Kommissionen har den 27. april 2010 offentliggjort et forslag til nye integrerede retningslinjerknyttet til den kommende Europa 2020-reformstrategi. De integrerede retningslinjer er sam-mensat af dels de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (Broad Economic PolicyGuidelines - BEPG) og dels retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, ogudgør tilsammen en ramme for koordineringen af den økonomiske politik i EU. Retningslin-jerne revideres som led i, at Europa 2020-strategien fra i år afløser Lissabon-strategien. Derventes på ECOFIN-mødet i maj at være en indledende drøftelse af udkastet til integrerederetningslinjer, der ventes fulgt af en yderligere drøftelse i juni som en indstilling til godkendelsepå Det Europæiske Råd i juni.Der henvises desuden til Kommissionens forslag KOM (2010)193, som nedenstående giver etprioriteret uddrag af.Baggrund

Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse ventes i 2010 afløst af den så-kaldte Europa 2020-strategi, der skal styrke rammen for samarbejdet om øko-nomiske reformer, der kan øge vækst og beskæftigelse i EU-landene. Det Euro-pæiske Råd vedtog på forårstopmødet i marts et første sæt konklusioner om dennye strategi, og forventes at vedtage den nye strategi endeligt på topmødet i juni.Strategien ventes bl.a. at indeholde fem konkrete målsætninger for hele EU,som skal opfyldes inden 2020:Mindst 75 pct. af 20-64 årige skal være i beskæftigelseMindst 3 pct. af EU’s BNP skal investeres i forskning og udvikling, og dervil i tillæg hertil skulle udvikles en outputbaseret indikator for forskning,udvikling og innovation.De såkaldte 20:20:20 klima- og energimål1skal være opfyldt (inkl. et skifttil 30 pct. reduktion af drivhusgasser, hvis forudsætningerne er opfyldt)Uddannelsesniveauerne skal forbedres, navnlig gennem reduktion af sko-lefrafald og øget gennemførelse af videregående uddannelserSocial inklusion skal fremmes, navnlig gennem reduktion af fattigdom.Der vil inden den endelige vedtagelse af strategien blive arbejdet videre med dennærmere definition af de to sidstnævnte målsætninger, der kan omfatte fastsæt-telse af kvantitative målsætninger herfor.Strategien vil skulle opfyldes dels gennem indsats på EU-niveau og dels gennemårlige nationale reformstrategier. DER’s konklusioner pålægger desuden Kom-missionen at udarbejde et udkast til nye integrerede retningslinjer for EU’s ogmedlemslandenes økonomiske politik og beskæftigelsespolitik, der skal under-støtte den nye reformstrategi og medlemslandenes arbejde med deres nationalereformstrategier.

Kommissionen offentliggjorde den 27. april 2010 et forslag til sådanne nye inte-grerede retningslinjer, der som hidtil er sammensat af to separate sæt retnings-linjer, der vedtages med hver sin hjemmel i traktaten - dels de overordnedeøkonomisk-politiske retningslinjer (BEPG), som er hjemlet i traktatens artikel121, dels retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, som erhjemlet i traktatens artikel 148.Efter en første orienterende drøftelse af Kommissionens forslag til de integre-rede retningslinjer i ECOFIN i maj, ventes ECOFIN i juni at indstille de samle-de nye integrerede retningslinjer til godkendelse på Det Europæiske Råd, sam-men med EPSCO (beskæftigelses- og socialministrene), der separat skal behand-le den del af de integrerede retningslinjer, der vedrører beskæftigelsespolitikken.Efter DER i juni vil der følge en formel vedtagelse af retningslinjerne i ECO-FIN og EPSCO.Indhold

Forslaget til nye integrerede retningslinjer indeholder bl.a. retningslinjer, sommodsvarer de fem konkrete EU-målsætninger, som ventes fastsat i Europa 2020strategien. Kommissionens forslag indeholder referencer til de fem konkretemålsætninger i Europa 2020-strategien, som de oprindeligt blev foreslået afKommissionen. De integrerede retningslinjer ventes konsekvensjusteret, nårDER har fastlagt den endelige formulering af de konkrete målsætninger. Der-udover indeholder forslaget retningslinjer, der vedrører håndteringen af makro-økonomiske ubalancer, som på baggrund af krisen ventes at blive et større fokusfor koordineringen og samordningen af den økonomiske politik i EU.Tabel 1 giver en oversigt over forslaget til de samlede integrerede retningslinjer.De enkelte retningslinjer uddybes i det følgende.

Tabel 1: Forslaget til nye integrerede retningslinjer, oversigt

Overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)

123456Sikring af kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanserAdressering af makro-økonomiske ubalancerReduktion af ubalancer i euro-områdetOptimering af støtte til forskning, udvikling og innovation, styrkelse afvidens-trekanten og frigørelse af den digitale økonomis potentialeForbedring af ressource-effektivitet og reduktion af drivhusgasudlednin-gerForbedring af erhvervslivets og forbrugernes rammevilkår og moderni-sering af det industrielle grundlag

Beskæftigelsesretningslinjer

78Forøgelse af deltagelsen på arbejdsmarkedet og nedbringelse af struktu-rel arbejdsløshedUdvikling af en kvalificeret arbejdsstyrke der passer til arbejdsmarkedetsbehov samt fremme af kvaliteten af jobs og livslang læring

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)Retningslinje 1: Sikring af kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanserMedlemslandene bør implementere konsolideringsstrategier i overensstemmelsemed Stabilitets- og Vækstpagten, herunder anbefalingerne til landene underlagtproceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Indtil de mellemfristede målfor den offentlige saldo er nået bør den årlige konsolidering som minimum være0,5 pct. af BNP per år strukturelt. Den finanspolitiske konsolidering bør startesenest i 2011 og i mange lande tidligere. I konsolideringen bør der fokuseres påtiltag, der ikke svækker vækst og beskæftigelse, og hvor skattestigninger eruundgåelige, bør vægten være på andre skattebaser end arbejdsindkomst (f.eks.miljøbelastning) for at understøtte tilskyndelsen til at arbejde. Medlemslandenebør særligt fokusere på at mindske den demografisk betingede forringelse af deoffentlige finanser gennem en hurtig reduktion af gælden samt holdbarhedsfo-kuserede reformer af pensioner o.l., f.eks. gennem højere tilbagetrækningsalder,der afspejler længere levetid.Retningslinje 2: Adressering af makro-økonomiske ubalancerMedlemslandene bør undgå uholdbare makro-økonomiske ubalancer som følgeaf betalingsbalanceudviklingen eller udviklingen på aktivmarkederne og i hus-holdningernes og virksomhedernes aktiver og passiver. Medlemslande med sto-re ubalancer på betalingsbalancen bør adressere de underliggende årsager gen-nem finanspolitisk konsolidering, gennem lønudviklingen og strukturreformerpå arbejdsmarkedet, de finansielle markeder og andre relevante områder. I den-ne sammenhæng bør medlemsstaterne skabe og understøtte rammer, der under-støtter en lønudvikling i overensstemmelse med produktivitets- og prisudviklin-gen, og som tager højde for uddannelsesmæssige og regionale forskelle.Retningslinje 3: Reduktion af ubalancer i euro-områdetEuro-landene bør i særdeleshed betragte store og vedvarende ubalancer imakroøkonomiske variable som en fælles bekymring og derfor arbejde målrettetpå at adressere disse om nødvendigt. Euro-lande med store betalingsunderskudsom følge af negativ udvikling i konkurrenceevnen bør arbejde for at skabe be-tydelige forbedringer heri og at reducere enhedslønomkostningerne. Euro-landemed store betalingsbalanceoverskud bør arbejde for at fjerne strukturelle barrie-rer for det private forbrug. Ligeledes bør euro-lande modarbejde andre makro-økonomiske ubalancer som overdreven privat gældsætning eller forskelle i infla-tionsudviklingen. Makro-økonomiske ubalancer bør overvåges regelmæssigtinden for euro-området, med henblik på at foreslå konkrete løsningstiltag.Retningslinje 4: Optimering af støtte til forskning, udvikling og innovation, styr-kelse af videns-trekanten og frigørelse af den digitale økonomis potentialeMedlemslandene bør gennemgå politikkerne for forskning, udvikling og innova-tion og sikre sig, at de offentlige investeringer er tilstrækkelige, effektive og ori-

enterede mod højere vækst og samtidig adresserer store udfordringer som kli-maforandringer, aldring osv. Reformer bør understøtte høj kvalitet og speciali-sering, herunder gennem nationale og internationale netværk, offentlig-privatesamarbejder, forbedring af universiteters og forskningsinstitutioners styringsamt fremme af forskermobilitet o.l. Politikkerne for forskning, udvikling oginnovation bør tænkes ind i en EU-kontekst for at realisere skalafordele og und-gå spild.Medlemslande bør forbedre rammebetingelserne for erhvervslivets forskning,udvikling og innovation, bl.a. gennem økonomiske incitamenter og gennem atlette adgangen til finansiering (inkl. risikovillig kapital), og sikre effektiv og kost-effektiv beskyttelse af immaterielle rettigheder. Der henvises desuden til ret-ningslinjer 8 og 9 i forhold til at forbedre uddannelse og fremme kvalificeretarbejdskraft.Medlemslandene bør desuden fremme adgangen til højhastighedsinternet for atunderstøtte vidensamfundet og etablere passende rammebetingelser for en hur-tig udvikling af et digitalt indre marked, som giver bred adgang til indhold ogtjenesteydelser online.Retningslinje 5: Forbedring af ressource-effektivitet og reduktion af drivhusgas-udledningerMedlemslandene bør arbejde for, at økonomisk vækst afkobles fra større res-sourceforbrug, at vende klimaudfordringerne til et vækstområde samt gøre brugaf deres naturressourcer på en efficient måde. Medlemslande bør gøre brug afmarkedsorienterede værktøjer, herunder beskatning, for bl.a. at understøtte grønvækst og jobs, tilskynde til brugen af vedvarende energi og fremme af energibe-sparelser. Medlemslandene bør anvende reguleringsmæssige, ikke-regulatoriskeog fiskale værktøjer, herunder energistandarder for produkter og bygninger,subsidier, præferentielle lån og ”grønne udbud” til at tilskynde til omkostnings-effektive omlægninger af produktions- og forbrugsmønstre, understøtte over-gangen til en miljø- og klimavenlig økonomi og arbejde i retning af, at trans-porterhvervet og energiproduktionen afkobles fossile brændsler. Medlemslan-dene bør opgradere og fremme transport- og energiinfrastrukturer, der hængersammen på tværs af grænserne, herunder gennem aktivering af EU-midler.Retningslinje 6: Forbedring af erhvervslivets og forbrugernes rammevilkår ogmodernisering af det industrielle grundlagMedlemslandene bør sikre et velfungerende indre marked for både borgere ogforbrugere ved at sikre et frit og konkurrencedygtigt marked for varer og ser-viceydelser, særligt ved at fremme integration i det indre marked og effektivimplementering og håndhævelse af de fælles regler samt udvikling af den nød-vendige infrastruktur. Medlemslandene bør fortsætte forbedringen af erhvervs-livets rammebetingelser bl.a. gennem modernisering af den offentlige admini-stration, reduktion af de administrative byrder, og ved at fjerne skattebarrierer,understøtte små og mellemstore virksomheder og iværksættere, samt sikre stabi-le og integrerede finansielle markeder.

Medlemslande bør understøtte en moderne, diversificeret, konkurrencedygtig ogressource- og energieffektiv erhvervsstruktur og industri, bl.a. gennem at under-støtte den nødvendige omstilling og omstrukturering af virksomheder og bran-cher i overensstemmelse med statsstøttereglerne, konkurrencereglerne osv.Medlemsstaterne opfordres endvidere til tæt samarbejde med industri og inte-ressenter med henblik på at styrke konkurrenceevne og bæredygtig udvikling,særligt ved at fremme virksomhedernes sociale ansvar mv.Retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikRetningslinje 7: Forøgelse af deltagelsen på arbejdsmarkedet og nedbringelse afstrukturel arbejdsløshedMedlemslandene skal integrere og anvende de fælles principper for flexicurity,som godkendt af Det Europæiske Råd, i deres arbejdsmarkedspolitik for at øgeerhvervsdeltagelsen, reducere strukturledigheden og bekæmpe segmentering oginaktivitet.Medlemslandene bør øge dialogen med arbejdsmarkedets parter og bekæmpesegmentering på arbejdsmarkedet ved at adressere midlertidig beskæftigelse,underbeskæftigelse og sort arbejde. Kvaliteten af job og arbejdsforhold børadresseres ved at bekæmpe lave lønninger, sikre tilstrækkelig dækning af detsociale sikkerhedssystem og sikre at arbejdsmarkedssystemet er målrettet ogåbent for alle.For at øge konkurrenceevnen og beskæftigelsen, særligt for de lavest uddanne-de, bør medlemslandene gennemgå skatte- og overførselssystemerne m.v. for atfremme højere tilbagetrækningsalder, ligestilling og integration af unge, handi-kappede, legale immigranter og andre udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Derbør arbejdes med ordninger, der skaber balance mellem arbejde og fritid, ogsom derfor kan hæve beskæftigelsen særligt blandt yngre, ældre og kvinder, her-under tiltag der kan få højtuddannede kvinder til at blive på arbejdsmarkedet.Medlemslandene bør også fjerne barrierer for jobskabelse inden for f.eks. pleje-sektoren og grønne industrier.Retningslinje 8: Udvikling af en kvalificeret arbejdsstyrke der passer til arbejds-markedets behov samt fremme af kvaliteten af jobs og livslang læringMedlemslandene skal fremme arbejdskraftens produktivitet og beskæftigelses-duelighed gennem gode grunduddannelser samt efteruddannelsesmulighedertilpasset arbejdsmarkedets behov samt øget erhvervsmæssig og geografisk mobi-litet. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet bør adgangentil efteruddannelse og karrierevejledning forbedres kombineret med bedre in-formation om ledige stillinger og promovering af opstart af egen virksomhed.Oprustningen af uddannelser bør finansieres i samarbejde mellem EU, med-lemsstater, individer og arbejdsgivere. Der bør særligt arbejdes for at hjælpeunge uden for arbejde eller uddannelse gennem ordninger, der hjælper nyud-dannede i job eller videre uddannelse, og gribe hurtigt ind, når unge bliver ar-bejdsløse. Uddannelsessystemets evne til at reagere på arbejdsmarkedet behovbør understøttes gennem regelmæssig opfølning.

Retningslinje 9: Forbedring af afkastet af uddannelsessystemer på alle niveauerog større deltagelse i tertiær uddannelseFor at sikre adgang til uddannelser af høj kvalitet bør medlemslandene investereeffektivt i uddannelsessystemerne for at højne det generelle niveau af arbejds-styrkens kvalitet. Tiltag bør dække alle uddannelsesniveauer, herunder grund-skole, universiteter og videreuddannelse. Reformer bør tage udgangspunkt i dekvalifikationer, der er nødvendige i et vidensamfund. Medlemslande bør udviklefleksible indlæringsmetoder og fremme samarbejde mellem uddannelsesinstitu-tionerne og arbejdsmarkedet. Medlemslande bør ydermere arbejde for at styrkeundervisningserhvervet, øge mobiliteten af undervisere og unge under uddan-nelse og sætte ind for at mindske andelen af unge, der hverken er i arbejde elleruddannelse.Retningslinje 10: Fremme af social inklusion og fattigdomsbekæmpelseMedlemslandenes tiltag for at reducere fattigdom bør sigte efter fuld deltagelse isamfundet og økonomien og udvidelse af jobmuligheder. Fokus bør også væreat skabe lige muligheder og adgang til f.eks. sundhedsydelser, og bekæmpe dis-kriminering. Ligeledes for at bekæmpe social udstødelse, bemyndige borgere ogfremme deltagelse på arbejdsmarkedet bør medlemslandene styrke social beskyt-telse, livslang læring og aktive inklusionspolitikker for at sikre muligheder ogskærme folk mod eksklusion. Velfærdsydelser og pensionsordninger bør mo-derniseres for at sikre, at de kan dække alle og sikre tilstrækkelig høj indkomstog adgang til sundhedsydelser, og på samme tid være holdbart finansieret. Støttefra det offentlige bør sikre indkomstsikkerhed i overgangsperioder og at reduce-re fattigdom særligt for grupper med størst risiko for social udstødelse. Med-lemslandene bør også aktivt fremme en social økonomi og social innovation tilstøtte for de svageste.Hjemmelsgrundlag

De integrerede retningslinjer er formelt sammensat af to sæt retningslinjer. Delsde overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, der er hjemlet i Traktatenom Den Europæiske Unions Funktionsmådes artikel 121, stk. 2. Dels retnings-linjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, der er hjemlet i traktatensartikel 148, stk. 2. Det er i traktaten angivet eksplicit, at beskæftigelsesretnings-linjerne skal være i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiskeretningslinjer (BEPG). Rådet træffer beslutning om de integrerede retningslinjerpå baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner herom, jf. proceduren i denævnte artikler. For så vidt angår retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken,skal Rådet forinden høre Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet skal ikkehøres vedr. de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer.Nærhedsprincippet

Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter generelt de foreslåede integrerede retningslinjer med forbe-hold for den endelige formulering af Europa 2020-strategiens fem konkretemålsætninger, som endnu udestår, og tilpasningen af de integrerede retningslin-jer i lyset heraf.Regeringen lægger vægt på, at de integrerede retningslinjer bidrager til vækst,beskæftigelse og finanspolitisk holdbarhed, jf. regeringens høringssvar til Kom-missionen i februar 2010 vedr. Europa 2020-strategien, samt understøtter eneffektiv koordinering af den økonomiske politik i EU med dette formål, herun-der ved at bidrage til en effektiv økonomisk reformstrategi. I forlængelse herafstøttes det, at de integrerede retningslinjer er færre og mere målrettede end deforrige integrerede retningslinjer.Regeringen lægger navnlig vægt på, at retningslinje 10 vedr. social inklusion ud-formes således, at den ikke vanskeliggør udsatte gruppers adgang til arbejdsmar-kedet, og er forenelig med det i Danmark planlagte arbejde med at bekæmpe

I forbindelse med Det Europæiske Råd (DER) den 25.-26. marts 2010 blev dergivet mandat til DER-formanden Van Rompuy om at nedsætte en taskforce,som inden udgangen af 2010 skal fremlægge forslag til at styrke budgetdiscipli-nen i EU (Stabilitets- og Vækstpagten) samt udvikle rammer for økonomiskkrisestyring i EU2. Taskforcen, som vil blive ledet af DER-formanden, nedsæt-tes på ministerniveau og vil derudover have deltagere fra ECB og Kommissio-nen. Samtidig anmodede DER Kommissionen om inden juni 2010 at fremsætteforslag til styrkelse af det økonomiske samarbejde blandt eurolandene i henholdtil Traktatens artikel 1363.Initiativerne skal bl.a. ses i lyset af den økonomiske udvikling ifm. den internati-onale krise, som i varierende omfang på tværs af landene har medført en kraftigforøgelse af udfordringerne vedrørende konsolidering af de offentlige finanser.Det gælder særligt Grækenland, hvor ekstraordinære problemer har medførtaktivering af en lånemekanisme til finansiel støtte med deltagelse af IMF ogeurolandene.På den baggrund forventes Kommissionen den 12. maj 2010 i en meddelelse atpræsentere en række forslag til styrket økonomisk samarbejde. Hovedelemen-terne forventes at være1.2.3.4.Integreret europæisk koordination af den økonomiske politikStyrkelse af Stabilitets- og VækstpagtenDybere og bredere økonomisk overvågning, særligt for eurolandeneUdvikling af en mekanisme til krisehåndtering

Initiativerne til at skabe en integreret europæisk koordination af den økonomi-ske politik forventes bl.a. at lægge op til en mere rettidig overvågning, herunderat EU i højere grad får mulighed for at formulere retningslinjer for landene for-ud for vedtagelsen af national politik. Mulige initiativer kan være:Horisontal overvågning tidligt i kalenderåret for at identificere udfordrin-ger for EU og euroområdet og udstikke strategiske retningslinjer, somEU-landene kan tage højde for i deres stabilitets- og konvergenspro-grammer samt nationale reformprogrammer, der eventuelt kan afleveresog behandles samtidigt for at bidrage til konsistens mellem strukturrefor-mer og finanspolitiske strategier.Tiltag der styrker sammenhængen mellem EU’s og landenes finanspoliti-ske rammer, fx krav om nationale rammer, der indeholder bestemmelserom de mellemfristede mål (MTO’er).

Ad 2: Styrkelse af Stabilitets- og VækstpagtenInitiativerne til styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten forventes at have til for-mål at forbedre incitamenterne til at efterleve Pagtens regler og at vedrøre bådeden forebyggende del og den korrigerende del af Pagten. Initiativer, som inde-bærer ændring af Stabilitets- og Vækstpagten, vil skulle vedtages blandt alle EU-landene. Mulige initiativer kan være:Aflevering af stabilitets- og konvergensprogrammer i 1. halvår, således atEU-landene kan tage højde for vurderingen af programmerne i forbere-delsen af deres finanslove for det efterfølgende år.Vurdering af den finanspolitiske situation i euroområdet som helhed påbasis af stabilitetsprogrammerne, herunder evt. mulighed for at Kommis-sionen og Rådet kan bede et euroland om at revidere sine planer for detkommende års finanslov.Øget fokus på finanspolitisk holdbarhed, herunder evt. mulighed for atunderskudsproceduren kan iværksættes på basis af niveauet og udviklin-gen i den offentlige gæld.Styrket anvendelse af sanktioner og styrkede incitamenter til at føre sundfinanspolitik, herunder eventuelt mulighed for at suspendere midler frastrukturfondene (ligesom det nu i princippet er muligt at suspendere mid-ler fra samhørighedsfondene), eller mulighed for sanktioner i den fore-byggende del af Pagten, fx over for manglende fremskridt mod landenesmellemfristede mål.

Overvågning baseret på makroøkonomiske indikatorer, herunder beta-lingsbalancen, aktiv/passiv-position ift. udlandet, reale effektive valuta-kurser, kredit til den private sektor, aktivpriser mv. Hvis nogle indikatorersignalerer væsentlige økonomiske problemer, skal Kommissionen gen-nemføre en dybdegående analyse af problemerne, hvilket evt. på længeresigt vil kunne medføre konkrete anbefalinger om økonomisk politik til atadressere problemet.Styrket synergi mellem de forskellige overvågningsinstrumenter, herunderat henstillinger i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud ogsåafspejler udfaldet af den bredere makroøkonomiske overvågning. Fx kanbetydelige makroøkonomiske ubalancer indebære anbefalinger om mereambitiøse budgetmål. Endvidere kan vurderinger af ubalancer og beslut-ninger om politikanbefalinger tage bidrag fra ’European Systemic RiskBoard’ (ESRB) i betragtning.

Dansk holdningFra dansk side støttes initiativer, der styrker det finanspolitiske samarbejde i EUmed henblik på at sikre sunde og holdbare offentlige finanser.Resultatet af arbejdet bør generelt styrke Stabilitets- og Vækstpagten, herundervia bredere fokus på makroøkonomiske ubalancer i det finanspolitiske samar-bejde, fx betalingsbalance samt pris- og omkostningsudvikling, idet balance ellermoderate underskud på de offentlige finanser er nødvendige, men ikke tilstræk-kelige betingelser for samlet makroøkonomisk stabilitet. Samtidig bør der udvik-les mere effektive instrumenter til at sikre, at landene arbejder for at opnå struk-turel balance, især gennem bedre incitamenter til at konsolidere de offentligefinanser i gode tider.Andre landes holdningerEU-landene forventes at tage Kommissionens meddelelse til efterretning. EU-landene forventes generelt at udtrykke støtte til at styrke det økonomisk-politiskesamarbejde i EU.

ECOFIN ventes på sit møde d. 18. maj 2010 at vedtage konklusioner vedr. debudgetmæssige og institutionelle rammer for finanspolitikken. Diskussionen omfinanspolitiske rammer er særlig aktuel på baggrund af de store finanspolitiskeudfordringer som mange EU-lande oplever i disse år.Konklusionerne ventes at omhandle overordnede principper for finanspolitiskerammer og målsætninger i landene, med fokus på hvordan de kan bidrage tilfinanspolitisk konsolidering, bl.a. baseret på erfaringerne i de medlemslande, dersynes at have særligt gode finanspolitiske rammer, der understøtter en sund ogholdbar finanspolitik. Det anerkendes samtidig, at de enkelte medlemslandesfinanspolitiske rammer skal tage højde for landenes politiske, kulturelle og insti-tutionelle rammebetingelser.Rådet ventes at understrege, at det er væsentligt med finanspolitiske rammer,som omfatter mellemfristede rammer, numeriske fiskale regler, gode budgetpro-cedurer og kontrol- og håndhævelsesinstrumenter samt troværdige fiskale insti-tutioner.Danmark er i en rapport om erfaringer med landenes finanspolitiske rammer fraKommissionen blevet fremhævet som et land med gode rammer. Det skal bl.a.ses i sammenhæng med, at der i Danmark er der en lang tradition for at anskuede makroøkonomiske rammer for finanspolitikken i et flerårigt perspektiv (fi-nanspolitisk holdbarhed). Rammebetingelserne i det danske konvergensprogramer derudover f.eks. målsætninger for væksten i det offentlige forbrug og denstrukturelle saldo.Rådskonklusionerne ventes derudover at behandle spørgsmålet om, hvordanuafhængige institutioners rådgivning kan styrke budgetprocessen. I Danmarksupplerer Det Økonomiske Råds rapporter regeringens analyser i spørgsmål omfinanspolitik og strukturpolitik, mens andre lande (f.eks. Sverige og Nederlan-dene) har en model, hvor en uafhængig instans udarbejder regeringens frem-skrivninger mv. De konkrete modeller varierer fra land til land, men den gen-nemgående tendens er, at institutionerne opfattes som troværdige.Rådets konklusioner ventes at anbefale, at der i det økonomiske samarbejdelægges større vægt på at gennemføres regelmæssige vurderinger af landenes fi-nanspolitiske rammer, og at der i den forbindelse sættes fokus på:

På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af EU’s fælles holdninger(mhp. eventuel vedtagelse af ”EU Terms of Reference”) til det kommende G20finansministermøde i Korea den 4.-5. juni. Drøftelserne på G20-mødet og iECOFIN ventes især at koncentrere sig om forberedelserne af G20-topmødetden 26.-27. juni, hvor især implementeringen af de fælles G20-rammer forstærk, bæredygtig og balanceret vækst ventes at være i fokus. Endvidere ventesen drøftelse af reformer af den finansielle regulering, sikring af tilstrækkelige ogeffektive globale finansielle sikkerhedsnet samt reformer af de internationalefinansielle institutioner, herunder især IMF.G20’s rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækstG20-landene nåede topmødet i Pittsburgh i september 2009 til enighed om lan-ceringen af de fælles rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækst.4Formå-let med rammerne er at styrke koordineringen og overvågningen af landenesøkonomiske politikker, herunder vurdere om landenes finans-, penge- og struk-turpolitikker er i overensstemmelse med målet om et balanceret globalt vækst-forløb. Efterfølgende har G20 finansministrene i november 2009 iværksat enfælles evalueringsproces,5som skal sikre fremskridt i forhold til målene i de fæl-les rammer.G20 finansministrene forventes på mødet den 4.-5. juni – med udgangspunkt ianalyser og anbefalinger fra IMF – at drøfte de økonomisk-politiske udfordrin-ger og forberede fælles politikanbefalinger til G20-topmødet den 26.-27. juni iToronto, Canada. Anbefalingerne forventes at være af overordnet karakter ogfokuseret på mulige tiltag, som G20-landene kan gennemføre umiddelbart mhp.at opnå stærkere og mere balanceret vækst på mellemlangt sigt. Anbefalingerneventes på nuværende stadium ikke at være landespecifikke, men rettet modgrupper af G20-lande/regioner, som står over for samme økonomiske udfor-dringer. Frem mod topmødet i november 2010 ventes G20-landene at evaluereresultaterne af den gennemførte overvågning og de økonomisk-politiske anbefa-linger mhp. eventuelle forbedringer og konkretiseringer heraf, herunder overve-jelser om landespecifikke anbefalinger.

EU-landene har bidraget til G20’s evalueringsproces med fælles input fra EU ogeuroområdet. Desuden har de seks EU-lande, der er selvstændige medlemmer afG20, leveret egne inputs til IMF’s analyser. I det fælles EU-bidrag har man lagtsærlig vægt på beskrivelsen af rammer og regler i Stabilitets- og Vækstpagten,herunder de vedtagne henstillinger til en række EU-lande med angivelse af dekonkrete konsolideringskrav og tidsfrister for korrektion af de uforholdsmæssigtstore underskud på de offentlige finanser. Fra EU’s side signalerer man dermed,at et øget G20-samarbejde på det økonomisk-politiske område generelt er posi-tivt, herunder for så vidt angår koordinering af finanspolitiske exitstrategier,men at det øgede G20-samarbejde ikke bør afstedkomme aftaler eller politikan-befalinger til de europæiske G20-lande, der ikke er i overensstemmelse med deEU-beslutninger, som er truffet på basis af Stabilitets- og Vækstpagten.Øvrige emnerEn lang række regioner og lande, herunder EU, har iværksat ambitiøse og detal-jerede planer for reformer af reguleringen af den finansielle sektor. Disse refor-mer og planer er også afspejlet i initiativerne på G20-plan, som ventes drøftetpå det kommende G20-finansministermøde. Initiativerne inkluderer bl.a. styr-kelse af makro-overvågningen af risici i det finansielle system, ændringer i kapi-talkrav til banker, justering af internationale regnskabsstandarder, udvidelse afregulering til produkter, markeder og aktører, der ikke tidligere har været regule-ret (f.eks. kapital- og hedgefonde, kreditratingbureauer, derivater o.l.) samt styr-ket indsats overfor skattely og andre ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner.Endvidere ventes G20 at drøfte initiativer, som en række lande har gennemførteller forventer at gennemføre, mhp. at sikre et ”fair og betydeligt bidrag” fra denfinansielle sektor til finansieringen af de offentlige omkostninger forbundet medfinansielle redningspakker og til sikringen af finansiel stabilitet. IMF’s kommen-de rapport om emnet, som ventes præsenteret for G20-landene på mødet i juni,ventes at anbefale eventuelle bidrag til finansiering af nationale stabilitetsfonde(Resolution Funds) fra den finansielle sektor, herunder etfinansielt stabilitetsbidrag,der som udgangspunkt kan omfatte alle finansielle institutioner, men som i givetfald over tid bør rettes mod systemisk vigtige institutioner og bidrage til at redu-cere overdreven risikovillighed i den finansielle sektor. Derimod ventes IMFikke at anbefale en finansiel transaktionsskat (Tobin-skat), da en sådan skat afflere årsager ikke vil være et effektivt instrument til sikring af finansiel stabilitet,men omvendt indebære velstandshæmmende forvridninger på de finansiellemarkeder til ulempe for bl.a. forbrugerne.Derudover ventes G20 at drøfte behovet for yderligere styrkelser af de globalefinansielle sikkerhedsnet, herunder IMF’s låneinstrumenter. G20 har nedsat enarbejdsgruppe, som skal evaluere behovet herfor, og der ventes på det kom-mende finansministermøde en drøftelse af gruppens anbefalinger.Endelig kan det ikke udelukkes, at G20 finansministrene vil drøfte reformer afIMF, herunder den kommende kvote- og stemmereform og øvrige styringsre-former til styrkelse af IMF’s effektivitet, legitimitet og globale repræsentativitet.Reformerne af IMF ventes afsluttet inden januar 2011.Hjemmelsgrundlag

Regeringens holdningRegeringen kan generelt støtte en drøftelse af de nævnte temaer og forventes atkunne støtte de fælles EU-holdninger, herunder eventuelle ”EU Terms of Refe-rence”.Regeringen bakker generelt op om en grundig forberedelse i EU af fælles inputog holdninger til G20-landenes øgede økonomisk-politiske og finansielle samar-bejde, idet der lægges vægt på, at den øgede overvågning og koordinering af deøkonomiske og finansielle politikker i G20 ikke sker på bekostning af de eksiste-rende drøftelser af den globale økonomiske og makrofinansielle overvågning,som i videst muligt omfang bør forankres i IMF, der er globalt repræsentativ.Regeringen lægger vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20 er i over-ensstemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer, herunder forså vidt angår G20-landenes koordinering af finanspolitiske exitstrategier ogetableringen af G20-rammerne for stærk, bæredygtig og balanceret vækst.Andre landes holdninger

Der forventes vedtagelse af rådskonklusioner, der bekræfter EU’s tilsagn om at bidrage med2,4 mia. euro årligt i opstartsfinansiering i perioden 2010 til 2012. ECOFIN ventes samti-dig at godkende et udkast til EU-rapport om opstartsfinansiering. Rapporten vil udgøreEU’s rapportering om den foreløbige implementering af opstartsfinansiering til UNFCCC-mødet i maj – juni 2010. Det forventes, at der i rapporten vil blive præsenteret en foreløbigoversigt over medlemsstaternes udmøntning. Det forventes videre, at EU med rapporten vilpræsentere sine prioriteter for opstartsfinansiering, herunder geografiske og tematiske prioritetersamt forslag til etablering af statistiske systemer for at sikre transparens og verifikation. Op-startsfinansiering skal fordeles balanceret mellem reduktions- og tilpasningsindsatser og anven-des til konkrete indsatser samt forberedelse af fuldt udbyggede klimapolitikker i udviklings-landene efter 2012. Den langsigtede klimafinansiering vil komme fra en flerhed af kilder. Defrivillige bidrag til opstartsfinansiering præjudicerer ikke byrdefordelingen for så vidt angår denlangsigtede globale offentlige klimafinansiering.Baggrund

Som led i Københavnsaftalen forpligtede de industrialiserede lande sig til attilvejebringe op imod 30 mia. USD i perioden 2010 til 2012 i opstartsfinansie-ring til klimaindsatser i udviklingslande.I forbindelse med Det Europæiske Råd d. 10.-11. december 2009 blev det be-sluttet at give tilsagn om, at EU ville bidrage med 7,2 mia. euro i opstartsfinan-siering for perioden 2010 til 2012.På Det Europæiske Råds møde d. 25.-26. marts 2010 blev dette tilsagn bekræf-tet, idet det blev besluttet, at EU vil rapportere om den foreløbige implemente-ring på UNFCCC-mødet i maj – juni 2010. Ifølge DER-konklusionerne vil derherefter blive afrapporteret om fremskridtene i forbindelse med COP16 i Mexi-co og herefter årligt.I lyset af ovennævnte forventes ECOFIN at vedtage rådskonklusioner, sombekræfter EU’s tilsagn for så vidt angår opstartsfinansiering og godkende enEU-rapport om den foreløbige implementering af og prioriteter for EU’s bidragtil opstartsfinansiering.Indhold

Rådskonklusionerne ventes at bekræfte EU’s tilsagn om at bidrage med 2,4 mia.euro årligt i opstartsfinansiering i perioden 2010 til 2012 som led i udmøntnin-gen af Københavnsaftalen. Konklusionerne ventes ligeledes at konstatere, at EUog medlemsstaterne har gjort væsentlige fremskridt i implementeringen af op-startsfinansieringen i 2010. Endelig ventes det, at ECOFIN med konklusionernevil godkende en EU-rapport, som giver foreløbig status for udmøntningen afEU’s opstartsfinansiering.I udkastet til rapporten om opstartsfinansiering konstateres det indledningsvist,at Københavnsaftalen viser en stor vilje blandt verdens lande til at bidrage tilden globale indsats mod klimaforandringer. Københavnsaftalen lægger grunden

for opstartsfinansiering på op imod 30 mia. USD for perioden 2010 til 2012,som skal udmøntes med en balanceret fordeling mellem reduktions- og tilpas-ningsindsatser. Det konstateres videre, at EU vil bidrage med gennemsnitligt 2,4mia. euro årligt i perioden 2010 til 2012 og at formålet med EU-rapporten omopstartsfinansiering er at bekræfte dette tilsagn og tilvejebringe informationerom den foreløbige implementering samt EU’s prioriteter, herunder geografiskeog tematiske prioriteter for udmøntningen af opstartsfinansieringen. Endeligkonstateres det, at opstartsfinansiering supplerer væsentlig eksisterende klimafi-nansiering til udviklingslandene, og at EU og medlemsstaterne fortsat giveryderligere tilsagn om støtte til disse bredere klimarelaterede aktiviteter.De centrale tematiske områder er ifølge udkastet til rapport tilpasningsindsatser,reduktionsindsatser og teknologisamarbejde. Midlerne vil blive anvendt tilumiddelbare og konkrete klimaindsatser samt til at forberede effektive indsatserpå mellemlang- og lang sigt. Særlig fokus vil blive givet til tilpasningsindsatser ide fattigste og mest sårbare lande. Blandt andet bæredygtig udvikling, omkost-ningseffektivitet og miljømæssig integritet vil være centrale målsætninger. Kapa-citetsopbygning vil ligeledes være et fokusområde, herunder med fokus på kapa-citeten til at integrere klimahensynet i de nationale udviklingsstrategier, forbere-delse af markedsmekanismer, dataindsamling m.v., opbyggelsen af effektivesystemer til måling, rapportering og verificering af reduktionsindsatser.Alle 27 medlemsstater forventes at bidrage til opstartsfinansiering. Herudovervil der indgå et mindre fælleseuropæisk bidrag via EU’s budget. Udmøntning afde nationale bidrag til opstartsfinansiering vil forblive et nationalt ansvar, idetEU vil koordinere rapporteringen.EU-rapporten forventes at indeholde en oversigt over EU’s samlede opstartsfi-nansiering samt en oversigt over, hvordan disse midler vil blive prioriteret.I rapportudkastet bydes andre landes tilsagn om opstartsfinansiering velkom-men, idet man opfordrer lande, som endnu ikke har givet tilsagn, til at give så-danne tilsagn. Der mindes om, at opstartsfinansiering tilvejebringes via frivilligebidrag, som ikke er baseret på en byrdefordelingsnøgle og at finansieringen afopstartsmidlerne ikke præjudicerer en byrdefordelingsnøgle for global klimafi-nansiering efter 2012.Udviklingsbistand vil fortsat spille en rolle i forhold til klimafinansiering og aludviklingsbistand bør inddrage klimahensynet med henblik på at sikre synergimellem udviklings- og klimaindsatsen. Erfaringer fra eksisterende institutionersåvel multilaterale som bilaterale bør anvendes i udmøntningen af opstartsfinan-siering, blandt andet for at sikre at implementeringen ikke forsinkes unødven-digt, og principper for bistandseffektivitet vil blive anvendt. Særlig for så vidtangår tilpasningsindsatsen vil udviklingsbistand fortsat spille en rolle. Donor-landene bør forpligte sig til, at klimafinansiering ikke underminerer eller bringerkampen mod fattigdom og realiseringen af FN’s 2015-mål (MDG’erne) i fare.EU vil i udmøntningen af den opstartsfinansiering, som ikke i udgangspunkteter programmeret, i videst mulig omfang involvere modtagerlandene i planlæg-

ningen. I udmøntningen vil der blive taget hensyn til udviklingslande, der viseret højt ambitionsniveau i deres indsats mod klimaforandringer og de fattigste ogmest sårbare lande vil blive særligt prioriteret for så vidt angår tilpasningsstøtte.Medlemsstaterne forpligter sig i udkastet til at rapportere data om opstartsfinan-siering, der er forenelige med OECD-DAC systemet med henblik på at sikretransparens. Det er centralt, at såvel donorlande som modtagerlande kan be-kræfte, at opstartsfinansieringen bliver udmøntet og støtter miljømæssigt for-svarlige aktiviteter.Den langsigtede finansiering vil være afhængig af meningsfulde reduktionsind-satser og at et robust governance system, som sikrer måling, rapportering ogverificering, er på plads, idet der tages hensyn til de mindst udviklede landessærlige situation. Langsigtet klimafinansiering i udviklingslandene vil komme fraen kombination af landenes egen finansiering, privat finansiering og internatio-nal offentlig støtte.Enkeltlandes bidrag til den langsigtede offentlige klimafinansiering skal fastlæg-ges som en del af de internationale klimaforhandlinger. FN generalsekretærenshøjniveau gruppe om klimafinansiering vil kunne bidrage med vigtige input ommulige finansieringskilder. Det fremgår også, at erfaringer fra udmøntning afopstartsfinansiering bør indgå i planlægningen af den langsigtede klimafinansie-ring. Endelig er der ifølge rapportudkastet et behov for at opbygge statistiskesystemer, som kan belyse klimafinansiering. Sådanne systemer kan bygge påerfaringer fra eksisterende systemer som for eksempel OECD-DAC.Hjemmelsgrundlag

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne og herunder godkendelsen af en EU-rapport om opstartsfinansiering på linje med den ovenfor skitserede, idet manfra dansk side generelt finder det vigtigt, at EU spiller en aktiv rolle i forhold tiludmøntningen af Københavnsaftalen. Et væsentligt element er i den forbindel-se, at udmøntningen af opstartsfinansiering iværksættes. Regeringen støtter der-for, at EU bekræfter sit tilsagn om at bidrage med 7,2 mia. euro i opstartsfinan-siering for perioden 2010-12, og præsenterer en foreløbig oversigt over EU’soverordnede prioriteter og de enkelte medlemslandes udmøntning af opstartsfi-nansiering.Regeringen finder at opstartsfinansiering, på linje med rapportens forventedeanbefalinger, bør anvendes med en balanceret fordeling mellem reduktions- ogtilpasningsindsatser jf. Københavnsaftalen.Regeringen kan støtte, at opstartsfinansiering til tilpasningsindsatser prioriterestil de fattigste og mest sårbare lande.Det er centralt, at indsatsen mod klimaforandringer indarbejdes i udviklingslan-denes generelle udviklingsstrategier, således at der sikres synergi mellem udvik-lingsindsatser og klimaindsatser.Der bør etableres et transparent rapporteringssystem for klimafinansieringblandt andet baseret på erfaringerne fra eksisterende systemer, herunderOECD-DAC.Regeringen finder ikke, at finansieringen af opstartsmidlerne præjudicerer denglobale byrdefordeling for den langsigtede globale offentlige klimafinansiering,idet en sådan byrdefordeling bør inddrage såvel emissionsniveauer som BNP.