Nyt fra OSCE-missionenUformelt udenrigsministermøde i Almaty

den 16.-17. juli 2010

Som det vigtigste resultat af det uformelle OSCE-udenrigsministermøde i Almaty opnåedesprincipiel tilslutning til det kasakhiske formandskabs absolutte topprioritet, afholdelse af etOSCE-topmøde i Astana inden udgangen af 2010.Det har længe været usikkert, om der kunne opnås enighed om en tilstrækkelig substantieldagsorden for et topmøde, og om det i givet fald burde finde sted i Kasakhstan. Da detkasakhiske formandskabs udkast til konklusioner fra mødet med hensyn til dagsorden for ettopmøde imidlertid i væsentlig grad blandt andet tilgodeså EU’s og USA’s prioriteter, og derikke var alternative mødesteder på bordet, endte det med tilslutning til et topmødes afholdelse iAstana. Kasakherne imødekom samtidig et vestligt ønske om også at afholde en del aftopmødets forudgående review-konference vedrørende den menneskelige dimension i Astana -et ønske der skyldes hensynet til kasakhiske og andre centralasiatiske NGO'ers muligheder forat komme til orde.Datoen og den nøjagtige dagsorden for topmødet vil nu blive genstand for forhandlinger iWien i den kommende tid, og det samme gælder tilrettelæggelsen og indholdet af den review-konference, der på de tre OSCE-dimensioner (den politisk-militære, den økonomisk-miljømæssige og den menneskelige dimension) skal gå forud for et topmøde. Indlæggene påministermødet viste, at der fortsat er betydelig uenighed om bl.a. vægtningen af dimensionerne,hvad der givetvis også vil blive bekræftet, når det kommer til udarbejdelse af den politiskeerklæring og den handlingsplan, som skal udgå fra topmødet.

Situationen i KirgisistanEfter opstanden i Kirgisistan den 6.-7. april, der førte til, at tidl. præsident Bakiev blev væltet ogen overgangsregering under ledelse af Roza Otunbaeva indsat, udbrød der den 10. junivoldelige sammenstød mellem usbekiske og kirgisiske befolkningsgrupper i landets sydlige dele.De officielle tal melder om mere end 300 døde og 2300 sårede. Omkring 350.000 blevflygtninge eller internt fordrevne. Trods vanskelige betingelser gennemførtes den 25. juni denplanlagte folkeafstemning om en ny, mere parlamentarisk præget forfatning og om udnævnelseaf Roza Otunbaeva til præsident. Folkeafstemningen forløb på en tilfredsstillende måde og med1

overraskende høj deltagelse. Overgangsregeringen har bekræftet intentionen om at gennemføreparlamentsvalg den 10. oktober, men det er usikkert, om det mere parlamentariske system vilvise sig levedygtigt. Sikkerhedssituationen er pt. rolig, men der meldes stadig om spændinger ogrisiko for yderligere uro. Den økonomiske situation er vanskelig, og korruption og organiseretkriminalitet udbredt.Det Permanente Råd vedtog allerede den 29. april at give OSCE-Centeret i Bisjkek et budget-tillæg på 200.000 euro til en række projekter, herunder fortsat støtte til borgerværnene,indsamling af våben, forebyggelse af etniske spændinger og støtte til reform- ogmenneskerettighedsudviklingen. Der drøftes nu en yderligere, mere omfattende udvidelse afCenterets aktiviteter og budget, hvilket Danmark og EU støtter. Centeret spiller desuden fortsaten central, koordinerende rolle for det internationale samfunds indsats.Der blev ved weekendens uformelle ministerrådsmøde i Almaty opnået principiel enighed ometablering af en OSCE-politi-rådgivningsgruppe i det sydlige Kirgisistan på i første omgang ca.90 medlemmer, hvis opgave vil være at bidrage til genoprettelse af den offentlige orden, til atstyrke kapaciteten hos det nationale politi og til at reducere de inter-etniske spændinger. Denneenighed opnåedes efter intensive forhandlinger i dagene op til mødet med det kirgisiskeindenrigsministerium. I Wien skal der nu træffes endelig beslutning om rådgivningsgruppensmandat, modaliteter og budget.

Principbeslutning om destruktion af overskydende ammunitionI OSCE’s militære dimension har et dansk forslag om ammunitionsdestruktion i den seneste tidværet med til at sætte dagsordenen. Forslaget udspringer af, at OSCE-medlemslandene ikke hartilkendegivet - som de har gjort det vedrørende små og lette våben - at den foretrukne metodefor afhændelse af overskydende ammunition er destruktion. Da der heller ikke i FN er vedtageten lignende beslutning, blev emnet fundet egnet til at blive fremsat som beslutningsforslag iForum for Sikkerhedssamarbejde (FSC) i marts 2010.Forslaget om destruktion af overskydende ammunition er udformet som en hensigtserklæring,som inkluderer en national vurdering af - baseret på en række givne indikatorer - om etammunitionsparti skal betragtes som overskydende eller ej. Selvom en sådan beslutning vil væreaf ikke-bindende karakter, vil den alligevel være af stor betydning, da den vil give OSCE-medlemslande anledning til at forespørge til andre medlemslandes eventuelle salg afammunition – især når sådanne salg er af tvivlsom karakter. Forslaget er således især rettet modde lande, som stadig besidder store partier af forældet koldkrigsammunition – og som kan værefristet til at sælge disse partier.

Som altid tager det tid for medlemslandene at forholde sig til nye forslag, men i løbet afforsommeren har toneangivne medlemslande, herunder EU-kredsen, udtrykt støtte til forslaget.Desværre udestår endelig stillingtagen fra et vesteuropæisk land, så det bliver derfor spændendeat se, hvorledes forhandlingerne vil forme sig efter sommerferien.

Konference til fejring af 20-året for KøbenhavnsdokumentetDen 10.-11. juni afholdt det kasakhiske OSCE-formandskab i samarbejde med Danmark enstor konference i Eigtveds Pakhus for at højtideligholde 20-året for vedtagelsen afKøbenhavnsdokumentet, som fortsat er en milepæl indenfor OSCE’s forpligtelser indenfordemokrati og fundamentale rettigheder. Over 260 repræsentanter fra OSCE-landene ogNGO’er deltog i konferencen, der blev åbnet i fællesskab af udenrigsminister Lene Espersen ogden kasakhiske udenrigsminister. Drøftelserne på konferencen omhandlede demokratiskeinstitutioner og menneskerettigheder, retsstatsprincipper, nationale minoriteter ogbevægelsesfrihed. Det fremgik af drøftelserne, at OSCE-landene var kommet et godt stykke vejmed hensyn til at opfylde forpligtelserne i Københavnsdokumentet, men at fortsat arbejde medat forbedre implementeringen af forpligtelserne var nødvendigt. En hel session var på danskinitiativ helliget en drøftelse af forslag, der kan sikre bedre opfyldelse af de forpligtelser, OSCE-landene indgik for 20 år siden i København. Drøftelserne viste stor talelyst og samtidig god ogåben dialog mellem regeringsrepræsentanter og NGO’er, og deltagerne udtrykte stor tilfredshedmed konferencen og det kulturelle program, hvori en kanalrundfart indgik. Det kasakhiskeformandskab og Danmark har i fællesskab udsendt et perceptions-papir om konferencen, somindgår i interim-rapporten om Korfu-processen.

Travle måneder for den menneskelige dimension op til Tolerance-konferencenMaj og juni var travle måneder i den menneskelige dimension. UdoverKøbenhavnskonferencen (se ovenfor) blev der i OSCE-regi afholdt et meget velbesøgtsupplerende møde i den menneskelige dimension om ligestilling, en menneskehandel-konference med fokus på bekæmpelse af det udbredte fænomen med husligt slavearbejde, samtet seminar i Warszawa om retsvæsenets uafhængighed og adgang til retssystemet. I alle trearrangementer deltog danske eksperter og/eller NGO’er.De regelmæssige møder i den menneskelige dimension var i maj og juni præget af langvarigeforhandlinger om dagsordenen for den stort anlagte Tolerance-konference, som er en af detkasakhiske formandskabs absolutte hovedprioriteter. Først den 10. juni - 2½ uge indenkonferencen skulle afholdes den 29.-30. juni - lykkedes det at komme til enighed om endagsorden for konferencen. Mens det oprindelige programudkast lagde op til en konference3

med fokus udelukkende på religiøs tolerance, kæmpede EU og andre ligesindede for at få enbredere dagsorden, der også kunne inkludere ikke-diskrimination af blandt andet grupper medanden seksuel orientering.Konferencen i Astana havde deltagelse af 600 repræsentanter fra OSCE-landene, internationaleorganisationer samt NGO’er, hvoraf mange kom fra Kasakhstan. Konferencen blev domineretaf indlæg vedrørende behandlingen af henholdsvis muslimer og jøder samt i mindre gradkristnes forhold i muslimske OSCE-lande. Særligt det schweiziske forbud mod minareter samttiltagene i Belgien og Frankrig vedrørende burkaforbud blev kritiseret. Den danske tegninge-sagblev ikke nævnt direkte, men der var mange henvisninger til europæiske mediers negative ellerforhånende fremstillinger af islam og muslimer. Det kasakhiske formandskab foreslog på mødetat oprette et OSCE Center for tolerance og ikke-diskrimination, og fremlagde ved afslutningenaf konferencen en formandskabserklæring, der skulle danne grundlag for forhandlinger om enafsluttende toleranceerklæring på det foreslåede OSCE-topmøde.