Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2009-10, Erhvervsudvalget 2009-10, Finansudvalget 2009-10
PØU Alm.del Bilag 42, ERU Alm.del Bilag 65, FIU Alm.del Bilag 37
Offentligt
765130_0001.png
765130_0002.png
765130_0003.png
765130_0004.png
765130_0005.png
765130_0006.png
765130_0007.png
765130_0008.png
765130_0009.png
765130_0010.png
765130_0011.png
765130_0012.png
765130_0013.png
765130_0014.png
765130_0015.png
765130_0016.png
765130_0017.png
765130_0018.png
765130_0019.png
765130_0020.png
765130_0021.png
765130_0022.png
765130_0023.png
765130_0024.png
765130_0025.png
765130_0026.png
765130_0027.png
Den økonomiske nedtur:Hvad kan Danmarklære af krisen?Indlæg ved eksperthøring iFolketingets Politisk-Økonomiske Udvalg d. 26/11 2009
af Peter Birch SørensenProfessor ved Københavns Universitet ogFormand for De Økonomiske Råds formandskab
Udsigterne for internationalog dansk økonomi
Historiske erfaringer med kriseefterspil•Første erfaring:Langsomt og svagt opsving efterrecessioner, der udløses af finans- og boligkriser- Skoleeksempel: Opsvinget efter 1930’ernes Store Depression
•Anden erfaring:Kraftigt og hurtigt opsving efter dybe ogbratte recessioner- Eksempel: Opsvinget efter 1982
Denne gang:Usandsynligt med længerevarende kraftigtopsving, fordi finans- og boligkrisen var af voldsomstyrke
Grunde til at forvente et”forkølet” internationalt opsving• Udsigt til fortsat boligprisfald i en række lande• Fortsat stigende ledighed: Mange virksomhederhar endnu ikke tilpasset arbejdsstyrken• Fortsat konsolideringsbehov i banker oghusholdninger
• Stort behov for opstramning af finanspolitikken imange lande samt behov for normalisering afpengepolitikken (rentestigninger)
Forventninger til BNP-væksten iudlandet og Danmark (procent)Seneste200920102011prognoseEuroland Danmark Euroland Danmark Euroland DanmarkfraOECD(nov. 09)DØR(okt. 09)-4,0-4,50,91,31,71,8
-4,1
-4,8
1,1
1,1
2,0
1,4
NB: AKU-ledigheden i Danmark forventes at nå op over 200.000personer, før den vender
Danmark ramt tidligere og hårdere..BNP i Danmark, USA og euroområdet2007 = 100105100DanmarkUSAEuroområdet
95908580
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Danmark ramt tidligere og hårdere..BNP i Skandinavien2003 = 10012512011511010510095NorgeNorge (fastland)SverigeDanmark
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Hvorfor er Danmark hårdereramt af krisen end de flesteandre lande?
Lempelig finanspolitik bidrogtil overophedningen under opsvingetPct.6420-2-4-6Output gapFinanseffekt (h.akse)Pct.point1.51.00.50.0-0.5-1.0-1.5
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
Den lempelige politik undergravedelønkonkurrenceevnen..1990 = 10012011511010510095901990Danske lønninger i forhold til udenlandskeDanske enhedslønomkostninger relativt til udenlandske
1995
2000
2005
…og medvirkede til at gøre den danskeboligboble ekstrem..2004 = 1001601501401301201101009080200420052006200720082009USAUKSpanienIrlandNorgeDanmark
Boligboblen medførte et enormt byggeboomog en deraf følgende ”pukkel” af boliger, der nu skal sælges2000 = 100175Relativ kontantprisBoliginvesteringer150
12510075501980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
Note: Kurverne til højre for den lodrette streg angiver prognosen ivismandsrapporten om Dansk Økonomi, Efterår 2009.
Årsager til boligprisboblen

Internationale faktorer:

• Lav rente og kraftig vækst i kreditgivning

Indenlandske faktorer:

• Alt for ekspansiv finanspolitik
• Skattestop(en stor del af boligprisstigningerne villeunder det gamle system være blevet beskattet med 3%)
• Afdragsfri lån(spillede en begrænset rolle)
Hvad kan Danmark lære af krisen?• Tilbage til en ansvarlig konjunkturmodløbendefinanspolitik: Ikke nok at lempe i lavkonjunkturer; der skalogså strammes aktivt i højkonjunkturer (men dettevanskeliggøres af skattestoppet)• Genindfør koblingen mellem ejendomsværdiskatten ogden aktuelle ejendomsværdi for at mindske udsvingenepå boligmarkedet (men justér skattesatsen såboligbeskatningen ikke skærpes på kort sigt)• Fremlæg en ny mellemfristet plan for dansk økonomimed realistiske udgiftsmål og indbyggede reformplaner• Den nuværende politik hænger ikke sammen:Skattestop, uændret udgiftspolitik og fortsat afvisning afstrukturreformer er en ligning, der ikke går op
Supplerende materiale
Udviklingen i den reale boligpris2000=100180160140120100806040201955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010Den sorte kurve angiver kontantprisen på huse divideret med det generelle forbruger-prisindeks, mens den grå kurve angiver den trendmæssige udvikling. Tallene for 2009-12(den stiplede del af den sorte kurve) er taget fra prognosen i den senestevismandsrapport.
”Hollandsk syge”: Nordsøindtægternefristede til en for lempelig finanspolitik..Skatter og afgifter i forhold til BNPPct.5048464442400.538361980198519901995200020050.01.5Samlede skatter og afgifterIndtægter fra Nordsøen (h.a.)2.0Pct.2.5
1.0
AKU-ledighed og registreret ledighedPct.7654321020002002200420062008AKU-ledighedRegistreret ledighed
Forbrugskvote og ledighed svinger normalt i taktUdsigt til stigende ledighed og fortsat fald i forbrugskvoten1.000 pers.150
1.10
ForbrugskvoteLedighed - afvigelse fra strukturelt niveau (h.akse)
1.05
100
1.00
50
0.95
0
0.90
-50
0.851970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
-100
Boligpriser og ledighed svinger normalt i taktUdsigt til stigende ledighed og fortsat fald i boligprisenpct.50Real kontantpris - afvigelse fra trendLedighed - afvigelse fra strukturelt niveau (h.akse)25801.000 pers.140
0
20
-25
-40
-501970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
-100
Fortsat stort boligudbud og lange liggetiderfor boliger til salg1.000 stk45Udbud40200353025100201550150Gennemsnitlig liggetid (h.akse)Dage250
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Danske banker er fortsat højt gearet..og har derfor behov for konsolideringBankernes udlånsgearing (udlån i forhold til egenkapital)109876541985
1990
1995
2000
2005
Danmark har mistet konkurrenceevneEksportpræstation i mængder1995 = 100120
Enhedslønomkostninger1995 = 100150140130TysklandHollandDanmarkStorbritannienFinlandSverige
110
1001209011080TysklandHolland7019961998DanmarkStorbritannien20002002FinlandSverige20042006200810090
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
Sammenlignet med andre lande har Danmark tabtmarkedsandele og haft stor stigning i enhedsløn-omkostninger
Vækst i byerhvervenes timeproduktivitetPct.86420-2-4Faktisk timeproduktivitetLineær trend
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
LønstigningerPct. (år/år)5.5Industri5.04.54.03.53.02.52.020002002200420062008Bygge og anlæg
Tilbageslaget medfører kraftig forværring afde offentlige finanser..Offentlig budgetsaldo i procent af BNPPct. af BNP6420-2-4-6-8-1019751980198519901995200020052010
..og 2015-planen ligger i ruiner..Offentlig gæld i procent af BNPPct. af BNP6050403020100PrognoseKonvergensprogram 20082015-planen20002002200420062008201020122014
Konvergensprogram 2008 er den seneste officielle version af 2015-planen.Kurven ”Prognose” angiver forventningen i vismandsrapporten omDansk Økonomi, Efterår 2009.