Arbejdsprogrammet for det belgiske formandskab i 2. halvår 2010, herunder også for arbej-det i ECOFIN, er blevet offentliggjort ultimo juni. Arbejdet i ECOFIN ventes også underdet belgiske formandskab at være domineret af håndteringen af den økonomiske og finan-sielle krise. Det fortsatte arbejde med sikringen af den finansielle stabilitet og holdbarhedenaf de offentlige finanser vil være vigtige fokusområder for formandskabet. Forventeligt vilformandskabet have følgende prioriteter for ECOFIN’s arbejde i 2. halvår 2010:1.2.3.4.5.6.Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Proceduren for uforholdsmæssigtstore underskudStyrket koordination af de økonomiske politikker og strengere budgetdisciplinForberedelse af G20-møderEuropa 2020-strategien og de økonomisk-politiske retningslinjerSkatte- og afgiftssagerFinansielle sager

Derudover ventes formandskabet også at prioritere forberedelsen af de kommende for-handlinger sidst på året i Cancún, Mexico om finansiering til imødegåelse af klimaforan-dringer, kvaliteten af de offentlige finanser og de finanspolitiske rammer i EU-landene samtkommende rapporter om pension og sundhedsvæsen. Endeligt er man i ECOFIN nået tilenighed om en revision af EIB’s eksterne lånemandat. Sagen ligger under den fælles beslut-ningsprocedure. Det forventes, at man vil kunne nå en endelig aftale i oktober i år.Ad 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Proceduren for uforholds-mæssigt store underskudECOFIN ventes på alle rådsmøderne i 2. halvår 2010 at have den løbende implementeringaf Stabilitets- og Vækstpagten, herunder den løbende behandling af henstillinger i under-skudsproceduren, på dagsordenen. Derudover ventes ECOFIN frem til DER i december atgøre status for exitstrategierne for de statslige hjælpepakker der blev etableret under krisen.Ad 2. Styrket koordination af de økonomiske politikker og strengere budgetdisciplinTaskforcen under formanden for Det Europæiske Råd vil i oktober skulle aflevere en rap-port til DER med forslag om styrkelse af koordinationen af de økonomiske politikker i EU.ECOFIN ventes i oktober at forberede rådskonklusioner herom som input til DER.Kommissionen ventes hurtigt efter DER at ville fremsætte konkrete forslag til implemente-ring af taskforcens anbefalinger. Kommissionen har d. 30. juni offentliggjort en yderligeremeddelelse vedrørende styrket økonomisk samarbejde i forlængelse af Kommissionensmeddelelse af 12. maj i år. ECOFIN ventes på mødet 13. juli have en første drøftelse afmeddelelsen.Ad 3. Forberedelse af G20-møder

ECOFIN vil skulle forberede G20 finansministermødet 22-23. oktober i Gyeongju, Sydko-rea, og vil også skulle bistå DER i forberedelsen og opfølgningen på G20-topmødet i Seoul,Sydkorea 11-12. november. En central sag i efteråret vil være en reform af IMF’s fordelingaf kvoter og stemmer til medlemslandene, hvor der arbejdes efter en deadline i januar 2011.G20-landene har indikeret, at man vil søge at finde en løsning på G20-topmødet i Seoul. Englobal bankskat, exit-strategier, den fælles ramme for stærk, balanceret og bæredygtig vækstsamt reformer af den finansielle regulering må også forventes at være på dagsordenen iSeoul. En væsentlig bestemmende faktor for EU’s indflydelse på den globale politiske sceneer, at medlemslandene ”taler med en stemme”. Formandskabet vil arbejde mod en bedrekoordinering af medlemslandenes synspunkter.Ad 4. Europa 2020-strategien og de økonomisk-politiske retningslinjerECOFIN ventes på mødet 13. juli formelt at vedtage de overordnede økonomisk-politiskeretningslinjer (BEPG). ECOFIN og DER vil i efteråret skulle følge op på implementerin-gen af Europa 2020-strategien, herunder de nationalt fastsatte mål og flagskibsinitiativer.Sagen ventes at være på dagsordenen for ECOFIN i oktober og formentlig også i decem-ber. Formandskabet prioriterer sikringen af den finanspolitiske holdbarhed i medlemslan-dene. Det kræver, at fokus rettes med strukturelle reformer, som tager højde for demografi-ske forandringer og svagere konkurrenceevne i EU-landene.Ad 5. Skatte- og afgiftssagerFormandskabet ventes generelt at fortsætte arbejdet med forenkling og modernisering afskatte- og afgiftssystemerne med det formål at reducere de administrative omkostninger ogforbedre det indre marked. Formandskabet ventes at fortsætte arbejdet med pakken af initi-ativer vedrørende styrket informationsudveksling, bistandsdirektivet, rentebeskatningsdirek-tivet samt aftaler med tredjelande om udveksling af information vedrørende direkte beskat-ning, ligesom formandskabet vil fortsætte arbejdet med at sikre korrekt selskabsbeskatningpå lige konkurrencevilkår inden for rammerne af EU’s adfærdskodeks. Endvidere ventesformandskabet at behandle direktivforslag om moms i forbindelse med finansielle ydelserog forsikringsydelser, direktivforslag om revision af særordningen for moms af rejseydelser,postmoms og forslag til ny rådsforordning vedrørende moms. Endelig ventes det, alt af-hængig af tidspunktet for fremsættelse af et forslag fra Kommissionen, at formandskabetindleder behandling af revision af energiafgiftsdirektivet.Ad. 6. Finansielle sagerDet belgiske formandskab ventes at fortsætte arbejdet med at reformere de finansiellerammer i EU. Der arbejdes fortsat på enighed med Parlamentet vedrørende regulering afalternative investeringsfonde (AIFM). Et kompromis om AIFM-direktivet kan blive ud-skudt til efteråret, som følge af uenigheder mellem rådet og Parlamentet. Det belgiske for-mandskab ventes endvidere at fortsætte arbejdet med en række andre finansielle sager, her-under revision af lovgivning vedrørende kreditvurderingsbureauer samt indskyder- og inve-storgarantier samt kommende forslag vedrørende regulering af kortsalg og handel med de-rivater. Endvidere vil formandskabet fortsætte arbejdet i relation til kriseforebyggelse ogkrisehåndtering, herunder på basis af kommende forslag fra Kommissionen vedrørendeafviklingsfonde og bankafgifter. Endelig vil formandskabet fortsætte arbejdet med revisio-nerne af kapitalkravsdirektivet.Hjemmelsgrundlag

Det belgiske formandskabs Det belgiske formandskab ventes at præsentere sit arbejdsprogram forECOFIN-arbejdsprogram det økonomiske og finansielle område ved ECOFIN den 13. juli 2010.Traktatens artikel 126(kvalificeret flertal)Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og Stabili-tets- og Vækstpagten.Eurolandene afleverer stabilitetsprogrammer og de øvrige medlems-lande konvergensprogrammer. De opdaterede stabilitets- og konver-gensprogrammer forventes behandlet af ECOFIN på mødet i marts2010 og muligvis på flere møder i løbet af det spanske formandskab.ECOFIN opnåede på et møde den 20. marts 2005 enighed om enaftale om ’forbedring af implementeringen af Stabilitets- og Vækstpag-ten’ i form af en rapport, som efterfølgende blev endosseret på DetEuropæiske Råd den 22.-23. marts 2005. Rapporten er herefter ud-møntet i konkrete justeringer af Pagtens forordninger mv. Rådets for-ordninger nr. 1055/2005 og 1056/2005, blev endelig godkendt den 27.juni 2005. Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konver-gensprogrammerne blev godkendt i ECOFIN den 10. oktober 2005.ECOFIN ventes under det spanske formandskab at fortsætte imple-menteringen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt, herunder atvedtage udtalelser om medlemslandenes opdaterede stabilitets- ogkonvergensprogrammer samt igangsætte proceduren for uforholds-mæssigt store budgetunderskud for de lande der i 2010 skønnes atoverstige referenceværdierne for de offentlige finanser.Overordnet økonomiskpolitik – de integrerederetningslinjer (IG): over-ordnede økonomisk-politiske retningslinjer(BEPG) samt retningslinjerfor medlemslandenes be-skæftigelsespolitikTraktatens artikel 121(kvalificeret flertal)Som led i vedtagelsen af Europa 2020-strategien under det spanskeformandskab, er de integrerede retningslinjer, bestående ad de over-ordnede økonomisk-politiske retningslinjer (Broad Economic PolicyGuidelines – BEPG) samt retningslinjer for medlemslandenes be-skæftigelsespolitikker, blevet revideret.Processen følger den nye koordinationsprocedure, hvorefter Rådetendeligt skal vedtage de nye retningslinjer på baggrund af Det Euro-pæiske Råds konklusioner herom. Europa-Parlamentet skal høres vedr.beskæftigelsesretningslinjerne. DER drøftede de nye integrerede ret-ningslinjer i juni, og de ventes formelt vedtaget under det belgiskeformandskab. For så vidt angår de overordnede økonomisk-politiske

retningslinjer (BEPG’erne), vil det ske på ECOFIN d. 13. juli.Europa 2020: Drøftelse afnationale reformprogram-mer og eventuelle landespe-cifikke anbefalingerTraktatens artikel 121(kvalificeret flertal)ECOFIN ventes i 2. halvår 2010 at skulle drøfte de nationale reform-programmer udarbejdet under den nye Europa 2020-strategi, hvorlandene bl.a. skal fastsætte nationale mål indenfor de 5 overordnedeEU-målsætninger for beskæftigelse, klima/energi, forskning/udvikling,uddannelse samt fattigdom/social inklusion, og årligt opgøre frem-skridt imod disse mål. De nationale reformprogrammer ventes desu-den at skulle identificere de vigtigste nationale flaskehalse for langsig-tet vækst samt angive hvorledes disse adresseres gennem passendestrukturreformer m.v.Drøftelsen af de nationale reformprogrammer vil eventuelt blive led-saget af landespecifikke anbefalinger. Afhængigt af formandskabet ogKommissionen er det imidlertid muligt, at dette i stedet udskydes til 1.halvår 2011 for at kunne ske samtidig med vurderingen af landenesstabilitets- og vækstprogrammer.Der ventes i 2. halvår 2010 på ECOFIN ligeledes en drøftelse af denførste af i alt syv tematiske dele af Europa 2020-strategien, Kommissi-onens flagskibsinitiativ vedr. forskning, udvikling og innovation, bl.a.som bidrag til drøftelsen i Det Europæiske Råd i oktober.Makroøkonomisk dialog(Køln-processen)Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet (social- ogarbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter. Dialogen afholdes iforbindelse med ECOFIN to gange årligt.EU’s budget for 2011: På Rådsmødet i marts forventes ECOFIN atvedtage en række prioriteter for det kommende års budget, bl.a. vedr.budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. Kommissionenforventes den 18. maj 2010 at præsentere ECOFIN for et foreløbigtudkast til EU’s budget for 2011, hvorefter ECOFIN forventes at fore-tage sin behandling af budgetforslaget den 23. juli 2010. Budgetproce-duren påvirkes af implementeringen af Lissabon-traktaten, idet der i2010 kun vil blive foretaget en behandling af budgettet mod hidtil to. Itilfælde af uenighed mellem Råd og Parlament efter behandlingen, vilparterne indgå i en forligsprocedure i stedet for en andenbehandling.Lissabon-traktaten forventes endvidere under spansk formandskab atmedføre gennemførelse af en forordning for de flerårige finansiellerammer samt muligvis enfast trackrevision af Finansforordningen.Review: Kommissionens hvidbog om budget review er gentagne gangeblevet udsat, og forventes nu tidligst at foreligge sent i foråret 2010.Budget reviewet er ikke en spansk prioritet, og det er derfor usikkert,om det spanske formandskab vil påbegynde behandlingen af dette.

Skulle det ske, er det endvidere uklart, om ECOFIN vil blive involve-ret. DER vedtog d. 11. december 2009 konklusioner, der opfordrerKommissionen til at komme med sin rapport om budget reviewet itide til at der kan udstikkes prioriteter i løbet af 2010.Decharge: På mødet i ECOFIN den 18. november 2009 præsentere-de Revisionsretten sin årsberetning for regnskabsåret 2008 med tilhø-rende revisionserklæring. Herefter behandles beretningen i Rådetsbudgetudvalg og Coreper med henblik på udarbejdelse af henstillingfra Rådet til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kom-missionen for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i Lis-sabon-traktaten. Henstillingen forventes vedtaget i ECOFIN 16. feb-ruar 2010.Byrdefordeling vedr. klimaDen nedsattefriends of the presidency-gruppe,som skal udarbejde anbefa-linger til en løsning på byrdefordelingen internt i EU af den langsigte-de klimafinansiering, vil skulle afrapportere til DER i marts 2010.Dette vil ifølge det spanske formandskab ske via ECOFIN.ECOFIN ventes i 2. halvår 2010 at drøfte elementer i Kommissionensplaner for en relancering af det indre marked, bl.a. på baggrund afMonti’s rapport. Kommissionen ventes i september 2010 at offentlig-gøre en meddelelse som opfølgning på Monti-rapporten. Meddelelsenvil danne grundlag for en ny indre markeds-pakke, der forventes frem-lagt i sommeren 2011.I Monti-rapporten fokuseres på, at relanceringen bør ske i form af ensammenhængende og balanceret strategi, der både indeholder forslagtil yderligere integration og liberalisering, og som samtidigimødekommer ønsket om et mere socialt ansvarligt EU (f.eks. i formaf øget skattekoordinering og beskyttelse af arbejdsretlige hensyn).Målsætningen er at fjerne de handelshindringer, der stadig findes forvarer, tjenesteydelser, kapital og personer, sikre bedre håndhævelse oganvendelse af reglerne, samt skabe fornyet konsensus om det indremarked. Af relevante fokusområder peges bl.a. på det digitale indremarked, et indre marked for grøn vækst samt et mere velfungerendemarked for borgere, forbrugere og SMV’er.StatistikPå ECOFIN den 28. november 2006 vedtog Rådet, på baggrund afden Økonomiske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport, konklu-sioner som fremhæver nødvendigheden af reduktioner af de admini-strative byrder forårsaget af statistikrapportering i EU. Desuden op-fordrede ECOFIN til, at Kommissionen fortsætter sine analyser afmulighederne for at overgå til et ”Single Flow”-system for intern vare-handel i EU, således at handler mellem to EU-lande alene afrapporte-

EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om enskattepakke, som dengang omfattede:- Beskatning af opsparing (rentebeskatningsdirektivet),- Beskatning af renter og royalties og- Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.ECOFIN vedtog skattepakken (rentebeskatningsdirektivet ogrente-/royaltydirektivet samt en rådsresolution om rentebeskat-ning og adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning) den 3. juni2003.Rentebeskatningsdirektivets (Direktiv 2003/48/EF) ikrafttrædenafhang af aftaler dels mellem EU og fem tredjelande (herunderSchweiz), dels mellem hvert EU-land og ti områder tilknyttet UKog Nederlandene. ECOFIN konstaterede den 7. juni 2005, atforudsætningerne for direktivets ikrafttræden den 1. juli 2005 varopfyldt, og alle 40 parter i direktivet og rentebeskatningsaftalerneanvender direktivet med virkning fra denne dato.

Efter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikre be-skatningen af indkomst fra opsparing ved (automatisk) udveks-ling af oplysninger om rentebetaling fra en medlemsstat til enfysisk person i en anden stat. Luxembourg og Østrig har dog enundtagelse, så de skal sikre beskatningen ved at opkræve kildeskataf rentebetalingen. Overgangsordningen løber, indtil Schweiz,Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino accepterer, atdisse 3.-landes skattemyndigheder skal give skattemyndighedernei EU’s medlemsstater oplysninger om rentebetalinger fra 3.-landene til personer i medlemsstaterne, når medlemsstaterne an-moder om disse oplysninger.Efter rentebeskatningsdirektivets artikel 18 skal Kommissionenhvert tredje år aflægge rapport til Rådet om, hvorledes direktivetvirker, og eventuelt foreslå Rådet de ændringer af direktivet, sommåtte være nødvendige for bedre at sikre en reel beskatning afindtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrencefordrej-ninger.Kommissionen fremlagde en foreløbig rapport for ECOFIN 14.maj 2008 om erfaringen med direktivets virkninger. Kommissio-nen fremlagde den endelige rapport til Rådet den 15. september2008.

Kommissionen fremsatte herefter 13. november 2008 forslag tildirektiv om ændring af rentebeskatningsdirektivet. Der foreslåsen række tekniske ændringer for at sikre direktivets effektivitet.Forslaget blev forelagt for ECOFIN i december 2008. I 1. halvår2009 har en arbejdsgruppe drøftet forslaget, og det tjekkiskeformandskab har forelagt en fremskridtsrapport forud for ECO-FIN 10. juni 2009.Under det svenske formandskab blev der arbejdet videre medforslaget – uden at der blev opnået enighed om ændringerne.Luxembourg og Østrig kæder forslaget sammen med forslag omnyt bistandsdirektiv samt anti-svigsaftaler (jf. punkt 7 og 8).Det spanske formandskab forelagde sagen for ECOFIN 19. ja-nuar 2010, uden at der blev opnået enighed.Sagen ventes drøftet i ECOFIN i 2. halvår af 2010.3) Renter og royaltiesDirektivet om rente-/royaltybetalinger mellem forbundne selska-ber i forskellige EU-lande blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni2003 som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf. oven-for.Kommissionen fremsatte 30. december 2003 et forslag til æn-dring af rente-/royaltydirektivet. Kommissionen foreslog enpræcisering af direktivet, således at et EU-lands pligt til atundlade kildebeskatning af renter og royalties bliver betinget af,at det selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, eromfattet af en effektiv beskatning i dette land.ECOFIN kunne den 7. juni 2005 ikke opnå enighed om det fore-slåede ændrings-direktiv, idet et medlemsland ikke kunne accep-tere forslaget.Efterfølgende har en arbejdsgruppe drøftet sagen og et nyt kom-promisforslag, som kunne accepteres af det pågældende med-lemsland, men ikke af et andet medlemsland.Arbejdsgruppen drøftede sagen igen i november 2009, men derhar fortsat ikke kunnet opnås enighed.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2010.4) Adfærdskodeks for er-Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre

skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen, vare-tages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at EU-landene ophæver eller ændrer deres ordninger, som er i strid medkodeksen (Rollback), og at EU-landene ikke indfører nye ordnin-ger i strid med kodeksen (Standstill).ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdsko-deksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af eksiste-rende skadelige ordninger. Rådet godkendte, at ændringerne –som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige og gav tilladelse tiltidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den princi-pielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om ar-bejdet i adfærdskodeksgruppen – senest i ECOFIN 8. juni 2010.Gruppen påbegyndte i 1. halvår 2009 behandlingen af etfremtidigt arbejdsprogram, som ligger udover rollback ogstandstill, nemlig anti-misbrug, gennemsigtighed oginformationsudveksling i sager om interne transaktioner mellemkoncernforbundne selskaber (transfer pricing), administrativpraksis og forholdet til 3.-lande. Denne del af arbejdsprogrammetplanlægges afsluttet i 2. halvår 2010.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2010.

EU-kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse på baggrundaf undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU.Økonomi- og finansministrene havde på deres uformelle møde iseptember 2004 en generel drøftelse vedr. mulighederne for enfælles selskabsskattebase. Det blev i den forbindelse besluttet atnedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulig-heder for og konsekvenser ved etablering af en fælles konsolide-ret selskabsskattebase i EU (Common Consolidated CorporateTax Base (CCCTB)).Kommissionen præsenterede på ECOFIN den 28. november2006 en meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen ogplanerne for det videre arbejde.Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere medlems-stater. I dag kan et selskab med aktivitet i flere medlemsstaterblive beskattet i alle disse stater efter deres forskellige skattereglerog under hensyn til de bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskom-ster. Forslaget medfører, at selskaber kan opgøre en samlet skat-tepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten for-

deles mellem de berørte stater efter en fordelingsnøgle. Hver statbeskatter den del af selskabets indkomst, som henføres til staten.Det er kun metoden til beregning af skattepligtig indkomst, derer fælles. Hver medlemsstat bestemmer selv sin skattesats.Formålet med ordningen er at reducere de administrative byrderfor selskaber med grænseoverskridende aktivitet, gøre det lettereat gennemføre grænseoverskridende omstruktureringer og hindredobbeltbeskatning inden for EU.Kommissionen havde planer om i efteråret 2008 at fremsætteforslag til udformning af den fælles selskabsskattebase, menfremsættelsen er udskudt.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2010.6) Kommissionens medde- Kommissionen udsendte Rådet tre meddelelser af 19. decemberlelser om direkte beskat-2006 om Koordinering af medlemsstaternes systemer for direkteningbeskatning i det indre marked (KOM(2006)823/824/825).I den første meddelelse redegjorde Kommissionen for baggrun-den for meddelelserne. Personer og selskaber, som har grænse-overskridende aktiviteter, kan blive udsat for diskrimination,dobbeltbeskatning og øgede administrative omkostninger. Detudgør en hindring for grænseoverskridende etablering, aktivitetog investering. En fælles konsolideret selskabsskattebase(CCCTB), som nævnt ovenfor, er en systematisk måde til at fjer-ne disse grundlæggende skattehindringer på. Imidlertid vilCCCTB ikke omfatte personer og ikke nødvendigvis alle selska-ber og/eller alle EU-lande. Der er derfor behov for mere målret-tede tiltag på kort og mellemlangt sigt. Der er bl.a. behov for atsikre, at EU-landenes skattesystemer fungerer bedre sammen,både for at undgå de skattemæssige hindringer for grænseover-skridende aktivitet mv. og for at hindre en udhuling af EU-landenes skattegrundlag.Desuden er der efter Kommissionens opfattelse behov for vej-ledning om betydningen af de principper, der følger af EF-domstolens afgørelser, for så vidt angår direkte beskatning.De to andre meddelelser vedrører to områder, hvor de nuværen-de skattesystemer kan medføre sådanne skattemæssige hindrin-ger, nemlig-den skattemæssige behandling af underskud i grænse-overskridende tilfælde,-fraflytningsbeskatning, dels når en person flytter fra etEU-land til et andet, dels når et selskab flytter aktiver fra

7) Administrativt samarbe- Kommissionen fremsatte 2. februar 2009 forslag til nyt bistands-jde (bistandsdirektivet)direktiv. Forslaget har som formål at styrke, forenkle og på vissepunkter udvide medlemsstaternes udveksling af oplysninger, somer nødvendige for korrekt beskatning. Den vigtigste ændring er,at bankhemmelighed ikke længere skal kunne hindre udvekslingaf oplysninger. Desuden foreslås, at skattemyndighederne i enmedlemsstat hvert år systematisk skal sende oplysninger til skat-temyndighederne i de andre medlemsstater, for så vidt angår vis-se betalinger fra den førstnævnte stat til personer og selskaber ide andre stater (automatisk informationsudveksling).Det ny bistandsdirektiv skal erstatte direktiv 77/799/EØF, somer ændret mange gange siden 1977.Forslaget blev drøftet af ECOFIN den 10. november 2009, udenat der blev opnået enighed. Der er især uenighed om omfanget afautomatisk informationsudveksling. Desuden har Luxembourgog Østrig kædet forslaget sammen med andre forslag, især rente-beskatningsdirektivet.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2010.8) Anti-svigsaftaler medeuropæiske 3.-landeEU og dens medlemsstater har indgået en anti-svigsaftale medSchweiz, som har til formål at bekæmpe svig til skade for lande-nes finansielle interesser. Aftalen går bl.a. ud på udveksling afoplysninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. moms og told, menikke vedr. direkte skat.Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en tilsvaren-de aftale, som også skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhand-lingerne var tidligere meget vanskelige – især på grund af uenig-

hed om betydningen af Liechtensteins regler om bankhemmelig-hed og særligt snævre definition af skattesvig, som ikke omfattermanglende selvangivelse af indtægter.Liechtenstein har nu afgivet erklæring over for OECD om, atlandet vil give andre lande oplysninger vedr. direkte beskatning,herunder også bankoplysninger. Liechtenstein har indgået aftalemed USA herom og er også indstillet på at indgå en aftale medEU og dens medlemslande.Aftalen er imidlertid ikke indgået endnu da Luxembourg og Øst-rig kæder sagen sammen med andre forslag, herunder især rente-beskatningsdirektivet.Når der er indgået en aftale med Liechtenstein ventes forhand-linger om ændring af anti-svigsaftalen med Schweiz, så den ogsåomfatter direkte skat, samt indledning af nye tilsvarende anti-svigsaftaler med Andorra, Monaco og San Marino.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2010.9) Nedsat momsDer blev uden drøftelse på Rådsmødet (miljø) den 22. december2003 vedtaget konklusioner om forlængelse af forsøgs-ordningenfor nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser (moms-direktivets bilag IV). ECOFIN traf den 10. februar 2004 formelbeslutning om en to-årig forlængelse med udløb 31. december2005.Der blev indgået en politisk aftale om nedsat moms på ECOFINden 24. januar 2006. Som opfølgning herpå vedtog ECOFIN den14. februar 2006 uden drøftelse en ændring af direktivet om ned-sat moms, der bl.a. indebærer, at ordningen vedrørende reduce-rede momssatser for arbejdskraftintensive ydelser (bilag IV) for-længes til den 31. december 2010, at alle medlemslande fik mu-lighed for at søge om anvendelse af bilag IV inden 31. marts2006, samt at Kommissionen blev opfordret til inden udgangenaf juni 2007 at præsentere ECOFIN og Europa-Parlamentet foren rapport om virkningerne af nedsat moms på lokale tjeneste-ydelser med hensyn til beskæftigelse, økonomisk vækst og indremarked. Analyserne skulle gennemføres af en uafhængig økono-misk tænketank.Kommissionen fremlagde denne rapport i 2. halvår 2007. Samti-dig har den i en meddelelse skitseret et oplæg til principper foranvendelse af nedsat moms i EU-landene fra 1. januar 2011.ECOFIN vedtog 4. december 2007 at vende tilbage til sagen i2008 for bl.a. at drøfte, om nedsat moms er et egnet instrumenttil at nå sektorpolitiske mål.

ECOFIN opnåede den 4. december 2007 enighed om en forlæn-gelse af nogle af de nye medlemslandes ordninger om nedsattemomssatser frem til 31. december 2010.ECOFIN drøftede bl.a. den 2. december 2008 og den 10. marts2009 Kommissionens direktivforslag af juli 2008 om mulighedfor nedsat moms på lokale ydelser. På det sidstnævnte møde ved-tog ECOFIN en del af Kommissionens forslag. Det drejer sig ihovedsagen om at gøre muligheden for at anvende nedsat momspå arbejdskraftintensive ydelser (de omtalte ydelser i bilag IV)permanent. Endvidere, at anvendelsesområdet for nedsattemomssatser også udvides med restaurantydelser. Der var samti-dig enighed om ikke at gennemføre de resterende dele af Kom-missionens forslag.I tilslutning hertil afgav 8 medlemsstater, herunder Danmark, enerklæring. Det hedder heri bl.a., at alle fremtidige afgørelser omnedsatte momssatser bør begrænse de nedsatte momssatserssamlede omfang.Der forventes ikke nye drøftelser i 2. halvår 2010.Forslaget angår revision af den gældende moms-særordning for10) Moms på rejsebureauer rejseydelser. Særordningen går ud på, at leverandøren af rejse-ydelser ikke har fradragsret for købsmoms og alene beregnersalgsmoms af sin fortjenstmargen. Ved revisionen foreslås detbl.a., at særordningen, der i dag kun omfatter salg af rejseydelsertil rejsende (private) udvides til salg til virksomheder (forretnings-rejser og mellemhandel med rejseydelser).Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og2003, og det er genoptaget 1. halvår 2010. Forhandlingerneventes fortsat 2. halvår 2010.11) PostmomsKommissionen fremsatte i 2003 forslag om ændring af momsdi-rektivet, så samtlige postydelser bliver momspligtige. Forslagethar to hovedelementer: 1) Direktivets gældende momsfritagelsefor ”det offentlige postvæsens ydelser” ophæves, og 2) medlems-staterne vil kunne vælge at anvende en nedsat momssats (mindst5 pct.) for standard postydelser (adresserede forsendelser op til 2.kg).Forslaget har været drøftet i 2003 og 2004 uden enighed. ECO-FIN vedtog den 2. december 2009 konklusioner, der opfordrertil nye forhandlinger i 2010. Dette ventes at ske 2. halvår 2010.

Kommissionen har i november 2007 fremsat forslag til justerin-ger i momsdirektivets regler om momsfritagelse for bank- ogforsikringsydelser. Samtidig har Kommissionen fremsat forslag tilrådsforordning med gennemførelsesbestemmelser herom.Formålet med forslagene er at ajourføre reglerne under hensyn tilden udvikling, der er sket siden 1970’erne, og at gøre reglerneklarere. Endvidere foreslås det bl.a., at medlemsstaterne skal til-lade finansielle virksomheder frivillig momsregistrering for salg affinansielle ydelser, der aktuelt er momsfri.Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau fra 2008.ECOFIN tog den 3. juni og 2. december 2008 samt 9. juni 2009fremskridtsrapporter fra formandskaberne om arbejdet til efter-retning. Drøftelserne ventes fortsat i 2. halvår 2010.

Kommissionen fremsendte den 2. juni 2006 en meddelelse tilbl.a. ECOFIN om behovet for at udvikle en koordineret strategimod den fiskale svig. På ECOFIN den 28. november 2006 ved-toges konklusioner, som lægger vægt på vigtigheden i at bekæm-pe skattesvig og som anerkender behovet for en fælles anti-svigstrategi som kan komplementere de nationale bestræbelser pådette område. Rådet opfordrede Kommissionen til at forberedeen sådan strategi med vægten lagt på en styrkelse af medlemslan-des sanktionsmuligheder over for svindlere, bedre beskyttelse afmedlemslandenes momsindtægter samt bedre og hurtigere in-formationsdeling medlemslandene imellem.På ECOFIN den 5. juni 2007 præsenterede Kommissionen enforeløbig rapport om arbejdet og de forslag, der undersøges. Pådet grundlag vedtog ECOFIN konklusioner, der opfordrer

Kommissionen til dels at fremsætte visse af forslagene indenårets udgang med henblik på vedtagelse i Rådet inden udgangenaf 2008, dels at prioritere undersøgelserne af de øvrige forslagmed henblik på en rapport til Rådet inden årets udgang.På ECOFIN den 4. december 2007 fremlagde Kommissionen enmeddelelse med afrapportering om det hidtidige arbejde og over-vejelser om fokus for det videre arbejde. ECOFIN vedtog kon-klusioner, som støtter retningen i Kommissionens arbejde.ECOFIN den 4. oktober 2008 vedtog en opfordring til Kommis-sionen om at fremsætte forslag om retsregler vedrørende opret-telse af ”Eurofisc” – dvs. et decentralt netværk mellem EU-landene med henblik på særlig hurtig udveksling af oplysningerom momssvig. ”Eurofisc” var indeholdt i forslag fremsat afKommissionen august 2009, jf. nedenfor under nr. 16.På møderne 28. november 2006 og 5. juni 2007 samt på uformeltECOFIN 20.-21. april 2007 har mulighederne for at ændremomssystemet som led i svigsbekæmpelsen ligeledes været drøf-tet. På ECOFIN den 5. juni 2007 vedtog Rådet konklusioner, deropfordrer Kommissionen til inden årets udgang at komme meden teknisk analyse af to forslag til ændringer: Dels at EU-landenevil kunne vælge at indføre generel omvendt betalingspligt formoms af indenlandske B2B-leverancer (herunder et eventueltpilotprojekt herom i en medlemsstat), dels indførelse af moms iafgangslandet for grænseoverskridende vareleverancer B2B indenfor EU.Kommissionen præsenterede februar 2008 en foreløbig analyse.På møderne 4. marts og 14. maj 2008 drøftede ECOFIN konklu-sioner vedrørende det videre arbejde med ændringer af momssy-stemet til bekæmpelse af momssvig. Der blev ikke vedtaget kon-klusioner. Det hænger sammen med uenighed om en eventuelopfordring fra Rådet til Kommissionen om forslag angående etpilotprojekt vedrørende generel omvendt betalingspligt.Der forventes ikke yderligere initiativer i 2. halvår 2010.15) Forslag vedrørendesvigsbekæmpende foran-staltningerKommissionen fremsatte marts 2008 forslag til en række ændrin-ger i momsdirektivet og forordningen om administrativt samar-bejde på momsområdet. Hovedsigtet er, at skattemyndighederneskal have hurtigere angivelsesoplysninger om moms fra virksom-hederne, og at der skal ske hurtigere udveksling af sådanne op-lysninger mellem medlemsstaterne. Bl.a. foreslås det, at den sær-lige angivelse af varesalg til erhvervskunder i andre EU-lande skal

ske månedligt i stedet for, som i dag, kvartalsvis. ECOFIN nåede4. november 2008 til politisk enighed om et kompromisforslag.Kommissionen fremsatte november 2008 et forslag, der består afto dele: Del I med en stramning af proceduren for fritagelse forimportmoms i tilfælde, hvor varer skal videre fra det første EU-importland til et endeligt EU-importland. Og del II med et for-slag om, at sælger i én medlemsstat under visse omstændighederbliver medhæftende for købers momsbetaling i en anden med-lemsstat (grænseoverskridende solidarisk hæftelse). På ECOFINden 9. juni 2009 opnåedes der politisk enighed om del I og om atudskille del I til endelig vedtagelse nu. ECOFIN vedtog samtidigen konklusion om, at arbejdet med del II skal fortsætte. Arbejdetmed del II ventes ikke fortsat i 2. halvår 2010.I januar 2009 fremsatte Kommissionen forslag om reglerne ved-rørende momsfaktura. Dette forslag indeholder elementer vedrø-rende både bekæmpelse af svig og harmonisering/regelforenkling(der henvises til omtale straks nedenfor under nr. 17).I september 2009 fremsatte Kommissionen et hasteforslag, dergiver medlemsstaterne mulighed for at anvende omvendt beta-lingspligt for moms af indenlandske leverancer af CO2-kvoter.Forslaget indeholdt også en ”generalisering” af en gældende bri-tisk momsundtagelse med mulighed for omvendt betalingspligtfor moms ved indenlandske leverancer af mobiltelefoner ogkredsløbsprocessorer. ECOFIN vedtog den 2. december 2009den del af forslaget, der angår CO2-kvoter men udskød behand-lingen af delen vedrørende mobiltelefoner m.v. Drøftelsen herafventes fortsat 2. halvår 2010.I august 2009 fremsatte Kommissionen forslag til revision afforordningen om administrativt momssamarbejde. Forslaget in-deholder udover ”Eurofisc”, jf. ovenfor under nr. 15, bl.a. fællesminimumstandarder for medlemsstaternes regler med hensyn tilmomsregistrering og afmelding fra registrering og et arrange-ment, hvor medlemsstaterne får adgang til visse virksomhedsdatai andre medlemsstaters databaser. Der er politisk enighed om etkompromisforslag, som forventes endeligt vedtaget tidligt i 2.halvår 2010.16) Forslag vedrørendemomsfakturaKommissionen fremsatte i januar 2009 forslag til revision afmomsdirektivets regler vedrørende momsfaktura.Med sigte på forenkling foreslog Kommissionen yderligere har-monisering af regler for udstedelse af faktura, for de oplysninger,der skal angives i en faktura og for opbevaring af fakturaer. I den

sammenhæng foreslog Kommissionen også, at momsreglernevedrørende anvendelse af elektroniske fakturaer ”liberaliseres”,så særkrav til dem skulle ophæves, og de skulle behandles påsamme måde som papirfakturaer.Med sigte på bekæmpelse af svig foreslog Kommissionen dels enharmonisering af tidspunktet for momsens forfald for grænse-overskridende leverancer, dels at fradragsret for moms fremoveralene skulle kunne udøves på grundlag af en momsfaktura.Der er politiske enighed om et kompromisforslag, som forventesendeligt vedtaget tidligt i 2. halvår 2010.17) Registreringsafgift ogKommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om har-årlig ejerafgift for motorkø- monisering af visse regler om ejerafgift og registreringsafgift afretøjerbiler.Forslaget blev drøftet på ECOFIN 13. november 2007, hvor dervar bred skepsis over for EU-rammebestemmelser vedrørendeCO2-differentiering af bilafgifter.Drøftelserne forventes ikke genoptaget i 2. halvår 2010.18) Punktafgifter på alko-holECOFIN den 28. november 2006 drøftede forslag til justeringeraf minimumssatserne for alkoholbeskatning. Desuden drøftedesmuligheden for vedtagelse af en mekanisme for automatisk infla-tionskorrektion af satserne. Skønt der med få undtagelser vargenerel tilslutning til en justering af minimumssatserne, lykkedesdet ikke at opnå enighed.Rådet opfordrede således Kommissionen til at udfærdige en ana-lyse af alkoholbeskatning, herunder udviklingen i konkurrencesi-tuationen og niveauet for alkoholpriser og -afgifter. Analysen skalogså se på en mere smidig procedure for regelmæssige beslutnin-ger, der kan inflationskorrigere minimumssatsen.I 2009 sonderede formandskaberne uden resultat uformelt mu-lighederne for en genoptagelse af drøftelserne i Rådet uden yder-ligere analyser fra Kommissionen. Det er mest sandsynligt, atdrøftelserne ikke genoptages i 2. halvår 2010.19) Punktafgifter på to-baksvarerKommissionen har juli 2008 fremsat forslag til ændringer af di-rektiverne om tobaksafgifter. Kommissionen foreslog bl.a. grad-vise forhøjelser frem til 1. januar 2014 af minimumsafgifterne påcigaretter og rulletobak. Endvidere foreslog den regulering medinflationen af minimumafgifterne på cigarer/cigarillos og pibeto-

bak pr. 1. januar 2010.ECOFIN den 10. november 2009 vedtog et kompromisforslagfra formandskabet.20) Kommerciel dieselKommissionen fremsatte i marts 2007 et forslag om at hæve deeksisterende EU-minimumssatser for afgifter på kommercieldiesel (også kaldet gasolie). Samtidig blev det foreslået at hæveminimumsafgiften for blyfri benzin.Forslaget har været drøftet enkelte gange på arbejdsgruppeniveaui 2007 – 2009 uden større fremskridt. Det forventes, at forslagetvil blive indarbejdet i forslag om en revision af energibeskat-ningsdirektivet, jf. straks nedenfor under nr. 22.21) Revision af energiaf-giftsdirektivetKommissionens vil muligvis i 2. halvår 2010 fremsætte forslag tilrevision af energiafgiftsdirektivet. Alt afhængig af tidspunktetherfor ventes det, at det belgiske formandskab indleder behand-ling af forslaget.

Ny Europæisk tilsynsstruktur Kommissionen har den 23. september 2009 fremlagt en tilsynspak-(herunder omnibus)ke, der indeholder to centrale elementer.Det ene element i tilsynspakken er etableringen af et europæisk rådfor systemisk risiko (European Systemic Risk Council - ESCR), hvisopgave er at overvåge og vurdere systemisk risiko på tværs af allefinansielle markeder og alle medlemslande. Det andet element i til-synspakken er etableringen af et europæisk system for finansielttilsyn (European System of Financial Supervision - ESFS), hvor detre eksisterende tilsynssamarbejdsgrupper omdannes til egentligemyndigheder med mere ansvar, beføjelser og flere ressourcer. Det ermålet at, den nye struktur træder i kraft primo 2011.Kommissionen fremsatte 29. oktober 2009 forslag til omnibus-direktiv (Omnibus I), der ændrer en række finansielle direktiver medhenblik på at tildele de nye EU-tilsynsmyndigheder kompetencer, jf.den nye EU-tilsynsstruktur.Rådet nåede til enighed om både ESCR og ESFS på mødet i ECO-FIN den 2. december 2009 samt om omnibus 9. april 2010. Europa-Parlamentets ECON-udvalg har stemt om forslagene i maj 2010.Der pågår nu trialogforhandlinger vedr. forslagene. Europa-Parlamentet planlægger at stemme om forslagene den 7. juli 2010,mens forslagene er sat på ECOFIN-mødet den 13. juli 2010 til poli-tisk enighed.Kommissionen forventes at fremsætte endnu et omnibus-direktiv(Omnibus II) i efteråret 2010, der ventes at øge antallet af direktiver,som giver de nye EU-tilsynsmyndigheder kompetencer.Derivater – centrale modpar- Kommissionen forventes i september 2010 at fremsætte forslag tilterregulering af handel med derivater med henblik på at skabe bedregennemsigtighed og forbedre stabiliteten på derivatmarkederne.Dette skal ske ved at fremme clearing via centrale modparter, der erunderlagt tilsyn af finansielle myndigheder, kræve clearing via centralmodpart at alle standardiserede derivater, og kræve passende sikker-hedsstillelse og højere kapitalkrav ved bilaterale handler uden omcentrale modpater.

handling af komplekse værdipapirsikrede produkter og aflønning.Der er opnået enighed i Rådet om forslaget i november 2009. Europa-Parlamentets ECON-udvalg har stemt om forslaget den 14. juli 2010.Der pågår trialogforhandlinger om forslaget og Europa Parlamentetventes at stemme om forslaget i september 2010. Forslaget er sat påCOREPER den 30. juni med henblik på politisk enighed.Kommissionen ventes ultimo 2010 at fremsætte et andet forslag tilændring af CRD (CRD IV). Forslaget forventes at vedrøre bl.a. kvali-teten af den reguleringsmæssige kapital, krav til likviditetsbuffere,strammere krav til modpartrisici, og krav om dynamiske reserver, fjer-nelse af lande-diskretioner og -optioner i reglerne, modcykliske kapi-talbuffere og gearingsmål (leverage ratio) for systemisk vigtige finan-sielle institutioner.Kommissionen har den 30. april 2009 fremsat forslag til direktivvedrørende forvaltere af alternative investeringsfonde. Forslagetregulerer de forvaltere (administrationsselskaber), der markedsførerog administrerer alternative investeringsfonde.Direktivet indeholder blandt andet bestemmelser om godkendelseog autorisation af administrationsselskaber samt åbenhed om cen-trale økonomiske forhold i de alternative investeringsenheder.Der blev opnået kompromis om forslaget i ECOFIN den 18. maj2010, og Europa-Parlamentets ECON udvalg stemte om forslagetfå dage efter. Der pågår netop nu trialogforhandlinger om forslaget,som dog går trægt pga. store uenigheder om særligt regler ift. fondefra tredjelande.Der forventes ikke enighed om forslaget før til efteråret.

ger ift. anvendelsesområde og dækning, øget harmonisering, finan-siering, udbetaling m.v. Herudover fremsættes forslag til revision afdirektiv om investorgaranti, ligesom KOM vil præsentere en hvid-bog vedrørende garantiordninger på forsikringsområdet.Konglomerat-direktivetKommissionen kan forventes at fremsætte forslag til en mindre tek-nisk revision af konglomeratdirektivet indenfor en række tekniskeområder i juli 2010. Spørgsmål om f.eks. krav til konglomeraterskapitalgrundlag vil afvente vedtagelse af implementeringsretsakterunder Solvens II-direktivet.Kommissionen offentliggjorde i den 20. oktober 2009 en meddelel-se om grænseoverskridende krisestyring i banksektoren. Meddelel-sen berører bl.a. det nuværende direktiv om likvidation af kreditin-stitutter. Kommissionen fremlagde i forlængelse heraf en meddelelseom afviklingsfonde den 26. maj 2010. Kommissionen fremsætteryderligere meddelelse om grænseoverskridende krisestyring i okto-ber 2010 som forberedelse til fremsættelse af lovforslag medio 2011.Emnet forventes diskuteret på uformelt og formelt ECOFIN mødeunder belgisk formandskab.Direktiv om solvenskrav til Forslaget blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i april 2009.forsikringsselskaber (Solvens Forslaget træder i kraft i ultimo 2012. Kommissionen vedtager enII)række gennemførelsesforanstaltninger på området. Disse forventesfremsat ultimo 2010.

Europa 2020-strategienPå DER vedtog man EU’s nye strategi for vækst og beskæftigelse. Strategien vil potentieltkunne bidrage til at styrke produktivitet, vækstpotentiale, social samhørighed og økonomiskkonvergens. Den nye strategi er et led i at gå fra krisestyring til nu at rette fokus mod gen-nemførelsen af reformer, der fremmer vækst og beskæftigelse, og som understøtter hold-barheden af de offentlige finanser.Styrket økonomisk samarbejde, konsolidering og bedre budgetdisciplinFra medlemsstaterne var der på DER en stærk støtte til, at den finanspolitiske konsolideringnu måtte være i fokus. Alle medlemsstater erklærede sig villige til om nødvendigt, at iværk-sætte yderligere foranstaltninger til fremskyndelse af den finanspolitiske konsolidering.Medlemsstaterne vil differentiere indsatsen efter, at de nødvendige konsolideringstiltag im-plementeres i lyset af landenes risici.Krisen har afsløret markant svagheder i den økonomiske styring, navnlig hvad angår denbudgetmæssige og bredere makroøkonomisk overvågning. En styrket koordination af denationale økonomiske politikker er derfor en afgørende og presserende prioritet. På DERvar der bred opbakning til arbejdet i Van Rompuy taskforcen, hvis kommende anbefalingeri efteråret tiltænkes anvendt i styrkelsen af budgetdisciplinen og koordinationen af de øko-nomiske politikker blandt medlemslandene i EU.På DER var der også enighed om, at de eksisterende regler om budgetdisciplin indeholdt iStabilitets- og Vækstpagten fuldt ud skal implementeres. For så vidt angår enstyrket bud-getdisciplin,var DER enige om følgende overordnede retningslinjer:en styrkelse af både den forebyggende og korrigerende del af Stabilitets- og Vækst-pagten;at der i den budgetmæssige overvågning lægges langt større vægt på niveauet og ud-viklingstendenserne i den offentlige gæld og den langsigtede finanspolitiske holdbar-hed, som det oprindeligt var tiltænkt i Stabilitets- og Vækstpagten;indførelsen af et ”europæisk semester” fra og med 2011, hvor der i foråret indleveresstabilitets- og konvergensprogrammer til Kommissionen, under hensyntagen til denationale budgetprocedurer;

Skærpet finansielt tilsyn og reguleringKonklusionerne fra DER understregede vigtigheden af, at nødvendige reformer til genop-retning af stabiliteten i det europæiske finansielle system bliver gennemført hurtigst muligt.Modstandsdygtighed og gennemsigtighed i banksektoren skal sikres. På DER var der enig-hed om, at resultaterne af de igangværende stresstests af europæiske storbanker vil bliveoffentliggjort senest i anden halvdel af juli. Kommissionsmeddelelsen "Regulating FinancialServices for sustainable growth" af 2. juni 2010, indeholder derudover en omfattende listeover initiativer, der skal iværksættes og afsluttes inden udgangen af 2011. DER understre-gede, at EU nu må vise sin vilje til at skabe et sikrere, sundere, mere gennemsigtigt og an-svarligt finansielt system. På den baggrund ser DER frem til, atRådet og Parlamentet hurtigt vedtager de fremsatte forslag om finansiel overvågning,for at sikre, at det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) og de tre europæisketilsynsmyndigheder (ESA) kan påbegynde deres arbejde fra og med 2011;der opnås enighed om forslag vedrørende alternative investeringsfonde inden som-merferien, og at der foretages en hurtig gennemgang af Kommissionens forslag omforbedringer af EU's tilsyn med kreditvurderingsbureauer;Kommissionen fremsætter forslag vedrørende regulering af handlen med derivater.Særligt imødeses forslag der skal regulere markedets anvendelse af korte positioner(herunder uafdækkede korte positioner) og CDS’er.

Kommissionen har den 27. april 2010 offentliggjort et forslag til nye integrerede retningslinjer sammensat afdels de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (Broad Economic Policy Guidelines - BEPG) og delsretningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, som tilsammen udgør en ramme for koordine-ringen af den økonomiske politik i EU. Retningslinjerne revideres som led i, at Europa 2020-strategien frai år afløser Lissabon-strategien.Der var en indledende drøftelse af de integrerede retningslinjer på ECOFIN-mødet i maj, og der blev påECOFIN-mødet i juni vedtaget en rapport om de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer udarbej-det som bidrag til Det Europæiske Råd (DER) i juni. Efter DER’s vedtagelse af de integrerede retnings-linjer, herunder de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, skal disse vedtages formelt i Rådet. Deoverordnede økonomisk-politiske retningslinjer forventes vedtaget på det kommende ECOFIN, mens be-skæftigelsesretningslinjerne forventes vedtaget af beskæftigelsesministerrådet (EPSCO).Der henvises desuden til Kommissionens forslag KOM (2010)193 og ECOFIN’s rapport til DER, ST10262/10, som nedenstående giver et prioriteret uddrag af.KOM(2010) 193Baggrund

Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse afløses fra 2010 af Europa 2020-strategien,der skal styrke rammen for samarbejdet om økonomiske reformer, der kan øge vækst ogbeskæftigelse i EU-landene. Det Europæiske Råd (DER) vedtog i marts og juni konklusio-ner om den nye strategi. Strategien vil bl.a. indeholde fem konkrete mål for hele EU, somskal opfyldes inden 2020:Mindst 75 pct. af 20-64 årige skal være i beskæftigelseMindst 3 pct. af EU’s BNP skal investeres i forskning og udvikling, og der vil i tillæghertil skulle udvikles en outputbaseret indikator for forskning, udvikling og innovati-on.De såkaldte 20:20:20 klima- og energimål1skal være opfyldt (inkl. et skift til 30 pct.reduktion af drivhusgasser, hvis forudsætningerne er opfyldt)Uddannelsesniveauerne skal forbedres, navnlig gennem en reduktion af skolefrafaldtil under 10 pct. og en øget andel af 30-34-årige, der har gennemført en videregåendeuddannelse eller tilsvarendeSocial inklusion skal fremmes, navnlig gennem reduktion af fattigdom ved at sigteefter at løfte 20 mio. europæere ud af risiko for fattigdom og social eksklusion.Strategien vil skulle opfyldes dels gennem indsats på EU-niveau og dels gennem årlige nati-onale reformstrategier. Medlemslandene skal således i deres nationale reformprogrammerbl.a. opstille nationale mål indenfor disse fem områder. Strategien skal understøttes af nyeintegrerede retningslinjer for EU’s og medlemslandenes økonomiske politik og beskæftigel-sespolitik, som også skal understøtte medlemslandenes arbejde med deres nationale reform-strategier.

Kommissionen offentliggjorde den 27. april 2010 et forslag til sådanne nye integrerede ret-ningslinjer, der som hidtil er sammensat af to separate sæt retningslinjer, der vedtages medhver sin hjemmel i traktaten - dels de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer(BEPG), som er hjemlet i traktatens artikel 121, dels retningslinjerne for medlemslandenesbeskæftigelsespolitikker, som er hjemlet i traktatens artikel 148.Der var en indledende drøftelse af de integrerede retningslinjer på ECOFIN-mødet i maj,og der blev på ECOFIN-mødet i juni vedtaget en rapport om de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer udarbejdet som bidrag til Det Europæiske Råd (DER) i juni. EfterDER’s vedtagelse af de integrerede retningslinjer, herunder de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, skal disse vedtages formelt i Rådet. De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer forventes vedtaget på det kommende ECOFIN, mens beskæftigel-sesretningslinjerne vil blive vedtaget af beskæftigelsesministerrådet (EPSCO).Indholdet af EPC’s og EFC’s rapport

De nye overordnede økonomisk-politiske retningsliner indeholder bl.a. retningslinjer, sommodsvarer tre af de fem konkrete EU-målsætninger, som ventes fastsat i Europa 2020 stra-tegien. Derudover omfatter BEPG’erne retningslinjer, der vedrører håndteringen af makro-økonomiske ubalancer, som på baggrund af krisen ventes at blive et større fokus for koor-dineringen og samordningen af den økonomiske politik i EU.Tabel 1 giver en oversigt over forslaget til de overordnede økonomisk-politiske retningslin-jer. De enkelte retningslinjer uddybes i det følgende.Tabel 1: Forslaget til nye integrerede retningslinjer, oversigtOverordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)123456Sikring af kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanserAdressering af makro-økonomiske ubalancerReduktion af ubalancer i euro-områdetOptimering af støtte til forskning, udvikling og innovation, styrkelse afvidens-trekanten og frigørelse af den digitale økonomis potentialeForbedring af ressource-effektivitet og reduktion af drivhusgasudlednin-gerForbedring af erhvervslivets og forbrugernes rammevilkår og modernise-ring af det industrielle grundlag for at bidrage til et velfungerende indremarked

årlige konsolidering som minimum være 0,5 pct. af BNP per år strukturelt. Den finanspoli-tiske konsolidering bør starte senest i 2011 og i mange lande tidligere. Konsolideringen børindrettes med fokus på tilbageholdenhed i udgiftspolitik og prioritering af vækstskabendeudgiftsområder, herunder uddannelse, forskning og udvikling m.m.. Hvor skattestigningerer uundgåelige, bør vægten være på andre skattebaser end arbejdsindkomst (f.eks. miljøbe-lastning) for at understøtte tilskyndelsen til at arbejde. Medlemslandene bør særligt fokuserepå at styrke de nationale budgetmæssige rammer og mindske den demografisk betingedeforringelse af de offentlige finanser gennem en hurtig reduktion af gælden samt holdbar-hedsfokuserede reformer af pensioner, sundhedsydelser, sociale velfærdsordninger o.l.Retningslinje 2: Adressering af makro-økonomiske ubalancerMedlemslandene bør undgå uholdbare makro-økonomiske ubalancer som følge af beta-lingsbalanceudviklingen eller udviklingen på aktivmarkederne og i husholdningernes ogvirksomhedernes aktiver og passiver. Medlemslande med store ubalancer på betalingsbalan-cen bør adressere de underliggende årsager gennem finanspolitisk konsolidering, gennemlønudviklingen og strukturreformer på arbejdsmarkedet, de finansielle markeder og andrerelevante områder. Passende lønfastsættelse i den offentlige sektor bør anses som et vigtigtsignal til at sikre en lønudvikling i overensstemmelse med produktiviteten. I denne sam-menhæng bør medlemsstaterne skabe og understøtte rammer, der understøtter en lønudvik-ling i overensstemmelse med produktivitets- og prisudviklingen, og som tager højde foruddannelsesmæssige og regionale forskelle.Retningslinje 3: Reduktion af ubalancer i euro-områdetEuro-landene bør i særdeleshed betragte store og vedvarende ubalancer i makroøkonomi-ske variable som en fælles udfordring og derfor arbejde målrettet på at adressere disse omnødvendigt. Der er behov for en indsats i alle euro-lande, men der er betydelige forskelle ikarakteren og størrelsen af ufordringen på tværs af landene. Euro-lande med store beta-lingsbalanceunderskud som følge af negativ udvikling i konkurrenceevnen står overfor sær-ligt presserende udfordringer og bør arbejde for at skabe betydelige forbedringer i konkur-renceevnen og at reducere enhedslønomkostningerne. Euro-lande med store betalingsba-lanceoverskud bør arbejde for at gennemføre strukturreformer, der styrker den potentiellevækst og dermed også vil kunne understøtte det private forbrug. Ligeledes bør euro-landemodarbejde andre makroøkonomiske ubalancer som overdreven privat gældsætning ellerforskelle i inflationsudviklingen. Barrierer for fleksibel pris- og løndannelse bør fjernes.Makro-økonomiske ubalancer bør overvåges regelmæssigt inden for euro-området, medhenblik på at foreslå konkrete løsningstiltag.Retningslinje 4: Optimering af støtte til forskning, udvikling og innovation, styrkelse af vi-dens-trekanten og frigørelse af den digitale økonomis potentialeMedlemslandene bør gennemgå politikkerne for forskning, udvikling og innovation og sikresig, at de offentlige investeringer er effektive, tilstrækkelige og inden for rammerne af denfinanspolitiske konsolidering under Stabilitets- og Vækstpakken. Medlemslandene bør ori-entere disse politikker mod højere vækst og samtidig adressere store udfordringer som kli-maforandringer, aldring osv. såfremt det er passende. Offentlige investeringer i forskningog udvikling bør medvirke til at mobilisere privat finansiering. Reformer bør understøttehøj kvalitet og specialisering, herunder gennem nationale og internationale netværk, offent-lig-private samarbejder, forbedring af universiteters og forskningsinstitutioners styring samt

fremme af forskermobilitet o.l. Politikkerne for forskning, udvikling og innovation bør tæn-kes ind i en EU-kontekst for at realisere skalafordele og undgå spild.Medlemslande bør forbedre rammebetingelserne for erhvervslivets forskning, udvikling oginnovation, bl.a. gennem målrettede og omkostningseffektive økonomiske incitamenter oggennem at lette adgangen til finansiering (inkl. risikovillig kapital), og sikre effektiv og om-kostningseffektiv beskyttelse af immaterielle rettigheder.Medlemslandene bør desuden fremme adgangen til højhastighedsinternet for at understøttevidensamfundet og etablere passende rammebetingelser for en hurtig udvikling af et digitaltindre marked, som giver bred adgang til indhold og tjenesteydelser online.Retningslinje 5: Forbedring af ressource-effektivitet og reduktion af drivhusgasudledningerMedlemslandene bør arbejde for, at økonomisk vækst afkobles fra større ressourceforbrug,at vende klimaudfordringerne til et vækstområde samt gøre brug af deres naturressourcer påen efficient måde, hvilket også kan bidrage til at mindske miljøbelastning og sikre biodiver-sitet. Der bør gennemføres strukturreformer, der understøtter skabelsen af nye virksomhe-der og beskæftigelsesmuligheder under strammere krav til ressource- og CO2-forbrug.Medlemslande bør gøre brug af markedsorienterede værktøjer, der understøtter internalise-ringen af eksterne omkostninger, herunder beskatning, for bl.a. at reducere drivhusgasud-ledning, understøtte grøn vækst og jobs, tilskynde til brugen af vedvarende energi og frem-me af energibesparelser. Medlemslandene bør både anvende reguleringsmæssige, ikke-reguleringsmæssige og fiskale værktøjer, herunder energistandarder for produkter og byg-ninger, subsidier, præferentielle lån og ”grønne udbud” til at tilskynde til omkostningseffek-tive omlægninger af produktions- og forbrugsmønstre, understøtte overgangen til en miljø-og klimavenlig økonomi og arbejde i retning af, at transporterhvervet og energiproduktio-nen afkobles fossile brændsler. Medlemslandene bør opgradere og fremme transport- ogenergiinfrastrukturer, der hænger sammen på tværs af grænserne, herunder gennem aktive-ring af EU-midler.Retningslinje 6: Forbedring af erhvervslivets og forbrugernes rammevilkår og modernise-ring af det industrielle grundlag for at bidrage til et velfungerende indre markedMedlemslandene bør sikre et velfungerende indre marked for både borgere, forbrugere ogvirksomheder ved at sikre et frit og konkurrencedygtigt marked for varer og serviceydelser,særligt ved at fremme integration i det indre marked og effektiv implementering og hånd-hævelse af de fælles regler samt udvikling af den nødvendige infrastruktur, også for at mind-ske regionale forskelle. Det indre markeds eksterne dimension bør styrkes med henblik påat styrke handel og investeringer. Medlemslandene bør fortsætte forbedringen af erhvervsli-vets rammebetingelser bl.a. gennem modernisering af den offentlige administration, forbed-ring af corporate governance, fjernelse af tilbageværende barrierer for det indre marked,reduktion af de administrative byrder, og ved at fjerne skattebarrierer, understøtte små ogmellemstore virksomheder og iværksættere, samt sikre stabile og integrerede finansiellemarkeder.Medlemslande bør understøtte en moderne, diversificeret, konkurrencedygtig og ressource-og energieffektiv erhvervsstruktur og industri, bl.a. gennem at understøtte den nødvendigeomstilling og omstrukturering af virksomheder og brancher på omkostningseffektiv vis ioverensstemmelse med statsstøttereglerne, konkurrencereglerne osv. Medlemsstaterne op-

Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter de foreslåede overordnede økonomisk-politiske retningslinjer i ECO-FIN’s rapport.Regeringen lægger vægt på, at de integrerede retningslinjer bidrager til vækst, beskæftigelseog finanspolitisk holdbarhed, jf. regeringens høringssvar til Kommissionen i februar 2010vedr. Europa 2020-strategien, samt understøtter en effektiv koordinering af den økonomi-ske politik i EU med dette formål, herunder ved at bidrage til en effektiv økonomisk re-formstrategi. I forlængelse heraf støttes det, at de overordnede økonomisk-politiske ret-ningslinjer er færre og mere målrettede end de forrige sæt integrerede retningslinjer.Andre landes holdningDer ventes generel opbakning til forslaget til nye integrerede retningslinjer.

EU-landene har i lyset af den økonomiske krise gennemført betydelige finanspolitiske lem-pelser med henblik på at styrke aktivitet og beskæftigelse. EU-landenes ekspansive økono-miske politik og uroen på de finansielle markeder under krisen samt de store fremadrettedeudfordringer knyttet til især aldringen, nødvendiggør gennemførelsen af exitstrategier medfokus på finanspolitisk konsolidering og sikring af holdbarhed inden for rammerne af Stabi-litets- og Vækstpagten.På nuværende tidspunkt har 20 lande modtaget henstillinger eller pålæg (Grækenland) fraRådet om at bringe deres offentlige underskud under 3 pct. af BNP, og på næste ECOFINden 13. juli forventes Danmark, Finland og Cypern ligeledes at modtage rådshenstillinger.På ECOFIN mødet den 2. december 2009 modtog Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Irland,Spanien, Frankrig, Italien, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien, Slovakiet og UK2henstillinger om at konsolidere de offentlige finanser og bringe underskuddet ned under 3pct. af BNP inden for givne frister,jf. tabel 1.

Kommissionen har seks måneder efter henstillingerne vedtaget på ECOFIN den 2. decem-ber 2009 offentliggjort en meddelelse, der foretager vurderinger af, hvorvidt Belgien, Tjek-kiet, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Italien, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenienog Slovakiet har gennemført effektive tiltag og sikret passende fremskridt i forhold til hen-stillingerne af 2. december 2009.Henstillingerne indebærer generelt krav om finanspolitiske stramninger på 0,5-2 pct. afBNP i gennemsnit per år over konsolideringsperioder på 3-5 år, hvor de fleste lande starterkonsolideringen i 2010, mens enkelte lande med relativt moderate udfordringer (Tyskland,Østrig, Nederlandene) starter i 2011.Kommissionen har evalueret de 12 lande individuelt og vurderer, at alle 12 lande har iværk-sat effektive tiltag, der repræsenterer tilstrækkelige fremskridt mod korrektion af de ufor-holdsmæssigt store budgetunderskud indenfor fristerne i henstillingerne. Kommissionenbyder de tidlige specifikationer af tiltag velkommen, som en række lande har præsenteretmhp. at understøtte konsolideringsstrategien fra og med 2011. De lande, der kun i mindregrad har specificeret deres tiltag, opfordres til at konkretisere og implementere tiltag, der vilunderstøtte konsolideringsprofilen fra og med 2011. For så vidt angår det enkelte land læg-ger Kommissionen op til følgende vurdering:

Kommission vurderer, at

Belgien

har foretaget effektive tiltag, særligt er tiltagene for 2010i vidt omfang gennemført som planlagt i 2010-budgettet og i overensstemmelse med hen-stillingen. Desuden vil den offentlige saldo forbedres yderligere i 2010, som følge af ekstrastramninger, der foretages af offentlige myndigheder bortset fra på statsniveau samt somfølge af en uventet gunstig makroøkonomisk udvikling. Den samlede forbedring af struk-tursaldoen er dog mindre end kravet i henstillingen, og Kommissionen understreger at enstringent implementering af budgetplanerne for resten af 2010 er nødvendig. Kommissio-nen understreger endvidere, at de konsolideringsplaner, Belgien har præsenteret på et vistdetaljeringsniveau frem til 2012, vil kræve yderligere konkretisering samt en årlige konsoli-dering i årene 2011-13, der er større end det gennemsnitlige årlige stramningskrav i henstil-lingen på � pct. af BNP.Kommission vurderer, at

Tjekkiet

har foretaget effektive tiltag, særligt er stramningerne for2010 gennemført som planlagt, og herudover er der gennemført yderligere stramningermhp. at efterleve budgetmålet for 2010. Tjekkiet har desuden på et vist detaljeringsniveaupræsenteret finanspolitiske initiativer, der understøtter konsolideringsstrategien frem tilfristen i 2013. Kommissionen understreger, at det er nødvendigt at sikre fuld implemente-ring af konsolideringstiltagene for resten af 2010 samt yderligere at konkretisere de planlag-te stramninger for årene 2011-13 mhp. at nå budgetmålene for årene 2010-13. Endvidereunderstreges behov for tiltag, der styrker de budgetmæssige rammer.Kommissionen vurderer, at

Tyskland

har foretaget effektive tiltag. Tyskland har som plan-lagt fortsat de finanspolitiske lempelser i 2010 og planlægger at starte konsolideringen i2011. Forbundsregeringen har den 7. juni præsenteret en konsolideringsplan på føderaltniveau for perioden 2011-14 med stramninger på � pct. af BNP i gennemsnit p.a. overperioden (stramningerne ligger særligt i starten af perioden og svarer til ca.⅓pct. af BNP igennemsnit årligt over henstillingsperioden 2011-13). Kommissionen understreger, at efter-levelse af budgetmålene vil kræve konkretiseringer af yderligere tiltag, herunder konsolide-ringstiltag i de lokale myndigheder, særligt delstaterne.Kommission vurderer, at

Irland

har foretaget effektive tiltag, særligt har regeringen gen-nemført den betydelige konsolideringspakke i budgettet for 2010. Desuden har Irland på etvist detaljeringsniveau præsenteret en mellemfristet konsolideringsstrategi mhp. at bringeunderskuddet ned under 3 pct. af BNP inden for fristen i 2014. Kommissionen understre-ger, at ift. efterlevelse af budgetmålene er det nødvendigt at konkretisere yderligere de tiltag,der understøtter konsolideringsstrategien i årene 2011-13 samt at håndtere de negative risici,der er forbundet med budgetmålene. Endvidere lægges vægt på, at de tiltag der er taget iforbindelse med den nye pensionsreform, kan danne basis for forbedring af den finanspoli-tiske holdbarhed.Kommission vurderer, at

Spanien

har foretaget effektive tiltag, særligt har Spanien vedtagettiltag, der leverer større stramninger i både 2010 og 2011 end det gennemsnitlige stram-ningskrav på 1,5 pct. af BNP, når der tages højde for de yderligere konsolideringsinitiativerpå 0,5 pct. af BNP i 2010 og 1,5 pct. af BNP i 2011, som regeringen præsenterede den 12.maj som opfølgning på Rådets anbefalinger af 9. maj 2010 om at styrke og fremrykke fi-nanspolitisk konsolidering og strukturreformer hvor nødvendigt. Kommissionen ser posi-tivt på de nye tiltag, der primært begrænser udgifterne og repræsenterer en passende ogambitiøs forbedring af budgetmålene i stabilitetsprogrammet fra februar 2010. Spanien har

desuden på et vist detaljeringsniveau præsenteret finanspolitiske initiativer, der understøtterkonsolideringsstrategien frem til fristen i 2013. Kommissionen vurderer samtidig at efterle-velse af budgetmålet for 2011-13 vil kræve yderligere finanspolitiske tiltag, særlig bør detnye mål om et underskud på -6,0 pct. af BNP i 2011 understøttes af nye tiltag på 1 � pct. afBNP, herunder via besparelser på regionalt niveau.Kommissionen vurderer, at

Frankrig

har foretaget effektive tiltag. Frankrig har i store trækimplementeret de planlagte underskudsreducerende tiltag, som omfatter en udfasning aflempelserne i 2009. Underskuddet skønnes i stabilitetsprogrammet at ville udgøre 7,9 pct. afBNP i 2009, men blev reduceret med ca. ½ pct. af BNP og endte på 7,5 pct. af BNP, sfa.en uventet gunstig budgetudvikling i 2009. De samlede finanspolitiske forbedringer er imid-lertid mindre, end det der oprindeligt var planlagt. Regeringen har på et vist detaljeringsni-veau leveret en konsolideringsstrategi for perioden 2011-13, og er begyndt på at specificerereformer, der understøtter strategien, herunder en pensionsreform. De planlagte finanspoli-tiske stramninger er imidlertid mindre end henstillingens krav om stramninger på over 1pct. af BNP i gennemsnit per år fra 2010 til 2013. Kommissionen understreger, at det ernødvendigt med en stringent gennemførelse af budgettet for resten af 2010. Frankrig børkonkretisere tiltag i overensstemmelse med konsolideringsstrategien for 2011-13 samt sikre,at den årlige konsolidering i årene 2011-13 bliver større end henstillingens gennemsnitligeårlige stramningskrav på 1 pct. af BNP.Kommission vurderer, at

Italien

har foretaget effektive tiltag, særligt bliver tiltagene for2010 implementeret i overensstemmelse med henstillingen. Italien har den 25. maj 2010vedtaget en spareplan, der understøtter konsolideringsstrategien i resten af henstillingsperi-oden og indebærer stramninger på årligt 0,8 pct. af BNP i både 2011 og 2012. Kommissio-nen ser positivt på de nye tiltag, der først og fremmest begrænser udgifterne og samtidigbekræfter Italiens vilje til at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2012. Kommis-sionen understreger, at en stringent implementering af den planlagte konsolideringsstrategibaseret på udgiftsbegrænsninger er nødvendig for at nå budget målet i 2012.Kommissionen vurderer, at

Nederlandene

har foretaget effektive tiltag. Nederlandene harsom planlagt lempet de offentlige finanser i 2010 og har konkretiseret en konsoliderings-strategi for 2011, der ventes at levere stramninger på � pct. af BNP i overensstemmelsemed henstillingen, heraf bidrager tiltagetrækning af lempelser med ½ pct. af BNP og enekstra konsolideringspakke ventes at bidrage med � pct. af BNP. Kommissionen under-streger, at det er nødvendigt, at Nederlandene specificerer konsolideringstiltag i henstillin-gens ydre år, 2012-13, mhp. at sikre efterlevelse af henstillingens gennemsnitlige årligestramningskrav på � pct. af BNP.Kommissionen vurderer, at

Østrig

har foretaget effektive tiltag. Østrig har som planlagtlempet de offentlige finanser i 2010 og har på et vist detaljeringsniveau præsenteret en mel-lemfristet budgetplan mhp. at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2013. Rege-ringen har for perioden 2011-14 indført udgiftslofter, der dækker 80 pct. af statsbudgettet.Denne lov ventes at indebære et fald i statens udgifter på 0,6 pct. af BNP i 2011, og en no-minel vækst i de følgende år, der er så lav, at udgifterne falder i pct. af BNP. Kommissionenundersteger, at efterlevelse af budgetmålene vil kræve, at udgiftsloftet realiseres og udmøn-tes i konkrete tiltag. Desuden understreger Kommissionen, at det er nødvendigt at konkre-

tisere stramningerne på indtægtssiden, der skal levere ca. 40 pct. af den samlede konsolide-ring.Kommission vurderer, at

Portugal

har foretaget effektive tiltag, særligt har Portugal vedta-get tiltag, der leverer større stramninger i både 2010 og 2011 end stramningskravet på 1,25pct. af BNP i henstillingen, når der tages højde for de yderligere konsolideringsinitiativer på1,2 pct. af BNP i 2010 og 2,2 pct. af BNP i 2011, som regeringen præsenterede den 13. majsom opfølgning på Rådets anbefalinger af 9. maj 2010 om at styrke og fremrykke finanspo-litisk konsolidering og strukturreformer hvor nødvendigt. Kommissionen ser positivt på denye tiltag, der repræsenterer en passende og ambitiøs forbedring af budgetmålene præsente-ret i stabilitetsprogram fra marts 2010. Portugal har desuden præsenteret en række finanspo-litiske initiativer, der understøtter konsolideringsstrategien frem til 2013. Kommissionenvurderer samtidig at efterlevelse af budgetmålene for 2011-13 hviler på en streng implemen-tering af alle specificerede initiativer samt vil kræve yderligere finanspolitiske tiltag, særligbør det nye mål om et underskud på -4,6 pct. af BNP i 2011 understøttes af nye tiltag på1½ pct. af BNP.Kommissionen vurderer, at

Slovenien

har foretaget effektive tiltag, der udgør passendefremskridt i forhold til henstillingen. De planlagte konsolideringstiltag i budget for 2010bliver i store træk implementeret i overensstemmelse med henstillingen. Den strukturellesaldo forværres imidlertid i 2010 bl.a. som følge af stigende renteudgifter og generelle un-derliggende stigninger i de primære udgifter. I lyset af den forværrede budgetudvikling præ-senterede regeringen den 10. juni et supplerende budget med ekstra konsolideringstiltagmhp. at sikre efterlevelse af budgetmålene for staten. Regeringen har på et vist detaljerings-niveau angivet konsolideringsplaner for perioden 2011-13, der er baseret på en omfattendebegrænsning af udgifterne mhp. at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2013.Kommissionen understreger nødvendigheden af stringent implementering af det supple-rende budget for 2010 samt, at den årlige konsolidering i årene 2011-13 bliver væsentligtstørre end det gennemsnitlige årlige stramningskrav i henstillingen på � pct. af BNP, hvil-ket vil kræve konkretisering og vedtagelse af yderligere konsolideringstiltag. Slovenien har ilyset af sine store holdbarhedsudfordringer iværksat arbejdet med en pensionsreform.Kommission vurderer, at

Slovakiet

har foretaget effektive tiltag, særligt implementeres enrække konsolideringstiltag i 2010, der forventes at indebære en større forbedring af struk-tursaldoen end henstillingens gennemsnitlige årlige stramningskrav på 1 pct. af BNP. Rege-ringen har på et vist detaljeringsniveau præsenteret en konsolideringsstrategi, der indebærerkorrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2012, hvilket er et år før fristen i hen-stillingen. Stramningerne ventes særligt foretaget via tilbagetrækning af stimulus-tiltag ogyderligere reduktioner i udgifterne. Kommissionen understreger, at det er vigtigt at gennem-føre det planlagte budget for resten af 2010 mhp. at nå underskudsmålet i 2010 på 5,5 pct.af BNP. Kommissionen ser positivt på de nye initiativer, der har til formål at styrke de mel-lemfristede budgetrammer, herunder via introduktion af udgiftslofter.Hjemmelsgrundlag

ECOFIN forventes på det kommende rådsmøde at vedtage en beslutning under Traktatens artikel 126,stk. 6, om eksistens af et uforholdsmæssigt stort underskud i Danmark, og en henstilling til Danmarkunder Traktatens artikel 126, stk. 7, om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud. Der ventesenighed om Kommissionens udkast til henstilling om at bringe det offentlige underskud ned under 3 pct. afBNP snarest og senest i 2013, at gennemføre de finanspolitiske tiltag i 2010, som er planlagt i DanmarksKonvergensprogram 2009, og starte konsolideringen i 2011 samt sikre en gennemsnitlig årlig finanspolitiskstramning (forbedring af den strukturelle saldo) på mindst 0,5 pct. af BNP i perioden 2011-2013.Nedenstående er en prioriteret fremstilling af Kommissionens forslag om en rådsbeslutning om eksistensen afet uforholdsmæssigt stort underskud i Danmark, SEC (2010) 743, samt Kommissionens henstilling tilrådshenstilling til Danmark, SEC(2010) 744. Der henvises til bilag A og B.Baggrund

Som led i de normale statistiske indberetninger har Danmark i marts 2010 angivet, at detoffentlige underskud i 2010 skønnes at ville udgøre 5,4 pct. af BNP. På den baggrund harKommissionen den 12. maj 2010 offentliggjort en rapport for Danmark i henhold til Trak-tatens artikel 126, stk. 3, som specificerer, at Kommissionen skal udarbejde en rapport, hviset lands faktiske eller forventede offentlige underskud overstiger 3 pct. af BNP. Rapportenkonstaterer, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Danmark, idet under-skuddet ikke opfylder dobbeltbetingelsen om at være tæt på og kun midlertidigt over 3 pct.af BNP, som kan begrunde en undtagelse fra proceduren. Dermed blev proceduren foruforholdsmæssigt store underskud formelt åbnet for Danmark.Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) har efterfølgende drøftet Kommissionensrapport i henhold til Traktatens artikel 126, stk. 4, der angiver, at EFC skal afgive udtalelsepå baggrund af den udarbejdede rapport. EFC er enig i Kommissionens vurdering af, at derforeligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Danmark.Kommissionen har på den baggrund fremsat udkast til to retsakter mhp. vedtagelse i ECO-FIN:1.2.Et forslag om en rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort under-skud i Danmark (i henhold til Traktatens artikel 126, stk. 6).En Kommissionshenstilling om en rådshenstilling til Danmark om at bringe under-skuddet ned under 3 pct. af BNP senest i 2013 og gennemføre finanspolitiske stram-ninger på mindst 0,5 pct. af BNP om året i gennemsnit i perioden 2011-2013 (i hen-hold til Traktatens artikel 126, stk. 7).

en frist for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP, hvilket bør være året efteridentifikationen af det uforholdsmæssigt store underskud, med mindre der foreligger ’særli-ge omstændigheder’. Rådet skal endvidere som generel regel henstille en forbedring af denstrukturelle saldo på mindst 0,5 pct. af BNP om året i gennemsnit i konsolideringsperioden.Kommissionen fastslår i sin henstilling om en Rådshenstilling til Danmark, at den økono-miske krise udgør ’særlige omstændigheder’, som kan begrunde en flerårig frist for at bringeunderskuddet ned under 3 pct. af BNP. Særligt fremhæves, at recessionen i 2009 afspejlededet bratte fald i det private forbrug, investeringer og eksport som en konsekvens af denfinansielle krise og den globale recession, særligt den faldende efterspørgsel fra de vigtigstehandelspartnere.Kommissionen noterer, at det planlagte underskud på de offentlige finanser på 5,4 pct. afBNP i 2010 afspejler det økonomiske tilbageslag og effekten af de finanspolitiske lempelserangivet i Danmarks Konvergensprogram 2009 fra februar 2010. Ifølge Kommissionensforårsprognose fra maj 2010 vil det offentlige underskud stige fra 2,7 pct. af BNP i 2009 til5,5 pct. af BNP i 2010 for derefter at falde til 4,9 pct. af BNP i 2011 i fravær af nye tiltag.Prognosen tager ikke højde for økonomisk politik, som ikke var kendt ved slutningen afprognosen, herunder konsolideringstiltagene (2011-2013) i aftalen om genopretning afdansk økonomi, som Danmark annoncerede den 25. maj 2010. Kommissionen noterer, atDanmark på baggrund af de store overskud før 2009 har kunnet gennemføre finanspolitiskelempelser på linje med den europæiske genopretningsplan (EERP) svarende til 2,2 pct. afBNP i 2009 og 1,3 pct. af BNP i 2010.Det anbefales, at Danmark gennemfører en gennemsnitlig årlig finanspolitisk stramning, dertager højde for alle relevante forhold, herunder faktiske og skønnede offentlige underskudog den offentlige gæld samt andre indikatorer som fx betalingsbalancen, hjælpepakker tilden finansielle sektor, rentebetalinger, risikopræmier, den forventede ændring i de aldersre-laterede udgifter og produktionens estimerede afvigelse fra dens gennemsnitlige niveau(output gab).I lyset af fraværet af store økonomiske ubalancer vurderer Kommissionen i sit udkast tilhenstilling, at en troværdig og holdbar tilpasning til et underskud under 3 pct. af BNP i2013 vil kunne opnås af en strategi, hvor Danmark gennemfører de planlagte lempelser i2010 og herefter sikrer en gennemsnitlig årlig strukturel tilpasning på 0,5 pct. af BNP i peri-oden 2011-2013. Danmark bør endvidere specificere de tiltag, der er nødvendige for atbringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2013 under hensyntagen til konjunkturfor-holdene og accelerere reduktionen af underskuddet, hvis de økonomiske eller budgetmæssi-ge forhold udvikler sig gunstigere end forventet.Det fremhæves bl.a. i udkastet til henstilling, at Danmark drager fordel af relativt stærkeinstitutionelle rammer for finanspolitikken. Det offentlige forbrug har imidlertid haft ten-dens til at overskride udgiftsmålene. Nylige initiativer med økonomiske sanktioner kanfremme incitamenterne for kommunerne til at overholde aftalte mål.For så vidt angår den offentlige bruttogæld noterer Kommissionen, at Danmark som led ide statistiske notifikationer fra april 2010 har indberettet en offentlig gæld på 41,6 pct. afBNP i 2009, som forventes at stige til 45,1 pct. af BNP i 2010. Ifølge Kommissionens for-

årsprognose 2010 forventes gælden i fravær af nye initiativer at stige til 46 pct. af BNP i2010 og 49,5 pct. af BNP i 2011, hvilket stadig er under Traktatens referenceværdi på 60pct. af BNP.Det bemærkes i udkastet til henstilling, at øget overvågning under underskudsprocedurenkræver en regelmæssig og rettidig overvågning af fremskridtene med at gennemføre denfinanspolitiske konsolideringsstrategi. Danmark bør derfor inkludere et separat kapitel her-om i de kommende konvergensprogrammer.Det fremhæves endvidere, at budgetmæssige konsolideringstiltag generelt bør sikre en varigforbedring af den offentlige saldo og samtidig fremme kvaliteten af de offentlige finanser ogstyrke den potentielle vækst.Kommissionen henstiller på den baggrund, at Rådet vedtager følgende henstilling til Dan-mark:Idet det anerkendes, at Danmarks budgetposition i 2010 er et resultat af finanspolitiske lempelser på 2,2pct. af BNP i 2009 og 1,3 pct. af BNP i 2010, som er en passende reaktion på tilbageslaget og på linjemed den europæiske genopretningsplan (EERP), og af virkningerne af de automatiske stabilisatorer, børDanmark bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP snarest og senest i 2013.Danmark bør bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP på en troværdig og holdbar måde ved ativærksætte tiltag i en mellemfristet ramme. I den forbindelse bør Danmark særligtgennemføre de finanspolitiske lempelser i 2010, som er planlagt i Danmarks Konvergensprogram2009, og starte konsolideringen i 2011 med henblik på at bringe underskuddet ned under 3 pct. afBNP i 2013;sikre en gennemsnitlig årlig finanspolitisk stramning (’fiscal effort’) på mindst 0,5 pct. af BNP iperioden 2011-2013;specificere og strengt gennemføre de tiltag, der er nødvendige for at bringe underskuddet ned under 3pct. af BNP i 2013 under hensyntagen til konjunkturforholdene og accelerere reduktionen af under-skuddet, hvis de økonomiske eller budgetmæssige forhold udvikler sig gunstigere end forventet.

Rådet fastsætter en frist på 6 måneder efter vedtagelse af henstillingen for Danmark til at iværksætte effek-tive tiltag og specificere de tiltag, som vil være nødvendige for at sikre fremskridt mod at bringe underskuddetned under 3 pct. af BNP. Vurderingen af effektive tiltag vil tage højde for den økonomiske udvikling efterKommissionens forårsprognose 2010.Danmark bør rapportere om fremskridtene med at gennemføre disse henstillinger i et separat kapitel ikommende danske konvergensprogrammer, indtil underskudsproceduren er ophævet.Desuden fremhæver Rådet vigtigheden af at opnå det mellemfristede mål (MTO) for at sikre passende fi-nanspolitiske råderum til håndtering af eventuelle nye økonomiske tilbageslag. Rådet opfordrer derfor Dan-mark til at sikre, at den budgetmæssige konsolidering mod det mellemfristede budgetmål om strukturelbalance i 2015 fastholdes efter, at det faktiske underskud er bragt ned under 3 pct. af BNP.ECOFIN træffer i henhold til Traktatens regler afgørelse om eksistensen af et uforholds-mæssigt stort underskud for Danmark og vedtager en henstilling til Danmark med kvalifice-ret flertal uden stemmeret til Danmark.

Udkastet til henstilling svarer til den henstilling, som regeringen på basis af regler og praksissiden december 2009har forventet at få. Udkastet til henstilling er også i overensstemmelsemed”Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi”,som forbed-rer de offentlige finanser med 24 milliarder i 2013, netop med sigte på at indfri den ventedehenstilling.Henstillingen og genopretningsplanen er et vigtigt skridt på vejen mod at opnå balance påde offentlige finanser i 2015 (strukturelt) i overensstemmelse med 2015-planen fra 2007.Balance i 2015 vil bremse gældsopbygningen og medfører, at finanspolitikken kan opfyldekravet om finanspolitisk holdbarhed, som indgår i 2015-planen.Henstillingen til Danmark er afstemt ift. henstillingerne til andre EU-lande og er blandt demildeste. EU-landene med henstillinger skal gennemsnitligt stramme finanspolitikken medca. 1� pct. af BNP årligt over 3-4 år, dvs. ca. 4½ pct. af BNP i alt.Hjemmelsgrundlag

Udkastet til henstilling anbefaler Danmark at gennemføre initiativer, som indebærer en for-bedring af den strukturelle saldo på mindst ½ pct. af BNP om året i gennemsnit i perioden2011-2013, dvs. i alt 1½ pct. af BNP svarende til 24 mia. kr.,jf. Danmarks Konvergensprogram2009.Med”Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi”styrkes denoffentlige økonomi med 24 mia. kr. frem mod 2013, og dermed indfries henstillingen. Afta-len medfører samtidig en styrkelse af arbejdsudbuddet på lidt længere sigt, som følge afforkortelsen af dagpengeperioden. Det betyder, at de offentlige finanser samlet styrkes medca. 26 mia. kr. i 2015, og at der kun udestår 5 mia. kr., før målet om strukturel balance i2015 indfries.Samfundsøkonomiske konsekvenser

for at understøtte aktivitet og beskæftigelse under krisen. En normalisering af konjunktursi-tuationen vil ikke fjerne underskuddet, idet det strukturelle underskud, dvs. underskuddetpå de offentlige finanser efter der er renset for konjunkturernes påvirkning af saldoen,skønnes at udgøre 1,7 pct. af BNP i 2010, og det er derfor nødvendigt at styrke de offentli-ge finanser.Indfrielse af henstillingen indebærer, at gældsopbygningen bremses forholdsvist hurtigt, ogat der skabes finanspolitiske handlemuligheder, som der kan blive brug for i tilfælde af nyekraftige tilbageslag. Troværdig genopretning af finanserne inden for rammerne af EU-landenes finanspolitiske exitstrategi kan samtidig medføre en lavere rente end ellers og re-ducere sårbarheden overfor fornyet uro på de finansielle markeder. Lave og stabile renter ertil gavn for beskæftigelsen, boligejerne og den offentlige økonomi. Udskydelse af konsolide-ringen vil derimod øge konsolideringsudfordringen og medføre højere renter, hvilket vildæmpe aktiviteten.En troværdig genopretning af finanserne vil endvidere bidrage til at sikre tillid og trovær-dighed om fastkurspolitikken.Virkningen af”Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi”påden økonomiske aktivitet i 2011 vurderes at være stort set neutral. Hovedparten af tiltagenehar først virkning efter 2011, og aftalen bidrager til at holde renten lav. Sammen med deflerårige virkninger af de finanspolitiske lempelser mv. i 2009 og 2010 samt lavere renterunderstøtter aftalen en stabil udvikling i dansk økonomi med stigende beskæftigelse.Høring

Dansk holdningRegeringen støtter principielt beslutningen om eksistensen af et uforholdsmæssigt stortunderskud i Danmark samt henstillingen til Danmark, idet Danmark dog ikke har stemme-ret.Danmark har konsekvent støttet Stabilitets- og Vækstpagten og implementeringen af reg-lerne, herunder henstillinger til alle de andre EU-lande. Regeringen konstaterer, at henstil-lingen til Danmark er blandt de mildeste, idet Danmark kan vente med at stramme finans-politikken til 2011, og stramningskravet svarer til det generelle minimumskrav i Stabilitets-og Vækstpagten. Regeringen er enig i, at den danske henstilling bør være blandt de mildestei lyset af, at de danske udfordringer er relativt moderate sammenlignet med andre lande.Henstillingen vil således indebære ligebehandling af Danmark sammenlignet med andreEU-lande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.Danmark har lempet finanspolitikken markant under krisen, både i 2009 og 2010, og plan-lægger nu gradvist at genskabe balance på finanserne i takt med det økonomiske opsving.

Det er i Danmarks interesse at konsolidere de offentlige udgifter og indtægter og sikre, atden danske økonomi kommer tilbage på sporet efter krisen. Dermed skabes finanspolitiskeråderum til stabilisering i tilfælde af nye økonomiske tilbageslag. Udskydes den nødvendigekonsolidering til et senere tidspunkt, vil konsolideringsudfordringen blive større. Genopret-ningsplanen og henstillingen er et stort skridt på vejen mod at sikre balance i den offentligeøkonomi i 2015.Det økonomiske opsving kan ikke løse de finanspolitiske udfordringer og sikre balance oglangsigtet holdbarhed, idet underskuddet er strukturelt bl.a. som følge af de store finanspoliti-ske lempelser under krisen. Reformer med virkning på mellemlang og lang sigt er vigtige for atstyrke dansk økonomi og dens vækstpotentiale, men sådanne reformer vil ikke kunne sikre enhurtigt genopretning af balancen og vil ikke sikre konkret efterlevelse af henstillingen.Andre landes holdningerAlle EU-lande forventes at støtte beslutningen om eksistensen af et uforholdsmæssigt stortunderskud for Danmark samt udkastet til henstilling til Danmark.

Kommissionen har udarbejdet rapporter for Finland og Cypern i henhold til Traktatensartikel 126, stk. 3, som specificerer, at Kommissionen skal udarbejde en rapport, hvis etlands faktiske eller forventede offentlige underskud overstiger 3 pct. af BNP. Den Økono-miske og Finansielle Komité (EFC) har efterfølgende drøftet Kommissionens rapporter ihenhold til Traktatens artikel 126, stk. 4, der angiver, at EFC skal afgive udtalelser på bag-grund af de udarbejdede rapporter.Kommissionen og EFC vurderer, at der foreligger uforholdsmæssigt store underskud i Fin-land og Cypern, idet underskuddene ikke opfylder dobbeltbetingelsen om at være tæt på ogkun midlertidigt over 3 pct. af BNP, som kan begrunde en undtagelse fra proceduren. Påden baggrund har Kommissionen fremsat udkast til retsakter vedr. Finland og Cypern, derlægger op til dels rådsbeslutninger vedr. eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud(jf. Traktatens artikel 126, stk. 6) og dels rådshenstillinger til de to lande med henblik på atbringe situationen med uforholdsmæssigt store underskud til ophør (jf. Traktatens artikel126, stk. 7).Henstillinger til de enkelte medlemslande indebærer 1) en frist for at bringe det uforholds-mæssigt store underskud ned under 3 pct. af BNP året efter, medmindre der foreligger ’sær-lige omstændigheder’, som kan begrunde flerårige frister, 2) en anbefalet årlig forbedring afden strukturelle saldo, som er konsistent med fristen, og som skal udgøre mindst 0,5 pct. afBNP samt 3) en frist på 6 måneder for iværksættelse af effektive tiltag til strukturelle bud-getforbedringer. Henstillingerne indeholder endvidere anbefalinger om bl.a. særlige udfor-dringer for det pågældende land.Kommissionen fastslår i henstillingen til rådshenstilling til Cypern, at den økonomiske kriseudgør ’særlige omstændigheder’, som kan begrunde en flerårig frist. Mht. Finland vurdererKommissionen, at der ikke er ’særlige omstændigheder’, idet det offentlige underskud ifølgeKommissionens forårsprognose fra maj 2010 allerede i 2011 skønnes at være mindre end 3pct. af BNP i fravær af nye tiltag.På basis af Kommissionens forslag og efterfølgende forhandlinger i EFC ventes Rådet atvedtage en henstilling tilFinland, jf. tabel 1,om at:bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP senest i 2011,gennemføre en finanspolitisk stramning på mindst 0,5 pct. af BNP i 2011,gennemføre de finanspolitiske lempelser i 2010, som er planlagt i Finlands Stabilitets-program 2009, og specificere tiltagene til at bringe underskuddet ned under 3 pct. afBNP i 2011,

På basis af Kommissionens forslag og efterfølgende forhandlinger i EFC ventes Rådet atendvidere vedtage en henstilling tilCypernom at:bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP senest i 2012,gennemføre strukturelle budgetforbedringer på 1½ pct. af BNP pr. år i gennemsnit iperioden 2011-2012,gennemføre de nødvendige tiltag for at sikre, at underskuddet i 2010 reduceres tilhøjest 6 pct. af BNP,specificere og strengt implementere de nødvendige tiltag til at sikre, at underskuddetbringes ned under 3 pct. af BNP i 2012 under hensyntagen til konjunkturforholdeneog accelerere reduktionen af underskuddet, hvis de økonomiske eller budgetmæssigeforhold udvikler sig gunstigere end forventet,styrke de mellemfristede finanspolitiske rammer og forbedre overvågningen af bud-getudførelsen samt implementere pensions- og sundhedsreformer mhp. at reducereden forventede stigning i de aldersrelaterede udgifter og styrke holdbarheden,sikre, at den budgetmæssige konsolidering mod det mellemfristede budgetmål omstrukturel balance fastholdes efter, at det faktiske underskud er bragt ned under 3 pct.af BNP.

Dansk holdningDanmark støtter beslutninger om eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud i Finlandog Cypern samt udkast til henstillinger til Finland og Cypern, idet Danmark dog ikke harstemmeret.Regeringen finder det afgørende, at lande, der har fået eller vil få henstillinger, nu imple-menterer de nødvendige konsolideringstiltag på linje med stramningskravene i henstillin-gerne og bringer underskuddene ned under 3 pct. af BNP inden for fristerne, gør frem-skridt mod strukturel balance og sikrer en kontrolleret gældsudvikling. En forsinket exit i etstørre antal lande med behov for snarlig konsolidering kan medføre massive holdbarheds-problemer og en alvorlig svækkelse af disse landes handlefrihed, som kan udelukke stabilise-ring under fremtidige lavkonjunkturer og mere permanent svække vækst og beskæftigelse.Derudover er der risiko for, at vedvarende høje underskud øger renteniveauet i EU gene-relt, hvilket vil svække opsvinget og konsolideringen af de offentlige finanser.Andre landes holdningerAlle EU-lande forventes at støtte beslutninger om eksistensen af uforholdsmæssigt store un-derskud i Finland og Cypern samt udkast til henstillinger til Finland og Cypern.

Den formelle beslutning om Estlands optagelse i eurosamarbejdet ventes taget på ECOFINden 13. juli 2010 efter høring i Europa-Parlamentet og efter EU's stats- og regeringschefersstøtte til estisk euromedlemskab i forbindelse med DER den 17. juni 2010.Beslutningentræffes på baggrund af, at Kommissionen og ECB vurderer, at Estland opfylder konver-genskriterierne for optagelse i eurosamarbejdet:Lovgivningeni Estland inklusiv nationalbankens statut er i overensstemmelse medTraktatens artikel 130 og 131 samt ESCB/ECB-statutten.Den 12-måneders gennemsnitligeinflationfra april 2009 til marts 2010 i Estland var-0,7 pct. og er dermed markant under referenceværdien på 1,0 pct. Inflationen i Est-land har tidligere været meget ustabil. På trods af, at den gennemsnitlige 12-månedersinflationstakt i øjeblikket befinder sig under referenceværdien og forventes at bliveder i en længere periode, er det vigtigt for Estland at føre en økonomisk politik, derunderstøtter prisstabilitet.Estland har aldrig været i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.De of-fentlige finanserudviklede sig positivt fra 2002 og 2007. I 2008 udgjorde budgetun-derskuddet 2,7 pct. af BNP og 1,7 pct. af BNP i 2009. Den offentlige gæld udgjorde i2009 7,2 pct. af BNP, hvilket er det laveste i hele EU.Estland hardeltaget i ERM IIsiden den 28. juni 2004. Valutakurspolitikken har i 18år siden genindførelsen af den estiske kroon været styret af et currency board-system,som er en unilateral forpligtelse om oprettelsen af en fast kurs imellem to valutaer,med en fast kurs overfor først D-marken og dernæst euroen.Som et resultat af Estlands meget lave offentlige gæld og sammensætningen herafhvad angår løbetid og valuta, er der ingenlange rentertil vurdering af konvergen-sens holdbarhed. Med hensyn hertil indikerer en kvalitativ bedømmelse baseret på re-levante markedsvariable, at opfattelsen af risici ved investering i kroon-denomineredeaktiver steg under krisen og faldt hen mod slutningen af 2009. Dette støtter den be-dømmelse, at Estland opfylder kriteriet for den lange rente.Andre faktorerhar også været lagt til grund for den samlede konvergensvurdering afEstland. Disse faktorer er betalingsbalancen og markedsintegrationen herunder inte-gration af produktmarkederne og de finansielle markeder i EU. Den estiske økonomier meget velintegreret i EU.