Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2009-10
PØU Alm.del Bilag 9
Offentligt
12. oktober 2009
Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 20. ok-tober 2009
1.2.
Forberedelse af G20 Finansministermøde den 7. og 8. novemberForberedelse af Det Europæiske Rådsmøde den 29. og 30. oktober 2009a)Exit-strategierb)c)KlimafinansieringVedtagelse af rådskonklusionerFinansielt tilsyn: StatusMundtlig rapportering fra formandskabetSide 2
3.4.
Styrke den europæisk finansielle tilsynsrammeRådskonklusioner(evt. ) Et Europæisk Udvalg for Systemisk Risiko (ESRB)a)Etablering af ESRB samt udvikling af makroprudentiel overvågningGenerel indstillingb)Rådsbeslutning vedr. overdragelse af specifikke opgaver vedr. ESRB’s virke tilden Europæiske Central BankGenerel indstilling
5.
Skat - Anti-svigsaftale med tredjelandea)LiechtensteinPolitisk enighedb)Andre tredjelandeOrienterende drøftelse om forhandlingsmandater
6.
Makrofinansiel assistance til Armenien, Bosnien-Herzegovina, Island, Serbien ogUkraineSagen er ikke på ECOFIN dagsorden den 20. oktober 2009, men ventes vedtagetpå et senere rådsmødeEventueltSiden sidst-Ingen punkter
7.8.
2
Dagsordenspunkt 2b:
Resumé
Med baggrund i Kommissionens meddelelse om klimafinansiering (KOM(2009)475) ventesECOFIN at vedtage rådskonklusioner om international finansiering i en global klimaaftale.Det vil samtidig udgøre et input til DER den 29.-30. oktober. Rådskonklusionerne ventes atforholde sig til en række af de væsentligste elementer inden for klimafinansieringsproblematik-ken, herunder at den internationale finansiering skal skaleres op over tid og at alle lande medundtagelse af de mindst udviklede bør bidrage til finansieringen. Finansiering til konkrete kli-maindsatser vil komme fra en flerhed af multilaterale og bilaterale kanaler, og finansieringen tilreduktionsindsatser skal forankres i bredt dækkende Low Carbon Growth Plans med etableringaf en mekanisme til at gennemgå og vurdere planerne. På baggrund af Kommissionens meddelelseventes konklusionerne at forholde sig til specifikke talstørrelser for fast-start finansiering forperioden 2010-2012 samt klimafinansiering på mellemfristet sigt fra 2013, men aktuelt er deringen klar konsensus herom blandt medlemslandene.Regeringen lægger blandt andet vægt på, at EU bekræfter, at man indenfor rammerne af englobal aftale er klar til at bidrage sin rimelige andel af international finansiering til klimaindsat-ser i udviklingslandene. Regeringen lægger tilsvarende vægt på, at der lægges op til en klima-finansieringsarkitektur, der sikrer hensyn til effektivitet og transparens og kan styrke gensidigtillid mellem de udviklede lande og udviklingslandene. Videre lægges vægt på at EU’s positionpå klimafinansiering i videst muligt omfang konkretiserer eller giver indikationer på muligestørrelsesordener for såvel den internationale fast-track finansiering for 2010-12 og EU’s andelheraf som for klimafinansieringen på mellemfristet sigt og den internationale fordeling heraf. Fradansk side ses gerne en EU position baseret på ambitiøse beløbsstørrelser.Baggrund
EU-Kommissionen har den 10. september 2009 udsendt meddelelsen ”Steppingup international climate finance: A European blueprint for the Copenhagen deal”,COM (2009) 475. Meddelelsen er udsendt med henblik på at få fastlagt en fællesEU holdning til klimafinansieringsspørgsmålet. Det vil ske gennem vedtagelse afrådskonklusioner på ECOFIN den 20. oktober, miljørådet den 21. oktober ogDet Europæiske Råd (DER) den 29.-30. oktober.Rådskonklusionerne fra ECOFIN skal samtidig ses i forlængelse af ECOFINskonklusioner om klimaspørgsmålet fra 10. marts 2009 og 9. juni 2009. ECOFINkonklusionerne skal udgøre input til DER den 29.-30. oktober.Indhold
Det forventes, at rådskonklusionerne omhandler en række af de væsentlige ele-menter inden for klimafinansieringsproblematikken.Konklusionerne ventes bl.a. at beskrive de væsentlige elementer i en klimafinan-sieringsarkitektur for at sikre en effektiv og efficient finansiering af reduktions-indsatser i udviklingslandene. Herunder vil alle lande, med undtagelse af de mindstudviklede, skulle udarbejde ambitiøse Low Carbon Growth Plans (LCGP), og der
3
etableres en mekanisme til at vurdere dem. Forventninger til hvad planerne skalomfatte beskrives. Det ventes fremhævet, at de enkelte udviklingslande bør påtagesig egen indsatser svarende til landets udviklingsniveau, og det fremgår at alle ud-viklingslande på mellemlang sigt bør gennemføre de reduktionstiltag, der giversamfundsøkonomiske fordele, herunder udfasning af subsidier til fossile brænd-stoffer. Støtte vil blive givet til specifikke reduktionstiltag i udviklingslandene for-ankret i landenes ambitiøse strategier (LGCP).Finansiering til konkrete klimaindsatser vil komme fra en flerhed af multilateraleog bilaterale kanaler. Betydningen af MRV (measuring, reporting and verification)understreges. De handlinger, udviklingslandene gennemfører med internationalstøtte, skal MRV’s på internationalt niveau. Alle reduktionsindsatser skal indføres iet internationalt register. Der etableres en matching funktion til at give transparensog bidrage til informationsudvekslingen. Betydningen af at sondre mellem politi-ske, tekniske og rådgivende funktioner understreges. Balanceret repræsentation påpolitisk niveau er vigtigt.Konklusionerne ventes at gentage behovet for reform af CDM-mekanismen ogetablering af en sektorbaseret kreditmekanisme, hvilket er nødvendigt både for atsikre miljømæssig integritet samt at sikre at karbonmarkedet kan levere de nød-vendige finansielle flows. Det anerkendes at finansielle flows via karbonmarkedeter drevet af reduktionsforpligtigelser for de industrialiserede lande.Konklusionerne ventes at understrege, at tilpasningsindsatser i en landedrevetproces bør integreres med udviklingsstrategier og national planlægning. I imple-menteringen af tilpasningsstøtte bør synergier ift. implementering af anden støttetil udviklingslandene fuldt ud udnyttes, ligesom eksisterende institutioners eksper-tise bør bruges.For så vidt angår talstørrelser for klimafinansieringen ventes at konklusionerneindledningsvist hilser Kommissionens meddelelse velkommen og bemærker esti-matet for samlede meromkostninger i udviklingslandene i 2020 på omtrent 100mia. euro. Indenlandsk finansiering (egen indsatser) og finansielle flows via kar-bonmarkedet bør dække hovedparten heraf, men international offentlig finansie-ring vil også spille en væsentlig rolle.Konklusionerne ventes at understrege betydningen af fast-start offentlig finansie-ring for perioden 2010-2012 samt hvilke typer af aktiviteter, der vil kunne støttes.Det understreges, at sådan fast-start finansiering skal ske inden for rammerne afen samlet global aftale og ikke må forsinke udbygningen af den samlede finansie-ringsmekanisme. Konklusionerne ventes at forholde sig til Kommissionens skønom et globalt behov på 5-7 mia. EUR om året, herunder eventuelt også EU’s fi-nansieringsbidrag.Ift. klimafinansiering på mellemfristet sigt ventes konklusionerne at fastslå, at in-ternational offentlig finansiering bør være baseret på en global fordelingsnøgle
4
baseres på henholdsvis BNP og udledninger. De mindst udviklede lande bør frita-ges for finansieringsforpligtelser baseret på objektive kriterier. Konklusionerneventes på denne baggrund at forholde sig til Kommissionens indikation af denmulige størrelse for den internationale klimafinansiering på mellemfristet sigt (9 til13 mia. euro i 2013 stigende til 22 til 50 mia. euro i 2020) samt muligvis den inter-nationale fordelingen heraf.Det ventes fremhævet, at landene kan finansiere deres bidrag i overensstemmelsemed nationale prioriteter og budgetmæssige systemer, og internationale bidrag børkunne leveres gennem både multilaterale og bilaterale kanaler.Finansieringsbidrag fra globale kilder kan komplementere andre finansierings-bidrag. Der er behov for globale reduktionsmålsætninger for international fly- ogskibstrafik, og en del af mulige provenuer herfra kan målrettes klimaformål i ud-viklingslandene.Der bør etableres et overordnet statistisk overblik over klimafinansiering. De ud-viklede landene bør forpligte sig til, at offentlig støtte til klimaforhold ikke vil un-derminere indsatsen for fattigdomsbekæmpelsen.Det fremgår, at EU kan give støtte til mindre velstillede, relativt emissions-intensive EU-lande til at hjælpe dem nedbringe deres emissioner.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Der er tale om rådskonklusioner, som ikke har umiddelbar retsvirkning i forholdtil dansk lov. Det må formodes at dansk implementering af elementer i en globalklimaaftale vil kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser, men international klimafinan-siering som skitseret i Kommissionens meddelelse vil have betydelige statsfinan-sielle konsekvenser.Anvendes en rent BNP-baseret global nøgle vil en samlet international klima-finansiering på 22 - 50 mia. euro i 2020 med en EU-andel heraf på ca. 7 - 15 mia.euro umiddelbart indebære et dansk bidrag blive i størrelsesordenen 1 - 2 mia.kr. i2020. Anvendes en rent udledningsbaseret nøgle vil EU-andelen og det danske
5
bidrag umiddelbart blive noget lavere, sandsynligvis i størrelsesordenen 2½ - 7mia. euro hhv. 0,2 - 0,6 mia.kr. i 2020. I årene op til 2020 vil det samlede finansie-ringsniveau og dermed også det danske bidrag være lavere.Samfundsøkonomiske konsekvenser
De direkte offentlige overførsler samt overførslerne via karbonmarkedet vil inde-bære øgede udgifter for Danmark. Hertil kommer omkostninger i forbindelse medindenlandske reduktionstiltag.Det er almindeligt accepteret, at de globale meromkostninger ved at sætte ind overfor klimaforandringerne set i et længere tidsperspektiv vil mere end opvejes afsparede omkostninger som følge af en væsentlig afdæmpning af klimaforandringerpå lang sigt. En effektiv reduktion af det globale forbrug af fossile brændsler vilafdæmpe den ventede stigning i verdensmarkedspriserne på energi og øge forsy-ningssikkerheden.Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat om Kommissionens meddelelse om klimafinansiering er oversendt tilFEU den 29. september 2009.Samlenotat om ECOFIN konklusioner om finansiering indenfor en klimaaftaleblev forelagt FEU forud for ECOFIN-mødet den 10. marts 2009 og forud forECOFIN-mødet den 9. juni 2009.Holdning
Dansk holdningFra dansk side lægges stor vægt på at ECOFIN kan vedtage konklusioner omklimafinansiering forud for Det Europæiske Råd. I den sammenhæng er det posi-tivt, hvis der med konklusionerne kan gives et klart signal til de internationaleforhandlingsparter om EU’s position på international finansiering.Regeringen kan støtte rådskonklusioner på linje med de ovenfor skitserede.Regeringen lægger blandt andet vægt på, at EU bekræfter, at man indenfor ram-merne af en global aftale er klar til at bidrage sin rimelige andel af internationalfinansiering til klimaindsatser i udviklingslandene. Regeringen lægger tilsvarendevægt på, at der lægges op til en klimafinansieringsarkitektur, der sikrer hensyn tileffektivitet og transparens og kan styrke gensidig tillid mellem de udviklede landeog udviklingslandene. EU’s position på klimafinansiering bør i videst muligt om-fang formuleres konkret og give indikationer på mulige størrelsesordener for såvelden internationale fast-track finansiering for 2010-12 og EU’s andel heraf som for
6
den internationale klimafinansiering på mellemlang sagt (perioden 2013 til 2020)og den internationale fordeling heraf.Fra dansk side ses gerne en EU position baseret på ambitiøse beløbsstørrelser.Videre arbejdes fra dansk side for, at EU er åben for finansieringsbidrag baseretpå forskellige typer kilder, herunder at global regulering af international fly- ogskibstrafik kan levere bidrag til international klimafinansiering, og der arbejdes forat man fra EU’s side som led i en international klimaaftale er parat til at kanalisereen del af klimafinansieringen via det multilaterale system inklusive en eventuel ny,multilateral klimafond, der f.eks. kunne være en såkaldt Grøn Fond som foreslåetaf Mexico.I forhold til forhandlingerne internt i EU om en EU position på klimafinansieringlægges fra dansk side stor vægt på at bidrage til at finde kompromisser der kanundgå interne konflikter og bringe EU i stand til at stå samlet og til forsat at spilleen ledende rolle i de internationale klimaforhandlinger og videre indgå i en ambi-tiøs klimaaftale i forbindelse med COP15.Andre landes holdningerDer synes overordnet set at være konsensus blandt EU-landene om de generelletræk af de kvalitative hovedelementer i klimafinansieringsarkitekturen for at sikreen effektiv og efficient finansiering.Der synes aktuelt ikke at være nogen klar konsensus om hvor konkret og ambitiøsEU skal være på nuværende tidspunkt for så vidt angår finansieringsomfanget.Det gælder såvel fast-start finansiering (og EU’s andel heraf) som finansiering påmellemlang sigt.En gruppe af lande ønsker på grund af deres vanskelige statsfinansielle situationikke at bidrage til fast-start finansiering. En anden gruppe af lande er af blandtandet forhandlingstaktiske grunde tøvende overfor, at EU på nuværende tids-punkt går videre end udtalelsen fra det ekstraordinære møde i Det EuropæiskeRåd den 17. september, som refererede de overordnede tal fra Kommissionensmeddelelse uden at tage stilling til hverken de overordnede tal eller EU’s eventuel-le andel. En tredje gruppe af lande ønsker omvendt, at EU skal gå forrest medambitiøse indspil til de internationale klimaforhandlinger.Indtrykket er at der blandt såvel den anden som tredje gruppe af lande er størrevillighed til og ønske om en klar EU position på fast-track finansiering end påmellemfristet klimafinansiering. I den sammenhæng kan bemærkes, at Kommissi-onens meddelelse indeholder ganske bredde intervaller for så vidt angår den muli-ge mellemfristede finansiering (22 til 50 mia. euro i 2020) og navnlig EU’s andelheraf (2 til 15 mia. euro i 2020) med baggrund i en global fordelingsnøgle baserespå hhv. BNP og udledninger.
7
Spørgsmålet om intern EU-byrdefordeling af klimafinansiering diskuteres fortsat.Det tegner til, at der vil kunne opnås enighed om at håndtere dette spørgsmål veden formulering i konklusionerne om at EU kan give støtte til mindre velstillede,relativt emissionsintensive EU-lande til at hjælpe dem nedbringe deres emissioner,samtidig med at det af rådsprotokollen fremgår at der bliver tale om støtte hvisklimafinansieringen i forbindelse med en international klimaaftale indebærer ufor-holdsmæssigt store finansielle byrder for de pågældende lande (set i forhold tilsituationen med en BNP-baseret fordeling).
