Som ved de tidligere offentlige møder mellem Retsudvalget og FolketingetsOmbudsmand vil vi (direktør Jens Møller, inspektionschef Lennart Frandsenog jeg selv) gøre vores introduktion til beretningen så kort som muligt for atgive mere plads til spørgsmål og dialog.Direktør Jens Møller vil fremdrage nogle hovedtemaer fra beretningen. In-spektionschef Lennart Frandsen vil orientere om inspektionerne, og selv viljeg give nogle nøgletal for embedets virksomhed.Indledningsvis vil jeg dog gerne gøre en bemærkning om den måde sagerne iberetningen er bygget op og skrevet på.I forbindelse med vores sprogpolitik vedtog vi i 2008 at indlede sagerne medafsnittet “Ombudsmandens udtalelse” – altså starte med resultatet af under-søgelsen. Tidligere begyndte vi med en, ofte meget lang og kompliceret,sagsfremstilling. Sagsfremstillingen er nu anbragt til sidst i ombudsmandensudtalelse. I beretningen for 2008 vil man finde eksempler på begge strukturer,men det skyldes hovedsageligt at nogle af sagerne var skrevet og sendt tilklagerne og myndighederne før vi traf beslutning om at ændre strukturen.Antallet af nye sager var i 2008 4.229 mod 3.976 i 2007. Tallet for sager derblev oprettet på grundlag af en klage, steg på samme vis fra 3.732 i 2007 til4.089 i 2008.Som jeg har fremhævet ved alle de foregående års debatmøder, så er udvik-lingen i disse og andre nøgletal svingende fra år til år, og bl.a. af den grund erdet efter min mening næppe muligt at uddrage entydige konklusioner.Tallet for sager som blev afsluttet, var 4.164 mod 4.188 i 2007, og antallet afsager der afventede ombudsmandens behandling, steg fra 92 i 2007 til 119 i2008.Andelen af sager hvor vi foretog en såkaldt realitetsbehandling, faldt fra 22,1pct. i 2007 til 16,4 pct. i 2008. Antallet af sager hvor jeg har givet kritik ellerhenstilling, faldt tilsvarende fra 30,2 pct. i 2007 til 23,8 pct. i 2008. Det er klart

at vi nøje overvåger udviklingen i netop disse nøgletal, men som sagt menerjeg ikke vi på nuværende tidspunkt kan udlede brugbare konklusioner.I 29 sager valgte myndighederne at genoptage sagen allerede som følge af atombudsmanden havde bedt om en udtalelse. I vores statistik opføres sager afdenne karakter underafviste sagerfordi ombudsmanden netop ikke behand-ler sagen færdig.Vores sagsbehandlingstid ligger nogenlunde stabilt: For afviste sager er dertale om en lille stigning fra gennemsnitligt 32,6 dage til 33,2 dage, og for derealitetsbehandlede sager et mindre fald fra gennemsnitligt 182,3 dage til178,7 dage.Som jeg nævnte sidste år, bør Folketingets Ombudsmand – i lighed med deinstitutioner han kontrollerer – efter min mening opstille mål for den tilstræbtesagsbehandlingstid i klagesagerne, dels for de sager der afvises, og dels forde sager der undergives realitetsbehandling.Målene er at 90 pct. af de sager som afvises, bør være afsluttet inden for tomåneder. 75 pct. af de sager som undergives realitetsbehandling, bør væreafsluttet inden for seks måneder; efter et år skal 90 pct. af de sager som un-dergives realitetsbehandling, være afsluttet.Vi har endnu ikke ressourcer til at kunne føre disse målsætninger ud i livet.Men under de nuværende rammer nåede vi i 2008 op på følgende: 88,2 pct.af de afviste sager blev afsluttet inden for de to måneder (regnet som 60 da-ge) – målet var 90 pct. Og 68,9 pct. af de realitetsbehandlede sager blev af-sluttet inden for et halvt år – målet var 75 pct. 84,5 pct. af realitetssagerne varafsluttet efter et år, og her var målet 90 pct.Vi vil naturligvis fortsat sigte efter at nå disse mål.Efter denne korte introduktion vil jeg overlade ordet til Jens Møller.-0-Jeg har ved introduktionen på de tidligere debatmøder samlet nogle af sager-ne fra beretningerne under traditionelle forvaltningsretlige begreber som fxkrav til sagsbehandlingen, indholdsmæssige kraveller, som sidste år, deuskrevne retlige normerder omgærder de skrevne retsregler.I år vil jeg bruge en horisontal indfaldsvinkel og prøve at se lidt på hvilke te-maer beretningssagerne for 2008 berører.

Til dette års beretning har ombudsmanden udvalgt fire sager der handler omsagsbehandlingstider. Tre sager har myndighedernes vejledningspligt somhovedtema. To sager handler om aktindsigt, og tre sager handler om inhabili-tet. To sager har fortrolighed og videregivelse af følsomme oplysninger somhovedtema, og fire sager handler om offentligt ansattes forhold. Endvidere erder seks sager som, på den ene eller anden måde, handler om de krav derstilles til beslutningers indhold og lovlighed. 10 sager handler så om andrespørgsmål, som fx sag 1-1 om manglende underskrifter i Arbejdsskadestyrel-sens breve.Temaerne i de udvalgte sager er ikke, og det vil jeg gerne understrege, etdækkende udtryk for hvad borgerne klager over til ombudsmanden. Valget afde sager som offentliggøres i beretningen, foretages efter andre kriterier, førstog fremmest om de er af generel juridisk interesse, og/eller om de afdækkervæsentlige fejl og mangler i forvaltningens behandling af borgerne og deressager. Derfor kan det for så vidt være tilfældigt at der i årets beretning fx eroffentliggjort fire sager om sagsbehandlingstider.På den anden side kan man i statistikken se at 25,9 pct. af alle sager medkritik og henstilling netop angik spørgsmålet om sagsbehandlingstiden, og athver femte af de afviste sager i 2008 handlede om sagsbehandlingstider.Det er ikke kun beretningen for 2008 der viser at sagsbehandlingstiderne hosmyndighederne optager borgerne og ombudsmanden. Lige siden de førsteberetninger fra embedet har der været offentliggjort sager om spørgsmålet.For mig at se er der ingen tvivl om at forvaltningens sagsbehandlingstider eraf afgørende betydning for forholdet mellem myndighed og borger, og det un-drer jo heller ikke at sagsbehandlingstiderne har været fulgt og debatteret in-tenst i hvert fald siden 1920’erne.Forskellige betænkninger, cirkulærer og henstillinger har siden da prøvet atangive de hovedhensyn og retningslinjer som myndighederne bør lægge tilgrund. I 1973 udsendte Statsministeriet fx et cirkulære med råd til forvaltnin-gen om bl.a. at orientere klagere når sagsbehandlingen trak ud. Cirkulæretvar blevet til efter en opfordring fra ombudsmanden og blev senere udsendtpå ny efter en debat her på Christiansborg. I dag henviser ombudsmandenoftest til Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven fra 1986 og cirkulæ-reskrivelserne fra Justitsministeriet og Indenrigsministeriet af 4. juni 1997 ommål for hurtig sagsbehandling som bygger på parametre fra den gode forvalt-ningsskik.En af de fire sager der er offentliggjort i år, er sag 20-5 (på s. 488). En land-mand skulle bruge en miljøgodkendelse for at udvide sin kvægbestand ogindsendte en ansøgning i december 2007. Et halvt år senere var sagsbehand-

lingen endnu ikke begyndt, og kommunen regnede først med at sagen villevære færdigekspederet i oktober 2009. Sagen blev omtalt i pressen, og om-budsmanden tog sagen op på eget initiativ og udtalte bl.a. at kommunalrefor-men uden tvivl havde medført store arbejdsopgaver for kommunerne både førog efter 1. januar 2007. Der måtte derfor være en vis forståelse for at sagsbe-handlingstiderne i en periode blev længere. Men ombudsmanden benyttedesagen til at slå fast at det er kommunens opgave at medvirke til at sikre atdenne periode bliver så kort som muligt, og at sagsbehandlingstiderne underalle omstændigheder er forsvarlige. Sager der, som denne, har virkning foransøgerens levevej, kan efter ombudsmandens mening ikke vente så længe.Ombudsmanden bad kommunen om underretning om det videre forløb. Sa-gen er stadig ikke afsluttet, og ombudsmanden har her i september månedindledt en undersøgelse af en tilsvarende sag fra samme kommune, dennegang om en landmand der foreløbigt har ventet i tre år på at få en byggetilla-delse og miljøgodkendelse til en svinestald.Strukturreformen er også en del af grundlaget for den anden sag jeg vil næv-ne her: sag 18-3 (på s. 399). Her havde de tidligere amter i samarbejde meddet daværende indenrigs- og sundhedsministerium lavet nyevejledende retningslinjer for kassation af statsamternes, og dermed senerestatsforvaltningernes, arkivalier. Konsekvensen blev at statsamterne i 2006begyndte at kassere deres sager i stort omfang – og efter at være blevet op-mærksom på problemet igennem behandlingen af nogle konkrete sager togombudsmanden det generelle spørgsmål op af egen drift. Der er især to hen-syn der her spiller en rolle: Det første hensyn er at myndighederne sikrer sigbevis for det præcise grundlag for deres afgørelser. Det styrker selvfølgeligtborgernes retssikkerhed og tilliden til systemet. Det andet hensyn knytter sigtil muligheden for efterfølgende at kunne give aktindsigt efter lovgivningensregler.Det væsentligste spørgsmål i sagen var om det var tilstrækkeligt kun at opbe-vare akterne i et år. Især med henvisning til forældelseslovgivningen menteombudsmanden som udgangspunkt at opbevaring i et år ikke var tilstrække-ligt. Statsforvaltningerne mente dog at samtlige akter i alle sociale sager indenfor en tidsramme på i hvert fald fem år som udgangspunkt kunne tilvejebrin-ges på ny. Ombudsmanden havde derfor ikke grundlag for at kritisere stats-forvaltningernes praksis med at sende egne sagsakter til kommunerne, menfastslog at det var statsforvaltningernes ansvar at deres arkivalier blev opbe-varet forsvarligt og i den fornødne periode. Ombudsmanden vil derfor fortsatbede om at låne akterne i sagen i tilfælde hvor der klages over en afgørelsetruffet af det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet – og ombuds-manden forudsætter at nævnene da vil være i stand til at fremskaffe akterne isagen via kommunerne.

Fire af sagerne i årets beretning kan, som nævnt, siges at handle om offentligtansattes forhold. Jeg skal her blot nævne sag 16-1 (på s. 347). Sagen handlerom hvorvidt det er foreneligt med lov om Folketingets Ombudsmand at enmyndighed – her Udenrigsministeriet – anser en klage til ombudsmanden sombrud på en bestemmelse i en fratrædelsesaftale. Ombudsmanden henviste isagen bl.a. til konsekvenserne af to højesteretsdomme fra 2005 hvorefterhans muligheder for at behandle afskedigelsessager der er afsluttet ved afta-le, er begrænsede. Hvis et forlig mellem myndigheden og den afskedigedemedarbejder gør op med enhverindsigelse,vil ombudsmanden formentligvære afskåret fra at prøve sagligheden og behandlingsmåden af afskedigel-sen. Klager til ombudsmanden der er omfattet af fratrædelsesaftaler, afvisesderfor som udgangspunkt. Men i sagen slog ombudsmanden fast at adgan-gen for enhver til at klage til ombudsmanden ikke kan undergives begræns-ninger, medmindre der er klare holdepunkter for det i lovgivningen – og heraffølger efter ombudsmandens mening at myndighederne ikke er bemyndiget til,ved at indgå aftaler eller på anden måde, at medvirke til at begrænse adgan-gen for borgerne til at klage til ombudsmanden.-0-Herefter vil Lennart Frandsen kort fortælle om embedets inspektionsvirksom-hed:Der blev i 2008 gennemført i alt 23 inspektioner der fordeler sig således:FængslerArresthuseDetentionerVenterumPsykiatriske AfdelingerSociale/psykiatriske bosteder /DistriktspsykiatrienDøgninstitutioner for børn og ungeHandicaptilgængelighedPension

I alt

258112

For 2009 er der gennemført – eller vil blive gennemført – i alt 23 inspektionerinden for de samme institutionsområder.Siden 1997 da Folketingets Ombudsmands inspektionsvirksomhed blev væ-sentligt udvidet, er der gennemført næsten 350 inspektioner – hovedparten afinspektionerne er rettet mod steder hvor der sker frihedsberøvelse. Det lyderumiddelbart som mange inspektioner, og det er det også.Antallet skal imidlertid holdes op mod det meget store antal institutioner der eri landet, og som Folketingets Ombudsmand har en forpligtelse til systematiskat foretage inspektion af. Med systematisk menes der også at der skal skegeninspektioner.Der er i perioden siden 1997 foretaget inspektioner af alle de steder hvor der ioffentlig regi sker egentlig frihedsberøvelse. Mange steder er der sket genin-spektioner, og nogle steder er inspiceret 3 eller 4 gange i den nævnte perio-de. Jeg ser her bort fra de psykiatriske afdelinger hvor vi mangler ca. halvde-len af landets ca. 53 psykiatriske afdelinger.For at gøre det lidt mere konkret: Vi foretog i begyndelsen af november i årinspektion af Arresthuset i Århus. Sidst vi havde foretaget inspektion af detarresthus, var i 1999 – sagen sluttede dog først i 2003. Det er jo lang tid mel-lem inspektionen og geninspektionen – også længere tid end det er normalt.Der er imidlertid nogle ting som man skal være opmærksom på når man skalbedømme det tidsrum der kan gå mellem inspektion af de enkelte steder:Folketingets Ombudsmand er ikke mindst gennem inspektionerneblevet en kendt institution blandt indsatte i arresthuse og i fængsler. I2008 behandlede vi således 305 sager på Direktoratet for Kriminalfor-sorgens område (i øvrigt med en kritikprocent på 30 af de realitetsbe-handlede sager som udgjorde 108 sager). Det er det område hvor dernu gennem flere år har været flest sager hos Folketingets Ombuds-mand. Specielt for Arresthuset i Århus kan jeg oplyse at vi i periodenbehandlede 44 sager vedrørende dette arresthus.Som jeg var inde på ved Retsudvalgets høring sidste år, er de enkelteinspektioner i virkeligheden et led i et samlet projekt. Her f.eks. et ar-resthusprojekt. Det der har betydning ved inspektion af ét arresthus,kan meget vel også få betydning for de andre 39 arresthu-se/arrestafdelinger. F.eks. har Folketingets Ombudsmand netop overfor Direktoratet for Kriminalforsorgen taget et initiativ der kan få be-tydning for alle arresthuse og fængsler på baggrund af nogle inspekti-oner. Beskæftigelsen af indsatte i arresthusene (og i fængslerne) erproblematisk. Nogle steder kan der slet ikke tilbydes de indsatte be-

skæftigelse – andre steder er det kun få af de indsatte der tilbydesbeskæftigelse. Det betyder at indsatte mange steder er henvist til atsidde låst inde i deres celle i arbejdstiden ubeskæftiget. Reglerne gårud på at man så vidt muligt skal tilbydes beskæftigelse, og at det skalvære i fællesskab.Folketingets Ombudsmand har også iværksat en ny slags inspektio-ner der betyder at vi oftere kommer rundt til f.eks. de enkelte arrest-huse. Inspektionerne er ikke fulde inspektioner – de er som nævnt fo-retaget – men består navnlig i samtaler med talsmænd og de enkelteindsatte der ønsker en samtale. Man skal i den forbindelse huske påat borgerne har mulighed for at møde personligt op hos FolketingetsOmbudsmand og mundtligt forelægge deres sag. Den mulighed harde indsatte ikke, skønt behovet herfor kan være stort på grund af van-skeligheder med at formulere en skriftlig klage.Det bør også nævnes at der er steder som påkalder sig FolketingetsOmbudsmands specielle opmærksomhed på grund af særlige forhold.Det gælder f.eks. Politigårdens Fængsel og Sikringsafdelingen i Ny-købing Sjælland. Politigårdens Fængsel blev etableret i 2004, men erallerede blevet inspiceret – helt eller delvis – 3 gange. Og Sikringsaf-delingen er blevet inspiceret flere gange.

NOTAT

I alt

23