Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2009-10
PØU Alm.del Bilag 26
Offentligt
749683_0001.png
749683_0002.png
749683_0003.png
749683_0004.png
749683_0005.png
749683_0006.png
749683_0007.png
749683_0008.png
749683_0009.png
749683_0010.png
749683_0011.png
749683_0012.png
749683_0013.png
749683_0014.png
749683_0015.png
749683_0016.png
749683_0017.png
749683_0018.png
749683_0019.png
749683_0020.png
749683_0021.png
749683_0022.png
749683_0023.png
30. oktober 2009
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009Dagsorden 1. udgave
1.2.3.4.
(evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den 6. og 7. november(evt.) Opfølgning på Det Europæiske Rådsmøde den 29. og 30. oktober 2009Holdbarhed af offentlige finanserGenerel drøftelseBedre reguleringRådskonklusionerKOM(2009)544(FO) KapitalkravsdirektivetSagen er ikke på ECOFINs dagsorden den 10. november 2009, men ventes behand-let på et kommende rådsmødeKOM(2009)362Skata)Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)Generel drøftelseKOM(2009)29b)PostmomsPolitiske retningslinjerKOM(2003) 234(evt.) TobaksafgiftsdirektiverPolitisk enighedKOM(2008) 459
5.
6.
c)
7.
Makrofinansiel assistance til HvideruslandSagen er ikke på ECOFIN dagsorden den 10. november 2009, men ventes vedtagetpå et senere rådsmødeEventueltSiden sidst-Ingen punkter
8.9.
2
Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, somskønnes at vedrøre Politisk-Økonomisk udvalgs ansvarsområde:1)2)3)4)7)(evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den 6. og 7. november(evt.) Opfølgning på Det Europæiske Rådsmøde den 29. og 30. oktoberHoldbarhed af offentlige finanserGenerel drøftelseBedre reguleringRådskonklusionerMakrofinansiel assistance til Hviderusland
3
Dagsordenspunkt 1:
Opfølgning på G20 Finansministermøde den 6. og7. november
Resumé
ECOFIN ventes at følge op på G20-finansministermødet i St. Andrews, Skotland den 6.-7.november 2009. G20-finansministrene ventes især at drøfte arbejdet med at styrke den gensi-dige overvågning og koordinering af landenes økonomiske politik, som G20 stats- og regerings-cheferne nåede til enighed om i Pittsburgh i oktober. Desuden ventes en drøftelse af de finans-politiske exit-strategier i lyset af den aktuelle krise, ligesom klimafinansiering og reformer afde internationale finansielle institutioner og finansiel regulering ventes på dagsorden.Baggrund og indhold
På G20-topmødet i Pittsburgh den 24.-25. september blev der truffet en rækkeoverordnede beslutninger, som G20’s finansministre vil skulle arbejde videremed frem mod næste G20-topmøde i Canada i juni 2010, herunder i forhold tilstats- og regeringschefernes beslutning om styrkelse af rammerne for overvåg-ning og koordinering af G20-landenes økonomiske politikker.På G20 finansministermødet 6.-7. november ventes en drøftelse heraf, ligesomministrene ventes at drøfte det fortsatte arbejde med reformer af reguleringen afden finansielle sektor. Også reformer af de internationale finansielle institutio-ner, herunder IMF, overvejelser om klimafinansieringsmekanismer samt en ud-fasning af subsidier til fossilt brændstof på mellemlang sigt er på dagsorden.På ECOFIN den 20. oktober 2009 nåede man til enighed om fælles EU-holdninger (Terms of Reference) forud for G20 finansministermødet. Fra EU’sside byder man G20’s nye rammer for bæredygtig og balanceret vækst velkom-men. Initiativet ses som et vigtigt element i arbejdet for at sikre sammenhæng iG20-landenes økonomiske politikker, herunder i forhold til at undgå opbygningaf globale ubalancer. I implementeringen af overvågningen af landenes økono-miske politik er det vigtigt, at der tages højde for de allerede gældende økono-misk-politiske rammer i EU.IMF spiller en vital rolle i den globale overvågning, og kan derfor bidrage medværdifuld information om medlemslandenes økonomiske politikker. Overvåg-ningen i G20 børe således tage udgangspunkt i analyser og politikanbefalingerfra IMF.For så vidt angår reformer af den finansielle regulering og overvågning er det setfra EU’s side vigtigt at opretholde det momentum, som blev skabt G20-topmødet i Pittsburgh i begyndelsen af oktober. Fra EU’s side lægger man i denforbindelse især vægt på fem områder.1.Der bør omgående skabes et globalt koordineret system for makrofinan-siel overvågning i tæt samarbejde mellem IMF og Financial Stability Board(FSB).2.Der bør i overensstemmelse med Pittsburgh-aftalerne arbejdes for bedreog internationalt konsistente regler for finansielle institutters kapitalkrav.3.Intensivering af arbejdet hen imod effektiv og globalt samhørig tilgang tilkrisehåndtering og håndtering af systemisk vigtige finansielle institutter.
4
4.5.
Der bør sikres enighed om fælles globale regnskabsstandarder for finan-sielle produkter inden udgangen af 2010 mhp. fuld konvergens i regn-skabsstandarderne inden juni 2011.Styrkelse af robustheden af de finansielle derivatmarkeder og omgåendeimplementering af FSB’s standarder for aflønningsordninger i den finan-sielle sektor.
For så vidt angår reformer af de internationale finansielle institutioner, herunderisær IMF, lægges der vægt på at aftalen om reformer af fordelingen af kvoter ogstemmer implementeres i overensstemmelse med objektive kriterier. Reformer-ne af IMF bør håndteres som en samlet pakke af reformelementer, hvoraf enkvotereform bør gennemføres inden januar 2011.ECOFIN ventes på mødet den 10. november 2009 at følge op på G20-finansministrenes drøftelser.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevantEuropa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke været hørt om sagen.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke konsekvenser for dansk ret.Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Over-ordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiskekonsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og finan-siel stabilitet.Høring
Sagen har ikke været i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. EU’s forbere-delse af G20 finansministermødet blev forelagt Europaudvalget til orientering den16. oktober 2009 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 20. oktober 2009.Holdning
Regeringens holdningRegeringens støtter de fælles EU-holdninger (Terms of Reference) til G20 fi-nansministermødet, ligesom man bakker op om G20-landenes videre arbejde pådet økonomisk-politiske og finansielle reguleringsmæssige område.
5
Fremadrettet vil regeringen arbejde internt i EU for, at gennemførelsen af initia-tiverne i G20 er i overensstemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiskerammer, herunder for så vidt angår G20-landenes koordinering af finanspoliti-ske exitstrategier og etableringen af G20-rammerne for bæredygtig og balanceretvækst.Endvidere er det vigtigt, at den øgede overvågning og koordinering af de øko-nomiske politikker i G20 ikke sker på bekostning af de eksisterende multilatera-le drøftelser af den økonomiske og makrofinansielle overvågning, men i videstmuligt omfang forankres i IMF.Endelig vil regeringen i samarbejde med de øvrige især små og mellemstore EU-lande arbejde for, at der også fremadrettet sikre en grundig forberedelse i EU-kredsen af fælles input og holdninger til G20-møderne.Andre landes holdningerDer vurderes at være bred opbakning i EU til de af G20 foreslåede initiativer,afhængigt af hvorvidt udfaldet af G20-mødet vurderes at være i overensstem-melse med de i ECOFIN vedtagne Terms of Reference forud for G20-mødet.
6
Dagsordenspunkt 2:Baggrund
Opfølgning på DER den 29. og 30. oktober 2009
ECOFIN’s dagsordenspunkt vedrørende opfølgning på Det Europæiske Råd(DER) ventes altovervejende at fokusere på finanspolitiske exitstrategier, omend drøftelsen afhængigt af DER også kan omfatte fx exitstrategier i forhold tilden finansielle sektor samt finansiel regulering.Finanspolitiske exitstrategier
EU-landene foretager aktuelt omfattende lempelser af den økonomiske politikfor at styrke aktivitet og beskæftigelse i lyset af den økonomiske krise. Den me-get ekspansive økonomiske politik nødvendiggør gennemførelsen afexitstrategieri form af 1) planer for finanspolitisk konsolidering, samt normalisering af mar-keds- og konkurrenceforholdene via 2) afvikling af de ekstraordinære tiltag tilstabilisering af de finansielle markeder (herunder statsgarantier, rekapitaliserin-ger og opkøb af dårlige aktiver) og 3) afvikling af støtte og krisetiltag ift. er-hvervslivet og arbejdsmarkederne, og (i sammenhæng med 1-3) 4) strukturre-former på arbejds- og produktmarkederne samt bedre finansiel regulering, lige-som 5) centralbankerne ventes at hæve de pengepolitiske renter og afvikle deresukonventionelle tiltag afhængigt af inflationsudviklingen og den finanspolitiskekonsolidering.Den samlede økonomiske politik står således foran meget store udfordringer.Den overordnede og største udfordring vurderes imidlertid at blive den finans-politiske konsolidering og sikring af den langsigtede holdbarhed, idet den krafti-ge faktiske og strukturelle svækkelse af de offentlige finanser som følge af krisenog lempelserne kommer samtidig med starten på det underliggende og langsig-tede pres på de offentlige finanser fra stigningen i antallet af ældre og levetiden.ECOFIN drøfter aktuelt exitstrategier med fokus på den finanspolitiske konso-lidering inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen harsom grundlag for drøftelserne fremført følgende prioriteter for en koordineretexitstrategi:Policy mix og sekvensKommissionen anbefaler en koordineret exit for de ekspansive økonomi-ske politikker, hvor den finanspolitiske konsolidering og afvikling af er-hvervsstøtte kommer før de pengepolitiske stramninger for at sikre et op-timalt policy mix, og hvor de finansielle tiltag løbende afvikles i takt mednormaliseringen af de finansielle markeder.Konsolideringens timingKommissionen anbefaler ingen konsolidering af de offentlige finanser påaggregeret niveau i 2010, idet dog gevinster fra en eventuel bedre end ven-tet økonomisk udvikling bør anvendes til styrkelse af de offentlige finan-ser.Det anbefales, at der generelt – men med differentiering på tværs af lan-dene – gennemføres en meget væsentlig konsolidering fra og med 2011.Landene bør generelt planlægge og implementere en betydelig flerårigkonsolidering, som sikrer strukturelle budgetforbedringer, og som er ube-tinget, men som kan kombineres med betingede ekspansive engangstiltag
7
(fx udskudte skattebetalinger), hvis negative konjunkturrisici materialiserersig.Konsolideringens skaleringKommissionen finder, at konsolideringen fra 2011 i de fleste lande børudgøre mere end 0,5 pct. af BNP årligt (Pagtens hovedregel for lande meduforholdsmæssigt store underskud) og i en række tilfælde mere end 1 pct.af BNP årligt i en længere årrække.Konsolideringens differentieringKommissionen finder, at konsolideringsindsatsen bør differentieres i lysetaf dels landenes finanspolitiske råderum (fiscal space), herunder de aktuel-le offentlige finanser og den fremadrettede gældsudvikling, og dels en hel-hedsvurdering af landenes økonomisk-politiske udfordringer i lyset afnedgangen i den potentielle vækst, eksterne ubalancer og risici knyttet tilinterventioner i den finansielle sektor m.v.Konsolideringens sammensætningKommissionen finder, at størrelsen af de finanspolitiske udfordringerindebærer, at der i praksis generelt må konsolideres på både udgiftssidenog indtægtssiden, og i den forbindelse bør skatteomlægninger tage højdefor forvridninger og incitamenter til arbejdsudbud og bidrage til at nå an-dre politikmål.Konsolideringen og strukturreformerKommissionen finder, at konsolideringen bør kombineres med og under-støttes af strukturreformer, der styrker den potentielle vækst og de offent-lige finanser.Konsolideringen og samarbejdet om den økonomiske politikKommissionen finder, at der bør sikres et effektiv samspil mellem henstil-lingerne i underskudsproceduren og vurderingerne af stabilitets- og kon-vergensprogrammerne samt den bredere økonomisk-politiske overvåg-ning. Det skal fremme exitstrategierne via blandt andet realistiske og am-bitiøse tidsfrister for korrektion af uforholdsmæssigt store underskud,øget fokus på gældsudvikling og finanspolitisk holdbarhed, anbefalingerbaseret på helhedsvurderinger af den økonomiske politik og udfordringersamt stabilitets- og konvergensprogrammer med detaljerede planer, in-formation og forpligtelser vedrørende den økonomiske politik. Målenefor udviklingen i de offentlige finanser skal understøttes af konkrete kvan-tificerede tiltag på udgifts- og indtægtssiden i et mellemfristet perspektivsamt aldringsrelaterede reformer.
Indhold
ECOFIN har den 20. oktober vedtaget rådskonklusioner vedrørende exitstrate-gier. Det Europæiske Råd ventes på sit møde den 29.-30. oktober 2009 at en-dossere ECOFIN’s konklusioner og at anmode finansministrene om på grund-lag af konklusionerne at fortsætte arbejdet med exitstrategier og eventuelt aflæg-ge rapport til DER i december 2009.
8
Rådskonklusionerne af 20. oktober 2009 fastlægger nogle fælles overordnedeprincipper for exitstrategier og finanspolitisk konsolidering.Konklusionernes præmisser er, at der er tegn på et opsving, men at der er storusikkerhed, og at det endnu ikke tid til tilbagetrækning af regeringernes støtte tiløkonomien og den finansielle sektor. Der er imidlertid behov for en koordineretexitstrategi, som indebærer en balance mellem hensyn til dels stabilisering ogdels holdbarhed. Design og kommunikation af en sådan strategi vil bidrage til atstyrke tilliden. Udover tilbagetrækning af de finanspolitiske lempelser gennem-ført i overensstemmelse med EU’s genopretningsplan, er der behov for en væ-sentlig finanspolitisk konsolidering. Strukturreformer kan bidrage til både atstyrke den potentielle vækst og understøtte en holdbar gældsudvikling.På grundlag af disse præmisser fastlægger konklusionerne nogle overordnedeprincipper for den finanspolitiske konsolidering:Exitstrategien skal koordineres på tværs af lande og indebære en konsi-stent implementering af Pagten.Under den forudsætning, at Kommissionens prognoser fortsat bekræfter,at opsvinget styrkes og bliver bæredygtigt, bør alle EU-lande starte konso-lideringen senest i 2011, afhængig af landenes respektive situationer, og enrække lande bør starte før.Konsolideringen bør i de fleste lande være mere ambitiøs end Stabilitets-og Vækstpagtens hovedregel om årlige strukturelle budgetforbedringer påmindst 0,5 pct. af BNP.Vigtige politikker, der kan understøtte konsolideringen, omfatter forbed-ringer af de nationale budgetrammer samt reformer, som styrker denlangsigtede holdbarhed samt vækst- og produktivitetspotentialet.
ECOFIN ventes på rådsmødet den 10. november 2009 at fortsætte drøftelserneom exitstrategier og videreudvikle de overordnede principper af 20. oktober,eventuelt i form af en rapport. Principperne skal afspejles i henstillingerne omkorrektion af uforholdsmæssigt store underskud. ECOFIN ventes den 2. de-cember at vedtage henstillinger til lande med underskud over 3 pct. af BNP i2008 og/eller 2009 (herunder eventuelt reviderede henstillinger for de lande, derpå grundlag af overskridelser af 3-procentsgrænsen i 2008 allerede har fået hen-stillinger), mens ECOFIN først næste år vil vedtage henstillinger til lande medunderskud over 3 pct. af BNP i 2010.EU-landene ventes at udarbejde nationale finanspolitiske exitstrategier inden forrammerne af den koordinerede exitstrategi og henstillingerne til de enkelte landeog at fremlægge strategierne i deres stabilitets- og konvergensprogrammer i ja-nuar 2010.
9
Videreudviklingen af rådskonklusionernes principper vil på basis af de hidtidigedrøftelser kunne omfatte følgende elementer:Overvejelser vedrørende exitstrategiernes og henstillingernes differentie-ring (forskelle på tværs af lande m.h.t. startår for konsolidering og frist forkorrektion af uforholdsmæssigt store underskud samt anbefalinger tilstørrelsen af de årlige budgetforbedringer). Differentieringen skal sikre li-gebehandling og kan endvidere inddrage indikatorer af relevans for detenkelte lands konsolideringsbehov – udover størrelsen på de respektivelandes underskud og gældskvoter – fx holdbarhedsudfordringer og refor-mer, eksterne ubalancer, risici i relation til tiltag over for den finansiellesektor og forhold på de finansielle markeder, herunder rentespænd.Overvejelser vedrørende valg af indikatorer for vurdering af i hvilket om-fang opsvinget styrkes og bliver bæredygtigt (og således opfylder de fællesforudsætninger for start på konsolideringen), herunder indikatorer såsomvækst, outputgab (procentvis afvigelse mellem faktisk og potentiel pro-duktion), arbejdsmarkedsudviklingen og finansielle forhold.Overvejelser vedrørende princippet om, at konsolideringen i de flestelande bør være mere ambitiøs end hovedreglen om årlige strukturellebudgetforbedringer på mindst 0,5 pct. af BNP, fx at nogle lande kan havebehov for budgetforbedringer på op til eller over 1 pct. af BNP i gennem-snit i en årrække, og at landene skal sikre fremskridt mod deres mellemfri-stede mål, så der sikres et råderum til stabilisering under kommende lav-konjunkturer.Overvejelser vedrørende henstillingernes frister for korrektion af ufor-holdsmæssigt store underskud, herunder betingelser for eventuelle beslut-ninger om udskydelser af fristerne i forhold til tidligere beslutninger, fx atudskydelser skal baseres på en ugunstig økonomisk udvikling.Overvejelser vedrørende de politikker og reformer, der kan understøtteden finanspolitiske konsolidering, herunder at de nationale exitstrategierkan omfatte dels en forbedring af nationale finanspolitiske rammer ogregler såsom styrkelse af mellemfristede planer og styrkelse af budgetpro-cedurer og dels reformer med direkte effekter på de offentlige finanser, li-gesom Rådets udtalelser og anbefalinger vedrørende de nationale politik-ker eventuelt kan adressere reformer af relevans for korrektion af storeunderskud og den langsigtede holdbarhed.Overvejelser vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammerne, herun-der fx at programmerne kan omfatte en generel beskrivelse af planernefor finanspolitiske tiltag og konsolideringsproces i et mellemfristet per-spektiv, mens de årlige programmer løbende præciserer tiltagene.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
10
Statsfinansielle konsekvenser
EU-samarbejdet om exitstrategier har ikke i sig selv statsfinansielle konsekven-ser, men landenes konkrete udmøntning af samarbejdet i nationale exitstrategiervil have statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Exitstrategier, der bidrager til korrektion af de aktuelle store underskud samtøgede gæld og renteudgifter, og videre fremskridt mod mellemfristede budget-mål, som er konsistente med en holdbar udvikling i de offentlige finanser pålængere sigt, vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.Høring
Sagen har ikke været i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedrørende exitstrategier blev forelagt Folketingets Europaudvalg forudfor ECOFIN 20. oktober.Holdning
Dansk holdningDen økonomiske krise og de markante lempelser af den økonomiske politik harskærpet de europæiske landes udfordringer med at sikre de offentlige finanserslangsigtede holdbarhed som grundlag for vækst og beskæftigelse. Danmark læg-ger derfor stor vægt på arbejdet med finanspolitisk konsolidering på nationaltniveau og EU-niveau inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.Danmark støtter rådskonklusionerne af 20. oktober 2009 med overordnedeprincipper for exitstrategier på grundlag af Kommissionens prioriteter, ogDanmark vil kunne støtte en videreudvikling af disse principper, eventuelt iform af en rapport, idet man fra dansk side blandt andet lægger vægt på en øko-nomisk rationel differentiering af exitstrategierne, hvor landenes konsolide-ringsplaner, herunder timingen og størrelsen af konsolideringerne, afspejler de-res respektive udfordringer. Danmark kan endvidere støtte, at konsolideringernefølges op med strukturreformer, som styrker vækstpotentialet og understøtterforbedringen af de offentlige finanser. Fælles principper for exitstrategier børdesuden udmøntes i en effektiv implementering af Pagtens procedurer.Andre landes holdningerEU-landene ventes at kunne nå til enighed om en videreudvikling af de over-ordnede principper for exitstrategier i rådskonklusionerne af 20. oktober, even-tuelt i form af en rapport.
11
Dagsordenspunkt 3:Resumé
Holdbarhed af offentlige finanser
På det kommende ECOFIN-møde ventes drøftet udkast til rådskonklusioner vedr. holdbar-heden af EU-landenes offentlige finanser. På baggrund af tidligere fremlagte fremskrivninger afde aldersrelaterede stigninger i de offentlige udgifter i de kommende årtier samt Kommissionensseneste skøn for landenes niveau for offentlig gæld og underskud har Kommissionen i sin hold-barhedsrapport 2009 foretaget en vurdering af holdbarheden af EU-landenes offentlige finan-ser. Den aktuelle krise har generelt øget holdbarhedsudfordringerne i EU yderligere i forholdtil de eksisterende demografiske udfordringer for de offentlige finanser. Der ventes enighed omat understrege vigtigheden af at tage den langsigtede holdbarhed i betragtning i tilrettelæggelsenaf den økonomiske politik i de enkelte EU-lande, herunder gennem eksempelvis pensionsre-former, der øger tilbagetrækningsalderen, i de lande, der endnu ikke har gennemført sådannereformer.Baggrund
ECOFIN ventes på mødet at drøfte de offentlige finansers langsigtede holdbar-hed på baggrund af Kommissionens netop offentliggjorte holdbarhedsrapport2009. Holdbarhedsrapporten vurderer finanspolitikkens holdbarhed i de enkelteEU-lande samt størrelsesordenen af de tilpasninger i finanspolitikken, som vilvære nødvendige for at adressere holdbarhedsudfordringerne fra de aktuelleunderskud og gældsniveauer og fra de langsigtede demografiske ændringer.Holdbarhedsrapporten tager udgangspunkt i de seneste fremskrivninger af dealdersrelaterede ændringer i de offentlige finanser, som fremlagt i en separatrapport fra april 2009 om de økonomiske konsekvenser af aldring (Ageing re-port 2009), udarbejdet af Kommissionen og det økonomisk-politiske udvalg(EPC). Dertil kommer Kommissionens skøn for den strukturelle offentlige sal-do i de enkelte lande og andre relevante forhold som gældsniveau, beholdningaf aktiver m.v.Holdbarhedsrapporten er en opdatering og en videreudvikling af Kommissio-nens seneste holdbarhedsrapport fra 2006. Den opdaterede holdbarhedsvurde-ring vil blive taget i betragtning ved udarbejdelsen og vurderingen af EU-landenes årlige stabilitets- og konvergensprogrammer.ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om rapporten på baggrund afdrøftelsen heraf.Indhold
Den aktuelle holdbarhedsrapport bygger på de seneste fremskrivninger af dealdersrelaterede stigninger i de offentlige udgifter, som er gennemført og offent-liggjort i Kommissionens og det økonomisk-politiske udvalgs (EPC) fælles rap-port om de økonomiske konsekvenser af aldring (Ageing report 2009) fra april2009, og som gengives herunder.Den demografiske udfordring for de offentlige finanser i EU-landeneDet stigende antal ældre og den øgede forsørgerbyrde, som EU-landene stårover for, udfordrer de offentlige finanser ved at reducere arbejdsstyrken og der-
12
igennem mindske den potentielle vækst og ved at øge de offentlige udgifter tilpension, ældrepleje og sundhed.Ageing-rapporten foretager en fremskrivning heraf frem til 2060. Fremskrivnin-gen tager udgangspunkt i Eurostats befolkningsprognose og tilføjer en rækkeantagelser vedr. udviklingen på arbejdsmarkedet (arbejdsstyrke, beskæftigelse ogarbejdsløshed) samt i arbejdsproduktivitet og renteniveau, som tilsammen pro-ducerer en samlet fremskrivning af BNP. På baggrund af befolkningsprognosenog BNP-fremskrivningen samt en række øvrige antagelser om de enkelte ud-giftsposter foretages en fremskrivning af udviklingen i de fem udgiftskategorierpensioner, ældrepleje, sundhed, arbejdsløshedsunderstøttelse og uddannelse,som vurderes at være særligt aldringsfølsomme.Rapporten skønner på den baggrund, at der samlet vil ske en aldersbetingetstigning i de offentlige udgifter fra 2007 til 2060 på 4,7 pct. af BNP i gennem-snit i EU-landene, jf. figur 1a.Figur 1aAldersbetinget stigning i de offentlige udgifter fra 2007-2060 (pct. af BNP)
Pct. af BNP20Lav udgifts-18stigning1614121086420-2-4
Medium udgifts-stigning
Høj udgifts-stigning
Pct. af BNP20181614121086420-2-4
PensionerÆldreplejeArbejdsløshedsunderstøttelse
Kilde: Kommissionen og det økonomisk-politiske udvalg (EPC) – Ageing Report 2009
Det ses af figur 1a, at der er store forskelle i de aldersrelaterede stigninger i deoffentlige udgifter mellem de enkelte EU-lande, der skyldes forskelle i demogra-fi og i indretningen af de sociale systemer. Grækenland og Luxembourg vil pågrundlag af de aktuelle strukturer opleve betydelige stigninger på over 15 pct. afBNP i de aldersrelaterede offentlige udgifter.I gennemsnit skyldes omtrent halvdelen af de aldringsbetingende udgiftsstignin-ger i EU øgede offentlige pensionsudbetalinger, mens de resterende aldersrela-
PLEELVITDKSEFRATPTBGHUDEUKSKLTCZFIBEIEESNLROMTCYSLELLUEUEA
SundhedUddannelseTotal
13
terede udgiftsstigninger er nogenlunde lige fordelt mellem øgede udgifter tilhhv. sundhed og ældrepleje.Holdbarhedsrapporten 2009På grundlag af ovenstående aldringsbetingede fremskrivninger af de offentligeudgifter og de skønnede niveauer for gæld og offentlige underskud, har Kom-missionen i sin holdbarhedsrapport foretaget en vurdering af holdbarheden afEU-landenes offentlige finanser.Holdbarhedsrapporten fremlægger beregninger af et ”holdbarhedsgab”, derangiver et skøn for den permanente forbedring af saldoen på de offentlige fi-nanser, som vil være nødvendig for at balancere nutidsværdien af alle fremtidigeoffentlige indtægter og udgifter.1Et holdbarhedsgab ifølge denne indikator vilsåledes betyde, at nutidsværdien af udgifterne overstiger nutidsværdien af ind-tægterne, og at den offentlige gæld derfor på lang sigt vil stige ubegrænset, medmindre der foretages finanspolitiske stramninger i forhold til den aktuelt gæl-dende politik. Denne metode for beregning af holdbarhed svarer i store træk tilden måde, man i Danmark beregner holdbarhed på, om end de konkrete resul-tater afhænger af de input, der lægges til grund, f.eks. hvad angår den primærestrukturelle saldo, hvor der anvendes forskellige metoder i hhv. holdbarheds-rapporten og i regeringens egne skøn.Holdbarhedsrapportens resultater skal ikke ses som egentlige prognoser forudviklingen i de offentlige finanser, men en illustration af mulige scenarier, hvisder ikke gennemføres ændringer i den økonomiske politik.Rapportens holdbarhedsberegninger baserer sig på den nugældende og vedtagneøkonomiske politik og antager, at de aldersrelaterede offentlige udgifter udviklersig i overensstemmelse med fremskrivningerne fra Ageing report 2009 fremmod 2060, som beskrevet herover, at de øvrige primære udgifter samt indtægterfremadrettet udgør en konstant andel af BNP lig de nuværende niveauer2, og atden samlede primære saldo udgør en konstant andel af BNP efter 2060. Hold-barhedsberegningerne tager udgangspunkt den primære strukturelle saldo for2009, således at der korrigeres for midlertidige forhold som konjunktureffekterog engangstiltag og fokuseres på de aktuelle underliggende niveauer for primæreudgifter og indtægter3.
1
Beregningerne korrigeres imidlertid for visse aldersrelaterede ændringer i indtægterne frem til 2060, herunder navnligden forventede udvikling i indtægterne fra pensionsbeskatningen som følge af de demografiske ændringer samt modningaf opsparingsbaserede pensionssystemer (som fx arbejdsmarkedspensioner). Derudover korrigeres specifikt for faldendeNordsøindtægter over tid.3Det bemærkes, at kommissionen selv fremhæver, at der i lyset af krisen er store usikkerheder forbundet med opgørel-sen af den strukturelle saldo. Usikkerheden knytter sig især til opgørelsen af outputgabet, som er afgørende for konjunk-turrensningen af de offentlige saldi.2
Hovedindikatoren for finanspolitisk holdbarhed på lang sigt (S2) er således et estimat for den permanenteforbedring af saldoen på de offentlige finanser, som under de givne antagelser vil sikre balance mellemoffentlige udgifter og indtægter over en uendelig tidshorisont (dvs. overholdelse af den intertemporalebudgetrestriktion), herunder inkl. de fremskrevne aldersrelaterede udgifter, samt den nuværende offentligegæld og dens rentebyrde. Den krævede permanente forbedring af de offentlige finanser kan opnås veddiskretionære finanspolitiske stramninger, som gennemføres nu eller senere (og som i givet fald skal værestørre, desto senere de gennemføres), og/eller strukturreformer, som dæmper udgiftsstigningerne og der-med forbedrer finanserne på sigt.
14
Rapportens holdbarhedsanalyser peger på, at finanspolitisk holdbarhed vil kræ-ve en permanent forbedring af saldoen på de offentlige finanser på omtrent 6,5pct. af BNP i gennemsnit i EU-landene, idet der dog er stor variation på tværsaf landene, jf. figur 1b.Figur 1bFinanspolitisk bæredygtighed (holdbarhedsgab i pct. af BNP)
Pct. af BNP16lavrisiko14
Pct. af BNPmediumrisikohøjrisiko
Kilde: Kommissionen – Sustainability Report 2009Anm.: Holdbarhedsgabet er angivet ved den såkaldte S2-indikator, der angiver den permanenteforbedring af den primære strukturelle saldo på de offentlige finanser, som vil være nødvendig i dagfor at balancere nutidsværdien af alle fremtidige offentlige indtægter og udgifter over en uendeligtidshorisont. IBP er bidraget til S2 fra den aktuelle budgetposition (Initial Budgetary Position). IBPberegnes som den strukturelle primære saldo i 2009 fratrukket renteudgifter på gæld samt korrekti-on for faldende indtægter fra aktiver, herunder olieindtægter. LTC (Long Term Changes) er bidra-get til S2 fra den langsigtede ændring i budgetpositionen som følge af aldringen (Long Term Chan-ge). RO og BG indgik ikke i holdbarhedsrapporten 2006 og følgelig heller ikke i gennemsnittet forEU, der i 2006 derfor bestod af 25 lande.
Det ses af figur 1b, at for EU i gennemsnit skyldes kun knap halvdelen – 3,2procentpoint – af holdbarhedsgabet de aldersrelaterede stigninger i de offentligeudgifter (LTC), mens den resterende del af holdbarhedsgabet – 3,3 procentpoint– skyldes det budgetmæssige udgangspunkt (IBP). Med andre ord har struktu-relle underskud på de offentlige finanser i 2009 i sig selv udløst et betydeligtyderligere holdbarhedsgab, som kommer oven i det holdbarhedsgab, der skyldesaldringen.Det ses også af figur 1b, at der er tale om en betydelig forværring af holdbar-hedsgabet siden holdbarhedsrapporten i 2006, hvor holdbarhedsgabet for dedaværende 25 EU-lande var 3,4 pct. af BNP i gennemsnit. Forværringen fra2006 til 2009 skyldes først og fremmest den aktuelle svækkelse af den offentligestrukturelle saldo, og ikke så meget ændringer i fremskrivningen af de aldersbe-tingende udgifter, idet disse faktisk er mindsket med i gennemsnit 0,1 pct. af
DKBGEESEFIHUITPLDEATBEPTFRLUNLLTMTCZSKCYROLVESSIUKELIEEAEU27
121086420-2-4
1614121086420-2-4
IBP
LTC
Holdbarhedsgab i alt
2006
15
BNP i EU25. Halvdelen af landene har faktisk mindsket de aldersrelateredeudgiftsstigninger siden 2006. Det gælder dog ikke Grækenland, Luxembourg ogMalta, hvor hovedårsagen til forværringen af holdbarheden siden 2006 er enstigning i de aldersrelaterede udgifter med mellem 3 og 10 pct. af BNP.4På baggrund af holdbarhedsberegningerne og andre faktorer, herunder offentliggæld og offentlige aktiver i de enkelte lande, kategoriserer rapporten landene igrupper med hhv. lav, mellem og høj holdbarhedsrisiko. Tretten lande vurderesat stå over for høj holdbarhedsrisiko og kun fem står over for lav holdbarheds-risiko. Dette i modsætning til 2006, hvor ni lande var i lavrisikogruppen og sekslande var i højrisikogruppen (af dengang 25 medlemslande).Der knytter sig en række usikkerheder til holdbarhedsberegningerne, som ersærligt udtalte på grund af den økonomiske krise, f.eks. knyttet til skønnene forden potentielle vækst og for de offentlige primære strukturelle saldi. I det om-fang forværringen i de offentlige primære strukturelle saldi i 2009 er midlertidig,og enten automatisk eller diskretionært vil blive rullet tilbage, når konjunkturer-ne bedres, vil ovenstående holdbarhedsberegninger tendere at overvurdereholdbarhedsudfordringerne. Omvendt vil rapporten tendere at undervurdereholdbarhedsudfordringerne, i det omfang krisen medfører en permanent ellerlængerevarende reduktion i potentielt BNP.Særligt om DanmarkDanmarks har ifølge holdbarhedsrapporten som ét af kun to lande ikke nogetholdbarhedsgab (det andet land er Ungarn). Dette skyldes, at Kommissionen forDanmarks vedkommende skønner et strukturelt overskud på den offentligesaldo på næsten 3 pct. af BNP i 2009, og det forhold at de aldersrelaterede stig-ninger i de offentlige udgifter for Danmark ligger under gennemsnittet i EUbl.a. i lyset af velfærdsreformen.Det bemærkes, at regeringen omkring årsskiftet vil fremlægge Danmarks kon-vergensprogram, som opdaterer 2015-planen baseret på danske skøn for struk-tursaldoen m.v. og gør status for de samlede finanspolitiske udfordringer.Udkastet til rådskonklusionerUdkastet til rådskonklusioner ventes at notere sig de øgede udfordringer for deoffentlige finansers holdbarhed i lyset af den aktuelle krise og de eksisterendedemografiske udfordringer, som afspejlet i Kommissionens holdbarhedsrapport.Det anerkendes, at der pga. krisen er større usikkerheder forbundet med hold-barhedsvurderingen end tidligere, men at dette ikke ændrer på, at der er storeholdbarhedsudfordringer i mange lande, som kræver politisk handling.Sikring af holdbarheden i årene efter krisen er således en betydelig udfordringfor landene, som udover reduktioner i de offentlige underskud og den offentligegæld også vil kræve fokus på reformer af pensionssystemer og andre sociale4
For Grækenland og Luxembourg er der imidlertid ikke tale om en underlæggende ændring i den førte politik eller dendemografiske udvikling, men om, at man i den mellemliggende tid har inddraget fremskrivninger af pensionsudgifter,som allerede fandtes i 2006, men som af forskellige grunde ikke var opgjort eller indregnet i holdbarhedsberegningernepå daværende tidspunkt.
16
sikringssystemer og reformer, der øger beskæftigelsen og som kan modvirkefaldet i den potentielle vækst samtidigt med, at der tages hensyn til passendeexit-strategier i forhold til den aktuelle krise.Det anerkendes, at en række lande allerede har gennemført reformer, der adres-serer aldringsudfordringen, og medlemslandene opfordres til at fortsætte sådan-ne reformer, herunder navnlig at overveje pensionsreformer, der kobler tilbage-trækningsalderen til udviklingen i den forventede levetid.Konklusionerne anbefaler, at medlemslandene giver holdbarhedsorienteredestrategier særligt fokus i den kommende runde af stabilitets- og konvergenspro-grammer. Rådet inviterer Kommissionen til at opdatere sin holdbarhedsrapportpå baggrund af yderligere opdaterede metoder til at vurdere den langsigtedeholdbarhed af de offentlige finanser.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. I det omfang rapportenog rådskonklusionerne fører til gennemførelsen af reformer, der forbedrerholdbarheden af de offentlige finanser i EU-landene, vil dette have positivestatsfinansielle konsekvenser for Danmark og EU-landene som helhed.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rap-porten og rådskonklusionerne fører til gennemførelsen af reformer, der forbed-rer holdbarheden af de offentlige finanser i EU-landene, vil dette have positivesamfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark og EU-landene som helhed.Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Rapportenom de økonomiske konsekvenser af aldring (Ageing report 2009), hvis frem-skrivninger danner grundlag for holdbarhedsrapporten, blev drøftet på ECO-FIN den 5. maj 2009 og blev i den forbindelse fremlagt i Folketingets Europa-udvalg den 30. april 2009.Holdning
17
Foreløbig dansk holdningRegeringen er generelt enig i holdbarhedsrapporten og støtter udkastet tilrådskonklusioner. Kommissionens holdbarhedsvurdering og rådskonklusioner-ne udgør et vigtigt bidrag til vurderingen af landenes økonomiske politik ikkemindst i forhold til håndteringen af de demografiske udfordringer.Andre landes holdningDer ventes generel opbakning til holdbarhedsrapporten og indholdet afrådskonklusionerne.
18
Dagsordenspunkt 4:Resumé
Bedre regulering
Rådet (ECOFIN) ventes på mødet den 10. november 2009 at drøfte rådskonklusionerne ogKommissionens meddelelse om programmet for bedre regulering i EU.Baggrund
Kommissionen udsendte i januar 2007 handlingsprogrammet for administrativelettelser. Her foreslog Kommissionen bl.a. på dansk foranledning en fælles må-lemetode til at opgøre de administrative byrder, et reduktionsmål på 25 pct. foradministrative byrder i EU og etableringen af en særlig enhed (Impact Asses-sment Board) til at kvalitetssikre Kommissionens konsekvensvurderinger afforslag til regulering.I januar 2008 vedtog Kommissionen den anden strategiske meddelelse om bed-re regulering i EU. I meddelelsen blev status og nye tiltag beskrevet, herunderen opfordring fra Kommissionen til alle medlemsstater om at sætte nationalereduktionsmål inden årets forårstopmøde.Den 28. januar 2009 udsendte Kommissionen den tredje strategiske meddelelseom bedre regulering. Meddelelsen beskrev, at målingerne af de administrativebyrder på de 13 prioriterede områder viser, at der er identificeret byrder for 115– 130 mia. EURO. Målingerne viste, at selskabsret og moms er de mest byrde-fulde målte områder og Kommissionen har derfor udarbejdet regelforenklings-forslag her indenfor. Dette gælder et e-faktureringssystem på momsområdet(som forventes et lettelsespotentiale på 18 mia. euro) og mulighed for undtagel-se af mikrovirksomheder for nogle af regnskabsdirektiverne (forventet lettelses-potentiale på 8 mia. euro). Kommissionen har ligeledes noteret sig, at 21 landenu har sat nationale reduktionsmål.Derudover vil Kommissionen fremadrettet identificere specifikke regelforenk-lingsforslag på de 13 prioriterede områder. Desuden vil Kommissionen, hvormuligt og som beskrevet i ”En Small Business Act for Europa”, anvende fællesikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettede direktiver og forordninger.Indhold
Rådet (ECOFIN) ventes på mødet den 11. november at drøfte Kommissionensmeddelelses om Kommissionens regelforenklingsprogram.Kommissionens måling af de administrative byrder viser et samlet byrdeniveau på123,8 mia. EUR på de 13 udvalgte prioritetsområder. Kommissionen har forpligtetsig til at gennemføre 25 pct. administrative lettelser inden 2012, men øger i deresmeddelelse omfanget af forventede lettelser til 33 pct. Heraf er lettelser af 48 regel-sæt vedtaget, hvilket svarer til 6 pct. lettelser. Den store pukkel af lettelser, svaren-de til 25 pct., er der enten stillet forslag om eller de er ved at blive behandlet afParlamentet og Rådet. Det omhandler lettelser af 18 regelsæt. De resterende 2 pct.forventede lettelser, som vedrører 31 regelsæt, er ved at blive analyseret nærmere.Kommissionens meddelelse indeholder desuden konkrete forenklingsforslag påalle 13 prioriterede områder, som Kommissionen blev opfordret til på rådsmødet(ECOFIN) i marts 2009.
19
ECOFIN ventes at drage en konklusion der opfordrer Kommissionen til atmonitorere fremdriften i regelforenklingsindsatsen tæt og årligt rapportere omimplementeringen af forenklingsforslagene. Desuden opfordres Kommissionentil at fortsætte indsatsen for at fremsætte og identificere yderligere forenklings-forslag.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Omkring 40 pct. af danske virksomheders administrative byrder kan relateres tilEU og den nationale implementering af EU-lovgivning, herunder f.eks. i for-bindelse med implementeringen af det indre marked. Regeringens mål om atreducere byrderne med op til 25 pct. i 2010 gør det relevant både at fokusere påbyrder som følge af danske love og regler og byrder afledt af EU-regulering.Kommissionens handlingsprogram for administrative lettelser vedrører EUregulering, som der kun kan foretages forenklinger af på EU-niveau. Regeringenfinder, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres om rådskonklusionerne.Gældende dansk ret
Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser for Danmark. Gennemførelsen af konkrete regelforenklinger i EU kanmedføre både lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Dan-mark.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser forDanmark. Bedre regulering, og derigennem omkostningseffektive løsninger, vilhave positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark (administrativelettelser for virksomheder).Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Rådskonklusionerne har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet,men konkrete regelforenklinger i EU kan reducere erhvervslivets administrativebyrder.Høring
Ikke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Bedre regulering har siden 2001 været forelagt Folketingets Europaudvalg fleregange forud for møder i Rådet (konkurrenceevne og ECOFIN). Bedre regule-
20
ring har senest været forlagt udvalget forud for rådsmødet (konkurrenceevne)den 27. februar 2009.Holdning
Regeringen kan tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner. Danmark støtter aktivtarbejdet med bedre regulering i EU, fordi arbejdet i EU ligger i naturlig forlæn-gelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark.Danmark lægger stor vægt på, at momentum i arbejdet med administrative let-telser opretholdes i Kommissionen. Målingerne af de administrative byrder ernu afsluttet og Kommissionen har fremsat en række reduktionsforslag. Det ernu op til Rådet og Europa-Parlamentet at vedtage forslagene og dermed leve optil deres del af ansvaret for at opnå mærkbare administrative lettelser.Danmark lægger vægt på, at Kommissionens regelforenklingsarbejde og konse-kvensvurderinger forbedres og styrkes. Danmark lægger vægt på, at der bliverudarbejdet grundige konsekvensanalyser forud for al lovgivning og i forbindelsemed væsentlige ændringsforslag i Rådet og Europa-Parlamentet, med fokus påat sikre omkostningseffektive løsninger samt, at der foretages en mere kvalifice-ret vurdering af administrative konsekvenser, miljø- og forbrugerhensyn i for-bindelse med konsekvensvurderinger.Danmark støtter, at bedre regulering som udgangspunkt sker ud fra en risikoba-seret tilgang, således at håndhævelsen af erhvervsreguleringen kan målrettesområder, hvor problemerne er størst, og risikoen ved overtrædelser er mestalvorlig.Danmark støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integreret til-gang, som ikke sænker arbejdsmiljøbeskyttelsen, miljøbeskyttelsesniveauet, fø-devaresikkerhed, forbrugerbeskyttelsen eller sundhedsstandarder. Danmark serendvidere bedre reguleringsindsatsen som en mulighed for også at kunne øgekvaliteten i reguleringen og derigennem forbedre beskyttelsesniveauet.Andre landes holdningerDer er generel enighed i Rådet om arbejdet med bedre regulering i EU og derforventes enighed om rådskonklusionerne.
21
Dagsordenspunkt 7:Resumé
Makrofinansiel assistance til Hviderusland
Kommissionen har fremsat forslag om makrofinansiel assistance til Hviderusland på 200 mio.euro som lån i 2010. Forslaget ventes behandlet på et kommende rådsmøde.Baggrund og indhold
Hvideruslands økonomi var i starten af 2008 præget af overophedning medmeget høje vækstrater, lav ledighed, høj inflation og voksende makroøkonomi-ske ubalancer, herunder store betalingsbalanceunderskud (-5 pct. af BNP i 2007og -8,2 pct. i 2008) samt begrænsede internationale reserver. Den reale valuta-kurs apprecierede skarpt i anden halvdel af 2008.Hvideruslands udfordringer blev forstærket af krisen og effekten heraf på beta-lingsbalancen. BNP-væksten ventes at falde fra i gennemsnit 8,3 pct. i perioden2001-2008 til -3,5 pct. i 2009. Hviderusland er en forholdsvis åben økonomi,som er meget afhængig af eksport af industrivarer til Rusland og forarbejdedeolieprodukter til EU. Krisen har medført en væsentlig reduktion i efterspørgse-len efter Hvideruslands eksport fra de største handelspartnere. Herudover harafhængigheden af import af naturgas fra Rusland og prisstigningerne fra russiskeGazprom siden 2007 medført yderligere forværring af handelsbalancen.Skøn peger på, at Hviderusland har et eksternt finansieringsbehov på i alt 4,5mia. USD i perioden 2009-2010. Den 12. januar 2009 indgik IMF et programmed Hviderusland, som omfatter lån på i alt 2,5 mia. USD. IMF’s program om-fatter tiltag med henblik på makroøkonomisk stabilisering – herunder en deva-luering på 20 pct. og en binding af valutakursen til en kurv af valutaer – refor-mer af den finansielle sektor samt strukturelle reformer. Første evaluering afprogrammet blev gennemført i juni 2009, hvor lånet fra IMF blev øget til i alt3,5 mia. USD i betragtning af væsentligt forværrede økonomiske udsigter forHviderusland og en tilsvarende større reduktion i eksporten end ventet. Den 21.oktober 2009 godkendte IMF den anden evaluering af programmet med efter-følgende udbetalting af næste rate på ca. 700 mio. USD af IMF’s lån. IMF aner-kendte Hvideruslands fremgang med hensyn til implementeringen af program-met, men understregede samtidigt udfordringerne i forbindelse med et fortsathøjt betalingsbalanceunderskud.Hvideruslands eksterne finansieringsbehov for 2009-2010 dækkes udover lån fraIMF delvist af lån fra Verdensbanken og et bilateralt lån fra Rusland. Herefterudestår et finansieringsgab på ca. 200 mio. euro. Med henblik på at sikre dennødvendige eksterne finansiering til implementeringen af det økonomiske pro-gram, har Kommissionen modtaget henvendelse fra Hviderusland i juni 2009om muligheden for at få tildelt makrofinansiel assistance (MFA) fra EU. Kom-missionen har på den baggrund fremsat forslag om tildeling af makrofinansielassistance til Hviderusland i form af lån på i alt 200 mio. euro til støtte for beta-lingsbalancen og opbygning af de internationale reserver.Forslaget om assistance til Hviderusland er konsistent med Hvideruslands stra-tegiske betydning for EU inden for rammerne af EU’s naboskabspolitik (ENP)og Det Østlige Partnerskab, som blev oprettet af Det Europæiske Råd i marts
22
2009 med henblik på at intensivere det politiske og økonomiske samarbejdemellem EU og nabolandene mod øst. Tildeling af makrofinansiel assistanceunderstøtter endvidere hensigten om at udbygge de økonomiske og politiskeforbindelser mellem EU og Hviderusland i takt med positive tiltag på menne-skerettigheds- og demokratiområdet. Af GAERC’s konklusioner af den 16.marts 2009 fremgår, at EU byder den positive udvikling inden for disse områdervelkommen og er indstillet på at bistå Hviderusland med yderligere fremskridt.GAERC forlængede i den forbindelse suspensionen af visse sanktioner over forHviderusland, men understregede samtidigt et fortsat behov for en styrket ind-sats på en række områder.Principperne for at yde makrofinansiel assistance er indeholdt i de såkaldteGenval-kriterier, der bl.a. angiver, at der skal være tale om en exceptionel støtte iforbindelse med betalingsbalancekriser. På baggrund af Kommissionens forslagvurderes Genval kriterierne at være opfyldte.Udbetalingen af det foreslåede lån på 200 mio. euro ventes gennemført i flererater i 2010 og betinges af, atIMF løbende godkender evalueringer af Hvideruslands implementering afIMF-programmet, samt at Hviderusland herefter beslutter at trække påIMF’s lån,Hviderusland opfylder en række kriterier vedr. strukturelle reformer medsærligt fokus på forbedret styring af de offentlige finanser fastlagt i et’Memorandum of Understanding’, som forhandles med Kommissionenefter vedtagelse af rådsbeslutningen.
Forslaget ventes færdigbehandlet i den kommende tid og ventes efterfølgendevedtaget i forbindelse med et rådsmøde.Hjemmelsgrundlag
Sagen om makrofinansiel assistance har hjemmel i Traktatens artikel 308.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har i udgangspunktet ingen statsfinansielle konsekvenser udover indvirk-ningen på EU’s budget. Såfremt Hviderusland mod forventning ikke måtte værei stand til at tilbagebetale lånet på 200 mio. euro, vil Danmark maksimalt risikereat hæfte for ca. 2 pct. af det samlede lånebeløb – svarende til Danmarks bidrag
23
til EU’s budget – efter der er taget højde for delvis dækning fra fællesskabetsgarantifond for EU’s eksterne långivning.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.Høring
Sagen har ikke været i høringTidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.Holdning
Dansk holdningRegeringen støtter den økonomiske stabilisering og reformbestræbelserne iHviderusland, og kan derfor generelt støtte den foreslåede tildeling af makrofi-nansiel assistance til Hviderusland. Der lægges vægt på, at udbetaling af lånetknyttes til betingelser om tilfredsstillende implementering af IMF programmetsamt fremgang i forhold til strukturelle reformer.Andre landes holdningerDer forventes generelt at være enighed om forslaget om makrofinansiel assi-stance til Hviderusland.