Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 113
Offentligt
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 11.11.2009KOM(2009)624 endelig
GRØNBOGom fremskaffelse af bevismateriale i straffesager fra en medlemsstat til en anden ogsikring af, at dette bevismateriale kan anerkendes
DA
DA
GRØNBOGom fremskaffelse af bevismateriale i straffesager fra en medlemsstat til en anden ogsikring af, at dette bevismateriale kan anerkendes
1.
Et af Den Europæiske Unions mål er at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhedog retfærdighed, bl.a. ved at fremme og fremskynde det retlige samarbejde mellemmedlemsstaterne i straffesager. Når det drejer sig om grænseoverskridende kriminalitet, børden retlige indsats ikke hindres af forskelle mellem medlemsstaternes retssystemer ogmanglen på gensidig anerkendelse af retsafgørelser. I den forbindelse er det særlig vigtigt atfremme et effektivt samarbejde om fremskaffelse af bevismateriale i straffesager.Der findes allerede en række instrumenter, som gør det muligt for en medlemsstat at anmodeom indsamling af bevismateriale, der kan anerkendes af domstolene, i grænseoverskridendestraffesager. Et tættere samarbejde på dette område er afgørende for effektiviteten iforbindelse med strafferetlig efterforskning og straffesager i EU, og Kommissionen har derfortil hensigt at træffe yderligere foranstaltninger for at forbedre dette samarbejde. Formålet medgrønbogen er at høre medlemsstaterne og alle berørte aktører om en række spørgsmål, som errelevante i denne sammenhæng.2.BAGGRUND
Siden Amsterdamtraktaten trådte i kraft, er det i en række dokumenter blevet understreget, atdet er nødvendigt at lette indsamlingen af bevismateriale i grænseoverskridende sager og atsikre, at dette bevismateriale kan anerkendes af domstolene.Ifølge konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors1er gensidig anerkendelsehjørnestenen i det retlige samarbejde, og en øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser ogdomme vil sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen kunne lettesamarbejdet mellem myndighederne og fremme den retlige beskyttelse af den enkeltesrettigheder. Det anføres desuden, at princippet om gensidig anerkendelse bør gælde kendelser,der afsiges under straffesagens forberedelse, især når de giver de kompetente myndighedermulighed for hurtigt at sikre bevismateriale og beslaglægge aktiver, der let kan flyttes, og atbevismateriale, der på lovlig vis er indsamlet af myndighederne i en medlemsstat, bør kunneanerkendes af domstolene i de øvrige medlemsstater under hensyn til de dér gældende regler.I programmet for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidiganerkendelse2hedder det, at målet for så vidt angår afgørelser med henblik på tilvejebringelseaf bevismateriale er at muliggøre anerkendelse af bevismateriale, forhindre, at det går tabt, og
1
2
Det Europæiske Råds møde den 15. og 16. oktober 1999, formandskabets konklusioner, SN 200/1/99REV 1.Program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse afafgørelser i straffesager (EFT C 12 af 15.1.2001, s. 10).
DA
2
DA
lette fuldbyrdelsen af ransagnings- og beslaglæggelseskendelser med henblik på hurtigt attilvejebringe bevismateriale i straffesager.I Haagprogrammet3anføres det, at det er absolut nødvendigt yderligere at udvikle det retligesamarbejde i straffesager med henblik på en passende opfølgning af medlemsstaternesretshåndhævende myndigheders og Europols efterforskning. Det anføres endvidere, at detsamlede program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet omgensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser, som omfatter afgørelser i alle faser af destrafferetlige procedurer, som f.eks. indsamling og anerkendelse af bevismidler, bør suppleres,og at man nærmere bør overveje yderligere forslag i den forbindelse. Ifølge handlingsplanenom gennemførelse af Haagprogrammet4skal der også fremsættes et forslag omminimumsstandarder for bevisoptagelse med henblik på gensidig antagelse tilrealitetsbehandling.Ifølge Kommissionens meddelelse "Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed iborgernes tjeneste"5skal der bl.a. oprettes et fyldestgørende system for bevisoptagelse igrænseoverskridende sager. I henhold til meddelelsen kræver det, at de eksisterende retligeinstrumenter på dette område erstattes af ét nyt instrument. Et sådant instrument, somautomatisk anerkendes og kan anvendes overalt i EU, vil fremme et smidigt og hurtigtsamarbejde mellem medlemsstaterne. I instrumentet fastsættes gennemførelsesfristen, ligesomårsagerne til en afvisning begrænses mest muligt. Dette instrument kan omfatte regler omelektronisk bevisførelse og en europæisk kendelse om fremstilling af personer for retten underhensyntagen til mulighederne for at afholde videokonferencer. Desuden kan der fastsættesmindstekrav for at lette gensidig antagelse af beviser mellem medlemsstaterne, herundervidenskabelige beviser.3.EKSISTERENDE
STRAFFESAGER
På nuværende tidspunkt er der to forskellige slags regler for fremskaffelse af bevismateriale istraffesager i EU. På den ene side er der en række instrumenter, der er baseret på princippetom gensidig bistand. Der er navnlig tale om den europæiske konvention om gensidigretshjælp i straffesager6, suppleret af Schengenaftalen7, og konventionen om gensidigretshjælp i straffesager8og protokollen hertil. På den anden side er der en række instrumenter,der er baseret på princippet om gensidig anerkendelse, herunder navnlig rammeafgørelsen omen europæisk bevissikringskendelse9. Instrumenterne om gensidig bistand og protokollerne
3
4
5
67
8
9
Haagprogrammet: styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union (EUT C 53 af3.3.2005, s. 1).Rådets og Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Haagprogrammet om styrkelse af frihed,sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union (EUT C 198 af 12.8.2005, s. 1).Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Et område med frihed, sikkerhed ogretfærdighed i borgernes tjeneste - KOM(2009) 262.Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager.Konvention af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellemregeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og DenFranske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22.9.2000,s. 19).Konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unionsmedlemsstater (EFT C 197 af 12.7.2000, s. 1).Rådets rammeafgørelse af 18. december 2008 om en europæisk bevissikringskendelse med henblik påfremskaffelse af genstande, dokumenter og data til brug i straffesager (EUT L 350 af 30.12.2008, s. 72).
DA
3
DA
hertil vedrører gensidig bistand generelt, men indeholder også regler om specifikke former forgensidig bistand, såsom aflytning af telekommunikation eller anvendelsen afvideokonferencer. Anmodningerne om gensidig bistand skal som hovedregel sendes direktemellemudstedelsesmyndighedenogfuldbyrdelsesmyndigheden.Medmindrefuldbyrdelsesmyndigheden påberåber sig en relevant grund til at afvise anmodningen, skalden efterkommes så hurtigt som muligt og om muligt inden for de frister, somudstedelsesmyndigheden har angivet. For at sikre, at det fremskaffede bevismateriale kananerkendes, skal myndighederne i den anmodede stat overholde de formaliteter og procedurer,som myndighederne i den anmodende medlemsstat har anført, medmindre de strider mod degrundlæggende retsprincipper i den anmodede stat.I rammeafgørelsen om en europæisk bevissikringskendelse anvendes princippet om gensidiganerkendelse på retsafgørelser med henblik på at fremskaffe bevismateriale til brug istraffesager. Der kan udstedes en europæisk bevissikringskendelse med henblik påfremskaffelse af bevismateriale, som allerede findes, og som er direkte tilgængeligt i form afgenstande, dokumenter eller data10. Den udstedes ved brug af en standardformular ogoversættes til et af de officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten. Myndighederne iudstedelsesstaten skal sikre sig, at bevismaterialet også ville kunne fremskaffes i henhold tilnational lovgivning i et tilsvarende tilfælde, og at det ønskede bevismateriale er nødvendigtog proportionalt i forhold til den pågældende retssag. Bevissikringskendelsen skal anerkendesog fuldbyrdes inden for en bestemt frist, medmindre der foreligger en relevant grund til atafvise den. Fuldbyrdelsen af en europæisk bevissikringskendelse vil ikke være underlagtkontrol af dobbelt strafbarhed, hvis det ikke er nødvendigt at foretage ransagning ellerbeslaglæggelse, eller hvis lovovertrædelsen kan straffes med frihedsstraf på mindst tre år oger opført på en liste over lovovertrædelser i rammeafgørelsen. For at sikre, at det fremskaffedebevismateriale kan anerkendes, er myndighederne i fuldbyrdelsesstaten forpligtet til atoverholde de formaliteter og procedurer, som myndighederne i udstedelsesstaten har anført,medmindre de strider mod de grundlæggende retsprincipper i fuldbyrdelsesstaten.4.4.1.FREMTIDSPERSPEKTIVER
Fremskaffelse af bevismateriale
Som anført ovenfor består de eksisterende regler om fremskaffelse af bevismateriale istraffesager i EU af en række parallelle instrumenter, som er baseret på forskelligegrundlæggende principper, nemlig princippet om gensidig bistand og princippet om gensidig
10
Et andet instrument på dette område, som er baseret på princippet om gensidig anerkendelse, er Rådetsrammeafgørelse af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysningaf formuegoder eller bevismateriale (EUT L 196 af 2.8.2003, s. 45). Anvendelsesområdet for detteinstrument er dog begrænset til indefrysning af bevismateriale, der befinder sig i en anden medlemsstat.En efterfølgende overførsel af bevismaterialet mellem de berørte medlemsstater ville være underlagtinstrumenterne om gensidig bistand eller rammeafgørelsen om en europæisk bevissikringskendelse.På grund af dette begrænsede anvendelsesområde kan der ikke udstedes en europæiskbevissikringskendelse med henblik på f.eks. at afhøre mistænkte eller vidner eller fremskaffeoplysninger i realtid, herunder aflytning af kommunikation eller kontrol med bankkonti, da disse formerfor bevismateriale, skønt de er direkte tilgængelige, ikke allerede eksisterer. Der kan heller ikkeudstedes en europæisk bevissikringskendelse med henblik på f.eks. at foretage analyser af eksisterendegenstande, dokumenter og data eller fremskaffe materiale fra en persons legeme, såsom DNA-prøvereller fingeraftryk, da disse former for bevismateriale, selv om de allerede eksisterer, ikke er direktetilgængelige uden yderligere efterforskning eller undersøgelser.
DA
4
DA
anerkendelse. Det gør det besværligt at anvende reglerne og kan give anledning til forvirringblandt aktørerne inden for retsvæsenet. Det kan også føre til situationer, hvor aktørerne ikkeanvender det mest hensigtsmæssige instrument i forbindelse med det ønskede bevismateriale.I sidste ende kan disse faktorer derfor forhindre et effektivt grænseoverskridende samarbejde.De instrumenter, som er baseret på gensidig bistand, kan desuden betragtes som langsommeog ineffektive, da de ikke kræver, at der skal anvendes standardformularer ved udstedelsen afen anmodning om fremskaffelse af bevismateriale, som befinder sig i en anden medlemsstat,eller fastsætter frister for efterkommelse af anmodningen. De instrumenter, som er baseret pågensidig anerkendelse, kan også betragtes som utilfredsstillende, da de kun omfatterspecifikke former for bevismateriale, og da de indeholder en lang række grunde til at afvise atfuldbyrde kendelsen.Som anført i meddelelsen "Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernestjeneste" vil den mest effektive løsning på ovennævnte problemer formodentlig være aterstatte de eksisterende instrumenter om fremskaffelse af bevismateriale i straffesager med étinstrument, som er baseret på princippet om gensidig anerkendelse, og som omfatter alleformer for bevismateriale. Sammenlignet med anvendelsesområdet for rammeafgørelsen omen europæisk bevissikringskendelse ville dette nye instrument også omfatte bevismateriale,som, selv om det er direkte tilgængeligt, ikke allerede eksisterer, såsom erklæringer framistænkte eller vidner, eller oplysninger, som er fremskaffet i realtid, såsom aflytning afkommunikation eller kontrol med bankkonti. Det ville også omfatte bevismateriale, som, selvom det allerede eksisterer, ikke er direkte tilgængeligt uden yderligere efterforskning ellerundersøgelser, såsom analyser af eksisterende genstande, dokumenter eller data ellerfremskaffelse af materiale fra en persons legeme, såsom DNA-prøver eller fingeraftryk.Denne høring sigter mod at få bekræftet, at den beskrevne fremgangsmåde er brugbar.Det må også undersøges, om der skal medtages specifikke regler for bestemte former forbevismateriale i instrumentet. Det har været tilfældet i de nuværende instrumenter omgensidig bistand, som ud over de generelle bestemmelser, der finder anvendelse på alle formerfor bevismateriale, indeholder detaljerede regler om anmodninger om visse specifikke formerfor gensidig bistand, såsom aflytning af kommunikation og afhøring ved hjælp afvideokonference.Desuden må det undersøges, om det vil være hensigtsmæssigt at anvende de typiskekarakteristika ved instrumenter for gensidig anerkendelse (såsom anvendelsen af kendelser istedet for anmodninger om bistand, standardformularer for udstedelsen af kendelserne, fastefrister for at efterkomme anmodningen og direkte kontakt mellem de kompetentemyndigheder) på alle former for bevismateriale. For eksempel er det måske ikkehensigtsmæssigt at indføre standardformularer for afhøring af vidner eller bestemte frister foroprettelse af et fælles efterforskningshold. Desuden er de afvisningsgrunde, som findes iinstrumenterne om gensidig anerkendelse, måske ikke længere nødvendige i forbindelse medbevismateriale, som kan fremskaffes uden brug af tvangsforanstaltninger.Endelig må det undersøges, om det vil være hensigtsmæssigt at supplere et eksisterende ellerfremtidigt instrument med ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger. Der kan være tale ominitiativer, som sigter mod at øge kendskabet til det eller de pågældende instrumenter blandtaktørerne inden for retsvæsenet, såsom udarbejdelse af retningslinjer eller afholdelse af kurserfor aktørerne om anvendelsen af instrumenterne. Der kan også være tale om initiativer, somskal sikre, at instrumentet anvendes korrekt, såsom indførelse af overvågnings- ogevalueringssystemer.
DA
5
DA
4.2.
Anerkendelse af bevismateriale
Som anført ovenfor indeholder de eksisterende instrumenter om fremskaffelse afbevismateriale i straffesager allerede regler, der sigter mod at sikre, at bevismateriale, som erfremskaffet fra en anden medlemsstat, kan anerkendes, så man undgår, at bevismaterialetbetragtes som uantageligt eller som havende lavere bevisværdi i straffesager i én medlemsstatpå grund af den måde, hvorpå det er indsamlet i en anden medlemsstat. Disse regler behandlerimidlertid kun spørgsmålet om anerkendelse af bevismateriale på en indirekte måde, da deikke fastsætter fælles standarder for indsamling af bevismateriale. Der er derfor risiko for, atde eksisterende regler om fremskaffelse af bevismateriale i straffesager kun vil fungereeffektivt mellem medlemsstater, der har nogenlunde de samme nationale standarder forindsamling af bevismateriale.Som anført i meddelelsen "Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernestjeneste" ville den bedste løsning på dette problem formodentlig være, at der vedtages fællesstandarder for indsamling af bevismateriale i straffesager. Denne høring sigter også mod at fåbekræftet, at den beskrevne fremgangsmåde er brugbar.Det må også undersøges, om det i bekræftende fald er bedst at vedtage generelle standarder,som gælder for alle former for bevismateriale, eller at vedtage mere specifikke standarder,som er tilpasset til de forskellige former for bevismateriale. I betragtning af karakteristikaeneved de forskellige former for bevismateriale ville førstnævnte løsning være begrænset til atfastlægge generelle principper, mens sidstnævnte løsning ville gøre det muligt at indføre merespecifikke regler om tilnærmelse.5.SPØRGSMÅL TIL MEDLEMSSTATERNE OG ALLE BERØRTE AKTØRER
For at gøre det muligt for Kommissionen at finde frem til den bedste fremgangsmådeopfordres medlemsstaterne og alle berørte aktører til at besvare følgende spørgsmål:5.1.1.Fremskaffelse af bevismaterialeGår De i princippet ind for, at de nuværende instrumenter om fremskaffelse afbevismateriale i straffesager erstattes af ét instrument, som er baseret på princippetom gensidig anerkendelse, og som omfatter alle former for bevismateriale, herunderbevismateriale, som ikke allerede eksisterer, eller som ikke er direkte tilgængeligtuden yderligere efterforskning eller undersøgelser? Hvorfor?Mener De, at det er nødvendigt at medtage specifikke regler for visse former forbevismateriale i instrumentet? I bekræftende fald, hvilke? Hvorfor?Mener De, at det er uhensigtsmæssigt at anvende karakteristikaene vedinstrumenterne om gensidig anerkendelse på alle former for bevismateriale, herunderbevismateriale, som ikke allerede eksisterer, eller som ikke er direkte tilgængeligtuden yderligere efterforskning eller undersøgelser? I bekræftende fald, hvilke formerfor bevismateriale fortjener særbehandling? Hvorfor?Mener De, at det vil være nyttigt at supplere instrumentet med ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger? I bekræftende fald, hvilke? Hvorfor?
2.3.
4.
DA
6
DA
5.5.2.6.7.
Mener De, at der er andre spørgsmål, som bør tages op? I bekræftende fald, hvilke?Hvorfor?Anerkendelse af bevismaterialeGår De i princippet ind for, at der indføres fælles standarder for indsamling afbevismateriale? Hvorfor?Ville De foretrække, at der vedtages generelle standarder, som gælder for alle formerfor bevismateriale, eller at der vedtages mere specifikke standarder, som er tilpassettil de forskellige former for bevismateriale? Hvorfor?Hvis der skal vedtages fælles standarder, hvilke mener De så vil være relevante?Hvorfor?Mener De, at der er andre spørgsmål, som bør tages op? I bekræftende fald, hvilke?Hvorfor?SVARFRIST
8.9.
6.
Medlemsstaterne og de berørte aktører bedes indsende deres bemærkninger til grønbogensenest den 22. januar 2010. Svarene indsendes til følgende adresse:Pr. post:Europa-KommissionenGeneraldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og SikkerhedAtt.: Anders AagaardMO59 03/0961049 BruxellesBelgienPr. e-mail:[email protected]Bidragene vil blive offentliggjort på internettet. De opfordres til at læse den særlige erklæringom databeskyttelse, der er knyttet til nærværende høringsdokument, og som forklarer,hvordan Deres personoplysninger og bidrag vil blive behandlet. Erhvervsorganisationeropfordres til at lade sig registrere i Kommissionens register for interesserepræsentanter(http://ec.europa.eu/transparency/regrin). Dette register er oprettet i forbindelse med deteuropæiske åbenhedsinitiativ for at give Kommissionen og offentligheden oplysninger ominteresserepræsentanters målsætninger, finansiering og strukturer.
DA
7
DA
