Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2009-10
PØU Alm.del Bilag 15
Offentligt

FORTROLIGT indtil torsdag den 22. oktober 2009, kl. 12.00

Finansudvalget og Det Politisk-Økonomiske UdvalgDen økonomiske konsulent

Til:Dato:

Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere22. oktober 2009

Notat om Vismandsrapporten (efterår 2009): Til mødet mellemFinansudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg og Vismænde-ne, torsdag den 22. oktober 2009.

Sammenfatning

Konjunkturmæssigt er Danmark på vej ud af nedturen efter et ordent-ligt dyk i 2009, men opsvinget bliver ”forkølet”. Forbrugerne holder påpengene. Det store formuetab og ledigheden spiller ind. Først i 2012er der igen fart over feltet. Ledigheden vil stadig stige helt frem til2011, hvor ledigheden topper med 171.000 personer.Vismændene

anbefaler,

at de offentlige investeringer øges med

10 mia. kr. i 2010,

og at der udarbejdes en ny og opdateret mellemfristetplan (erstatning for 2015-planen). Endvidere

anbefaler

Vismændene,at skattestoppet ophæves for så vidt angår

ejendomsbeskatningen.

De samlede

sundhedsudgifter

er på 146 mia. kr. i 2008, og har væ-ret stærkt stigende i de senere år. Den forøgede levealder for befolk-ningen bliver (heldigvis) med ”sund aldring”. Men udgifterne til sund-hed vil stige kraftigt, som følge af de mange ældre, og det kan skabeet finansieringsbehov på ca. 50 mia. kr. årligt frem til 2050. Det kræ-ver, ifølge Vismændene, at skatterne sættes op. Vismændene foreslårendvidere, at

skattefriheden

for private sundhedsforsikringer

afskaf-

fes

og at brugerbetalinger i sundhedsvæsenet omfordeles til at omfat-te flere sundhedsydelser.

1/9

1. IndledningTil brug for Finansudvalget og Det Politisk-Økonomiske Udvalgs møde medVismændene, torsdag den 22. oktober 2009 om Vismandsrapporten, er udar-bejdet et notat, derkortgennemgår rapporten.Vismandsrapporten gennemgår to vigtige hovedemner:1.Konjunkturudviklingenfrem til 2012 og denaktuelle økonomiskepolitik.2.Sundhed– udgifter og finansiering.

2. Konjunkturudviklingen frem til 2012 samt den aktuelle økono-miske politika. KonjunkturudviklingTabel 1nedenfor viser Vismandsrapportenshovedtalfor dansk økonomi.Tabel 1. Hovedtal for dansk økonomi.(1)(2)(3)(4)(5)BNP-vækst (%)Privat forbrug (vækst, %)Offentligt forbrug (vækst, %)Erhvervsinvesteringer (vækst, %)Eksport (vækst, %)2008-1,2-0,21,5-3,82,252 (1,8)59(3,4)580(33,5)384,2-3,23,12009-4,8-5,02,0-14,6-10,420101,11,80,7-4,30,320111,41,21,04,42,020122,33,41,07,14,0

(6) Ledighed (1.000 pers., %)(7) Offentlig saldo, mia. kr.(% af BNP)(8) Bruttogæld, mia. kr.(% af BNP)(9)(10)(11)(12)Betalingsbalance (mia. kr.)Stigning i løn (%)Stigning/fald i kontant pris (%)Forbrugerpriser (%)

100 (3,4) 157 (5,4) 171 (5,9) 156 (5,4)-40-89-70-36(-2,4)(-5,1)(-3,9)(-2,0)620708718824(37,1)(40,8)(43,3)(43,9)313,2-14,61,5282,7-6,12,0302,22,32,0262,26,21,9

Kilde: Vismandsrapporten (oktober 2009).

BNPfalder ifølge prognosen med hele4,8procent i 2009, og det er en megetstor nedjustering i forhold til Vismændenes forårsprognose, hvor væksten kunvar skønnet til at falde med 2009. Det er de seneste tal for væksten i 2. kvar-

2/9

tal 2009, der får Vismændene til atnedjusteretallet så meget. Til gengældopjusteresvæksten til 1,1 procent i 2010 (fra 0,1 procent i majprognosen).Generelt regner Vismændene med, at bunden nu er nået, og at der er udsigttil en vis fremgang i dansk økonomi, delvist trukket op af økonomisk fremgangi udlandet.Men Vismændene regner dog med et såkaldt ”forkølet” opsving i Danmark.På trods af en stor stigning i de disponible indkomster i 2010 og fremefter,”holder folk på pengene”, som følge af formuetab og generel usikkerhed (sti-gende ledighed mv.). Det kan heller ikke udelukkes, at behovet for konsolide-ring af deoffentlige budgetteri Danmark og udlandet, kræver stramninger ifinanspolitikken. Hertil kommer udlånstilbageholdenhed i bankerne. Først i2012kommer der rigtig gang i økonomien igen.Detprivate forbrugfalder også dramatisk i år med hele 5 procent på trods afstigende realindkomst efter skat. Det skyldes faldende forbrugskvote, primærtforanlediget af formuetab (huspriser) og stigende ledighed. Den store tilbage-holdenhed hos forbrugerne spiller også ind i 2010, hvor privatforbruget dogretter sig noget op, og stiger med små 2 procent. I2012kommer der, ifølgeVismændene gang ”i skuden” igen, med vækst i privatforbruget på hele 3,5procent.Detoffentlige forbrugstiger med 2 procent i 2009 og skyldes ifølge Vis-mændene, at den offentlige beskæftigelse vil stige med ca. 20.000 i løbet af2009. En del af stigningen er dog ekstraordinær, idet beskæftigelsen var lav i2008 som følge af strejkerne.Erhvervsinvesteringerneer raslet ned i 2009 med ca. 15 procent i forhold til2008, hvor der også var et fald. Det er en naturlig følge af den globale finans-krise, der allerførst smitter af på erhvervsinvesteringerne. Også i 2010 forud-ses et betragteligt fald. Først i 2012 regner Vismændene med at der kommerfart i erhvervsinvesteringerne.Eksportenfalder med 10,4 procent i 2009, og den primære årsag hertil er, atefterspørgslen er faldet drastisk i udlandet. Men Vismændene er også indepå, at vi mister markedsandele som følge af store lønstigninger, faldendevalutakurser (US dollars, Sek., Nok., mv.) samt lave produktivitetsstigninger.Vismændene taler i den forbindelse om ”hollandsk syge” i Danmark, somfølge af for store lønstigninger i en periode med store naturressourcer (olie oggas), der efterhånden udtømmes. Det kræver strukturreformer i tide, for atundgå den ”berømte sygdom”.

3/9

Ledighedenforventes at stige til et maksimum på ca. 170.000 personer i2011 (gennemsnit for hele året) svarende til ca. 6 procent af arbejdsstyrken,for derefter at falde lidt i 2012. Men beskæftigelsen vil falde mere end ledig-heden stiger, idet de dårligere beskæftigelsesudsigter slår ud i et konjunktur-betingetfald i arbejdsstyrken.Når Vismændene ikke regner med at ledigheden falder hurtigere, på trods afat væksten stiger i 2012, skyldes det at vi har et stortproduktivitetsefter-slæb,som virksomhederne vil prøve at indhente, når konjunkturerne vender.Den offentlige saldohavner på en negativ saldo på 40 mia. kr. i år, og stigertil ca. 90 mia. næste år, for derefter at falde gradvist til et underskud på 36mia. kr. i 2012. Bag denne forværring ligger først og fremmest et konjunktur-betinget fald i skatteindtægterne og en stigning i udgifterne til ledige. Hertilkommer skattelettelser og øgede udgifter på ca. 45 mia. kr.Den offentlige bruttogældøges kraftigt. Fra 580 mia. kr. i 2008 (33,5 pro-cent af BNP) til 824 mia. kr. i 2010 (svarende til 44 procen af BNP). Gælds-forøgelsen er et resultat af de store årlige underskud.Vismændene anfører,at den stigende offentlige gæld overskrider 2015-planen med 200 mia.kr. allerede i 2010.Betalingsbalancenklarer sig nogenlunde godt, idet der forbliver overskud påde løbende poster i hele perioden 2009-2012.Lønstigningerne,der inden finanskrisen var på 4,5 procent årligt, falder tilgodt 2 procent i perioden hen imod 2012. Generelt er lønstigningerne betyde-ligt højere i Danmark end i udlandet i tiden frem til 2011, og det har forværretvores lønkonkurrenceevne betydeligt.Kontantpriserne på fast ejendomvil ifølge Vismændene falde med hele14,6 procent i 2009 ogyderligeremed 6 procent til næste år. Først i 2011 vilejendomsmarkedet stabilisere sig med små positive prisstigninger.

b. Aktuel økonomisk politik og anbefalingerDet globale tilbageslag, der har givet Danmark et fald i produktionen på 7procent på bare et år, og med kraftige stigninger i ledigheden, kræver, ifølgeVismændene, at der stadig føres enunderstøttende finanspolitik.

4/9

Vismændene foreslår en ”to-bens strategi” for finanspolitikken. Enkortsigtet,der tager højde for konjunkturnedgangen og enlangsigtet,der tager højdefor holdbare offentlige finanser.På kort sigt anbefales det, atfinanseffektenhæves med 0,5 procentpoint i2010 til 1 procent. Det svarer til finanseffekten i 2009.Rent konkret svarerdet til, at de offentlige investeringer hæves med yderligere 10 mia. kr. i2010.Det tilføjes, at der allerede er lempelser i finanspolitikken på 20 mia. kr.i 2010, ifølge Vismændene. Men det er altså ikke nok.Hvisdet yderligereviser sig, at konjunkturtilbageslaget er dybere end beregnet, kan det blivenødvendigt at videreføre lempelserne i 2011. Det må tiden vise.Endvidere anbefaler Vismændene, at der snart udarbejdes enny mellemfri-stet plan(erstatning for 2015-planen), der opdateres mht. den økonomiskeudvikling. For det første ser målsætningen for den offentlige gæld ud til ikke atholde efter 2015-planen, og for det andet er udgifterne til det offentlige forbrugallerede overskredet i år, hvor forbruget udgør28 procentaf det konjunktur-rensede BNP. 2015-planen regner med højst26,5 procentaf BNP i 2015.Den mellemfristede plan bør også indeholde en samletoffentliginveste-ringsplan, der koordinerer de offentlige investeringer på tværs af sektorer.Konkret foreslår Vismændene endvidere at skattestoppet for ejendomsskatter,ophæves.Skattestoppet har medvirket til de foregående års kraftige opsvingpå boligmarkedet med efterfølgende nedtur. Fremtidige store udsving børundgås ved at ejerboligbeskatningen følger den aktuelle værdi af den fasteejendom. I den nuværendesvagekonjunktursituation bør indekseringen afejendomsværdiskatter dog kun indføres, hvis indekseringen kombineres meden nedsættelse af ejendomsværdiskatteprocenten.Merelangsigtethenviser Vismændene til forslagene fra Arbejdsmarkeds-kommissionen, som et middel til at skabe holdbare offentlige finanser på læn-gere sigt. De velkendte forslag om afskaffelse af efterløn, afkortning af dag-pengeperiode med to år og en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik målrettet”svage” ledige, nævnes som stærktanbefalelsesværdige.

5/9

3. Sundhed – udgifter og finansieringa. De danske sundhedsudgifterItabel 2nedenfor er opgjort de danske sundhedsudgifter, der også indehol-der udgifter tilkommunaleplejehjem og denkommunalehjemmepleje.Tabel 2. Forbrug af sundhedsydelser 1999-200819992008Mia. kr. (2008-priser)69,095,553,571,79,313,35,18,027,828,920,420,56,27,596,8124,417,54,52,68,3114,321,86,23,58,7146,22008%-fordeling63,349,09,15,519,814,05,185,114,94,22,46,0100,0Årligrealvækst3,33,03,64,60,40,01,92,52,23,33,00,52,5

Regioner, i altHeraf: SygehusudgifterSygesikringMedicinKommuner, i altHeraf: Plejehjem og ældreplejeAmbulant behandlingOff. forbrug af sundhedsydelser, i altPrivat forbrug af sundhedsydelser, i altHeraf: MedicinBriller, høreapparater mv.Læge, tandlæge mv.Forbrug af sundhedsydelser, i altKilde: Vismandsrapporten (oktober 2009).

I perioden 1999-2008 har der været en gennemsnitlig årlig vækst på 2,5 pro-cent i sundhedsudgifterne. Vismændene anfører, at væksten i de senere år(2004-2008) har været noget højere, med en årlig gennemsnitsvækst på 3,7procent. I de senere år er sundhedsudgifterne i højere grad drevet af efter-spørgslen eller behovet for behandling, skriver Vismændene. Det har ogsåbetydet, at sundhedsudgifternes andel af BNP er steget fra 8 procent af BNPfør2000 til ca. 9 procent af BNPefter2000.De samledeoffentlige sundhedsudgifterudgør ca. 125 mia. kr. i 2008. Her-til skal lægges i alt ca. 22 mia. kr. iprivate sundhedsudgifter.De samledeudgifter bliver således 147 mia. kr. Udgifterne stiger hvert år med mindst etpar procent realt.

b. Sundhedsudgifter ved forlængelse af levetiden (”sund aldring”)Levetiden er stærkt stigende for befolkningen, og Vismændene har udarbejdetnogle beregninger, der viser, hvor meget det påvirker sundhedsudgifterne i

6/9

Danmark. I den forbindelse gøres opmærksom på, at en meget stor del afsundhedsudgifterne anvendes til personer, der er ældre, og som afgår veddøden indenfor en kort tidsperiode. Med andre ord stiger sundhedsudgifterne iårene op til dødstidspunktet.Vismændenesvurderinger, at der i forbindelse med levetidsforlængelsen vilvære tale om”sund aldring”,dvs. at de gennemsnitlige aldersfordelte sund-hedsudgifter falder i takt med, at levetiden forlænges. I modsætning til ”usundaldring”, hvor udgifterne stiger med alderen.Eksempelvis vil behovet for sundhedsudgifter i 2050 for en 85-årig kvindevære 13 procent lavere end i 2006, ifølge Vismændenes beregninger.Men det betyder grundlæggendeikke,at udgifterne til sundhed og pleje blivermindre i fremtiden af den simple grund,at der bliver flere ældre.Udgifternebliver blot mindre end de ellers ville have været, hvis der var tale om ”usundaldring”. Sundhedsudgifterne vil altså stige, som følge af en ældre befolkningog større krav til kvaliteten i behandling og pleje for alle befolkningsgrupper.Men en ”sund aldring” gør udgiftsstigningerne mindre, ifølge visse videnska-belige analyser (men ikke alle analyser). Erfaringsmæssigt stiger sundheds-udgifterne pr. person pr. år, og nedenfor er regnet med tre scenarier for årligestigninger.I nedenståendetabel 3er vist en oversigt over påvirkningen af de offentligefinanser med forskellige forudsætninger om mervæksten i sundhedsvæsenet.Tabel 3. Sammenhæng mellem merudgifter pr. år pr. person og offentli-ge finanserMerudgifterPåvirkning afpr. år pr. personde offentlige finanserFinansieringStigningi merudgifter:- 0 procentca. 18 mia. kr.Hævelse af bundskatten med 7 %-point- 0,3 procentca. 54 mia. kr.eller et nyt sundhedsbidrag (jf. nedenfor)- 0,6 procentca. 102 mia. kr.Kilde: Vismandsrapporten (oktober 2009).

Hvis man regner med stigende levetid og ”sund aldring”, vil en mervækst iudgifterne på0,3 procentpr. år pr. person give stigninger i sundhedsudgifter-ne på 42 procent frem til 2050. Er mervæksten på0,6 procentpr. år pr. per-son giver det en stigning på 60 procent frem til 2050 (en mervækst på 0 pro-cent giver ”kun” en stigning på ca. 28 procent).

7/9

Hvis udgifterne til sundhedsvæsenet stiger med mellem 0,3 procent og 0,6procent om året, hvilket ikke kan udelukkes, giver det et holdbarhedsproblemeller ekstra finansieringsbehov på mellem 54-102 mia. kr. om året frem til2050.Den mindste stigning på 0 procent i årlig mervækst, giver et ekstra finansie-ringsbehov på ca. 18 mia. kr., og her anfører vismændene, at Velfærdsrefor-men fra 2006 vil være tilstrækkelig finansiering for defremtidigestigninger.Men ikke for de stigninger i sundhedsudgifterne, der allerede er indtrådt.Finansieringen af de stigende sundhedsudgifter vil, ifølge Vismændene, kræ-ve en gradvisforøgelseaf bundskatten med helt op til 7 procentpointved enudgiftsstigning på 0,3 procent.Vismændene foreslår dog mere konkret, atmangenindfører sundhedsbidraget,og at man lader samtlige sundhedsud-gifter finansiere af denne skat. En slags ”øremærket” sundhedsskat, der kon-kret siger noget om, hvad sundhedsvæsenet koster samfundet.Sundhedsbidraget var senest fastsat til 8 procent, inden det blev afskaffetmed skattereformen. Det skal ifølge Vismændene stige med 2,75 procentpointfrem til 2030 og derefter med yderligere 1,75 procentpoint frem til 2050.

c. Andre forslag til ændring af sundhedssektoren.Angående skattefriheden forsundhedsforsikringer,anbefaler Vismændene,at skattefrihedenafskaffes.Skattefriheden giver ikke et mere effektivt sund-hedsvæsen, anføres det i rapporten.For at øgeeffektiviteteni sundhedsvæsenet bør man øge konkurrencen,også indenfor det offentlige sundhedsvæsen, ved at lave udbudsforretningerfor de områder, der er egnede hertil. Men det påvirker selvfølgelig patienter-nes frie valg. Grundlæggende er der ikke nok incitamenter til at effektiviseresygehusdriften i dag, heller ikke med det udvidede frie sygehusvalg.I forhold til deprivate sygehuseforeslår Vismændene, at disseaflønnespågrundlag afudbudsrunderfor de områder, der er egnede.For så vidt angår detfrie og udvidede sygehusvalg,presser dette regioner-ne, og medfører ikke direkte incitamenter til at øge omkostningseffektivitetenog minimere priserne på behandlingerne. Her kunne et udbud af egnede om-råder komme på tale, jf. ovenfor.

8/9

Kommunernes medfinansieringbør endvidere ændres, så medfinansierin-genalenefinder sted på områder, hvor kommunerne reelt har en medindfly-delse til at påvirke de samlede udgifter. Det har kommunerne ikke i dag.Der bør endvidere findes en omlægning sted afbrugerbetalingerfra tandlæ-ger og fysioterapeuter samt køb af medicin. Ved atspredebrugerbetalingenud på flere sundhedsydelser, kan dette bruges til at regulere efterspørgslenefter sundhedsydelser.

Med venlig hilsenNiels Hoffmeyer (SL/MK)

9/9