Stockholm-programmet- politisk enighedKOM-dokument foreligger ikkeSIS II- statusorienteringKOM-dokument foreligger ikkeEU’s indsats mod terrorisme- statusorienteringKOM-dokument foreligger ikkeForslag til en EU-strategi om informa-tionsstyring- vedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeEksterne relationer inden for retlige ogindre anliggender- orienteringKOM-dokument foreligger ikkeE-justice- statusKOM-dokument foreligger ikkeUndertegnelse af aftale mellem EU ogJapan om gensidig retshjælp i straffesa-ger- vedtagelseKOM-dokument foreligger ikke

Forslag til Rådets rammeafgørelse omforebyggelse og bekæmpelse af menne-skehandel og beskyttelse af ofrene herforog om ophævelse af rammeafgørelse2002/629/RIA- politisk drøftelseKOM(2005)0136Forslag til EU’s eksterne dimension in-den for bekæmpelse af menneskehandel- vedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeForslag til Rådets rammeafgørelse ombekæmpelse af seksuelt misbrug af børn,seksuel udnyttelse af børn og børnepor-nografi og om ophævelse af rammeafgø-relse 2004/68/RIA- statusorienteringKOM(2005)0135Forslag til Rådets rammeafgørelse omoverførsel af retsforfølgning i straffesager- politisk drøftelseKOM-dokument foreligger ikkeForslag til rådskonklusioner om anven-delse af strafferetlige bestemmelser i EU-lovgivning- vedtagelseA-punktKOM-dokument foreligger ikkeForslag til Rådets afgørelse om ændringaf afgørelse 2006/325/EF med henblik påfastsættelse af en procedure til gennemfø-relse af artikel 5, stk. 2, i aftalen mellemDet Europæiske Fællesskab og Kongeri-get Danmark om retternes kompetence ogom anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-afgørelser på det civil- og handelsretligeområde*-vedtagelseKOM(2009)101

Dagsordenpunkt 1: Stockholm-programmet for så vidt angår Ju-stitsministeriets, Forsvarsministeriets og Skatteministeriets områdeNyt notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméHaag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed udlø-ber den 31. december 2009. Med udgangspunkt i Kommissionens tomeddelelser om henholdsvis evaluering af Haag-programmet og priorite-ter for det næste arbejdsprogram og på baggrund af bilaterale møder medde øvrige medlemsstater mv. har det svenske formandskab udarbejdet etforslag til et nyt flerårigt program (”Stockholm-programmet”). Forslagetfastlægger de overordnede rammer for samarbejdet om retlige og indreanliggender og udstikker prioriteterne på området for 2010-2014. Forsla-get indeholder flere konkrete tiltag, der skal medvirke til at sikre, at mannår målet om et mere sikkert og integreret EU. Forslaget vil i øvrigt skul-le følges op af en nærmere plan for gennemførelse af de forskellige prio-riteter i de kommende år. Forslaget vurderes ikke at være i strid mednærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke i sig selv at have lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Rådet forventes pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1. december2009 at få forelagt forslaget til nyt arbejdsprogram med henblik på poli-tisk enighed. Forslaget forventes efterfølgende forelagt for Rådet (almin-delige anliggender og eksterne forbindelser) den 7.-8. december 2009 ogderpå for Det Europæiske Råd til vedtagelse på mødet den 10.-11. de-cember 2009.1.Baggrund

Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EUblev vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 og var en opfølg-ning på Tammerfors-programmet fra 1999 (det første flerårige arbejds-program inden for retlige og indre anliggender).Haag-programmet udløber den 31. december 2009. Som oplæg til et nytflerårigt arbejdsprogram – ”Stockholm-programmet” – fremlagde Kom-missionen i juni måned 2009 to meddelelser om henholdsvis evalueringaf Haag-programmet og prioriteter for det næste arbejdsprogram.Kommissionens to meddelelser har dannet grundlag for drøftelser i Rådet(retlige og indre anliggender) i forbindelse med bl.a. det uformelle råds-møde i Stockholm i juli 2009 og under en række bilaterale møder mellemdet svenske formandskab og de enkelte medlemsstater.

Formandskabet har på den baggrund udarbejdet et forslag til et nyt fler-årigt arbejdsprogram for perioden 2010-2014: ”Stockholm-programmet –Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste”.Stockholm-programmet bygger videre på de mål, der er blevet opnåetmed Tammerfors- og Haag-programmet, og understreger prioriteringenaf at fortsætte udvikling af EU som et område med frihed, sikkerhed ogretfærdighed i borgernes tjeneste.Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-vember – 1. december 2009 at få forelagt forslaget til nyt arbejdsprogrammed henblik på politisk enighed. Forslaget forventes efterfølgende fore-lagt for Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7.-8. december 2009 og derpå for Det Europæiske Råd til vedtagelse påmødet den 10.-11. december 2009.Lissabon-traktatenStockholm-programmet vil gælde for perioden 2010-2014 og dermed ef-ter Lissabon-traktatens ikrafttræden.Konkrete forslag til retsakter med henblik på gennemførelse af Stock-holm-programmet vil efter Lissabon-traktatens ikrafttræden som ud-gangspunkt skulle fremsættes på grundlag af reglerne om det overstatsli-ge samarbejde om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV (fremovertredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-måde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne iTEUF, tredje del, afsnit V, træffer Danmark i henhold til protokollensartikel 5 (fremover artikel 4) inden seks måneder foranstaltning om,hvorvidt Danmark vil gennemføre denne foranstaltning i dansk lovgiv-ning. En dansk beslutning herom vil skabe en folkeretlig forpligtelse5

mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (og associerede Schengen-lande).Retsakter, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden pågrundlag af reglerne i TEU afsnit IV om politisamarbejde og retligt sam-arbejde i straffesager (søjle 3), er fortsat bindende for og finder anvendel-se i Danmark (på mellemfolkeligt grundlag).Særligt for så vidt angår samarbejdet om civilbeskyttelse bemærkes, atDanmark i dag deltager fuldt ud i dette samarbejde, der ikke er berørt afde danske forbehold. Lissabon-traktaten ændrer ikke herpå.2.Indhold

I det følgende beskrives de væsentligste elementer i forslaget til nyt ar-bejdsprogram for så vidt angår de dele af EU-samarbejdet om retlige ogindre anliggender, som angår det politimæssige og civil- og strafferetligesamarbejde samt samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet.2.1. De overordnede politiske prioriteringerEU bør i den kommende 5-årige periode have følgende prioriteringer:I. Styrkelse af EU-borgernes fundamentale rettighederOmrådet med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal være kendetegnetved beskyttelsen af borgernes fundamentale rettigheder, respekt for bor-gernes personlige integritet og værdighed samt andre rettigheder, somfremgår af charteret om grundlæggende rettigheder. F.eks. skal beskyttel-se af personoplysninger og privatlivets fred blive yderligere fremmet afEU i såvel interne som eksterne sammenhænge.II. Et Europa med fokus på ret og retfærdighedDe opnåede resultater for så vidt angår gensidig anerkendelse og tillidmellem de retshåndhævende myndigheder bør videreudvikles, herundermed fokus på at sikre borgerne let adgang til domstolene i hele Unionen.Samtidig skal der bl.a. arbejdes for en øget anerkendelse medlemslande-ne imellem af juridiske afgørelser og regler mv.III. Et Europa, der beskytterDer skal sættes fokus på ”et Europa, der beskytter” gennem udviklingenaf en intern sikkerhedsstrategi, som skal have til formål at styrke samar-6

bejdet mellem politimyndighederne mv., øge beskyttelsen af borgernesliv og sikkerhed samt bekæmpe organiseret kriminalitet.IV. Et Europa i en globaliseret verdenOmrådet med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal i højere grad ogsåske som led i EU’s eksterne relationer.2.2. Implementering af de prioriterede politikområder2.2.1. Gensidig tillidGensidig tillid mellem de retshåndhævende myndigheder bør udgøregrundlaget for et effektivt samarbejde mellem myndighederne. En af ho-vedudfordringerne i fremtiden vil derfor bestå i at sikre og øge tilliden tilde forskellige retlige systemer i medlemsstaterne.2.2.2. Gennemførelse og håndhævelseI de kommende år skal der øget fokus på en fuldstændig og effektiv gen-nemførelse og håndhævelse af eksisterende retsakter. Gennemførelsenbør sikres af Kommissionen ved hjælp af bl.a. konsolidering af den eksi-sterende fællesskabsret og ved brug af de institutionelle værktøjer, her-under traktatkrænkelsesproceduren.2.2.3. Forbedret kvalitet af EU-lovgivningNy EU-lovgivning skal alene fremsættes efter grundige forberedelser, derbl.a. skal omfatte en afdækning af de lovgivningsmæssige og økonomi-ske konsekvenser. Samtidig skal der fokuseres på at øge kvaliteten ogsproget samt sammenhængen med eksisterende lovgivning.2.2.4. Forbedret brug af evalueringerDet skal prioriteres højt at forbedre evalueringen af EU’s foranstaltnin-ger. De nye muligheder for, at medlemsstaterne sammen med Kommissi-onen kan foretage objektive og uafhængige evalueringer vedrørendekonkrete politikområder, bør udnyttes. Objektiviteten og uafhængighedenaf evalueringerne skal samtidig sikres ved, at interessenter og organisati-oner inddrages i forbindelse med evalueringerne.2.2.5. Forbedret kommunikationKommunikation til borgere og virksomheder skal forbedres. Kommissio-nen opfordres til at udvikle en ny kommunikationsstrategi, der skal sikre,7

at oplysninger om EU’s arbejde udbredes bedst muligt. Samtidig opfor-dres EU’s institutioner til at skabe en åben og transparent dialog med or-ganisationer og civilsamfundet.2.2.6. Finansielle konsekvenserFor så vidt angår de finansielle konsekvenser af Stockholm-programmetanføres det, at programmet skal søges finansieret inden for de nuværendeog eksisterende økonomiske rammer, herunder at gennemførelsen skergennem en mere effektiv brug af eksisterende midler.2.2.7. Handlingsplan og midtvejsevaluering for gennemførelseKommissionen opfordres til hurtigst muligt i løbet af 2010 at forelæggeen handlingsplan for Stockholm-programmets gennemførelse. Kommis-sionen opfordres samtidig til inden udgangen af juni 2012 at foretage enmidtvejsevaluering af gennemførelsen af programmet.2.3. Et Europa med rettigheder for borgerne2.3.1. Et Europa baseret på grundlæggende rettighederEn hurtig tiltrædelse fra EU’s side af Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention (EMRK) bør have høj prioritet. EU’s institutioner opfor-dres endvidere til i videre omfang grad at gøre fuld brug af ekspertisenhos Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA).Kommissionen opfordres til at undersøge behovet for et lovgivnings-mæssigt initiativ, der forbyder offentlig billigelse, benægtelse eller un-derdrivelse af forbrydelser af ovennævnte karakter begået mod en be-stemt gruppe af personer f.eks. på grund af religion, race eller etnisk op-rindelse, social status eller politisk overbevisning.2.3.2. Respekt for forskellighed mv.EU skal sikre et område med sikkerhed, hvor forskellighed bliver respek-teret. Der skal ydes en særlig beskyttelse af de mest udsatte personer oggrupper. På den baggrund skal der tages initiativer til bekæmpelse af dis-krimination, racisme, antisemitisme, fremmedfrygt og homofobi.Det anføres, at børns rettigheder, der følger af charteret om grundlæg-gende rettigheder og FN’s konvention om børns rettigheder, herunderbl.a. børns ret til et liv, overlevelse og udvikling samt beskyttelse moddiskrimination, vedrører alle EU’s politikområder. De pågældende rettig-8

heder skal derforintegreres i en strategi til beskyttelse af børns rettighe-der inden for rammerne af EU’s interne og eksternepolitikområder.EU skal yde en særlig indsats for fuldt ud at integrere udsatte grupper isamfundet, bl.a. ved at forhindre overgreb og overfald mod dem. Det børogså undersøges, om der er behov for nye initiativer om bistand til ogbeskyttelse af ofrene.2.3.3. Proceduremæssige rettigheder i straffesagerMed henvisning til en kommende vedtagelse af Rådets resolution om enkøreplan for arbejdet med at styrke mistænktes eller tiltaltes procedure-mæssige rettigheder i straffesager opfordres Kommissionen til at frem-sætte de nødvendige initiativer på området, så der kan foretages en hurtiggennemførelse af de forudsætter foranstaltninger på området.Endvidere opfordres Kommissionen til at undersøge behovet for andreregler om minimumsbeskyttelse af proceduremæssige rettigheder formistænkte og tiltalte personer.2.3.4. Beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fredEU bør arbejde for fremme af principperne i Europarådets konvention fra1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektro-nisk databehandling af personoplysninger. EU bør samtidig overvejeeventuelle regler om, hvornår offentlige myndigheder må begrænse dengrundlæggende beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger.EU bør herudover sikre, at udveksling af personoplysninger sker underiagttagelse af respekten for privatlivets fred mv. Der bør derfor skabes etsystem til beskyttelse af personoplysninger, hvor grundlæggende prin-cipper om formål og proportionalitet samt saglighedsvurderinger vedbrug af oplysninger inddrages. Det bør ligeledes fastsættes regler omtidsbegrænsning for og sikkerhed ved opbevaring af personoplysninger.2.4. Et retfærdigt Europa2.4.1. Styrkelse af den gensidige anerkendelseGensidig anerkendelse skal forblive hjørnestenen i opbygningen af deteuropæiske retlige område og bør udvikles nærmere.For så vidt angårdet strafferetlige områdebør der fokuseres på tilbage-vendende problemer i forbindelse med samarbejdet på tværs af grænser-9

ne, f.eks. vedrørende tidsfrister, sprogforhold og proportionalitetsafvej-ninger og vedrørende mulighederne for at afvise hjælp i konkrete sager.Etableringen af et fælles system for bevisoptagelse i sager med en græn-seoverskridende dimension skal forfølges nærmere.Kommissionen opfordres derfor til at fremlægge et initiativ til erstatningaf alle tidligere instrumenter vedrørende bevissikring mv. (herunderf.eks. rammeafgørelsen om europæiske bevissikringskendelser), at intro-ducere minimumsstandarder for adgangen til brug af beviser, at følge oppå evalueringen af den europæiske arrestordre med henblik på at gørebrugen heraf mere effektiv og øge retssikkerheden for personer omfattetarrestordre, og at undersøge, om der er brug for yderligere tiltag for atøge og lette samarbejdet i sager vedrørende bl.a. trafikforseelser.EU bør endvidere arbejde for en mere systematisk udveksling af oplys-ninger om afgørelser om frakendelse af retten til at drive bestemte er-hverv mv. og på sigt den gensidige anerkendelse af sådanne afgørelserfra andre medlemsstater.Herudover bør også spørgsmålet om forholdene for indsatte i fængslermv. udgøre et vigtigt område for fremme af den gensidige tillid.For så vidt angårdet civilretlige områdebør afgørelser kunne fuldbyr-des umiddelbart uden mellemliggende foranstaltninger. Arbejdet for af-skaffelse af de såkaldte eksekvatur-procedurer bør derfor fortsættes. Dengensidige anerkendelse bør samtidig udvides til også at omfatte f.eks.sager om arv, testamenter og formueforhold mellem ægtefæller.Der bør endvidere ske en harmonisering af lovvalgsreglerne på områder,hvor det findes nødvendigt, f.eks. inden for det erhvervsretlige, forsik-ringsretlige og familieretlige område.Kommissionen opfordres bl.a. til at vurdere, hvilke beskyttelsesforan-staltninger der er behov for til fjernelse af eksekvatur-procedurer, at vur-dere grundlaget for konsolidering og forenkling af EU-lovgivning, og atfølge op på de seneste undersøgelser af mulige problemer i forhold tilanerkendelse af dokumenter om personers civilstatus og adgangen tilmedlemsstaternes registre herom.2.4.2. Styrkelse af den gensidige tillidDer bør arbejdes for etablering af et europæisk trænings- og uddannelses-forløb af alle dommere og anklagere mv. Medlemsstaterne bør have an-10

svaret for uddannelsesforløbene, men med bistand (herunder økonomisk)fra EU. Der bør endvidere arbejdes for at styrke et fælles (frivillig) EU-uddannelsesforløb.Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk for civil- og strafferet skaldeltage i styrkelse af de operationelle værktøjer for dommere, anklagereog andre parter involveret i det retlige samarbejde.Der bør også skabes et netværk af højtstående embedsmænd med ansvarfor området for retlige og indre anliggender for at øge den gensidige tillidmedlemsstaterne i mellem. Sådanne netværk bør etableres i eksisterendestrukturer i EU (som f.eks. Europol, Eurojust og Frontex). Samtidig skalder ydes fortsat støtte til eksisterende netværk af eksperter.Der bør endvidere foretages evaluering af alle tiltag, der iværksættes forat styrke den gensidige tillid.2.4.3. Udvikling af et fundament af fælles reglerFor så vidt angårdet strafferetlige områdekan det være relevant at ar-bejde med harmonisering af definitioner på og strafniveauet for de alvor-lige og typisk grænseoverskridende lovovertrædelser såsom terrorisme,menneskehandel, narkotikasmugling, seksuel udnyttelse af kvinder ogbørn, børnepornografi og internetkriminalitet.Samtidig bør man fortsætte arbejdet med at udarbejde standardformule-ringer af strafferetlige bestemmelser.For så vidt angårdet civilretlige områdeanføres det i tilknytning til for-slaget om at afskaffe eksekvatur-procedurerne (jf. ovenfor), at der even-tuelt kan være behov for minimumsregler eller fælles regler af procedu-remæssig karakter til brug for anerkendelsen af afgørelse fra andre med-lemsstater på det civilretlige område.EU bør herudover fremme internationalt retligt samarbejde bl.a. gennemopfordringer til tredjelande om at tiltræde den nye Lugano-konvention(om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsaf-gørelser på det civil- og handelsretlige område).2.4.4. Et Europa som retsligt områdeDen økonomiske aktivitet i EU skal understøttes. Det bør med henblikherpå bl.a. undersøges, hvordan EU kan styrke beskyttelsen mod f.eks.

kreditorunddragelse, herunder f.eks. ved at effektivisere fuldbyrdelse afretsafgørelser gennem foreløbige retsmidler (arrest mv.).Det bør fremover også være en prioritet at skabe et system, hvor borger-ne lettere kan indbringe sager for domstolene med henblik på at gøre de-res rettigheder gældende overalt i EU. Brugen af e-justice er et godt ud-gangspunkt. Videokonferencer bør anvendes i højere grad, og visse pro-cedurer bør på længere sigt kunne iværksættes online. Endvidere bør vis-se nationale registre gradvis sammenkobles.På baggrund af de teknologiske fremskridt, herunder udvikling af digitalesignaturer, bør EU overveje at ophæve alle formaliteter til legalisering afofficielt bekræftede dokumenter mellem medlemsstaterne, idet brugen afdigitale signaturer skal styrkes.Arbejdet med at skabe en fælles referenceramme inden for aftaleret vilkunne anvendes, når fremtidige lovforslag og modeller for standardkon-trakter skal udformes. Endvidere viser den nuværende finanskrise, at detbør undersøges, om der bør fastsættes fælles regler, der regulerer de fi-nansielle markeder.2.5. Et Europa, der beskytter2.5.1. Strategi for indre sikkerhedDet anføres i forslaget, at transnationale trusler mod EU bedst imødegåsved, at de interne tiltag i EU knyttes til tiltag på regionalt og nationaltniveau. Særligt organiseret kriminalitet, terrorisme, narkosmugling ogmenneskehandel udfordrer EU’s interne sikkerhed og kræver en klar ogomfattende reaktion.Der bør den baggrund udarbejdes en strategi for indre sikkerhed, sombl.a. bør forankres i regionale initiativer og samarbejde og bør bygge påprincipper om klar opgavefordeling mellem EU og medlemsstaterne, re-spekt for grundlæggende rettigheder, proaktiv og efterretningsbaseret til-gang, samarbejde mellem EU’s institutioner.EU bør endvidere udarbejde en europæisk informationsmodel, der kanstyrke udvekslingen af information mellem aktørerne på sikkerhedsom-rådet. Det bør i den forbindelse overvejes at udforme en fælles arkitekturfor it-systemer, der bl.a. skal sikre, at de tekniske løsninger, der vælgespå nationalt plan og i de eksisterende eller fremtidige europæiske syste-mer, kan samkøres og videreudvikles sammenhængende. Der bør samti-12

dig udformes politikker, der i takt med den teknologiske udvikling kansikre et højt sikkerhedsniveau for netværk.2.5.2. Effektive politikområderFor at sikre en mere effektiv forebyggelse af kriminalitet og et mere ef-fektivt europæisk politisamarbejde bør Europol og Eurojust mere syste-matisk inddrages i operationer af større omfang på tværs af grænserne.Europol bør endvidere styrke samarbejdet med Eurojust og fortsat udvik-le eksterne relationer med EU’s nabolande og naboregioner.Kommissionen opfordres i den forbindelse til at undersøge mulige barrie-re for, at inddrage Europol i konkrete politioperationer. Det bør ogsåovervejes, om der er behov for at udvikle mere formelle aftaler om politi-samarbejde.Medlemsstaterne opfordres til i højere grad at udveksle erfaring vedrø-rende kriminalitetsforebyggelse. Samtidig lægges der op til at etablere etObservatorium til Forebyggelse af Kriminalitet (OPC), der skal indsamleog analysere og udbrede oplysninger om kriminalitet og forebyggelseheraf i EU. OPC skal bygge videre på og at erstatte arbejdet foretaget iDet Europæiske Netværk for Kriminalitetsforebyggelse (EUCPN).Kommissionen opfordres herudover til at fortsætte udviklingen af stati-stikværktøjer til indsamling af data om kriminalitet.2.6. Beskyttelse mod alvorlig og organiseret kriminalitetEU bør fortsætte og øge brugen af Europols trusselsvurderinger vedrø-rende organiseret kriminalitet (OCTA og ROCTA mv.) med henblik påat prioritere indsatsen på området. Myndighederne bør i tilknytning hertili videre omfang kunne arbejde over landegrænserne og inden for forskel-lige medlemsstaters jurisdiktion med henblik på mere effektivt at kunnebekæmpe grænseoverskridende organiseret kriminalitet.Det er nødvendigt at styrke og forbedre indsatsen forbekæmpelse afmenneskehandel.Der bør i den forbindelse oprettes en EU-koordinatorfor indsatsen mod menneskehandel. Koordinatoren kan medvirke til atudvikle og konsolidere EU’s politik på området bl.a. ved at opbyggesamarbejde med tredjelande og monitorere området mere systematisk.Det bør endvidere overvejes at indføre yderligere tiltag, der i videre om-fang skal beskytte og hjælpe ofre for menneskehandel, bl.a. gennem be-13

slutninger om ofrenes ret til ophold, programmer for sikker tilbageven-den og reintegration, herunder via partnerskaber med oprindelseslande.Endvidere bør der iværksættes tiltag for styrket lokalt konsulært samar-bejde for at imødegå svigagtigt udstedte visa og endelig øget fokus igrænsekontrollen på at bekæmpe menneskesmugling.Bekæmpelsen afseksuelle overgreb mod børnbør udgøre en central delaf EU’s strategi til beskyttelse af børns rettigheder. Arbejdet med et nytinstrument om en styrket indsats mod seksuelt misbrug af børn mv. bør iden forbindelse have høj prioritet.EU bør også fremme politikker og lovgivningsmæssige tiltag, der sikrerhøj sikkerhed af netværk og hurtige reaktioner modit-kriminalitet.Medlemsstaterne opfordres derfor til hurtigst muligt at ratificere Europa-rådets konvention mod it-kriminalitet. Koordinationen mellem medlems-staterne bør endvidere forbedres gennem et særligt netværk, og der skaludvikles en platform i Europol-regi for varsling af lovovertrædelser.Denøkonomiske kriminalitetbør bl.a. bekæmpes ved, at EU reducererdet økonomiske incitament, der motiverer udøvelsen af økonomisk kri-minalitet.Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres på den baggrund til bl.a.til at forbedre viden om og kapaciteten for finansielle undersøgelser oganalyser af lovovertrædelser og til at forbedre koordinationen mellem derelevante myndigheder i forhold til bekæmpelse af hvidvaskning. EU børogså forbedre identifikationen af markedsmisbrug, opbygge et netværk afkontorer for inddrivelse af udbytte fra strafbare forhold samt bekæmpekorruption og forfalskning.EU’snarkotikastrategi,som udløber i 2012, bør videreføres og udbyg-ges på grundlag af en evaluering af narkotikahandlingsplanen for 2009-2012. EU’s indsats på området bør i øvrigt bl.a. fokusere på forbedring afsamarbejdet med visse regioner i verden, højere grad af inddragelse afcivilsamfundet og styrkelse af forskningsarbejdet på området.2.7. TerrorismeTruslen fra terrorister er fortsat høj, og terrortruslen fortsætter med at ud-vikle sig. EU skal derfor fastholde indsatsen på området. På baggrund afEU’s anti-terrorstrategi opfordres bl.a. de nationale myndigheder til at

udvikle forebyggende mekanismer med henblik på tidlig registrering afterrortrusler.Forebyggelse af terrorisme bør endvidere bl.a. ske ved, at der gennemfø-res initiativer med henblik på at imødegå radikalisering, øget samarbejdemed civilsamfundet, særligt for nærmere at forstå terrorens bagvedlig-gende faktorer, udveksling af oplysninger om forebyggelsestiltag, be-kæmpelse af udbredelsen af terrorpropaganda på internettet, øget sikringaf luftfarten og skibsfarten, gennemførelse af EU’s handlingsplan omsprængstoffer og øget brug af Eurojust i forbindelse med efterforskningaf terrorrelaterede sager på tværs af grænserne.Endvidere skal bekæmpelsen af terrorfinansiering prioriteres, herunderovervågning og indefrysning af finansstrømme og identifikation af per-soner eller grupper, der muligvis vil kunne finansiere terrorisme.2.8. EU’s katastrofeberedskabNaturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (f.eks. skovbrande, jord-skælv, oversvømmelser og storme samt terrorangreb i større skala) påvir-ker i stadig stigende grad borgernes sikkerhed. Der er derfor på EU-niveau brug for udvikling af et katastrofeberedskab.Katastrofeberedskabet bør bestå af et fuldt integreret beredskab omfat-tende forebyggelse, beredskab, reaktion og genoprettelse for katastroferbåde inden for og uden for EU’s grænser.Katastrofeberedskabet bør bygge på to hovedprincipper, hvorefter med-lemsstaterne er ansvarlige for at yde den nødvendige beskyttelse for egneborgere, samtidig med at der udvises solidaritet og ydes hjælp, hvis enanden medlemsstat rammes af en katastrofe. EU’s bør i den forbindelsepå sigt arbejde for at nedbringe risikoen for, at katastrofer indtræder,gennem en forebyggelses strategi. Endvidere bør der arbejdes for dennødvendige styrkelse af EU’s civile beskyttelsesmekanismer, herunder enstyrkelse af Kommissionens Monitorering og Informations Center (MIC).EU bør ligeledes arbejde for en beskyttelse af vigtige hovedinfrastruktu-rer, herunder gennem medlemsstaternes gennemførelse af EPCIP-direktivet om beskyttelse af kritiske infrastrukturer.Endvidere er implementering af CBRN-handlingsplanen, der vedrørerCBRN-materialer, der f.eks. kan anvendes til terrorangreb i større skala,af afgørende betydning for EU’s katastrofeberedskab.15

Endelig bør EU øge og fortsætte det tætte samarbejde med FN og NATOi forbindelse med katastrofeberedskabet, samtidig med at der skal arbej-des for en mere udbredt fælles EU-koordinering i forbindelse med med-lemsstaternes deltagelse i FN’s og NATOs beredskaber.2.9. Eksterne relationerI forbindelse med indgåelse af bilaterale aftaler mellem EU og tredjelan-de anbefales det, at sådanne aftaler bl.a. skal anvendes oftere i forbindel-se med udlevering i straffesager og generel øget retshjælp inden for detcivilretlige område. Det understreges imidlertid samtidig, at medlemssta-terne fortsat vil have mulighed for at indgå bilaterale aftaler direkte medtredjelande, i det omfang aftalerne overholder EU-lovgivningen på detpågældende område.Den Europæiske Naboskabspolitik skaber mulighed for EU til at styrkekapacitets- og institutionsopbygning i partnerlandene på området for ret-lige og indre anliggender. EU bør give landene i EU’s naboskabspolitikudsigt til at kunne indgå associeringsaftaler. EU bør i forhold til disselande støtte mobilitet af deres statsborgere og visumliberalisering.For så vidt angår EU’s geografiske prioriteringer vedrørende EU’s arbej-de for så vidt angår f.eks. bekæmpelse af organiseret kriminalitet pegesbl.a. på landene i detvestlige Balkan,hvor der fortsat er behov for atgøre en indsats for bl.a. at bekæmpe organiseret kriminalitet og korrupti-on, hvis perspektivet om EU-medlemskab skal kunne realiseres. EU børendvidere intensivere samarbejdet medTyrkietbl.a. med henblik på athåndtere udfordringerne med migrationsstrømme.Der er også behov for at styrke samarbejdet inden for rammerne afMid-delhavsunionen,og at EU fortsætter sit strategiske samarbejde medUSAogRusland.Nye strategiske partnerskaber bør etableres i forholdtil f.eks.Kina, Indien, JapanogBrasilien.Dialogen medafrikanskepartnerlandeom bl.a. migration skal videreudvikles og intensiveres in-den for rammerne af EU’s samlede migrationsstrategi og EU-afrikanskepartnerskab om mobilitet, migration og beskæftigelse. EU-Afrika strate-gien fra 2007, der definerer omfanget af samarbejdet inden for områder-ne bekæmpelse af terrorisme, transnational kriminalitet og narkotika-smugling, bør bl.a. danne grundlag for at indgå tilbagetagelsesaftaler medLibyen, Tyrkiet, MarokkoogEgypten.EU’s tilgang for så vidt angår andre regioner bør være differentieret. Iden forbindelse fremhæves dialogen medde latinamerikanske og cari-16

Forslaget til arbejdsprogram giver ikke anledning til at redegøre nærmerefor gældende dansk lovgivning om retlige og indre anliggender. Det be-mærkes herved, at der er tale om et forslag, der fastlægger de overordne-de rammer for samarbejdet om retlige og indre anliggender og udstikkerprioriteterne på området for den kommende 5-årige periode. Arbejdspro-grammet vil på et senere tidspunkt i perioden 2010-2014 skulle omsættestil konkrete EU-retsakter mv. om en række forskellige emner. Der vil iden forbindelse blive redegjort nærmere for indholdet af de relevante de-le af dansk ret.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Stockholm-programmet har ikke i sig selv lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser.De forskellige nye EU-retsakter, der fremover bliver vedtaget som led igennemførelsen af arbejdsprogrammet, vil kunne medføre lovgivnings-mæssige og statsfinansielle konsekvenser, som det – henset til arbejds-programmets udformning, indhold og omfang – på nuværende tidspunktikke er muligt at angive nærmere.Mere overordnet kan det om de statsfinansielle konsekvenser anføres, atdet fremgår af forslaget til arbejdsprogram, at EU-initiativer med henblikpå gennemførelse af programmet skal søges finansieret inden for de nu-værende og eksisterende økonomiske rammer. Det anføres endvidere ud-trykkeligt, at Stockholm-programmet ikke foregriber de kommende for-handlinger om Fællesskabets økonomi.5.Høring

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerfor-ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-ening, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, HK Landsklubben,Danmarks Domstole, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklage-re, Rigspolitiet, Politiforbundet, Dansk Told og Skatteforbund, Direkto-ratet for Kriminalforsorgen, Erstatningsnævnet, Datatilsynet, Advokatrå-det, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater (tidligereLandsforeningen af beskikkede advokater), Foreningen Danske Inkasso-advokater, Dansk InkassoBrancheforening, Det Danske Voldgiftsinstitut,Dansk Forening for Voldgift, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægs-virksomhed, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder,Dansk Røde Kors, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RedBarnet, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center forVoldtægtsofre (Rigshospitalet), Center mod Menneskehandel, Kompe-tencecenter Prostitution, Joan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning), Re-den International, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Landsorganisatio-nen af Kvindekrisecentre, Aktive Kvinder i Danmark, Danmarks Natio-nalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Erhverv,Danmarks Rederiforening, Dansk IT, IT-Brancheforeningen, Telekom-munikationsindustrien i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Akademiker-nes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Fagligt Fæl-les Forbund, Landsorganisationen i Danmark, Forbrugerombudsmanden,Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet, Danmarks Aktive Forbrugere, DeSamvirkende Købmænd, Finans og Leasing, Finansrådet, Pengeinstitut-ankenævnet, Forsikring & Pension, Foreningen af Registrerede Reviso-rer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Distance-og Internethandel, HORESTA, Håndværksrådet, Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Kø-benhavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Aarhus Universitet (Juri-disk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universi-tet (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut)og Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut).Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratetfor Kriminalforsorgen, Datatilsynet, Advokatrådet, Landsforeningen afForsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Red Barnet, Joan-Søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Voldgiftsnævnet for Bygge-og Anlægsvirksomhed, Danmarks Rederiforening, Forbrugerombuds-manden og Realkreditrådet.18

Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Joan-Søstrene,Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Forbrugerom-budsmandenogRealkreditrådethar ikke haft bemærkninger til med-delelserne.Datatilsynetanfører, at Kommissionens evaluering af Haag-programmetomtaler en række initiativer, der i flere tilfælde har medført øget udveks-ling af personoplysninger. Initiativerne har i flere tilfælde givet Datatil-synet anledning til at udtrykke betænkeligheder i forhold til de registre-rede personers privatliv. Datatilsynet finder det derfor positivt, at der sæt-tes fokus på databeskyttelse, herunder også i forhold til tredjelande.Advokatrådetanfører bl.a., at princippet om gensidig anerkendelse pådet strafferetlige område bør udvides til foranstaltninger til beskyttelse afofre og vidner og eventuelt frakendelse af rettigheder. Endvidere bør for-slag om øget uddannelse også omfatte forsvarsadvokater (ikke kundommere og anklagere). Advokatrådet tilslutter sig, at tiltaltes procedu-remæssige rettigheder styrkes. Det anbefales samtidig, at der sker en eva-luering af EU-lovgivningens konsekvenser for borgernes grundlæggenderettigheder. Herudover peger Advokatrådet på, at det retlige samarbejdemed tredjelande rejser en række retssikkerhedsmæssige problemer.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterforeslår ligeledes, at uddannel-se tillige bør omfatte forsvarsadvokater. Landsforeningen anfører herud-over, at den udbredte udveksling af personoplysninger ikke modsvares aftilstrækkelige beskyttelsesanordninger. Det er også Landsforeningensopfattelse, at den gensidige anerkendelse af retsafgørelser ikke giver sik-kerhed for, at personer ikke bliver dømt med urette i et andet land.Institut for Menneskerettighederanfører, at omdrejningspunktet forprioriteringerne bør være beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.EU bør endvidere indtage en ledende rolle i arbejdet for at skabe interna-tionale standarder for beskyttelse af personoplysninger. Arbejdspro-grammet bør også lægge op til at styrke et mangfoldigt Europa inden forden enkelte medlemsstats grænser, ligesom indsatsen mod diskriminationog chikane bør fremhæves. Instituttet anfører særligt for så vidt angårbekæmpelse af menneskehandel, herunder handel med børn, at der børvælges en offer-orienteret tilgang til problemet med menneskehandel.Red Barnetanfører bl.a., at EU-initiativer bør være i overensstemmelsemed FN’s børnekonvention og charteret om grundlæggende rettigheder.Endvidere bør en EU-strategi for Barnets Rettigheder være et nøglein-19

strument til at sikre en balanceret tilgang til børns rettigheder. Samtidigbør der sikres de nødvendige økonomiske ressourcer mv. til gennemfø-relse af strategien. Endvidere bør der i forbindelse med bl.a. seksueltmisbrug fokuseres mindre på gerningsmanden og mere på børn som ofrerfor forbrydelser.Landsforeningen Hjælp Voldsofreanfører bl.a., at der som led i enstyrkelse af ”borgernes Europa” bør indføres fælles regler om advokatbi-stand til voldsofre og om ensartet erstatning for forbrydelser. Der børendvidere fortsat arbejdes for EU-regler, der beskytter udsatte personerog grupper, f.eks. ved at udvide adgangen til videoafhøring af børn.Danmarks Rederiforeninganfører, at eventuelle EU-regler om søfarts-forhold bør være i overensstemmelse med det betydelige antal internatio-nale konventioner på området, så uoverensstemmelser undgås.6.Nærhedsprincippet

Der er tale om et forslag til et nyt flerårigt arbejdsprogram for retlige ogindre anliggender, der fastlægger de overordnede rammer for samarbej-det om retlige og indre anliggender og udstikker prioriteterne på områdetfor den kommende 5-årige periode. Arbejdsprogrammet vil på et seneretidspunkt i perioden 2010-2014 skulle omsættes til konkrete EU-retsaktermv. om en række forskellige emner. Der vil i den forbindelse blive rede-gjort nærmere for de enkelte initiativers forhold til nærhedsprincippet.7.Andre landes kendte holdninger

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 16. november 2009.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgFormandskabets forslag til nyt arbejdsprogram har ikke tidligere væretforelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg.Justitsministeriets bidrag til arbejdsprogrammet blev den 1. april 2009oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.Kommissionens to meddelelser fra juni 2009 – henholdsvis ”Et områdemed frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste” (KOM(2009)262) og ”Retfærdighed, frihed og sikkerhed i EU siden 2005: evalueringaf Haag-programmet og handlingsplanen” (KOM(2009) 263) – blevsammen med et grundnotat oversendt til Europaudvalget og Retsudvalgetden 27. juli 2009.

Dagsordenpunkt 2: SIS IIRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméRådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. no-vember – 1. december 2009at få forelagt en statusrapport om arbejdetmed SIS II til orientering. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning.Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til statusrapporten.Fra dansk side agter man at tage statusorienteringen til efterretning.1.Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan manfremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttetat fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-gen af SIS II ikke nås.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. oktober 2009 frem-lagde Kommissionen en statusrapport for arbejdet med SIS II om førstemilepælstest, videreudviklingen af SIS II samt beredskabsplanen i tilfæl-de af manglende overholdelse af milepælene. Kommissionen ventes pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1. decem-ber 2009 at fremlægge en opdateret statusrapport om SIS II.Lissabon-traktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEFafsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (søjle 1) og EU-samarbejdetpå grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (søjle 3).Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overføres det mellemfolkeligesamarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde omretlige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (fremover

tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-måde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straf-fesager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er der-imod fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellem-folkeligt grundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6.december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne iTEUF, tredje del, afsnit V, træffer Danmark i henhold til protokollensartikel 5 (fremover artikel 4) inden seks måneder foranstaltning om,hvorvidt Danmark vil gennemføre denne foranstaltning i dansk lovgiv-ning. En dansk beslutning herom vil skabe en folkeretlig forpligtelse mel-lem Danmark og de øvrige medlemsstater (og associerede Schengen-lande).2.Indhold

Rådet ventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. novem-ber – 1. december 2009at få forelagt en statusrapport for arbejdet medSIS II til orientering.Statusrapporten forventes at indeholde en beskrivelse af, hvordan arbej-det med første milepælstest skrider frem. De tekniske aspekter af mile-pælstesten forløber efter de foreliggende oplysninger planmæssigt, ogmilepælstesten forventes således at kunne gennemføres i december 2009.Kommissionen forventes i tilknytning til statsrapporten at orientere omde igangværende forhandlinger mellem Kommissionen og leverandøren23

Dagsordenpunkt 3: EU’s indsats mod terrorismeRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméEU’s indsats mod terrorisme har gennem de seneste år løbende væretdrøftet i Rådet (retlige og indre anliggender) og blandt stats- og rege-ringscheferne i Det Europæiske Råd, og der er i den forbindelse truffetbeslutning både om overordnede rammer for indsatsen og om konkretetiltag på området. Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på råds-mødet den30. november – 1. december 2009at få præsenteret EU anti-terror-koordinatorens halvårlige statusrapport vedrørende gennemførel-sen af EU’s strategi og handlingsplan for indsatsen mod terrorisme samten rapport, der bl.a. følger op på koordinatorens tidligere henstillinger påområdet. Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forholdtil nærhedsprincippet. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra danskside er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats mod ter-rorisme, og man agter således at tage præsentationen til efterretning.1.Baggrund

På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtogstats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af25. marts 2004 var bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for allemøder i Rådet (retlige og indre anliggender) i løbet af foråret 2004, idetRådet navnlig drøftede status for gennemførelsen af de enkelte elementeri erklæringen.I den forbindelse forelagde Javier Solana på rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 8. juni 2004 en rapport om, hvordan en efterretningska-pacitet kan integreres i Rådets Generalsekretariat, som Rådet godkendte.Javier Solana kom bl.a. med forslag til, hvordan der kan udarbejdes bedreog mere sammenhængende trusselsanalyser inden for rammerne af Sit-Cen (EU overvågningscenter for bl.a. terrorisme).Som opfølgning på Rådets drøftelser på rådsmødet den 8. juni 2004 ved-tog stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terro-risme. Det Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere26

på gennemførelsen af handlingsplanen to gange årligt; første gang på DetEuropæiske Råds møde i december 2004.I december 2005 vedtog stats- og regeringscheferne EU’s terrorbekæm-pelsesstrategi, der har skabt rammerne for EU’s aktiviteter på terrorom-rådet. Terrorbekæmpelsesstrategien, hvis overordnede formål er at styrkedet internationale samarbejde på området, har fire indsatsområder: fore-byggelse, beskyttelse, forfølgelse af terrorister og forbedring af evnen tilat håndtere et terrorangreb.Med henblik på en øget synliggørelse af de strategiske henstillinger ud-formet på grundlag af SitCen rapporter siden 2005 godkendte Rådet pårådsmødet den 12.-13. juni 2007 et forslag om, at de eksisterende strate-giske henstillinger optages som et addendum til EU’s handlingsplan modterrorisme, herunder at de strategiske henstillinger vurderes halvårligt iforbindelse med afrapporteringen om gennemførelsen af EU’s hand-lingsplan mod terrorisme.Som forudsat med Det Europæiske Råds beslutninger om jævnlige afrap-porteringer og evalueringer forventes det, at EU’s anti-terrorkoordinator– Gilles de Kerchove – på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. november – 1. december 2009vil præsentere en halvårlig afrapporte-ring om gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod terro-risme samt en rapport, der bl.a. følger op på koordinatorens tidligere hen-stillinger på området.Lissabon-traktatenEventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning af deomtalte fokusområder vil ikke blive vedtaget, inden Lissabon-traktatentræder i kraft.Sådanne forslag på området må i givet fald forventes at blive fremsat pågrundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og in-dre anliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del, afsnit V, i ”Trakta-ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-27

I overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutning truffet på detsmøde den 17.-18. juni 2004 om at se nærmere på gennemførelsen afEU’s handlingsplan mod terrorisme to gange årligt forventes der pårådsmødet den30. november – 1. december 2009en afrapportering ved-rørende status for gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplanmod terrorisme, herunder om indsatsen mod terrorfinansiering og en vur-dering af de strategiske henstillinger.2.1. StatusrapportenAnti-terrorkoordinatorens halvårlige rapport indeholder en beskrivelse afigangværende projekter inden for rammerne af EU’s strategi og hand-lingsplan mod terrorisme.Anti-terrorkoordinatorens rapport er dennegang opdelt i fem hovedoverskrifter: forebygge, beskytte, forfølge, reage-re og internationalt samarbejde.ForebyggeProjekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at forhin-dre terrorisme ved at håndtere de faktorer, der kan føre til radikaliseringog rekruttering. I den forbindelse nævnes bl.a. arbejdet med EU’s strategiog handlingsplan til bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til ter-rorisme, herunder indsatsen i de seks medlemsstater, der har påtaget sigansvaret for arbejdet med en række centrale områder for terrorbekæmpel-se. Danmark har i den forbindelse med udgangspunkt i regeringens hand-lingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og forebyggelseaf radikalisering blandt unge (offentliggjort den 30. januar 2009) påtagetsig at lede et projekt vedrørende ”af-radikalisering”, navnlig blandt unge.Arbejdet hermed varetages i et samarbejde mellem Integrationsministeri-et og Politiets Efterretningstjeneste. Rapporten indeholder endvidere enstatus for det såkaldte ”Check the Web”-projekt.BeskytteProjekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at beskyt-te EU’s borgere og mindske sårbarheden over for angreb. I den forbin-delse nævnes bl.a. arbejdet med implementeringen af SIS II, rådsafgørel-sen om adgang til søgning i visum-informationssystemet (VIS), der blev28

vedtaget i juni 2008, samt handlingsplanen for øget sprængstofsikkerhed,der blev vedtaget af Rådet i april 2008.Der lægges endvidere bl.a. vægtpå EU’s indsats for bedre transportsikkerhed samt Unionens rolle indenfor europæisk forskning og innovation på sikkerhedsområdet.ForfølgeProjekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at efter-forske terrorisme på tværs af medlemslandenes grænser og uden for EU.I den forbindelse nævnes bl.a. projekter vedrørende informationsdeling,gensidig anerkendelse, finansiering af terrorisme og operationelt samar-bejde,herunder Europols fremtidige rolle på området på grundlag afRådets afgørelse af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Poli-tienhed (Europol).ReagereProjekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at giveEU redskaber til at styre og mindske følgerne af eventuelle terrorangreb.I den forbindelse nævnes bl.a. projekter vedrørende kemiske, biologiske,radiologiske og nukleare risici, civilbeskyttelse samt teknisk assistance.Internationalt samarbejdeProjekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at styrkesamarbejdet om terrorbekæmpelse mellem på den ene side EU og på denanden side tredjelande og internationale organisationer, herunder FN. Iden forbindelse fremhæves navnlig samarbejdet med USA og en rækkelande på Vestbalkan samt EU’s tekniske assistance mv. til bl.a. Pakistan.2.2. Rapport vedrørende EU’s terrorbekæmpelseDet forventes, at EU’s anti-terrorkoordinator på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den30. november – 1. december 2009– ud over sinhalvårlige statusrapport vedrørende gennemførelsen af EU’s strategi oghandlingsplan for indsatsen mod terrorisme – vil præsentere en rapport,der bl.a. indeholder koordinatorens bidrag til fastlæggelse af de fremtidi-ge prioriteter på området.I rapporten anfører anti-terrorkoordinatoren forslag til 10 fokusområ-der, som EU bør prioritere i indsatsen mod terrorisme. I punktform dre-jer det sig om følgende:1. Støtte til ofre for terrorisme.29

2. Sikring af menneskerettigheder.3. Bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til terrorisme.4. Sammenhængen mellem EU’s sikkerheds- og udviklingspolitik irelation til tredjelande.5. Styrkelse af de fælles lovgivningsmæssige rammer.6. Informationsstyring og databeskyttelse.7. Sikring af mulige mål for terrorisme, herunder øget fokus på be-redskabsplaner mv.8. Sikring af kritisk infrastruktur og internettet.9. Øget brug af partnerskaber mellem offentlige og private aktører,herunder med henblik på sikring af mulige mål for terrorisme.10. Forskning og innovation på sikkerhedsområdet.Anti-terrorkoordinatoren forventes at ville uddybe de enkelte områder isin endelige afrapportering til Rådet. Mere generelt anfører koordinato-ren, at truslen fra terrorisme er omskiftelig, men at der ikke er grundlagfor at antage, at terrortruslen skulle være aftagende. Det er derfor afgø-rende, at arbejdet med gennemførelsen af EU’s strategi og handlings-plan for indsatsen mod terrorisme fortsættes, og at indsatsen løbendetilpasses til det aktuelle trusselsbillede.3.Gældende dansk ret

Den halvårlige statusrapport har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet. Formandskabet orienterer imidlertid løbende Parlamentetom EU’s indsats mod terrorisme.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for poli-timæssigt og retligt samarbejde den16. november 2009.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgEt samlenotat omden senestestatus for EU’s indsats mod terrorisme blevoversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for råds-mødet (retlige og indre anliggender) den4.-5. juni 2009.

Dagsordenpunkt 4: Forslag til en EU-strategi om informationssty-ringNyt notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméRådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-vember – 1. december 2009 at få forelagt et udkast til en EU-strategi ominformationsstyring med henblik på Rådets vedtagelse. Strategien, somangår udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder,der har ansvaret for at sikre EU’s interne sikkerhed, vedrører alene meto-dologien i forbindelse med udvikling, gennemførelse og evaluering afinitiativer på området. Strategien indeholder således ikke konkrete for-slag til nye retsakter mv. om udveksling af oplysninger og fastsætter ikkefremtidige prioriteter på området. Sagen vurderes ikke at give anledningtil overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har ikke i sig selvlovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke atforeligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-ninger til sagen. Fra dansk side agter man at tilslutte sig vedtagelsen afudkastet til strategi.1.Baggrund

I Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed iDen Europæiske Union lægges bl.a. vægt på en forbedret udveksling afoplysninger med henblik på kriminalitetsbekæmpelse. I overensstemmel-se hermed følger det af handlingsplanen om gennemførelse af Haag-programmet, at der skal fastlægges en politik med henblik på en sam-menhængende strategi for udvikling af informationsteknologi til støttefor indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af oplys-ninger.På den baggrund har det svenske formandskab fremlagt et udkast til enEU-strategi om informationsstyring. Rådet forventes på rådsmødet (retli-ge og indre anliggender) den 30. november – 1. december 2009 at få fo-relagt udkastet med henblik på vedtagelse.Lissabon-traktatenKonkrete forslag til retsakter med henblik på gennemførelse af strategienvil ikke blive vedtaget, inden Lissabon-traktaten træder i kraft.Sådanne forslag på området må i givet fald forventes at blive fremsat pågrundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indre32

anliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktatenom Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).2.Indhold

2.1. GenereltFormålet med strategien er at støtte, strømline og lette udvekslingen afoplysninger mellem de kompetente myndigheder, der har ansvaret for atsikre EU’s interne sikkerhed, herunder navnlig politimyndigheder, told-myndigheder og øvrige judicielle myndigheder i medlemsstaterne, derbeskæftiger sig med kriminalitetsbekæmpelse.Strategien vedrører alene metodologien i forbindelse med udvikling,gennemførelse og evaluering af initiativer vedrørende udveksling af op-lysninger mellem EU-medlemsstaterne mv. Strategien indeholder såledesikke konkrete forslag til nye retsakter om udveksling af oplysninger mv.Strategien fastsætter endvidere ikke fremtidige prioriteter på området.Der lægges med strategien op til et styrket samarbejde mellem alle berør-te aktører for at sikre en effektiv udveksling af oplysninger med henblikpå kriminalitetsbekæmpelse. Strategien skal således i relevant omfanginddrages i overvejelserne hos såvel medlemsstaterne som i Rådet ogKommissionen i forbindelse med udviklingen af nye mekanismer til in-formationsudveksling på EU-niveau.Den nærmere udmøntning af strategien vil skulle fastlægges i en hand-lingsplan, der forventes forelagt Rådet på et senere tidspunkt.2.2. Strategiens nærmere indholdEU-strategien om informationsstyring indeholder otte fokusområder ind-delt i følgende fire overskrifter:

I. Behov og kravDet følger af udkastet til strategien, at der – forud for udviklingen af nyemekanismer til informationsudveksling på EU-niveau – skal foretages envurdering af behovet for, kravene til og merværdien af en sådan meka-nisme (fokusområde 1). Udviklingen af nye mekanismer mv. skal endvi-dere understøtte eksisterende arbejdsgange og modeller for udveksling afoplysninger på retshåndhævelsesområdet (fokusområde 2), hvilket forud-sætter en kortlægning over bl.a. medlemsstaternes praktiske procedurermv. Derudover skal det sikres, at udviklingen understøtter både kravenetil databeskyttelse og de praktiske operationelle behov (fokusområde 3).II. Interoperabilitet og omkostningseffektivitetDet følger af udkastet til strategien, at det både i forhold til praktiske pro-cedurer og tekniske løsninger må sikres, at der er interoperabilititet (pro-dukters og systemers evne til at arbejde sammen), og at der sker en koor-dinering, hvilket bl.a. indebærer, at man i videst muligt omfang bør an-vende eksisterende standardiserede løsninger (fokusområde 4). Der læg-ges endvidere vægt på nødvendigheden af udnyttelse af velfungerendetekniske systemer mv. med henblik på bl.a. at nedbringe omkostningerneforbundet med udvikling af nye systemer (fokusområde 5).III. Beslutningstagen og udviklingsprocesserDet følger af udkastet til strategien, at medlemsstaterne skal involveresallerede i forbindelse med de indledende udviklingsprocesser vedrørendemekanismer til informationsudveksling på EU-niveau, der typisk får enbetydelig indvirkning på medlemsstaternes praktiske processer mv. (fo-kusområde 6). Hertil kommer, at der bør være en klar ansvarsfordelingmellem de involverede aktører, hvilket kan medvirke til at sikre den for-nødne kvalitet og effektivitet i processen (fokusområde 7).IV. Tværfaglig tilgangDet følger endelig af udkastet til strategien, at man i forbindelse med in-formationsstyring og informationsudveksling på EU-niveau bør fokuserepå formålet med udvekslingen af oplysninger mv. i modsætning til ensåkaldt kompetencebaseret tilgang, hvor det afgørende for udvekslingener, hvilken myndighed der henholdsvis besidder og anmoder om de givneoplysninger. Dermed vil der bedre kunne sikres en effektiv udveksling afoplysninger mellem medlemsstaterne uanset eventuelle forskelle i de na-

Dagsordenpunkt 5: Eksterne relationer inden for retlige og indre an-liggenderNyt notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméFormandskabet har lagt op til, at der på rådsmødet (retlige og indre an-liggende) den 30. november – 1. december 2009 orienteres om aktuelleaktiviteter vedrørende eksterne relationer inden for retlige og indre anlig-gender. Der forventes en kort orientering om afholdte møder med USAog Vestbalkan samt forberedelsen af et møde med Rusland. Sagen rejserikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har hverken lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side agterman at tage orienteringen til efterretning.1.Baggrund

skehandel og udvidelsen af programmet for visumfritagelse (Visa Wai-ver).På ministermødet mellem EU og Vestbalkan drøftede man bl.a. samar-bejdet omkring bekæmpelse af korruption, organiseret kriminalitet ognarkotika samt mulighederne for at styrke det retlige samarbejde indenfor civil- og strafferetten.På mødet i det Permanente Partnerskabsråd mellem EU og Rusland vilder ifølge den foreløbige dagsorden bl.a. blive tale om drøftelser af vi-sum- og grænsespørgsmål, bekæmpelse af korruption, organiseret krimi-nalitet og narkotika samt samarbejdet inden for civil- og strafferetten.3.Gældende dansk ret

Dagsordenpunkt 6: E-justiceRevideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.ResuméPå rådsmødet den 12.-13. juni 2007 blev det under tysk formandskab be-sluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe, der skulle arbejde med at frem-me ”e-justice”, hvorved forstås anvendelse af elektronisk kommunikationog elektroniske redskaber mellem de retlige aktører i medlemsstaterne.Arbejdsgruppen arbejder navnlig med at skabe rammerne for etableringaf en fælles europæisk e-justice-portal på internettet. E-justice-portalenskal have til formål at forbedre de retlige aktørers muligheder for at an-vende elektroniske redskaber i grænseoverskridende sager, f.eks. gennemetablering af nogle fælles søgemekanismer, der vil kunne gøre brugere istand til at søge oplysninger i flere medlemsstaters registre,herunder in-solvensregistre.E-justice-portalen vil også kunne danne rammen forgrænseoverskridende bevisoptagelse eller bevisførelse under anvendelseaf videokonferenceudstyr.Arbejdsgruppen arbejder endvidere med mu-lighederne for at etablere et fælles identifikationssystem og fælles stan-darder for oplysninger (metadata) om national retspraksis.På rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 blev vedtageten handlingsplan for det videre arbejde med e-justice. Fra dansk side stil-ler man sig generelt positiv over for arbejdet med e-justice, som indtilvidere er baseret på frivillighed og fremme af ”best practice” og standar-der.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1.december 2009 forventes det, at Rådet vil få forelagt en rapport fra e-justice-arbejdsgruppen om status for arbejdet med at fremme e-justice.Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. Der sesikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdning til sagen.Fra dansk side agter man at tage arbejdsgruppensrapport til efterretning.1.Baggrund

På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-lede drøftelser om ”e-justice”, dvs. benyttelse af informations- og kom-munikationsteknologi inden for det retlige område, f.eks. e-mail, video-afhøring, elektroniske lovdatabaser mv. Arbejdsgruppen vedrørende juri-disk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situationenmed hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurdere mulig-hederne for en samlet indsats på området.Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde den 15.-16. januar 2007 i Dresden på baggrund af et af det tyske formandskabudarbejdet oplæg til, hvordan man inden for RIA-området kan forbedre

brugen af e-justice. På mødet var der bred opbakning fra medlemsstater-ne til at fremme arbejdet med e-justice på tværs af grænserne.Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 12.-13. juni 2007, hvor rådet vedtog en række rådskonklu-sioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent arbejdsgruppe irådsregi (e-justice-arbejdsgruppen), der udgør et koordinerende forum fortekniske, decentrale løsninger inden for informations- og kommunikati-onsteknologien.E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 6.-7. december 2007, hvor Rådet opfordrede arbejdsgruppen tilat fortsætte arbejdet med e-justice i overensstemmelse med de priorite-ringer, som arbejdsgruppen havde anført i en rapport til Rådet.E-justice er også blevet drøftet på et uformelt rådsmøde den 24.-26. janu-ar 2008 under slovensk formandskab, hvor emner som udarbejdelse af entidsplan for arbejdet, koordination og vedligeholdelse af e-justice-portalen på centralt niveau og finansiering af projektet blev drøftet.Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om e-justice. Med-delelsen har til formål at udforme en global strategi for Kommissionenvedrørende e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterendeog planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og enelektronisk betalingspåkravsprocedure.På baggrund af Kommissionens meddelelse udarbejdede arbejdsgruppenen flerårig handlingsplan for det videre arbejde med e-justice, som blevvedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. novem-ber 2008.Det Europæiske Råd udtalte på mødet den 19.-20. juni 2008 sin støtte tilarbejdet med at opbygge en fælles e-justice-portal inden udgangen af2009.Herudover har e-justice været genstand for drøftelser på det uformellerådsmøde den 15.-16. januar 2009, og på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 26.-27. februar 2009 orienterede det tjekkiske formand-skab om status for gennemførelse af handlingsplanen.Desudenorienterede Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 6. april 2009 om de eksisterende finansieringsmulighederfor e-justice-projekter på fællesskabsniveau.40

Senest fik Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5.juni 2009 forelagt en rapport fra e-justice-arbejdsgruppen om status forarbejdet med at fremme e-justice.Lissabon-traktatenUdviklingen af e-justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk sam-arbejde, der har fundet sted på uformelt grundlag.Hvis der fremover måtte vise sig behov for at indføre konkrete EU-retsakter henblik på gennemførelse af e-justice, vil sådanne forslag i gi-vet fald forventes at blive fremsat (bl.a.) på grundlag af reglerne om detoverstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV(fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).2.Indhold

Rådet besluttede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.juni 2007, at der skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblikpå at oprette et decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgangtil de eksisterende eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller påfællesskabsplan. Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammer-ne for det fremtidige arbejde med e-justice bl.a.:- At arbejdet med e-justice skal være af ikke-lovgivningsmæssig ka-rakter, men skal foregå i samarbejde med de rådsorganer, der harkompetence til at behandle lovgivningsmæssige forslag.- At der skal etableres en teknisk platform på europæisk plan, der gi-ver adgang til eksisterende eller fremtidige elektroniske systemerpå det retlige område på nationalt, fællesskabs- og, hvor det måttevære relevant, internationalt plan.Ifølge konklusionerne fra rådsmødet i juni 2007 skulle følgende områdertillægges særlig prioritet i det fortsatte arbejde med e-justice:41

- Oprettelse af den europæiske platform (e-justice-portalen).- Tilvejebringelse af betingelserne for et netværk, hvori indgår straf-feregistre, insolvensregistre, handelsregistre, virksomhedsregistreog tingbøger.- Iværksættelsen af forberedelserne til en elektronisk metode for deteuropæiske betalingspåkrav i overensstemmelse med forordning(EF) nr. 1896/2006.- Initiativer med henblik på at fremme anvendelsen af videoteknolo-gi ved kommunikation i grænseoverskridende retssager, herundersærligt i relation til bevisoptagelse og -førelse.E-justice blev senere drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med e-justice skal base-res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”bestpractices” – medlemsstaterne imellem.Det er tanken, at den tekniske platform (e-justice-portalen) skal være enfælles indgang til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Ved atintegrere medlemsstaternes og EU's internetressourcer vil portalen giveadgang til retsinformation, retslige og administrative myndighedershjemmesider, registre, databaser og andre tilgængelige tjenester medhenblik på at lette borgernes og juristernes daglige arbejdsopgaver indenfor det europæiske retlige område.Arbejdet med e-justice-projektet varetages af e-justice-arbejdsgruppen,der er nedsat i rådsregi på baggrund af konklusionerne fra rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007.Arbejdsgruppen har indtil videre navnlig koncentreret sig om arbejdetmed at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for e-justice-portalen, der bl.a. skal kunne danne grundlag for, at retlige aktører ogmuligvis i et vist omfang borgere kan få adgang til de forskellige registrei de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. kriminalregistre, tinglysnings-og matrikelregistre, insolvensregistre mv. Der arbejdes således hen imod,at portalen kommer til at indeholde en række forskellige såkaldte fælles-søgefunktioner, der skal gøre brugere af portalen i stand til elektronisk atsøge oplysninger i flere forskellige medlemsstaters registre samtidig viae-justice-portalen.Arbejdsgruppen har udarbejdet en portal-prototype, der giver brugernemulighed for at søge bredt i en række medlemsstaters insolvens- og tol-keregistre. Prototypen anvendes af arbejdsgruppen og er ikke åben foroffentligheden. På baggrund af prototypendiskutererarbejdsgruppen for-42

skellige aspekter af sikkerheden omkring portalen, herunder brugeridenti-fikation,autentifikation og databeskyttelse. Det er arbejdsgruppens op-fattelse, at der skal arbejdes på sammenkobling af medlemsstaternes in-solvensregistre. Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark – ligesomenkelte andre medlemsstater – har gjort opmærksom på, at der her i lan-det ikke eksisterer et insolvensregister.Vedrørende spørgsmålet om grænseoverskridende bevisoptagelse, særligtvideokonferencer,nedsattee-justice-arbejdsgruppen en undergruppe be-stående af en række medlemslande, herunder Danmark, derskulleunder-søge mulighederne for at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammerfor afholdelse af grænseoverskridende videokonferencer eventuelt via e-justice-portalen. Arbejdet har i første række taget sigte på at udveksleerfaringer, finde tekniske standarder og udarbejde en manual om frem-gangsmåden ved afholdelse af videokonferencer.Det forventes, at råds-sekretariatet distribuerer manualen og en informationspjece til de rele-vante myndigheder i medlemsstaterne i nærmeste fremtid. For tiden ind-hentes der desuden oplysninger om videokonferenceudstyr ved de natio-nale domstole til brug for e-justice-portalen.Arbejdsgruppen arbejder endvidere med mulighederne for at etablere etfælles identifikationssystem og fælles standarder for oplysninger (meta-data) om national retspraksis. Der har været nedsat en arbejdsgruppe,som har undersøgt mulighederne for adgang til medlemsstaternes rets-praksis. Arbejdsgruppen har i en rapport anbefalet, at der etableres etfælles identifikationssystem og fælles standarder for oplysninger om na-tional retspraksis. Arbejdsgruppens rapport og anbefalinger er for tidengenstand for nærmere drøftelser.I overensstemmelse med Rådets handlingsplan arbejdes der desuden medudvikling af flersprogede juridiske glossarer (ordlister med forklaringereller oversættelser) til e-justice-portalen. Der er således blevet nedsat enuformel arbejdsgruppe, der skal overveje fremgangsmåden i forbindelsemed etablering af glossarerne nærmere. En række medlemsstater har ud-tryk ønske om, at et glossar på insolvensrettens område prioriteres idenne sammenhæng.Den handlingsplan for det fremtidige arbejde med e-justice, som rådetvedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november2008, inddrager Kommissionens meddelelse om e-justice af 2. juni 2008.Handlingsplanen skal bl.a. sikre, at e-justice-projektet i højere gradkommer til at inddrage alle medlemsstater.Handlingsplanen skulle end-43

videre sikre, at der inden udgangen af 2009 blev udarbejdet en funktionelversion af e-justice-portalen. Den leverandør, som i henhold til en kon-trakt med Kommissionen har forpligtet sig til at levere den første versionaf e-justice-portalen, har imidlertid meddelt, at det ikke er muligt at leve-re den funktionelle version af e-justice-portalen til tiden. Den oprindeligplanlagte indvielse af portalen, som skulle afholdes i Stockholm den 15.december 2009, er derfor blevet aflyst. Rådets handlingsplanvil løbendeblive opdateret, efterhånden som arbejdet skrider frem.Kommissionen har i forlængelse af den vedtagne handlingsplan påtagetsig at varetage den tekniske udvikling af portalen i tæt samarbejde medmedlemsstaterne. Der er i den forbindelse blevet nedsat en teknisk eks-pertgruppe,som Danmark deltager i.Kommissionen har på arbejdsgrup-peniveau opnået enighed med medlemsstaterne om indholdet af portalensførste udgave. Portalen vil i første omgang primært komme til at inde-holde information om bl.a. retshjælp og videokonferencer samt links tilandre hjemmesider.Mål og tidshorisont for portalens nærmere indholdfremgår i øvrigt af en ’road-map’ for arbejdet, som er udarbejdet afKommissionen.Det svenske formandskab præsenterede på det seneste møde i arbejds-gruppen et dokument om ansvaret for administration af portalens ind-hold. Efter indvielsen af portalen er det tanken, at medlemsstaterne skalovertage ansvaret for medlemsstaternes egne sider. Medlemsstaterneskal herefter selv stå for at revidere og opdatere indholdet og uploadedet på siderne, og det vil af hver enkelt side på portalen fremgå, hvemder har ansvaret for siden. Der vil i hver medlemsstat blive udpeget enkontaktperson for de nationale sider. Det kan i den forbindelse oplyses,at der alene er tale om et begrænset antal sider for den enkelte medlems-stat. Det bemærkes, at Kommissionen bl.a. fortsat vil have ansvaret foroversættelse af indholdet på medlemsstaternes sider.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1. de-cember 2009 forventes det, at Rådet vil få forelagt en rapport fra e-justice-arbejdsgruppen om status for arbejdet med at fremme e-justice.Rapporten vil redegøre for en række emner, bl.a. det løbende arbejdemed at udvikle e-justice-portalen og ansvaret for administration af porta-lens indhold. Det forventes, at Rådet vil blive opfordret til at tage rap-porten til efterretning og bekræfte, at arbejdsgruppen skal fortsætte ar-bejdet med at etablere e-justice-portalen.

Det daværende formandskab fremlagde på et møde i arbejdsgruppen den18. september 2007 et forslag til en teknisk arkitektur for e-justice-portalen.Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der vedudformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er enansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-førsler, der foretages i e-justice-regi.6.Nærhedsprincippet

Fra dansk side er man positiv over for, at der arbejdes videre med atfremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-teknologi i grænseoverskridende sager mv. Det må dog naturligvis i givetfald ske inden for betryggende rammer, herunder i overensstemmelsemed kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagt kunne væreforskellige fra område til område. Udgangspunktet bør være decentraleløsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte medlemsstat selvkan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaten kan og ønskerat deltage.9.Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentethar dog på eget initiativ afgivet en resolution af 18. december 2008 meden række anbefalinger til Kommissionen om e-justice.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen harsenestværet drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den16. november 2009.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen om e-justice har flere gange været forelagt for Folketingets Euro-paudvalg og Retsudvalg, senest til orientering forud for rådsmødet (retli-ge og indre anliggender)den 4.-5. juni 2009.

Dagsordenpunkt 7: Undertegnelse af aftale mellem EU og Japan omgensidig retshjælp i straffesagerNyt notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméRådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-vember – 1. december 2009 at få forelagt et udkast til aftale om gensidigretshjælp i straffesager mellem EU og Japan med henblik på Rådets god-kendelse af aftalen. Der forventes tillige fremlagt et forslag til rådsafgø-relse vedrørende bemyndigelse af formandskabet til at underskrive afta-len på vegne af EU. Med aftalen skabes et fælles sæt af regler for samar-bejde om gensidig retshjælp mellem EU og Japan. Sagen giver ikke an-ledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har ikkelovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke atforeligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-ning til sagen. Fra dansk side støtter man, at aftaleudkastet underskrivespå EU’s vegne.1.Baggrund

Japan tilkendegav i 2007, at man ønskede at styrke samarbejdet i straffe-sager med EU, og der har efterfølgende været uformelle drøftelser mel-lem EU og Japan om muligheden for at indgå en retshjælpsaftale på detstrafferetlige område.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009godkendte Rådet et mandat til formandskabet med henblik på at indledeforhandlinger med Japan om indgåelse af en aftale om gensidig retshjælpi straffesager. Der er efterfølgende opnået enighed mellem parterne om etudkast til aftale.Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 30. november – 1. december 2009 fremlægger et udkast til aftalemellem EU og Japan med henblik på Rådets godkendelse. Der forventestillige fremlagt et forslag til rådsafgørelse vedrørende bemyndigelse afformandskabet til at underskrive aftalen på vegne af EU.Rådet vil på et senere tidspunkt få forelagt aftalen til (endelig) indgåelse,når alle EU’s medlemsstater samt Japan har opfyldt de krav, der måttegælde ifølge deres egne forfatningsmæssige procedurer.

Lissabon-traktatenAftalen mellem EU og Japan vil ikke blive indgået, inden Lissabon-traktaten træder i kraft.Rådets beslutning om (endelig) indgåelse af aftalen vil således skulletræffes på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retli-ge og indre anliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del, afsnit V –sammenholdt med femte del, afsnit V – i ”Traktaten om Den EuropæiskeUnions Funktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).Danmark vil således ikke kunne deltage i indgåelsen af aftalen mellemEU og Japan.2.Indhold

2.1. GenereltForslaget til rådsafgørelse er baseret på TEU artikel 38, jf. artikel 24,hvorefter Rådet kan bemyndige formandskabet (der om nødvendigt biståsaf Kommissionen), til at indlede forhandlinger med en eller flere statereller internationale organisationer om indgåelse af en aftale om politi-samarbejde og retligt samarbejde i straffesager. Sådanne aftaler indgås afRådet med enstemmighed efter henstilling fra formandskabet.Der henvises i øvrigt til det anførte under pkt. 1 om betydningen af Lis-sabon-traktatens ikrafttræden.2.2. Hovedelementerne i aftaleudkastetUdkastet til aftale fastlægger de nærmere regler for fremsendelse og be-handling af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager mellem EUog Japan. Aftalen omhandler alene retshjælp, men derimod ikke udleve-ring, overførsel af retsforfølgningen i straffesager eller fuldbyrdelse af enidømt straf (bortset fra afgørelser om konfiskation).48

Aftaleudkastet medfører en forpligtelse for parterne til i videst muligtomfang at yde retshjælp. I forbindelse med fuldbyrdelse af en anmodningkan der dog kun ydes retshjælp, hvis de anmodede efterforsknings- ellerretsskridt er i overensstemmelse med den nationale lovgivning i det an-modede land.I lighed med andre traditionelle retshjælpsaftaler (f.eks. Europarådetskonvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager, kon-ventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellemDen Europæiske Unions medlemsstater og den netop indgåede aftale omgensidig retshjælps i straffesager mellem EU og USA) vedrører aftaleud-kastet bl.a. fremskaffelse af beviser og udlevering af bevismateriale, ak-ter eller dokumenter. Udkastet indeholder ligeledes regler om retshjælp iform af bl.a. ransagning, beslaglæggelse, konfiskation af udbytte og gen-stande, der stammer fra strafbare handlinger, indenretlige afhøringer, ud-veksling af oplysninger om bankoplysninger mv., videoafhøringer, mid-lertidig overførsel af frihedsberøvede personer med henblik på at afgivevidneforklaringer og udveksling af oplysninger om idømte straffe.Udkastet indeholder en række afslagsgrunde, som parterne kan vælge atgøre brug af i det konkrete tilfælde (fakultative afslagsgrunde). En an-modning om retshjælp kan således bl.a. afslås, hvis anmodningen vedrø-rer et forhold, som betragtes som en politisk forbrydelse eller en forbry-delse, der har forbindelse med en politisk forbrydelse, hvis efterkommel-se af anmodningen vil kunne krænke det anmodede lands suverænitet,bringe landets sikkerhed i fare, stride mod almindelige retsprincipper(ordre public) eller skade andre livsvigtige interesser, hvis der er vægtigegrunde til at antage, at anmodningen er fremsat på grund af pågældendesracemæssige eller etniske oprindelse, nationalitet, politiske holdninger,religiøse eller filosofiske overbevisning eller seksualitet, eller hvis fuld-byrdelse vil stride mod princippet om ne bis in idem (dvs. princippet om,at en person ikke må retsforfølges to gange for samme forbrydelse).Hvis der er tale om et indgreb, der kræver gennemførelse ved tvang(f.eks. ransagning og beslaglæggelse), kan en anmodning endvidere af-slås, hvis det forhold, der ligger til grund for den udenlandske anmodningom bistand, ikke er strafbart efter lovgivningen i det land, som er blevetanmodet om bistand. Derimod kan der ikke stilles et sådant krav omdobbelt strafbarhed, for så vidt angår foranstaltninger som ikke har ka-rakter af tvangsindgreb (f.eks. forkyndelse).

For så vidt angår spørgsmålet om gensidig retshjælp i forbindelse medlovovertrædelser, der kan straffes med dødsstraf, bemærkes det, at et landifølge aftaleudkastet har mulighed for at afslå retshjælp, hvis der ikkeforeligger tilstrækkelig garanti fra modparten (i praksis Japan) om, at op-lysningerne ikke vil blive benyttet i straffesager, hvor der kan blive taleom at anvende dødsstraf, eller (i det mindste) at en idømt dødsstraf ikkevil blive fuldbyrdet.Udkastet til aftale indeholder endvidere bestemmelser om databeskyttel-se. Det fastslås bl.a., at det anmodende land ikke uden det anmodedelands samtykke kan benytte beviser og materiale – herunder personop-lysninger – til andre formål, end de som landet har angivet.Herudover indeholder aftaleudkastet en række regler af mere teknisk ka-rakter, herunder om udpegelse af nationale myndigheder, forholdet tilandre retsakter, konsultationer, omkostninger, sprog, definitioner, territo-rial anvendelse og ikrafttrædelse.3.Gældende dansk ret

Danmark har – med enkelte undtagelser – ikke gennemført særlig lov-givning om gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid medstøtte i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt iDanmark – f.eks. ransagning eller beslaglæggelse – kan imødekommes,uanset om fremsættelsen og behandlingen af retsanmodninger er regule-ret i en aftale, der finder anvendelse mellem Danmark og den anmodendestat.De relevante efterforskningsskridt gennemføres i givet fald på grundlagaf en analog anvendelse af de relevante bestemmelser i retsplejeloven,idet en udenlandsk anmodning om efterforskning, herunder ransagning,beslaglæggelse og edition, kan imødekommes, hvis det pågældende efter-forskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med en tilsvarende na-tional strafferetlig efterforskning. Dette indebærer bl.a., at anmodningerfra udenlandske myndigheder om gennemførelsen af efterforsknings-skridt, der kræver rettens medvirken, alene vil kunne imødekommes, hvisdet forhold, der ligger til grund for den udenlandske anmodning om bi-stand, er strafbart efter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed).Derimod stilles der ikke et sådant krav om dobbelt strafbarhed for så vidtangår foranstaltninger, som ikke har karakter af tvangsindgreb (f.eks. enanmodning fra en udenlandsk myndighed om at der sker forkyndelse afen indkaldelse til en udenlandsk retssag for en person, der er bosiddendei Danmark).50

Det forhold, at retsplejeloven anvendes analogt i forbindelse med be-handlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager, indebæ-rer endvidere, at anmodninger fra Danmark til udenlandske myndighederom gennemførelsen af efterforskningsskridt, der ville kræve rettens med-virken, hvis det pågældende efterforskningsskridt skulle gennemføres heri landet, tillige skal forelægges for en dansk domstol, forinden der frem-sættes anmodning over for de udenlandske myndigheder.Retsplejeloven indeholder enkelte bestemmelser, der direkte tager sigtepå sager om gensidig retshjælp. Det drejer sig bl.a. om retsplejelovens§ 190, hvorefter lovens regler også finder anvendelse på vidneafhøringer,der gennemføres efter begæring af en udenlandsk myndighed. Det frem-går af bestemmelsen, at en anmodning om iagttagelse af en særlig formeller fremgangsmåde så vidt muligt bør imødekommes, medmindre dettevil være åbenbart uforeneligt med landets retsorden. Bestemmelsen inde-holder ligeledes hjemmel til afhøringer fra udlandet ved anvendelse aftelekommunikation (f.eks. videoafhøring).Danmark har ratificeret den europæiske konvention af 20. april 1959 omgensidig retshjælp i straffesager samt tillægsprotokollerne til konventio-nen af henholdsvis 17. marts 1978 og 8. november 2001. Konventionenhar gennem mange år været et særdeles nyttigt og effektivt grundlag forDanmarks retshjælpssamarbejde i forhold til de lande, som har tiltrådtkonventionen. I forhold til lande som ikke har tiltrådt konventionen –f.eks. Japan – er Danmarks retshjælpssamarbejde med de pågældendelande ofte baseret på principperne i den nævnte konvention.I EU-regi er endvidere vedtaget en konvention af 29. maj 2000 om gen-sidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne og en tillægsproto-kol hertil, der smidiggør samarbejdet mellem medlemsstaterne.Herudover har Danmark ratificeret en række andre konventioner, der in-deholder bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager. Det drejersig bl.a. om den europæiske konvention af 8. november 1990 om hvid-vaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttetfra strafbart forhold og FN’s konvention af 20. december 1988 om ulov-lig handel med narkotika og psykotrope stoffer. Det følger af konventio-nerne, at anmodninger om retshjælp som hovedregel skal fremsendesmellem de centrale myndigheder (for Danmarks vedkommende Justits-ministeriet), men at anmodninger i hastende tilfælde vil kunne fremsen-des mellem de judicielle myndigheder (f.eks. den danske anklagemyn-dighed).51

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserHverken aftalen mellem EU og Japan om gensidig retshjælp i straffesa-ger eller rådsafgørelsen om undertegnelse heraf har lovgivningsmæssigekonsekvenser.4.2. Statsfinansielle konsekvenserRådsafgørelsen om undertegnelse af aftalen mellem EU og Japan omgensidig retshjælp i straffesager skønnes ikke at have statsfinansiellekonsekvenser. Endvidere skønnes selve aftaleni det omfang den vilvære bindende i forhold til Danmark, jf. herved det anførte under pkt. 1om Lissabon-traktatenikke at have statsfinansielle konsekvenser afbetydning henset til det samlede antal retsanmodninger der modtages ogbehandles af justitsvæsenet.5.Høring

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 16. november 2009.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgEt udkast til forhandlingsmandat blev forelagt for Folketingets Europa-udvalg og Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 26.-27. februar 2009.Forslaget til rådsafgørelse om undertegnelse af aftalen mellem EU ogJapan om gensidig retshjælp i straffesager har ikke tidligere været fore-lagt Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg.

Dagsordenpunkt 8: Forslag til Rådets rammeafgørelse om forebyg-gelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene her-for og om ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIARevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.KOM(2009)0136.ResuméFormandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 30. november – 1.december 2009 at lægge op til en orienterede de-bat med udgangspunkt i forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse afmenneskehandel.Forslaget har til formål at sikre en yderligere tilnærmel-se af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende rammeaf-gørelse på området. Forslaget indeholder regler om retsforfølgning afpersoner, der begår menneskehandel, om beskyttelse af og bistand til per-soner, der udsættes for menneskehandel, og om forebyggelse af menne-skehandel. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil havevisse mindre statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge of-fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-slaget.Fra dansk side agter man at give udtryk for støtte til, at der tagesudgangspunkt i det foreliggende forslag til rammeafgørelse i forbindelsemed det videre arbejde med en styrket EU-indsats over for menneske-handel.1.Baggrund

Formålet med forslagettil rammeafgørelseer at sikre en yderligere til-nærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældenderammeafgørelse på området. Forslaget bygger på den gældende ramme-afgørelse, Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandelsamt FN’s protokol om handel med mennesker, herunder særligt kvinderog børn. Kommissionen har derudover medtaget en række nye elementer.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. oktober 2009 drøf-tede Rådet forslaget til ny rammeafgørelse. Rådet tilsluttede sig i denforbindelse, at der arbejdes videre med forslaget til rammeafgørelse medhenblik på at søge politisk enighed på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 30. november – 1. december 2009.I lyset af Lissabon-traktatens ikrafttræden, jf. straks nedenfor, forventesformandskabet nu på rådsmødet at lægge op til en orienterede debat medudgangspunkt i forslaget til rammeafgørelse.

Lissabon-traktatenForslaget til rammeafgørelse vil ikke blive vedtaget, inden Lissabon-traktaten træder i kraft.Med Lissabon-traktatens ikrafttræden bortfalder forslag, som er fremsatmed hjemmel i TEU afsnit VI om det mellemfolkelige samarbejde om po-liti og strafferet (søjle 3), og som ikke er vedtaget. Det vil bl.a. gælde detnævnte forslag til rammeafgørelse. Et nyt forslag på området vil herefterskulle fremsættes på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbej-de om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del,afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”,TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).2.Indhold

2.1. GenereltForslaget er fremsat under henvisning til TEU artikel 29, artikel 31, stk.1, litra e, og artikel 34, stk. 2, litra b. Ifølge artikel 29 har Unionen sommål at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sik-kerhed og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellemmedlemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kri-minalsager. Det fremgår af artikel 31, stk. 1, litra e, at fælles handlingvedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter gradvis ved-tagelse af foranstaltninger til fastsættelse af regler for, hvad der udgørkriminelle handlinger. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet vedtagerammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love ogadministrative bestemmelser.Der henvises i øvrigt til det anførte under pkt. 1 om betydningen af Lis-sabon-traktatens ikrafttræden.Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-55

den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår men-neskehandel, 2) beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes formenneskehandel, og 3) forebyggelse af menneskehandel.Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-linger, sanktioner, straffemyndighed, efterforskning og retsforfølgning,ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre samt forebyggelse.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Strafbare handlinger og sanktionerIfølge forslaget skal hver medlemsstat træffe de nødvendige foranstalt-ninger til at sikre, at menneskehandel, medvirken til menneskehandel ogforsøg på menneskehandel er strafbart.Menneskehandel defineres i forslaget som rekruttering, transport, over-førsel eller modtagelse af en person ved trusler eller ved brug af magteller andre former for tvang, ved bortførelse, ved bedrag, ved svig, vedmisbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved, at der ydeseller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person,der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse.Udnyttelse skal ifølge forslaget mindst omfatte ”udnyttelse af prostitutionaf andre eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde ellertvungen tjeneste, herunder tiggeri, slaveri eller slaverilignende forhold,trældom, udnyttelse af kriminelle aktiviteter eller fjernelse af organer”.Ifølge forslaget skal hver medlemsstat endvidere sikre, at fysiske perso-ner, der begår menneskehandel, som udgangspunkt kan straffes medfængsel indtil 5 år. Hvis menneskehandlen har bragt ofret i livsfare ellerer begået ved brug af grov vold, eller ofret var særligt sårbart eller er ble-vet forvoldt særlig alvorlig skade, eller menneskehandlen er begået indenfor en kriminel organisation, skal vedkommende kunne straffes medfængsel indtil 10 år. Det skal ved straffens fastsættelse i øvrigt indgå somen skærpende omstændighed, at menneskehandlen er begået af en offent-ligt ansat under udførelse af offentlig tjeneste.Forsøg og medvirken skal kunne straffes med sanktioner, der er effekti-ve, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en af-skrækkende virkning. Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbin-delse med menneskehandel, skal tilsvarende kunne straffes med sanktio-ner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grov-56

hed og har en afskrækkende virkning. Sådanne sanktioner skal i forholdtil juridiske personer omfatte bødestraf, men kan også omfatte en rækkeandre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage offentlige ydelsereller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.2.2.2. StraffemyndighedIfølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdik-tion) i forhold til menneskehandel, der begås i den pågældende medlems-stat.Endvidere skal medlemsstaterne som udgangspunkt have straffemyndig-hed i forhold til menneskehandel, der begås i udlandet, når menneske-handlen har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknytningforeligger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller sæd-vanlig bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet er begåetfor at skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågældende med-lemsstat, vinding.En medlemsstat kan dog vælge kun at have straffemyndighed i forhold tilmenneskehandel begået i den pågældende medlemsstat, jf. territorialprin-cippet, eller begået (i udlandet) af en person, som har statsborgerskab iden pågældende medlemsstat, jf. det aktive personalprincip.Når menneskehandel begås af en person, der er statsborger eller – hvisstraffemyndigheden ikke er begrænset i overensstemmelse med ovenstå-ende – har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældende med-lemsstat forpligtet til at have straffemyndighed, uanset om forholdet erstrafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt strafbarhed). Idenne situation må det endvidere ikke stilles som betingelse for at udøvestraffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på gerningsstedet.Forslaget indeholder endelig regler, der skal sikre en hensigtsmæssig ko-ordinering af retsforfølgningen i tilfælde af, at en lovovertrædelse hørerunder flere medlemsstaters straffemyndighed.2.2.3. Efterforskning og retsforfølgningIfølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes ogrejses tiltale i sager om menneskehandel, uanset om ofret har anmeldtforholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage. Medlemsstaterne skal end-videre sikre, at der kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter,

at ofret har nået myndighedsalderen. Denne periodes længde skal svaretil forbrydelsens grovhed.Efter forslaget skal det derudover være muligt ikke at retsforfølge ofrefor menneskehandel eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktionerfor deres indblanding i ulovlige handlinger, som de har været nødt til atbegå som en direkte følge af, at de har været udsat for menneskehandel.Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre, at personer med ansvar forat efterforske og retsforfølge menneskehandel, dels har den nødvendigeuddannelse, dels kan anvende de efterforskningsmetoder, der bruges isager om organiseret kriminalitet.2.2.4. OfreIfølge forslaget skal medlemsstaterne yde bistand og beskyttelse til alleofre for menneskehandel. Børneofre skal ydes særlig bistand og beskyt-telse i forhold til voksne ofre. Når der hersker usikkerhed om alderen påofret, men der dog er grund til at formode, at personen er et barn, skalpersonen ydes bistand og beskyttelse som et barn.Bistanden skal sætte ofrene i stand til dels at udøve deres rettigheder ihenhold til rammeafgørelsen, dels at unddrage sig gerningsmændenesindflydelse. Bistanden skal mindst omfatte sikker indkvartering, nødven-dig lægehjælp og psykologbistand, rådgivning og information samt over-sættelse og tolkning.I forhold til børneofre skal medlemsstaterne sikre, at foranstaltninger, dertræffes for at beskytte og bistå ofrene i deres fysiske og psykosociale re-habilitering, vedtages efter en konkret vurdering af de særlige forhold,der gør sig gældende for det enkelte offer, og under hensyntagen til bar-nets ønsker, behov og problemer. Derudover skal medlemsstaterne sikrepassende hjælp til barneofferets familie, når denne befinder sig inden formedlemsstatens territorium.En medlemsstat skal efter forslaget behandle en person som et ”menne-skehandelsoffer”, så snart medlemsstaten modtager oplysninger, der ty-der på, at personen har været udsat for menneskehandel. Medlemsstater-ne skal oprette egnede ordninger til tidligt at identificere ofre og yde demstøtte i samarbejde med relevante organisationer.Forslagets bestemmelser om beskyttelse af menneskehandelsofre tagersigte på dels at beskytte ofrene fra gerningsmændene, dels at forhindre, at58

ofrene under straffesagen udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekun-dær viktimisering”). Medlemsstaterne skal således i videst muligt om-fang sikre, at offeret ikke udsættes for visuel kontakt med gerningsman-den, unødvendig afhøring om privatlivet, afgivelse af vidneforklaringunder dørlukning og unødvendig gentagelse af afhøringer.Medlemsstaterne skal efter omstændighederne tillade, at identiteten på etoffer ikke oplyses. Alle ofre skal endvidere sikres en passende beskyttel-se på baggrund af en konkret risikovurdering og skal, hvor det er rele-vant, have adgang til vidnebeskyttelsesprogrammer. Et offer skal derud-over have adgang til juridisk rådgivning og advokatbistand. I forhold tilbørneofre skal medlemsstaterne endvidere sikre, at barnet ikke lider over-last. Forhør skal således finde sted uden ugrundet ophold efter anmeldel-sen og om nødvendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet afforhør skal begrænses mest muligt og foretages af en person, der er ud-dannet hertil. Alle forhør skal kunne videooptages, og videooptagelserneskal kunne benyttes som bevismateriale. Et barneoffer skal under efter-forskningen kunne være ledsaget af sin advokat eller en anden voksenperson efter eget valg. Børneofre skal endvidere have adgang til gratisadvokatbistand, uanset om de selv råder over tilstrækkelige ressourcer.Endelig skal medlemsstaterne sikre, at indenretlige afhøringer kan gen-nemføres, uden at barnet er fysisk til stede i retslokalet.2.2.5. Forebyggelse og overvågning mv.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne søge at bekæmpe den efterspørgsel,der giver anledning til udnyttelse i form af menneskehandel. Medlems-staterne skal i den forbindelse overveje at kriminalisere brugen af tjene-steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel.Medlemsstaterne skal endvidere fremme regelmæssig uddannelse af of-fentligt ansatte, der kommer i kontakt med ofre for menneskehandel, ogindføre nationale rapportører eller tilsvarende mekanismer, der kan an-vendes i forbindelse med dataindsamling og analyser inden for området.Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunktfor den foreslåede rammeafgørelses gennemførelse og ikrafttræden.

3.1. Strafbare handlinger og sanktionerEfter straffelovens § 262 a, stk. 1, straffes menneskehandel med fængselindtil 8 år. Ved menneskehandel forstås rekruttering, transport, overfør-sel, husning eller efterfølgende modtagelse af en person, hvor der anven-des eller har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler, rets-stridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse elleranden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den på-gældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaveri-lignende forhold eller fjernelse af organer.På samme måde straffes efter § 262 a, stk. 2, den, der – med henblik påudnyttelse af en person ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaverieller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer – rekrutterer,transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person un-der 18 år (uanset om der anvendes ulovlig tvang mv.) eller yder betalingeller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, somhar myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betalingeller anden fordel.Det er som udgangspunkt ikke i sig selv strafbart at benytte sig af tjene-steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel, hvis en sådan benyt-telse ikke sker med henblik på den ovennævnte form for udnyttelse.Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 262 a er straf-bart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.Det fremgår af straffelovens § 81, at det ved straffens fastsættelse i al-mindelighed bl.a. skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningener særlig planlagt eller led i omfattende kriminalitet (nr. 3), eller at ger-ningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller undermisbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt (nr. 8).Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-soner) strafansvar for overtrædelse af straffeloven, herunder overtrædelseaf straffelovens § 262 a om menneskehandel. En juridisk person kan efterstraffelovens § 25 straffes med bøde.3.2. StraffemyndighedStraffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, underhvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-60

hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kanpådømmes ved danske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en rækkenærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Detgælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået iudlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om detpassive personalprincip).Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatterdansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danskestat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingener omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark erforpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-ser” forstås bl.a. bestemmelser i rammeafgørelser.3.3. Efterforskning og retsforfølgningEfter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelseeller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, atder er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-forskning forudsætter ikke, at der er indgivet en anmeldelse. En anmelderkan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at trække sin anmel-delse tilbage.Da menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, der kan straffes medfængsel indtil 8 år, vil de fleste af retsplejelovens straffeprocessuelletvangsindgreb efter omstændighederne kunne anvendes i forbindelse medefterforskning og retsforfølgning af menneskehandel (f.eks. varetægts-fængsling, indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagning).Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skalrejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, atdette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse afstraffelovens § 262 a er 10 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 3. Fristen regnes somudgangspunkt fra den dag, da den strafbare virksomhed er ophørt, jf.61

§ 94, stk. 1. Forældelsesfristen for overtrædelse af bl.a. straffelovens§ 262 a, stk. 2, om menneskehandel af mindreårige, regnes dog tidligstfra den dag, den forurettede fylder 18 år, jf. § 94, stk. 4.Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse ellertiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen ogderfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreliggersærlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtaleikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.3.4. Ofre3.4.1. Advokatbistand mv.Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herundermenneskehandel. Ifølge de nævnte regler beskikker retten en advokat forden, der er forurettet, når den pågældende fremsætter begæring om det,eller efter politiets begæring. Beskikkelse af advokat kan dog i visse til-fælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og ad-vokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, ogskal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettedeom vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets oganklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagenPolitiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikkepålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at fånogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøringskal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direktefor den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.62

Politiets afhøring af et barn kan dog, når afhøringen er optaget på video,benyttes som bevis under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 872.Ifølge retsplejelovens § 174, stk. 2 og 3 (indsat ved lov nr. 538 af 8. juni2006 og forventes sat i kraft inden udgangen af 2009), kan retten be-stemme, at et vidne skal afgive forklaring ved anvendelse af telekommu-nikation med eller uden billede.Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, jf. retsplejelovens § 28 a.Offentligheden (og i visse tilfælde tiltalte) kan dog i visse tilfælde afskæ-res fra at deltage i et retsmøde. Efter retsplejelovens § 29 kan retten såle-des bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning).Efter retsplejelovens §§ 30-31 kan retten i straffesager forbyde offentliggengivelse af forhandlingen (referatforbud) henholdsvis, at der sker of-fentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) ellerandre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitetoffentliggøres (navneforbud) på anden måde.Retten kan efter retsplejelovens § 856 beslutte, at tiltalte skal forladeretssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grundetaler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. Retten kanendvidere på begæring bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopælikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhedtaler derfor, og det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-svar.Bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed kan kun finde stedpå den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelo-vens § 185.I meget alvorlige sager iværksætter politiet – ud fra en konkret risikovur-dering – særlige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte vidner, f.eks. iform af overfaldsalarm eller jævnlig patruljering ved vidnets bopæl. Derkan endvidere i sjældne tilfælde blive tale om, at politiet opholder sig påvidnets bopæl eller arbejdsplads. Herudover kan Rigspolitiet i helt eks-traordinære tilfælde tilbyde vidner et fuldstændigt identitetsskifte.3.4.3. Bistand til ofreRegeringen oprettede i september 2007 Center mod Menneskehandel, derer placeret i Servicestyrelsen. Centret, der er et videns- og koordinations-center, har bl.a. til formål at forbedre den sociale indsats for ofre formenneskehandel samt at koordinere samarbejdet mellem de sociale orga-nisationer og andre myndigheder, herunder indsatsen med henblik på63

identificering af ofre. Dette arbejde supplerer politiets generelle indsatsmed identificering af ofre.I samarbejde med de sociale organisationer og offentlige myndighedersikrer centret en landsdækkende opsøgende og støttende indsats til ofrefor menneskehandel bl.a. i form af tilbud om læge- og psykologbehand-ling, juridisk rådgivning, kortere kompetencegivende kurser, ophold i etkrise- eller beskyttelsescenter og forberedt hjemsendelse i samarbejdemed organisationer i hjemlandet.3.5. ForebyggelseRegeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2007-2010 indeholder bl.a. tiltag, der skal forebygge menneskehandel dels vedat begrænse efterspørgslen og øge befolkningens viden, dels ved at for-bedre det internationale samarbejde, herunder forbedre det forebyggendearbejde i afsenderlandene.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det er vurderingen, atdansk tilslutning til et forslag til ny EU-retsakt påområdet med et indhold svarende til det foreliggende forslag til ramme-afgørelse – i det omfang en ny EU-retsakt vil være bindende i forhold tilDanmark, jf. herved det anførte under pkt. 1 om Lissabon-traktaten –bl.a. vil nødvendiggøre ændring af straffelovens § 262 a med henblik påat medtage udnyttelse af forhold i forbindelse med tiggeri eller af ”krimi-nelle aktiviteter”. Tilslutning fra dansk side vil tillige nødvendiggøre, atbl.a. strafferammen i straffelovens § 262 a på 8 år forhøjes, så menne-skehandel i bestemte tilfælde kan straffes med fængsel indtil (mindst) 10år.Det er endvidere vurderingen, atet forslag til ny EU-retsakt på områdetmed et indhold svarende til det foreliggende forslag i givet fald ikke athave statsfinansielle konsekvenser af betydning henset til det samledeantal retsanmodninger der modtages og behandles af justitsvæsenetvilhave visse mindre statsfinansielle konsekvenser, der imidler-tid forventesi givet faldat kunne holdes inden for den eksisterende bevil-lingsmæssige ramme.5.Høring

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erstatnings-nævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokat-rådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsforeningen afForsvarsadvokater, Center mod Menneskehandel, Hjælp Voldsofre,Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Kompetencecenter Prostituti-on, Reden International, Pro Vest, Dansk Røde Kors, Red Barnet, Amne-sty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Foreningog Retssikkerhedsfonden.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Erstatnings-nævnet, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Centermod Menneskehandel, Hjælp Voldsofre, Pro Vest, Dansk Røde Kors,Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikker-hedsfonden. Herudover har Københavns Universitet sendt bemærkninger.Østre Landsret, Vestre Landsret, DomstolsstyrelsenogErstatnings-nævnethar ingen bemærkninger til forslaget.Strafbare handlingerRigsadvokatenfinder, at der er behov for en nærmere definition af ud-trykket udnyttelse af ”ulovlige forhold”.Retssikkerhedsfondenfinder tilsvarende, at dette udtryk bør afgrænses iforbindelse med gennemførelsen af rammeafgørelsen. Retssikkerheds-fonden finder det endvidere ikke proportionalt at medtage ”tiggeri ogulovlige forhold”. Udnyttelse af andre personer til f.eks. tiggeri kan straf-fes med 2 års fængsel i medfør af straffelovens § 260 om ulovlig tvang.Det strider mod proportionalitetsprincippet, at denne form for udnyttelsefremover skal kunne give lange fængselsstraffe.Center mod Menneskehandelstøtter den forslåede udvidelse.SanktionerRigsadvokatenbemærker, at den nuværende strafferamme i straffelo-vens § 262 a (fængsel i indtil 8 år) ikke udnyttes fuldt ud i retspraksis.Straffene for menneskehandel varierer således i domspraksis fra fængseli 6 måneder til fængsel i 3 år og 9 måneder.

Landsforeningen af Forsvarsadvokaterfinder ikke behov for en skær-pelse af den i forvejen høje strafferamme for menneskehandel.Retssik-kerhedsfondenbemærker, at forhøjelsen af strafferammen til 8 år i 2002i sig selv var udtryk for en markant opkriminalisering. Forslaget om enyderligere forhøjelse stemmer ikke overens med nærhedsprincippet. Intettaler således for, at fælles krav til strafferammer har nogen virkning påEU-samarbejdet i forhold til menneskehandel.StraffemyndighedLandsforeningen af Forsvarsadvokateradvarer mod at fravige kravetom dobbelt strafbarhed i forhold til menneskehandel begået i udlandet.Dansk Røde Korsstøtter derimod forslaget.Ikke-retsforfølgning af ofreAdvokatrådet, Center mod MenneskehandelogInstitut for Menne-skerettighederfinder det positivt, at det skal være muligt ikke at retsfor-følge ofre for menneskehandel eller (i det mindste) ikke at straffe dem forderes indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at dehar været udsat for menneskehandel.Center mod Menneskehandelan-fører endvidere, at der har været eksempler på retsforfølgning af perso-ner, der først efterfølgende er anset som ofre for menneskehandel.Centret efterlyser i den forbindelse retningslinjer til sikring af ofrets rets-stilling og afbødning af retsvirkningerne af en eventuel dom.ForældelseI tilknytning til forslaget om at der skal kunne rejses tiltale i en tilstræk-kelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen, anbefalerAdvokatrådet,at forældelsesfristen ikke forlænges yderligere, end hvadder følger af straffelovens § 94, stk. 4 (hvorefter bl.a. forældelse af men-neskehandel tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 18 år).Forebyggelse mv.Retssikkerhedsfondenanfører – under henvisning til forslaget om atmedlemsstaterne skal overveje at kriminalisere brugen af tjenesteydelser,der udføres af ofre for menneskehandel – at man bør undlade at regulerelivsforhold, som er så kulturbundne og så forskelligt reguleret i de enkel-te lande. Der peges i den forbindelse på den svenske kriminalisering afprostitutionskunder set i forhold til andre landes lovlige bordeller.

Københavns Universitethenviser til to artikler vedrørende henholdsviskriminalisering af prostitutionskunder og menneskehandel. Det anføresheri bl.a., at en effektiv bekæmpelse af menneskehandel kun kan opnåsved at kriminalisere køb af prostitutionsydelser.Identificering af ofreDansk Røde Korsstøtter, at en person skal anses som et offer for men-neskehandel, hvis der foreligger oplysninger, som tyder på, at personenhar været udsat for menneskehandel.Center mod Menneskehandelfinder, at det bør præciseres, hvornårformodede ofre får rettigheder som ”ofre for menneskehandel”. Det børsamtidig udtrykkeligt fastslås, at vurderingen af, om en person er offer,ikke bør afhænge af, om den pågældende er handlet særligt med henblikpå udnyttelse i netop det land, hvor den pågældende findes.Beskyttelse af ofreAdvokatrådeter tilfreds med, at det i forslaget fremhæves, at der ikkemå ske indgreb i forsvarets rettigheder. I den forbindelse kan Advokatrå-det – ligesomLandsforeningen af Forsvarsadvokater– ikke støtte for-slaget om hemmeligholdelse af ofres identitet, da forslaget indebærer enudvidet adgang til at benytte anonyme vidner. Retsplejelovens § 856, stk.2, nr. 2 (hvorefter retten kan bestemme, at vidnets identitet ikke må oply-ses til tiltalte, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-svar), giver således en tilstrækkelig beskyttelse af de forurettede. Rets-plejelovens regler er udtryk for en omhyggelig afvejning mellem hensy-net til henholdsvis offer og tiltalte. Det vil være en uheldig udvikling,hvis der generelt i sager om menneskehandel skulle gælde en regel om, attiltalte ikke skulle være til stede i retssalen, mens forurettede afgiver for-klaring. Det er endvidere vigtigt, at princippet om bevisumiddelbarhedikke udvandes.Bistand til ofreDansk Røde Korsstøtter, at medlemsstaterne pålægges at yde bistand tilofre for menneskehandel. Det er samtidig bekymrende, at mange ofresidder i fængsel, mens deres sag undersøges. Vægtige humanitære hen-syn taler for, at fængsling holdes på et minimum, og at sagsbehandlingensker så hurtigt som praktisk muligt. Dette er i tråd med forslagets intenti-on om, at der ikke sker nye og yderligere krænkelser af (mulige) ofre.Den nuværende refleksperiode på indtil 100 dage giver ikke i tilstrække-67

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at menneskehandel eret globalt fænomen, der kræver en koordineret indsats mellem medlems-staterne. Menneskehandel har ofte en grænseoverskridende karakter, ogforskelle i medlemsstaternes nationale regulering hindrer i dag en koor-dineret indsats. Forslaget til rammeafgørelse vil medføre en yderligeretilnærmelse af medlemsstaternes materielle straffebestemmelser og pro-cessuelle regler i forhold til den gældende rammeafgørelse.Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionensbetragtninger.7.Andre landes kendte holdninger

Dagsordenpunkt 9: Forslag til EU's eksterne dimension inden forbekæmpelse af menneskehandel.Nyt notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméRådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-vember 2009 – 1. december 2009 at få forelagt et forslag til EU's ekster-ne dimension inden for bekæmpelse af menneskehandel. Forslaget om-fatter en ikke-udtømmende række af hovedaktiviteter, der tager sigte påat udvide partnerskaber, forbedre beskyttelse, støtte og rehabiliteringsamt styrke international retshåndhævelse over for menneskehandel. For-slaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. Der sesikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstatersholdning til sagen. Fra dansk side er man positiv over for forslaget.1.Baggrund

I december 2005 vedtog Rådet en handlingsplan om bedste praksis, stan-darder og procedurer i forbindelse med bekæmpelse og forebyggelse afmenneskehandel. Kommissionen forelagde i oktober 2008 en rapportmed konklusioner om gennemførelsen af handlingsplanen, hvori Kom-missionen foreslog at samle bestræbelserne om nogle få hovedaktiviteterpå kort sigt, mens der på længere sigt burde udarbejdes en ny strategi pågrundlag af de resultater, der er opnået på området. Der henstilles bl.a.til, at den nuværende indsats vedrørende eksterne forbindelser styrkes.Det svenske formandskab har på den baggrund udarbejdet et forslag til etsåkaldt ”indsatsorienteret dokument” med angivelse af en række hoved-aktiviteter, der kan være med til at styrke bekæmpelsen af menneskehan-del som led i EU’s eksterne dimension.Lissabon-traktatenKonkrete forslag til retsakter med henblik på gennemførelse af de fore-slåede hovedaktiviteter i det indsatsorienterede dokument vil ikke blivevedtaget, inden Lissabon-traktaten træder i kraft.Sådanne forslag på området må i givet fald forventes at blive fremsat pågrundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indreanliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktatenom Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).70

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne iTEUF, tredje del, afsnit V, træffer Danmark i henhold til protokollensartikel 5 (fremover artikel 4) inden seks måneder foranstaltning om,hvorvidt Danmark vil gennemføre denne foranstaltning i dansk lovgiv-ning. En dansk beslutning herom vil skabe en folkeretlig forpligtelsemellem Danmark og de øvrige medlemsstater (og associerede Schengen-lande).2.Indhold

2.1. GenereltDet fremhæves i forslaget til det indsatsorienterede dokument, at menne-skehandel bør gives prioritet som et fælles problem og en fælles politiskmålsætning i EU's eksterne dimension. Med forslaget fastlægges en ikke-udtømmende række af hovedaktiviteter, der tager sigte på at udvide part-nerskaber, forbedre beskyttelse, støtte og rehabilitering samt styrke inter-national retshåndhævelse over for menneskehandel.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetIndledningsvist anbefales det, at Kommissionen og medlemsstaterne ud-arbejder en oversigt over de tiltag, der er truffet bl.a. på grundlag af sam-arbejdsordningerne i forbindelse med den regelmæssige overvågning afudviklingen på området.Forslaget til det indsatsorienterende dokument indeholder endvidere enrække anbefalinger til hovedaktiviteter, som i hovedtræk kan sammenfat-tes under tre overskrifter:Udvikling af partnerskaberDet anbefales, at der oprettes særlige partnerskaber eller indgås særligeaftaler med tredjelande, regioner og internationale organisationer, at der71

udarbejdes et sæt standardklausuler, som herefter tilpasses i overens-stemmelse med de specifikke aftaler, at der udarbejdes en liste over prio-riterede tredjelande og regioner, som EU bør udvikle partnerskaber med,og at der etableres udvekslingsprogrammer for sagkyndige på området.EU bør endvidere fortsat fremme indførelsen af nationale rapportører el-ler tilsvarende mekanismer. Det bør ligeledes overvejes at indføre et sy-stem til indsamling af information i form af en liste med nøgleindikatorer– et EU-indeks over menneskehandel – der også omfatter tredjelande,regioner og internationale organisationer.Herudover anbefales det, at personer involveret i internationale civile po-litimissioner og diplomater mv. forberedes og uddannes til at håndtere desærlige opgaver som menneskehandel medfører. Der bør også fokuserespå uddannelse af grænsevagter og retshåndhævelsespersonale i tredjelan-de. Endvidere bør selskaber, der udfører (person)transport på tværs afgrænserne, opfordres til at udvikle retningslinjer for, hvordan transport-selskaberne kan medvirke til at forhindre menneskehandel.Beskyttelse og støtte til ofre for menneskehandelFor så vidt angår beskyttelse og støtte af ofrene for menneskehandelfremhæves det i forslaget til det indsatsorienterede dokument, at der børindføres og udvikles en reflektionsperiode for ofrene og en mulighed forat udstede midlertidige opholdstilladelser.Det anbefales endvidere, at der udarbejdes retningslinjer for identifikati-on og behandling af ofre – herunder specifikke retningslinjer for behand-ling af børn – en mekanisme for henvisning af ofre til specialiseredeagenturer og organisationer samt mekanismer til efterforskning og rets-forfølgning af kriminalitet på tværs af grænserne.Efterforskning og retsforfølgningI forslaget til det indsatsorienterede dokument anbefales det herudover, atder udarbejdes en målrettet trusselsvurdering af menneskehandel til EUfra både tredjelande og regioner uden for EU. En sådan trusselsvurderin-gen vil bl.a. kunne bruges ved udarbejdelse af en prioriteret liste overtredjelande og regioner og ved vurderingen af, om der skal oprettes part-nerskaber i forhold til bestemte tredjelande mv., jf. overfor.Det foreslås i øvrigt, at det overvejes at videreudvikle et EU-netværk afpolitifolk og anklagere mv. fra medlemsstaterne, Eurojust, Europol og72

Bekæmpelsen af menneskehandel har høj prioritet fra myndighedernesside, og navnlig indsatsen mod kvindehandel og rufferi har i de seneste årværet et særligt prioriteret indsatsområde.Rigspolitiet udgav således i 2006 handlingsplanen ”Strategi for en styrketpolitimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd”. Strategien fastlæg-ger en overordnet ramme for indsatsen mod kvindehandel og rufferi oginvolverer et tæt samarbejde mellem Rigspolitiet og politikredsene.Rigspolitiets nationale efterforskningscenter (NEC) foretager systematiskmonitorering af området, hvilket bl.a. sker på grundlag indberetninger afsamtlige oplysninger, der kan være af betydning for kvindehandel.Regeringen udgav endvidere dokumentet ”Handlingsplan til bekæmpelseaf handel med mennesker 2007-2010”. Handlingsplanen indeholder bl.a.tiltag, der skal forebygge menneskehandel dels ved at begrænse efter-spørgslen og øge befolkningens viden, dels ved at forbedre det internati-onale samarbejde, herunder forbedre det forebyggende arbejde i afsen-derlandene.Regeringen oprettede i september 2007 Center mod Menneskehandel, derer placeret i Servicestyrelsen. Centret, der er et videns- og koordinations-center, har bl.a. til formål at forbedre den sociale indsats for ofre formenneskehandel samt at koordinere samarbejdet mellem de sociale orga-nisationer og andre myndigheder, herunder indsatsen med henblik påidentificering af ofre. Dette arbejde supplerer politiets generelle indsatsmed identificering af ofre.I samarbejde med de sociale organisationer og offentlige myndighedersikrer centret en landsdækkende opsøgende og støttende indsats til ofrefor menneskehandel bl.a. i form af tilbud om læge- og psykologbehand-ling, juridisk rådgivning, kortere kompetencegivende kurser, ophold i etkrise- eller beskyttelsescenter og forberedt hjemsendelse i samarbejdemed organisationer i hjemlandet.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Dagsordenpunkt 10: Forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæm-pelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og bør-nepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIARevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.KOM(2009)0135.ResuméFormandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. november – 1. december 2009kort at orientere om de igangværendeforhandlinger om et forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af seksu-elt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og omophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA. Forslaget har til formål atsikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forholdtil den gældende rammeafgørelse. Forslaget indeholder regler om retsfor-følgning af personer, der begår seksuelt misbrug mv., beskyttelse af ogbistand til ofre samt forebyggelse af seksuelt misbrug mv. Forslaget vur-deres ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes athave lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at havestatsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.Fradansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.1.Baggrund

Formålet med forslaget er at sikre, at der sker en yderligere tilnærmelseaf medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende rammeafgø-relse på området om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn samt bør-nepornografi (2004/68/RIA). Forslaget bygger på den gældende ramme-afgørelse og Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksu-el udnyttelse og seksuelt misbrug. Kommissionen har derudover medta-get en række nye elementer.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 oriente-rede det daværende tjekkiske formandskab om status for forhandlingerneom forslaget til ny rammeafgørelse.Det svenske formandskab forventes på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 30. november – 1. december 2009 at give en kort statusori-enteringen, herunder i lyset af Lissabon-traktatens ikrafttræden, jf. straksnedenfor.

2.1. GenereltForslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af misbrug af børn mv. erfremsat under henvisning til TEU, særligt artikel 29, artikel 31, stk. 1,litra e, og artikel 34, stk. 2, litra b. Ifølge artikel 29 har Unionen som målat give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhedog retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem med-lemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminal-sager. Det fremgår af artikel 31, stk. 1, litra e, at fælles handling vedrø-rende retligt samarbejde i kriminalsager omfatter gradvis vedtagelse afforanstaltninger til fastsættelse af regler for, hvad der udgør kriminellehandlinger, og for straffene for bl.a. organiseret kriminalitet. Ifølge arti-kel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelseaf Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissi-onen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-ternes love og administrative bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til det anførte under pkt. 1 om betydningen af Lis-sabon-traktatens ikrafttræden.Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår sek-suelt misbrug mv., 2) beskyttelse af og bistand til ofre og 3) forebyggelseaf seksuelt misbrug mv.Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-linger, sanktioner, rettighedsfrakendelse, straffemyndighed, efterforsk-ning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre,forebyggelse og blokering for adgang til internetadresser.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Strafbare handlingerSeksuelt misbrugEfter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere seksuel omgængelsemed børn under den (nationalt fastsatte) seksuelle lavalder og seksuelomgængelse med børn, hvor der er gjort brug af tvang, magt eller trusler.Et barn defineres i forslaget som en person under 18 år. Det skal endvide-re være strafbart atopnå seksuel omgængelse ved misbrug af et overord-nelsesforhold eller ved misbrug af et barns særligt sårbare situation. En-delig skal det være strafbart attvinge et barn til seksuel omgængelsemed tredjemand eller med et seksuelt formål at foranledige, at et barnunder den seksuelle lavalder overværer seksuelt misbrug eller seksuelleaktiviteter.Forslagene har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktivi-teter mellem børn.Seksuel udnyttelseEfter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række forhold ved-rørende børns medvirken i prostitution eller pornografiske optrædener.Medlemsstaterne skal således kriminalisere det at rekruttere eller tvingeet barn til prostitution eller medvirken i en pornografisk optræden og atprofitere af eller på anden måde at udnytte et barn i forbindelse med pro-stitution eller pornografiske optrædener. Endelig skal det være strafbartsom kunde eller tilskuer at deltage i sådanne aktiviteter.Medlemsstaterne77

kan dog vælge ikke at kriminalisere tilskuere til optrædener, hvor de op-trædende, hverken er blevet rekrutteret eller tvunget til at deltage.Forslagene har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktivi-teter mellem børn over den seksuelle lavalder.BørnepornografiEfter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at det er strafbart at fremstille,distribuere, udbrede, transmittere, udbyde, levere, anskaffe, besidde ellerstille børnepornografi til rådighed. Endvidere skal det være strafbart vedhjælp af et informationssystem at skaffe sig adgang til børnepornografi.Børnepornografi omfatter efter forslaget bl.a. billeder af ikke-eksiste-rende børn (”fiktiv børnepornografi”) eller personer, som ligner børn.Forslagene har ikke til formål at kriminalisere aktiviteter i forhold tilmateriale, som alene er fremstillet med henblik på privat brug og medsamtykke fra de involverede parter.Visse forberedende handlingerIfølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række handlinger,der foretages med henblik på at begå et af de ovenfor omtalte forhold.Medlemsstaterne skal således sikre, at det er strafbart for en voksen per-son via et informationssystem at opfordre et barn til at mødes, når barnetikke har nået den seksuelle lavalder, og opfordringen fremsættes medhenblik på seksuelt misbrug af barnet og følges op af faktiske handlinger,der leder til et sådant møde (såkaldt ”grooming”).Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere udbredelse af materiale,der reklamerer for mulighed for at begå seksuelt misbrug af børn mv.Forsøg og medvirkenIfølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-søg påvisse afde ovenfor omtalte strafbare handlinger. Undtaget frakriminalisering er forsøg på at begå de ovenfor omtalte forberedendehandlinger, f.eks. forsøg på ”grooming”.

2.2.2. Sanktioner2.2.2.1. Fysiske personerIfølge forslaget skal hver medlemsstat sikre, at fysiske personer, der be-går de ovenfor omtalte strafbare handlinger, kan straffes med fængselindtilminimum 1, 2, 5 eller 10 år – afhængig af forholdets grovhed.I forhold til seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn skal følgendeforhold anses som skærpende omstændigheder (for så vidt omstændighe-den ikke allerede udgør en del af forbrydelsens gerningsindhold):at barnet er under den seksuelle lavalder;at barnet befinder sig i en særlig sårbar situation, navnlig som følgeaf psykisk eller fysisk handicap eller en afhængighedssituation;at forbrydelsen er begået af et familiemedlem, en person, der borsammen med barnet, eller en person, der har misbrugt sin myndig-hed;at lovovertrædelsen er begået af flere personer, der handlede i fæl-lesskab;at barnet blev bragt i livsfare;at der er blevet anvendt grov vold, eller barnet er blevet forvoldt al-vorlig skade.

I forhold til børnepornografi skal det anses som en skærpende omstæn-dighed, at forholdet er begået inden for rammerne af en kriminel organi-sation.Seksuelt misbrugSeksuelt misbrug af børn uden brug af tvangsmidler og uden skærpendeomstændigheder i øvrigt skal kunne straffes med fængsel indtil 2 år.Er der gjort brug af tvang, magt eller trusler – eller foreligger der i øv-rigt skærpende omstændigheder – skal straffen kunne stige til fængselindtil 5 år. Er der gjort brug af tvang, magt eller trusler under i øvrigtskærpende omstændigheder, skal der kunne straffes med fængsel indtil10 år.Den, der foranlediger, at et barn under den seksuelle lavalder overværerseksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter, skal kunne straffes med fæng-sel indtil 1 år.

Seksuel udnyttelseSeksuel udnyttelse af børn uden brug af tvangsmidler og uden skærpendeomstændigheder i øvrigt skal kunne straffes med fængsel indtil 2 år. Un-der skærpende omstændigheder skal straffen kunne stige til fængsel indtil5 år.Den, der tvinger et barn til deltagelse i prostitution eller pornografiskeoptrædener, skal kunne straffes med fængsel indtil 5 år og under skær-pende omstændigheder med fængsel indtil 10 år.Den, der som tilskuer deltager i børnepornografiske optrædener, skalkunne straffes med fængsel indtil 1 år.BørnepornografiFremstilling og udbredelse af børnepornografi, der alene gengiver ikke-eksisterende børn (”fiktiv børnepornografi”) eller personer, som lignerbørn, skal kunne straffes med fængsel indtil 1 år.Fremstilling og udbredelse af børnepornografi, der gengiver ”rigtige”børn, skal kunne straffes med fængsel indtil 2 år og under skærpendeomstændigheder med fængsel indtil 5 år.Den, der gør sig bekendt med eller besidder børnepornografi (begge ty-per), skal kunne straffes med fængsel indtil 1 år.Visse forberedende handlinger samt forsøg og medvirkenEfter forslaget skal ”grooming” kunne straffes med fængsel indtil 1 år.Forsøg og medvirken skal kunne straffes med strafferetlige sanktioner,der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen, og har af-skrækkende virkning.2.2.2.2. Juridiske personerJuridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med seksuelt mis-brug af børn, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i etrimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkendevirkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.

2.2.3. StraffemyndighedIfølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-on) i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i den pågælden-de medlemsstat.Endvidere skal medlemsstaterne som udgangspunkthave straffemyndig-hed i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i udlandet, nårforholdet har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknyt-ning foreligger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab ellersædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet erbegået for at skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågælden-de medlemsstat, vinding.En medlemsstat kan dog vælge kun at have straffemyndighed i forhold tilseksuelt misbrug mv. begået i den pågældende medlemsstat, jf. territori-alprincippet, eller begået (i udlandet) af en person, som har statsborger-skab i den pågældende medlemsstat, jf. det aktive personalprincip.Når seksuelt misbrug af børn mv. begås af en person, der er statsborgereller– hvis straffemyndigheden ikke er begrænset i overensstemmelsemed ovenstående –har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågæl-dende medlemsstat forpligtet til at have straffemyndighed, uanset omforholdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt straf-barhed). I denne situation må det endvidere ikke stilles som betingelsefor at udøve straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på ger-ningsstedet.Når et forhold begås ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved ud-bredelse af børnepornografi via internettet), skal hver medlemsstat ende-lig sikre, at forholdet er omfattet af medlemsstatens straffemyndighed,når adgang til informationssystemet opnås fra medlemsstatens område,uanset hvor informationssystemet befinder sig.Forslaget indeholder endelig regler, der skal sikre en hensigtsmæssig ko-ordinering af retsforfølgningen i tilfælde af, at en lovovertrædelse hørerunder flere medlemsstaters straffemyndighed.2.2.4. Efterforskning og retsforfølgningIfølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes ogrejses tiltale i sager om seksuelt misbrug af børn mv., uanset om ofret haranmeldt forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.81

Forslaget indeholder også elementer, som skal bidrage til, at seksueltmisbrug af børn mv. bliver anmeldt oftere. Medlemsstaterne skal bl.a.sikre, at regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at personer, som ikraft af deres arbejde har kontakt med børn, kan anmelde formodede til-fælde af seksuelt misbrug til de kompetente myndigheder.Medlemsstaterne skal derudover sikre, at der –for visse overtrædelser–kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter, at ofret har nåetmyndighedsalderen. Denne periodes længde skal svare til forbrydelsensgrovhed.Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre en effektiv efterforskningog tiltalerejsning i forbindelse med sager om seksuelt misbrug af børnmv. Medlemsstaterne skali den forbindelse sikre at myndigheder medansvar for efterforskning og retsforfølgning af seksuelt misbrug af børnmv. råder over effektive efterforskningsredskaber.Myndighederne skalendvidere sættes i stand til –så vidt muligt– at identificere ofrene forseksuelt misbrug mv., herunder navnlig ved analyse af børnepornografiskmateriale.Endelig skal det være muligt ikke at retsforfølge ofre for seksuelt mis-brug mv. eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner for deresindblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de harværet udsat for misbrug.2.2.5. OfreIfølge forslaget skal børn, der udsættes for seksuelt misbrug, altid ansesfor særligt sårbare ofre. Et særligt sårbart offer har i henhold til ramme-afgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager(2001/220/RIA) et særligt krav på beskyttelse. Ifølge forslaget skal ram-meafgørelsens artikel 4 efter omstændighederne også finde anvendelse påofrets familie. Ofrets familie vil herefter have krav på at modtage nogleaf de samme oplysninger som ofret bl.a. om ofrets stilling under efter-forskningen og straffesagen.Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at et barne-offer for seksuelt misbrug – under efterforskningen eller straffesagen –udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekundær viktimisering”).Under efterforskningen skal medlemsstaterne sikre, at forhør af et barne-offer finder sted uden ugrundet ophold efter anmeldelsen og om nødven-digt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af forhør skal begræn-82

ses mest muligt og foretages af en person, der er uddannet hertil. Et bar-neoffer skal under efterforskningen kunne være ledsaget af sin advokateller en anden voksen person efter eget valg.Hvis ofrets værger mv. ikke er i stand til at repræsentere ofret, skal derefter omstændighederne udpeges en særlig repræsentant. De særlige for-anstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå et offer, skal vedtagesefter en konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende fordet enkelte offer. Ofre skal endvidere om nødvendigt have adgang til gra-tis retshjælp og gratis repræsentation i straffesager.Forhør, der foretages under efterforskningen, skal kunne videooptages oganvendes som bevis i straffesagen. Under selve straffesagen (hovedfor-handlingen), skal retsmødet kunne finde sted for lukkede døre. Barneof-ret skal endvidere kunne afhøres uden at være fysisk til stede.2.2.6. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.En person, der dømmes for seksuelt misbrug af børn mv., skal ifølge for-slaget underkastes en vurdering af vedkommendes farlighed og risiko forat falde tilbage i ny kriminalitet (recidiv) med henblik på at fastlæggebehovet for rettighedsfrakendelse eller andre foranstaltninger, der kanmindske risikoen for gentagelse af det seksuelle misbrug mv.Medlemsstaterne skal sikre, at personer, der vurderes at være farlige og irisiko for recidiv, kan idømmes foranstaltninger, der midlertidigt ellervarigt udelukker de pågældende fra at udøve hverv med regelmæssigkontakt med børn. En sådan rettighedsfrakendelse skal indføres i straffe-registeret i den dømmende medlemsstat. Forslaget indeholder endviderebestemmelser, der skal sikre, at rettighedsfrakendelsen også får virkning ide øvrige medlemsstater. Medlemsstaterne skal således efter anmodningvideregive oplysninger om rettighedsfrakendelse til de øvrige medlems-stater. Medlemsstaterne skal endvidere anerkende og håndhæve andrelandes foranstaltninger (gensidig anerkendelse).Personer, der er tiltalt eller dømt for seksuelt misbrug af børn mv., skalhave adgang til (tilbydes) behandlingsprogrammer mv. med henblik på atforebygge seksuelt misbrug af børn. Personer, der frygter at de måske vilbegå seksuelt misbrug af børn mv., skal om nødvendigt også have ad-gang til behandlingsprogrammerne.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at adgangen til en internetad-resse efter omstændighederne kan blokeres, når internetadressen indehol-der eller udbreder børnepornografi.Medlemsstaterne skal herudover opfordre turisme- og rejsesektoren tilpå forskellig vis at deltage i forebyggelsen af seksuel udnyttelse og sek-suelt misbrug af børn under rejser i udlandet.2.2.7. ØvrigtEndelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunktfor den foreslåede rammeafgørelses gennemførelse og ikrafttræden.3.Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner3.1.1. Seksuelt misbrugEfter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvingersig samleje ved vold eller trussel om vold. Straffen er fængsel indtil 8 år.Har voldtægten haft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigtsærligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil12 år, jf. § 216, stk. 2. Efter straffelovens § 217 straffes med fængsel ind-til 4 år den, der skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang efter § 260end ved vold eller trussel om vold.Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil8 år, jf. straffelovens § 222, stk. 1. Har barnet været under 12 år, eller hargerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trus-ler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2. Efter § 222,stk. 3, skal det ved straffastsættelsen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, indgåsom en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sigsamlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retarde-ring skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffesmed fængsel indtil 4 år, jf. straffelovens § 218, stk. 1. Det samme gælderden, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befin-der sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-sætte sig handlingen, § 218, stk. 2.

Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er ansateller tilsynsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, hvis den pågæl-dende har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, somhar samleje med en person under 18 år, der er den pågældendes adoptiv-barn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til under-visning eller opdragelse. Den, som under groft misbrug af en på alder ogerfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samle-je, straffes efter § 223, stk. 2, ligeledes med fængsel indtil 4 år.De nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med hensyn tilanden kønslig omgængelse end samleje, herunder anden kønslig omgæn-gelse med en person af samme køn, jf. straffelovens §§ 224 og 225.Efter straffelovens § 232 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år den,der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig for-argelse. Der skal være tale om et ”uterligt” forhold, hvilket indebærer, atforholdet skal have relation til det kønslige (seksuelle) og være af en visgrovhed, uden at det nødvendigvis skal være utugtigt, jf. i øvrigt neden-for om straffeloven §§ 230 og 235. Bestemmelsen omfatter bl.a. vissebefølinger, fotografering eller beluring af afklædte personer, uterlige op-fordringer og blottelse af kønsdele eller samleje mv. i andres påsyn.3.1.2. Seksuel udnyttelseEfter straffelovens § 228 straffes for rufferi den, der forleder nogen til atsøge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, den der for vindingsskyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller den der af-holder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgivedet, eller som holder bordel. Straffen er fængsel indtil 4 år. På sammemåde straffes bl.a. den, der tilskynder eller bistår en person under 21 årtil at søge erhverv ved kønslig usædelighed, jf. stk. 2.Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i ofte-re gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter enandens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 åreller under formildende omstændigheder med bøde, jf. straffelovens§ 229. Efter § 229, stk. 2, straffes med fængsel indtil 1 år eller underformildende omstændigheder med bøde den, der udlejer værelse i hoteleller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt.

Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje meden person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.straffelovens § 223 a.Efter straffelovens § 235 a, stk. 1, straffes den, der rekrutterer eller i øv-rigt medvirker til, eller som udnytter, at en person under 18 år deltager ien forestilling med utugtig optræden med bøde eller fængsel indtil 2 åreller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år.Som særlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor bar-nets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvol-des barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om forestillinger af meresystematisk eller organiseret karakter.Den, der som tilskuer overværer en utugtig forestilling med deltagelse afen person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf.straffelovens § 235 a, stk. 2.3.1.3. BørnepornografiEfter straffelovens § 230 straffes den, der optager utugtige fotografier,film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge ellerpå anden måde at udbrede materialet. Straffen er bøde eller fængsel indtil2 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år.Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvorbarnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af meresystematisk eller organiseret karakter.Optagelserne skal for at være omfattet af bestemmelsen indeholde ”utug-tigt” materiale, jf. også straffelovens § 235. Bestemmelsen omfatter såle-des bl.a. optagelser af et seksuelt forhold i form af samleje eller andenkønslig omgængelse end samleje med en person under 18 år. Efter forar-bejderne må der i øvrigt lægges vægt på, om optagelsen viser en personunder 18 år, der deltager i kønsligt forhold, eller over for hvem der i for-bindelse med optagelsen må antages at være foretaget en groft krænken-de handling, f.eks. ved at anvende den pågældende som model for foto-grafering af kønsdele eller af seksuelt prægede berøringer. Almindeligenøgenbilleder, hvor der ikke fokuseres på kønsdelene, falder derimodefter forarbejderne uden for bestemmelsen.Straffelovens § 230 omfatter optagelse, der sker med henblik på salg elleranden udbredelse. Kerneområdet er optagelse af fotografier mv., som ef-terfølgende anvendes til fremstilling af materiale, der udbydes til salg.86

Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til salg eller anden udbredel-se som led i erhvervsmæssig virksomhed, og den omfatter således ogsåtilfælde, hvor optagelserne gøres tilgængelige vederlagsfrit på internettet,eller hvor udbredelsen sker ved bytte eller i en lukket kreds, herunder iforeninger med et begrænset antal medlemmer. Bestemmelsen omfatterderimod som udgangspunkt ikke private (utugtige) optagelser af ungeunder 18 år, idet dette normalt ikke vil ske med henblik på salg eller an-den udbredelse. Selve den handling, der optages, kan dog være strafbarefter andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. straffelovens § 222 omsamleje med et barn under 15 år eller § 232 om blufærdighedskrænkelse.Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuellegengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde ellerfængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder medfængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 235.”Utugtige visuelle gengivelsereller lignende” omfatter computergenerede billeder, der fremtræder påsamme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende(”fiktiv børnepornografi”).Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvorbarnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af meresystematisk eller organiseret karakter. Bestemmelsen omfatter enhverform for udbredelse, herunder eksport, distribution, transmission mv.Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag gør sigbekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gen-givelser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fængselindtil 1 år. Besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år,er dog ikke omfattet, hvis den pågældende har givet samtykke til besid-delsen, jf. stk. 3. ”Besiddelse” af børnepornografisk materiale omfattertilfælde, hvor et billede mv. lagres på f.eks. videobånd, harddisk, disketteeller USB-nøgle, således at den pågældende kan kalde billedet frem igen.Den blotte betragtning af tv-udsendelser (f.eks. sendt via satellit) eller afbilleder på internettet, hvor der måtte være fri adgang (uden krav om be-taling af vederlag) til børnepornografisk materiale, er ligeledes omfattetaf bestemmelsen.3.1.4. Forsøg og medvirkenForsøg på og medvirken til overtrædelse af de ovenfor omtalte straffe-lovsbestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.87

Forsøgsreglerne giver bl.a. mulighed for at sætte ind over for seksuelleovergreb mod børn på et tidligt tidspunkt i gerningsforløbet. Forsøgsreg-lerne kriminaliserer således ethvert forsøg på seksuelle overgreb mod etbarn – herunder såkaldt ”grooming”.Udbredelse af materiale, der reklamerer for mulighed for at begå seksu-elt misbrug af børn mv., vil efter omstændighederne kunne straffes somforsøg på medvirken til seksuelt misbrug af børn.3.1.5. Juridiske personerEfter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.3.2. StraffemyndighedStraffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, underhvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kanpådømmes ved danske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en rækkenærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Detgælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået iudlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om detpassive personalprincip).Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatterdansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danskestat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingener omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark erforpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-ser” forstås bl.a. bestemmelser i rammeafgørelser vedtaget af Rådet forDen Europæiske Union.3.3. Efterforskning og retsforfølgningPersoner, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har pligt tilat underrette kommunen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får mis-88

tanke om, at en mindreårig har behov for særlig støtte (f.eks. pga. seksu-elle overgreb i familien), jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1336 af 30. novem-ber 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om socialservice.Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelseeller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, atder er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-forskning forudsætter ikke, at der forudgående er indgivet en anmeldelse.En anmelder kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at træk-ke sin anmeldelse tilbage.Rigspolitiet, Nationalt IT-efterforskningscenter (NITEC) yder bistand tilpolitikredsene som led i efterforskningen og retsforfølgningen af krimi-nalitet, der er begået under anvendelse af IT, herunder i sager vedrørendebørnepornografi og ”grooming”. Politiet overvejer løbende, om der i dekonkrete tilfælde er behov for at træffe særlige efterforskningsmæssigeforanstaltninger.NITEC har til brug for politiets efterforskning af sager om børneporno-grafi udviklet en national database, som indeholder billede og filmmate-riale af seksuelle overgreb mod børn. NITEC indgår endvidere i et inter-nationalt netværk bestående af ca. 30 IT-efterforskere, som aktivt delta-ger i arbejdet med at identificere ofre på børnepornografiske billeder oggerningsmændene bag disse billeder. NITEC kan bl.a. foretage søgning ibilleddatabaser i Sverige og Interpol med henblik på at fastlægge, omserien er kendt, og om offer og gerningsmand er identificeret.Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skalrejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, atdette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse afbestemmelserne i straffelovens kapitel 24 varierer fra 2 til 15 år, jf. § 93,stk. 1, nr. 1-4. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, da denstrafbare virksomhed er ophørt, jf. § 94, stk. 1. Efter straffelovens § 94,stk. 4, regnes forældelsesfristen for bl.a. overtrædelse af straffelovens §§210, 216-220, 222 og 223, dog tidligst fra den dag, hvor den forurettedefylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse af straffelovens §§ 224 og225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.

Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse ellertiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen ogderfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreliggersærlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtaleikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.3.4. Ofre3.4.1. Advokatbistand mv.Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herundermenneskehandel (straffelovens § 262 a). Ifølge de nævnte regler beskik-ker retten en advokat for den, der er forurettet, når den pågældende frem-sætter begæring om det, eller efter politiets begæring. Beskikkelse af ad-vokat kan dog i visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindrealvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, ogskal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettedeom vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets oganklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagenPolitiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikkepålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at fånogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøringskal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direktefor den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.Efter retsplejelovens § 872 kan politiets afhøring af et barn, når afhørin-gen er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under ho-vedforhandlingen. Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 2/2007 fastsat90

nærmere retningslinjer for behandling af sager om seksuelt misbrug afbørn og videoafhøring af børn i sådanne sager.I meddelelsen anføres, at politiet forud for videoafhøringen bør drøftespørgsmålet om, hvem der skal ledsage barnet i afhøringslokalet medforældrene (i det omfang de ikke er involverede i forbrydelsen) og even-tuelt tillige med et større barn (fra 8 år). Hvis der er et særligt behov forat styrke barnets tryghed, kan der i stedet for en bisidder fra socialfor-valtningen være en såkaldt tryghedsskabende person (f.eks. en pædagogfra barnets daginstitution eller en bedsteforælder, som ikke forventes se-nere at skulle afgive vidneforklaring) til stede i afhøringslokalet.Bistandsadvokaten overværer afhøringen fra et tilstødende lokale (”mo-nitorrummet”). Genafhøring af barnet bør kun ske, hvis det findes rime-ligt begrundet, for at den mistænkte eller sigtede kan varetage sit forsvar.En begæring om, at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættessnarest muligt derefter, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2.Bevisførelse om barnets almindelige troværdighed kan kun finde sted påden måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelovens§ 185. Det samme gælder bevisførelse i sædelighedssager om barnetstidligere seksuelle adfærd. En sådan bevisførelse kan kun tillades, hvisden kan antages at være af væsentlig betydning for sagen.Efter retsplejelovens § 29 kan retten bestemme, at et retsmøde skal hol-des for lukkede døre (dørlukning), bl.a. når sagens behandling i et offent-ligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. I alvorligesædelighedssager lukkes dørene under den forurettedes forklaring, nården pågældende anmoder om det.3.5. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.Rettighedsfrakendelse og meddelelse af pålægEfter straffelovens § 79 kan den, der findes skyldig i et strafbart forhold,frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en særligoffentlig autorisation eller godkendelse, såfremt forholdet begrunder ennærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Det samme gæl-der udøvelse af anden virksomhed (herunder virksomhed der indebærerhyppig kontakt med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.Efter straffelovens § 236 kan den, der findes skyldig i en alvorlig sæde-lighedsforbrydelse, ved dom gives pålæg om ikke at indfinde sig i visse91

offentligt tilgængelige områder og institutioner mv. Der er efter bestem-melsen endvidere adgang til at give pålæg om ikke at lade børn tage op-hold hos sig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos perso-ner, hos hvem der opholder sig børn. Overtrædelse af pålægget straffesmed fængsel indtil 4 måneder.Afgørelser om rettighedsfrakendelse eller meddelelse af pålæg registreresi Det Centrale Kriminalregister, jf. nærmere i bekendtgørelse nr. 218 af27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kri-minalregister. Rigspolitiet kan efter bekendtgørelsen bl.a. udstede fuld-stændige udskrifter af kriminalregistret til udenlandsk politi, anklage-myndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er med-lemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.Dansk ret indeholder ikke en generel adgang til at anerkende og fuldbyr-de afgørelser om rettighedsfrakendelse, der vedtages i de øvrige EU-medlemsstater. En begrænset adgang til at anerkende og fuldbyrde uden-landske afgørelser om rettighedsfrakendelse følger dog af § 4 i lov ominternational fuldbyrdelse af straf mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af18. juli 2005, der henviser til den europæiske konvention af 28. maj 1970om straffedommes internationale retsvirkninger. Ifølge konventionensartikel 2 finder konventionen bl.a. anvendelse på varig eller tidsbegræn-set fortabelse af rettigheder. Konventionen er indtil videre alene ratifice-ret af ti EU-medlemsstater (Cypern, Danmark, Estland, Nederlandene,Letland, Litauen, Rumænien, Spanien, Sverige og Østrig).BehandlingPersoner, der har begået eller frygter at ville begå seksuelt misbrug afbørn mv., har adgang til psykiatrisk-sexologisk behandling. Behandlin-gen af pædofile (uden for straffesystemet) varetages af 3 hospitaler for-delt ud over landet (Århus, Odense og København).Personer, som er dømt for sædelighedskriminalitet, kan efter omstændig-hederne få adgang til samme behandling. I tilfælde af mindre alvorligsædelighedskriminalitet kan en betinget dom med vilkår om behandlingkomme på tale i stedet for ubetinget fængselsstraf (behandlingsordnin-gen). I tilfælde af mere alvorlig sædelighedskriminalitet kan den dømteefter omstændigheder få udgang fra fængslet til behandling på et af be-handlingsstederne (visitationsordningen).Politiet skal tidligt og så vidt muligt under efterforskningen informerealle sigtede i relevante sager om behandlingsordningen. De sigtede gøres92

bl.a. opmærksom på, at behandlingen træder i stedet for en ubetingetstraf. Samtidig skal de sigtede have tilbud om en samtale med en personfra et af behandlingsstederne eller kriminalforsorgen. Personer, der erdømt for meget alvorlig (gentagen) sædelighedskriminalitet, herunderforvarede, tilbydes psykiatrisk/psykologisk behandling eventuelt kombi-neret med kønsdriftsdæmpende behandling.Mindreårige seksualforbrydere har adgang til samme behandlingstilbudsom voksne. Ved behandling af mindreårige tilrettelægges behandlingennøje i overensstemmelse med den unges behov. Mindreårige vil endvide-re efter omstændighederne kunne deltage i behandlingsprojekt JANUS,der tilbyder ambulant behandling til mindreårige (6-18 år) med seksueltkrænkende adfærd.Blokering af adgang til internetadresser med børnepornografiNITEC videregiver løbende – og på grundlag af konkrete samarbejdsaf-taler – oplysninger til internet-udbydere om internet-adresser, som NI-TEC vurderer, kan indeholde børnepornografisk materiale. Samtidig op-fordres internet-udbyderne til at blokere adgangen til de relevante inter-net-adresser. Det fremgår af samarbejdsaftalerne, at beslutningen om pågrundlag af oplysningerne fra NITEC at blokere for adgangen til visseinternet-adresser og den tekniske gennemførelse heraf træffes af den en-kelte internet-udbyder i overensstemmelse med dennes forretningsbetin-gelser. Der er indgået samarbejdsaftaler med langt den overvejende del afinternetudbydere i Danmark.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

kriminalisere fremstilling af pornografisk materiale med realistiske gen-givelser af ikke-eksisterende børn (”fiktiv børnepornografi”).En vedtagelse vil endvidere nødvendiggøre, at strafferammen for flere afsædelighedsforbrydelserne forhøjes, og at der indføres sidestrafferammerfor overtrædelser, der foretages under skærpende omstændigheder.En vedtagelse vil derudover medføre, at Danmark fremoveri givet faldskal anerkende og håndhæve afgørelser om visse former for rettigheds-frakendelse, der vedtages i de øvrige EU-medlemsstater.Endelig vil en vedtagelse nødvendiggøre en ændring af dansk ret, så detfremover også vil være muligt at retsforfølge visse af de mindre alvorligesædelighedsforbrydelser i en passende periode, efter den forurettede erfyldt 18 år.4.2. Statsfinansielle konsekvenserEt forslag til ny EU-retsakt på området med et indhold svarende til detforeliggende forslag til rammeafgørelsevurderes ikke at have statsfinan-sielle konsekvenser.5.Høring

Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-det i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Dan-ske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut forMenneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening,Børns Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet, Landsfor-eningen Hjælp Voldsofre, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet) ogJoan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning).Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater (tidligere Lands-foreningen af beskikkede advokater), Børnerådet, Børnesagens Fælles-råd, Børns Vilkår, Joan-Søstrene, Red Barnet, Institut for Menneskeret-tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.94

5.1. Generelle betragtningerØstre LandsretogVestre Landsrethar ingen bemærkninger til forslaget,mensBørnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Joan-SøstreneogRed Barnetgenerelt er positive over for forslaget.Institutfor Menneskerettighederbemærker, at der er tale om et væsentligt skridti bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn.Retssikkerhedsfondenfinder, at der kan anføres væsentlige retssikker-hedsmæssige argumenter mod forslaget, herunder i forhold til nærheds-princippet og proportionalitetsprincippet.5.2. Strafbare handlinger og sanktionerStrafbare handlingerByretternefinder det meget betænkeligt, hvis der til sin tid skal indføresen definition af børnepornografi, der svarer til definitionen i forslaget.RigsadvokatenogAdvokatrådetfinder tilsvarende, at man ikke bør kri-minalisere pornografisk materiale, der afbilleder 15-17-årige, så længematerialet produceres og besiddes til privat brug og med den mindreåri-ges samtykke.Børnerådet, Børns VilkårogRed Barnetfinder, at en så-dan kriminalisering vil indebære en uacceptabel indskrænkning i ungesret til et frit seksualliv. Advokatrådet peger endvidere på, at begrebetbørnepornografi alene bør omfatte materiale, hvor (rigtige) børn er ble-vet krænket.Joan-Søstreneforeslår, at man også kriminaliserer forsøg på at mødesmed et barn under den seksuelle lavalder med henblik på at misbrugebarnet seksuelt (”grooming”).Domstolsstyrelsenanfører, at eventuelle nykriminaliseringer kan medfø-re en stigning i antallet af straffesager, der skal behandles. Dette vil kun-ne føre til en merbelastning af domstolene.SanktionerDomstolsstyrelsenanfører, at en skærpelse af strafferammerne kan med-føre en stigning i antallet af nævningesager, der erfaringsmæssigt ersærligt ressourcekrævende for retterne.Rigsadvokatenfinder, at der er behov for mere fleksibilitet i de foreslåe-de strafferammer.95

Advokatrådet, Landsforeningen af ForsvarsadvokaterogRetssikker-hedsfondenkan ikke støtte de foreslåede højere strafferammer, mensBørnesagens Fællesrådbemærker, at straf ikke bør stå alene, men børledsages af et ”obligatorisk behandlingstilbud”.5.3. Straffemyndighed og juridiske personerAdvokatrådetkan ikke støtte forslaget om, at en juridisk person kan blivedraget til ansvar på objektivt grundlag (dvs. uden selv at have gjort no-get galt).I tilknytning til forslaget om, at personer under visse betingelser skalkunne straffes for seksuelt misbrug af børn, uanset om forholdet er straf-bart på gerningsstedet, minderLandsforeningen af Forsvarsadvokaterom, at foreningen tidligere har advaret mod på den måde at fravige kra-vet om dobbelt strafbarhed.5.4. Efterforskning og retsforfølgningRigsadvokatenogRigspolitietfinder, at der er behov for en præciseringaf forslaget om brug af ”hemmelige operationer” i forbindelse med ef-terforskning af forhold, der er begået ved hjælp af informationssystemer.Det bemærkes i den forbindelse, at den nuværende strafferamme for ud-bredelse af børnepornografi (§ 235) ikke giver mulighed for at anvenderetsplejelovens regler om agentvirksomhed i sådanne sager.Advokatrådetanbefaler, at der ikke ændres på de gældende regler omagentvirksomhed.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterfinder det be-tænkeligt at tillade brug af falsk identitet, idet politiet hermed risikerer attilskynde til kriminalitet. Samtidig begrænses den potentielle gernings-mands mulighed for frivillig tilbagetræden.I tilknytning til forslaget om, at afhøringer af (børne)ofre skal kunne an-vendes i retten, peger Advokatrådet på, at videoafhøring udgør en fravi-gelse af princippet om bevisumiddelbarhed, hvilket kun bør finde sted,når der er et konkret behov herfor.5.5. OfreLandsforeningen af Forsvarsadvokaterstøtter, at den forurettede vedforhør og afhøringer bør ledsages af sin advokat. Advokaten bør dog op-holde sig i monitorrummet sammen med sigtedes forsvarsadvokat og an-klagemyndigheden (ikke i rummet sammen med den forurettede).96

Børns Vilkårfinder, at børn og unge, der udsættes for seksuelt misbrugbør modtage psykologisk eller terapeutisk støtte.Red Barnetforeslår, atder oprettes såkaldte ”børnehuse” til at varetage sagsbehandlingen isager om seksuelle overgreb, så ofret modtager specialiseret hjælp, be-skyttelse og bistand, uanset hvor i landet de bor.Joan-Søstreneforeslår, at der fra sagens start altid skal beskikkes enbistandsadvokat. Joan-Søstrene bemærker endvidere, at ofre i dag ikkemodtager tilstrækkelig vejledning fra myndighedernes side.5.6. Forebyggelse og overvågning mv.Rigsadvokatenpeger på, at medlemsstaterne ifølge forslaget skal vurde-re seksuelle krænkeres farlighed. Medlemsstaterne bør i den forbindelseselv kunne beslutte, hvilke myndigheder der skal foretage denne risiko-vurdering. Det bør endvidere præciseres, hvornår risikovurderingen skalforetages.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterhar afgørende betænkelighederved, at regler om gensidig anerkendelse indføres uden nærmere undersø-gelse af medlemsstaternes lovgivning på dette område.Joan-Søstrenestøtter derimod tanken og foreslår, at der oprettes et centralt europæiskregister med oplysninger om idømte foranstaltninger til forebyggelse afseksuelt misbrug af børn mv.Børns Vilkårfinder, at børn og unge i højere grad bør modtage rådgiv-ning, der sætter dem i stand til at undgå potentielle krænkere.Red Bar-netfinder, at der er behov for mere målrettet oplysning om mulighedernefor rådgivning mv. til personer, som frygter, at de vil begå sædeligheds-forbrydelser mod børn. Der bør endvidere indføres en mere systematiskog videnskabelig funderet risikovurdering i forhold til tilbagefald til nykriminalitet (recidiv).6.Nærhedsprincippet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikkehar afgivet udtalelse.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen harsenestværet drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den16. november 2009.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgForslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Eu-ropaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.Sagen blev forelagt Europaudvalget og Retsudvalget til orientering forudfor rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009.

Dagsordenpunkt 11: Forslag til Rådets rammeafgørelse om overfør-sel af retsforfølgning i straffesagerRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméFormandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 30. november – 1. december 2009 at lægge op til en orienterendedebat med udgangspunkt i forslaget til rammeafgørelse om overførsel afretsforfølgning i straffesager.Forslaget har til formål at indføre fællesregler for, hvornår retsforfølgningen i en straffesag kan overføres fra enmedlemsstat til en anden medlemsstat. Forslaget vurderes ikke at være istrid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgivnings-mæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have statsfinansiellekonsekvenser af betydning. Forslaget er fremlagt af 16 medlemsstater ifællesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.Fra dansk side agter manat give udtryk for støtte til, at der tages udgangspunkt i det foreliggendeforslag til rammeafgørelse i forbindelse med det videre arbejde med atindføre fælles EU-regler på området.1.Baggrund

Ifølge Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdig-hed i Den Europæiske Union bør unionen med henblik på at øge retsfor-følgningens effektivitet, samtidig med at der sikres en forsvarlig retsple-je, være særlig opmærksom på mulighederne for at koncentrere retsfor-følgningen i grænseoverskridende sager i én medlemsstat.På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Frankrig,Grækenland, Letland, Litauen, Nederlandene, Rumænien, Slovakiet, Slo-venien, Spanien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn fremlagt et forslag tilrammeafgørelse om overførsel af retsforfølgning i straffesager.Visse dele af forslaget (definitioner, udpegelse af nationale myndigheder,procedurer, tidsfrister, inddragelse af Eurojust mv. og sprogordning)blev drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. oktober2009. Rådet tilsluttede sig i den forbindelse, at der arbejdes videre medforslaget med henblik på at indføre fælles EU-regler.I lyset af Lissabon-traktatens ikrafttræden, jf. straks nedenfor, forventesformandskabet nu på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30.november – 1. december 2009 at lægge op til en orienterede debat medudgangspunkt i forslaget til rammeafgørelse.99

2.1. GenereltForslaget til rammeafgørelse er fremlagt under henvisning til TEU artikel31, stk. 1, litra a, og artikel 34, stk. 2, litra b. Det følger af artikel 31, stk.1, litra a, at fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsageromfatter fremme og fremskyndelse af samarbejdet om retspleje mellemkompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i med-lemsstaterne. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på atbidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger vedtage rammeafgørel-ser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrativebestemmelser.Der henvises i øvrigt til det anførte under pkt. 1 om betydningen af Lis-sabon-traktatens ikrafttræden.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetForslaget lægger op til, at når en person mistænkes for at have begået enforbrydelse i henhold til lovgivningen i en medlemsstat (det begærende100

land), kan denne medlemsstat – hvis det vil øge retsforfølgningens effek-tivitet og samtidig sikre en forsvarlig retspleje – anmode en anden med-lemsstat (det anmodede land) om at overtage retsforfølgningen.Forslaget tager sigte på to grupper af tilfælde. Den ene gruppe omfattertilfælde, hvor to eller flere lande allerede i kraft af deres egen lovgivninghar straffemyndighed (jurisdiktion) i den samme sag, og hvor spørgsmå-let alene er, i hvilken stat retsforfølgningen mest hensigtsmæssigt kanske. Forslaget fastsætter regler for overførsel af straffesagen til et land,således at retsforfølgningen indstilles i det eller de andre lande.Den anden gruppe omfatter tilfælde, hvor retsforfølgning i anledning afen lovovertrædelse mest hensigtsmæssigt kan ske i et andet land, menhvor dette land ikke efter sine egne regler om straffemyndighed kan ind-lede en sådan forfølgning. Forslaget giver mulighed for, at retsforfølg-ningen i dette tilfældesom udgangspunktkan overføres til det anmodedeland, idet anmodningen om overførsel medfører, at det anmodede landbliver kompetent (dvs. får jurisdiktion) til at indlede retsforfølgning.For-slaget lægger imidlertid op til en såkaldt ”opt out”-model, hvoreftermedlemsstater, som har fundamentale problemer med at indføre regler,der pålægger straffemyndighed (i tilfælde, hvor vedkommende medlems-stat ikke allerede har dette), kan erklære, at den anden gruppe af tilfældeikke vil finde anvendelse for dem. En sådan erklæring er gyldig i 5 år,men vil efter forslaget kunne fornys.I begge tilfælde vil en overførsel af straffesagen forudsætte, at den på-gældende gerning er strafbar efter lovgivningen i det anmodede land, idetder efter forslaget gælder et krav om dobbelt strafbarhed (der opereressåledes ikke med en såkaldt ”positiv-liste”, som bl.a. kendes fra ramme-afgørelsen om den europæiske arrestordre).En medlemsstat kan anmode en anden medlemsstat om at overtage rets-forfølgningen, hvis overførslen vil øge retsforfølgningens effektivitet ogsikre en forsvarlig retspleje. Forslaget indeholder en ikke-udtømmendeliste over tilfælde, hvor retsforfølgning kan overføres fra en medlemsstattil en anden. Det drejer sig bl.a. om tilfælde, hvor hovedparten af krimi-naliteten er begået i det anmodede land, eller hvor den mistænkte ellerofrene er bosiddende i det anmodede land. Det kan også være mere prak-tiske hensyn, f.eks. at der er verserende straffesager mod den mistænkte,eller han eller hun allerede afsoner straf for en anden lovovertrædelse idet anmodede land, eller at de væsentligste beviser i sagen befinder sig idette land.101

Forslaget forpligter på intet tidspunkt en medlemsstat til at fremsætte enanmodning om overførsel af retsforfølgning. Forslaget indebærer såledesikke, at en mistænkt person vil få ret til at vælge, i hvilket land han ellerhun ønsker at blive retsforfulgt.Derimod indfører forslaget en pligt til atinformere den mistænke og eventuelle ofre om den påtænkte overførsel afretsforfølgningen til en anden medlemsstat, hvis underretning herom fin-des hensigtsmæssigt og er i overensstemmelse med procedurerne i dennationale lovgivning.Forslaget indebærer,at der som udgangspunkt indføres en pligt til atovertage retsforfølgningen fra en anden medlemsstat. Efter forslaget skalen anmodning dog afslås i en række nærmere opregnede tilfælde (obliga-toriske afslagsgrunde). Det gælder f.eks., hvis forholdet ikke er strafbart idet anmodede land, hvis det vil stride mod princippet om ne bis in idem(dvs. princippet om, at en person ikke må retsforfølges to gange forsamme forbrydelse), hvis den pågældende er under den kriminelle laval-der, eller hvis der foreligger forældelse i henhold til lovgivningen i detanmodede land. Herudover kan det anmodede land afslå anmodningen(fakultativ afslagsgrund), hvis landet ikke finder, at overførslen vil øgeretsforfølgningens effektivitet og sikre en forsvarlig retspleje. Herved fårdet anmodede land lejlighed til at skønne over hensigtsmæssigheden af atbenytte rammeafgørelsens regler i hver enkelt sag.Det anmodede land meddeler inden for en eventuel tidsfrist fastsat af detbegærende land og i andre tilfælde hurtigst muligt det begærende land,om retsforfølgningen i sagen overtages. Retsforfølgningen sker i givetfald efter straffe- og procesreglerne i det land, som overtager sagen.Når en sag er blevet overført, kan det begærende land i princippet ikkelængere retsforfølge den mistænkte for den lovovertrædelse, som an-modningen vedrører, eller fuldbyrde en dom, som tidligere er afsagt modham eller hende i dette land for samme lovovertrædelse. Efterforskningenvil derfor skulle indstilles eller påtale opgives i sagen. Det begærendeland vil dog fortsat kunne foretage nødvendige efterforskningsskridt ogyde retshjælp til brug for det land, som har overtaget sagen.Det begærende land kan endvidere som udgangspunkt genoptage retsfor-følgningen, hvis det anmodede land indstiller retsforfølgningen. Genop-tagelse vil dog ikke kunne ske, hvis dette vil stride mod det begærendelands lovgivning (f.eks. på grund af ne bis in idem-princippet).Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og pro-ceduremæssig karakter, herunder om udpegelse af nationale myndighe-102

3.1.Den europæiske konvention af 15. maj 1972 om overførsel af rets-forfølgning i straffesager (herefter konventionen) indeholder nærmereregler om overførsel af straffesager. Konventionen giver mulighed for, atretsforfølgning i anledning af en lovovertrædelse kan finde sted i det land– gerningslandet, bopælslandet eller andet land – hvor det under hensyntil samtlige foreliggende omstændigheder skønnes mest hensigtsmæssigt.I henhold til konventionen kan en stat således anmode en anden (kontra-herende) stat om at overtage retsforfølgningen, hvis en række nærmereangivne betingelser er opfyldt, herunder at forbrydelsen er strafbar efterden anmodede stats lovgivning (dobbelt strafbarhed), og at den mistænk-te er fast bosiddende eller statsborger i den anden stat.Det er et grundlæggende princip i konventionen, at et land aldrig er for-pligtet til at fremsætte anmodning om overførsel af retsforfølgning, menalene er berettiget hertil. Derimod er der som udgangspunkt en pligt til atovertage retsforfølgningen fra en anden stat. Denne pligt suppleres dog afvide muligheder for at afslå en anmodning.Konventionen indebærer endvidere, at et land, der anmoder om at over-tage retsforfølgningen, bliver kompetent til at indlede forfølgningen i sa-gen, selv om landet ikke i øvrig efter sine nationale regler har den for-nødne straffemyndighed (jurisdiktion).Konventionen indeholder herudover regler af mere teknisk og procedu-remæssig karakter om bl.a. de nærmere procedurer og formregler forfremsendelse af anmodninger om overtagelse af retsforfølgning.Til dato har 13 EU-medlemsstater, herunder Danmark, ratificeret kon-ventionen, mens yderligere 7 medlemsstater har underskrevet konventio-nen. Konventionen blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 252 af 12. juni1975 om overførsel til andet land af retsforfølgning i straffesager.3.2.Den Europæiske Konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælpi straffesager indeholder ligeledes visse regler om overførsel af retsfor-følgning i straffesager. Det følger således af konventionen, at en stat kananmode en anden (kontraherende) stat om at iværksætte retsforfølgning.Den anmodede stat skal i videst mulig omfang imødekomme en anmod-103

ning herom. Anmodningen kan dog bl.a. afslås, hvis det vil stride modstatens almindelige retsprincipper.Alle 27 EU-medlemsstater har ratificeret retshjælpskonventionen.3.3.For så vidt angår de nordiske lande suppleres ovennævnte regler afen samarbejdsaftale fra 1970 mellem de nordiske rigsadvokater om rets-forfølgning i andet nordisk land end der, hvor lovovertrædelsen er begå-et.Ifølge den nordiske aftale kan retsforfølgning for en lovovertrædelse,som er begået i et nordisk land, ske i et andet nordisk land, hvis den mis-tænkte er bosat i dette land, og overtrædelsen er strafbar også efter dettelands lovgivning. Det samme gælder, hvis den mistænkte opholder sig iet andet land, og det af særlige grunde findes hensigtsmæssigt, at for-følgningen sker der. I begge tilfælde gælder, at forholdet i forvejen skalhøre under straffemyndigheden i det land, der overtager retsforfølgnin-gen. Den nordiske aftale fastsætter således (modsat 1972-konventionen)ikke regler for straffemyndighed. Den nordiske aftale indeholder herud-over væsentlig færre afslagsgrunde end 1972-konventionen.3.4.Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om,under hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffe-myndighed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesagerder kan pådømmes ved danske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en rækketilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det gælder f.eks. efter om-stændighederne, når en lovovertrædelse er begået i udlandet af en danskstatsborger eller mod en dansk statsborger (jf. straffelovens § 7 og § 7 aom henholdsvis det aktive og det passive personalprincip).Efter straffelovens § 8, nr. 5, hører handlinger, som foretages uden forden danske stat endvidere under dansk straffemyndighed, uden hensyn tilhvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen er omfattet af eninternational bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at ha-ve straffemyndighed. Det afgørende er, hvorvidt Danmark i henhold tilen traktat, konvention eller rammeafgørelse mv. er forpligtet til at havestraffemyndighed, mens det ikke kræves, at Danmark konkret er forplig-tet til at foretage retsforfølgning i den pågældende sag. Bestemmelsen104

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserDet er vurderingen, atdansk tilslutning til et forslag til ny EU-retsakt påområdet med et indhold svarende til det foreliggende forslag til ramme-afgørelse – i det omfang en ny EU-retsakt vil være bindende i forhold tilDanmark, jf. herved det anførte under pkt. 1 om Lissabon-traktaten – vilhave lovgivningsmæssige konsekvenser. Lov nr. 252 af 12. juni 1975 omoverførsel til andet land af retsforfølgning i straffesager omhandler såle-des kun overførsler i medfør af 1972-konventionens regler eller princip-perne heri, idet loven blot henviser til konventionen. Det vil derfori givetfaldvære nødvendigt at tilvejebringe lovgrundlag for overførsler i med-før afnye EU-reglerherunder med færre afslagsgrunde og mere smidigeproceduremæssige regler for overførslen.4.2. Statsfinansielle konsekvenserHenset til det samlede antal sager, der behandles af justitsvæsenet, skøn-nes det forventede omfang af overførsler af retsforfølgning mellem EU-medlemsstaternepå grundlag af nye fælles EU-regler i givet faldikke athave økonomisk eller administrative konsekvenser af betydning.5.Høring

Forslaget har med høringsfrist til den 1. september 2009 været i høringhos følgende myndigheder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-litiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Direktoratetfor Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advoka-ter, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International, Insti-tut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerheds-fonden.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminal-forsorgen, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institutfor Menneskerettigheder og Retspolitisk Forening.105

Østre Landsret, Vestre Landsret, Direktoratet for Kriminalforsor-genogRetspolitisk Foreninghar ingen bemærkninger til forslaget,mensDomstolsstyrelsenhar noteret sig, at forslaget ikke forventes athave økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning.Kriterier for overførsel af retsforfølgningenLandsforeningen af Forsvarsadvokateranfører, at der ikke er tilstræk-kelig sikkerhed for, at borgerne er omfattet af de samme høje retssikker-hedsgarantier, som gælder i Danmark, når straffemyndigheden overførestil et andet land. Landsforeningen kan derfor ikke anbefale forslaget,medmindre det konkretiseres, hvornår Danmark skal kunne afgive ogmodtage straffemyndighed.Institut for Menneskerettighederfinder det afgørende for individetsrettigheder, at en overførsel af retsforfølgning sker ud fra klare og fastekriterier, så der sikres forudsigelighed ved valg af straffemyndighed. Iden forbindelse bør navnlig territorialitet og mistænktes tilknytningsfor-hold have høj prioritet.Afslagsgrunde mv.Rigsadvokatenfremhæver, at overførsel alene bør kunne ske i de tilfæl-de, hvor den udøvede handling tillige kan straffes efter lovgivningen i detanmodede land, jf. herved princippet i straffelovens § 10 (hvorefter afgø-relsen om såvel straf som om andre retsfølger af handlingen træffes efterdansk lovgivning). Det anmodede land bør i øvrigt i alle tilfælde kunneafvise en anmodning, hvis en overførsel ud fra en politi- og anklagerfag-lig vurdering ikke kan antages at ville fremme en effektiv og forsvarligretspleje.Institut for Menneskerettighederer enig heri.Advokatrådetstøtter, at forslaget stiller krav om dobbelt strafbarhedsom betingelse for overførsel af retsforfølgning. Afslagsgrundene bør iøvrigt alle være obligatoriske frem for fakultative.Den mistænktes og ofres rettighederRigsadvokatentilslutter sig forudsætningen i forslaget, hvorefter denenkelte borger (som hidtil) ikke har krav på overførsel af retsforfølgnin-gen. Rigsadvokaten anfører herudover, at de foreslåede bestemmelser omofres rettigheder bør præciseres med henblik på at tydeliggøre, hvilkenbetydning hensynet til et eventuelt offer bør have.

Advokatrådetanfører, at overførsel af retsforfølgningen kan have megetvidtgående konsekvenser for den mistænkte, som dermed risikerer enstraffesag i et fremmed land på et fremmed sprog efter en fremmed straf-felovgivning. I forlængelse heraf anfører Advokatrådet, at den mistænk-tes rettigheder i henhold til principperne om kontradiktion bør sikres. Derbør bl.a. være obligatorisk høring af den mistænkte i forbindelse med enbeslutning om overførsel af retsforfølgning. Der bør i den forbindelsegælde et krav om advokatbeskikkelse. Advokatrådet forudsætter i øvrigt,at en beslutning om overførsel kan prøves ved domstolene. En domstols-prøvelse bør eventuelt have opsættende virkning.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterfinder ligeledes, at den mis-tænkte bør have ret til at få en beslutning om overførsel prøvet ved dom-stolene i det begærende land. Landsforeningen finder endvidere, at derbør ske en egentlig høring – ikke blot en underretning – af ofret.Institut for Menneskerettighederanfører, at EU igennem en længereårrække har styrket politiets og anklagemyndighedens arbejde ved bl.a. atindføre den europæiske arrestordre og styrke organisationer, som samar-bejder på tværs af landegrænser (f.eks. Europol og Eurojust). Dette erimidlertid ikke i samme grad blevet modsvaret af garantier for retssik-kerhed for den mistænkte. Instituttet anfører i tilknytning hertil, at denmistænkte altid bør underrettes og høres, når myndighederne overvejer atoverføre retsforfølgningen, hvis høring kan ske, uden at det griber ind iefterforskningsmæssige skridt eller i væsentlig grad forsinker retsfor-følgningen. I de tilfælde, hvor der ikke foretages høring, bør der væreobligatorisk advokatbeskikkelse. Det bør endvidere sikres et højt niveaufor beskyttelse af privatlivet ved behandling af personoplysninger indenfor rammerne af politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager.6.Nærhedsprincippet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikkehar afgivet udtalelse.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen harsenestværet drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den16. november2009.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgForslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Eu-ropaudvalg og Retsudvalg den 27. juli 2008.Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg tilorientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23.oktober 2009.

Dagsordenpunkt 12: Forslag til rådskonklusioner om anvendelse afstrafferetlige bestemmelser i EU-lovgivningNyt notat.ResuméRådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-vember–1. december 2009 at få forelagt et forslag til rådskonklusionerom anvendelse af strafferetlige bestemmelser i EU-lovgivning med hen-blik på Rådets vedtagelse. Forslaget opstiller en række vejledende prin-cipper for Rådets behandling af retsakter med strafferetlige bestemmel-ser. I tilknytning hertil indeholder forslaget en række modelbestemmel-ser, der skal sikre sammenhæng og ensartethed i Rådets lovgivningsar-bejde. Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning forsagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andremedlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side agter man at støtte ind-holdet af rådskonklusionerne.1.Baggrund

Rådet for Den Europæiske Union har som led i samarbejdet om politi ogstrafferet inden for 3. søjle i de senere år vedtaget en række rammeafgø-relser om, hvad der skal anses for strafbare handlinger inden for forskel-lige områder. Rammeafgørelserne indeholder (i lidt forskelligt omfang)bl.a. regler om forsøg, medvirken, strafansvar for juridiske personer ogstraffemyndighed.Herudover har Rådet sammen med Europa-Parlamentet på bl.a. miljøom-rådet inden for 1. søjle vedtaget nogle direktiver med forskellige straffe-retlige bestemmelser.Med henblik på at sikre større sammenhæng og ensartethed i det fortsatteEU-samarbejde på det strafferetlige område har formandskabet udarbej-det et forslag til rådskonklusioner om anvendelse af strafferetlige be-stemmelser i EU-lovgivning.Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-vember – 1. december 2009 at få forelagt forslaget til vedtagelse.Lissabon-traktatenKonkrete forslag til retsakter, hvor de opstillede modelstraffebestemmel-ser vil være anvendt, vil ikke blive vedtaget, inden Lissabon-traktatentræder i kraft.109

Sådanne forslag må i givet fald forventes at blive fremsat på grundlag afreglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggenderi TEF afsnit IV (fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).I det omfang en retsakt både måtte indeholde bestemmelser, der vedtagespå grundlag af TEUF, tredje del, afsnit V, og bestemmelser, der vedtagespå grundlag af andre afsnit i TEUF, vil de førstnævnte bestemmelser ved-taget på grundlag af TEUF, tredje del, afsnit V, ikke være bindende forDanmark.2.Indhold

Forslaget til rådskonklusioner skal tjene som vejledning for arbejdet irådsregi i forbindelse med EU-retsakter, der indeholder strafferetlige be-stemmelser.Vejledende principperIfølge forslaget bør strafferetlige bestemmelser kun anvendes som sidsteudvej. Strafferetlige bestemmelser skal endvidere være klart og præcistformuleret og skal respektere de principper, der fremgår af traktaterne,herunder proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet.Inden medlemsstaterne pålægges at indføre strafferetlige bestemmelser,bør Rådet derudover overveje en række forhold – navnlig om kriminali-sering vil have nogen egentlig merværdi.Handlinger, der begås uagtsomt, bør som udgangspunkt kun kriminalise-res, når der er behov herfor. Handlinger, der hverken begås forsætligt el-ler uagtsomt, bør ikke kriminaliseres (dvs. der bør ikke indføres reglerom strafansvar på objektivt grundlag).Handlinger bør som udgangspunkt kun kriminaliseres, når de indebæreren konkret (reel) fare for, at beskyttede interesser krænkes. Handlinger,110

der alene indebærer en generel (abstrakt) fare for krænkelse, bør kunkriminaliseres, når de beskyttede interesser er af større betydning.Medvirken bør som udgangspunkt straffes. Forsøg kan straffes, når detskønnes nødvendigt.Det kan i nogle tilfælde overlades til medlemsstaterne selv at bestemmestraffenes art og omfang. Hvis der er behov for at fastsætte visse mini-mumstrafferammer, bør Rådet tage udgangspunkt i rådskonklusionernefra 2002 om den metode, der skal anvendes ved indbyrdes tilnærmelse afstrafferetlige sanktioner.ModelbestemmelserIfølge forslaget bør Rådet i sit lovgivningsarbejde lade sig vejlede af demodelbestemmelser (standardformuleringer), der er opstillet i et bilag tilrådskonklusionerne. Modelbestemmelserne angår følgende forhold:ForsøgMedvirkenSanktionerStrafansvar for juridiske personer3.Gældende dansk ret

Dagsordenpunkt 13: Forslag til Rådets afgørelse om ændring af af-gørelse 2006/325/EF med henblik på fastsættelse af en procedure tilgennemførelse af artikel 5, stk. 2, i aftalen mellem Det EuropæiskeFællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og omanerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og han-delsretlige område

*

Nyt notat.KOM(2009) 101 endeligResuméRådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-vember – 1. december 2009 at få forelagt udkast til en rådsafgørelse omindførelse af en særlig procedure, som Det Europæiske Fællesskab frem-over skal anvende, når Fællesskabet skal tage stilling til, om Danmarkkan tiltræde internationale aftaler, som kan berøre eller ændre anvendel-sesområdet for Bruxelles I-forordningen, til vedtagelse. Danmark er til-knyttet Bruxelles I-forordningen i medfør af en parallelaftale mellemDanmark og Fællesskabet om retternes kompetence og om anerkendelseog fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender og forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-velser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra danskside er man positiv over for forslaget.1. BaggrundDen 19. oktober 2005 indgik Det Europæiske Fællesskab og Danmark ensåkaldt parallelaftale om retternes kompetence og om anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område idansk ret.Parallelaftalen indebærer, at Danmark på mellemstatsligt grundlag er til-knyttet reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kom-petence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det ci-vil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen), således at reg-lerne i forordningen, der som følge af det retlige forbehold hidtil ikkehavde omfattet Danmark, også gælder mellem Danmark og de øvrigemedlemsstater. Folketingets samtykke i medfør af grundlovens § 19 blevgivet ved lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningenm.v., og parallelaftalen trådte herefter i kraft den 1. juli 2007.

Parallelaftalen sigter mod en anvendelse og fortolkning af Bruxelles I-forordningen i Danmark, som svarer til den, der gælder i de andre med-lemsstater.Med dette formål for øje følger det af parallelaftalens artikel 5, stk. 2, atDanmark skal afholde sig fra at indgå internationale aftaler, som kan be-røre eller ændre anvendelsesområdet for Bruxelles I-forordningen, med-mindre det sker efter aftale med Fællesskabet, og der er fundet tilfreds-stillende ordninger med hensyn til forholdet mellem parallelaftalen ogden pågældende internationale aftale. Parallelaftalen indeholder imidler-tid ikke en procedurebestemmelse, der fastsætter, hvordan Fællesskabetskal fastlægge sin holdning til en given international aftale, som Dan-mark ønsker at indgå. Kommissionen har i forslaget om ændring af afgø-relse 2006/325/EF anført, at når hverken parallelaftalen eller rådsafgørel-sen indeholder en delegation til Kommissionen af beføjelsen til på Fæl-lesskabets vegne at tiltræde, at Danmark indgår den pågældende interna-tionale aftale, vil proceduren i TEF artikel 300 finde anvendelse, hvoref-ter der bl.a. skal ske høring af Europa-Parlamentet, inden Rådet træfferafgørelse. Det er med henblik på at etablere en enklere procedure, at for-slaget er fremsat.Kommissionen har i begrundelsen for forslaget anført, at en måde hvorpåden ønskede procedure kunne etableres, ville have været at ændre selveparallelaftalen. Dette vurderer Kommissionen dog ville have været entung procedure, som bl.a. ville forudsætte, at Kommissionen først blevtildelt et forhandlingsmandat, og at der efterfølgende blev indledt bilate-rale forhandlinger med Danmark. Kommissionen har i stedet valgt, hvadden betegner som en mere enkel og relativt hurtig løsning i form af enændring af Rådets afgørelse om indgåelse af parallelaftalen. Forslagetvedrører således alene rådsafgørelsen om indgåelsen af parallelaftalenmed Danmark.Forslaget har været behandlet i Udvalget for Civilretlige Spørgsmål og eri den forbindelse blevet ændret i forhold til det forslag, som Kommissio-nen oprindelig fremsatte.Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. november1. december 2009 vil få forelagt forslaget til vedtagelse.Det bemærkes, at Rådet ligeledes forventes at få forelagt et materielt setidentisk forslag til ændring af Rådets afgørelse om indgåelse af parallel-

Som nævnt indebærer forslaget, at der indføres en særlig procedurebe-stemmelse i den eksisterende rådsafgørelse. Denne nye bestemmelsefastsætter den interne procedure som Fællesskabet (med undtagelse afDanmark) skal følge, når Fællesskabet skal fastlægge sin holdning til, omDanmark kan indgå en konkret international aftale, som berører eller æn-drer anvendelsesområdet for Bruxelles I-forordningen. Forslaget er frem-sat med hjemmel i TEF artikel 61, litra c, sammenholdt med artikel 300,stk. 2, første afsnit, første pkt., og stk. 3, første afsnit.Forslaget indebærer, at Kommissionen får delegeret beføjelse til indenfor 90 dage på Fællesskabets vegne at tiltræde, at Danmark indgår denpågældende internationale aftale.Ifølge forslaget skal Kommissionen således vurdere, om den internatio-nale aftale, som Danmark påtænker at indgå, vil gøre parallelaftalen inef-fektiv eller underminere den korrekte anvendelse af den ordning, der erindført ved parallelaftalens bestemmelser. Det følger af forslagets præ-ambel, at Kommissionens vurdering bør være mere begrænset, hvis Fæl-lesskabet allerede er part i den internationale aftale, eller hvis Fællesska-bet har bemyndiget medlemsstaterne til at blive parter i den i Fællesska-bets interesse. I sådanne tilfælde bør Kommissionens vurdering begrænsesig til at kontrollere, at den internationale aftale, som Danmark påtænkerat tiltræde, indgås på samme vilkår som af Fællesskabet eller eventueltmedlemsstaterne med Fællesskabets bemyndigelse.

Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indreanliggender som nævnt ikke i en kommende vedtagelse af det fremsatteforslag.Danmark er positiv over for forslaget, idet fastsættelsen af enklere proce-durer for fastlæggelsen af Fællesskabets holdning til internationale afta-ler, som Danmark påtænker at indgå, vil give Kommissionen mulighedfor hurtigt at behandle Danmarks anmodninger om en aftale med Fælles-skabet. Det bemærkes, at Danmark har anmodet Fællesskabet om indgå-else af en aftale efter parallelaftalens artikel 5, stk. 2, i to tilfælde, somafventer vedtagelsen af forslaget. Danmark har således sendt en anmod-ning i juli 2007 vedrørende ratifikation af konvention om civilretligt an-svar for forureningsskader forårsaget af bunkerolie og en anmodning ijuli 2008 vedrørende ratifikation af ændringsprotokol af 12. februar 2004til Pariskonventionen om ansvar over for tredjemand på den nukleare116

Dagsordenpunkt 14: Forslag til Rådets afgørelse om ændring af af-gørelse 2006/326/EF med henblik på fastsættelse af en procedure tilgennemførelse af artikel 5, stk. 2, i aftalen mellem Det EuropæiskeFællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige ogudenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager

*

Nyt notat.KOM(2009) 100 endeligResuméRådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-vember1. december 2009 at få forelagt udkast til en rådsafgørelse omindførelse af en særlig procedure, som Det Europæiske Fællesskab frem-over skal anvende, når Fællesskabet skal tage stilling til, om Danmarkkan tiltræde internationale aftaler, som kan berøre eller ændre anvendel-sesområdet for forkyndelsesforordningen, til vedtagelse. Danmark er til-knyttet forkyndelsesforordningen i medfør af en parallelaftale mellemDanmark og Fællesskabet om forkyndelse i civile og kommercielle sager.Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender og forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-velser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra danskside er man positiv over for forslaget.1.Baggrund

Den 19. oktober 2005 indgik Det Europæiske Fællesskab og Danmark ensåkaldt parallelaftale om forkyndelse af retslige og udenretslige doku-menter i civile og kommercielle sager i dansk ret.Parallelaftalen indebærer, at Danmark på mellemstatsligt grundlag er til-knyttet reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenteri civile og kommercielle sager (forkyndelsesforordningen), således atreglerne i forordningen, der som følge af det retlige forbehold hidtil ikkehavde omfattet Danmark, også gælder mellem Danmark og de øvrigemedlemsstater. Folketingets samtykke i medfør af grundlovens § 19 blevgivet ved lov nr. 1564 af 20. december 2006 om ændring af retsplejelo-ven (Gennemførsel af parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskabog Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i ci-vile og kommercielle sager), og parallelaftalen trådte herefter i kraft den1. juli 2007.

Forkyndelsesforordningen er efterfølgende blevet ophævet og erstattet afEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. no-vember 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretsli-ge dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumen-ter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000. Den nyeforkyndelsesforordning blev gennemført i dansk ret ved Justitsministeri-ets bekendtgørelse nr. 1476 af 12. december 2007 om gennemførelse afændringer af forkyndelsesforordningen.Parallelaftalen sigter mod en anvendelse og fortolkning af forkyndelses-forordningen i Danmark, som svarer til den, der gælder i de andre med-lemsstater.Med dette formål for øje følger det af parallelaftalens artikel 5, stk. 2, atDanmark skal afholde sig fra at indgå internationale aftaler, som kan be-røre eller ændre anvendelsesområdet for forkyndelsesforordningen,medmindre det sker efter aftale med Fællesskabet, og der er fundet til-fredsstillende ordninger med hensyn til forholdet mellem parallelaftalenog den pågældende internationale aftale. Parallelaftalen indeholder imid-lertid ikke en procedurebestemmelse, der fastsætter, hvordan Fællesska-bet skal fastlægge sin holdning til en given international aftale, somDanmark ønsker at indgå. Kommissionen har i forslaget om ændring afafgørelse 2006/326/EF anført, at når hverken parallelaftalen eller rådsaf-gørelsen indeholder en delegation til Kommissionen af beføjelsen til påFællesskabets vegne at tiltræde, at Danmark indgår den pågældende in-ternationale aftale, vil proceduren i TEF artikel 300 finde anvendelse,hvorefter der bl.a. skal ske høring af Europa-Parlamentet, inden Rådettræffer afgørelse. Det er med henblik på at etablere en enklere procedure,at forslaget er fremsat.Kommissionen har i begrundelsen for forslaget anført, at en måde hvorpåden ønskede procedure kunne etableres, ville have været at ændre selveparallelaftalen. Dette vurderer Kommissionen dog ville have været entung procedure, som bl.a. ville forudsætte, at Kommissionen først blevtildelt et forhandlingsmandat, og at der efterfølgende blev indledt bilate-rale forhandlinger med Danmark. Kommissionen har i stedet valgt, hvadden betegner som en mere enkel og relativt hurtig løsning i form af enændring af Rådets afgørelse om indgåelse af parallelaftalen. Forslagetvedrører således alene rådsafgørelsen om indgåelsen af parallelaftalenmed Danmark.

Forslaget har været behandlet i Udvalget for Civilretlige Spørgsmål og eri den forbindelse blevet ændret i forhold til det forslag, som Kommissio-nen oprindelig fremsatte.Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. november1. december 2009 vil få forelagt forslaget til vedtagelse.Det bemærkes, at Rådet ligeledes forventes at få forelagt et materielt setidentisk forslag til ændring af Rådets afgørelse om indgåelse af parallel-aftalen vedrørende Bruxelles I-forordningen1til vedtagelse på rådsmødet.Dette forslag er genstand for selvstændig behandling, jf. særskilt punktherom på den kommenterede dagsorden.Det danske forbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Forslaget er derforomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender,og Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af forslaget.Rådsafgørelsen om indgåelsen af parallelaftalen, som foreslås ændret, erogså omfattet af Danmarks forbehold.2.Indhold

ambel, at Kommissionens vurdering bør være mere begrænset, hvis Fæl-lesskabet allerede er part i den internationale aftale, eller hvis Fællesska-bet har bemyndiget medlemsstaterne til at blive parter i den i Fællesska-bets interesse. I sådanne tilfælde bør Kommissionens vurdering begrænsesig til at kontrollere, at den internationale aftale, som Danmark påtænkerat tiltræde, indgås på samme vilkår som af Fællesskabet eller eventueltmedlemsstaterne med Fællesskabets bemyndigelse.Det følger endelig af forslaget, at Kommissionen skal orientere medlems-staterne om de internationale aftaler, som Danmark har fået be-myndigelse til at indgå.3.Gældende dansk ret

Dagsordenpunkt 15: Gennemførelsesforanstaltninger vedrørenderådsafgørelsen om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Euro-pol)Nyt notat.ResuméRådet forventes på rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 30. no-vember – 1. december 2009 med henblik på vedtagelse at få forelagt enrække foranstaltninger vedrørende gennemførelse af rådsafgørelsen omoprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol). Sagen giver ikkeanledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har ikkei sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der sesikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdninger til sagen. Fra dansk side kan man støtte Rådets vedtagelse afgennemførelsesforanstaltningerne.1.Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. april 2009 vedtog Rå-det afgørelsen om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol).Europol-afgørelsen indebærer, at den nuværende Europol-konvention (ogde tre tilhørende protokoller) erstattes med en rådsafgørelse, som delsindeholder alle de ændringer, der indgår i protokollerne, dels indførerforskellige forbedringer med henblik på at gøre Europol i stand til at kla-re de nye udfordringer, som Europol står over for.Efter Europol-afgørelsens artikel 59 skal en række foranstaltninger forbe-redes og vedtages, før afgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.Rådet forventes på den baggrund på rådsmøde (retlige og indre anliggen-der) den 30. november – 1. december 2009 at få forelagt en række gen-nemførelsesforanstaltninger til vedtagelse.Lissabon-traktatenEU-samarbejdet om politi og strafferet har hidtil fundet sted på mellem-folkeligt grundlag inden for rammerne af TEU afsnit VI (søjle 3).Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overføres samarbejdet til det over-statslige samarbejde om retlige og indre anliggender efter reglerne i TEFafsnit IV (fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den EuropæiskeUnions Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligtgrundlag). Det vil bl.a. gælde Europol-afgørelsen af 6. april 2009 med detilknyttede gennemførelsesforanstaltninger (der forventes vedtaget den30. november 2009).2.Indhold

Indholdet af de enkelte forslag er i hovedtræk beskrevet nedenfor.2.1. Liste over de tredjeparter, som Europol skal indgå aftaler medEfter artikel 26, stk. 1, litra a, i Europol-afgørelsen opstiller Rådet en listeover de tredjeparter (tredjelande og internationale organisationer), somEuropol skal indgå aftaler med. Proceduren for fastsættelse af listen sva-rer i vidt omfang til de gældende regler efter Europol-konventionen. Somnoget nyt træffes afgørelse om, hvilke tredjeparter der skal anføres pålisten, dog af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.Udkastet til gennemførelsesforanstaltninger indeholder et bilag med an-givelse af de tredjeparter, med hvem Europol skal indgå aftaler. Der er124

tale om en videreførelse af den allerede eksisterende liste uden tilføjelseaf nye tredjeparter.2.2. Samarbejde med partnere, herunder om udveksling af oplysnin-gerI medfør af artikel 59, stk. 1, litra c, jf. artikel 26, stk. 1, litra b, i Euro-pol-afgørelsen har Europols Styrelsesråd udarbejdet et udkast til gennem-førelsesbestemmelser om Europols samarbejde med partnere (EU-organer, tredjelande og internationale organisationer). Udkastet er udar-bejdet efter høring af Den Fælles Kontrolinstans. Udkastet skal godken-des af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Europol-afgørelsens regler vedrørende Europols forbindelser med tredje-parter svarer i vidt omfang til, hvad der gælder i dag efter Europol-konventionen.Efter udkastet til gennemførelsesbestemmelser kan Europol indlede pro-ceduren med indgåelse af en aftale med en tredjepart (tredje-land/organisation), så snart denne part er opført på den særlige liste, jf.pkt. 2.1 ovenfor.Styrelsesrådet kan efter høring af Den Fælles Kontrolinstans – på grund-lag af en vurdering af, om den pågældende tredjepart kan garantere etpassende databeskyttelsesniveau – godkende, at Europols direktør indle-der forhandlinger med en tredjepart om udveksling af personoplysninger.Mandatet skal (modsat efter Europol-konventionen) ikke godkendes afRådet. Hvis forhandlinger munder ud i et udkast til en samarbejdsaftale,skal udkastet til aftale derimod – som hidtil – forelægges for Rådet tilgodkendelse.Det bemærkes endvidere, at Europols videregivelse af klassificerede in-formationer kun kan tillades, når der er indgået en særlig klassificerings-aftale mellem Europol og den pågældende tredjepart.Efter udkastets orienterer Europols direktør regelmæssigt Styrelsesrådetom forløbet af forhandlingerne med EU-organer og tredjeparter.Personoplysninger må ikke videregives til tredjeparter uden angivelse afformål og begrundelsen for anmodningen. Videregivelse af personoplys-ninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filo-sofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt videre-

givelse af oplysninger om en persons helbred eller seksualliv må ikkefinde sted, medmindre det er strengt nødvendigt.Europol skal sikre, at det modtagende EU-organ eller den modtagendetredjepart forpligter sig til at lade personoplysninger rette eller slette, hvisoplysningerne er ukorrekte, unøjagtige, ikke længere er aktuelle eller ik-ke burde have været videregivet. Direktøren underretter Styrelsesrådet ogDen Fælles Kontrolinstans om Europols aktiviteter på området.Forpligtelsen til at slette og rette oplysninger skal fremgå af enhver afta-le, som Europol indgår med EU-organer eller tredjeparter om udvekslingaf oplysninger.Endelig skal Europol sikre, at det modtagende EU-organ eller den mod-tagende tredjepart forpligter sig til at slette oplysninger, når de ikke læn-gere er nødvendige for det formål, hvortil de blev videregivet.Europol skal herudover sikre, at det pågældende EU-organ eller den på-gældende tredjepart ikke videregiver personoplysninger til andre EU-organer eller tredjeparter, uden et forudgående samtykke fra Europol(Styrelsesrådet). Samtykket kan undtagelsesvist gives af Europols direk-tør, hvis det er absolut nødvendigt for at beskytte medlemsstaternes væ-sentlige interesser eller for at forebygge en nært forestående fare forbun-det med kriminalitet eller terrorhandlinger.Videregivelse af oplysninger, som er modtaget fra en medlemsstat, måkun finde sted, hvis vedkommende medlemsstat samtykker heri.2.3. Europols analysedatabaserI medfør af artikel 59, stk. 1, litra b, jf. artikel 14, stk. 1, i Europol-afgørelsen har Europols Styrelsesråd udarbejdet et udkast til gennemfø-relsesbestemmelser vedrørende Europols analysedatabaser. Udkastet erudarbejdet efter høring af Den Fælles Kontrolinstans. Udkastet skal god-kendes af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Europols muligheder for at oprette analysedatabaser efter Europol-afgørelsen svarer i vidt omfang til, hvad der allerede gælder i dag efterEuropol-konventionen.Med udkastet præciseres det, hvad der forstås ved kontakt- og ledsage-personer efter Europol-afgørelsens artikel 14, stk. 1, litra d. ”Kontaktper-soner” er således personer, der har sporadisk kontakt med a) personer,der mistænkes for at have begået eller have deltaget i en strafbar hand-126

ling, eller som er dømt for en strafbar handling, eller med b) personer,om hvem der er konkrete indicier for eller en rimelig grund til at tro, atde vil begå strafbare handlinger. ”Ledsagepersoner” er personer, der harregelmæssig kontakt med de nævnte personer.I udkastet fastslås, at der i forbindelse med vurderingen af fortsat lagringaf personoplysninger skal ske en afvejning af Europols interesser i at ud-føre sine opgaver over for den registrerede persons legitime interesser ibeskyttelse af oplysningerne (jf. også Europol-afgørelsens artikel 20).Behovet for fortsat lagring af alle personoplysninger i en analysedatabaseskal tages op til revision senest tre år efter indlæsningen. I den forbindel-se skal der bl.a. tages hensyn til, om oplysningerne vedrører en afsluttetefterforskning, en endelig dom, en frikendelse, rehabiliteringskendelse,udstået straf og amnesti samt den registreredes alder og særlige kategori-er af oplysninger, hvilket kan tale for, at oplysningerne slettes.Den fremgår af udkastet, at Europols direktør skal træffe de nødvendigeforanstaltninger for at sikre, at bestemmelserne om databeskyttelse over-holdes, herunder ved inddragelse af den databeskyttelsesansvarlige (jf.herved Europol-afgørelsens artikel 28).Videregivelse af personoplysninger til en medlemsstat eller tredjepartskal registreres i det pågældende register. Europol kontrollerer om nød-vendigt og senest på videregivelsestidspunktet – i samarbejde med denmedlemsstat eller tredjepart, der har leveret oplysningerne – om oplys-ninger er korrekte og i overensstemmelse med Europol-afgørelsen.Efter udkastet kan der kun indføres nye tekniske hjælpemidler til behand-ling af oplysninger i analyseøjemed, hvis der er truffet rimelige forholds-regler med henblik på at sikre, at hjælpemidlerne anvendes i overens-stemmelse med Europols regler for beskyttelse af personoplysninger.2.4. Fortrolighed vedrørende Europols informationssystemerI medfør af artikel 59, stk. 1, litra f, jf. artikel 40, i Europol-afgørelsenhar Europols Styrelsesråd udarbejdet udkast til bestemmelser om fortro-lighed vedrørende Europols informationer. Udkastet skal godkendes afRådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Efter udkastet nedsættes et sikkerhedsudvalg – bestående af repræsentan-ter fra Europol og medlemsstaterne – som har til opgave at rådgive Euro-pols Styrelsesråd og direktør om spørgsmål vedrørende sikkerhedspoli-tikken. Sikkerhedskoordinatoren leder møderne i sikkerhedsudvalget.127

Sikkerhedskoordinatoren overvåger håndhævelsen af sikkerhedsforskrif-terne og underretter direktøren om alle brud på sikkerheden. I alvorligetilfælde underretter direktøren Styrelsesrådet. Hvis brud på sikkerhedenmedfører fare for en medlemsstats interesser, underrettes den pågældendemedlemsstat.Efter udkastet skal et antal sikkerhedsrådgivere støtte direktøren i gen-nemførelse af de sikkerhedsforanstaltninger, der er fastsat i disse be-stemmelser og i en særlig sikkerhedshåndbog, jf. straks nedenfor. Sik-kerhedsrådgivernes opgaver er bl.a. at instruere, bistå og rådgive alle per-soner ved Europol i forhold til tavshedspligt og bestemmelser i sikker-hedshåndbogen.Styrelsesrådet vedtager en sikkerhedshåndbog med regler om de sikker-hedsforanstaltninger, der skal anvendes inden for Europol til at sikre etgrundlæggende databeskyttelsesniveau og sikkerhedsforanstaltninger iforhold til de forskellige klassifikationsgrader af oplysninger.Styrelsesrådet skal – efter høring af sikkerhedsudvalget – akkreditere alleEuropols systemer, der anvendes til at behandle klassificerede informati-oner.Personer, der behandler informationer, skal sikkerhedsgodkendes og des-uden gennemgå en særlig uddannelse.2.5. Behandling af oplysninger efter rådsafgørelsens artikel 10, stk. 4Efter artikel 10, stk. 4, i Europol-afgørelsen fastsætter Styrelsesrådet påforslag af direktøren og efter høring af Den Fælles Kontrolinstans betin-gelser for Europols behandling af oplysninger, som behandles med hen-blik på at fastslå, om oplysninger er relevante, og dermed kan indgå i Eu-ropols informationssystem eller i et analyseregister. Styrelsesrådets afgø-relse forelægges for Rådet til godkendelse.Efter udkastet har kun bemyndigede medlemmer af Europols personaleadgang til oplysningerne i informationssystemet/analyse-registre.Europol skal ved behandling af oplysninger overholde bestemmelser omdatabeskyttelse og datasikkerhed i Europol-afgørelsen. Europol må i intettilfælde opbevare oplysninger i mere end 6 måneder, hvorefter personop-lysninger skal slettes.

2.6. Forretningsorden for Den Fælles KontrolinstansI medfør af artikel 34, stk. 7, i Europol-afgørelsen fastsætter Den FællesKontrolinstans selv sin forretningsorden med kvalificeret flertal. Forret-ningsordenen forelægges for Rådet, der træffer afgørelsen med kvalifice-ret flertal.Den Fælles Kontrolinstans er en uafhængig instans, som har til opgave atovervåge Europols virksomhed for at sikre, at registrerede personers ret-tigheder ikke krænkes ved lagring, behandling, og anvendelse af oplys-ninger, som Europol er i besiddelse af. Den Fælles Kontrolinstans kon-trollerer endvidere, at videregivelse af oplysninger, som stammer fra Eu-ropol, er lovlig. Kontrolinstansen består af højst to medlemmer fra hvernational kontrolinstans (for Danmark vedkommende Datatilsynet).Udkastet til forretningsorden svarer til de gældende regler vedtaget afRådet (retlige og indre anliggender) den 12. marts 19992.7. Ansættelse og afskedigelse af direktør og vicedirektørerI medfør af artikel 59, stk. 1, litra e, jf. artikel 38, stk. 3 og 7, i Europol-afgørelsen fastlægger Styrelsesrådet regler for udvælgelse af kandidatertil stillingen som direktør eller vicedirektør, herunder forlængelse af em-bedsperioden. Reglerne skal godkendes af Rådet, der træffer afgørelsemed kvalificeret flertal. Styrelsesrådet fastlægger endvidere regler om, atdirektøren og vicedirektørerne kan afskediges ved en afgørelse, som Rå-det træffer med kvalificeret flertal efter udtalelse fra Styrelsesrådet.3.Gældende dansk ret

Konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæiske politienhed(Europol-konventionen) er gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10.juni 1997. Loven trådte i kraft den 1. juli 1999.Europol-loven er efterfølgende ændret ved lov nr. 1435 af 22. december2004 (om gennemførelse af tillægsprotokollerne til Europol-konven-tionen mv.).Folketinget vedtog den 18. december 2008 forslag til folketingsbeslut-ning om udkast til rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politi-enhed (Europol) (B 7). Formålet med rådsafgørelsen er at erstatte dennuværende Europol-konvention (samt tre tilknyttede protokoller) med enrådsafgørelse, som dels indeholder alle de ændringer, der indgår i proto-kollerne, dels indfører yderligere forbedringer med henblik på at gøre129

Medlemsstaterne skal sikre, at deres nationale lovgivning er i overens-stemmelse med Europol-afgørelsen (og gennemførelsesforanstaltningerhertil) senest samtidig med, at rådsafgørelsen træder i kraft den 1. januar2010.Justitsministeriet har på den baggrund den 7. oktober 2009 fremsat lov-forslag om Den Europæiske Politienhed (Europol) (L 27), der har til for-mål at gennemføre rådsafgørelsen i dansk ret. Lovforslaget indeholder ennærmere beskrivelse af de lovgivningsmæssige og statsfinansielle konse-kvenser af gennemførelsen af Europol-afgørelsen i dansk ret. Der henvi-ses nærmere til pkt. 4 og 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.5.Høring