvidere op-summeret en række yderligere tiltag, der bør iværksættes forinden eller samtidigmed ændringerne i bekendtgørelsen.Arbejdsgruppen har herudover fundet anledning til at fremsætte en række forslag,der forudsætter ændring af lov om vagtvirksomhed. Disse forslag er opsummeret iafsnit 10.

Ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed samt vagtvirksomhed, der udøves af statsligeller kommunal myndighed, er som udgangspunkt ikke omfattet af reglerne ivagtvirksomhedsloven, jf. § 1, stk. 2.Autorisation til at udøve vagtvirksomhed kan efter § 3, stk. 1, meddeles personer,der opfylder alle de følgende betingelser:1)Har bopæl her i landet.2)Er fyldt 25 år.3)Ikke er umyndig, under værgemål eller under samværgemål.4)Hverken har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs.5)Ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i stør-relsesordenen 50.000 kr. og derover.Bestemmelsen vedrørende gæld til det offentlige blev indsat i vagtvirksomhedslo-ven ved lov nr. 936 af 27. december 1991. En lignende bestemmelse blev vedsamme lov indsat i en række andre love om autorisation. Det fremgår af forarbej-derne til loven, at den omhandlede gæld kun er til hinder for meddelelse af autori-sation, hvis gælden vedrører virksomhed i henhold til en tidligere autorisationinden for det samme erhverv.6)Ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for mis-brug af adgangen til at udøve vagtvirksomhed, jf. borgerlig straffelovs § 78, stk. 2.Efter straffelovens § 78, stk. 2, kan den, der er dømt for strafbart forhold, udeluk-kes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller

godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for mis-brug af stillingen eller hvervet.7)I øvrigt gør det antageligt, at de vil kunne udøve vagtvirksomhed på forsvarligmåde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.Det fremgår af forarbejderne til vagtvirksomhedsloven, at der med det første led(”forsvarlig måde”) navnlig tages sigte på handlinger, der ikke har medført straf-feretlig tiltale – f.eks. at den pågældende er afskediget fra en stilling på grund afuredelighed eller på grov måde har tilsidesat hensynet til sine kunder. Sådannehandlinger vil således efter omstændighederne kunne være til hinder for medde-lelse af autorisation.Herudover indgår de foreliggende oplysninger om den pågældende – f.eks. omvedkommendes økonomiske forhold – i bedømmelsen af, hvorvidt betingelsen idet andet led (”udøve vagtvirksomhed i overensstemmelse med god skik inden forbranchen”) er opfyldt.

3.2. Procedurer og praksis i forbindelse med behandling af ansøgninger omautorisationI § 1 i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen er det fastsat, at autorisation til at udøveerhvervsmæssig vagtvirksomhed meddeles af Rigspolitiet.Det følger endvidere af § 2, stk. 2, i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen, at Rigspo-litiet kan fastsætte nærmere vilkår for virksomhedens udøvelse. Der kan herunderfastsættes vilkår om fast forretningssted, virksomhedens udstyr og køretøjer samtpersonalets udrustning og uniformering.Rigspolitiets afgørelser om (afslag på) meddelelse af autorisation og om fastsæt-telse af vilkår, mv. kan påklages til Justitsministeriet.Ansøgningsskema til brug for ansøgning om autorisation af vagtvirksomhed fin-des påwww.politi.dk.Det udfyldte skema indsendes med de fornødne bilag tilRigspolitiet.I ansøgningsskemaet angives ved afkrydsning, hvilke af følgende former for vagt-virksomhed, der søges autorisation til:1) ved egen eller ansattes tilstedeværelse1.1) i lokaler, hvortil der er almindelig adgang1.2) ved brug af forsvarshunde1.3) ved brug af pladshunde1.4) ved TV-overvågning

2) udfører værditransport3) udøver beskyttelse af andre personer4) modtager og behandler alarmsignaler5) fører kontrol med andres vagtvirksomhed (1-4)Som minimum skal dokumentation for momsregistrering vedlægges. Er der taleom et selskab, skal der endvidere vedlægges oplysningsskema vedrørende selska-bets direktører og bestyrelsesmedlemmer (blanket P 801, som tillige findes påwww.politi.dk)samt udskrift herom fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.Efter modtagelsen af ansøgning om autorisation sender Rigspolitiet ansøgningenmed bilag til den politikreds, hvor vagtvirksomhedens hovedkontor er beliggende.Politikredsen foretager herefter undersøgelse af, om den pågældende virksomhedopfylder betingelserne for autorisation som vagtvirksomhed.Politikredsens undersøgelse vil typisk bestå i-indhentelse af oplysninger fra SKAT og eventuelt skifteretten og kommunenom virksomhedsindehaveren (ved enkeltmandsvirksomhed) eller direktører ogbestyrelsesmedlemmer (hvis der er tale om et selskab eller lignende) samt op-lysninger om selskabets eventuelle restancer,indhentelse af oplysninger fra Kriminalregisteret om den omhandlede person-kreds,indkaldelse af virksomhedsindehaver/direktør til en samtale om den påtænktevirksomhed og forudsætningerne for at drive denne.

Sagens dokumenter tilbagesendes til Rigspolitiet med en indstilling om, hvorvidtansøgningen om autorisation bør imødekommes.På baggrund heraf foretager Rigspolitiet den endelige vurdering af, hvorvidt an-søgningen kan imødekommes. Der er tale om en konkret afgørelse på baggrund afsamtlige sagens oplysninger, herunder oplysningerne om ansøgerens økonomiskeforhold og ansøgerens vandel.I den forbindelse bemærkes, at oplysning om, at ansøgeren inden for de seneste 5år er straffet for volds- eller berigelseskriminalitet eller overtrædelse af våbenlov-givningen eller lovgivningen om euforiserende stoffer, som udgangspunkt vil føretil, at der gives afslag på autorisation.Såfremt ansøgeren/selskabet opfylder betingelserne, udfærdiges autorisation efterbetaling af gebyr på 5.000 kr., jf. vagtvirksomhedslovens § 12.

Det fremgår af forarbejderne til vagtvirksomhedsloven (betænkning nr.1048/1985, s. 49), at art og omfang af de vilkår, der stilles i forbindelse med auto-risation, må afhænge af autorisationens indhold, således at vilkårene er afpassetefter den eller de former for vagtvirksomhed, hvortil der gives autorisation. Det erimidlertid også forudsat, at autorisationer til vagtvirksomhed i vidt omfang vilblive meddelt på standardiserede vilkår, der er godkendt af Justitsministeriet.I vagtvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, er der som eksempler på vilkårnævnt vilkår om fast forretningssted, virksomhedens udstyr og køretøjer samtpersonalets udrustning og uniformering.Det fremgår af autorisationen, hvilke former for vagtvirksomhed en autorisationomfatter (de former for vagtvirksomhed, som er angivet ved afkrydsning i ansøg-ningsskemaet, jf. ovenfor). Det bemærkes, at der ved behandlingen af ansøgningerom autorisation som udgangspunkt ikke tages særskilt stilling til, om ansøgeren erkvalificeret til at udøve de enkelte former for vagtvirksomhed, ligesom der ikkestilles vilkår, som specifikt relaterer sig hertil.Almindeligt fastsatte vilkår er vilkår om, at-Rigspolitiet skal underrettes, hvis virksomheden ændres navn eller forret-ningssted eller ophører med at udøve vagtvirksomhed,der ved ændringer af uniform indhentes fornyet godkendelse hertil,der ikke antages underentreprenører til udførelse af vagtvirksomhedsopgaveruden fornøden autorisation,virksomheden ikke på brevpapir, i reklamemateriale, på biler, hjemmesideeller i øvrigt anfører, at virksomheden er godkendt/autoriseret af Rigspolitiet,politiet eller lignende.

3.4. Fornyelse af autorisationAutorisation til at udøve vagtvirksomhed meddeles for et tidsrum af højst 5 år, jf.vagtvirksomhedslovens § 5, stk. 1. Det er udgangspunktet, at autorisation medde-les for 5 år, men det forekommer, at en autorisation meddeles for en kortere peri-ode, hvis der findes at være behov for at foretage en fornyet vurdering af virk-somheden efter en kortere periode. Det kan f.eks. være for at sikre, at restancer tildet offentlige nedbringes, eller at virksomheden i øvrigt kan drives forsvarligt.Ansøgning om fornyelse af autorisation indgives til Rigspolitiet i god tid, inden enautorisation udløber. Rigspolitiet sender en påmindelse ud til vagtvirksomhederneca. 2 - 3 måneder før udløb af autorisationen.

Behandlingen af ansøgninger om fornyelse af autorisation foretages i store trækpå samme måde som behandlingen af førstegangsansøgninger. Ansøgningen medde fornødne bilag videresendes således i første omgang til politikredsen, der afgi-ver indstilling til Rigspolitiet om, hvorvidt ansøgningen om fornyelse bør imøde-kommes. Ved behandling af en ansøgning om fornyelse af autorisation indgårtillige en vurdering af virksomhedens regnskaber.Rigspolitiet kan bestemme, at en autorisation ikke skal fornyes, jf. lovens § 5, stk.2. Det er dog anført i forarbejderne til loven (bet. 1048/1985, s. 48), at nægtelse affornyelse af en autorisation må betragtes som et betydeligt indgreb, der normaltkun bør komme på tale i tilfælde, hvor autorisationen vil kunne fratages efter reg-lerne i vagtvirksomhedslovens § 14. Såfremt Rigspolitiet finder, at autorisationenikke kan fornyes, fremgår det af lovens § 5, stk. 2, at sagen skal behandles som enafgørelse om tilbagekaldelse af autorisation, jf. nedenfor.

3.5. Tilbagekaldelse af autorisationEn autorisation til vagtvirksomhed kan efter § 14 tilbagekaldes, såfremt autorisa-tionens indehaver har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse afvilkår for autorisationen eller af bestemmelser fastsat i henhold til vagtvirksom-hedsloven, eller hvis der ikke længere er grundlag for at antage, at autorisations-indehaveren vil kunne udøve vagtvirksomhed på forsvarlig måde og i overens-stemmelse med god skik inden for branchen.Det er Rigspolitiet, der træffer afgørelse om tilbagekaldelse, jf. § 3 i vagtvirksom-hedsbekendtgørelsen.Det bemærkes i den forbindelse, at autorisationsindehaveren eller et selskabs di-rektører og bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med ansøgningen om autorisationgiver samtykke til, at politiet under ansøgningens behandling og i hele godkendel-sesperioden kan indhente oplysninger fra CPR- og Kriminalregistret samt oplys-ninger fra afgiftsmyndigheder og civile pengeinstitutter mv. om virksomhedens ogansøgerens økonomiske forhold, ligesom der gives samtykke til, at der sker opda-tering i Det Centrale Rettighedsregister.Opdateringen i Rettighedsregisteret indebærer, at Rigspolitiet modtager underret-ning, såfremt autorisationsindehaveren/direktører eller bestyrelsesmedlemmerbliver sigtet eller straffet for en lovovertrædelse. Rigspolitiet vurderer på den bag-grund, hvorvidt den pågældende fortsat opfylder betingelserne for at have autori-sation til udøvelse af vagtvirksomhed.

Tilbagekaldelse kan endvidere ske, hvis autorisationsindehaveren har en forfaldengæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover hidrørende fra vagtvirksomhe-den, jf. § 14, stk. 2, i lov om vagtvirksomhed.Tilbagekaldelse kan ske for et tidsrum af 1 til 5 år eller indtil videre.En afgørelse om tilbagekaldelse kan af den, som afgørelsen vedrører, forlangesindbragt for domstolene, jf. vagtvirksomhedslovens § 15. Afgørelsen kan endvide-re påklages til Justitsministeriet.I andre tilfælde, hvor betingelserne for autorisation ikke længere er til stede, bort-falder autorisationen, jf. § 17 i vagtvirksomhedsloven. Det gælder, når autorisati-onsindehaveren dør, eller når den pågældende har anmeldt betalingsstandsningeller er under konkurs, samt hvis bopælskravet eller kravet om myndighed ikkelængere er opfyldt.

4. Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende autorisation af vagt-virksomheder4.1. IndledningArbejdsgruppen har i forbindelse med sine overvejelser navnlig fokuseret på føl-gende forhold:- betingelser for meddelelse af autorisation (økonomi, vandel, dokumentation mv.)- omfang af den enkelte autorisation- vilkår i forbindelse med autorisation- fornyelse af autorisationArbejdsgruppen har bl.a. lagt vægt på den omstændighed, at der ved behandlingenaf ansøgninger om autorisation efter gældende praksis ikke lægges vægt på, hvilkeformer for vagtvirksomhed den pågældende ansøger ønsker at tilbyde. Vagtbran-chen har peget på, at dette indebærer en risiko for, at autorisationen omfatter for-mer for vagtvirksomhed, som virksomheden reelt ikke udfører eller ikke har defornødne forudsætninger for at udføre. Det er generelt branchens opfattelse, at deter for let at opnå autorisation, dvs. at også virksomheder, der ikke er indstillet påat levere ydelser af en ordentlig kvalitet, opfylder betingelserne for at blive autori-seret. Dette går ud over branchens image som helhed.Arbejdsgruppen har i forbindelse med overvejelserne endvidere lagt vægt på hen-synet til at tilvejebringe det bedst mulige grundlag for at træffe afgørelse om auto-risation samt hensynet til politiets muligheder for efterfølgende at udøve den for-nødne kontrol med vagtvirksomhederne.

4.2. Betingelser for meddelelse af autorisation4.2.1. Økonomiske forhold mv.Som anført i afsnit 3.2. indhenter den stedlige politikreds bl.a. en række oplysnin-ger fra SKAT og eventuelt skifteretten og kommunen om den virksomhed, deransøger om autorisation.Arbejdsgruppen har overvejet, om der i stedet skal stilles krav om, at virksomhe-den indsender en ”serviceattest”, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder tilvirksomheder til brug ved tilbud på offentlige udbud. Serviceattesten udstedes påbegæring af virksomhederne. Til brug for udstedelse af attesten indhenter Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen oplysninger fra ATP, skifteretten, Told og Skat samtKriminalregisteret.Indhentelse af en serviceattest vil sikre, at alle virksomheder afkræves ensartedeoplysninger til brug for behandlingen af ansøgningen om autorisation, og arbejds-gruppen finder ikke, at et eventuelt krav om indhentelse af en serviceattest viludgøre et strengere krav end forudsat i vagtvirksomhedslovens § 3.Serviceattesten omfatter de oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som i dagindhentes af politikredsene i forbindelse med behandlingen af en ansøgning omautorisation. Ved ansøgning om autorisation til virksomheder, som ikke er en-keltmandsvirksomheder, vil politikredsene tillige skulle indhente oplysninger omdirektører og bestyrelsesmedlemmer i henhold til lovens § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1,nr. 4-7.Hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af en ser-viceattest bliver bekendt med, at en virksomhed f.eks. har en skatterestance, vilvirksomheden blive gjort opmærksom herpå og samtidig få en frist til at bringeforholdet i orden. Hvis forholdet ikke bringes i orden inden for den angivne frist,kan virksomheden alligevel få udstedt en serviceattest, som dog herefter ikke vilindeholde et punkt vedrørende skatteoplysninger. Hvis en politikreds modtager enserviceattest med manglende oplysninger, vil kredsen herefter skulle indhentesupplerende oplysninger fra virksomheden.Serviceattester kan alene udstedes til virksomheder, som har et CVR-nummer.Det bemærkes, at det koster 725 kr. for en virksomhed at få udstedt en serviceat-test. Det fremgår af vagtvirksomhedslovens § 12, stk. 1, at der betales 5.000 kr.for en autorisation, og arbejdsgruppen har derfor overvejet, om det eventuelt vilstride mod loven at påføre ansøgeren yderligere udgifter ved at forlange en sådanattest. Det er imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at en udgift på 725 kr. må an-

tages at være ubetydelig i forhold til de samlede udgifter, der typisk vil være for-bundet med etablering og drift af en erhvervsvirksomhed. Arbejdsgruppen finderdet derfor ubetænkeligt at stille krav om en sådan serviceattest til brug for behand-lingen af ansøgninger om autorisation.Det vil efter arbejdsgruppens opfattelse være hensigtsmæssigt, hvis der i forbin-delse med indførelse af et eventuelt krav om en serviceattest samtidig udarbejdesen vejledning til politikredsene vedrørende de oplysninger, der altid skal indhen-tes om en virksomhed og den relevante personkreds i forbindelse med behandlin-gen af en autorisationsansøgning. Det vil bl.a. skulle fremgå af en sådan vejled-ning, hvordan politiet skal forholde sig i de tilfælde, hvor man modtager en ufuld-stændig serviceattest eller en serviceattest, som i øvrigt giver anledning til at fore-tage yderligere undersøgelser af ansøgerens økonomiske forhold. I den forbindel-se skal det bl.a. fremgå af vejledningen, hvilke supplerende oplysninger politiet afegen drift skal indhente.

4.2.2. VandelskravSom anført i afsnit 3.2. er det efter gældende praksis som udgangspunkt en forud-sætning for at opnå autorisation, at ansøgeren ikke inden for de seneste 5 år erstraffet for volds- eller berigelseskriminalitet eller overtrædelse af våbenlovgiv-ningen eller lovgivningen om euforiserende stoffer. Der vil således normalt blivegivet autorisation, hvis der er gået mere end 5 år, fra den pågældende blev straffet.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der ved bedømmelsen af en ansøgeres vandelfremover bør tages udgangspunkt i en periode på 10 år, således at der som ud-gangspunkt meddeles afslag på godkendelse i 10 år efter et begået strafbart for-hold. Arbejdsgruppen finder i den forbindelse, at der i tilfælde af grove berigelses-forbrydelser og grov personfarlig kriminalitet kun undtagelsesvist bør meddelestilladelse, førend der er forløbet 10 år. Det bemærkes dog, at der under alle om-stændigheder skal foretages en konkret vurdering af den pågældendes vandel,herunder af karakteren af det strafbare forhold set i lyset af den form for vagtvirk-somhed, der påtænkes udøvet.Endvidere finder arbejdsgruppen, at der kan være forudgående strafbare forhold afen sådan grov eller gentagen karakter, at en ansøger bør meddeles afslag på auto-risation, også selv om der er gået mere end 10 år fra lovovertrædelsen – i hvertfald i relation til nogle typer af vagtvirksomhed. Der bør ved den konkrete vurde-ring navnlig lægges vægt på forholdets karakter, udførelsesmåde og antal (f.eks.flere bankrøverier). Samme vurdering bør foretages ved meget grov og eventuelgentagen personfarlig kriminalitet eller narkotikakriminalitet.

Efter den gældende ordning bliver ansøgere om autorisation i forbindelse medpolitikredsens behandling af ansøgningen indkaldt til en samtale om den påtænktevirksomhed og den pågældendes forudsætninger for at drive denne. Disse oplys-ninger udgør en del af grundlaget for politiets vurdering af, hvorvidt den pågæl-dende må antages at kunne udøve vagtvirksomhed på forsvarlig måde.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at denne del af beslutningsgrundlaget med for-del kan udbygges, f.eks. ved at ansøgeren skal redegøre for en række nærmereangivne forhold, der har betydning for udførelsen af den eller de former for vagt-virksomhed, som den pågældende ønsker at tilbyde.Til brug herfor kunne der udarbejdes en vejledning til politikredsene med angivel-se af spørgsmål, der vil være relevante i forhold til de enkelte former for vagtvirk-somhed. Det kunne endvidere overvejes at udarbejde et skema – afpasset de for-skellige former for vagtvirksomhed – hvori virksomheden kunne redegøre forpåtænkte procedurer, indretning af lokaler, mv.

4.2.4. Aflæggelse af prøve som betingelse for autorisationArbejdsgruppen har endvidere drøftet, hvorvidt det kunne være hensigtsmæssigtat indføre en prøve i forbindelse med autorisation til at drive vagtvirksomhed. Idag stilles der således mindre krav om viden om vagtvirksomhed til autorisations-indehaveren end til den enkelte vægter, der skal gennemgå en obligatorisk uddan-nelse, jf. nedenfor afsnit 5.2.Aflæggelse af en prøve som betingelse for at opnå autorisation ville kunne sikreeller sandsynliggøre, at ansøgeren har det nødvendige kendskab til de almindeligeregler for virksomhedsdrift samt de særlige regler, der gælder på vagtområdet.Arbejdsgruppen har i den forbindelse set på de regler, der gælder ved erhvervelseaf næringsbrev på fødevareområdet.Alle virksomheder, der sælger fødevarer for mere end 50.000 kr. om året, skalsåledes som udgangspunkt optages i Næringsbasen. For at dette kan ske, skal an-søgeren normalt enten bestå en prøve eller have en relevant uddannelse.I bekendtgørelse nr. 630 af 25. juni 2009 om aflæggelse af prøve til næringsbrevtil visse fødevarevirksomheder (næringsprøve) er fastsat regler om den prøve, derskal bestås, hvis man ønsker at drive restauration, fødevarebutik eller fødevare-engrosvirksomhed. Prøvens formål er at sikre, at den, der skal drive fødevarevirk-somhed, har det fornødne kendskab til de regler, der gælder for driften af virk-somheden. Prøven indeholder en række spørgsmål, der har betydning for driften

af fødevarevirksomhed. Spørgsmålene omhandler reglerne for arbejdsmiljø, føde-varer, skat og afgifter samt pant på emballage.I personligt ejede virksomheder er det indehaveren af virksomheden, som skaloptages i Næringsbasen, og som skal bestå næringsprøven.I interessentskaber (I/S) og kommanditselskaber (K/S) skal alle ansvarlige delta-gere optages i Næringsbasen, dvs. interessenter og komplementarer. De skal såle-des alle opfylde prøvekravet.I selskaber (A/S’er og ApS’er) er det selskabet, der skal optages i Næringsbasen.Det er et medlem af ledelsen, som skal bestå prøven, dog ikke nødvendigvis etmedlem af den registrerede ledelse.Prøven afholdes i form af et elektronisk afkrydsningsskema og aflægges på etprøvested (typisk en teknisk skole), der er godkendt af Erhvervs- og Selskabssty-relsen. Aflæggelse af prøven koster 600 kr., som betales efter aftale med prøve-stedet.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det bør overvejes at indføre en vagtprøve forautorisationsansøgere efter samme model som næringsprøven. Prøven ville f.eks.kunne aflægges i form af et (eventuelt elektronisk) afkrydsningsskema ved per-sonligt fremmøde hos politiet i forbindelse med ansøgning om autorisation.Prøven vil i lighed med næringsprøven kunne omfatte et bredt spektrum af rele-vant lovgivning. Ud over vagtvirksomhedslovens bestemmelser kan der f.eks.være spørgsmål om arbejdsmiljølovgivningen og moms- og skatteforhold, mv.Det er dog arbejdsgruppens opfattelse, at indførelse af en sådan vagtprøve forud-sætter, at der etableres den fornødne lovhjemmel hertil. Der henvises i den forbin-delse til det anførte i afsnit 10.4..

4.3. Autorisationens omfangVed indgivelse af ansøgning om autorisation angiver ansøgeren ved afkrydsning iansøgningsskemaet, hvilke former for vagtvirksomhed der søges autorisation til.Såfremt den pågældende opfylder betingelserne for autorisation, meddeles autori-sation til de typer vagtvirksomhed, der er ansøgt om.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der ved vurderingen af, om en virksomhedkan meddeles autorisation, i større omfang bør lægges vægt på virksomhedensforudsætninger for at udføre de forskellige former for vagtvirksomhed. Det skalsåledes være muligt at meddele autorisation til at udføre visse former for vagtvirk-

somhed, samtidig med at der gives afslag på at udøve anden vagtvirksomhed,hvortil der må stilles særlige krav, f.eks. værditransport eller personbeskyttelse.Dette vil navnlig bero på en vurdering af, hvorvidt den pågældende må antages atkunne udøve den omhandlede form for vagtvirksomhed på forsvarlig måde, jf.arbejdsgruppens overvejelser i afsnit 4.2.3. om at skærpe kravene med hensyn tildokumentation/beskrivelse af de påtænkte aktiviteter.Som anført i afsnit 4.2.2. kan det endvidere ikke udelukkes, at oplysningerne omansøgerens vandel i enkelte tilfælde kan indebære, at der alene findes grundlag forat meddele autorisation til nogle bestemte former for vagtvirksomhed og ikke tilandre.

4.4. Vilkår i forbindelse med autorisation, herunder vilkår om årlig indberet-ningSom det fremgår af afsnit 3.3., fastsættes der efter gældende praksis normalt alenenogle få standardmæssige vilkår, herunder om pligter i forbindelse med ændringeraf forretningsadresse og uniform mv.Arbejdsgruppen finder, at der i alle autorisationer endvidere bør indsættes et vil-kår om, at vagtvirksomheden hvert år skal sende en indberetning om virksomhe-dens forhold til Rigspolitiet.Forpligtelsen til at afgive årlig indberetning bør fremgå som et vilkår i alle autori-sationer, ligesom det udtrykkeligt bør tilkendegives, at manglende opfyldelse afdette vilkår kan føre til, at autorisationen tilbagekaldes. Derved vil man letterekunne ”frasortere” virksomheder, der ikke længere er aktive, ligesom det må anta-ges at kunne lette en eventuel tilbagekaldelsesprocedure efter vagtvirksomhedslo-vens § 14, stk. 1, 2. pkt., eller et afslag på fornyelse af en autorisation, jf. lovens §5, stk. 2.Et sådant vilkår om årlig indberetning må endvidere antages at skærpe virksom-hedens opmærksomhed og ansvarlighed i forhold til opfyldelse af lovgivningenskrav, og det vil forbedre politiets muligheder for at kontrollere, at en virksomhedfortsat opfylder kravene, jf. afsnit 8.2. nedenfor.En sådan indberetning bør bl.a. omfatte oplysninger om virksomhedens aktiviteterog medarbejdere mv. Virksomheden skal i den forbindelse afgive en erklæringom, at den enkelte medarbejder har gennemført den fornødne uddannelse. Endvi-dere skal virksomheden afgive oplysninger om fratrådt personale med erklæringom, at legitimationskort er returneret til politiet.

Arbejdsgruppens udkast til indberetningsskema er vedlagt som bilag 1 til rappor-ten.Arbejdsgruppen finder endvidere, at virksomhederne som en del af deres årligeindberetning bør indsende en opdateret serviceattest. På den måde sikres det, atvirksomhederne fortsat opfylder de økonomiske krav, som blev stillet som en for-udsætning for imødekommelsen af den oprindelige ansøgning. Det vil såledesvære muligt for politiet at tilbagekalde en autorisation, hvis betingelsen i vagtvirk-somhedslovens § 3, stk. 1, nr. 5, om gæld til det offentlige ikke længere er op-fyldt, eller hvis politiet i øvrigt konkret vurderer, at en vagtvirksomhed ikke frem-over vil blive udøvet på forsvarlig måde. Vedrørende betingelserne for tilbagekal-delse henvises til afsnit 3.5.Arbejdsgruppen har overvejet, om det vil stride mod lovens § 12, stk. 1, at påførevirksomhederne en udgift på 725 kr. til indhentelse af en serviceattest i forbindel-se med den årlige indberetning. Arbejdsgruppen finder dog, at en sådan udgift måantages at være ubetydelig i forhold til de samlede udgifter, der i øvrigt er forbun-det med drift af en erhvervsvirksomhed, jf. også det anførte om samme spørgsmålovenfor under afsnit 4.2.1.Arbejdsgruppen har endvidere drøftet spørgsmålet om at indføre krav om, at allevagtvirksomheder skal udstyre deres vagter med bl.a. en overfaldsalarm med hen-blik på at forbedre sikkerheden for det udøvende vagtpersonale.Det er imidlertid Rigspolitiets opfattelse, at der ud fra politimæssige hensyn ikkeumiddelbart ses at være belæg for at stille krav om, at vagter skal være forsynetmed sådant udstyr. Der ses således snarere at være tale om et arbejdsmiljømæssigtspørgsmål, som bør henskydes til intern drøftelse i vagtbranchen med henblik påen eventuel forelæggelse for Arbejdstilsynet.Det bemærkes endelig, at arbejdsgruppen er bekendt med, at Nationalbankenovervejer indførelse af en branchestandard, som de virksomheder, der udførerværditransport og værdihåndtering af betydning for pengeforsyningen, skal opfyl-de. Det er umiddelbart arbejdsgruppens opfattelse, at en sådan ordning med fordelvil kunne indarbejdes i reglerne om vagtvirksomhed, herunder i de vilkår der stil-les i forbindelse med autorisation. Rigspolitiet bør derfor følge arbejdet med enindførelse af en sådan branchestandard.

Arbejdsgruppen har overvejet spørgsmålet om sikkerhedsstillelse, men finder ikkeumiddelbart, at der kan peges på særlige grunde til at opstille et krav om sikker-hedsstillelse på vagtvirksomhedsområdet. Arbejdsgruppen peger i den forbindelsepå, at der i tilfælde, hvor en vagtvirksomhed bliver betroet større pengebeløbel.lign. – f.eks. i forbindelse med værditransport – ofte vil være tale om så storebeløb, at et eventuelt tab alligevel ikke ville kunne dækkes af en sikkerhedsstillel-se af den størrelsesorden, som det vil være rimeligt at forlange.Arbejdsgruppen skal i stedet pege på muligheden for at indføre en betalingsstruk-tur, der tager højde for bl.a. karakteren og omfanget af de opgaver, som vagtvirk-somheden agter at udføre. Der henvises i den forbindelse til det anførte i afsnit10.6.

4.6. Fornyelse af autorisationSom anført i afsnit 3.4. foregår behandlingen af ansøgninger om fornyelse af auto-risation i store træk på samme måde som behandlingen af førstegangsansøgninger.Dette bør som udgangspunkt også være tilfældet fremover, f.eks. således at virk-somheden skal indsende en ny serviceattest til brug for behandlingen af sagen, jf.ovenfor afsnit 4.2.1.Såfremt der etableres en ordning med årlige indberetninger, vil Rigspolitiet i auto-risationsperioden endvidere ad denne vej have fået et billede af virksomheden ogdens drift, som tillige kan danne grundlag for behandlingen af spørgsmålet omfornyelse.Mangelfuld eller langsommelig opfyldelse af den foreslåede årlige indberetnings-pligt skal efter arbejdsgruppens opfattelse kunne tages i betragtning i forbindelsemed behandling af en ansøgning om fornyelse af autorisationen.Hvis der er tale om gentagne grove tilsidesættelser af vilkåret om indberetnings-pligt, kan det således blive aktuelt at overveje et afslag på fornyelse af autorisatio-nen. Som anført i afsnit 3.4. skal sagen i givet fald behandles som en tilbagekal-delse af autorisationen.For så vidt angår spørgsmålet om tilbagekaldelse og bortfald af autorisation i øv-rigt henvises til afsnit 8.3. om politiets kontrol.I andre tilfælde bør der efter arbejdsgruppens opfattelse være mulighed for at op-stille skærpede krav til virksomhedens indberetningspligt, således at pligten f.eks.bliver halvårlig. Endvidere er det i medfør af lovens § 5, stk. 1, muligt at forkorteautorisationsperioden, således at autorisation udstedes for et kortere tidsrum end 5år. Omvendt kan der åbnes op for en opblødning af kravene til virksomheder, som

5. Godkendelse af vagtpersonale5.1. Gældende retEfter § 7, stk. 1, i lov om vagtvirksomhed skal indehaveren af en autorisation tilvagtvirksomhed sørge for, at vagtvirksomhedens personale er godkendt til ansæt-telse i virksomheden, inden ansættelsen træder i kraft.Godkendelse kan kun meddeles, hvis den person, der ønskes ansat, er fyldt 18 år.For så vidt angår kontorpersonale kan godkendelse dog ske, selv om den pågæl-dende ikke er fyldt 18 år, jf. vagtvirksomhedsbekendtgørelsen § 7, stk. 2.Efter § 7, stk. 3, kan godkendelse nægtes i følgende tilfælde:1)Godkendelse kan nægtes under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens§ 78, stk. 2.Efter straffelovens § 78, stk. 2, kan den, der er dømt for strafbart forhold, udeluk-kes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig autorisation eller godkendelse,såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillin-gen eller hvervet.Det fremgår af forarbejderne til vagtvirksomhedsloven (betænkning nr.1048/1985, side 54, jf. side 44), at der ved bedømmelsen af et strafbart forholdnavnlig bør ske en vurdering af, om det begåede forhold efter sin art begrunder ensærlig fare for ny kriminalitet i forbindelse med udøvelsen af vagtvirksomhed.Ved bedømmelsen af, hvilken risiko der er for tilbagefald for netop den pågæl-dende ansøger, må man se på forbrydelsens grovhed, udførelsesmåden og denforløbne tid. Endvidere skal der ses på, om der er tale om førstegangskriminaliteteller gentagelse. Endelig skal der foretages en vurdering af ansøgerens personligeforhold før og nu.Det fremgår endvidere, at man med hensyn til personer, der er dømt for volds-eller berigelseskriminalitet, som udgangspunkt bør være meget tilbageholdendemed at meddele godkendelse.I praksis er man i politikredsene ved bedømmelsen af en ansøgers vandel navnligrestriktiv med at meddele godkendelse ved berigelseskriminalitet, narkotikakrimi-nalitet og personfarlig kriminalitet. Der er ikke helt ensartet praksis, men politi-

2)Godkendelse kan endvidere nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller er-hverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommendeikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde. Det fremgår af forarbejderne til loven,at denne bestemmelse skal forstås på samme måde som bestemmelsen i vagtvirk-somhedslovens § 3, stk. 1, nr. 7, 1. led. Der henvises i denne forbindelse til detanførte om denne bestemmelse i afsnit 3.1.Efter § 6 i bekendtgørelsen kan ansøgning om godkendelse kun indgives for per-sonale, der er antaget til ansættelse i vagtvirksomheden. Som nævnt ovenfor er detefter vagtvirksomhedsloven endvidere et krav, at en godkendelse foreligger, indenansættelsen kan træde i kraft.Med undtagelse af rengørings- og serveringspersonale skal alle ansatte i en vagt-virksomhed godkendes, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1.

5.2. UddannelseskravFor så vidt angår krav til uddannelse fremgår det af bekendtgørelsens § 9, at den,der udfører vagtvirksomhed, skal opfylde en af følgende betingelser:1)Have gennemført det grundkursus for vagtfunktionærer (grundlæggende vagt),der afholdes i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.AMU-kurset Grundlæggende vagt er et kursus af 3 ugers varighed, der tilbydes påKøbenhavns Tekniske Skole, Aarhus Tekniske Skole og (pr. 1. januar 2010) Ros-kilde Tekniske Skole. Undervisningen omfatter emnerne vagtfunktioner, retsreg-ler, rapportering, melding og efterforskning, brandværn, førstehjælp, personligsikkerhed og sikringsteknik. Kurset afsluttes med en teoretisk prøve (”Vagtprø-ven”).2)Have gennemført den del af uddannelsen til sikkerhedsvagt, jf. bekendtgørelsenr. 354 af 17. maj 2005 om uddannelsen til sikkerhedsvagt, der giver den pågæl-dende kvalifikationer svarende til grundkursus for vagtfunktionærer.3)Have tilsvarende kvalifikationer, der kan anerkendes efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36 om anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer. Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelsens § 27.

Bestemmelserne om anerkendelse af udenlandske kvalifikationer trådte i kraft den1. januar 2008. Rigspolitiet er ikke umiddelbart bekendt med, at der er foretagetgodkendelse af personer på baggrund af sådanne erhvervsmæssige kvalifikationer.Justitsministeriet kan meddele dispensation fra uddannelseskravet i bekendtgørel-sens § 9. Dette forekommer undtagelsesvis, f.eks. når der er tale om personer, somhar været ansat – og dermed er uddannet - som polititjenestemænd.Det bemærkes, at der som supplement til kurset Grundlæggende vagt udbydesflere kortere kurser i AMU-regi i bl.a. butikskontrol, kommunikation, konflikt-håndtering, crowdkontrol, ronderende vagt, stationær vagt, mv. Vagtbranchen haroplyst, at kurserne kun benyttes i begrænset omfang.

5.3. Procedurer og praksis i forbindelse med behandling af ansøgninger omgodkendelse af personale i vagtvirksomhederGodkendelse af personalet i en vagtvirksomhed foretages af den politikreds, hvorivagtvirksomhedens hovedkontor er beliggende, jf. bekendtgørelsens § 5.Ansøgningsskema til brug for ansøgning om godkendelse af personale findes påwww.politi.dk.Den udfyldte ansøgning sendes til den lokale politikreds. Hvis derer tale om en ansat, der skal udøve vagtvirksomhed, skal der vedlægges foto samtdokumentation for, at den pågældende har gennemgået den fornødne uddannelse.Politikredsen vurderer herefter, om ansøgeren opfylder betingelserne for godken-delse, jf. vagtvirksomhedslovens § 7, stk. 3. Hvis den pågældende skal udøvevagtvirksomhed, undersøges det tillige, om alderskravet og uddannelseskravet eropfyldt.Såfremt den pågældende godkendes som vagt, opkræves et gebyr på 300 kr. forudstedelse af legitimationskort, jf. § 12, stk. 2, i lov om vagtvirksomhed. Når be-taling er modtaget, sendes sagen til Rigspolitiet med henblik på opdatering i Ret-tighedsregisteret og efterfølgende – for så vidt angår personale, der skal udøvevagtvirksomhed - udstedelse af personlegitimationskort.

5.5. Tilbagekaldelse af godkendelseEn godkendelse af en ansat kan tilbagekaldes, såfremt den ansatte har gjort sigskyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkår for godkendelsen elleraf bestemmelser fastsat i henhold til vagtvirksomhedsloven, eller hvis den pågæl-dende i stillingen har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at ved-kommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde, jf. lovens § 14, stk. 1. Deter politikredsen, der træffer afgørelse om tilbagekaldelse af en godkendelse, jf.bekendtgørelsens § 8.Det bemærkes, at den ansatte i forbindelse med ansøgningen om godkendelse gi-ver samtykke til, at politiet under ansøgningens behandling og i hele godkendel-sesperioden kan indhente oplysninger fra CPR- og Kriminalregistret, ligesom dergives samtykke til, at der sker opdatering i Det Centrale Rettighedsregister.Opdateringen i Rettighedsregisteret indebærer, at politikredsen modtager under-retning, såfremt den pågældende bliver sigtet eller straffet for en lovovertrædelse.Politikredsen vurderer på den baggrund, hvorvidt den pågældende fortsat opfylderbetingelserne for godkendelse til ansættelse i vagtvirksomhed.En afgørelse om tilbagekaldelse kan af den, som afgørelsen vedrører, forlangesindbragt for domstolene, jf. vagtvirksomhedslovens § 15. Afgørelsen kan endvide-re påklages til Rigspolitiet.

6.2. VandelEfter vagtvirksomhedslovens § 7, stk. 3, nr. 1, kan godkendelse nægtes under deomstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2. Det følger heraf, at den,der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve erhverv, som kræveroffentlig autorisation.Som nævnt i afsnit 5.1. skal der ved bedømmelsen af en ansøgers tidligere strafba-re forhold i relation til den pågældendes mulighed for at opnå godkendelse somvagt ifølge forarbejderne foretages en vurdering af:- det strafbare forholds karakter (berigelse, vold, færdsel osv.)- særlig risiko for ny kriminalitet i forbindelse med ansættelse som vagt- grovhed og udførelsesmåde- førstegangskriminalitet eller gentagelse- personlige forhold

I politikredsene er man ved bedømmelsen af en ansøgers vandel navnlig restriktivmed at meddele godkendelse ved berigelseskriminalitet, narkotikakriminalitet ogpersonfarlig kriminalitet. Politikredsene tager overvejende udgangspunkt i en pe-riode på 5 år fra forholdet er begået, førend en ansøger kan komme i betragtningtil godkendelse. Der er imidlertid som anført i afsnit 5.1. ikke helt ensartet praksisi kredsene.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der ved bedømmelsen af en ansøgeres vandelfremover bør tages udgangspunkt i en periode på 10 år, således at der som ud-gangspunkt meddeles afslag på godkendelse i 10 år efter et begået strafbart for-hold. Arbejdsgruppen finder i den forbindelse, at der i tilfælde af grove berigelses-forbrydelser og grov personfarlig kriminalitet kun undtagelsesvis bør meddelestilladelse, førend der er forløbet 10 år.Endvidere finder arbejdsgruppen, at der kan være forudgående strafbare forhold afen sådan grov eller gentagen karakter, at en ansøger på trods af aktuelt gode per-sonlige forhold bør meddeles afslag på at opnå godkendelse som vagt, også selvom der er gået mere end 10 år fra lovovertrædelsen – i hvert fald i relation til nog-le typer af vagtvirksomhed. Der bør ved den konkrete vurdering navnlig lægges

vægt på forholdets karakter, udførelsesmåde og antal (f.eks. flere bankrøverier).Samme vurdering bør foretages ved meget grov og eventuel gentagen personfarligkriminalitet eller narkotikakriminalitet.Vurderingen af, om den enkelte ansøger kan godkendes, sker som nævnt i de en-kelte politikredse, og der er ikke i dag fra centralt hold fastsat nærmere retningsli-nier for, hvilke forhold der ved bedømmelsen skal tillægges særlig vægt. Dette harsom nævnt bevirket, at der i forbindelse med vandelsvurderingen ikke er en ensar-tet praksis kredsene imellem.Vagtbranchen finder det uheldigt, at der kan være forskellig praksis fra kreds tilkreds, og ønsker på den baggrund en centralisering af sagsbehandlingen, f.eks.således at alle ansøgninger om godkendelse af vagter behandles af Rigspolitiet i 1.instans.Rigspolitiet er enig i, at der bør være en ensartet praksis, men finder imidlertidikke, at en centralisering af sagsbehandlingen vil harmonere med politireformensintentioner om, at så mange opgaver som muligt skal løses lokalt i politikredsene.Der kan efter Rigspolitiets opfattelse ikke umiddelbart peges på særlige grunde til,at opgaven med godkendelse af vagtpersonale skal løses centralt.I stedet finder Rigspolitiet, at en ensartet praksis i politikredsene mest hensigts-mæssigt kan opnås ved, at Rigspolitiet udsender en vejledning til politikredsenemed retningslinjer for behandling af sager om godkendelse af vagtpersonale.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at de overordnede krav til ansøgernes vandelbør fremgå af bekendtgørelsen om vagtvirksomhed, således at ansøgere (og dereskommende arbejdsgivere) har et realistisk indtryk af mulighederne for at opnågodkendelse, inden de pågældende f.eks. påbegynder en vagtuddannelse. Endvi-dere kan det overvejes at lægge vejledende oplysninger herom på politiets hjem-meside.Arbejdsgruppen finder endvidere, at der bør åbnes mulighed for, at en ansøger kanmeddeles afslag på godkendelse til vagt, også selv om den pågældende ikke erdømt for strafbart forhold, men f.eks. har vedtaget en eller flere bøder eller er sig-tet for lovovertrædelser, som er relevante i forbindelse med vurderingen af, omden pågældende bør godkendes til at udføre vagtvirksomhed. Vedrørende arbejds-gruppens overvejelser om indførelse af en regel svarende til bestemmelsen i vagt-virksomhedslovens § 3, stk. 1, nr. 7, henvises til det anførte i afsnit 10.5.Det kan herudover overvejes, om der bør være mulighed for at godkende en ansø-ger til at udføre ”almindelig vagtvirksomhed” og samtidig meddele den pågæl-dende afslag på godkendelse til at udføre værdihåndtering, jf. også afsnit 6.3. omuddannelse.

Det tilføjes, at der som nævnt i afsnit 5.1. efter lovens § 7, stk. 3, nr. 2, kan med-deles en ansøger afslag på godkendelse, hvis den pågældende i stilling eller er-hverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommendeikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.Forholdet skal som nævnt være begået i stilling eller erhverv, og det skal konkretvurderes, om ansøgeren som følge af den udviste adfærd må antages at kunne va-retage jobbet som vagt på betryggende måde.Det er umiddelbart arbejdsgruppens vurdering, at bestemmelsen som følge af densnævre formulering ikke i praksis har nogen større betydning for behandlingen afsager om godkendelse til vagt.

6.3. UddannelseUdover kravene til ansøgerens vandel skal den pågældende endvidere opfyldeuddannelsesmæssige krav for at opnå godkendelse som vagt, jf. ovenfor afsnit 5.2.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at den nuværende grunduddannelse bør udvidesmed en kursusdel, der navnlig omfatter udførelse af praktisk tjeneste. Det er end-videre arbejdsgruppens opfattelse, at der bør stilles særlige krav til vagter, der skaludføre værdihåndtering. Der bør derfor indføres en overbygning på vagtuddannel-sen, som skal være obligatorisk for sådanne vagter.Sideløbende med arbejdet i arbejdsgruppen har Uddannelsesudvalget for Vagt- ogSikkerhed udarbejdet forslag til en ny uddannelse. Forslaget, der er vedlagt sombilag 2, indebærer, at vagtuddannelsen får en varighed af i alt 7 uger med såvelteori som praksis. Hertil kommer en uges specialkursus i værdihåndtering.Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at der bør stilles krav om, at alle vag-ter hvert tredje år gennemgår et brush-up kursus som betingelse for, at den pågæl-dende kan opretholde godkendelsen som vagt.Kurset skal blandt andet give kursusdeltagerne en opdatering vedrørende retsreg-ler og andre emner, der specifikt vedrører vagtvirksomhed. Herudover skal dervære undervisning i førstehjælp og evakuering, mv. – dvs. emner, som de flestevagter kun sjældent vil komme i berøring med i praksis, men hvor det ikke destomindre kan få afgørende betydning, at de kan løfte opgaven, hvis en kritisk situa-tion skulle opstå.Det bemærkes, at der i Norge og Sverige er et tilsvarende krav om, at vagter skalgennemgå et brush-up kursus som betingelse for opretholdelse af vagtgodkendel-sen. Fornyelse sker hvert fjerde år.

Med henblik på i videst muligt omfang at sikre, at vagterne har de fornødne fær-digheder, finder arbejdsgruppen imidlertid, at der bør stilles krav om, at alle vag-ter gennemgår et brush-up kursus hvert tredje år.I forbindelse med udstedelse af legitimationskort bør der således fastsættes enudløbsdato, og kortet kan kun fornyes, hvis der foreligger dokumentation for, atden pågældende har gennemført brush-up kurset.Hvis en vagt arbejder for flere vagtvirksomheder – og dermed har flere legitimati-onskort – vil det først udstedte legitimationskort have en udløbsdato, der ligger treår fra udstedelsen, mens senere udstedte kort vil have gyldighedsperioder på undertre år.Det vil være vagtvirksomhederne, der har ansvaret for, at deres medarbejdere fårdet fornødne brush-up kursus, og status herfor skal fremgå af den årlige indberet-ning til Rigspolitiet, jf. herved afsnit 4.4. og bilag 1 til rapporten.Arbejdsgruppen finder det vigtigt, at der i overgangsperioden i forbindelse medindførelse af kravet om et brush-up kursus udvises smidighed i forhold til tids-punktet for gennemførelse af kurset. Vagter, som allerede har gennemgået grund-uddannelsen på det tidspunkt, hvor kravet om brush-up kursus træder i kraft, skalsåledes ikke nødvendigvis gennemgå kurset umiddelbart herefter, men inden foret nærmere angivet tidsrum (f.eks. 2 – 4 år) efter ordningens ikrafttræden. Dermedsikres det, at vagtvirksomhederne får mulighed for intern planlægning og ikkeforpligtes til at sende et større antal vagter samtidig på brush-up kursus med even-tuel personalemangel til følge.

6.4. Godkendelsesproceduren, herunder udstedelse af legitimationskortDer er i arbejdsgruppen enighed om, at den nuværende ordning, hvor legitimati-onskort udstedes til virksomheden i forbindelse med den enkelte vagts ansættelse,ikke fungerer optimalt, dels på grund af ekspeditionstiden i forbindelse med ud-stedelse af legitimationskort, dels fordi mange kort ikke bliver inddraget og ind-sendt til politikredsen efter ansættelsesforholdets ophør.Arbejdsgruppen har på den baggrund drøftet muligheden for at indføre en ord-ning, hvorefter legitimationskortet udstedes til den enkelte vagt og ikke til virk-somheden.Dette vil indebære, at en person ikke skal have flere legitimationskort, hvis ved-kommende er ansat i flere virksomheder, og det vil gøre det muligt at skifte jobmed hurtigt varsel uden at skulle vente på udstedelse af nyt legitimationskort.

Der skal i givet fald stilles krav om, at legitimationskortet skal bæres synligtsammen med et kort udstedt af den pågældende virksomhed. Det er herefter enbetingelse for udførelse af vagtvirksomhed, at vagten er i besiddelse af såvel etpersonligt legitimationskort som et virksomhedskort. Ved fratræden skal arbejds-giveren således sørge for at indkræve virksomhedskortet.Indførelse af et personligt legitimationskort ville løse nogle af de problemer, derer knyttet til den nuværende ordning – navnlig ventetiden på udstedelse af kort –men arbejdsgruppen finder, at en ordning med personlige legitimationskort rejserandre problemstillinger, der i givet fald må afklares. Det må således overvejes,hvordan det sikres, at et legitimationskort inddrages, hvis indehaveren f.eks. bliverdømt for en lovovertrædelse, eller hvis den pågældende ikke deltager i det ovenfornævnte obligatoriske brush-up kursus. Der må i den forbindelse tages stilling til,om der skal være en deponeringsordning for kort, der ikke længere er gyldige,men som vil kunne ”aktiveres” ved, at indehaveren tager et brush-up kursus. En-delig bemærkes, at den omstændighed, at der skal anvendes to kort – både et per-sonligt kort og et virksomhedskort – kan medvirke til en forøgelse af mængden afkort, der er i omløb, hvilket kan forøge risikoen for uretmæssig brug.Samlet er det arbejdsgruppens opfattelse, at de nævnte spørgsmål må overvejesnøje, inden der kan tages nærmere stilling til muligheden for at indføre en ordningmed personlige legitimationskort. Der vil i givet fald skulle findes en løsningsmo-del, der er enkel at administrere, og som i videst muligt omfang kan hindre mis-brug af kortene.Arbejdsgruppen finder herefter, at den nuværende ordning, hvorefter legitimati-onskort er knyttet til virksomheden, indtil videre bør bibeholdes. Arbejdsgruppenhar på den baggrund overvejet, hvorledes den nuværende ordning kan forbedres,dels med henblik på at forkorte ekspeditionstiden i forbindelse med udstedelse aflegitimationskort, dels med henblik på at sikre, at legitimationskort, der ikke læn-gere er i brug, tilbageleveres.For så vidt angår ekspeditionstiden for behandling af ansøgninger om godkendelseaf vagter og udstedelse af legitimationskort vil Rigspolitiet foretage en nærmereundersøgelse af arbejdsgangene for at klarlægge, om der er led i sagsbehandlin-gen, som kan udføres mere enkelt eller eventuelt helt skæres væk. I den forbindel-se kan bl.a. ses på sagsgangene i forbindelse med modtagelse af betaling for legi-timationskortet og ved opdatering i Rettighedsregisteret.I tilfælde, hvor ansøgeren først skal gennemføre vagtuddannelsen, kan det endvi-dere overvejes, om der kan spares tid ved, at politiet modtager ansøgningen omlegitimationskort, allerede når uddannelsen påbegyndes.Vedrørende begrænsning af antallet af legitimationskort, der ikke længere er brug,henvises til det anførte i afsnit 4.4. om indførelse af en pligt til at afgive årlig ind-

7. Politiets kontrol med autoriserede vagtvirksomheder og derespersonaleI forbindelse med ansøgningen om autorisation giver autorisationsindehavereneller et selskabs direktører og bestyrelsesmedlemmer samtykke til, at politiet ihele godkendelsesperioden kan indhente oplysninger fra CPR- og Kriminalregi-stret samt oplysninger fra afgiftsmyndigheder og civile pengeinstitutter mv. omvirksomhedens og ansøgerens økonomiske forhold, ligesom der gives samtykketil, at der sker opdatering i Det Centrale Rettighedsregister.Tilsvarende giver den ansatte i forbindelse med ansøgningen om godkendelse tiludøvelse af vagtvirksomhed sit samtykke til, at politiet i hele godkendelsesperio-den kan indhente oplysninger fra CPR- og Kriminalregistret, ligesom der givessamtykke til, at der sker opdatering i Rettighedsregisteret.Opdateringen i Rettighedsregistret indebærer, at Rigspolitiet modtager underret-ning, hvis autorisationsindehaveren/direktører eller bestyrelsesmedlemmer bliversigtet eller straffet for en lovovertrædelse. Rigspolitiet har på den baggrund mu-lighed for løbende at vurdere, om de pågældende fortsat opfylder betingelserne forat opnå en autorisation.Tilsvarende modtager den lokale politikreds underretning, hvis en ansat bliversigtet eller straffet for en lovovertrædelse, og politikredsen vurderer på den bag-grund, om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for godkendelse til ansættelsei en vagtvirksomhed.Det følger endvidere af vagtvirksomhedslovens § 19, at politiet til enhver tid udenretskendelse mod behørig legitimation har adgang til en vagtvirksomheds forret-ningslokaler, forretningsbøger og –papirer for at føre det nødvendige tilsyn medvirksomhedens udøvelse.I praksis udnytter politikredsene alene muligheden for at foretage uanmeldte be-søg i vagtvirksomhederne i begrænset omfang og navnlig ved konkret mistankeom f.eks. manglende overholdelse af reglerne i vagtvirksomhedsloven.Som anført i afsnit 3.5. og 5.5. følger det af § 14 i vagtvirksomhedsloven, at enautorisation af en vagtvirksomhed og en godkendelse af en ansættelse i en vagt-virksomhed kan tilbagekaldes. Forudsætningen herfor er, at autorisationens inde-

8. Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende politiets kontrol medautoriserede vagtvirksomheder og deres personale8.1. IndledningIndledningsvis bemærkes, at spørgsmålet om kontrol skal ses i sammenhæng medmulighederne i de gældende regler for tilbagekaldelse af henholdsvis autorisationog godkendelse.Arbejdsgruppen har i forbindelse med sine overvejelser navnlig fokuseret på,hvordan det bedst muligt sikres, at autoriserede vagtvirksomheder og godkendtevagter fortsat er egnede til at udøve vagtvirksomhed, og at virksomheden udøvespå forsvarlig vis.Arbejdsgruppen finder det i den forbindelse af afgørende betydning, at politiet fårmulighed for at opnå bedre kendskab til vagtvirksomhedernes drift og virksomhe-dernes medarbejdere. Dette vil forbedre politiets mulighed for at vurdere virk-somhederne og medarbejderne, herunder at udbygge grundlaget for eventuelletilbagekaldelser af autorisation og godkendelse.

8.2. Løbende kontrol med vagtvirksomhederDet er arbejdsgruppens opfattelse, at der er behov for at etablere en fast kontrol-ordning, således at det sikres, at vagtvirksomhederne efter meddelelse af autorisa-tion fortsat opfylder deres forpligtelser i henhold til vagtvirksomhedsloven. Somnævnt under afsnit 4.4. er det arbejdsgruppens opfattelse, at dette mest effektivtvil kunne ske ved at indføre et krav om årlig indberetning til Rigspolitiet.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at et vilkår om årlig indberetning – udover atskærpe virksomhedens opmærksomhed og ansvarlighed – i høj grad vil forbedrepolitiets muligheder for at kontrollere, at en vagtvirksomhed fortsat opfylder kra-vene. Samtidig vil en sådan årlig indberetning være et væsentligt bidrag til at ska-be et overblik over vagtbranchen, herunder antallet af ansatte.

Der henvises til det udkast til indberetningsskema, der er vedlagt som bilag 1 tilrapporten.Den årlige indberetningsordning vil være suppleret af politiets mulighed for atforetage uanmeldt kontrol af en virksomhed. Uanmeldt kontrol vil navnlig værerelevant i tilfælde af konkret mistanke om f.eks. overtrædelse af reglerne i vagt-virksomhedsloven eller vilkår i autorisationen, som ikke umiddelbart vil fremgå afdet årlige indberetningsskema.Det er generelt arbejdsgruppens opfattelse, at indførelse af en ordning med årligeindberetninger må antages at medføre, at behovet for uanmeldte kontrolbesøg bli-ver mindre.For så vidt angår virksomheder, der udfører værditransporter eller anden værdi-håndtering, udarbejdede Rigspolitiet i december 2008 nogle overordnede anbefa-linger vedrørende sikring af værdicentre mv. Politiets kontrol med sådanne virk-somheder vil således typisk kunne bestå i en vurdering af, om disse anbefalingerefterleves i fornødent omfang. Der henvises i øvrigt til det under afsnit 4.4. anfør-te om Nationalbankens overvejelser om at indføre en branchestandard på detteområde.For så vidt angår kontrolcentraler vil vejledningen om godkendelse af disse kunnedanne grundlag for politiets kontrol med denne type vagtvirksomhed.Arbejdsgruppen forudsætter, at det fremover i forbindelse med meddelelse af au-torisation oplyses overfor vagtvirksomhederne, at uanmeldte kontrolbesøg kanforekomme. Dette må antages generelt at medvirke til en skærpelse af virksomhe-dernes opmærksomhed på at overholde vilkår mv.

8.3. Kontrol i forbindelse med fornyelse af autorisationAutorisation til at udøve vagtvirksomhed meddeles for et tidsrum af højst 5 år, jf.vagtvirksomhedslovens § 5, stk. 1, idet autorisation dog kan meddeles for en kor-tere periode, hvis det konkret vurderes, at der er behov for at foretage en fornyetvurdering af virksomheden efter en kortere periode.I forbindelse med vurderingen af en ansøgning om fornyelse af en autorisation vilde af virksomheden foretagne årlige indberetninger indgå som en del af Rigspoli-tiets vurderingsgrundlag. Det vil således kunne tages i betragtning, om en virk-somhed løbende har opfyldt sin indberetningspligt på fuld tilstrækkelig vis, og enmanglende opfyldelse heraf vil kunne resultere i et afslag på fornyelse af autorisa-tion, eller at autorisation meddeles for en kortere periode end de sædvanlige 5 år.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at gentagne grove tilsidesættelser af vilkåretom indberetningspligt som udgangspunkt bør veje tungt ved vurderingen af enansøgning om fornyelse af autorisation. Vedrørende den nærmere procedure forfornyelse og om betingelserne i øvrigt for at meddele afslag på fornyelse (dvs.tilbagekaldelse) af en autorisation, henvises til det anførte i afsnit 3.4.Ved indførelse af en årlig indberetningsordning for vagtvirksomhederne sikresendvidere, at politiet løbende bliver orienteret om virksomhedens medarbejdere,herunder at den enkelte medarbejder har gennemført den fornødne uddannelse.Vagtvirksomhederne skal endvidere i forbindelse med indberetningen afgive op-lysning om fratrådt personale og bekræfte inddragelsen af de pågældendes virk-somhedskort.

8.4. Certificerede vagtvirksomhederDer er en del virksomheder, som er blevet ISO-certificerede som vagtvirksomhe-der. Dette indebærer, at virksomhederne bliver kontrolleret gennem certificerings-organet for at kunne opretholde deres certificering.Arbejdsgruppen finder derfor, at disse virksomheder kan nøjes med en mindreomfattende kontrol end ikke-certificerede virksomheder, således at der ikke blivertale om dobbelt kontrol. F.eks. kan krav om dokumentation af arbejdsgange ude-lades i det omfang den certificerede virksomheds arbejdsgange i forvejen er til-strækkeligt dokumenteret, ligesom der vil være mindre behov for uanmeldte kon-trolbesøg.

8.5. Kontrol med vagtpersonaleDet følger af § 12, stk. 1, i bekendtgørelsen om vagtvirksomhed, at virksomhe-dens personale under udførelsen af vagtvirksomhed altid skal være i besiddelse afet personlegitimationskort. Det fremgår endvidere af § 12, stk. 2, at personlegiti-mationskortet skal vises på forlangende.Rigspolitiet har tidligere i anden sammenhæng henstillet til politikredsene, at der itilfælde, hvor politiet kommer i kontakt med vagtvirksomhedens personale, fore-tages kontrol af, at de personer, der udfører vagtvirksomhed, er godkendt hertil oger i besiddelse af gyldigt legitimationskort.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at dette bør indskærpes overfor politikredsene,idet det samtidig fra vagtbranchens side skal tilkendegives overfor vagtvirksom-hederne og deres personale, at en sådan ”kontrol” som følge af en gensidig over-enskomst mellem vagtbranchen og politiet er en naturlig procedure, når politietkommer i kontakt med udøvere af vagtvirksomhed.

8.6. Aflevering af legitimationskortEfter § 12, stk. 3, i bekendtgørelsen om vagtvirksomhed skal vagtvirksomheden,når et ansættelsesforhold ophører, senest 8 dage efter ansættelsesforholdets ophørsende den pågældende medarbejders personlegitimationskort til den politikreds,der har godkendt den pågældende, med oplysning om fratrædelsesdatoen.I praksis har denne ordning fungeret mindre godt, idet mange legitimationskortikke bliver sendt tilbage til politikredsen, f.eks. fordi vagtvirksomheden er gåetkonkurs el.lign. Der eksisterer derfor mange vagtkort, som ikke er i brug, hvilketmedfører risiko for misbrug.Såfremt der indføres en ordning, hvorefter legitimationskort skal fornyes hverttredje år, vil der stadig være risiko for, at kort, der ikke længere er gyldige, er iomløb og kan misbruges. Arbejdsgruppen finder derfor, at det i forbindelse medindførelse af en sådan ordning tillige må sikres, at der er fastsat procedurer mv.for indlevering af sådanne legitimationskort, jf. herved også afsnit 6.4.Det må endvidere i højere grad sikres, at vagtvirksomhederne sørger for at ind-kræve virksomhedskortet, når en medarbejder fratræder sin stilling. Det skal såle-des fremgå af vagtvirksomhedens årlige indberetning, hvilke medarbejdere der harforladt virksomheden, ligesom virksomheden skal afgive erklæring om, at virk-somhedskort er inddraget. Politiet får herved mulighed for løbende at kontrollerevirksomhedernes tilbagelevering af kortene.

§§ 3 og 4 i lov om vagtvirksomhed. Virksomheden skal endvidere indsende enserviceattest fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.Stk. 3. Det er som udgangspunkt en forudsætning for at meddele autorisation tilvagtvirksomhed, at personer omfattet af lov om vagtvirksomhed §§ 3 og 4 ikke erdømt for volds- eller berigelseskriminalitet eller overtrædelse af våbenlovgivnin-gen eller lovgivningen om euforiserende stoffer. Ved vurderingen lægges i øvrigtvægt på, om det findes antageligt, at den pågældende vil kunne udøve vagtvirk-somhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for bran-chen.”2.§ 2, stk. 2, 2. pkt., affattes således:”Der kan herunder fastsættes vilkår om fast forretningssted, virksomhedens udstyrog køretøjer, personalets udrustning og uniformering samt om indsendelse af årli-ge indberetninger om virksomhedens forhold.”3.I § 5 indsættes som stk. 2:”Stk. 2. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at den pågældende ikke erdømt for volds- eller berigelseskriminalitet eller overtrædelse af våbenlovgivnin-gen eller lovgivningen om euforiserende stoffer. Det er endvidere en forudsæt-ning, at den pågældende ikke i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, atder er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarligmåde.”[4. I § 9 indsættes som stk. 2:”Stk. 2. Vagtpersonale, der skal udføre værditransport, skal endvidere have gen-nemført kurset…”][5. § 12, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:”Stk. 2. Personlegitimationskort udstedes for en periode af 3 år regnet fra det tids-punkt, hvor den pågældende er godkendt, jf. § 5, eller fra det tidspunkt, hvor legi-timationskortet senest er fornyet.Stk. 3. Det er en betingelse for fornyelse af et personlegitimationskort, at den på-gældende inden for de seneste 3 måneder har gennemført kurset ….]Stk. 4. Personlegitimationskortet skal bæres synligt. Navn mv. på den pågældendevagt behøver dog ikke at være synligt. Såfremt ganske særlige grunde taler herfor,kan politidirektøren i den politikreds, hvor vagtvirksomheden skal udøves, givetilladelse til, at bestemte ansatte under udførelsen af nærmere angivne opgaverikke bærer legitimationskortet synligt.”[§ 12, stk. 3, bliver herefter § 12, stk. 5.]

9.2. Yderligere tiltagArbejdsgruppen foreslår herudover en række yderligere tiltag, der forudsættesiværksat i forbindelse med ændring af bekendtgørelsen eller forud herfor:1) Rigspolitiet udarbejder vejledninger til politikredsene om behandling af sagerom autorisation til vagtvirksomhed og om godkendelse af vagtpersonale, jf. afsnit4.2.3. og afsnit 6.2. Samtidig henledes kredsenes opmærksomhed på mulighedenfor at foretage uanmeldte kontrolbesøg hos vagtvirksomhederne.2) Rigspolitiet lægger oplysninger om de nærmere betingelser for at opnå hen-holdsvis autorisation og godkendelse som vagt ud på hjemmesidenwww.politi.dk.3) Rigspolitiet foretager en nærmere gennemgang af proceduren i forbindelse medgodkendelse af vagter med henblik på at søge at forkorte sagsbehandlingstiden fraansøgning om godkendelse indgives, og indtil legitimationskort udleveres.4) Der arbejdes videre med en fornyelse af indholdet af AMU-kurset grundkursusfor vagtfunktionærer (grundlæggende vagt), et obligatorisk kursus for vagter, derskal udføre værditransport, samt et brush-up kursus, jf. afsnit 6.3.5) Rigspolitiet og vagtbranchen melder ud til henholdsvis politipersonale og vagt-personale, at det er fast procedure, at der i tilfælde, hvor politiet kommer i kontaktmed vagtvirksomhedernes personale, skal foretages kontrol af, at de personer, derudfører vagtvirksomhed, er i besiddelse af et gyldigt legitimationskort.6) Med henblik på en eventuel forelæggelse for Arbejdstilsynet arbejder vagtbran-chen videre med overvejelserne om at indføre krav om, at alle vagter skal udstyresmed overfaldsalarm mv.7) Arbejdet med indførelse af en branchestandard for værdihåndtering og værdi-transport følges med henblik på indarbejdelse af bestemmelser herom i reglerneom vagtvirksomhed.

10. Arbejdsgruppens overvejelser om behov for ændringer i lovom vagtvirksomhed10.1. IndledningJustitsministeriet har i forbindelse med nedsættelsen af arbejdsgruppen forudsat,at arbejdsgruppen ved sit oplæg holder sig inden for den gældende lov om vagt-virksomhed. Arbejdsgruppens endelige oplæg, jf. afsnit 9, indeholder derfor aleneforslag til ændringer, som kan rummes inden for loven og gennemføres ved æn-dring af den gældende bekendtgørelse, ved udsendelse af interne retningslinier tilpolitikredsene samt ved andre tiltag.Arbejdsgruppen har imidlertid drøftet en række forhold, som yderligere kunneforeslås ændret, men hvor en ændring efter arbejdsgruppens opfattelse skal ellerbør foretages ved at ændre den gældende lov.Arbejdsgruppen har i den forbindelse også lagt vægt på, at en moderne lovgivningom vagtvirksomhed – i lighed med de nye regler i Norge – bør varetage brederehensyn, herunder hensynet til de borgere, der kommer i kontakt med vagtvirk-somhederne, og hensynet til generelt at sikre en høj standard inden for branchen.I det følgende gennemgås de emner, som efter arbejdsgruppens opfattelse bør ind-gå i de efterfølgende drøftelser med Justitsministeriet om eventuelle ændringer aflov om vagtvirksomhed.

10.2. Egne vagter og vagtvirksomhed udøvet af statslig eller kommunal myndig-hedDet følger af vagtvirksomhedslovens § 1, stk. 2, at ikke-erhvervsmæssig vagtvirk-somhed samt vagtvirksomhed, der udøves af statslig eller kommunal myndighed,kun er omfattet af reglerne om vagtvirksomhed i det omfang, det bestemmes afjustitsministeren. Dette betyder, at en virksomheds egne ansatte vagter som ud-gangspunkt ikke er omfattet af reglerne om vagtvirksomhed. Dette gælder tilligemed visse undtagelser vagtvirksomhed, der udøves af statslig eller kommunalmyndighed, jf. vagtvirksomhedslovens § 1, stk. 2, og vagtbekendtgørelsens § 26,stk. 1 og 2.Betragtninger vedrørende den gældende retstilstand samt hensyn, der kunne talefor at lade virksomheder og myndigheders anvendelse af egne vagter være omfat-tet af vagtvirksomhedsloven, er indeholdt i notat af 27. oktober 2009, som er ud-arbejdet af vagtbranchen. Notatet er vedlagt som bilag 3 til arbejdsgruppens rap-port.

Det bemærkes, at bestemmelsen i vagtvirksomhedslovens § 1, stk. 2, indeholderhjemmel til, at justitsministeren ved bekendtgørelse kan bestemme, at ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed og vagtvirksomhed, der udøves af statslig ellerkommunal myndighed – eller visse former for sådan vagtvirksomhed - helt ellerdelvis skal være omfattet af loven.Udover bestemmelsen i vagtvirksomhedsbekendtgørelsens § 26 (vedrørende er-hvervsmæssig vagtvirksomhed, der udføres af statslig eller kommunal myndig-hed) ses denne hjemmel imidlertid ikke at være udnyttet i de næsten 23 år, lovenhar været i kraft.På den baggrund – og under hensyn til, at en ændring vil have konsekvenser foren lang række virksomheder og myndigheder, der i dag benytter sig af egne vagter– er det arbejdsgruppens opfattelse, at en sådan ændring af den gældende retstil-stand i givet fald bør ske ved en lovændring.

10.3. Betydningen af virksomhedens forhold, herunder gæld til det offentlige, iforbindelse med behandling af ansøgning om autorisation, mv.Efter vagtvirksomhedslovens §§ 3 og 4 er det en forudsætning, at den person-kreds, der tegner en vagtvirksomhed, opfylder en række betingelser med hensyntil vandel, økonomi, mv. Det samme gælder for så vidt angår tilbagekaldelse afautorisation, jf. lovens § 14.Der er derimod ikke i loven bestemmelser, der vedrører selve virksomhedensoverholdelse af vagtvirksomhedsloven eller anden lovgivning eller virksomhedensøkonomi.I praksis vil Rigspolitiet ved behandling af ansøgninger om fornyelse af autorisa-tion - men ikke ved behandlingen af 1. gangsansøgninger - lægge vægt på sådanneoplysninger.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der bør etableres udtrykkelig hjemmel til atlægge vægt på en virksomheds forhold i forbindelse med behandling af ansøgningom autorisation og i tilfælde, hvor der opstår spørgsmål om tilbagekaldelse af enautorisation.Dette kan f.eks. være aktuelt, hvis en virksomhed, der tidligere har opereret indenfor et andet erhverv, søger om autorisation med henblik på at udvide sine aktivite-ter til at omfatte vagtvirksomhed.Det bemærkes i den forbindelse, at det efter de gældende regler er en forudsæt-ning for afslag på eller tilbagekaldelse af en autorisation på grund af gæld til det

offentlige, at gælden hidrører fra udøvelse af vagtvirksomhed, jf. herved afsnit3.1.Arbejdsgruppen finder, at der i forbindelse med eventuel indførelse af hjemmel tilat lægge vægt på en virksomheds forhold i forbindelse med ansøgning om autori-sation, bør fastsættes bestemmelse om, at der i sådanne tilfælde også kan læggesvægt på gæld, som hidrører fra virksomhedens hidtidige aktiviteter, også selv omdisse ikke omfatter vagtvirksomhed. Arbejdsgruppen finder, at oplysninger omsådan gæld kan være en god indikator for, om virksomheden bør virke inden for eterhverv, som kræver offentlig autorisation, og som kan være forbundet med hånd-tering af store værdier.

10.4. Aflæggelse af prøve som betingelse for at opnå autorisation til vagtvirk-somhedSom anført i afsnit 4.2.4. finder arbejdsgruppen, at det bør overvejes at indføre enprøve for ansøgere om autorisation efter samme model som næringsprøven.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at indførelse af en sådan prøve forudsætter enændring af lov om vagtvirksomhed. Det bemærkes i den forbindelse, at bestem-melsen i vagtvirksomhedslovens § 3 må antages at indeholde en udtømmendeopremsning af de krav, der kan stilles til ansøgere om autorisation. Det bemærkesendvidere, at bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 7, efter arbejdsgruppens opfattelseikke kan antages at indeholde fornøden hjemmel til at opstille krav om aflæggelseaf en prøve.Arbejdsgruppen finder derfor, at der i loven bør indsættes hjemmel til, at justits-ministeren kan fastsætte regler om aflæggelse af en prøve som betingelse for atopnå autorisation til vagtvirksomhed.

Arbejdsgruppen finder, at der bør indføres en bestemmelse i vagtvirksomhedslo-vens § 7, hvorefter det er en (yderligere) forudsætning for at opnå godkendelse tilvagt, at den pågældende i øvrigt gør det antageligt, at han eller hun vil kunne ud-føre vagtvirksomhed på forsvarlig måde. Tilsvarende bør der indføres en bestem-melse i lovens § 14, hvorefter en godkendelse kan tilbagekaldes, hvis den pågæl-dende ikke længere gør det antageligt, at vagtvirksomhed kan udføres på forsvar-lig vis og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.Betingelserne for godkendelse som vagt vil herefter på dette punkt være på linjemed betingelserne for at opnå autorisation. Som anført i afsnit 3.1. følger det såle-des af vagtvirksomhedslovens § 3, stk. 1, nr. 7, at det – udover en række andrekrav – er en betingelse for at opnå autorisation, at ansøgeren ”i øvrigt gør det an-tageligt”, at vagtvirksomheden vil blive udøvet på forsvarlig måde og i overens-stemmelse med god skik inden for branchen. Bestemmelsen gør det muligt efteren konkret vurdering at meddele afslag, hvis f.eks. en ansøgers vandel ikke findestilstrækkelig god, men hvor der ikke er grundlag for at meddele afslag i medfør af§ 3, stk. 1, nr. 6. Det følger endvidere af § 14, stk. 1, at en autorisation kan tilba-gekaldes, hvis betingelserne for meddelelse heraf ikke længere er til stede, herun-der i relation til betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 7.De gældende regler i vagtvirksomhedslovens § 7 medfører i praksis, at politiet tiltrods for kendskab til en ansøgers tvivlsomme vandel - som ikke omfatter dom foret strafbart forhold eller adfærd udvist i stilling eller erhverv – ikke kan meddeleafslag på godkendelse som vagt.Dette indebærer tillige, at det efter lovens § 14, stk. 1, alene muligt at tilbagekaldeen godkendelse, hvis den pågældende er domfældt for et for vagtvirksomhedensudøvelse relevant forhold eller i øvrigt har udvist en sådan adfærd i stillingen (el-ler en anden relevant stilling), at der er grund til at antage, at den pågældende ikkefremover vil kunne udøve hvervet på forsvarlig vis og i overensstemmelse medgod skik inden for branchen.

10.7. Udvidelse af vagtvirksomhedslovens anvendelsesområdeArbejdsgruppen har kort drøftet, om andre aktiviteter end de, der er nævnt i vagt-virksomhedslovens § 1, stk. 1, bør være omfattet af reglerne i loven, herundernavnlig lovens krav til udøvernes vandel.Vagtbranchen har i den forbindelse peget på, at sikkerhedsrådgivere er en vigtigdel af vagt- og sikkerhedsindustrien. De har stor viden om sikkerhed, og kundernesætter deres lid til, at sikkerhedsrådgiveren hjælper dem med sikkerheden. Sikker-hedsrådgiveren bliver bekendt med meget intime detaljer om organisationens sik-kerhed og har mulighed for, hvis vedkommende vil det, at kompromittere sikker-heden hos organisationen qua det kendskab, han eller hun har hertil. Derfor kansikkerhedsrådgiveren blive et ganske kritisk punkt for organisationens egen sik-kerhed. Vagtvirksomhedsloven omfatter i dag alene de former for virksomhed, derer opregnet i lovens § 1, stk. 1. På grund af den centrale rolle, sikkerhedsrådgiver-ne spiller for kundernes sikkerhedsniveau, bør også de omfattes af vagtloven. Sik-kerhedsrådgiveren er en central del af vagt- og sikkerhedsindustrien og er den,som ganske ofte forbereder en organisation på forskellige sikkerhedsforanstalt-ninger, som efterfølgende kræver leverandører, som typisk er omfattet af vagtlo-ven.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at spørgsmålet om at udvide vagtvirksomheds-lovens anvendelsesområde til - helt eller delvis - at omfatte f.eks. sikkerhedsråd-givere bør indgå i drøftelserne om en eventuel ændring af vagtvirksomhedsloven.