Indhold123ForordIndledningUdviklingen i konkurrenceudsættelseMåleinstrumenterMåleneEt overblikForskellige former for konkurrenceudsættelse4 Barrierer og uhensigtsmæssighederLovgivningsmæssige barriererUhensigtsmæssigheder5 Fremme af konkurrenceudsættelseLovgivningsmæssige initiativerAndre understøttende initiativer6 3 scenarier for konkurrenceudsættelse og OPSScenarium 1: Drop idéen om konkurrenceudsættelse!Scenarium 2: Fortsæt de gode takter!Scenarium 3: Intensivér arbejdet nu!Tænketankens medlemmer34556691010111313151820212324

BDO Kommunernes Revision nedsatte tilbage i 2003 Tænketanken ioffentligt-privat samarbejde, der har til formål at diskuteremuligheder, barrierer og fremtidsperspektiver for samarbejder mellemoffentlige og private parter.Tænketanken har i årene fulgt udviklingen i brugen afkonkurrenceudsættelse og samarbejder tæt, og mener, at det nu er tidtil at gøre status og se fremad.Der er talt meget om konkurrenceudsættelse. Der er sket en begrænsetudvikling over de sidste 15 år. Og der er nu brug for at træffe etgrundlæggende valg.Tænketanken vil med denne publikation gerne åbne op for en debat omfremtiden for dette område, og gør det her ved at se nærmere på trescenarier: skal konkurrenceudsættelse droppes, skal samarbejdetintensiveres eller skal der satses på en fortsættelse af de gode takter?Debatoplægget henvender sig til politikere og administrative chefer,konsulenter og specialister – alle, som har det til fælles, at konkurrenceog udbud præger deres hverdag.Jeg vil gerne takke for et konstruktivt samarbejde i Tænketanken og ibestyrelsen med tilblivelsen af publikationen, samt gode drøftelser.God læselyst!

Konkurrenceudsættelse og offentlig-privat samarbejde (OPS) har i desenere år fået stadigt større opmærksomhed i kommunerne ogregionerne. Der bruges i dag private til at løfte en del af opgaverne, ogandelen af opgaver er langsomt blevet større. Derudover har regeringenhar været aktiv i bestræbelserne på at øge konkurrenceudsættelsen,hvilket bl.a. har afspejlet sig i økonomiaftalerne mellem regeringen ogKL, hvor målene for konkurrenceudsættelse er blevet fastsat.Tænketanken mener, at der er opstået et dilemma mellem regeringensønske om mere OPS på den ene side, og på den anden en rækkekommuner og regioner, der ikke har efterlevet disse ønsker. Derforønsker Tænketanken med denne publikation at spørge ind til, hvorkonkurrenceudsættelse og OPS er på vej hen. Der ses tre mulighederfor, hvordan konkurrenceudsættelse i fremtiden vil udvikle sig:1. I første scenarium forlades idéen om den faste brug afkonkurrenceudsættelse.2. I andet scenarium fortsættes den nuværende tilgang medgradvis udvikling i brugen af konkurrenceudsættelse via dialogog konsensus.3. I tredje scenarium forsøges ambitionerne om merekonkurrenceudsættelse opfyldt ved at forpligte kommunerne ogregionerne i langt højere grad, bl.a. via lovkrav.Det er muligt at fortsætte som hidtil. Men mere grundlæggende stårvalget mellem at droppe ambitionerne om fast brug afkonkurrenceudsættelse og OPS, eller intensivere brugen af konkurrencevia lovkrav.Tanken er at få skabt debat om konkurrenceudsættelse og OPS på detstrategiske niveau i de enkelte virksomheder, kommuner, regioner ogstatslige institutioner.

Konkurrenceudsættelse handler i denne publikation om, at privateleverandører byder på, og ofte løser, nogle af de opgaver, som denoffentlige sektor historisk set har varetaget. Konkurrenceudsættelsehar som begreb vundet indpas som den foretrukne betegnelse for detoffentliges brug af markedet, og den bagvedliggende årsag er enopfattelse af, at konkurrence vil medføre en større samfundsmæssigeffektivitet og en mere optimal fordeling af ressourcerne.På den måde anses konkurrenceudsættelse som en forudsætning for, atopgaverne bliver tildelt den offentlige eller private virksomhed, der kanløse opgaverne bedst og billigst. Det blev allerede beskrevet iøkonomiaftalen mellem regeringen og KL tilbage i 2006, mengrundholdningen er stadig gældende:”KLog regeringen er enige om at fokusere på instrumenter, der kanbidrage til at få mere for pengene i kommunerne. Et middel hertil ermere konkurrenceudsættelse af de kommunale opgaver. Der er enighedom, at det er afgørende, at opgaverne løses bedst og billigst, og ikkeom leverandøren er offentlig eller privat. Samtidig er der enighed om,at konkurrence mellem offentlig og privat skal være fair”(Aftale omden kommunale økonomi for 2007).Økonomiaftalen for 2009 understreger denne pointe, og fokusererdesuden særligt meget på OPS. I denne publikation bruges OPSsidestillet med konkurrenceudsættelse, men omhandler ogsåsamarbejder, der ikke nødvendigvis indebærer enkonkurrenceudsættelse, fx offentlig-private innovationspartnerskaber(OPI).

udviklingen af måleinstrumenter. Den såkaldte IKU, indikator forkonkurrenceudsættelse, er det måleinstrument, der i dag bruges.IKU’en erstattede i 2008 den private leverandør indikator, også kendtsom PLI’en, som måleinstrument for konkurrenceudsættelsen. PLI’enviser andelen af kommunernes brug af private leverandører tiltjenesteydelserIKU’en viser, hvor stor en procentdel af den kommunaleopgavevaretagelse, der er blevet konkurrenceudsat. Procentdelen somberegnes, er andelen af udgifter varetaget af private leverandører ogvundne kommunale udbud (kontrolbud), målt i forhold til de samledeudgifter. Der er dog en række opgaver, hovedsagligtmyndighedsopgaver, som det ikke er muligt at konkurrenceudsætte, ogdisse tæller derfor ikke med i IKU-beregningen.

MåleneUdviklingen af målene for konkurrenceudsættelse er et helt centraltelement af økonomiaftalerne mellem regeringen og KL.Ved økonomiaftalen i 2006 aftalte parterne, at kommunerne skullesørge for at øge andelen af konkurrenceudsatte opgaver tilgennemsnitligt 25 % i perioden 2007-10, opgjort ud fra den føromtaltePLI, indikatoren for kommunernes brug af private leverandører. Detteblev ved økonomiaftalen for 2009 rettet til 26,5 % i 2010 på den mereretvisende indikator, IKU’en.

Figuren viser tydeligt, at der er stor forskel på, hvor stor en del afopgavevaretagelsen kommunerne har valgt at konkurrenceudsætte.Lige så interessant er det at se på udviklingen over de senere år inedenstående figur. Det er her udviklingen i PLI’en, der er genstand forfiguren, da der ikke findes historiske data på IKU’en.Som det ses af figuren nedenfor, så er der sket en begrænset stigning iden gennemsnitlige PLI, der kan notere sig for en stigning fra 16,8 % i1995 til 24,8 % i 2008.Konkurrenceudsættelsen har altså været relativt stabil over tid, og atder kun er sket en marginal udvikling. Andre undersøgelser, herunderKonkurrenceredegørelsen 2008, understøtter denne pointe. Stigningen

Forskellige former for konkurrenceudsættelseBegrebet om konkurrenceudsættelse rummer forskellige tilgange, ogder findes mange måder, hvorpå en offentlig opgave kankonkurrenceudsættes. Den mest benyttede tilgang er det traditionelleudbud, hvor såvel private som offentlige virksomheder har mulighed forat afgive et tilbud på opgaveløsningen. Derudover findes der både fritvalgs-ordninger og andre former for samarbejder mellem offentlige ogprivate, hvor konkurrenceudsættelse finder sted. Som sagt bruges OPSsidestillet med konkurrenceudsættelse, men omhandler ogsåsamarbejder, der ikke nødvendigvis har været konkurrenceudsat.Samlet set dækker konkurrenceudsættelse og OPS over følgende:••••••••Udbud og udliciteringerFrit valgs-ordningerPartneringServicepartnerskaberOffentlig-private aktieselskaber (L-548)Samlet udbudOffentlig-private partnerskaber (OPP)Offentlig-private Innovationspartnerskaber (OPI)

Lovgivningsmæssige barriererDe udbudsretlige reglerDe udbudsretlige regler er en betegnelse, der dækker over en langrække love og regelsæt, der har betydning alt efter, hvilke områder derudbydes. EU’s udbudsdirektiv, forsyningsvirksomhedsdirektivet ogtilbudsloven er eksempler på sådanne regler. Fælles for dem er, at deer relativt komplekse, og at der ofte er opstået tilfælde, hvor selv småfejl har fået store konsekvenser. Kommunerne og regionerne opleverfra tid til anden, at der bliver kørt en klagesag imod dem, enten fraprivate virksomheder eller egne medarbejdere, fordi der er usikkerhedom, om man nu har handlet rigtigt, fx ved korrekt inddragelse af MED-udvalg. Mange private virksomheder, specielt dem, der ikke byder så titpå offentlige opgaver, er ofte ikke så godt inde i regelsættet og laverderfor fejl. Ofte er det sådanne overtrædelser af de udbudsretligeregler, der gør, at kommunerne eller regionerne bliver nødt til at afviseellers kompetente tilbud. Det kan fx være, at virksomhederne ikke fårvedlagt serviceattesten, bankerklæringen om soliditet ellerreferencerne fra lignende opgaver. I de senere år er både kommuner,regioner og virksomheder dog blevet langt bedre til at håndterereglerne og indordne sig under de rammevilkår, som reglerne udgør.

Barrierer på det finansielle områdeDer er en række lovgivningsmæssige barrierer, der primært relaterersig til det finansielle aspekt ved samarbejderne på de størreanlægsprojekter, der typisk benævnes OPP. Dette drejer sig især omskatte- og momsproblematikkerne, samt deponeringsreglerne, hvorførstnævnte primært handler om placeringen af ejerskabet til OPP-selskabets aktiver. Ejerskabet er nemlig afgørende for retten tilskattemæssige afskrivninger og momsmæssig behandling. I relation tilfinansiering af anlæg betragtes OPP-konstruktioner som låntagning, ogkommuner kan almindeligvis ikke låne til anlægsprojekter. De skal istedet deponere et tilsvarende beløb, hvilket har været et stridspunktved de første OPP-projekter. Reglerne om deponering er iudgangspunktet hensigtsmæssige, da de sikrer en overordnet styring afkommunernes anlægsbudgetter. Desuden sikres det, at nuværendekommunalbestyrelser ikke disponerer over udgifterne for fremtidigekommunalbestyrelser. Der har dog været givet dispensationer fralovgivningen i en række tilfælde, og der arbejdes fra centralt hold,blandt andet hos Skatterådet, for at fjerne disse finansielle barrierer.Endvidere er der blevet afsat en særlig låneramme på 100 mio. kr. meddet formål på at fremme OPS-projekter med effektiviseringsaspekter.Efter ansøgning kan der opnås (delvis) fritagelse fradeponeringsreglerne.

praksis. Der er i de senere år blevet forsket en del i. Ud fra de mangeundersøgelser ved man, at det rent økonomisk virker på nogle områdersom fx rengøring og kørsel. Flere af undersøgelserne peger også på, atdet er forbundet med en vis usikkerhed at overføre de udenlandskeerfaringer på danske forhold. Det kan gøre, at risikovilligheden iøjeblikket ligger på et meget lille sted, både fra politisk-administrativside og fra leverandørside.Mangel på samlede enhederPå det tekniske område har opblomstringen af partnerskaber oglængerevarende samarbejder i nogle tilfælde været forhindret af, at endel kommuner ikke har samlet fx deres bygnings- eller vejdrift icentrale enheder. Dette skyldes sandsynligvis, at de fleste kommunerstadig har behov for at finde en optimal driftsmodel i kølvandet påkommunesammenlægningerne. De opdelte enheder er somudgangspunkt vanskeligt at håndtere for private leverandører, deroftest har brug for at have én indgang til kommunen.

Mangel på erfaringDe øgede krav til annonceringer og udbud gør, at der er rift om attiltrække udbudsretlig kompetence til kommunerne og regionerne.Området er stadig svært at begå sig på, og kommunerne og regionernemå ofte benytte sig af konsulentbistand til at gennemføre udbud ogOPS-projekter.Kommunerne og regionerne er dog blevet væsentligt bedre til athåndtere udfordringerne, og ikke mindst førnævnte lovgivning, i taktmed at der gennemføres flere udbud.

Lovgivningsmæssige initiativerFrit valgs-ordningerFrit valgs-ordninger af principiel karakter blev for alvor kendt opigennem 1990’erne med indførelsen af det frie sygehusvalg, men medregeringsskiftet i 2001 kom der anderledes fart i udviklingen, og en delandre områder blev inkluderet. Herunder trådte fx loven om frit valgfor ældreområdet i kraft den 1. januar 2003, og havde som formål atforpligte kommunerne til at skabe større konkurrence på nogle af deborgernære ydelser, ved at indføre frit valg mellem flere leverandører.Kommunerne kan vælge mellem tre frit valgs-modeller:udbudsmodellen, godkendelsesmodellen og udbud undergodkendelsesmodellen. En af de understøttende aktiviteter er densåkaldte ’fritvalgsdatabase’, der er blevet oprettet med det formål atgive borgene et overblik over, hvilke leverandører, der er på hvilkeområder.AnnonceringspligtenFra den 1. juli 2007 trådte de nye regler om annoncering af offentligeindkøb af varer og tjenesteydelser i kraft. Loven kommer af en ændringi tilbudsloven, der nu også omfatter køb af varer og tjenesteydelserunder EU’s tærskelværdier. Idéen med loven er at skabegennemsigtighed om offentlige indkøb ved at sørge for, at indkøb afvarer og tjenesteydelser, der har en samlet værdi på 500.000 kr. ekskl.moms eller derover, annonceres offentligt. Annonceringspligten harværet med til at skabe et mere konkurrencepræget miljø omkring

offentlige udbud, der ikke er underlagt EU’s normale udbudsregler.Lov om offentlig-private selskaber (L-548)Loven om offentlig-private selskaber, den såkaldte L-548, trådte i krafti 1. januar 2007 med det formål, at gøre det lettere for kommuner ogregioner at indgå i offentlig-private selskaber. Selskabet varetagerhermed de offentlige opgaver, som kommunen eller regionen gerne vilkonkurrenceudsætte. Det Danske Madhus A/S i Skive samt løn- ogpensionssamarbejdet Visma Services Odense er eksempler på sådanneoffentlig-private selskaber efter L-548. Loven er et væsentligt opbrudmed tidligere praksis, hvor en kommune som udgangspunkt ikke mådrive eller yde direkte støtte til blandt andet handel, medmindre derforelå en særlig hjemmel hertil. En selskabsdannelse efter L-548 givernu mulighed for, at selskabet kan videreføre den viden og erfaring, somkommunen har gjort sig, ved selv at varetage opgaven igennem årene.Samtidig kan der være mulighed for løbende optimering og innovationaf opgaveløsningen i samspil mellem selskabets parter.Reglerne om beregning af kontrolbudReglerne om beregning og afgivelse af kontrolbud trådte i kraft 1. juli2008, og handler om situationer, hvor kommunen eller regionen selvbyder på en opgave, som er sendt i udbud. Den nye lov sørger for, atder er ens retningslinjer for, hvordan omkostningerne vedegen udførelse af en opgave udregnes korrekt. Loven påbyder fxkommunen at medregne alle direkte og indirekte omkostninger,herunder også udgifter til den centrale lønadministration og forrentningog afskrivningen på bygningerne. Der har tidligere været eksempler på,at virksomhederne følte sig udsat for unfair konkurrence, da de mente,at kommunerne ikke medregnede samtlige omkostninger i deres tilbud.Derudover er det et krav, at det skal fremgå af udbudsannoncen ogudbudsmaterialet, hvis der foretages kontrolbud. Hensigten med lovener dermed at få ens retningslinjer for alle bydere.UdbudsstrategierFra 2010 afløser de såkaldte udbudsstrategier de nuværendeservicestrategier, som blev indført i 2003. Udbudsstrategien skal iendnu højere grad end servicestrategien fungere som en katalysator forkonkurrenceudsættelse. Blandt andet skal udbudsstrategien indeholdeen vurdering af, hvilke områder, der påtænkes udbudt, og hvordananvendelsen af udbud kan øges. Desuden pålægges

kommunalbestyrelserne at udarbejde en såkaldt kvalitetskontrakt forudviklingen af kvaliteten i den kommunale opgavevaretagelse. Derligger altså nogle bedre muligheder for, at kommunalbestyrelserne,først med service- og senere udbudsstrategierne, fremadrettet kanarbejde mere systematisk med konkurrenceudsættelse. Det erhensigten, at udbudsstrategierne skal være udarbejdet senest vedsidste kvartal af 2010.Reglerne om OPP-vurdering ved statslige byggeprojekterDet er fra 2003 gjort til et fast krav, at det ved alt statsligt byggeri skalvurderes, om det konkrete byggeri med fordel kan gennemføres som etOPP. Ved disse vurderinger kan der bl.a. tages hensyn til, om byggerietsstørrelse, karakter og kompleksitet er OPP-egnet.Lov om selskabsdannelse på dele af forsyningsområdetI maj 2009 blev det vedtaget i Folketinget, at alle kommunalevandforsyninger fremover skal drives som selskaber. Fristen forselskabsdannelserne er den 1. januar 2010. Der er ikke nye krav omselskabsdannelse på de andre forsyningsområder, men det erforventningen, at flere kommuner vælger at samle flere af områderne ién driftsorganisation. Ved klart at få udskilt driften framyndighedsdelen bliver det nemmere for kommunerne at udbydeområderne, eller indgå i driftspartnerskaber med private virksomheder.

Andre understøttende initiativerRegionernes indførelse af indikatorer for konkurrenceudsættelseRegionerne og regeringen er i økonomiaftalen for 2010 blevet enige omat arbejde med to forskellige indikatorer for konkurrenceudsættelse:en indikator for private tjenesteydelser i regionerne og en regionalindikator for konkurrenceudsættelse.Regeringens strategi for partnerskaber og samarbejdsformerRegeringens klare hensigt om at øge konkurrenceudsættelse og OPSfremgår tydeligt af de føromtalte økonomiaftaler med KL, blandt andetvia en ny partnerskabsstrategi:”KL [og Danske Regioner, red.]og regeringen er enige om at se påbarriererne for offentlig-private samarbejder. Regeringen har igangsat

et arbejde, der skal fremme partnerskaber og nye organisations- ogsamarbejdsformer mellem den private og offentlige sektor. Sigtet erat udvikle og forbedre den offentlige opgaveløsning samt sikre effektivressourceudnyttelse. I den forbindelse kan arbejdet bidrage til atfjerne uhensigtsmæssige barrierer for øget offentlig-privatsamarbejde”,(Uddrag, Aftale om kommunernes økonomi for 2009)Den nye strategi forventes at hænge meget klart sammen med arbejdeti det nyligt nedsatte Udbudsråd, der dog har mere fokus på arbejdetmed de mere klassiske udbud.UdbudsrådetDen 19. december 2008 præsenterede regeringen det nye Udbudsråd,der har som primær opgave at fremme konkurrencen i den offentligesektor. Dette skal blandt andet ske ved at være omdrejningspunkt fordialogprocesser mellem forskellige sektorer, herunder om der ervelfungerende konkurrence på de forskellige markeder for offentligeopgaver. Derudover skal Udbudsrådet løbende evaluere resultaterne afkonkurrenceudsættelse og om reglerne på området fungererhensigtsmæssigt. Det er planen, at Udbudsrådets arbejde skal løbe tiludgangen af 2011.Erhvervs- og Byggestyrelsens OPS-rejseholdErhvervs- og Byggestyrelsen nedsatte i 2007 et såkaldt OPS-rejsehold,der har til formål at udbrede kendskabet til OPS og dermed forbedrekommunernes og regionernes beslutningsgrundlag for at vælge denrette samarbejds- eller partnerskabsform ved udførelsen af forskelligefremtidige projekter. Dette gøres gennem gratis rådgivning, samtmuligheden for at medfinansiere egentlige projekter.Mulighed for medfinansiering via puljer og fondeSiden 2003 har regeringen hvert år afsat den føromtalte lånepulje på100 mio. kr. til OPP-projekter. Der er på nuværende tidspunkt afsatendnu en pulje på 100 mio. kr. i 2008. Puljen er beregnet til, atkommuner kan søge om dispensation fra deponeringsreglerne, hvis derfx skal bygges en ny svømmehal som et OPP-projekt. Derudover harogså Trafikministeriet en pulje til at foretage undersøgelser af, omoffentlige trafikprojekter med fordel kan realiseres som OPP.Desuden har regeringen afsat 3 mia. kr. til medfinansiering af

investeringer i arbejdskraftbesparende teknologier i den såkaldte ABT-fond. Der er således et stort potentiale for, at private virksomheder ogoffentlige organisationer i fællesskab kan søge støtte til at fågennemført nogle innovative samarbejdsprojekter, der erarbejdsbesparende. ABT-fonden har på denne måde potentiale tilkomme til at spille en afgørende rolle for, at en del OPS-projekterbliver realiseret.Arbejdsgiver- og medarbejderorganisationernes engagementDe to store arbejdsgiverforeninger Dansk Industri og Dansk Erhverv harinden for det seneste år oprettet hver deres OPS-udvalg. Udvalgene skalunderstøtte de respektive bestyrelser med at sætte fokus på, ogudforme politikker for, brugen af konkurrenceudsættelse og OPS.Derudover arbejder udvalgene for at udbrede de gode eksempler tilderes respektive medlemsvirksomheder. En delmedarbejderorganisationer, herunder FTF, OAO, m.fl., harlejlighedsvist udgivet publikationer om konkurrenceudsættelse og OPS.

Scenarium 1: Drop idéen om konkurrenceudsættelse!Det første scenarium tager udgangspunkt i, at idéen omkonkurrenceudsættelse og OPS forlades til fordel for andreforestillinger om offentlig styring og ledelse, fx mål- og rammestyringog kontraktstyring.Grunden til dette skal findes i den begrænsede udvikling. Kommunerneog regionerne har over årerne oplevet, at barriererne forbliver uløste,at de gentagne gange har haft de samme drøftelser, og oplever, at dertil trods for en lang række initiativer, stadig ikke kommer de storeresultater ud af anstrengelserne. De tror altså ikke længere påbudskabet om, at konkurrence oftest er vejen til bedre service forpengene.Det, der kunne gøre scenariet sandsynligt er, at staten bliver nødt til atacceptere, at det er kommunerne og regionerne som de udførende led,der er tættest på selve opgaveløsningen og dermed har de bedsteforudsætninger for at organisere, hvordan man opnår den bedsteservice for pengene. Staten må opgive at presse på og i stedet sørge forat give kommunerne og regionerne så vide rammer som muligt til selvat indgå aftaler med private leverandører, på de områder, hvor de ikkeselv kan løfte opgaven, eller på områder, hvor de selv mener, at det ermest hensigtsmæssigt med privat engagement. Det giver derfor helleringen mening at arbejde med fx frit valg, tvungne OPP-undersøgelsermv.Staten må være katalysator for at få ændret opfattelsen af, atmarkedet er vejen til at finde ud af, om der leveres den bedste servicetil prisen. Det sætter krav til virksomhederne, der skal være skal væreindstillet på, at det handler om at søge den direkte kontakt medkommunerne og regionerne om udviklingen af velfærdsydelserne. Deskal ikke forvente, at opgaverne fx bliver annonceret eller udbudt af sigselv. Derfor bliver de nødt til at udvikle deres produkter og ydelser påen måde, som det offentlige ikke kan matche i pris og kvalitet. Dermedfår kommunerne og regionerne mulighed for at vise, at de selv harkompetencerne til at afgøre, hvorvidt de selv eller andre skal løftederes arbejde.Samtidig virker det som om, at konkurrenceudsættelse og OPS slet ikke

er velegnet som styreform for særligt mange dele af de kommunale ogregionale driftsområder, hvilket kan være en forklaring på mange af deimplementeringsproblematikker, man har set eksempler på. Fx påområdet for OPP er det ofte for komplekst for mange kommuner, ogtransaktionsomkostningerne synes ofte for høje.Problemet kan nemlig være, at omkostningerne ved at gennemføre nyeinitiativer måske bliver større end de reelle gevinster, hvorfor det kansynes som en farbar vej at forlade idéen om, at konkurrenceudsættelsenødvendigvis fører til højere effektivitet og mere service for pengene.Det vil alt andet lige styrke kommunerne og regionerne i arbejdet medat drive velfærden fremad. Staten skal frem for lovkrav afgrænse sig tilat udstikke de overordnede retningslinjer og derudfra understøttekommunerne og regionerne i at udvikle de enkelte serviceområder ioffentligt regi. Dette vil indledningsvist indeholde et konfliktpotentiale,men på længere sigt er der potentiale for, at man får en mere optimalvelfærdsmodel. Til gengæld kan nogle kommuner risikere at skullehjemtage en række ydelser, som har været udliciteret i en årrække, ogsom kommunen derfor nogle steder ikke har den fornødne kompetencetil at løfte mere.

Scenarium 2: Fortsæt de gode takter!Udgangspunktet for scenarium nr. 2 er at fortsætte den hidtidige linje,der de senere år har været kendetegnet ved at staten har presset påmed forskellig lovgivning og strammet tonen, for at kommunerne skalbruge markedet mere. Det har dog overvejende været de blødemekanismer, der har båret udviklingen af konkurrenceudsættelse ogOPS. Det er lykkedes at få skabt en konsensus omkring, at markedet eren god måde at få afgjort pris og kvalitet på, men der har stadig væretbehov for at modne opfattelserne i kommunerne og regionerne.Det, der kunne gøre scenariet sandsynligt er, at den eksisterende form,med den løbende dialog mellem stat og kommuner, synes at værevelegnet til danske, forhandlingsprægede model. De konkrete mål forudviklingen i samarbejdets omfang med private virksomheder indtagersåledes stadig en central rolle. IKU’en opretholdes på den nuværendekvotient, og kan gradvist øges bl.a. via økonomiaftalerne, når de

lovgivningsmæssige tiltag og arbejdet med forskellige understøttendeinitiativer begynder at vise deres effekt.På denne måde kan opbygningen af de gode erfaringer brugeskonstruktivt i andre kommuner og regioner. Der er derfor behov for atforetage en marginal ændring, således at viden om opgaveløsningenikke går tabt. Det virker som om, at man skal fortsætte i samme temposom man har set de senere år, således at den gradvise, fremadrettedeudvikling vil ske sammen med en stadig gradvis tilpasning af love ogregler.Risikoen er, at der ikke rigtig sker noget i forhold til regeringensmålsætning, måske højest den føromtalte modning.Konkurrenceudsættelsen har kun langsomt udviklet sig, fordikommunerne og regionerne muligvis er bange for at miste styringen vedat udbyde områderne. Samtidig bliver barriererne og problemernetilsyneladende løst meget langsomt med denne tilgang. Blandt andethar man identificeret en del lovgivning, som vist i kapitel 3, som indtilnu har været en barriere i sig selv, og som man ikke har fundetendelige løsninger på.Staten sørger for at få konsolideret udviklingen, og skal løbendeanalysere de forskellige områder, hvor konkurrenceudsættelse har etsærligt potentiale. De skal også i højere grad koordinere indsatsen.Kommunerne og regionerne skal stadig være aktive i samspillet medstaten om at få identificeret disse områder, samt få kortlagtmuligheder og ikke mindst barrierer. Derudover må virksomhederne ilangt højere grad end tidligere være aktive i at bære ved til bålet,således at man på tværs af sektorer kan få øjnene op for nye,innovative serviceydelser. Det kræver blandt andet, at virksomhedertænker mere langsigtet, og fx indgår i samarbejder om at udvikleforskellige produkter og ydelser. Interaktionen i disse fælles fora stillerkrav til parterne om at indgå i en konsensuspræget dialog.Der er dog den risiko, at de private leverandører til sidst mistertålmodigheden, hvis tempoet fortsætter som hidtil. Arbejdsgiver- ogbrancheorganisationerne, der repræsentere det private erhvervsliv, ervigtige samarbejdspartnere for regeringen, men der ligger et potentialefor konflikt, hvis ikke regeringen, kommunerne og regionerne viservelvilje til hurtigt at øge konkurrenceudsættelsen.

Scenarium 3: Intensivér arbejdet nu!Udgangspunktet for scenarium nr. 3, at der er sket en klar intensiveringi brugen af konkurrenceudsættelse og OPS.Det, der kunne gøre scenariet sandsynligt er, at det netop udtrykker deallerede formulerede politiske intentioner, og at der er behov forhandling fra centrale aktører. Der er således behov for at fåintensiveret samarbejdet på tværs af sektorerne og få højnet IKU’envæsentligt i forhold til det, der opleves i dag, således at regeringensmålsætninger om mere konkurrenceudsættelse kan opfyldes inden foren kortere årrække.Udfordringen ligger i at få skruet et lovgrundlag sammen således, atkommunerne og regionerne har pligt til at udbyde langt flere områderend det er tilfældet i dag. Det kunne fx være områder inden for drift afvisitation, hvor private aktører kan anvise fx et hjælpemiddel. Og i atfå kommunerne og regionerne til at forstå, at selvom nogle afeffekterne lader vente på sig, så er det at få konkurrenceudsatområderne direkte medvirkende til at få en bedre pris foropgaveløsningen. Samtidig skal det understreges, at de private aktørerer blevet væsentligt bedre til at agere på det offentlige marked, endfor bare få år tilbage.Der er behov for, at staten er primus motor for at få lavet nogleretningslinjer, der understøtter regeringens ønsker, og som mærkbartændrer ved IKU’en. Dette gøres ved at forpligte kommunerne ogregionerne langt mere aktivt med lovkrav, og samtidig opbygge nogleincitamentsstrukturer, der gør, at det også kan betale sig forkommunerne at følge disse retningslinjer. Eksempelvis kunne man sørgefor nogle lempeligere lånekrav, hvis kommunen eller regionen sørgedefor at holde sig på en given IKU.Det vil dog medføre, at kommunerne vil se anderledes ud end det ertilfældet i dag. En lang række områder, der kun forsøgsvist har væretkonkurrenceudsat, vil permanent være blevet afprøvet på markedet, ogi de fleste tilfælde løftet af private. Det stiller krav til virksomhederneom at være godt rustet til at aflæse og forstå de præmisser, som detoffentlige agerer på, og hvad det vil sige at være hovedleverandør af

borgernære serviceydelser. Det kræver blandt andet, at der skalinvesteres massivt i at udvikle forskellige velfærdsteknologier, og atder skal tænkes langsigtet. At private virksomheder overtagerleveringen af sådanne ydelser medfører på den anden side en åbenlysrisiko for, at den viden, der er opbygget gennem årtier, vil forsvinde.Det kræver en koordineret indsats fra statslig side at gennemføreambitionen om at intensivere brugen af konkurrenceudsættelse. Ved atskabe mere konkurrenceudsættelse, men også større incitamenter vialovgivning, stiller staten sig automatisk i en stærkere position, endtilfældet er i dag. I stedet for at have en række tværministrielle udvalgsom man kender det i dag, kunne man oprette en styrelse eller etministerium, der fik kompetencerne til at gennemføre ambitionerne.Der synes dog at være en stor risiko for konflikt mellem staten ogregionerne og kommunerne i forhold til risikoen for udhuling afselvstyret.Afslutningsvis stiller det spørgsmålstegn ved, hvad det er man vil havekommunerne og regionerne til at styre. Kommunerne, og til delsregionerne, vil ikke blot se anderledes ud, de vil sandsynligvis ogsåhave en anden funktion end man kender det i dag. I takt med, atkommunerne ikke skal varetage den egentlige opgaveløsning, vil deindtræde i en mere administrativ rolle, der i stedet har tilsynet medopgaven.

Tænketankens medlemmer

Christian Bertelsen

personale- og udviklingschef,Esbjerg Kommune (formand)

Jens Otto Kromann

økonomichef, Svendborg Kommune

Ole Qvist Pedersen

divisionsdirektør, Falck

Per K. Mathiasen

kommunaldirektør, Skive Kommune

Anders Heede

adm. direktør, BDO ScanRevision

Svend G. Laursen

underdirektør, Alm. Brand Bank

Peter Kløvborg

statsaut. revisor, partner,BDO ScanRevision

Jørgen Rye

økonomichef, Billund Kommune

Marie Voldby

kontorchef, Erhvervs- og Byggestyrelsen

Torben Brøgger

advokat, partner, Holst Advokater

Ole Nørmølle Andersen

områdedirektør, KMD

Hanne Berg

salgs- og produktudviklingschef,KommuneForsikring

Torben Kjærgaard

direktør for Velfærd & Service, KL

Claus Ekstrøm

salgschef, NCC Construction Denmark

Morten Koch

økonomidirektør, Region Sjælland

Karsten Naundrup Olesen

lektor, ph.d., Syddansk Universitet

Alfred Holm-Petersen

kommunaldirektør, SønderborgKommune

Bjarke Hammer Eriksen

analyse- og projektchef,Vejle Kommune

Lars Trier

salgschef, Zealand Care

Anders Stribolt

specialkonsulent, Økonomi- ogErhvervsministeriet

Nikolaj Dickmeiss

konsulent, BDO Kommunernes Revision

Revisions- og rådgivningsvirksomhederne BDO ScanRevision og BDO Kommunernes Revision har kontorer i 29 byer iDanmark. Vi beskæftiger godt 1.000 medarbejdere, hvoraf over 110 er statsautoriserede revisorer.Vi er markedsledende inden for revision og rådgivning af mindre og mellemstore virksomheder samt på det offentligemarked.Vi er en del af det verdensomspændende netværk BDO international, bestående af revisionsfirmaer betegnet BDOmedlemsfirmaer. Netværket udgøres af mere end 1.095 kontorer i 110 lande med over 44.000 medarbejdere. Deenkelte medlemsfirmaer er juridisk uafhængige enheder. Netværket koordineres af BDO Global Coordination B.V.,der er registreretINDLEVELSE SKABER UDVIKLINGWWW.BDO.DKi Eindhoven, Holland (registreringsnummer 33205251) og med kontor på Boulevard de la Woluwe2560, 1200 Bruxelles, Belgien.