Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2009-10
PØU Alm.del Bilag 7
Offentligt
Danmarks nationalereformprogramFørste fremskridtsrapport
Bidrag til EU’svækst og beskæftigelsesstrategi(Lissabon-strategien)
Oktober 2009
Regeringen
Danmarks nationalereformprogramFørste fremskridtsrapport
Bidrag til EU’svækst og beskæftigelsesstrategi(Lissabon-strategien)
Oktober 2009
Regeringen
IndholdsfortegnelseIndledning: Den danske reformstrategi ...................................................................... v1.Den økonomiske ramme ....................................................................................11.1 Konjunkturudsigterne................................................................................11.2 Den økonomiske politik og krisen...............................................................21.3 Mellemfristede strategier og målsætninger................................................42.Danmark som viden- og innovationssamfund ....................................................72.1 Folkeskolen og ungdomsuddannelser ........................................................72.2 Videregående uddannelse..........................................................................92.3 Offentlig forskning – fokus på kvalitet, relevans og konkurrence ..............102.4 Forskning, innovation og videnspredning i den private sektor ..................122.5 Den femte frihed – fri bevægelighed for viden..........................................132.6 Udvidet anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi .........153.Fuld udnyttelse af erhvervspotentialet (effektivitet, konkurrence og detindre marked) ..................................................................................................173.1 Udnyttelse af globaliseringens muligheder gennem bedre konkurrence...173.2 Det indre marked .....................................................................................183.3 Bedre regulering ......................................................................................193.4 Iværksætteri.............................................................................................203.5 Infrastruktur ............................................................................................223.6 Konkurrence og effektivitet i den offentlige sektor ...................................233.7 Regional vækstpolitik...............................................................................244.Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken ..................................................274.1 Ledighedsudviklingen ..............................................................................274.2 Arbejdsudbuddet .....................................................................................284.3 Fortsat udvikling af flexicurity-modellen...................................................314.4 Opkvalificering og efteruddannelse..........................................................314.5 Indsatsen for særlige målgrupper .............................................................324.6 Ligestilling og kvinders beskæftigelse ......................................................345.Klimaforandringer og energipolitik ..................................................................375.1 Indsatsen mod klimaforandringer ............................................................375.2 Energipolitik.............................................................................................395.3 Fremme af miljøeffektiv teknologi............................................................415.4 Grøn vækst...............................................................................................42
Bilag 1.Bilag 2.Bilag 3.Bilag 4.Bilag 5.Bilag 6.
Centrale initiativer imod den økonomiske krise ........................................45Initiativer på uddannelsesområdet ...........................................................49Anvendelse af strukturfonde ....................................................................55Udvalgte beskæftigelsesindikatorer .........................................................63Indsatsen for fremme af miljøeffektiv teknologi .......................................75Bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessenter ................................791. Bidrag fra parterne på det statslige område ..........................................792. Bidrag fra parterne på det regionale/kommunale område.....................813. Bidrag fra parterne på det private arbejdsmarked .................................854. Bidrag fra Danske Handicaporganisationer ...........................................895. Bidrag fra Beskæftigelsesrådet .............................................................916. Bidrag fra Arbejdsmiljørådet.................................................................92
Indledning: Den danske reformstrategi
Indledning: Den danske reformstrategiFormålet med det Nationale Reformprogram og de årlige fremskridtsrapporter er atbeskrive de tiltag, som Danmark tager for at leve op til Lissabonstrategiens overord-nede målsætninger om langsigtet jobskabelse og vækst. Denne Første Fremskridts-rapport er en opfølgning på sidste års Nationale Reformprogram gældende for peri-oden 2008-2010. Den nærværende rapport er således i høj grad en opdatering af sid-ste års udgivelse, hvor nye udfordringer, nye initiativer og resultater inden for detsidste år beskrives.I fremskridtsrapporten lægges desuden vægt på at forholde sig til Kommissionensårlige vurdering af de enkelte landes reformfremskridt. Kommissionen udtrykker ge-nerel ros i sin evaluering af Danmarks Nationale Reformprogram, der beskrives somstabilt, sammenhængende og i tråd med Lissabonstrategiens målsætninger. Kommis-sionen vurderer, at de vigtigste udfordringer for Danmark aktuelt er arbejdsudbuddet(herunder den generelle beskæftigelse, arbejdstid, incitamenter for at arbejde og in-klusion af etniske minoriteter og ældre på arbejdsmarkedet), folkeskole og ungdoms-uddannelse, konkurrenceforhold og opfyldelsen af Kyoto-målsætningerne på klima-området. Disse fokuspunkter er i høj grad på linje med regeringens egne prioriteterog kan derfor behandles samlet i udgivelsen.Det sidste år har budt på massive forandringer for verdensøkonomien, som har haften uundgåelig afsmitning på dansk økonomi. Udgangspunktet for det Nationale Re-formprogram 2008 var således en situation med rekordlav ledighed og et betydeligtkapacitetspres på arbejdsmarkedet samt en flerårig periode med store overskud påstatsfinanserne og en pæn økonomisk vækst. Siden da har finanskrisen og den øko-nomiske afmatning ført til stigende ledighed og pres på de offentlige finanser. Dan-mark har et fornuftigt udgangspunkt for at komme godt igennem krisen, bl.a. fordistatsgælden blev reduceret betydeligt ved at sikre store overskud i de gode år og fo-kusere på de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Det betyder, at der har væ-ret råderum til at gennemføre en række konkrete lempelser og konjunkturstimule-rende tiltag, der bekæmper krisen og dens sociale følgevirkninger, samtidigt med, atde langsigtede mål om en stabil økonomisk og social udvikling fastholdes. En over-sigt over tiltagene findes i bilag 1.Der er taget initiativer både via finanspolitikken, pengepolitikken, understøttelse affinansielle markeder og likviditetsstøtte. De finanspolitiske initiativer søger at øge til-liden bredt og styrke privatøkonomien samt at øge aktiviteten via offentlige investe-ringer. Blandt de mest markante tiltag erskattereformen i forårspakke 2.0,mulighedenfor at hæveSP-opsparingen,forøgelse afoffentlige investeringerpå transportområdet og ikommunerne og regionerne og senest enerhvervspakkepå godt 4 mia. kr. Væksten ide offentlige investeringer er på godt 30 pct. i 2009 og 2010 under et, hvilket er denstørste stigning over to år siden begyndelsen af 1960’erne. I alt bidrager de finanspo-
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
v
Indledning: Den danske reformstrategi
litiske lempelser med en øget beskæftigelse på 40.000-45.000 personer i 2010. I euro-pæisk perspektiv er Danmark dermed blandt de lande, der gennemfører de størstefinanspolitiske lempelser. Lempelserne er midlertidige og både skattereformen og deoffentlige investeringer kan understøtte vækstmulighederne på længere sigt. De øko-nomiske udsigter og regeringens håndtering af krisen uddybes i kapitel 1 og bilag 1.Det er en central langsigtet målsætning, at Danmark skal fastholde sin position somet af verdens rigeste lande med et udbygget velfærdssamfund. Derfor har regeringennetop nedsat et nyt Vækstforum, der skal bidrage til at analysere og besvare morgen-dagens udfordringer og ruste dansk økonomi til fornyet vækst. Vækstforum vil frem-adrettet løbende rådgive regeringen om emner, der også vedrører Lissabonstrategiensfokus på vækst og beskæftigelse bredt: produktivitet og konkurrenceevne, veluddan-net arbejdskraft og høj beskæftigelse samt grøn vækst, i en situation hvor de finans-politiske handlemuligheder er begrænsede.Regeringen har de senere år taget en lang række initiativer i denne retning. Der er op-stillet ambitiøse mål påuddannelses- og forskningsområdet,bl.a. med henblik på at styrkeproduktion og vækst. På uddannelsesområdet er der opstillet klare mål for, hvadbørn skal lære på hvert klassetrin, og kernefagene – læsning, matematik, naturfag ogengelsk – er opprioriterede. Dertil gøres en indsats for at få unge direkte i gang medenungdomsuddannelseefter folkeskolen og for at fastholde de unge på den påbegyndteuddannelse. Derudover er der afsat midler i regeringens globaliseringspulje til at øgekvaliteten af devideregående uddannelsersamt tilført markant flere midler tilforskning.Regeringens tiltag for at forbedre Danmark som viden- og innovationssamfund ud-dybes i kapitel 2.For at sikre dansk erhvervsliv de optimale rammer i en globaliseret verden er der,udover arbejdet med at sikre tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdskraft, iværksatambitiøse projekter, som sigter på at nedbringe virksomhedersadministrative byrdersamt at skabegode vilkår for iværksætteri.Endvidere er der fokus på at øgekonkurrencenog regeringen har bl.a. sat som mål, at antallet af brancher med konkurrenceproble-mer skal være halveret i 2010 ift. 2001. Derudover har regeringen med en aftale omengrøn transportpolitiksikret en fremtidig grøn og moderne infrastruktur.På længere sigt vil manglen på især kvalificeret arbejdskraft fortsat være en centraludfordring. Regeringen fortsætter derfor arbejdet med at udvidearbejdsudbuddet,se-nest gennem enreform af skattesystemet,som indebærer en markant reduktion af margi-nalskatten. Endvidere gennemføres initiativer for atbegrænse sygefraværog for atinklu-dere svagere grupper på arbejdsmarkedet.I september lancerede regeringen en samlet un-gepakke med tiltag for at forebygge ungdomsledighed. Kapitel 4 uddyber den danskeindsats for at sikre et velfungerende arbejdsmarked.Sidst men ikke mindst forbliverklima- og miljøpolitikøverst på den danske dagsorden.Eksempler på dette er den danske indsats for at nå englobal aftale ved COP15og denambitiøseaftale om Grøn Vækst,der blev indgået i foråret 2009. Derudover har rege-
vi
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Indledning: Den danske reformstrategi
ringen nedsat enklimakommissionsom i 2010 skal fremlægge en samlet pakke af for-slag, der kan reducere udledningen af drivhusgasser markant.Strukturen i fremskridtsrapporten er som i det Nationale Reformprogram 2008 op-bygget efter Lissabonstrategiens fire prioritetsområder tilføjet et indledende kapitelom den økonomiske situation.••Kapitel 1 omhandler de overordnede rammer for dansk økonomi, herunderde økonomiske udsigter, regeringens respons på den økonomiske krise samtmellemfristede økonomiske målsætninger.Kapitel 2 fokuserer på regeringens indsats for at styrke Danmark som viden-og innovationssamfund. I kapitlet behandles kommissionens fokuspunktvedr. regeringens indsats for at styrke folkeskolen og ungdomsuddannelser-ne. Derudover beskrives regeringens tiltag mht. videregående uddannelse,forskning og innovation.Kapitel 3 omhandler regeringens arbejde for at optimere rammerne for etsundt erhvervsliv i Danmark. I kapitlet berøres bl.a. fokuspunktet vedrøren-de konkurrenceforhold samt det indre marked, indsatsen for bedre regule-ring og infrastrukturinvesteringer.Kapitel 4 opsummerer de aktuelle vilkår på arbejdsmarkedet og regeringensinitiativer for at sikre arbejdsudbuddet på længere sigt, herunder understøt-telsen af det fleksible arbejdsmarked og indsatsen for svage gruppers inklu-sion på arbejdsmarkedet. Kapitlet berører således Kommissionens fokus-punkt vedr. arbejdsudbuddet.Kapitel 5 fokuserer på Danmarks indsats på klima-, energi- og miljøområdet,herunder indsatsen for at begrænse udledningen af drivhusgasser, energipoli-tiske tiltag, samt fremme af miljøeffektiv teknologi og den ambitiøse aftaleom Grøn Vækst. Kapitlet relaterer sig således til fokuspunktet vedr. opnåel-sen af klimamålsætningerne i Kyoto-aftalen.
•
•
•
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
vii
Kapitel 1. Den økonomiske ramme
1. Den økonomiske rammeEfter den betydelige produktionsnedgang i dansk økonomi i forlængelse af finanskrisen er der nutegn på stabilisering. Tillidsindikatorerne er styrket, mens faldet i privatforbruget og eksporten erstoppet op. Samtidig vil de markante penge- og finanspolitiske lempelser virke med stigende styrke iår og næste år. Der er dog stor usikkerhed om styrken af og det præcise tidspunkt for fornyet frem-gang i aktiviteten, blandt andet fordi boligmarkedet er vigende og der fortsat er konsolideringsbehovbl.a. i den finansielle sektorDe gennemførte finanspolitiske lempelser understøtter efterspørgsel og beskæftigelse, men svækkersamtidig de offentlige finanser, der i forvejen er påvirket af stigende ledighed og det svækkede privat-forbrug. De offentlige finanser skønnes at udvise et underskud på næsten 5 pct. af BNP i 2010,hvilket er større end 3 pct. grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Den internationale finansiel-le krise og de gennemførte initiativer for at imødegå krisen har dermed øget behovet for konsolideringaf de offentlige finanser frem mod 2015, for at de centrale mål i 2015-planen skal indfries. Detstrukturelle underskud skønnes til 1� pct. af BNP i 2010.1.1 Konjunkturudsigterne
Der er efterhånden klare tegn på, at det kraftige globale fald i produktion og efter-spørgsel siden sidste efterår foreløbigt er bremset op. Erhvervs- og forbrugertillid erstyrket væsentligt både i udlandet og herhjemme, og industriproduktionen er så småtbegyndt at stige i nogle lande. Samtidig er processen med at nedbringe lagre efter-hånden ved at være slut, verdenshandlen ser ud til at være stabiliseret og faldet i BNPer bremset op i Euroområdet. Produktionstabet som følge af krisen er markant, ogstabiliseringen sker derfor på et lavt niveau.Danmarks BNP ventes at falde med 3 pct. i år efter en nedgang sidste år på 1,2 pct.,mens væksten skønnes at blive 1 pct. i 2010. Det forudsætter en tydelig opgang i sid-ste del af 2009 og starten af 2010, som navnlig afspejler fornyet fremgang i privat-forbruget som følge af frigivelsen af SP-midlerne og nedsættelser af beskatningen,men også begyndende opgang i eksporten og høj offentlig efterspørgsel. Ledighedenventes at stige med aftagende styrke navnlig som følge af det kraftige produktions-fald, som er indtruffet, og det vurderes, at den registrerede ledighed næste år kankomme op omkring 150.000 personer i gennemsnit (ca. 5,2 pct. af arbejdsstyrken).Dette billede af de økonomiske udsigter er forbundet med betydelig usikkerhed, mendet er vurderingen, at de nedadgående risici for vækstforløbet frem mod udgangen af2010 er blevet mindre de seneste måneder, bl.a. fordi forholdene på de finansiellemarkeder ser ud til at være forbedret.Den økonomiske politik er ekstraordinært lempelig i 2009 og 2010, og den planlagtefinanspolitik er mere ekspansiv end i de fleste andre lande, selv om ledigheden er re-lativt lav i Danmark. Samtidig er virkningen af de såkaldte automatiske stabilisatorer
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
1
Kapitel 1. Den økonomiske ramme
større i Danmark end i de fleste andre lande bl.a. som følge af relativt høj kompensa-tion ved ledighed samt omfanget af og progressionen i beskatningen. Det bidrager tilat dæmpe tilbageslaget i husholdningernes indkomster og beskæftigelsen.Den internationale krise og de lempelser, der er gennemført, medfører et stort of-fentligt underskud, der skønnes til 4,9 pct. af BNP i 2010. Svækkelsen af de offentli-ge finanser fra 2007 til 2010 anslås samlet til knap 9½ pct. af BNP, hvoraf ca. 1/3afspejler lempelser af den økonomiske politik. Svækkelsen er større end i de flesteandre lande som følge af større automatiske stabilisatorer i Danmark og en merelempelig finanspolitik. Med et offentligt underskud, som i 2010 kan udgøre op mod 5pct. af BNP, vil Danmark overskride 3 pct. grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten væ-sentligt.Tabel 1.1Konvergenskriterier i 2008Forbrugerpris-1)inflation (HICP)Pct.2,22,11,42,2Kapitalmarkedsrente Offentlig saldo Offentlig gæld1)(10-årig stat)(EDP-form)(ØMU-gæld)Pct.Pct. af BNP3,83,433,54,3-2,361,84,0-1,969,36,7-3,060,0
DanmarkEU27EuroområdetKonvergens-2)kriterier
1)Perioden fra august 2008 til juli 2009.2)Minimumskrav.Kilde: EU-Kommissionen, Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger.
1.2 Den økonomiske politik og krisen
Danmark blev ramt hårdt af den globale krise, både via pres på kronen, svækkedeeksportmuligheder og nedgang i den indenlandske efterspørgsel. Som reaktion påden økonomiske og finansielle krise er der gennemført en lang række tiltag for at un-derstøtte de finansielle markeder, aktivitet og beskæftigelse,jf. bilag 1.Tiltagene omfatter blandt andet en statsgaranti for simple kreditorer i henhold tilBankpakken fra oktober 2008, statslige kapitalindskud i penge- og realkreditinstitut-ter i medfør af Kreditpakken fra januar 2009, eksportlån i regi af Eksport KreditFonden, forlængelse af virksomhedernes kredittider og senest en kreditpakke for atunderstøtte små og mellemstore virksomheder.De finanspolitiske initiativer vedrører både udgifts- og indtægtssiden, og tiltagene si-den årsskiftet har især omfattet offentlige investeringer og støtte til private investe-ringer, frigivelse af SP-midlerne samt lavere indkomstbeskatning som følge af skatte-reformen iForårspakke 2.0,hvor lempelserne gennemføres i 2010, mens finansie-ringselementerne indfases mere gradvist. Skattereformen er fuldt finansieret og de
2
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Kapitel 1. Den økonomiske ramme
ventede, gunstige virkninger på arbejdsudbud og opsparing vil dermed styrke de of-fentlige finansers holdbarhed på længere sigt.Finanspolitikken er samlet lempet med knap 2 pct. af BNP i 2009 (målt ved de direk-te provenuer) og skønnes lempet med yderligere 1� pct. af BNP i 2010. Det afspej-ler blandt andet forårets aftaler om trafikinvesteringer mv., aftalen fra juni om kom-munernes økonomi for 2010, der indeholder et yderligere løft i kommunernes inve-steringer i 2010, samt skattereformen iForårspakke 2.0.Hertil kommer virkningen affrigivelsen af SP-opsparingen i 2009, der ikke indregnes i de angivne provenuvirk-ninger, fordi der er tale om en privat opsparingsordning.Samlet set skønnes det, at de finanspolitiske lempelser og frigivelsen af SP-midlerkan øge BNP med 1� pct. i 2009 og yderligere 1 pct. i 2010. De besluttede finanspo-litiske lempelser i 2009 og 2010 betyder samtidig, at beskæftigelsen i 2010 kan være40-45.000 personer højere, end det ville være tilfældet ved neutral finanspolitik.Medregnes også virkningerne af lavere renter siden 2008 vil det positive bidrag svaretil et løft i BNP på op mod 4 pct. i 2010 og et bidrag til beskæftigelsen på 70-75.000personer. Den lempelige økonomiske politik giver dermed et væsentligt bidrag til atunderstøtte efterspørgslen i Danmark efter den store nedgang igennem det senesteår. Virkningen vil være størst i 2010, hvor der fortsat ventes at være ledig kapacitet iøkonomien.Et underskud på knap 5 pct. af BNP i 2010 vil være det største underskud siden1983, selv om ledigheden i 2010 på 5,2 pct. af arbejdsstyrken er noget mindre enddengang. Det er centralt at undgå en overdosering af finanspolitikken, som vil forøgeunderskud og lånebehov og skærpe kravet til den efterfølgende konsolidering. Storeunderskud øger sårbarheden overfor fornyet uro i det finansielle system og de inter-nationale kapitalmarkeder og indebærer forøget risiko for, at renteniveauet øges, hvil-ket vil svække boligmarkedet og beskæftigelsen. Det er her et særligt hensyn – ogsåmed henblik på at sikre virkningen af de lempelser, som er gennemført – at finanspo-litikken understøtter troværdigheden omkring fastkurspolitikken.Samtidig er konkurrenceevnen svækket siden årtusindeskiftet bl.a. som følge af rela-tivt høje danske lønstigninger og en svag produktivitetsudvikling, og igennem det se-neste år har inflationen været højere end i euroområdet. Det ventes også at være til-fældet i 2009 og 2010, selv om lønstigningerne i Danmark tager af.Der kan heri ligge et signal om, at strukturledigheden måske er højere end hidtil lagttil grund. Hvis den strukturelle ledighed på den måde er undervurderet, og lønkon-kurrenceevnen forværres yderligere, vil det svække eksporten og mindske investerin-gerne i Danmark og på den måde forlænge lavkonjunkturen. Desuden forøges beho-vet for finanspolitisk tilbageholdenhed både ud fra stabiliseringspolitiske overvejelserog af hensyn til de langsigtede finanspolitiske udfordringer. Dermed vil de fremadret-tede handlemuligheder i finanspolitikken også afhænge af udfaldet af forårets over-
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
3
Kapitel 1. Den økonomiske ramme
enskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. En moderat lønudvikling, dertager tilstrækkeligt hensyn til de udlandskonkurrerende erhverv, vil være udtryk for etfleksibelt dansk arbejdsmarked og øge sandsynligheden for en relativt hurtig genop-retning af dansk økonomi.1.3 Mellemfristede strategier og målsætninger
Den økonomiske politik sigter generelt mod en høj og stabil beskæftigelse, goderammevilkår for vækst og en holdbar udvikling i de offentlige finanser. Finanspoli-tikken tilrettelægges med udgangspunkt i de rammer, der er fastlagt i regeringens2015-plan,Mod nye Mål – Danmark 2015fra august 2007. De centrale mål i 2015-planen er beskrevet i boks 1.1 og iDanmarks nationale reformprogram 2008.Den internationale finansielle krise og de økonomisk-politiske reaktioner på krisenhar skærpet de langsigtede finanspolitiske udfordringer. De strukturelle overskud påde offentlige finanser gennem de senere år ventes således vendt til et underskud påca. 1� pct. af BNP i 2010. De gennemførte finanspolitiske lempelser svækker isole-ret set den strukturelle saldo med godt 3 pct. af BNP fra 2008 til 2010.I forhold til den seneste opdatering af 2015-planen iDanmarks Konvergensprogram 2008(KP08)er den strukturelle saldo i 2010 svækket med 2 pct. af BNP. Omkring halvde-len af den samlede svækkelse afspejler de midlertidige lempelser af finanspolitikken,der er besluttet siden årsskiftet. Desuden svækkes struktursaldoen i 2010 blandt an-det som følge af, at skønnet for den potentielle produktion er nedjusteret med godt 2pct. siden KP08. Det reducerer de skønnede strukturelle indtægter, fordi skattebasenvarigt svækkes.For at opfylde målet i 2015-planen om mindst strukturel balance på de offentlige fi-nanser i 2015 kræves som udgangspunkt en genopretning af den svækkelse, derskønnes indtruffet siden KP08.Kravet til forbedringer af den strukturelle saldo frem mod 2015 skal blandt andet sesi lyset af, at de lempelser, der er besluttet for 2009 og 2010 er af midlertidig karakter.Det gælder blandt andet fremrykningen af de offentlige investeringer samt skattere-formen, der er underfinansieret i starten, men som samlet styrker saldoen i 2015 itakt med, at finansieringselementerne indfases i overensstemmelse med vedtaget lov-givning. I 2015-forløbet er endvidere forudsat strukturreformer, der styrker den of-fentlige saldo med ca. � pct. af BNP frem mod 2015, hvoraf knapt halvdelen afBNP skønnes indfriet af de ventede virkninger på arbejdsudbud mv. af skatterefor-men iForårspakke 2.0.Udfordringen skal endvidere ses i lyset af, at fremskrivningen iKP08 forudsætter, at den strukturelle ledighed frem mod 2015 udgør ca. 3½ pct. afarbejdsstyrken.Der stilles derfor betydelige krav om konsolidering af den offentlige økonomi for atnå det centrale mål om mindst balance på de offentlige finanser i 2015. Konsolide-ringen er nødvendig for at undgå en lang årrække med underskud på de offentlige
4
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Kapitel 1. Den økonomiske ramme
finanser, der øger den offentlige gæld og dermed de offentlige rentebetalinger. Storeunderskud og gældsopbygning vil reducere mulighederne for at finansiere udgifter tilsundhed, pleje og pension til det stigende antal ældre uden at forringe ydelsernes ni-veau, ligesom det kan sætte skattepolitikken under pres. Det flytter samlet set fokusmod konsolidering som et vigtigt hensyn i tilrettelæggelsen af finanspolitikken i dekommende år.Der gøres status for de mellemfristede udfordringer iDanmarks Konvergensprogram2009.Boks 1.1Centrale elementer og sigtepunkter i den økonomiske politik
Finanspolitikkensigter mod at understøtte en stabil økonomisk udvikling og at sikre en holdbar ud-vikling i de offentlige finanser. Sigtepunktet er, at velfærdssamfundet også skal kunne finansieres pålangt sigt, uden højere skat eller forringelser af den offentlige service. Det centrale mål er at sikrestrukturel balance på de offentlige finanser i 2015.
Udgiftspolitik. Inden for rammerne af 2015-planen forudsættes de reale ressourcer til offentligt for-brug at vokse med gennemsnitligt 1 pct. om året i perioden 2007-2015. I 2015 vil de offentlige ser-viceudgifter kunne udgøre op til 26½ pct. af (konjunkturrenset) BNP. Overstiger udgifterne 26½ pct.af BNP i de løbende opdateringer af planen indebærer pejlemærket en forpligtelse til at overveje definanspolitiske prioriteringer med sigte på at få udgifterne på niveau med det forudsatte i 2015-planen.
Skattepolitikkensomdrejningspunkt er fortsat skattestoppet, der indebærer, at en skat eller afgiftikke må stige, uanset om den er fastsat i procent eller nominelle kronebeløb. Skattestoppet står fastfør og efter skattereformen i Forårspakke 2.0, der skønnes at styrke den finanspolitiske holdbarhedmed ca. 5½ mia. kr. som følge af virkninger på arbejdsudbud, opsparing mv.
Penge- og valutakurspolitik:Pengepolitikken fastlægges med henblik på at holde en fast kronekursover for euroen. Det er centralt, at en ansvarlig linje i den økonomiske politik bidrager til at opnå enyderligere indsnævring af rentespændet over for euroområdet.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
5
Kapitel 2. Danmark som viden- og innovationssamfund
2. Danmark som viden- og innovationssamfundFor at styrke viden- og innovationsområdet har Danmark et særligt fokus på forbedringer af folke-skolen og ungdomsuddannelserne, forøgelse af antallet af studerende, der gennemfører en ungdomsud-dannelse eller en videregående uddannelse, samt en kraftig styrkelse af forskningens kvalitet og om-fang. Det er en prioritet, at samspillet mellem erhvervslivet og den offentlig forskning styrkes. Globa-liseringens muligheder skal udnyttes.2.1 Folkeskolen og ungdomsuddannelser
To af regeringens centrale målsætninger på uddannelsesområdet er:•Danmark skal have verdens bedste folkeskole, hvor de dygtigste elever skal værepå niveau med de bedste i andre lande, og hvor niveauet hos de svageste eleverskal hæves.•Mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i2015. Et delmål er, at mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdoms-uddannelse i 2010.Folkeskolenskal give alle børn de grundlæggende faglige færdigheder, som er afgøren-de for at få en uddannelse og begå sig på arbejdsmarkedet og i samfundet. Skolenskal ligeledes medvirke til, at børnene udvikler sig som kreative, selvstændige og an-svarlige borgere. Danske elever i 4. klasse klarer sig forholdsvist godt i sammenlig-ning med en række OECD-lande, når det gælder de faglige færdigheder i læsning ogmatematik. Det viser IEA's PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study)undersøgelse fra 2006 og TIMSS (Trends in International Matematics and ScienceStudy) undersøgelse fra 2007. Der kan samtidig konstateres væsentlige fremskridt forde yngre elevers læsefærdigheder. I løbet af 15 år har danske elever i 3. klasse forbed-ret deres læsefærdigheder svarende til et helt klassetrin. For de 15-årige danske folke-skoleelever ligger færdighederne i læsning og naturfagene på niveau med gennemsnit-tet for OECD. Færdighederne i matematik ligger over gennemsnittet, men de rækkerikke til en placering i top fem.Boks 2.1Initiativer i FolkeskolenDer er i de senere år iværksat en lang række initiativer for at styrke fagligheden i folkeskolen. Som ledi denne indsats blev der i 2003 indført bindende trinmål, og der blev udarbejdet nye Fælles Mål-faghæfter for folkeskolens fag og obligatoriske emner.I forlængelse af regeringens globaliseringsstrategi ”Fremgang, fornyelse og tryghed” blev en revisionaf Fælles Mål sat i gang i 2006. Ud fra den nye formålsparagraf for folkeskolen skulle alle fagenes for-mål revideres, trinmålene skulle tilpasses, og fagene læsning, matematik, naturfag og engelsk skullestyrkes.Fælles Mål 2009, der træder i kraft fra skoleåret 2009-10, omfatter nye mål og indholdsbeskrivelserfor børnehaveklassen samt reviderede fagformål, slutmål, trinmål og læseplaner.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
7
Kapitel 2. Danmark som viden- og innovationssamfund
Figur 2.1aDanske folkeskoleelevers færdighederifølge PISAScoreScore
Figur 2.1bAndel af en ungdomsårgang, der forventesat gennemføre en ungdomsuddannelsePct. af årgangenPct. af årgangenRegeringens mål i 2015Regeringens mål i 2010
55052550047545000Matematik03Læsning06Naturfag
550525500475450
1009080706050000102
1009080706050
03
04
05
06
07
Videregående uden ungdomsudd.Ungdomsuddannelse
Kilde: PISA.
Kilde: Konkurrenceevneredegørelse 2009.
De seneste tal fra 2007 viser, at knapt 80 pct. af en ungdomsårgang forventes at gen-nemføre enungdomsuddannelseinden for 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Hertilkommer, at godt 4 pct. af en ungdomsårgang forventes at gennemføre en videregå-ende uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Dermed er forventningen,at i alt ca. 84 pct. af en ungdomsårgang, der afsluttede 9. klasse i 2007, vil gennemfø-re mindst en ungdomsuddannelse inden for de efterfølgende 25 år. Der udestår der-for fortsat en stor udfordring i at nå målet på 95 pct.Der er i de seneste år iværksat en række initiativer, der skal styrke overgangen fragrundskole til ungdomsuddannelse (se evt. det Nationale Reformprogram 2008). Nården samlede andel, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse, er faldet en smulefra 2006 til 2007 skal det ses i lyset af en ændret uddannelsesadfærd blandt de lidt æl-dre aldersgrupper, særligt i forhold til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Udover atfå unge hurtigt i gang med en uddannelse har der været fokus på at mindske frafal-det. Dette har bl.a. medført, at frafaldet blandt de elever, der begyndte et grundfor-løb på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i andet halvår af 2008, er faldet til 17pct. fra 22 pct. året før.Gennemførelsen af en erhvervsrettet ungdomsuddannelse kan hænge sammen medmulighederne for at få en praktikplads. Den økonomiske krise har samlet set betydetet fald i antallet af indgåede uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelsesområdet. Der-for har regeringen og partierne bag globaliseringsaftalen indgået enAftale om en prak-tikpladspakkeden 7. maj 2009, som bl.a. omfatter en ny præmieringsordning til virk-somheder, der opretter praktikpladser, effektivisering af skolers praktikpladsopsø-gende indsats og øget praktisk hjælp til virksomheder. Regeringen og partierne hardesuden den 18. juni 2009 aftalt en kapacitetsforøgelse for skolepraktik, der indenfor visse uddannelser kan træde i stedet for virksomhedspraktik, samt aftalt at følgeresultaterne af de foretagne indgreb tæt med henblik på vurdering af behov for nyetiltag i 2010 og med henblik på løbende inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Se-
8
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Kapitel 2. Danmark som viden- og innovationssamfund
nest har regeringen den 5. september fremsat forslag om 1 mia. kr. til5.000 flere prak-tikpladseri lyset af konjunkturerne og et faldende antal private praktikpladser.2.2 Videregående uddannelse
I den såkaldte Velfærdsaftale fra 2006 er det en central målsætning, at mindst 50procent af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015, samtidig med atfærdiggørelsesalderen reduceres. Udgangspunktet er et niveau på ca. 45 pct. i 2007,som er den seneste opgørelse. Regeringen har derfor indført en række tiltag medhenblik på at øge kvaliteten, styrke fagligheden og mindske gennemførelsestiden påde videregående uddannelser i Danmark.I globaliseringspuljen blev der i perioden 2007 til 2009 afsat 930 mio. kr. til initiati-ver rettet mod et kvalitetsløft til de videregående uddannelser,jf. boks 2.2.Boks 2.2Kvalitetsløft af de videregående uddannelser via globaliseringspuljen••••••••••Oprettelse af Akkrediteringsinstitutionen, som skal sikre og dokumentere kvaliteten og relevan-sen af videregående uddannelser i Danmark.Ændring af undervisningsformer, styrket studievejledning og efteruddannelse af undervisere påde lange videregående uddannelser.Efteruddannelse af undervisere og praktikvejledere på de mellemlange videregående uddannel-ser (professionsbacheloruddannelser).Eliteuddannelser på de lange videregående uddannelser.Styrkelse af kvalitet, faglighed og udviklingsbaseret viden på professionshøjskoler.Kvalitetsløft i de mellemlange videregående uddannelser (professionsbacheloruddannelser).Reform af de korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser).Udlandsstipendium til danske studerendes studieophold i udlandet.Friplads- og Stipendieordningen (flere stipendier til dygtige internationale studerende).Udvikling af fællesuddannelser med udenlandske uddannelsesinstitutioner.
Akkrediteringsinstitutionenblev oprettet i efteråret 2007 som et fagligt uafhængigt or-gan, der skal sikre og dokumentere kvalitet og relevans af videregående uddannelserved de danske uddannelsesinstitutioner. I 2007 blev akkrediteringen af nye universi-tetsuddannelser iværksat, og i 2008 blev der gennemført et pilotprojekt, hvor 37 eksi-sterende universitetsuddannelser blev akkrediteret. 100 eksisterende universitetsud-dannelser forventes akkrediteret i 2009. Første akkrediteringsrunde for erhvervsaka-demiuddannelser og professionsbacheloruddannelser blev igangsat i august 2008.I globaliseringspuljen er der i perioden 2007 til 2009 afsat 25 mio. kr. til, at de danskeuniversiteter kan udvikleeliteforløbmed henblik på at give de dygtigste studerende enmulighed for at udvikle sig til det højeste internationale niveau. Videnskabsministe-ren har i 2008 og 2009 godkendt i alt 32 nye eliteforløb. De godkendte eliteforløb erbredt fordelt mellem universiteter og hovedområder, og de tilgodeses med et ekstraelitetaxameter. Endvidere er der i globaliseringspuljen i perioden 2007 til 2009 afsat ialt 325 mio. kr. til styrkelse af kvalitet, faglighed og udviklingsbaseret viden på pro-fessionshøjskolerne. Formålet er at understøtte et målrettet fokus på at sikre attrakti-
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
9
Kapitel 2. Danmark som viden- og innovationssamfund
ve faglige studiemiljøer, et klart udbytte for de studerende i deres praktikforløb og enmålrettet indsats for at reducere frafaldet blandt de studerende på de mellemlangevideregående uddannelser. Foreløbige resultater viser bl.a., at optaget til korte ogmellemlange videregående uddannelser er steget med 17 pct. fra 2008 til 2009, og atgennemførelsen på første studieår for optagne i 2008 er højere end for tidligere år-gange. Samtidigt er der tal på, at 91 pct. af dimittenderne fra professionshøjskolerneer i beskæftigelse inden et år efter dimission.Med ændringen af universitetsloven i juni 2009 er friplads- og stipendieordnin-gen blevet mere fleksibel, så universiteterne fremover kan tildele hele såvel som del-vise fripladser og stipendier til dygtigeinternationale studerendefra lande uden forEU/EØS-området, der optages på en hel uddannelse. En tilsvarende ændring af reg-lerne for stipendier til dygtige internationale studerende forventes gennemført forerhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser 2009/2010.Som opfølgning på globaliseringsinitiativerne er der iværksat en række yderligere ini-tiativer på universitetsområdet til understøttelse af 50 pct. målsætningen og medhenblik på at reducere færdiggørelsesalderen,jf. boks 2.3.Boks 2.3Initiativer siden 2008 vedrørende 50 pct. målsætningen og færdiggørelsesalderen•De skærpede specifikke adgangskrav (dvs. krav til fag og niveauer) for optagelse på universite-ternes bacheloruddannelser med virkning fra 2008 er efter et serviceeftersyn i 2009 blevet juste-ret og bevaret. Målet med kravene er at sikre et ensartet og højere fagligt indgangsniveau og der-med et lavere frafald.Fra og med optaget år 2009 er der foretaget justeringer af optagelsessystemet med henblik på atfremme tidligere studiestart.For at øge søgningen til de videregående uddannelser, lancerede Undervisningsministeriet ogVidenskabsministeriet i foråret 2009 en fælles ”direct mail”-kampagne, hvor 43.000 personligebreve blev sendt til unge med en adgangsgivende eksamen, som endnu ikke var påbegyndt ellerhavde fuldført en videregående uddannelse.Der er iværksat hurtigere mulighed for reeksamination og automatisk tilmelding til eksamen.Der er sket en styrkelse af studievejledninger, som bl.a. har resulteret i, at antallet af årsværk påuniversiteterne, der er beskæftiget med dette område, er steget fra 66 årsværk i 2006 til 106 års-værk i 2009. Som led i styrket studievejledning er universiteterne pr. 1. februar 2008 forpligtet tilat følge op på frafaldstruede studerende (dvs. studerende, der er mere end et halvt år bagud påderes studium), f.eks. ved tilbud om en samtale.I 2009 indførtes den såkaldte N+1– ordning, der betyder, at universiteterne får bachelorbonus forde bachelorer, der fuldfører inden for normeret tid (N) plus ét år, samt kandidatbonus for de kan-didater, der fuldfører inden for normeret tid.Det er aftalt med universiteterne, at ph.d.-optaget i 2010 skal være på 2.400. Det svarer ca. til enfordobling af 2003-optaget. I 2008 er der optaget ca. 1.950 ph.d’er på Videnskabsministerietsområde. Optaget på ErhvervsPhD skal følge den generelle fordobling, således at der i 2010 igang-sættes 150 nye ErhvervsPhD-projekter. Endvidere er der afsat midler til at igangsætte i alt cirka20 ErhvervsPhD-projekter i den offentlige sektor i 2010 og 2011.
••
••
••
2.3 Offentlig forskning – fokus på kvalitet, relevans og konkurrence
De offentligt finansierede udgifter til forskning og udvikling kommer med regerin-gens forslag til finansloven for 2010 op over målet på 1 pct. af BNP i 2010. Dette
10
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Kapitel 2. Danmark som viden- og innovationssamfund
har medført markante stigninger i de offentlige forskningsbevillinger efter 2006 ogsærligt i 2009,jf. figur 2.2a.Da de private investeringer i forskning og udvikling medde seneste tal fra 2007 udgør ca. 1,9 pct. af BNP, nærmer Danmark sig 3 pct.-målsætningen.Dansk offentlig forskning er fortsat af international høj kvalitet. Dette understegesbl.a. af, at Danmark har oplevet en betydelig vækst i antallet af offentlige forsknings-resultater, der nyttiggøres via patenter, licens- og salgsaftaler,jf. figur 2.2b.Figur 2.2aDet offentlige forskningsbudget2003-2012Pct. af BNPPct. af BNPRegeringens mål i 2010
Figur 2.2bNyttiggørelse af offentlig forskning,2000-2008AntalAntal
1,21,00,80,60,40,20,0
1,21,00,80,60,40,20,0
250200150Patentansøgninger100500000102Licens-og salgsaftaler
25020015010050
04 05 06 07 08 09 10 11 12 13
Etablering af nye virksomheder00304050607
Kilde: Finanslovsforslaget 2010, Danmarks Statistik.
Kilde: Konkurrenceevneredegørelse 2009.
I maj 2008 udgav Videnskabsministeriet FORSK2015-kataloget. FORSK2015 skalhvert fjerde år munde ud i et solidt og fremadrettet beslutningsgrundlag for den poli-tiske prioritering af midlerne til strategisk forskning.Der blev med baggrund i kataloget i efteråret 2008 afsat strategiske forskningsråds-midler til syv temaer for 276 mio. kr. De syv temaer er klima og miljø, produktion ogteknologi, sundhed og forebyggelse, innovation og konkurrenceevne, mennesker ogsamfundsindretning, energi og til sidst viden og uddannelse. I 2008 viste en effekt-måling, at strategisk forskning sikrer igangsættelse af forskning, der ellers ikke villevære blevet udført; giver virksomheder mulighed for at igangsætte forskning, der ermere risikobetonet og langsigtet; stimulerer til yderligere forskningsaktivitet; styrkerlangsigtede samspilsrelationer mellem offentlige og private aktører; og potentieltstyrker innovation og konkurrenceevne på lang sigt.UNIK (UNiversitetsforskningens InvesteringsKapital) er en pulje forskningsmidler,der finansierer store forskningsinitiativer på universiteterne i Danmark. Formålet erdels at promovere forskning i verdensklasse og dels at styrke universitetsledelsernesprioritering af strategisk forskning. Midlerne uddeles i konkurrence mellem universi-teterne. I alt fire initiativer fordelt på tre universiteter har fået tildelt hver ca. 120
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
11
Kapitel 2. Danmark som viden- og innovationssamfund
mio. kr. fordelt over 5 år. Der var afsat 240 mio. kr. til UNIK-initiativet i henholds-vis 2008 og 2009.I forbindelse med regeringens mål om, at kvaliteten i den offentlige forskning skalkunne måle sig med den bedste i verden, er der i 2009 indgået politisk forlig om atforsætte udviklingen af den bibliometriske forskningsindikator, som skal fremmepublicering i de mest anerkendte udgivelseskanaler og styrke kvaliteten af danskforskning. Modellen skal indfases over 3 år som en selvstændig del i fordelingsnøglenaf basismidler til universiteterne og ender i 2012 med at vægte 25 pct.Regeringen prioriterer også internationalt samarbejde på forskningsområdet. Primo2008 lancerede Videnskabsministeriet en strategi, der udstikker pejlemærkerne for etstyrket samarbejde med Kina inden for videregående uddannelse, forskning og inno-vation. Der er blandt andet etableret ph.d.-samarbejde inden for nano- bio- og ikt-teknologier. Derudover er der etableret samarbejde inden for sol, vind, biomasse ogbæredygtigt byggeri, hvor Danmark bidrager med 19 mio. kr. til samarbejde mellemdanske og kinesiske forskere. Der er også etableret samarbejde med Indien inden forfødevarer, hvor der i 2009 bliver uddelt midler til fælles dansk-indiske projekter.Danmark bidrager med 8 mio. kr.2.4 Forskning, innovation og videnspredning i den private sektor
Det er regeringens mål, at danske virksomheder skal være blandt de mest innovative iverden. Danmark ligger imidlertid fortsat placeret i det internationale midterfelt medhensyn til andelen af innovative virksomheder. De seneste undersøgelser viser, at 28pct. af de danske virksomheder introducerede én eller flere produkt- og/eller proces-innovationer i perioden 2005-2007, mod 37 pct. i perioden 2004-2006. Den senesteundersøgelse er imidlertid mere præcis og fyldestgørende end tidligere undersøgelserog kan derfor ikke direkte sammenlignes med tidligere tilsvarende opgørelser.For innovative virksomheder er omsætningen fra nyudviklede produkter til gengældsteget gennem en årrække, hvilket tyder på, at innovation får stadig større kommerci-el betydning for dansk erhvervsliv. Siden 1999 har antallet af danske patentansøgnin-ger i EPO-regi været stigende, og udviklingen er fortsat i 2007. Danmark indtager nuen 6. plads blandt OECD-landene og nærmer sig top-5.Danmark er fortsat et af de lande i verden, hvor private virksomheder forsker og ud-vikler mest. I 2007 udgjorde de private investeringer i forskning og udvikling 1,91pct. af BNP.Som det fremgår af regeringsgrundlaget vil regeringen udarbejde en virksomhedsret-tet innovationsstrategi. Strategien har fokus på at forbedre rammevilkårene for virk-somheders innovationsaktiviteter blandt andet gennem øget rettighedsbeskyttelse ogmere viden om nye innovationsformer. Derudover ønsker regeringen at sikre en bed-re koordinering af den virksomhedsrettede innovationspolitik med henblik på at ska-be en god sammenhæng mellem erhvervslivets fremadrettede behov og det eksiste-
12
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Kapitel 2. Danmark som viden- og innovationssamfund
rende innovationssystem. Det forventes, at strategien offentliggøres ultimo 2009. I2008 og 2009 er der igangsat en række initiativer inden for forskning, innovation ogvidenspredning i den private sektor. Initiativerne fremgår afboks 2.4.Boks 2.4Nye initiativer for at styrke forskning, innovation og videnspredning i den private sektor••Rådet for Teknologi og Innovation har i efteråret 2008 etableret en ny, samlet national infrastruk-tur for innovationsnetværk, der bl.a. indebærer færre og stærkere netværk, der hver især dækkervigtige teknologiske og erhvervsmæssige områder i Danmark.Rådet for Teknologi og Innovation har i 2009 formuleret en strategi for Godkendt TeknologiskService i Danmark for perioden 2010 til 2015. Med strategien ønsker rådet at rykke den godkend-te teknologiske service op i videnkæden gennem øget forskning og udvikling, international vi-denhjemtagning og stærkere strategisk integration mellem de teknologiske serviceinstitutter.Rådet for Teknologi og Innovation har i 2009 igangsat et udbud om ”Innovative samfundsløsnin-ger i strategiske partnerskaber” med det formål at etablere strategiske partnerskaber mellemvirksomheder, førende forskningsinstitutioner og offentlige institutioner om gennemførelse afkonkrete innovationsaktiviteter, der bidrager til løsning af vigtige samfundsmæssige udfordrin-ger, fx inden for klima, energi, life science, sundhed mv.Det af Videnskabsministeriet nedsatte Johan Schlüter-udvalg har i efteråret 2008 lanceret en in-ternetbaseret værktøjskasse, der skal styrke samarbejdet mellem den offentlige forskning og pri-vate virksomheder ved at gøre det lettere at indgå aftaler om patentrettigheder.Regeringen har som led i Grøn Vækst foreslået, at der bl.a. oprettes et strategisk innovations-partnerskab for Agro Food samt et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), derskal styrke Danmarks rolle som Grønt Teknologilaboratorium og leverandør af ny, grøn viden ogteknologi.Regeringen og Realdania gennemfører i samarbejde et projekt, der har til hensigt at fremme in-novation i byggesektoren. Det skal bl.a. give konkrete bud på, hvordan bygninger til offentligeinstitutioner på børne-, ældre- og folkeskoleområdet kan udformes i fremtiden.Virksomhederne kan nu få støtte og rådgivning om intellektuelle ejendomsrettigheder via IP In-tropakken. Pakken består af vejledning hos Væksthusene, tilskud til en IP-relateret undersøgelsesamt en times gratis rådgivning hos en privat rådgiver. Endvidere er det blevet muligt for virk-somhederne at handle med varemærker, design og brugsmodeller via IPMarketplace (IP-marketplace.dk).
•
••
••
2.5 Den femte frihed – fri bevægelighed for viden
For at kunne konkurrere globalt og opfylde Lissabon-strategiens målsætninger skalEU kunne uddanne, fastholde og tiltrække de bedste talenter. En dansk hovedpriori-tet i realiseringen af den femte frihed for viden er etableringen af et fleksibelt ogåbent arbejdsmarked for forskere i Europa. Formålet er at bidrage til øget mobilitetpå tværs af institutioner, sektorer og landegrænser, forbedre ansættelses- og arbejds-forholdene for forskere samt at bidrage til forskning, innovation og vækst generelt.Danmark arbejder for fortsat fremdrift i Det Europæiske Forskningsrum (ERA) ogdeltager i forberedelserne til et nyt, styrket partnerskab, Det Europæiske Partnerskabfor Forskere (EPR). Danmark vil i andet halvår af 2009 udarbejde en sammenhæn-gende national handlingsplan, som fastsætter konkrete mål og handlinger, for at ska-be bedre uddannelse, karrieremuligheder og mobilitet for forskere.Antallet af internationale studerende i Danmark er steget i de senere år,jf. figur 2.3a.I2006 udgjorde andelen af internationale studerende knap 5 pct. af de studerende på
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
13
Kapitel 2. Danmark som viden- og innovationssamfund
de videregående uddannelser i Danmark, hvilket er under OECD-gennemsnittet påca. 7 pct., men det giver Danmark en forholdsvis god placering i sammenligning medandre ikke-engelsktalende lande. I de senere år har flere danske studerende valgt attage en del af deres uddannelse i udlandet, mens antallet af danskere, der tager en heluddannelse i udlandet har været faldende.Figur 2.3aInternationale studerende i Danmark ogdanske studerende i udlandetAntalAntal
Figur 2.3bAntal personer på forskerordningenAntalAntal
10.0008.0006.0004.0002.00002000/01 2002/03 2004/05 2006/07Danske studerende i udlandetInternationale studerende i DanmarkDanske udvekslingsstuderendeUdvekslingsstuderende i Danmark
10.0008.0006.0004.0002.0000
4.0003.0002.0001.000091 93 95 97 99 01 03 05 07 09
4.0003.0002.0001.0000
Kilde: Cirius.
Kilde: Skatteministeriet.
For at forøge studenter- og forskermobiliteten og bidrage til at forbedre bevægelig-heden for viden har regeringen iværksat initiativer på en række områder:Forskerskatteordningen er revideret, så der gives mulighed for at vælge mellem 25pct. bruttobeskatning i tre år og 33 pct. bruttobeskatning i fem år. Udenlandske for-skere har fået mulighed for kortere ophold i Danmark som gæsteundervisere ellerlignende forud for ansættelse under den særlige skatteordning. Antallet af ansatte påforskerskatteordningen er steget siden indførelsen af ordningen i 1992, navnlig deseneste år,jf. figur 2.3b.Den 1. januar 2009 var 2867 forskere og nøglemedarbejderetilknyttet ordningen.Der er indført en ordning, hvor studerende kan tage det offentlige tilskud med til enanerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution. Udlandsstipendieordningen understøt-ter en internationalisering af de danske videregående uddannelser.Regeringens handlingsplan forOffensiv Global Markedsføring af Danmark 2007-10har tilformål at styrke Danmarks positive omdømme i udlandet. Et af de fem prioriteredeindsatsområder i handlingsplanen skal profilere hele Danmark som uddannelseslandog understøtte uddannelsesinstitutionernes markedsføringsinitiativer inden for allevideregående uddannelsessektorer. Bl.a. udviklingen af et dansk uddannelsesbrand,THINK PLAY PARTICIPATE, deltagelse i uddannelsesmesser i Europa og Asien,etableringen af klimastipendiet til internationale studerende og hurtigere og nemmereadgang til Danmark for kvalificerede internationale studerende er med til at skabe etklart billede af Danmark som attraktiv uddannelses- og forskningsnation.
14
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Kapitel 2. Danmark som viden- og innovationssamfund
2.6 Udvidet anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi
For at bevare Danmarks position blandt de lande i EU med den højeste udbredelseog mest vidtgående anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi harregeringen opstillet følgende fem strategiske pejlemærker:•Danmark får en elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse.•Danskerne opnår de fornødne kompetencer til at udnytte denne infrastruktur.•Danskerne føler sig sikre og trygge ved at anvende infrastrukturen.•Danskerne bruger infrastrukturen i praksis, fordi der via den udbydes indhold,som giver værdi og nytte.•Grøn it skal aktivt bidrage til en reduktion af miljøbelastningen i Danmark.Dertil har regeringen nedsat en højhastighedskomité, som har til formål at anbefaleinitiativer til at fremme bredbåndsudviklingen.Danmark er forsat det land i verden, der har den højeste bredbåndspenetration med37 bredbåndsabonnementer per 100 indbyggere,jf. figur 2.4a.Derudover havde over99 procent af alle husstande og virksomheder mulighed for at få internetadgang viaen bredbåndsforbindelse i 2008. Konkurrencen på telemarkedet i Danmark og denteknologiske udvikling har desuden medført, at priserne på bredbåndsadgang er fal-det med mere end 80 procent i perioden fra 2000 til 2009,jf. figur 2.4b.Figur 2.4aBredbåndsforbindelser per 100 indbyggereAntal pr. 100 indbyggereAntal pr. 100 indbyggere
Figur 2.4bPriser på bredbåndsadgangPris i DKK, løbende priserPris i DKK, løbende priser
403020100BELDKUKUSAFRAOECDNEDFINNORCANSWEGER
403020100
1.000900800700600500400300200100000 01 02 03 04 05 06 07 08 09
1.0009008007006005004003002001000
DSL
Kabel
Fiber/Lan
Andet
Kilde: OECD.
Anm.:Kilde:
For bredbåndsforbindelser på hhv. 2Mbit/s i download og 512 kbit/s i upload.Videnskabsministeriet.
Mobilt bredbånd er endvidere en teknologi, der opnår stadig større popularitet, ogmarkedet for mobilt bredbånd gennemgår for tiden en kraftig vækst. Fra første halv-år til andet halvår 2008 var der en stigning på 45 pct. i antallet af rene dataabonne-menter til mobilt bredbånd.Som et af de første lande i verden offentliggjorde Danmark engrøn it-handlingsplani2008. Handlingsplanen rummer initiativer, der har til formål at nedbringe den samle-de udledning af CO2fra it-sektoren, og initiativer, der ved intelligent brug af it mind-sker energiforbruget og CO2-udledningen i andre sektorer.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
15
Kapitel 3. Fuld udnyttelse af erhvervspotentialet (effektivitet, konkurrence og det indre marked)
3. Fuld udnyttelse af erhvervspotentialet (effektivitet,konkurrence og det indre marked)Det er regeringens mål, at globaliseringens fordele skal udnyttes gennem fleksible og åbne markedersamt ved at sikre, at rammebetingelserne bidrager til effektiv konkurrence og øget produktivitet.Forbedrede forhold for iværksættere samt færre administrative byrder og en moderne infrastrukturskal bidrage til at forbedre rammevilkårene, så erhvervspotentialet kan udnyttes fuldt ud.3.1 Udnyttelse af globaliseringens muligheder gennem bedre konkurrence
Det er regeringens mål, at konkurrencen i Danmark i 2010 skal være på niveau medde bedste OECD-lande, og at antallet af brancher med tegn på væsentlige konkur-renceproblemer skal være halveret i 2010 i forhold til 2001. I 2009 er der 34 branchermed tegn på væsentlige konkurrenceproblemer mod 64 i 2001,jf. figur 3.1a.Figur 3.1aBrancher med tegn på konkurrence-problemerAntalAntal
Figur 3.1bKonkurrenceindeksetIndeksIndeks
706050403020100010203040506070809
706050403020100
1,41,31,21,11,00,90,800010203040506
1,41,31,21,11,00,90,8
KonkurrenceindeksetBrancher med de største konkurrenceproblemer
Kilde:
Konkurrenceredegørelse 2009.
Anm.:
Kilde:
”Brancher med de største konkurrencepro-blemer” angiver indekset for de 10 pct. afbrancherne med de største konkurrence-problemer i forhold til det generelle kon-kurrenceindeks. Et fald i indekset betyderen forbedring af konkurrenceintensiteten.Konkurrenceredegørelse 2009.
Konkurrencesituationen i Danmark er forbedret fra 2001 til 2006, og forbedringen erprimært sket for brancher med de største konkurrenceproblemer,jf. figur 3.1b.Fra2005 til 2006 er konkurrencen blevet en smule mindre intensiv, hovedsageligt pågrund af en forværring af konkurrencen i de brancher, hvor konkurrencen som ud-gangspunkt var nogenlunde velfungerende.Der er endnu et stykke vej før konkurrencen i Danmark er på højde med de bedstelande. Som et eksempel på dette, var de danske priser i 2007 ca. 7 pct. højere end
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
17
Kapitel 3. Fuld udnyttelse af erhvervspotentialet (effektivitet, konkurrence og det indre marked)
gennemsnittet af ni sammenlignelige EU-lande1, når der korrigeres for indirekte skat-ter og velstandsforskelle landene imellem. Det placerer danske priser som de næsthø-jeste blandt de ni EU-lande. Det skyldes især høje danske priser på tjenesteydelser.Målt ved avancer er Danmark placeret i midterfeltet blandt de ni EU-lande.Der er derfor fortsat behov for at styrke konkurrencen i Danmark for at nå regerin-gens målsætninger. Folketinget vedtog i maj 2009 en ny vandforsyningslov, som vilmedvirke til øget gennemsigtighed og konkurrence i vandforsyningssektoren. Rege-ringen har yderligere fokus på at øge konkurrencen i den offentlige sektor og har i2008 nedsat et ”udbudsråd”, hvis opgave er at fremme konkurrencen i den offentligesektor. Endvidere vil regeringen bl.a. styrke fusionskontrolreglerne, således at flerefusioner bliver omfattet af reglerne, ligesom Konkurrencestyrelsen løbende har fokuspå konkurrencebegrænsende offentlig regulering samt årsagen til de høje danske pri-ser,jf. boks 3.1.Boks 3.1Initiativer som opfølgning på Kommissionens landespecifikke bemærkningerKommissionen har bemærket, at den danske konkurrencelov kan forbedres. Regeringens ”fusionsud-valg” anbefalede i december 2008 at styrke fusionskontrolreglerne, således at konkurrencerådet skalundersøge og godkende flere fusioner. Konkret blev det anbefalet, at tærskelværdierne for de fusio-nerende virksomheders omsætning sænkes, således at flere fusioner vil blive omfattet af fusionskon-trolreglerne.Kommissionen har yderligere bemærket, at offentlig regulering er en medvirkende årsag til konkur-renceproblemer i en række brancher. Konkurrencestyrelsen undersøger løbende brancher med kon-kurrencebegrænsende offentlig regulering med det formål, at reducere konkurrenceproblemernesom følge af reguleringen – f.eks. senest for taxierhvervet.De danske priser er høje sammenlignet med andre EU-lande. Regeringen vil inden udgangen af 2009fremlægge en konkurrencepolitisk strategi med en række initiativer, der skal bidrage til en mere ef-fektiv konkurrence på både de offentlige og private markeder.
3.2 Det indre marked
Resultattavlen fra juli 2009 for implementering af det indre markeds direktiver viser,at det danske implementeringsunderskud er nede på 0,2 pct., hvilket er det bedsteblandt EU-landene. Samtidig er der sket en mindre reduktion i antallet af regelbrud.Danmark havde således 26 sager om brud på regler i EU per 1. maj 2009, hvilket ertre sager mindre end 1. maj 2006.Den danske regering har som det første land i EU implementeret servicedirektivet.Endvidere arbejdes der fortsat på etablering af en kvikskranke for udenlandske virk-somheder med henblik på at reducere de administrative barrierer for udenlandskevirksomheders adgang til det danske marked. Kvikskranken forventes etableret i be-gyndelsen af 2010. Som opfølgning på forordningen om overvågning og kontrol med
1
EU9-landene er Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Storbritannien, Sverige og Tyskland.
18
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Kapitel 3. Fuld udnyttelse af erhvervspotentialet (effektivitet, konkurrence og det indre marked)
markedsførte varer, som træder i kraft i 2010, udarbejdes et overordnet tværministe-rielt program for en koordineret indsats og gennemførelse af markedsovervågning.3.3 Bedre regulering
Det er regeringens mål at reducere virksomhedernes administrative omkostningermed op til 25 pct. i 2010 i forhold til niveauet i 2001,jf. boks 3.2.Erhvervslivets sam-lede administrative omkostninger er i perioden 2001-2008 faldet fra ca. 32 mia. kr. tilca. 27 mia. kr. svarende til en reduktion på 15 pct.,jf. figur 3.2a.I 2007/2008 blev dervedtaget regler, der løbende medfører administrative lettelser på godt 1,8 mia. kr. år-ligt. Samtidig blev der dog vedtaget regler, der samlet set medfører løbende omkost-ninger på i alt ca. 100 mio. kr. årligt, hvoraf størstedelen stammer fra nye EU-krav påfødevareområdet.Boks 3.2LET Administration – Afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede områdeRegeringen fremlagde i marts 2009LET Administration – Afbureaukratiseringsplan for det erhvervs-rettede område, som redegør for, hvordan regeringen vil nå det ambitiøse mål at reducere de admi-nistrative omkostninger med op til 25 pct. i 2010.Gennemføres alle planens 37 initiativer vil de administrative omkostninger for erhvervslivet blive let-tet med ca. fire mia. kr. årligt, hvorved de samlede administrative omkostninger i perioden 2001-2010 vil være reduceret med 25,3 pct. Planen indeholder bl.a. en mere systematisk indsats over forde såkaldte irritationsbyrder. Med udgangspunkt i planen introduceres også et mærkat for LET Admi-nistration, hvis formål er at kommunikere til virksomhederne, hvor en offentlig informationsforplig-telse er blevet lettere at opfylde; en byrdebrevkasse, som virksomheder kan skrive til med forslag tilændringer af eksisterende regulering; samt et kodeks for god erhvervsregulering.
Verdensbankens årlige undersøgelse af erhvervsreguleringen i 181 lande, placererDanmark som nr. 1 blandt EU-landene og nr. 5 samlet set. Derudover er Danmarkfortsat blandt de lande i EU, som har de laveste administrative omkostninger i for-hold til BNP,jf. figur 3.2b.Figur 3.2aUdvikling i administrative omkostninger iDanmark, 2001-2008IndeksIndeks
Figur 3.2bVirksomhedernes administrativeomkostninger i pct. af BNP, 2008Pct. af BNPPct. af BNP
10095908580750105060708
100959085
4321
43210DKNLDUKNORSWEAUTCZE
8075
0
Anm.: Interpolation for år uden data (2001-2005).Kilde: Konkurrenceevneredegørelse 2009.
Kilde: Konkurrenceevneredegørelse 2009.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
19
Kapitel 3. Fuld udnyttelse af erhvervspotentialet (effektivitet, konkurrence og det indre marked)
Danmark har igangsat en række initiativer for at sikre et fortsat fokus på bedre regu-lering og reduktion af virksomhedernes administrative omkostninger,jf. boks 3.3.Boks 3.3Initiativer for bedre regulering og reduktion af de administrative omkostninger•Ligesom sidste år arbejder de mest byrdetunge ministerier med at implementere handlingsplanenfor, hvordan der, gennem forenkling af eksisterende regler, kan opnås en 25 pct. reduktion af deadministrative omkostninger. Udover regelforenklingsinitiativer på nationalt og EU-niveau og ini-tiativer fra sidste års Byrdejæger-projekt lanceres i 2009 også en kampagne for at benytte mærka-tet for LET Administration. Inspireret af metoden fra Byrdejæger-projektet søger projektetNemog Klar Forbrugerreguleringdesuden at reducere virksomhedernes administrative omkostningerpå forbrugerområdet.I tråd med overvejelserne i regeringens digitaliseringsstrategi har Danmark intensiveret arbejdetmed at styrke digitaliseringen og det tværoffentlige samarbejde på erhvervsområdet ved i 2009at nedsætte en domænebestyrelse på erhvervsområdet. Målet er at styrke danske virksomhederskonkurrenceevne via øget digitalisering og heraf afledte effektiviseringsgevinster og administra-tive lettelser for virksomhederne.Et tværministerielt udvalg skal lægge rammerne for optimeret og målrettet håndhævelse af er-hvervsreguleringen. Gennem brug af en mere risiko- og behovsorienteret tilgang fokuseres kon-trollen og sanktionerne på de områder, hvor problemerne er størst og risikoen ved overtrædelsermest alvorlig. Denne mere effektive håndhævelse frigør ressourcer til at drive virksomhed i devirksomheder, der overholder lovgivningen.I samspil med det omfattende arbejde med at måle de administrative omkostninger som følge afregulering på EU-niveau og for at bidrage til forenklingen af den eksisterende erhvervsreguleringpå EU-niveau sendte Danmark i november 2008 30 forenklingsforslag til Europa-kommissioneninden for de 13 prioriterede indsatsområder.Med udgangspunkt iLET Administration – Afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede om-rådehar Danmark intensiveret arbejdet med at reducere irritationsbyrderne ved at sætte indsat-sen i system i samarbejde med de enkelte ministerier. Ministerierne forpligter sig til at reducere 3-5 af de største irritationsbyrder på deres område. En oversigt over ministeriernes initiativer vil se-nere på året blive offentliggjort på regelforenkling.dk.Projektet10 virksomhedsforløb, der identificerede og analyserede 10 forløb, som virksomhederog den offentlige administration oplever som problematiske og omkostningstunge, blev i februar2009 afsluttet. Der arbejdes nu videre med løsningskoncepterne fra projektet i de relevante mini-sterier eller domænebestyrelser.
•
•
•
•
•
3.4 Iværksætteri
Danmark har i en årrække været et af de EU-lande, hvor der startes flest nye virk-somheder. Etableringsraten har været stigende siden 2002, og i 2006 var næsten 13,5pct. af danske virksomheder under et år gamle, jf. figur 3.3a.Det er fortsat en central udfordring for Danmark at skabe flere såkaldte vækst-iværksættere. Målet er, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvorder er flest vækstiværksættere. Fra 2003 til 2006 er der sket en fremgang på mere end30 pct. i antallet af vækstiværksættere og foreløbige indikatorer tyder på, at den sam-lede stigning vil blive på mere end 40 pct. i 2008, jf. figur 3.3b.
20
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Kapitel 3. Fuld udnyttelse af erhvervspotentialet (effektivitet, konkurrence og det indre marked)
Figur 3.3aEtableringsrater i EU, 2006Pct. af alle virksomhederPct. af alle virksomheder
Figur 3.3bDanske vækstiværksættereIndeksIndeks
1614121086420PRTDKUKNORESPNLDFRACZEHUNAUTFINSLKITASWE
1614121086420
160140120100806040200030405060708
160140120100806040200
Anm.: Antal nye virksomheder i pct. af samtligevirksomheder. Nye virksomheder har væretaktive i under et år.Kilde: Konkurrenceevneredegørelse 2009.
Kilde: Konkurrenceevneredegørelse 2009.
På en række områder er danske rammevilkår for iværksættere blandt de bedste.Danmark er et af de lande i OECD, hvor der er færrest administrative byrder for-bundet med etablering af egen virksomhed, og Danmark er et af de få OECD-lande,hvor der ikke er udgifter forbundet med etablering af egen virksomhed.Målt på andel af BNP er det danske venturemarked blandt de største i Europa. Bådeandelen af ventureinvesteringer og andelen af kapital under forvaltning har ligget re-lativt stabilt i forhold til BNP frem til 2008,jf. figur 3.4a og b.Den økonomiske krisehar dog en begrænsende effekt på udbuddet af risikovillig kapital.Figur 3.4aVentureinvesteringer, pct. af BNP2005-2007IndeksIndeks
Figur 3.4bKapital under forvaltning i ventureselskaberi DanmarkPct. af BNPPct. af BNP
100806040200UKSWEDKCHEFINNORNLDESPBELFRAPRTIREITADEUAUT
100806040200
1,501,251,000,750,500,250,0098 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08
1,501,251,000,750,500,250,00
Opstartsfasen
Ekpansionsfasen
Kilde: Konkurrenceevneredegørelse 2009.
Kilde: Konkurrenceevneredegørelse 2009.
Boks 3.4 giver en oversigt over initiativer målrettet danske vækstiværksættere.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
21
Kapitel 3. Fuld udnyttelse af erhvervspotentialet (effektivitet, konkurrence og det indre marked)
Boks 3.4Initiativer målrettet danske vækstiværksættereMed udmøntningen af globaliseringsstrategien er der oprettet et Cleantech-partnerskab, der skalstyrke cleantech-iværksætteres adgang til kompetent rådgivning. Der indgås partnerskaber mellemiværksættere og etablerede virksomheder, som f.eks. stiller en række branchespecifikke kompeten-cer, viden og netværk til rådighed. De etablerede virksomheder skal bidrage til at udvikle de mestperspektivrige cleantech-iværksættere og skal samtidig forbedre iværksætternes mulighed for at til-trække venturekapital.Regeringens plan for afbureaukratisering af det erhvervsrettede område (LET Administration) inde-holder en række initiativer, der som tidligere nævn samlet giver virksomhederne fire mia. kr. i årligeadministrative lettelser (se boks 3.2). Et af fokusområderne er bedre vilkår for opstart og drift af nyevirksomheder, hvor der bl.a. vil ske en sammenlægning af virksomheds- og momsregistreringen samten lempelse af revisionspligten.Danmark deltog i Global Entrepreneurship Week i 2008, som var et globalt initiativ med fokus påiværksætteri. Økonomi- og Erhvervsministeriet koordinerede den nationale kampagne, hvor der blevafholdt mere end 100 arrangementer på såvel nationalt som regionalt niveau.Som led i den finansielle krise er der taget en række initiativer, der skal forbedre adgangen til kapitalfor virksomheder,jf. bilag 1. F.eks. har regeringen i september 2009 lanceret en erhvervspakke forsmå og mellemstore virksomheder på godt 4 mia.kr. Som en del af pakken forbedres små og mellem-store virksomheders adgang til lån til forretningsudvikling ved at ordningen for vækstkaution styrkesmidlertidigt ved at hæve rammen med 1,5 mia. kr. til udgangen af 2010 og ved at lade ordningen om-fatte alle erhverv. Desuden stiller Staten via Vækstfonden 500 mio. kr. til rådighed for markedet forrisikovillig kapital. Der kan søges om statslige kapitalindskud, hvis det er lykkedes at rejse tilsvarendeprivate midler. Derudover indeholder erhvervspakken en række initiativer, der understøtter virksom-hedernes eksportmuligheder.
3.5 Infrastruktur
I efteråret 2006 nedsatte regeringen enInfrastrukturkommission.Kommissionen fik tilopgave at vurdere de centrale udfordringer og udviklingsmuligheder for infrastruktu-ren og de statslige trafikinvesteringer frem til 2030 i lyset af de langsigtede forvent-ninger til transportbehov og transportmønstre som følge af demografi, urbaniseringog byudvikling, pendling, samhandel mv.På grundlag af Infrastrukturkommissionens anbefalinger fremlagde regeringen i de-cember 2008 en investeringsplan på transportområdet –bæredygtig transport – bedre in-frastruktur– som indeholdt regeringens visioner for en langsigtet, sammenhængende,grøn transportplan. På denne baggrund indgik regeringen i januar 2009aftale om engrøn transportpolitikmed et bredt flertal i Folketinget. Aftalen rækker frem til 2020 ogindeholder overordnede grønne principper for transportpolitikken samt konkretebane- og vejprojekter for ca. 87 mia. kr., hvoraf to tredjedele af investeringerne går tilden kollektive trafik. Målet med aftalen er bl.a., at størstedelen af den fremtidigevækst i trafikken kan varetages af den kollektive trafik.Der er samtidigt oprettet en infrastrukturfond på 94 mia. kr., som kan anvendes tilinvesteringer i infrastruktur til og med 2020.
22
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Kapitel 3. Fuld udnyttelse af erhvervspotentialet (effektivitet, konkurrence og det indre marked)
Aftalen indebærer en udmøntning af en lang række konkrete projekter, herunder:••••22 mia. kr. til etablering af et nyt signalsystem på det statslige danske jernbanenetbaseret på den europæiske standard ERTMS niveau 2.Reservering af 10 mia. kr. til kapacitetsudvidelse på jernbanestrækningen Kø-benhavn-Ringsted.1,2 mia. kr. til udbygning af Frederikssundsmotorvejen.9,1 mia. kr. til en målrettet indsats for at forbedre miljøet, sikkerheden og mobili-teten i transportsystemet.
En traktat mellem Danmark og Tyskland om etablering af en fast forbindelse overFemern Bælt blev underskrevet den 3. september 2008. Traktaten er ratificeret afDanmark den 26. marts 2009. Det overordnede mål er, at forbindelsen over FemernBælt kan åbnes i slutningen af 2018.3.6 Konkurrence og effektivitet i den offentlige sektor
Regeringens Kvalitetsreform indeholder en række initiativer, der har til formål at øgekonkurrenceudsættelsen og offentlig-privat samarbejde samt en række initiativer, derskal styrke det frie valg. De væsentligste initiativer er tidligere beskrevet i det nationa-le reformprogram 2007.Initiativerne om konkurrenceudsættelse og frit valg indgår i regeringsgrundlaget fra2007. Initiativerne implementeres i perioden 2008-2010. Regeringens initiativer ved-rørende konkurrence i den offentlige sektor skal ses i relation til en flerårig aftale ind-gået i 2006 om at øge konkurrenceudsættelsen af kommunale opgaver frem til 2010.Kommunerne har siden 2006 øget andelen af konkurrenceudsatte opgaver medca. 3 procentenheder til 24,8 pct. Det er aftalt, at målet for kommunernes konkur-renceudsættelse (IKU) er 26,5 pct. i 2010.Regeringen udgav i juni 2008 en handlingsplan for at frigøre ressourcer til borgernærservice.Borgernær service – Handlingsplan for at frigøre ressourcer til borgernær servicepeger påfire veje til at frigøre ressourcer: 1) Færre udgifter til administration, 2) Færre udgiftertil indkøb og energi, 3) Mindre sygefravær og 4) Ny teknologi og bedre arbejdstilret-telæggelse. På baggrund af handlingsplanen blev der i 2008 indgået en flerårsaftalemellem regeringen og kommunerne om, at der frigøres ressourcer i kommunerne for1 mia. kr. i 2009 stigende til 5 mia. kr. i 2013. Regeringen skal understøtte dette vedstatslige initiativer over for kommunerne (regelforenklinger, digitalisering mv.), derbidrager med halvdelen af den aftalte frigørelse af ressourcer. Kommunerne skal vedegen indsats frigøre den anden halvdel. De frigjorte ressourcer skal forblive i kom-munerne til service til borgerne.Regeringen har afsat tre mia. kr. i en fond til investering i teknologi, der øger effekti-vitet og produktivitet og nye arbejds- og organisationsformer (ABT-fonden) i perio-den 2009 til 2015. Som opfølgning herpå er der i forbindelse med finansloven for
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
23
Kapitel 3. Fuld udnyttelse af erhvervspotentialet (effektivitet, konkurrence og det indre marked)
2009 udmøntet 200 mio. kr. til konkrete projekter på bl.a. social- og sundhedsområ-det, der kan frigøre ressourcer til mere borgernær service og omsorg.Den fællesoffentlige strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010 be-står af 35 initiativer, der er rettet mod serviceforbedringer, effektivisering og størresammenhæng på tværs af den offentlige sektor. Som et led i udmøntningen af strate-gien er der allerede iværksat en række initiativer,jf. boks 3.5.Boks 3.5Iværksatte initiativer under digitaliseringsstrategien••Medio 2010 lanceres en ny digital signatur. Som følge af en aftale med finanssektoren kan signatu-ren anvendes som log-in både i netbankerne og til det offentlige. Den nye digitale signatur vil kun-ne anvendes let og sikkert fra alle computere med internetadgang.I første halvår 2010 lanceres en digital dokumentboks, der giver alle borgere og virksomheder mu-lighed for digital modtagelse og afsendelse af dokumenter til og fra offentlige myndigheder. Løs-ningen giver endvidere borgerne mulighed for at få påmindelser om f.eks. behandling på sygehusem.m. tilsendt med SMS.Som et skridt imod fuld digitalisering af indberetninger fra erhvervslivet til det offentlige har rege-ringen taget initiativ til at gøre 21 digitale indberetningsordninger for erhvervslivet obligatoriske i2010 og 2011. Det vil give betydelige effektiviseringsgevinster både i det offentlige og i erhvervsli-vet.Regeringen har sammen med kommuner og regioner aftalt en eDag3. Aftalen betyder, at alle myn-digheder inden d. 1. november 2010 skal leve op til tre målsætninger, der vil give den digitale bor-gerkommunikation et markant løft. Desuden vil der blive gennemført nationale kampagneaktivite-ter for at øge anvendelse af de digitale selvbetjeningsløsninger.
•
•
3.7 Regional vækstpolitik
Samspillet mellem den EU-finansierede, nationale, regionale og lokale erhvervspoliti-ske indsats afspejles i rammerne for strukturfondsindsatsen 2007-2013, Danmarksstrategiske referenceramme, de operationelle strukturfondsprogrammer og de regio-nale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Hertil kommer de regionalepartnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling, som regeringen har indgået medde regionale vækstfora med henblik på at udfolde globaliseringsstrategien regionaltog understøtte de regionale erhvervsudviklingsstrategier.De overordnede mål i den danske strukturfondsindsats, som skal medvirke til at øgeden samlede europæiske vækst og realisere Lissabon-målsætningerne ved at ruste dedanske virksomheder til globaliseringen og udvikle de regionale vækstvilkår, er nær-mere beskrevet i det nationale reformprogram 2007.Konkret rettes socialfondsindsatsen mod ”Flere og bedre jobs”, herunder særligt op-kvalificering og udvidelse af arbejdsstyrken med det formål at bidrage til at sikre dedanske virksomheder tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdskraft. Socialfondsindsat-sen kan dermed også bidrage til at afhjælpe de beskæftigelsesmæssige konsekvenseraf den økonomiske afmatning. Regionalfondsindsatsen rettes mod ”Innovation ogviden” med henblik på at bidrage til at sikre de danske virksomheder gode rammevil-kår inden for iværksætteri, innovation og anvendelsen af ny teknologi. Den økono-
24
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Kapitel 3. Fuld udnyttelse af erhvervspotentialet (effektivitet, konkurrence og det indre marked)
miske afmatning giver ikke anledning til ændring i den strategiske tilgang i den dan-ske strukturfondsindsats. De operationelle programmer vurderes at være robusteover for de aktuelle udfordringer.
Den regionale erhvervspolitiske indsats understøttes med omkring 1 mia. kr. år-ligt primært fra EU-strukturfondsmidler og regionsrådenes midler til erhvervsud-vikling.I programperioden 2007-2013 kommer ca. 500 mio. kr. heraf fra struktur-fondene, der medvirker til at understøtte gennemførelsen af regeringens globalise-ringsstrategi og de regionale erhvervsudviklingsstrategier inden for rammerne af deoperationelle programmer.De regionale vækstfora står bl.a. for udarbejdelse af regionale erhvervsudviklingsstra-tegier og handlingsplaner, som har særlig fokus på uddannelse, iværksætteri, innova-tion og anvendelsen af ny teknologi samt udvikling af turismeerhvervet og hensynettil yderområderne. Desuden har de regionale vækstfora retten til at prioritere og ind-stille om anvendelsen af strukturfondsmidlerne samt de regionale udviklingsmidler,der er målrettet erhvervsudviklingsaktiviteter. Vækstforaene har til udgangen af 2008samlet set haft størst fokus på innovation fulgt af uddannelse og iværksætteri. Vækst-fora havde ved udgangen af 2008 prioriteret aktiviteter under strukturfondene for ialt ca. 540 mio. kr. Med en ramme i programperioden 2007-2013 på 1.825 mio. kr.for hvert af de to programmer svarer dette til ca. 15 pct. af midlerne. Den konkreteindsats i de enkelte vækstfora tager udgangspunkt i de regionale erhvervsudviklings-strategier, de danske strukturfondsprogrammer samt i partnerskabsaftalerne med re-geringen om vækst og erhvervsudvikling.Der er endvidere i 2009 gjort status for de seks regionale partnerskabsaftaler. Der ergod fremdrift i aftalerne. Samtidig er der indgået nye tillægsaftaler mellem regeringenog de enkelte vækstfora. Tillægsaftalerne sætter øget fokus på bl.a. en tidlig og aktivindsats for ledige (i forlængelse af de stigende ledighedstal som følge af den økono-miske krise), bedre vilkår for innovation og iværksætteri, herunder adgang til risiko-villig kapital og et større fokus på en række erhvervsklynger. Hertil kommer yderlige-re fokus på grøn vækst, f.eks. i form af regional implementering af den kommendeerhvervsklimastrategi.10 pct. af den årlige ramme for strukturfondsmidlerne på 500 mio. kr. dvs. ca. 50mio. kr. årligt, er konkurrenceudsat og skal bidrage til gennemførelsen af særligt per-spektivrige projekter. Danmarks Vækstråd har for 2009 valgt temaerne ”Gode ram-mevilkår for udenlandsk arbejdskraft i Danmark” og ”Forbedrede rammevilkår påungdomsuddannelserne”.I 2008-2009 har Danmarks Vækstråd bidraget til at sikre fremdriften i udmøntningenaf de regionale partnerskabsaftaler, herunder blandt andet ved at sætte fokus på klimaog energi.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
25
Kapitel 4. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken
4. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikkenDanmark har implementeret en række reformer over de seneste år, som har bidraget til et øget ar-bejdsudbud og en reduktion af den strukturelle ledighed. Den finansielle og økonomiske krise harmedført en hurtig stigning i ledigheden, men niveauet er fortsat lavt i historisk og internationalt per-spektiv. Den målrettede og styrkede indsats for de ledighedstruede under krisen bidrager til, at ar-bejdsmarkedet fungerer fleksibelt, herunder at lediges jobsøgning er intensiv. Det er fortsat en væsent-lig prioritet at styrke arbejdsudbuddet og forhindre fald i arbejdstiden, for at sikre holdbare offentligefinanser og høj velstand. Dette skal bl.a. ske gennem fortsatte initiativer, der styrker incitamenternetil at arbejde, og yderligere bestræbelser på at integrere svagere grupper på arbejdsmarkedet.4.1 Ledighedsudviklingen
Ledigheden faldt i 2008 til et lavpunkt på 1,7 pct. af arbejdsstyrken, men har sidenefteråret 2008 været stigende. I august 2009 udgjorde ledigheden 3,7 procent af ar-bejdsstyrken. Ledigheden er stadig meget lav internationalt set og Danmark havde iaugust 2009 den fjerde laveste ledighed i EU. Ledigheden ventes dog at stige yderli-gere i 2009 og 2010 til godt 5 pct. af arbejdsstyrken.Ledighedsstigningen har ramt bredt, men nogle aldersgrupper er hårdere ramt endandre,jf. figur 4.1.b.Desuden er mænds ledighed steget mere end kvindernes og le-digheden for mænd er dermed højere end for kvinder for første gang siden 1977.Dette skyldes, at svækkelsen af konjunkturerne rammer de private erhverv, hvormænd er overrepræsenterede, som f.eks. byggesektoren og industrien,jf. figur 4.1a.Figur 4.1aLedighed, udvalgte a-kasserPct.Pct.
Figur 4.1bLedighed, aldersgrupperPct. af arbejdsstyrkenPct. af arbejdsstyrken
121110987654321001 02 03 04 05 06 07 08 09I altAkademikereByggefagMetalFunktionære3F
1211109876543210
9876543210
9876543210
01
02
03
04
05
06
07
08
09
16-24 år40-49 år
30-39 år50-59 år
25-29 år60 år og derover
Kilde:
Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kilde: Danmarks Statistik.
For at afbøde den negative virkning af konjunkturtilbageslaget og understøtte be-skæftigelsen har regeringen iværksat en lang række politiske tiltag. Med forårets afta-ler om en grøn transportpolitik og et løft af de kommunale anlægsinvesteringer erder planlagt en betydelig vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010. Dertil
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
27
Kapitel 4. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken
kommer skattenedsættelser som led i skattereformen i Forårspakke 2.0 samt udbeta-ling af SP-midler,jf. afsnit 4.2. nedenfor.Det øgede offentlige investeringsniveau er suppleret med en række nye initiativer,som mere målrettet skal hjælpe ledighedstruede med at fastholde tilknytningen til ar-bejdsmarkedet under den aktuelle ledighedsudvikling. For at minimere risikoen for,at de unge varigt fortrænges fra arbejdsmarkedet under det aktuelle konjunkturtilba-geslag har regeringen således fremlagt en handlingsplan for en styrket ungeindsats,jf.afsnit 4.6.I foråret 2009 har regeringen endvidere lempet reglerne for arbejdsfordeling medhenblik på at sikre bedre vilkår for deltidsbeskæftigelse frem for fuldtidsledighed ikortere perioder, f.eks. når virksomhederne tilpasser produktionen eller afventereventuelt stigende efterspørgsel. Lempelsen af arbejdsfordelingsreglerne er midlerti-dig og udløber i foråret 2010. Endelig er indsatsen i varslingsperioden intensiveretfrem til udgangen af 2010 og der gives hurtigere tilbud om hjælp til jobsøgning ogopkvalificering.4.2 Arbejdsudbuddet
De målrettede tiltag for ledighedstruede skal ses i sammenhæng med, at det også un-der lavkonjunktur er nødvendigt, at arbejdsmarkedet fungerer fleksibelt, herunder atlediges jobsøgning er intensiv. Hvert år skifter ca. 700.000 danskere job. Selv i perio-der med kraftigt stigende ledighed er der derfor behov for besættelse af mange stil-linger.Det er centralt at sikre at så mange som muligt fastholder tilknytningen til arbejds-markedet og vedligeholder kompetencerne, uden samtidig at begrænse det effektivearbejdsudbud og øge det strukturelle ledighedsniveau på sigt.Den stigende ledighed fjerner således ikke behovet for at gennemføre reformer, derforøger arbejdsudbuddet og bidrager til at styrke de offentlige finanser på længeresigt. Det skyldes for det første, at konjunkturtilbageslaget er meget kraftigt og inde-bærer en periode med større underskud på de offentlige finanser end tidligere for-ventet og dermed et større fremtidigt finansieringsbehov end forudsat regeringens i2015-plan. Dertil kommer, at en længere periode med høj ledighed kan øge denstrukturelle ledighed. Risikoen er dog mindre i Danmark end i andre lande som følgeaf, at ledigheden er lav og arbejdsmarkedet meget fleksibelt med mange jobåbningerhvert år.Der er fortsat fokus på at øge beskæftigelsen og understøtte arbejdsudbuddet bl.a.for ældre og indvandrere og på at fastholde arbejdstiden på mellemlang sigt, hvilketer i tråd med Kommissionens fokuspunkt for Danmark.11Der henvises også generelt til bilag 6, hvor parterne fremlægger deres bidrag bl.a. vedr. fremme af arbejdsudbud-
det.
28
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Kapitel 4. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken
På den baggrund har regeringen fortsat indsatsen for at sikre virksomhederne dennødvendige og kvalificerede arbejdskraft, jf. boks 4.1.Boks 4.1Initiativer, der bidrager til et øget arbejdsudbud••••••En aftale (2007) om lavere skat på arbejde, hvor skatten nedsættes 1. januar 2008 og 2009.Aftale om en jobplan (2008), der skal øge arbejdsudbuddet både på kort og lang sigt, jf. NRP2008En omfattende skattereform (foråret 2009), der sænker marginalskatterne fra 1. januar 2010.Voksenlærlingeordningens tilskud gøres til en rettighed og samtidig målrettes ordningen perso-ner med en forældet eller ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket samlet set kanøge udbuddet af og beskæftigelsen af faglært arbejdskraft.En aftale om nedbringelse af sygefraværet.Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.
Regeringen indgik i 2007 aftalenLavere skat på arbejde.Forhøjelsen af beskæftigelses-fradraget er indfaset pr. 1. januar 2009 og samtidig løftes mellemskattegrænsen. Ef-fekten på arbejdsudbuddet skønnes at blive 7.-8.000 fuldtidspersoner.Regeringen har i foråret 2009 fået vedtaget en omfattendeskattereform.Et væsentligtelement er nedsættelsen af den højeste marginalskat på arbejdsindkomst med 7,5 pct.enheder til 51,5 pct.. Det sker dels ved nedsættelse af bundskatten med 1,5 pct. delsved afskaffelse af mellemskatten på 6 pct. Derudover forhøjes bundgrænsen for be-taling af højeste marginalskat. Reformen betyder, at ca. 350.000 skatteydere fremoverikke længere skal betale den højeste marginalskat. Det vurderes, at reformen vil bi-drage til en forøgelse af arbejdsudbuddet med godt 19.000 fuldtidspersoner.Regeringen har med et bredt flertal af partier indgået aftale om, at tilskuddet tilvok-senlærlingeordningengøres til en rettighed. Aftalen betyder samtidig, at ordningen mål-rettes personer med en forældet eller ingen erhvervskompetencegivende uddannelse.Det skal skaffe flere i beskæftigelse, da faglærte typisk har større mulighed for atkomme i job.Regeringen indgik med partierne DF, RV og LA i november 2008forlig om trepartsafta-len om nedbringelse af sygefraværet,som regeringen havde indgået med arbejdsmarkedetsparter i september 2008. Aftalen betyder, at der sættes ind med 39 initiativer til i alt170 mio. kr. Centrale initiativer i aftalen er en tidlig indsats ved sygdom fx i form afsamtaler efter senest fire ugers sygdom, fokus på at den syge kan være aktiv undersygemeldingen, kampagner m.m. Aftalen skønnes at øge arbejdsudbuddet med ca.4.000 personer. Arbejdsmiljøindsatsen skal samtidig bidrage til forebyggelse af syge-fravær, idet Forebyggelsesfonden støtter projekter til forebyggelse af nedslidning ogArbejdstilsynet yder vejledning mod nedslidning.Som led i finanslovsaftalen (2009) mellem regeringen, DF og Liberal Alliance blevdet besluttet, atbeskæftigelsessystemetpr.1. august 2009 skal bestå af et enstrenget kom-munalt beskæftigelsessystem med en stærk statslig styring, der skal styrke beskæfti-
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
29
Kapitel 4. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken
gelsesindsatsen. Det statslige niveau består af en central myndighed og fire regionaleenheder, som varetager overvågning og styring af det lokale niveau. Det lokale niveaubestår af kommunale jobcentre, hvor borgere og virksomheder med behov for hjælpkan henvende sig. Kommunerne overtager udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelseog til aktivering af forsikrede ledige. De ledige bevarer deres nuværende rettighederog pligter. Arbejdsmarkedets parter inddrages som hidtil i beskæftigelsesindsatsen viaBeskæftigelsesrådet og de regionale og lokale beskæftigelsesråd. A-kasserne bevarerderes nuværende opgaver dvs. afholdelse af CV-samtaler for forsikrede ledige, udbe-taling af dagpenge samt rådighedsvurdering af forsikrede ledige mv. Beslutningen omplacering hos kommunerne skal bl.a. ses i lyset af analyserne og anbefalingerne fraStrukturkommissionen, som anbefalede en samling af indsatsen i kommunerne. Be-skæftigelsesregionernes styrkede dialog med jobcentrene om forbedring af resultaterskal sikre, at de lokale indsatser altid arbejder efter at opfylde de nationale beskæfti-gelsespolitiske målsætninger. Finansieringsmodellen har stor vægt på, at kommuner-ne skal kompenseres for udgifterne, herunder ved større virksomhedslukninger ogsikrer, at kommunernes økonomi ikke belastes unødigt som følge af udsigten til sti-gende ledighed.Arbejdsmarkedskommissionen blev nedsat af regeringen i december 2007 med hen-blik på at komme med forslag til, hvordan der kan skabes grundlag for yderligerefremgang i arbejdsudbud og beskæftigelse. Kommissionen offentliggjorde sin slut-rapport med 44 konkrete anbefalinger i august 2009. De mest centrale anbefalingerer opgjort iboks 4.2.Boks 4.2Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger••••••Efterlønsordningen bør afvikles gradvist.Dagpengeperioden bør afkortes fra fire til to år. I en lavkonjunktur kan dagpengeperioden midler-tidigt forlænges med to gange et halvt år, så den i perioder med meget høj ledighed kan udgøre optil tre år.Der bør skabes et alternativ til førtidspension – et såkaldt udviklingsforløb – til personer, der aktu-elt har en ubetydelig arbejdsevne, men hvor arbejdsevnen potentielt kan blive bedre.Løntilskuddet til fleksjobordningen bør omlægges, så ordningen i højere grad bliver rettet modmennesker med en lille arbejdsevne.Samarbejdet mellem stat og kommuner om beskæftigelsesindsatsen bør ændres. Kommunernehar allerede fået ansvaret for indsatsen, nu skal de også have økonomisk frihed til at vælge de mesteffektive indsatser.Der skal tiltrækkes mere udenlandsk arbejdskraft. Der bør åbnes yderlige op for at udlændige, derfår tilbudt job på danske virksomheder, kan få opholdstilladelse og kravene på den såkaldte posi-tivliste og beløbsordningen skal lempes.
Regeringen har tidligere i efteråret 2008 haft drøftelser med Folketingets partier omflere af de områder, som Arbejdsmarkedskommissionen peger på. Det er regeringensvurdering, at der ikke aktuelt er politisk grundlag for at genoptage drøftelserne.
30
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Kapitel 4. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken
Afslutningsvis kan det fremhæves, at Danmark allerede opfylder målsætningerne un-der Lissabon-strategien om beskæftigelsesfrekvenser for de 15-64-årige, for 15-64-årige kvinder og for de 55-64-årige,jf. fig. 4.2.Figur 4.2Opfyldelse af EU’s beskæftigelsesmål for den samlede befolkning, kvinder og for ældre,2000-2008Pct.Pct.
8070605040300001 02 0304 05 0607 0800 0102 03 0405 0607 0800 0102 03 0405 06 0708
807060504030Samlet,15-64 årKvinder,15-64 årÆldre, 55-64 år
DanmarkKilde: Eurostat.
EU27
Målsætning for 2010
4.3 Fortsat udvikling af flexicurity-modellen
Det Europæiske Råd, juni 2009, fremhæver i konklusionerne, at flexicurity i den ak-tuelle økonomiske situation er et vigtigt middel til at modernisere arbejdsmarkederneog forbedre deres tilpasningsevne.Regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark er enigeom, at den danske flexicurity model også i krisetider bidrager til at fastholde et flek-sibelt arbejdsmarked. Flexicurity-modellen gør det også sandsynligt, at virksomhe-derne, når opsvinget i økonomien starter, vil hyre nye medarbejdere meget hurtigereend det ellers ville have været tilfældet.De fleksible danske ansættelses- og afskedigelsesregler har gjort det danske arbejds-marked til et af de mest dynamiske i EU målt ved jobmobilitet. Denne mobilitet harover de sidste tyve år været nogenlunde stabil på et niveau af ca. 30 pct. af lønmod-tagerbeskæftigelsen.4.4 Opkvalificering og efteruddannelse
Regeringens globaliseringsstrategi har for så vidt angår voksen- og efteruddannelses-indsatsen det mål, at alle skal uddanne sig hele livet. Strategien skal styrke konkurren-ceevne og beskæftigelse ved at være effektiv, fleksibel og understøtte gode jobmulig-heder for den enkelte. Den implementeres gradvist over årene 2007-2012.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
31
Kapitel 4. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken
Der er en både høj og voksende deltagelse i voksen- og efteruddannelse i Danmark. I2007 deltog 29,2 procent af de voksne i alderen 25-64 år i en voksen- og efteruddan-nelsesaktivitet. Dermed er Danmark blandt medlemslandene med den højeste delta-gelse i voksen- og efteruddannelsesaktivitet. Også blandt ufaglærte – der må forven-tes at have relativt højt udbytte af at deltage i voksen- og efteruddannelse – er delta-gelsen i Danmark blandt de højeste i EU-landene.Regeringen har som opfølgning på aftalen fra 2007 med arbejdsmarkedets parterstyrket voksen- og efteruddannelsesaktiviteten bl.a. gennem styrket anerkendelse afrealkompetencer, etablering af lokale voksenvejledningsnetværk og oprettelse af Na-tionalt Center for Kompetenceudvikling, der evaluerer og overvåger indsatsen. Der-udover etableres Voksen- og efteruddannelsescentre, og der sker en øget markedsfø-ring af kurser, der styrker grundlæggende færdigheder for voksne.4.5 Indsatsen for særlige målgrupper
Regeringen har fortsat udviklingen af indsatsen for særlige grupper, herunder unge,seniorer, etniske minoriteter og handicappede og dermed indsatsen for et mererummeligt arbejdsmarked. Der henvises endvidere til parternes bidrag i bilag 5.Unge
Den 1. august 2009 trådte nye regler i kraft, som forenkler ungeindsatsen ved bl.a. enreduktion af målgrupper og fokus på en tidligere indsats for alle unge. Uddannelse erherefter første prioritet for unge ledige uden en kompetencegivende uddannelse. Un-ge under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse pålægges således at påbegyn-de en uddannelse på ordinære vilkår. Regeringen har 5. september fremlagt forslag tilen yderligere styrket ungeindsats til 1,4 milliard kr., heraf en praktikpakke til 1 milli-ard kr. Unge 18-19-årige, der går ud af folkeskolen uden at påbegynde en uddannelseeller et job skal have etStrakstilbudved henvendelsen til et jobcenter. Unge under 30år uden uddannelse og job, der hænger fast i ledighed skal have en ny chance. Denunge tilbydes vejledning, virksomhedspraktik, mentorordning m.m., og der oprettesen national task force med specialviden om unge,der skal rådgive jobcentrene. Endvideretilbydes unge akademikere efter senest seks ugers ledighed hjælp til at komme i job afen privat aktør.Seniorer
Der har også i 2008 været en positiv udvikling i beskæftigelsesfrekvensen for senio-rer,jf. tabel 4.1Siden 1998 er beskæftigelsesfrekvensen vokset med mere end 10 pct.point for den samlede seniorgruppe, de 55-64-årige. Der er i de seneste år taget enrække initiativer, herunder af arbejdsmarkedets parter for at øge beskæftigelsenblandt seniorer jf. det nationale reformprogram 2008 og bilag 6. For at sikre en fast-holdelse af seniorer på arbejdsmarkedet har Beskæftigelsesministeriet i 2009 igangsaten kampagne ”Seniortalenter”, der sætter fokus på seniorsamtalen og på indsatsen forat få seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet.
32
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Kapitel 4. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken
Tabel 4.1Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere (pct.)199849,866,030,3200053,070,430,6200256,773,233,9200357,773,735,8200457,874,036,4200558,074,637,7200658,475,838,9200759,377,840,5200860,279,441,9
55-64 år55-59 år60-64 år
Anm.: Der er anvendt en national definition af beskæftigelsesfrekvenser, som giver en smule lavere beskæfti-gelsesfrekvenser sammenlignet med de tal EU-kommissionen bruger.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Etniske minoriteter
Den positive udvikling i deltagelsen på arbejdsmarkedet for indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere er fortsat i 2008. Blandt indvandrere og efter-kommere fra ikke-vestlige lande er beskæftigelsesfrekvensen steget med 2 pct.pointfra 2007 til 2008jf. figur 4.3a.I samme periode steg frekvensen for personer meddansk oprindelse med 0,6 procentpoint. Som det fremgår affigur 4.3.bligger forskel-len i beskæftigelsesfrekvens for ikke-EU-statsborgere og den samlede beskæftigelses-frekvens i Danmark på niveau med de øvrige nordiske lande, mens forskellen er no-get højere end gennemsnittet for EU. Dette skal ses i lyset af de høje samlede be-skæftigelsesfrekvenser i de nordiske lande.Figur 4.3aBeskæftigelsesfrekvens for indvandrere ogefterkommere fra ikke-vestlige lande(16-64-årige) i Danmark, 2001-2008Pct.Pct.
Figur 4.3bForskel i beskæftigelsesfrekvens for 15-64-årige for ikke-EU-statsborgere og densamlede beskæftigelsesfrekvens, 2008Pct.-enhedPct.-enhed
8070605040300102030405060708Personer med dansk oprindelseInvandrere fra ikke-vestlige landeEfterkommere fra ikke-vestlige lande
807060504030
1050-5-10-15-20-25-30-35HUN
EU-gennemsnit
1050-5-10-15-20-25-30-35UKDKSWENLDBELFIN
ITA
CZE
Kilde: Danmarks Statistik.
Kilde: Eurostat og Beskæftigelsesministeriet.
Der blev i 2008 indført regler om gentagen aktivering for alle målgrupperne. Disseregler har afløst de tidligere målrettede kampagner fx"Ny chance til alle",der bl.a. harbidraget til en forstærket beskæftigelsesindsats over for gruppen af indvandrere medikke-vestlig baggrund og efterkommere. Desuden er der sat fokus på fremme af be-skæftigelsen blandt familieforsørgede indvandrere, hvor Integrationsservice i samar-bejde med Specialindsatsen for den Etniske Beskæftigelsesindsats har udarbejdet ma-teriale og arrangeret regionale netværksmøder om muligheder for beskæftigelsesrette-
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
ESP
33
Kapitel 4. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken
de tilbud til denne gruppe. Der er endvidere vedtaget lovændringer, som udvider mu-lighederne for at bruge mentorer, bl.a. til at opnå eller fastholde et ordinært job og tilopgaver, som ligger uden for arbejdspladsen.Integrationsministeriet har endvidere taget en række initiativer for at mindske syge-fravær og dermed fremme beskæftigelse hos nydanskere. Der er således gennemførten undersøgelse bestående af casestudier fra ti kommuner og en kursusrække for for-skellige beskæftigelses- og sundhedsfaglige aktører.Handicappede
Der er i perioden 2004-2008 kommet 17.000 flere personer med handicap i arbejde,og regeringen har i april 2009 fremlagt en ny strategi”Handicap og job – det kan lade siggøre”,der skal forsætte denne positive udvikling mod et stadigt mere rummeligt ar-bejdsmarked. De tre mål for strategien er: 1) andelen af virksomheder, der har handi-cappede ansat, skal vokse med 5 pct.point frem til 2012, 2) 5 pct.point flere end i dagskal være trygge ved at arbejde sammen med en psykisk syg, og 3) 15 procent af deførtidspensionister, der tager imod tilbud om afklaringssamtaler i jobcentrene, skalkomme i beskæftigelse. Der er ni initiativer i strategien, som omfatter bl.a. videnind-samling, informationsindsats, samtaleguide og virksomhedsinnovatører.4.6 Ligestilling og kvinders beskæftigelse
Kvinders beskæftigelsesfrekvens er høj i Danmarkjf. figur 4.2.Regeringen arbejderfor indfrielse af mål og gennemførelse af initiativer, der er anført iEU’s ligestillingspagt.Om opfølgning på tidligere opstartede og en række nye initiativer kan nævnes:Andelen afkvinder i ledelseer søgt fremmet gennem en række initiativer. Der er udpe-get 10 nye private og offentlige topledere som ambassadører for kvinder i ledelse.Siden lanceringen afCharter for flere kvinder i ledelsei marts 2008 har 70 virksomhedertiltrådt charteret. Målet er, at 100 har underskrevet charteret inden udgangen af 2010.Komitéen for god Selskabsledelse har opdateret sine anbefalinger, hvorefter bestyrel-sers sammensætning løbende overvejes i relation til bl.a. køn. En undersøgelse omkvinders dilemmaer i forhold til ledelse skal give ny viden om, hvordan kvinder serpå deres muligheder for at påtage sig ledelse.Det kønsopdelte uddannelsesvalgudfordres med en relancering af internetsiden www.lige-frem.dk i 2009. Siden indeholder information og råd til elever, forældre og lærere omerhvervsvalg, der ikke er bundet af traditionelle kønsroller med henblik på nedbry-delsen afdet kønsopdelte arbejdsmarked.Samme hensigt ligger bag kravet om, at uddan-nelses- og erhvervsvejledere skal uddannes til at modvirke det kønsopdelte uddannel-sesvalg. Samtidig er der udsendt en fyldig guide til virksomhederne om arbejdet medat nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked.Lønudviklingen for mænd og kvinderfølges nøje i analyser om lønforskelle. Den senestelønanalyse fra november 2008 belyser lønudviklingen 1997- 2006. Det konkluderesheri, at den største enkeltstående forklaring på lønforskellene er det kønsopdelte ar-
34
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Kapitel 4. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken
bejdsmarked. Det fremgår dog ligeledes, at bruttolønforskellene i den private sektorer mindsket i den belyste periode. I 2009 skal store virksomheder udarbejde enkøns-opdelt lønstatistikog drøfte den i deres samarbejdsudvalg med henblik på at reducereevt. lønforskelle.Den vertikale kønsopdelingsøges modvirket med de beskrevne indsatser for flere kvin-der i ledelse, mensden horisontale kønsopdelingsøges påvirket gennem initiativer moddet kønsopdelte uddannelsesvalg og gennem virksomhedernes indsats.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
35
Kapitel 5. Klimaforandringer og energipolitik
5. Klimaforandringer og energipolitikFor at imødekomme de overordnede udfordringer vedrørende klimaforandringer, spørgsmålet om for-syningssikkerhed og spørgsmålet om høje og svært forudsigelige energipriser står den danske energi-og klimastrategi på tre ben: energibesparelser og -effektiviseringer, øget anvendelse af vedvarende ener-gi og teknologiudvikling. Danmark spiller med værtskabet for COP15 i København i december2009 en vigtig rolle i forhold til at sikre vedtagelsen af en ny ambitiøs og global klimaaftale, deromfatter alle verdens lande og som sætter ambitiøse mål for reduktion af de globale drivhusgasudled-ninger.5.1 Indsatsen mod klimaforandringer
Danmark har med Kyoto-protokollen og EU's interne byrdefordeling forpligtet sigtil at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 pct. i gennemsnit i perioden2008 – 2012 i forhold til niveauet i 1990. Midlerne til at nå det ambitiøse mål er bl.a.fastlagt i den nationale allokeringsplan for perioden 2008-12, som blev godkendt afEU-Kommissionen i august 2007. Indsatsen er suppleret med flere initiativer i denbrede energipolitiske aftale fra februar 2008. Som det fremgår affigur 5.1svinger denfaktiske CO2-udledning fra år til år, mens den korrigerede CO2-udledning, der er kor-rigeret for temperaturudsving og udsving i nettoeksport af el, er faldet betydeligt si-den 1990. En foreløbig opgørelse for 2008 viser et fald i den korrigerede drivhusgas-udledning på 14,4 pct. og i den faktiske udledning på 7,2 pct. i forhold til basisåretunder Kyoto-protokollen.Figur 5.1Danmarks samlede faktiske og korrigerede drivhusgasudledning, 1990-2008Mio. tonsMio. tons
100908070605090929496980002040608
1009080706050
Faktisk
Korrigeret
Anm.: Udledning af drivhusgasser inkluderer CO2, CH4, N2O, HFC, PFC og SF6 i overensstemmelse med Kyoto-protokollen. Under Kyoto-protokollen kan kun en begrænset del af Danmarks CO2-optag indregnes i for-hold til Danmarks reduktionsmål for 2008-2012. Da rapporteringen af denne del først påbegyndes i 2010, vi-ses her alene udviklingen i udledningerne uden indregning af CO2-optag. I forhold til Danmarks reduktions-målsætning for 2008-2012 vil også kreditter fra drivhusgasbegrænsende projekter i andre lande (JI og CDM)samt eventuelle kvoter erhvervet fra andre lande kunne indregnes. Udviklingen i den samlede status for kre-ditter og kvoter vil blive fulgt via det såkaldte kvoteregister, hvorfra der vil ske en årlig rapportering fra 2009.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser og Energistyrelsen.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
37
Kapitel 5. Klimaforandringer og energipolitik
Udviklingen i udledningen af drivhusgasser kan dog ikke umiddelbart holdes opimod reduktionsmålsætningen, idet Danmark i opfyldelse af forpligtelsen har valgt atgøre brug af de fleksible mekanismer i form af drivhusgasreducerende projekter i ud-landet samt optaget af kulstof i skov og jorde, hvilket ikke indgår i fremskrivningen.Hertil kommer, at de kvote-regulerede sektorer kan opkøbe kvoter og benytte defleksible mekanismer, hvilket ikke kan aflæses af fremskrivningen.Tages der højde for brug af de fleksible mekanismer, viser den seneste fremskrivningfra Energistyrelsen, fra april 2009, i modsætning til tidligere forventninger, en udestå-ende manko i de ikke-kvoteregulerede sektorer i forhold til Kyoto-målet på knap 1mio. ton om året i perioden 2008-2012 i forhold til niveauet i 1990. De vigtigste år-sager er en ny vurdering fra Danmarks Miljøundersøgelser af det fossile indhold i af-fald, at indfasningen af biobrændstoffer er forsinket, og at forventningerne til land-brugets emissioner af metan og lattergas for 2008-2012 gennemsnitligt er øget medca. 400.000 ton CO2-ækvivalent årligt. Den politiske aftale vedrørende Grøn Vækstog yderligere midler til JI/CDM-projekter medvirker til at reducere mankoen. Her-udover vil nye tiltag blive iværksat i nødvendigt omfang for at nå reduktionsmålet påbasis af en opdateret mankovurdering og en analyse af potentielle reduktionstiltag.I december 2008 vedtog medlemslandene i EU en fællesklima- og energipakke.ForDanmarks vedkommende betyder pakken bl.a., at Danmark i perioden 2013-2020skal reducere sin drivhusgasudledning fra de ikke-kvoteomfattede sektorer med 20pct. i forhold til niveauet i 2005. I efteråret 2009 udarbejdes en rapport indeholdendeet oplæg til en kommende dansk klimastrategi samt en kortlægning af virkemidler ide ikke-kvoteregulerede sektorer for perioden 2013-2020. Det endelige reduk-tionsmål er endnu ikke fastlagt, da EU i tilfælde af en global aftale på COP15 er villigtil at øge sit samlede reduktionsmål til 30 pct. (ift. 1990) under forudsætning af, atandre industrilande forpligter sig til sammenlignelige emissionsreduktioner, og at deøkonomisk mere udviklede udviklingslande forpligter sig til at yde et passende bidragi overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter. I en sådan situationvil Danmarks reduktionsmål blive øget ud over 20 pct., men den nærmere fastsættel-se af indsatsfordelingen i EU kendes endnu ikke. Danmark fastholder, at vi som af-talt med EU bør kompenseres for særlig høj el-import i basisåret 1990. Den konkreteafklaring på problemet i EU afventes stadig.Regeringen fremlagde i marts 2008 en klimatilpasningsstrategi, som indeholder enrække konkrete forslag til initiativer, som kan medvirke til at begrænse de negativevirkninger af klimaforandringerne. Som opfølgning på strategien er der etableret etVidencenter for klimatilpasning med en tilhørende sidewww.klimatilpasning.dk.Porta-len informerer og stiller bl.a. planlægningsværktøjer til rådighed for kommuner ogborgere. Senest har regeringen i april 2009 besluttet at arbejde for en opfølgning påEU-Kommissionens hvidbog om klimatilpasning. Desuden er der i 2009 for førstegang afsat målrettede, strategiske forskningsmidler til klimatilpasningsforskning, ogregeringen har besluttet at gennemføre en samfundsøkonomisk screening af behovetfor mere målrettede, fremtidige indsatser. For at understøtte den langsigtede klima-
38
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Kapitel 5. Klimaforandringer og energipolitik
og energipolitiske vision har regeringen endvidere nedsat enklimakommission,som i2010 kommer med sin analyse af, hvordan Danmark bedst kan leve op til den lang-sigtede målsætning om at blive uafhængig af fossile brændsler. Regeringen har der-udover i september 2007 nedsat et bredt sammensaterhvervsklimapanelmed deltagelseaf en række organisationer, virksomheder og videninstitutioner for at rådgive rege-ringen om erhvervsaktiviteter og branding i forbindelse med COP 15, om udnyttelseaf vækstmuligheder på klimaområdet og om erhvervslivets og videninstitutionernesansvar i forhold til at håndtere klimaudfordringerne. Regeringen lancerede i starten afoktober 2009 en erhvervsklimastrategi, der skal fremme danske virksomheders mu-ligheder for at udnytte det vækstpotentiale, der følger af klimaudfordringerne.Det grønne ben iskattereformeni forbindelse medForårspakke 2.0vil bidrage til at ud-ledningen af drivhusgasser reduceres. Reformen vil indfri knap 2 pct.-enhederaf Danmarks samlede reduktionsmål på 20 pct. frem mod 2020 for sektorer uden forEU’s kvotesystem.Også ikommunerneindgår klimaudfordringen i den langsigtede planlægning. Kommu-nernes fokus er primært på spildevand og kloakker, natur og kystsikring samt havne.I foråret 2009 præsenterede regeringen og KL et nyt redskab – en kommunal CO2-beregner, som sætter kommunerne i stand til at opgøre den lokale drivhusgasudled-ning. Der er i denne forbindelse nedsat en arbejdsgruppe mellem KL og Klima- ogEnergiministeriet, som kortlægger muligheder for at styrke den strategiske energi-planlægning. Med kommuneaftalen for 2010 er regeringen og KL desuden blevetenige om i samarbejde at udarbejde et grundlag for den kommunale indsats vedrø-rende klimatilpasning, energibesparelser og etablering af kommunale energiplaner.5.2 Energipolitik
Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en aktiv og vedholdende energipolitikmed sigte på energibesparelser og -effektiviseringer, vedvarende energi og teknologi-udvikling er muligt at opretholde en høj økonomisk vækst uden at øge energiforbru-get. Således er Danmarks økonomi siden 1980 vokset med 78 pct., mens energifor-bruget i samme periode har været stort set konstantjf. figur 5.2a.Figur 5.2aEnergiforbrug og BNP, 1980-2007Indeks 1990=100Indeks 1990=100
Figur 5.2bEnergiforbrug i forhold til BNP, EU27, 2007Indeks OECD = 100Indeks OECD = 100
200175150125100755080848892960004
2001751501251007550
1.0008006004002000EU-27
1.0008006004002000
BNP, faste priser
Bruttoenergiforbrug
Kilde: Energistyrelsen, 2008.
Kilde:
IEA og Eurostat, 2008.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
IREDKUKAUTITADEUSWELUXFRANLDGRCESPPRTMALBELCYPFINSVELETPOLHUNLITSVACZEESTROBUL
39
Kapitel 5. Klimaforandringer og energipolitik
Andelen af vedvarende energi er steget til 19 pct. af det endelige energiforbrug i2008. Danmark har i EU’s klima- og energipakke forpligtet sig til at øge denne andeltil 30 pct. i 2020. Danmark er i dag det land i EU, der har det næstlaveste energifor-brug per BNP-enhed (2007),jf. figur 5.2b.Dette er opnået ved, at der gennem de se-neste 30 år er gennemført betydelige besparelser i energiforbruget, og ved at energi-forsyningen og -produktionen er effektiviseret. Ikke mindst gennem en øget anven-delse af kraftvarmeproduktion.Energiaftalen fra februar 2008 indeholder en række initiativer, der bidrager væsentligttil at sikre en fortsatøget anvendelse af vedvarende energi(VE). Generelt sker der en for-øgelse af støtten til VE gennem blandt andet understøttelse af en øget anvendelse afbiomasse i kraftværkerne, en fortsat udbygning med biogasanlæg, en fortsat udbyg-ningen med vind både på land og hav samt pålæg om forøget anvendelse af VE itransportsektoren. Både biogas, biomasse og vindenergi fik med energiaftalen forhø-jede afregningspriser. Desuden er der i aftalen afsat 25 mio. kr. om året i fire år tiltilskud til fremme af de mindre teknologier som solceller og bølgekraft (finansieret afPSO-midler). Ifølge den seneste prognose vil vedvarende energi allerede med de ek-sisterende tiltag udgøre 28 pct. af energiforbruget i 2020.Regeringen prioritererenergibesparelserhøjt og har med den energipolitiske aftale frafebruar 2008 øget ambitionsniveauet betydeligt. Med aftalen skal bruttoenergiforbru-get reduceres med 4 pct. i 2020 i forhold til 2006. Energisparemålsætningerne er am-bitiøse, og de kræver en omfattende og målrettet indsats. Regeringen fremlagde idenne forbindelse i april 2009 enstrategi til reduktion af energiforbrug i bygninger.Påtransportområdeter brint- og elbiler afgiftsfritaget indtil 2012, og en forsøgsordningfor elbiler er igangsat i foråret 2009. Lov om bæredygtige biobrændstoffer blev ved-taget i Folketinget i foråret 2009. Biobrændstoffer skal udgøre 5,75 pct. i 2012. Tilopfyldelse af målsætningerne kan kun anvendes biobrændstoffer, som opfylder EU’sbæredygtighedskriterier. Biobrændstofferne vil sammen med yderligere tiltag som fxudbredelsen af elbiler og plug-in hybridbiler bidrage til at opfylde EU-forpligtelsenom 10 pct. VE i transportsektoren i 2020. Desuden blev der i januar 2009 indgået entransportaftale, som bl.a. indebærer en grøn omlægning af bilbeskatningen, der skalbidrage til at reducere transportsektorens CO2-udledning og luftforurening. Ligeledesbidrager den føromtalteskattereformfra foråret 2009 ved at nedsætte skatten på arbej-de og gøre det dyrere at forbruge og producere varer, som er til skade for miljø, kli-ma og sundhed.Med hensyn til Danmarks fremtidigeforsyningssikkerhedkan det forventes, at Dan-mark bliver nettoimportør af gas om ca. 10 år, eftersom de danske olie- og gasfore-komster i Nordsøen gradvist udtømmes. Opskriften på en langsigtet forsyningssik-kerhed er energibesparelser, øget andel af VE og et tættere europæisk forsyningssam-arbejde. Derfor har Danmark også af forsyningssikkerhedsgrunde VE- og energibe-sparelsesmålsætninger. Regeringen fremlægger inden udgangen af 2009 en strategifor langsigtet forsyningssikkerhed på energiområdet.
40
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Kapitel 5. Klimaforandringer og energipolitik
5.3 Fremme af miljøeffektiv teknologi
Regeringen fremlagde i juni 2007 sin handlingsplan for fremme af miljøeffektiv tek-nologi ”Danskeløsninger på globale miljøudfordringer”.Med udgangspunkt i danske styr-kepositioner sigter handlingsplanen mod at fremme udvikling og markedsføring afteknologiske bidrag til at løse centrale miljøudfordringer og indgår som et element iudmøntningen af globaliseringspuljen. Handlingsplanen udgør samtidig det danskebidrag til gennemførslen af EU’s miljøteknologiske handlingsplan ETAP. Derudoverunderstøtter bl.a. landdistriktsprogrammet målrettede initiativer for miljøteknologi.Handlingsplanen udløber i 2009, og der arbejdes på en videreførelse af indsatsen.Handlingsplanen består af ni konkrete initiativer til fremme af miljøeffektive tekno-logier. Fokus er blandt andet på etablering af miljøinnovationspartnerskaber mellemvirksomheder, forskere og myndigheder samt bistand til danske virksomheder, dereksporterer miljø- og energiteknologi. Hertil kommer øgede offentlige midler tilforskningsindsatser, som understøtter miljøteknologisk innovation samt øget bistandtil test og demonstration af nye lovende miljø- og energiteknologier.Forskning og teknologiudviklingsindsatsener blevet opprioriteret i de seneste år. Beslut-ningen om at oprette det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationspro-gram (EUDP) i 2006 har forbedret rammevilkårene for teknologiudvikling og de-monstration og har styrket mulighederne for kommerciel teknologiudnyttelse. Dan-ske forskningsmiljøer ligger på en række teknologiområder godt placeret internatio-nalt, og eksporten af energiteknologi har været kraftigt stigende over de seneste år,jf.figur 5.3a.Figur 5.3aEksport af produkter til energisektorenMia. kr., løbende priserPct.
Figur 5.3bOffentligt finansierede forskning, udviklingog demonstration af energiteknologiMio. kr., 2007-priserMio. kr., 2007-priser
70605040302010096 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08
20151050Eksport af produkter til energisektorenAndel af Danmarks samlede eksport (h.akse)
1.2001.00080060040007080910
1.2001.000800600400
Kilde: Energistatistik 2008.
Kilde: Energipolitisk aftale af 21. februar 2008.
Regeringen har indgået aftale med en række politiske partier om at give et yderligeremarkant løft i den offentligt finansierede forskning, udvikling og demonstration afenergiteknologi. Det forventes således, at den offentligt finansierede indsats fordob-les frem til 2010 i forhold til 2006jf. figur 5.3b,således at denne fra 2010 samlet viludgøre 1 mia. kr. årligt til energiformål.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
41
Kapitel 5. Klimaforandringer og energipolitik
For at styrke rådgivning, information og videnopbygning er der etableret etSekretari-at for miljøeffektiv teknologii Miljøstyrelsen. Sekretariatet yder blandt andet vejledning tilvirksomheder og iværksættere om miljømæssige fokusområder, kommende lovgiv-ning og tilskudsmuligheder. Der er også lanceret en ny hjemmeside,www.ecoinnovation.dk, som er en samlet indgang til at søge informationer og følgeudviklingen på miljøteknologiområdet. Der er etableret samarbejdsrelationer til deregionale væksthuse, Eurocenter og andre aktører. Senest er der i april 2009 udgivetet opdateret katalog om tilskuds- og finansieringsmuligheder samt et katalog overdanske vidensinstitutioners kompetencer på miljøområdet.Som led i handlingsplanens fokus på globale miljøudfordringer og danske virksom-heders eksportpotentiale er der indgået en samarbejdsaftale på miljøområdet medKina og en tilsvarende aftale er på vej med Indien. Endvidere har Miljøministerenoprettet et erhvervsforum for miljøteknologi for at styrke dansk erhvervslivs bidragtil at løse globale miljøudfordringer.5.4 Grøn vækst
Regeringen har store ambitioner på natur- og miljøområdet. Målene skal nås ved enfælles indsats af både det offentlige, virksomheder, interesseorganisationer og privat-personer. Regeringen ønsker en grøn vækstvision, der forener et højt niveau for mil-jø- og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødeva-reproduktion. Miljøet, klimaet og naturen skal beskyttes endnu bedre end i dag, ogder skal sikres en natur i fremgang. Udledningen af næringsstoffer skal sænkes yderli-gere, og udledningen af drivhusgasser og skadevirkningerne af sprøjtegifte skal ned.Regeringen har derfor i juni 2009 indgået en aftale om ”Grøn Vækst”. Aftalen inde-holder følgende elementer:•Miljø- og naturplan Danmark 2020 og•Strategi for et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækstDanmarks internationale forpligtelser og regeringens ambitioner fordrer en omfat-tende indsats for miljøet og naturen udover, hvad der er fastsat i de nuværende ind-sats- og handlingsplaner. Med aftalen om Grøn Vækst lever Danmark op til sine for-pligtelser i EU’s Vandrammedirektiv og Natura 2000-direktiverne, ligesom planenfølger op på Vandmiljøplan III og Pesticidplan 2004-2009. Det er forudsat, at indsat-sen godkendes af EU-Kommissionen. I aftalen er der fastsat mål for yderligere re-duktioner i udledningen af fosfor og kvælstof, sikring af biodiversitet, mere og bedretilgængelig natur, yderligere fysiske forbedringer af de danske vandløb samt markantreduktion i sprøjtemidlernes skadesvirkninger. Danmark lægger desuden vægt påEU's målsætning om at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten i 2010. I aftalen omGrøn Vækst sigtes der desuden mod, at op til 50 pct. af husdyrgødningen i Danmarkkan udnyttes til grøn energi i 2020, og bevillingerne til de arealbaserede tilskud underlanddistriktsprogrammet øges for at understøtte at det økologiske areal mere endfordobles i 2020 i forhold til 2007-niveau. Som led i Grøn Vækst opretter fødevare-ministeren etGrønt Udviklings- og Demonstrationsprogram(GUDP), som skaber rammer-
42
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Kapitel 5. Klimaforandringer og energipolitik
ne for forsknings- og innovationsindsatsen inden for landbrugs- og fødevareområ-det, herunder bl.a. vedrørende miljøteknologi i relation til erhvervet. For yderligereinformation om indsatsen for fremme af miljøeffektiv teknologi henvises til bilag 5.En langsigtet indsats for natur og miljø vil bygge videre på de omfattende initiativerog indsatsprogrammer, som regeringen løbende har igangsat. Regeringen har såledesforetaget en markant styrkelse af miljøområdet, herunder ved at afsætte 1 mia. kr.ekstra til natur- og miljøindsatser i perioden 2006-09. I 2007-09 har der blandt andetværet afsat 558 mio. kr. ekstra til naturgenopretning, som især retter sig mod vådom-råder og vandløb. Indsatsen videreføres i 2010-13 som led i Grøn Vækst, hvor rege-ringen afsætter 4,5 mia. kr. til naturinitiativer svarende til i gennemsnit ca. 750 mio.kr. årligt i perioden 2010-2015. Den største del af disse midler tilvejebringes via land-distriktsprogrammerne for 2010-2013 og 2014-2020.Regeringen vil sikre en naturindsats såvel i Natura 2000 områderne som udenfor dis-se. Udenfor Natura 2000 områderne er det med Grøn Vækst besluttet, at der vialanddistriktsprogrammet skal afsættes midler til pleje af ca. 40.000 ha § 3-arealer (en-ge, heder, moser, overdrev mv.) samt til, etablering af ca. 50.000 ha sprøjte-, gød-nings- og dyrkningsfrie randzoner, ca. 13.000 ha vådområder og ådale og ca. 7.700 haskov. Endvidere fortsættes arbejdet med at etablere fem nationalparker, hvoraf denførste – Thy – blev indviet i 2008 og den næste – Mols Bjerge – blev indviet i sep-tember 2009.For at give mere plads til naturen arbejder regeringen løbende med at sikre, at land-brugets natur- og miljøpåvirkning mindskes. Det betyder blandt andet, at der i miljø-godkendelsesordningen for husdyrbrug stilles krav om anvendelse af ny og bedreteknologi. Regeringen offentliggjorde i juni 2008 en strategi for renere luft. I strategi-en udpeges fem fokusområder for en særlig indsats, herunder renere luft i byerne ogrenere brændefyring og skibsfart. Handlingsplanen for renere skibsfart blev lanceret i2009 under skibspartnerskabet.Der overvejes løbende nye initiativer inden for offentlige grønne indkøb og miljø-mærker. Danmark støtter EU kommissionens målsætning om 50 pct. grønne indkøbi den offentlige sektor. I 2008 lancerede miljøministeren en handlingsplan for enstyrket indsats for offentlige grønne indkøb, hvor der er syv indsatsområder, herun-der et forpligtende partnerskab for offentlige grønne indkøb, opdatering af værktøjertil grønne indkøb og styrkelse af private virksomheders grønne indkøb.I marts 2009 udkom regeringens nye strategi for bæredygtig udvikling. Strategien eren central del af grundlaget for den strategiske miljø- og naturpolitik, idet den er medtil at formulere rammerne for Danmarks natur- og miljøpolitik i den kommende år-række, herunder gennem en fokusering af mål og midler, som regeringen særligt øn-sker at fremme. Samtidig afdækkes det i strategien, hvorledes miljømæssige, økono-miske og sociale målsætninger kan understøtte hinanden i en integreret strategi ombæredygtighed.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
43
Bilag 1. Centrale initiativer imod den økonomiske krise
Bilag 1. Centrale initiativer imod den økonomiske kriseOversigt over danske initiativerFinanspolitikken•Finansloven for 2009, der blev vedtaget i december 2008, indebærer en lempelig økonomisk poli-tik, blandt andet i kraft af øgede udgifter til offentligt forbrug og de nedsættelser af beskatningen,der blev aftalt iLavere skat på arbejdefra 2007.•Aftalen om en grøn transportpolitik fra januar, der blandt andet indebar igangsætning og frem-rykning af investeringer og andre tiltag på trafikområdet for 5 mia. kr. til 2009 og 2010.•Aftale om udsættelse af kreditfrister for virksomhederne, der indebærer en rentegevinst for virk-somhederne og et rentetab for staten på 2 mia. kr. i 2009.•Skattereform, som led i aftale om Forårspakke 2.0, der sænker skatten på arbejde, øger arbejds-udbud mv. og styrker finansieringsgrundlaget for de offentlige udgifter på sigt. Skattereformenindfases fra 2010, således at lempelserne træder i kraft fra starten, mens finansieringen indfasesmere gradvist.•Mulighed for at hæve sin SP-opsparing fra 1. juni 2009 indtil udgangen af året.•En renoveringspulje på 1½ mia. kr. til boligforbedringer i helårsbeboelse, herunder energiprojek-ter.•Løft i de kommunale anlægsrammer i 2009 på 2 mia. kr. ud over det budgetterede. Det indebærersamlet set et kommunalt anlægsniveau på ca. 17½ mia. kr. i 2009 (opgjort i 2009-priser).•Økonomiaftaler med kommuner og regioner for 2010, der blandt andet betyder, at regeringenog KL er enige om et yderligere løft af investeringerne i dagtilbud, folkeskoler, på ældreområdet ogøvrige kommunale opgaveområder, herunder veje. Der er sikret fuld finansiering til et anlægsni-veau på 20 mia. kr. i 2010 (opgjort i 2010-priser). Der er ikke aftalt et loft for investeringerne i 2010.•Forslaget til finanslov for 2010 indebærer i lighed med finansloven for 2009 en mærkbar lempel-se af finanspolitikken, som især afspejler voksende udgifter i kommuner og regioner – herunderstørre offentlige investeringer – samt lavere skat i medfør af skattereformens indfasning. Med af-sæt i finanslovforslaget skønnes finanspolitikken for 2010 isoleret set at øge den økonomiske akti-vitet med 0,7 pct. af BNP.•Samlet set skønnes det, at finanspolitikken er lempet med i alt ca. 55 mia. kr. i 2009 og 2010 (måltved de direkte provenuvirkninger), svarende til godt 3 pct. af BNP. Hertil kommer virkningen af SP-frigivelsen. SP-frigivelsen og den ekspansive finanspolitik i 2009 og 2010 skønnes samlet set at øgeniveauet for BNP i 2010 med godt 2 pct., og beskæftigelsen i 2010 vurderes at kunne være i størrel-sesordenen 40.000-45.000 personer højere end ved neutral finanspolitik. De offentlige investerin-ger øges samlet set med 30 pct. over de to år.
Pengepolitik: fastkurspolitikken mv.•De pengepolitiske renter. Den pengepolitiske rente i Danmark (Nationalbankens udlånsrente) erreduceret til 1,25 pct. og har dermed aldrig været lavere. Det understøtter blandt andet boligmar-kedet og reducerer pengeinstitutternes finansieringsomkostninger. Da den finansielle uro var på sithøjeste, steg rentespændet til euroområdet til 1,75 pct., men siden er rentespændet bragt ned til0,25 pct. – svarende til rentespændet før krisen.•Valutareserven er forøget kraftigt, og det er med til at understøtte fastkurspolitikken.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
45
Bilag 1. Centrale initiativer imod den økonomiske krise
Oversigt over danske initiativer (fortsat)•30-årigt lån. I efteråret udstedte staten statsobligationer med 30-årig løbetid for ca. 90 mia. kr.Det 30-årige papir er et godt afdækningsinstrument for pensionsselskabernes pensionsforpligtel-ser. Det har styrket valutareserven i det omfang, at hidtidige afdækningsinstrumenter har påvirketpensionssektorens valutaposition.•Den Sociale Pensionsfonds reglement blev ændret i november, således at en større andel af fon-dens midler kan investeres i andre papirer end statsobligationer, herunder realkreditobligationer.Fonden opkøbte i december 2008 korte realkreditobligationer for ca. 27 mia. kr. for at afdække denstatslige renterisiko vedr. finansiering af almene boliger.Danske initiativer i forhold til de finansielle markederGarantier og kapitalindskud mv.•Bankpakke. Lov om finansiel stabilitet (oktober 2008) stiller en statsgaranti for simple kreditorer ibanker (indskud og lån til andre banker mv.) til 30. september 2010 og opretter et Afviklingssel-skab, Finansiel Stabilitet A/S, der tager hånd om nødlidende pengeinstitutter, så indskydere og øv-rige simple kreditorer ikke risikerer at lide tab. Pengeinstitutter i Det Private Beredskab betaler engarantiprovision på 15 mia. kr. i alt i 2009 og 2010 og skal derudover dække de første tab op til 10mia. kr. Ved tab over 10 mia. kr. dækkes yderligere tab først af den betalte garantiprovision og der-efter af Det Private Beredskab med indtil 10 mia. kr. Tab over 35 mia. kr. dækkes af staten. Der erefterfølgende (kreditpakken) lavet en 3-årig overgangsordning for statsgarantien, hvorved der sik-res en gradvis udfasning. Samtidig tilbydes ordningen til realkreditinstitutter i forbindelse med de-res supplerende sikkerhedsstillelse på særligt dækkede obligationer.•Kreditpakke. Aftalen fra januar i år betyder (udover det ovenfor nævnte), at staten tilbyder penge-og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud med det formål at skabe luft i udlånspolitikken tilat modvirke en kreditklemme. Der er tale om såkaldt hybrid kernekapital, der skal forrentes og til-bagebetales. Pengeinstitutterne har under nogle betingelser adgang til at konvertere indskuddet tilstatslig aktiekapital. Der er indtil videre udbetalt ca. 35 mia. kr. i kapitalindskud. Renten på de stats-lige kapitalindskud vil blive fastsat individuelt for hvert penge- og realkreditinstitut på baggrund afkriterier, der afspejler risikoen ved at yde lånet. Det skønnes, at renten i gennemsnit bliver ca. 10pct. årligt.•Pensionsaftale. I oktober 2008 blev der indgået en aftale, som havde til formål at sikre, at forsik-rings- og pensionsselskaberne ikke blev tvunget til at sælge ud af blandt andet aktier og danske re-alkreditobligationer. Et stort frasalg af lange realkreditobligationer kunne have medført yderligerekursfald på grund af den lave markedslikviditet og ville kunne få alvorlige konsekvenser for pensi-onskassernes soliditet. Rent teknisk indebar aftalen ændringer i den metode, der anvendes ved op-gørelsen af pensionsselskabernes passiver.Likviditetsstøtte•Nationalbankens likviditetsstøtte. Nationalbanken har navnlig siden sommeren 2008 udvidet oglempet pengeinstitutternes adgang til lån/likviditet i Nationalbanken, blandt andet ved at give mu-lighed for at belåne nye, særlige låneobligationer på ugentlig basis. Der er også givet adgang til atlåne på baggrund af overskydende lovmæssig solvens samt visse værdipapirtyper. I samarbejdemed ECB og Fed. har Nationalbanken etableret en gensidig valutaaftale (swap-aftale) for at øge eu-ro- og dollar-likviditeten på markederne. Nationalbankens balance er øget ret markant.•Forbedret likviditet i virksomhederne. I februar i år blev virksomhedernes kredittider for moms,A-skat og arbejdsmarkedsbidrag forlænget. I alt blev betalinger for ca. 65 mia. kr. udskudt. I maj erdet besluttet også at forlænge kredittiderne resten af året. Det sker ved at indføre en lempeligovergang til de normale kredittider, således at de udskudte betalinger først afvikles i løbet af efter-året.
46
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 1. Centrale initiativer imod den økonomiske krise
Oversigt over danske initiativer (fortsat)•Eksportlån. Der er stillet 20 mia. kr. til rådighed til finansiering af eksportlån i regi af Eksport KreditFonden, og ordningen er blevet udvidet med en forsikringsordning, så den nu er på i alt 30 mia. kr.•Andre initiativer med likviditetsvirkning. Adgang til SP-opsparing (og skattelempelser) giver hus-holdningerne adgang til mere likviditet. SP-opsparingen udgør op mod 50 mia. kr.•Erhvervspakke. For at understøtte fremtidens vækst og eksport har regeringen taget initiativ til atgennemføre en erhvervspakke, der er en målrettet, midlertidig indsats for at forbedre finansie-ringsmulighederne mv. for små og mellemstore virksomheder. I alt afsættes en ramme på godt 4mia. kr. inden for områderne: Bedre muligheder for eksport, bedre lånemuligheder for små og mel-lemstore virksomheder, risikovillig kapital til nye virksomheder og markedsudvikling af offentligevelfærdsløsninger.
Dansk assistance til de mest udfordrede økonomier•Lån til Island. Med henblik på at bidrage til Islands økonomiske genopbygning har Danmark, Sveri-ge, Norge og Finland givet koordineret tilsagn om at ville stille i alt 2,5 mia. USD til rådighed i formaf mellemfristede lån i tillæg til lån fra IMF. De nordiske lån er blandt andet betinget af, at Islandspecificerer en mellemfristet finanspolitisk konsolideringsplan. Danmarks bidrag ventes at udgøre3,7 mia. kr.•Lån til Letland. Letland har i samarbejde med IMF udarbejdet et program for stabilisering af øko-nomien. Afledt af IMF-programmet har Danmark, Sverige, Norge og Finland givet koordineret til-sagn om at ville stille i alt 2,55 mia. USD (ca. 1,9 mia. euro) til rådighed i form af mellemfristede lån.Danmarks andel svarer til 3 mia. kr.•Udvidelse af IMF’s resurser. EU’s stats- og regeringschefer nåede den 20. marts 2009 til enighedom, at EU-landene skal bidrage til udvidelsen af IMF’s ressourcer med samlet 75 mia. EUR, hvilketsvarer til 560 mia. kr. Danmarks lånetilsagn er på 14½ mia. kr.
Finansiel regulering og tilsyn•Reguleringen af den finansielle sektor. Der arbejdes på at styrke både reglerne for bankerne ogandre systemiske aktører og tilsynet af de finansielle markeder både på nationalt, europæisk ogglobalt plan. Danmark arbejder på at påvirke de konkrete initiativer forud for vedtagelsen, blandtandet offentliggjorde regeringen i november 2009 et ”Dansk indspil om åbenhed og ansvarlighedpå kapitalmarkederne i EU”. Der skal ske en styrkelse af pengeinstitutternes kapitalgrundlag, ogved siden af det europæiske arbejde med at se på kreditinstitutternes regnskabs- og kapitaldæk-ningsregler skal der derfor ses på, hvilke nationale muligheder, der er for at øge institutternes kapi-talpolstring.•Offentliggørelse af solvensbehov. Danmark har indført regler om, at penge- og realkreditinstitut-ter fremover skal offentliggøre deres individuelle solvensbehov.•Styrket tilsyn. Der er med bankpakke I og kreditpakken sket en styrkelse af tilsynet med penge- ogrealkreditinstitutterne. Fremover skal Finanstilsynet gennemgå solvensbehovet i alle kreditinstitut-ter på nær de mindste. Der arbejdes endvidere med at sikre et mere effektivt tilsyn ved at sikre til-synet bedre redskaber og stærkere indgrebsmuligheder. Det gælder blandt andet muligheden forat offentliggøre Finanstilsynets risikooplysninger til penge- og realkreditinstitutterne.•Ændrede regler for aflønning. Danmark har ændret reglerne for aflønning af medarbejdere i fi-nansielle institutioner, således at kravene om åbenhed skærpes og der er begrænsninger på de va-riable lønandele for direktører i finansielle virksomheder.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
47
Bilag 2. Initiativer på uddannelsesområdet
Bilag 2. Initiativer på uddannelsesområdetUngdomsuddannelser
Udover de i kapitel 2 nævnte initiativer er der i boks 2.1 oplistet specifikke regerings-initiativer rettet mod erhvervsuddannelserne, der allerede er iværksat og som evalue-res i år.Boks 2.1Initiativer vedr. erhvervsuddannelser, der er indført i 2007 – 2008, og som evalueres i 2009Styrkelse af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser•Øget efteruddannelse af lærerne•Bedre skolemiljø•Systematisk informationsindsamling af elevernes gennemførelseIndsats for unge med svage forudsætninger•Handlingsplaner for øget gennemførelse•Uddannelserne tilrettelægges i højere grad efter den enkeltes forudsætninger og ambitioner•Mentorordninger, kontaktlærerordning og social og psykologisk rådgivning efter behov•Bedre vejledning om realistiske valg af retninger og fag under uddannelsen•Øget tilgang til erhvervsgrunduddannelsen (egu).•Flere produktionsskoleelever skal deltage i kombinationsforløb med henblik på optagelse i er-hvervsuddannelseIndsats for flere praktikpladser•Øget indsats for oprettelse af praktikpladser•Korte uddannelsesaftaler, der skal aktivere flere uddannelsesmuligheder i virksomhederneØget omfang af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbud•Mere brug af individuelle erhvervsuddannelser til unge med særlige behov•Mere trindeling•Mere niveaudifferentiering så både stærke og svare unge udfordres•Bedre og hurtigere identifikation af uddannelser til dækning af nye beskæftigelsesområder•Udviklingsredegørelser fra alle faglige udvalgTidlig indsats over for unge, med risiko for ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse•Tidlig og differentieret vejledning•Mentorordning i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse•Systematisk opsøgende indsats efter grundskolen
Vurdering af den langsigtede effekt på ungdomsuddannelser
De første initiativer på det erhvervsgivende ungdomsuddannelsesområde er tidligstigangsat ved skolestart i 2007, og den resterende del af initiativerne er først blevetigangsat ved skolestart i august 2008. Det er derfor endnu ikke muligt præcist at vur-dere effekten af de enkelte initiativer og den samlede indsats i forhold til målsætnin-gen om, at mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i2010 og mindst 95 pct. i 2015.Overordnet viser status for opfyldelse af 95 pct. målsætningen, at der er nogle positi-ve tendenser på ungdomsuddannelsesområdet. Det fremgår blandt andet, at:
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
49
Bilag 2. Initiativer på uddannelsesområdet
•Andelen af en ungdomsårgang, der opnår en ungdomsuddannelse 5 år efter 9.klasse, er steget fra 2006 til 2007.•Andelen af elever med anden etnisk herkomst, der forventes at gennemføre enungdomsuddannelse, er steget i perioden 2004 til 2007.•Blandt de elever, der begyndte på et grundforløb i andet halvår 2008, har 17 pct.afbrudt et halvt år efter uden at vælge et andet grundforløb. Den tilsvarende andelåret før var 22 pct., svarende til et fald på ca. 5 pct. pointDer kan også allerede nu identificeres en række positive tendenser som følge af deenkelte initiativer, herunder blandt andet at:•To tredjedele af lærerne på erhvervsskolerne vurderer, at deres deltagelse i efter-uddannelse i høj eller nogen grad har haft indvirkning på deres undervisnings-praksis, og 70 pct. svarer, at efteruddannelse har haft spor i deres praksis.•Godt 90 pct. af skolerne vurderer, at mentorordningen og kontaktlærerordningenhar effekt i forhold til reduktion af frafald og skolers evne til at rumme elevermed forskellige forudsætninger.•40 pct. af skolerne oplyser, at de kan se, at den styrkede sociale og psykologiskerådgivning har haft en positiv effekt på elevers trivsel, hvilket kan bidrage til atreducere frafald, og størstedelen af de resterende skoler forventer, at den socialeog psykologiske rådgivning på sigt vil kunne medvirke til at reducere frafaldet.•Tilgangen til erhvervsgrunduddannelsen (egu) er øget fra 767 til 952 egu-aftalerfra 2006-2008, svarende til en fremgang på ca. 24 pct.. Antallet af kommuner medigangsat egu er øget med ca. 23 pct. fra 2006-2008.•Handlingsplanerne har givet skolerne bedre indsigt i problemer og løsninger i for-bindelse med frafaldsudfordringerne og dermed et bedre udgangspunkt for at ar-bejde med disse.•Den øgede vejledningsindsats i begyndelse af grundforløbet bidrager ifølge sko-lerne til, at eleverne tidligere er afklarede om, hvad de kan, samt at der er mindrefravær og frafald. 40 pct. af skolerne kan allerede konstatere disse effekter, ogyderligere 40-50 pct. forventer disse effekter på sigt.•Tre ud af fire skoler vurderer, at de allerede kan konstatere eller forventer mindrefravær og frafald som følge af korte praktikophold. Derudover viser evalueringenaf den forøgede praktikpladsopsøgende indsats og vejledning, at skolernes indsatsfor at støtte svage elever i praktikpladssøgningen er øget markant.•30 pct. af skolerne vurderer, at trin- og niveaudeling har positiv indvirkning på, atelever med begrænsede forudsætninger kan fastholdes i uddannelse, og 19 pct. afskolerne vurderer, at mulighederne for trin- og niveaudeling på sigt vil medføre,at flere elever kommer i gang med en videregående uddannelse.Videregående uddannelser
Akkreditering af videregående uddannelser
Akkreditering af nye universitetsuddannelser blev påbegyndt i 2007. I 2008 gennem-førtes et pilotprojekt med akkreditering af 37 eksisterende universitetsuddannelser.50
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 2. Initiativer på uddannelsesområdet
På baggrund af pilotprojektet afholdte Akkrediteringsinstitutionen i november 2008en konference med henblik på at indsamle erfaringer. Det har ført til en række præci-seringer og justeringer af akkrediteringskonceptet i forhold til vurderingen af kvalitetog relevans i de eksisterende universitetsuddannelser. Der forventes akkrediteret 100eksisterende universitetsuddannelser i 2009. Akkrediteringsbekendtgørelsen for uni-versitetsuddannelserne revideres i efteråret 2009 for at få en bedre strukturering afkriterierne og sikre mere fokuserede dokumentationskrav til universiteternes ansøg-ninger.Første akkrediteringsrunde for erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-uddannelser blev igangsat i august 2008. Ved denne runde sendte Undervisningsmi-nisteriet efter indledende screening 29 ansøgninger om nye uddannelser og 105 an-søgninger om nye udbud videre til akkreditering. Af disse er 21 nye uddannelser og66 nye udbud akkrediteret positivt og godkendt af undervisningsministeren. Sidenhar Undervisningsministeriet i februar 2009 sendt ansøgninger om 6 nye uddannelserog 35 nye udbud til akkreditering, så i alt 35 potentielle nye uddannelser og 140 ud-bud er sendt til akkreditering siden august 2008. Akkreditering af eksisterende er-hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser iværksættes i efteråret2009.Styrkelse og udvikling af det faglige niveau og den pædagogiske indsatsUniversiteternes indsats for at fastholde og udvikle det faglige niveau i undervisnin-gen er styrket via en pædagogisk indsats, der har fokuseret på efteruddannelse af un-dervisere, samt forøgelse af kapaciteten til udvikling af den fagdidaktiske og pædago-giske indsats. Endelig er der fokus på at sikre en løbende pædagogisk udvikling afundervisernes kompetencer, bl.a. ved en styrkelse af adjunktpædagogikumet og for-midlingselementet i ph.d.-uddannelsen.For at styrke kvaliteten i professionsbacheloruddannelser er der afsat midler til efter-uddannelse af undervisere og praktikvejledere. Målet med midlerne er flere, herunderat sikre, at underviserne ved læreruddannelsen og pædagoguddannelsen kan varetagede ændrede opgaver som følge af blandt andet nye krav til uddannelsernes organise-ring og tilrettelæggelse, nye fag mv., at styrke kvaliteten af praktikken på pædagogud-dannelsen gennem uddannelse af flere praktikvejledere, at styrke undervisernes videnom praksis på de øvrige mellemlange videregående uddannelser for at forbedre prak-tikforløbenes sammenhæng med uddannelsernes teoretiske undervisning.Øget fleksibilitet og uddannelser målrettet mod arbejdsmarkedets behov
Reformen af erhvervsakademiuddannelserne er tilvejebragt med Lov om erhvervs-akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med implementering pr. 1.august 2009. Formålet med reformen er at øge uddannelsernes fleksibilitet og yderli-gere målrette uddannelserne mod arbejdsmarkedets behov, hvorfor der bl.a. er ind-ført obligatorisk praktik i alle erhvervsakademiuddannelser. For at understøtte re-formens implementering er der afsat midler til en efteruddannelsesindsats af undervi-serne ved erhvervsakademiuddannelserne.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
51
Bilag 2. Initiativer på uddannelsesområdet
Fripladsordning til dygtige udenlandske studerende uden for
EU/EØS-området
Efter ændringen af universitetsloven i 2009 kan fripladserne tildeles som hele ellerdelvise fripladser. Tilsvarende kan stipendium til dækning af leveomkostninger tilde-les som et helt eller delvist stipendium. Endelig kan hele eller delvise fripladser tilde-les uden stipendium. Samtidig ændres administrationen af ordningen, så universite-terne frit disponerer over midlerne inden for den fastsatte ramme.Vurdering af den langsigtede effekt på de lange videregående uddannelserDet er for tidligt at vurdere den langsigtede effekt af de enkelte initiativer, der har tilformål at øge kapacitet og kvalitet på de lange videregående uddannelser. Flere af ini-tiativerne er igangsat i løbet af 2007, 2008 og 2009 og forventes derfor først at slåigennem i de kommende år.I det generelle billede på de lange videregående uddannelser afspejles dog allerede enrække positive tendenser vedr. 50 pct. målsætningen og nedbringelse af færdiggørel-sesalder.•Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en lang videregåendeuddannelse, er steget med 2 pct. point fra 2006 til 2007. Således udgjorde andelen,der forventes at gennemføre en lang videregående uddannelse, knap 18 pct. i2007 mod knap 16 pct. i 2006.•Der er en tendens til, at stadig flere påbegynder deres universitetsuddannelsemindre end to år efter, de har fået deres adgangsgivende eksamen:- Andelen af nye studerende, som begynder på en lang videregående uddannel-se med en adgangsgivende eksamen, der er maksimalt to år gammel er stegetfra 77 pct. i 2008 til 80 pct. i 2009.- En stigende del af nye studerende på universiteterne er 21 år eller yngre. Detgælder 64 pct. af de nye studerende i 2009 mod 62 pct. i 2008 (niveauet var47 pct. i 2002).•Der kan konstateres et lille fald i den gennemsnitlige studietid for hele universi-tetsforløbet. Samlet set er den gennemsnitlige gennemførelsestid 6,5 år i 2007,hvilket er et fald på 0,2 år siden 2004.•Den reducerede studietid er særlig tydelig på kandidatuddannelsen. Her er ande-len af færdiguddannede kandidater, der har gennemført uddannelsen på normerettid plus et år (N+1), steget fra 41 pct. til 51 pct. fra 2006 til 2007.Der kan dog allerede nu identificeres en række positive tendenser som følge af deenkelte initiativer, herunder blandt andet:•Der er sat fokus på systematisk kvalitetsvurdering af universitetsuddannelser•Den pædagogiske indsats er styrket i undervisningen•Dygtige studerende er blevet givet flere udfordringsmuligheder via eliteuddannel-serne
52
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 2. Initiativer på uddannelsesområdet
•Internationaliseringen for danske og udenlandske studerende er fremmetVurdering af den langsigtede effekt på de korte og mellemlange videregåendeuddannelser
Overordnet viser status for opfyldelse af 50 pct. målsætningen, at der er nogle positi-ve tendenser på de videregående uddannelser. Det fremgår blandt andet, at:•Antallet af optagne personer på de korte videregående uddannelser er steget 15pct. fra 2008 til 2009 og med 18 pct. på de mellemlange videregående uddannelseri samme periode.•Det gennemsnitlige ekstra tidsforbrug ved gennemførelse af korte og mellemlan-ge videregående uddannelse er i perioden 2004 til 2007 reduceret med ca. ½ år.Ligesom på de øvrige uddannelsesinitiativer er hovedparten af initiativerne rettetmod de korte og mellemlange videregående uddannelser igangsat ved studiestart i2007, og den resterende del af initiativerne er igangsat ved studiestart i 2008. Det erderfor endnu ikke muligt at vurdere effekten af de enkelte initiativer og den samledeindsats i forhold til målsætningen om, mindst 50 pct. skal have gennemført en vide-regående uddannelse i 2015.Der kan dog allerede nu identificeres en række positive tendenser som følge af deenkelte initiativer, herunder blandt andet:•91 pct. af dimittenderne fra professionshøjskolerne er i beskæftigelse inden et årefter dimission, hvilket kan afspejle professionshøjskolernes målrettede indsatsfor at sikre høj faglig kvalitet og aftagerrelevans i uddannelserne.•Professionshøjskolerne har de senere år oplevet en vigende søgning til de mellem-lange videregående uddannelser. Dog indikerer dette års antal ansøgere, at faldeter stoppet, og udviklingen er vendt i positiv retning. Antallet af ansøgere til de vi-deregående uddannelser på Undervisningsministeriets område er det største sidenårtusindeskiftet, og i 2009 er der i alt optaget 17 pct. flere studerende i forhold til2008.•Opgørelsen af de i 2008 optagne studerendes gennemførelse af første studieår(fra august 2008 til juni 2009) viser, at 85 pct. af de studerende fortsat er indskre-vet på deres uddannelse efter afslutning af 1. studieår. En del af de resterende 15pct., som er udskrevet af deres studium har foretaget omvalg til anden uddannel-se. Erfaringsmæssigt ligger langt det største frafald på det første studieår, og detvurderes, at de foreliggende tal for gennemførelse på 1. studieår afspejler en posi-tiv udvikling med en forventelig højere gennemførelsesprocent for denne årgangaf studerende sammenlignet med de tidligere årgange.•Det vurderes generelt for initiativerne til understøttelse af øget efteruddannelses-aktivitet blandt underviserne, at disse har bidraget til at indfri initiativernes for-mål.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
53
Bilag 2. Initiativer på uddannelsesområdet
•For initiativet på lærer- og pædagoguddannelsen vurderes efteruddannelsesforlø-bene at have kvalificeret underviserne til at levere god undervisning, som lever optil de fastsatte krav i de reformerede uddannelser. Og for initiativet for de øvrigemellemlange videregående uddannelser vurderes efteruddannelsesforløbene athave medført et fremskridt for koblingen mellem teori og praksis og medført etmere kvalificeret uddannelsestilbud for de studerende.•Det vurderes, at professionshøjskolernes og ingeniørhøjskolernes målrettede ind-sats for at sikre en bred forankring af udviklingsaktiviteter blandt underviserne vilfå en positiv afsmittende effekt på undervisningens kvalitet og derigennem destuderendes præstationer og gennemførelsesprocent.
54
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 3. Anvendelse af strukturfonde
Bilag 3. Anvendelse af strukturfondeStrukturfondsperioden 2007-2013
Den 1. januar 2007 trådte en ny strukturfondsperiode for 2007-2013 i kraft. EU'sindsats gennem strukturfondene 2007-2013 understøtter tre mål:1. Konvergensmålet, som skal forbedre vækstbetingelserne i de mindst udvikledemedlemslande og regioner. Danmark får ikke midler under dette mål.2. Målet om konkurrenceevne og beskæftigelse, der uden for de mindst udviklederegioner skal styrke konkurrenceevne, tiltrækningskraft og beskæftigelse. HeleDanmark er omfattet af dette mål, og Danmark har et regionalfondsprogram oget socialfondsprogram under dette mål.3. Målet om territorielt samarbejde, der skal styrke samarbejdet på tværs af græn-serne i Europa. Danmark er omfattet af flere programmer, herunder i samarbej-de med Sverige, Tyskland og landene omkring hhv. Nordsøen og Østersøen.Strukturfondsindsatsen skal i perioden 2007-2013 anvendes til at understøtte Lissa-bon-målsætningerne om vækst og beskæftigelse. I den forbindelse er det besluttet, at60 pct. af midlerne til konvergensmålet (mål 1) og 75 pct. af midlerne til målet omkonkurrenceevne og beskæftigelse (mål 2) øremærkes til en række prioriteter indenfor dette område.Danmarks strategi for anvendelsen af strukturfondsmidlerne i perioden 2007-2013 erbeskrevet i den strategiske referenceramme, som blev godkendt af Kommissionenden 16. april 2007. Med udgangspunkt i Lissabon-strategien, det nationale reform-program og regeringens globaliseringsstrategi er det fra dansk side besluttet at foku-sere strukturfondsindsatsen mod udviklingen af de erhvervspolitiske rammevilkår forde danske virksomheder. Dette sker med henblik på at styrke konkurrenceevnen ogbeskæftigelsen og dermed dansk og europæisk vækst.Omdrejningspunktet for den danske strukturfondsindsats er de fire vækstkilder: 1.Udvikling af menneskelige ressourcer, 2. Etablering og udvikling af nye virksomhe-der, 3. Innovation, videndeling og videnopbygning samt 4. Anvendelsen af ny tekno-logi. Strukturfondsindsatsen skal ske under hensyntagen til de fire tværgående tema-er: Ligestilling, miljø, beskæftigelsespolitik samt byer, landdistrikter og yderområder.Undermålet om regional konkurrenceevne og beskæftigelserettes socialfondsindsatsen mod”Flere og bedre jobs”, herunder særligt opkvalificering og udvidelse af arbejdsstyrkenmed det formål at bidrage til at sikre de danske virksomheder tilstrækkelig og velkva-lificeret arbejdskraft via udviklingen af de menneskelige ressourcer. Regionalfonds-indsatsen rettes mod ”Innovation og viden” med henblik på at bidrage til at sikre dedanske virksomheder gode rammebetingelser for iværksætteri, innovation og anven-delsen af ny teknologi.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
55
Bilag 3. Anvendelse af strukturfonde
Danmark får ca. 500 mio. kr. årligt i 2007-13 under målet om regional konkurrence-evne og vækst. Halvdelen af midlerne kommer fra Socialfonden og halvdelen fra Re-gionalfonden. Socialfondsmidlerne er fordelt på to prioriteter, mens der kun er énprioritet under Regionalfonden (eksklusiv teknisk assistance),jf. tabel 3.1.Tabel 3.1Oversigt over midler allokeret via målet om ”regional konkurrenceevne og beskæftigelse”Til rådighed i2009 (inkl.uforbrugteTilsagn i 2007 fra 2007 ogog 20082008)309,5309,5161,569,8231,3471471409140549
Løbende priser(Mio. kr. )Innovation og videnRegionalfonden i altEn kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job)Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job)Socialfonden i alt
Tilrådighed2007-20131.8251.82513334931.825
Til rådighedpr. år26026019070260
Anm.: Eksklusiv teknisk assistance.
I perioden 2007-13 kan de danske strukturfondsmidler under målet om regionalkonkurrenceevne og beskæftigelse anvendes i hele landet. Hovedparten af midlerne –450 mio. kr. årligt – er tentativt fordelt mellem de seks regionale vækstfora på bag-grund af objektive kriterier, heriblandt regionens indbyggertal, antal ledige, antal lavt-uddannede og befolkning i svagt stillede områder (yderområder). De resterende 50mio. kr. årligt fordeles efter konkurrence via de regionale vækstfora inden for de afDanmarks Vækstråd fastlagte temaer. Temaerne for 2009 er: ”Gode rammevilkår forudenlandsk arbejdskraft i Danmark” og ”Forbedrede rammevilkår for ungdomsud-dannelserne”.Tabel 3.2Midler til regional erhvervsudvikling som vækstfora kan indstille om i 2009 (mio. kr.)2009-priserRegionNordjyllandMidtjyllandSyddanmarkSjællandHovedstadBornholmKonkurrenceudsatte midlerI altStrukturfonds-midler1177510675731650511Regionale midler tilerhvervsudvikling62139977512710-510I alt17921420415020026501.0211
Anm.: Alle beløb i tabellen er afrundet til hele mio. og er ekskl. budgetterede midler til løn og administration.Medregnes udgifter til teknisk assistance (administration, revision, IT-omkostninger med videre) mod-tager Danmark årligt ca. 530 mio. kr. fra EU til strukturfondsindsatsen (2009-priser).
1
Forskellen mellem tabel 3.1 og tabel 3.2 vedrørende strukturfondsmidlerne skyldes, at tabel 3.1 er opgjort i løbendepriser, mens tabel 3.2 er opgjort i 2009-priser.
56
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 3. Anvendelse af strukturfonde
Mindst 35 pct. af strukturfondsmidlerne skal anvendes til gavn for yderområderneunder ét. Investeringsstøtte til enkeltvirksomheder kan efter indstilling fra vækstforagives i de socioøkonomisk svageste yderområder. Strukturfondsmidlerne medfinan-sieres med mindst 50 pct. nationale midler fra stat, regioner, kommuner eller privateaktører.Regionerne har afsat ca. 510 mio. kr. til erhvervsudvikling i 2009,jf. tabel 3.2.Dissemidler kan i lighed med strukturfondsmidlerne kun udmøntes efter indstilling fra deregionale vækstfora.Det tidsmæssige sammenfald mellem den danske kommunalreform og den nyestrukturfondsperiode gav mulighed for at skabe en bedre sammenhæng mellem denEU-finansierede, nationale, regionale og lokale erhvervspolitiske indsats, både ind-holdsmæssigt og geografisk/administrativt. Rammerne for en styrkelse af samspilletmellem den EU-finansierede, nationale, regionale og lokale erhvervspolitiske indsatser nu på plads.De regionale vækstforaer godt i gang med implementeringen af de regionale erhvervs-udviklingsstrategier og handlingsplaner og i samspil med staten om de indsatsområ-der og initiativer, der indgår i partnerskabsaftalerne.De aktiviteter, som er igangsat med indstilling fra vækstforaene, afhænger af regio-nernes forskellige udgangspunkter og udfordringer. Den konkrete indsats i de enkeltevækstfora er derfor forskellig fra region til region og tager udgangspunkt i de regio-nale erhvervsudviklingsstrategier, de danske strukturfondsprogrammer samt partner-skabsaftalerne med regeringen om vækst og erhvervsudvikling. Der nedsættes nyevækstfora i forlængelse af kommunalvalget i november 2009, og alle nye vækstforaskal vedtage nye erhvervsudviklingsstrategier i 2010 (med undtagelse af Region Syd-danmark, hvis strategi løber til 2012).Vækstforaene har i 2008 samlet set haft størst fokus på innovation/ny teknologi fulgtaf iværksætteri/nye virksomheder og menneskelige ressourcer (uddannelse)jf. tabel3.3.Vækstforaene har således prioriteret ca. 27 pct. af midlerne til innovation/nyteknologi, 21 pct. til iværksætteri/nye virksomheder og 20 pct. til menneskelige res-sourcer.I 2007 har Danmarks Vækstråd diskuteret fremdriften i udmøntningen af de regiona-le erhvervsudviklingsstrategier, fulgt indgåelsen af de regionale partnerskabsaftalermellem regeringen og de regionale vækstfora samt bidraget med eksempler til samar-bejdet og sekretariatsbetjeningen i vækstforaene. Rådets drøftelse om energi fyldtemeget i 2007 og udmundede i udgivelsen af publikationen ”Det grønne guld”, derindeholder Rådets anbefalinger til, hvordan det erhvervsmæssige potentiale i vedva-rende energi og energieffektive løsninger kan udnyttes.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
57
Bilag 3. Anvendelse af strukturfonde
I 2008-2009 har Rådet bl.a. drøftet implikationerne af den finansielle krise såvel nati-onalt som regionalt samt bidraget til at sikre fremdriften i udmøntningen af de regio-nale partnerskabsaftaler. Rådet har desuden haft fokus på fastholdelse og integrationaf udenlandsk arbejdskraft.Tabel 3.3Oversigt over antallet af prioriterede projekter og procentvis fordeling af de prioriterede midlerfordelt på hovedindsatsområder pr. vækstforum, 2008Nord-jyllandAntalInitiativerInnovation/-ny teknologiIværksætteri/-nye virksom-hederMenneskeligeressourcerTurisme/-oplevelses-erhvervAndre initiativerI altIndstillet beløb i2)2008 (mio.kr.)281)
Midt-jylland40
Syd-danmark48Pct.35
Sjæl-land57
Hoved-staden27
Born-holm23
Helelandet223
13
17
27
37
40
27
2118
321
623
3921
419
045
2120
2920100200
2732100171
305100278
310100246
67100161
31210041
19131001.096
Et af de nordjyske projekter består af 39 mindre projekter (under 250.000 kr.), som primært er forun-dersøgelser.2)Beløbene omfatter både regionale udviklingsmidler og regionalt fordelte strukturfondsmidler. De ind-stillede beløb kan overstige de beløb, som de enkelte vækstfora gennemsnitligt har til rådighed i detenkelte år. For strukturfondsmidlerne gælder, at der kan trækkes på hele den syvårige ramme for peri-oden 2007-2013.Kilde: ”Regional Erhvervsudvikling – de regionale vækstforas investeringer 2008”, Danske Regioner, ”Regi-onale vækstfora – investeringer i fremtiden”, Danske Regioner samt egne beregninger.
1)
Med henblik på at styrke den samlede vækstpolitiske indsats har regeringen indgåetregionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudviklingmed alle vækstfora. De regionalepartnerskabsaftaler skal medvirke til at udfolde regeringens globaliseringsstrategi tilalle dele af landet og skal derfor også gennemføres i tæt sammenhæng med den ind-sats, som de regionale vækstfora planlægger at gennemføre på grundlag af de regio-nale erhvervsudviklingsstrategier.Partnerskabsaftalerne er indgået inden for følgende områder: 1. Uddannelse og ar-bejdskraftudbud, 2. Bedre vækstvilkår for nye og mindre virksomheder, 3. Innovati-on, 4. Videnspredning, 5. Markedsføring af Danmark – tiltrækning af investeringerog turisme, 6. Energi, 7. Landdistrikterne og yderområder, 8. Det grænseoverskri-dende samarbejde. Partnerskabsaftalerne gælder for perioden 2007-2009 og kan ju-steres én gang årligt. Regeringen, Danmarks Vækstråd og de regionale vækstfora vil
58
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 3. Anvendelse af strukturfonde
løbende følge implementeringen af aftalerne herunder også på de mål, som er opstil-let i de regionale partnerskabsaftaler.I 2009 er der gjort status for de seks regionale partnerskabsaftaler. Der er god frem-drift i aftalerne. Samtidig er der indgået nye tillægsaftaler mellem regeringen og hvertvækstforum. Tillægsaftalerne sætter øget fokus på bl.a. en tidlig og aktiv indsats forledige, bedre vilkår for innovation og iværksætteri, herunder adgang til risikovillig ka-pital. Hertil kommer yderligere fokus på grøn vækst, fx i form af regional implemen-tering af den kommende erhvervsklimastrategi.Territorialt samarbejde
Det grænseoverskridende samarbejdeer i strukturfondsperioden 2007-2013 opprioriteret tilet selvstændigt mål for europæisk territorialt samarbejde. Danmark modtager mereend 700 mio. kr. fra Regionalfonden til deltagelse i samarbejdsprogrammer. Det eren væsentlig stigning i forhold til perioden 2000-2006. Det grænseoverskridendesamarbejde bidrager blandt andet til at skabe et fælles regionalt arbejdsmarked påtværs af grænser til gavn for regionernes virksomheder og til at styrke samarbejdet påuddannelses-, miljø-, kultur- og erhvervsområdet.Det grænseoverskridende samarbejde omfatter tre prioriteter:•Grænseoverskridende samarbejde•Tværnationalt samarbejde•Interregionalt samarbejdeSamarbejdet organiseres i programmer.Degrænseoverskridende programmer
fokuserer særligt på grænseregionale øko-nomiske, sociale og miljømæssige aktiviteter, herunder forbedring af vilkårene foriværksættere og små og mellemstore virksomheder. Desuden fælles udvikling og brugover grænserne af serviceinfrastruktur som sundhedsfaciliteter, uddannelse, kultur ogturisme. Endelig er der mulighed for at styrke det administrative samarbejde overgrænsen, et fælles arbejdsmarked og beskæftigelsesinitiativer samt forskning og ud-vikling.Samarbejdet er organiseret i fire grænseoverskridende programmer: To dansk-tyske:Ét hvor Region Syddanmark er omfattet, og ét hvor Region Sjælland er omfattet. Étdansk-svensk-norsk program og ét program for den sydlige Østersø.Detværnationale programmer
vil særligt fokusere på fire hovedområder. For hvertaf hovedområderne er det tværnationale element understreget.•Innovation omfatter udvikling af videnskabelige og teknologiske netværk og styr-kelse af innovations- samt forsknings- og udviklingskapaciteten.•Miljø omfatter forvaltning af vandressourcer, forøget energieffektivitet, miljøbe-skyttelse og risikoforebyggelse.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
59
Bilag 3. Anvendelse af strukturfonde
•Tilgængelighed omfatter forbedringer inden for transport- og teletjenesteydelser.•Bæredygtig byudvikling omfatter en styrkelse af en polycentrisk udvikling påtværnationalt, nationalt og regionalt plan.Under de tværnationale programmer vil hele Danmark være støtteberettiget, og sam-arbejdet er organiseret i to tværnationale programmer: Ét program for landene om-kring Østersøen og ét program for landene omkring NordsøenDeinterregionale programmer
har til formål at forbedre effektiviteten i regional-politikken ved at fremme samarbejde mellem regioner på tværs af hele fællesskabet.Indholdsmæssigt skal programmerne/netværkene fokusere på innovation, miljø ogrisikoforebyggelse. Samarbejdet er organiseret i programmet INTERREG IVC.Samarbejdet på tværs af hele fællesskabet er tillige organiseret i erfaringsudvekslings-netværkene: Urbact II, ESPON 2013 og Interact II.URBACT-programmidlerne kan anvendes til at understøtte etableringen af tværnati-onale netværk og arbejdsgrupper med henblik på øget videndeling inden for temaermed betydning for udviklingen af byer som ramme for vækst, beskæftigelse og er-hvervsudvikling. De nærmere rammer for programmidlernes anvendelse fremgår afdet operationelle program, som findes på www.urbact.eu. Programmet er åbent foralle byer i EU-medlemslandene samt Norge og Schweiz. I Danmark er Ministerietfor Flygtninge, Indvandrere og Integration primær ansvarlig på URBACT II-programmet.ESPON er et europæisk observationsnetværk for territorial udvikling og samhørig-hed. Programmidlerne kan anvendes til blandt andet at understøtte anvendt forsk-ning, til analyser og til udvikling af videnskabelige platforme og værktøjer inden forterritorial udvikling og samhørighed.Forvaltningsmyndigheden for de to dansk-tyske programmer er placeret i Vejle ogSorø hos henholdsvis Region Syddanmark og Region Sjælland, ligesom fællessekreta-riatet for det transnationale program for landene omkring Nordsøen er placeret hosRegion Midtjylland i Viborg.Strukturfondsperioden 2000-2006
EU’s indsats gennem strukturfondene 2000-2006 har bidraget til virkeliggørelsen aftre mål: Fremme af udviklingen og strukturtilpasningen i regioner med udviklingsef-terslæb (mål 1), støtte til økonomisk og social omstilling i områder med strukturpro-blemer (mål 2) og støtte til tilpasning og modernisering af uddannelses-, erhvervsud-dannelses- og beskæftigelsespolitikker og -systemer (mål 3).I Danmark er gennemført et mål 2-program (Regionalfonden og Socialfonden) og etmål 3-program (Socialfonden) samt de såkaldte fællesskabsinitiativer Interreg III
60
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 3. Anvendelse af strukturfonde
(Regionalfonden), Urban (Regionalfonden) og Equal (Socialfonden). Programmernefra den gamle periode blev afsluttet inden udgangen af 2008.Regionalfonden
Mål 2-programmets regionalfondsdel(1.012 mio. kr.) blev anvendt i særligt udpegedeyderområder i Bornholms Regionskommune, Fyns Amt, Nordjyllands Amt, Ringkø-bing Amt, Storstrøms Amt, Sønderjyllands Amt, Viborg Amt og Århus Amt. Pro-grammet blev finansieret med en blanding af statslige og regionale midler.Regionalfondsdelen af mål 2-programmet var opdelt i indsatsområderne rammebe-tingelser (udvikling af regionen) og virksomhedsudvikling.•Underrammebetingelserblev der ydet tilskud til offentlige projekter med en positiveffekt på de generelle vilkår for udviklingen i området, for eksempel ved forbed-ring af områdets attraktivitet som erhvervsområde, bosætningssted eller turistmål.Der er også ydet tilskud til rådgivnings- og udviklingsprojekter, for eksempelforanalyser og forbedret adgang til erhvervsservice. Støttemodtagerne var amter,kommuner, offentlige institutioner og offentligt lignende organisationer eller for-eninger.•Undervirksomhedsstøttegik støtten til udvikling af eksisterende virksomheder og tiletablering af nye. Eksempler er investeringsstøtte i form af tilskud til anlægsudgif-ter eller tilskud til produktudvikling, rådgivning, forundersøgelser, miljøstyring ogmarkedsundersøgelser. Modtagerne af støtte var private fremstillings- og service-virksomheder, fortrinsvis små og mellemstore virksomheder.Fællesskabsinitiativet Urban(37,6 mio. kr.) var rettet mod byområdet Gellerup-Hasle-Herredsvang i den vestlige del af Århus. Målet var at få skabt et bæredygtigt og vel-fungerende byområde ved at styrke de sociale, kulturelle og beskæftigelsesmæssigekontakter mellem borgere og virksomheder. Der blev givet tilskud til offentlige pro-jekter gennemført af myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger underindsatsområderne ’kompetencer og jobs’, ’oprustning af sociale og organisatoriskeressourcer’ og ’integration gennem kultur og fritid’. Programmet blev fortrinsvis fi-nansieret med kommunale midler.Fællesskabsinitiativet Interreg IIIhar haft til formål at stimulere samarbejdet over EU’sindre og ydre grænser. Initiativet har støttet en bred vifte af samarbejdsprojekter in-ternt i EU og mellem EU og tredjelande, der grænser op til EU’s grænser. Projekterinden for områder som udvikling af små og mellemstore virksomheder, uddannelse,miljøbeskyttelse og infrastruktur gennemføres typisk af offentlige myndigheder, of-fentligt lignende myndigheder eller socioøkonomiske aktører. Danmark har deltaget ien række programmer under initiativet, herunder tre dansk-tyske programmer, Øre-sundsprogrammet mellem Sverige og Danmark samt to programmer for landeneomkring Nordsøen og Østersøen.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
61
Bilag 3. Anvendelse af strukturfonde
Socialfonden
Den Europæiske Socialfond har i strukturfondsperioden 2000-2006 støttet foran-staltninger til forebyggelse og bekæmpelse af arbejdsløshed og til udvikling af demenneskelige ressourcer og af social integrering på arbejdsmarkedet. Fonden har isærbidraget til aktioner, der gennemføres i henhold til den europæiske beskæftigelses-strategi og retningslinjerne for beskæftigelse.Mål 3-programmethar omfattet hele landet og været det største af socialfondspro-grammerne i Danmark (ca. 2,9 mia. kr. fra 2000-2006). Der har kunnet søges støttetil projekter, der mindsker ledigheden, fremmer integrationen af udsatte grupper påarbejdsmarkedet, efteruddannelse og udvikling af kompetencer hos ansatte samt tilprojekter, der afdækker de fremtidige behov for kvalifikationer og kompetencer påarbejdsmarkedet.Socialfondens mål 2-program(ca. 400 mio. kr.) har omfattet de egne af Danmark, som ermindre gunstigt stillet med hensyn til jobs, erhverv, virksomheder og infrastruktur.Programmet har skullet styrke betingelserne for den udvikling og omstilling, der sik-rer velstand, beskæftigelse og ligestilling samt et bæredygtigt miljø.Socialfonden har ydet støtte under programmets indsatsområde 3, der har været op-delt i følgende tre aktivitetstyper:•Kompetenceudvikling.•Udvikling af strategiske infrastrukturer.•Kvalitetsoptimering.Fællesskabsinitiativet Equal(ca. 225 mio. kr.) har været et tværnationalt samarbejde tilfremme af en ny praksis i bekæmpelsen af forskelsbehandling og uligheder af enhverart i forbindelse med arbejdsmarkedet. I Equal-programmet har der både kunnet gi-ves støtte til projekter, der vedrører ledige og ansatte.Programmet indeholdt fire temaer:•Forbedring af indvandrere, efterkommere og flygtninges integration og mulighe-der på arbejdsmarkedet.•Nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked.•Forbedring af socialt marginaliseredes, herunder handicappedes, integration ogmuligheder på arbejdsmarkedet.•Forbedring af asylansøgeres integration og muligheder på arbejdsmarkedet.
62
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 4. Udvalgte beskæftigelsesindikatorer
Bilag 4. Udvalgte beskæftigelsesindikatorerTabel 4.1FællesskabsindikatorerIndikatorRetningslinje 17Beskæftigelsesfrek.,15-64-årige (1)Beskæftigelsesfrek.,15-64-årige, mændBeskæftigelsesfrek.,15-64-årige, kvinderBeskæftigelsesfrek.,55-64-årigeBeskæftigelsesfrek.,55-64-årige, mændBeskæftigelsesfrek.,55-64-årige, kvinderLedighed, total (2)Ledighed, mændLedighed, kvinderRetningslinje 18Ungdomsledighed,15-24-årige, total (3)Ungdomsledighed,15-24-årige, mændUngdomsledighed,15-24-årige, kvinderKønsforskelle, ledighed(kvinder-mænd) (4)Kønsforskelle,beskæftigelsesfrekvens (5)Ændring i arbejdsudbud,total (6)Ændring i arbejdsudbud,mændÆndring i arbejdsudbud,kvinderTilbagetrækningsalder i gnst.,total (7)Tilbagetrækningsalder i gnst.,mændTilbagetrækningsalder i gnst.,kvinderRetningslinje 19Ledighedsforsk. EU borgere ogikke EU borgere (8)Arbejdsløshedsfælden (9)Langtidsledige, total (10)Langtidsledige, mændLangtidsledige, kvinderRetningslinje 22
DK2000
DK 2005
DK 2006
DK 2007
EU-15(2007)
EU-27(2007)
76,480,772,154,661,946,24,54,05,0
75,979,871,959,565,653,54,84,45,3
77,481,273,460,767,154,33,93,34,5
77,181,073,258,664,952,43,83,54,2
66,974,259,746,655,338,17,06,37,8
65,472,558,344,753,936,07,16,57,8
6,76,57,00,99,2-0,5-0,8-0,3---
8,68,68,60,97,9-0,2-0,40,061,061,260,7
7,77,97,51,27,81,00,81,461,962,561,3
7,98,27,50,77,8------
14,914,615,21,414,51,3*0,9*1,8*61,4e*61,4e*61,1e*
15,515,215,82,428,41,1*0,8*1,5*61,2e*61,7e*60,7e*
9,2-0,90,81,1
9,191,01,11,11,2
6,491,00,80,70,9
--0,60,50,7
7,8*75,5*2,81f2,6f3,1f
7,0*75,4*6,0f5,6f6,0f
Beskatning af lavindkomster(11)Kønsforskelle, løn (12)Retningslinje 23
41,215,0
39,218,0
39,317,0
--
40,1*15,0e*
40,1*15,0e*
Andel 18-24-årige med højst9. kl., total (13)Andel 18-24-årige med højst9. kl., mænd
11,613,4
8,59,4
10,912,8
--
17,0*19,4*
15,3*17,5*
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
63
Bilag 4. Udvalgte beskæftigelsesindikatorer
Tabel 4.1 (fortsat)FællesskabsindikatorerIndikatorAndel 18-24-årige med højst9. kl., kvinderUdd.niveau for 22-årige,total (14)Udd.niveau for 22-årige,mændUdd.niveau for 22-årige,kvinderEfterudd. 25-64-årige,total (15)Efterudd. 25-64-årige,mændEfterudd. 25-64-årige,kvinderEfterudd. 25-34-årige, totalEfterudd. 25-34-årige,mændEfterudd. 25-34-årige,kvinderEfterudd. 55-64-årige, totalEfterudd. 55-64-årige,mændEfterudd. 55-64-årige,kvinderRetningslinje 24
DK20009,972,067,576,519,417,121,827,125,229,810,38,711,9
DK 20057,577,173,880,527,423,631,238,837,040,618,914,523,2
DK 20069,177,473,481,529,224,633,839,237,640,921,815,927,5
DK 2007-------------
EU-15(2007)14,5*74,8*71,5*78,2*11,1*10,2*12,1*17,7*16,9*18,5*5,6*4,8*6,4*
EU-27(2007)13,2*77,8*74,8*80,7*9,6*8,8*10,4*15,5*14,8*16,3*4,6*4,0*5,1*
Udgifter til udd. som andel afBNP (16)
8,3
8,43
8,28
-
5,1e*
5,1e*
Nyeste tal er fra 2006.a= ændret opgørelsesmetode, e= estimat, f= foreløbig, b= databrud.Andel af populationen i alderen 15-64 år, der er i beskæftigelse.Andel af arbejdsstyrken, der er uden arbejde.Andel af populationen i alderen 15-24 år, der er uden arbejde.Forskel i ledighed mellem kvinder og mænd i procentpoints. Beregnet som kvinder - mænd.Forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem mænd og kvinder i procentpoints. Beregnet som mænd - kvinder.Årlig ændring i arbejdsudbuddet, inklusiv arbejdsløse og personer i arbejde i alderen 15-64 år.Gennemsnitsalder ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baseret på en sandsynlighedsmodel der tagerhøjde for den relative ændring i aktivitetsniveau fra et år til et andet i en bestemt alder.8)Forskel i ledighed mellem EU borgere og ikke EU borgere, i procentpoints.9)Den marginale effektive skat på arbejdsindkomst når der tages højde for den kombinerede effekt af øgetskat på arbejde og fjernelse af sociale ydelser, når man tager et job. Beregnet som forholdet mellemændring i personlig nettoindkomst divideret med ændring i bruttoindkomst for en person, der går fraarbejdsløshed til job med en løn på 67 pct. af gennemsnittet.10)Andel er arbejdsstyrken der er langtidsledige (12 måneder eller mere).11)Forholdet mellem indkomstskat plus sociale bidrag divideret med lønomkostninger for en arbejdstager,der tjener 67 pct. af gennemsnitslønnen.12)Forskel mellem mænd og kvinders gennemsnitlige bruttotimeløn som en andel af mænds gennemsnitligebruttotimeløn.13)Andel af de 18-24-årige, der højst har færdiggjort 9. klasse og ikke deltager i anden uddannelse.14)Andel af 22-årige, der mindst har gennemført en ungdomsuddannelse. Aldersgruppen 20-24 år brugessom proxy.15)Andel af populationen i alderen 25-64 år der deltager i efteruddannelse og træning.16)Samlede udgifter til uddannelse som andel af BNP.Kilde: Indicators for monitoring the Employment Guidelines 2008 compendium (May 2008).
*)Anm.:1)2)3)4)5)6)7)
64
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 4. Udvalgte beskæftigelsesindikatorer
Nationale indikatorer, jf. Beskæftigelseskomiteens (EMCO’s) beslutningTabel 4.2Unge skal påbegynde en handlingsplan inden 6 måneders ledighed – input og outputindikatorerÅr(A) Antal unge nyledige200539.02219.02120.001200631.68815.35316.335200728.81612.98815.828200829.55014.68614.864(B) Antal nyledige (A), der stadig var ledige efter 6 måneder20052.4111.2151.19620061.80283097220072.5941.2101.38420081.348661687Andel (B)/(A) output-indikator20050,060,060,0620060,060,050,0620070,090,090,0920080,050,050,05(C) Antal nyledige (A), som har fået en handlingsplan inden for 6 måneder200589146043120061.71678493220072.5941.2101.38420081.348661687Andel (C)/(A)20050,020,020,0220060,050,050,0620070,090,090,0920080,050,050,05(D) Antal nyledige, der stadig var ledige efter 6 måneder (B), og som ikke har fået en handlingsplan (1)200521312885200600020070002008000Andel (D)/(B)20050,090,110,0720060,000,000,0020070,000,000,0020080,000,000,00Anm.:Vedr. opgørelsesperioden:Opgørelsesperioden tager udgangspunkt i tidspunktet for den lediges modtagelse af enjobplan, kontaktsamtaler og aktiveringstilbud. Det betyder eksempelvis, at hvis opgørelsesperioden er året2007, så vil antal nyledige under 30 år omfatte ledige, der i året 2007 modtog en jobplan, en kontaktsamtaleeller et aktiveringstilbud. Disse personer havde således første ledighedsdag 6 måneder tidligere dvs. i 2. halvår2007 og 1. halvår 2007.Vedr. måling A: Nyledige.Opgørelsesgrundlaget er ændret i forhold til NAP 2004, så antal nyledige tagerudgangspunkt i a-kassernes indberetning af den lediges 1. ledighedsdag. I tidligere opgørelser (NAP 2004) vargrundlaget for tælling af nyledige – i mangel af bedre – 1. gang personen er ledig og ikke har modtagetdagpenge i de forudgående 52 uger.Vedr. måling B:Antal unge ledige med 26 ugers ubrudt fuld ledighed/aktivering. Målingen omfatter antalnyledige, som er registreret med uafbrudt fuldtidsledighed/aktivering i 26 uger fra tidspunktet for førsteledighedsdag.Vedr. fordeling på unge og ældre:Pr. 1. juli 2003 udvidedes ungegruppen til at omfatte til og med de 29-årige, somherefter har krav på en jobplan senest inden 6 måneders ledighed. Som overgangsordning gjaldt, at 25 til 29-årige med 1. ledighedsdag i 1. halvår 2003 havde krav på en jobplan senest inden 12 måneders ledighed, doginden den 31.12.03.Vedr. IHP og Jobplaner:Med arbejdsmarkedsreformen i 2003 indførtes pr. 1. juli 2003 Jobplaner i stedet forindividuelle handlingsplaner (IHP). Måling C og D omfatter i 2003 og 2004 jobplaner i stedet for IHP.Fra 2004 indeholder denne kategori personer, som hverken har fået en kontaktsamtale, en jobplan, eller erpåbegyndt i et aktiveringstilbud 26 uger efter nyledighed.AMS (AMANDA).I altMændKvinder
1)Kilde:
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
65
Bilag 4. Udvalgte beskæftigelsesindikatorer
Tabel 4.3Unge skal påbegynde en handlingsplan inden 6 måneders ledighed – data til måling afindsatsens omfangÅrAntal unge nyledige2005200620072008Opkvalificering2005200620072008Offentlige løntilskudsjob2005200620072008Private løntilskudsjob2005200620072008Andet2005200620072008691017170333542303666294010610382235758501649453276693761919261854767581472566068235034028231015438537837219639.02230.60628.81629.55019.02114.96212.98814.68620.00115.64415.82814.864I altMændKvinder
Anm.: Fordelingen på aktivitetstyper tager udgangspunkt i den angivne første aktivitet i jobplanen, eller dettilbud personen har deltaget i. Fordelingen viser således fordelingen på aktivitetstype for forsikredeunge ledige, der inden 6 måneders ledighed enten har en jobplan eller har deltaget i tilbud.Med arbejdsmarkedsreformen i 2003 erstattedes tidligere vejledning og uddannelse med redskabet”Opkvalificering”, og Jobtræning erstattedes med ”Løntilskudsjob”, hvorfor aktivitetsnavnene itabellerne er ændret tilsvarende.Kilde: Danmarks Statistik, AMANDA og DREAM.
66
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 4. Udvalgte beskæftigelsesindikatorer
Tabel 4.4Voksne skal påbegynde en handlingsplan inden 12 måneders ledighed – input og outputindikatorerÅr(A) Antal voksne nyledige2005106.53352.46454.069200684.05539.36244.693200769.28329.46939.814200875.65633.77341.883(B) Antal nyledige (A), der stadig var ledige efter 12 måneder20052.4701.3281.14220061.53781672120071.7707601.0102008938430508Andel (B)/(A) output-indikator20050,020,030,0220060,020,020,0220070,030,030,0320080,010,010,01(C) Antal nyledige (A), som har fået en handlingsplan inden for 12 måneder200587450237220061.47177669520071.7707601.0102008938430508Andel (C)/(A)20050,010,010,0120060,020,020,0220070,030,030,0320080,010,010,01(D) Antal nyledige, der stadig var ledige efter 12 måneder (B), og som ikke har fået en handlingsplan (1)20051349044200641202120070002008000Andel (D)/(B)20050,050,070,0420060,030,020,0320070,000,000,0020080,000,000,00I altMændKvinder
Anm.:Vedr. opgørelsesperioden: I de tidligere opgørelser (NAP 2004) gjaldt opgørelsesperioden tidspunktet for
nyledighed. Opgørelserne er nu ændret således, at opgørelsesperioden tager udgangspunkt i tidspunktet forden lediges modtagelse af en jobplan, kontaktsamtaler og aktiveringstilbud. Det betyder eksempelvis, at hvisopgørelsesperioden er året 2007, så vil antal nyledige over 29 år omfatte ledige med 1. ledighedsdag 12måneder før den valgte opgørelsesperiode, altså i året 2006.Vedr. måling A: Nyledige. Opgørelsesgrundlaget er ændret i forhold til NAP 2004, så tælling af antal nyledigetager udgangspunkt i a-kassernes indberetning af den lediges 1. ledighedsdag. I tidligere opgørelser (NAP2004) var grundlaget for tælling af nyledige – i mangel af bedre – 1. gang personen er ledig og ikke harmodtaget dagpenge i de forudgående 52 uger.Vedr. måling B: Antal voksne ledige med 52 ugers ubrudt fuld ledighed/aktivering. Målingen omfatter antalnyledige, som er registreret med uafbrudt fuldtidsledighed/aktivering i 52 uger fra tidspunktet for førsteledighedsdag.Vedr. fordeling på unge og ældre: Pr. 1. juli 2003 udvidedes ungegruppen til at omfatte til og med de 29-årige,som herefter har krav på en jobplan senest inden 6 måneders ledighed. Som overgangsordning gjaldt, at 25 til29-årige med 1. ledighedsdag i 1. halvår 2003 havde krav på en jobplan senest inden 12 måneders ledighed,dog inden den 31.12.03. De voksne (30 til 59-årige) har krav på en jobplan senest inden 52 ugers ledighed.Vedr. IHP og Jobplaner: Med arbejdsmarkedsreformen i 2003 indførtes pr. 1. juli 2003 Jobplaner i stedet forindividuelle handlingsplaner (IHP). Måling C og D omfatter i 2003 og 2004 jobplaner i stedet for IHP.
Fra 2004 indeholder denne kategori personer, der hverken har fået en kontaktsamtale, en jobplan, ellerer påbegyndt i et aktiveringstilbud 52 uger efter nyledighed.Kilde: AMS (AMANDA).
1)
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
67
Bilag 4. Udvalgte beskæftigelsesindikatorer
Tabel 4.5Voksne skal påbegynde en handlingsplan inden 12 måneders ledighed – data til måling afindsatsens omfangÅrAntal voksne nyledige2005200620072008Opkvalificering2005200620072008Offentlige løntilskudsjob2005200620072008Private løntilskudsjob2005200620072008Andet200520062007200894848162564529283839523458495518422830131621255831278535256122958666326940574783452446284318208494290465244106.53384.05569.28375.65652.46439.36229.46933.77354.06944.69339.81441.883I altMændKvinder
Anm.: Fordelingen på aktivitetstyper tager udgangspunkt i den angivne første aktivitet i jobplanen eller dettilbud, personen har deltaget i. Fordelingen viser således fordelingen på aktivitetstype for forsikredevoksne ledige, der inden 12 måneders ledighed enten har en jobplan eller har deltaget i tilbud.Med arbejdsmarkedsreformen i 2003 erstattedes tidligere vejledning og uddannelse med redskabet”Opkvalificering” og jobtræning erstattedes med ”Løntilskudsjob”, hvorfor aktivitetsnavnene itabellerne er ændret tilsvarende.Kilde: Danmarks Statistik, AMANDA og DREAM.
68
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 4. Udvalgte beskæftigelsesindikatorer
Tabel 4.6Gennemsnitligt antal deltagere i aktivering, 2004–2007(2008) - Mindst 25 pct. af delangtidsledige skal senest 2010 deltage i aktiv foranstaltningÅr(F) Gennemsnitligt antal forsikrede ledige2005117.31963.37653.942200688.55849.97138.587200761.90835.31226.596200839.82119.61320.209Gennemsnitligt antal deltagere i aktive foranstaltninger (E), som påbegyndte som ledige. AktiveringstypeAnsættelse med løntilskud200514.4316.6757.756200611.0674.4396.62820076.2362.3513.88520085.8212.4293.392Vejledning og opkvalificering200517.0735.91211.161200615.4855.01510.47020079.9832.9906.99320088.2022.8985.304(E) I alt200531.50412.58718.917200626.5529.45417.098200716.2195.34110.878200814.0235.3278.696Andelen (E)/(E+F) - inputindikator20050,210,170,2620060,230,160,3120070,210,130,2920080,260,210,30(G) Antal afsluttede aktiveringsforløb2005197.38087.159110.2212006153.08764.41088.677200798.08837.92260.166200852.66021.74430.916(H) Antal afsluttede aktiveringsforløb, hvor personerne stadig er ledige hhv. 3 og 6 måneder efterafslutningen af aktiveringsforløbetEfter 3 måneder200585.26038.36646.894200657.02624.02533.001200725.31710.88814.429Efter 6 måneder200562.11128.07934.032200641.98717.88824.099200715.0726.9298.773I altMændKvinder
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
69
Bilag 4. Udvalgte beskæftigelsesindikatorer
Tabel 4.6 (fortsat)Gennemsnitligt antal deltagere i aktivering, 2005-2007 – Mindst 25 pct. af delangtidsledige skal senest 2010 deltage i aktiv foranstaltningÅrAndel (H)/(G) – outputindikatorEfter 3 måneder200520062007Efter 6 måneder2005200620070,310,270,160,320,280,180,310,270,150,430,370,260,440,370,290,430,370,24I altMændKvinder
Anm.: Fra og med offentliggørelsen af ledigheden for januar 2008 har Danmarks Statistik lavet en omlægningaf statistikken. Dels er det bagvedliggende datagrundlag blevet redigeret og dels er der ske ændringer iledighedsbegrebet, således at det danske ledighedsbegreb kommer tættere på den internationale ILO-definition på ledighed. Ledighedsstatistikken blev tidligere opgjort på baggrund af data fra CRAM, menbygger nu på RAM (Register for ArbejdsMarked). Desuden har Danmarks Statistik i samråd medBeskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet valgt at bruge kildeskiftetsom anledning til definitoriske ændringer i ledighedsbegrebet. Størst betydning har her, at den såkaldteferieledighed ikke længere medregnes i ledigheden. Dvs. at udbetalingen af feriedagpenge ikke regnessom ledighed mere. Den historiske tidsserie er opdateret på baggrund af den nye kilde, hvilket harmedført mindre ændringer i de historiske data.Kilde: Danmarks Statistik, AMANDA og DREAM.
Tabel 4.7Andelen af befolkningen over 75 år i specialiserede institutioner og andelen af over 80-årigehjemmehjælpsmodtagere i befolkningen. 2006-2008ÅrPersoner i alderen 75+Specialiserede institutioner200620072008Befolkningen200620072008Pct. der bor i specialiserede institutioner200620072008Personer i alderen 80+Hjemmehjælp20072008Befolkningen20072008Pct. der modtager hjemmehjælp2007200836,0033,34224.511225.04080.02175.0213,833,112,50381.428382.536384.33914.59711.9069.701I alt
Kilde: Danmarks Statistik.
70
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 4. Udvalgte beskæftigelsesindikatorer
Tabel 4.8Beskæftigelses- og arbejdsløshedsfrekvenser for personer af dansk oprindelse, efterkommereog indvandrere fra vestlige lande og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande,fordelt efter lavt, mellem og højt kvalifikationsniveau. Aldersgruppe 16-66 år. Årene 2005-2008ÅrI altMændLavt kvalifikationsniveau – beskæftigelsesfrekvensPersoner af dansk oprindelse, efterkommere og indvandrere fra vestlige lande200558,263,8200659,265,2200763,068,4200863,868,9Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande200543,150,1200646,653,0200751,358,0200854,260,2Lavt kvalifikationsniveau – arbejdsløshedsfrekvensPersoner af dansk oprindelse, efterkommere og indvandrere fra vestlige lande20056,65,820065,24,420074,03,220083,12,7Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande200517,115,3200613,011,5200710,79,020088,67,4Mellem kvalifikationsniveau – beskæftigelsesfrekvensPersoner af dansk oprindelse, efterkommere og indvandrere fra vestlige lande200680,883,2200783,585,8200883,886,0Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande200653,457,8200762,166,3200863,567,3Mellem kvalifikationsniveau – arbejdsløshedsfrekvensPersoner af dansk oprindelse, efterkommere og indvandrere fra vestlige lande20064,03,720072,11,720081,41,3Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande200614,113,720078,87,920086,96,3Højt kvalifikationsniveau – beskæftigelsesfrekvensPersoner af dansk oprindelse, efterkommere og indvandrere fra vestlige lande200586,287,4200686,788,0200789,190,5200889,390,8Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande200556,857,7200660,961,3200765,566,4200865,467,1Kvinder
52,753,357,458,436,340,144,548,0
7,46,24,83,519,415,012,910,2
78,180,981,448,858,059,9
4,52,51,614,49,77,5
85,185,787,988,255,660,364,463,5
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
71
Bilag 4. Udvalgte beskæftigelsesindikatorer
Tabel 4.8 (fortsat)Beskæftigelses- og arbejdsløshedsfrekvenser for personer af dansk oprindelse, efterkommereog indvandrere fra vestlige lande og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande,fordelt efter lavt, mellem og højt kvalifikationsniveau. Aldersgruppe 16-66 år. Årene 2005-2008ÅrI altMændHøjt kvalifikationsniveau – arbejdsløshedsfrekvensPersoner af dansk oprindelse, efterkommere og indvandrere fra vestlige lande20053,23,220062,62,620072,01,920081,51,4Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande200513,814,6200610,911,420078,38,320086,86,6Kvinder
3,22,72,11,512,810,38,37,0
Kilde: Danmarks Statistik.
Tabel 4.9Den relative størrelse af den ugunstigt stillede gruppe i befolkningen, 200116-64-årigeGruppen af personer, der har et handicap eller en længerevarende sygdom (opvægtede tal)(A) Antal personer, der har et handicap eller enlængerevarende sygdom678.114(B) Antal personer, der ikke har et handicap eller enlængerevarende sygdom2.764.858(C) I alt3.442.972(A)/(C) pct.20
Kilde: Socialforskningsinstituttet 2004.
72
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 4. Udvalgte beskæftigelsesindikatorer
Tabel 4.10Personer der har handicap eller længerevarende sygdom, november 2001Hele gruppen afpersoner der har etHar ikke ethandicap eller en handicap eller enHar IKKE enlængerevarendelængerevarendeselvvurderetsygdomsygdomnedsat arbejdsevne585343100395.37436.407228.51817.815678.11453538399189.89418.949137.47011.894358.20864528299205.48017.45891.0485.922319.907854651002.367.116100.500169.54625.3592.662.52181485981.107.00358.986101.13770.1451.337.271883541001.260.11441.51368.40957.5511.427.588
Har enselvvurderetnedsatarbejdsevne
Primær stillingsstatus, pct., alle 16-64-årigeBeskæftiget4781Ledig73Uden for arbejdsstyrken4412Under uddannelse23I alt10099Primær stillingsstatus, opvægtede tal, alle 16-64-årigeBeskæftiget214.325181.049Ledig29.8196.588Uden for arbejdsstyrken202.06026.458Under uddannelse10.4977.319I alt456.701221.414Primær stillingsstatus, pct., alle 16-64-årige kvinderBeskæftiget4377Ledig63Uden for arbejdsstyrken4814Under uddannelse35I alt10099Primær stillingsstatus, opvægtede tal, alle 16-64-årige kvinderBeskæftiget112.59377.301Ledig15.5913.358Uden for arbejdsstyrken123.39814.073Under uddannelse7.0994.795I alt258.68199.528Primær stillingsstatus, pct., alle 16-64-årige mændBeskæftiget5185Ledig73Uden for arbejdsstyrken4010Under uddannelse22I alt100100Primær stillingsstatus, opvægtede tal, alle 16-64-årige mændBeskæftiget101.732103.748Ledig14.2283.229Uden for arbejdsstyrken78.66212.385Under uddannelse3.3982.524I alt198.020121.887
Tallene vedrørende personer med handicap eller længerevarende sygdomme er ikke opdateret siden NAP2004. Tallene stammer fra et såkaldt ad hoc modul, som EU-landene havde tilknyttet deres LFS (LabourForce Survey) i 2002. Dette ad hoc modul er ikke siden blevet gentaget.2)Personer på orlov fra beskæftigelse eller ledighed indgår som henholdsvis beskæftigede og ledige.Kilde: Danmarks Statistik og SFI (beregninger på registerdata og LSF).
1)
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
73
Bilag 4. Udvalgte beskæftigelsesindikatorer
Aktiv arbejdsmarkedspolitik – udgifter på beskæftigelsesområdetTabel 4.11Udgifter på beskæftigelsesområdet2006(regnskab)19.9272.2583451.24612315.9552.11812.4962.30011.8013.3627225.8731371.78460.520
Mio. kr. i løbende priserForsikrede ledige forsørgelse- heraf aktiveringsydelse- heraf løntilskud til privatearbejdsgivere- heraf løntilskud til off. arbejds-givere- heraf tilskud til voksenlærlinge- heraf dagpengeForsikrede ledige –aktiveringsdriftsudgifterKontanthjælpsmodtagere –forsørgelsesudgifter aktiveredeKontanthjælpsmodtagere –aktivering driftsudgifterSygedagpengeRevalidring mv., forsørgelseRevalideringsinstitutioner mv.,driftsudgifterFleksjob, løntilskudSkånejob, løntilskudLedighedsydelseI alt
2007(regnskab)14.2341.42819187214711.5961.14011.3091.93413.8353.1819686.4281341.71154.875
2008(regnskab)12.8151.25212371715410.56983711.0672.33614.5594.0431.2077.6751441.65656.338
2009(finanslov)13.6672.0052531.5781319.7001.40311.5531.93415.5164.1319817.2521281.66858.232
Anm.: Regnskabstallet for 2007 er summen af udgifter afholdt på 17.46.11 Driftudgifter til forsikredeledige(staten i jobcentret) samt udgifter afholdt på 17.46.12 Driftudgifter til forsikrede ledige ipilotjobcentre. Regnskabstallet for 17.46.11 er inklusiv dispositionsretten for statslige målgrupper på17.46.13 Flaskehalsbevillingen. Estimatet for 2008 er summen af udgifter budgetteret på FL008 til17.46.11, 17.46.12 samt udgifter til de statslige målgrupper på 17.46.13.Udgifter til efterløn, overgangsydelse mv., barselsdagpenge og børnepasningsorlov er ikke medtaget.Det statslige beskæftigelsessystems udgifter til personale og øvrig drift udgjorde 603,7 mio. kr. i 2007.Hertil kommer driftsudgifter vedr. varetagelse af den statslige beskæftigelsesindsats i de 14 kommunalepilotjobcentre på 112,0 mio. kr. Kommunernes udgifter herudover til personale og øvrig drift påbeskæftigelsesområdet kan ikke opgøres særskilt. For driftsudgifter til revalideringsinstitutioner mv. eropgørelsen for 2006 kommunernes budgetterede udgifter for 2006.Kilde: Danmarks Statistiks kontanthjælpsstatistik, finanslov for finansåret 2006, 2007 og 2008, statsregnskabetfor 2004-2007, de kommunale regnskaber 2004-2007, kommunale budgetter for 2007, og opgørelse afde kommunale refusionsanmodninger samt eget skøn.
74
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 5. Indsatsen for fremme af miljøeffektiv teknologi
Bilag 5. Indsatsen for fremme af miljøeffektiv teknologiTabel 5.1 giver et overblik over de midler der er reserveret til gennemførelse af rege-ringens handlingsplan for miljøeffektiv teknologi der omfatter perioden 2007-2009.Samlet set blev der afsat knapt en mia. kr. til gennemførelse af handlingsplanens for-skellige initiativer i perioden 2009-2010.Tabel 5.1Nye midler til miljøteknologi fordelt på handlingsplanens initiativerHovedaktivitetPartnerskab for innovation, eksportfremme ogrådgivning af virksomhederForskningKlima og energiteknologiFinansiering i perioden 2007-200927 mio. kr. fra miljøområdet.190 mio. kr. fra globaliseringspuljen til strategiskforskning i miljøteknologi.477 mio. kr. fra globaliseringspuljen til et energi-teknologisk udviklings- og demonstrationspro-gram, heraf 200 mio. til udvikling af 2. generationsbiobrændstoffer. I 2008 er det aftalt at øge bevil-linger til EUDP og Det Strategiske Forskningsråd,således at den offentligt finansierede indsats for-dobles i 2010 ift. 2006 til 1 mia. kr.I april 2008 har EUDP blandt andet ydet tilsagn omstøtte til opførelse af et demonstrationsanlæg forproduktion af andengenerations-bioetanol i Ka-lundborg, og i foråret 2009 er der yderligere givettilsagn om støtte til et projekt af denne type.45 mio. kr. fra miljøområdet, 45 mio. kr. fra Føde-vareministeriet, 90 mio. kr. fra landbrugserhvervetog 75 mio. kr. fra EU’s landdistriktsmidler.23 mio. kr. til test, demonstration og vurdering afmiljøeffektiv teknologi, samt 20 mio. kr. fra vand-fonden26 mio. kr. til test, demonstration og vurdering afmiljøeffektiv teknologi samt 63,5 mio. kr. til reduk-tion af partikeludledning fra brændefyring og die-selkøretøjer.
Fremme af miljøeffektive landbrugsteknologier
Teknologi til vandområdet
Teknologiudvikling til luftforurening, støj ogkemikalier
Handlingsplanen skal bl.a. bakke op om de danske virksomheder der har udviklingog levering af miljøteknologi som vigtigt forretningsområde.En kortlægning fra 2009 identificerede 720 danske virksomheder, der har miljøløs-ninger og miljøteknologi som et af deres forretningsområder. Det anslås, at virksom-hederne har 122.000 fuldtidsansatte beskæftigede i virksomhederne. På den baggrundvurderes det, at den danske miljø- og energiklynge hører til de væsentlige erhvervs-klynger i Danmark.Virksomhederne er også blevet spurgt om hvilke miljøudfordringer, der driver efter-spørgslen efter deres miljøteknologiske ydelser og produkter. Klimaændringer er denmest betydende faktor, men luftforurening, vand og ressourcer er hver især ca. halvt
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
75
Bilag 5. Indsatsen for fremme af miljøeffektiv teknologi
så væsentlige som klimaændringer. En række af virksomheder leverer i øvrigt tekno-logi til løsninger af flere forskellige miljøudfordringer.Tabel 5.2Identificerede virksomheder og beskæftigede fordelt på de 8 vigtigste miljødrevneforretningsområderMiljøområdeKlimaforandringerLuftforureningVandRåvare- og materialeforbrugAffaldKemikalierJordforureningArealanvendelse og biodiversitetAndetAntal virksomheder348241205178142807053140Beskæftigede83.00038.00035.00040.00021.00024.00012.0008.00020.000
Anm.: Antal virksomheder og beskæftigede kan ikke summeres til et total, da flere virksomheder optræderunder flere forretningsområder samtidigt.Kilde: FORA, 2009.
Eksporten fra de identificerede miljøteknologivirksomheder steg i perioden 2001-2006 med godt 8 pct. årligt, hvilket er væsentligt over gennemsnittet for danske eks-portvirksomheder. Særligt eksporten af energiteknologi har været i hastig vækst ognåede i 2008 op på ca. 64 mia. kr. og Danmark er i dag det land i EU, der har denstørste eksport af energiteknologi, målt i forhold til den samlede eksport. 2/3 af dendanske eksport af energiteknologi anslås at være vindkraftteknologi.Figur 5.1EU-15 landenes eksport af energiteknologi og -udstyr som pct. af samlede eksport, 2008Pct. af eksportPct. af eksport
121086420DKITAAUTDEUFINSWEFRAGRCUKESPPRTLUXBELNLDIREKilde: Danmarks Statistik og Energistyrelsen.76Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
1210EU-15
86420
Bilag 5. Indsatsen for fremme af miljøeffektiv teknologi
Som led i aftalen om Grøn Vækst, som regeringen har indgået med Dansk Folkepartii juni 2009 indgår ligeledes en række indsatser for miljøeffektiv teknologi. I GrønVækst-aftalen indgår bl.a. følgende indsatser:•En tilskudspulje på 145 mio. kr. årligt til anvendelse af nye miljø- og klimavenli-ge teknologier i det primære landbrugserhverv•En igangsætningspulje til etablering af biogasanlæg mv. på 85 mio. kr. årligt i pe-rioden 2010 til 2012.•En igangsætningspulje til økologiske biogasanlæg på i alt 15 mio. kr. årligt i peri-oden 2010 til 2012.•En tilskudspulje på 100 mio. kr. i perioden 2010-2015 målrettet avancerede re-cirkuleringsteknologier (FREA eller modeldambrug type 3) i akvakulturerhver-vet.Videnskabsministeren kommer i løbet af efteråret 2009 med rapporten ”Grøn forsk-ning – Status og perspektiver”, hvor der gives et samlet bud på, hvordan grøn forsk-ning og innovation kan bidrage til at gøre Danmark til en grøn vækstnation. Publika-tionen er udarbejdet med henblik på at indkredse væsentlige grønne forskningsom-råder og give et bud på retningen for den fremtidige forsknings- og innovationsind-sats på området.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
77
Bilag 6. Bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessenter
Bilag 6. Bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessenter1. Bidrag fra parterne på det statslige område
Parterne har som opfølgning på trepartsaftalerne og OK08 iværksat en række initiati-ver og aktiviteter, der styrker fleksibilitet, trivsel, ligestilling og kompetenceudviklingpå de statslige arbejdspladser.Mulighed for højere ugentlig arbejdstid
Aftalen om plustid, der blev indgået ved OK08, giver arbejdsgiveren og den ansattemulighed for at aftale en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der er højere end normalfuldtidsbeskæftigelse. Ordningen er nærmere beskrevet i parternes bidrag i det natio-nale reformprogram 2008. Aftalen er blevet fulgt op af en række informationsaktivi-teter i form af vejledning og briefinger i løbet af efteråret 2008 og foråret 2009. Inte-ressen for ordningen har været stigende, og indtil foråret 2009 er der indgået ca. 100individuelle plustidsaftaler i staten.Længere tid på arbejdsmarkedet
For at styrke de statslige arbejdspladsers muligheder for at fastholde seniorer blev derved OK08 indgået aftale om at ældre medarbejdere, der trækker sig tilbage senereend den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, har ret til en seniorbonus. Ordningen,som er finansieret af trepartsmidler, er nærmere beskrevet i parternes bidrag fra2008. Parterne har som led i deres informationsaktiviteter udgivet en publikation omseniorbonusordningen i december 2008. Denne pjece indeholder en beskrivelse afretningslinjerne for beregning og udbetaling af bonussen samt hvordan den kanveksles til fridage og/eller pensionsbidrag. Pjecen giver også inspiration til den seni-orsamtale, som ældre ansatte skal tilbydes i forbindelse med medarbejderudviklings-samtalen.Den generelle pligtige aldersgrænse på 70 år for tjenestemænd blev ophævet i juni2008. Alder er således ikke længere en saglig afskedsgrund, med mindre der i lovgiv-ningen er fastsat en afgangsalder, eller der er aftalt en pligtig afgangsalder. 70-årsgrænsen er også ophævet for de overenskomstansatte på statens område. I den for-bindelse er det aftalt, at det efter overenskomsterne gældende pensionsbidrag udbeta-les som løn efter det fyldte 70. år, med mindre den ansatte ønsker bidraget indbetaltpå en pensionsordning. Pensionsbidraget kan også anvendes til køb af frihed.Styrket opkvalificering og efteruddannelse
Parterne er enige om, at strategisk og systematisk kompetenceudvikling er vigtig for,at statens opgaver fortsat kan løses med høj kvalitet og effektivitet. Kompetenceud-vikling skaber motivation og engagement, og for den enkelte medarbejder er løbendekompetenceudvikling centralt for at bevare eller øge egne muligheder på arbejdsmar-kedet. Kompetenceudvikling kan ske både via formel efteruddannelse og via det dag-lige arbejde.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
79
Bilag 6. Bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessenter
Ved OK08 aftalte parterne at styrke samarbejdet om kompetenceudvikling ved bl.a.at afsætte betydelige økonomiske midler til kompetenceudvikling i den statslige sek-tor. Der blev i alt afsat 410 mio. kr., hvoraf de 194 mio. kr. er trepartsmidler. Dissecentralt afsatte midler er et supplement til de midler, statens arbejdspladser selv af-sætter til kompetenceudvikling. Over halvdelen af de 410 mio. kr. – i alt 230 mio. kr.– formidles i overenskomstperioden til statens arbejdspladser via de 19 ministerier.Hensigten er, at anvendelsen af midlerne i størst mulig udstrækning skal kunne af-passes det lokale behov. Formidlingen sker bl.a. via Kompetencefonden, som blevvidereført ved OK08. Fonden yder støtte til længerevarende individuelle udviklings-forløb, der indgår i den enkelte ansattes udviklingsplan.De resterende midler – i alt 180 mio. kr. – forvaltes af fire partssammensatte udvalghjemmehørende i SCKK – Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling.SCKK er overenskomstparternes fælles videncenter og har bl.a. til formål at rådgivestatens arbejdspladser om, hvordan de i praksis kan arbejde strategisk og systematiskmed kompetenceudvikling.Tre af de partssammensatte udvalg har til opgave at iværksætte udviklingsaktivitetermålrettet statens forskellige personalegrupper, hvilket bl.a. sker på tværs af statensarbejdspladser. Det ene udvalg har fokus på kortuddannede, det andet på længereva-rende uddannede og det sidste udvalg primært på lærere og etatsuddannede dvs. an-satte indenfor undervisningssektoren samt bl.a. politi og forsvar. Udvalgene har bl.a.aftalt at iværksætte udviklingsaktiviteter indenfor it, mobilitet, coaching, sprog- ogkulturforståelse samt nye organiseringsformer som projektarbejde. Det fjerde udvalgyder støtte til arbejdspladser med særlige behov, herunder omstillingsbehov. Udval-get yder også støtte til særlige projekter besluttet af parterne i fællesskab, bl.a. støttetil kompetence- og jobudvikling af kortuddannede.Den teknologiske udvikling og udviklingen på arbejdsmarkedet med øget globalise-ring stiller stadig større krav til de kortuddannedes kompetencer. Hertil kommerstørre krav til kvaliteten i den offentlige service, der nødvendiggør løbende udviklingaf medarbejdernes faglige og personlige kompetencer. For at styrke kompetenceud-viklingen og opkvalificeringen af kortuddannede har parterne derfor forpligtet sig tilat iværksætte projekter og konkrete initiativer på området. Indsatsen målrettes bl.a.formel opkvalificering, individuel kompetencevurdering og øget fokus på almen kva-lificering.For bl.a. at styrke praksisnære metoder til kompetenceudvikling igangsættes endvide-re en række projekter, der skal afprøvearbejdspladsbaserede samarbejder om jobbytte.Trivsel på arbejdspladsen
Ved OK08 var parterne enige om, at der til støtte for samarbejdsudvalgene skulleudarbejdes inspirationsmateriale og vejledninger til en del af de nye opgaver bl.a.vedrørende trivsel, opfølgning på APV og sygefravær, som blev pålagt samarbejds-udvalgene som resultat af forhandlingerne.
80
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 6. Bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessenter
Parterne har udarbejdet inspirationsmateriale til samarbejdsudvalgenes drøftelser omtrivselsmålinger. Samtidig har Videncenter for Arbejdsmiljø igangsat en kampagneunder overskriften ”Fra stress til trivsel”, som har fokus på trivslen på offentlige ar-bejdspladser. Derudover er et elektronisk trivselsværktøj til hele den offentlige sektorunder udarbejdelse. Værktøjet, som består af et elektronisk spørgeskema med rap-portgenerator, igangsættes efter sommeren 2009 og vil blive suppleret af vejled-ningsmateriale. Parterne arbejder desuden målrettet med at nedbringe sygefraværetpå statslige arbejdspladser og har bl.a. udarbejdet anbefalinger om afholdelse af syge-fraværssamtaler. En pjece herom udsendes i august 2009.Fremme af ligestilling i forbindelse med barns fødsel
Ved OK08 aftalte parterne en udvidelse af forældreorloven. Den såkaldte ’6+6+6-model’ giver mulighed for i alt 18 ugers lønnet forældreorlov, hvis begge forældre eransat i staten. Der er tale om en forøgelse på 6 uger i forhold til den tidligere ord-ning. De 18 uger fordeles med 6 uger til moderen, 6 uger til faderen og 6 uger til de-ling. Modellen har også til hensigt at øge fædrenes incitament til at tage orlov. Dendel af den lønnede orlovsperiode, som er øremærket til faderen, er forøget fra 2 til 6uger. Retten til løn i de øremærkede orlovsperioder kan ikke overføres til den andenforælder.Der er ved OK08 også indført en ret for partnere i registrerede partnerskaber til atholde to ugers orlov med løn umiddelbart efter fødslen af den anden partners barn.Ligesom fædreorlov kan de to uger efter aftale med arbejdsgiveren placeres på et an-det tidspunkt inden for de første 14 uger efter barnets fødsel.Personalestyrelsen og CFU har i maj 2009 udgivet en revideret barselsvejledning, derindeholder de ændringer i barselsaftalen, der blev aftalt ved OK08.Nyt cheflønsystem
Ved OK08 blev parterne enige om en ny rammeaftale vedrørende kontraktansættelseaf visse administrative chefer. Der et tale om en ny ansættelsesform, som træder istedet for det hidtidige klassificeringssystem og cheflønsordningen. Rammeaftalenindebærer en decentralisering og giver flere frihedsgrader for de enkelte ansættelses-myndigheder og chefer til at aftale løn- og ansættelsesvilkår, der er differentieret ogtilpasset den enkelte chefs ansvar, opgaver, kvalifikationer og resultatmål, og som af-spejler rekrutteringssituationen.2. Bidrag fra parterne på det regionale/kommunale område
I forhold til tidligere år er de kommunale og regionale parters bidrag i år efter aftalemed regeringens repræsentanter af beskedent omfang. Fremstillingen fokuserer på desamme nøgletal som i 2008, for på den måde at opgøre virkningen af parternes afta-ler og initiativer. Af hensyn til sammenligneligheden med tidligere år er retningslinje-numrene bibeholdt.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
81
Bilag 6. Bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessenter
Den største udfordring for kommuner og regioner vil de kommende år være ansæt-telse af den rigtige arbejdskraft til de kommunale opgaver. En stor del af de offentligtansatte forlader arbejdsmarkedet for at gå på efterløn eller pension, og samtidig erder tale om mindre årgange, hvor der er rift om arbejdskraften. En sådan udfordringløses ikke ved rekruttering alene. Kommuner og regioner skal også kunne fastholdede dygtige medarbejdere. I en tid med knappe ressourcer såvel økonomiske sommenneskelige, er god ledelse afgørende for, om en organisation har succes.At god ledelse er et fokusområde, understreges bl.a. i trepartaftalerne fra juni 2007mellem Regeringen og KL, Danske Regioner, OAO, AC og FTF, hvor der er afsat200 mio. kr. i perioden 2008-2011 til lederuddannelse. Det er her aftalt, at alle kom-munale og regionale ledere fremover får ret (ikke pligt) til gennemførsel af en leder-uddannelse på diplomniveau. Der er samtidig afsat betydelige midler til styrket efter-og videreuddannelse og kompetenceudvikling. Herudover er der som incitament tilat modvirke tidlig tilbagetrækning afsat 900 mio. kr. i perioden 2008-2011 til senior-initiativer. I overenskomstforhandlingerne 2008 blev der blandt andet indgået aftalerom sundhedsordninger, kompetenceudvikling og seniorordninger. Et udvalg af par-ternes initiativer ved overenskomstfornyelsen 2008 mv. beskrives nærmere i det føl-gende.Generel beskæftigelsespolitik (Retningslinje 17)Figur 6.1aForskellige beskæftigelsessegmenter i denkommunale sektorAntal i 1.000Antal i 1.000
Figur 6.1bAldersfordeling for ansatte i kommuner ogregioner samt for alle beskæftigede, 2007Pct.Pct.
600500400300200100HeltidAntal fuldtidDeltid32-36timer/uge28-31timer/uge20-27timer/uge0-19timer/ugetimelønnede
6005004003002001000
2015105016-19 år20-24 år25-29 år30-34 år35-39 år40-44 år45-49 år50-54 år55-59 år60-64 år65-66 år67+ år
20151050
0
Samlede arbejdsmarked
Kommunale sektor
Kilde:
Det Fælleskommunale Løndatakontor.
Kilde:
Danmarks Statistik.
Der er næsten uændret beskæftigelsesudvikling fra 2008 til 2009 med en stigning på0,17 pct. Det dækker over en beskeden stigning i både deltidsansatte og fuldtidsan-satte som følge af et markant fald i antallet af timelønnede på 24,35 pct.Årsopgørelsen er fra februar måned begge år. De kommunale og regionale partersaftaler om at lette adgangen til fuldtidsansættelse, som trådte i kraft 1. januar 2008, erbegyndt at slå igennem – om end beskedent. Disse aftaler om deltidsansattes adgang
82
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 6. Bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessenter
til højere timetal har til formål at lette deltidsansattes muligheder for efter eget ønskeat opnå et højere timetal.Fremme af arbejdet gennem hele livet (retningslinje 18)
Som det fremgår af figur 5.1b er aldersfordelingen for ansatte i kommuner og regio-ner karakteriseret ved, at der er færre unge og flere ældre medarbejdere, sammenlig-net med aldersfordelingen på det samlede arbejdsmarked. Antallet af seniorer (60+-årige) har været støt stigende igennem en årrække. I perioden fra 1998 til 2008 er an-tallet af medarbejdere i aldersgruppen 60-64 år i kommuner og regioner steget fra2,90 pct. til 5,65 pct.Den aldrende arbejdsstyrke vil nu og i fremtiden være en udfordring for kommunerog regioner som led i at sikre den nødvendige arbejdskraft. I forbindelse med tre-partaftalerne indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter på det kommu-nale og regionale område blev der bl.a. afsat midler til forsøg med seniorpolitiske ini-tiativerMidlerne, der er udmøntet ved overenskomstforhandlingerne 2008, er primært an-vendt til en seniorordning, hvor seniormedarbejderen kan vælge imellem seniorbo-nus, ekstraordinær pensionsindbetaling, fridage eller særlige selvvalgte kompetence-udviklingsforløb. Derudover er det aftalt, at ældre medarbejdere skal have tilbud omen seniorsamtale, ligesom det er aftalt, at drøfte kommunens/regionens seniorindsatsmed medarbejderrepræsentanterne i kommunens/regionens øverste medbestemmel-sesudvalg. De nye initiativer skal ses som et supplement til de eksisterende seniorini-tiativer, der i øvrigt finder sted i kommuner og regioner, herunder rammeaftalen omseniorpolitik, diverse projekter, etc.Forbedring af løn under barsels- og adoptionsorlov – ”6-6-6-modellen”
Ved overenskomstfornyelsen 2008 har parterne på både det regionale og kommunalearbejdsmarked aftalt en forbedring af retten til løn under barsels- og adoptionsorlov,herunder en øremærkning af barselsorlov med løn til faderen. Efter barnets 14. ugehar moderen og faderen hver især ret til 6 ugers fravær med løn. Retten til løn bort-falder, hvis den reserverede orlov ikke anvendes. Herudover har faderen og moderentilsammen yderligere ret til 6 ugers barselsorlov med løn. Tilsvarende bestemmelserer aftalt for adoptanter. Bestemmelsen gælder for fødsler/modtagelser efter den 31.marts 2008.Det rummelige arbejdsmarked (retningslinie 19)
Et vigtigt indsatsområde i forbindelse med arbejdskraftudfordringen i kommuner ogregioner har været at skabe øget rummelighed på arbejdspladserne.I de senere år har parterne taget en række initiativer, og statistikkerne viser, at det erlykkedes at skabe plads til mere marginaliserede grupper. Blandt andet er der sket enstigning i antallet af ansatte med anden etnisk baggrund end dansk.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
83
Bilag 6. Bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessenter
I trepartaftalerne indgår et mål om, at andelen af ansatte i kommuner og regioner fraikke-vestlige lande skal afspejle sammensætningen i den regionale arbejdsstyrke. Fi-gur 6.2 viser, at der kun er et lille stykke vej til, at målet nås. Som i tidligere år er derogså i 2008 en fremgang med hensyn til integration af medarbejdere med ikke-vestligoprindelse.Figur 6.2Arbejdsstyrke og ansatte efter oprindelse
Arbejdsstyrken,januar 2008Ansatte iregioner, marts2009Ansatte ikommuner,september 2008
2,93,83,3
5,28,1
7,14,87,2
2,4
0
2
4
6
8
10
Pct.-vis andel af totalenIkke-vestlig oprindelseVestlig oprindelseI alt med anden etnisk baggrund end dansk
Fremme af fleksibilitet på arbejdsmarkedet (retningslinie21)Figur 6.3aOffentligt ansatte i fleks- og skånejob,2002-2008Antal i 1.000Antal i 1.000
Figur 6.3bGennemsnitligt antal sygedage pr.fuldtidsbeskæftigetAntalAntal
2015105002030405060708
20151050
20151050Pædagoger,daginst.Lærere m.fl.,folkeskoleSygeplejersker,basisSOSU-personaleKontor-personaleAC-personaleAlle ansatte
20151050
Skånejob
Fleksjob
2006
2007
Kilde: Danmarks Statistik.
Kilde:
Det Fælleskommunale Løndatakontor
Ligesom det i de senere år er lykkedes at skabe rum for flere ansatte med ikke-vestligbaggrund på kommunale og regionale arbejdspladser, er rummeligheden også øgetmed hensyn til andre grupper med særlige forudsætninger. Figur 6.3a viser, at antalletaf offentligt ansatte i fleksjob er steget væsentligt siden år 2000 samtidig med, at an-tallet af ansatte i skånejob har været nogenlunde stabilt.
84
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 6. Bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessenter
Forbedring af kvaliteten i arbejdet herunder sikkerhed og sundhed
Figur 6.3b viser, at sygefraværet i perioden 2006 til 2007 er stort set uændret for an-satte i kommuner og regioner under et. Sygefraværet er faldet marginalt for flere afde store grupper, bl.a. SOSU-personale. Der er store forskelle mellem forskelligegruppers sygefravær.Et andet vigtigt indsatsområde i forbindelse med arbejdskraftudfordringen er forbed-ring af arbejdsmiljøet. Ved overenskomstforhandlingerne 2008 aftalte parterne i for-længelse af trepartaftalerne en række initiativer for at forbedre arbejdsmiljøet og styr-ke trivslen og sundheden på de kommunale og regionale arbejdspladser. Parterne af-talte bl.a. sygefraværssamtaler ved længerevarende sygefravær og pligt til trivselsmå-linger hvert tredje år.Det gennemsnitlige samlede sygefravær er højere i kommuner og regioner end i sta-ten og den private sektor, men sammenlignet med andre lande – fx Sverige – er syge-fraværet relativt lavt. Forskellene mellem sektorernes sygefravær hænger blandt andetsammen med forskelle i arbejdsfunktioner og kønsfordeling.3. Bidrag fra parterne på det private arbejdsmarked
Parterne på det private arbejdsmarked (Ledernes Hovedorganisation (LH), Sammen-slutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Landsorganisationen iDanmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA)) finder, at et tæt samspil medarbejdsmarkedets parter i udviklingen af beskæftigelsespolitiske initiativer er med tilat styrke og udvikle den danske flexicuritymodel.Et eksempel herpå er, at LO og DA via repræsentationen i de regionale beskæftigel-sesråd og i Beskæftigelsesrådet deltog i de to "økonomiske arbejdsmøder", som rege-ringen afholdt i februar 2009. Møderne havde til formål at supplere de officielt til-gængelige data med aktuel information om den økonomiske og beskæftigelsesmæssi-ge udvikling samt at drøfte behovet for eventuelle konjunkturpolitiske indgreb. Dettebidrag vil derfor redegøre for nogle af parternes initiativer og de aftaler, der er indgå-et med regeringen.Da der i foråret 2007 på DA/LO-området blev indgået aftaler om løn og arbejdsvil-kår de næste 3 år, er der ikke i 2008 eller 2009 nye særlige initiativer at fremhæve pådette område. Der henvises til parternes bidrag til det nationale reformprogram 2007.Fælles indsats for at nedbringe sygefraværet
Parterne har i september 2008 indgået en aftale med regeringen om en række forslagtil at nedbringe sygefraværet. Med aftalen bliver der sat øget fokus på information tilvirksomheder og medarbejdere om sygedagpengeloven. Den øgede information skalstøtte op om den gode dialog mellem ledelse og medarbejdere på den enkelte ar-bejdsplads og skal hjælpe syge med at fastholde tilknytningen til deres arbejdsplads.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
85
Bilag 6. Bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessenter
Aftalen skal sikre, at den enkelte virksomhed oplever lovgivningen som en støttefrem for en forhindring for arbejdet med sygefravær. Det er aftalt med Beskæftigel-sesministeriet, at der skal findes en løsning på det problem, der opstår, når en syge-meldt lønmodtager overgår til førtidspension, fleksjob eller revalidering. I de tilfældemister arbejdsgiverne retten til refusion, hvilket giver et svækket økonomisk incita-ment til at fastholde langtidssygemeldte personer.De foreslåede ændringer sigter især på følgende:•Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale sygedagpenge ophører, når ansættelsenslutter.•Konsekvenserne når sygemeldte ikke medvirker ved opfølgningen ændres til ”så-længe” regler. Dvs. den sygemeldte mister kun retten til sygedagpenge i den peri-ode, hvor pågældende ikke medvirker ved opfølgningen.•Der gives fuld refusion til arbejdsgiver, når sygemeldte delvis raskmeldes, menarbejdsgiver ikke har mulighed for at tage den sygemeldte tilbage på deltid. Derændres ikke ved arbejdsgivers ret til ikke at tage en sygemeldt tilbage på deltid.•Virksomheder forpligtes til at holde 4-ugers samtaler med sygemeldte medarbej-dere. Medarbejderne får mulighed for at bede om en fastholdelsesplan.•A-kasserne skal medvirke i sygeopfølgningen over for syge forsikrede ledige meden personlig samtale i 4. sygeuge.•En årlig drøftelse af sygefravær i Beskæftigelsesrådet, hvor relevante aktører,f.eks. Lægeforeningen og Danske Regioner, inviteres. Drøftelsen tager udgangs-punkt i regeringens målsætning om at nedbringe sygefraværet med 20 pct. frem tilår 2015.•Uddannelse af ledere i håndtering af sygefravær og en række andre initiativer, dervil støtte lederen i sin indsats.•Etablering af et større geografisk afgrænset forsøg med en ”Tilbage-til-arbejdekoordinator”, der skal sikre en koordineret indsats mellem sygehuse, jobcentre ogvirksomheder.Udvikling af erhvervsuddannelserne
DA og LO har i april 2009 lavet et fælles udspil til regeringen og Folketing med ensammenhængende pakke af forslag til at sikre praktikpladser og udvikle erhvervsud-dannelserne. Udspillet, der har en horisont, der rækker til udgangen af 2010, ergrundlag for et tæt samspil mellem regeringen og parterne. Parterne opfordrer samti-dig regeringen til at indkalde de involverede parter i 2. halvår 2010 med henblik på atgenvurdere situationen.Udspillet indeholder forslag til løsninger på den stigende mangel på praktikpladser.Målet er at undgå, at unge mennesker skal afbryde deres uddannelse, fordi der er forfå praktikpladser.
86
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 6. Bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessenter
Udspillet er med til at skabe en større politisk bevågenhed på erhvervsskoleområdet.Erhvervsuddannelser er helt afgørende for samfundet og er en af nøglerne til Dan-marks erhvervsmæssige succes.De forslåede ændringer sigter især på følgende:•Den nuværende præmieringsordning ændres midlertidigt, og der gives tilskud tiluddannelse til fuld faglig kompetence. Virksomheder, der genbesætter en afsluttetuddannelsesaftale, aldrig har haft eller ikke har haft elever inden for de seneste 2år, kan få tilskud fra præmieringsordningen.•Der skal iværksættes kampagner med fokus på at genbesætte praktikpladser ogfor at understøtte anvendelsen og administrationen af kombinationsaftaler ogflex-kombinationaftaler.•At eleverne skal søge praktikplads inden for 3 beskæftigelsesområder for at værefagligt mobile, og at eleverne efter afslutningen af grundforløbet søger bredereend i dag. Vejledning og oplysning om alternative muligheder skal styrkes.•At den nuværende garanti for at færdiggøre en erhvervsuddannelse overvåges, ogat skolepraktikken i en kortere periode træder i stedet for virksomhedspraktikken,indtil virksomhederne igen begynder at tage elever ind i normalt omfang.Nye veje for samarbejdet om arbejdsmiljø på arbejdspladsen
Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet har i april 2009 ienighed præsenteret beskæftigelsesministeren for en række forslag og anbefalinger.Forslagene afslutter trepartsdrøftelser om ”en modernisering og effektivisering afvirksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde”, og er den største ændring af reg-lerne om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø, siden den nye lov trådte ikraft i 1977.Aftalen åbner for en fleksibel organisering af virksomhedernes interne samarbejdeom arbejdsmiljø og skaber grundlag for en mere målrettet og løbende udvikling afarbejdsmiljøkompetencer tilpasset virksomhedens behov.Forslagene giver mulighed for en mere forebyggende, strategisk og dynamisk ar-bejdsmiljøindsats på alle virksomheder.De forslåede ændringer sigter især på at:•Gøre det muligt for virksomhederne at organisere deres interne samarbejde, sådet passer til ledelsesstrukturer og en række andre af virksomhedens behov, ogsådan at virksomhedens ledelse involveres i højere grad end i dag.•Give en ny, kortere grundlæggende arbejdsmiljøuddannelse, som kombineresmed en løbende supplerende efteruddannelse, sådan at sikkerhedsrepræsentanterog ledere udvikler relevante arbejdsmiljøkompetencer i hele deres funktionsperi-ode.•Skabe et godt grundlag for en styrkelse af samarbejdet om arbejdsmiljø på småvirksomheder med under 10 ansatte.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
87
Bilag 6. Bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessenter
Styring af beskæftigelsesindsatsen i en kommunal forankring
Parterne aftalte i december 2008 et fælles udspil med i alt 22 konkrete forslag, somparterne vurderede skulle være på plads før, der kan gennemføres en beskæftigelses-indsats, der matcher de behov, som findes på arbejdsmarkedet.Baggrunden for udspillet var beslutningen om, at kommunerne fra og med august2009 overtager den statslige beskæftigelsesindsats.Beskæftigelsespolitikken er helt central for beskæftigelse og velfærd i Danmark. Par-terne deler derfor ikke regeringens synspunkt om, at beskæftigelsesindsatsen mesthensigtsmæssigt ligger i kommunerne. Der er hverken et analytisk eller erfaringsmæs-sigt belæg herfor.Udfordringerne for arbejdsmarkedet går på tværs af kommunegrænserne, og løsnin-ger skal derfor i langt højere grad præges af landsdækkende eller regionale angrebs-vinkler frem for lokalpolitiske i den enkelte kommune.Parterne på arbejdsmarkedet finder, at udmøntningen af den politiske aftale om enkommunalt forankret beskæftigelsesindsats skal sikre, at:•Der føres en landsdækkende og koordineret beskæftigelsesindsats i Danmark, så-ledes at de nuværende forskelle i indsatser og resultater mellem kommunerne mi-nimeres.•Det sikres, at jobcentrene sætter fokus på virksomhedernes behov for kvalificeretarbejdskraft samtidig med, at flest mulige ledige skal i ordinær beskæftigelse.•Lederskabet i beskæftigelsesindsatsen styrkes ved, at staten/regionerne får en me-re direkte styringsrolle over for jobcentrene.•Det sikres, at ansvaret for alle nuværende og nye opgaver i beskæftigelses-indsatsen placeres enten landsdækkende, regionalt eller lokalt i kommunerne altefter opgavens karakter og omfang.Projekt ”Veje til job i landbrugssektoren for flygtninge og indvandrere”
I 2008 gennemførte SALA og LO’s Fællesudvalg om øget beskæftigelse i Beskæfti-gelsesregion Syddanmark projekt ”Veje til job i landbrugssektoren for flygtninge ogindvandrere”.Formålet var at vise arbejdssøgende med ikke-dansk baggrund og de beskæftigelses-og uddannelsesfaglige aktører, at der er gode beskæftigelsesmuligheder inden forSALA-området og konkret anvise veje til job i tæt samarbejde med de relevanteoverenskomstparter. 165 personer, primært bestående af potentielle jobsøgende ogrepræsentanter fra jobcentre og sprogskoler fra Aabenraa, Kolding, Fredericia ogVejle kommuner, har deltaget i 4 busture med indlagte virksomhedsbesøg.Der har været en overordentlig positiv respons i forhold til at søge job inden for me-jeri, gartneri og landbrug. I 2009 videreføres projektet i Beskæftigelsesregion Midtjyl-88
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 6. Bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessenter
land med støtte derfra og i samarbejde med Aarhus, Herning, Horsens og Struerkommuner.Projekt ”Nye muligheder – fokus på den enkelte medarbejders
livskompetencer – individets behov og virksomhedens behov (SALA-LO)”
Med støtte fra Folketingets satspuljepartier satte SALA og LO’s Fællesudvalg omøget beskæftigelse i 2008 fokus på, hvorledes man kan fastholde og skabe de bedstmulige fælles vilkår i seniorernes sidste år på arbejdsmarkedet og inspirere på person-, job-, virksomheds- og organisationsniveau til at finde nye muligheder med fokus påden enkelte medarbejders livskompetencer og virksomhedens behov.Op imod 40 virksomheder deltager i projektet og støttes igennem henholdsvis be-slutning om seniorpolitik; af best practice på området; og i fastlæggelse af indhold tilseniorpolitik. Projektet afsluttes ultimo 2009.4. Bidrag fra Danske Handicaporganisationer
Udfordringer på arbejdsmarkedet for personer med handicap
Beskæftigelsesfrekvensen for mennesker med handicap er stadig for lav. Både i for-hold til ledige og blandt førtidspensionister. I 2008 var 81,9 pct. af personer udenhandicap i beskæftigelse, mens det for personer med handicap kun er 51,2 pct.1(eksl.personer i beskyttet beskæftigelse). Erhvervsfrekvensen blandt mennesker med han-dicap skal løftes. Der eksisterer imidlertid en række udfordringer og barrierer i for-hold til ansættelse og beskæftigelse af personer med handicap.Holdningsmæssige og praktiske barrierer
Barrierer af praktisk karakter kan fx dreje sig om den fysiske tilgængelighed til og påarbejdspladsen for en person i kørestol, men det kan også handle om uhensigtsmæs-sig administration af regler eller langvarig sagsbehandling i jobcentrene. Det er enåbenlys barriere, når det eksempelvis handler om godkendelse til et fleksjob eller be-villing af et arbejdsredskab. Det udgør barrierer for såvel virksomhederne som forde, der skal ansættes og kan betyde, at virksomhederne er mindre tilbøjelige til at an-sætte personer med handicap. De holdningsmæssige barrierer handler om uvidenhedog utryghed blandt ledere og kollegaer i forhold til mennesker med handicap, bådegenerelt og konkret i forhold til hvad de kan bidrage med på arbejdsmarkedet. Der erstor forskel på lønmodtagernes holdninger til forskellige typer af handicap. Særligtpersoner med psykisk sygdom rammes af fordomme. Hele 45 pct. er i nogen ellerhøj grad betænkelige ved at få en kollega med en psykisk sygdom2.Udstødelse af personer med psykisk sygdom
Netop udstødelsen af personer med psykisk sygdom fra arbejdsmarkedet er et sti-gende problem. Der er derfor behov for en særlig målrettet indsats for at inkluderemennesker med psykisk funktionsnedsættelse på virksomhederne. Udfordringerne12Regeringens handicapstrategi 2009:”Handicap og job – det kan lade sig gøre”.SFI 2008:”Virksomhedernes sociale engagement – årbog 2008 – 08:32”.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
89
Bilag 6. Bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessenter
med at fastholde og inkludere personer med forskellige former for psykiatriskog/eller usynligt handicap på arbejdsmarkedet er ikke alene en dansk problematik.Der er tale om en tendens, der kan ses på tværs af EU. Det er afgørende, at der fin-des nationale og internationale løsninger i forhold til denne udfordring.Forebyggelse af udstødning
For at undgå at mennesker udstødes af arbejdsmarkedet, er der et behov for at sættefokus på offentlige og private virksomheders fysiske og psykiske arbejdsmiljø mhp.at forebygge eksklusion fra arbejdsmarkedet. Indsatsen for at fastholde en medarbej-der skal begynde, allerede når man kan konstatere, at der er ved at opstå et problemhos den enkelte medarbejder – inden at dette er blevet så alvorligt, at medarbejderenikke længere kan varetage sit job. Både virksomheden og medarbejderen har et an-svar for tidligt at iværksætte initiativer, der kan fastholde medarbejderen i job, ogjobcentret skal støtte op herom. Ved en tidlig og engageret indsats i virksomhedernekan udstødelsen fra arbejdsmarkedet forebygges. Den forebyggende indsats skal na-turligvis understøttes af nødvendige former for indsats i forhold til de målgrupper,der risikerer at blive ekskluderet fra arbejdsmarkedet, f.eks. gennem en styrket oghurtig adgang til kvalificeret bistand fra psykologer m.v.Ny handicapstrategi
Der er stor forskel på den indsats, der kræves for at få eller fastholde personer i job,alt efter om det er en person, der er på vej til at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet,om det er en person, der er ledig, eller om det drejer sig om personer på førtidspen-sion, der har fået mod og kræfter til at komme i et job med løntilskud. Regeringensnye handicapstrategi ”Handicap og job – det kan lade sig gøre” tager netop udgangs-punkt i dette tankesæt, og DH ser den nye handicapstrategi som et positivt tiltag, derkan være med til at nedbryde barrierer og skabe en ny udvikling baseret på en langtmere differentieret indsats. Filosofien bag den nye strategi skal omsættes i dansk be-skæftigelsespolitik – og bør formidles til resten af EU.Førtidspensionisters ret til at vende tilbage til arbejdsmarkedet
Alle der har en erhvervsevne, skal have mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet.Personer med en førtidspension have mulighed for at få afklaret deres kompetencermed henblik på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor mener DH, at det er vig-tigt, at en rehabiliteringsindsats eller tilsvarende forløb også bliver et tilbud til nuvæ-rende førtidspensionister. Med en rehabiliteringsindsats skal følge en ret til at afprøvenyerhvervede kompetencer på arbejdsmarkedet. Når man har været væk fra arbejds-markedet gennem længere tid, har man behov for at vurdere sig selv i forhold til det-te.Fortsat fokus på handicapindsatsen – også i nedgangstider!
Den nuværende situation på arbejdsmarkedet med stigende ledighed betyder et prespå jobcentrenes indsats overfor de ledige. Samtidigt udfordres jobcentrene af den fo-restående implementering af det kommunale enstrengede beskæftigelsessystem. Idenne situation ser DH en risiko for, at jobcentrene taber fokus på indsatsen over
90
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Bilag 6. Bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessenter
for personer med handicap. DH advarer på det kraftigste mod en sådan prioritering.Der er ingen tvivl om, at der indenfor en kortere årrække igen vil opstå mangel påarbejdskraft, og derfor er det vigtigt, at alle hænder – også i nedgangstider – holdesvarme. Ellers risikerer vi at tabe de sidste års indsats på gulvet. Det er vigtigt, at delokale beskæftigelsesråd fortsat holder fokus på beskæftigelse for mennesker medhandicap – og at erfaringer fra Danmark deles med resten af EU.Fra beskyttet til støttet beskæftigelse
Der eksisterer et stort behov for at udvikle den beskyttede beskæftigelse i Danmark –fra beskyttet til støttet beskæftigelse. DH ønsker i så høj grad som muligt at få denbeskyttede beskæftigelse væk fra de beskyttede værksteder og ud på almindelige virk-somheder. Det er værdiskabende for såvel den enkelte borger, der oplever at udføreet meningsfuldt arbejde, som for den virksomhed, der har borgeren ansat. En natur-lig forlængelse heraf er at flytte den beskyttede beskæftigelse fra Serviceloven over ibeskæftigelseslovgivningen, da det er ulogisk at denne fortsat ligger under Socialmi-nisteriet.5. Bidrag fra Beskæftigelsesrådet
Beskæftigelsesministeriet har anmodet Beskæftigelsesrådet om et bidrag til regerin-gens fremskridtsrapport 2009 for det Nationale Reformprogram 2008-2010. Beskæf-tigelsesrådet har i modsætning til tidligere år ikke modtaget regeringens udkast tilfremskridtsrapporten, hvorfor rådet ikke har mulighed for at kommentere på rege-ringens rapport.Indledningsvist skal det nævnes, at Beskæftigelsesrådet fortsat støtter Lissabon-strategiens overordnede målsætninger på beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesrådetfinder, at situationen på arbejdsmarkedet med stigende ledighed stiller store krav tilbeskæftigelsespolitikken. Det er afgørende, at den stigende ledighed ikke fører til, atregeringen mister fokus på målsætningen om, at sikre virksomhederne den nødven-dige og kvalificerede arbejdskraft. Dette fordrer, at regeringen holder fast i sit målom behovet for at styrke den nationale rekruttering og lette den internationale re-kruttering.Selv om tiden er præget af nedadgående vækstkurver og stigende ledighed opfordrerBeskæftigelsesrådet regeringen til at anlægge en reformkurs, som kan sikre de bedstmulige betingelser for at skabe vækst og velstand i Danmark. Befolkningsudviklingentilskriver, at der gennemføres langsigtede reformer, som kan sikre en tilstrækkelig ogkvalificeret arbejdsstyrke også i fremtiden. Rådet lægger stor vægt på, at regeringenhar fokus på at sikre, at arbejdsstyrken er kvalificeret til at udfylde de jobmuligheder,der vil vise sig, når krisen er drevet over. Derfor skal der fokus på opkvalificering ogomskoling. Nye ledige skal sikres en hurtig indsats, så de kommer tilbage til beskæfti-gelse og ikke fjerner sig fra arbejdsmarkedet.
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
91
Bilag 6. Bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessenter
Beskæftigelsesrådet vil have stor fokus på, hvordan beskæftigelsesindsatsen bliverløst i det enstrengede system og vil stille skarpt på, at det er hensynet til arbejdsmar-kedets behov der fortsat bliver styrende for den indsats der gives.6. Bidrag fra Arbejdsmiljørådet
Det danske arbejdsmarked står over for en række svære udfordringer i de kommendeår. Den stigende ledighed er den største aktuelle udfordring, mens den store langsig-tede udfordring er mangel på arbejdskraft. Lissabon-strategiens målsætninger omøget beskæftigelse peger på beskæftigelsespolitiske initiativer. Arbejdsmiljørådet harløbende peget på, at en målrettet og effektiv arbejdsmiljøindsats udgør et væsentligtbidrag i den sammenhæng. Et godt arbejdsmiljø er en god investering både for fore-byggelsen af nedslidning og sygefravær og for produktiviteten og konkurrenceevnen.Et løbende samspil mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter er et bærendeprincip i den samlede arbejdsmiljøindsats og afspejles i den nationale 2010-handlingsplan, som udgør et fælles grundlag for en effektiv og målrettet arbejdsmiljø-indsats, som både regeringen og arbejdsmarkedets parter viser ejerskab og ansvar for.Arbejdsmiljørådet har overfor regeringen fremhævet, at der er behov for at fastholdeog udvikle dette samspil – aktuelt i arbejdet med at nyttiggøre de erfaringer, der ergjort med 2010-handlingsplanen, og ved tilrettelæggelse af 2010-handlingsplanensafløser og den efterfølgende gennemførelse heraf.Med henblik på at forebygge nedslidning og sygefravær har Arbejdsmiljørådet i for-længelse af bl.a. Forebyggelseskommissionens anbefalinger arbejdet på at sætte yder-ligere fokus på behovet for en integreret sundhedsfremme- og arbejdsmiljøindsats påarbejdspladserne. Endvidere har rådet taget initiativer til forbedring af unges ar-bejdsmiljø således, at unge i højere grad kan fastholdes i uddannelsesforløb og på ar-bejdsmarkedet. Rådet har også i den sammenhæng peget på behovet for et aktivtsamspil mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om effektive og målrettedeinitiativer.Flexicurity-modellen er også holdbar i krisetider og en gevinst for Danmark i den ak-tuelle økonomiske krise. Det danske arbejdsmarked og Flexicurity hviler bl.a. på etlangsomt opbygget grundlag af social kapital, som det er vigtigt at være bevidst om.En række af de konkurrencefordele som Danmark har, kan bl.a. tilskrives virksom-hedernes sociale kapital. Arbejdsmiljørådet har arbejdet for at udbrede kendskabethertil og har anbefalet, at regeringen arbejder for at bringe virksomhedernes socialkapital op i relevante sammenhænge.
92
Danmarks nationale reformprogram – første fremskridtsrapport¶Oktober 2009
Danmarks nationalereformprogramOktober 2009:14I tabeller kan afrunding medføre,at tallene ikke summer til totalen.Henvendelse om publikationenkan i øvrigt ske til:FinansministerietKontor for EU-politik og -budgetChristiansborg Slotsplads 11218 København KTelefon 33 92 33 33Elektronisk publikation:Produktion: SchultzISBN:978-87-92480-19-4Publikationen kan hentes påFinansministeriets hjemmeside:www.fm.dk
