REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 101: EU-note om forslag til direktiv om forbrugerrettigheder

SammenfatningKommissionen har fremsat forslag til et nyt forbrugerbeskyttelsesdirek-tiv. Direktivet samler fire gældende EU-direktiver om forbrugerbeskyt-telse i én tekst og tilføjer en række nye bestemmelser. Den største ny-skabelse består i, at der indføres totalharmonisering af forbrugerlov-givningen, hvor de gældende EU-regler om forbrugerbeskyttelse erbaseret på minimumsharmonisering.Direktivet skal dels sikre en større samhandel over EU’s grænser, delssikre forbrugere et højt beskyttelsesniveau.Forhandlingerne om direktivet forventes at gå i gang i efteråret 2009 iRådet og i begyndelsen af det nye år i Europa-Parlamentet.

Samtidig indføres en række nye regler om forbrugerbeskyttelse, bl.a. reglerom hvilke oplysninger den erhvervsdrivende skal give til forbrugeren og omkonsekvenserne af manglende levering, urimelige kontraktvilkår, m.v.Den væsentligste nyskabelse i direktivet består dog i, at der indførestotal-harmoniseringaf reglerne om forbrugeraftaler i forhold til i dag, hvor de gæl-dende direktiver opererer med minimumsharmonisering. Totalhamoniseringener i øvrigt undtagelsesfri, så der er end ikke på enkelte områder mulighed forat EU-landene kan fastsætte strengere regler.Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 95 om det indremarked og skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den alminde-lige lovgivningsprocedure med kvalificeret flertal i Rådet.Hvorfor er der brug for et nyt direktiv?Kommissionen begrunder sit forslag med, at de gældende direktiver har givetEU-landene rig mulighed for at supplere EU’s minimumsregler med deres eg-ne regler, hvilket har ført til store forskelle i forbrugerreglerne i EU. Konse-kvensen er ifølge Kommissionen et sandt kludetæppe af forbrugerregler, som

KOM (2008) 614.Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse medaftaler indgået uden for fast forretningssted (EFT L 372 af 31.12.1985, s. 31).3Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L95 af 21.4.1993, s. 29).4Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i for-bindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19).5Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter afforbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (EFT L 171 af 7.7.1999, s. 12).

bl.a. omfatter forskellige oplysningsforpligtelser, forskellige fortrydelsesfristerog forskellige regler om refundering og reparation. Dette har på den ene sidegjort det vanskeligere for de erhvervsdrivende, som ønsker at afsætte deresvarer og tjenesteydelser på tværs af grænserne, at overholde de mange for-skellige regler i EU-landene. På den anden side har det ifølge Kommissionenført til, at forbrugerne har ringe tillid til grænseoverskridende handel, herunderinternethandel.Kommissionens antagelser er i nogen grad blevet bekræftet i en undersøgel-6se fra marts 2009 om de europæiske forbrugeres handel over internettet .Undersøgelsen viser, at mens 33 % af de europæiske forbrugere i 2008 harkøbt varer over internettet, har kun 7 % af forbrugerne handlet over internetteti andre EU-lande. For Danmarks vedkommende er tallet noget højere, idet 59% af de danske forbrugere i 2008 havde handlet over internettet, mens 23 %havde handlet over internettet i andre EU-lande.På den baggrund forfølger direktivet et dobbelt formål:--dels at fremme den grænseoverskridende handeldels at øge forbrugerbeskyttelsen.

Hvilke aftaler er omfattet af direktivet?Direktivet omfatter som udgangspunkt alle forbrugeraftaler om køb af varer ogtjenesteydelser. Det vil sige køb af alt fra bagerbrød til fast ejendom, samt le-vering af tjenesteydelser i enhver form, fra frisørbesøg til biludlejning.Ud over de fælles regler, der gælder for alle aftaler, gælder der særlige – me-re vidtgående - beskyttelsesregler for to typer af aftaler.Det gælder dels de såkaldte ”dørsalgsaftaler”, i forslaget benævnt ”aftalerindgået uden for fast forretningssted”. Det vil typisk være aftaler, som kommeri stand ved, at den erhvervsdrivende spiller en mere aktiv rolle i sin markeds-føring over for forbrugeren og f.eks. møder op på dennes bopæl. Disse aftalerer i dag reguleret i det såkaldte dørsalgsdirektiv.Den anden type eraftaler om fjernsalg,som indgås over en længere af-stand, typisk over internettet. Disse regler er i dag indeholdt i direktivet omfjernsalg.

En række aftaletyper er undtaget fra visse bestemmelser i direktivet, fordi deer omfattet af andre direktiver. Det gælder aftaler omfattet af direktivet omtimeshare eller af direktivet om pakkerejser, servicedirektivet (fsva oplys-ningspligt).På grund af totalharmoniseringen vil det således være et helt centralt underforhandlingerne, hvilke aftaler, der skal falde inden for og uden for direktivet.På de områder, der falder uden for direktivets område, vil EU-landene nemligselv kunne fastsætte deres egne regler.

Hvad indeholder direktivet?En væsentlig del af forslagets bestemmelser er overtaget fra de gældendeminimumsdirektiver, som er ændret og suppleret på enkelte punkter. Forsla-get indeholder navnlig regler om:den erhvervsdrivendes oplysningspligt over for forbrugerenformelle krav til fjernsalg og dørsalgfortrydelsesret ved fjernsalg og dørsalgforbrugerens rettigheder ved mangler ved den handlede vareregler om levering og om forbrugerens rettigheder ved forsinket ellermanglende leveringforbrugerens beskyttelse mod urimelige kontraktvilkår.De væsentligste nye regleri forhold til de gældende direktiver er følgende:-Nye oplysningskrav til erhvervsdrivende før aftalens indgåelse

Direktivet pålægger den erhvervsdrivende at give forbrugeren en række op-lysninger i forbindelse med alle typer af forbrugeraftaler, så forbrugeren kanforetage et informeret valg. Disse oplysninger omfatter f.eks. produktets vig-tigste egenskaber, adresse og identifikation af virksomheden, prisen inklusiveafgifter og information om alle ekstragebyrer til fragt og forsendelse. Sidst-nævnte betyder, at hvis forbrugerne ikke har fået oplysning om ekstra om-kostninger før aftalens indgåelse, er de ikke forpligtet til at betale dem.Ud over disse generelle oplysningskrav indføres der for fjernsalgsaftaler ogdørsalgsaftaler en række yderligere oplysningskrav.

Forslaget opstiller en regel om, at der efter aftalens indgåelse højst må gå 30kalenderdage, før den erhvervsdrivende har leveret varen til forbrugeren. Ri-sikoen og omkostninger som følge af, at varen er ødelagt eller bortkommet,påhviler virksomheden indtil det øjeblik, forbrugeren modtager varen. I tilfældeaf forsinket eller manglende levering har kunden krav på at få sine penge til-bage snarest muligt og senest 7 dage efter leveringsdatoen.-Fortrydelsesret ved fjernsalg og dørsalg

Fortrydelsesretten, som gælder ved fjernsalgsaftaler (f.eks. salg via Internet,mobiltelefon og katalog) og dørsalgsaftaler forlænges fra de nuværende 7 til14 kalenderdage, hvor kunden kan skifte mening.I den forbindelse løber fortrydelsesfristen:- ved dørsalg fra den dato, hvor forbrugeren underskriver ordresedlen- ved fjernsalg af varer, fra den dato, hvor forbrugeren får overdraget debestilte varer- ved fjernsalg af tjenesteydelser fra den dato, hvor aftalen indgås.Samtidig indføres en standardfortrydelsesformular om ophævelse af aftalen,som er let at anvende.-Reparationer, ombytning, garantier

Hvad betyder forslaget for de danske forbrugere?Flere af direktivforslagene svarer allerede til de skrappere regler, der er idansk lovgivning. De danske forbrugere vil således kunne drage fordel af dis-se rettigheder, når de handler i andre EU-lande, som i dag har et lavere be-skyttelsesniveau. Det gælder for eksempel forslaget om, at fortrydelsesfristenforlænges fra 7 til 14 dage.Ikke desto mindre betyder forslaget i sin nuværende form, at den danske for-brugerlovgivning skal ændres på væsentlige punkter. Nogle ændringer bety-der, at de danske forbrugere får flere rettigheder end de har i dag, når dehandler i Danmark, mens andre betyder, at de mister nogle rettigheder, de hari dag.Navnlig følgende bestemmelser i forslaget vilstyrke forbrugerbeskyttelseniDanmark forhold til de gældende danske regler:-Forbrugeren kan altid hæve købet og få pengene tilbage, hvis varenlider af en væsentlig mangel.Den samme regel gælder efter den dan-ske købelov med den tilføjelse, at køberen som udgangspunkt kun kanhæve købet, hvis varen leveres tilbage ”i væsentlig samme stand ogmængde”.Krav om skriftlighed i dørsalgsaftaler.Direktivforslaget indfører kravom, at der skal udfyldes en ordreseddel ved indgåelse af dørsalgsaftaler.Dette bryder med det i dansk ret gældende princip om formfrihed, hvoref-ter mundtlige aftaler er lige så bindende som skriftligeErhververen pålægges ekstra oplysningspligt i forhold til forbruge-ren.F.eks. skal forbrugeren på forhånd have oplyst, at hans ret til at kla-ge over mangler ifølge direktivet ikke begrænses af en evt. garanti, somtilbydes af sælgeren. En sådan regel findes ikke i dansk lovgivning.Visse standardvilkår betragtes uden videre som urimelige, og andrevilkår formodes at være urimelige.En sådan regel findes ikke i dendanske aftalelov.

taler, hvis de indgås ved brug af en professionel mellemmand. Efter detnye direktiv kan kun fysiske personer (altså privatpersoner), der handleruden for deres erhverv, betragtes som forbrugere og omfattes af direkti-vets forbrugerregler, og aftaler mellem private er aldrig forbrugeraftaler.-Den reelle fortrydelsesfrist ved fjernsalgsaftaler forkortes.Den nyefortrydelsesfrist på 14 dage ved fjernsalgsaftaler svarer overordnet set tilden danske. Forskellen er dog, at fristen i dansk ret afbrydes, hvis denudløber på en lørdag eller juleaftensdag m.v. Det betyder, at den gæl-dende fortrydelsesfrist i visse tilfælde forkortes med forslaget.Forbrugeren kan ikke længere kræve ny levering ved forsinkelse.Ef-ter dansk ret kan forbrugeren, hvis varen ikke leveres rettidigt, vælge mel-lem at få pengene tilbage, eller kræve naturalopfyldelse (dvs. at sælgerenleverer varen). Efter direktivforslaget kan forbrugeren kun kræve tilbage-betaling af købesummen.Reklamationsfristen begrænses.Efter forslaget kan forbrugeren klageover en mangel senest 2 år fra leveringen af varenoginden 2 månederefter at have opdaget manglen. Efter købeloven gælder der ligeledes enreklamationsfrist på 2 år, men forbrugeren behøver kun klage ”i rimeligtid”, efter at have opdaget manglen, og reklamation inden for 2 månederanses altid for at være sket ”i rimelig tid”.Dertil kommer, at den 2-årige reklamationsfrist efter købeloven fraviges:ohvis der er tale om køb af byggematerialer eller varer, som en of-fentlig myndighed har påbudt tilbagekaldt eller destrueretohvis sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed ellergroft uagtsomt.Sådanne bestemmelser findes ikke i direktivforslaget.Endelig er det efter direktivet muligt at aftale en kortere reklamationsfristend 2 år (dog minimum 1 år) ved salg af brugte genstande. I dag er detikke muligt i dansk ret at aftale sådanne betingelser til skade for forbruge-ren.-Mangelsbegrebet indsnævres.Efter den danske købelov lider en varebl.a. af en mangel, hvis sælgeren forsætligt eller uagtsomt har fortiet op-lysninger om varen, som har betydning for forbrugeren. En sådan be-stemmelse findes ikke i forslaget og reglen kan derfor ikke opretholdes.

Efter forslaget er det sælger, der afgør om en mangelfuld vare skalomleveres eller repareres.Efter den danske købelov er det som ud-gangspunkt forbrugeren, der træffer dette valg. Direktivforslaget er på det-te punkt en forringelse i forhold til det gældende direktiv om forbrugerkøb.Det er kun sælger, der må udbedre en mangel.Efter dansk ret kan for-brugeren i dag vælge at lade en tredjemand udbedre mangen for sælgersregning. Denne mulighed bortfalder med forslaget.Der kan ikke tages hensyn til forhold, der er indtruffet efter aftalensindgåelse, når det skal vurderes, om et kontraktvilkår er urimeligt.Det kan der derimod efter den danske aftalelov, idet det dog ikke må væ-re til skade for forbrugeren.Ikke alle forhold kan indgå i vurderingen af, om et kontraktvilkår erurimeligt.Efter forslaget kan spørgsmålet om urimelighed ikke berøreforholdet mellem betaling og hovedydelsen, dvs. om varens pris generelter for høj. Det kan den derimod efter den danske aftalelov.Reglerne om urimelige aftalevilkår gælder kun for standardvilkår(ogdermed ikke for de individuelt forhandlede vilkår). Aftalelovens regler omurimelige aftalevilkår gælder for begge typer.

Reaktioner på forslagetReaktionerne på forslaget fra myndigheder og organisationer går – med visseundtagelser - i to retninger:Erhvervetstøtter grundlæggende idéen om totalharmonisering af forbruger-reglerne som vil sætte skub i den grænseoverskridende handel. De fremhæ-ver det hævede niveau for forbrugerbeskyttelse.Forbrugerorganisationerneer generelt skeptiske over for den foreslåedetotalharmonisering, som vil betyde et farvel til skrappere danske forbrugerreg-ler på området.