PØU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 77: Samlenotat vedr. rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 8. marts 2010, fra beskæftigelsesministeren

Nyt notat.1. ResuméForslaget har til formål at give retsvirkning til rammeaftalen om forebyggelse af stikskader i sygehus- ogsundhedssektoren, der blev underskrevet den 17. juli 2009 af HOSPEEM (European Hospital and Healthca-re Employers’ Association) og EPSU (European Federation of Public Services Unions). Disse to organerblev anerkendt som europæiske arbejdsmarkedsorganisationer på hospitals- og sundhedsområdet i 2006 afKommissionen i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 138 (Lissabon-traktatens artikel 154). Aftalener ikke til hinder for eksisterende eller fremtidige nationale bestemmelser, som er bedre for arbejdstageresbeskyttelse mod nåleskader.2. BaggrundSkader forårsaget af kanyler og andre spidse og skarpe medicinske instrumenter er en af de mest almindeli-ge og alvorlige risici for arbejdstagere i hospitals- og sundhedssektoren. I visse undersøgelser anslås antalletaf kanylestiksskader i Europa til at være cirka 1.200.000 årligt. Konsekvenserne kan være alvorlige og even-tuelt føre til alvorlige sygdomme som viral hepatitis eller AIDS.På denne baggrund har Kommissionen i en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen2007-2012 tilkendegivet, at den vil fortsætte arbejdet med at forbedre forebyggelsen af risiko for infektionersom følge af bl.a. kanylestik gennem konsultation af arbejdsmarkedets parter i henhold til EF-traktatens ar-tikel 139 (Lissabon-traktatens artikel 155). I 2006 blev Kommissionen opfordret af Europa-Parlamentet til atfremsætte et forslag til direktiv om ændring af direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse afarbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet. Kommissionen konsul-terede efterfølgende arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan i henhold til EF-traktatens artikel 138, stk.4 og artikel 139 (Lissabon-traktatens artikel 154, stk. 4 og artikel 155). HOSPEEM (European Hospital andHealthcare Employers’ Association) og EPSU (European Federation of Public Services Unions) er aner-kendt som europæiske arbejdsmarkedsorganisationer i sygehus- og sundhedssektoren i henhold til EF-Traktatens artikel 138 (Lissabon-traktatens artikel 154). HOSPEEM og EPSU har den 17. juli 2009 indgåeten rammeaftale om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren. Aftaleparterne har samtidigtanmodet Kommissionen om at forelægge aftalen for Rådet med henblik på en afgørelse efter EF-Traktatensartikel 139, stk. 2, (Lissabon-traktatens artikel 155, stk. 2.)3. HjemmelsgrundlagForslagets retsgrundlag er Lissabon-traktatens artikel 155, stk. 2, hvorefter Rådet på forslag af Kommissio-nen i spørgsmål efter artikel 153 kan iværksætte aftaler mellem arbejdsmarkedets parter indgået på fælles-skabsplan ved en afgørelse. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.4. NærhedsprincippetFormålet med forslaget er at forbedre arbejdsmiljøet for arbejdstagere i sygehus- og sundhedssektoren påeuropæisk plan, og såvel de europæiske arbejdsmarkedsparter og Kommissionen er derfor at den opfattelse,at en indsats på fællesskabsplan er nødvendig på dette område.

Kommissionen angiver, at de materielle bestemmelser i aftalen er udarbejdet af parterne, som er berørt at deforskellige konkrete foranstaltninger, hvilket er en yderligere garanti for overholdelse af subsidiaritetsprin-cippet. Det angives desuden, at forslaget ikke går længere end nødvendigt for at nå de tilsigtede mål.Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt. Et fælles mindsteniveau for beskyttelse mod nå-leskader opnås bedre på EU-plan.5. Formål og indholdFormålet med aftalen er at opnå det sikrest mulige arbejdsmiljø for arbejdstagerne i hospitals- og sundheds-sektoren ved at forebygge, at arbejdstagere pådrager sig skader som følge af skarpe eller spidse medicinskeinstrumenter som fx kanylestik og deraf følgende infektioner.Forslaget pålægger medlemslandene at implementere rammeaftalen om forebyggelse af stikskader med hen-blik på, at aftalen finder anvendelse på alle arbejdstagere i den offentlige og private sygehus- og sundheds-sektor. I rammeaftalen beskrives blandt andet de krav, der allerede efter gældende EU-regulering stilles tilarbejdsgiveren om at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Rammeaftalen konkretiserer kravene ogindfører herudover en integreret tilgang ved fastlæggelsen af retningslinjer for risikovurdering, risikofore-byggelse, uddannelse, information, bevidstgørelse og overvågning. Aftalen berører ikke gældende ellerfremtidig nationale og fællesskabsbestemmelser, som er mere fordelagtige ved beskyttelse af arbejdstageremod stikskader.6. Europa-Parlamentets udtalelserIfølge Lissabon-traktatens artikel 155, stk. 2, inddrages Europa-parlamentet ikke i lovgivningsprocessen.Kommissionen orienterer dog Parlamentet med henblik på, at Parlamentet kan give en eventuel udtalelse.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDer findes allerede eksisterende dansk lovgivning, som generelt regulerer området i lov om arbejdsmiljø ogtilhørende bekendtgørelser, herunder:Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelseBekendtgørelse nr. 864 af 10. november 1993 med senere ændringer om biologiske agenser og ar-bejdsmiljøBekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 med senere ændringer om brug af personlige værnemid-ler, ogBekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 med senere ændringer om anvendelse af tekniskehjælpemidler.Forslaget forventes ikke at medføre ændringer i de generelle regler. Forslaget, der konkretiserer de generellearbejdsmiljøregler for en specifik sektor, vil formentlig skulle implementeres ved udstedelse af en særskiltbekendtgørelse i henhold til lov om arbejdsmiljø. Forslaget lægger op til, at implementering også kan skeved nationale aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på området.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveau-etStatsfinanserneForslaget vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser for statsfinanserneSamfundsøkonomienForslaget vurderes ikke at have konsekvenser for samfundsøkonomien.

Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vurderes ikke at have konsekvenser for erhvervslivet.BeskyttelsesniveauForslaget forventes at ville fremme den arbejdsmiljømæssige beskyttelse af arbejdstagerne mod nåleskader isygehus- og sundhedssektoren. Forslaget berører ikke gældende eller fremtidige nationale bestemmelser,som er bedre for arbejderes beskyttelse mod nåleskader.9. HøringForslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarked og Sociale Forhold samt tilSundhedsstyrelsen med frist til den 9. december 2009.KL finder det hensigtsmæssigt, at europæisk regulering af arbejdsmiljøspørgsmål kan ske via aftale mellemarbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan. KL er tilfreds med, at der ikke er sket ændringer i aftalen vedtransformationen til direktiv. Endvidere finder KL, at aftalen og direktivets indhold er hensigtsmæssig i ar-bejdsmiljøarbejdet.Danske Regioner er tilfredse med, at aftalen indgået mellem HOSPEEM og EPSU nu foreslås gennemførtsom direktiv og bakker fuldt op om rammeaftalen og direktivforslaget10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positivt indstillet over for forslaget, der sætter øget fokus på den arbejdsmiljømæssige fore-byggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige medlemslande ventes at kunne støtte forslaget.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Nyt notat1. ResuméKommissionen ventes under dette punkt at præsentere EU 2020 strategien for beskæftigelses-og socialministrene. Endvidere vil det spanske formandskab præsentere et såkaldt refleksions-papir, som er udarbejdet på baggrund af det uformelle ministermøde i Barcelona den 28.-29.januar 2010. Endelig fremlægger formændene for Beskæftigelses-komiteen (EMCO) og komi-teen for social beskyttelse (SPC) bidrag til EPSCO om ”EU 2020” Strategien.2. BaggrundLissabon-strategien – EU´s strategi for vækst og beskæftigelse – udløber i 2010. Den kommen-de strategi, der betegnes EU2020-strategien, er et af hovedtemaerne for det spanske formand-skab. Det er derfor forventningen, at EU2020-strategien vil præge EU´s dagsorden i det kom-mende halvår.Kommissionen har gennemført en høringsproces om den kommende strategi på basis af et kon-sultationspapir, som Kommissionen udsendte ultimo november 2009. Høringssvarene vil indgåi det strategiudkast, som EU-kommissionen fremlægger primo marts 2010. Stats- og regerings-cheferne havde en første drøftelse af den kommende strategi på det ekstraordinære, uformellemøde i Det europæiske Råd den 11. februar. Dernæst ventes EU-Kommissionens strategiudkastat blive drøftet på forårstopmødet den 25.-26. marts med henblik på endelig vedtagelse afEU2020-strategien på mødet i Det europæiske Råd den 17.-18. juni.Lissabon-strategien, der blev etableret i 2000, havde til formål at skabe vækst og beskæftigelse,styrke de økonomiske reformer i medlemslandene samt sikre den sociale samhørighed i EU.Lissabon-strategien blev midtvejsevalueret i 2005, hvilket førte til en fokusering af strategiensmålsætninger samt en revision af strategiens midler. Strategien blev fokuseret på tre områder 1.Viden, 2. Gennemførelse af det indre marked, 3. Beskæftigelse og social samhørighed. Medsigte på at sikre en bedre gennemførelse af målsætningerne blev det besluttet, at alle medlems-lande skulle udarbejde et såkaldt nationalt reformprogram (NRP), ligesom Kommissionen ud-sendte fællesskabets reformprogram. Den grundlæggende idé med de nationale reformpro-grammer var at tilskynde medlemsstaterne til at gennemføre reformer.

Emnet var på dagsordenen for det uformelle ministermøde i Barcelona den 28.-29. januar 2010, og formæn-dene for Beskæftigelseskomiteen (EMCO) og komiteen for social beskyttelse (SPC) fremlægger bidrag tilEPSCO om ”EU2020” Strategien.3. Formål og indholda) Kommissionens meddelelse om EU 2020-strategienEU2020-strategien skal vedtages på et tidspunkt, hvor EU står over for en række globale ud-fordringer fra den aktuelle økonomiske krise, globalisering, klimaændringer, en aldrende be-folkning, presset på biodiversiteten og naturressourcer m.v. EU-kommissionens konsultations-papir lægger op til, at den nye strategi skal være del af en sammenhængende økonomisk poli-tik, der sikrer makro-finansiel stabilitet og en succesfuld tilbagetrækning/exit fra de ekstraordi-nære tiltag, som er gennemført under den økonomiske krise, samt adresserer de globale udfor-dringer, som EU står over for. Sigtet er at skabe fornyet vækst og beskæftigelse i EU.I EU-Kommissionens konsultationspapir identificeres tre hovedprioriteter for EU2020-strategien: værdiskabelse gennem videnbaseret vækst, bedre jobmuligheder og plads til alle isamfundet samt skabelsen af en konkurrencedygtig, sammenkoblet og grønnere økonomi. EU-Kommissionen lægger også op til en styrkelse af strategiens instrumenter og redskaber til sty-ring og overvågning (generelt betegnet som strategiens governance-struktur) for sikre en bedreimplementering.b) Formandskabets baggrundspapir fra det uformelle ministermøde i BarcelonaSom opfølgning på det uformelle EPSCO-møde i Barcelona i januar har formandskabet ud-sendt en note med nogle såkaldte refleksioner.Det fremgår heraf, at det for at komme ud af krisen er nødvendigt med økonomiske incitamen-ter, aktive beskæftigelsespolitikker samt stabiliserende sociale beskyttelsessystemer. Denkommende EU 2020 strategi bør indeholde mål og handlinger, som er klart identificerbare ogmålbare. De bør vurderes løbende og i øvrigt kunne tilpasses hvert medlemslands specifikke si-tuation.EU 2020 strategien bør have til formål at fokusere både på at komme ud af krisen og at define-re - på det mellemlange sigt - EU's model, som er nødvendig for at tage udfordringerne fra glo-baliseringen op. Den stærke vægt, som i Lissabonstrategien var lagt på beskæftigelse og socialsamhørighed, bør videreføres i den nye strategi. Dialog mellem arbejdsmarkedets parter børudgøre et nøgleelement ved styringen af EU2020 strategien.Strategien bør fremme investering i nye færdigheder tilpasset arbejdsmarkedets behov. EPSCO-rådet har en nøglerolle i at påse, at budskaber vedrørende den sociale dimension behørigtoverbringes Det europæiske Råd. Ligestillingsaspekter bør reflekteres på fremtrædende vis iden nye strategi samt i fremtidige politikker vedrørende beskæfttigelse og det sociale område.EU 2020 strategien bør indeholde en relevant og balanceret anvendelse af flexicurity, hvorvedpolitikker med henblik på at forbedre arbejdsmarkedernes tilpasningsevne komplementeres afsocial sikring og velfærdsforanstaltninger.Den åbne koordinations metode bør styrkes, således at den bidrager yderligere til politikudvik-ling på det sociale område. Endelig bør den kommende strategi også indeholde en ekstern di-mension, herunder i relation til ILO.

c) Bidrag fra EMCO ”EU2020 - opfølgning på det ekstraordinære møde i DER den 11.febr. 2010” - Den europæiske beskæftigelsesstrategis og EPSCO’s rolle i den fremtidigestrategi for vækst og beskæftigelse”EMCO har i en udtalelse (nov.09), endorseret af EPSCO, fremlagt sit syn på den fremtidige strategi forvækst og beskæftigelse, og udvalget bekræfter hermed sine synspunkter efter det ekstratordinære møde iDER den 11. februar 2010.Den fremtidige strategis focus:- Lissabontraktaten fastsætter, at Unionen skal have til formål at fremme fuld beskæftigelse og socia-le fremskridt, som reflekteret i den horisontale artikel 3. Det giver grund til en styrkelse af den be-skæftigelsesmæssige - og den sociale dimension i den ny strategi.- EMCO gentager, at den europæiske beskæftigelsesstrategi (EES) skal vedblive en af nøgle strenge-ne i den fremtidige strategi, med et begrænset antal mål og i overenstemmelse med artiklerne 121 og148 i Traktaten. Erfaringerne fra krisen bekræfter, at beskæftigelses - og økonomiske politikker skalvære gensidigt forstærkende.- EMCO har understreget, at Lissabonstrategiens svaghed snarere lå i integrationen, koordineringenog gennemførelsen af politikkerne end i formuleringen af prioriteterne. Derfor skal den ny strategiforstærke balancen og sammenhængen mellem økonomisk, social og miljøpolitikkerne. Endvidereskal den eksterne dimension forstærkes.Governance (styring og overvågning):- EPSCO’s nøglerolle i governance processen i den nye strategi skal styrkes, både med hensyn til deemner det har ansvar for og integrationen af beskæftigelsessøjlen med andre søjler i strategien. In-denfor sit faglige kerneområde skal EPSCO sikre, at spørgsmål vedrørende beskæftigelsen og densociale imension i EU eskorteres effektivt til Det Europæsiske Råd (DER).- Krisen understreger vigtigheden af koordinering af forskellige politikker og anvendte redskaber imedlemslandene. Den åbne koordinations metode (OMC) har bevist sit potentiale med hensyn til atomsætte de overordnede EU-målsætninger i konkret politik i medlemslandene. OMC instrumenter-ne skal derfor tilpasses og styrkes til gavn for den ny strategi.- Reel dialog og samarbejde mellem forskellige rådsformationer og deres respektive komiteer, der eransvarlige for gennemførelsen af den fremtidige strategi vil blive nødvendig for at stille sammen-hængende politikker til opnåelse af EU målsætninger og sikre større redegørelse for landespecifikkehenstillinger.- EMCO og dets undergrupper har løbende udviklet metoder til overvågning af beskæftigelsespolitik-kerne. Indenfor dets beføjelser er EMCO derfor parat til at støtte EPSCO med en transparant over-vågning af den ny strategi.- EMCO har foreslået ændringer i rapporteringen med henblik på forbedring af koordineringen og ef-fektiviteten af governance processen. Imidlertid skal en forbedret koordinering af processerne ogsåsikre en passende og synlig fokus på beskæftigelsespolitikerne på tværs af strategien.Mål og sammenligninger:- EMCO anerkender den voksende konsensus om et begrænset antal mål, som skal reflektere enstærkere vægt på beskæftigelses – og den sociale dimension i den fremtidige strategi. EMCO’s ny-lige arbejde viser, at nuværende beskæftigelsesmål og sammenligningerne kan yderligere forbedresfor at reflektere sammenhængen mellem økonomiske og sociale politikker.- Afventende Kommissionens forslag skal EMCO referere til et analytisk arbejde i EMCO’s Indika-torgruppe, som peger på, at et af målene for den ny strategi kunne være at sigte mod en beskæfti-gelsesfrekvens på 75 på EU niveau for aldersgruppen 20 til 64 år. EMCO’s Indikatorgruppe er pa-

rat til at levere velfunderet input til den videre debat, særlig vedrørende koplementære mål for æl-dre og kvinder og undersøge yderligere mål fx for unge og kvalifikationer.4. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Europa-parlamentets udtalelserEU-Kommissionen lægger i sit konsultationspapir op til, at Europa-parlamentet får mulighedfor at udtale sig om EU2020-strategien forud for mødet i Det europæiske Råd den 25.-26.marts.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenserIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetSigtet med EU2020-strategien er at skabe øget vækst og beskæftigelse, hvorfor det må forven-tes, at strategien vil få positive effekter på samfundsøkonomien.9. HøringFlere danske organisationer har afgivet selvstændige høringssvar til Kommissionen.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har afgivet et officielt høringssvar, som har været sendt i høring i Kontaktudvalgetfor Lissabon-strategien. Høringssvaret er oversendt til Europa-udvalget. Regeringens hørings-svar bygger videre på et dansk non-paper om efterfølgeren til Lissabon-strategien fra marts2009, som også tidligere er oversendt til Europa-udvalget.Regeringen hilser Kommissionens konsultationspapir velkommen og støtter Kommissionensog Rådssekretariatets bestræbelser på at opnå enighed om en ny strategi til erstatning af Lissa-bon-strategien med et klart fokus på at skabe fornyet vækst og beskæftigelse i EU gennem om-stilling til en vidensbaseret, innovativ, kreativ, iværksættende og grønnere økonomi. Hørings-svaret slår fast, at en ny strategi skal udformes i lyset af de globale udfordringer samt udfor-dringerne for holdbarheden af de offentlige finanser, herunder den aktuelle krise og den demo-grafiske aldring. Dette øger behovet for et skærpet fokus i strategien på prioritering af de of-fentlige udgifter og på strukturreformer, der skaber vækst og beskæftigelse.Signalerne fra Kommissionen (og formanden for Det europæiske Råd) vedr. styring og over-vågning (governance) flugter i vidt omfang med de danske tilkendegivelser. Lissabonstrategi-ens svaghed lå snarere i integrationen, koordineringen og gennemførelsen af politikkerne end iformuleringen af prioriteterne. Derfor skal den ny strategi forstærke balancen og sammenhæn-gen mellem politikområderne. Danmark kan især støtte, at man indskrænker antallet af temaer,målsætninger og integrerede retningslinjer betydeligt, herunder også for at muliggøre få, tema-tiske drøftelser i Det europæiske Råd i praksis.11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er der blandt medlemslandene stor enighed om den overordnede analyse af de globale udfordrin-ger, EU står over for, herunder at der er behov for en efterfølger til Lissabon-strategien. Der er også genereltstor opbakning til EU-Kommissionens konsultationspapir. Det gælder både det helt overordnede fokus iEU2020 på vækst og beskæftigelse samt de tre tematiske prioriteter (værdiskabelse gennem videnbaseretvækst; bedre jobmuligheder og plads til alle i samfundet; samt skabelsen af en konkurrencedygtig, sammen-koblet og grønnere økonomi). Det gælder især en udbygning af det indre marked, herunder et indre markedfor energi samt tilknyttede foranstaltninger i form af energi- og transportnetværk. Godt halvdelen af med-lemsstaterne fremhæver sammenhængen mellem strategiens økonomiske, sociale og miljømæssige dimensi-on, mens flere ønsker øget fokus på den sociale dimension. Der er endvidere generel opbakning til at skabeen bedre sammenhæng mellem EU2020 og andre relevante strategier. I forhold til den eksterne dimension erder forskellige betoninger af den øgede konkurrence fra 3. lande og de vækstmuligheder, de globale marke-der giver. Generelt synes der blandt medlemslandene – omend med forskellig betoning – også opbakning tilen stærkere governance-struktur.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgEU2020 strategien har senest været forelagt forud for rådsmødet (generelle anliggender) den 22. februar2010.

Nyt notat.1. ResuméHvert år fremlægger kommissionen rapporter om beskæftigelsessituationen, social beskyttelse og social in-klusion samt ligestilling mellem mænd og kvinder i medlemslandene. Regeringen kan støtte vedtagelse afdisse rapporter.2. BaggrundKommissionen fremlægger hvert år rapporter om beskæftigelsessituationen, social beskyttelseog social inklusion samt ligestilling mellem mænd og kvinder i medlemslandene.d) Beskæftigelsesrapporten danner grundlag for drøftelserne om beskæftigelsen på Det Europæiske Rådsmøde den 25.-26. marts 2010. e) Fællesrapporten om social beskyttelse og social inklusion bygger på de na-tionale strategirapporter, som medlemsstaterne har udarbejdet. f) Rapporten om ligestilling mellem kvinderog mænd fremlægges hvert år under formandskabet i 1. halvår. Rapporten indeholder også fremtidige ud-fordringer og prioriteringer.3. Hjemmelsgrundlagd) Fællesrapporten har hjemmel i Lissabon-traktatens art.148.e) og f): Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. Nærhedsprincippetd) Da strategien vedrørende vækst og beskæftigelse og processen i den forbindelse tager udgangspunkt i denåbne koordinations metode og de nationale kompetencer vurderes nærhedsprincippet at være overholdt.e) og f): Ikke relevant.5. Formål og indholdd) Fælles beskæftigelsesrapportRapporten fremhæver, at den finansielle og økonomiske krise har påvirket medlemslandene i forskelliggrad. Udviklingen siden midten af 2008 er kendetegnet ved faldende efterspørgsel på arbejdskraft (ca. 30pct.), faldende beskæftigelse (1,9 pct. svarende til 4,3 mill. jobs) og stigende ledighed særlig for grupper,der i forvejen havde en svagere position på arbejdsmarkedet dvs. unge, lavtuddannede og migranter.Kommissionens seneste prognose (3.11.09) forventer en gradvis forbedring af den økonomiske vækst (0,7pct. i 2010 og 1,6 pct. i 2011). Men den positive effekt på beskæftigelsen forventes først at indtræde med en

vis forsinkelse i forhold til forbedringen i den økonomiske vækst. Bl.a. derfor forventes ledigheden fortsat atstige i alle medlemslande og i 2010 ligge på 10,3 pct. for at falde marginalt i 2011 til 10,2 pct.Rapporten fremhæver, at medlemslandene de seneste to år sat fokus på udvikling af deres egen tilgang tilflexicurity. Krisen har medført et voldsomt pres for øget tilpasningsevne hos både arbejdstagere og arbejds-givere. På kort sigt bl.a. i form af arbejdsfordelingsordninger og på det lange sigt i form af øget uddannelsetil arbejdstagerne. Rapporten understreger, at spørgsmålet om en positiv økonomisk vækst vil resultere iskabelsen af nye job eller ”jobløs vækst” vil afhænge af, om landenes exitstrategier forbereder arbejdstagereog virksomheder på at møde de strukturelle udfordringer, og på effektiviteten af de førte politikker, der skalmodernisere arbejdsmarkederne og give et højt niveau for fleksibilitet og sikkerhed.Udviklingen i 2009 har vist fortsatte strukturelle problemer i en række lande med segmenterede arbejdsmar-keder, hvilket bl.a. kommer til udtryk i høj ungdomsarbejdsløshed og lav deltagelse i livslang læring. Rap-porten understreger, at der fortsat er behov for strukturelle reformer. Prioriteterne for beskæftigelsespolitik-ken vil være implementering af flexicurity og bedre matchning mellem færdigheder og behov på arbejds-markedet. Kommissionen har bl.a. med meddelelsen om ”Nye kompetencer til nye job: at forudse og imø-degå arbejdsmarkedets kompetencebehov” sat fokus herpå og peger på tilgange til forbedring af mulighe-derne for at forudsige fremtidige arbejdskraftbehov.e) Fælles rapport om social beskyttelse og social inklusionI rapporten fremhæves følgende centrale budskaber:Kraftige politiske indgreb og de europæiske velfærdssystemers indbyggede automatiske stabilise-rende faktorer har begrænset de økonomiske og sociale virkninger af den værste recession i årtier.Det er imidlertid vanskeligt fuldt ud at evaluere de menneskelige omkostninger som følge af krisenindtil dato. Krisen har tydeligt vist de store forskelle, der er i EU. Krisens dækningsområde, omfangog virkninger varierer, og det samme gælder de nationale velfærdssystemers evne til at give en pas-sende sikring. Ikke alle medlemsstaterne har de finansielle midler til at imødekomme den stigendeefterspørgsel, og nogle lande har store huller i deres sikkerhedsnet.Arbejdsløsheden forbliver måske høj i nogen tid, hvilket indebærer risici for langsigtet marginalise-ring. Aktiv inklusion kan forene målene for bekæmpelse af fattigdom, øget deltagelse på arbejds-markedet og en styrkelse af effektiviteten i forbindelse med de sociale udgifter.Forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom, især fattigdom blandt børn, er af afgørende betydningfor at gøre Europa klar til fremtiden, således at spild af menneskeligt potentiale, såvel blandt kvin-der som mænd, kan undgås.Krisen har forværret problemet med fattigdom og dennes mangesidede aspekter, f. eks. problemetmed udelukkelse fra boligmarkedet. Inden for det sidste tiår har det offentliges politikker i stigendegrad beskæftiget sig med spørgsmål vedrørende betalbare boliger, hjemløshed, social og boligmæs-sig polarisering samt nye former for bolignød, og inden for dette område mangler det offentlige oftede nødvendige informationer og evalueringssystemer. Integrerede strategier til løsning af problemetmed udelukkelse fra boligmarkedet og hjemløshed bør spille en vigtig rolle i tiden efter krisen medhenblik på at skabe sammenhængende og miljømæssigt bæredygtige samfund.Økonomiske bekymringer underminerer helbredet mentalt og fysisk og truer med at øge ulighedernepå sundhedsområdet. Virkningerne af krisen varierer, afhængigt af udgangspunktet for sundhedssi-tuationen og medlemsstaternes evne til at tage udfordringerne op. En øget efterspørgsel samtidigmed et hårdt presset budget gør det yderst påkrævet at effektivisere sundhedssystemerne. Udfor-dringen er at forbedre effektiviteten og samtidig sikre adgang for alle til lægehjælp af høj kvalitet.Pensionisterne er hidtil kun blevet påvirket relativt lidt, selv om nedskæringerne i pensionerne inogle lande med en høj andel af fattige blandt de ældre giver anledning til bekymring. Krisen og ud-sigterne til en lavere vækst forventes imidlertid at påvirke alle former for pensionsordninger og øge

udfordringen med hensyn til befolkningens aldring. Da pensioner i stigende grad afhænger af deindtægtsrelaterede bidrag gennem hele livet, vil spørgsmålet om pensionernes tilstrækkelighed af-hænge af, om arbejdsmarkederne er i stand til at give mulighed for længere og mere fuldstændigebidragsforløb.En klar ændring i retning af finansierede pensioner viser nogle af de omkostninger, der vil opstå forde fremtidige pensioner i et aldrende samfund. Det øger også pensionssystemernes afhængighed afde finansielle markeder. Det vil være vigtigt med en bedre balance mellem sikkerhed for sparere ogrimelige betalinger og potentielle gevinster og tab.Krisen har understreget merværdien af den åbne koordineringsmetode og har tilskyndet til en yder-ligere udnyttelse af det fulde potentiale heri. Den fælles overvågning af de sociale virkninger af kri-sen har understreget værdien af gensidig læring og udveksling af eksempler på god praksis.På grundlag af erfaringerne fra krisen og ti år med Lissabonstrategien vil det være nødvendigt atfremme en bæredygtig vækst samtidig med jobskabelse og social samhørighed og systematisk atevaluere fremskridt vedrørende sociale resultater, herunder ligestilling mellem mænd og kvinder.Det europæiske år 2010 for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse giver EU lejlighed tilklart at bekræfte sin forpligtelse, som blev givet for ti år siden, med henblik på at yde et afgørendebidrag til udryddelse af fattigdom og social udstødelse.

f) Rapport om ligestilling mellem mænd og kvinder 2010I rapportens indledning oplyser kommissionen, at den vil vedtage en ligestillingsstrategi som en opfølgningpå den nuværende køreplan (Roadmap). Lissabon-strategien vil også opdateres og det er vigtigt, at ligestil-ling fastholdes i EU’s 2020 strategi. 2010 er også et centralt år i form af opfølgningen på verdenskvindekon-ferencen i 1995 (Beijing +15).Rapporten lister en række udfordringer på forskellige ligestillingsområder:Kvindernes stigende deltagelse på arbejdsmarkedet udgør en positiv udvikling og har bidraget tilvækst i EU.Den økonomiske krise har haft negative resultater for både kvinder og mænd på arbejdsmarkedet.Kvinder har samlet en mere sårbar position på arbejdsmarkedet.Ansvar for pasning af børn og slægtninge rammer både kvinder og mænds muligheder for deltagelsepå arbejdsmarkedet.Magten i beslutningsprocesser er stadig mændenes.Rapporten lister herefter en række resultater vedr. lovgivning, herunder rådskonklusion om ligestillingensbetydning for økonomisk vækst samt rammebeslutning om bekæmpelse af menneskehandel.Rapporten understreger, at ligestillingspolitikker må anses som en del af løsningen på den økonomiske kriseog en bedre anvendelse af de eksisterende ressourcer, blandt andet gennemkvinders større deltagelse på arbejdsmarkedet,bedre balance mellem familie- og arbejdsliv for både kvinder og mænd,fremme af social inklusion,forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold, samttransformation fra løfter om ligestilling til reel handling og resultater.Til slut nævner kommissionen, at den overvejer, at kønsaspektet skal styrkes i alle dele af Lissabon-strategien. Desuden anmodes Rådet om at henstille til medlemsstaterne, at de tager de i rapporten nævnteudfordringer op.

6. Europa-Parlamentets udtalelseEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauetSagerne har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttel-sesniveauet.9. HøringRapporten om ligestilling mellem mænd og kvinder 2010 har været i høring i specialudvalget for arbejds-markedet og sociale forhold, hvor der ikke har været bemærkninger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningd. Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens forslag til Fællesrapport for 2009/10, herunderKommissionens understregning af, at der fortsat er behov for strukturelle reformer, og at prioriteterne forbeskæftigelsespolitikken vil være implementering af flexicurity og bedre matchning af behov og færdighe-der på arbejdsmarkedet.e) Det er regeringens generelle holdning at støtte arbejdet inden for den åbne koordinations metode med atmodernisere den sociale beskyttelse og bekæmpe fattigdom og social udstødelse. Regeringen kan generelttilslutte sig rapportens nøglebudskaber.f) Danmark anser ligestilling mellem kvinder og mænd som en grundlæggende værdi og støtter genereltfremme af ligestilling mellem kvinder og mænd og ligestilling som en integreret del af Lissabon-strategienog EU’s 2020 strategi.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer ventes en generelt positiv indstilling til alle rapporter.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Nyt notat.1. ResuméRådet vedtog under det danske EU-formandskab i 2002 et forslag fra Kommissionen til rådsbeslutning om,at der hvert år skulle afholdes et "socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse" forud for Det europæ-iske Råds møde i marts. Det må forventes, at arbejdsmarkedets parters reaktioner på EU-Kommissionensforslag til EU2020 strategien om vækst og beskæftigelse i år vil indtage en fremtrædende plads i drøftelser-ne.2. BaggrundRådet vedtog under det danske EU-formandskab i 2002 et forslag fra Kommissionen til rådsbeslutning om,at der hvert år skulle afholdes et "socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse" forud for Det europæ-iske Råds møde i marts. Formålet er at styrke den sociale dialogs rolle gennem konsultationer med arbejds-markedets parter på europæisk plan om beskæftigelse, økonomisk politik og social beskyttelse, herunderLissabon-strategien. Det sociale trepartstopmøde bringer den sociale trojka (det nuværende og de to følgen-de EU-formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau sammen mindst éngang om året. Mødets diskussioner/ resultater skal rapporteres til DER.3. HjemmelsgrundlagLissabontraktaten artikel 152 omtaler det sociale trepartstopmøde.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Formål og indholdFormandskabet har endnu ikke oplyst om emnet for drøftelserne, men det må forventes, at arbejdsmarkedetsparters reaktioner på EU-Kommissionens forslag til EU2020 strategien om vækst og beskæftigelse i år vilindtage en fremtrædende plads i drøftelserne.6. Europa-Parlamentets udtalelseEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ogSagen har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelses-niveauet.9. HøringSagen har ikke været i høring.

Nyt notat1. ResuméDet spanske formandskab har valgt at sætte fokus på bekæmpelse af vold mod kvinder og har fremlagt enrådskonklusion om dette. I rådskonklusionen lægges der op til erfaringsudveksling og koordinering af ind-satsen mod vold mod kvinder.2. BaggrundSpanien har under sit nuværende og sit tidligere formandskab fokuseret på bekæmpelsen af vold mod kvin-der. I 2002 havde Danmark et samarbejde med det spanske formandskab om udvikling af fælles EU-indikatorer om vold mod kvinder. Der er normalt enighed blandt EU’s medlemsstater om at bekæmpe voldmod kvinder og om at udveksle erfaringer og ”best practice” på området.Det spanske formandskab lægger med rådskonklusionen op til, at medlemsstaterne sætter fokus på bekæm-pelsen af vold mod kvinder. Desuden vil man gerne opfordre til, at medlemslandende effektivt implemente-rer EU's retningslinjer til bekæmpelse af vold mod kvinder og piger.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdMed rådskonklusionen opfordres medlemsstaterne til at udvikle nationale strategier mod vold mod kvinder,bygget på udveksling af god praksis og koordination, og landene opfordres til at afsætte passende ressourcertil området.Rådskonklusionen nævner en lang række områder, hvor landene bør sikre en passende indsats: Forebyggel-se, opmærksomhedsskabelse, støtte og beskyttelse til ofrene, æresrelateret vold, lovgivning, støtte i sund-hedssystemet, kvindehandel, støtte til børn i familier med vold, behandlingstilbud til voldsudøverne.I rådskonklusionen opfordres Kommissionen til at tage de første skridt mod en etablering af et europæiskvoldsobservatorium. Formålet vil være at skabe systematisk viden og dermed give medlemsstaterne mulig-hed for at implementere og evaluere indsatser og politikker på dette område. Desuden opfordres der til atfremme etableringen af et fælles europæisk telefonnummer (hotline) for voldsramte kvinder, som medlems-landene kan vælge at anvende. Formålet er at sikre, at voldsramte kvinder er klar over, hvor de telefoniskkan få hjælp og rådgivning, uanset hvor i EU de befinder sig.I rådskonklusionen opfordres Kommissionen til at udvikle en europæisk strategi til forebyggelse og bekæm-pelse af vold mod kvinder gennem etablering af fælles principper og passende midler på området.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveau-etForslaget har ikke væsentlige konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, beskyttelses-niveauet eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.En udvidelse af den eksisterende hotline i Danmark vil kunne medføre mindre omkostninger. Den nuværen-de tekst opfordrer dog blot medlemslandene og Kommissionen til at fremme etableringen af en Hotline oglandene kan efter den nuværende tekst vælge at anvende et fælles telefon-nummer. Man kan derfor undgåudgifter ved at undlade brugen af et evt. fælles telefon-nummer. Desuden er det forventningen, at man kanopfylde dette punkt ved at stille videre fra det fælles 116-nummer til en eksisterende hotline. Dette vil mi-nimere omkostninger betragteligt. Endeligt vil der være eksisterende finansiering til en udvidelse af hotlinenunder de nuværende satspuljemidler til bekæmpelse af vold i nære relationer 2009-2012. For så vidt angårforslaget om et voldsobservatorium skal man blot påbegynde en proces til etableringen af et observatorium,der skal bygge på eksisterende strukturer.9. HøringSagen har været i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og Sociale forhold, hvor der ikke var be-mærkninger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark støtter generelt bekæmpelse af vold mod kvinder.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generel opbakning til bekæmpelse af vold mod kvinder og til den fremlagte rådskonklusion blandtsamtlige medlemslande.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Nyt notat1. ResuméDet spanske formandskab har i konkurrenceevnerådet fremlagt udkast til rådskonklusioner omhandlendevelkendte forhold, som har indvirkning på forskeres mobilitet og karriere. Formandskabet finder, at der erbehov for fremdrift i løsningen af de aktuelle udfordringer.Det spanske formandskab agter at lade en delegation af forskningsministre præsentere indholdet afrådskonklusionerne på mødet i Rådet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (EPSCO)den 8.-9. marts 2010 med henblik på at drøfte disse anliggender med de ansvarlige ministre for arbejdsmar-keds-, beskæftigelses- og socialpolitik.2. BaggrundBehovet for tilstrækkelige menneskelige ressourcer til forskning og udvikling blev allerede identificeret somen central udfordring ved lanceringen af Lissabon-strategien i 2000 og er siden løbende blevet bekræftet.Med grønbogen ”Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum” fra 2007 blev der blandt andet satyderligere fokus på forskeres karrieremuligheder og mobilitet, og i den efterfølgende opfølgning, blev derlagt vægt på, at forskere i EU skulle have mulighed for at få den rette uddannelse og spændende karrierer,og at hindringerne for deres mobilitet skulle fjernes.Netop mobilitet er blevet understreget som et vigtigt middel til at finde en bedre balance mellem udbud ogefterspørgsel efter forskere. Desuden er mobilitet et af de mest effektive midler til videnspredning og -delingog dermed til realiseringen af den såkaldte ”femte frihed” – den fri bevægelighed for viden. Samtidig er deni stigende grad et krav for udvikling af forskeres kvalifikationer og karrierer i forskningsverdenen.Europas udfordring består dog i, at mange europæiske forskeres muligheder fortsat er begrænset af instituti-onelle og nationale grænser, uhensigtsmæssige arbejdsvilkår og snævre karriereudsigter. Det er derfor lø-bende blevet understreget, at der er behov for at gøre en særlig indsats for at fjerne økonomiske, administra-tive og praktiske barrierer for mobilitet – herunder spørgsmålet om social sikring og supplerende pensions-rettigheder, forbedre arbejdsforhold for forskere, forene arbejds- og familieliv samt håndtere køns- og al-dersspørgsmål. Desuden er det vigtigt fortsat at forbedre forskeres uddannelse og videreuddannelse, idetforskeres kvalifikationer skal kunne gavne deres karriereforløb.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdDet spanske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner omhandlende velkendte forhold, som harindvirkning på forskeres mobilitet og karriere. Disse forhold har løbende været på den forskningspolitiskedagsorden, imidlertid gør flere af udfordringerne sig stadig gældende. Således finder formandskabet, at der

er behov for fremdrift i løsningen af udfordringerne, men anerkender samtidig det arbejde, som allerede ersat i gang under rammerne af det europæiske partnerskab for forskere mellem medlemslandene og Kommis-sionen.Idet særligt aspekterne vedrørende social sikring og supplerende pensionsrettigheder samt arbejdsforhold eraf en tværgående karakter, lægger formandskabets udkast til rådskonklusioner op til, at indsatsen bør koor-dineres på tværs af relevante nationale myndigheder og mellem medlemslandene og Kommissionen. Kon-kret agter det spanske formandskab at lade en delegation af forskningsministre præsentere indholdet afrådskonklusionerne på mødet i Rådet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (EPSCO)den 8.-9. marts 2010 med henblik på at drøfte disse anliggender med de ansvarlige ministre for arbejdsmar-keds-, beskæftigelses- og socialpolitik. Desuden anbefales det, at anbefalingerne i rådskonklusionerne ind-drages i forhold til den kommende EU 2020 strategi.Udkastet til rådskonklusioner fremhæver følgende hovedområder, hvor der er behov for handling:Information til individuelle mobile forskere om socialsikringsrettighederInviterer medlemslandene og Kommissionen til at udbygge den eksisterende informationsservice, således atindividuelle forskere ved transnational mobilitet kan få lettilgængelig og præcis information om deres ret-tigheder på socialsikringsområdet. Endvidere inviteres Kommissionen til at komme med forslag til forbed-ring af eksisterende servicefunktioner, hvor det vurderes nødvendigt. Samtidig inviteres medlemslandene tilat styrke deres nationale servicefunktioner via koordination mellem relevante nationale myndigheder. Desu-den anmodes Kommissionen om at foreligge en statusrapport for Konkurrencerådet medio 2011.Forskeres behov for social sikringInviterer Kommissionen til at identificere de særlige mangler, der eventuelt måtte være på nationalt og eu-ropæisk plan i forhold til social sikring, som hindrer mobilitet eller har en negativ indvirkning på forskeresansættelse, arbejdsforhold og karriere og i den forbindelse komme med passende forslag. Kommissionen in-viteres endvidere til at undersøge de mest relevante foranstaltninger på europæisk plan og analysere behovog mulighed for lovgivende foranstaltninger med henblik på at sikre tilstrækkelig social sikring til alle for-skere og i den forbindelse præsentere en handlingsplan. Samtidig inviteres medlemslandene til at sikre til-strækkelig social sikring til alle lønnede forskere, herunder ph.d.-studerende.Supplerende pensionsrettigheder for forskereHilser Kommissionens intentioner om at lancere en grønbog om udviklingen af en europæisk ramme forpensionsspørgsmålet og det igangværende arbejde med supplerende pensioners bevægelighed velkommen,herunder hvad der eventuelt måtte følge af opfølgende politiske overvejelser. I den forbindelse inviteresKommissionen til at undersøge behovet for et nyt direktivforslag om supplerende pensioners bevægelighed,hvor de særlige problemer for og behov hos højtkvalificerede, mobile arbejdstagere, herunder forskere, ta-ges med i betragtning.Anvende de fælles principper for flexicurity i forhold til forskerkarriereInviterer medlemslandene til at kombinere det indbyggede behov om mobilitet i en forskerkarriere med til-strækkelig social sikring og derved anvende de fælles principper for flexicurity i de politikker, som under-støtter flere og bedre jobs for forskere. I den forbindelse inviteres Kommissionen til at udarbejde specifikkecase studies med henblik på at illustrere, hvorledes flexicurity foranstaltninger på bedste vis kan anvendes iforhold til forskere. Således inviteres Kommissionen til at indtænke højtkvalificerede arbejdstagere som for-skere i den europæiske strategi for beskæftigelse, som understøtter den kommende EU-2020 strategi.Bidrag til dagsordenen om ”nye kompetencer til nye jobs”

Det hilses velkomment, at Kommissionen har fokus på, at særligt uddannelses-, immigrations- og beskæfti-gelsespolitik bør fokusere på at opgradere og tilpasse kompetencer med henblik på at udvikle en arbejds-styrke, som er højt uddannet og kan respondere på de samfundsmæssige og økonomiske behov. I den for-bindelse anerkendes behovet for at betone og udvikle de vidensintensive arbejdstageres rolle i den fremtidi-ge europæiske arbejdsstyrke, ligesom det understreges, at professionerne relateret til forskning og innovati-on vil bidrage betydeligt i forhold til den kommende EU-2020 strategi. Samtidig inviteres Kommissionen tilat anvende det nedsatte fora for det europæiske partnerskab for forskere til at bidrage til implementeringenaf ”nye kompetencer til nye jobs”.Desuden inviteres Udvalget for Social Beskyttelse samt Beskæftigelsesudvalget til at kommentere på de re-levante dele af rådskonklusionerne med henblik på at bidrage med råd om social sikring og beskæftigelse re-lateret til forskere til Rådet inden medio 2010. Samtidig inviteres den Administrative Kommission forVandrende Arbejdstageres Social Sikring til at undersøge yderligere måder, hvorpå barrierer i relation til so-cial sikring for forskere kan håndteres. Derudover inviteres medlemslandene og Kommissionen til at reflek-tere over muligheden for lovgivende, retningsgivende eller administrative instrumenter på nationalt og eu-ropæisk niveau, som kan hjælpe til med enten at fjerne barriere for eller fostre forskeres mobilitet.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller sikkerhedsniveauetForslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.9. HøringSagen behandles i EF-specialudvalget for forskning.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan støtte det foreliggende udkast til Rådskonklusioner, idet regeringen finder, at initiativer, derhar til hensigt at nedbryde barrierer i forhold til forskeres uhindrede mobilitet samt har fokus på at sikre op-timale arbejdsforhold og synlige karriereudsigter for forskere, bør understøttes.Regeringen finder samtidig, at der er tale om vigtige områder, der går på tværs af nationale myndigheder,hvorfor regeringen også lægger stor vægt på, at der finder en tæt koordination sted mellem de implicerededele af centraladministrationen. Desuden noteres det, at rådskonklusionerne ikke forpligter på områder somsocial sikring og supplerende pensionsrettigheder, som er national kompetence.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerForhandlingerne har indtil nu vist, at der er en nogenlunde anerkendelse af, at de tre generelle problemer(dårlig information, manglende social sikring og supplerende pensionsrettigheder for mobile forskere) er derette. Men det har ligeledes været tydeligt, at der generelt set ikke er opbakning til formuleringer, der kunnegive indtryk af et behov for fælles lovgivning på området. I den henseende har følgende centrale områderværet genstand for drøftelse: (1) nødvendigheden af særlige regler for forskere, (2) fokus på koordineringsnarere end harmonisering og (3) nationale handlingsplaner indenfor rammerne af det europæiske partner-skab for forskere skal have en mere fremtrædende placering.