REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 109: Henvendelse af 20/11-09 fra Ombudsmanden vedr. præsentation af ombudsmandens beretning 2008

IndholdsfortegnelseForord............................................................................................................................................ 5Om ombudsmanden og hans arbejde.....................................................................................7Nogle sager fra de seneste fem beretninger om:A. Sagsbehandlingsspørgsmål................................................................................................ 111. Afgørelsesbegrebet ........................................................................................................ 112. Partsbegrebet .................................................................................................................. 143. Kompetence .................................................................................................................... 164. Inhabilitet ........................................................................................................................ 195. Vejledningspligt ............................................................................................................. 236. Repræsentation .............................................................................................................. 277. Notatpligt........................................................................................................................ 308. Officialprincippet........................................................................................................... 329. Partshøring ..................................................................................................................... 3710. Partsaktindsigt ............................................................................................................... 4111. Aktindsigt efter offentlighedsloven ............................................................................ 4512. Begrundelse .................................................................................................................... 4913. Afgørelsens meddelelse ................................................................................................ 5314. Offentligt opslag ............................................................................................................ 57B. Hjemmelsspørgsmål............................................................................................................ 571. Generelle spørgsmål...................................................................................................... 572. Ytringsfrihed................................................................................................................... 62C. Kontrol med forvaltningen................................................................................................. 641. Administrativ rekurs..................................................................................................... 642. Tilsyn ............................................................................................................................... 683. Genoptagelse, tilbagekaldelse og ugyldighed........................................................... 70Bilag.............................................................................................................................................751.2.3.4.5.Lov om Folketingets Ombudsmand ................................................................................. 75Offentlighedsloven .............................................................................................................. 79Forvaltningsloven ................................................................................................................ 83Persondataloven .................................................................................................................. 91Retssikkerhedsloven.......................................................................................................... 110

ForordI september 2000 udgav vi for første gang en samling af udvalgte sager fra ombudsmandensseneste fem beretninger under overskriften “Ombudsmandens arbejde 1995 – 1999”. Ønsketvar at udgive en lille og overskuelig samling af principielle udtalelser som kunne gøre det let-tere at søge information om ombudsmandens opfattelse af forskellige forvaltningsretligeproblemer og spørgsmål.Bogen blev senere genoptrykt to gange og har været brugt i forskellige sammenhænge.Oprindeligt var målgruppen de borgere som ønskede at vide lidt mere om ombudsmandensarbejde uden at være henvist til at give sig i lag med de omfangsrige beretninger. Da bogenvar færdig og blev brugt, viste det sig at sagsbehandlere, kursister, elever på alle typer af sko-ler og læreranstalter også brugte bogen.Det er derfor en glæde at udgive denne nye samling af principielle sager fra 2000 til 2004.Bogen er stadig gratis og udleveres så længe lager haves.København, september 2006HANS GAMMELTOFT-HANSEN

Om ombudsmanden og hans arbejdeEn institution med vidtrækkendekonsekvenser”Forslaget om en … ombudsmand betegner ennydannelse i dansk ret. Selvom lovforslaget er retkort og overskueligt, må man gøre sig klart, atdets konsekvenser er vidtrækkende, ikke alene forde tjenestemænd og andre, der omfattes af forsla-get, men for den retlige ordning i samfundet i al-mindelighed.”(Fra justitsminister Helga Pe-dersens bemærkninger ved ombudsmands-lovens fremsættelse i februar 1953).Den danske grundlov optog i 1953 en be-stemmelse om at Folketinget skal vælge enombudsmand. Under indtryk af forvaltning-ens voksende indflydelse var hensigten atskabe øgede garantier for ”den rette vareta-gelse” af statens civile og militære forvalt-ning. Grundloven overlod det til Folketingetat fastsætte de nærmere regler om den nyeinstitutions virksomhed.Den danske ombudsmandsinstitution harrødder i mellemkrigstidens skandinaviskesamfundsstruktur hvor de økonomiske ogsamfundsmæssige sammenhænge var mereenkle. Forholdet mellem borger og stat blev ividt omfang reguleret ved Folketingets lov-givning. Den tunge lovgivningsprocedurekom under pres fra udviklingen og tempoet iet stadig mere kompliceret samfund, og Fol-ketinget måtte efterhånden overlade størredele af regelfastsættelsen til forvaltningen.Det har været afgørende for ombuds-mandens indflydelse at Folketinget fra star-ten lod embedet tilpasse sig udviklingen ogdermed forhindrede fastfrysning i tidligeretiders form for regulering af forholdet mel-lem stat og borger.Udviklingen i forholdet mellem borger ogforvaltning førte således også til den senestelovændring af indholdsmæssig betydning i1997; her fik borgerne mulighed for at klagetil ombudsmanden over kommunernes for-valtning på ganske samme vis som over sta-tens forvaltning.

kun få betingelser–de afgørelser der klagesover, skal være endelige, og klagen, der ikkemå være anonym, skal indgives til ombuds-manden inden 1 år.Ombudsmanden afgør selv om han vilforetage en egentlig undersøgelse i anled-ning af klagen, og hvad han i givet fald vilundersøge. Han er med andre ord ikke bun-det af klagerens egne ønsker om hvad om-budsmanden skal foretage sig. Udgangs-punktet er at ombudsmanden går videremed sagen medmindre klagen er grundløseller af uvæsentlig betydning.Herefter vurderer ombudsmanden klagenog udsigten til at kunne hjælpe klageren.Hvis denne udsigt ikke er til stede, og der iøvrigt ikke er tegn på at myndighederne harbehandlet sagen forkert og har truffet en for-kert afgørelse, kan ombudsmanden undladeden langvarige proces med at bede myndig-hederne om en udtalelse. Han skriver så di-rekte til klageren og forklarer hvorfor hanikke foretager sig mere i sagen.Hvis ombudsmanden beslutter sig for atgå ind i en sag, sender han klagen til myndig-heden og beder om lån af sagens akter og omen udtalelse. Klageren får mulighed for atkommentere myndighedens udtalelse, ogherefter er sagen klar til ombudsmandensvurdering.

Nogle sager fra de seneste fem beretningerI dette afsnit gengives nogle af de vigtigste sager der har været trykt i ombudsmandensberetning for årene 2000-2004.Sagerne er samlet og kommenteret efter de begreber som forvaltningsretten normalt benytter.A. Sagsbehandlingsspørgsmål mv.1. AfgørelsesbegrebetForvaltningslovens regler gælder som ho-vedregel kun i sager hvori der er eller vil bli-ve truffet afgørelse. Af forarbejderne til lovenses at der med dette udtryk sigtes til sager ihvilke der udfærdiges retsakter, dvs. udtalel-ser der går ud på at fastslå hvad der er ellerskal være ret i et foreliggende tilfælde. I HansGammeltoft-Hansen mfl., Forvaltningsret, 2.udgave (2002), s. 43, er afgørelsesbegrebetbeskrevet således: En forvaltningsafgørelsekan karakteriseres som en ”offentlig myn-digheds ensidige og for borgerne bindendetilkendegivelse om forhold af væsentlig be-tydning for de berørte medmindre andetfremgår eller forudsættes ved særlige lovbe-stemmelser; hertil føjer sig sådanne beslut-ninger som efter fast tradition og praksisanses for afgørelser”.beslutninger om at oprette en særafdeling forstærke indsatte og at overføre en gruppe afindsatte med tilknytning til en rockergruppedertil. Imidlertid udtalte ombudsmanden atstatsfængslet i afgørelserne til de indsatteikke – i strid med de faktiske forhold – burdehave givet udtryk for at beslutningen omoverførsel hvilede på en konkret og indivi-duel vurdering af de indsatte. Direktoratetburde have påtalt dette over for statsfæng-slet.Videre udtalte ombudsmanden at myn-dighedens beslutning om at undtage nogleakter fra indsigt havde hjemmel i forvalt-ningsloven. Akterne havde imidlertid ikkekun betydning for beslutningen om oprettel-sen af afdelingen, men også for de konkreteafgørelser om overførsel til særafdelingen.Både direktoratet og statsfængslet burdehave oplyst om at begrundelsen for direkto-ratets afgørelse var begrænset efter mulighe-derne herfor i forvaltningslovens § 24, jf. § 15,stk. 1, nr. 3.Ombudsmanden gjorde endvidere noglebemærkninger om det hjemmelsmæssigegrundlag for placeringen af de indsatte. (FOB2000, s. 158).

Efterregulering af boligstøtte. BegrundelseEn lejer klagede over myndighedernes efter-regulering af hans boligstøtte.Ombudsmanden kritiserede begrundel-serne for myndighedernes afgørelser idethenvisningerne til de retsregler afgørelsernevar truffet efter, ikke var tilstrækkelige. Forså vidt angik kommunens udtalelse om at af-gørelsen byggede på en standardskrivelsefra Kommunedata som opfyldte lovens kravom lovhenvisninger, bemærkede ombuds-manden at ansvaret for at en afgørelse er led-saget af en korrekt og fyldestgørende be-grundelse, udelukkende hviler på den myn-dighed der træffer afgørelsen. En myndig-hed som anvender afgørelsesmodeller ellerblanketter, eventuelt fra en ekstern leveran-dør som f.eks. Kommunedata, må derfor seefter at eventuelle fortrykte dele af en be-grundelse er korrekte, relevante og fyldest-gørende i forhold til den konkrete sag. Imodsat fald har myndigheden ansvaret forom nødvendigt at korrigere og supplere defortrykte dele af begrundelsen.Da kommunens afgørelse var baseret påen standardblanket fra Kommunedata, send-te ombudsmanden en anonymiseret kopi afudtalelsen til Kommunedata. (FOB 2001, s.386).

Svar på ansøgning om uddannelsesorlovmeddelt pr. e-mailEn ansat i EU-direktoratet ansøgte i et brevdirektoratet om uddannelsesorlov. EU-di-rektoratet afslog ansøgningen i en e-mail.Den ansatte bestred at have modtaget e-mai-len.Ombudsmanden udtalte at bestemmelser-ne og forarbejderne til orlovsloven talte imodat betragte direktoratets e-mail som en afgø-relse i forvaltningslovens forstand. E-mailenmåtte i stedet anses som en aftaleretlig dispo-sition.Efter ombudsmandens opfattelse kunnedet under de foreliggende omstændighederikke kritiseres at EU-direktoratet besvaredeansøgningen om uddannelsesorlov ved brugaf e-mail. Derimod burde EU-direktoratetenten have gemt en udskrift af sin e-mail el-ler gemt e-mailen i elektronisk form.Det var ombudsmandens generelle opfat-telse at god forvaltningsskik tilsiger at ansæt-telsesmyndigheden normalt giver den an-satte en begrundelse for et afslag på en an-søgning om uddannelsesorlov. Ombuds-manden havde ikke bemærkninger til detEU-direktoratet havde anført som begrun-delse for afslaget på uddannelsesorlov, nem-lig at uddannelsesugerne var opbrugt. (FOB2001, s. 290).

Repatriering af konstabel. Kompetence.Afgørelsesbegrebet. Partshøring. SkriftlighedEn konstabel klagede over at han var blevetsendt hjem (repatrieret) fra tjeneste i udlan-det.Ombudsmanden udtalte at han var enigmed Forsvarskommandoen og Forsvarsmi-nisteriet i at det var kritisabelt at procedure-forskrifterne for repatriering ikke var fulgt isagen. Beslutningen om repatriering var truf-fet af en person som ikke havde kompetencetil det, og afgørelsen burde have været drøf-tet med vagthavende stabslæge i Danmarkinden den blev ført ud i livet. Der var imid-lertid ikke grundlag for at mene at disse fejlhavde haft betydning for sagens udfald.Beslutningen om repatriering var begrun-det i individuelle og til dels bebrejdelsesvær-dige forhold hos konstablen, og repatri-eringen havde negativ indflydelse på hansfremtidige muligheder for ansættelse i for-svaret. Under disse omstændigheder måttebeslutningen anses for en afgørelse i forvalt-ningslovens forstand, og der burde have væ-ret foretaget partshøring efter forvaltnings-lovens § 19, og selv om repatrieringen ikkevar en disciplinær foranstaltning, burde reg-len om den udvidede ulovbestemte partshø-ringspligt i hvert fald efter god forvaltnings-skik have fundet anvendelse i sagen.Det havde endvidere været rigtigst om af-gørelsen var blevet meddelt skriftligt ellermeget hurtigt var blevet bekræftet skriftligtover for konstablen. (FOB 2003, s. 130).

Varsel til gymnasieelev i forbindelse medforsømmelserEn rektor på et gymnasium bortviste en elevi to dage. Elevens far klagede til Undervis-ningsministeriet hvor han fik medhold i atbortvisningen manglede hjemmel.Faren klagede på ny til ministeriet overrektors adfærd i sagen. Rektor havde i førsteomgang undladt at opfylde sønnens ønskeom at få faren med som bisidder på rektorskontor da sønnen skulle modtage og kvitterefor et varsel i forbindelse med sine forsøm-melser. Faren fik ikke medhold af ministerieti dette spørgsmål og klagede herefter til om-budsmanden over ministeriets afgørelse.Efter ombudsmandens opfattelse var derikke tvivl om at varslet til eleven på rektorskontor i forbindelse med forsømmelsernevar (en del af) en afgørelsessag i forvaltnings-lovens forstand.Ombudsmanden udtalte i relation tilspørgsmålet om bisidder at grundsætningenom retten til repræsentation på ulovbestemtgrundlag må antages at gælde i videre om-fang end bestemmelsen i forvaltningslovens§ 8. Hvis der ikke er tale om en afgørelsessageller spørgsmålet herom er tvivlsomt, skal enpersons ret til repræsentation og bistand vur-deres på grundlag af de principper og grund-sætninger som gælder på ulovbestemtgrundlag.Sagen rejste endvidere et principieltspørgsmål om den ”tidsmæssige udstræk-ning” af en afgørelsessag. Ombudsmandenudtalte herom at den omstændighed at enmyndighed har truffet afgørelse i en sag,

Nabo ikke klageberettiget i byggesag.PartsstatusÅrhus Statsamt afviste en klage fra en nabotil et byggeri med henvisning til at den på-gældende ikke var klageberettiget: udsigtenfra naboens ejendom ville ikke blive generetaf det pågældende byggeri, og naboen havdederfor ikke en individuel, væsentlig interessei spørgsmålet om hvorvidt byggelovens reg-ler om bebyggelsesprocent, højde og afstandvar overholdt.Ombudsmanden udtalte at naboens inte-resse i at undgå skade på sin ejendom somfølge af byggeriet var omfattet af byggelo-vens § 12 om iværksættelse af foranstaltning-er til sikring af omliggende grunde mv. Af-gørelser efter § 12 kan ikke påklages til stats-amtet. Ombudsmanden kunne derfor ikkekritisere statsamtets afgørelse, men mentedet var beklageligt at statsamtet havde lagtvægt på skelafstanden da dette forhold varuden betydning for spørgsmålet om klagebe-rettigelse.Det havde været hensynsfuldt om stats-amtet i sin begrundelse udtrykkeligt havdeforklaret hvorfor risikoen for skader på kla-gerens ejendom ikke kunne tillægges bety-ning. (FOB 2000, s. 132).

Nægtelse af adgang til personligt fremmødepå ambassadeEn dansk ambassade i udlandet traf beslut-ning om at nægte en dansk statsborger dermodtog hjælp fra ambassaden i forbindelsemed en sag, adgang til personligt fremmødepå ambassaden. Beslutningen blev truffet påbaggrund af udsagn fra andre personer påambassaden som den pågældende skullehave tilbudt at skaffe opholdstilladelse iDanmark mod betaling. Det fremgik endvi-dere af sagen at den pågældende ved en se-nere lejlighed, ligeledes mod betaling, skullehave tilbudt en anden at skaffe et visum tilDanmark.Ombudsmanden vurderede at beslutningenom at nægte den pågældende adgang til am-bassaden måtte anses for en afgørelse i forvalt-ningslovens og offentlighedslovens forstand,og kritiserede at ambassaden ikke havdeoverholdt notatpligten i offentlighedslovens §6, stk. 1, og ikke havde overvejet partshørings-pligten i forvaltningslovens § 19. (FOB 2004,s. 498).2. PartsbegrebetHovedparten af forvaltningslovens reglergælder kun for parter. Partsbegrebet er ikkedefineret i loven, men det fremgår klart afforarbejderne at der bygges på forvaltnings-rettens almindelige partsbegreb hvorefter14

Klage over afgørelse om aktindsigt i børnsbistandssager. Egenacces. Oplysningsprin-cippetEn far klagede til ombudsmanden over at enkommune ikke havde opfyldt hans ønske omaktindsigt i hans børns bistandssager. Farenhavde ikke del i forældremyndigheden overbørnene.Ombudsmanden udtalte at ønsket om akt-indsigt skulle behandles efter offentligheds-loven. Faren havde derfor kun ret til akt-indsigt i kommunens bistandssager vedrø-rende børnene i det omfang sagerne inde-holdt oplysninger om hans personligeforhold.Ombudsmanden kritiserede at det socialenævn og Den Sociale Ankestyrelse – på trodsaf farens benægtelse – uden nærmere under-søgelser lagde kommunens oplysning om athan løbende havde fået tilsendt samtlige op-lysninger vedrørende sine personlige for-hold, til grund.Ombudsmanden henstillede til Ankesty-relsen at genoptage sagen. (FOB 2002, s. 358).

Interesseorganisations partsstatus istraffesag. BegrundelseOmbudsmanden kunne ikke kritisere at enpolitimester og en statsadvokat ikke mente aten interesseorganisation havde partsstatus ien straffesag. Ombudsmanden mente hellerikke at interesseorganisationens forsinkedeindgivelse af klage var undskyldelig, eller atpolitimesteren burde have betragtet et tidli-gere brev fra organisationen som en klage.Ombudsmanden udtalte at det havde væ-ret naturligt og mest korrekt at politimeste-ren selv havde taget stilling til spørgsmåletom partshøring i stedet for at sende det vide-re til statsadvokaten. Ombudsmanden mentedesuden at politimesteren – i konsekvens afpolitimesterens afgørelse om at afslå aktind-sigt efter forvaltningsloven – udtrykkeligtburde have tilkendegivet at begæringen varblevet behandlet som en anmodning om akt-indsigt efter offentlighedsloven, bl.a. ved athenvise til lovens relevante bestemmelser.(FOB 2002, s. 170).

Ombudsmanden udtalte at ministerial-bogsføreren da han ændrede datterens efter-navn (datteren var 6 år gammel), ikke havdehaft tilstrækkelige oplysninger om hendesholdning til den forestående navneændring –enten i form af oplysninger fra moren ellerfra datteren selv. Dette mente ombudsman-den var beklageligt.Ombudsmanden var derfor ikke enig medKirkeministeriet i at navneændringen varblevet gennemført i overensstemmelse mednavnelovens § 14, stk. 2. Ombudsmandenmente heller ikke at Kirkeministeriet da mi-nisteriet behandlede farens klage, havde haftdækkende oplysninger om datterens hold-ning til den forestående navneændring. Det-te mente ombudsmanden også var bekla-geligt.Ombudsmanden henstillede til Kirkemi-nisteriet at overveje det nærmere behov foren vejledning til brug for ministerialbogsfø-rernes administration af bestemmelsen i nav-nelovens § 14, stk. 2. Ombudsmanden badKirkeministeriet om orientering om resulta-tet af ministeriets overvejelser. (FOB 2003,s. 264).

På grund af den omfattende og intensestøjpåvirkning var det ombudsmandens op-fattelse at naboens interesse i sagen var til-strækkelig væsentlig og individuel til at anseham for part i forvaltningslovens forstand.At afstanden mellem skydebanen og nabo-ens bolig var ca. 500 meter, kunne ikke føretil et andet resultat. (FOB 2004, s. 274).3. KompetenceDe offentlige opgaver er fordelt på et stortantal forskellige offentlige forvaltningsmyn-digheder og stillinger. Fordelingen sker somoftest efter saglige kriterier, efter stedlige kri-terier eller efter en kombination af saglige ogstedlige kriterier. Fordelingen sker i almin-delighed ved lov eller bekendtgørelse. I envis udstrækning kan en myndighed overdra-ge kompetencen til en anden myndighed el-ler til en privat. En sådan delegation er i vissesituationer tilstrækkeligt hjemlet i en almin-delig ulovbestemt grundsætning, mens der iandre tilfælde kræves hjemmel i lov hertil.Træffer en myndighed afgørelse i en sagder er henlagt til en anden myndighed, fore-ligger der inkompetence.

Langvarig anbringelse i enrum på grund afflugtrisikoI forbindelse med inspektion af Statsfængsleti Nyborg den 25. og 26. april 2001 klagede enindsat over at Direktoratet for Kriminalfor-sorgen opretholdt statsfængslets afgørelseom at han skulle afsone i enrum, og overstatsfængslets ugentlige afgørelser om at op-retholde enrumsanbringelsen. Afgørelsernevar begrundet i flugtrisiko. Den indsatte hav-de på baggrund af flere tidligere undvigelserfra andre fængsler været anbragt i enrum ilange perioder siden 1996. Den indsatte kla-gede også over at direktoratet som særligtvilkår for afviklingen af enrumsanbringelsenhavde tilbagekaldt hans tilladelse til begræn-set fællesskab med andre indsatte under hen-visning til sikkerhedsmæssige hensyn. Denindsatte havde af statsfængslet fået dispensa-tion til at have en pc i cellen og tilladelse til atdeltage i redaktionsarbejdet på de indsattesblad.Den indsatte gjorde gældende at det ikkevar direktoratet, men statsfængslet der hav-de kompetence til at træffe afgørelser omhans anbringelse i enrum. Herudover gjordehan gældende at sagen var mangelfuldt op-lyst idet statsfængslet savnede fornødentkendskab til ham.Ombudsmanden udtalte at kompetencentil at træffe afgørelser om enrumsanbringelsevar delegeret fra Justitsministeriet, Direkto-ratet for Kriminalforsorgen, til de enkelte in-stitutioner, og at ministeren som den øverstansvarlige såvel konkret som generelt kunnetilbagekalde sin delegation. Ombudsmandenhavde derfor ikke nogen bemærkninger til atdirektoratet havde taget kompetencen til attræffe afgørelse om lempelser i den indsattesafsoningsmæssige forhold tilbage.For så vidt angik afgørelserne om hen-holdsvis etablering og løbende opretholdelseaf enrumsanbringelsen, udtalte ombuds-manden at afgørelserne hvilede på konkretevurderinger og afvejninger af risikoen forundvigelse. I sådanne sager kan ombuds-manden kun udtale kritik når der foreliggersærlige omstændigheder, herunder mangler

ved sagens oplysning. Ombudsmanden hav-de ikke ved sin undersøgelse fundet sådannesærlige omstændigheder. Tilsvarende gjaldtfor så vidt angik fastsættelsen af vilkårene forenrumsanbringelsen.Om proceduren i forbindelse med deugentlige afgørelser om at opretholde en-rumsanbringelsen udtalte ombudsmandenat han mente det var kritisabelt at statsfængs-let ikke havde overholdt notatpligten idetstatsfængslets ugentlige notater ikke inde-holdt nogen konkrete oplysninger om hvilkeovervejelser statsfængslet havde gjort sig.Der fandtes ikke noget skriftligt om de sam-taler der havde været ført mellem personaletog den indsatte. Ombudsmanden menteendvidere det var kritisabelt at direktoratetførst på hans foranledning påtalte den mang-lende overholdelse af notatpligten over forstatsfængslet, og meddelte direktoratet athan gik ud fra at direktoratet fortsat ville føl-ge den indsattes situation, herunder til sta-dighed overveje mulighederne for lempelseraf vilkårene for hans strafudståelse. (FOB2001, s. 155).

Efter ombudsmandens opfattelse skulleanmodningen om aktindsigt vurderes efterforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, og ikke,som rådet havde gjort, efter forvaltningslo-vens § 12, stk. 1, nr. 2, om interne arbejdsdo-kumenter. Hvis et dokument udelukkendehar været udvekslet mellem sekretariats-myndigheden (regionen) og hovedmyndig-heden (arbejdsmarkedsrådet) for så vidtangår sekretariatsarbejdet, vil dokumentetkunne undtages fra aktindsigt i medfør afforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Da ar-bejdsformidlingen – og ikke kun arbejdsfor-midlingen som sekretariat for arbejds-markedsrådet – (fejlagtigt) traf afgørelse omaktindsigt, og da afslaget senere blev påkla-get og behandlet af Arbejdsmarkedsstyrel-sen, blev dokumentet videregivet ud overden udveksling der fandt sted i forbindelsemed sekretariatsfunktionen. Dermed kunnedokumentet efter ombudsmandens opfattel-se ikke undtages fra aktindsigt efter § 14, stk.1, nr. 2.En medarbejder deltog i behandlingen afaktindsigtssagen, først som fuldmægtig i ar-bejdsformidlingen og senere som sekretari-atschef i forbindelse med arbejdsmarkeds-rådets behandling af sagen. Ombudsmandenmente at den pågældende medarbejder varinhabil i forbindelse med arbejdsmarkedsrå-dets behandling af sagen.Ombudsmanden henstillede til arbejds-markedsrådet at træffe en ny afgørelse omaktindsigt og bad rådet om at inddragespørgsmålet om medarbejderens inhabilitet isin nye behandling af sagen. (FOB 2003,s. 85).

fet af en person som ikke havde kompetencetil det, og afgørelsen burde have været drøf-tet med vagthavende stabslæge i Danmarkinden den blev ført ud i livet. Der var imid-lertid ikke grundlag for at mene at disse fejlhavde haft betydning for sagens udfald.Beslutningen om repatriering var begrun-det i individuelle og til dels bebrejdelsesvær-dige forhold hos konstablen, og repa-trieringen havde negativ indflydelse på hansfremtidige muligheder for ansættelse i for-svaret. Under disse omstændigheder måttebeslutningen anses for en afgørelse i forvalt-ningslovens forstand, og der burde have væ-ret foretaget partshøring efter forvaltnings-lovens § 19, og selv om repatrieringen ikkevar en disciplinær foranstaltning, burde reg-len om den udvidede ulovbestemte partshø-ringspligt i hvert fald efter god forvaltnings-skik have fundet anvendelse i sagen.Det havde endvidere været rigtigst om af-gørelsen var blevet meddelt skriftligt ellermeget hurtigt var blevet bekræftet skriftligtover for konstablen. (FOB 2003, s. 130).

Utilstrækkelig hjemmel til afskæring afulovbestemt rekurs ved delegationTrafikministeriet udstedte en bekendtgørelsehvori ministeriets kompetence efter forskelli-ge love blev delegeret til en styrelse. Samti-dig blev det i bekendtgørelsen fastsat atforskellige afgørelser truffet af styrelsen ihenhold til to andre love ikke kunne indbrin-ges for ministeriets departement.Ombudsmanden rejste over for ministeri-et af egen drift spørgsmålet om hjemlen til atafskære klageadgangen til ministeriets de-partement efter de to love.For så vidt angik afskæringen af klagead-gangen efter lov om den lokale og regionalekollektive personbefordring uden for hoved-stadsområdet, erkendte ministeriet i sit hø-ringssvar at der ikke var hjemmel hertil.Ombudsmanden mente det var beklageligtat denne del af bekendtgørelsen havde sav-net hjemmel, og henstillede at ministerietsnarest tilbagekaldte denne del af bekendt-gørelsen.

For så vidt angik spørgsmålet om hjemlenefter den anden lov (lov om jernbanevirk-somhed), udtalte ombudsmanden at ved lov-bestemt såvel som ulovbestemt delegation afkompetence fra et departement til en styrelseopstår der en ulovbestemt rekursadgang.Ved delegation fra Trafikministeriets depar-tement til en styrelse vil klagevejen herefter(for så vidt angår sager som kan indbringesfor f.eks. Jernbaneklagenævnet) være følgen-de: styrelsen – departementet – Jernbanekla-genævnet. I loven om jernbanevirksomhedmv. var der i § 24 indføjet en bestemmelsehvorefter afgørelser som kan påklages tilJernbaneklagenævnet, ikke kan påklages tilanden administrativ myndighed. Det fore-kom imidlertid ganske usikkert om dennebestemmelse både refererer til de tilfældehvor kompetencen efter loven tilkommer enstyrelse, og til de tilfælde hvor kompetencenefter loven tilkommer departementet og der-næst delegeres til en styrelse.Efter ombudsmandens opfattelse bør dervære klare holdepunkter i loven for at ogsåden sidstnævnte situation er omfattet, før detkan accepteres at der er hjemmel til afskæ-ring af en ulovbestemt rekursadgang. Lovgi-ver kan ikke forudse hvilke af sine kompe-tencer en minister (i forhold til lovens vedta-gelse) efterfølgende vælger at delegere. Detkan derfor ikke uden klar lovhjemmel accep-teres at en minister afskærer den ulovbe-stemte klageadgang til ministeriets depar-tement. Hertil kommer at rekursadgangennetop er en meget væsentlig retlig begrun-delse for den relativt lette og frie adgang tilekstern delegation. Ombudsmanden henstil-lede derfor til Trafikministeriet – hvis mini-steriet ønsker at opretholde klageafskæ-ringen efter lov om jernbanevirksomhed mv.– at søge lovhjemlen hertil klargjort. (FOB2004, s. 468).4. InhabilitetForvaltningsloven indeholder i kapitel 2 be-stemmelser om i hvilke tilfælde personer iden offentlige forvaltning må afstå fra atmedvirke ved behandlingen af en sag fordi

der foreligger en interessekonflikt som væk-ker tvivl om vedkommendes upartiskhed.Ved siden af lovens regler gælder ulovbe-stemte regler om inhabilitet, bl.a. om hvor-vidt en myndighed må anses for inhabil, oghvilke følger det må få hvis der foreligger ensådan inhabilitet. Reglerne er i deres indholdnært beslægtet med forvaltningslovens reg-ler om personlig inhabilitet.§ 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 2, i forvaltnings-loven indeholder følgende bestemmelser:”§3.Den, der virker inden for den offentligeforvaltning, er inhabil i forhold til en bestemtsag, hvis1) vedkommende selv har en særlig person-lig eller økonomisk interesse i sagens ud-fald eller er eller tidligere i samme sag harværet repræsentant for nogen, der har ensådan interesse,2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede el-ler besvogrede i op- eller nedstigende linieeller i sidelinien så nær som søskendebarneller andre nærstående har en særlig per-sonlig eller økonomisk interesse i sagensudfald eller er repræsentant for nogen, derhar en sådan interesse,3) vedkommende deltager i ledelsen af elleri øvrigt har en nær tilknytning til et sel-skab, en forening eller en anden privat ju-ridisk person, der har en særlig interesse isagens udfald,4) sagen vedrører klage over eller udøvelseaf kontrol- eller tilsynsvirksomhed overfor en anden offentlig myndighed, og ved-kommende tidligere hos denne myndig-hed har medvirket ved den afgørelse ellerved gennemførelsen af de foranstaltnin-ger, sagen angår, eller5) der i øvrigt foreligger omstændigheder,som er egnede til at vække tvivl om ved-kommendes upartiskhed.§ 4.Bestemmelserne i § 3 gælder ikke, hvisdet ville være umuligt eller forbundet medvæsentlige vanskeligheder eller betænkelig-hed at lade en anden træde i den pågælden-des sted under sagens behandling.Stk. 2.For medlemmer af en kollegial for-valtningsmyndighed gælder bestemmelser-19

Videregivelse af fortrolige oplysninger til etvoldsoffers tandlæge. Habilitet. BegrundelseEn kvinde bad i 1997 Nævnet vedrørende er-statning til ofre for forbrydelser om at genop-tage hendes sag på grund af omfattendetandproblemer som hun mente var følger afet overfald hun var udsat for i 1980. Nævnetskonsulent i tandbehandlingsspørgsmål af-gav i den forbindelse en udtalelse som næv-net sendte til kvindens egen tandlægesammen med en kopi af nævnets afgørelse isagen.Kvinden rettede efterfølgende henvendel-se til ombudsmanden og klagede over atnævnet havde videregivet sin afgørelse ogtandlægekonsulentens udtalelse til hendesegen tandlæge. Hun rejste også tvivl omtandlægekonsulentens habilitet da hun varbekendt med at vedkommende var ansat afhendes tandlæge og arbejdede i dennes kli-nik.Ombudsmanden udtalte at det forhold atder verserer en sag ved erstatningsnævnet, isig selv er en fortrolig oplysning. En ansøgergiver ikke stiltiende samtykke til videregi-velse blot ved at gøre den behandlende tand-læge opmærksom på at omkostningerne vilblive søgt dækket af nævnet. Nævnet burdederfor ikke have videregivet oplysningernetil kvindens tandlæge.Ombudsmanden henstillede at erstat-ningsnævnet fremover ændrede sin praksissåledes at det i de konkrete tilfælde overveje-20

Tilladelse til tilbygning på sommerhus.InhabilitetEn nabo klagede over at en kommune havdegivet tilladelse til at lave en tilbygning til etsommerhus. Sagen havde været behandlet ikommunens udvalg for teknik og miljø, og etaf udvalgets medlemmer, der var fætter tilejeren af sommerhuset, havde deltaget i be-handlingen af sagen. Medlemmet havde des-uden lejlighedsvis brugt sommerhuset iforbindelse med helligdage mv.Statsamtet mente at udvalgsmedlemmetvar inhabil og derfor ikke burde have delta-get i sagens behandling. Statsamtet mentedog ikke at afgørelsen var ugyldig.Ombudsmanden udtalte at han var enigmed statsamtet i at udvalgsmedlemmet varinhabil. Ombudsmanden udtalte imidlertidat statsamtet inden det traf afgørelse, burdehave søgt at fremskaffe nærmere oplysning-er om udvalgsmedlemmets rolle under drøf-telserne i udvalget.Selv om medlemmets stemme ikke havdeværet udslaggivende og han ikke var for-mand for udvalget, kunne det ikke udeluk-kes at han havde haft en afgørende ind-flydelse på beslutningen. Sommerhusejerenhavde haft mulighed for at få kendskab til atfætteren medvirkede ved sagens behandling,og det kunne derfor ikke tillægges afgørendebetydning at der var tale om en for ejeren be-gunstigende forvaltningsakt. Inhabilitetenmåtte føre til at afgørelsen var ugyldig, ogdet havde været rigtigst om statsamtet havde

Afskedigelse af lektor på grund af besparelser.Udvælgelse. HabilitetDanmarks Farmaceutiske Højskole (DFH) af-skedigede fire lektorer. Afskedigelserne, dervar begrundet i behov for besparelser, sketeuden faglig bedømmelse af de fire lektorer.DFH mente ikke at en faglig bedømmelse varnødvendig, da man havde besluttet at stand-se forskningen inden for fysik, og de fire lek-torer havde fysik som fagområde.En af lektorerne klagede først til Under-visningsministeriet og siden til ombudsman-den over afskedigelsen. Han henviste til atder burde have været foretaget en faglig be-dømmelse for at kunne udvælge de fire lek-torer der skulle afskediges, idet der i alt varsyv lektorer inden for fagområdet fysik/fy-sisk kemi. Han mente desuden at prorektor,der havde været med til at træffe afgørelsenom afskedigelse, var inhabil fordi hun tilhør-te gruppen af de syv lektorer.Undervisningsministeriet mente ikke atder var grundlag for at tilsidesætte afskedi-gelsesbeslutningen.Ombudsmanden udtalte at en fyldestgø-rende undersøgelse af hvem man bedst kanundvære i en afskedigelsessituation, må in-debære en vurdering af om de personer derumiddelbart er i søgelyset, inden for deresansættelsesområde kan gøre god fyldest på(fag)områder som bevares, og måske lige-frem er mere kvalificerede end andre af deansatte på disse fagområder. En sådan vur-dering kan bevirke at søgelyset skal rettesmod flere personer inden for ansættelsesom-rådet.Ombudsmanden mente på den baggrundat DFH efter udvælgelsen af fysikområdetsom genstand for besparelserne burde haveforetaget en mere omfattende og faglig vur-dering af hvem man bedst kunne undværeset i forhold til dette område.

Da afgrænsningen af hvem der tilhørte”fysikgruppen”, ikke kunne foretages på ob-jektivt grundlag, var det ombudsmandensopfattelse at de medarbejdere hvis forskningog undervisning lå inden for fysik og fysiskkemi, kunne risikere at blive berørt af en be-slutning om stillingsnedlæggelse inden for”fysikområdet”.Ombudsmanden mente bl.a. på den bag-grund at prorektor var inhabil i forhold til sa-gen om nedlæggelsen af stillingerne fra dettidspunkt hvor fysikområdet kom i søgelysetfor drøftelserne. Hun burde derfor ikke havedeltaget i behandlingen af sagen hverken ikonsistorium, i budget- og forretningsudval-get eller som en del af ledelsen på DFH.Ombudsmanden henstillede til Undervis-ningsministeriet at genoptage sagen og med-dele lektoren en ny afgørelse. (FOB 2001, s.322).

Manglende afklaring eller afværgelseaf mulig inhabilitetMiljøministeren havde ved sin tiltræden somminister orlov fra en stilling som viceskolein-spektør ved en folkeskole. Han optjente pen-sionsanciennitet under sin orlov. Gennempresseomtale blev ombudsmanden opmærk-som på at den skole ministeren havde orlovfra, havde planer om etablering af en økoba-se, og at ministeren havde medvirket ved enbeslutning om tildeling af midler fra en na-turpulje til skolens projekt. Herudover havdemiljøministeren medvirket ved beslutningenom Miljøministeriets erhvervelse af en ejen-dom til skovrejsning og efterfølgende udlej-ning af bygningen på ejendommen til bl.a.den kommune som skolen hørte under, tilbrug for etableringen af økobasen. Beslutnin-gen var truffet mod embedsmændenes ind-stilling om efterfølgende at frasælge byg-ningen på ejendommen således at midlerneherfra kunne anvendes til andre skovrejs-ningsprojekter. Herudover var beslutningenom erhvervelse angiveligt ikke i overens-stemmelse med normal praksis om lokalmedfinansiering.

heden (arbejdsmarkedsrådet) for så vidtangår sekretariatsarbejdet, vil dokumentetkunne undtages fra aktindsigt i medfør afforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Da ar-bejdsformidlingen – og ikke kun arbejdsfor-midlingen som sekretariat for arbejds-markedsrådet – (fejlagtigt) traf afgørelse omaktindsigt, og da afslaget senere blev påkla-get og behandlet af Arbejdsmarkedsstyrel-sen, blev dokumentet videregivet ud overden udveksling der fandt sted i forbindelsemed sekretariatsfunktionen. Dermed kunnedokumentet efter ombudsmandens opfattel-se ikke undtages fra aktindsigt efter § 14, stk.1, nr. 2.En medarbejder deltog i behandlingen afaktindsigtssagen, først som fuldmægtig i ar-bejdsformidlingen og senere som sekretari-atschef i forbindelse med arbejdsmarkeds-rådets behandling af sagen. Ombudsmandenmente at den pågældende medarbejder varinhabil i forbindelse med arbejdsmarkedsrå-dets behandling af sagen.Ombudsmanden henstillede til arbejds-markedsrådet at træffe en ny afgørelse omaktindsigt og bad rådet om at inddragespørgsmålet om medarbejderens inhabilitet isin nye behandling af sagen. (FOB 2003,s. 85).

lønramme 34 gjorde kirkeministeren mini-steriet opmærksom på at hendes egen ægte-fælle, som var sognepræst, ikke var blevetrykket op i lønramme 34 selv om han varfyldt 67 år og havde været på slutløn siden1989. Efterfølgende konstaterede ministerietat 5 andre sognepræster var i en tilsvarendesituation. Kirkeministeren erklærede sig in-habil i forbindelse med behandlingen af sinægtefælles sag, og Kirkeministeriet beslutte-de at rykke ministerens ægtefælle og de 5 øv-rige præster op i lønramme 34 med virkningfra det tidspunkt hvor de hver især var fyldt60 år.Ombudsmanden tog sagen op til behand-ling af egen drift.Ombudsmanden udtalte at der for enumiddelbar betragtning ikke kunne herskefuld tillid til at de ansatte i et ministeriumfuldstændigt uhildede ville kunne behandleen sag hvis udfald var af væsentlig økono-misk betydning for en person der stod deresøverste chef så nær som en ægtefælle. Kirke-ministeriet var derfor som myndighed inha-bil i spørgsmålet om oprykning af mini-sterens ægtefælle til lønramme 34 og burdehave foranlediget at sagen blev overladt til etandet ministerium. At dette ikke skete, varefter ombudsmandens opfattelse en fejl, ogombudsmanden anså af denne grund Kirke-ministeriets behandling af sagen for beklage-lig. Ombudsmanden mente dog ikke at dervar grundlag for at henstille til Kirkeministe-riet at genoptage sagen. (FOB 2004, s. 226).5. VejledningspligtEfter forvaltningslovens § 7 skal en forvalt-ningsmyndighed i fornødent omfang ydevejledning og bistand til personer der retterhenvendelse om spørgsmål inden for myn-dighedens sagsområde. God forvaltnings-skik tilsiger at myndighederne giver vej-ledning i visse yderligere tilfælde. Vejled-ningspligten skal udføres loyalt.§ 7, stk. 2, i forvaltningsloven har følgendeindhold:”Stk. 2.Modtager en forvaltningsmyndigheden skriftlig henvendelse, som ikke vedrører

Afslag på anerkendelse af arbejdsskadesagEn politimand var udsat for to hændelsersom blev anmeldt som arbejdsskader. Omhændelse nr. 1 var der uenighed om hvorvidtpolitimanden under forløbet havde pådragetsig et slag på halsen. Den Sociale Ankestyrel-se mente ikke det var bevist at politimandenhavde fået et slag på halsen, og styrelsen af-viste herefter at der var årsagssammenhængmellem hændelsen og lidelsen i form af sty-ringsbesvær af højre hånd og arm, svimmel-hed, manglende koncentrationsevne, dårligkorttidshukommelse og ”tyndhudethed”.Den Sociale Ankestyrelse anså heller ikkehændelse nr. 2 for omfattet af arbejdsskade-forsikringsloven. Den Sociale Ankestyrelsebegrundede denne afgørelse med at anmel-delsen var sket efter udløbet af lovens frist pået år, og at der ikke var nogen særlig grundtil at dispensere fra fristen.Ombudsmanden udtalte at Den SocialeAnkestyrelse burde have søgt hændelsesfor-løbene belyst på en mere sikker måde endsket.Ombudsmanden kritiserede endvidereDen Sociale Ankestyrelse for manglendepartshøring forud for afgørelsen.Ombudsmanden henstillede til Den Socia-le Ankestyrelse at genoptage sagens behand-ling.Den Sociale Ankestyrelse meddelte efter-følgende at styrelsen havde genoptaget sa-gen. (FOB 2000, s. 310).

Arbejdsløshedskasses tilbagebetalingaf refusion. Fortolkning af arbejdsløsheds-forsikringslovens § 86, stk. 4Et forbund blev i april 1999 opmærksom påat dagpengeretten for et af dets medlemmerophørte i november 1997. Arbejdsløsheds-kassen stoppede herefter udbetalingen afdagpenge til medlemmet og meddelte hendeat hun heller ikke havde ret til at gå på efter-løn.Forbundet påtog sig i øvrigt ansvaret forde med urette udbetalte dagpenge.Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikrin-gen og Arbejdsmarkedets Ankenævn be-stemte herefter at medlemmet skulle stillessom om hun havde søgt efterløn før retten tildagpenge ophørte. Efterlønnen skulle førstudbetales fra den dato hvor udbetalingen afdagpenge stoppede. Myndighederne be-stemte samtidig at forbundet i medfør af ar-bejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4,skulle tilbagebetale et refusionsbeløb svaren-de til de med urette udbetalte dagpenge.Ombudsmanden mente at bestemmelsen iarbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4,var af erstatningsretlig karakter og derformåtte fortolkes i overensstemmelse med dealmindelige erstatningsretlige reglers krav.Statens tab udgjorde kun differencen mellemde med urette udbetalte dagpenge og den ef-terløn som medlemmet i stedet skulle havehaft fra november 1997 hvor dagpengerettenophørte. Ombudsmanden mente derfor atdet kun var denne difference der ikke var re-fusion for. (FOB 2002, s. 70).

Aktindsigt, vejledning og offentligtansattes ytringsfrihedSom svar på en forælders anmodning omaktindsigt i en kritisk rapport om forholdenei en daginstitution udleverede en kommunekun dele af rapportens konklusion til den på-gældende.Ombudsmanden mente det var yderst kri-tisabelt at kommunen ikke udleverede helerapporten. Da resten af rapportens konklusi-on var stærkt kritisk over for forholdene i in-stitutionen, kunne den delvise aktindsigt ikonklusionen komme til at fremstå som omkommunen ønskede at skjule noget. Den af-skrift som kommunen udleverede, fremstodurigtigt som den fulde konklusion idet af-skriften ikke på nogen måde angav at der varsprunget flere afsnit over.På et møde med forældrene nævnte for-valtningen at eventuelle grundløse anklagerkunne give anledning til at medarbejdernekunne overveje en injuriesag.Ombudsmanden bemærkede at det efteromstændighederne i særlige tilfælde kanvære relevant for en myndighed at vejledeom mulige strafferetlige konsekvenser i ensag, men at det i sådanne tilfælde er yderstvigtigt at vejledningen ikke kommer til atfremstå som en utilbørlig trussel således atrelevante klager og synspunkter fra de impli-cerede borgere holdes tilbage uden grund.Vejledningen må derfor holdes i streng juri-disk sprogbrug og være så detaljeret og fyl-destgørende at den er dækkende.24

blev adopteret af den tidligere ægtefællesnye mand. Ved adoptionen bortfaldt klage-rens ret til samvær.På adoptionssagen lå en erklæring derfremstod som underskrevet af klageren. Hanerklærede at være indforstået med adoptio-nen af datteren og i øvrigt at være bekendtmed de regler som fremgik af en vedlagtdansksproget vejledning. Erklæringen varindhentet af moren og hendes nye mand.Advokaten gjorde over for statsamtet ogCivilretsdirektoratet gældende at hans klientikke havde underskrevet erklæringen og ihvert fald ikke havde været klar over at detvar en adoption han havde erklæret sig ind-forstået med. Politiet havde efter sin under-søgelse ikke fundet grundlag for at rejsesigtelse for nogen form for falskneri i den for-bindelse.Statsamtet havde i forbindelse med be-handlingen af adoptionssagen ikke været op-mærksom på at man samtidig behandlede enansøgning fra den pågældende udlændingom udvidelse af samværet med datteren.Statsamtet og Civilretsdirektoratet menteikke der var grundlag for at annullere adop-tionsbevillingen.Ombudsmanden mente ikke der vargrundlag for at kritisere myndighedens afgø-relse. Ombudsmanden udtalte at sagens for-løb gav anledning til at overveje om detvejledningsmateriale der var blevet udleve-ret, og som anvendes generelt i denne type afsager, er tilstrækkeligt til at opfylde vejled-ningspligten. Efter ombudsmandens meningkunne det dog ikke lægges til grund at vej-ledningspligten var blevet tilsidesat.Ombudsmanden bemærkede at Civilrets-direktoratet i forbindelse med udarbejdelsenaf en ny bekendtgørelse vedrørende statsam-ternes behandling af ansøgninger om adopti-on samt udstedelse af adoptionsbevillingbl.a. overvejede at stille krav om at erklærin-gen efter adoptionslovens § 13 fremover ialle tilfælde indhentes af statsamtet. Civil-retsdirektoratet havde endvidere oplyst atman var enig med statsamtet i at der kunnevære anledning til at overveje at præcisereindholdet af den skriftlige vejledning, og at

Vejledning i forbindelse med eksport af affaldEn virksomhed overvejede at eksportere etaffaldsprodukt der var omfattet af EU’s for-ordning om overførsel af affald. Virksomhe-den bad Miljøstyrelsen om vejledning iforbindelse med udfyldelse af et anmeldel-sesskema til modtagerlandet. Miljøstyrelsenoplyste bl.a. at danske grænseværdier skulleoverholdes selv om affaldet blev eksporteret.Virksomheden bad herefter Miljøstyrelsenoplyse lovhjemlen for dette krav, og styrel-sen svarede efter 6½ måned.Ombudsmanden mente at Miljøstyrelsenssene svar var meget kritisabelt, og udtalte atMiljøstyrelsens vejledning var for kortfattetog utilstrækkelig. Vejledningen var ogsåmangelfuld fordi Miljøstyrelsen havde und-ladt at informere virksomheden om oplys-ninger som styrelsen havde indhentet fra detpotentielle modtagerland, og om at styrelsenpå et tidspunkt havde ændret retsopfattelsemed hensyn til fortolkning af forordningenom overførsel af affald.En begæring om aktindsigt som var om-fattet af lov om aktindsigt i miljøoplysninger,besvarede Miljøstyrelsen efter 1 år og 7 må-neder. Dette mente ombudsmanden var sær-deles kritisabelt. (FOB 2003, s. 309).

de for borgeren idet nævnet slet ikke ansåklageren for berettiget til førtidspension.Den Sociale Ankestyrelse stadfæstede detsociale nævns afgørelse, og Ankestyrelsenmente heller ikke at kommunen i sin klage-vejledning var forpligtet til at oplyse om atnævnet havde mulighed for at ændre afgø-relsen til skade for borgeren.Ombudsmanden kunne ikke kritisere detsociale nævns og Den Sociale Ankestyrelsesafgørelse. Ombudsmanden udtalte at det vilvære i overensstemmelse med god forvalt-ningsskik at borgeren i forbindelse med kla-gemyndighedernes generelle orientering omsagsgangen, herunder det mulige udfald afsagen, gøres opmærksom på at myndighe-dens afgørelse kan falde ud til skade for kla-geren. For at undgå den utilsigtede virkningat skræmme borgerne fra at klage mente om-budsmandsmanden at det vil være korrekt atoplyse at ændring til skade for klageren kunsker yderst sjældent. Endvidere kunne detforklares at det kun sker når afgørelsen erugyldig. (FOB 2003, s. 463).

Selektiv betjening af pressen.Vejledning. NotatpligtGennem omtale i pressen blev ombudsman-den opmærksom på at Statsministeriet hav-de givet en bestemt avis aktindsigt i en talesom statsministeren skulle holde om EU.Avisen ville bringe talen som kronik sammedag som talen skulle holdes. Dagen før visteandre medier, bl.a. en anden avis, interessefor taledokumentet. Avisen bad om aftenenStatsministeriets pressechef om også at fåaktindsigt i taledokumentet, men fik afslagmed den begrundelse at den første avis alle-rede havde fået aktindsigt. Ombudsmandentog sagen op af egen drift.Ombudsmanden udtalte at en myndig-heds interesse i at sikre at visse budskaberformidles på den mest effektive måde og op-når optimal gennemslagskraft, ved at ladedem lancere som solohistorier, ikke i sig selvkan frakendes saglighed. Men dette hensynkan ikke tillægges en så afgørende vægt overfor det lovfæstede offentlighedsprincip og26

den forvaltningsretlige lighedsgrundsæt-ning at det i almindelighed vil kunne be-grunde tilbageholdelse eller forsinket indsigttil andre.Ombudsmanden udtalte at taledokumen-tet ved udlevering til den første avis mistedesin interne karakter, og at Statsministerietherefter ikke kunne afslå at udlevere det tilandre på grundlag af offentlighedslovens be-stemmelser om interne dokumenter.Da Statsministeriet samme dag som udle-veringen af taledokumentet til den førsteavis fandt sted, var i kontakt med en rækkemedier vedrørende talen, burde ministerietefter ombudsmandens mening på eget initia-tiv have tilbudt disse medier indsigt i desamme oplysninger som den første avis hav-de fået.Ombudsmanden udtalte desuden at enforvaltningsmyndighed, hvis den giver enjournalist eller andre indsigt i et eller fleredokumenter og/eller afgiver oplysninger, ogdenne ekspedition ikke fremgår af sagen,skal tage notat om det. Af notatet skal fremgåhvilke dokumenter eller oplysninger der erudleveret, til hvem eller under hvilke om-stændigheder de er udleveret, tidspunktetfor udleveringen og eventuelle vilkår ellerklausuler der er aftalt eller forudsat ved ud-leveringen. Ved udlevering af dokumentereller oplysninger som en myndighed afgiversom led i en solohistorie, vil det efter om-budsmandens opfattelse være ønskeligt atmyndigheden i notatet yderligere angiverden eller de interesser som myndigheden hartillagt betydning ved beslutningen om udle-vering. (FOB 2004, s. 452).

re henvendelser fra ham. Kommunen henvi-ste bl.a. til at det ikke var muligt at fåpræciseret de spørgsmål som borgeren ansåfor ubesvarede, eller at tilvejebringe besva-relser/beslutninger som borgeren anså fortilfredsstillende.Ombudsmanden mente at det havde væ-ret bedst stemmende med god forvaltnings-skik hvis kommunen ved en gennemgang afkorrespondancen havde undersøgt om dentidligere havde besvaret dels de spørgsmålsom de tre breve indeholdt, dels de tidligerebreve som angiveligt var ubesvarede. Om-budsmanden henviste til at det må anses forbedst stemmende med god forvaltningsskikat en myndighed så vidt muligt besvarer despørgsmål som den modtager fra borgerne,men ombudsmanden præciserede samtidigat der gælder visse undtagelser herfra.Ombudsmanden henstillede at kommu-nen genoptog sagen med henblik på at fast-slå i hvilket omfang der var spørgsmål ogtidligere breve som ikke var besvaret, og ef-terfølgende tage stilling til i hvilket omfangdisse burde besvares. (FOB 2004, s. 517).6. RepræsentationDen der er part i en sag, kan ifølge forvalt-ningslovens § 8, stk. 1, på ethvert tidspunktaf sagens behandling lade sig repræsentereeller bistå af andre. Hvis det er af betydningfor sagens afgørelse, kan myndighedernedog kræve at parten medvirker personligt, jf.§ 8, stk. 1, 2. pkt.

Direktoratet henviste til at ønsker om aktind-sigt i visse tilfælde kan afvises uden udtryk-kelig lovhjemmel, og henviste også til for-valtningslovens § 15, stk. 1, nr. 3, hvorefterhensynet til straffuldbyrdelsen kan begrun-de at visse oplysninger undtages fra aktind-sigt. Direktoratet mente ikke at den rets-stridige adfærd som består i at en personunddrager sig strafudståelse, bør understøt-tes af det offentlige. Direktoratet udtalte end-videre at den undvegnes ret til at lade sigrepræsentere i sagen efter forvaltningslovens§ 8 kan begrænses hvis interessen i at kunnelade sig repræsentere findes at burde vige forvæsentlige hensyn til offentlige interesser.Ombudsmanden udtalte at den ulovhjem-lede adgang til at nægte aktindsigt ikke fandtanvendelse med direktoratets argumenter.Ombudsmanden udtalte videre at afslag påaktindsigt med henvisning til forvaltningslo-vens § 15, stk. 1, nr. 3, ville kræve at de doku-menter som begæringen om aktindsigtrettede sig imod, indeholdt oplysninger somden pågældende ville kunne gøre brug af tilfortsat unddragelse. Ombudsmanden varheller ikke enig i at imødekommelse af enaktindsigtsbegæring fra en undvegen fangegenerelt er udtryk for at man derved “under-støtter” den pågældendes unddragelse frastraffuldbyrdelsen.For så vidt angik muligheden for at be-grænse adgangen til partsrepræsentation iforvaltningslovens § 8, stk. 2, var det om-budsmandens opfattelse at den er snæver ogførst og fremmest retter sig mod andre (merepraktiske) situationer end den foreliggende.Ombudsmanden henstillede til Direktora-tet for Kriminalforsorgen at træffe en ny af-gørelse i sagen. (FOB 2000, s. 175).

Notat fra praktikvejleder til rektorfor et pædagogseminariumEn pædagogstuderende klagede over at Un-dervisningsministeriet havde godkendt etseminariums delvise afslag på hans anmod-ning om aktindsigt i samtlige dokumenterom hans hidtidige uddannelsesforløb. Denstuderende klagede også over at ministeriethavde godkendt afvisningen af hans anmod-ning om at lade en medstuderende deltagesom bisidder i en praktikvurderingssamtale.Ministeriet henviste til at forvaltningslovensregler om partsrepræsentation mm. ikkefandt anvendelse fordi der ikke var tale omen afgørelsessag.Ombudsmanden mente ikke det var nød-vendigt at undersøge nærmere om aktind-sigtsanmodningen skulle afgøres efter of-fentlighedsloven eller forvaltningsloven.Ombudsmanden henviste til at det i forholdtil personer som ønsker aktindsigt i doku-menter om egne personlige forhold, er udenbetydning for omfanget af aktindsigten omanmodningen om indsigt afgøres efter of-fentlighedslovens bestemmelser om egenac-ces eller efter forvaltningslovens bestem-melser om aktindsigt for parter i afgørelses-sager.Ombudsmanden mente det var beklage-ligt at Undervisningsministeriet under be-28

Afskedigelse af socialpædagog efterkritik af ledelsenEn socialpædagog på en institution under enkommune sendte sine kolleger og institutio-nens ledelse et brev med kritik af ledelsen.Ombudsmanden kritiserede at ledelsen på-lagde socialpædagogen tavshedspligt ombrevet indtil der var afholdt et møde mellemledelsen, socialpædagogen og dennes tillids-repræsentant.Senere gav ledelsen socialpædagogen entjenstlig ordre om at overtage en ny stillingpå institutionen. Ombudsmanden mente detvar meget uheldigt at brevet var udformetsom en opremsning af flere alternativer, oganså brevet for unødigt krænkende og egnettil at skabe bekymring hos socialpædagogenom hendes fremtidige ansættelse i kommu-nen. Ombudsmanden mente desuden at denkorte svarfrist gav anledning til betænkelig-hed.Da socialpædagogen herefter ikke mødtepå arbejde, stoppede kommunen udbetalin-gen af løn til socialpædagogen. Kommunenbetragtede ansættelsen som ophørt efter an-søgning fra socialpædagogen hvilket om-budsmanden anså for særdeles kritisabelt.Desuden kritiserede ombudsmanden atkommunen ikke havde givet socialpædago-gen eller dennes fagforening meddelelse om

Afslag på voldsoffererstatning på grund afskadelidtes manglende medvirken til sagensoplysningErstatningsnævnet afslog at give erstatningtil en ung mand der var blevet stukket meden kniv under et overfald.Erstatningsnævnet fremhævede i sit af-slag at den unge mand ikke havde medvirkettil sagens opklaring idet hans far, ifølge poli-tiets oplysninger, havde henvendt sig til po-litiet og meddelt at sønnen ønskede attrække anmeldelsen tilbage. Nævnet afslogefterfølgende at genoptage sagen idet næv-net ikke fandt det godtgjort at sønnen havdeværet udsat for en straffelovsovertrædelsefordi politianmeldelsen var trukket tilbage.Ombudsmanden kritiserede at nævnet ik-ke, før afgørelsen blev truffet, partshørte denunge mand over oplysningerne i politietsrapportmateriale som havde afgørende be-tydning for afslaget. Endvidere mente om-budsmanden det var kritisabelt at nævnetikke undersøgte de nærmere omstændighe-der da nævnet lagde til grund at politianmel-delsen efter farens henvendelse var trukkettilbage. Ombudsmanden mente ikke at næv-net uden videre kunne slutte at faren havdehandlet på sønnens vegne, og at sønnen medrimelighed måtte bære konsekvenserne her-af. Nævnet havde derfor efter ombudsman-dens opfattelse ikke tilvejebragt et fyldest-gørende grundlag da nævnet traf afgørelseom at afslå ansøgningen om erstatning.Ombudsmanden kritiserede også at næv-net ikke på baggrund af henvendelser fraden unge mands advokat forsøgte at få denærmere omstændigheder i sagen belyst. Ef-ter ombudsmandens mening havde nævnetsåledes ikke haft det nødvendige grundlagfor at afslå en genoptagelse af sagen. Om-budsmanden mente heller ikke det var beret-tiget at afslå erstatning med henvisning til aten straffelovsovertrædelse ikke var godt-gjort.

Varsel til gymnasieelev i forbindelsemed forsømmelserEn rektor på et gymnasium bortviste en elevi to dage. Elevens far klagede til Undervis-ningsministeriet hvor han fik medhold i atbortvisningen manglede hjemmel.Faren klagede på ny til ministeriet overrektors adfærd i sagen. Rektor havde i førsteomgang undladt at opfylde sønnens ønskeom at få faren med som bisidder på rektorskontor da sønnen skulle modtage og kvitterefor et varsel i forbindelse med sine forsøm-melser. Faren fik ikke medhold af ministerieti dette spørgsmål og klagede herefter til om-budsmanden over ministeriets afgørelse.Efter ombudsmandens opfattelse var derikke tvivl om at varslet til eleven på rektorskontor i forbindelse med forsømmelsernevar (en del af) en afgørelsessag i forvaltnings-lovens forstand.Ombudsmanden udtalte i relation tilspørgsmålet om bisidder at grundsætningenom retten til repræsentation på ulovbestemtgrundlag må antages at gælde i videre om-fang end bestemmelsen i forvaltningslovens§ 8. Hvis der ikke er tale om en afgørelsessageller spørgsmålet herom er tvivlsomt, skal enpersons ret til repræsentation og bistand vur-deres på grundlag af de principper og grund-sætninger som gælder på ulovbestemtgrundlag.Sagen rejste endvidere et principieltspørgsmål om den ”tidsmæssige udstræk-ning” af en afgørelsessag. Ombudsmandenudtalte herom at den omstændighed at enmyndighed har truffet afgørelse i en sag,ikke bevirker at de retsvirkninger der knyttersig til at sagen er en afgørelsessag i forvalt-ningslovens forstand, dermed ophører. (FOB2002, s. 480).

Utilsigtet aktindsigt i lægekonsulentudtalel-se. Formidling efter principper i patientrets-stillingslovens § 7Et ægtepar havde kort efter deres dattersfødsel fået konstateret at datteren led af enform for muskelsvind. Moren søgte herefterkommunen om godtgørelse for tabt arbejds-fortjeneste. I den forbindelse afgav kommu-nens lægekonsulent en udtalelse hvoraf detbl.a. fremgik at datteren ville afgå ved dødeninden for en periode af ca. 20 år. Af udtalel-sen fremgik at den ikke måtte udleveres tilaktindsigt. I forbindelse med en klage overafgørelsen om tabt arbejdsfortjeneste til detsociale nævn søgte forældrene om aktindsigtog fik tilsendt kopi af lægekonsulentens ud-talelse. Forældrene klagede efterfølgende tilombudsmanden over lægekonsulentens ud-talelse.Ombudsmanden henviste til et grundlæg-gende princip i dansk forvaltningsret hvoref-ter en part i en sag har ret til at se alle sagensoplysninger og dokumenter. Princippet ud-møntes dels i reglerne om partsaktindsigt iforvaltningsloven, reglerne om egenacces ioffentlighedsloven og nu også i persondata-lovens regler om indsigt i personoplysnin-ger. Undtagelse fra dette grundlæggendeprincip kræver særdeles tungtvejende grun-de. Også lægekonsulentudtalelser som er30

forblevet interne, bør der efter omstændighe-derne gives indsigt i.På den baggrund havde ombudsmandensvært ved at forstå lægekonsulentens be-mærkninger om at hans notat ”absolut ikkeer beregnet for andet end sagsbehandlere ikommunen ...”.Ombudsmanden udtalte at lægekonsulen-ter ligesom andre sagsbehandlere skal væreopmærksom på at de notater de laver, ofte erundergivet indsigt efter de nævnte regelsæt.Konsulenterne skal endvidere være op-mærksom på at de ikke selv afgør spørgsmålom indsigt, og at deres eventuelle udtalelserherom ikke er bindende for de besluttendemyndigheder.Ombudsmanden udtalte endvidere at dethavde været ønskeligt om kommunen havdegjort nævnet opmærksom på at der i detoversendte journalmateriale var følsommeoplysninger som forældrene ikke var be-kendt med.Endelig udtalte ombudsmanden at hanvar enig med det sociale nævn i at det var be-klageligt at nævnet ikke havde været op-mærksom på at der var følsomme oplys-ninger der ikke tidligere var givet aktindsigti, i lægekonsulentens udtalelse, og at det varbeklageligt at forældrenes indsigt i erklærin-gen ikke var blevet formidlet på en særlighensynsfuld måde i overensstemmelse medprincipperne i patientretsstillingslovens § 7.Ombudsmanden noterede sig at nævnetfor fremtiden for at undgå lignende episoderville indskærpe over for medarbejdere at derblev udvist større påpasselighed når sagsak-ter blev sendt til høring. (FOB 2002, s. 307).

ger skulle fremmes for enhver pris for atkommunen kunne opnå en økonomisk for-del. Sagsbehandleren havde endvidere i no-tatet gjort opmærksom på at sagen endnuikke var behørigt oplyst og derfor ikke varklar til afgørelse. Notatet gav anledning til atDet Sociale Nævn senere ophævede afgørel-sen og hjemviste den til fornyet afgørelse.Kommunen mente sagsbehandlerens notaterbåde var i strid med regler om journaliseringog udtryk for illoyalitet.Før advarslen blev sagsbehandleren ind-kaldt til et møde og fik her at vide at hendessagsbehandling var kritisabel, at der var flereborgerklager, at hun havde anfægtet ledel-sesretten, og at hun manglede loyalitet ogsamarbejdsevne/vilje.Ombudsmanden mente ikke at der vargrundlag for at bebrejde sagsbehandlerennotaterne i journalen, og heller ikke at dervar grundlag for at give hende en advarsel.Desuden mente ombudsmanden ikke atkommunen havde foretaget en korrekt parts-høring eller givet en fyldestgørende og til-strækkelig klar begrundelse. (FOB 2002, s.519).

Krav om kopi af udgående breve.KassationsfristI forbindelse med ombudsmandens behand-ling af en sag om inddrivelse af ægtefællebi-drag oplyste en kommune ombudsmandenom at kommunen havde sendt afkrævnings-breve, og at det ikke længere var muligt at re-konstruere disse breve. Ombudsmandenoptog spørgsmålet om manglende mulighedfor rekonstruktion af brevene til behandlingaf egen drift.Ombudsmanden udtalte at kommunenikke var berettiget til at fravælge løbende atfå udskrevet kopi af de afkrævningsbrevesom kommunen sendte. Det var beklageligtat kommunen havde foretaget dette fravalg.Ombudsmanden udtalte også at kopi afafkrævningsbrevene kan kasseres når derikke længere er et retligt eller administrativtbehov for dem, dvs. når krav som følge af sa-gen med sikkerhed er forældet eller på grundaf død med sikkerhed ikke kan rejses.Ombudsmanden henstillede til kommu-nen at den iværksatte de tiltag der var nød-vendige for at opfylde kravene dels om kopiaf udgående afkrævningsbreve, dels om atkopi af brevene først kasseres når der ikkelængere er retligt eller administrativt behovfor dem.Da Kommunedata bl.a. havde leveret detedb-program som afkrævningsbrevene blevudskrevet fra, orienterede ombudsmandenselskabet om sagen. (FOB 2003, s. 686).

Optagelsesprøve til musikalsk grundkursus.Afgørelsesbegrebet. Notatpligt. Partshøring.BegrundelseEn ansøger klagede over forløbet af en opta-gelsesprøve til musikalsk grundkursus på enmusikskole. Ansøgeren blev ved prøven vur-deret som ”måske egnet”. Bedømmerne hav-de ved prøven oplyst at denne bedømmelsenormalt ikke førte til optagelse på skolen.Det var ikke ombudsmandens opfattelseat bedømmernes udtalelse umiddelbart efterprøven kunne karakteriseres som en afgørel-se i forvaltningslovens forstand.Ombudsmanden udtalte derimod at detendelige afslag på optagelsesansøgningenvar en afgørelse med den virkning at de al-mindelige sagsbehandlingsregler skulle iagt-tages, herunder reglerne om partshøring ogbegrundelse.Ombudsmanden kritiserede at de fagligebedømmeres notatpligt i forbindelse med

Statsministeriets pressechef om også at fåaktindsigt i taledokumentet, men fik afslagmed den begrundelse at den første avis alle-rede havde fået aktindsigt. Ombudsmandentog sagen op af egen drift.Ombudsmanden udtalte at en myndig-heds interesse i at sikre at visse budskaberformidles på den mest effektive måde og op-når optimal gennemslagskraft, ved at ladedem lancere som solohistorier, ikke i sig selvkan frakendes saglighed. Men dette hensynkan ikke tillægges en så afgørende vægt overfor det lovfæstede offentlighedsprincip ogden forvaltningsretlige lighedsgrundsæt-ning at det i almindelighed vil kunne be-grunde tilbageholdelse eller forsinket indsigttil andre.Ombudsmanden udtalte at taledokumen-tet ved udlevering til den første avis mistedesin interne karakter, og at Statsministerietherefter ikke kunne afslå at udlevere det tilandre på grundlag af offentlighedslovens be-stemmelser om interne dokumenter.Da Statsministeriet samme dag som udle-veringen af taledokumentet til den førsteavis fandt sted, var i kontakt med en rækkemedier vedrørende talen, burde ministerietefter ombudsmandens mening på eget initia-tiv have tilbudt disse medier indsigt i desamme oplysninger som den første avis hav-de fået.Ombudsmanden udtalte desuden at enforvaltningsmyndighed, hvis den giver enjournalist eller andre indsigt i et eller fleredokumenter og/eller afgiver oplysninger, ogdenne ekspedition ikke fremgår af sagen,skal tage notat om det. Af notatet skal fremgåhvilke dokumenter eller oplysninger der erudleveret, til hvem eller under hvilke om-stændigheder de er udleveret, tidspunktetfor udleveringen og eventuelle vilkår ellerklausuler der er aftalt eller forudsat ved ud-leveringen. Ved udlevering af dokumentereller oplysninger som en myndighed afgiversom led i en solohistorie, vil det efter om-budsmandens opfattelse være ønskeligt atmyndigheden i notatet yderligere angiver

Nægtelse af adgang til personligt fremmødepå ambassadeEn dansk ambassade i udlandet traf beslut-ning om at nægte en dansk statsborger dermodtog hjælp fra ambassaden i forbindelsemed en sag, adgang til personligt fremmødepå ambassaden. Beslutningen blev truffet påbaggrund af udsagn fra andre personer påambassaden som den pågældende skullehave tilbudt at skaffe opholdstilladelse iDanmark mod betaling. Det fremgik endvi-dere af sagen at den pågældende ved en se-nere lejlighed, ligeledes mod betaling, skullehave tilbudt en anden at skaffe et visum tilDanmark.Ombudsmanden vurderede at beslutnin-gen om at nægte den pågældende adgang tilambassaden måtte anses for en afgørelse iforvaltningslovens og offentlighedslovensforstand, og kritiserede at ambassaden ikkehavde overholdt notatpligten i offentligheds-lovens § 6, stk. 1, og ikke havde overvejetpartshøringspligten i forvaltningslovens §19. (FOB 2004, s. 498).8. OfficialprincippetDet påhviler den enkelte forvaltningsmyn-dighed selv, eventuelt i samarbejde med an-dre myndigheder, at fremskaffe fornødneoplysninger om de foreliggende sager ellerdog sørge for at private, navnlig parterne,medvirker til sagens oplysning.Det følger endvidere af princippet at derskal foreligge juridisk bevis for en oplysningfor at den kan lægges til grund, og at myn-digheden skal påse at der foreligger et for-svarligt oplysningsgrundlag.Myndigheder der afgiver oplysninger ogudtalelser til andre myndigheder, er forplig-tede til at påse at de oplysninger der afgives,er dækkende og korrekte.

Opholdstilladelse for uledsaget flygtninge-barn efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4En srilankansk dreng på 17 år rejste ind iDanmark og søgte om – men fik afslag på –asyl. Han fik også afslag på opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4. In-denrigsministeriet skrev bl.a. at der ikke varsikre oplysninger om at drengens familieikke opholdt sig i hjemlandet. Drengen led afen posttraumatisk belastningsreaktion.Drengens advokat havde tidligere oplystat drengen via Røde Kors havde fået oplystat hans farbror i hjemlandet ikke havde væ-ret i kontakt med familien siden 1996.Efter myndighedernes praksis om op-holdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, til uled-sagede flygtningebørn skal det sikres at denpågældende ikke bringes i en reel nødsituati-on hvis vedkommende ikke får opholdstilla-delse. Der skal således gives opholds-tilladelse hvis forældrene er døde eller der ersikre oplysninger om at de ikke kan findes –og der ikke i øvrigt er et sikkert familiemæs-sigt eller socialt netværk. Det kan desuden inogle tilfælde føre til opholdstilladelse hvisden pågældende på grund af sygdom har be-hov for særlig omsorg og bistand.Ombudsmanden bad – i lyset af official-princippet og praksis om opholdstilladelsetil uledsagede flygtningebørn – Indenrigsmi-nisteriet om bl.a. at udtale sig om hvem detpåhviler at fremskaffe oplysninger om even-tuelle tilbageblevne familiemedlemmer ihjemlandet. Ombudsmanden bad desudenministeriet oplyse om drengens sygdomkunne begrunde at der blev givet opholdstil-ladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4.Indenrigsministeriet gav herefter drengenopholdstilladelse efter udlændingelovens§ 9, stk. 2, nr. 4. (FOB 2001, s. 270).

Førtidspension. Oplysningsgrundlaget.Mangelfuld argumentation for tilsidesættelseaf speciallægeerklæring. Bedømmelse afresterhvervsevnenDet sociale nævn tilkendte en mand mellem-ste førtidspension, men både nævnet og DenSociale Ankestyrelse afslog mandens ansøg-ning om højeste førtidspension.Ombudsmanden kritiserede nævnets ogAnkestyrelsens begrundelse der ikke opfyld-te kravene i forvaltningslovens § 24. Bl.a. påbaggrund af to højesteretsdomme om før-tidspension udtalte ombudsmanden at hanikke mente at Ankestyrelsens begrundelse itilstrækkelig grad argumenterede for årsa-gen til at Ankestyrelsen vurderede mandenserhvervsevne anderledes end speciallægender løbende havde fulgt mandens helbreds-tilstand. Efter ombudsmandens opfattelse varder ved Ankestyrelsens afgørelse i sagen sta-dig betydelig usikkerhed om mandens rester-hvervsevne.Som følge af ombudsmandens manglendelægefaglige ekspertise havde ombudsman-den ikke grundlag for at udtale kritik af An-kestyrelsen på dette punkt. Ombudsmandenhenstillede imidlertid til Ankestyrelsen attage stilling til om oplysningsgrundlagetskulle suppleres således at der kunne træffesafgørelse på et nyt grundlag.Ombudsmanden udtalte endvidere atnævnet burde have konkretiseret sin bedøm-melse af mandens resterhvervsevne. (FOB2001, s. 408).

styrelsen besluttede at indstille en andenperson som statsamtet herefter beskikkede.Den tidligere formand klagede til om-budsmanden over kommunens indstilling.Han begrundede klagen med at kommunen isin beslutning havde inddraget hensynet tilkandidatens partipolitiske tilhørsforhold,idet han mente at grunden til at han ikke varblevet genindstillet, var at han ikke længerevar medlem af et bestemt parti. Han menteogså at ønsket om genbeskikkelse burdehave været nævnt for kommunalbestyrelsen.Ombudsmanden lagde efter sin undersø-gelse af sagen til grund at hensynet til kandi-datens partipolitiske tilhørsforhold varindgået i kommunalbestyrelsens beslutningom hvem kommunen ville foreslå som for-mand for huslejenævnet. Det anså ombuds-manden for betænkeligt, og efter ombuds-mandens opfattelse burde oplysningen om atden tidligere formand ønskede at fortsættesom formand, i den foreliggende situationhave været forelagt kommunalbestyrelsen.(FOB 2002, s. 121).

Kommunens pligt til at give rigtige ogfyldestgørende oplysninger til tilsyns-myndighederneEn organisation bad en kommune om akt-indsigt i kontrakter og aftaler som kommu-nen havde indgået med private firmaer.Kommunen afslog begæringen. Organisatio-nen indbragte sagen for tilsynsrådet. Til brugfor tilsynsrådets behandling af sagen udtaltekommunen bl.a. at der ikke var skriftlige af-taler med de private firmaer, og at aftalerblev indgået mundtligt fra opgave til opgave.Tilsynsrådet, og senere Indenrigsministe-riet, lagde den pågældende udtalelse tilgrund for behandlingen af sagen om afslagpå aktindsigt.Organisationen rettede henvendelse tilombudsmanden og bad ham om at vurdereom det var i overensstemmelse med reglerneom notatpligt og reglerne om god forvalt-ningsskik at en kommune udelukkende ind-gik mundtlige aftaler med private firmaerom udførelse af opgaver, og at kommunen i

den forbindelse ikke tog notater om aftaler-nes indhold.I den anledning bad ombudsmandenkommunen om at svare på en række spørgs-mål, herunder om der i kommunens internedokumenter var oplysninger om indholdetaf de mundtlige aftaler.Kommunen svarede kun delvis, hvorefterombudsmanden henledte kommunens op-mærksomhed på ombudsmandslovens § 19om myndigheders pligt til at udlevere de op-lysninger og dokumenter som forlanges afombudsmanden, og gentog de spørgsmålsom kommunen ikke havde svaret på.Kommunen gav herefter yderligere oplys-ninger og inviterede ombudsmanden til etmøde med kommunen med henblik på ennærmere drøftelse af de stillede spørgsmål.Under dette møde oplyste kommunen atden ikke drev en helt papirløs forvaltning.Kommunen oplyste samtidig at der ikkefandtes deciderede kontrakter mellem kom-munen og de pågældende virksomheder,men at kommunen tog visse interne notaterved indgåelse af de enkelte aftaler som bl.a.dannede grundlag for den senere afregning.På den baggrund udtalte ombudsmandenat det måtte have stået kommunen klart at deoplysninger den gav inden mødet, var ufyl-destgørende og til dels vildledende.Ombudsmanden anså det forhold at kom-munen havde bibragt den pågældende orga-nisation, tilsynsrådet, Indenrigsministerietog senest ombudsmandsinstitutionen detindtryk at det ikke fandtes noget skriftligtmateriale i kommunen om indholdet af deindgåede aftaler, for meget kritisabelt. (FOB2002, s. 543).

Ombudsmanden kritiserede endvideresagens oplysningsgrundlag. Myndighedernehavde lagt vægt på at det ikke var dokumen-teret at kvindens lidelse var medfødt, uansetat dette fremgik af de speciallægeerklæringersom kvinden havde indhentet. Myndighe-derne havde ikke nærmere argumenteret forat de ikke kunne tilslutte sig disse speciallæ-geerklæringer.Ombudsmanden udtalte generelt at hvisder er tvivl om holdbarheden af et væsentligtfaktum, hører det med til sagsoplysningen atsøge denne tvivl afklaret således at det veden sædvanlig bevismæssig vurdering kan af-gøres om den pågældende oplysning kanlægges til grund for afgørelsen. I overens-stemmelse hermed havde myndighederne –eftersom de mente at der var tvivl om hold-barheden af de indhentede erklæringers op-lysninger om at kvindens lidelse var med-født – efter ombudsmandens opfattelse pligttil at undersøge de pågældende oplysninger.Ombudsmanden henstillede til nævnet atgenoptage sagen og (hvis myndighedernefortsat anså det for påkrævet) selv indhentespeciallægeerklæring(er) til belysning afspørgsmålet om hvorvidt kvindens lidelsevar medfødt. (FOB 2003, s. 385).

Afslag på voldsoffererstatning på grund afskadelidtes manglende medvirken til sagensoplysningErstatningsnævnet afslog at give erstatningtil en ung mand der var blevet stukket meden kniv under et overfald.Erstatningsnævnet fremhævede i sit af-slag at den unge mand ikke havde medvirkettil sagens opklaring idet hans far, ifølge poli-tiets oplysninger, havde henvendt sig til po-litiet og meddelt at sønnen ønskede attrække anmeldelsen tilbage. Nævnet afslogefterfølgende at genoptage sagen idet næv-net ikke fandt det godtgjort at sønnen havdeværet udsat for en straffelovsovertrædelsefordi politianmeldelsen var trukket tilbage.Ombudsmanden kritiserede at nævnet ik-ke, før afgørelsen blev truffet, partshørte denunge mand over oplysningerne i politietsrapportmateriale som havde afgørende be-tydning for afslaget. Endvidere mente om-budsmanden det var kritisabelt at nævnetikke undersøgte de nærmere omstændighe-der da nævnet lagde til grund at politianmel-delsen efter farens henvendelse var trukkettilbage. Ombudsmanden mente ikke at næv-net uden videre kunne slutte at faren havdehandlet på sønnens vegne, og at sønnen medrimelighed måtte bære konsekvenserne her-af. Nævnet havde derfor efter ombudsmand-ens opfattelse ikke tilvejebragt et fyldestgø-rende grundlag da nævnet traf afgørelse omat afslå ansøgningen om erstatning.Ombudsmanden kritiserede også at næv-net ikke på baggrund af henvendelser fraden unge mands advokat forsøgte at få denærmere omstændigheder i sagen belyst. Ef-ter ombudsmandens mening havde nævnetsåledes ikke haft det nødvendige grundlagfor at afslå en genoptagelse af sagen. Om-budsmanden mente heller ikke det var beret-tiget at afslå erstatning med henvisning til aten straffelovsovertrædelse ikke var godt-gjort.

Afskedigelse i anledning af forventedebesparelser. BegrundelseEn ansat i en arbejdsformidling blev afskedi-get med henvisning til at arbejdsformidling-en forventede at skulle spare det kommendeår. De forventede krav om besparelser havdebaggrund i finanslovsforslaget som lagde optil besparelser inden for området arbejdsfor-midling og virksomhedsservice.Ombudsmanden kritiserede ikke at afske-digelsen, som skete før finansloven blev en-deligt vedtaget, var foretaget med baggrundi forventede krav om besparelser.Udvælgelsen af den ansatte som en af demder skulle afskediges, var sket med henvis-ning til at den pågældende viste mindre til-bøjelighed til at tage selvstændige initiativer.Ombudsmanden mente at der i sagen burdehave været tilvejebragt oplysninger som re-degjorde nærmere for baggrunden for dennevurdering, herunder konkrete oplysningerom hvordan denne mindre tilbøjelighed til attage selvstændige initiativer viste sig.Ombudsmanden kritiserede også at be-grundelsen for afgørelsen om afskedigelseikke indeholdt en henvisning til at det varfunktionærlovens regler om varsling somblev anvendt. (FOB 2004, s. 79).

Ombudsmanden henstillede herefter atnævnet genoptog behandlingen af sagen, dahan anså nævnets afslag på genoptagelse foruberettigede. (FOB 2004, s. 175).9. PartshøringKan en part ikke antages at være bekendtmed at myndigheden er i besiddelse af be-stemte oplysninger vedrørende sagens fakti-ske omstændigheder, må der ikke træffesafgørelse før myndigheden har gjort partenbekendt med oplysningerne og givet dennelejlighed til at fremkomme med en udtalelse,jf. forvaltningslovens § 19, stk. 1. Det gælderdog kun hvis oplysningerne er til ugunst forden pågældende part og er af væsentlig be-tydning for sagens afgørelse. Partshørings-pligten begrænses desuden ved en rækkeundtagelser i § 19, stk. 2.Bestemmelsen suppleres i forhold til be-stemte afgørelseskategorier af ulovbestemtegrundsætninger. I sager om afskedigelsebl.a. på grund af samarbejdsvanskelighedereller uegnethed gælder således en særlig ud-videt partshøringspligt.Forvaltningslovens § 21 indeholder en be-stemmelse som er nært beslægtet med § 19.Ifølge § 21, stk. 1, kan den der er part i en sag,på ethvert tidspunkt af sagens behandlingforlange at sagens afgørelse udsættes indtilparten har afgivet en udtalelse til sagen.I lovgivningen findes endvidere andreprocedureregler end § 19, stk. 1, hvorvedparten sikres adgang til at udtale sig indender træffes afgørelse, bl.a. kapitel 4 i tjeneste-mandsloven om tjenestemandsforhør.

Auktionsfirmaet klagede herefter til om-budsmanden som udtalte at udvalget ikkehavde hjemmel til at meddele udførselsfor-bud da § 6, stk. 2, i lov om sikring af kultur-værdier i Danmark indeholdt en lovbestemtfrist på 3 måneder for at nedlægge et udfør-selsforbud. Fristen var overskredet da udval-get traf sin afgørelse.Ombudsmanden udtalte også at Kultur-værdiudvalget bl.a. burde have partshørtauktionsfirmaet over to indhentede fagkyn-dige udtalelser om maleriets værdi. Sagengav ombudsmanden anledning til at udtaleat det fulgte af officialprincippet at udvalgetskulle træffe en indholdsmæssigt rigtig afgø-relse om værdifastsættelsen uafhængigt afhvilken værdiansættelse ansøgningen varledsaget af. Herefter ville enhver indhentetfagkyndig udtalelse om genstandens værdiprincipielt være ”til ugunst” for parten og så-ledes omfattet af partshøringspligten i § 19 iforvaltningsloven.Efter ombudsmandens opfattelse over-skred udvalgets sprogbrug over for aukti-onsfirmaet på mange punkter klart græn-serne for god forvaltningsskik.Sammenfattende mente ombudsmandenat Kulturværdiudvalgets sagsbehandlinghavde været meget kritisabel. (FOB 2000,s. 240).

Godtgørelse til præst uden tjenestebolig.Partshøring. Notatpligt. Skøn. HjemmelEn præst klagede over at hun kun fik denmindste godtgørelse for at udføre arbejde påsin bopæl. Kirkeministeriets afslag på at giveen større godtgørelse var begrundet med atder var kontor i kirken.Ombudsmanden udtalte at Kirkeministe-riet burde have partshørt præsten om de ind-hentede oplysninger om at der var kontor ikirken. Ministeriet burde desuden have tagetnotat om oplysningerne.Ministeriet havde endvidere undladt atforetage en konkret vurdering af om præstenkunne benytte kontoret. Ministeriet havdealene henvist til fast praksis.Ombudsmanden kritiserede ikke selve af-gørelsen, men henstillede at ministeriet veden kommende revision af regelgrundlagetsøgte at præcisere bestemmelserne. (FOB2001, s. 189).

Klage over Sundhedsvæsenets Patient-klagenævn. God forvaltningsskik.Partshøring. BegrundelseEn kvinde på 47 år konsulterede sin læge tregange fordi hun havde smerter i øverste delaf maven. Kvinden havde desuden hals-brand og sure opstød. Lægen vurderede atkvinden havde mavekatar, og ordineredemaveneutraliserende medicin. Tre uger eftersidste lægekonsultation døde kvinden afhjertestop. Kvindens efterladte ægtefælleklagede til Sundhedsvæsenets Patientklage-nævn over lægen. Nævnet indhentede to læ-gefaglige vurderinger fra sagkyndige konsu-lenter (begge alment praktiserende læger).Herefter traf nævnet afgørelse om at der ikkevar grundlag for at kritisere lægens vurde-ring af kvindens symptomer.Ægtemanden klagede til Folketingets Om-budsmand. Ombudsmanden kunne ikke kri-tisere indholdet af Patientklagenævnets af-gørelse, men kritiserede nævnets sagsbe-handling. Ombudsmanden mente det havdeværet bedst stemmende med god forvalt-ningsskik hvis nævnet, før det traf afgørelse,havde orienteret klageren om at nævnet ikkeville imødekomme ønsket om at sagen blevforelagt sagkyndige konsulenter med specia-le i patologi, hjertesygdomme, mavesyg-domme og allergi.Nævnet partshørte ikke manden over denanden indhentede sagkyndige erklæring i sa-gen. Dette mente ombudsmanden at nævnetburde have gjort – ikke efter forvaltningslo-vens § 19, men derimod efter § 10, stk. 7, i be-kendtgørelsen om nævnets forretningsor-den.

Bortvisning fra kirkemusikskoleEn kirkemusikskole meddelte en tidligereelev, der stadig var medlem af skolens kor, athans kritik af skolens ledelse var farlig forklimaet på skolen. Meddelelsen var mentsom en skriftlig advarsel, og kormedlemmetfik ved samme lejlighed opstillet nogle kravtil at han kunne indfinde sig på skolen. Sene-re blev kormedlemmet bortvist fra skolen,bl.a. med henvisning til advarslen. Kirkemi-nisteriet godkendte skolens afgørelse, ogkormedlemmet klagede til ombudsmanden.Ombudsmanden mente at skolens opstil-ling af vilkår som betingelse for at kormed-lemmet kunne komme på skolen, forudsatteat der var et sagligt grundlag og tilstrækkeli-ge oplysninger til vurdering heraf. Efter om-budsmandens opfattelse måtte der krævesvægtige grunde for at en person – herunderen tidligere elev – kunne bortvises fra en of-fentlig institution. Det ville i dette tilfældesige en sandsynliggørelse af at klimaet påskolen blev alvorligt forværret eller ødelagtved kormedlemmets kritik af skolens ledelse,eller at der var væsentlig risiko herfor. Om-budsmanden mente ikke at sagen indeholdtden fornødne dokumentation, og ombuds-manden henstillede derfor til Kirkeministeri-et at genoptage sagen.Kormedlemmet blev i øvrigt ikke parts-hørt før bortvisningen, og ombudsmandenudtalte i den forbindelse at kirkemusiksko-lens beslutning om at bortvise kormedlem-met utvivlsomt var en afgørelse i forvalt-ningslovens forstand. Skolen havde derforhaft pligt til at partshøre den pågældende førbortvisningen. (FOB 2003, s. 248).

Afslag på dispensation til fjerdeeksamensforsøgEn advokat klagede på vegne af en teologi-studerende bl.a. over at den studerende hav-de fået afslag på dispensation til for fjerdegang at lade sig indstille til eksamen i fagetNy Testamente.Lærerrepræsentanterne i studienævnethavde afgivet en udtalelse til brug for fakul-tetsrådets behandling af sagen. Ombuds-manden mente at udtalelsen indeholdtoplysninger vedrørende sagens faktiske om-stændigheder, og at oplysningerne måtte an-ses for væsentlige for sagens afgørelse.Ombudsmanden mente derfor at fakultetsrå-det inden afgørelsen blev truffet, havde pligttil at partshøre den studerende over udtalel-sen, og at det var beklageligt at et brev i sa-gen var formuleret på en sådan måde at detgav indtryk af at den med brevet iværksattehøring var indholdsløs.Ombudsmanden var enig med myndighe-derne i at det havde været bedst stemmendemed god forvaltningsskik hvis den studeren-de var blevet underrettet om at sagen pågrund af stemmelighed i studienævnet varblevet overgivet til fakultetsrådet til behand-ling.Ligeledes var ombudsmanden enig medministeriet i at fakultetsrådets afslag ikke op-fyldte begrundelseskravene, og i at det varbeklageligt at ministeriet ikke i forbindelsemed sin afgørelse i sagen var opmærksom påbegrundelsesmanglerne.Ombudsmanden havde ingen bemærk-ninger til at myndighederne i forbindelsemed deres afgørelser i et vist omfang ind-drog oplysninger om den studerendes øvrigeeksamensresultater, og ombudsmanden hav-de heller ikke grundlag for at tilsidesættemyndighedernes bevisvurdering af en læge-erklæring eller for at kritisere at myndighe-derne ikke tillagde erklæringen vægt. (FOB2002, s. 272).

adjunkten havde søgt stillingen som lektor –muligvis havde handlet videnskabeligt ure-deligt.Under et møde mellem universitetet ogadjunkten oplyste universitetet at det var enforudsætning for ansættelse at adjunktengav institutlederen sin uforbeholdne und-skyldning og over for professorbedømmel-sesudvalget beklagede sin henvendelse. Daadjunkten ikke opfyldte de opstillede vilkår,afslog universitetet at ansætte ham. Da ingenandre ansøgere var kvalificerede, undloduniversitetet at besætte stillingen.Adjunktens henvendelse til professorbed-ømmelsesudvalget var efter ombudsman-dens opfattelse en lovlig ytring. Spørgsmåletvar herefter om stillingsafslaget var beretti-get på grund af mulige samarbejdsvanskelig-heder under en eventuel ansættelse.Ombudsmanden mente at universitetetsvilkår forudsatte at der var et sagligt grund-lag for at stille de omtalte vilkår og tilstræk-kelige oplysninger til vurdering heraf. Detville i dette tilfælde sige en sandsynliggørel-se af at der ved ansættelse af adjunkten villevære en væsentlig risiko for samarbejdsvan-skeligheder, og at denne risiko kunne mind-skes betydeligt hvis han efterkom deopstillede vilkår.Ombudsmanden skrev i en foreløbig rede-gørelse at det muligvis havde været beretti-get at opstille de omtalte vilkår hvis univer-sitetet først havde indhentet en udtalelse frainstitutlederen som med god saglig grundhavde krævet dette som forudsætning for etfremtidigt samarbejde med adjunkten.Universitetet oplyste herefter over for om-budsmanden at universitetet havde førtgrundige samtaler med institutlederen medhenblik på at belyse mulige samarbejdsvan-skeligheder, og at de omtalte vilkår var ble-vet opstillet på dette grundlag. Universitetethavde ikke udarbejdet notat(er) om dissesamtaler.I sin endelige redegørelse kritiserede om-budsmanden den manglende overholdelseaf notatpligten efter offentlighedslovens § 6.Ombudsmanden havde imidlertid på detforeliggende grundlag ikke tilstrækkelige40

Nedrivning af ejendom og nedlæggelseaf boligerEn kommune gav tilladelse til nedrivning afen ejendom. Før da havde kommunen givetaktindsigt i sagen til en lejerforening som påvegne af nogle lejere i ejendommen havdegjort indsigelse mod den påtænkte nedriv-ning. Lejerne havde bedt om aktindsigt i sa-gen og spurgt om muligheden for at afgiveen udtalelse til kommunen når sagen var fær-digoplyst. Over for statsamtet, som sagenblev indbragt for, anførte kommunen at denhavde givet et mundtligt og i forhold til byg-herren stiltiende samtykke til nedlæggelse afde pågældende boliger.Ombudsmanden kritiserede at kommu-nen ikke havde givet lejerforeningen mulig-hed for at komme med en udtalelse og ikkehavde givet meddelelse om samtykke til atnedlægge boligerne. Ombudsmanden kriti-serede endvidere at kommunen i nedriv-ningssagen ikke havde reageret over forbygherren selv om der ikke var meddeltsamtykke til nedlæggelse af boligerne, ogombudsmanden kritiserede at statsamtetikke havde fastslået at kommunen havde til-sidesat denne pligt. Endvidere kritiseredeombudsmanden kommunens praksis forsamtykke til nedlæggelse af boliger og hen-stillede at kommunen ændrede sin praksis såden kom i overensstemmelse med boligregu-leringsloven. (FOB 2004, s. 543).

på aktindsigt i dokumenter vedrørende god-kendelse af et lægemiddel.Det fremgik af sagen at Lægemiddelsty-relsen i forbindelse med behandlingen af an-modningen om aktindsigt havde indhenteten udtalelse fra den advokat der repræsente-rede virksomheden som i sin tid søgte omgodkendelse af lægemidlet.Ombudsmanden kritiserede at Lægemid-delstyrelsen ikke havde overvejet om derskulle partshøres over den indhentede udta-lelse, og at styrelsen i givet fald ikke havdeforetaget en sådan partshøring, inden derblev truffet afgørelse i aktindsigtssagen. Om-budsmanden kritiserede endvidere at Inden-rigs- og Sundhedsministeriet ikke havdeforetaget en vurdering af hvilken betydningden manglende partshøring burde have forministeriets videre behandling af sagen.Ombudsmanden henstillede at ministerietgenoptog sagens behandling med henblik påat ministeriet nu foretog en sådan vurdering,og med henblik på at der blev truffet ny afgø-relse i sagen.Ministeriet genoptog sagens behandling,foretog partshøring og traf en ny afgørelse.Ombudsmanden foretog sig herefter ikkemere. (FOB 2004, s. 158).10. PartsaktindsigtDen der er part i en sag hvori der er eller vilblive truffet afgørelse af en forvaltningsmyn-dighed, kan forlange at blive gjort bekendtmed sagens dokumenter, jf. forvaltningslo-vens § 9, stk. 1. Retten til partsaktindsigt erbegrænset ved §§ 11-15 i loven.

retsstridige adfærd som består i at en personunddrager sig strafudståelse, bør understøt-tes af det offentlige. Direktoratet udtalte end-videre at den undvegnes ret til at lade sigrepræsentere i sagen efter forvaltningslovens§ 8 kan begrænses hvis interessen i at kunnelade sig repræsentere findes at burde vige forvæsentlige hensyn til offentlige interesser.Ombudsmanden udtalte at den ulovhjem-lede adgang til at nægte aktindsigt ikke fandtanvendelse med direktoratets argumenter.Ombudsmanden udtalte videre at afslag påaktindsigt med henvisning til forvaltningslo-vens § 15, stk. 1, nr. 3, ville kræve at de doku-menter som begæringen om aktindsigt ret-tede sig imod, indeholdt oplysninger somden pågældende ville kunne gøre brug af tilfortsat unddragelse. Ombudsmanden varheller ikke enig i at imødekommelse af enaktindsigtsbegæring fra en undvegen fangegenerelt er udtryk for at man derved ”under-støtter” den pågældendes unddragelse frastraffuldbyrdelsen.For så vidt angik muligheden for at be-grænse adgangen til partsrepræsentation iforvaltningslovens § 8, stk. 2, var det om-budsmandens opfattelse at den er snæver ogførst og fremmest retter sig mod andre (merepraktiske) situationer end den foreliggende.Ombudsmanden henstillede til Direktor-atet for Kriminalforsorgen at træffe en ny af-gørelse i sagen. (FOB 2000, s. 175).

Aktindsigt. Benægtelse af dokumenterseksistensEn kommune afskedigede en skoleleder, ogDanmarks Lærerforening bad kommunenom aktindsigt i samtlige akter. Kommunensendte nogle dokumenter til foreningen ogoplyste – også efter at foreningen havde gen-taget sin aktindsigtsanmodning – at der ikkevar yderligere materiale i sagen, og altså hel-ler ikke interne notater.Skolelederen bad bl.a. om aktindsigt i etbestemt notat om kommunens telefoniskekontakt til Kommunernes Landsforening omsagen. Kommunen oplyste at der ikke varnotater i sagen ud over de notater skolelede-ren allerede havde fået aktindsigt i. Da skole-lederen præciserede sin aktindsigtsanmod-ning yderligere, oplyste kommunen at derfandtes et notat om kontakt til Kommuner-nes Landsforening, men at det på intet tids-punkt havde været en del af sagen.Kommunen afslog at give aktindsigt i nota-tet.I forbindelse med behandlingen af en kla-ge over afskedigelsen blev ombudsmandenopmærksom på at kommunen i forbindelsemed aktindsigtsbegæringerne måske havdefortiet eller benægtet eksistensen af doku-42

menter i sagen. Ombudsmanden optog dettespørgsmål til behandling af egen drift.Ombudsmanden anså det for utvivlsomtat to notater i sagen med samme dato, herun-der bl.a. det notat som skolelederen havdebedt om aktindsigt i, hørte til blandt akternei afskedigelsessagen. Det var ombudsman-dens opfattelse at Danmarks Lærerforeningsaktindsigtsanmodning utvivlsomt omfattedebegge notater, og at skolelederens aktind-sigtsanmodning i hvert fald omfattede detene notat.Ombudsmanden udtalte at kommunenikke alene havde haft pligt til at omtale doku-menternes eksistens i sine svar til lærerfor-eningen og skolelederen, men også havdehaft en pligt til at ledsage sine skriftlige svaraf begrundelserne for afslagene på indsigt idokumenterne. Ombudsmanden mente at demanglende begrundelser i sig selv var kriti-sable, men udtalte desuden at kommunensmanglende omtale af eksistensen af de to do-kumenter i besvarelserne af lærerforenin-gens og skolelederens gentagne anmod-ninger om aktindsigt var overordentlig kriti-sabel. Endelig mente ombudsmanden atkommunens svar til skolelederen – at derikke fandtes yderligere notater i sagen – varudtryk for en klart utilstedelig fortielse ogbenægtelse af eksistensen af det notat somhan havde bedt om aktindsigt i.Da der var begået fejl af større betydning isagen, fandt ombudsmanden anledning til atunderrette vedkommende kommunalbesty-relse og Folketingets Retsudvalg. (FOB 2001,s. 598).

Ombudsmanden udtalte i en foreløbig re-degørelse bl.a. at det på samme måde somved administrativ rekurs generelt må anta-ges at bestemmelser om særlige frister ellerbegrænsninger af kredsen af søgsmålsberet-tigede ikke gælder for adgangen til at ind-bringe afgørelser om aktindsigt for dom-stolene. Det medfører at der for så vidt angårsådanne bestemmelser, kræves at det ud-trykkeligt fremgår af bestemmelserne selv el-ler deres forarbejder at de også finderanvendelse på afgørelser om aktindsigt.Ombudsmanden mente efter en samletvurdering – uanset ordlyden af skattestyrel-seslovens § 31 – at prøvelsesbegrænsninger-ne i skattestyrelseslovens § 31 ikke finderanvendelse på isolerede aktindsigtsafgørel-ser, men udelukkende tager sigte på det ma-terielle indhold af afgørelser på skatte-,afgifts- og toldområdet.Told- og Skattestyrelsen meddelte efter-følgende at styrelsen var indstillet på – ioverensstemmelse med ombudsmandensforslag – at præcisere retstilstanden ved enændring af vejledningen ”Processuelle reglerpå Told-Skats område”. Skatteministerietmeddelte endvidere at ministeriet i forbin-delse med en revision af bekendtgørelse ommyndighedsinddeling og sagsudlægningville overveje spørgsmålet om ophævelse afklagefristen for administrativ klage over af-gørelser om aktindsigt. (FOB 2002, s. 299).

og fik tilsendt kopi af lægekonsulentens ud-talelse. Forældrene klagede efterfølgende tilombudsmanden over lægekonsulentens ud-talelse.Ombudsmanden henviste til et grundlæg-gende princip i dansk forvaltningsret hvoref-ter en part i en sag har ret til at se alle sagensoplysninger og dokumenter. Princippet ud-møntes dels i reglerne om partsaktindsigt iforvaltningsloven, reglerne om egenacces ioffentlighedsloven og nu også i persondata-lovens regler om indsigt i personoplysnin-ger. Undtagelse fra dette grundlæggendeprincip kræver særdeles tungtvejende grun-de. Også lægekonsulentudtalelser som erforblevet interne, bør der efter omstændighe-derne gives indsigt i.På den baggrund havde ombudsmandensvært ved at forstå lægekonsulentens be-mærkninger om at hans notat ”absolut ikkeer beregnet for andet end sagsbehandlere ikommunen ...”.Ombudsmanden udtalte at lægekonsulen-ter ligesom andre sagsbehandlere skal væreopmærksom på at de notater de laver, ofte erundergivet indsigt efter de nævnte regelsæt.Konsulenterne skal endvidere være op-mærksom på at de ikke selv afgør spørgsmålom indsigt, og at deres eventuelle udtalelserherom ikke er bindende for de besluttendemyndigheder.Ombudsmanden udtalte endvidere at dethavde været ønskeligt om kommunen havdegjort nævnet opmærksom på at der i detoversendte journalmateriale var følsommeoplysninger som forældrene ikke var be-kendt med.Endelig udtalte ombudsmanden at hanvar enig med det sociale nævn i at det var be-klageligt at nævnet ikke havde været op-mærksom på at der var følsomme oplys-ninger der ikke tidligere var givet aktindsigti, i lægekonsulentens udtalelse, og at det varbeklageligt at forældrenes indsigt i erklærin-gen ikke var blevet formidlet på en særlighensynsfuld måde i overensstemmelse medprincipperne i patientretsstillingslovens § 7.Ombudsmanden noterede sig at nævnetfor fremtiden for at undgå lignende episoder43

Aktindsigt i regionskontors sagsfremstillingtil arbejdsmarkedsrådet. Forvaltningslovens§ 14, stk. 1, nr. 2. InhabilitetEn ledig klagede til et arbejdsmarkedsrådover det tilbud i en handlingsplan som hanhavde fået fra arbejdsformidlingen. Han badom aktindsigt i korrespondancen mellem ar-bejdsformidlingen og arbejdsmarkedsrådet.Anmodningen måtte forstås som et ønskeom aktindsigt i den sagsfremstilling som ar-bejdsformidlingens regionskontor havdeskrevet til brug for rådets afgørelse. Om-budsmanden udtalte at ønsket om aktindsigtskulle behandles af arbejdsmarkedsrådet.Ombudsmanden udtalte at regionskonto-ret uden tvivl er en selvstændig myndighed irelation til reglerne om aktindsigt. Regions-chefen, og dermed regionen som myndig-hed, varetager sekretariatsforretninger forarbejdsmarkedsrådet, jf. § 52, stk. 8, i lov omen aktiv arbejdsmarkedspolitik.Efter ombudsmandens opfattelse skulleanmodningen om aktindsigt vurderes efterforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, og ikke,som rådet havde gjort, efter forvaltningslo-vens § 12, stk. 1, nr. 2, om interne arbejdsdo-kumenter. Hvis et dokument udelukkendehar været udvekslet mellem sekretariats-myndigheden (regionen) og hovedmyndig-heden (arbejdsmarkedsrådet) for så vidtangår sekretariatsarbejdet, vil dokumentetkunne undtages fra aktindsigt i medfør afforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Da ar-bejdsformidlingen – og ikke kun arbejdsfor-midlingen som sekretariat for arbejds-markedsrådet – (fejlagtigt) traf afgørelse omaktindsigt, og da afslaget senere blev påkla-get og behandlet af Arbejdsmarkedsstyrel-sen, blev dokumentet videregivet ud overden udveksling der fandt sted i forbindelsemed sekretariatsfunktionen. Dermed kunnedokumentet efter ombudsmandens opfattel-se ikke undtages fra aktindsigt efter § 14, stk.1, nr. 2.44

Arvings adgang til aktindsigt i skatte- ogafgiftssag vedrørende offentligt skiftet dødsbo.Partsbegrebet. Begrænsning af aktindsigtefter særlig tavshedspligtsbestemmelse.God forvaltningsskikEn borger klagede over at hun havde fået af-slag på aktindsigt i dokumenter om beskat-ning og afgiftsberigtigelse af dødsboet eftersin søster. Afslaget blev givet efter både for-valtningsloven og offentlighedsloven.Uanset at borgeren som arving havde enbetydelig interesse i dødsboets skatte- og af-giftssag, var det ombudsmandens vurderingat interessen var indirekte og afledet og ikkevæsentlig i en sådan grad at borgeren kunneanses for part i forvaltningslovens forstand.Ombudsmanden kritiserede derfor ikkemyndighedernes afslag på aktindsigt efterforvaltningsloven.Ombudsmanden kritiserede heller ikkemyndighedernes afslag på aktindsigt efteroffentlighedsloven idet han var enig i atsamtlige dokumenter i sagerne indeholdt op-lysninger omfattet af den særlige tavsheds-pligtsbestemmelse i skattestyrelsesloven.På baggrund af borgerens betydelige, menindirekte interesse i sagen ville det dog haveværet ønskeligt hvis myndighederne havdekontaktet bobestyreren for at få afklaret omboet kunne tilslutte sig at skattemyndighe-derne gav borgeren indsigt i sagerne.Ombudsmanden mente det var beklage-ligt at told- og skatteregionen ikke havde be-

Afslag på aktindsigt i skattekontrolsagEn skatteyder som var førtidspensionist, ogsom samtidig drev en hobbyvirksomhedmed at spille musik, klagede til ombudsman-den over at han havde fået afslag på aktind-sigt i en skattekontrolsag der var rejst modham. Skattekontrolsagen var startet bl.a. somfølge af at skatteforvaltningen i den kommu-ne hvor skatteyderen var bosat, havde mod-taget en række anmeldelser fra en bestemtnavngiven person om omfanget af skatte-yderens aktiviteter som musiker.Skatteyderen blev af kommunens skatte-forvaltning indkaldt til et møde om hansskatteansættelser for 3 givne år og blev sam-tidig bedt om at komme med en række for-skellige oplysninger til skatteforvaltningen.Skatteyderen fik ikke oplysning om anmel-delserne.Skatteyderen anmodede inden mødet omaktindsigt i det materiale som sagen byggedepå. Kommunen gav afslag på aktindsigt.Hensynet til ikke at forspilde kontrollens for-mål gjorde efter kommunens opfattelse athan ikke på daværende tidspunkt havde rettil aktindsigt i skatteforvaltningens kontrol-oplysninger. Kommunen understregede se-nere at skatteyderen naturligvis ville fåaktindsigt i skatteforvaltningens kontrolop-lysninger når han havde indsendt det for-nødne materiale og skatteforvaltningen hav-de afsluttet den revisionsmæssige gennem-gang.Skatteyderen klagede til told- og skattere-gionen som stadfæstede afslaget på aktind-sigt. Først i forbindelse med regionens afslagkom det frem at der var anmeldelser.Ombudsmanden udtalte at der efter hansopfattelse ikke forelå sådanne hensyn somkunne begrunde at skatteyderen ikke straksskulle have aktindsigt i sagen. Det gjaldt

både oplysningerne om at der var anmeldel-ser, oplysningerne om anmelderens navn,indholdet af anmeldelserne og øvrige doku-menter med oplysninger om hans indtægtersom musiker. Ombudsmanden kritiseredesåledes at told- og skatteregionen havdestadfæstet kommunens afslag på aktindsigt.Ombudsmanden udtalte desuden at kom-munens begrundelse for afgørelsen om af-slag på aktindsigt ikke opfyldte kravene iforvaltningsloven. Kommunen burde i be-grundelsen for afgørelsen have angivet hvil-ke typer dokumenter og oplysninger der vartale om at undtage. Told- og skatteregionenburde have påtalt at kommunens begrundel-se var utilstrækkelig.Endelig udtalte ombudsmanden at dethavde været bedst stemmende med princip-perne i forvaltningslovens § 11, § 16, stk. 4, og§ 21 og med god forvaltningsskik at kommu-nen havde ventet med at kræve oplysningerfra skatteyderen indtil spørgsmålet om akt-indsigt var afklaret. (FOB 2004, s. 346).11. Aktindsigt efter offentlighedslovenEfter offentlighedslovens § 4, stk. 1, kan en-hver – med de undtagelser der er nævnt i lo-vens §§ 7-14 – forlange at blive gjort bekendtmed de dokumenter der er indgået til elleroprettet af en forvaltningsmyndighed somled i administrativ sagsbehandling i forbin-delse med dens virksomhed.Loven er udbygget i flere forskellige love,blandt andet i lov om miljøoplysninger.

riet udtrådte af bestyrelsen, fordi materialetblev opbevaret adskilt fra ministeriets øvrigesager og kun var tilgængeligt for bestyrelses-medlemmet og dennes assistent. Efter dettetidspunkt blev materialet tilgængeligt for an-dre ansatte i ministeriet og indgik derfor tilministeriet. Spørgsmålet var herefter om ma-terialet efter dette tidspunkt blev undergivetadministrativ sagsbehandling.Ni særskilte bestyrelsessager var leverettilbage til selskabet, og det skyldtes kun enjournaliseringsfejl og ressourcemæssige år-sager at det resterende materiale fortsat blevopbevaret i ministeriet. Ministeriet brugteikke materialet. Ombudsmanden var mesttilbøjelig til at mene at materialet kun lå tilopbevaring i ministeriet, og at der derforikke var grundlag for at kritisere afslaget.(FOB 2000, s. 71).

Aktindsigt i beredskabstalepunkt til brug forstatsministerenEn journalist klagede til ombudsmandenover Statsministeriets afslag på aktindsigt i etberedskabstalepunkt. Talepunktet var udar-bejdet af Økonomiministeriet til brug forstatsministerens mundtlige besvarelse afspørgsmål stillet i Folketinget. Journalistenklagede endvidere over at Økonomiministe-riet end ikke havde omtalt eksistensen af ta-lepapiret i sit afslag på aktindsigt.Statsministeriets afslag blev givet medhenvisning til offentlighedslovens § 13, stk.1, nr. 6. Statsministeriet mente at hensynet tilden interne politiske beslutningsproces gjor-de det påkrævet at undtage det pågældendedokument. Ministeriets afgørelse byggedepå en konkret vurdering, og ministeriet hav-de overvejet princippet om meroffentlighed ioffentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., menmente heller ikke i medfør heraf at der vargrundlag for at give aktindsigt i beredskabs-talepunktet.Ombudsmanden udtalte at der ikke vargrundlag for at kritisere Statsministeriets af-gørelse. Ombudsmanden lagde vægt på atStatsministeriet havde foretaget en konkretvurdering i forhold til hensynet til den politi-ske beslutningsproces og offentlighedslo-vens § 13, stk. 1, nr. 6.Blandt andet under hensyn til at der ikkevar grund til at kritisere Statsministeriet,

Klage over afgørelse om aktindsigt i børnsbistandssager. Egenacces. Oplysningsprin-cippetEn far klagede til ombudsmanden over at enkommune ikke havde opfyldt hans ønske omaktindsigt i hans børns bistandssager. Farenhavde ikke del i forældremyndigheden overbørnene.Ombudsmanden udtalte at ønsket om akt-indsigt skulle behandles efter offentligheds-loven. Faren havde derfor kun ret til akt-indsigt i kommunens bistandssager vedrø-rende børnene i det omfang sagerne inde-holdt oplysninger om hans personlige for-hold.Ombudsmanden kritiserede at det socialenævn og Den Sociale Ankestyrelse – på trodsaf farens benægtelse – uden nærmere under-søgelser lagde kommunens oplysning om athan løbende havde fået tilsendt samtlige op-lysninger vedrørende sine personlige for-hold, til grund.Ombudsmanden henstillede til Ankesty-relsen at genoptage sagen. (FOB 2002, s. 358).

Afslag på aktindsigt i korrespondance mellemministerier om Danmarks tiltrædelse af Nice-traktatenEn borger klagede over Justitsministeriets af-slag på aktindsigt efter offentlighedslovens§ 10, nr. 2, i en korrespondance mellem Stats-ministeriet, Udenrigsministeriet og Justits-ministeriet. Korrespondancen var en del afgrundlaget for en redegørelse for visse for-fatningsretlige spørgsmål i forbindelse medDanmarks ratifikation af Nice-traktaten.Ombudsmanden var enig med Justitsmi-nisteriet i at dokumenter som hovedsageligdrejede sig om valg af den grundlovsmæs-sigt set korrekte lovgivningsform til opfyl-delse af Danmarks traktatmæssige for-pligtelser, kunne undtages i henhold til of-fentlighedslovens § 10, nr. 2 (”Brevvekslingmellem ministerier om lovgivning …”).Ombudsmanden bad dog Justitsministeri-et vurdere om dokumenterne alligevel kun-ne udleveres til borgeren i henhold tilbestemmelsen om meroffentlighed i offent-lighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.Sagen indeholdt endvidere dokumentersom Justitsministeriet anvendte som bag-grundsmateriale ved udarbejdelsen af Nice-redegørelsen. Ombudsmanden var enig medJustitsministeriet i at dette materiale ikke di-rekte var omfattet af borgerens anmodning.Ombudsmanden udtalte dog at Justitsmi-nisteriet, under hensyn til at materialet lå iden sag borgeren bad om indsigt i, og til denusikkerhed der havde været med hensyn tilhvilke dokumenter der indgik i sagen, burdehave oplyst borgeren om at materialet fand-tes, og burde have spurgt borgeren om an-modningen også gjaldt dette materiale. (FOB2002, s. 164).

Aktindsigt i finanslovforslag, forskels-behandling til fordel for medlemmer af Folke-tingets PresselogeEn journalist klagede over at Finansministe-riet udleverede finanslovsforslaget til blandtandre medlemmer af Folketingets Presselogemed klausul om at indholdet først måtte of-fentliggøres ved forslagets fremsættelse forFolketinget. Andre journalister, der ikke varmedlem af presselogen, kunne først få udle-veret finanslovsforslaget efter fremsættelsenfor Folketinget.Ombudsmanden udtalte at Finansmini-steriet efter hans opfattelse ikke var beretti-get til at afslå at udlevere klausuleredefinanslovsforslag til andre journalister enddem der er medlemmer af presselogen, ude-lukkende med henvisning til det manglendemedlemskab af logen. Ombudsmandenmente ikke at en sådan ordning var sagligtbegrundet. (FOB 2003, s. 115).

Aktindsigt i finansministerens kalenderFinansministeriet afslog en journalists ønskeom aktindsigt i finansministerens kalendermed den begrundelse at kalenderen var et in-ternt arbejdsdokument der ikke indeholdtoplysninger der skulle ekstraheres efter of-fentlighedslovens § 11.Journalisten klagede til ombudsmandender udtalte at kalenderen utvivlsomt var om-fattet af offentlighedslovens regler. Ombuds-manden var enig med ministeriet i at ka-lenderen var et internt arbejdsdokument. Mi-nisteriets vurdering af om kalenderen inde-holdt ekstraheringspligtige oplysninger,byggede dog efter ombudsmandens meningpå en urigtig retsopfattelse af offentligheds-lovens § 11. Ombudsmanden redegjorde forsin opfattelse af bestemmelsen og henstilledeat Finansministeriet vurderede sagen på nyunder hensyntagen hertil.Finansministeriet genoptog sagen ogmeddelte journalisten aktindsigt i oplysnin-gerne i kalenderen, idet enkelte oplysningerdog blev undtaget. (FOB 2003, s. 125).

Afslag på aktindsigt i regeringensklimastrategiEn fond klagede over Finansministeriets af-slag på aktindsigt i en udvalgssag om rege-ringens klimastrategi. Finansministeriet varformand for udvalget.Ombudsmanden var enig med Finansmi-nisteriet i at udvalget var en selvstændigmyndighed i offentlighedslovens forstand.På den baggrund kunne han ikke kritisere atFinansministeriet undtog mødeindkaldelser,referater mv. fra udvalgets møder fra aktind-sigt. Ombudsmanden mente imidlertid ikkeat de baggrundsnotater der var udarbejdethos de myndigheder der havde repræsentan-ter i udvalget, kunne undtages fra aktindsigti medfør af offentlighedslovens § 7 om “in-terne dokumenter”.Ombudsmanden var derimod enig medFinansministeriet i at kapiteludkast, bag-grundsnotat, policy-udspil mv. som blev ud-arbejdet med henblik på præsentation afudvalgets arbejde for ministrene, kunne48

andre på grundlag af offentlighedslovens be-stemmelser om interne dokumenter.Da Statsministeriet samme dag som udle-veringen af taledokumentet til den førsteavis fandt sted, var i kontakt med en rækkemedier vedrørende talen, burde ministerietefter ombudsmandens mening på eget initia-tiv have tilbudt disse medier indsigt i desamme oplysninger som den første avis hav-de fået.Ombudsmanden udtalte desuden at enforvaltningsmyndighed, hvis den giver enjournalist eller andre indsigt i et eller fleredokumenter og/eller afgiver oplysninger, ogdenne ekspedition ikke fremgår af sagen,skal tage notat om det. Af notatet skal fremgåhvilke dokumenter eller oplysninger der erudleveret, til hvem eller under hvilke om-stændigheder de er udleveret, tidspunktetfor udleveringen og eventuelle vilkår ellerklausuler der er aftalt eller forudsat ved ud-leveringen. Ved udlevering af dokumentereller oplysninger som en myndighed afgiversom led i en solohistorie, vil det efter om-budsmandens opfattelse være ønskeligt atmyndigheden i notatet yderligere angiverden eller de interesser som myndigheden hartillagt betydning ved beslutningen om udle-vering. (FOB 2004, s. 452).12. BegrundelseSkriftlige afgørelser der ikke giver den på-gældende fuldt ud medhold, skal ifølge for-valtningslovens § 22 være ledsaget af enbegrundelse. § 24 stiller følgende krav til be-grundelsens indhold:”§ 24.En begrundelse for en afgørelse skalindeholde en henvisning til de retsregler, ihenhold til hvilke afgørelsen er truffet. I detomfang, afgørelsen efter disse regler beror pået administrativt skøn, skal begrundelsen til-lige angive de hovedhensyn, der har væretbestemmende for skønsudøvelsen.Stk. 2.Begrundelsen skal endvidere omfornødent indeholde en kort redegørelse forde oplysninger vedrørende sagens faktiskeomstændigheder, som er tillagt væsentlig be-tydning for afgørelsen.

Anbringelse af indsatte på særafdelingEn advokat klagede for nogle indsatte over atStatsfængslet i Nyborg traf beslutning om atoverføre dem til en særafdeling. På særafde-lingen gjaldt mere restriktive vilkår end i re-sten af fængslet. Direktoratet for Kriminal-forsorgen stadfæstede fængslets beslutning.Ombudsmanden udtalte i anledning af sa-gen at han ikke havde grundlag for at kritise-re at direktoratet fastholdt statsfængsletsbeslutninger om at oprette en særafdeling forstærke indsatte og at overføre en gruppe afindsatte med tilknytning til en rockergruppedertil. Imidlertid udtalte ombudsmanden atstatsfængslet i afgørelserne til de indsatteikke – i strid med de faktiske forhold – burdehave givet udtryk for at beslutningen omoverførsel hvilede på en konkret og indivi-duel vurdering af de indsatte. Direktoratetburde have påtalt dette over for statsfæng-slet.Videre udtalte ombudsmanden at myn-dighedens beslutning om at undtage nogleakter fra indsigt havde hjemmel i forvalt-ningsloven. Akterne havde imidlertid ikkekun betydning for beslutningen om oprettel-sen af afdelingen, men også for de konkreteafgørelser om overførsel til særafdelingen.Både direktoratet og statsfængslet burdehave oplyst om at begrundelsen for direkto-ratets afgørelse var begrænset efter mulighe-derne herfor i forvaltningslovens § 24, jf. § 15,stk. 1, nr. 3.49

Fastsættelse af børnebidrag fra strafafsonerEn kvinde fødte den 9. juni 1999 en søn. Bar-nets far var den 18. marts 1999 blevet anholdtog siden idømt fængsel i 1 år og 9 måneder.Efter barnets fødsel bad kvinden statsamtetom at fastsætte bidrag.Den 29. oktober 1999 traf statsamtet afgø-relse om at kvindens ansøgning om bidragikke kunne imødekommes. Civilretsdirekto-ratet tiltrådte den 5. januar 2000 statsamtetsafgørelse. Af direktoratets begrundelse forafgørelsen fremgik at direktoratet havdevurderet at samlivet mellem kvinden og bar-nets far ikke var ophævet som følge af uover-ensstemmelser, og at direktoratet havdetillagt denne vurdering afgørende betyd-ning.Ombudsmanden udtalte at det ved vurde-ringen af om begge forældre opfylder forsør-gelsespligten efter børnelovens § 13, kanindgå som kriterium om en eventuel sam-livsophævelse ikke skyldes uoverensstem-melse, men andre grunde. Vurderingen afhvorvidt den af forældrene som ikke ophol-der sig sammen med barnet, opfylder sin for-sørgelsespligt efter § 13, må dog altid bero pået konkret skøn i den enkelte sag af den på-gældende forælders opfyldelse af forsørgel-sespligten set i forhold til vedkommendesforsørgelsesevne. Også i tilfælde hvor straf-afsonere – uanset om de måtte være udenforsørgelsesevne – normalt antages at opfyl-de deres forsørgelsespligt efter børnelovens§ 13 når samlivet med den anden af forældre-ne ikke er ophævet på grund af uoverens-stemmelse, må der foretages en konkretvurdering af om strafafsoneren opfylder sinforsørgelsespligt efter evne. Ombudsman-den tilsluttede sig at spørgsmålet om hvor-vidt en forælder betragtes som enlig for-sørger i relation til anden lovgivning, er udenbetydning for vurderingen af hvorvidt denanden af forældrene opfylder sin forsørgel-sespligt efter børnelovens § 13.

Påbud til mælkeproducerende landmand.Notatpligt. Partshøring. BegrundelseMiljø- og levnedsmiddelkontrollen gav efteret tilsynsbesøg ejeren af en produktionsbed-rift påbud om at foretage forskellige foran-staltninger. Miljø- og levnedsmiddelkon-trollen aflagde efterfølgende to opfølg-nings-besøg der begge førte til at påbuddet blevindskærpet.Ejeren klagede til Veterinær- og Fødevare-direktoratet over miljø- og levnedsmiddel-kontrollen. Direktoratet stadfæstede kontrol-lens påbud.Ejeren klagede herefter til ombudsman-den og skrev bl.a. at han ikke havde været tilstede under det tredje besøg og således ikkehavde haft mulighed for at ”forsvare” sig.Veterinær- og Fødevaredirektoratet svare-de bl.a. at partshøring kan ske ved at der un-der tilsynets udførelse foregår en dialogmellem ejeren af virksomheden og tilsyns-myndigheden, forudsat at tilsynsmyndighe-den klart og præcist taler om hvad myn-digheden ser på stedet, og hvilke bemærk-ninger myndigheden har hertil. Direktoratetudtalte desuden at virksomhedens ejer i så-danne tilfælde bør vejledes om at han harmulighed for at komme med sine bemærk-ninger til de af tilsynsmyndigheden konsta-terede forhold under tilsynsbesøget. Om-budsmanden mente generelt at fremgangs-måden kunne anvendes, forudsat at der somi dette tilfælde var tale om enkle og forholds-vis overskuelige oplysninger om de fysiskeforhold, og at parten blev bedt om at frem-komme med sine eventuelle bemærkningerhertil. Fremgangsmåden indebar endvidereat den tilsynsførende måtte notere partensindsigelser og egne iagttagelser om de fysi-ske forhold i det omfang forholdene har be-tydning for sagens afgørelse.Ombudsmanden mente sammenfattendeat miljø- og levnedsmiddelkontrollens sags-50

Klage over Sundhedsvæsenets Patientklage-nævn. God forvaltningsskik. Partshøring.BegrundelseEn kvinde på 47 år konsulterede sin læge tregange fordi hun havde smerter i øverste delaf maven. Kvinden havde desuden hals-brand og sure opstød. Lægen vurderede atkvinden havde mavekatar, og ordineredemaveneutraliserende medicin. Tre uger eftersidste lægekonsultation døde kvinden afhjertestop. Kvindens efterladte ægtefælleklagede til Sundhedsvæsenets Patientklage-nævn over lægen. Nævnet indhentede to læ-gefaglige vurderinger fra sagkyndige kon-sulenter (begge alment praktiserende læger).Herefter traf nævnet afgørelse om at der ikkevar grundlag for at kritisere lægens vurde-ring af kvindens symptomer.Ægtemanden klagede til Folketingets Om-budsmand. Ombudsmanden kunne ikke kri-tisere indholdet af Patientklagenævnets af-gørelse, men kritiserede nævnets sagsbe-handling. Ombudsmanden mente det havdeværet bedst stemmende med god forvalt-ningsskik hvis nævnet, før det traf afgørelse,havde orienteret klageren om at nævnet ikkeville imødekomme ønsket om at sagen blevforelagt sagkyndige konsulenter med specia-le i patologi, hjertesygdomme, mavesyg-domme og allergi.Nævnet partshørte ikke manden over denanden indhentede sagkyndige erklæring i sa-gen. Dette mente ombudsmanden at nævnetburde have gjort – ikke efter forvaltningslo-vens § 19, men derimod efter § 10, stk. 7, i be-kendtgørelsen om nævnets forretnings-orden.Endelig kritiserede ombudsmanden Pa-tientklagenævnets begrundelse for afgørel-sen. (FOB 2002, s. 140).

Afslag på ansøgning om tilladelse tilopstilling af pølsevogn. Inddragelse afkriterier. Skønsafvejningen. BegrundelseEn mand havde fået en midlertidig tilladelsetil at opstille en pølsevogn. Kort efter forpag-tede han vognen til en anden. Ved tilladel-sens udløb søgte pølsevognsejeren om at fåpermanent tilladelse til opstilling af pølse-vognen. Forpagteren søgte tillige om at få til-ladelsen tildelt permanent. Kommunen til-delte forpagteren tilladelsen i en periode på 3år og skrev i afgørelsen til ejeren at der havdeværet to ansøgere, og at den anden ansøgerhavde fået tilladelsen. I forbindelse med atejeren klagede til Vejdirektoratet over afgø-relsen, oplyste kommunen at afgørelsen vartruffet ved en tilfældighed. Vejdirektoratetkritiserede kommunens begrundelse, menmente ikke at kunne tilsidesætte afgørelsen.Ombudsmanden udtalte at det følger afforvaltningslovens § 24 at en begrundelseskal være subjektivt rigtig i den forstand atbegrundelsen skal oplyse om de forhold afretlig og faktisk art som reelt blev tillagt be-tydning ved afgørelsen. Det gælder uansetom begrundelsen herved måtte vise at afgø-relsen er truffet uden fornøden hjemmel. Be-grundelsen skal således kunne dannegrundlag for en vurdering af om afgørelsener retligt holdbar.Da kommunen ikke havde bestridt at af-gørelsen blev truffet ved en tilfældighed,måtte ombudsmanden lægge dette til grund.I afgørelsen til pølsevognsejeren blev detikke oplyst at afgørelsen var truffet ved entilfældighed. Ombudsmanden mente at detvar beklageligt at kommunens begrundelseikke opfyldte kravene i forvaltningslovens§ 24, stk. 1.Ombudsmanden udtalte endvidere atkommunen burde have foretaget en konkretvurdering med inddragelse af alle relevanteog saglige kriterier til belysning af hvem dervar den bedst egnede ansøger til at drive pøl-sevognen. Det var beklageligt at dette ikkevar sket.

Afslag på hjælp til tandbehandling.Begrundelse. SagsoplysningEn kvinde klagede over kommunens og detsociale nævns afslag på at give hjælp til tand-behandling.Ombudsmanden kritiserede at de ledsa-gende begrundelser til myndighedernes af-gørelser ikke opfyldte kravene i forvaltnings-lovens § 24, jf. § 22.Ombudsmanden kritiserede endvideresagens oplysningsgrundlag. Myndighedernehavde lagt vægt på at det ikke var dokumen-teret at kvindens lidelse var medfødt, uansetat dette fremgik af de speciallægeerklæringersom kvinden havde indhentet. Myndighe-derne havde ikke nærmere argumenteret forat de ikke kunne tilslutte sig disse speciallæ-geerklæringer.Ombudsmanden udtalte generelt at hvisder er tvivl om holdbarheden af et væsentligtfaktum, hører det med til sagsoplysningen atsøge denne tvivl afklaret således at det veden sædvanlig bevismæssig vurdering kan af-gøres om den pågældende oplysning kanlægges til grund for afgørelsen. I overens-stemmelse hermed havde myndighederne –eftersom de mente at der var tvivl om hold-barheden af de indhentede erklæringers op-lysninger om at kvindens lidelse varmedfødt – efter ombudsmandens opfattelsepligt til at undersøge de pågældende oplys-ninger.Ombudsmanden henstillede til nævnet atgenoptage sagen og (hvis myndighedernefortsat anså det for påkrævet) selv indhentespeciallægeerklæring(er) til belysning afspørgsmålet om hvorvidt kvindens lidelsevar medfødt. (FOB 2003, s. 385).

Beskikkelse af formand for huslejenævn.Skøn under regel. Begrundelse. Klagevejled-ning. RekursEn ansøger der havde indstillet sig selv tilposten som formand for et huslejenævn, kla-gede til ombudsmanden over at statsamtetbeskikkede den af kommunen indstilledeperson uden at vurdere hvem af kandidater-ne der var bedst kvalificeret.Ombudsmanden udtalte at der i sager ombeskikkelse af personer til et offentligt hvervskal foretages en konkret vurdering af hvemder er bedst kvalificeret, på samme mådesom i egentlige ansættelsessager. Ved ude-lukkende at lægge vægt på kommunens ind-stilling havde statsamtet sat skønnet ”underregel”. Ombudsmanden mente det var me-get kritisabelt at statsamtet ikke rettede sigefter en tidligere afgørelse herom fra ressort-ministeriet. Beskikkelsen måtte anses for enafgørelse i forvaltningslovens forstand. Af-gørelsen var mangelfuldt begrundet og skul-le have været ledsaget af en klagevejledning.Endvidere burde Socialministeriet, derhavde behandlet sagen som sektortilsyns-myndighed, have behandlet sagen som kla-gemyndighed. (FOB 2003, s. 379).

Tilbagekaldelse af transporttilladelseEn brancheforening klagede til ombudsman-den over at politiet havde tilbagekaldt tilla-delsen til et transportfirma til at transportereen bred last på blokvogn fra Frøslev Grænsetil Grenå Havn. Årsagen til tilbagekaldelsenvar at en anden politikreds på ruten efterføl-gende havde oplyst at den var blevet anmo-det om at udstede tilladelse til transporten,men at den havde afslået dette af færdsels-sikkerhedsmæssige årsager, og fordi trans-porten i stedet kunne ske ad søvejen. Politietsafgørelse om tilbagekaldelse var blevet stad-fæstet af Færdselsstyrelsen.Ombudsmanden udtalte at politiets sags-oplysning og partshøring i forbindelse medafgørelsen om udstedelse af transporttilla-delsen var klart utilstrækkelig. Herudoveropfyldte begrundelsen for afgørelsen ikkekravene i forvaltningsloven, og der var ikkegivet klagevejledning. Sammenfattendemente ombudsmanden at politiets afgørelseom tilbagekaldelse var så mangelfuld atFærdselsstyrelsen som prøvelsesmyndighedburde have tilsidesat afgørelsen som ugyl-dig.Med hensyn til Færdselsstyrelsens afgø-relse udtalte ombudsmanden at det måtteanses for tvivlsomt om styrelsens konkreteafvejning af de relevante hensyn for og imodtilbagekaldelse af transporttilladelsen fuldtud var foretaget i overensstemmelse med dealmindelige forvaltningsretlige regler om til-bagekaldelse.Ombudsmanden henstillede på den bag-grund til Færdselsstyrelsen at genoptage sa-gen med henblik på en fornyet vurdering.(FOB 2004, s. 476).13. Afgørelsens meddelelseIfølge forvaltningsrettens almindelige reglerskal en afgørelse meddeles afgørelsens53

Kommunes sagsbehandlingstid i førtids-pensionssag. Genvurdering. Underretningaf klagere og besvarelse af rykkereEn kvinde klagede over en kommunes sags-behandlingstid i forbindelse med kommu-nens genvurdering af hendes førtidspen-sionssag. Kvinden klagede i juli 1996 overkommunens afslag på at tilkende hende mel-lemste førtidspension. Først i februar 2000meddelte det sociale nævn at klagen overkommunens afgørelse nu var modtaget inævnet.Ombudsmanden anså den samlede sags-behandlingstid på mere end 3 år og 6 måne-der, fra kommunen modtog kvindens klage,til det sociale nævn kunne behandle sagen,for overordentlig kritisabel. Ombudsman-den understregede at en klageprocedurehvorefter klagen skal indgives til den myn-dighed der har truffet afgørelse i sagen, for-udsætter at sagerne bliver videresendt.Derfor betegnede ombudsmanden det somet alvorligt angreb på borgernes retssikker-hed hvis en klageordning kan gøres illuso-risk ved at klager over afgørelser der bliverindgivet i overensstemmelse med den fast-satte klageprocedure, aldrig eller kun medmeget betydelig forsinkelse videreekspede-res til klagemyndigheden.Ombudsmanden mente også det var me-get kritisabelt at kvinden ikke blev underret-tet tilstrækkeligt om hvorfor sagen ikke blevafsluttet, og om hvornår afgørelsen kunneforventes at foreligge. Ligeledes var det util-fredsstillende at kommunen anvendte 1½måned på at besvare en rykker.På baggrund af sagen bad ombudsman-den kommunen redegøre for hvilken sags-styring der var etableret i kommunen, og forom kommunen havde en egentlig restance-kontrol. Ombudsmanden bad endelig omunderretning om resultatet af de overvejelserkommunen gjorde sig om at indføre fællesretningslinjer for den lokale sagsbehandlingaf klagesager. (FOB 2000, s. 496).54

Annullation af begunstigende afgørelseEn sognebåndsløser klagede over Kirkemini-steriets afgørelse om at han ikke var valgbarved menighedsrådsvalget i 2000 fordi hanvar optaget på valglisten med urette.Ombudsmanden var enig med ministerieti at sognebåndsløserens optagelse på valgli-sten i det pågældende sogn var sket medurette. Ombudsmanden mente at ministerietved vurderingen af om sognebåndsløserpræ-stens oprindelige, begunstigende afgørelseom optagelse på valglisten skulle annulleres,burde have overvejet om der forelå særligeomstændigheder der talte imod en annullati-on. Ombudsmanden pegede i den forbindel-se på nogle forhold som han mente måtteindgå i overvejelserne – herunderatder påtidspunktet for indgivelsen af klage i sagenvar gået mere end fem år fra den oprindeligeafgørelse,atsognebåndsløseren havde ind-rettet sig i tillid til denne afgørelse, ogathanefter de foreliggende oplysninger var i godtro.Ombudsmanden henstillede på den bag-grund at Kirkeministeriet genoptog sagen.(FOB 2002, s. 229).

ikke var behørigt oplyst og derfor ikke varklar til afgørelse. Notatet gav anledning til atDet Sociale Nævn senere ophævede afgørel-sen og hjemviste den til fornyet afgørelse.Kommunen mente sagsbehandlerens notaterbåde var i strid med regler om journaliseringog udtryk for illoyalitet.Før advarslen blev sagsbehandleren ind-kaldt til et møde og fik her at vide at hendessagsbehandling var kritisabel, at der var flereborgerklager, at hun havde anfægtet ledel-sesretten, og at hun manglede loyalitet ogsamarbejdsevne/vilje.Ombudsmanden mente ikke at der vargrundlag for at bebrejde sagsbehandlerennotaterne i journalen, og heller ikke at dervar grundlag for at give hende en advarsel.Desuden mente ombudsmanden ikke atkommunen havde foretaget en korrekt parts-høring eller givet en fyldestgørende og til-strækkelig klar begrundelse. (FOB 2002,s. 519).

omplaceret til en styrelse under ministerietmed en prøvetid på 6 måneder. Vilkårene foromplaceringen var at hvis styrelsen efterprøvetiden afgav en positiv udtalelse, kunneden pågældende blive i styrelsen på almin-delige vilkår. Hvis styrelsens udtalelse varnegativ, var Undervisningsministeriet ind-stillet på at afskedige ham idet det var ude-lukket at han kunne vende tilbage tildepartementet. Da styrelsen efter endt prø-vetid ikke ønskede at fuldmægtigens ansæt-telsesforhold skulle fortsætte, på grund afmanglende samarbejdsvilje og -evne, med-delte ministeriet at man var indstillet på at af-skedige ham. Der blev herefter indgået enfratrædelsesaftale mellem fuldmægtigen,hans organisation og ministeriet.Vedrørende omplaceringen til styrelsenudtalte ombudsmanden at fuldmægtigensomplacering indebar så væsentlige ændrin-ger i hans hidtidige ansættelsesforhold at dervar tale om forflyttelse. En sådan beslutninganses for en afgørelse i forvaltningslovensforstand. Forflyttelsen indebar en uansøgt af-skedigelse af fuldmægtigen fra hans hidtidi-ge stilling. Undervisningsministeriet burdederfor forud for beslutningen om at ompla-cere ham have partshørt ham i overensstem-melse med den ulovbestemte partshørings-pligt der gælder ifølge retspraksis og om-budsmandspraksis for visse afgørelser omuansøgt afskedigelse af ansatte i forvaltning-en. Efter ombudsmandens opfattelse var detendvidere beklageligt at fuldmægtigen ikkevar blevet meddelt en skriftlig afgørelse derindeholdt den nærmere begrundelse for denuansøgte afskedigelse fra hans hidtidige stil-ling, jf. forvaltningslovens § 24, jf. § 22.Vedrørende den endelige afskedigelse fraUndervisningsministeriet udtalte ombuds-manden at beslutningen fremtrådte somtruffet efter aftale. En beslutning om uansøgtafskedigelse kræver at der meddeles den an-satte en egentlig afgørelse der skal væreskriftlig. Afskedigelsen kan således ikke ind-træde automatisk på grundlag af en aftale.Efter ombudsmandens opfattelse var det be-klageligt at fuldmægtigen ikke var blevet

Sygedagpenge. Dokumentation for afsendelseaf brev med indkaldelse til opfølgningssamta-le. Bevisbyrde. ProportionalitetEn mand var sygemeldt på grund af følgerneefter en trafikulykke. Kommunen indkaldtemanden til opfølgningssamtale på et tids-punkt hvor han ubestridt var uarbejdsdygtigpå grund af sygdom. Da manden ikke mødteop, skrev kommunen samme dag at syge-dagpengene ville blive standset med virk-ning fra den følgende dag. Den sygemeldteoplyste at han ikke havde modtaget kommu-nens brev med indkaldelse til opfølgnings-samtalen.Ved beregning af klagefrister og søgs-målsfrister anses afgørelsen som udgangs-punkt for, i overensstemmelse med sæd-vanlig postgang, at være kommet frem da-gen efter afsendelsen. Det er ombudsman-dens opfattelse at bevisbyrden for at et brevafsendt af en offentlig myndighed anses forat være kommet frem til modtageren (dagenefter afsendelse med A-post), påhviler denoffentlige myndighed.Ombudsmanden gennemgik den forelig-gende praksis og teori. I den konkrete sagmente ombudsmanden ikke det var utvivl-somt om kommunen i tilstrækkeligt omfanghavde dokumenteret afsendelsen af indkal-delsesbrevet. Ombudsmanden udtalte atkommunens praksis – hvorefter man ikkekontakter Post Danmark når en borger påbe-råber sig at et brev fra kommunen ikke ermodtaget – kan indebære at kommunen tilsi-desætter officialprincippet.Ombudsmanden kritiserede at det socialenævn havde lagt vægt på oplysninger ompostgangen for en periode der ikke var rele-vant for sagen, og henstillede derfor til detsociale nævn at genoptage behandlingen afsagen.Ombudsmanden tog ikke stilling til pro-portionalitetsprincippets anvendelse i denforeliggende sag, men hæftede sig ved densærdeles indgribende konsekvens mandensenkelte udeblivelse fra den første opfølg-ningssamtale fik, i og med at manden blevfrataget sit forsørgelsesgrundlag. Ombuds-

Opslag af ledige stillinger i staten viainternettetOmbudsmanden undersøgte af egen drift ensag om annoncering af ledige stillinger i sta-ten på internettet. Det var ombudsmandensumiddelbare opfattelse at offentligt opslag afledige stillinger (og lønnede hverv) udeluk-kende i form af annoncering på internettetikke ville opfylde gældende regler for offent-ligt opslag på nuværende tidspunkt. Deri-mod kunne den indførte ordning hvoroffentligt opslag af ledige stillinger (og løn-nede hverv) i staten skete i form af såvel enannoncering på en internetadresse som i tolandsdækkende dagblade, opfylde gælden-de regler. Dog burde annonceringen i dag-bladene udbygges med oplysninger omtelefonnummer som kunne anvendes vedhenvendelser om yderligere oplysninger omstillingen. Desuden burde der være oplys-ning om en postadresse til brug bl.a. ved an-søgninger. Herudover gjaldt den eksi-sterende forpligtelse til at foretage en vurde-ring af annoncemediets egnethed i forhold tilden konkrete stilling stadig, dvs. forpligtelsetil at vurdere om det var tilstrækkeligt at an-vende annoncering på internettet og i tolandsdækkende aviser. (FOB 2003, s. 102).

Forbud mod demonstrationer.Grundlovens § 79En politisk forening klagede til ombudsman-den over at Politidirektøren i Københavnhavde afvist tre anmeldte demonstrationer.Politidirektørens afgørelser var stadfæstet afJustitsministeriet. Foreningen mente at afgø-relserne var udtryk for et grundlovsstridigtforbud mod at foreningen demonstrerede idet indre København.Under henvisning til at afgørelserne varbegrundet i konkrete forhold, at politidirek-tøren havde anvist en alternativ rute i Kø-benhavnsområdet, og at der mellem for-eningen og politidirektøren havde væretdrøftelser om en alternativ rute, udtalte om-budsmanden at han ikke havde grundlag forat antage at der var indført et generelt forbudmod at bevægelsen demonstrerer i det indreKøbenhavn, i strid med grundlovens § 79.Ombudsmanden konstaterede herefter atafgørelserne om afvisning af de anmeldte de-monstrationer fremstod som udtryk for kon-krete forbud efter grundlovens § 79, 3. pkt.Han udtalte at myndighederne – i stedet forpolitivedtægten for København og retspleje-loven – burde have angivet grundlovens§ 79, 3. pkt., og/eller nødretsbetragtningersom det rette hjemmelsgrundlag for afgørel-serne.Videre udtalte ombudsmanden at hanikke havde mulighed for at kritisere de kon-krete afgørelser om afvisning af de tre an-meldte demonstrationer. Han henviste bl.a.til sin manglende politifagkyndige viden ogtil at det skøn som afgørelserne byggede på,ikke åbenbart lå uden for rammerne afgrundlovens § 79, 3. pkt., og/eller nødretsbe-tragtninger.Om den alternativt anviste rute udtalteombudsmanden at han ikke havde tilstræk-keligt grundlag for at bedømme om den varmere øde end nødvendigt. (FOB 2000, s. 189).

EF/EØS-opholdsbevis til EU-statsborger medvarig uarbejdsdygtighed. Arbejdskraftens friebevægelighed. Kommissionens forordning1251/70En udenlandsk EU-statsborger, bosiddende iDanmark, fik afslag på varig opholdstilladel-se her i landet under henvisning til EF/EØS-bekendtgørelsens regler og til Kommissio-nens forordning nr. 1251/70 om arbejdstage-res ret til at blive boende på en medlemsstatsområde efter at have haft beskæftigelse dér.Ombudsmanden pegede i en foreløbig re-degørelse på at de bestemmelser i EF/EØS-bekendtgørelsen som gengiver forordning-ens regler, er uden selvstændigt indhold ogselvstændig retsvirkning, og at spørgsmåletom den pågældendes ret til opholdstilladelsederfor afhang af en nærmere fortolkning afforordningens art. 2, stk. 1, litra b, og art. 4,stk. 2. Efter en gennemgang af sagen udtalteombudsmanden som sin foreløbige opfattel-se at myndighedernes anvendelse af reglernei Kommissionens forordning byggede på enforkert retsopfattelse.På baggrund af ombudsmandens foreløbi-ge redegørelse besluttede Indenrigsministe-riet at give opholdsbevis i medfør af EF/EØS-bekendtgørelsen på grundlag af denforståelse af art. 2, stk. 1, litra b, i forordnin-gen som ombudsmanden havde anført. (FOB2000, s. 142).

Afslag på ansøgning om udstedelse afvognmandstilladelseSlamsugning blev med virkning fra den 1. ja-nuar 1997 omfattet af godskørselslovensgodkendelseskrav. En vognmand der havdedrevet slamsugningsvirksomhed siden 1973,ansøgte i midten af 1998 om vognmandstilla-delse – altså halvandet år for sent. Vejtrans-portrådet afslog ansøgningen med denbegrundelse at vognmanden på baggrund afovertrædelsen af godkendelseskravet ikkeopfyldte godskørselslovens vandelskrav.Ombudsmanden udtalte at en afgørelsemed så alvorlige konsekvenser for vognman-den efter en samlet bedømmelse af sagenikke kunne anses for at være i overensstem-melse med proportionalitetsprincippet. Af-gørelsens retsvirkninger svarede til tilbage-kaldelse af en erhvervstilladelse, og den ram-te vognmanden særdeles hårdt økonomisk.Ved bedømmelsen af hvor streng en reak-tion der burde anvendes, måtte det efter om-budsmandens opfattelse tages i betragtningat vognmanden på grund af uagtsomhedikke var bekendt med at slamsugning varomfattet af godkendelseskravet.Ombudsmanden mente endvidere at hen-synet til at sikre respekten for overholdelse afgodskørselslovens tilladelsessystem og for-målet med godkendelseskravet næppe kun-ne begrunde et afslag.Ombudsmanden henstillede til Vejtrans-portrådet at overveje at genoptage sagen.(FOB 2001, s. 479).

enten havde lidt et tab som følge af inddri-velsen. Ombudsmanden mente imidlertidikke at han havde grundlag for at indhenteyderligere oplysninger, bl.a. fordi erstat-ningskravet snart ville blive forældet efterreglerne i 1908-loven.Ombudsmanden henstillede til kommu-nen at den straks meddelte advokaten omkommunen ville frafalde at gøre forældelsegældende under en eventuel retssag (sommåtte blive anlagt efter forældelsesfristensudløb), eller om kommunen var indstillet påat klienten nu (inden forældelsesfristens ud-løb) indbragte sagen for domstolene. Hviskommunen frafaldt at gøre forældelse gæl-dende under en eventuel retssag, gik om-budsmanden ud fra at kommunen genoptogsagen og meddelte advokaten en ny afgørel-se. Hvis klienten ønskede sagen indbragt fordomstolene, var ombudsmanden indstilletpå at henstille at der blev givet fri proces.(FOB 2001, s. 630).

Afskedigelse af chefrådgiver fraUdenrigsministerietEn chefrådgiver ansat af Udenrigsministerietsom ansvarlig for et miljøsektorprogram un-der Danida blev afskediget på grund af sam-arbejdsvanskeligheder. Afskedigelsessagenblev indledt efter kun 4½ måneds ansættelse.Ombudsmanden lagde til grund at der påtidspunktet for afskedigelsen var tale omsamarbejdsvanskeligheder mellem chefråd-giveren og en eller flere af de ansatte på am-bassaden. Ombudsmanden mente imidlertidikke det var sikkert at hovedårsagen til sam-arbejdsproblemerne udelukkende kunne til-skrives chefrådgiveren. Ombudsmandenmente desuden at det var tvivlsomt om af-skedigelsen var i overensstemmelse medproportionalitetsgrundsætningen. Endeligmente ombudsmanden at Udenrigsministe-riet havde tilsidesat den ulovbestemte pligttil partshøring.Ombudsmanden udtalte at afskedigelses-beslutningens alvorlige karakter indebærerat det bevismæssige grundlag for samar-bejdsproblemerne skal være særligt sikkert.59

Manglende oversættelse til dansk af tekniskekrav til taxametre. KundgørelseI to bekendtgørelser om særlige krav til taxi-er mv. fastsættes krav om at taxametre skalopfylde tekniske specifikationer som findes iden engelsksprogede Europæisk StandardEN 50148. Standarden er ikke kundgjort iLovtidende.Ombudsmanden mente det var betænke-ligt at der i de to bekendtgørelser er et kravom at elektroniske taxametre skal opfyldetekniske specifikationer som er fastsat i denengelsksprogede Europæisk Standard EN50148. Ombudsmanden fandt at standardenved kundgørelsen af bekendtgørelserne bur-de have foreligget i en autoriseret danskoversættelse. En henvisning til prioritering afressourcer og til at henvendelser fra fabri-kanter ikke havde berørt sproglige proble-mer, kunne ikke føre til at oversættelse tildansk kunne undlades. Det kunne hellerikke føre til en ændret vurdering at Færdsels-styrelsen havde oplyst at en vognmand efterstyrelsens opfattelse ikke kunne straffes hviset taxameter ikke opfyldte de tekniske speci-fikationer, idet vognmandens pligt begræn-sede sig til at medbringe en taxameterattest ivognen. Det kunne heller ikke føre til en æn-dret vurdering at der efter Færdselsstyrel-sens opfattelse var udviklet en almindeligpraksis inden for bl.a. taxilovgivningen sommedførte at bekendtgørelser må indeholdeen henvisning til udenlandske standardernår blot kravet var ledsaget af et krav ommærkning eller lignende der gør det muligtfor borgeren at vurdere om produktet over-holder gældende lovgivning.Ombudsmanden mente det var beklage-ligt at kundgørelseskravet i lovtidendeloven60

at der var et sagligt grundlag og tilstrækkeli-ge oplysninger til vurdering heraf. Efter om-budsmandens opfattelse måtte der krævesvægtige grunde for at en person – herunderen tidligere elev – kunne bortvises fra en of-fentlig institution. Det ville i dette tilfældesige en sandsynliggørelse af at klimaet påskolen blev alvorligt forværret eller ødelagtved kormedlemmets kritik af skolens ledelse,eller at der var væsentlig risiko herfor. Om-budsmanden mente ikke at sagen indeholdtden fornødne dokumentation, og ombuds-manden henstillede derfor til Kirkeministeri-et at genoptage sagen.Kormedlemmet blev i øvrigt ikke parts-hørt før bortvisningen, og ombudsmandenudtalte i den forbindelse at kirkemusiksko-lens beslutning om at bortvise kormedlem-met utvivlsomt var en afgørelse i forvalt-ningslovens forstand. Skolen havde derforhaft pligt til at partshøre den pågældende førbortvisningen. (FOB 2003, s. 248).

Fortolkning af 2 principielle højesterets-domme om social pension. Genoptagelseaf sager efter domstolsunderkendt praksisEn kvinde klagede bl.a. over et socialt nævnsafslag på at genoptage hendes førtidspensi-onssag på baggrund af 2 principielle højeste-retsdomme. Nævnet havde i afslaget henvisttil at pensionsmyndighedernes praksisæn-dring efter højesteretsdommene kun vedrør-te sager hvor ansøgeren allerede var tilkendtførtidspension. Kvindens sag var ikke omfat-tet af praksisændringen fordi hun ikke tidli-gere var tilkendt pension. Den Sociale Anke-styrelse afviste sagen da nævnets afgørelseikke stred mod Ankestyrelsens praksis.Ombudsmanden udtalte sig generelt omvisse fortolkningsmæssige spørgsmål i relati-on til højesteretsdommene. Bl.a. udtalte om-budsmanden at der ikke var holdepunkterfor at læse højesteretsdommene således atdet havde haft betydning for dommenes re-sultat eller for den prøvelse der var foretaget,at ansøgerne havde fået tilkendt pension.Tværtimod måtte dommene læses således atder ville være foretaget samme prøvelse og

nået samme resultat hvis ansøgeren helt varblevet nægtet pension.På den baggrund mente ombudsmandenikke at nævnet kunne afvise genoptagelsemed den givne begrundelse. Nævnet måtteforetage en konkret vurdering af sagens om-stændigheder sammenholdt med domsprak-sis. Ombudsmanden udtalte endvidere at enborger der havde fået sin sag afgjort efter enpraksis der blev underkendt af domstolene,kunne forlange sin sag genoptaget hvis detmåtte antages at sagens udfald nu ville bliveet andet. På baggrund af det Ankestyrelsenhavde anført om at det ikke ville være muligtud fra generelle kriterier at udskille de tidli-gere afgjorte sager hvor dommene kunnehave betydning, havde ombudsmanden ikkebemærkninger til at myndighederne ikke afegen drift havde genoptaget de relevante sa-ger. Ombudsmanden lagde vægt på at Anke-styrelsen havde underrettet kommunerne ogoffentligheden om borgernes mulighed for atfå genoptaget tidligere afgjorte sager.Ombudsmanden sendte sagen til Den So-ciale Ankestyrelse til vurdering af om Anke-styrelsen havde grundlag for at genoptagesagen til principiel eller generel behandling.(FOB 2003, s. 357).

Optagelse af læserbrev i personaleblad –offentligt ansattes ytringsfrihed. Underret-ningspligt. Principper for offentlig ledelsePå baggrund af en offentlig debat i forbindel-se med en overlæges opsigelse af sin stillingpå et hospital iværksatte ombudsmanden enegen drift-undersøgelse. Undersøgelsen togudgangspunkt i hospitalsledelsens håndte-ring af en kritik fra overlægen.Ombudsmanden udtalte sig om ledelsenshåndtering af kritikken og om hospitalsdi-rektionens ændring af en stillingsbeskrivelsemed henblik på ansættelse af en overlæge påbørneafdelingen. Overlægen havde i førsteomgang været med til at skrive denne stil-lingsbeskrivelse. Endelig udtalte ombuds-manden sig om en afvisning fra den ansvars-havende redaktør på hospitalets personale-blad af at bringe et interview med overlægen.Overlægen udtalte sig i interviewet kritiskom forholdene på børneafdelingen. (FOB2000, s. 535).

Afskedigelse af psykolog efter udtalelser ompædofiliEn kommunalt ansat psykolog lod sig inter-viewe til et månedsmagasin i forbindelsemed en artikel om pædofili. Psykologen blevefterfølgende afskediget under henvisningtil at kommunen og kommunens borgereikke havde den fornødne tillid til ham.Psykologens udtalelser var efter ombuds-mandens opfattelse ikke retsstridige. Om-budsmanden udtalte at følgevirkninger aflovlige ytringer, herunder en eventuelt op-stået mangel på tillid, kan danne grundlagfor anvendelsen af negative ledelsesbeføjel-ser som f.eks. diskretionær afskedigelse, menat det kræver et særlig sikkert bevismæssigtgrundlag. På den baggrund kritiserede om-budsmanden kommunen for ikke at have til-strækkelig dokumentation for grundlaget forafskedigelsen. Desuden kritiserede ombuds-manden at kommunen havde overtrådt reg-lerne om partshøring. (FOB 2001, s. 552).

Polititjenestemands adgang til at udtale sigoffentligtEn vicekriminalkommissær ved Rigspoliti-chefen der var efterforskningsleder i endrabssag, udtalte sig offentligt om manglen-de mandskab til efterforskningen af sagen.En vicekriminalinspektør, ligeledes vedRigspolitichefen, meddelte vicekriminal-kommissæren at han ikke måtte udtale sig tilpressen om interne forhold i en afdeling hosRigspolitichefen. Vicekriminalinspektørenbekræftede på et spørgsmål fra vicekriminal-kommissæren at han havde fået en ”mund-kurv”.Efter bestemmelsen i ombudsmandslo-vens § 17, stk. 1, iværksatte ombudsmandenen undersøgelse. Ombudsmanden udtaltesig generelt om offentligt ansattes ytringsfri-hed og udtalte om den konkrete sag at vice-kriminalinspektøren ikke var berettiget til,på den måde det var sket, at meddele vicekri-minalkommissæren begrænsninger i hansadgang til at udtale sig til pressen. Ombuds-manden mente det var beklageligt at Rigspo-litichefen ikke på baggrund af de regler dergælder for offentligt ansattes ytringsfrihed,afgav en dækkende og juridisk korrekt udta-lelse i sagen.Ombudsmanden noterede sig at Rigspoli-tichefen havde givet tilsagn om i fremtiden atvære opmærksom på vigtigheden af at tjenst-lige tilkendegivelser i f.eks. sager som den63

Aktindsigt, vejledning og offentligt ansattesytringsfrihedSom svar på en forælders anmodning omaktindsigt i en kritisk rapport om forholdenei en daginstitution udleverede en kommunekun dele af rapportens konklusion til den på-gældende.Ombudsmanden mente det var yderst kri-tisabelt at kommunen ikke udleverede helerapporten. Da resten af rapportens konklusi-on var stærkt kritisk over for forholdene i in-stitutionen, kunne den delvise aktindsigt ikonklusionen komme til at fremstå som omkommunen ønskede at skjule noget. Den af-skrift som kommunen udleverede, fremstodurigtigt som den fulde konklusion idet af-skriften ikke på nogen måde angav at der varsprunget flere afsnit over.På et møde med forældrene nævnte for-valtningen at eventuelle grundløse anklagerkunne give anledning til at medarbejdernekunne overveje en injuriesag.Ombudsmanden bemærkede at det efteromstændighederne i særlige tilfælde kanvære relevant for en myndighed at vejlede

Fremlæggelse af folder i venteværelse påhospitalEn patientforening klagede til ombudsman-den over at en klinik på Rigshospitalet havdeafslået foreningens ønske om at lægge en fol-der frem i klinikkens venteværelse.Ombudsmanden var ikke enig med Rigs-hospitalet og Hovedstadens Sygehusfælles-skab i at vurderingen af sagen kunne fore-tages udelukkende på grundlag af anstalts-beføjelser og hensynet til patientbehandlin-gen. Ombudsmanden kritiserede således atRigshospitalet og Hovedstadens Sygehus-fællesskab ikke havde inddraget hensynet tilforeningens ret til ytringsfrihed. Ombuds-manden henviste i den forbindelse til deneuropæiske menneskerettighedskonventi-ons artikel 10 og Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstols praksis og henstillede atRigshospitalet genoptog behandlingen af sa-gen. (FOB 2004, s. 525).

Adgang til aktindsigt i kliniske forsøg vedrø-rende godkendelse af lægemidler. Administra-tiv prøvelse. PartshøringTo journalister ved en avis klagede over atSundhedsministeriet stadfæstede Lægemid-delstyrelsens delvise afslag på deres ansøg-ning om aktindsigt i de kliniske forsøg der låtil grund for godkendelse af tre lægemidler.Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsministe-riet begrundede afgørelserne med at der vartale om oplysninger om forretningsmæssigeforhold eller lignende der var undtaget fraaktindsigt efter offentlighedslovens § 12, stk.1, nr. 2.På ombudsmandens spørgsmål svaredeSundhedsministeriet at ministeriet til brugfor sagens afgørelse ikke havde indhentetsagsakterne fra Lægemiddelstyrelsen. Mini-steriet udtalte at det havde afgjort sagen udfra kendskab til detaljeringsgraden og karak-teren af dokumentationsmaterialet.Ombudsmanden mente at ministeriets af-gørelse var truffet på et utilstrækkeligtgrundlag. Et generelt kendskab til dokumen-terne kunne ikke erstatte en faktisk gennem-gang med henblik på at vurdere om hverenkelt oplysning kunne undtages efter of-fentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, eller afom der var ekstraheringspligtige oplysning-er efter § 12, stk. 2. Ombudsmanden lagdevægt på at Sundhedsministeriet som rekurs-myndighed skulle foretage en fuldstændigefterprøvelse af hele sagens faktum og af alleretlige spørgsmål og i forlængelse heraf tagestilling til den konkrete subsumption. Dennestillingtagen omfattede også afgørelsenshensigtsmæssighed og rimelighed.

Notat fra praktikvejleder til rektor for etpædagogseminariumEn pædagogstuderende klagede over at Un-dervisningsministeriet havde godkendt etseminariums delvise afslag på hans anmod-ning om aktindsigt i samtlige dokumenterom hans hidtidige uddannelsesforløb. Denstuderende klagede også over at ministeriethavde godkendt afvisningen af hans anmod-ning om at lade en medstuderende deltagesom bisidder i en praktikvurderingssamtale.Ministeriet henviste til at forvaltningslovensregler om partsrepræsentation mm. ikkefandt anvendelse fordi der ikke var tale omen afgørelsessag.Ombudsmanden mente ikke det var nød-vendigt at undersøge nærmere om aktind-sigtsanmodningen skulle afgøres efter of-fentlighedsloven eller forvaltningsloven.Ombudsmanden henviste til at det i forholdtil personer som ønsker aktindsigt i doku-menter om egne personlige forhold, er udenbetydning for omfanget af aktindsigten omanmodningen om indsigt afgøres efter of-fentlighedslovens bestemmelser om egenac-ces eller efter forvaltningslovens bestem-melser om aktindsigt for parter i afgørelses-sager.Ombudsmanden mente det var beklage-ligt at Undervisningsministeriet under be-handlingen af sagen ikke havde indhentet oggennemgået samtlige sagsakter som den stu-derende havde søgt seminariet om aktind-sigt i. Ombudsmanden henstillede til mini-steriet at genoptage denne del af sagen.Vedrørende spørgsmålet om bisidder ud-talte ombudsmanden at grundsætningen omretten til repræsentation på ulovbestemtgrundlag må antages at gælde i videre om-fang end forvaltningslovens § 8. Undervis-65

Den Sociale Ankestyrelses muligheder i sagom tvangsanbringelse af tre børn uden forhjemmetI januar 1999 traf børn og unge-udvalget i enkommune afgørelse om at tre børn – hvis for-ældre kom fra Jordan – fortsat skulle væreanbragt uden for hjemmet. Den Sociale An-kestyrelse ophævede i april 1999 udvalgetsafgørelse på grund af en formalitetsmangel,men traf efter servicelovens § 45, stk. 5, jf. stk.3, afgørelse om at børnene fortsat skulle væreanbragt uden for hjemmet.I maj 1999 traf børn og unge-udvalget af-gørelse om at anbringelsen af børnene udenfor hjemmet skulle ophøre. Dagen efter be-sluttede Ankestyrelsen at tage sagen op tilbehandling, og senere samme måned under-rettede Ankestyrelsen partsrepræsentantenom at der ville blive afholdt møde i Ankesty-relsen i juni 1999. Den 24. maj 1999 forlod fa-ren Danmark med de to yngste børn.Blandt andet på baggrund af den presse-omtale der var af sagen, besluttede ombuds-manden at undersøge sagen af egen drift.Genstanden for ombudsmandens undersø-gelse var først og fremmest Den Sociale An-kestyrelses rolle i sagen og Socialministerietsvurdering heraf.Ombudsmanden udtalte at han var uenigmed Den Sociale Ankestyrelse i at den da-gældende lovgivning ikke gav Ankestyrel-sen mulighed for at sikre at børnene fortsatbefandt sig i Danmark på tidspunktet for An-kestyrelsens møde den 8. juni 1999. Ombuds-manden mente det var beklageligt at DenSociale Ankestyrelse ikke fuldt ud udnyttede

Vejledning om søgsmålsfrist i aktindsigtssagI forbindelse med ombudsmandens behand-ling af en klage fra en skatteyder om at få akt-indsigt efter reglerne i forvaltningsloven i ensag ved Ligningsrådet besluttede ombuds-manden over for Told- og Skattestyrelsen atrejse en særskilt egen drift-sag vedrørendespørgsmålet om styrelsens vejledning om atder gælder en frist på 3 måneder for afgørel-sens indbringelse for domstolene, jf. skatte-styrelseslovens § 31, stk. 3.Ombudsmanden udtalte i en foreløbig re-degørelse bl.a. at det på samme måde somved administrativ rekurs generelt må anta-ges at bestemmelser om særlige frister ellerbegrænsninger af kredsen af søgsmålsberet-tigede ikke gælder for adgangen til at ind-bringe afgørelser om aktindsigt for dom-stolene. Det medfører at der for så vidt angårsådanne bestemmelser, kræves at det ud-trykkeligt fremgår af bestemmelserne selv el-ler deres forarbejder at de også finderanvendelse på afgørelser om aktindsigt.Ombudsmanden mente efter en samletvurdering – uanset ordlyden af skattestyrel-seslovens § 31 – at prøvelsesbegrænsninger-ne i skattestyrelseslovens § 31 ikke finderanvendelse på isolerede aktindsigtsafgørel-ser, men udelukkende tager sigte på det ma-terielle indhold af afgørelser på skatte-,afgifts- og toldområdet.Told- og Skattestyrelsen meddelte efter-følgende at styrelsen var indstillet på – ioverensstemmelse med ombudsmandensforslag – at præcisere retstilstanden ved enændring af vejledningen ”Processuelle reglerpå Told-Skats område”. Skatteministerietmeddelte endvidere at ministeriet i forbin-delse med en revision af bekendtgørelse ommyndighedsinddeling og sagsudlægningville overveje spørgsmålet om ophævelse afklagefristen for administrativ klage over af-gørelser om aktindsigt. (FOB 2002, s. 299).

Videregivelse af fortrolige oplysningeri adoptionssagEt ægtepar blev af et adoptionssamråd god-kendt til at adoptere en kinesisk pige. Parrettog selv til Kina og hentede pigen. Efterhjemkomsten blev det opdaget at den pigeægteparret havde modtaget, var en andenend det barn de var blevet godkendt til atadoptere.Til brug for en tv-udsendelse udleveredeadoptionssamrådets sekretariat oplysningerom parrets adoption. Oplysningerne var kundelvis anonymiserede idet kun navne varslettet. Parret blev bekendt med at en af hi-storierne i udsendelsen ville handle om deressag, og bad adoptionssamrådet om aktind-sigt i det materiale der var sendt til tv-statio-nen.Ægteparret henvendte sig til tv-stationenfor at få stoppet udsendelsen. Tv-stationenforsikrede ægteparret om at det ikke ud fraudsendelsen ville være muligt at identificeredem eller deres datter.Ægteparret klagede både til amtet og Ci-vilretsdirektoratet over at materialet var ble-vet udleveret uden deres samtykke.Civilretsdirektoratet afviste klagen og udtal-te at spørgsmålet om hvorvidt tavshedsplig-ten eventuelt var blevet overtrådt af enmedarbejder i amtet, hørte under amtsborg-mesteren.Ombudsmanden udtalte at amtet hverkenhavde pligt eller ret til at udlevere oplysnin-gerne til tv-stationen. Ombudsmanden men-te at Civilretsdirektoratets opfattelse ifølgehvilken spørgsmålet hørte under amtsborg-mesteren, var urigtig, og gav udtryk for at di-rektoratet burde have videresendt klagen tilAdoptionsnævnet. (FOB 2002, s. 182).

Oplysninger om barns holdning tilnavneændringEn far klagede til Kirkeministeriet over at enministerialbogsfører havde ændret datterensefternavn. Faren, der ikke havde del i foræl-dremyndigheden, gav bl.a. udtryk for at dat-teren ikke ønskede at skifte efternavn.Ombudsmanden kunne ikke kritisere mini-sterialbogsførerens afgørelse om ændring afdatterens efternavn.I forbindelse med ombudsmandens un-dersøgelse af sagen henholdt Kirkeministeri-et sig til sognepræstens vurdering og udtalteat ministerialbogsføreren havde behandletnavneændringen i overensstemmelse medpersonnavnelovens § 14, stk. 2.Ombudsmanden udtalte at ministerial-bogsføreren da han ændrede datterens efter-navn (datteren var 6 år gammel), ikke havdehaft tilstrækkelige oplysninger om hendesholdning til den forestående navneændring –enten i form af oplysninger fra moren ellerfra datteren selv. Dette mente ombudsman-den var beklageligt.Ombudsmanden var derfor ikke enig medKirkeministeriet i at navneændringen varblevet gennemført i overensstemmelse mednavnelovens § 14, stk. 2. Ombudsmandenmente heller ikke at Kirkeministeriet da mi-nisteriet behandlede farens klage, havde haftdækkende oplysninger om datterens hold-ning til den forestående navneændring. Det-te mente ombudsmanden også var be-klageligt.Ombudsmanden henstillede til Kirkemi-nisteriet at overveje det nærmere behov foren vejledning til brug for ministerialbogsfø-rernes administration af bestemmelsen i nav-nelovens § 14, stk. 2. Ombudsmanden badKirkeministeriet om orientering om resulta-tet af ministeriets overvejelser. (FOB 2003, s.264).

Beskikkelse af formand for huslejenævn. Skønunder regel. Begrundelse. Klagevejledning.RekursEn ansøger der havde indstillet sig selv tilposten som formand for et huslejenævn, kla-gede til ombudsmanden over at statsamtetbeskikkede den af kommunen indstilledeperson uden at vurdere hvem af kandidater-ne der var bedst kvalificeret.Ombudsmanden udtalte at der i sager ombeskikkelse af personer til et offentligt hvervskal foretages en konkret vurdering af hvemder er bedst kvalificeret, på samme mådesom i egentlige ansættelsessager. Ved ude-lukkende at lægge vægt på kommunens ind-stilling havde statsamtet sat skønnet ”underregel”. Ombudsmanden mente det var me-get kritisabelt at statsamtet ikke rettede sigefter en tidligere afgørelse herom fra ressort-ministeriet. Beskikkelsen måtte anses for enafgørelse i forvaltningslovens forstand. Af-gørelsen var mangelfuldt begrundet og skul-le have været ledsaget af en klagevejledning.Endvidere burde Socialministeriet, derhavde behandlet sagen som sektortilsyns-myndighed, have behandlet sagen som kla-gemyndighed. (FOB 2003, s. 379).

Ombudsmanden udtalte at en klagemyn-dighed bør inddrage nye oplysninger i for-bindelse med sin behandling af en sag.Nævnet beskrev i forbindelse med at det fikforelagt ombudsmandens foreløbige udtalel-se, sin praksis for inddragelse af nye oplys-ninger. Dette gav ombudsmanden anledningtil at udtale sig om hvornår væsentlige nyeoplysninger for klageinstansen bør føre til atklageinstansen træffer endelig afgørelse i sa-gen uden at hjemvise sagen til fornyet be-handling i førsteinstansen. Endvidere ud-talte ombudsmanden at udgangspunktet erat for så vidt der ikke er fremkommet væ-sentlige nye oplysninger, må førsteinstansenvære bundet af rekursinstansens afgørelse påde punkter hvor rekursinstansen har tagetstilling.I forbindelse med at det sociale nævn fikforelagt den foreløbige udtalelse fra ombuds-manden, skrev nævnet at konsekvensen af eneventuel genoptagelse af sagen kunne bliveat et stort antal sygedagpengesager ogsåskulle genoptages. Ombudsmanden udtalteat han ikke havde taget stilling til om nævnetskulle genoptage andre sager hvor borgereikke havde klaget over afgørelsen. (FOB2004, s. 391).

et dansk statsborgerskab, ikke kunne føre tilen ændret vurdering af sagen.Ombudsmanden bad ministeriet om atuddybe begrundelsen for ministeriets rets-opfattelse på dette punkt.Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere ogIntegration bemærkede hertil at ministerietpå baggrund af ombudsmandens gennem-gang af relevant litteratur havde besluttet atændre sin retsopfattelse således at meddelel-sen af statsborgerskab skulle have været ind-draget i sagen. Ministeriet havde derforgenoptaget sagen og konstateret at tilknyt-ningskravet ikke efter tidspunktet for med-delelse af dansk statsborgerskab havdeværet til hinder for meddelelse af ægtefælle-sammenføring til ægtefællen, og ministeriethavde derfor sendt sagen tilbage til Udlæn-dingestyrelsen med henblik på en vurderingaf om de øvrige betingelser for ægtefælle-sammenføring var opfyldt.Ombudsmanden foretog sig herefter ikkemere i den konkrete sag, men bad ministerietom nærmere oplysninger vedrørende be-handlingen af tilsvarende sager i ministeriet.Ministeriet oplyste efterfølgende at mini-steriet efter gennemgang af 355 afgjorte kla-gesager havde fundet grundlag for at gen-optage 7 sager. (FOB 2004, s. 328).2. Tilsyn

Under ombudsmandens behandling af sa-gen beklagede tilsynsrådet at en udtalelsevar formuleret så det måtte forstås sådan attilsynsrådet ikke havde kompetence til attage stilling til kommunens oplysnings-grundlag. Ombudsmanden lagde herefter tilgrund at tilsynsrådet var enig med ham i attilsynet med kommunerne omfatter en efter-prøvelse af om en kommune har foretaget entilstrækkelig og forsvarlig sagsoplysning.Ombudsmanden udtalte at tilsynsrådetburde have taget stilling til dels om kommu-nen havde sørget for at sagen var fyldestgø-rende oplyst, dels om kommunen burdehave genoptaget sagen. Ombudsmandenmente også at tilsynsrådet burde have tagetstilling til om kommunen havde opfyldt reg-lerne om begrundelses- og notatpligt.Ombudsmanden henstillede at tilsynsrå-det genoptog sagen. Tilsynsrådet meddelteefterfølgende at grundejeren havde tilbage-kaldt klagen til tilsynsrådet med henvisningtil at han nu havde indgået forlig med kom-munen. Ombudsmanden foretog sig på denbaggrund ikke mere i sagen. (FOB 2000,s. 111).

visningstilbud. Skolen oplyste over for kom-munen at faren havde givet samtykke til atskolen kunne indhente relevante sagsakterfra kommunen. Kommunen udleverede her-efter forskellige dokumenter til skolen tilgennemsyn. Faren bestred efterfølgende athan havde givet samtykke til at skolen kunneindhente oplysningerne.Faren klagede over kommunen, først tiltilsynsrådet og herefter til Indenrigsministe-riet. Hverken tilsynsrådet eller Indenrigsmi-nisteriet mente der var grundlag for at udtaleat kommunen havde handlet ulovligt ved atudlevere oplysningerne.Ombudsmanden udtalte at det havde væ-ret bedst stemmende med god forvaltnings-skik hvis kommunen inden den udleveredeoplysningerne til skolen, havde indhentet etskriftligt samtykke fra faren. Ombudsman-den meddelte tilsynsrådet og Indenrigsmini-steriet sin opfattelse, men udtalte ikke sinopfattelse som en kritik af myndighederne.Ombudsmanden mente at kommunen udfra en almindelig retsgrundsætning havdepligt til at tage notat om de oplysninger manmodtog fra skolen, om at faren mundtligthavde givet samtykke til at skolen kunneindhente oplysninger. Ombudsmandenmente endvidere at kommunen havde pligttil at tage notat om hvilke oplysninger denudleverede til skolen i forbindelse med sko-lens henvendelse. (FOB 2001, s. 117).

forpligtet til at følge ministerens tilkendegi-velse ved sin afgørelse i den konkrete sag.Ombudsmanden udtalte at efter alminde-lige forvaltningsretlige grundsætninger kanen minister udøve såkaldt organisations-magt inden for sit ministerium og bl.a. givebindende direktiver til underordnede myn-digheder såvel generelt som i konkrete sager.Dette udgangspunkt gælder medmindre an-det følger af lov. Da told- og skatteregioner erundergivet ministerens instruktion i sagerom kulafgift og efter omstændighederne erforpligtet til at følge ministerens tilkendegi-velse, kunne det forhold at ministerens udta-lelser ville kunne påvirke udfaldet af regi-onens afgørelse, ikke give ombudsmandenanledning til bemærkninger.Ombudsmanden bemærkede at når regio-nens afgørelse forelå, kunne den indbringesfor Landsskatteretten hvis afgørelse kunneindbringes for vedkommende landsret, jf.§ 33 i skattestyrelsesloven (lovbekendtgørel-se nr. 859 af 13. september 2000). (FOB 2001,s. 356).

Over-/underordnelsesbeføjelser mellemSocialministeriet og Den Sociale Sikrings-styrelseEn mand klagede til Socialministeriet overDen Sociale Sikringsstyrelses sagsbehand-lingstid og styrelsens afslag på at betale hansrevisorudgifter. Manden anførte at styrel-sens sagsbehandlingstid havde ført til at hanhavde været nødt til at antage en revisor til atvaretage sine interesser.Socialministeriet meddelte manden at mi-nisteriet ikke havde mulighed for at behand-le klagen.Ombudsmanden udtalte at Socialministe-riet burde have behandlet klagen. Ombuds-manden henviste til at der består etalmindeligt over-/underordnelsesforholdmellem Socialministeriet og Den Sociale Sik-ringsstyrelse. Socialministeriet havde derforbeføjelse til bl.a. at behandle klager over DenSociale Sikringsstyrelse, medmindre nogetandet var bestemt i lovgivningen. Mulighe-den for at klage til Socialministeriet over etafslag på kompensation for revisorudgiftervar ikke afskåret i lovgivningen. Ombuds-manden henstillede derfor til Socialministe-riet at behandle klagen. (FOB 2004, s. 415).3. Genoptagelse, tilbagekaldelse og ugyl-dighed

Dispensation til opførelse af garage.Mundtligt tilsagnEn husejer anmeldte byggeri af en garage tilkommunen. Kommunen opfattede anmel-delsen som en dispensationsansøgning ogtraf på et møde i planlægnings- og miljøud-valget afgørelse om at imødekomme ansøg-ningen.Da husejeren ringede til teknisk forvalt-ning for at spørge til sagen, blev han af enbygningsinspektør og afdelingsarkitekt derhavde været protokolfører på mødet i plan-lægnings- og miljøudvalget, orienteret omudvalgets beslutning. Husejeren satte umid-delbart herefter byggeriet i gang.På baggrund af en efterfølgende besigti-gelse, foranlediget af en henvendelse fra na-boen, besluttede udvalgsformanden at sagenpå ny skulle behandles i et udvalgsmøde.Teknisk forvaltning indstillede at dispensati-onen blev kaldt tilbage. Udvalget fulgte ind-stillingen.Husejeren rettede herefter på ny henven-delse til kommunen der meddelte ham at af-gørelsen om at give dispensation ikke varbekendtgjort for ham på en for kommunenbindende måde. Kommunen gjorde gælden-de at husejerens kendskab til udvalgets be-slutning udelukkende beroede på hanstelefoniske henvendelse.Husejeren klagede til statsamtet der heref-ter traf afgørelse om at dispensationsafgørel-sen ikke var bekendtgjort på en for kom-munen bindende måde.Ombudsmanden udtalte i en foreløbig ud-talelse at det følger af forvaltningsrettens al-mindelige regler at en forvaltningsafgørelseførst bliver bindende når den meddeles den

Ændring af kirkeregulativ ikke tilbagekaldelseaf begunstigende forvaltningsakt. Hjemmel.NotatpligtEn biskop havde ændret regulativet for etkirkedistrikt. Menighedsrådet mente at æn-dringen var en forringelse i forhold til dentidligere gældende ordning. En advokat kla-gede på vegne af menighedsrådet og skrev iden forbindelse at ændringen af regulativetburde ske efter reglerne om tilbagekaldelseaf begunstigende forvaltningsakter.Ombudsmanden udtalte at regulativet varen generel forvaltningsakt, og at reglerne omtilbagekaldelse af begunstigende forvalt-ningsakter derfor ikke fandt anvendelse.Ombudsmanden mente endvidere at biskop-pens udstedelse af regulativet havde hjem-mel i menighedsrådsloven og medlem-skabsloven.Ombudsmanden kritiserede dog at bi-skoppen ikke havde sørget for at der blev ta-get notat om de oplysninger og synspunkterder fremkom på et forhandlingsmøde. (FOB2001, s. 194).

Ansat i deltidsstilling ikke tilbudt fleksjob påfuld tidEn kvinde klagede over at en kommune førsttilbød hende et fuldtidsfleksjob ca. 1½ år ef-ter at reglerne herom var trådt i kraft. Hunvar før reglernes ikrafttræden ansat i beskyt-tet beskæftigelse med løntilskud, og hun øn-skede en fuldtidsstilling, men havde i heleperioden kun haft en deltidsstilling.Kvinden ønskede nu at kommunen skullegodtgøre hende lønforskellen.Ombudsmanden udtalte at det var megetkritisabelt at kommunen først tilbød kvindenen fuldtidsstilling mere end 1½ år efter atreglerne om fleksjob blev indført. Ombuds-manden mente også at kommunen havde til-sidesat sin vejledningspligt i væsentligtomfang ved ikke at have oplyst kvinden omde nye regler eller på anden måde at havefulgt op på hendes sag. Ombudsmandenmente derfor ikke at det kunne udelukkes atkvinden skulle stilles som om hun ved reg-lernes ikrafttræden havde fået tilbudt – ogpåbegyndt – et fleksjob på fuld tid, og hen-stillede derfor til kommunen at genoptagesagen med henblik på at få afklaret i hvilketomfang kommunen var forpligtet til at ydekvinden en økonomisk kompensation. (FOB2002, s. 509).

on til højesteretsdommene. Bl.a. udtalte om-budsmanden at der ikke var holdepunkterfor at læse højesteretsdommene således atdet havde haft betydning for dommenes re-sultat eller for den prøvelse der var foretaget,at ansøgerne havde fået tilkendt pension.Tværtimod måtte dommene læses således atder ville være foretaget samme prøvelse ognået samme resultat hvis ansøgeren helt varblevet nægtet pension.På den baggrund mente ombudsmandenikke at nævnet kunne afvise genoptagelsemed den givne begrundelse. Nævnet måtteforetage en konkret vurdering af sagens om-stændigheder sammenholdt med domsprak-sis. Ombudsmanden udtalte endvidere at enborger der havde fået sin sag afgjort efter enpraksis der blev underkendt af domstolene,kunne forlange sin sag genoptaget hvis detmåtte antages at sagens udfald nu ville bliveet andet. På baggrund af det Ankestyrelsenhavde anført om at det ikke ville være muligtud fra generelle kriterier at udskille de tidli-gere afgjorte sager hvor dommene kunnehave betydning, havde ombudsmanden ikkebemærkninger til at myndighederne ikke afegen drift havde genoptaget de relevante sa-ger. Ombudsmanden lagde vægt på at Anke-styrelsen havde underrettet kommunerne ogoffentligheden om borgernes mulighed for atfå genoptaget tidligere afgjorte sager.Ombudsmanden sendte sagen til Den So-ciale Ankestyrelse til vurdering af om Anke-styrelsen havde grundlag for at genoptagesagen til principiel eller generel behandling.(FOB 2003, s. 357).

lysninger inden afgørelsen om ophør af syge-dagpenge blev truffet.Ombudsmanden udtalte at en klagemyn-dighed bør inddrage nye oplysninger i for-bindelse med sin behandling af en sag.Nævnet beskrev i forbindelse med at det fikforelagt ombudsmandens foreløbige udtalel-se, sin praksis for inddragelse af nye oplys-ninger. Dette gav ombudsmanden anledningtil at udtale sig om hvornår væsentlige nyeoplysninger for klageinstansen bør føre til atklageinstansen træffer endelig afgørelse i sa-gen uden at hjemvise sagen til fornyet be-handling i førsteinstansen. Endvidere ud-talte ombudsmanden at udgangspunktet erat for så vidt der ikke er fremkommet væ-sentlige nye oplysninger, må førsteinstansenvære bundet af rekursinstansens afgørelse påde punkter hvor rekursinstansen har tagetstilling.I forbindelse med at det sociale nævn fikforelagt den foreløbige udtalelse fra ombuds-manden, skrev nævnet at konsekvensen af eneventuel genoptagelse af sagen kunne bliveat et stort antal sygedagpengesager ogsåskulle genoptages. Ombudsmanden udtalteat han ikke havde taget stilling til om nævnetskulle genoptage andre sager hvor borgereikke havde klaget over afgørelsen. (FOB2004, s. 391).

Bilag 1Lov nr. 473 af 12. juni 1996Lov om Folketingets Ombudsmandsom ændret ved lov nr. 556 af 24. juni 2005, § 1, nr. 2 og 7Kapitel 1Valg, afskedigelse m.v.§ 1.Efter hvert folketingsvalg samt ved em-bedsledighed vælger Folketinget en om-budsmand.Stk. 2.Afgår ombudsmanden ved døden,bestemmer Folketingets Retsudvalg, hvemder skal udøve ombudsmandens funktioner,indtil Folketinget har valgt en ny ombuds-mand.§ 2.Medlemmer af Folketinget og kommuna-le råd kan ikke udføre hvervet som ombuds-mand.Stk. 2.Ombudsmanden skal have beståetjuridisk kandidateksamen.§ 3.Nyder ombudsmanden ikke længere Fol-ketingets tillid, kan Folketinget afskedigeombudsmanden.§ 4.Ombudsmanden kan med 6 månedersvarsel forlange sig afskediget til udgangen afen måned.Stk. 2.Ombudsmanden afskediges fra ud-gangen af den måned, hvori vedkommendefylder 70 år.§ 5.Ombudsmandens løn fastsættes af Folke-tinget. Ombudsmanden har ret til ventepen-ge og pension efter regler svarende til de i lovom vederlag og pension m.v. for ministre§§ 3-7 indeholdte bestemmelser.§ 6.Må ombudsmanden fratræde uden var-sel, bevarer denne sin løn i 3 måneder fra ud-gangen af den måned, hvor ombudsmandenfratræder. Afgår ombudsmanden ved dødeninden denne periodes udløb, tilkommer dendel af lønnen, som ikke er udbetalt ved døds-faldet, ombudsmandens ægtefælle eller, hvisombudsmanden ikke efterlader sig ægtefæl-le, dem af børnene, der er berettiget til børne-pension.Stk. 2.Så længe der udbetales lønindtægt,sker der ikke udbetaling af ventepenge ellerpension.Stk. 3.§ 3, stk. 2, i lov om vederlag og pen-sion m.v. for ministre finder tilsvarende an-vendelse på lønnen i henhold til stk. 1.Kapitel 2Ombudsmandens kompetence§ 7.Ombudsmandens virksomhed omfatteralle dele af den offentlige forvaltning.Stk. 2.Ombudsmandens virksomhed om-fatter ikke domstolene.Stk. 3.Ombudsmanden behandler ikkeklager over nævn, der i betryggende formertræffer afgørelse om tvister mellem private,selv om vedkommende nævn i anden sam-menhæng betragtes som tilhørende den of-fentlige forvaltning.Stk. 4.Såfremt selskaber, institutioner, for-eninger m.v. administrativt inddrages underforvaltningsloven, lov om offentlighed i for-valtningen eller lov om retssikkerhed vedforvaltningens anvendelse af tvangsindgrebog oplysningspligter, kan ombudsmandenbestemme, at de pågældende organer i sam-me omfang skal være omfattet af ombuds-mandens virksomhed.§ 8.Ved bedømmelsen af den del af den of-fentlige forvaltning, der er kommunal, skalombudsmanden tage hensyn til de særligevilkår, hvorunder det kommunale styre vir-ker.75

§ 9.Folkekirken er omfattet af ombudsman-dens virksomhed bortset fra spørgsmål, derdirekte eller indirekte vedrører kirkens læreeller forkyndelse.Kapitel 3Forholdet til Folketinget§ 10.Ombudsmanden er i udøvelsen af sithverv uafhængig af Folketinget. Folketingetfastsætter almindelige bestemmelser for om-budsmandens virksomhed.§ 11.Ombudsmanden afgiver en årlig beret-ning til Folketinget om sin virksomhed. Be-retningen offentliggøres.Stk. 2.Såfremt ombudsmanden givermeddelelse om en sag til Folketinget, en mi-nister eller en kommunalbestyrelse, jf. § 24,eller ombudsmanden fremdrager en sag i sinårlige beretning, skal der i meddelelsen ellerberetningen gives oplysning om, hvad denpågældende myndighed eller person har an-ført til sit forsvar.§ 12.Bliver ombudsmanden i særlige tilfældeopmærksom på mangler ved gældende loveeller administrative bestemmelser, skal om-budsmanden give Folketinget og vedkom-mende minister meddelelse herom. Medhensyn til mangler ved kommunale bestem-melser skal ombudsmanden give meddelelsetil vedkommende kommunalbestyrelse.Kapitel 4Indgivelse af klage§ 13.Klager over de i §§ 7-9 nævnte myndig-heder eller institutioner kan indgives til om-budsmanden af enhver. Den, som erfrihedsberøvet, har ret til i lukket skrivelse atrette henvendelse til ombudsmanden.Stk. 2.En klage skal være navngivet.Stk. 3.Klage skal være indgivet inden et årefter, at forholdet er begået.§ 14.Klage over forhold, der kan påklages tilen anden forvaltningsmyndighed, kan ikkeindgives, førend den anden forvaltnings-myndighed har truffet afgørelse.

§ 15.Klager over behandlingen af personer,der er berøvet deres personlige frihed udenfor strafferetsplejen, skal henvises til det afFolketinget i henhold til grundlovens § 71,stk. 7, nedsatte tilsyn, der kan overdrage om-budsmanden at medvirke ved behandlingenaf sådanne klager, for så vidt de er rettet modnogen, der henhører under ombudsmandensvirksomhed.§ 16.Ombudsmanden afgør, om en klage gi-ver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.Stk. 2.Hvis en klage ikke giver ombuds-manden anledning til kritik, henstilling m.v.,kan sagen afsluttes, uden at ombudsmandenforinden forelægger klagen til udtalelse forvedkommende myndighed, jf. § 20, stk. 1.Kapitel 5Iværksættelse af undersøgelse på egetinitiativ og inspektion§ 17.Ombudsmanden kan af egen drift opta-ge en sag til undersøgelse.Stk. 2.Ombudsmanden kan gennemføregenerelle undersøgelser af en myndighedsbehandling af sager.§ 18.Ombudsmanden kan undersøge enhverinstitution eller virksomhed samt ethvert tje-nestested, der hører under ombudsmandensvirksomhed.Kapitel 6Sagens oplysning§ 19.Myndigheder, der er omfattet af om-budsmandens virksomhed, er forpligtet til atmeddele ombudsmanden de oplysningersamt udlevere de dokumenter m.v., som for-langes af ombudsmanden.Stk. 2.Ombudsmanden kan afkræve myn-digheder, der er omfattet af ombudsman-dens virksomhed, skriftlige udtalelser.Stk. 3.Ombudsmanden kan indkalde per-soner til for retten at afgive forklaring omforhold, som er af betydning for ombuds-mandens undersøgelser. Forklaringerne af-gives efter reglerne i retsplejelovens kapitel68.

Stk. 4.Ombudsmanden kan besigtige et-hvert tjenestested og har adgang til samtligelokaler.§ 20.Ombudsmanden må ikke udtale kritik,afgive henstilling m.v., før vedkommendemyndighed eller person har haft lejlighed tilat udtale sig.Stk. 2.Ombudsmanden kan bestemme, aten høringsskrivelse, en foreløbig udtalelse,en foreløbig redegørelse eller en foreløbigrapport vedrørende et projekt, som ombuds-manden har taget op af egen drift, jf. § 17, stk.2, ikke er undergivet aktindsigt efter offent-lighedsloven og forvaltningsloven, førendvedkommende myndighed har haft lejlighedtil at udtale sig herom.Kapitel 7Bedømmelse og reaktion§ 21.Ombudsmanden skal bedømme, ommyndigheder eller personer, der er omfattetaf ombudsmandens virksomhed, handler istrid med gældende ret eller på anden mådegør sig skyldige i fejl eller forsømmelser vedudøvelsen af deres opgaver.§ 22.Ombudsmanden kan fremsætte kritik,afgive henstillinger samt i øvrigt fremsættesin opfattelse af en sag.§ 23.Ombudsmanden kan henstille, at dermeddeles fri proces i anledning af forhold,der er omfattet af ombudsmandens virksom-hed.§ 24.Såfremt ombudsmandens undersøgelseaf en sag viser, at der i den offentlige forvalt-ning må antages at være begået fejl eller for-sømmelser af større betydning, skal ombuds-manden give meddelelse om sagen til Folke-tingets Retsudvalg og til vedkommende mi-nister henholdsvis vedkommende kom-munalbestyrelse.§ 25.Sager, der anlægges i den borgerligeretsplejes former mod ombudsmanden i an-ledning af dennes afgørelser, udtalelser m.v.,kan efter påstand fra ombudsmanden afvi-ses.

Kapitel 8Personale, organisation, habilitet m.v.§ 26.Ombudsmanden antager og afskedigerselv sine medarbejdere. Disses antal, løn ogpension fastsættes i overensstemmelse medreglerne i Folketingets forretningsorden. Em-bedets udgifter afholdes over Folketingetsbudget.§ 27.Ombudsmanden kan bestemme, at en afmedarbejderne midlertidigt skal udøve om-budsmandens funktioner.§ 28.Ombudsmanden har tavshedspligt medhensyn til de forhold, som ombudsmandenbliver bekendt med under udøvelsen af sinvirksomhed, såfremt hemmeligholdelse iføl-ge sagens natur er påkrævet. Den samme for-pligtelse påhviler ombudsmandens per-sonale.§ 29.Foreligger der i en sag omstændigheder,der er egnede til at vække tvivl om ombuds-mandens upartiskhed, underretter ombuds-manden Folketingets Retsudvalg, derbestemmer, hvem der skal udøve ombuds-mandens funktioner.Stk. 2.Ombudsmanden må ikke udensamtykke af Folketingets Retsudvalg havehverv i offentlige eller private virksomheder,foretagender eller institutioner.§ 30.Betegnelsen ombudsmand eller andenbetegnelse, der er egnet til forveksling her-med, må ikke benyttes, medmindre det erhjemlet i en af Folketinget vedtaget lov.Kapitel 9Ikrafttræden m.v.§ 31.Denne lov træder i kraft den 1. januar1997.Stk. 2.Samtidig ophæves lov om Folketin-gets Ombudsmand, jf. lovbekendtgørelse nr.642 af 17. september 1986, bekendtgørelse nr.48 af 9. februar 1962 af instruks for Folketin-gets Ombudsmand samt retsplejelovens§779,jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. no-vember 1992, som senest ændret ved § 4 i lovnr. 291 af 24. april 1996.

Bilag 2Lov nr. 572 af 19. december 1985Lov om offentlighed i forvaltningensom ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991, lov nr. 504af 30. juni 1993, lov nr. 276 af 13. maj 1998og § 80 i lov nr. 429 af 31. maj 2000Kapitel 1Lovens almindelige anvendelsesområde§ 1.Loven gælder for al virksomhed, der ud-øves af den offentlige forvaltning, jfr. dog §§2 og 3.Stk. 2.Loven gælder endvidere for1) elforsyningsvirksomheder, der produce-rer, transmitterer eller distribuerer elek-tricitet ved spænding på 500 V ellerderover,2) selskaber, institutioner, foreninger m.v.,der driver naturgasforsyningsvirksom-hed, og3) kollektive varmeforsyningsanlæg, som eromfattet af varmeforsyningsloven og haren kapacitet på mere end 10 MJ/s.Stk. 3.Vedkommende minister kan efterforhandling med justitsministeren fastsætteregler om, at loven skal gælde for nærmereangivne selskaber, institutioner, foreningerm.v., som ikke kan henregnes til den offentli-ge forvaltning. Det gælder dog kun, såfremtudgifterne ved deres virksomhed overvejen-de dækkes af statslige eller kommunale mid-ler, eller i det omfang de ved eller i henholdtil lov har fået tillagt beføjelse til at træffe af-gørelser på statens eller en kommunes veg-ne. Vedkommende minister kan herunderfastsætte nærmere regler om opbevaringm.v. af dokumenter.§ 2.Loven gælder ikke for sager inden forstrafferetsplejen. Sager om lovgivning, her-under bevillingslove, er kun omfattet af lo-ven, for så vidt lovforslag er fremsat forFolketinget.Stk. 2.Bortset fra bestemmelsen i § 6 gæl-der loven endvidere ikke for sager om ansæt-telse eller forfremmelse i det offentligestjeneste. Det samme gælder for andre sagerom enkeltpersoners ansættelsesforhold i detoffentliges tjeneste, jf. dog stk. 3 og § 4, stk. 2.Stk. 3.I sager som nævnt i stk. 2, 2. pkt.,gælder loven for oplysninger om den ansat-tes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopga-ver, lønmæssige forhold og tjenesterejser.For så vidt angår ansatte i chefstillinger, gæl-der loven endvidere for oplysninger om di-sciplinære reaktioner af advarsel ellerderover. Det gælder dog kun for et tidsrumaf to år efter, at den endelige afgørelse heromer truffet.Stk. 4.Justitsministeren kan bestemme, atloven i sager, der er omfattet af stk. 2, 2. pkt.,tillige skal gælde for andre oplysninger enddem, der er nævnt i stk. 3.§ 3.Vedkommende minister kan efter for-handling med justitsministeren fastsætteregler om, at nærmere angivne myndighe-der, sagsområder eller arter af dokumenter,for hvilke bestemmelserne i §§ 7-14 i almin-delighed vil medføre, at begæring om akt-indsigt kan afslås, skal være undtaget fraloven.Stk. 2.Vedkommende minister kan fast-sætte regler om, at der efter et vist åremålskal være ret til at blive gjort bekendt mednærmere angivne dokumenter, der ikke erundergivet retten til aktindsigt efter reglernei denne lov.

Kapitel 2Retten til aktindsigt§ 4.Enhver kan med de undtagelser, der ernævnt i §§ 7-14, forlange at blive gjort be-kendt med dokumenter, der er indgået til el-ler oprettet af en forvaltningsmyndighedsom led i administrativ sagsbehandling i for-bindelse med dens virksomhed. En forvalt-ningsmyndighed kan give aktindsigt i videreomfang, medmindre andet følger af reglerom tavshedspligt m.v.Stk. 2.Den, hvis personlige forhold er om-talt i et dokument, kan med de undtagelser,der er nævnt i §§ 7-11 og § 14, forlange at bli-ve gjort bekendt med oplysningerne herom.Det gælder dog ikke i det omfang de hensyn,der er nævnt i § 13, eller hensynet til den på-gældende selv eller andre med afgørendevægt taler imod.Stk. 3.Begæring efter stk. 1 og 2 skal angi-ve de dokumenter eller den sag, som den på-gældende ønsker at blive gjort bekendt med.§ 5.Retten til aktindsigt omfatter1) alle dokumenter, der vedrører sagen, her-under genpart af de skrivelser, der er ud-gået fra myndigheden, når skrivelsernemå antages at være kommet frem tiladressaten, og2) indførelser i journaler, registre og andrefortegnelser vedrørende den pågældendesags dokumenter.Stk. 2.Retten til aktindsigt omfatter ikkeregistre eller andre systematiserede forteg-nelser, hvor der gøres brug af elektronisk da-tabehandling, dog bortset fra fortegnelsersom nævnt i stk. 1, nr. 2.Stk. 3.Vedkommende minister kan fast-sætte regler om offentlighedens adgang til atblive gjort bekendt med fortegnelser somnævnt i stk. 2, der ikke er omfattet af lov ombehandling af personoplysninger. Der kanherunder fastsættes regler om betaling.Notatpligt m.v.§ 6.I sager, hvor der vil blive truffet afgørelseaf en forvaltningsmyndighed, skal en myn-dighed, der mundtligt modtager oplysningervedrørende en sags faktiske omstændighe-80

der, der er af betydning for sagens afgørelse,eller som på anden måde er bekendt med så-danne oplysninger, gøre notat om indholdetaf oplysningerne. Det gælder dog ikke, så-fremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sa-gens dokumenter.Stk. 2.Justitsministeren kan for nærmereangivne områder af forvaltningsvirksomhedfastsætte regler om opbevaring m.v. af med-delelser, der udfærdiges eller modtages vedhjælp af elektronisk databehandling.Stk. 3.Vedkommende minister kan efterforhandling med justitsministeren fastsætteregler om notatpligt for nærmere angivnegrupper af sager om udøvelse af anden for-valtningsvirksomhed end nævnt i stk. 1.Kapitel 3Undtagelser fra retten til aktindsigtUndtagelse af interne arbejdsdokumenter§ 7.Retten til aktindsigt omfatter ikke enmyndigheds interne arbejdsdokumenter.Som interne arbejdsdokumenter anses1) dokumenter, der udarbejdes af en myn-dighed til eget brug,2) brevveksling mellem forskellige enhederinden for samme myndighed og3) brevveksling mellem en kommunalbesty-relse og dennes udvalg, afdelinger og an-dre organer eller mellem disse organerindbyrdes.§ 8.Retten til aktindsigt omfatter uanset be-stemmelsen i § 7 interne arbejdsdokumenter,som foreligger i endelig form, når1) dokumenterne alene gengiver indholdetaf myndighedens endelige beslutningvedrørende en sags afgørelse,2) dokumenterne alene indeholder en gen-givelse af oplysninger, som myndighe-den har haft pligt til at notere efterbestemmelsen i § 6,3) dokumenterne er selvstændige doku-menter, der er udarbejdet af en myndig-hed for at tilvejebringe bevismæssig elleranden tilsvarende klarhed med hensyn tilen sags faktiske omstændigheder, eller

4) dokumenterne indeholder generelle ret-ningslinier for behandlingen af bestemtesagstyper.§ 9.(Ophævet)Undtagelse af andre dokumenter§ 10.Retten til aktindsigt omfatter ikke:1) Statsrådsprotokoller, referater af mødermellem ministre og dokumenter, der ud-arbejdes af en myndighed til brug for så-danne møder.2) Brevveksling mellem ministerier om lov-givning, herunder bevillingslove.3) Dokumenter, der udveksles i forbindelsemed, at en myndighed udfører sekretari-atsopgaver for en anden myndighed.4) Myndigheders brevveksling med sag-kyndige til brug i retssager eller ved over-vejelse af, om retssag bør føres.5) Materiale, der tilvejebringes som grund-lag for udarbejdelse af offentlig statistikeller videnskabelige undersøgelser.Meddelelse af faktiske oplysninger§ 11.Oplysninger i dokumenter, der er om-fattet af § 7 og § 10, nr. 1-4, om faktiske om-stændigheder, der er af væsentlig betydningfor sagsforholdet, skal uanset disse bestem-melser meddeles i overensstemmelse medlovens almindelige regler.Stk. 2.Vedkommende minister kan efterforhandling med justitsministeren fastsætteregler om, at pligten efter stk. 1 ikke skal gæl-de nærmere angivne grupper af sager omudøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed.Undtagelse af oplysninger§ 12.Retten til aktindsigt omfatter ikke op-lysninger om1) enkeltpersoners private, herunder øko-nomiske, forhold,2) tekniske indretninger eller fremgangsmå-der eller om drifts- eller forretningsfor-hold eller lignende, for så vidt det er afvæsentlig økonomisk betydning for denperson eller virksomhed, oplysningen an-går, at begæringen ikke imødekommes.Stk. 2.Omfattes kun en del af et dokumentaf bestemmelsen i stk. 1, skal den pågælden-

de gøres bekendt med dokumentets øvrigeindhold.§ 13.Retten til aktindsigt kan begrænses i detomfang, det er nødvendigt til beskyttelse afvæsentlige hensyn til1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigs-økonomiske interesser, herunder forhol-det til fremmede magter eller mellem-folkelige institutioner,3) forebyggelse, opklaring og forfølgning aflovovertrædelser, straffuldbyrdelse oglignende samt beskyttelse af sigtede, vid-ner eller andre i sager om strafferetlig el-ler disciplinær forfølgning,4) gennemførelse af offentlig kontrol, regu-lerings- eller planlægningsvirksomhedeller af påtænkte foranstaltninger i hen-hold til skatte- og afgiftslovgivningen,5) det offentliges økonomiske interesser,herunder udførelsen af det offentligesforretningsvirksomhed, eller6) private og offentlige interesser, hvorhemmeligholdelse efter forholdets særli-ge karakter er påkrævet.Stk. 2.Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sigkun gældende for en del af et dokument, skalden pågældende gøres bekendt med doku-mentets øvrige indhold.Forholdet til tavshedspligt§ 14.Pligten til at meddele oplysninger er be-grænset af særlige bestemmelser om tavs-hedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel ilov for personer, der virker i offentlig tjenesteeller hverv. Det gælder ikke, for så vidt angården almindelige tavshedspligt efter straffelo-ven, forvaltningsloven og tjenestemandslov-givningen.Kapitel 4Behandlingen og afgørelsen afbegæringer om aktindsigt§ 15.Fremsættes der begæring om aktindsigtvedrørende dokumenter, der indgår i en sag,hvori der er eller vil blive truffet afgørelse afen forvaltningsmyndighed, afgør dennemyndighed, om begæringen kan imødekom-81

mes. I andre tilfælde afgøres sager om akt-indsigt af den myndighed, der har doku-mentet i sin besiddelse.Stk. 2.Afgørelser om aktindsigtsspørgs-mål kan påklages særskilt til den myndig-hed, som er klageinstans i forhold til afgø-relsen eller behandlingen i øvrigt af den sag,begæringen om aktindsigt vedrører.Stk. 3.Vedkommende minister kan fast-sætte bestemmelser, der fraviger reglerne istk. 1 og 2.§ 16.Vedkommende myndighed afgør sna-rest, om en begæring kan imødekommes, ogom den, der har fremsat begæringen, skal gø-res bekendt med dokumenterne ved, at dergives adgang til gennemsyn på stedet, ellerved, at der udleveres en afskrift eller kopi.Stk. 2.Er en begæring om aktindsigt ikkeimødekommet eller afslået inden 10 dage ef-ter, at den er modtaget af vedkommendemyndighed, skal myndigheden underretteden begærende om grunden hertil samt om,hvornår en afgørelse kan forventes at forelig-ge.Stk. 3.Fremsættes der begæring om akt-indsigt i sager som nævnt i § 2, stk. 2, 2. pkt.,underretter myndigheden snarest den ansat-te herom med angivelse af, hvem der harfremsat begæringen. Når der er truffet afgø-relse om aktindsigt, underretter myndighe-den den ansatte om, hvilke oplysninger isagen der er udleveret.Stk. 4.Justitsministeren fastsætter reglerom betaling for afskrifter og kopier.Kapitel 5Ikrafttræden, forholdet til anden lovgivning m.v.§ 17.Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

Stk. 2.Lov nr. 280 af 10. juni 1970 om of-fentlighed i forvaltningen ophæves.Stk. 3.Loven gælder ikke for dokumenter,der er udfærdiget af en myndighed eller erkommet i en myndigheds besiddelse før den1. januar 1971. Oplysninger om faktiske om-stændigheder, der indeholdes i sådanne do-kumenter, er dog omfattet af retten tilaktindsigt efter reglerne i denne lov, hvis do-kumenterne er indgået i en sag, der er ellerhar været under behandling af en forvalt-ningsmyndighed efter det nævnte tidspunkt,og oplysningerne er eller har været af betyd-ning for sagen. Bestemmelsen i § 8, nr. 4, gæl-der for dokumenter, der anvendes efterlovens ikrafttræden. Bestemmelsen i § 9 gæl-der for sygehusjournaler oprettet efter lo-vens ikrafttræden og for tilførsler tileksisterende journaler, der er foretaget efterlovens ikrafttræden. Adgangen til aktindsigtefter § 1, stk. 2, gælder ikke for dokumenter,der er udfærdiget af eller er indkommet til dei bestemmelsen nævnte selskaber, institutio-ner, foreninger m.v. før lovens ikrafttræden.Stk. 4.Bestemmelser i andre love om ad-gang til at blive gjort bekendt med dokumen-terhosdenoffentligeforvaltningopretholdes, uanset om de giver ret til akt-indsigt i snævrere omfang end denne lov.§ 18.Loven gælder ikke sager om færøske oggrønlandske anliggender. Loven kan vedkgl. anordning sættes i kraft for sådanne sa-ger med de afvigelser, som de særlige færø-ske og grønlandske forhold tilsiger. Dettegælder dog kun sager, der er eller har væretunder behandling af rigsmyndigheder.

Bilag 3Lov nr. 571 af 19. december 1985Forvaltningslovsom ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991, lov nr. 215 af 22. april 2002,lov nr. 382 af 6. juni 2002 og lov nr. 215 af 31. marts 2004Kapitel 1Lovens almindelige anvendelsesområde§ 1.Loven gælder for alle dele af den offent-lige forvaltning.Stk. 2.Vedkommende minister kan efterforhandling med justitsministeren fastsætteregler om, at loven helt eller delvis skal gæl-de for nærmere angivne selskaber, institutio-ner, foreninger m.v., som ikke kan henregnestil den offentlige forvaltning. Det gælder dogkun, hvis udgifterne ved deres virksomhedovervejende dækkes af statslige eller kom-munale midler, eller i det omfang de ved el-ler i henhold til lov har fået tillagt beføjelse tilat træffe afgørelser på statens eller en kom-munes vegne. Vedkommende minister kanherunder fastsætte nærmere regler om opbe-varing af dokumenter m.v. og om tavsheds-pligt.§ 2.Loven gælder for behandlingen af sager,hvori der er eller vil blive truffet afgørelse afen forvaltningsmyndighed.Stk. 2.Bestemmelserne i kapitel 2 om inha-bilitet gælder også for behandlingen af sagerom indgåelse af kontraktsforhold eller lig-nende privatretlige dispositioner.Stk. 3.Bestemmelserne i kapitel 8 og 8 agælder for al virksomhed, der udøves indenfor den offentlige forvaltning.Stk. 4.Vedkommende minister kan efterforhandling med justitsministeren fastsætteregler om, at lovens bestemmelser i øvrigthelt eller delvis skal gælde for anden forvalt-ningsvirksomhed end nævnt i stk. 1.Kapitel 2Inhabilitet§ 3.Den, der virker inden for den offentligeforvaltning, er inhabil i forhold til en bestemtsag, hvis1) vedkommende selv har en særlig person-lig eller økonomisk interesse i sagens ud-fald eller er eller tidligere i samme sag harværet repræsentant for nogen, der har ensådan interesse,2) vedkommendes ægtefælle, beslægtedeeller besvogrede i op- eller nedstigende li-nie eller i sidelinien så nær som søskende-børn eller andre nærstående har en særligpersonlig eller økonomisk interesse i sa-gens udfald eller er repræsentant for no-gen, der har en sådan interesse,3) vedkommende deltager i ledelsen af elleri øvrigt har en nær tilknytning til et sel-skab, en forening eller en anden privat ju-ridisk person, der har en særlig interessei sagens udfald,4) sagen vedrører klage over eller udøvelseaf kontrol- eller tilsynsvirksomhed overfor en anden offentlig myndighed, ogvedkommende tidligere hos denne myn-dighed har medvirket ved den afgørelseeller ved gennemførelsen af de foranstalt-ninger, sagen angår, eller5) der i øvrigt foreligger omstændigheder,som er egnede til at vække tvivl om ved-kommendes upartiskhed.Stk. 2.Inhabilitet foreligger dog ikke, hvisder som følge af interessens karakter ellerstyrke, sagens karakter eller den pågælden-des funktioner i forbindelse med sagsbe-

handlingen ikke kan antages at være fare for,at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirketaf uvedkommende hensyn.Stk. 3.Den, der er inhabil i forhold til ensag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgø-relsen eller i øvrigt medvirke ved behandlin-gen af den pågældende sag.§ 4.Bestemmelserne i § 3 gælder ikke, hvisdet ville være umuligt eller forbundet medvæsentlige vanskeligheder eller betænkelig-hed at lade en anden træde i den pågælden-des sted under sagens behandling.Stk. 2.For medlemmer af en kollegial for-valtningsmyndighed gælder bestemmelser-ne i § 3, selv om en stedfortræder ikke kanindkaldes. Bestemmelsen gælder dog ikke,hvis myndigheden ville miste sin beslut-ningsdygtighed eller det af hensyn til myn-dighedens sammensætning ville give anled-ning til væsentlig betænkelighed, dersommedlemmet ikke kunne deltage i sagens be-handling, og behandlingen ikke kan udsæt-tes uden væsentlig skade for offentlige ellerprivate interesser.Stk. 3.Ved kollegiale forvaltningsmyndig-heders valg af medlemmer til hverv kan etmedlem uanset bestemmelserne i § 3 deltage,selv om medlemmet er bragt i forslag. Be-stemmelserne i § 3 gælder ikke for kommu-nalbestyrelsers beslutninger om vederlagm.v. til medlemmer.§ 5.Vedkommende minister kan efter for-handling med justitsministeren for bestemteområder fastsætte regler, der fastlægger dennærmere rækkevidde af bestemmelserne i§§ 3 og 4.§ 6.Den, der er bekendt med, at der for denpågældendes vedkommende foreligger for-hold, som er nævnt i § 3, stk. 1, skal snarestunderrette sin foresatte inden for myndighe-den herom, medmindre det er åbenbart, atforholdet er uden betydning. For så vidt an-går medlemmer af en kollegial forvaltnings-myndighed gives underretningen til myn-digheden.

Stk. 2.Spørgsmålet om, hvorvidt en per-son er inhabil, afgøres af den i stk. 1 nævntemyndighed.Stk. 3.Vedkommende må ikke selv delta-ge i behandlingen og afgørelsen af spørgs-målet om inhabilitet, jfr. dog § 4, stk. 1 og 2.Dette gælder dog ikke på områder, hvor an-det er fastsat i henhold til lov.Kapitel 3Vejledning og repræsentation m.v.§ 7.En forvaltningsmyndighed skal i fornø-dent omfang yde vejledning og bistand tilpersoner, der retter henvendelse om spørgs-mål inden for myndighedens sagsområde.Stk. 2.Modtager en forvaltningsmyndig-hed en skriftlig henvendelse, som ikke ved-rører dens sagsområde, videresendeshenvendelsen så vidt muligt til rette myndig-hed.§ 8.Den, der er part i en sag, kan på ethverttidspunkt af sagens behandling lade sig re-præsentere eller bistå af andre. Myndighe-den kan dog kræve, at parten medvirkerpersonligt, når det er af betydning for sagensafgørelse.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gæl-der ikke, hvis partens interesse i at kunnelade sig repræsentere eller bistå findes atburde vige for væsentlige hensyn til offentli-ge eller private interesser, eller hvor andet erfastsat ved lov.Kapitel 4Partens aktindsigtRetten til aktindsigt§ 9.Den, der er part i en sag, hvori der er ellervil blive truffet afgørelse af en forvaltnings-myndighed, kan forlange at blive gjort be-kendt med sagens dokumenter. Begæringenskal angive den sag, hvis dokumenter denpågældende ønsker at blive gjort bekendtmed.Stk. 2.Bestemmelser om tavshedspligt forpersoner, der virker i offentlig tjeneste ellerhverv, begrænser ikke pligten til at give akt-indsigt efter dette kapitel.

Stk. 3.Bestemmelserne i dette kapitel gæl-der ikke sager om strafferetlig forfølgning aflovovertrædelser, jfr. dog § 18.Stk. 4.I forbindelse med varetægtsfængs-ling samt fuldbyrdelse af fængselsstraf ogforvaring gælder bestemmelserne i dette ka-pitel endvidere ikke sager om1) valg af varetægtsfængsel eller afsonings-institution,2) overførelse til andet varetægtsfængsel el-ler anden afsoningsinstitution,3) overførelse til anden afdeling i et vare-tægtsfængsel eller en afsoningsinstitutionog4) udelukkelse fra fællesskab.Omfanget af aktindsigt§ 10.En parts ret til aktindsigt omfatter medde i §§ 12-15 nævnte undtagelser1) alle dokumenter, der vedrører sagen, her-under genpart af de skrivelser, der er ud-gået fra myndigheden, når skrivelsernemå antages at være kommet frem tiladressaten, og2) indførelser i journaler, registre og andrefortegnelser vedrørende den pågældendesags dokumenter.Stk. 2.Den, der ansøger eller har ansøgtom ansættelse eller forfremmelse i det offent-liges tjeneste, kan dog kun forlange at blivegjort bekendt med de dokumenter m.v., dervedrører den pågældendes egne forhold.Udsættelse af sagen§ 11.Fremsætter en part under sagens be-handling begæring om aktindsigt, og dennebegæring efter loven skal imødekommes,udsættes sagens afgørelse, indtil der er givetparten adgang til at gøre sig bekendt meddokumenterne.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ik-ke, hvis udsættelse vil medføre overskridelseaf en lovbestemt frist for sagens afgørelse, el-ler hvis partens interesse i, at sagens afgørel-se udsættes, findes at burde vige for væsent-lige hensyn til offentlige eller private interes-ser, der taler imod en sådan udsættelse.

Undtagelse af dokumenter§ 12.Retten til aktindsigt omfatter ikke enmyndigheds interne arbejdsdokumenter.Som interne arbejdsdokumenter anses1) dokumenter, der udarbejdes af en myn-dighed til eget brug ved behandlingen afen sag,2) brevveksling mellem forskellige enhederinden for samme myndighed og3) brevveksling mellem en kommunalbesty-relse og dennes udvalg, afdelinger og an-dre administrative organer eller mellemdisse organer indbyrdes.Stk. 2.Oplysninger vedrørende sagensfaktiske omstændigheder, der er af væsentligbetydning for sagens afgørelse, og som aleneindeholdes i interne arbejdsdokumenter,skal uanset bestemmelsen i stk. 1 meddeles ioverensstemmelse med reglerne i dette kapi-tel.§ 13.Retten til aktindsigt omfatter uanset be-stemmelserne i § 12 interne arbejdsdoku-menter, som foreligger i endelig form, når1) dokumenterne alene gengiver indholdetaf myndighedens endelige beslutningvedrørende en sags afgørelse,2) dokumenterne alene indeholder en gen-givelse af oplysninger, som myndighe-den har haft pligt til at notere efter lov omoffentlighed i forvaltningen, eller3) dokumenterne er selvstændige doku-menter, der er udarbejdet af en myndig-hed for at tilvejebringe bevismæssig elleranden tilsvarende klarhed med hensyn tilen sags faktiske omstændigheder.§ 14.Retten til aktindsigt omfatter ikke:1) Statsrådsprotokoller, referater af mødermellem ministre og dokumenter, der ud-arbejdes af en myndighed til brug for så-danne møder.2) Dokumenter, der udveksles i forbindelsemed, at en myndighed udfører sekretari-atsopgaver for en anden myndighed.3) Myndigheders brevveksling med sag-kyndige til brug i retssager eller ved over-vejelse af, om retssag bør føres.

Stk. 2.Oplysninger vedrørende sagensfaktiske omstændigheder, der er af væsentligbetydning for sagens afgørelse, og som aleneindeholdes i de i stk. 1 nævnte dokumenter,skal uanset bestemmelsen i stk. 1 meddeles ioverensstemmelse med reglerne i dette kapi-tel.Undtagelse af oplysninger§ 15.Retten til aktindsigt kan i øvrigt be-grænses, i det omfang partens interesse i atkunne benytte kendskab til sagens doku-menter til varetagelse af sit tarv findes at bur-de vige for afgørende hensyn til den på-gældende selv eller til andre private eller of-fentlige interesser, herunder1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigs-økonomiske interesser, herunder forhol-det til fremmede magter eller mellem-folkelige institutioner,3) forebyggelse, opklaring og forfølgning aflovovertrædelser, straffuldbyrdelse oglignende samt beskyttelse af sigtede, vid-ner eller andre i sager om strafferetlig el-ler disciplinær forfølgning,4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regu-lerings- eller planlægningsvirksomhedeller af påtænkte foranstaltninger i hen-hold til skatte- og afgiftslovgivningen, el-ler5) det offentliges økonomiske interesser,herunder udførelsen af det offentligesforretningsvirksomhed.Stk. 2.Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sigkun gældende for en del af et dokument, skalparten gøres bekendt med dokumentets øv-rige indhold.Afgørelse af sager om aktindsigt§ 16.Afgørelsen af, om og i hvilken form enbegæring om aktindsigt skal imødekommes,træffes af den myndighed, der i øvrigt har af-gørelsen af den pågældende sag.Stk. 2.Myndigheden afgør snarest, om enbegæring kan imødekommes. Er begæringenikke imødekommet eller afslået inden 10dage efter, at begæringen er modtaget afmyndigheden, skal denne underrette parten86

om grunden hertil samt om, hvornår afgørel-sen kan forventes at foreligge.Stk. 3.Har det betydning for en parts mu-lighed for at varetage sine interesser at få af-skrift eller kopi af sagens dokumenter, skalen begæring herom imødekommes. Dettegælder dog ikke, hvis dokumenternes karak-ter, antallet af dokumenter eller deres formmed afgørende vægt taler herimod. Justits-ministeren fastsætter regler om betaling forafskrifter og kopier.Stk. 4.Afgørelser om aktindsigtsspørgs-mål kan påklages særskilt til den myndig-hed, som er klageinstans i forhold tilafgørelsen af den sag, begæringen om akt-indsigt vedrører. Bestemmelsen i § 11 gældertilsvarende.Stk. 5.Vedkommende minister kan fast-sætte regler, der fraviger bestemmelserne istk. 1 og stk. 4, 1. pkt.§ 17.Hvor adgangen til at påklage afgørelseni en sag er tidsbegrænset og begæringen omaktindsigt fremsættes efter, at afgørelsen ermeddelt parten, men inden klagefristens ud-løb, kan myndigheden bestemme, at klage-fristen afbrydes. Klagefristen løber i så faldvidere fra det tidspunkt, hvor aktindsigt ermeddelt parten eller er afslået, dog medmindst 14 dage. Underretning om, hvornårklagefristen herefter udløber, skal samtidiggives til andre klageberettigede, der har fåetskriftlig meddelelse om selve afgørelsen.Aktindsigt i straffesager§ 18.En part i en straffesag kan, når sagen erafgjort, forlange at blive gjort bekendt medsagens dokumenter i det omfang, dette er ri-meligt begrundet af hensyn til varetagelse afden pågældendes interesser, og hensynet tilforebyggelse, opklaring og forfølgning aflovovertrædelser eller særlige hensyn til be-skyttelse af sigtede, vidner eller andre ikketaler herimod. Bestemmelserne i §§ 12-14gælder tilsvarende.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikkedokumenter hos politiet eller anklagemyn-digheden.

Stk. 3.Afgørelsen af, om og i hvilken formen begæring om aktindsigt kan imødekom-mes efter stk. 1, træffes af den myndighed,der har truffet den administrative beslutningi straffesagen. Afgørelsen kan påklages tilvedkommende overordnede forvaltnings-myndighed. Justitsministeren fastsætter reg-ler om betaling for afskrifter og kopier.Kapitel 5Partshøring§ 19.Kan en part i en sag ikke antages at værebekendt med, at myndigheden er i besiddel-se af bestemte oplysninger vedrørende sa-gens faktiske omstændigheder, må der ikketræffes afgørelse, før myndigheden har gjortparten bekendt med oplysningerne og givetdenne lejlighed til at fremkomme med en ud-talelse. Det gælder dog kun, hvis oplysnin-gerne er til ugunst for den pågældende partog er af væsentlig betydning for sagens afgø-relse. Myndigheden kan fastsætte en frist forafgivelsen af den nævnte udtalelse.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke,hvis1) det efter oplysningernes karakter og sa-gens beskaffenhed må anses for ubetæn-keligt at træffe afgørelse i sagen på detforeliggende grundlag,2) udsættelse vil medføre overskridelse afen lovbestemt frist for sagens afgørelse,3) partens interesse i, at sagens afgørelse ud-sættes, findes at burde vige for væsentligehensyn til offentlige eller private interes-ser, der taler imod en sådan udsættelse,4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reg-lerne i kapitel 4 med hensyn til de pågæl-dende oplysninger,5) den påtænkte afgørelse vil berøre en vi-dere, ubestemt kreds af personer, virk-somheder m.v., eller hvis forelæggelsenaf oplysningerne for parten i øvrigt vilvære forbundet med væsentlige vanske-ligheder, eller6) der ved lov er fastsat særlige bestemmel-ser, der sikrer parten adgang til at gøresig bekendt med grundlaget for den på-

tænkte afgørelse og til at afgive en udta-lelse til sagen, inden afgørelsen træffes.Stk. 3.Vedkommende minister kan efterforhandling med justitsministeren fastsætteregler om, at nærmere angivne sagsområder,hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i al-mindelighed vil finde anvendelse, ikke skalvære omfattet af bestemmelsen i stk. 1.§ 20.I sager, hvor myndigheden efter an-modning fra en part kan ændre afgørelsen,kan myndigheden undlade at foretage parts-høring, hvis sagens karakter og hensynet tilparten selv taler for det.Stk. 2.Er partshøring undladt i medfør afstk. 1, skal afgørelsen ledsages af de oplys-ninger, som parten ellers skulle være gjortbekendt med efter bestemmelsen i § 19. Par-ten skal samtidig gøres bekendt med adgan-gen til at få sagen genoptaget. Myndighedenkan fastsætte en frist for fremsættelse af be-gæring om genoptagelse.Stk. 3.Hvor adgangen til at påklage dentrufne afgørelse til en anden forvaltnings-myndighed er tidsbegrænset og begæringenom sagens genoptagelse fremsættes indenklagefristens udløb, afbrydes klagefristen.Klagefristen løber i så fald videre fra det tids-punkt, hvor den nye afgørelse er meddeltparten, dog med mindst 14 dage.Retten til at afgive udtalelse§ 21.Den, der er part i en sag, kan på ethverttidspunkt af sagens behandling forlange, atsagens afgørelse udsættes, indtil parten harafgivet en udtalelse til sagen. Myndighedenkan fastsætte en frist for afgivelsen af dennævnte udtalelse.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke,hvis1) udsættelse vil medføre overskridelse afen lovbestemt frist for sagens afgørelse,2) partens interesse i, at sagens afgørelse ud-sættes, findes at burde vige for væsentligehensyn til offentlige eller private interes-ser, der taler imod en sådan udsættelse,eller3) der ved lov er fastsat særlige bestemmel-ser, der sikrer parten adgang til at afgive

en udtalelse til sagen, inden afgørelsentræffes.Kapitel 6Begrundelse m.v.§ 22.En afgørelse skal, når den meddelesskriftligt, være ledsaget af en begrundelse,medmindre afgørelsen fuldt ud giver den på-gældende part medhold.§ 23.Den, der har fået en afgørelse meddeltmundtligt, kan forlange at få en skriftlig be-grundelse for afgørelsen, medmindre afgø-relsen fuldt ud giver den pågældende partmedhold. En begæring herom skal fremsæt-tes over for myndigheden inden 14 dage ef-ter, at parten har modtaget underretning omafgørelsen.Stk. 2.En begæring om skriftlig begrun-delse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt.Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14dage efter, at begæringen er modtaget af ved-kommende myndighed, skal denne under-rette parten om grunden hertil samt om,hvornår begæringen kan forventes besvaret.§ 24.En begrundelse for en afgørelse skal in-deholde en henvisning til de retsregler, i hen-hold til hvilke afgørelsen er truffet. I detomfang, afgørelsen efter disse regler beror pået administrativt skøn, skal begrundelsen til-lige angive de hovedhensyn, der har væretbestemmende for skønsudøvelsen.Stk. 2.Begrundelsen skal endvidere omfornødent indeholde en kort redegørelse forde oplysninger vedrørende sagens faktiskeomstændigheder, som er tillagt væsentlig be-tydning for afgørelsen.Stk. 3.§ 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, gælderikke i de sager, der er nævnt i § 9, stk. 4. Be-grundelsens indhold kan i øvrigt begrænsesi det omfang, hvori partens interesse i at kun-ne benytte kendskab til denne til varetagelseaf sit tarv findes at burde vige for afgørendehensyn til den pågældende selv eller til an-dre private eller offentlige interesser, jf. § 15.

Kapitel 7Klagevejledning§ 25.Afgørelser, som kan påklages til andenforvaltningsmyndighed, skal, når de medde-les skriftligt, være ledsaget af en vejledningom klageadgang med angivelse af klagein-stans og oplysning om fremgangsmåden vedindgivelse af klage, herunder om eventueltidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørel-sen fuldt ud giver den pågældende partmedhold.Stk. 2.Vedkommende minister kan efterforhandling med justitsministeren fastsætteregler om, at klagevejledning på nærmereangivne sagsområder, hvor særlige forholdgør sig gældende, kan undlades eller ske påanden måde end nævnt i stk. 1.§ 26.Afgørelser, der kun kan indbringes fordomstolene under iagttagelse af en lovbe-stemt frist for sagens anlæg, skal være ledsa-get af oplysning herom.Kapitel 8Tavshedspligt m.v.Tavshedspligt§ 27.Den, der virker inden for den offentligeforvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerligstraffelov § 152 og §§ 152 c-152 f, når en op-lysning ved lov eller anden gyldig bestem-melse er betegnet som fortrolig, eller når deti øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde denfor at varetage væsentlige hensyn til offentli-ge eller private interesser, herunder navnligtil:1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigs-økonomiske interesser, herunder forhol-det til fremmede magter eller mellem-folkelige institutioner,3) forebyggelse, efterforskning og forfølg-ning af lovovertrædelser samt straffuld-byrdelse og beskyttelse af sigtede, vidnereller andre i sager om strafferetlig eller di-sciplinær forfølgning,4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regu-lerings- eller planlægningsvirksomhed

eller af påtænkte foranstaltninger i hen-hold til skatte- og afgiftslovgivningen,5) det offentliges økonomiske interesser,herunder udførelsen af det offentligesforretningsvirksomhed,6) enkeltpersoners eller private selskaberseller foreningers interesse i at beskytteoplysninger om deres personlige eller in-terne, herunder økonomiske, forhold, el-ler7) enkeltpersoners eller private selskaberseller foreningers økonomiske interesse iat beskytte oplysninger om tekniske ind-retninger eller fremgangsmåder eller omdrifts- eller forretningsforhold.Stk. 2.Inden for den offentlige forvaltningkan der kun pålægges tavshedspligt medhensyn til en oplysning, når det er nødven-digt at hemmeligholde den for at varetagevæsentlige hensyn til bestemte offentlige el-ler private interesser som nævnt i stk. 1.Stk. 3.En forvaltningsmyndighed kan be-stemme, at en person uden for den offentligeforvaltning har tavshedspligt med hensyn tilfortrolige oplysninger, som myndighedenvideregiver til den pågældende uden at væreforpligtet hertil.Stk. 4.Fastsættes der i henhold til § 1, stk.2, regler om tavshedspligt, eller pålægges dertavshedspligt efter stk. 3, finder straffelovens§ 152 og §§ 152 c-152 f tilsvarende anvendelsepå overtrædelse af sådanne regler eller på-læg.Videregivelse af oplysninger tilen anden forvaltningsmyndighed§ 28.Oplysninger om enkeltpersoners rentprivate forhold, herunder oplysninger omrace, religion og hudfarve, om politiske, for-eningsmæssige, seksuelle og strafbare for-hold samt oplysninger om helbredsforhold,væsentlige sociale problemer og misbrug afnydelsesmidler og lignende, må ikke videre-gives til en anden forvaltningsmyndighed.Stk. 2.Videregivelse af de i stk. 1 nævnteoplysninger kan dog ske, når1) den, oplysningen angår, har givet sam-tykke,

2) det følger af lov eller bestemmelser fast-sat i henhold til lov, at oplysningen skalvideregives,3) videregivelsen sker til varetagelse af pri-vate eller offentlige interesser, der klartoverstiger hensynet til de interesser, derbegrunder hemmeligholdelse, herunderhensynet til den, oplysningen angår, eller4) videregivelsen er et nødvendigt led i sa-gens behandling eller er nødvendig for, aten myndighed kan gennemføre tilsyns-eller kontrolopgaver.Stk. 3.Andre fortrolige oplysninger må udover de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregi-ves til en anden forvaltningsmyndighed, nårdet må antages, at oplysningen vil være afvæsentlig betydning for myndighedens virk-somhed eller for en afgørelse, myndighedenskal træffe.Stk. 4.Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skalmeddeles skriftligt og indeholde oplysningom, hvilken type oplysninger der må videre-gives, til hvem oplysninger må videregivesog til hvilket formål. Kravet om skriftlighedkan dog fraviges, når sagens karakter elleromstændighederne i øvrigt taler derfor.Stk. 5.Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfal-der senest et år efter det er givet.Stk. 6.Lokale administrative organer, somved lov er tillagt en selvstændig kompetence,anses som en selvstændig myndighed efterstk. 1 og 3.§ 29.I sager, der rejses ved ansøgning, må op-lysninger om ansøgerens rent private for-hold ikke indhentes fra andre dele af for-valtningen eller fra en anden forvaltnings-myndighed.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke,hvis1) ansøgeren har givet samtykke hertil,2) andet følger af lov eller bestemmelserfastsat i henhold til lov eller3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredje-mand klart overstiger ansøgerens interes-se i, at oplysningen ikke indhentes.§ 30.Fortrolige oplysninger, der udelukken-de er indhentet med henblik på statistiskeuddrag eller som led i en videnskabelig un-89

dersøgelse, må ikke videregives til en for-valtningsmyndighed til anden anvendelse.§ 31.I det omfang en forvaltningsmyndigheder berettiget til at videregive en oplysning,skal myndigheden på begæring af en andenforvaltningsmyndighed videregive oplys-ningen, hvis den er af betydning for myndig-hedens virksomhed eller for en afgørelse,som myndigheden skal træffe.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 finder dogikke anvendelse, hvis videregivelsen påførermyndigheden et merarbejde, der væsentligtoverstiger den interesse, den anden myndig-hed har i at få oplysningerne.§ 32.Den, der virker inden for den offentligeforvaltning, må ikke i den forbindelse skaffesig fortrolige oplysninger, som ikke er af be-tydning for udførelsen af den pågældendesopgaver.Kapitel 8 aAnvendelse af digital kommunikation§ 32 a.Vedkommende minister kan fastsætteregler om ret til at anvende digital kommuni-kation ved henvendelser til den offentligeforvaltning og om de nærmere vilkår herfor,herunder fravige formkrav i lovgivningen,der hindrer anvendelsen af digital kommuni-kation.Kapitel 9Ikrafttræden, forholdet til anden lovgivning m.v.§ 33.Loven træder i kraft den 1. januar 1987.For kommunerne træder reglerne i §§ 19 og20 samt kapitel 6 dog først i kraft den 1. janu-ar 1989.§ 34.Bestemmelser i andre love eller bestem-melser fastsat i henhold til lov, som i videre

omfang end bestemmelserne i kapitel 2 med-fører inhabilitet, opretholdes.§ 35.Bestemmelserne i lovens kapitel 4 finderanvendelse på dokumenter, der er udfærdi-get af en myndighed eller er kommet i enmyndigheds besiddelse den 1. oktober 1964eller senere. Bestemmelserne i lovens § 18kommer ikke til anvendelse på straffesager,der er afgjort inden lovens ikrafttræden.Stk. 2.Oplysninger om faktiske omstæn-digheder, der indeholdes i dokumenter, derer udfærdiget af en myndighed eller er kom-met i en myndigheds besiddelse før den 1.oktober 1964, er dog omfattet af bestemmel-serne i kapitel 4, hvis dokumenterne er ind-gået i en sag, der er eller har været underbehandling af en forvaltningsmyndighed ef-ter det nævnte tidspunkt, og oplysningerneer eller har været af væsentlig betydning forsagens afgørelse.Stk. 3.Bestemmelserne i andre love omparters aktindsigt opretholdes. Dette gælderdog ikke bestemmelser, der i snævrere om-fang end denne lovs kapitel 4 giver partenadgang til aktindsigt, medmindre de er trådti kraft den 1. oktober 1964 eller senere.§ 36.Bestemmelser i andre love eller bestem-melser fastsat i medfør af lov, som stillermere omfattende krav til begrundelsens ind-hold end de, der følger af § 24, opretholdes.§ 37.Loven gælder ikke for sager om færøskeog grønlandske anliggender, men kan vedkgl. anordning sættes i kraft for sådanne sa-ger med de afvigelser, som de særlige færø-ske og grønlandske forhold tilsiger. Dettegælder dog kun for sager, der er eller har væ-ret under behandling af rigsmyndigheder.

Bilag 4Lov nr. 429 af 31. maj 2000Lov om behandling af personoplysningerAfsnit IIndledende bestemmelserKapitel 1Lovens område§ 1.Loven gælder for behandling af person-oplysninger, som helt eller delvis foretagesved hjælp af elektronisk databehandling, ogfor ikke-elektronisk behandling af personop-lysninger, der er eller vil blive indeholdt i etregister.Stk. 2.Loven gælder tillige for anden ikke-elektronisk systematisk behandling, som ud-føres for private, og som omfatter oplysnin-ger om personers private eller økonomiskeforhold eller i øvrigt oplysninger om person-lige forhold, som med rimelighed kan forlan-ges unddraget offentligheden. Dette gælderdog ikke reglerne i lovens kapitel 8 og 9.Stk. 3.Loven gælder endvidere for be-handling af oplysninger om virksomhederm.v., jf. stk. 1 og 2, hvis denne behandlingudføres for kreditoplysningsbureauer. Til-svarende gælder for så vidt angår behandlin-ger, som er omfattet af § 50, stk. 1, nr. 2.Stk. 4.Kapitel 5 gælder også for behand-ling af oplysninger om virksomheder m.v., jf.stk. 1.Stk. 5.Uden for de i stk. 3 nævnte tilfældekan justitsministeren bestemme, at lovensregler helt eller delvis skal finde anvendelsepå behandling af oplysninger om virksomhe-der m.v., som udføres for private.Stk. 6.Uden for de i stk. 4 nævnte tilfældekan vedkommende minister bestemme, at lo-vens regler helt eller delvis skal finde anven-delse på behandling af oplysninger omvirksomheder m.v., som udføres for den of-fentlige forvaltning.§ 2.Regler om behandling af personoplys-ninger i anden lovgivning, som giver den re-gistrerede en bedre retsstilling, går forud forreglerne i denne lov.Stk. 2.Loven finder ikke anvendelse, hvisdet vil være i strid med informations- ogytringsfriheden, jf. Den Europæiske Menne-skerettighedskonventions artikel 10.Stk. 3.Loven gælder ikke for behandlin-ger, som en fysisk person foretager med hen-blik på udøvelse af aktiviteter af rent privatkarakter.Stk. 4.Bestemmelserne i lovens kapitel 8og 9 og §§ 35-37 og § 39 finder ikke anvendel-se på behandlinger, der foretages for dom-stolene inden for det strafferetlige område.Bestemmelserne i lovens kapitel 8 og §§ 35-37og § 39 finder heller ikke anvendelse på be-handlinger, der foretages for politi og ankla-gemyndighed inden for det strafferetligeområde.Stk. 5.Loven finder ikke anvendelse på be-handling af oplysninger, der foretages forFolketinget og institutioner med tilknytningdertil.Stk. 6.Loven finder ikke anvendelse på be-handlinger, der er omfattet af lov om masse-mediers informationsdatabaser.Stk. 7.Loven finder ikke anvendelse på in-formationsdatabaser, hvori der udelukkendeer indlagt allerede offentliggjorte periodiskeskrifter eller lyd- og billedprogrammer, derer omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 1eller 2, eller dele heraf, når indlæggelsen i in-formationsdatabasen er sket uændret i for-hold til offentliggørelsen. Dog gælder be-stemmelserne i lovens §§ 41, 42 og 69.Stk. 8.Loven gælder endvidere ikke for in-formationsdatabaser, hvori der udelukkendeer indlagt allerede offentliggjorte tekster, bil-91

leder og lydprogrammer, der omfattes af me-dieansvarslovens § 1, nr. 3, eller dele heraf,når indlæggelsen i informationsdatabasen ersket uændret i forhold til offentliggørelsen.Dog gælder bestemmelserne i lovens §§ 41,42 og 69.Stk. 9.Loven finder ikke anvendelse påmanuelle arkiver over udklip fra offentlig-gjorte, trykte artikler, som udelukkende be-handles i journalistisk øjemed. Dog gælderbestemmelserne i lovens §§ 41, 42 og 69.Stk. 10.For behandling af oplysninger,som i øvrigt udelukkende finder sted i jour-nalistisk øjemed, gælder alene bestemmel-serne i lovens §§ 41, 42 og 69. Det sammegælder for behandling af oplysninger, somudelukkende sker med henblik på kunstne-risk eller litterær virksomhed.Stk. 11.Loven gælder ikke for behandlin-ger, der udføres for politiets og forsvarets ef-terretningstjenester.Kapitel 2Definitioner§ 3.I denne lov forstås ved:1) Personoplysninger:Enhver form for information om en iden-tificeret eller identificerbar fysisk person(den registrerede).2) Behandling:Enhver operation eller række af operatio-ner med eller uden brug af elektroniskdatabehandling, som oplysninger gørestil genstand for.3) Register med personoplysninger (regi-ster):Enhver struktureret samling af personop-lysninger, der er tilgængelige efter be-stemte kriterier, hvad enten denne sam-ling er placeret centralt, decentralt eller erfordelt på et funktionsbestemt eller geo-grafisk grundlag.4) Den dataansvarlige:Den fysiske eller juridiske person, offent-lige myndighed, institution eller ethvertandet organ, der alene eller sammen medandre afgør, til hvilket formål og med

hvilke hjælpemidler der må foretages be-handling af oplysninger.Databehandleren:Den fysiske eller juridiske person, offent-lige myndighed, institution eller ethvertandet organ, der behandler oplysningerpå den dataansvarliges vegne.Tredjemand:Enhver anden fysisk eller juridisk person,offentlig myndighed, institution eller et-hvert andet organ end den registrerede,den dataansvarlige, databehandleren ogde personer under den dataansvarligeseller databehandlerens direkte myndig-hed, der er beføjet til at behandle oplys-ninger.Modtager:Den fysiske eller juridiske person, offent-lige myndighed, institution eller ethvertandet organ, hvortil oplysningerne med-deles, uanset om der er tale om en tredje-mand. Myndigheder, som vil kunne fåmeddelt oplysninger som led i en isoleretforespørgsel, betragtes ikke som modta-gere.Den registreredes samtykke:Enhver frivillig, specifik og informeretviljestilkendegivelse, hvorved den regi-strerede indvilger i, at oplysninger, dervedrører den pågældende selv, gøres tilgenstand for behandling.Tredjeland:En stat, som ikke indgår i Det EuropæiskeFællesskab, og som ikke har gennemførtaftaler, der er indgået med Det Europæi-ske Fællesskab, og som indeholder reglersvarende til direktiv 95/46/EF af 24. ok-tober 1995 om beskyttelse af fysiske per-soner i forbindelse med behandling afpersonoplysninger og om fri udvekslingaf sådanne oplysninger.Kapitel 3Lovens geografiske område

der sted inden for Det Europæiske Fælles-skabs område.Stk. 2.Loven gælder endvidere for den be-handling, som udføres for danske diplomati-ske repræsentationer.Stk. 3.Loven gælder også for en dataan-svarlig, som er etableret i et tredjeland, hvis1) behandlingen af oplysninger sker underbenyttelse af hjælpemidler, der befindersig i Danmark, medmindre hjælpemidler-ne kun benyttes med henblik på forsen-delse af oplysninger gennem Det Euro-pæiske Fællesskabs område eller2) indsamling af oplysninger i Danmarksker med henblik på behandling i et tred-jeland.Stk. 4.Dataansvarlige, som i henhold tilstk. 3, nr. 1, er omfattet af denne lov, skal ud-pege en repræsentant, som er etableret i Dan-mark. Den registreredes mulighed for atforetage retslige skridt mod vedkommendedataansvarlige berøres ikke heraf.Stk. 5.Den dataansvarlige skal skriftligtunderrette Datatilsynet om, hvem der er ud-peget som repræsentant, jf. stk. 4.Stk. 6.Loven gælder, hvis der for en data-ansvarlig, der er etableret i et andet med-lemsland, behandles oplysninger i Danmarkog behandlingen ikke er omfattet af direktiv95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelseaf fysiske personer i forbindelse med be-handling af personoplysninger og om fri ud-veksling af sådanne oplysninger. Lovengælder også, hvis der for en dataansvarlig,der er etableret i en stat, som har gennemførten aftale med Det Europæiske Fællesskab,der indeholder regler svarende til det i 1. pkt.nævnte direktiv, behandles oplysninger iDanmark og behandlingen ikke er omfattetaf de nævnte regler.Afsnit IIBehandlingsreglerKapitel 4Behandling af oplysninger§ 5.Oplysninger skal behandles i overens-stemmelse med god databehandlingsskik.

Stk. 2.Indsamling af oplysninger skal sketil udtrykkeligt angivne og saglige formål, ogsenere behandling må ikke være uforeneligmed disse formål. Senere behandling af op-lysninger, der alene sker i historisk, statistiskeller videnskabeligt øjemed, anses ikke foruforenelig med de formål, hvortil oplysnin-gerne er indsamlet.Stk. 3.Oplysninger, som behandles, skalvære relevante og tilstrækkelige og ikke om-fatte mere, end hvad der kræves til opfyldel-se af de formål, hvortil oplysningerneindsamles, og de formål, hvortil oplysninger-ne senere behandles.Stk. 4.Behandling af oplysninger skal til-rettelægges således, at der foretages fornø-den ajourføring af oplysningerne. Der skalendvidere foretages den fornødne kontrolfor at sikre, at der ikke behandles urigtige el-ler vildledende oplysninger. Oplysninger,der viser sig urigtige eller vildledende, skalsnarest muligt slettes eller berigtiges.Stk. 5.Indsamlede oplysninger må ikkeopbevares på en måde, der giver mulighedfor at identificere den registrerede i et længe-re tidsrum end det, der er nødvendigt af hen-syn til de formål, hvortil oplysningernebehandles.§ 6.Behandling af oplysninger må kun findested, hvis1) den registrerede har givet sit udtrykkeli-ge samtykke hertil,2) behandlingen er nødvendig af hensyn tilopfyldelsen af en aftale, som den registre-rede er part i, eller af hensyn til gennem-førelse af foranstaltninger, der træffes påden registreredes anmodning forud forindgåelsen af en sådan aftale,3) behandlingen er nødvendig for at over-holde en retlig forpligtelse, som påhvilerden dataansvarlige,4) behandlingen er nødvendig for at beskyt-te den registreredes vitale interesser,5) behandlingen er nødvendig af hensyn tiludførelsen af en opgave i samfundets in-teresse,6) behandlingen er nødvendig af hensyn tiludførelsen af en opgave, der henhører93

under offentlig myndighedsudøvelse,som den dataansvarlige eller en tredje-mand, til hvem oplysningerne videregi-ves, har fået pålagt, eller7) behandlingen er nødvendig for, at dendataansvarlige eller den tredjemand, tilhvem oplysningerne videregives, kanforfølge en berettiget interesse og hensy-net til den registrerede ikke overstigerdenne interesse.Stk. 2.En virksomhed må ikke videregiveoplysninger om en forbruger til en andenvirksomhed til brug ved markedsføring elleranvende oplysningerne på vegne af en andenvirksomhed i dette øjemed, medmindre for-brugeren har givet sit udtrykkelige samtykkehertil. Et samtykke skal indhentes i overens-stemmelse med reglerne i markedsføringslo-vens § 6 a.Stk. 3.Videregivelse og anvendelse somnævnt i stk. 2 kan dog ske uden samtykke,hvis der er tale om generelle kundeoplysnin-ger, der danner grundlag for inddeling i kun-dekategorier, og hvis betingelserne i stk. 1,nr. 7, er opfyldt.Stk. 4.Der kan efter stk. 3 ikke videregiveseller anvendes oplysninger som nævnt i §§ 7og 8. Justitsministeren kan fastsætte yderli-gere begrænsninger i adgangen til at videre-give eller anvende bestemte typer af oplys-ninger efter stk. 3.§ 7.Der må ikke behandles oplysninger omracemæssig eller etnisk baggrund, politisk,religiøs eller filosofisk overbevisning, fagfor-eningsmæssige tilhørsforhold og oplysnin-ger om helbredsmæssige og seksuelle for-hold.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke an-vendelse, hvis1) den registrerede har givet sit udtrykkeli-ge samtykke til en sådan behandling,2) behandlingen er nødvendig for at beskyt-te den registreredes eller en anden per-sons vitale interesser i tilfælde, hvor denpågældende ikke fysisk eller juridisk er istand til at give sit samtykke,

3) behandlingen vedrører oplysninger, somer blevet offentliggjort af den registrere-de, eller4) behandlingen er nødvendig for, at et rets-krav kan fastlægges, gøres gældende ellerforsvares.Stk. 3.Behandling af oplysninger om fag-foreningsmæssige tilhørsforhold kan endvi-dere ske, hvis behandlingen er nødvendigfor overholdelsen af den dataansvarliges ar-bejdsretlige forpligtelser eller specifikke ret-tigheder.Stk. 4.En stiftelse, en forening eller en an-den almennyttig organisation, hvis sigte er afpolitisk, filosofisk, religiøs eller faglig art,kan inden for rammerne af sin virksomhedforetage behandling af de i stk. 1 nævnte op-lysninger om organisationens medlemmereller personer, der på grund af organisatio-nens formål er i regelmæssig kontakt meddenne. Videregivelse af sådanne oplysningerkan dog kun finde sted, hvis den registreredehar meddelt sit udtrykkelige samtykke hertileller behandlingen er omfattet af stk. 2, nr. 2-4, eller stk. 3.Stk. 5.Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke an-vendelse, hvis behandlingen af oplysningerer nødvendig med henblik på forebyggendesygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose,sygepleje eller patientbehandling, eller for-valtning af læge- og sundhedstjenester, ogbehandlingen af oplysningerne foretages afen person inden for sundhedssektoren, derefter lovgivningen er undergivet tavsheds-pligt.Stk. 6.Behandling af de i stk. 1 anførte op-lysninger kan ske, hvis behandlingen er nød-vendig af hensyn til en offentlig myndighedsvaretagelse af sine opgaver på det strafferet-lige område.Stk. 7.Undtagelse fra bestemmelsen i stk.1 kan endvidere gøres, hvis behandlingen afoplysninger sker af grunde, der vedrørerhensynet til vigtige samfundsmæssige inte-resser. Tilsynsmyndigheden giver tilladelsehertil. Der kan fastsættes nærmere vilkår forbehandlingen. Hvor tilladelse meddeles, gi-ver tilsynsmyndigheden underretning her-om til Europa-Kommissionen.

Stk. 8.For den offentlige forvaltning måder ikke føres edb-registre med oplysningerom politiske forhold, som ikke er offentligttilgængelige.§ 8.For den offentlige forvaltning må derikke behandles oplysninger om strafbare for-hold, væsentlige sociale problemer og andrerent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævn-te, medmindre det er nødvendigt for vareta-gelsen af myndighedens opgaver.Stk. 2.De i stk. 1 nævnte oplysninger måikke videregives. Videregivelse kan dog ske,hvis1) den registrerede har givet sit udtrykkeli-ge samtykke til videregivelsen,2) videregivelsen sker til varetagelse af pri-vate eller offentlige interesser, der klartoverstiger hensynet til de interesser, derbegrunder hemmeligholdelse, herunderhensynet til den, oplysningen angår,3) videregivelsen er nødvendig for udførel-sen af en myndigheds virksomhed ellerpåkrævet for en afgørelse, som myndig-heden skal træffe, eller4) videregivelsen er nødvendig for udførel-sen af en persons eller virksomheds opga-ver for det offentlige.Stk. 3.Forvaltningsmyndigheder, der ud-fører opgaver inden for det sociale område,må kun videregive de i stk. 1 nævnte oplys-ninger og de oplysninger, der er nævnt i § 7,stk. 1, hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1 eller 2,er opfyldt, eller hvis videregivelsen er etnødvendigt led i sagens behandling ellernødvendig for, at en myndighed kan gen-nemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.Stk. 4.Private må behandle oplysningerom strafbare forhold, væsentlige sociale pro-blemer og andre rent private forhold end dei § 7, stk. 1, nævnte, hvis den registrerede hargivet sit udtrykkelige samtykke hertil. Her-udover kan behandling ske, hvis det er nød-vendigt til varetagelse af en berettigetinteresse og denne interesse klart overstigerhensynet til den registrerede.Stk. 5.De i stk. 4 nævnte oplysninger måikke videregives uden den registreredes ud-trykkelige samtykke. Videregivelse kan dog

ske uden samtykke, når det sker til varetagel-se af offentlige eller private interesser, herun-der hensynet til den pågældende selv, derklart overstiger hensynet til de interesser, derbegrunder hemmeligholdelse.Stk. 6.Behandling af oplysninger i de til-fælde, der er reguleret i stk. 1, 2, 4 og 5, kan iøvrigt finde sted, hvis betingelserne i § 7 eropfyldt.Stk. 7.Et fuldstændigt register over straf-fedomme må kun føres for en offentlig myn-dighed.§ 9.Oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, eller§ 8 må behandles, hvis dette alene sker medhenblik på at føre retsinformationssystemeraf væsentlig samfundsmæssig betydning, oghvis behandlingen er nødvendig for førelsenaf systemerne.Stk. 2.De af stk. 1 omfattede oplysningermå ikke senere behandles i andet øjemed.Det samme gælder behandling af andre op-lysninger, som alene foretages med henblikpå at føre retsinformationssystemer, jf. § 6.Stk. 3.Tilsynsmyndigheden kan meddelenærmere vilkår for de i stk. 1 nævnte behand-linger. Tilsvarende gælder for de i § 6 nævnteoplysninger, som alene behandles i forbin-delse med førelsen af retsinformationssyste-mer.§ 10.Oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, eller§ 8 må behandles, hvis dette alene sker medhenblik på at udføre statistiske eller viden-skabelige undersøgelser af væsentlig sam-fundsmæssig betydning, og hvis behand-lingen er nødvendig for udførelsen af under-søgelserne.Stk. 2.De af stk. 1 omfattede oplysningermå ikke senere behandles i andet end stati-stisk eller videnskabeligt øjemed. Det sammegælder behandling af andre oplysninger,som alene foretages i statistisk eller viden-skabeligt øjemed, jf. § 6.Stk. 3.De af stk. 1 og 2 omfattede oplysnin-ger må kun videregives til tredjemand efterforudgående tilladelse fra tilsynsmyndighe-den. Tilsynsmyndigheden kan stille nærme-re vilkår for videregivelsen.

§ 11.Offentlige myndigheder kan behandleoplysninger om personnummer med henblikpå en entydig identifikation eller som jour-nalnummer.Stk. 2.Private må behandle oplysningerom personnummer, når1) det følger af lov eller bestemmelser fast-sat i henhold til lov,2) den registrerede har givet sit udtrykkeli-ge samtykke hertil eller3) behandlingen alene finder sted til viden-skabelige eller statistiske formål, ellerhvis der er tale om videregivelse af oplys-ninger om personnummer, når videregi-velsen er et naturligt led i den normaledrift af virksomheder m.v. af den pågæl-dende art, og når videregivelsen er af af-gørende betydning for at sikre en entydigidentifikation af den registrerede eller vi-deregivelsen kræves af en offentlig myn-dighed.Stk. 3.Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 3,må der ikke ske offentliggørelse af person-nummer uden udtrykkeligt samtykke.§ 12.Dataansvarlige, der med henblik påmarkedsføring sælger fortegnelser overgrupper af personer, eller som for tredje-mand foretager adressering eller udsendelseaf meddelelser til sådanne grupper, må kunbehandle1) oplysninger om navn, adresse, stilling, er-hverv, e-postadresse, telefon- og telefax-nummer,2) oplysninger, der indgår i erhvervsregi-stre, som i henhold til lov eller bestem-melser fastsat i henhold til lov er beregnettil at informere offentligheden, samt3) andre oplysninger, hvis den registreredehar givet udtrykkeligt samtykke dertil. Etsamtykke skal indhentes i overensstem-melse med markedsføringslovens § 6 a.Stk. 2.Oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1,eller § 8, må dog ikke behandles. Justitsmini-steren kan fastsætte yderligere begrænsnin-ger i adgangen til at behandle bestemte typeraf oplysninger.§ 13.Offentlige myndigheder og privatevirksomheder m.v. må ikke foretage automa-96

tisk registrering af, hvilke telefonnumre derer foretaget opkald til fra deres telefoner. Re-gistrering må dog ske efter forudgående til-ladelse fra tilsynsmyndigheden i tilfælde,hvor afgørende hensyn til private eller of-fentlige interesser taler herfor. Tilsynsmyn-digheden kan fastsætte nærmere vilkår forregistreringen.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke,hvis andet følger af lov, eller for så vidt angårudbydere af telenet og teletjenesters registre-ring af, til hvilke telefonnumre der er foreta-get opkald, enten til eget brug eller til brugved teknisk kontrol.§ 14.Oplysninger, der er omfattet af dennelov, kan overføres til opbevaring i arkiv efterreglerne i arkivlovgivningen.Kapitel 5Videregivelse til kreditoplysningsbureaueraf oplysninger om gæld til det offentlige§ 15.Oplysninger om gæld til det offentligekan efter bestemmelserne i dette kapitel vi-deregives til kreditoplysningsbureauer.Stk. 2.Oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1,eller § 8, stk. 1, må ikke videregives.Stk. 3.Fortrolige oplysninger videregivetefter reglerne i dette kapitel anses ikke af dengrund for offentligt tilgængelige i øvrigt.§ 16.Oplysninger om gæld til det offentligekan videregives til et kreditoplysningsbu-reau, hvis1) det følger af lov eller bestemmelser fast-sat i henhold til lov eller2) den samlede gæld er forfalden og oversti-ger 7.500 kr., idet der dog ikke heri måindgå gældsposter, der er omfattet af enoverholdt aftale om henstand eller af-dragsvis betaling.Stk. 2.Det er en betingelse, at den samledegæld, jf. stk. 1, nr. 2, administreres af sammeinddrivelsesmyndighed.Stk. 3.Det er endvidere en betingelse forvideregivelse efter stk. 1, nr. 2, at1) gælden kan inddrives ved udpantning ogder er fremsendt 2 rykkere til skyldneren,

2) der er foretaget eller forsøgt foretaget ud-læg for kravet,3) kravet er fastslået ved endelig dom eller4) det offentlige har erhvervet skyldnerensskriftlige erkendelse af den forfaldnegæld.§ 17.Myndigheden skal give skyldnerenskriftlig meddelelse herom, forinden videre-givelse finder sted. Videregivelse må tidligstske 4 uger efter, at denne meddelelse er givet.Stk. 2.Den i stk. 1 nævnte meddelelse skalindeholde oplysninger om,1) hvilke oplysninger der vil blive videregi-vet,2) til hvilket kreditoplysningsbureau vide-regivelsen vil ske,3) hvornår videregivelse vil finde sted, og4) at videregivelse ikke vil ske, hvis betalingaf gælden sker inden videregivelsen ellerder indrømmes henstand eller indgås ogoverholdes en aftale om afdragsvis beta-ling.§ 18.Vedkommende minister kan fastsættenærmere regler om fremgangsmåden ved vi-deregivelse til kreditoplysningsbureauer afoplysninger om gæld til det offentlige. Detkan i den forbindelse bestemmes, at oplys-ninger om visse former for gæld til det of-fentlige ikke må videregives eller kun måvideregives, hvis yderligere betingelser endde i § 16 nævnte er opfyldt.Kapitel 6Kreditoplysningsbureauer§ 19.Den, som ønsker at drive virksomhedmed behandling af oplysninger til bedøm-melse af økonomisk soliditet og kreditvær-dighed med henblik på videregivelse(kreditoplysningsbureau), skal indhente til-ladelse hertil fra Datatilsynet, inden behand-lingen påbegyndes, jf. § 50, stk. 1, nr. 3.§ 20.Kreditoplysningsbureauer må kun be-handle oplysninger, som efter deres art er afbetydning for bedømmelse af økonomisk so-liditet og kreditværdighed.Stk. 2.Oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1,og § 8, stk. 4, må ikke behandles.

Stk. 3.Oplysninger om forhold, der talerimod kreditværdighed, og som er mere end 5år gamle, må ikke behandles, medmindre deti det enkelte tilfælde er åbenbart, at forholdeter af afgørende betydning for bedømmelsenaf den pågældendes økonomiske soliditet ogkreditværdighed.§ 21.Kreditoplysningsbureauer skal i over-ensstemmelse med § 28, stk. 1, eller § 29, stk.1, meddele de oplysninger, der er nævnt idisse bestemmelser, til den, der behandlesoplysninger om.§ 22.Kreditoplysningsbureauer skal til en-hver tid på begæring af den registrerede in-den 4 uger på en let forståelig måde meddeledenne indholdet af de oplysninger og be-dømmelser, som bureauet har videregivetom den pågældende inden for de sidste 6måneder, samt af de øvrige oplysninger, sombureauet på tidspunktet for begæringensfremsættelse opbevarer om den pågældendei bearbejdet form eller på digitalt medium,herunder foreliggende bedømmelser.Stk. 2.Er bureauet i besiddelse af yderlige-re materiale om den registrerede, skal dettesamtidig meddeles den pågældende med op-lysning om materialets art samt om, at denregistrerede kan få adgang til at gennemgådet ved personlig henvendelse til bureauet.Stk. 3.Bureauet skal endvidere give oplys-ning om kategorien af modtagere af oplys-ningerne samt tilgængelig information om,hvorfra de i stk. 1 og 2 nævnte oplysningerstammer.Stk. 4.Den registrerede kan forlange, atbureauet giver meddelelse som nævnt i stk.1-3 skriftligt. Justitsministeren fastsætter reg-ler om betaling for skriftlige meddelelser.§ 23.Oplysninger om økonomisk soliditet ogkreditværdighed må kun meddeles skriftligt,jf. dog § 22, stk. 1-3. Bureauet kan dog tilabonnenter meddele summariske oplysnin-ger mundtligt eller på lignende måde, så-fremt spørgerens navn og adresse noteres ogopbevares i mindst 6 måneder.Stk. 2.Kreditoplysningsbureauers publi-kationer må kun indeholde oplysninger i

summarisk form og kun udsendes til perso-ner eller virksomheder, der abonnerer påmeddelelser fra bureauet. Publikationernemå ikke indeholde oplysninger om de regi-streredes personnummer.Stk. 3.Summariske oplysninger om skyld-forhold må kun videregives, hvis oplysnin-gerne hidrører fra Statstidende, er ind-berettet af en offentlig myndighed efter reg-lerne i kapitel 5, eller hvis oplysningernevedrører skyldforhold til samme kreditor påmere end 1.000 kr. og kreditor enten har er-hvervet den registreredes skriftlige erkendel-se af en forfalden gæld, eller hvis der erforetaget retslige skridt mod den pågælden-de. Oplysninger om endeligt godkendtgældssanering må dog ikke videregives. De i1. og 2. pkt. nævnte regler gælder tillige forvideregivelse af summariske oplysninger omskyldforhold i forbindelse med udarbejdelseaf bredere kreditbedømmelser.Stk. 4.Videregivelse af summariske oplys-ninger om enkeltpersoners skyldforhold måkun ske på en sådan måde, at oplysningerneikke kan danne grundlag for vurderingen aføkonomisk soliditet og kreditværdighed forandre end de pågældende enkeltpersoner.§ 24.Oplysninger eller bedømmelser, der vi-ser sig urigtige eller vildledende, skal snarestmuligt slettes eller berigtiges.§ 25.Er en oplysning eller bedømmelse, derviser sig urigtig eller vildledende, forindenblevet videregivet, skal bureauet straks giveskriftlig underretning om berigtigelsen tilden registrerede og til alle, der har modtagetoplysningen eller bedømmelsen inden for desidste 6 måneder, før bureauet er blevet be-kendt med forholdet. Den registrerede skaltillige have meddelelse om, hvem der harmodtaget underretning efter 1. pkt., og hvor-fra oplysningen eller bedømmelsen stam-mer.§ 26.Henvendelser fra en registreret om slet-ning, berigtigelse eller blokering af oplysnin-ger eller bedømmelser, der angives at væreurigtige eller vildledende, eller om sletningaf oplysninger, der ikke må behandles, jf. §

37, stk. 1, skal snarest og inden 4 uger eftermodtagelsen besvares skriftligt af bureauet.Stk. 2.Nægter bureauet at foretage den be-gærede sletning, berigtigelse eller blokering,kan den registrerede inden 4 uger efter mod-tagelsen af bureauets svar eller efter udløbetaf den i stk. 1 nævnte svarfrist indbringespørgsmålet for Datatilsynet, der træffer af-gørelse om, hvorvidt der skal foretages slet-ning, berigtigelse eller blokering. Bestem-melsen i § 25 gælder tilsvarende.Stk. 3.Bureauets svar skal i de i stk. 2nævnte tilfælde indeholde oplysning om ad-gangen til at indbringe spørgsmålet for Data-tilsynet og om fristen herfor.Kapitel 7Overførsel af oplysninger til tredjelande§ 27.Der må kun overføres oplysninger til ettredjeland, såfremt dette land sikrer et til-strækkeligt beskyttelsesniveau, jf. dog stk. 3.Stk. 2.Vurderingen af, om beskyttelsesni-veauet i et tredjeland er tilstrækkeligt, skerpå grundlag af samtlige de forhold, der harindflydelse på en overførsel, herunder navn-lig oplysningernes art, behandlingens formålog varighed, oprindelseslandet og det ende-lige bestemmelsesland, samt de retsregler,regler for god forretningsskik og sikkerheds-foranstaltninger, som gælder i tredjelandet.Stk. 3.Ud over de i stk. 1 nævnte tilfældekan der overføres oplysninger til et tredje-land, såfremt1) den registrerede har givet udtrykkeligtsamtykke,2) overførsel er nødvendig af hensyn til op-fyldelsen af en aftale mellem den registre-rede og den dataansvarlige eller afhensyn til gennemførelse af foranstalt-ninger, der træffes på den registreredesanmodning forud for indgåelse af en så-dan aftale,3) overførsel er nødvendig af hensyn til ind-gåelsen eller udførelsen af en aftale, der iden registreredes interesse er indgåetmellem den dataansvarlige og tredje-mand,

4) overførsel er nødvendig eller følger af loveller bestemmelser fastsat i henhold tillov for at beskytte en vigtig samfunds-mæssig interesse eller for, at et retskravkan fastlægges, gøres gældende eller for-svares,5) overførsel er nødvendig for at beskytteden registreredes vitale interesser,6) overførsel finder sted fra et register, derifølge lov eller bestemmelser fastsat i hen-hold til lov er tilgængeligt for offentlighe-den eller for personer, der kan godtgøreat have en berettiget interesse heri, i detomfang de i lovgivningen fastsatte betin-gelser for offentlig tilgængelighed er op-fyldt i det specifikke tilfælde,7) overførsel er nødvendig af hensyn tilforebyggelse, efterforskning og forfølg-ning af strafbare forhold samt straffuld-byrdelse og beskyttelse af sigtede, vidnereller andre i sager om strafferetlig forfølg-ning eller8) overførsel er nødvendig af hensyn til denoffentlige sikkerhed, rigets forsvar ellerstatens sikkerhed.Stk. 4.Uden for de i stk. 3 nævnte tilfældekan tilsynsmyndigheden give tilladelse til, atder overføres oplysninger til tredjelande,som ikke opfylder stk. 1, såfremt den dataan-svarlige yder tilstrækkelige garantier for be-skyttelse af de registreredes rettigheder. Derkan fastsættes nærmere vilkår for overførs-len. Tilsynsmyndigheden underretter Euro-pa-Kommissionen og de øvrige medlems-stater om tilladelser meddelt i henhold tildenne bestemmelse.Stk. 5.Reglerne i denne lov finder i øvrigtanvendelse ved overførsel af oplysninger tiltredjelande efter stk. 1, 3 og 4.Afsnit IIIRegistreredes rettighederKapitel 8Oplysningspligt over for den registrerede§ 28.Ved indsamling af oplysninger hos denregistrerede skal den dataansvarlige eller

dennes repræsentant give den registreredemeddelelse om følgende:1) Den dataansvarliges og dennes repræ-sentants identitet.2) Formålene med den behandling, hvortiloplysningerne er bestemt.3) Alle yderligere oplysninger, der underhensyn til de særlige omstændigheder,hvorunder oplysningerne er indsamlet,er nødvendige for, at den registreredekan varetage sine interesser, som f.eks.:a) Kategorierne af modtagere.b) Om det er obligatorisk eller frivilligt atbesvare stillede spørgsmål samt muligefølger af ikke at svare.c) Om reglerne om indsigt i og om berigti-gelse af de oplysninger, der vedrører denregistrerede.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke,hvis den registrerede allerede er bekendtmed de i nr. 1-3 nævnte oplysninger.§ 29.Hvor oplysninger ikke er indsamlet hosden registrerede, påhviler det den dataan-svarlige eller dennes repræsentant ved regi-streringen, eller hvor de indsamlede oplys-ninger er bestemt til videregivelse til tredje-mand, senest når videregivelsen af oplysnin-gerne finder sted, at give den registreredemeddelelse om følgende:1) Den dataansvarliges og dennes repræ-sentants identitet.2) Formålene med den behandling, hvortiloplysningerne er bestemt.3) Alle yderligere oplysninger, der underhensyn til de særlige omstændigheder,hvorunder oplysningerne er indsamlet,er nødvendige for, at den registreredekan varetage sine interesser, som f.eks.:a) Hvilken type oplysninger det drejer sigom.b) Kategorierne af modtagere.c) Om reglerne om indsigt i og om berigti-gelse af de oplysninger, der vedrører denregistrerede.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke,hvis den registrerede allerede er bekendtmed de i nr. 1-3 nævnte oplysninger, ellerhvis registreringen eller videregivelsen ud-

trykkeligt er fastsat ved lov eller bestemmel-ser fastsat i henhold til lov.Stk. 3.Bestemmelsen i stk. 1 gælder hellerikke, hvis underretning af den registreredeviser sig umulig eller er uforholdsmæssigtvanskelig.§ 30.Bestemmelserne i § 28, stk. 1, og § 29,stk. 1, gælder ikke, hvis den registreredes in-teresse i at få kendskab til oplysningerne fin-des at burde vige for afgørende hensyn tilprivate interesser, herunder hensynet til denpågældende selv.Stk. 2.Undtagelse fra bestemmelserne i §28, stk. 1, og § 29, stk. 1, kan tillige gøres, hvisden registreredes interesse i at få kendskabtil oplysningerne findes at burde vige for af-gørende hensyn til offentlige interesser, her-under navnlig til1) statens sikkerhed,2) forsvaret,3) den offentlige sikkerhed,4) forebyggelse, efterforskning, afsløring ogretsforfølgning i straffesager eller i for-bindelse med brud på etiske regler forlovregulerede erhverv,5) væsentlige økonomiske eller finansielleinteresser hos en medlemsstat eller DenEuropæiske Union, herunder valuta-,budget- og skatteanliggender, og6) kontrol-, tilsyns- eller reguleringsopga-ver, herunder opgaver af midlertidig ka-rakter, der er et led i den offentligemyndighedsudøvelse på de i nr. 3-5nævnte områder.Kapitel 9Den registreredes indsigtsret§ 31.Fremsætter en person begæring herom,skal den dataansvarlige give den pågælden-de meddelelse om, hvorvidt der behandlesoplysninger om vedkommende. Behandlessådanne oplysninger, skal der på en let for-ståelig måde gives den registrerede medde-lelse om,1) hvilke oplysninger der behandles,2) behandlingens formål,3) kategorierne af modtagere af oplysnin-gerne og100

4) tilgængelig information om, hvorfra dis-se oplysninger stammer.Stk. 2.Den dataansvarlige skal snarest be-svare begæringer som nævnt i stk. 1. Er be-gæringen ikke besvaret inden 4 uger eftermodtagelsen, skal den dataansvarlige under-rette den pågældende om grunden hertil,samt om, hvornår afgørelsen kan forventes atforeligge.§ 32.Bestemmelserne i § 30 finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 2.Oplysninger, der behandles for denoffentlige forvaltning som led i administrativsagsbehandling, kan undtages fra indsigts-retten i samme omfang som efter reglerne ioffentlighedslovens § 2 samt §§ 7-11 og 14.Stk. 3.Der er ikke ret til indsigt i oplysnin-ger, der behandles for domstolene, hvis op-lysningerne indgår i tekst, som ikke fore-ligger i endelig form. Dette gælder dog ikke,hvis oplysningerne er videregivet til en tred-jemand. Der er ikke ret til indsigt i voterings-protokollerogandrereferaterafdomstolenes rådslagning samt materiale ud-arbejdet af domstolene til brug for rådslag-ningen.Stk. 4.Bestemmelsen i § 31, stk. 1, finderikke anvendelse, hvis oplysningerne udeluk-kende behandles i videnskabeligt øjemed, el-ler hvor oplysningerne kun opbevares i formaf personoplysninger i det tidsrum, som kræ-ves for at udarbejde statistikker.Stk. 5.For behandling af oplysninger pådet strafferetlige område, der foretages forden offentlige forvaltning, kan justitsmini-steren fastsætte undtagelser fra retten til at fåoplysninger efter § 31, stk. 1, for så vidt be-stemmelsen i § 32, stk. 1, jf. herved § 30, måantages at medføre, at begæringer om ret tilindsigt i almindelighed må afslås.§ 33.En registreret person, der har fået med-delelse efter § 31, stk. 1, har ikke krav på nymeddelelse før 6 måneder efter sidste med-delelse, medmindre der godtgøres en særliginteresse heri.§ 34.Meddelelser i henhold til § 31, stk. 1,skal på begæring gives skriftligt. I tilfælde,

hvor hensynet til den registrerede taler der-for, kan meddelelse dog gives i form af enmundtlig underretning om indholdet af op-lysningerne.Stk. 2.Justitsministeren kan fastsætte reg-ler om betaling for meddelelser, som givesskriftligt af private virksomheder m.v.Kapitel 10Øvrige rettigheder§ 35.Den registrerede kan til enhver tid overfor den dataansvarlige gøre indsigelse mod,at oplysninger om vedkommende gøres tilgenstand for behandling.Stk. 2.Hvis indsigelsen efter stk. 1 er beret-tiget, må behandlingen ikke længere omfattede pågældende oplysninger.§ 36.Fremsætter en forbruger indsigelse her-imod, må en virksomhed ikke videregive op-lysninger om den pågældende til en andenvirksomhed med henblik på markedsføringeller anvende oplysningerne på vegne af enanden virksomhed i dette øjemed.Stk. 2.Inden virksomheden videregiveroplysninger om en forbruger til en andenvirksomhed med henblik på markedsføringeller anvender oplysningerne på vegne af enanden virksomhed i dette øjemed, skal denundersøge i CPR, om forbrugeren har fra-bedt sig henvendelser i markedsføringsøje-med. Inden oplysninger om en forbruger,der ikke i CPR har frabedt sig sådanne hen-vendelser, videregives eller anvendes somnævnt i 1. pkt., skal virksomheden tydeligtog på en forståelig måde oplyse om retten tilat gøre indsigelse efter stk. 1. Forbrugerenskal samtidig gives adgang til på en nemmåde inden for to uger at gøre sådan indsi-gelse. Oplysningerne må ikke videregives,inden fristen til at gøre indsigelse er udløbet.Stk. 3.Henvendelse til forbrugeren efterstk. 2 skal i øvrigt ske i overensstemmelsemed reglerne i markedsføringslovens § 6 a ogregler udstedt i medfør af markedsføringslo-vens § 6 a, stk. 6.Stk. 4.Virksomheden kan ikke kræve beta-ling for behandlingen af en indsigelse.

§ 37.Den dataansvarlige skal berigtige, sletteeller blokere oplysninger, der viser sig urigti-ge eller vildledende eller på lignende mådeer behandlet i strid med lov eller bestemmel-ser udstedt i medfør af lov, hvis en registreretperson fremsætter anmodning herom.Stk. 2.Den dataansvarlige skal underretteden tredjemand, hvortil oplysningerne er vi-deregivet, om, at de videregivne oplysningerer berigtiget, slettet eller blokeret i henholdtil stk. 1, hvis en registreret person fremsæt-ter anmodning herom. Dette gælder dog ik-ke, hvis underretningen viser sig umuligeller er uforholdsmæssigt vanskelig.§ 38.Den registrerede kan tilbagekalde etsamtykke.§ 39.Fremsætter en registreret person indsi-gelse herimod, kan den dataansvarlige ikkeforanstalte, at den registrerede undergivesafgørelser, der har retsvirkninger for eller iøvrigt berører den pågældende i væsentliggrad, og som alene er truffet på grundlag afelektronisk databehandling af oplysninger,der er bestemt til at vurdere bestemte person-lige forhold.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke,hvis1) den pågældende afgørelse træffes somled i indgåelsen eller opfyldelsen af en af-tale, såfremt den registreredes anmod-ning om indgåelse eller opfyldelse afaftalen er blevet efterkommet eller derfindes passende foranstaltninger til at be-skytte den registreredes berettigede inte-resser eller2) den pågældende afgørelse er hjemlet i enlov, der indeholder bestemmelser til be-skyttelse af den registreredes berettigedeinteresser.Stk. 3.Den registrerede har ret til hos dendataansvarlige snarest muligt og udenugrundet ophold at få at vide, hvilke beslut-ningsregler der ligger bag en afgørelse somnævnt i stk. 1. § 30 finder tilsvarende anven-delse.

§ 40.Den registrerede kan klage til vedkom-mende tilsynsmyndighed over behandling afoplysninger vedrørende den pågældende.Afsnit IVSikkerhedKapitel 11Behandlingssikkerhed§ 41.Personer, virksomheder m.v., der udfø-rer arbejde under den dataansvarlige ellerdatabehandleren, og som får adgang til op-lysninger, må kun behandle disse efter in-struks fra den dataansvarlige, medmindreandet følger af lov eller bestemmelser fastsati henhold til lov.Stk. 2.Den i stk. 1 nævnte instruks må ikkebegrænse den journalistiske frihed eller væretil hinder for tilvejebringelsen af et kunstne-risk eller litterært produkt.Stk. 3.Den dataansvarlige skal træffe defornødne tekniske og organisatoriske sikker-hedsforanstaltninger mod, at oplysningerhændeligt eller ulovligt tilintetgøres, forta-bes eller forringes, samt mod, at de kommertil uvedkommendes kendskab, misbruges el-ler i øvrigt behandles i strid med loven. Til-svarende gælder for databehandlere.Stk. 4.For oplysninger, som behandles forden offentlige forvaltning, og som er af sær-lig interesse for fremmede magter, skal dertræffes foranstaltninger, der muliggør bort-skaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krigeller lignende forhold.Stk. 5.Justitsministeren kan fastsætte nær-mere regler om de i stk. 3 anførte sikkerheds-foranstaltninger.§ 42.Når en dataansvarlig overlader en be-handling af oplysninger til en databehandler,skal den dataansvarlige sikre sig, at databe-handleren kan træffe de i § 41, stk. 3-5, nævn-te tekniske og organisatoriske sikkerheds-foranstaltninger, og påse, at dette sker.Stk. 2.Gennemførelse af en behandlingved en databehandler skal ske i henhold tilen skriftlig aftale parterne imellem. Af afta-len skal det fremgå, at databehandleren alenehandler efter instruks fra den dataansvarlige,102

og at reglerne i § 41, stk. 3-5, ligeledes gælderfor behandlingen ved databehandleren. Hvisdatabehandleren er etableret i en anden med-lemsstat, skal det fremgå af aftalen, at de be-stemmelser om sikkerhedsforanstaltninger,som er fastsat i lovgivningen i den medlems-stat, hvor databehandleren er etableret, gæl-der for denne.Afsnit VAnmeldelseKapitel 12Anmeldelse af behandlinger, der foretagesfor den offentlige forvaltning§ 43.Forinden iværksættelse af en behand-ling af oplysninger, som foretages for den of-fentlige forvaltning, skal der af den data-ansvarlige eller dennes repræsentant foreta-ges anmeldelse til Datatilsynet, jf. dog § 44.Den dataansvarlige kan bemyndige andremyndigheder eller private til at foretage an-meldelse på dennes vegne.Stk. 2.Anmeldelsen skal indeholde oplys-ninger om følgende:1) Navn og adresse på den dataansvarlige,dennes eventuelle repræsentant og på eneventuel databehandler.2) Behandlingens betegnelse og formål.3) En generel beskrivelse af behandlingen.4) En beskrivelse af kategorierne af registre-rede og af de typer af oplysninger, dervedrører dem.5) Modtagere eller kategorier af modtagere,som oplysningerne kan overføres til.6) Påtænkte overførsler af oplysninger tiltredjelande.7) En generel beskrivelse af de foranstalt-ninger, der iværksættes af hensyn til be-handlingssikkerheden.8) Tidspunktet for påbegyndelsen af be-handlingen.9) Tidspunktet for sletning af oplysninger-ne.§ 44.Behandling, som ikke omfatter oplys-ninger af fortrolig karakter, er undtaget frareglerne i § 43, jf. dog stk. 2. En sådan be-handling kan uden anmeldelse endvidere

omfatte identifikationsoplysninger, herun-der personnummer, og oplysninger om beta-ling til og fra en offentlig myndighed,medmindre der er tale om en behandlingsom nævnt i § 45, stk. 1.Stk. 2.Justitsministeren fastsætter nærme-re regler om de i stk. 1 nævnte behandlinger.Stk. 3.Behandlinger, hvis eneste formål erat føre et register, der i henhold til lov ellerregler udstedt i medfør af lov er beregnet tilat informere offentligheden, og som er til-gængeligt for offentligheden, er ligeledesundtaget fra reglerne i § 43.Stk. 4.Justitsministeren kan fastsætte reg-ler om, at bestemte typer af behandlinger afoplysninger undtages fra bestemmelsen i §43. Det gælder dog ikke behandlinger somnævnt i § 45, stk. 1.§ 45.Forinden behandling, som er omfattet afanmeldelsespligten i § 43, iværksættes, skalDatatilsynets udtalelse indhentes, når1) behandlingen omfatter oplysninger, derer omfattet af § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1,2) behandlingen udelukkende finder stedmed henblik på at føre retsinformations-systemer,3) behandlingen udelukkende finder sted ividenskabeligt eller statistisk øjemed el-ler4) behandlingen omfatter sammenstillingeller samkøring af oplysninger i kontrol-øjemed.Stk. 2.Justitsministeren kan fastsætte reg-ler om, at tilsynets udtalelse skal indhentesinden iværksættelsen af andre end de i stk. 1nævnte behandlinger.§ 46.Ændringer i de i § 43, stk. 2, nævnte op-lysninger skal forud for iværksættelsen an-meldes til tilsynet. Ændringer af mindrevæsentlig betydning kan anmeldes efterføl-gende, dog senest 4 uger efter iværksættel-sen.Stk. 2.Forinden iværksættelse af ændrin-ger i de i § 43, stk. 2, nævnte oplysninger i an-meldelser af behandlinger, som er omfattetaf § 45, stk. 1 eller 2, skal tilsynets udtalelseindhentes. Ændringer af mindre væsentligbetydning skal alene anmeldes. Anmeldelse

kan ske efterfølgende, dog senest 4 uger efteriværksættelsen.§ 47.I tilfælde, hvor dataansvaret er henlagttil en underordnet myndighed og tilsynetikke kan tiltræde udførelsen af en behand-ling, forelægges sagen for vedkommendeminister, der træffer afgørelse i sagen.Stk. 2.Kan tilsynet ikke tiltræde udførel-sen af en behandling, som foretages for enkommunal myndighed, forelægges sagen forindenrigsministeren, der træffer afgørelse isagen.Kapitel 13Anmeldelse af behandlinger, der foretagesfor en privat dataansvarlig§ 48.Forinden iværksættelse af en behand-ling af oplysninger, som foretages for en pri-vat dataansvarlig, skal der af den data-ansvarlige eller dennes repræsentant foreta-ges anmeldelse til Datatilsynet, jf. dog § 49.Stk. 2.Anmeldelsen skal indeholde de op-lysninger, som fremgår af § 43, stk. 2.§ 49.Behandling af oplysninger er, bortset frade i § 50, stk. 2, angivne tilfælde, undtaget frareglerne i § 48, når1) behandlingen omfatter oplysninger omansatte, i det omfang behandlingen ikkeomfatter oplysninger som nævnt i § 7, stk.1, og § 8, stk. 4,2) behandlingen omfatter oplysninger omansattes helbredsforhold, i det omfangbehandlingen af helbredsoplysningerneer nødvendig til opfyldelse af bestemmel-ser i lov eller forskrifter fastsat i henholdtil lov,3) behandlingen omfatter oplysninger omansatte, hvis registrering er nødvendigsom følge af kollektiv overenskomst ellerkollektiv aftale på arbejdsmarkedet,4) behandlingen omfatter oplysninger omkunder, leverandører eller andre forret-ningsforbindelser, i det omfang behand-lingen ikke omfatter oplysninger somnævnt i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 4, eller i detomfang der ikke er tale om behandlingersom omtalt i § 50, stk. 1, nr. 4,103

5) behandlingen foretages med henblik påudførelsen af markedsundersøgelser, idet omfang behandlingen ikke omfatteroplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, og § 8,stk. 4,6) behandlingen foretages af en forening el-ler lignende, i det omfang der alene be-handles oplysninger om foreningensmedlemmer,7) behandlingen foretages af advokater ellerrevisorer som led i deres virksomhed, idet omfang der alene behandles oplys-ninger vedrørende klientforhold,8) behandlingen foretages af læger, sygeple-jersker, tandlæger, kliniske tandteknike-re, apotekere, terapiassistenter, kiro-praktorer og lignende personer medautorisation til at udøve virksomhed in-den for sundheds- og sygeplejen, i detomfang oplysningerne alene anvendes tilbrug ved denne virksomhed og behand-lingen af oplysningerne ikke sker for etprivat sygehus, eller9) behandlingen foretages til brug ved enbedriftssundhedstjeneste.Stk. 2.Justitsministeren fastsætter nærme-re regler om de i stk. 1 nævnte behandlinger.Stk. 3.Justitsministeren kan fastsætte reg-ler om, at andre typer af behandlinger undta-ges fra bestemmelsen i § 48. Det gælder dogikke behandlinger, der er omfattet af § 50,stk. 1, medmindre behandlingerne undtagesefter § 50, stk. 3.§ 50.Forinden iværksættelse af en behand-ling, som er omfattet af anmeldelsespligten i§ 48, skal Datatilsynets tilladelse indhentes,når1) behandlingen omfatter oplysninger somnævnt i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 4,2) behandlingen af oplysningerne sker medhenblik på at advare andre mod forret-ningsforbindelser med eller ansættelses-forhold til en registreret,3) behandlingen sker med henblik på er-hvervsmæssig videregivelse af oplysnin-ger til bedømmelse af økonomisksoliditet og kreditværdighed,

4) behandlingen sker med henblik på er-hvervsmæssig bistand ved stillingsbesæt-telse eller5) behandlingen udelukkende finder stedmed henblik på at føre retsinformations-systemer.Stk. 2.Ved overførsel af oplysninger somnævnt i stk. 1 til tredjelande i medfør af § 27,stk. 1, og stk. 3, nr. 2-4, skal Datatilsynets til-ladelse indhentes til overførslen, uanset atbehandlingen i øvrigt er undtaget fra anmel-delse i medfør af § 49, stk. 1.Stk. 3.Justitsministeren kan fastsætte und-tagelser fra bestemmelserne i stk. 1, nr. 1, ogstk. 2.Stk. 4.Justitsministeren kan fastsætte reg-ler om, at der forinden iværksættelse af an-dre anmeldelsespligtige behandlinger endde i stk. 1 eller 2 nævnte skal indhentes tilla-delse fra tilsynet.Stk. 5.Tilsynet kan i forbindelse med med-delelse af tilladelse efter stk. 1, 2 eller 4 fast-sætte nærmere vilkår for udførelsen afbehandlingerne til beskyttelse af de registre-redes privatliv.§ 51.Ændringer i de i § 48, stk. 2, jf. § 43, stk.2, nævnte oplysninger skal forud for iværk-sættelsen anmeldes til tilsynet. Ændringer afmindre væsentlig betydning kan anmeldesefterfølgende, dog senest 4 uger efter iværk-sættelsen.Stk. 2.Forinden iværksættelse af ændrin-ger i de i § 48, stk. 2, jf. § 43, stk. 2, nævnte op-lysninger i anmeldelser af behandlinger, somer omfattet af § 50, stk. 1, 2 eller 4, skal Data-tilsynets tilladelse indhentes. Ændringer afmindre væsentlig betydning skal alene an-meldes. Anmeldelse kan ske efterfølgende,dog senest 4 uger efter iværksættelsen.Kapitel 14Anmeldelse af behandlinger, derforetages for domstolene§ 52.Reglerne i §§ 43-46 gælder for anmeldel-se til Domstolsstyrelsen af behandling af op-lysninger, der foretages for domstolene.

Kapitel 15Øvrige bestemmelser§ 53.Databehandlere, der er etableret i Dan-mark, og som udøver edb-servicevirksom-hed, skal forinden påbegyndelsen afbehandlingen foretage anmeldelse til Data-tilsynet.§ 54.Tilsynsmyndigheden skal føre en for-tegnelse over de behandlinger, der er an-meldt efter §§ 43, 48 og 52. Fortegnelsen, sommindst skal indeholde de oplysninger, somer anført i § 43, stk. 2, skal være tilgængeligfor offentligheden.Stk. 2.En dataansvarlig skal stille de i § 43,stk. 2, nr. 1, 2 og 4-6, nævnte oplysninger omalle de behandlinger, som udføres for ved-kommende, til rådighed for enhver, som an-moder derom.Stk. 3.Offentlighedens adgang til indsigt iden fortegnelse, der er nævnt i stk. 1, og deoplysninger, der er nævnt i stk. 2, kan be-grænses, i det omfang det er nødvendigt tilforebyggelse, opklaring og forfølgning aflovovertrædelser eller afgørende hensyn tilprivate interesser gør det påkrævet.Afsnit VITilsyn og afsluttende bestemmelserKapitel 16Datatilsynet§ 55.Datatilsynet, der består af et råd og et se-kretariat, fører tilsyn med enhver behand-ling, der omfattes af loven, jf. dog kapitel 17.Stk. 2.Tilsynets daglige forretninger vare-tages af sekretariatet, der ledes af en direktør.Stk. 3.Rådet, der nedsættes af justitsmini-steren, består af en formand, der er dommer,og af 6 andre medlemmer. Der kan udnæv-nes stedfortrædere for medlemmerne. Med-lemmerne og stedfortræderne for disseudnævnes for 4 år.Stk. 4.Rådet fastsætter sin forretningsor-den og de nærmere regler om arbejdets for-deling mellem råd og sekretariat.

§ 56.Datatilsynet udøver sine funktioner ifuld uafhængighed.§ 57.Ved udarbejdelse af bekendtgørelser,cirkulærer eller lignende generelle retsfor-skrifter, der har betydning for beskyttelsen afprivatlivet i forbindelse med behandling afoplysninger, skal der indhentes en udtalelsefra Datatilsynet.§ 58.Datatilsynet påser af egen drift eller ef-ter klage fra en registreret, at behandlingenfinder sted i overensstemmelse med loven ogregler udstedt i medfør af loven.Stk. 2.Tilsynet kan til enhver tid tilbage-kalde en afgørelse truffet i henhold til § 27,stk. 4, eller § 50, stk. 2, jf. § 27, stk. 1, eller stk.3, nr. 2-4, såfremt Europa-Kommissionentræffer afgørelse om, at der ikke må ske over-førsel af oplysninger til bestemte tredjelande,eller om, at der lovligt kan ske en sådan over-førsel. Dette gælder dog kun, såfremt tilbage-kaldelsen er nødvendig for at efterleveKommissionens afgørelse.§ 59.Datatilsynet kan påbyde en privat data-ansvarlig at ophøre med en behandling, derikke må finde sted efter denne lov, og at be-rigtige, slette eller blokere bestemte oplys-ninger, som er omfattet af en sådanbehandling.Stk. 2.Tilsynet kan forbyde en privat data-ansvarlig at anvende en nærmere angivenfremgangsmåde i forbindelse med behand-lingen af oplysninger, hvis tilsynet finder, atden pågældende fremgangsmåde medføreren væsentlig risiko for, at der behandles op-lysninger i strid med loven.Stk. 3.Tilsynet kan påbyde en privat data-ansvarlig at træffe bestemte tekniske og or-ganisatoriskesikkerhedsforanstaltningermod, at der behandles oplysninger, som ikkemå behandles, at oplysninger hændeligt ellerulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes,samt mod, at de kommer til uvedkommen-des kendskab, misbruges eller i øvrigt be-handles i strid med loven.Stk. 4.Tilsynet kan i særlige tilfælde med-dele databehandlere påbud eller forbud, jf.stk. 1-3.

§ 60.Datatilsynet træffer over for vedkom-mende myndighed afgørelse i sager vedrø-rende § 7, stk. 7, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 13,stk. 1, § 27, stk. 4, §§ 28-31, § 32, stk. 1, 2 og 4,§§ 33-37, § 39 samt § 58, stk. 2.Stk. 2.I andre tilfælde afgiver tilsynet ud-talelser over for den dataansvarlige myndig-hed.§ 61.Datatilsynets afgørelser efter denne lovkan ikke indbringes for anden administrativmyndighed.§ 62.Datatilsynet kan kræve enhver oplys-ning, der er af betydning for dets virksom-hed, herunder til afgørelse af, om et forholdfalder ind under lovens bestemmelser.Stk. 2.Tilsynets medlemmer og personalehar til enhver tid mod behørig legitimationuden retskendelse adgang til alle lokaler,hvorfra en behandling, som foretages for denoffentlige forvaltning, administreres, ellerhvorfra der er adgang til de oplysninger, sombehandles, samt til lokaler, hvor oplysnin-gerne eller tekniske hjælpemidler opbevareseller anvendes.Stk. 3.Bestemmelsen i stk. 2 gælder tilsva-rende for behandlinger, som foretages forprivate dataansvarlige, i det omfang behand-lingen er omfattet af § 50.Stk. 4.Bestemmelsen i stk. 2 gælder også,for så vidt angår den behandling, der udføresaf databehandlere som nævnt i § 53.§ 63.Datatilsynet kan bestemme, at anmel-delser og ansøgninger om tilladelse efterdenne lov og ændringer heri kan eller skalindgives på nærmere angiven måde.Stk. 2.For indgivelse af følgende anmel-delser og ansøgninger om tilladelser i hen-hold til denne lov betales 1.000 kr.:1) Anmeldelse i henhold til § 48.2) Tilladelse i henhold til § 50.3) Anmeldelse i henhold til § 53.Stk. 3.En anmeldelse som nævnt i stk. 2,nr. 1 og 3, anses først for indgivet, når beta-ling er sket. Datatilsynet kan bestemme, at entilladelse som nævnt i stk. 2, nr. 2, ikke med-deles, før betaling er sket.

Stk. 4.Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 og 2,gælder ikke for behandlinger, der udeluk-kende finder sted i videnskabeligt eller stati-stisk øjemed.Stk. 5.Såfremt en behandling både skal an-meldes efter § 48 og tillades efter § 50, betaleskun ét gebyr.§ 64.Datatilsynet kan af egen drift eller efteranmodning fra en anden medlemsstat påse,at en behandling af oplysninger, som findersted i Danmark, er lovlig, uanset at den på-gældende behandling er undergivet en an-den medlemsstats lovgivning. Bestem-melserne i §§ 59 og 62 finder tilsvarende an-vendelse.Stk. 2.Datatilsynet kan videregive oplys-ninger til tilsynsmyndigheder i andre med-lemsstater i det omfang, det er nødvendigtfor at påse overholdelsen af bestemmelsernei denne lov eller af den pågældende med-lemsstats databeskyttelseslovgivning.§ 65.Datatilsynet afgiver en årlig beretningom sin virksomhed til Folketinget. Beretnin-gen offentliggøres. Tilsynet kan i øvrigt of-fentliggøre sine udtalelser. Bestemmelsen i §30 finder tilsvarende anvendelse.§ 66.Datatilsynet og Domstolsstyrelsen sam-arbejder, i det omfang det er nødvendigt forat opfylde deres pligter, navnlig ved at ud-veksle alle relevante oplysninger.Kapitel 17Tilsyn med domstolene§ 67.Domstolsstyrelsen fører tilsyn med be-handling af oplysninger, der foretages fordomstolene.Stk. 2.Tilsynet omfatter behandling af op-lysninger med hensyn til domstolenes admi-nistrative forhold.Stk. 3.For anden behandling af oplysnin-ger træffes afgørelse af vedkommende ret.Afgørelsen kan kæres til højere ret. For særli-ge domstole, hvis afgørelser ikke kan ind-bringes for højere ret, kan den i 1. pkt.nævnte afgørelse kæres til den landsret, ihvis kreds retten er beliggende. Kærefristen

er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddeltden pågældende.§ 68.For Domstolsstyrelsens udøvelse af til-syn i henhold til § 67 gælder bestemmelsernei §§ 56 og 58, § 62, stk. 1, 2 og 4, § 63, stk. 1, og§ 66. Domstolsstyrelsens afgørelser er endeli-ge.Stk. 2.Ved udarbejdelse af bekendtgørel-ser eller lignende generelle retsforskrifter,der har betydning for beskyttelsen af privat-livet i forbindelse med behandling af oplys-ninger, der foretages for domstolene, skalder indhentes en udtalelse fra Domstolssty-relsen.Stk. 3.Domstolsstyrelsen offentliggør enårlig beretning om dens virksomhed.Kapitel 18Erstatnings- og strafansvar§ 69.Den dataansvarlige skal erstatte skade,der er forvoldt ved behandling i strid medbestemmelserne i denne lov, medmindre detgodtgøres, at skaden ikke kunne have væretafværget ved den agtpågivenhed og omhu,der må kræves i forbindelse med behandlingaf oplysninger.§ 70.Medmindre højere straf er forskyldt ef-ter den øvrige lovgivning, straffes med bødeeller hæfte den, der i forbindelse med en be-handling, som udføres for private,1) overtræder § 4, stk. 5, § 5, stk. 2-5, § 6, § 7,stk. 1, § 8, stk. 4, 5 og 7, § 9, stk. 2, § 10, stk.2 og 3, 1. pkt., § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1og stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1, 1. pkt., §§ 20-25, § 26, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, § 27,stk. 1, § 28, stk. 1, § 29, stk. 1, § 31, §§ 33 og34, § 35, stk. 2, §§ 36 og 37, § 39, stk. 1 og3, § 41, stk. 1 og 3, § 42, § 48, § 50, stk. 1 og2, § 51, § 53 eller § 54, stk. 2,2) undlader at efterkomme Datatilsynets af-gørelse efter § 5, stk. 1, § 7, stk. 7, § 13, stk.1, 2. pkt., § 26, stk. 2, 1. pkt., § 27, stk. 4, §§28 og 29, § 30, stk. 1, § 31, § 32, stk. 1 og 4,§§ 33-37, § 39, § 50, stk. 2, eller § 58, stk. 2,

3) undlader at efterkomme Datatilsynetskrav efter § 62, stk. 1,4) hindrer Datatilsynet i at få adgang efter §62, stk. 3 og 4,5) tilsidesætter vilkår som nævnt i § 7, stk. 7,§ 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 13, stk. 1, § 27, stk.4, § 50, stk. 5, eller en betingelse eller etvilkår for en tilladelse i henhold til reglerudstedt i medfør af loven eller6) undlader at efterkomme forbud eller på-bud, der er meddelt i henhold til § 59 elleri henhold til regler udstedt i medfør af lo-ven.Stk. 2.Medmindre højere straf er forskyldtefter den øvrige lovgivning, straffes medbøde eller hæfte den, der i forbindelse meden behandling, som udføres for offentligemyndigheder, overtræder § 41, stk. 3, eller §53 eller tilsidesætter vilkår som nævnt i § 7,stk. 7, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 13, stk. 1, § 27,stk. 4, eller en betingelse eller et vilkår for entilladelse i henhold til regler udstedt i medføraf loven.Stk. 3.Medmindre højere straf er forskyldtefter den øvrige lovgivning, straffes medbøde eller hæfte den, der i forbindelse meden behandling, som er undergivet en andenmedlemsstats lovgivning, undlader at efter-komme Datatilsynets afgørelser efter § 59 el-ler at opfylde Datatilsynets krav efter § 62,stk. 1, eller hindrer Datatilsynet i at få adgangefter § 62, stk. 3 og 4.Stk. 4.I regler, der udstedes i medfør af lo-ven, kan der fastsættes straf af bøde ellerhæfte.Stk. 5.Der kan pålægges selskaber m.v.(juridiske personer) strafansvar efter regler-ne i straffelovens 5. kapitel.§ 71.Den, der driver eller er beskæftiget medvirksomhed som nævnt i § 50, stk. 1, nr. 2-5,eller § 53, kan ved dom for strafbart forholdfrakendes retten hertil, såfremt det udvisteforhold begrunder en nærliggende fare formisbrug. I øvrigt finder straffelovens § 79,stk. 3 og 4, anvendelse.

Kapitel 19Afsluttende bestemmelser, herunderikrafttrædelsesbestemmelser m.v.§ 72.Vedkommende minister kan i særligetilfælde fastsætte nærmere regler for behand-linger, som udføres for den offentlige forvalt-ning.§ 73.Justitsministeren kan fastsætte nærmereregler for bestemte typer af behandlinger,som udføres for private dataansvarlige, her-under at bestemte typer oplysninger ikke måbehandles.§ 74.Brancheforeninger eller andre organer,som repræsenterer andre kategorier af priva-te dataansvarlige, kan i samarbejde med Da-tatilsynet udarbejde adfærdskodekser, derskal bidrage til en korrekt anvendelse af reg-lerne i denne lov.§ 75.Justitsministeren kan fastsætte regler,som er nødvendige for at gennemføre de afDet Europæiske Fællesskab udstedte beslut-ninger, som træffes med henblik på gennem-førelse af direktivet om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med behandling afpersonoplysninger og om fri udveksling afsådanne oplysninger, eller regler, som ernødvendige for at anvende de af Fællesska-bet udstedte retsakter på direktivets område.§ 76.Loven træder i kraft den 1. juli 2000.Stk. 2.Lov om offentlige myndigheders re-gistre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. sep-tember 1991, og lov om private registre m.v.,jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 2. oktober1987, ophæves.Stk. 3.Registerrådets medlemmer indtræ-der som medlemmer af Datarådet, indtil ju-stitsministeren har udnævnt Datarådetsmedlemmer.Stk. 4.Bekendtgørelse nr. 160 af 20. april1979 om forretningsorden for registerrådetm.v. gælder for Datatilsynets virksomhed,indtil den ophæves eller erstattes af reglerudstedt i medfør af denne lov.Stk. 5.Anordning nr. 73 af 5. marts 1979om, at forskrifter for registre m.v., der udfær-diges i medfør af loven om offentlige myn-108

digheders registre, ikke indføres i Lov-tidende, ophæves.Stk. 6.Klage- eller tilsynssager, der er op-rettet før den 24. oktober 1998, færdigbe-handles efter de hidtil gældende regler.Datatilsynet udøver den kompetence, somefter disse regler tilkommer Registertilsynet.Stk. 7.Datatilsynet udfører i øvrigt de op-gaver, som efter lovgivningen udføres af Re-gistertilsynet.§ 77.For behandlinger, der foretages for pri-vate, og som er iværksat før den 24. oktober1998, skal reglerne i kapitel 13 være opfyldtsenest den 1. oktober 2000.Stk. 2.For behandlinger, der foretages foroffentlige myndigheder, og som er iværksatfør den 24. oktober 1998, skal reglerne i kapi-tel 12 og 14 være opfyldt senest den 1. april2001.Stk. 3.Behandlinger, der er iværksat førden 24. oktober 1998, kan fortsætte uden til-ladelse i 16 uger efter lovens ikrafttræden,hvis der skal indhentes tilladelse hertil efterreglerne i lovens afsnit II eller bestemmelseni stk. 7.Stk. 4.Behandlinger, der er iværksat den24. oktober 1998 eller senere, men inden lo-vens ikrafttræden, kan fortsætte uden forud-gående anmeldelse, udtalelse eller tilladelse i16 uger efter lovens ikrafttræden.Stk. 5.Der skal senest 16 uger efter lovensikrafttræden foretages anmeldelse efter be-stemmelsen i § 53.Stk. 6.Justitsministeren kan fastsætte reg-ler om, at den i stk. 1 og 2 nævnte frist forlæn-ges.Stk. 7.Tilsynsmyndigheden kan i ganskesærlige tilfælde efter ansøgning bestemme,at behandlinger, der er iværksat før lovensikrafttræden, kan fortsætte uanset behand-lingsreglerne i afsnit II.§ 78.Behandlinger, som før lovens ikrafttræ-den er anmeldt efter § 2, stk. 3, 2. pkt., i lovom private registre m.v., kan fortsætte efterde hidtil gældende regler indtil den 1. okto-ber 2001. Datatilsynet udøver den kompeten-ce, som efter disse regler tilkommer Re-gistertilsynet.

Stk. 2.Behandlinger som nævnt i stk. 1skal overholde lovens § 5 og §§ 41 og 42. Fordisse behandlinger kan den registreredekræve berigtigelse, sletning eller blokering afoplysninger, der er urigtige eller vildleden-de, eller som opbevares på en måde, der eruforenelig med de legitime formål, som dendataansvarlige forfølger. Datatilsynet førertilsyn efter reglerne i lovens kapitel 16.§ 79.Et samtykke, som er givet i overens-stemmelse med de hidtil gældende regler,gælder for behandlinger, der foretages efterlovens ikrafttræden, såfremt samtykket op-fylder kravene i denne lovs § 3, nr. 8, sam-menholdt med § 6, nr. 1, § 7, stk. 2, nr. 1, § 8,stk. 2-5, § 11, stk. 2, nr. 2, eller stk. 3, eller § 27,stk. 3, nr. 1.§ 80.I lov nr. 572 af 19. december 1985 om of-fentlighed i forvaltningen, som senest æn-dret ved lov nr. 276 af 13. maj 1998, foretagesfølgende ændring:1.§ 5, stk. 3,affattes således:“Stk. 3.Vedkommende minister kan fast-sætte regler om offentlighedens adgang til atblive gjort bekendt med fortegnelser somnævnt i stk. 2, der ikke er omfattet af lov ombehandling af personoplysninger. Der kanherunder fastsættes regler om betaling.”§ 81.I lov nr. 430 af 1. juni 1994 om masseme-diers informationsdatabaser foretages føl-gende ændringer:1.I§ 3, stk. 1og3,og§ 6, stk. 1,ændres “Re-gistertilsynet” til: “Datatilsynet”.2.Som ny§ 11 aindsættes følgende be-stemmelse:“§ 11 a.Der skal træffes de fornødne sik-kerhedsforanstaltninger mod, at informatio-ner i offentligt tilgængelige informations-databaser ændres af uvedkommende.”

3.§ 16, stk. 1, nr. 1,affattes på følgende må-de:“1) overtræder § 4, § 5, § 7, § 8, stk. 1, § 9,nr. 2 og 3, § 11, stk. 1 og 3, eller § 11 a.”4.§ 17affattes således:“§ 17.Et massemedie skal erstatte skade,der er forvoldt ved behandling i strid medbestemmelserne i denne lov, medmindre detgodtgøres, at skaden ikke kunne have væretafværget ved den agtpågivenhed og omhu,der må kræves i forbindelse med behandlingaf oplysninger. Lovgivningens almindeligeerstatningsregler finder i øvrigt anvendelse.Stk. 2.Lovgivningens almindelige reglerom straf finder anvendelse på sager omfattetaf denne lov.Stk. 3.Der kan pålægges selskaber m.v.(juridiske personer) strafansvar efter regler-ne i straffelovens 5. kapitel.”§ 82.I tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørel-se nr. 622 af 15. september 1986, som senestændret ved § 2 i lov nr. 1019 af 23. december1998, foretages følgende ændringer:1.I§ 50 d, stk. 1,indsættes i stedet for “Re-gistertilsynet”: “Domstolsstyrelsen”.2.§ 50 d, stk. 2og3,affattes således:“Stk. 2.Domstolsstyrelsen fører tilsynmed tinglysningsregistrene. Domstolsstyrel-sens afgørelser er endelige.Stk. 3.Justitsministeren fastsætter nærme-re regler om dette tilsyn efter forhandlingmed Domstolsstyrelsen.”§ 83.Loven gælder ikke for Færøerne, menkan ved kongelig anordning sættes i kraft forrigsmyndighedernes behandling af oplys-ninger med de afvigelser, som de særligefærøske forhold tilsiger. Loven gælder hellerikke for Grønland, men kan ved kongelig an-ordning sættes i kraft med de afvigelser, somde særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 5Lov nr. 442 af 9. juni 2004Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse aftvangsindgreb og oplysningspligterKapitel 1Lovens anvendelsesområde§ 1.Lovens kapitel 2 og 3 finder anvendelseved tvangsindgreb, som foretages af den of-fentlige forvaltning uden for strafferetsple-jen, og som består i1) husundersøgelse eller2) undersøgelse eller beslaglæggelse af bre-ve og andre papirer.Stk. 2.Lovens kapitel 3 finder også anven-delse ved tvangsindgreb, som foretages afden offentlige forvaltning uden for straffe-retsplejen, og som består i1) undersøgelse af andre lokaliteter,2) undersøgelse eller beslaglæggelse af an-dre genstande,3) brud på meddelelseshemmeligheden el-ler4) eftersyn eller anden undersøgelse af per-soner.Stk. 3.Lovens kapitel 4 finder anvendelsei tilfælde, hvor der i lovgivningen m.v. erfastsat pligt til at meddele oplysninger til denoffentlige forvaltning.Stk. 4.Vedkommende minister kan efterforhandling med justitsministeren fastsætteregler om, at loven helt eller delvis skal gæl-de for nærmere angivne selskaber, institutio-ner, foreninger m.v., som ikke kan henregnestil den offentlige forvaltning, i det omfang depågældende ved eller i henhold til lov harfået tillagt beføjelser til at anvende tvangs-indgreb eller oplysningspligter som nævnt istk. 1-3.Stk. 5.Stk. 1 og 2 omfatter ikke tvangsind-greb, som foretages efter indhentet retsken-delse.110Kapitel 2Gennemførelse af tvangsindgrebProportionalitetsprincippet§ 2.Tvangsindgreb må kun anvendes, hvismindre indgribende foranstaltninger ikke ertilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rime-ligt forhold til formålet med indgrebet.Fremgangsmåden§ 3.Ved beslutninger om iværksættelse aftvangsindgreb finder forvaltningslovens §§3-10, 12-18 og 22-26 anvendelse.§ 4.I sager om iværksættelse af tvangsind-greb skal en myndighed, som mundtligtmodtager oplysninger vedrørende sagensfaktiske omstændigheder af betydning forbeslutningen om iværksættelse af tvangsind-greb, eller som på anden måde er bekendtmed sådanne oplysninger, gøre notat omindholdet af oplysningerne. Det gælder dogikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgåraf sagens dokumenter.§ 5.Forud for gennemførelsen af en beslut-ning om iværksættelse af et tvangsindgrebskal parten underrettes om beslutningen.Stk. 2.Underretningen skal ske skriftligtsenest 14 dage, inden tvangsindgrebet gen-nemføres, og skal indeholde oplysninger om1) tid og sted for indgrebet,2) retten til at lade sig repræsentere eller bi-stå af andre efter forvaltningslovens § 8,3) hovedformålet med indgrebet og4) det faktiske og retlige grundlag for ind-grebet, jf. forvaltningslovens § 24.Stk. 3.Parten kan inden for en af myndig-heden fastsat frist fremsætte indsigelse mod

den trufne beslutning. Fastholdes beslutnin-gen, skal dette begrundes skriftligt over forparten, jf. forvaltningslovens § 24. Meddelel-sen om fastholdelse af beslutningen skal gi-ves inden eller senest samtidig med gennem-førelsen af tvangsindgrebet.Stk. 4.Reglerne i stk. 1-3 kan fraviges helteller delvis, hvis1) øjemedet med tvangsindgrebets gennem-førelse ville forspildes, hvis forudgåendeunderretning skulle gives,2) hensynet til parten selv taler for det ellerpartens rettigheder findes at burde vigefor afgørende hensyn til andre private el-ler offentlige interesser,3) det er nødvendigt af hensyn til rigetsudenrigspolitiske eller udenrigsøkono-miske interesser, herunder forholdet tilEU,4) øjeblikkelig gennemførelse af tvangsind-grebet efter forholdets særlige karakter erpåkrævet eller5) forudgående underretning viser sig umu-lig eller er uforholdsmæssig vanskelig.Stk. 5.Hvis betingelserne efter stk. 4 for atundlade forudgående underretning er op-fyldt for en ikke uvæsentlig del af et tvangs-indgreb, kan myndigheden gennemføre detsamlede tvangsindgreb uden forudgåendeunderretning.Stk. 6.Hvis en beslutning om iværksættel-se af tvangsindgreb gennemføres uden for-udgående underretning, jf. stk. 4 og 5, skalbeslutningen samtidig med gennemførelsenaf indgrebet meddeles parten skriftligt og in-deholde de i stk. 2, nr. 1-4, nævnte oplysnin-ger. Beslutningen skal endvidere indeholdeen begrundelse for fravigelsen af stk. 1-3, jf.forvaltningslovens § 24.Stk. 7.Beslutningen i stk. 6 kan meddelesmundtligt, hvis hensynet til parten selv ellerafgørende hensyn til andre private eller of-fentlige interesser taler for, at et tvangsind-greb gennemføres, inden myndigheden harhaft lejlighed til at udarbejde en skriftlig be-grundelse. Den, der har fået beslutningenmeddelt mundtligt, kan forlange efterfølgen-de at få beslutningen meddelt skriftligt. Enbegæring herom skal fremsættes over for

myndigheden inden 14 dage efter, at tvangs-indgrebet er gennemført. Myndigheden skalbesvare begæringen snarest muligt. Er begæ-ringen ikke besvaret inden 14 dage efter, atmyndigheden har modtaget begæringen,skal myndigheden underrette parten omgrunden hertil samt om, hvornår begærin-gen kan forventes besvaret.§ 6.Tvangsindgreb, der foretages uden formyndighedernes embedssteder, må kunforetages mod forevisning af legitimation.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 kan undtagel-sesvis helt eller delvis fraviges, hvis afgøren-de hensyn taler for det.§ 7.Tvangsindgrebet skal foretages så skån-somt, som omstændighederne tillader, her-under så vidt muligt uden at forårsage øde-læggelse eller beskadigelse, og uden at ind-grebet på grund af tidspunktet for foretagel-sen eller den måde, hvorunder det foretages,giver anledning til unødig opsigt.§ 8.Hvis myndigheden under gennemførel-sen af et tvangsindgreb finder, at den, somindgrebet er rettet imod, har tilsidesat regleri lovgivningen m.v., skal myndigheden ud-færdige rapport om udførelsen af indgrebet.Rapporten skal snarest muligt udleveres tilvedkommende.Stk. 2.I andre tilfælde end de i stk. 1 nævn-te skal myndigheden udfærdige og udlevereen rapport om udførelsen af indgrebet, hvisen part fremsætter begæring om det. En be-gæring herom skal fremsættes over for myn-digheden inden 14 dage efter, at tvangs-indgrebet er gennemført. Myndigheden skalbesvare begæringen snarest muligt. Er begæ-ringen ikke besvaret inden 14 dage efter, atmyndigheden har modtaget begæringen,skal myndigheden underrette parten omgrunden hertil samt om, hvornår begærin-gen kan forventes besvaret.Kapitel 3Forholdet til strafferetsplejen vedgennemførelsen af tvangsindgreb§ 9.Hvis en enkeltperson eller juridisk per-son med rimelig grund mistænkes for at111

have begået en strafbar lovovertrædelse, kantvangsindgreb over for den mistænkte medhenblik på at tilvejebringe oplysninger omdet eller de forhold, som mistanken omfatter,alene gennemføres efter reglerne i retspleje-loven om strafferetsplejen.Stk. 2.Reglen i stk. 1 gælder ikke, hvistvangsindgrebet gennemføres med henblikpå at tilvejebringe oplysninger til brug forbehandlingen af andre spørgsmål end fast-sættelse af straf.Stk. 3.Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsva-rende anvendelse, hvis der i sagen rettes ettvangsindgreb mod andre end den mistænk-te.Stk. 4.Den mistænkte kan meddele sam-tykke til fravigelse af stk. 1 og 3. Samtykketskal være skriftligt og skal meddeles på et fri-villigt, specifikt og informeret grundlag. Etsamtykke kan til enhver tid tilbagekaldes.Meddeler den mistænkte samtykke til fravi-gelse af stk. 1 og 3, finder reglerne i §§ 2-8 til-svarende anvendelse ved de i § 1, stk. 1,nævnte tvangsindgreb.Kapitel 4Retten til ikke at inkriminere sig selv m.v.§ 10.Hvis der er konkret mistanke om, at enenkeltperson eller juridisk person har begåeten lovovertrædelse, der kan medføre straf,gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. ompligt til at meddele oplysninger til myndig-heden ikke i forhold til den mistænkte, med-mindre det kan udelukkes, at de oplys-ninger, som søges tilvejebragt, kan have be-tydning for bedømmelsen af den formodedelovovertrædelse.Stk. 2.I forhold til andre end den mistænk-te gælder bestemmelser i lovgivningen m.v.om pligt til at meddele oplysninger, i det om-fang oplysningerne søges tilvejebragt tilbrug for behandlingen af andre spørgsmålend fastsættelse af straf.Stk. 3.En myndighed skal vejlede den mis-tænkte om, at vedkommende ikke har pligttil at meddele oplysninger, som kan have be-tydning for bedømmelsen af den formodedelovovertrædelse. Hvis den mistænkte med-112

deler samtykke til at afgive oplysninger, fin-der reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt.,tilsvarende anvendelse.Stk. 4.Den mistænkte kan meddele sam-tykke til anvendelse af en oplysningspligtover for andre med henblik på at tilvejebrin-ge oplysninger til brug for en straffesag modden mistænkte. Reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3.pkt., finder tilsvarende anvendelse.Kapitel 5Ophævelse m.v. af visse kontrol-bestemmelser i lovgivningen§ 11.§ 28i lov nr. 319 af 14. maj 1997 om in-kassovirksomhed, som ændret senest vedlov nr. 467 af 7. juni 2001, ophæves.§ 12.I lov om anvendelse af Danmarks un-dergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 11.juni 2002, som ændret ved lov nr. 1230 af 27.december 2003, foretages følgende ændring:1.§ 27, stk. 1,affattes således:“Tilsynsmyndighedens medarbejdere har,hvor der skønnes at være en nærliggende ri-siko for en uhensigtsmæssig anvendelse ellerudnyttelse af undergrunden, uden retsken-delse mod behørig legitimation adgang tilalle dele af virksomheden.”§ 13.I lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produkt-sikkerhed, som ændret senest ved lov nr.1170 af 19. december 2003, foretages følgendeændring:1.§ 22, stk. 1, 2. pkt.,affattes således:“Kontrolmyndigheden har, hvor der erformodet risiko for, at et produkt kan inde-bære fare for forbrugernes sundhed og sik-kerhed, uden retskendelse mod behøriglegitimation adgang til fabrikations-, salgs-og lagerlokaler m.v. og transportmidler, somtilhører nogen, der omfattes af lovens §§ 4 og5.”§ 14.I lov om autorisation af elinstallatører,jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 8. december2003, foretages følgende ændring:1.§ 14, stk. 1,affattes således:“Sikkerhedsstyrelsen har efter forudgåen-de underretning uden retskendelse og modforevisning af behørig legitimation adgang

til offentlig eller privat ejendom med henblikpå at undersøge eller lade undersøge elin-stallationsarbejder udført af en elinstallatør,hvis der er formodet risiko for, at elinstallati-onen indebærer livs- eller brandfare, ellermed henblik på at undersøge eller lade un-dersøge, hvorvidt en virksomhed har etable-ret og opretholder et sikkerheds-kvalitets-styringssystem i overensstemmelse med kra-vene hertil.”§ 15.I lov om elektriske stærkstrømsanlægog elektrisk materiel, jf. lovbekendtgørelsenr. 990 af 8. december 2003, foretages følgen-de ændring:1.§ 24, stk. 5-7,ophæves.§ 16.I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lov-bekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997,foretages følgende ændring:1.I§ 50indsættes somstk. 2:“Stk. 2.Stk. 1 finder ikke anvendelse påbygninger eller dele af bygninger, der ude-lukkende anvendes til privat beboelse.”§ 17.I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelsenr. 632 af 23. juni 2001, som ændret senestved lov nr. 391 af 28. maj 2003, foretages føl-gende ændringer:1.I§ 61indsættes efter stk. 1 som nyt styk-ke:“Stk. 2.Stk. 1 finder ikke anvendelse påbygninger eller dele af bygninger, der ude-lukkende anvendes til privat beboelse.”Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.2.I§ 72, stk. 1,ændres “§ 61, stk. 4” til:“§ 61, stk. 5”.§ 18.I lov nr. 180 af 8. maj 1985 om okker,som ændret ved § 4 i lov nr. 466 af 7. juni2001, foretages følgende ændring:1.I§ 10indsættes efter stk. 1 som nyt styk-ke:“Stk. 2.Stk. 1 finder ikke anvendelse påbygninger eller dele af bygninger, der ude-lukkende anvendes til privat beboelse.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.§ 19.I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelsenr. 569 af 30. juni 1997, som ændret senestved lov nr. 1055 af 17. december 2002, foreta-ges følgende ændringer:

1.I§ 32indsættes efter stk. 1 som nyt styk-ke:“Stk. 2.Stk. 1 finder ikke anvendelse påbygninger eller dele af bygninger, der ude-lukkende anvendes til privat beboelse. Stk. 1finder tilsvarende ikke anvendelse på rumpå skibe, som udelukkende anvendes til pri-vat beboelse.”Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.2.I§ 44, stk. 1, nr. 4,ændres “§ 32, stk. 3”til: “§ 32, stk. 4”.§ 20.I lov nr. 111 af 12. marts 1988 om beskyt-telse af de ydre koge i Tøndermarsken, somændret senest ved lov nr. 392 af 28. maj 2003,foretages følgende ændring:1.I§ 49indsættes efter stk. 1 som nyt styk-ke:“Stk. 2.Stk. 1 finder ikke anvendelse påbygninger eller dele af bygninger, der ude-lukkende anvendes til privat beboelse.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.§ 21.I lov om godtgørelse i forbindelse medindsamling af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier), jf. lovbekendtgørelse nr.547 af 30. maj 2000, foretages følgende æn-dring:1.I§ 4indsættes efter stk. 1 som nyt styk-ke:“Stk. 2.Stk. 1 finder ikke anvendelse påbygninger eller dele af bygninger, der ude-lukkende anvendes til privat beboelse.”Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.Kapitel 6Ændring af visse bestemmelserom oplysningspligt§ 22.I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgø-relse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændretsenest ved § 2 i lov nr. 191 af 24. marts 2004,foretages følgende ændringer:1.I§ 76indsættes efter stk. 1 som nyt styk-ke:“Stk. 2.Hvis der er konkret mistanke om,at en juridisk person har begået en lovover-trædelse, der kan medføre straf, gælder plig-ten for fysiske personer med tilknytning til113

den juridiske person til at meddele oplysnin-ger efter stk. 1, i det omfang oplysningernesøges tilvejebragt til brug for behandlingenaf andre spørgsmål end fastsættelse af straf,jf. § 10, stk. 2, i lov om retssikkerhed ved for-valtningens anvendelse af tvangsindgreb ogoplysningspligter.”Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.2.I§ 76, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres“stk. 3” til: “stk. 4”.3.I§ 76, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres“Stk. 2” til: “Stk. 3”.§ 23.I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendt-gørelse nr. 627 af 26. juli 2002, som ændret se-nest ved § 1 i lov nr. 1231 af 27. december2003, foretages følgende ændring:1.I§ 19indsættes efter stk. 2 som nyt styk-ke:“Stk. 3.Hvis der er konkret mistanke om,at en juridisk person har begået en lovover-trædelse, der kan medføre straf, gælder plig-ten for såvel skibets fører og maskinchef somenhver, der handler på disses vegne, til atmeddele oplysninger om ansattes sikkerhed