Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2009-10
PØU Alm.del Bilag 122
Offentligt
27. maj 2010
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 8. juni 2010
Dagsorden 1. udgave
1.
(evt.) EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 – midtvejsevalueringGenerel orienteringKOM(2010) 173KOM(2010) 174(evt.) Ændringsforslag til forordning 479/2009 vedr. indsamling af statistik iforbindelse med underskudsprocedurenGenerel orienteringKOM(2010) 53Implementering af Stabilitets- og Vækstpagtena)Cyperns stabilitetsprogramRådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeb)Statusrapport vedr. GrækenlandGenerel orienteringKOM-dokument foreligger ikke
2.
3.
4.
Skata)(evt.) Administrativt samarbejde på momsområdetPolitisk enighedKOM(2009)427b)Adfærdskodeks for erhvervsbeskatningRådskonklusioner/FremskridtsrapportKOM-dokument foreligger ikke
5.
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2010a)Overordnede økonomisk-politiske retningslinjerRapport til Det Europæiske RådKOM(2010)193b)EU-2020RådskonklusionerKOM(2010)2020Status vedr. styrkelsen af finansiel reguleringRapport til Det Europæiske RådKOM-dokument foreligger ikke
c)
2
d)
(evt.) Rapport om finanspolitiske exitstrategierRapport til Det Europæiske RådKOM-dokument foreligger ikkeForberedelse af G20-mødet den 26. og 27. juni 2010(i) Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of references)KOM-dokument foreligger ikke(FF) (ii) Finansiering af finansielle kriser og afviklingsfondeKOM(2010)254
e)
6.
Konvergensrapport fra ECBVedtagelse af anbefaling vedr. forslag om Estlands optagelse i euroområdet.Forberedelse af brev til formanden for Det Europæiske Råd.KOM(2010) 238PensionRådskonklusioner vedr. pensionsrapportKOM-dokument foreligger ikke
7.
8.9.
EventueltSiden sidsta)Styrket økonomisk-politisk samarbejde
3
Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skøn-nes at vedrøre Politisk-Økonomisk udvalgs ansvarsområde:
1.3.
(evt.) EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 – midtvejsevalueringGenerel orienteringImplementering af Stabilitets- og Vækstpagtena) Cyperns stabilitetsprogramRådskonklusionerb) Statusrapport vedr. GrækenlandGenerel orientering
5.
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2010a) Overordnede økonomisk-politiske retningslinjerRapport til Det Europæiske Rådb) EU-2020Rådskonklusionerd) (evt.) Rapport om finanspolitiske exitstrategierRapport til Det Europæiske Råde) Forberedelse af G20-mødet den 26. og 27. juni 2010(i) Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of references)
6.
Konvergensrapport fra ECBVedtagelse af anbefaling vedr. forslag om Estlands optagelse i euroområdet.Forberedelse af brev til formanden for Det Europæiske Råd.PensionRådskonklusioner vedr. pensionsrapportSiden sidsta) Styrket økonomisk-politisk samarbejde
7.9.
4
Dagsordenspunkt 1:
EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 – midtvejseva-luering
Resumé
Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) aktiviteter uden for EU styres af det eksterne låne-mandat. Lånemandatet, der gælder fra 2007-2013, er blevet (midtvejs-)evalueret, og Kommissio-nen har, bl.a. på baggrund af en ekstern evalueringsrapport, foreslået en række ændringer til deteksisterende mandat. ECOFIN ventes at behandle Kommissionens ændringsforslag til beslutnin-gen om det eksterne mandat – og formandskabets kompromisforslag hertil –, som især vedrøreren aktivering af det supplerende delmandat på 2 mia. euro til investeringer i klimaprojekter,sikring af en større sammenhæng mellem EIB’s udlånsaktiviteter og EU’s eksterne politik,styrke udviklingsvinklen i EIB’s aktiviteter, samt en aktivering af mandatet for en række nyelande: Island, Hviderusland, Libyen, Irak og Cambodja.KOM(2010) 173KOM(2010) 174Baggrund
På ECOFIN ventes en drøftelse af midtvejsevalueringen af Den Europæiske In-vesteringbanks (EIB) eksterne lånemandat, Kommissionens forslag til justering afmandatet og formandskabets kompromisforslag baseret på forhandlinger medmedlemslandene. Det eksterne lånemandat styrer EIB’s aktiviteter i tredjelande,herunder i EU’s førtiltrædelseslande, EU’s nabolandene i Øst- og Centraleuropainkl. Rusland, Middelhavsområdet, Asien, Latinamerika og Sydafrika, med henblikpå at understøtte EU’s eksterne politik. Det nuværende mandat løber fra 2007-2013 og stiller garanti for EIB’s låneaktiviteter op til et samlet låneomfang på 27,8mia. EUR, hvoraf et delmandat på yderligere 2 mia. EUR kan aktiveres på bag-grund af resultaterne af midtvejsevalueringen i 2010.Ved udgangen af 2009 var der givet lånetilsagn for knap 12 mia. euro, svarende tilca. 46 pct. af den samlede mandatsum. Andelen af træk på mandatsummen varie-rer på tværs af regionerne, hvor f.eks. Asien og førtiltrædelseslandene har modta-get lånetilsagn svarende til en relativt stor andel af deres respektive mandater,mens især de østlige nabolande og Rusland har modtaget tilsagn for en lille andelaf deres mandat, jf. tabel 1.
5
Tabel 1EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013mio. euroRegionale man-dater 2007-2013Førtiltrædelseslande2MiddelhavsområdetØstlige nabolande og RuslandAsienLatinamerikaSydafrikaI alt1.2.pr. 31. december 2009Tyrkiet, Kroatien, Makedonien, Albanien, Serbien, Montenegro, Kosovo og Bosnien Her-cegovina8,7008,7003,7001,0002,80090025,800Lånetilsagn12007-20135,2623,8604036161,30548311,853Udbetalt andel afmandatet60%44%11%62%47%54%46%
Referencegrundlaget for midtvejsevalueringen af det eksterne lånemandatAf Rådsbeslutningen 13. juli 2009 om en fællesskabsgaranti til EIB mod tab i for-bindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet fremgår,at Kommissionen senest den 30. april 2010 skal forelægge en midtvejsevalueringfor Rådet og Europa-Parlamentet, ledsaget af et evt. ændringsforslag til beslutnin-gen.1Midtvejsevalueringen skal desuden danne grundlag for en beslutning om, hvorvidtdet supplerende delmandat på 2 mia. EUR aktiveres, hvorvidt der skal foretagesændringer i mandatet og hvordan det sikres, at EIB’s investeringer giver størstmerværdi.Indhold
Kommissionens midtvejsevaluering indeholder en række analyser vedr. bl.a.:virkningen, effektiviteten, kvaliteten og merværdien af EIB’s udlånsaktivite-ter;sammenhængen mellem EIB’s udlånsaktiviteter og EU’s eksterne politik;modtagernes finansielle behov, absorptionskapacitet og adgang til alternativefinansieringskilder (private og offentlige);samarbejdet og koordineringen mellem EIB og Kommissionen;samarbejdet og synergierne mellem EIB og andre internationale finansielleinstitutioner (IFI) og bilaterale donorer;rationalet bag aktivering af mandatet for en række nye lande, herunder vedr.demokrati, menneskerettigheder, fundamentale frihedsrettigheder og forhol-det til EU.1
Rådsbeslutningen af den 13. juli 2009 reviderede den oprindelige beslutning om EIB’s eksterne lånemandat af den 19.
december 2006 på baggrund af en dom fra EF-domstolen om, at Traktatgrundlaget i den oprindelige beslutning var forkert.Udfaldet af dommen var, at den fælles beslutningsprocedure finder anvendelse på beslutninger om EIB’s eksterne låneman-dat, og at Europa-Parlamentet derfor skal have indflydelse på aktivering af mandatet, fastsættelse af lånerammerne og evt.suspendering af långivning i et bestemt land.
6
Analyserne behandler projekter på sektor- og region/landeniveau og dækker peri-oden fra 2000-2009, dvs. også det tidligere eksterne mandat, som løb fra 2000-2006. Midtvejsevalueringen bygger både på interne og eksterne analyser, herunderbl.a. fra en såkaldt vismandsgruppe, som blev nedsat af EIB’s bestyrelse.Kommissionens midtvejsevaluering indeholder en række ændringsforslag til be-slutningen om det eksterne mandat.Kommissionens forslag til ændring af beslutningen vedr. EIB’s eksterne lånemandatDet nye forslag indeholder ændringer, der kan styrke beslutningen på en rækkeområder:1. Retningslinjerne i det eksterne mandatAktivering af det supplerende delmandat på 2 mia. euro til investeringer iklimaprojekter, herunder særligt vedr. energieffektivitet, vedvarende energi,transport, skovbrug, forskning i low-carbon teknologier og tilpasning til kli-maforandringer. Delmandatet foreslås jævnt udmøntet på regionerne.Strømlining af det eksisterende system med specifikke regionale målsætnin-ger, så der i højere grad fokuseres på en række horisontale målsætninger,herunder klimaområdet, social- og økonomisk infrastruktur (miljø, vand,energi, transport og informationsteknologi), privatsektorudvikling, herundersærligt støtte til små- og mellemstore virksomheder, samt regional integrati-on.At EIB’s aktiviteter for at støtte infrastruktur i social- og sundhedssektorengradvist øges.Styrke bidraget fra EIB’s aktiviteter til EU’s eksterne politik i dialog mellemEIB, Kommissionen og EU’s udenrigstjeneste. Arbejdet skal munde ud i så-kaldte regionalspecifikke operationelle retningslinjer, som skal afspejle EU’seksterne politik og de horisontale målsætninger ovenfor.Styrke sammenhængen mellem EIB’s eksterne aktiviteter og EU’s udvik-lingspolitik, bl.a. igennem bedre fokus på projekternes sociale og udvik-lingsmæssige aspekter, samt ved at øge EIB’s indsats i sektorer, der vil bi-drage til udviklingen i tredjelande f.eks. igennem miljømæssig infrastrukturinkl. vand og sanitet, bæredygtig transport og på klimaområdet. EIB skal ha-ve øget tilsyn med projekternes udviklingsmæssige effekter i løbet af projek-tets implementering.2. Aktivering af det eksterne mandat for Island, Hviderusland, Libyen, Irak ogCambodja.Til grund for forslaget ligger bl.a. overvejelser vedr. landenes politiske situa-tion, de bilaterale forbindelser til EU, demokrati og menneskerettighedersamt fundamentale frihedsrettigheder. Desuden bedømmes også denmakroøkonomiske situation og landets samlede investeringsbehov. Islandforeslås omfattet som følge af den ventede kommende status som EU kan-didatland. De øvrige lande foreslås omfattet for at bakke op om EU’s eks-terne politik i disse lande.
7
3. Anbefalinger vedr. EIB’s samarbejde med Kommissionen, EU’s udenrigstjene-ste og andre internationale finansielle institutioner (IFI’er):Styrke samarbejdet mellem EIB, Kommissionen og EU’s udenrigstjenestefor at sikre konsistens mellem EIB’s aktiviteter og EU’s eksterne politik,bl.a. ved systematisk dialog og tidlig informationsudveksling vedr. Kommis-sionen og Udenrigstjenestens strategiske notater, herunder landespecifikkeog regionale strategipapirer samt EIB’s strategiske notater og projekt pipe-line.EIB skal øge samfinansiering med andre IFI’er og europæiske bilaterale fi-nansieringsinstrumenter for at øge synergieffekter og sikre tilfredstillende ri-sikodeling og sammenhængende projekt- og sektorkonditionaliteter.Kommissionen skal præsentere en endelig rapport inden den 31. oktober 2014, derevaluerer anvendelsen af de ændringer i mandatet der vedtages.Formandskabets kompromisforslagBaseret på en række forhandlinger mellem medlemsstaterne har formandskabetfremlagt et kompromisforslag. Kompromisforslaget introducerer primært en rækketekniske ændringer og præciseringer, herunder bl.a.en klargøring af rollefordelingen mellem Kommissionen, EIB og medlems-staterne ift. f.eks. udarbejdelsen af strategier,at EIB fortsat kan støtte EU’s tilstedeværelse i partnerlande igennem direkteinvesteringer (FDI) og teknologioverførsler. Investeringerne skal være pålinje med retningslinjerne i mandatet for at være omfattet af EU’s garantistil-lelse,at EIB’s kontorer uden for EU i størst muligt omfang skal tilknyttes EUdelegationer for at forbedre det daglige samarbejde samt mindske de opera-tionelle omkostninger,at omkostninger til EIB’s medarbejderstab holdes inden for eksisterenderamme, og at muligheder for synergier og forøget produktivitet undersøgesnærmere,at det supplerende mandat for aktiviteter inden for klimaområdet genereltskal finansiere projekter, der giver mest mulig klimaindsats for pengene,at projekter i Island først overvejes når Island lever op sine internationaleforpligtelser.
På ECOFIN den 8. juni 2010 ventes formandskabet at arbejde for at opnå enighedom ændringsforslaget til beslutningen vedr. EIB’s eksterne lånemandat baseret påformandskabets kompromisforslag.Et evt. ændret mandat vil træde i stedet for beslutningen vedr. EIB’s eksterne lå-nemandat nr. 633/2009/EC.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
8
Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger aktuelt ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ingen konsekvenser i forhold til gældende dansk ret.Statsfinansielle konsekvenser
Det eksterne mandat fungerer som en EU-garantistillelse for visse af EIB’s ekster-ne aktiviteter. Aktiveringen af det supplerende delmandat på 2 mia. euro til investe-ringer i klimaprojekter øger EU’s samlede garantistillelsessum i lånegarantifonden.Aktiveringen af delmandatet vil medføre, at EU’s garantifond for aktioner i for-hold til tredjeland skal tilføres yderligere maksimalt 180 mio. euro inden for perio-den 2012-2020 under antagelse af, at der aktiveres lån for den samlede sum på 2mia. euro.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har i sig selv ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser, men et vel-fungerende eksternt mandat for EIB kan understøtte vækst og beskæftigelse forlandene omfattet af mandatet.Høring
Sagen har ikke været i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedr. midtvejsevalueringen af EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 er ikketidligere blevet forelagt Folketinget Europaudvalg. Sagen vedr. godkendelsen af EIB’seksterne lånemandat 2007-2013 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud forECOFIN den 28. november 2006.Holdning
Dansk holdningFra dansk side støttes formandskabets kompromisforslag vedr. ændringen af be-slutningen vedr. EIB’s eksterne mandat 2007-2013, herunder aktiveringen af detsupplerende delmandat på 2 mia. EUR for aktiviteter på klimaområdet. Fra danskside lægges der vægt på, at aktiviteterne inden for klimaområdet fordeles jævnt påregionerne inkluderet i mandatet, med særligt hensyn til at aktiviteterne skaberstørst mulig merværdi i forhold til klimaindsatsen.Andre landes holdningerDer ventes bred enighed om ændring af EIB’s eksterne mandat på basis af formand-skabets kompromisforslag.
9
Dagsordenspunkt 3a-b:
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten-Cyperns stabilitetsprogram-Statusrapport vedr. Grækenland
Resumé
ECOFIN ventes på mødet at vedtage en udtalelse om Cyperns opdaterede stabilitetsprogramsamt muligvis at drøfte en statusrapport fra Kommissionen vedr. Grækenlands gennemførelse affinanspolitiske tiltag i overensstemmelse med rådsafgørelse om pålæg vedr. budgetforbedringer.GrækenlandBaggrund og indhold
På mødet ventes ECOFIN muligvis at drøfte status for implementeringen af råds-afgørelsen, der retter pålæg til Grækenland om budgetforbedringer med henblik påat bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i2014. Drøftelsen ventes at forgå på basis af en rapport fra Kommissionen, derendnu ikke er offentliggjort.CypernBaggrund
Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal årligt udarbejde henholdsvisstabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer til EU. Det enkelte land frem-lægger i sit program mål for udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellem-lang sigt samt mål i relation til finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen redegør endvidere for deres penge- og valutakurspolitik.Programmerne redegør særligt for landenes planer for overholdelse af reglerne iStabilitets- og Vækstpagten, herunder efterlevelse af henstillinger om at bringeunderskuddet ned under 3 pct. af BNP og fremskridt mod de mellemfristede målom budgetter tæt på balance (MTO)2. Landene omfattet af proceduren for ufor-holdsmæssigt store underskud er i år opfordret til at inkludere et separat kapitelom efterlevelse af deres henstilling.ECOFIN ventes på mødet den 8. juni 2010 at vedtage en rådsudtalelse om Cy-perns stabilitetsprogram på baggrund af vurderinger fra Kommissionen og drøftel-se i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC).Indhold
Cypern havde indtil 2009 haft høj vækst i mere end et årti, men i lyset af den fi-nansielle og økonomiske krise faldt BNP i 2009 med 1,7 pct. og forværringen afden offentlige saldo blev i 2009 større end forventet, fra et overskud på 0,9 pct. afBNP i 2008 til et underskud på 6,1 pct. af BNP i 2009. Stigningen i underskuddetskal også ses i lyset af Cypern gennemførte finanspolitiske lempelser svarende til1½ pct. af BNP i 2009 i overensstemmelse med den europæiske genopretnings-plan med henblik på at styrke aktivitet og beskæftigelse.
2
Stabilitets- og Vækstpagten har en grundlæggende målsætning om budgetter ’tæt på balance eller i overskud’, der differenti-
eres i lyset af det enkelte lands udfordringer. Det mellemfristede mål for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen rensetfor konjunktureffekter og engangstiltag) skal således indebære offentlige finanser, der 1) sikrer en stabilisering af den offent-lige gæld på maksimalt 60 pct. af BNP, 2) sikrer en ekstra gældsreduktion for lande med gæld over 60 pct. af BNP, og 3)tager højde for 1/3 af nutidsværdien af de fremadrettede demografisk betingede udgiftsstigninger
10
Cypern planlægger i sit program at konsolidere de offentlige finanser og bringeunderskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2013, særligt via tiltag på indtægtssiden.For så vidt angår underskuddet på den strukturelle saldo planlægger Cypern enforbedring fra 5½ pct. af BNP i 2009 til 2 � pct. af BNP i 2013, via strukturellebudget forbedringer på ca. � pct. af BNP per år i gennemsnit fra 2010 til 2013. Påtrods af de planlagte strukturelle budgetforbedringer planlægger Cypern ikke indenfor programperioden at nå sit mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO)om balance på den strukturelle saldo.Rådsudtalelser
Rådet ventes at vedtage en udtalelse om Cyperns stabilitetsprogram, der bl.a. anbe-faler, at Cypern:sikrer, at underskuddet bringes under 6 pct. af BNP i 2010 ved at styrkekonsolideringstiltagene, særligt hvis den økonomiske udvikling viser sigmindre gunstig end forudsat i programmet, tager initiativ til at forbedre kon-solideringen på udgiftssiden samt benytter enhver mulighed udover de an-noncerede strukturelle budgetforbedringer til at styrke den finanspolitiskekonsolidering og fremskynde nedbringelsen af gælden mod 60 pct. af BNP,implementerer en effektiv flerårig budgetramme mhp. at overholde budget-målene og begrænse udgifterne på mellemlangt sigt,forbedrer holdbarheden af de offentlige finanser ved at vedtage reformer,der kan kontrollere udgifter til pension og sundhed mhp. at begrænse de al-dersrelaterede udgifter.
Kommissionen har i lyset af det uforholdsmæssigt store underskud iværksat un-derskudsproceduren for Cypern i kraft af offentliggørelsen af en rapport underTraktatens artikel 126.3, og Kommissionen ventes derfor snarest at fremlæggeforslag til en henstilling med henblik på behandling og vedtagelse på et kommenderådsmøde.Hjemmelsgrundlag
Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammerhar hjemmel i Traktatens artikel 121. Rådsafgørelsen, der retter pålæg til Græken-land om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophørinden for en given frist har hjemmel i Traktatens artikel 126(9).Nærhedsprincippet
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen om statusrapport vedr. Grækenland samt proceduren vedrørende Cypernsstabilitetsprogrammer har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.Statsfinansielle konsekvenser
Sagen om statusrapport vedr. Grækenland samt proceduren vedrørende Cypernsstabilitetsprogrammer har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
11
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen om statusrapport vedr. Grækenland samt proceduren vedrørende Cypernsstabilitetsprogrammer har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser forDanmark.Høring
Ikke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om statusrapport vedr. Grækenland blev senest forelagt Europaudvalget den5. marts 2010 forud for ECOFIN den 16. marts 2010. Folketingets Europaudvalghar ikke tidligere modtaget notater om Cyperns stabilitetsprogram for 2010.Holdning
Dansk holdningDanmark har ifølge den nye Traktat ikke stemmeret i sager vedrørende implemen-tering af Stabilitets- og Vækstpagten, når det gælder pagtens gennemførelse overfor eurolande. Regeringen støtter imidlertid principielt pålægget til Grækenland ogtiltag for at sikre fuld implementering af pålægget. Regeringen kan generelt støtteRådets udtalelse vedr. Cyperns stabilitetsprogram i den form, der kan opnås enig-hed om, idet der lægges vægt på, at udtalelsen understøtter, at Cypern iværksætterkonsolideringsplaner for at vende tilbage til sunde offentlige finanser i strukturelbalance.Andre landes holdningerDer ventes bred støtte til tiltag, der sikre fuld implementering af Grækenlands på-læg. EU-landene ventes generelt at støtte udkast til rådsudtalelse om Cyperns stabi-litetsprogram.
12
Dagsordenspunkt5a:
Forberedelse af DER d. 17.-18. juni 2010De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer(BEPG)
KOM(2010)193Resumé
Kommissionen har den 27. april 2010 offentliggjort et forslag til nye integrerede retningslinjersammensat af dels de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (Broad Economic PolicyGuidelines - BEPG) og dels retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, somtilsammen udgør en ramme for koordineringen af den økonomiske politik i EU. Retningslinjernerevideres som led i, at Europa 2020-strategien fra i år afløser Lissabon-strategien.Der var en indledende drøftelse af de integrerede retningslinjer på ECOFIN-mødet i maj. Sombidrag til Det Europæiske Råd (DER) i juni vil der på det kommende ECOFIN-møde skullevedtages en rapport om de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer udarbejdet af udvalgetfor økonomisk politik (EPC) og det økonomiske og finansielle udvalg (EFC). EPSCO (be-skæftigelses- og socialministerrådet) ventes dagen før ECOFIN at vedtage en rapport vedr. be-skæftigelsesretningslinjerne, ligeledes som input til DER, således at DER i juni vil kunne tagestilling til de samlede integrerede retningslinjer.Der henvises desuden til Kommissionens forslag KOM (2010)193 og EPC’s og EFC’s rapport,som nedenstående giver et prioriteret uddrag af.Baggrund
Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse ventes i 2010 afløst af Europa2020-strategien, der skal styrke rammen for samarbejdet om økonomiske refor-mer, der kan øge vækst og beskæftigelse i EU-landene. Det Europæiske Råd(DER) vedtog på forårstopmødet i marts et sæt konklusioner om den nye strategi,og forventes at vedtage den nye strategi endeligt på topmødet i juni. Strategienventes bl.a. at indeholde fem konkrete mål for hele EU, som skal opfyldes inden2020:Mindst 75 pct. af 20-64 årige skal være i beskæftigelseMindst 3 pct. af EU’s BNP skal investeres i forskning og udvikling, og dervil i tillæg hertil skulle udvikles en outputbaseret indikator for forskning, ud-vikling og innovation.De såkaldte 20:20:20 klima- og energimål3skal være opfyldt (inkl. et skift til30 pct. reduktion af drivhusgasser, hvis forudsætningerne er opfyldt)Uddannelsesniveauerne skal forbedres, navnlig gennem reduktion af skole-frafald og øget gennemførelse af videregående uddannelserSocial inklusion skal fremmes, navnlig gennem reduktion af fattigdom.Den nærmere definition af de to sidstnævnte målsætninger, der kan omfatte fast-sættelse af kvantitative målsætninger, ventes vedtaget på DER i juni.Strategien vil skulle opfyldes dels gennem indsats på EU-niveau og dels gennemårlige nationale reformstrategier. DER’s konklusioner pålægger desuden Kommis-3
Det vil sige målsætningen om, at EU i 2020 skal reducere sin udledning af drivhusgasser med mindst 20 pct. sammenlignetmed niveauet i 1990 (30 pct. hvis forudsætningerne er opfyldt), øge sin andel af vedvarende energi til 20 pct., og øge sinenergieffektivitet med 20 pct.
13
sionen at udarbejde et udkast til nye integrerede retningslinjer for EU’s og med-lemslandenes økonomiske politik og beskæftigelsespolitik, der skal understøtte dennye reformstrategi og medlemslandenes arbejde med deres nationale reformstrate-gier.Kommissionen offentliggjorde den 27. april 2010 et forslag til sådanne nye integre-rede retningslinjer, der som hidtil er sammensat af to separate sæt retningslinjer,der vedtages med hver sin hjemmel i traktaten - dels de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG), som er hjemlet i traktatens artikel 121, dels ret-ningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, som er hjemlet i trak-tatens artikel 148.ECOFIN ventes på det kommende møde at godkende en rapport fra udvalget forøkonomisk politik (EPC) og det økonomiske og finansielle udvalg (EFC), der ind-stiller de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer til godkendelse på DER ijuni. EPSCO (beskæftigelses- og socialministerrådet) skal separat behandle den delaf de integrerede retningslinjer, der vedrører beskæftigelsespolitikken, hvilket fin-der sted på EPSCO’s møde dagen før ECOFIN-mødet. Efter DER i juni vil derfølge en formel vedtagelse af retningslinjerne i Rådet.Indholdet af EPC’s og EFC’s rapport
De nye overordnede økonomisk-politiske retningsliner indeholder bl.a. retningslin-jer, som modsvarer tre af de fem konkrete EU-målsætninger, som ventes fastsat iEuropa 2020 strategien. Kommissionens oprindelige forslag indeholdt referencertil målsætningerne, som de oprindeligt blev foreslået af Kommissionen, og venteskonsekvensjusteret i retningslinjerne, når DER har fastlagt den endelige formule-ring af de konkrete målsætninger. Derudover omfatter BEPG’erne retningslinjer,der vedrører håndteringen af makro-økonomiske ubalancer, som på baggrund afkrisen ventes at blive et større fokus for koordineringen og samordningen af denøkonomiske politik i EU.Tabel 1 giver en oversigt over forslaget til de overordnede økonomisk-politiskeretningslinjer. De enkelte retningslinjer uddybes i det følgende.Tabel 1: Forslaget til nye integrerede retningslinjer, oversigtOverordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)123456Sikring af kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanserAdressering af makro-økonomiske ubalancerReduktion af ubalancer i euro-områdetOptimering af støtte til forskning, udvikling og innovation, styrkelse afvidens-trekanten og frigørelse af den digitale økonomis potentialeForbedring af ressource-effektivitet og reduktion af drivhusgasudlednin-gerForbedring af erhvervslivets og forbrugernes rammevilkår og modernise-ring af det industrielle grundlag for at bidrage til et velfungerende indremarked
14
Anm.: Ikke-officiel oversættelse til dansk
De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)Retningslinje 1: Sikring af kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanserMedlemslandene bør implementere konsolideringsstrategier i overensstemmelsemed Stabilitets- og Vækstpagten, herunder anbefalingerne til landene underlagtproceduren for uforholdsmæssigt store underskud, og i overensstemmelse medlandenes mellemfristede finanspolitiske målsætninger. Indtil den offentlige gæld erbragt ind i en faldende trend bør den årlige konsolidering som minimum være 0,5pct. af BNP per år strukturelt. Den finanspolitiske konsolidering bør starte senest i2011 og i mange lande tidligere. Konsolideringen bør indrettes med fokus på tilba-geholdenhed i udgiftspolitik og prioritering af vækstskabende udgiftsområder, her-under uddannelse, forskning og udvikling m.m.. Hvor skattestigninger er uundgåe-lige, bør vægten være på andre skattebaser end arbejdsindkomst (f.eks. miljøbe-lastning) for at understøtte tilskyndelsen til at arbejde. Medlemslandene bør særligtfokusere på at styrke de nationale budgetmæssige rammer og mindske den demo-grafisk betingede forringelse af de offentlige finanser gennem en hurtig reduktionaf gælden samt holdbarhedsfokuserede reformer af pensioner, sundhedsydelser,sociale velfærdsordninger o.l.Retningslinje 2: Adressering af makro-økonomiske ubalancerMedlemslandene bør undgå uholdbare makro-økonomiske ubalancer som følge afbetalingsbalanceudviklingen eller udviklingen på aktivmarkederne og i husholdnin-gernes og virksomhedernes aktiver og passiver. Medlemslande med store ubalan-cer på betalingsbalancen bør adressere de underliggende årsager gennem finanspo-litisk konsolidering, gennem lønudviklingen og strukturreformer på arbejdsmarke-det, de finansielle markeder og andre relevante områder. Passende lønfastsættelse iden offentlige sektor bør anses som et vigtigt signal til at sikre en lønudvikling ioverensstemmelse med produktiviteten. I denne sammenhæng bør medlemssta-terne skabe og understøtte rammer, der understøtter en lønudvikling i overens-stemmelse med produktivitets- og prisudviklingen, og som tager højde for uddan-nelsesmæssige og regionale forskelle.Retningslinje 3: Reduktion af ubalancer i euro-områdetEuro-landene bør i særdeleshed betragte store og vedvarende ubalancer i makro-økonomiske variable som en fælles bekymring og derfor arbejde målrettet på atadressere disse om nødvendigt. Der er behov for en indsats i alle euro-lande, mender er betydelige forskelle i karakteren og størrelsen af ufordringen på tværs aflandene. Euro-lande med store betalingsbalanceunderskud som følge af negativudvikling i konkurrenceevnen står overfor særligt presserende udfordringer og børarbejde for at skabe betydelige forbedringer i konkurrenceevnen og at reducereenhedslønomkostningerne. Euro-lande med store betalingsbalanceoverskud børarbejde for at gennemføre strukturreformer, der styrker den potentielle vækst ogdermed også vil kunne understøtte det private forbrug. Ligeledes bør euro-landemodarbejde andre makroøkonomiske ubalancer som overdreven privat gældsæt-ning eller forskelle i inflationsudviklingen. Barrierer for fleksibel pris- og løndan-nelse bør fjernes. Makro-økonomiske ubalancer bør overvåges regelmæssigt indenfor euro-området, med henblik på at foreslå konkrete løsningstiltag.
15
Retningslinje 4: Optimering af støtte til forskning, udvikling og innovation, styrkel-se af videns-trekanten og frigørelse af den digitale økonomis potentialeMedlemslandene bør gennemgå politikkerne for forskning, udvikling og innovati-on og sikre sig, at de offentlige investeringer er effektive, tilstrækkelige og indenfor rammerne af den finanspolitiske konsolidering under Stabilitets- og Vækstpak-ken. Medlemslandene bør orientere disse politikker mod højere vækst og samtidigadressere store udfordringer som klimaforandringer, aldring osv. såfremt det erpassende. Offentlige investeringer i forskning og udvikling bør medvirke til at mo-bilisere privat finansiering. Reformer bør understøtte høj kvalitet og specialisering,herunder gennem nationale og internationale netværk, offentlig-private samarbej-der, forbedring af universiteters og forskningsinstitutioners styring samt fremme afforskermobilitet o.l. Politikkerne for forskning, udvikling og innovation bør tæn-kes ind i en EU-kontekst for at realisere skalafordele og undgå spild.Medlemslande bør forbedre rammebetingelserne for erhvervslivets forskning, ud-vikling og innovation, bl.a. gennem målrettede og omkostningseffektive økonomi-ske incitamenter og gennem at lette adgangen til finansiering (inkl. risikovillig kapi-tal), og sikre effektiv og omkostningseffektiv beskyttelse af immaterielle rettighe-der.Medlemslandene bør desuden fremme adgangen til højhastighedsinternet for atunderstøtte vidensamfundet og etablere passende rammebetingelser for en hurtigudvikling af et digitalt indre marked, som giver bred adgang til indhold og tjeneste-ydelser online.Retningslinje 5: Forbedring af ressource-effektivitet og reduktion af drivhusgasud-ledningerMedlemslandene bør arbejde for, at økonomisk vækst afkobles fra større ressour-ceforbrug, at vende klimaudfordringerne til et vækstområde samt gøre brug afderes naturressourcer på en efficient måde, hvilket også kan bidrage til at mindskemiljøbelastning og sikre biodiversitet. Der bør gennemføres strukturreformer, derunderstøtter skabelsen af nye virksomheder og beskæftigelsesmuligheder understrammere krav til ressource- og CO2-forbrug. Medlemslande bør gøre brug afmarkedsorienterede værktøjer, der understøtter internaliseringen af eksterne om-kostninger, herunder beskatning, for bl.a. at reducere drivhusgasudledning, under-støtte grøn vækst og jobs, tilskynde til brugen af vedvarende energi og fremme afenergibesparelser. Medlemslandene bør både anvende reguleringsmæssige, ikke-reguleringsmæssige og fiskale værktøjer, herunder energistandarder for produkterog bygninger, subsidier, præferentielle lån og ”grønne udbud” til at tilskynde tilomkostningseffektive omlægninger af produktions- og forbrugsmønstre, under-støtte overgangen til en miljø- og klimavenlig økonomi og arbejde i retning af, attransporterhvervet og energiproduktionen afkobles fossile brændsler. Medlems-landene bør opgradere og fremme transport- og energiinfrastrukturer, der hængersammen på tværs af grænserne, herunder gennem aktivering af EU-midler.
16
Retningslinje 6: Forbedring af erhvervslivets og forbrugernes rammevilkår og mo-dernisering af det industrielle grundlag for at bidrage til et velfungerende indremarkedMedlemslandene bør sikre et velfungerende indre marked for både borgere, for-brugere og virksomheder ved at sikre et frit og konkurrencedygtigt marked forvarer og serviceydelser, særligt ved at fremme integration i det indre marked ogeffektiv implementering og håndhævelse af de fælles regler samt udvikling af dennødvendige infrastruktur, også for at mindske regionale forskelle. Det indre mar-keds eksterne dimension bør styrkes med henblik på at styrke handel og investe-ringer. Medlemslandene bør fortsætte forbedringen af erhvervslivets rammebetin-gelser bl.a. gennem modernisering af den offentlige administration, forbedring afcorporate governance, fjernelse af tilbageværende barrierer for det indre marked,reduktion af de administrative byrder, og ved at fjerne skattebarrierer, understøttesmå og mellemstore virksomheder og iværksættere, samt sikre stabile og integrere-de finansielle markeder.Medlemslande bør understøtte en moderne, diversificeret, konkurrencedygtig ogressource- og energieffektiv erhvervsstruktur og industri, bl.a. gennem at under-støtte den nødvendige omstilling og omstrukturering af virksomheder og brancherpå omkostningseffektiv vis i overensstemmelse med statsstøttereglerne, konkur-rencereglerne osv. Medlemsstaterne opfordres endvidere til tæt samarbejde medindustri og interessenter med henblik på at styrke konkurrenceevne og bæredygtigudvikling, særligt ved at fremme virksomhedernes sociale ansvar mv.Hjemmelsgrundlag
De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer er hjemlet i Traktaten om DenEuropæiske Unions Funktionsmådes artikel 121, stk. 2. Rådet træffer beslutningom de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer på baggrund af Det Euro-pæiske Råds konklusioner herom, jf. proceduren i den nævnte artikel.Nærhedsprincippet
Medlemslandene har selv ansvaret for deres økonomiske politik, herunder de mi-kro- og makroøkonomiske aspekter af den økonomiske politik. Ifølge traktaten erden økonomiske politik dog at betragte som forhold af fælles interesse, som skalsamordnes i Rådet gennem de integrerede retningslinjer. Da retningslinjerne ereksplicit hjemlet i traktaten, finder regeringen at sagen er i overensstemmelse mednærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres vedr. de overordnede økonomisk politiskeretningslinjer, men kun vedr. beskæftigelsesretningslinjerne. Europa-Parlamentethar endnu ikke udtalt sig om sagen, men det ventes at ske efter DER i juni og førden efterfølgende formelle vedtagelse i Rådet.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har ikke i sig selv lovgivnings-mæssige konsekvenser.
17
Statsfinansielle konsekvenser
De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har ikke i sig selv statsfinan-sielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser
De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer ventes ikke i sig selv at havesamfundsøkonomiske konsekvenser. En bedre koordinering af den økonomiskepolitik i EU på basis af de foreslåede integrerede retningslinjer forventes at havepositive samfundsøkonomiske konsekvenser.Høring
De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt et grundnotat om Kommissionens forslag til integrerede ret-ningslinjer den 6. maj 2010, inkl. de overordnede økonomisk-politiske retningslin-jer. Kommissionens forslag til integrerede retningslinjer blev desuden forelagt Fol-ketingets Europaudvalg til orientering den 12. maj 2010 som led i forelæggelsen afdagsorden for ECOFIN-mødet den 18. maj 2010, hvor der var en første oriente-rende drøftelse af de integrerede retningslinjer.Holdning
Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter generelt de foreslåede overordnede økonomisk-politiske ret-ningslinjer i EPC’s og EFC’s rapport, med forbehold for den endelige formuleringaf Europa 2020-strategiens fem konkrete målsætninger, som endnu udestår, ogtilpasningen af de integrerede retningslinjer i lyset heraf.Regeringen lægger vægt på, at de integrerede retningslinjer bidrager til vækst, be-skæftigelse og finanspolitisk holdbarhed, jf. regeringens høringssvar til Kommissi-onen i februar 2010 vedr. Europa 2020-strategien, samt understøtter en effektivkoordinering af den økonomiske politik i EU med dette formål, herunder ved atbidrage til en effektiv økonomisk reformstrategi. I forlængelse heraf støttes det, atde overordnede økonomisk-politiske retningslinjer er færre og mere målrettedeend de forrige sæt integrerede retningslinjer.Andre landes holdningDer ventes generel opbakning til forslaget til nye integrerede retningslinjer.
18
Dagsordenspunkt 5b:
Forberedelse af DER den 17.-18. juni 2010Europa 2020
KOM(2010)2020Resumé
Det Europæiske Råd (DER) ventes i juni 2010 at træffe endelig beslutning om udformningen afEuropa 2020-strategien, som skal afløse Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse, nårdenne formelt udløber i 2010. DER vedtog på sit møde i marts en række konklusioner vedr.strategien, som primært pegede på behovet for en reformstrategi med styrket koordinering og over-vågning, der tager makro-strukturelle forhold bedre i betragtning, og som er mere målrettet bl.a.for at sætte skub i EU’s produktivitet, vækstpotentiale og økonomiske konvergens. DER fast-satte desuden fem overordnede EU-målsætninger samt numeriske referenceværdier for de tre afmålene, som EU skal opnå inden 2020. Endelig igangsatte DER arbejdet med de integrerederetningslinjer og udpegningen af flaskehalse og barrierer for økonomisk vækst i de enkelte lande,som ventes behandlet i et sæt konklusioner på det kommende ECOFIN-møde.Baggrund
Lissabon-strategien udløber formelt med udgangen af 2010, og DER ventes på sitmøde i juni 2010 at lægge sig endelig fast på en afløser i form af den såkaldte ”Eu-ropa 2020”-strategi. Sagen har været under forberedelse af ECOFIN og de andrerådsformationer siden slutningen af 2009, og DER vedtog den 25.-26. marts sitførste sæt konklusioner om den nye strategi og skitserede de videre skridt. DER-konklusionerne pegede primært på behovet for en reformstrategi med styrket ko-ordinering og overvågning, der tager makro-strukturelle forhold bedre i betragt-ning, og som er mere målrettet bl.a. for at sætte skub i EU’s produktivitet, vækst-potentiale og økonomiske konvergens.DER fastsatte desuden fem overordnede EU-mål, som EU skal opnå inden 2020:Mindst 75 pct. af 20-64 årige skal være i beskæftigelseMindst 3 pct. af EU’s BNP skal investeres i forskning og udvikling, og dervil i tillæg hertil skulle udvikles en outputbaseret indikator for forskning, ud-vikling og innovation.De såkaldte 20:20:20 klima- og energimål4skal være opfyldt (inkl. et skift til30 pct. reduktion af drivhusgasser, hvis forudsætningerne er opfyldt)Uddannelsesniveauerne skal forbedres, navnlig gennem reduktion af skole-frafald og øget gennemførelse af videregående uddannelserSocial inklusion skal fremmes, navnlig gennem reduktion af fattigdom.Den nærmere definition af de to sidstnævnte målsætninger, der ligeledes ventes atomfatte fastsættelse af kvantitative målsætninger herfor, ventes vedtaget på DER ijuni. Medlemslandene vil efterfølgende hver især skulle fastsætte deres egne natio-nale målsætninger ud fra EU-målene tids nok til at de vil kunne indgå i udarbejdel-sen af de nationale reformprogrammer, første gang under den nye strategi i efter-året 2010.DER igangsatte derudover som støtte hertil arbejdet med nye integrerede retnings-linjer i ECOFIN og EPSCO (se separat dagsordenspunkt) samt en vurdering af4
Det vil sige målsætningen om, at EU i 2020 skal reducere sin udledning af drivhusgasser med mindst 20 pct. sammenlignetmed niveauet i 1990 (30 pct. hvis forudsætningerne er opfyldt), øge sin andel af vedvarende energi til 20 pct., og øge sinenergieffektivitet med 20 pct.
19
barrierer og flaskehalse for den økonomiske vækst i de enkelte lande og i EU. Enformel vedtagelse af disse bidrag forventes at finde sted på DER i juni på bag-grunden af indstillingen i konklusionerne fra det kommende ECOFIN-møde.Indhold
ECOFIN ventes på det kommende møde at drage konklusioner med følgendehovedindhold:Overordnet: Europa 2020-strategien for smart, grøn og inkluderende vækster en central del af EU’s svar på krisen, som ellers risikerer at medføre lavpotentiel vækst fremadrettet. Ved at indfase strukturreformer, der øgervækst på mellemlangt og langt sigt, supplerer strategien arbejdet med exit frade ekstraordinære krisetiltag vedr. finanspolitik og fra støttetiltagene til real-økonomien og den finansielle sektor. Et centralt element i strategien er enstyrket koordinering af medlemslandenes økonomiske politik gennem enbredere overvågning af både makroøkonomiske og strukturpolitiske forhold.En styrket ramme vil gøre det muligt at iværksætte exitstrategier og adresseredet akutte behov for kort- og mellemsigtet finanspolitiske konsolideringsamt vækstvenlig budgetkonsolidering med fokus på udgiftstilbageholden-hed.Mål: ECOFIN noterer sig fremskridtet med arbejdet vedr. Europa 2020-målsætningerne og referenceværdierne og understreger, at målene skal værekonsistente med vækst, beskæftigelse og behovet for finanspolitisk konsoli-dering. ECOFIN noterer sig ligeledes fremskridtet med identificeringen afde nationale mål og fremskridtet i Kommissionens dialog med medlemslan-dene herom. ECOFIN opfordrer til yderligere dialog med henblik på fast-læggelsen af ambitiøse og realistiske nationale mål i forbindelse med de nati-onale reformprogrammer i efteråret, som bør tage højde for de identificere-de flaskehalse i medlemsstaterne og landenes finanspolitiske udfordringerm.v. Indikationerne fra Kommissionens dialog med medlemslandene tyderpå, at der er bred overensstemmelse mellem de foreløbige nationale mål ogmålene på EU-niveau. Landene vil have fuldt ejerskab til de nationale mål ogder vil ikke være tale om en byrdefordeling mellem landene. Alle lande børsigte efter fremskridt, men generelt bør lande, der ligger længst fra EU-målsætningerne, bidrage mere, under hensyn til de finanspolitiske udfordrin-ger m.v. i de enkelte lande. I det lys understreges det også, at politikker, derstyrker private aktørers medvirken til opfyldelse af EU-målsætningerne, børprioriteres. Fremskridt bør måles regelmæssigt og om nødvendigt bør dergennemføres en midtvejsevaluering.Integrerede retningslinjer: Konklusionerne indstiller de overordnede øko-nomisk-politiske retningslinjer til DER, som skal udgøre en ny og merestrømlinet basis for gennemførelsen af styrket koordinering og overvågningaf den økonomiske politik og et nyt grundlag for landespecifikke anbefalin-ger, jf. traktatens artikel 121.Flaskehalse for vækst: ECOFIN gentager vigtigheden af at identificere devæsentligste nationale flaskehalse for den langsigtede vækst, og støtter rap-port herom fra udvalget for økonomisk politik (EPC) og det økonomiske ogfinansielle udvalg (EFC), jf. nedenstående. Medlemslandene opfordres til attage disse forslag i betragtning, når sådanne flaskehalse udpeges i de nationa-le reformprogrammer.
20
Styrket koordinering og overvågning: ECOFIN noterer sig Kommissionensmeddelelse herom, herunder forslaget om en ændret timing af fremlæggelsenaf nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer.ECOFIN finder bl.a. at overvågningen bør være bredere, dybere og mere ef-fektiv, og med større fokus på substansen. ECOFIN ser frem til mere kon-krete forslag fra Kommissionen og fra den taskforce under DER-formanden, der arbejder med spørgsmålet.
Rapport om flaskehalse og barrierer for vækst i de enkelte medlemslandeSom bilag til konklusionerne ventes vedtaget en rapport fra EPC/EFC, der udpe-ger de vigtigste nationale flaskehalse for den langsigtede vækst. Dette sker medudgangspunkt i det enkelte lands udfordringer indenfor temaerne finanspolitik,makro-finansielle rammer, eksterne balancer, strukturel beskæftigelse, investeringerog produktivitet. Der kan således godt udpeges udfordringer for et land på et givetområde, selvom det pågældende land har bedre resultater på dette område endgennemsnittet i EU. Der peges som udgangspunkt ikke på konkrete løsninger. Detvil i sidste ende være op til medlemsstaterne selv at identificere og adressere denationale flaskehalse for langsigtet vækst i de nationale reformprogrammer.EPC/EFC-rapporten skal således ses som et relevant bidrag til formuleringen afde nationale reformprogrammer.For de allerfleste lande identificeres især udfordringer med at budgetunderskud ogstigende gæld konsistent med de seneste vurderinger i stabilitets- og vækstpro-grammerne. Dette område udpeges især som flaskehals for den langsigtede vækst ide lande, der udover de kortsigtede udfordringer ift. budgetkonsolidering også harbetydelige finanspolitiske udfordringer på mellemlangt og lang sigt, herunder delande, der fortsat ikke er gået i gang med at mindske de demografisk betingedefinanspolitiske udfordringer på lidt længere sigt. Det gælder også lande, der somfølge af manglende konsolidering og gældsafvikling i gode tider, aktuelt har betyde-lige offentlige gældsbyrder.Tilsvarende er der for de allerfleste lande et behov for at sikre en velfungerendefinansiel sektor, herunder i lyset af aktivbobler og den relativt høje gældsætning afhusholdningerne i visse lande. De fleste lande kan ligeledes gøre mere for at øgebeskæftigelse og produktivitet, bl.a. gennem passende arbejdsmarkedsreformer ogbedre humankapital. For eurolande peges der ligeledes på udfordringerne med atadressere store forskelle i konkurrenceevne og betalingsbalancer.For Danmarks vedkommende udpeger EPC/EFC-rapporten følgende områdersom flaskehalse for væksten:Sikring af en velfungerende og stabil finansiel sektor også i lyset af relativthøj gældsætning i husholdningerne.Adressering af den gennemgående lavere produktivitetsvækst i Danmarksammenlignet med de fleste andre OECD-lande.Sikring af fuld udnyttelse af arbejdskraftpotentialet.Adressering af svagt konkurrencepres i dele af økonomien.Forbedring af omkostningseffektiviteten på uddannelsesområdet og øgetniveau for uddannelsesgennemførsel.
21
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
ECOFIN’s konklusioner har ikke direkte konsekvenser for gældende dansk ret.Statsfinansielle konsekvenser
ECOFIN’s konklusioner har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser
ECOFIN’s konklusioner har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.Vedtagelsen af en fornyet og mere effektiv reformstrategi efter udløbet af Lissa-bon-strategien vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmarkog for EU som helhed, i det omfang dette bidrager til, at EU og medlemsstaternegennemfører reformer, der øger den økonomiske vækst.Høring
ECOFIN’s konklusioner har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
ECOFIN’s konklusioner har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europa-udvalg. ECOFIN’s konklusioner vedr. Europa 2020-strategien, der var på ECO-FIN-mødet den 16. marts 2010, blev forelagt udvalget til orientering den 5. marts2010. Derudover er Europa 2020-strategien senest forelagt udvalget ved uden-rigsministerens samråd den 7. maj 2010.Holdning
Foreløbig dansk holdningRegeringen lægger vægt på, at Europa 2020-strategien bidrager til vækst, beskæfti-gelse og finanspolitisk holdbarhed, jf. regeringens høringssvar til Kommissionen ifebruar 2010 vedr. Europa 2020-strategien, samt understøtter en effektiv koordi-nering af den økonomiske politik i EU med dette formål.Regeringen støtter på den baggrund ECOFIN’s forventede konklusioner vedr.Europa 2020-strategien, som gengivet herover.Regeringen betragter generelt EPC/EFC’s rapport vedr. flaskehalse for som etnyttigt bidrag til at udpege de væsentlige flaskehalse for den langsigtede vækst i deenkelte EU-lande. Regeringen er generelt enig i den foreslåede identifikation afflaskehalse for den langsigtede vækst for Danmarks vedkommende, idet det dogbemærkes, at der også er andre relevante økonomisk-politiske udfordringer på kortog mellemlangt sigte, herunder konsolideringen af de offentlige finanser inde forrammerne af stabilitets- og vækstpagten. Det bemærkes desuden, at den relativt
22
høje gældsætning i de danske husholdninger i nogen grad modsvares af relativtstore private pensionsopsparinger, hvorfor dette forhold ikke i sig selv vurderes atudgøre en væsentlig flaskehals for den langsigtede vækst sammenlignet med deøvrige udpegede områder eller sammenlignet med de øvrige lande.Andre landes holdningDer ventes generel opbakning til ECOFIN-konklusionerne som beskrevet.
23
Dagsordenspunkt 5d:Resumé
Rapport om finanspolitiske exitstrategier
ECOFIN forventes at vedtage en rapport, der gør status over EU-landenes implementering affinanspolitiske exitstrategier. Rapporten forventes at blive forelagt for Det Europæiske Råd den17. juni 2010.Baggrund og indhold
ECOFIN vedtog den 20. oktober 2009 nogle overordnede principper for finans-politisk konsolidering (exitstrategier), herunder at alle lande som hovedregel skalstarte konsolideringen i 2011 og mange lande før, og at den årlige strukturelle kon-solidering skal udgøre mindst ½ pct. af BNP.I lyset af uroen på de finansielle markeder, som bl.a. blev udløst på baggrund afgældssituationen i Grækenland, vedtog ECOFIN en mekanisme til sikring af fi-nansiel stabilitet på mødet den 9. maj 2010, hvor man endvidere blev enige ombl.a. at accelerere planerne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer,hvis det viser sig nødvendigt.På ECOFIN-mødet den 8. juni 2010 forventes finansministrene at vedtage enrapport, der gør status for implementeringen af finanspolitiske exitstrategier. Rap-porten forventes forelagt for Det Europæiske Råd den 17. juni 2010.Rapportens indholdI henhold til ECOFIN-konklusionerne af 20. oktober 2009 foregår implemente-ringen af de finanspolitiske exitstrategier inden for rammerne af Stabilitets- ogVækstpagten. 19 lande har fået henstillinger om at bringe underskuddet ned under3 pct. af BNP inden for givne frister og gennemføre strukturelle budgetforbedrin-ger, og Grækenland har fået et pålæg (en skærpet henstilling). De vedtagne henstil-linger afspejler principperne for exitstrategier, særligt at alle lande som hovedregelskal starte konsolideringen i 2011 og mange lande før. Flere lande, herunder Dan-mark, forventes snart at få henstillinger.Kommissionens forårsprognose viser, at de makroøkonomiske forudsætninger ermindst lige så gunstige som de forudsætninger, der lå til grund på tidspunktet forvedtagelsen af henstillingerne, og dermed er de fremlagte konsolideringsplanerfortsat relevante.Den seneste udvikling har vist, at de finansielle markeder er bekymrede for, omEU-landene er i stand til at bremse og vende udviklingen i den offentlige gæld.Samtidig har de finansielle markeder inddraget bredere makro-finansielle forhold ideres vurderinger af holdbarhed. Rapporten understreger på den baggrund vigtig-heden af, at EU-landene klart og troværdigt demonstrerer deres forpligtelse til atbremse og vende gældsudviklingen. Det understreges endvidere, at konsoliderin-gen skal accelereres yderligere og fremskyndes i lande med særligt store risici, idetder tages højde for de enkelte landes specifikke forhold.EU-landene har i starten af året fremlagt stabilitets- og konvergensprogrammer,som bl.a. indeholder planer for, hvordan EU-landene vil håndtere deres finanspoli-
24
tiske udfordringer. På basis af programmerne skønnes det offentlige underskud iEU i gennemsnit at udgøre 7,2 pct. af BNP i 2010. Mange lande planlægger at på-begynde konsolideringen i 2010, mens enkelte lande med moderate underskudfortsat lemper finanspolitikken i 2010. Underskuddet forventes at blive reducerettil 5,6 pct. af BNP i 2011 og 4,3 pct. af BNP i 2012 og kan komme under 3 pct. afBNP i 2013. Det fremgår af programmerne, at EU-landene med henstillinger ge-nerelt planlægger at efterleve disse og bringe underskuddet ned under 3 pct. afBNP inden for deres respektive frister.Kommissionens forårsprognose viser ligeledes et gennemsnitligt offentligt under-skud for EU på 7,2 pct. af BNP i 2010, men det dækker over højere underskud ien række lande og lavere underskud i nogle få lande sammenlignet med under-skuddene angivet i programmerne. Kommissionen skønner, at det offentlige un-derskud vil udgøre 6½ pct. af BNP i 2011, hvilket er noget højere end skønnetbaseret på programmerne. Det afspejler ifølge rapporten, at tilpasningerne i enrække lande ikke er understøttet af konkrete tiltag, særligt fra 2011. Desuden erprogrammerne i en række tilfælde baseret på vækstantagelser, der er mere favorab-le end Kommissionens skøn i forårsprognosen.Det bemærkes, at EU-landene med differentieret hastighed bør fortsætte den fi-nanspolitiske konsolidering, idet der tages højde for både finanspolitiske risici ogandre risici. For at værne om exitstrategiens troværdighed er det særlig vigtigt, athenstillingerne implementeres. Særligt bør budgetmålene for 2010 og 2011 opnås,også selvom den økonomiske udvikling er mindre favorabel end lagt til grund forde nuværende budgetplaner, undtagen for de lande som er mindst udsatte ift. risi-ko for en destabiliserende gældsdynamik. For nogle lande kan fremrykning af kon-solideringen blive nødvendig for at skabe troværdighed om efterlevelsen af henstil-lingen. Dette vil bidrage til en tilbagevenden til offentlige underskud, som er for-enelige med stabilisering og efterfølgende fald i gældskvoterne i alle EU-lande,hvilket også er nødvendigt for at sikre, at den offentlige gæld ikke sætter det øko-nomiske opsving over styr.Det fremhæves i rapporten, at konsolideringens succes i høj grad afhænger af gra-den af politisk forpligtelse, hvilket afspejles i tiltagenes permanente karakter. Lige-ledes vil sammensætningen af konsolideringen være afgørende. Indtægtsbaseredetiltag vil formentlig være mindre effektive pga. de negative effekter på væksten ogbør derfor kun blive overvejet i lande med et lavt skatteniveau. I forhold til ud-giftsbaseret konsolidering bør den negative effekt på det fremtidige vækstpotentia-le i højere grad end tidligere undgås ved bl.a. at undlade at skære i udgifter til ud-dannelse, forskning og udvikling.Den gennemsnitlige gældskvote i EU steg med mere end 10 pct. af BNP mellem2008 og 2009 og udgjorde 75 pct. af BNP i 2009. På baggrund af stabilitets- ogkonvergensprogrammerne skønnes den gennemsnitlige gæld i EU at stige til ca.83½ pct. af BNP i 2012.De mellemfristede fremskrivninger foretaget af Kommissionen viser, at budget-strategierne fremlagt i stabilitets- og konvergensprogrammerne muligvis ikke ertilstrækkelige til at stabilisere gældskvoterne inden 2020 i et flertal af EU-lande.
25
Den gennemsnitlige gæld i EU forventes at stige til næsten 90 pct. af BNP efter2015. Denne udvikling har betydning for holdbarheden af de offentlige finanser,også i lyset af det yderligere opadgående pres på gældsudviklingen som følge aføkonomiske og budgetmæssige effekter af aldrende befolkninger.Rapporten bemærker, at det illustrerer behovet for, at EU-landene sikrer opnåelseaf deres mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) inden for rimeligetidsfrister, og at EU-landene imødegår det næste økonomiske tilbageslag medgældsniveauer, der tillader de automatiske stabilisatorer at virke fuldt ud, mens destrukturelle budgetstillinger nærmer sig MTO’erne.Rådskonklusionerne af 20. oktober 2009 angiver, at konsolideringsindsatsen i EU-landene bør understøttes af reformer med en direkte effekt på den finanspolitiskeholdbarhed, fx pensionsreformer og styrkelse af de finanspolitiske rammer. Detfremgår af rapporten, at indtil nu har kun få lande – særligt de lande som i de sene-ste måneder har været under pres fra de finansielle markeder – annonceret størrereformer inden for dette område. Det bemærkes således, at der er behov for fleretiltag i en række lande.Det fremgår endvidere, at der kun har været begrænset fremgang med hensyn til atunderstøtte konsolideringen med vækstfremmende strukturreformer. EU-landeneopfordres således til at implementere de annoncerede reformer, og yderligere re-former bør udvikles, særligt i lande med makroøkonomiske ubalancer og konkur-renceevneproblemer.Endelig fremhæver rapporten, at udviklingen de seneste måneder har afsløret etbehov for at styrke det økonomisk-politiske samarbejde i EU og euroområdet. Iforhold til finanspolitikken har EU-landene ikke i tilstrækkelig grad udnyttet deøkonomisk gode tider til at konsolidere deres budgetter og reducere den offentligegæld, og EU har ikke fuldt ud udnyttet instrumenterne til rådighed. Dette forven-tes at blive afhjulpet af de forslag til reformer, som taskforcen om styrket økono-misk-politisk samarbejde skal præsentere for Det Europæiske Råd til oktober.Kommissionen vil snart vurdere de tiltag EU-landene har gennemført i henhold tilderes henstillinger. For eurolandene vil den årlige midtvejs budgetgennemgangendvidere udstikke retningslinjer i forhold til finanspolitikken i 2010 og 2011.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevantNærhedsprincippet
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rapporten har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
26
Statsfinansielle konsekvenser
EU-samarbejdet om exitstrategier har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser,men landenes konkrete udmøntning af samarbejdet i nationale exitstrategier harstatsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Exitstrategier, der bidrager til korrektion af de aktuelle store underskud samt øgedegæld og renteudgifter, og videre fremskridt mod mellemfristede budgetmål, som erkonsistente med en holdbar udvikling i de offentlige finanser på længere sigt, harpositive samfundsøkonomiske konsekvenser.Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedrørende finanspolitiske exitstrategier har tidligere været forelagt Folke-tingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 20. oktober 2009 ogECOFIN den 11. november 2009.Holdning
Dansk holdningRegeringen støtter rapporten om finanspolitiske exitstrategier.Regeringen finder det afgørende, at lande, der har fået eller vil få henstillinger, nuimplementerer de nødvendige konsolideringstiltag på linje med stramningskravenei henstillingerne og bringer underskuddene ned under 3 pct. af BNP inden forfristerne, gør fremskridt mod strukturel balance og sikrer en kontrolleret gældsud-vikling. En forsinket exit i et større antal lande med behov for snarlig konsolide-ring kan medføre massive holdbarhedsproblemer og en alvorlig svækkelse af disselandes handlefrihed, som kan udelukke stabilisering under fremtidige lavkonjunk-turer og mere permanent svække vækst og beskæftigelse.Derudover er der risiko for, at vedvarende høje underskud øger renteniveauet iEU generelt, hvilket vil svække opsvinget og konsolideringen af de offentlige fi-nanser.Andre landes holdningerEU-landene forventes at støtte rapporten om finanspolitiske exitstrategier.
27
Dagsordenspunkt 5e(i):
Forberedelse af DER den 17.-18. juni 2010:G20-topmødet i Toronto den 26.-27. juni 2010
Resumé
ECOFIN ventes at drøfte Det Europæiske Råds (DER) forberedelse af det kommende G20-topmøde den 26.-27. juni 2010. ECOFIN nåede den 18. maj 2010 til enighed om fælles EU-holdninger (Terms of Reference) til G20-finansministermødet den 4.-5. juni 2010, og drøftelsenaf DER’s forberedelse af G20-topmødet ventes at tage udgangspunkt heri. Fokus forventes såle-des at være på den internationale koordinering af finanspolitiske exitstrategier, G20-landenesfælles ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, reformer af den finansielle regulering ogreformer af IMF.Baggrund og indhold
På ECOFIN den 8. juni ventes en drøftelse af Det Europæiske Råds (DER) forbe-redelse af G20-topmødet (stats- og regeringschefer) den 26.-27. juni 2010 i Toron-to, Canada. På baggrund af ECOFIN-drøftelsen ventes DER den 17.-18. juni 2010at nå til enighed om fælles EU-holdning/-mandat til G20-topmødet, hvor kom-missionsformanden og DER-formanden forventes at repræsentere EU.ECOFIN’s bidrag til G20-foreberedelsen i DER ventes at tage udgangspunkt i detfælles EU Terms of Reference til det kommende G20 finansministermødet i Ko-rea den 4.-5. juni, som man nåede til enighed om i ECOFIN den 18. maj 2010.Drøftelsen på det kommende ECOFIN ventes således især at koncentrere sig omkoordineringen i G20 af landenes finanspolitiske exitstrategier og implementerin-gen af den fælles G20-ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst. Desudenventes en drøftelse af de igangværende internationale drøftelser af reformer af denfinansielle regulering, sikring af tilstrækkelige og effektive globale finansielle sik-kerhedsnet til lande med betalingsbalanceproblemer, samt reformer af de interna-tionale finansielle institutioner, herunder især IMF.Finanspolitiske exitstrategierPå G20-topmødet ventes en drøftelse af den finanspolitiske situation i G20-landene i lyset af krisen og behovet for international koordinering af landenes fi-nanspolitiske exitstrategier. International koordinering af G20-landenes finanspoli-tiske exitstrategier er vigtig med henblik på at sikre finanspolitisk holdbarhed ogmed henblik på at undgå negative afsmittende effekter G20-landene imellem.EU nåede på det ekstraordinære finansministermøde den 9. maj til enighed om enrække omfattende tiltag til sikring af den finansielle stabilitet i EU, og landene for-pligtede sig i den forbindelse til at optrappe de nationale finanspolitiske konsolide-ringstiltag i lyset af de betydelige finanspolitiske udfordringer og den seneste ud-vikling på de finansielle markeder. En række EU-lande, herunder de europæiskeG20-lande, er omfattet af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, og ersåledes allerede ved at gennemføre finanspolitiske konsolideringer.Fra EU's side lægges der i det fælles Terms of Reference til G20-finansminister-mødet vægt på, at G20-landene koordinerer de finanspolitiske exitstrategier. For-sinket exit fra de ekstraordinære finanspolitiske krisetiltag vil medføre betydeligerisici for holdbarheden af de offentlige finanser og for den finansielle stabilitet iG20-landene. På G20-topmødet bør man således nå til enighed om klare princip-
28
per for finanspolitisk exit, som man allerede har gjort i EU, herunder i forbindelsemed det ekstraordinære EU-finansministermøde den 9. april 2010.G20’s rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækstPå DER og på G20-topmødet ventes en drøftelse af implementeringen af G20-landenes fælles ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst. G20 finansmini-strene ventes på mødet den 4.-5. juni – med udgangspunkt i analyser og anbefalin-ger fra IMF – at drøfte de økonomisk-politiske udfordringer mhp. forberedelse afoverordnede politikanbefalinger til G20-topmødet. Anbefalingerne, som ventesforberedt af G20-finansministrene, forventes at være af overordnet karakter ogfokuseret på mulige tiltag, som G20-landene kan gennemføre umiddelbart mhp. atopnå stærkere og mere balanceret vækst på mellemlang sigt. ECOFIN drøftedeEU’s fælles holdning til G20-rammerne på mødet den 18. maj, og den kommendeECOFIN-drøftelse ventes at tage udgangspunkt heri.G20 finansministrenes anbefalinger til G20-topmødet ventes at fokusere på hvor-dan G20 som helhed, herunder de enkelte grupper af G20-lande med fælles øko-nomisk-politiske udfordringer, kan bidrage til sikring af det overordnede mål omstærk, bæredygtig og balanceret global vækst på mellemlangt sigt. Frem mod top-mødet i november 2010 ventes G20 at evaluere resultaterne af den gennemførteovervågning og de økonomisk-politiske anbefalinger mhp. eventuelle forbedringerog konkretiseringer heraf, herunder overvejelser om landespecifikke anbefalinger.Fra EU's side lægges vægt på, at alle G20-lande bør bidrage til sikringen af stærk,bæredygtig og balanceret vækst, og fokus for den fælles G20-ramme bør primærtvære på mellemlang sigt. Der er behov for troværdige mellemfristede finanspoliti-ske konsolideringsstrategier mhp. at reducere underskud og gæld i G20-landene,og der bør fokuseres på fremskyndelse af strukturelle reformer, der kan styrkearbejdsmarkedet og øge produktiviteten, og derigennem styrke den private efter-spørgsel. Fra EU's side lægges endvidere stor vægt på, at der i evalueringen indenfor G20-rammen tagen fuldt hensyn til de økonomisk-politiske aftaler og rammer iEU og i euroområdet.Finansiel reguleringDER og G20 ventes at drøfte de igangværende internationale initiativer til styrkel-se af den finansielle regulering. En række regioner og lande, herunder EU, hariværksat ambitiøse og detaljerede planer for reformer af reguleringen af den finan-sielle sektor, hvilket også er afspejlet i de initiativer på G20-plan, som ventes drøf-tet på G20-topmødet. Initiativerne inkluderer bl.a. styrkelse af makro-overvågningen af risici i det finansielle system, ændringer i kapital- og likviditets-krav til banker, ændring i internationale regnskabsstandarder, styrket regulering afbl.a. kapital- og hedgefonde samt styrket indsats overfor skattely og andre ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner.G20 ventes endvidere at drøfte mulige fælles initiativer til sikring af et ”fair ogbetydeligt bidrag” fra den finansielle sektor til finansieringen af de offentlige om-kostninger forbundet med finansielle redningspakker og til understøttelsen af denfinansielle stabilitet. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i en kommende IMF-rapport om emnet, som ventes præsenteret på G20-topmødet, og som ventes at
29
indeholde forslag til G20-landene om oprettelse og finansiering af finansielle stabi-litetsfonde i de enkelte lande. Der henvises til særskilt samlenotat herom.Fra EU's side lægges der i det fælles Terms of Reference til G20-finansminister-mødet vægt på, at der i forhold til finansiering fra den finansielle sektor til finan-sielle kriser skal koordineres på globalt niveau, at initiativerne skal ses i sammen-hæng med andre ændringer i den finansielle regulering og baseres på princippet omat bidraget fra de finansielle institutioner skal tage højde for de risici, den enkelteinstitution bidrager med. Fra EU’s side lægges endvidere vægt på en konsistenthåndtering af de systemisk vigtige finansielle institutioner, på udvikling af styrkedekapital- og likviditetskrav til banker, på implementering i G20 lande af FSB’s af-lønningsstandarder mv. for den finansielle sektor, på tiltag i forhold til ikke-kooperative jurisdiktioner og på, at alle G20 lande sikrer implementering af G20konklusioner om hedgefonde.Øvrige emnerDER og G20 ventes at drøfte behovet for yderligere styrkelser af de globale finan-sielle sikkerhedsnet, herunder evt. udvidelser af IMF’s låneinstrumenter. Den aktu-elle krise har demonstreret behovet for tilfredsstillende forebyggende foranstalt-ninger i de enkelte lande såvel som regionalt og globalt, men også at der bør sikreseffektive og fleksible finansieringsmekanismer mhp. at understøtte lande, derkommer i alvorlige betalingsbalanceproblemer. G20 har nedsat en arbejdsgruppe,som skal evaluere behovet herfor, herunder se på erfaringerne under krisen medIMF’s lånefaciliteter, som gennemgik en større ændring i 2009.Endelig er det muligt, at man på G20-topmødet vil drøfte reformer af IMF mhp.at sikre fremskridt i de igangværende drøftelser i især IMF’s bestyrelse om en kvo-te- og stemmereform og en række øvrige styringsreformer. Formålet med refor-merne er at styrke IMF’s effektivitet, legitimitet og globale repræsentativitet. Re-formerne ventes afsluttet senest i januar 2011.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevantEuropa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke været hørt om sagen.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke konsekvenser for dansk ret.Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Overord-net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konse-kvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og finansiel stabili-tet.
30
Høring
Sagen har ikke været i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.EU’s forberedelse af G20 finansministermødet den 4.-5. juni 2010 blev forelagt Eu-ropaudvalget til orientering den 12. april 2010 forud for rådsmødet (ECOFIN) den18. maj 2010.Holdning
Regeringens holdningRegeringen bakker generelt op om en grundig forberedelse i EU af fælles input ogholdninger til G20-landenes øgede økonomisk-politiske og finansielle samarbejde,idet der lægges vægt på, at den øgede overvågning og koordinering af de økonomi-ske og finansielle politikker i G20 ikke sker på bekostning af de eksisterende drøf-telser af den globale økonomiske og makrofinansielle overvågning, som i videstmuligt omfang bør forankres i IMF, hvor alle lande er repræsenteret.Regeringen lægger vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20 er i overens-stemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og aftaler, herunderfor så vidt angår G20-landenes koordinering af finanspolitiske exitstrategier ogimplementeringen af G20-rammen for stærk, bæredygtig og balanceret vækst.Andre landes holdningerDer vurderes at kunne opnås enighed i ECOFIN og DER om fælles EU-holdninger forud for G20-topmødet.
31
Dagsordenspunkt 6:
Konvergensrapporter fra Europa-kommissionen ogDen Europæiske Centralbank (ECB)– optagelse af Estland i eurosamarbejdet
Resumé
På rådsmødet (ECOFIN) d. 8. juni 2010 ventes en drøftelse af Kommissionens og ECB’srapporter vedrørende konvergenssituationen i Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen,Ungarn, Polen, Rumænien og Sverige. Det er Kommissionens og ECB’s vurdering, at Estlandsom det eneste land opfylder alle konvergenskriterier for deltagelse i euroen. Kommissionen harsåledes den 12. maj 2010 fremsat forslag om optagelse af Estland i eurosamarbejdet pr. 1. janu-ar 2011. 17 af de 27 EU-lande deltager således i eurosamarbejdet efter Estlands optagelse.KOM(2010) 238Baggrund og indhold
På rådsmødet (ECOFIN) d. 8. juni 2010 ventes en drøftelse af Kommissionens ogECB’s rapporter hvori den øjeblikkelige situation for konvergensforløbet i de EU-lande med dispensation fra ØMU’ens tredje fase – eurosamarbejdet vurderes.I henhold til Traktatens artikel 140 stk. 1 skal Kommissionen og ECB mindsthvert andet år, eller på anmodning fra et land med dispensation, gennem de så-kaldte konvergensrapporter, aflægge beretninger til ECOFIN. Disse rapporterundersøger, i hvilket omfang landene med dispensation opfylder adgangskravenefor deltagelse i ØMU’ens tredje fase.Indholdet af konvergensrapporterne er underlagt Traktatens artikel 140 stk. 1.Denne artikel kræver, at det undersøges hvorvidt hver af de pågældende EU-medlemslandes nationale lovgivning, herunder den nationale centralbanks statut, erforenelig med Traktatens artikel 130 og 131 (om ECB og de nationale centralban-kers uafhængighed m.v.), samt med statutten for Det Europæiske System af Cen-tralbanker (ESCB) og ECB. Dette aspekt vedrører den såkaldte juridiske konver-gens.Konvergensrapporterne skal også indeholde en vurdering af, hvorvidt landet meddispensation har opnået en høj grad af økonomisk konvergens, der kan betragtessom vedvarende og ikke blot midlertidig. Disse økonomiske konvergenskriterierindebærer, at et EU-land forinden deltagelse i euroen er mulig, skal:udvise en høj grad af prisstabilitet; dette vil fremgå af en gennemsnitlig infla-tionstakt i de foregående 12 måneder, som ligger under en referenceværdiberegnet på baggrund af inflationstakten i de højst tre lande, der har opnåetde bedste resultater med hensyn til prisstabilitet. Den 12-måneders referen-ceperiode løber aktuelt fra april 2009 til marts 2010 og referenceværdien erberegnet til 1,0 pct. Tallet er fremkommet ved at lægge 1,5 procentpoint tildet ikke-vægtede gennemsnit af den gennemsnitlige 12-måneders inflations-takt i Portugal (-0,8 pct.), Estland (-0,7 pct.) og Belgien (-0,1 pct.). Disse lan-de er den repræsentative gruppe som har udvist den største grad af prisstabi-litet. Mange EU-lande oplevede negative inflationstakter i referenceperioden.
32
Påvirkningerne i EU-landene kan overordnet set tilskrives de samme udefra-kommende faktorer. På den baggrund udgør negative inflationsrater et øko-nomisk relevant sammenligningsgrundlag. Den gennemsnitlige 12-månedersinflation i Irland var -2,3 pct., og kan tilskrives virkningerne af den økono-miske krise. Dette tal betragtes som en statistisk afviger, og indgår derfor ik-ke i beregningen af referenceværdien. Bag denne udelukkelse ligger et ønskeom, at sikre retfærdighed og ligebehandling i evalueringen af prisstabilitets-kriteriet.opnå holdbare offentlige finanser; dette vil fremgå af, at medlemslandet haropnået en offentlig budgetstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stortunderskud som fastslået i Traktatens artikel 126 stk. 6. Ligeledes er det etkrav, at det pågældende land på tidspunktet for undersøgelser ikke er under-lagt en beslutning fra Kommissionen som fastslår, at et uforholdsmæssigtstort underskud eksisterer. I henhold til Stabilitets- og Vækstpagten er refe-renceværdierne 3 pct. og 60 pct. af BNP for henholdsvis den offentlige saldoog gæld. Det indebærer, at det offentlige budgetunderskud ikke må overstige3 pct. af BNP, med mindre underskuddet er faldet væsentligt og vedvarende,og har nået et niveau tæt på 3 pct., eller underskuddet er exceptionelt ogmidlertidigt, og ligger tæt på 3 pct. Endvidere må den offentlige gæld ikkeoverstige 60 pct. af BNP, med mindre gældskvoten mindskes tilstrækkeligtog nærmer sig 60 pct. af BNP med en tilfredsstillende hastighed.overholde de normale udsvingsmarginer i det europæiske systems valuta-kursmekanisme (ERM II) i mindst to år forud for undersøgelsen uden deva-luering over for euroen og forekomsten af særlige spændinger i øvrigt. Denbetragtede periode hvori ovennævnte skal være opfyldt løb fra 24. april 2008til 23. april 2010.dokumentere den varige karakter af den konvergens, medlemsstaten meddispensation har opnået, samt af dens deltagelse i valutakursmekanismen,som afspejlet i de gennemsnitlige nominelle langfristede rentesatser. I refe-renceperioden fra april 2009 til marts 2010 er referenceværdien beregnet til6,0 pct. Tallet er fremkommet ved at lægge 2 procentpoint til det ikke-vægtede gennemsnit af den gennemsnitlige lange rente i Portugal (4,2 pct.)og Belgien (3,8 pct.), som er den repræsentative gruppe af lande som har ud-vist den største grad af prisstabilitet. Estland indgår ikke i beregningen af re-ferenceværdien for den lange rente, da en sådan rente ikke forefindes.
Der tages som beskrevet i Traktatens artikel 140 stk. 1 også andre relevante fakto-rer i betragtning når EU-landenes bestræbelser på at opfylde konvergenskriteriernevurderes. Dette er forhold som niveauet af markedsintegration, udviklingen i beta-lingsbalancens løbende poster samt enhedslønomkostninger og andre prisindeks.På nuværende tidspunkt udgøres gruppen af lande med dispensation fra deltagelsei ØMU’ens tredje fase af Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn,Polen, Rumænien, Sverige, Danmark og Storbritannien. Danmark og Storbritanni-en har særlig status som følge af forbeholdene overfor ØMU’ens tredje fase, og er
33
således ikke genstand for en løbende evaluering af Kommissionen og ECB.NyeEU-lande er forpligtigede til at træde ind i eurosamarbejdet, forudsat at de opfyl-der adgangskravene som beskrevet i Traktaten.Den øjeblikkelige situation i forhold til opfyldelsen af konvergenskriterierne for de9 EU-lande med dispensation, fremgår af tabellen nedenfor.Status for opfyldelse af konvergenskriterierne i EU-landene med dispensation - maj 2010Offentligsaldo (pct.af BNP,2009)Bulgarien-3,9Offentliggæld (pct.af BNP,2009)14,81,76,9Inflation(pct.)�
Lange rente(pct.)�
Opfyldelse afERM II-kriteriet(Deltagerendnu ikke)(Deltagerendnu ikke)JaNejJa(Deltagerendnu ikke)(Deltagerendnu ikke)(Deltagerendnu ikke)(Deltagerendnu ikke)NejNejNejNejLovgivnings-forenelighed
Nej
TjekkietEstlandLetlandLitauenUngarn
-5,9-1,7-9,0-8,9-4,0
35,47,236,129,378,3
0,3-0,70,12,04,8
Polen
-7,1
51,0
3,9
6,1
Rumænien
-8,3
23,7
5,0
9,4
Sverige
-0,5
42,3
2,1
3,3
Kilde:Anm.:1)2)3)
Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter for 2010Fed skrift markerer, at kriteriet er opfyldt. Referenceværdierne for henholdsvis inflati-onstakten og den lange rente er beregnet til 1,0 og 6,0 pct.12 måneders gennemsnit, april 2009 - marts 2010Estland har ikke langfristede statsobligationer.Lovgivningen i Estland er i overensstemmelse med Traktaten og ESCB/ECB-statutten,givet at udkastet til loven om ændring af Eesti Pank (Estlands nationalbank) vedtagesrettidigt i den form, det blev forelagt ECB til høring d. 18. februar 2010, og ophævelsenaf loven om valuta og loven om sikkerhed for den estiske kroon træder i kraft til tiden.
EstlandDet er Kommissionens vurdering, at kun Estland opfylder samtlige konvergenskri-terier.Lovgivningeni Estland inklusiv nationalbankens statut er i overensstem-melse med Traktatens artikel 130 og 131 samt ESCB/ECB-statutten.Den 12-måneders gennemsnitligeinflationfra april 2010 til marts 2009 iEstland har været -0,7 pct. og dermed markant under referenceværdien på1,0 pct. Inflationen i Estland har tidligere været meget ustabil og omskiftelig.Der observeredes en nedafgående trend i inflationen indtil 2003. Derefter
34
steg inflationen markant. Den toppede i 2008 på 10,6 pct., og faldt dereftertil 0,2 pct. i 2009. Inflationsudviklingen frem til 2008 skal ses på baggrund afen meget høj real BNP-vækst med klare tegn på overophedning kombineretmed tiltagende lønstigninger ofte klart højere end produktivitetsvæksten. Påtrods af at den gennemsnitlige 12-måneders inflationstakt i øjeblikket befin-der sig under referenceværdien og forventes at blive der i en længere perio-de, er det vigtigt med fortsat stor opmærksomhed rettet mod prisstabilitet iEstland og den fortsatte inflationskonvergens mod udviklingen i eurozonen.Estland har aldrig været i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.Deoffentlige finanserudviklede sig positivt mellem 2002 og 2007. I 2008udgjorde budgetunderskuddet 2,7 pct. af BNP og 1,7 pct. af BNP i 2009.Kommissionen forventer et underskud på 2,5 pct. af BNP i både 2010 som2011. Den offentlige gæld udgjorde i 2009 7,2 pct. af BNP, hvilket er det la-veste i hele EU.Estland hardeltaget i ERM IIsiden den 28. juni 2004, og vil således havedeltaget i valutakursstyringsmekanismen i over to år på tidspunktet for Rå-dets endelige beslutning i juli 2010. Valutakurspolitikken har i 18 år sidengenindførelsen af den estiske kroon været styret gennem et såkaldtCurrencyBoard Arrangement(CBA) med en fast kurs overfor først D-marken og der-næst euroen. I de to år forud for konvergensvurderingen har den estiskekroon ligget tæt på centralkursen over for euroen uden alvorlige spændinger.Som et resultat af Estlands meget lave offentlige gæld og sammensætningenheraf hvad angår løbetid og valuta, er der ingenlange rentertil vurdering afkonvergensens holdbarhed. En kvalitativ bedømmelse baseret på relevantemarkedsvariable indikerer, at opfattelsen af risici ved investering i kroon-denominerede aktiver steg under krisen og faldt hen mod slutningen af2009. Dette støtter den bedømmelse, at Estland opfylder kriteriet for denlange rente.Andre faktorerhar også været lagt til grund for den samlede konvergens-vurdering af Estland. Disse faktorer er betalingsbalancen og markedsintegra-tionen herunder integration af produktmarkederne og de finansielle marke-der i EU. På betalingsbalancens løbende poster forventes et overskud i 2010og 2011. Den estiske økonomi er samtidig meget velintegreret i EU.
Kommissionen og ECB vurderer, at en fortsat tilfredsstillende økonomisk konver-gens i Estland nødvendiggør en økonomisk politik, som sikrer den makroøkono-miske stabilitet, herunder fastholder prisstabilitet. Estland bør sigte mod at opnå etbudgetoverskud, som er i overensstemmelse med deres strategi på mellemlang sigt,og om nødvendigt være parate til at træffe kontracykliske foranstaltninger til atmodvirke risikoen for overophedning. Det er endvidere vigtigt, at budgetkonsoli-deringstiltagene på budgettets udgiftsside fastsættes som planlagt i 2010, og at derplanlægges yderligere tiltag i 2011 og årene derefter. Kommission opfordrer Est-land til fortsat at føre en forsigtig finanspolitik og implementere nødvendige struk-turelle reformer.Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) vurderer, at Estland somdet eneste EU-land med dispensation opfylder betingelserne for at kunne deltage ieurosamarbejdet fra den 1. januar 2011. Landet har opnået juridisk kompatibilitet
35
og opfylder på tilfredsstillende vis de økonomiske konvergenskriterier og øvrigerelevante faktorer.På den baggrund har Kommissionen indstillet til Rådet, at Estland bliver optagetsom det 17. medlem af eurosamarbejdet den 1. januar 2011. Den formelle beslut-ning om Estlands optagelse i eurosamarbejdet ventes taget på rådsmødet for EU'søkonomi- og finansministre d. 13. juli 2010 efter en høring i Europa-Parlamentetog efter EU's stats- og regeringschefers drøftelse af Estlands optagelse på EU-topmødet d. 17.-18. juni 2010.I henhold til Traktatens artikel 140 stk. 2 træffer ECOFIN på forslag af Kommis-sionen og efter høring af Europa-Parlamentet samt drøftelse i Rådet af stats- ogregeringschefer afgørelse på baggrund af Kommissionens og ECB’s konvergens-rapporter om, hvilke medlemsstater med dispensation der opfylder de nødvendigebetingelser baseret på kriterierne i artikel 140 stk. 1, og ophæver de pågældendemedlemsstaters dispensation.ECOFIN træffer afgørelse efter at have modtaget en henstilling fra et kvalificeretflertal af de af dets medlemmer, som repræsenterer medlemsstater, der har euroensom valuta. Disse medlemmer træffer afgørelse inden for seks måneder efter, atRådet har modtaget Kommissionens forslag.Europa-Parlamentets holdning
Sagen vedrørende Estlands optagelse i eurosamarbejdet er blevet drøftetblive som følger: ECON d. 2. juni 2010 og på plenarmøde d. 14. juni 2010 og i ECOFIN d. 13. juli 2010.
i Europa-
Parlamentets udvalg for Økonomi og Valuta (ECON) d. 20. maj 2010. Afstemningerne i de forskellige organer ventes at
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Konvergensrapporterne fra Kommissionen og ECB er ikke tidligere forelagt Folke-tingets Europaudvalg.Forhandlingssituationen
Sagen drøftes i den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) d. 27.-28. maj 2010.Der forventes enighed blandt medlemslandene om at tage konvergensrapporternetil efterretning og støtte den vurdering, at Estland opfylder alle konvergenskriterierfor deltagelse i euroen.Holdning
Dansk holdningRegeringen støtter Kommissionens og ECB’s vurderinger af konvergenssi-tuationen i medlemslandene med dispensation, og støtter, at Estland opfylderde nødvendige betingelser for deltagelse i euroen.
36
Andre landes holdningerAlle EU-lande ventes at støtte Kommissionens og ECB’s konvergensrappor-ter omhandlende Estland.
37
Dagsordenspunkt 7:Resumé
Pensioner
ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner vedrørende holdbarheden af EU-landenes pensi-onssystemer. Der er gennemført pensionsreformer i mange EU-lande indenfor det seneste årti, menreformer, der reducerer eller finansierer udgifter relateret til aldring ventes fortsat at være en væ-sentlig udfordring for de offentlige finanser på lang sigt. I lyset af den aktuelle krise er det vigtigt,at de offentlige finanser konsolideres og gælden reduceres for at bidrage til finansieringen af fremti-dige stigninger i aldringsrelaterede udgifter. Der ventes enighed om at understrege vigtigheden af atfortsætte indsatsen for at sikre holdbarheden af de offentlige finanser i lyset af den demografiskeudvikling, herunder gennem konsolidering af de offentlige finanser og gældsreduktion, øget beskæf-tigelse og produktivitet, samt reformer af pensionssystemer mv.Baggrund
ECOFIN ventes på det kommende møde at drøfte konklusioner vedr. pensionssy-stemernes langsigtede holdbarhed med afsæt i en foreløbig rapport udarbejdet afudvalget for økonomisk politik (EPC) og udvalget for social beskyttelse (underbeskæftigelses- og socialministerrådet – EPSCO).Pensionsrapporten beskriver de væsentligste karakteristika for de pensionsrefor-mer, der er gennemført i EU-landene de seneste 10 år. Derpå vurderes reformer-nes effekt på pensionssystemernes ydelser og betydning for udviklingen i de ald-ringsrelaterede omkostninger og den finanspolitiske holdbarhed.Rapporten tager udgangspunkt i de seneste fremskrivninger af de aldersrelateredeændringer i de offentlige finanser frem til 2060, som fremlagt i en separat rapportfra april 2009 om de økonomiske konsekvenser af aldring (Ageing report 2009),samt de seneste vurderinger af landenes finanspolitiske holdbarhed, som er frem-lagt i september 2009 (Sustainability report 2009), begge udarbejdet af Kommissi-onen og udvalget for økonomisk politik (EPC). ECOFIN ventes at vedtagerådskonklusioner om rapporten på baggrund af drøftelsen heraf.Den endelige rapport ventes forelagt ECOFIN i slutningen af 2010.Indhold
Konklusionerne ventes at hilse den foreløbige rapport velkommen og gentageRådets opbakning til holdbare pensionssystemer samt de tre ben i den såkaldteStockholm-strategi for håndtering af aldringen (vedtaget af Rådet i marts 2001),gennem gældsreduktion, øget beskæftigelse og produktivitet samt reformer af pen-sionssystemet samt sundheds- og plejesektoren. Konklusionerne ventes at under-strege vigtigheden af yderligere strukturelle reformer, der kan øge den langsigtedefinanspolitiske holdbarhed og dermed fortsat udgøre grundlaget bæredygtige pen-sioner. Konklusionerne ventes at imødese den endelige rapport i slutningen af2010, som skal præsentere de generelle og lande-specifikke hovedudfordringer ogdermed danne basis for politikvalg vedr. moderniseringen af Europas pensionssy-stemer.Den forløbige rapport fra EPC/SPC har følgende hovedindhold:
38
Hovedtræk i pensionsreformer de seneste 10 årMange lande har gennemført reformer med fokus på dels højere tilbagetræknings-alder, herunder ved at begrænse tidlige tilbagetrækningsordninger, samt en udbre-delse af pensionssystemet for ikke-dækkede grupper. Derudover har der været entendens til, at dele af pensionssystemet er blevet opsparingsbaseret, således at detsamlede pensionssystem indeholder både skattefinansierede og opsparingsbaseredeelementer. Mange reformer har således medført en tættere sammenhæng mellembidrag til pensionsordninger og pensionsudbetalinger, ligesom en del har indførtændringer af indekseringsregler. Idet reformerne medfører tættere sammenhængmellem bidrag og udbetalinger, herunder gennem øget anvendelse af opsparings-baserede pensionssystemer, vil individuelle forhold vedr. beskæftigelse og tilbage-trækning i højere grad påvirke pensionsudbetalingerne, hvilket styrker tilskyndelsentil at arbejde. En anden konsekvens af mere opsparingsbaserede pensionssystemerer, at pensionsudbetalingerne generelt bliver mere afhængige af makroøkonomiskeforhold, herunder afkast på aktiver o.l.Vurdering af pensionssystemernes holdbarhedDet vurderes, at den teoretiske dækningsgrad5vil falde fra 2006 til 2046 i 14 med-lemslande, primært som følge af indekseringsregler eller reduktioner i pensionsud-betalinger. For en række lande ventes dækningsgraden at være uændret, mens dæk-ningsgraden ventes at stige i lande, hvor dækningsgraden i 2006 var meget lav.Derudover ventes dækningsgraden i Danmark at stige, hvilket afspejler modningenaf de private pensionsordninger herunder især arbejdsmarkedspensioner.Der er gennemført fremskrivninger af de aldersrelaterede udgifter frem til 2060 iAgeing Report 2009. De gennemførte pensionsreformer vil i vidt omfang betydeen højere gennemsnitlig tilbagetrækningsalder i 2060, hvorved erhvervsdeltagelsenog beskæftigelsen vurderes at stige væsentligt. På trods af dette ventes pensionsud-gifternes andel af BNP at stige fra 2007 til 2060 i langt de fleste lande. For Dan-mark ventes stort set uændrede pensionsudgifter som andel af BNP. I opgørelsenaf den samlede finanspolitiske holdbarhed, hvor aldringsrelaterede udgifter har envæsentlig betydning, vurderes stort set alle lande at have holdbarhedsgab, dvs. etbehov for en permanent styrkelse af de offentlige finanser for at sikre langsigtetholdbarhed. Danmark vurderes i EU’s beregning ikke at have et holdbarhedsgab.Det bemærkes at vurderingen af den finanspolitiske holdbarhed både for Danmarkog for EU-landene generelt vurderes at undervurderer holdbarhedsproblemet,blandt andet fordi beregningerne er fra medio 2009 og baserer sig på tal for deoffentlige finanser før krisen og ikke de aktuelle større strukturelle underskud.Krisens betydningDen aktuelle økonomiske krise har medført store underskud og forøgelse af gæl-den i EU-landene. Det understreges, at konsolideringen af de offentlige finanser,med afsæt de aftalte principper for exit-strategien vedtaget af ECOFIN i oktober2009, er væsentlig for at sikre håndteringen af de demografiske udfordringer. Der-udover har krisen betydet, at værdien af de private pensionsopsparinger er faldet. Ilyset af, at de omtalte pensionsreformer medfører en større individuel risiko og en5
Pensionsudbetaling i forhold til løn året før for en hypotetisk person, der antages at være mand, arbejder i 40 år og går påpension som 65-årig. Rapporten baseres på dette punkt på ’Updates of current and prospective theoretical pension replace-ment rates 2006-2046’. udarbejdet af ISG- SPC.
39
større vægt på opsparingsbaserede pensionssystemer, fremhæves det som væsent-ligt at sikre en passende beskyttelse af de individuelle opsparinger i pensionssel-skaberne mv.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rappor-ten og rådskonklusionerne fører til gennemførelsen af reformer og/eller konsol-iderig af de offentlige finanser, der forbedrer holdbarheden af de offentlige finan-ser i EU-landene, vil dette have positive samfundsøkonomiske konsekvenser forDanmark og EU-landene som helhed.Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Rapporten omde økonomiske konsekvenser af aldring (Ageing report 2009), hvis fremskrivningerrefereres i rapporten, blev drøftet på ECOFIN den 5. maj 2009 og blev i den for-bindelse fremlagt i Folketingets Europaudvalg den 30. april 2009 til orientering.Tilsvarende blev rapporten om finanspolitisk holdbarhed, hvis resultater refereres irapporten, drøftet på ECOFIN d. 10. november 2010 og blev i den forbindelsefremlagt i Folketingets Europaudvalg den 6. november 2009 til orientering.Holdning
Foreløbig dansk holdningRegeringen er generelt enig i pensionsrapporten og støtter udkastet til rådskonklu-sioner. Pensionsrapporten og rådskonklusionerne understreger at håndteringen afde demografiske udfordringer for den finanspolitiske holdbarhed fortsat bør haveopmærksomhed også i lyset af den aktuelle krise.Andre landes holdningDer ventes generel opbakning til pensionsrapporten og indholdet af rådskonklu-sionerne.
40
Dagsordenspunkt 9a:Resumé
Siden sidst - Styrket økonomisk-politisk samarbejde
Den 21. maj 2010 blev første møde afholdt i taskforcen om styrkelse af det økonomisk-politiskesamarbejde i EU. Mødet viste bl.a., at der er meget bred enighed om behovet for en styrket Stabi-litets- og Vækstpagt og især en styrket implementering af Pagtens regler.Baggrund og indhold
I forbindelse med Det Europæiske Råd (DER) den 25.-26. marts 2010 blev dergivet mandat til DER-formanden Van Rompuy om at nedsætte en taskforce, somskal fremlægge forslag til at styrke budgetdisciplinen i EU (Stabilitets- og Vækst-pagten) samt udvikle rammer for økonomisk krisestyring i EU. Taskforcen ledes afDER-formanden, består af finansministrene og vil desuden have deltagere fraECB og Kommissionen. Danmarks medlem af taskforcen er finansminister ClausHjort Frederiksen. Samtidig anmodede DER Kommissionen om inden juni 2010at fremsætte forslag til styrkelse af det økonomiske samarbejde blandt eurolandenei henhold til Traktatens artikel 1366.Kommissionen har på den baggrund den 12. maj 2010 præsenteret en meddelelsemed en række overordnede forslag til styrket økonomisk-politisk samarbejde.Meddelelsen, som er en slags ”idékatalog”, vil blive drøftet blandt EU-landene,bl.a. i taskforcen, og på baggrund af disse drøftelser vil Kommissionen fremsætteen række konkrete forslag i de kommende måneder.Det første møde i taskforcen blev afholdt den 21. maj 2010. Formanden har of-fentliggjort nogle overordnede konklusioner på basis af mødet7og konkludererbl.a., at der var enighed om fire hovedtemaer: 1) Større budgetdisciplin i kraft af enstyrket og mere effektiv Stabilitets- og Vækstpagt, 2) samarbejde om at reduceremakroøkonomiske ubalancer og divergerende udviklinger i konkurrenceevne, isæri euroområdet, 3) behovet for en effektiv krisehåndteringsmekanisme, og 4) styrketøkonomisk governance mhp. at kunne handle hurtigere, mere effektivt og koordi-neret.De næste møder i taskforcen forventes afholdt den 7. juni og 12. juli forud forECOFIN-møderne den 8. juni og 13. juli. Taskforcens møder vil blive forberedt afen Sherpa-komité under ledelse af formanden for den Økonomiske og FinansielleKomité (EFC) og med deltagelse af landenes EFC-medlemmer.Oprindelig havde taskforcen frist for at fremlægge konkrete forslag inden udgan-gen af 2010, men arbejdet er blevet fremskyndet i lyset af den økonomiske udvik-ling den seneste måned. Taskforcen skal således fremlægge en fremskridtsrapporttil DER den 17. juni og en endelig rapport til DER i oktober.
6
Lissabontraktaten indeholder en ny artikel (artikel 136), som giver eurolandene mulighed for at vedtage initiativer til styr-
kelse af koordinationen og overvågningen af eurolandenes budgetdisciplin samt udstikke økonomisk-politiske retningslinjerfor eurolandene.7
http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ec/114606.pdf
41
Kommissionens meddelelse om styrket økonomisk-politisk samarbejdeDen økonomiske udvikling i forbindelse med den internationale krise har medført,at alle EU-landene, særligt Grækenland, i varierende omfang fremadrettet står overfor store udfordringer i forhold til at konsolidere de offentlige finanser. Samtidighar krisen vist konsekvenserne forbundet med at have vedvarende makroøkono-miske og finansielle ubalancer. Derfor foreslår Kommissionen en række tiltag til atstyrke det økonomisk-politiske samarbejde i EU, herunder styrkelse af Stabilitets-og Vækstpagten.Det er fortsat uklart, hvori de konkrete forslag vil bestå. Det er endvidere uklart, ihvilket omfang initiativerne vil gælde for alle EU-landene eller kun eurolandene.Kommissionen lægger op til, at de fleste af initiativerne skal gælde for alle EU-lande, men foreslår samtidig ekstra bestemmelser og tættere koordination blandteurolandene, blandt andet baseret på Traktatens artikel 136.Hovedelementerne i Kommissionens meddelelse er:1.Øget økonomisk-politisk koordinationa)Styrket efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten og dybere finanspo-litisk koordinationb)Bredere overvågning af udviklingen i makroøkonomi og konkurrence-evne i euroområdetIntegreret økonomisk-politisk koordination: Et ”Europæisk Semester”Udvikling af en mekanisme til krisehåndtering for eurolandene
2.3.
Ad 1a: Styrket efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten og dybere finanspolitiskkoordinationInitiativerne til styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten har til formål at forbedreincitamenterne til at efterleve Pagtens regler og vedrører både den forebyggendedel af Pagten og den korrigerende del af Pagten. Initiativer, som indebærer æn-dring af Stabilitets- og Vækstpagten, vil skulle vedtages blandt alle EU-landene.Kommissionen foreslår bl.a. følgende:Styrket anvendelse af sanktioner og styrkede incitamenter til at føre sundfinanspolitik, herunder eventuelt mulighed for sanktioner (fx et rentebæren-de depositum) i den forebyggende del af Pagten, fx over for manglendefremskridt mod landenes mellemfristede budgetmål (MTO’er)).Tiltag der styrker sammenhængen mellem EU’s og landenes finanspolitiskerammer, fx krav om nationale rammer, der indeholder bestemmelser om demellemfristede budgetmål.Hurtigere og mere automatisk gennemførelse af underskudsproceduren,særligt for lande der gentagne gange overtræder Pagtens regler.Øget fokus på offentlig gæld og finanspolitisk holdbarhed, herunder bl.a.mulighed for at underskudsproceduren kan iværksættes på basis af niveauetog udviklingen i den offentlige gæld.Bredere anvendelse af EU’s budget som incitament til at efterleve Pagtensregler.
42
Ad 1b: Bredere overvågning af udviklingen i makroøkonomi og konkurrenceevne ieuroområdetInitiativerne til bredere økonomisk overvågning rækker ud over den budgetmæssi-ge dimension og forventes at indebære bredere fokus på makroøkonomiske uba-lancer, herunder udviklingen i konkurrenceevne og betalingsbalancer. Kommissio-nen lægger op til, at reglerne om overvågning af makroøkonomiske ubalancer bli-ver udmøntet i en ny forordning baseret på Traktatens artikel 136 og dermed kunskal gælde for eurolandene. Kommissionen foreslår bl.a. følgende:Overvågning baseret på makroøkonomiske indikatorer, herunder betalings-balancen, aktiv/passiv-position ift. udlandet (nettogælden), produktivitet ogenhedslønomkostninger, reale effektive valutakurser, kredit til den privatesektor, aktivpriser mv.Hvis nogle indikatorer signalerer væsentlige økonomiske problemer, skalKommissionen gennemføre en dybdegående analyse af problemerne, somkan danne basis for opfordringer fra Rådet til medlemslande om at udbedreproblemerne. Hvis de pågældende medlemslande ikke gennemfører passen-de tiltag inden for en given frist, vil Rådet kunne øge overvågningen af depågældende lande og eventuelt – på forslag af Kommissionen – udstede an-befalinger til den økonomiske politik. Anbefalinger vil evt. også kunne bliveudstedt til euroområdet som helhed.
Ad 2: Integreret økonomisk-politisk koordination: Et ”Europæisk Semester”Initiativerne til at skabe en integreret europæisk koordination af den økonomiskepolitik forventes bl.a. at lægge op til en anden timing af overvågningen, herunderat EU i højere grad får mulighed for ”ex ante koordination”, dvs. drøftelser aflandenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af national politik. Kommissi-onen lægger op til, at initiativerne som udgangspunkt skal gælde for alle EU-lande,dog med øget koordination for eurolandene ift. deres finanslove. Kommissionenforeslår bl.a. følgende:Styrket synergi mellem de forskellige overvågningsinstrumenter, herunder athenstillinger i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud også afspej-ler udfaldet af den bredere makroøkonomiske overvågning. Fx kan betydeli-ge makroøkonomiske ubalancer indebære anbefalinger om mere ambitiøsebudgetmål. Endvidere kan vurderinger af ubalancer og beslutninger om poli-tikanbefalinger inddrage bidrag fra den nye fælles europæiske makrotilsyns-myndighed, ’European Systemic Risk Board’ (ESRB).Horisontal overvågning tidligt i kalenderåret, hvor DER – på basis af analy-tiske bidrag fra Kommissionen – identificerer udfordringer for EU og euro-området og udstikker strategiske retningslinjer, som EU-landene kan tagehøjde for i deres stabilitets- og konvergensprogrammer samt Nationale Re-formprogrammer, der eventuelt kan afleveres og behandles samtidigt for atbidrage til konsistens mellem finanspolitiske strategier og strukturreformer.Aflevering af stabilitets- og konvergensprogrammer i 1. halvår (i stedet forsom nu i slutningen af året), således at EU-landene kan tage højde for vurde-ringerne og Rådsudtalelserne om programmerne i forberedelsen af deres fi-nanslove for det efterfølgende år.
43
Vurdering af den finanspolitiske situation i euroområdet som helhed på ba-sis af stabilitetsprogrammerne, herunder mulighed for i særlige tilfælde atkunne bede et euroland om at revidere sine planer for det kommende års fi-nanslov, fx hvis et lands finanspolitik vurderes at være i klar strid med reg-lerne og have særlige negative effekter for andre lande.
Ad 3: Udvikling af en mekanisme til krisehåndtering for eurolandenePå det ekstraordinære ECOFIN-møde den 9. maj 2010 blev der vedtaget en mid-lertidig (3-årig) europæisk mekanisme til sikring af finansiel stabilitet på i alt 500mia. euro. Mekanismen består dels af en permanent lånefacilitet på 60 mia. euro,hvor alle EU-lande stiller garanti, dels en supplerende 3-årig facilitet på 440 mia.euro, som er en facilitet for eurolande, tegnet af eurolande. Kommissionens før-steprioritet er at gøre denne mekanisme operationel, og på basis af erfaringerneforventer Kommissionen på længere sigt at fremsætte forslag om en permanentkrisemekanisme.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevantNærhedsprincippet
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Taskforcens arbejde og Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv lovgiv-ningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenser
Taskforcens arbejde og Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinan-sielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Taskforcens arbejde og Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv samfunds-økonomiske konsekvenser.Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg fik sagen om Kommissionens meddelelse forelagt tilorientering forud for ECOFIN den 18. maj 2010.Holdning
Dansk holdningRegeringen støtter overordnet de initiativer, Kommissionen har præsenteret i sinmeddelelse. Resultatet af arbejdet bør generelt styrke Stabilitets- og Vækstpagten
44
ved bl.a. at udvikle en mere effektiv præventiv del, der sikrer, at landene arbejderfor at opnå strukturel balance, især gennem bedre incitamenter til at konsolidere deoffentlige finanser i gode tider.Samtidig støtter regeringen en bredere fokus på makroøkonomiske ubalancer i detfinanspolitiske samarbejde. En bredere økonomisk overvågning er relevant for alleEU-lande, særligt også landene der fører fastkurspolitik inden for rammerne afERMII-samarbejdet, og den bredere overvågning af ubalancer bør derfor somudgangspunkt også komme til at gælde for landene uden for eurosamarbejdet.Regeringen støtter ligeledes overordnet konceptet med en bedre ”ex ante koordi-nation” af finanspolitikken, men i lyset af de nationale finanslovsprocesser vil ko-ordination i foråret, evt. baseret på en fremrykning af stabilitets- og konvergens-programmerne, skulle baseres på regeringernes overordnede planer for den øko-nomiske politik, som efterfølgende udmøntes i finanslovsforslag i henhold til ogfuldt ud respekterer de nationale procedurer.Andre landes holdningerEU-landene støtter generelt en styrkelse af det økonomisk-politiske samarbejde i EU.Der er meget bred enighed om behovet for en styrket Stabilitets- og Vækstpagt ogisær en styrket implementering af Pagtens regler.
