OSCE, Alm.del - 2009-10 - Bilag 32: Redegørelse (R 4) til Folketinget om Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)

RESUMÉArbejdet i OSCE har i det forgangne år bl.a. været præget afpræsident Medvedevs forslag om en ny europæisk sikker-hedsarkitektur i form af en juridisk bindende traktat. Rus-land har stået næsten alene med sine synspunkter. De flesteøvrige deltagerlande finder, at der allerede er tilstrækkeligeaftaler og regelsæt på sikkerhedsområdet. Der har imidlertidværet villighed til en åben og bred dialog i OSCE-regi omeuropæisk sikkerhed, herunder nye sikkerhedstrusler. Indenfor denne ramme er der gennemført en række uformelle mø-der på ambassadørniveau under betegnelsen »Korfu-proces-sen«. Drøftelserne har formet sig som en omfattende gen-nemgang af de eksisterende forpligtelser inden for OSCE’stre dimensioner: den politisk-militære, den økonomisk-miljø-mæssige og den menneskelige.Under drøftelserne er der fremsat adskillige forslag tilstyrkelse og opdatering af OSCE-forpligtelserne, bl.a. vedrø-rende løsning og forebyggelse af konflikter. Der har kunnetkonstateres voksende enighed om behovet for at fokuseremere på såkaldt nye trusler mod sikkerheden i OSCE-områ-det, herunder terrorisme, menneskehandel, energisikkerhed,narkotikahandel og sikkerhedsmæssige følger af klimaforan-dringer. Dialogen har tilført OSCE-samarbejdet ny dynamikog understreget de muligheder, som OSCE giver for politiskdialog mellem Øst og Vest. Korfu-processen fortsætter i 2010,og det er målet for det kasakhiske OSCE-formandskab, atprocessen nu gøres resultatorienteret med drøftelser af kon-krete forslag.Arbejdet under den menneskelige dimension har væretpræget af en positiv udvikling på valgobservationsområdet ikraft af, at Rusland har nedtonet den traditionelt hårde kritikaf OSCE’s valgobservationsaktiviteter. Hertil kommer et for-bedret samarbejdet mellem OSCE’s Parlamentariske Forsam-ling og OSCE’s Kontor for Demokratiske Institutioner ogMenneskerettigheder (ODIHR). I den militære dimension harKorfu-processen haft en positiv effekt på forhandlingsklima-et. Samarbejdet er imidlertid fortsat påvirket af Ruslands en-sidige suspension af sin deltagelse i Traktaten om Konventio-nelle Styrker i Europa (CFE-traktaten). Et andet vigtigt doku-ment, Wien-dokumentet om tillids- og sikkerhedsskabendeforanstaltninger, har også behov for opdatering. Danmarkhar derfor fremsat forslag til en opdatering af Wien-doku-

1. INDLEDNINGOSCE-samarbejdet fik i 2009 fornyet dynamik med iværksæt-telsen af en bred dialog om europæisk sikkerhed. På foran-ledning af et russisk ønske om at vedtage en ny europæisksikkerhedstraktat, der vil udgøre et fælles sikkerhedsgrund-lag for de 56 deltagerlande i OSCE, besluttede udenrigsmini-strene på et uformelt OSCE-møde på Korfu i juni 2009 ativærksætte en bred gennemgang af forpligtigelser indenforOSCE’s tre dimensioner: den politisk-militære, den økono-misk-miljømæssige og den menneskelige. Denne proces fiknavnet Korfu-processen.Den brede dialog har ført til fornyet fokus på sikkerheds-politiske udfordringer i OSCE-området, som f.eks. de såkaldtfrosne konflikter i Nagorno-Karabakh, Transdnistrien og Ge-orgien og problemerne i forhold til Ruslands suspension afsin deltagelse i CFE-traktaten. I dialogen er der også kommetnye forslag til styrkelse af OSCE’s rolle i forhold til løsning ogforebyggelse af konflikter, ligesom der er sat fokus på en mu-lig rolle i forhold til såkaldte nye trusler som terrorisme, men-neskehandel, narkotikasmugling, energisikkerhed og sikker-hedsmæssige følger af klimaforandringer. Dette er emner, derstort set ikke er omfattet af Helsingfors-slutakten fra 1975.Også på de traditionelle kerneområder for OSCE har derværet god dynamik i arbejdet i 2009. Vellykkede valgobserva-tioner er gennemført i en række lande. Et forbedret samarbej-de mellem OSCE’s Parlamentariske Forsamling og OSCE’sKontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettighe-der (ODIHR) er en vigtig årsag hertil. Som del af bestræbelserpå at sikre mere ligelig fokus på valgobservationsområdetmellem landene øst og vest for Wien blev der også gennem-ført valgobservationer i flere lande vest for Wien. Således

2blev 2009 året, hvor OSCE for første gang sendte et hold valg-eksperter til Danmark som led i en større analyse af valget tilEuropa-Parlamentet i juni 2009.2009 var også præget af de traditionelle udfordringer i denpolitiske dialog og vanskeligheder i samarbejdet mellem østog vest. Det græske formandskab måtte på grund af russiskmodstand opgive at finde en løsning, der kunne sikre fortsatOSCE-tilstedeværelse i Georgien. Dermed lukkede OSCE-missionen i Tblisi med udgangen af juni 2009, og OSCE-ob-servatørerne forlod landet på trods af det store behov for de-res tilstedeværelse.– og dermed Korfu-processen – for at være det naturlige fo-rum for drøftelserne af dette forslag.På ministerrådsmødet i Athen besluttedes det at fortsætteKorfu-processen i 2010 under Kasakhstans formandskab somen bred og åben strategisk dialog med det formål at genskabeden indbyrdes tillid. Det kasakhiske OSCE-formandskab harlagt op til en ambitiøs mødeplan for forårets drøftelser, om-fattende en lang række møder på ambassadørniveau forudfor fremlæggelsen af en midtvejsrapport i slutningen af juni.Ud fra ønsket om, at Korfu-processen skal bevæge sig fra ef-terårets dialog på udvalgte fokusområder til en mere resultat-orienteret fase med drøftelser af konkrete forslag foreslås dettillige, at en række seminarer og konferencer i OSCE-regi skalsikre input og forslag til den fortsatte Korfu-proces.

2.KORFU-PROCESSEN OM EUROPÆISK SIKKERHEDDet græske OSCE-formandskab afholdt i juni 2009 et ufor-melt OSCE-udenrigsministermøde på Korfu. Emnet for mø-det var europæisk sikkerhed i bred forstand og især præsi-dent Medvedevs forslag om en ny europæisk sikkerhedsarki-tektur i form af en juridisk bindende traktat som fælles sik-kerhedsgrundlag for samtlige 56 OSCE-lande. Drøftelserneefterlod det klare indtryk, at Rusland stod næsten alene medsine synspunkter. Mange fandt således, at der allerede var til-strækkelige aftaler og regelsæt for de mellemstatslige relatio-ner på sikkerhedsområdet, og at forslaget skulle ses som etforsøg på at reducere betydningen af Helsingfors-slutaktenog senere OSCE-forpligtelser, der som alene politisk binden-de kunne fremtræde som andenrangs forpligtelser. Drøftel-sen viste imidlertid også, at der var villighed til åben og breddialog i OSCE-regi om europæisk sikkerhed, herunder nyesikkerhedstrusler. Med henblik herpå indkaldte det græskeOSCE-formandskab i efteråret 2009 og i tiden op til minister-mødet i Athen i december til en række uformelle møder påambassadørniveau under betegnelsen »Korfu-processen«.Drøftelserne formede sig som en omfattende gennemgang afforpligtelserne inden for OSCE’s tre dimensioner. Sammenmed de øvrige EU-lande fremhævede Danmark følgende treprincipper som grundlæggende for processen: 1) alle OSCEforpligtelser er fortsat relevante og bør indgå i drøftelsernemed samme vægt; 2) politiske og retlige forpligtelser er ligevigtige; 3) fokus bør rettes mod bedre implementering af ek-sisterende forpligtelser. Man lagde derfor vægt på ikke blot atdrøfte »hård sikkerhed«, som ønsket af Rusland, men at ar-bejde ud fra OSCE’s brede sikkerhedsbegreb og dermed fort-sat også prioritere den menneskelige dimensions forpligtelserpå menneskerettigheds- og demokratiområdet højt. Underdrøftelserne blev der fremsat adskillige forslag til styrkelseog opdatering af OSCE-forpligtelserne, bl.a. vedrørende løs-ning og forebyggelse af konflikter. Der kunne endvidere kon-stateres voksende enighed om behovet for at fokusere merepå såkaldt nye trusler mod sikkerheden i OSCE-området,herunder terrorisme, menneskehandel, narkotikasmugling,energisikkerhed og sikkerhedsmæssige følger af klimaforan-dringer.Udover at skabe fornyet dynamik i OSCE har Korfu-pro-cessen også omhandlet nogle af de fra russisk side højt priori-terede emner under den hårde sikkerhed, herunder spørgs-målet om opdatering af Wien-dokumentet fra 1999 om tillids-og sikkerhedsskabende foranstaltninger. Rusland lader imid-lertid vedholdende forstå, at man ikke har opgivet ønsket omet snarligt paneuropæisk topmøde for at få indledt særlige(parallelle) forhandlinger om præsident Medvedevs forslag.Stort set alle andre lande, herunder EU-landene, anser OSCE

3. OSCE’S MINISTERRÅDSMØDE I ATHENOSCE’s ministerrådsmøde i Athen sluttede trods svære for-handlinger i en konstruktiv atmosfære. Det dominerendeemne på mødet var Korfu-processen om europæisk sikker-hed, jf. ovenfor. Mens Danmark sammen med det store flertalaf deltagerlande ønskede, at disse drøftelser i løbet af 2010skulle bevæge sig fra det hidtidige uformelle stadie over tilkonkrete beslutninger i formelt regi, ønskede blandt andetRusland at fastholde den uformelle proces. I sidste ende lyk-kedes det dog at nå til enighed om en beslutning, som åbnerfor en eventuel formel beslutningstagen vedrørende de resul-tater af Korfu-processen, der måtte kunne opnås. Et andetstort og vanskeligt emne på mødet var Kasakhstans megetstærke ønske om et OSCE-topmøde under det kasakhiskeformandskab i 2010. Mange vestlige lande var skeptiske overfor dette ønske, idet man fandt, at det først måtte sikres, atder var tilstrækkelig substans til at begrunde et topmøde.Slutresultatet blev en positiv ordlyd, der dog stadig læggervægt på nødvendigheden af substans, når en eventuel beslut-ning herom skal træffes medio 2010.Som det var tilfældet de seneste seks år, nåede man hellerikke denne gang til enighed om en politisk sluterklæring,hvilket i første række skyldtes uenighed om formuleringerom Georgien-spørgsmålet. Der opnåedes derimod enighedom en regional erklæring vedrørende Nagorno-Karabakh,hvori man opfordrer konfliktens parter til at fastholde dennuværende positive dynamik i forhandlingerne og støtte be-stræbelserne på at nå til enighed om en fredsaftale, baseret påprincipperne i Madrid-dokumentet, som de internationalefredsmæglere (»Minskgruppen«) foreslog i 2007.Inden for den menneskelige dimension lykkedes det fordet græske formandskab at skabe konsensus om beslutningerom henholdsvis roma- og sinti integration, kvinders deltagel-se i det politiske og offentlige liv samt bekæmpelse af hadmo-tiveret kriminalitet, hvor EU forgæves kæmpede til det sidstefor at få seksuel orientering med i definitionen af hadmotive-ret kriminalitet. Man kunne ikke nå til enighed om et beslut-ningsforslag om mediefrihed, som var Danmarks og EU’s hø-jeste prioritet, og et beslutningsforslag om retsstatsprincipperfaldt også i sidste ende. På initiativ af bl.a. Danmark opnåe-des til gengæld enighed om en erklæring om 25-året for ved-tagelse af FN’s Torturkonvention. Den vedtagne tekst blevikke så stærk, som det var ønsket fra dansk side, men det måanses som et positivt signal, at samtlige OSCE-lande genbe-kræfter forpligtelserne vedrørende tortur.I den økonomiske og miljømæssige dimension var det væ-sentligste resultat, at der opnåedes enighed om en beslutning

4. DEN MENNESKELIGE DIMENSIONSom i de senere år var OSCE’s indsats inden for den menne-skelige dimension også i 2009 under pres fra Rusland og an-dre SNG-stater. Kritikken går på, at der er en ubalance mel-lem OSCE’s tre dimensioner, hvor den menneskelige dimen-sion ifølge russisk opfattelse fylder for meget i OSCE’s arbej-de. Samtidig ønsker disse lande, at fokus i den menneskeligedimension i højere grad skal være på emner som tolerance ogikke-diskrimination, hvor de vestlige lande ønsker flere akti-viteter med fokus på overholdelse af forpligtelserne inden foralle fundamentale friheder og menneskerettigheder.Det græske formandskab forsøgte i 2009 at balancere mel-lem synspunkterne med afholdelse af en del aktiviteter indenfor tolerance og ikke-diskrimination. Der blev blandt andetafholdt særlige møder om religionsfrihed, effektiv implemen-tering af lovgivning vedrørende hadmotiveret kriminalitet,bekæmpelse af vold mod kvinder, samt om bedre integreringaf roma og sinti. Til gengæld fokuserede et større seminar påstyrkelse af retsstatsprincipper og domstolenes uafhængig-hed, ligesom ytringsfrihed blev drøftet på en særlig dag pådet årlige gennemførelsesmøde i Warszawa. Gennemførelses-mødet var også i år velbesøgt med hele 349 deltagendeNGO’er. Netop spørgsmålet om NGO-deltagelse i OSCE-mø-der og herunder gennemførelsesmøder har givet anledningtil uenighed, idet Rusland i modsætning til de vestlige landegår ind for en restriktiv fortolkning af de gældende regler.Valgobservationsområdet blev i 2009 ikke genstand forkritik fra Rusland og andre SNG-stater i samme omfang, somdet tidligere har været tilfældet. Trods nedtoning af kritikkenhar Rusland gjort gældende, at de tidligere fremsatte forslagom reduktion i antallet af udsendte valgobservatører og be-grænsninger i observatørernes muligheder for at kommemed vurderinger af valgenes forløb fortsat er på bordet.I den sidste del af 2009 rettede opmærksomheden sig modKasakhstans forberedelser til overtagelsen af formandskabet i2010. Under den menneskelige dimension lægger det kasak-hiske formandskab vægt på aspekter relateret til tolerance ogikke-diskrimination. Danmark har sammen med de øvrigeEU-lande i forbindelse med Kasakhstans overtagelse afOSCE-formandskabet presset på for at få flere aktivitetervedr. fundamentale friheder og menneskerettigheder indar-

5. DEN MILITÆRE DIMENSIONSelvom Korfu-processen har haft en positiv effekt på for-handlingsklimaet i den militære dimension, er der endnuikke fundet en løsning på problemet med Ruslands suspen-sion af landets deltagelse i Traktaten om KonventionelleVæbnede Styrker i Europa (CFE-traktaten). I konsekvens her-af har Rusland siden december 2007 ikke udvekslet oplysnin-ger om antal og placering af egne konventionelle våben og ejheller tilladt inspektionsbesøg på russisk territorium i hen-hold til CFE-traktaten. I et forsøg på at løse krisen har NATO-landene fremlagt den såkaldte »parallelle handlingsplan«,som gennem gensidige og samtidige forpligtelser skullefremme tilslutningen til den tilpassede CFE-traktat, der blevforhandlet på plads på topmødet i Istanbul i 1999, men somefterfølgende kun er ratificeret af Hviderusland, Kasakhstan,Rusland og Ukraine. Således skulle NATO-landene indlederatifikationen af den tilpassede traktat i takt med Ruslandsopfyldelse af udestående Istanbul-forpligtelser om tilbage-trækning af tropper og materiel fra Moldova og Georgien.Krisen i Georgien i august 2008 satte en midlertidig stopperfor forhandlingerne. Forhandlingerne er siden hen blevetgenoptaget, uden at dette har ført til nævneværdige resulta-ter, bl.a. fordi den russiske anerkendelse af Abkhasien ogSydossetien har ført til en fastlåsning af positionerne.Den fastlåste situation i forhold til CFE-traktaten blandtdennes 30 medlemslande har gennem længere tid tillige haften negativ indvirkning på arbejdet med en tiltrængt moder-nisering af Wien-dokumentet i OSCE’s Forum for Sikker-hedssamarbejde. Wien-dokumentet, der omfatter mange afde samme spørgsmål som CFE-traktaten, herunder regler ommilitær informationsudveksling og gensidige evalue-rings/inspektionsbesøg, er tiltrådt af alle OSCE’s 56 deltager-lande. Arbejdet i den militære dimension har i 2009 derfor ihøjere grad koncentreret sig om tiltag vedrørende destrukti-on af overskydende lagre af lette våben og ammunition samtudvikling af adfærdskodekset vedrørende blandt andet del-tagerlandenes demokratiske kontrol med de militære styrker.

6. DEN ØKONOMISKE OG MILJØMÆSSIGE DIMENSION»Styring af migration og dens forhold til den økonomiske po-litik samt social- og miljøpolitikken med henblik på styrketstabilitet og sikkerhed i OSCE-området« var af det græskeOSCE-formandskab valgt som emne for den økonomiske ogmiljømæssige dimension og for det økonomiske og miljø-mæssige forum i 2009. Fokus for drøftelserne var bl.a. på denøkonomiske krises betydning for migrationsstrømmene iOSCE-området. Arbejdet med migrationsspørgsmål munde-de i december ud i en ministerrådsbeslutning om styring afmigration, der giver mandat til en styrket OSCE-indsats pådette område.Et andet væsentligt fokusområde i 2009 var energisikker-hed. Der blev gennemført en særlig konference herom i Bra-tislava i juli, og der opnåedes ved ministerrådsmødet i de-cember enighed om en beslutning om at styrke samarbejdetom energisikkerhed. Denne beslutning indebærer bl.a., at deri 2010 arbejdes videre med at fastlægge OSCE’s fremtidigerolle på dette område. Beslutningen indeholder desuden for-muleringer om styrkelse af energieffektivitet og brug af ved-varende energi, hvilket man fra dansk side lagde særlig vægtpå. Arbejdet er præget af russisk modvilje, men dog vilje tilforhandling. Dette er til gengæld fortsat ikke tilfældet vedrø-rende sikkerhedsaspekter af klimaforandringer. Om end for-mandskabet i 2009 afholdte en OSCE-konference herom iBukarest, strandede forsøget på at opnå konsensus om en mi-nisterrådsbeslutning ligesom i 2008 på russisk modstand.Det kasakhiske OSCE-formandskab i 2010 har valgt »frem-me af god regeringsførelse ved grænseovergange, forbedretsikkerhed for landtransport og facilitering af internationalvej- og jernbanetransport i OSCE-regionen« som emne for detøkonomiske og miljømæssige forum i 2010. Hermed tagestråden op fra 2006 og 2008, hvor fokus ligeledes var på for-skellige aspekter af transport-spørgsmål. Derudover vil Ka-sakhstan prioritere emner vedrørende miljø og sikkerhedmed fokus bl.a. på Aralsøen. Der er tillige lagt op til opføl-gende aktiviteter om energisikkerhed. Endelig vil der inden-for dimensionen skulle ydes et bidrag til drøftelserne af euro-pæisk sikkerhed under Korfu-processen. Som noget nyt har

7. TVÆRGÅENDE INDSATSER7.1. TerrorismebekæmpelseOSCE’s indsats for bekæmpelse af terrorisme tager udgangs-punkt i en handlingsplan udarbejdet under dansk ledelse ogvedtaget ved Ministerrådsmødet i Bukarest i december 2001.Handlingsplanen er senere blevet suppleret med en rækkeenkeltstående beslutninger omhandlende specifikke emnerforbundet med terrorismebekæmpelse, herunder blandt an-det en styrket indsats inden for politisamarbejde, grænsesik-kerhed, rejsedokumentsikkerhed, containersikkerhed, be-skyttelse af kritisk infrastruktur og anvendelse af internettet(cyber-sikkerhed), samt styrkelse af indsatsen mod finansie-ring af terrorisme og handel med våben og narkotika. ForOSCE er det en mærkesag, at menneskerettighederne over-holdes i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme, og fradansk side er lagt vægt på dette aspekt af indsatsen. I kraft afdet brede mandat er OSCE’s engagement nyttigt inden for så-vel politiske som tekniske aspekter af terrorismeforebyggelseog -bekæmpelse. OSCE kan ydermere udnytte det indgåendekendskab til lokale forhold og ressourcepersoner, opbyggetvia feltmissionerne, og har på denne baggrund mulighed forat bistå deltagerstaterne i deres nationale indsatser.Det kasakhiske formandskab har tilkendegivet, at man vilfortsætte prioriteringen af terrorbekæmpelsesarbejdet. Medmandat fra ministerrådsbeslutningen nævnt tidligere vil der i2010 i samarbejde med bl.a. FN’s kontor vedr. bekæmpelse afkriminalitet og narkotikahandel (UNODC) og Europarådetblive afholdt en ekspertkonference i Astana om forebyggelseaf terrorisme. Der vil tillige blive fokuseret på rejsedoku-mentsikkerhed og på at give deltagerstaterne bedre mulighe-der for at tilslutte sig den internationale luftfartsorganisati-ons (ICAO’s) såkaldte »Public Key Directory«, der er et sy-stem til validering af elektroniske rejsedokumenter.

5OSCE-aktiviteter i Tadsjikistan på anti-terror områdetTadsjikistan har en 1300 km lang og dårligt bevogtet grænse til Afghanistan. I 2009 er der kommet et stigende antal rapporter,bl.a. fra OSCE-missionen i landet, om uroligheder og sammenstød mellem sikkerhedsmyndigheder og væbnede grupper igrænseområdet. Det vurderes, at der er en klar risiko for »spill-over« fra Afghanistan, der kan få negative effekter for den tadsji-kiske stats stabilitet. Også de tadsjikiske myndigheder er bekymrede for, at der er grobund for rekruttering til islamistiske grup-per blandt unge, der er fattige og ofte desillusionerede. Tadsjikistan har på den baggrund bedt OSCE om støtte i kampen modterrorisme. OSCE-missionen i landet har iværksat flere projekter, der har til formål at uddanne og styrke landets politi- oggrænsemyndigheder. Fra dansk side har man i 2009 besluttet at medfinansiere et projekt rettet mod at bekæmpe voldelig ekstre-misme og radikalisering. Danmark bidrager med 1 mio. kroner til OSCE-indsatsen. Projektet er et godt eksempel på den fler-strengede og tværdimensionelle indsats, OSCE kan lave, bl.a. på grund af et veludbygget lokalkendskab og gode lokale kontak-ter.7.2 Bekæmpelse af menneskehandelBekæmpelse af menneskehandel har i de senere år været højtpå OSCE’s dagsorden. Emnet er vigtigt, da alle OSCE-landehar udfordringer på dette område, enten som oprindelses-,transit- eller modtagelsesland. 2009 var det første år i en år-række, hvor der ikke blev vedtaget en ministerrådsbeslut-ning om emnet. Bekæmpelse af menneskehandel var dog i fo-kus på anden vis i 2009, bl.a. gennem afholdelse af en velbe-søgt konference, hvor blandt andet den finansielle krises ef-fekt på menneskehandel samt mediernes rolle i forebyggelseaf menneskehandel blev drøftet.OSCE’s særlige repræsentant og koordinator for menne-skehandel, finnen Eva Biaudet, fratrådte i december 2009 ef-ter mere end tre år på posten. I Biaudets sidste afrapporteringblev det understreget, at OSCE var nået langt med arbejdetinden for bekæmpelse af menneskehandel i de forløbne år:Der var opnået højere grad af erkendelse og viden om proble-met i deltagerstaterne. OSCE har desuden medvirket til dan-nelse af nationale strukturer med nationale kontaktpunktertil bekæmpelse af menneskehandel, og der er etableret sam-arbejde og vidensudveksling med en række aktører og orga-nisationer inden for området. Samtidig blev der peget på treområder, der krævede en særlig indsats fremover: Beskyttelseaf børn mod menneskehandel, bedre og mere human identifi-cering af ofre for menneskehandel, samt allokering af flereressourcer til at efterforske menneskehandel og relateret kri-minalitet.I december 2009 blev den italienske ekspert, Maria Giam-marinaro, der tidligere har arbejdet med området som dom-mer og i EU-Kommissionen, udpeget som ny OSCE-repræ-sentant for bekæmpelse af menneskehandel.7.3 OSCE’s Højkommissær for Nationale MindretalOSCE’s højkommissær for nationale mindretal har bl.a. til op-gave at bidrage til forebyggelse og løsning af destabiliserendeetniske konflikter, der involverer nationale mindretal. Høj-kommissærens arbejde foregår oftest diskret og uden for of-fentlighedens søgelys i fortrolige samtaler med den politiskeledelse i de lande, hvor mindretal har vanskelige vilkår.Den tidligere norske udenrigsminister Knut Vollebæk harsiden 2007 varetaget embedet som Højkommissær. I 2009 fo-kuserede Højkommissæren særligt på undervisning af natio-nale minoriteter og sprogpolitik. Det førte blandt andet til enundersøgelse af uddannelsessituationen for etniske russere iUkraine og for det ukrainske mindretal i Rusland, hvis resul-tat blev præsenteret samtidigt for myndighederne i de to lan-de. Også den bekymrende situation for mindretal i Georgiensudbryderregioner, den slovakiske sproglov samt udviklingenpå Krim-halvøen havde Højkommissærens opmærksomhed i2009.I 2009 blev der fortsat afholdt regionale rundbordsdrøftel-ser om Højkommissærens anbefalinger fra 2008 om behand-lingen af minoritetsspørgsmål i mellemstatslige forhold. Desåkaldte Bolzano/Bozen-anbefalinger fremhæver staternesansvar for at beskytte nationale mindretal inden for egnegrænser. Højkommissæren planlægger i 2010 en evaluerings-konference om anbefalingerne som opfølgning på de regiona-le rundbordsdrøftelser.7.4 Samarbejde med EuroparådetDer er et tæt samarbejde mellem OSCE og Europarådet, somsøges udbygget og styrket for at sikre den bedst mulige ud-nyttelse af organisationernes ressourcer.Som udgangspunkt er det Europarådet, der udvikler ogfastsætter retlige normer og overvåger overholdelsen ud frade konventionsbestemmelser, som er fundamentet for Euro-parådet. OSCE arbejder på grundlag af politiske forpligtigel-ser, men har samtidig via OSCE-missionerne gode mulighe-der for at bistå deltagerlandene i den praktiske implemente-ring af disse.Det er især på områder vedr. nationale minoriteter, be-kæmpelse af handel med mennesker, bekæmpelse af terroris-me, diskrimination og intolerance, at de to organisationer ar-bejder tæt sammen.7.5. Samarbejdet med OSCE’s partnerlandeKredsen af OSCE’s partnerlande blev i 2009 udvidet medAustralien, og tæller dermed seks i den asiatiske gruppe (Af-ghanistan, Australien, Japan, Mongoliet, Sydkorea og Thai-land) og et tilsvarende antal i middelhavsgruppen (Algeriet,Egypten, Israel, Jordan, Marokko og Tunesien). Partnerlande-ne deltager som observatører i det Permanente Råd og Forumfor Sikkerhedssamarbejde. På særlige møder mellem partner-landene og OSCE-deltagerlandene udveksles synspunkter ogerfaringer om aktuelle emner inden for OSCE’s område.Den årlige middelhavskonference blev i 2009 afholdt iEgypten og fokuserede blandt andet på erfaringsudvekslingom konfliktforebyggelse samt om den finansielle krises kon-sekvenser for migration. I lyset af Australiens optagelse sompartnerland kom det på mødet tillige til en drøftelse af mulig-heden for en udvidelse af partnerkredsen med det palæsti-nensiske selvstyre, som der ikke var enighed om blandtOSCE-deltagerlandene. Danmark ydede gennem partner-skabsfonden finansiel støtte til et seminar for middelhavs-partnerne om medieselvregulering, der fandt sted i juni 2009.For så vidt angår Afghanistan, lykkedes det igen i 2009 atopnå konsensus om udsendelse af et valgstøttehold fraODIHR i forbindelse med præsident- og regionalrådsvalge-ne. Der var ikke tale om egentlig valgobservation – en opga-ve, der blev varetaget af bl.a. EU – men alene om et hold på20 personer, der stillede ekspertise og rådgivning til rådighed

6under valgprocessen og udarbejdede anbefalinger med hen-blik på fremtidige valg. Sideløbende med denne indsats op-trappedes OSCE-aktiviteter i de centralasiatiske nabolande tilAfghanistan, der har til formål at styrke grænsekontrollen iregionen, herunder via uddannelse af embedsmænd oggrænsevagter. Det har derimod ikke været muligt at gennem-føre OSCE-projekter i selve Afghanistan, som navnlig USA,støttet af bl.a. Danmark, fortsat er fortaler for, fordi Ruslandfastholder sin modstand. Det kasakhiske formandskab hartilkendegivet at ville intensivere OSCE’s befatning med ogstøtte til Afghanistan i 2010 og har antydet muligheden af atudvide engagementet til at omfatte andre områder end græn-se- og politisager. Kasakhstan har – formentlig bl.a. af hensyntil USA – foreslået Afghanistan som et centralt dagsordens-punkt under det ønskede OSCE-topmøde.7.6 OSCE’s Parlamentariske ForsamlingFor Danmark er den Parlamentariske Forsamlings involve-ring i OSCE’s arbejde af stor betydning. Den ParlamentariskeForsamling supplerer og understøtter aktiviteter iværksat afOSCE’s øvrige institutioner, herunder gennem interparla-mentarisk dialog og løbende vurdering af OSCE-deltagerlan-denes overholdelse af deres OSCE-forpligtelser. Af særlig be-tydning er samspillet på valgobservatørområdet, hvor denParlamentariske Forsamling og ODIHR supplerer hinandenmed forskellige vinkler på observatørarbejdet. En positiv ud-vikling i det forløbne år har således været det forbedredesamarbejde mellem den Parlamentariske Forsamling ogODIHR under 2009’s mange vigtige valgobservationer, her-under i Kirgisistan, FYROM/Makedonien og Moldova.Formanden for den Parlamentariske Forsamling siden2008, portugiseren João Soares, har arbejdet på at fremme enbedre geografisk balance i forsamlingens aktiviteter. Han hartillige lagt vægt på, at den Parlamentariske Forsamling be-skæftiger sig med emner af stor relevans for de drøftelser, derpågår i regeringsdelen af OSCE. Europæisk sikkerhedsarki-tektur var således hovedtemaet for den Parlamentariske For-samlings vintermøde i 2009 i Wien, mens efterårssamlingenbehandlede emnerne energisikkerhed og miljø. Desuden blevder på den Parlamentariske Forsamlings årsmøde i Vilniusbl.a. vedtaget resolutioner om klimaforandringer, ytringsfri-hed på internettet, Afghanistan, våbenkontrol og nedrust-ning.

8. OSCE’S FELTMISSIONERStørstedelen af OSCE’s budget går til de i alt 17 feltmissioner,som udfører et vigtigt arbejde for fremme af organisationensmålsætninger mht. konflikthåndtering og -forebyggelse, de-mokratisering, god regeringsførelse og fremme af respekt formenneskerettigheder. I de seneste års budgetforlig i OSCE erder sket en generel opprioritering af feltmissionernes arbejdei Kaukasus og Centralasien på bekostning af missionerne idet vestlige Balkan, særligt i Kosovo, i takt med den positiveudvikling der. Dette er i tråd med danske prioriteter.På trods af omfattende mæglingsforsøg af det græskeOSCE-formandskab lykkedes det ikke at opnå konsensus omen forlængelse af OSCE-missionen i Georgien, herunder etmandat for de 20 militære observatører. Rusland på sin sidestod stejlt på kravet om, at der oprettes to separate missioneri henholdsvis Tbilisi (Georgien) og Tskhinvali (Sydossetien,hvor OSCE-observatører fungerede før konflikten i august2008). Den øvrige OSCE-kreds modsatte sig et sådant arran-gement henset til risikoen for, at dette kunne underminereGeorgiens territorielle integritet og reelt indebære en aner-kendelse af sydossetisk uafhængighed. Under de igangvæ-rende såkaldte Geneve-drøftelser med deltagelse af alle par-ter i konflikten inkl. Sydossetien og Abkhasien samt FN, EUog OSCE, foregår der fortsat forhandlinger om, hvordan derigen kan sikres en effektiv international tilstedeværelse i Ge-orgien (alene EU’s observatørmission er fortsat til stede i Ge-orgien, men denne har ikke adgang til udbryderrepublikker-ne).

79. PERSPEKTIVERING FOR OSCE I 2010OSCE-samarbejdet har med Korfu-processen fået nyt mom-entum. Spørgsmålet er, om dette momentum i 2010 kan ud-nyttes til at opnå fremskridt i forhold til nogle af de politiskeudfordringer i OSCE-området, som man står overfor i dag.Mulighederne for konkrete resultater syntes størst, når detdrejer sig om at forbedre OSCE’s muligheder for løsning ogforebyggelse af konflikter. Flere OSCE-lande, blandt andetUSA, har i drøftelserne under Korfu-processen fremsat idéerom at styrke mandatet for formandskabet og OSCE’s sekreta-riat, så disse får mulighed for med kort varsel at udsendemissioner til konfliktområder. Det er tanken, at sådanne mis-sioner skal bidrage til at etablere dialog mellem stridendeparter og fastslå kendsgerninger om, hvad der foregår på ste-det. Forslagene er blevet mødt med russisk forbehold i for-hold til at bryde med konsensusprincippet i OSCE, men erfortsat noget, som der muligvis vil kunne opnås enighed om ien eller anden form. Et andet område, som der fra bl.a. danskside lægges vægt på er, at OSCE får mulighed for at gennem-føre konkrete stabilitetsskabende aktiviteter inde i Afghani-stan Det er muligt, at den amerikansk-russiske tilnærmelsevil åbne for en beslutning herom. Endelig nævnes den fastlå-ste situation vedr. CFE-traktaten og behovet for opdatering afdet såkaldte Wien-dokument også som emner, hvor der kanopnås fremskridt under Korfu-processen.Det kasakhiske ønske om at afholde et OSCE-topmøde i ef-teråret 2010 og et uformelt udenrigsministermøde i midten afåret kan etablere en ekstra politisk dynamik omkring oven-stående emner. Men det er endnu meget usikkert, hvad der isidste ende vil kunne opnås enighed om, hvis topmødet hol-des.I forhold til landene i Centralasien åbner Kasakhstans for-mandsrolle nye muligheder for at fremme ejerskabet til OSCEi regionen og det værdisæt på demokrati- og menneskerettig-hedsområdet, som organisationen bygger på. Dette er der iudpræget grad brug for i Centralasien, hvor demokrati og re-spekt for menneskerettigheder i flere af landene lader megettilbage at ønske. Derfor er det vigtigt, at holde Kasakhstanfast på tilsagnet om, at prioritere den menneskelige dimen-sion højt under formandskabet. Konferencen i København ijuni 2010 om Københavns-dokumentet for OSCE’s menne-skelige dimension er vigtigt i den sammenhæng. Fra danskside ses konferencen som en mulighed for at sætte fokus påOSCE forpligtigelserne om demokrati og menneskerettighe-der og drøfte konkrete mekanismer, der kan forbedre imple-menteringen af disse forpligtigelser.