Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2009-10
PØU Alm.del Bilag 75
Offentligt
26. februar 2010
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 16. marts 2010
Dagsorden 1. udgave
1.
(FF) Alternative investeringsfondePolitisk drøftelseKOM(2009) 207Skat - MomsfakturaPolitisk drøftelseKOM(2009)427Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten – Opfølgning på rådsafgø-relse om pålæg til GrækenlandUdveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikkeForberedelse af Det Europæiske Råd den 25. og 26. marts 2010a)EU2020RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeb)Exit-strategierRådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeKlimafinansieringRådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke
2.
3.
4.
c)
5.
Rådets prioriteter for EU's budget for 2011RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeEventuelt
6.
2
Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, somskønnes at vedrøre Politisk-Økonomisk udvalgs ansvarsområde:3.Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten – Opfølgning på rådsafgø-relse om pålæg til GrækenlandUdveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikkeForberedelse af Det Europæiske Råd den 25. og 26. marts 2010b)EU2020RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkec)Exit-strategierRådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeKlimafinansieringRådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke
4.
d)
3
Dagsordenspunkt 3:
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten –Opfølgning på rådsafgørelse om pålæg til Græken-land
Resumé
ECOFIN ventes på rådsmødet den 16. marts 2010 på baggrund af en rapport fra Græken-land, at drøfte tidsplan for implementeringen af konsolideringstiltagene for 2010 samt omfangog konkretisering af yderligere tiltag således, at Grækenland kan nå budgetmålene for 2010.Baggrund og indhold
ECOFIN vedtog på mødet den 16. februar 2010 en pakke for Grækenland,herunder en rådsudtalelse om Grækenlands opdaterede stabilitetsprogram for2010-2013, en rådshenstilling om strukturreformer under Traktatens artikel121(4) og en beslutning om offentliggørelse heraf samt en rådsafgørelse underTraktatens artikel 126(9), der retter et pålæg om, at Grækenland skal sikre kor-rektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2012 med strukturellebudgetforbedringer på 3½ pct. af BNP i 2010 og 2011 samt 2½ pct. af BNP i2012.ECOFIN vedtog pålægget til Grækenland med en ændring i forhold til Kom-missionens oprindelige forslag. Ændringen fastslår, at Grækenland skal annon-cere yderligere budgetforbedrende tiltag for at sikre efterlevelse af budgetmålenefor 2010 (en forbedring af saldoen på 4 pct.-enheder til 8,7 pct. at BNP) i detomfang de makroøkonomiske risici materialiserer sig og indebærer, at de aktueltplanlagte tiltag ikke synes tilstrækkelige til at nå målene. Yderligere tiltag børfokusere på reduktioner af udgifterne, herunder forbrugs- og investeringsudgif-ter, samt yderligere tiltag der øger indtægterne, herunder øgede momsindtægter,forbrugsafgift på luksusvarer, som fx biler, og øgede energiafgifter.Pålægget fastslår, at Grækenland forud for ECOFIN den 16. marts skal offent-liggøre en rapport, der præciserer tidsplan og tiltag mhp. at sikre efterlevelse afbudgetmålene for 2010, herunder de nødvendige yderligere tiltag. Rapporten erendnu ikke offentliggjort. Den 15. maj 2010, skal Grækenland aflevere en andenrapport, der skal angive de budgetforbedrende tiltag, der er nødvendige for atefterleve Rådets beslutning om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP i2012.På ECOFIN mødet den 16. marts 2010 ventes derfor en drøftelse af den græskerapport om tidsplan for implementeringen af konsolideringstiltagene for 2010,herunder yderligere tiltag i det omfang det er nødvendigt for at budgetmålenefor 2010 kan opnås.Hjemmelsgrundlag
Rådsafgørelsen, der retter pålæg til Grækenland om at bringe situationen med etuforholdsmæssigt stort underskud til ophør inden for en given frist har hjemmeli Traktatens artikel 126(9).Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene vil bidrage til engunstig økonomisk udvikling i Europa og derigennem også understøtte vækst ogbeskæftigelse i Danmark.Høring
Sagen har ikke været i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Pakken af rådsafgørelser og -anbefalinger til Grækenland blev forelagt Folketin-gets Europaudvalg den 12. februar 2010 forud for ECOFIN den 16. februar2010.Holdning
Dansk holdningDanmark har ifølge den nye Traktat ikke stemmeret i sager vedrørende imple-mentering af Stabilitets- og Vækstpagten, når det gælder pagtens gennemførelseover for eurolande. Regeringen støtter imidlertid principielt pålægget til Græ-kenland og tiltag for at sikre fuld implementering af pålægget.Andre landes holdningerDer ventes bred støtte til tiltag, der sikre fuld implementering af pålægget.
5
Dagsordenspunkt 4a:
Forberedelse af DER den 25. og 26. marts 2010 –EU2020
Resumé
Det Europæiske Råd (DER) ventes i første halvår af 2010 at træffe beslutning om udform-ningen af den såkaldte EU2020-strategi, som skal afløse Lissabon-strategien for vækst ogbeskæftigelse, når denne formelt udløber i 2010. DER, ECOFIN og de øvrige rådsformatio-ner har allerede haft en første overordnet drøftelse af strategien, ligesom Kommissionen hargennemført en åben høring. Kommissionen ventes d. 3. marts at fremlægge et mere detaljeretforslag på denne baggrund. Nyskabelserne i forhold til Lissabonstrategien ventes at være enstørre forankring af strategien i DER, og styrket fokusering af strategien på basis af færrekonkrete mål og temaer for strategien.Baggrund
Lissabon-strategien blev lanceret i 2000 som et redskab til at fremme strukturre-former med henblik på at styrke vækst og beskæftigelse i EU. Fokus var i be-gyndelsen på at opfylde en række konkrete mål inden 2010 inden for en rækkeområder, bl.a. forskning og udvikling, beskæftigelse o.l., gennem den såkaldteåbne koordineringsmetode. Lissabon-strategien blev relanceret i 2005, hvorefterfokus klarere koncentreredes om vækst og beskæftigelse, og afrapportering ogovervågning af tiltag indenfor de forskellige områder blev samlet i ét sæt årligenationale reformprogrammer formuleret af landene selv indenfor rammerne afen række overordnede økonomiske retningslinjer (de såkaldte integrerede ret-ningslinjer) som udgangspunkt for en efterfølgende fælles drøftelse af de enkeltelandes konkrete udfordringer.Lissabon-strategien udløber formelt med udgangen af 2010, og DER vil i førstehalvår af 2010 lægge sig fast på en afløser i form af den såkaldte ”EU2020”-strategi. Kommissionen har i slutningen af 2009 og de første uger af 2010 gen-nemført en åben høring vedr. udformningen af EU2020, og ECOFIN og andrerådsformationer har haft en første overordnet drøftelse heraf i slutningen af2009. DER har på sit uformelle møde den 11. februar 2010 ligeledes haft enførste drøftelse af EU2020-strategien.Den videre procesPå baggrund af høringen og de indledende drøftelser i Rådet og DER ventesKommissionen d. 3. marts at fremlægge en meddelelse om EU2020 med meredetaljerede forslag vedr. strategiens udformning. Herefter ventes DER den 25.-26. marts at enes om strategiens fokus og fastsætte de centrale kvantitative mål-sætninger for strategien samt færdiggøre strategiens styringsmæssige rammer(”governance”). Samtidig vil DER igangsætte et arbejde med at identificere bar-rierer nationalt og på EU-plan for den økonomiske vækst. ECOFIN og de øvri-ge rådsformationer inviteres til at drøfte Kommissionens forslag i perioden optil DER i marts. Der er lagt op til, at ECOFIN på det kommende møde vedta-ger konklusioner, som særligt fokuserer på den økonomiske konsistens og sty-ring af strategien.Efter DER i marts vil de enkelte rådsformationer, herunder ECOFIN ogEPSCO, skulle arbejde med udformningen af nye integrerede retningslinjer,omsætningen af EU2020-strategiens overordnede kvantitative mål til konkrete
6
mål for de enkelte lande samt en vurdering af de omtalte barrierer for den øko-nomiske vækst. En formel vedtagelse af disse bidrag vil ske på DER i juni.Indhold
Det nærmere indhold af Kommissionens kommende meddelelse om EU2020kendes ikke i detaljer på nuværende tidspunkt. Kommissionen har i sit oplæg tildet uformelle DER den 11. februar lagt vægt på en forbedret styring af strategi-en, herunder gennem færre prioriteter samt en forankring af strategien i DER.Indholdsmæssigt foreslår Kommissionen vægten i strategien lagt på målsætnin-ger indenfor temaerne vidensbaseret vækst, et inklusivt samfund med høj be-skæftigelse samt skabelsen af en konkurrencedygtig, sammenhængende og grønøkonomi. Redskaberne hertil bør ifølge Kommissionen især være en styrkelse afdet indre marked, en målretning af EU-budgettet til EU2020-strategiens målsamt et øget fokus på samspillet med EU’s handelspartnere.ECOFIN-konklusionerne ventes at indeholde følgende overordnede holdningertil udformningen af den nye EU2020-reformstrategi, som generelt flugter medde foreløbige og forventede budskaber fra Kommissionen og DER:EU2020-strategien bør fokuseres på vækst og beskæftigelse, og hensynet tilklimaet og den sociale dimension bør varetages på en måde, der understøt-ter vækst og beskæftigelse.EU2020-strategien bør lægge særlig vægt på reformer, der understøtter ar-bejdsmarkedets effektivitet og fleksibilitet, styrker det indre marked og øgerarbejdsproduktiviteten gennem uddannelse, forskning m.v., inden for derammer, som hensynet til holdbarheden af de offentlige finanser giver.Effektiviteten og styringen af EU2020-strategien bør forbedres i forhold tilLissabon-strategien, herunder gennem en større forankring af strategien iDER og gennem en fokusering på færre, udvalgte målsætninger, der gøresmere fokuserede, indbyrdes konsistente og økonomisk meningsfulde, ogsom differentieres efter de enkelte landes udgangspunkt.ECOFIN ventes at støtte et øget fokus på horisontale temaer og interaktio-nen mellem EU-niveauet og medlemslandene og mellem medlemslandeneindbyrdes. ECOFIN ventes i forlængelse heraf også at støtte forslaget om atidentificere og adressere de tværgående barrierer for at øge den økonomiskevækst og beskæftigelsen.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke direkte konsekvenser for gældende dansk ret.
7
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.Vedtagelsen af en fornyet og mere effektiv reformstrategi efter udløbet af Lissa-bon-strategien vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Dan-mark og for EU som helhed, i det omfang dette bidrager til, at EU og medlems-staterne gennemfører reformer, der øger den økonomiske vækst.Høring
ECOFIN’s konklusioner har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europa-udvalg fik den 27. november 2009 forelagt til orienteringECOFIN’s konklusioner vedr. Lissabon-strategien efter 2010, som led i frem-lægningen af dagsordenen for ECOFIN-mødet den 2. december 2009. EU2020har senest været forelagt Folketingest Europaudvalg forud for Rådsmødet forgenerelle anliggender den 22. februar 2010.Holdning
Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter ECOFIN’s forventede konklusioner vedr. udformningen afEU2020-strategien, som gengivet herover og som tillige er på linje med de fore-løbige udmeldinger om EU2020-strategien fra Kommissionen (og DER). Rege-ringen kan især støtte, at man indskrænker antallet af temaer, mål og integrerederetningslinjer betydeligt samt forankrer strategien tydeligere i DER.Der henvises desuden til regeringens officielle høringssvar til Kommissionenshøring, som er oversendt til Europa-udvalget.Andre landes holdningDer ventes generel opbakning til de forventede budskaber på ECOFIN sombeskrevet.
8
Dagsordenspunkt 4b:
Forberedelse af DER den 25. og 26. marts 2010 –Exit-strategier
Resumé
ECOFIN ventes som input til DER i marts at drage konklusioner vedr. principper fortilbagerulningen af de ekstraordinære krisetiltag på arbejds- og produktmarkederne samt definansielle støtteordninger. For så vidt angår exit for arbejds- og produktmarkedstiltag læggesder op til, at ekstraordinære statsstøttetiltag rettet mod specifikke (ikke-finansielle) sektorertilbagerulles først, da disse er potentielt mest forvridende for det indre marked. Herefter børtilbagerulningen af de ekstraordinære arbejdsmarkedstiltag følge, når opsvinget har bidt sigfast, sammen med en mulig tilbagerulning af de særlige tiltag rettet mod at lette virksomheder-nes adgang til kredit. En afvikling af de midlertidige tiltag på arbejds- og produktmarkedernebør i alle tilfælde ledsages af en langsigtet reformstrategi og en styrkelse af aktiv arbejdsmar-kedspolitik med fokus på at øge den potentielle vækst og understøtte den finanspolitiske kon-solidering. For så vidt angår de finansielle exitstrategier ventes konklusionerne at bygge viderepå konklusionerne herom fra ECOFIN-mødet i december.Baggrund
De enkelte EU-lande har som led i håndteringen af den økonomiske kriseiværksat finanspolitiske lempelser, støtteordninger til den finansielle sektor iform af garantier, rekapitaliseringer og – i visse lande – opkøb af dårlige aktiver,målrettet banker og andre finansielle virksomheder samt en række ekstraordinæ-re krisetiltag med virkning på arbejds- og produktmarkederne.For så vidt angår tiltagene på arbejds- og produktmarkederne gælder det bl.a.udvidelser af arbejdsfordelingsordninger, udvidelser i dækning og kompensati-onsgrader for arbejdsløshedsunderstøttelse (særligt i lande med lav dækning ogkompensationsgrad i udgangspunktet), visse ekstraordinære statsstøtteforan-staltninger rettet mod særligt hårdt ramte sektorer (navnlig bilindustrien, turis-meerhvervet og byggebranchen) samt tiltag rettet mod forbedring af ikke-finansielle virksomheders adgang til kredit gennem statslige garantier for virk-somheders lån, eksportkredit o.l.Disse tiltag skal ses i lyset af den europæiske, økonomiske genopretningsplan(EERP), som bl.a. lægger vægt på, at sådanne ekstraordinære tiltag er af midler-tidig karakter. Der er allerede lagt overordnede principper på EU-plan for denfinanspolitiske konsolidering og for en fremtidig tilbagerulning af de finansiellestøtteordninger, og der er nu også et behov for også parallelt hermed at drøfteprincipper for tilbagerulningen af de ekstraordinære tiltag på arbejds- og pro-duktmarkederne.Det bemærkes desuden, at de ekstraordinære støtteforanstaltninger til udvalgtesektorer samt tiltagene vedr. ikke-finansielle virksomheders adgang til kredit ivæsentligt omfang sker indenfor Kommissionens midlertidige ramme for stats-støtte til realøkonomien, som er sat til at udløbe med udgangen af 2010. Deekstraordinære støtteordninger til den finansielle sektor, ydes indenfor rammer-ne af andre specifikke EU-retningslinjer.På baggrund af en tværgående vurdering af landenes konkrete tiltag, ventesECOFIN som bidrag til DER den 25.-26. marts 2010 at drage konklusioner om
9
principper for exit fra de ekstraordinære tiltag på arbejds- og produktmarkeder-ne.ECOFIN ventes samtidig at vedtage separate rådskonklusioner om finansielleexitstrategier ligeledes som input til DER den 25.-26. marts 2010.Indhold
Konklusionerne vedr. tilbagerulningen af krisetiltagene på arbejds- og produkt-markederne ventes at have følgende hovedindhold:Medlemslandene har på baggrund af krisen iværksat en lang række midlerti-dige tiltag inden for arbejds- og produktmarkederne, som har understøttetbeskæftigelsen og den økonomiske aktivitet i den ekstraordinære krisesitua-tion. Fastholdes de ekstraordinære tiltag for længe, vil det imidlertid kunnehindre omstillingsprocessen mellem sektorer til skade for vækst og beskæfti-gelse.I takt med at den økonomiske situation har stabiliseret sig, er der nu behovfor at vedtage nogle principper for en koordineret tilbagetrækning af de eks-traordinære tiltag, som bør harmonere med de aftalte principper for exitstra-tegier for de finanspolitiske lempelser og de finansielle støtteordninger samtudløbet af de midlertidige rammer for statsstøtte til den reale økonomi medudgangen af 2010. Den konkrete tilbagerulning bør imidlertid afhænge afforholdene i det enkelte land.En afvikling af de midlertidige tiltag på arbejds- og produktmarkederne børledsages af en troværdig langsigtet reformstrategi, som øger den potentiellevækst og understøtter den finanspolitiske konsolidering.De midlertidige støtteordninger til udvalgte sektorer bør rulles tilbage somdet første, idet der er tale om tiltag, som indebærer de største risici for for-vridninger af konkurrencen og effektiviteten i det indre marked. Mere per-manente ordninger, der understøtter omstillingen til ny teknologi og grønne,bør finde sted inden for de normale rammer for statsstøtte.Tilbagerulningen af tiltag rettet mod at forbedre virksomhedernes adgang tilkredit bør afhænge af udviklingen i det finansielle system og kreditformid-lingen. Det vil kræve særlig årvågenhed, herunder et særligt fokus på små ogmellemstore virksomheder.De ekstraordinære tiltag på arbejdsmarkedet kan forhindre omstillingenmellem sektorer og mindske den potentielle vækst, hvis de forbliver i spilfor længe. Tiltagene bør tilbagerulles når opsvinget har bidt sig fast. Kom-missionens seneste prognose indikerer, at midten af 2010 kan være et rele-vant tidspunkt at begynde tilbagerulningen af de ekstraordinære arbejdsmar-kedstiltag. Tilbagerulningen bør ledsages af et fokus på omskoling, aktive-ring o.l. som kan understøtte omstillingen på arbejdsmarkedet.De midlertidige tiltag rettet mod specifikke sektorer bør således tilbagerullesførst, fulgt af en tilbagerulning af de ekstraordinære arbejdsmarkedstiltag ogen mulig afvikling af de særlige tiltag for at lette virksomhedernes adgang tilkredit.De planlagte ECOFIN-konklusioner vedr. finansielle exitstrategier ventes atligge i forlængelse af rådskonklusionerne herom fra ECOFIN-mødet i december2009. Disse konklusioner lagde vægt på vigtigheden af en gensidig informati-
10
onsudveksling og koordinering af de enkelte landes finansielle exitstrategier forat mindske negativ spill-over, om end den konkrete exit i landene vil afhænge afde nærmere omstændigheder på de finansielle markeder, og derfor ikke nød-vendigvis vil ske samtidigt i alle lande. Der er enighed om at blandt de forskelli-ge støtteordninger til den finansielle sektor, bør garantiordningerne, som er demest forvridende, tilbagerulles før rekapitaliseringer og opkøb af dårlige aktiver.De ventede ECOFIN-konklusioner vil derudover muligvis gå nærmere ind istatus for de enkelte nationale garantiordninger, som situationen ser ud nu, ogmuligvis være mere konkret vedrørende hvilke forhold og udviklinger på definansielle markeder, der kan bruges som pejlemærker for den konkrete timingaf exit fra de finansielle støtteordninger.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke direkte konsekvenser for gældende dansk ret.Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.En koordineret exit i EU-landene på det beskrevne grundlag fra de ekstraordi-nære krisetiltag på arbejds- og produktmarkedet og fra de finansielle støtteord-ninger forventes at understøtte et økonomisk opsving og mindske de forvriden-de effekter af de ekstraordinære krisetiltag for effektiviteten og konkurrencen idet indre marked.Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europa-udvalg fik den 27. november 2009 forelagt ECOFIN’skonklusioner vedr. finansielle exitstrategier til orientering, som led i fremlæggel-sen af dagsordenen for ECOFIN-mødet den 2. december 2009. Sagen vedr.exitstrategier fra krisetiltagene på arbejds- og produktmarkederne har ikke tidli-gere været forelagt Folketingets Europa-udvalg.Holdning
Foreløbig dansk holdning
11
Regeringen støtter en koordineret exitstrategi for EU-landenes finansielle støt-teordninger og ekstraordinære tiltag på arbejds- og produktmarkederne, og ven-tes at kunne støtte ECOFIN-konklusioner herom med de ovenfor beskrevnebudskaber.Det er vigtigt at støtte en gensidig informationsudveksling og koordinering af deenkelte landes finansielle exitstrategier afpasset de nærmere omstændigheder ide enkelte lande, og at man bør fokusere på at tilbagerulle de mest forvridendefinansielle støtteordninger først.Det er også vigtigt, at de midlertidige tiltag på arbejds- og produktmarkederneiværksat på baggrund af den ekstraordinære krisesituation, særligt politikker påarbejdsmarkedsområdet, der midlertidigt reducerer arbejdsudbuddet, afløses afmere langsigtede reformer, der sikrer en strukturel styrkelse af arbejdsudbuddetog dermed understøtter vækst og beskæftigelse samt den finanspolitiske konso-lidering.Andre landes holdningDer ventes generel opbakning til ECOFIN-konklusioner med de ovenfor be-skrevne budskaber.
12
Dagsordenspunkt 4c:Resumé
Forberedelse af DER den 25. og 26. marts 2010 –Klimafinansiering
På baggrund af resultatet af COP15 forventes ECOFIN at vedtage rådskonklusioner, somgør status for så vidt angår international klimafinansiering. Det forventes, at ECOFIN vilbyde Københavnsaftalen velkommen, idet aftalens ordlyd og forpligtelser vedrørende opstartsfi-nansiering og international klimafinansiering på det mellemlange sigt, samt behov for måling,rapportering og verificering (MRV), lav-emissions udviklingsstrategier, nationale reduktions-indsatser (NAMA), brugen af markedsmekanismer og påbegyndelse af en proces, der skalskabe grundlag for etableringen af Copenhagen Green Fund ventes understreget. Det ventesendvidere, at det i rådskonklusionerne vil blive lagt op til, at ECOFIN også fremadrettet vilarbejde med international klimafinansiering, herunder udmøntningen af Københavnsaftalen.Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner.Baggrund
ECOFIN vedtog henholdsvis den 10. marts og den 9. juni 2009 rådskonklusio-ner vedrørende klimafinansieringsspørgsmålet med henblik på at forberedeEU’s holdning forud for COP15 i København. ECOFIN drøftede endviderespørgsmålet den 20. oktober 2009 uden dog at kunne nå til enighed områdskonklusioner pga. uenighed for så vidt angår den interne fordeling af eneventuel international klimafinansieringsforpligtelse som EU måtte påtage sigsom følge af COP15. Drøftelserne i ECOFIN dannede sammen med miljørå-dets konklusioner fra den 21. oktober 2009 grundlag for konklusionerne fra DetEuropæiske Råd (DER) den 29.-30. oktober, som bl.a. fastlagde EU’s prioriteterfor så vidt angår den langsigtede internationale klimafinansiering. DER vedtogendvidere konklusioner d. 10.-11. december 2009, hvorefter EU og medlemssta-terne erklærede sig villige til at bidrage med 2,4 mia. euro årligt i opstartsfinan-siering i perioden 2010-12.De forventede rådskonklusioner fra ECOFIN skal ses i forlængelse af oven-nævnte konklusioner om klimafinansieringsspørgsmålet samt i lyset af resultatetaf COP15. Rådskonklusionerne ventes sammen med konklusioner fra miljørå-det den 15. marts at danne grundlag for DER-konklusioner den 25.-26. martsom opfølgningen på COP15, herunder international klimafinansiering.Indhold
Det forventes, at der i rådskonklusionerne vil blive gjort status efter COP15.Det ventes således, at konklusionerne vil byde det velkomment, at lande dæk-kende omkring 80 pct. af de globale energirelaterede CO2-emissioner har associ-eret sig med Københavnsaftalen (Copenhagen Accord).I lyset heraf ventes konklusionerne at understrege Københavnsaftalens ordlydvedrørende tilvejebringelse af forøgede international klimafinansiering til udvik-lingslandene med henblik på at støtte disse landes forøgede indsatser på såvelreduktions- som tilpasningsområdet samt støtte til teknologioverførsler og ka-pacitetsopbygning i udviklingslandene, aftalens ordlyd for så vidt angår transpa-rente og effektive systemer med henblik på at måle, rapportere og verificere(MRV) aftalens ordlyd vedrørende lav-emissions udviklingsstrategier (LEDS),
13
nationale reduktionsindsatser (NAMA) samt aftalens ordlyd vedrørende brug afmarkedsmekanismer.Konklusionerne ventes at minde om, at de industrialiserede lande har forpligtetsig til at tilvejebringe op imod 30 mia. USD i opstartsfinansiering for perioden2010-12 til både tilpasning og reduktionsindsats og til de mest sårbare og mindstudviklede udviklingslande, og understreger behovet for hurtigst muligt at mobi-lisere og implementere opstartsfinansieringen for herigennem at skabe grundlagfor effektive indsatser på mellemlangt sigt. Det forventes endvidere gentaget, atEU og dets medlemsstaters har forpligtet sig til at bidrage med 2,4 mia. euroårligt, ligesom det ventes understreget, at EU og dets medlemsstater er villig tilat koordinere med andre parter med henblik på at rapportere om implemente-ringen af opstartsfinansiering.Konklusionerne ventes ligeledes at minde om Københavnsaftalens formulerin-ger om den langsigtede klimafinansiering, hvorefter målet er, at de industrialise-rede lande skal mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020, som vil komme fra enflerhed af både offentlige og private kilder.Konklusionerne ventes endvidere at byde det velkommen, at FN’s generalsekre-tær har nedsat en rådgivende gruppe vedrørende klimafinansiering (AdvisoryGroup on Climate Change Financing) og konklusionerne ventes i den forbin-delse at udtrykke interesse i, at den rådgivende gruppe snarest muligt rapporte-rer om dens arbejde. Det forventes herunder understreget, at potentialet i inno-vative finansieringskilder og markedsbaserede instrumenter, herunder karbon-markeder samt brugen af offentlig finansiering som løftestang for privat finan-siering bør inddrages i den rådgivende gruppes arbejde.Rådskonklusionerne ventes også at understrege behovet for at iværksætte arbej-det med henblik på at kunne etablere the Copenhagen Green Climate Fund,hvor erfaringer fra eksisterende fonde og internationale finansielle institutionerskal tages i betragtning.Endelig forventes det, at ECOFIN-rådet vil tilkendegive sin vilje til at bidragevedrørende praktiske aspekter for så vidt angår de finansielle ordninger og insti-tutioner, som følger af Københavnsaftalen og i dette arbejde samarbejde medMiljørådet.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.
14
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Der er tale om rådskonklusioner, som ikke har umiddelbar retsvirkning i for-hold til dansk lov.Statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne vil ikke medføre direkte statsfinansielle konsekvenser.Regeringen har tilkendegivet, at det er planen at Danmark vil bidrage med 1,2mia. kr. i opstartsfinansiering for perioden 2010-12.En realisering af målet for international klimafinansiering på 100 mia. USD pr.år i 2020 vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. En nærmere vurde-ring af omfanget af disse konsekvenser vil afhænge af udfaldet af de videre in-ternationale forhandlingsforløb, herunder spørgsmålet om finansieringskilder oginternational byrdefordeling.Samfundsøkonomiske konsekvenser
De direkte offentlige overførsler samt overførslerne via karbonmarkedet vilindebære øgede udgifter for Danmark. Hertil kommer omkostninger i forbin-delse med indenlandske reduktionstiltag.Det vurderes generelt, at de globale udgifter ved at sætte ind over for klimafor-andringerne set i et længere tidsperspektiv vil mere end opvejes af sparede om-kostninger som følge af en væsentlig afdæmpning af klimaforandringer på langsigt. En effektiv reduktion af det globale forbrug af fossile brændsler vil afdæm-pe den ventede stigning i verdensmarkedspriserne på energi og øge forsynings-sikkerheden.Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat om ECOFIN konklusioner om finansiering indenfor en klimaaftaleblev forelagt FEU forud for ECOFIN-mødet den 10. marts 2009, forud forECOFIN-mødet den 9. juni 2009 og forud for ECOFIN-mødet den 20. okto-ber 2009.Holdning
Dansk holdningRegeringen kan støtte rådskonklusioner på linje med de ovenfor skitserede idetman fra dansk side vil arbejde aktivt for at EU bidrager til udmøntningen afKøbenhavnsaftalen og at EU generelt støtter de internationale klimafohandlin-ger, herunder vedrørende international klimafinansiering.Regeringen kan endvidere støtte, at ECOFIN også fremadrettet vil beskæftigesig med international klimafinansiering, i samarbejde med MiljørådetAndre landes holdningDer ventes generelt opbakning til rådskonklusionerne.
