Baggrund for dette brev og lokalplan 307 (Møllestedet, Hornslet)

Syddjurs Kommune vedtager med stor sandsynlighed endeligt lokalplan 307 (Møllestedet, Hornslet) påbyrådsmødet 8. oktober 2009. Forud for den forventede godkendelse har været en kamp mod planen, enkamp som er blevet kæmpet uanset at odds hele tiden har været imod modstanderne af lokalplanforslaget.De der har kæmpet mod lokalplanen er en gruppe af naboer til lokalplanområdet i Hornslet, hvoraf jeg erén. Sagen om lokalplanforslag 307 befinder sig nu i den 11. time og venter som nævnt blot på at klokkenfalder i slag. I den korte ventetid der endnu er, har jeg dog besluttet mig for at gøre et sidste forsøg på at fålokalplanen bremset. Ikke blot fordi jeg er modstander af lokalplanen og dens indhold, men også fordi jegmener at dette lokalplanforslag kan få konsekvenser, der rækker langt ud over Syddjurs Kommune.Historien om lokalplan 307 er lang og snørklet, men jeg vil her blot nævne de punkter som jeg mener, kanhave betydning for andre lokalplaner og afgørelser.

Lokalplanforslag 307 kort fortalt

Lokalplan 307 dækker et område i udkanten af Hornslet, der er en mindre by ca. 25 km. nord for Århus.Lokalplanområdet udgøres af to matrikler der tilsammen udgør et areal på ca. 30.000 m2. Området har forår tilbage været anvendt til udstilling af landbrugsmaskiner i forbindelse med det lokale dyrskue. I periodenfra ca. 1992 til ca. 2006 blev området afgræsset af kreaturer og siden da har det blot ligget hen uden nogenform for pleje eller pasning. Man kunne måske betegne området som en slags overdrev, selvom hverkenRosenholm Kommune, Århus Amt eller Syddjurs Kommune har anvendt denne betegnelse. Betegnelsenoverdrev indgår også i gruppen af §3-naturtyper, men arealet er ikke registreret som overdrev i denforstand.Dele af lokalplanområdet er mose- og engareal og er som sådan beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3,der sigter mod at beskytte en række af de truede naturtyper vi har i Danmark, herunder moser, enge ogoverdrev. Desværre har både Århus Amt og Syddjurs Kommune givet dispensation til at der kan inddragesen del af disse §3-naturområder til bl.a. etablering af et kommunalt regnvandsbassin og parcelhuse medtilhørende haver. Resten af lokalplanområdets §3-natur får lov at overleve lokalplanen, dog med denændring at §3-arealerne som følge af terrænregulering kommer til at ligge i et ca. 1,5 m. dybt hul. Man kanjo frygte at skrøbelig natur som en mose er, ikke kan overleve terrænregulering og byggeri, men SyddjursKommune føler sig ganske overbevist om at der ikke er nogen problemer overhovedet. Som om det ikke varnok at man ødelægger nogle naturområder som rummer nogle af de truede naturtyper vi har i Danmark, såhar man tilsyneladende heller ikke den store respekt for Naturbeskyttelseslovens §19(kirkebeskyttelseslinien). Det er sådan, at ca. 1/3 af lokalplanområdet befinder sig indenfor en radius af 300m. fra Hornslet Kirke, men Syddjurs Kommune mener tilsyneladende ikke at Hornslet Kirke skal nydebeskyttelse under Naturbeskyttelseslovens §19.Jeg er, som nævnt ovenfor, medlem af Nabogruppen til lokalplanområdet. Vi har fra Nabogruppens side påbedste vis forsøgt at påvirke politikerne ved at deltage i debatten. Vi har været til høringsmøde, vi har gjortindsigelse, vi har kommenteret i den efterfølgende høringsfase og vi har klaget til Naturklagenævnet.Desværre uden meget held. Ganske få punkter er lokalplanen blevet rettet til, men på de alvorlige punktergemmer Syddjurs Kommune sig bag det faktum, at vi som naboer ikke er klageberettigede. Det har de jo

desværre ret i og åbenbart også ret til. Jeg ser derfor ikke anden udvej end at forsøge at få Jeresopmærksomhed i denne sag. Det er baggrunden for min henvendelse.Vi besluttede os dog for at anke et afslag fra Naturklagenævnet. Afslaget gik på den §3-dispensation der eren væsentlig del af lokalplanen. Som nævnt er vi som naboer ikke klageberettigede i den slags sager, mendenne afgørelse har vi anket på baggrund af en forventning om at være klageberettigede og denne ankesagligger fortsat til behandling hos Naturklagenævnet.Jeg vil i det nedenstående forsøge kort at redegøre for nogle få af de problemstillinger der følger afLokalplan 307. Jeg gør det i et håb om at I som folkevalgte har mulighed for at gribe ind i sagen inden det erfor sent. Måske er det for sent at redde Naturområdet Møllestedet i Hornslet, men andre naturområderskal ikke lide samme skæbne. Derfor denne henvendelse.

Kirkebeskyttelseslinien omkring Hornslet Kirke

”Kirkebeskyttelseslinien har til formål at beskytte kirker der ligger mere eller mindre frit i landskabet” eller”Kirkebeskyttelseslinien har til formål at beskytte kirker mod at der opføres bygninger der er højere end 8,5m., medmindre kirken i hele beskyttelseszonen er omgivet af bymæssig bebyggelse”.I Syddjurs Kommunemener man åbenbart at Naturbeskyttelseslovens §19 skal tolkes som i førstnævnte ovenfor.Som jeg skrev ovenfor i baggrunden for min henvendelse ligger en del af lokalplanområdet indenfor enradius af 300 m. fra Hornslet Kirke. Men i Lokalplanforslag 307 har man end ikke nævnt kirkebeskyttelsenomkring Hornslet Kirke, sandsynligvis fordi man mener at reglen om kirkebeskyttelse ikke gælder her.Hornslet Kirke ligger jo ikke frit i landskabet, den ligger derimod placeret midt i Hornslet by. Kigger man påkortene hos f.eks. Arealinfo.dk og Danmarks Miljøportal vil man dog se, at kirkebeskyttelseszonen omkringHornslet Kirke findes begge steder.Ydermere gør sig gældende at Hornslet Kirke ikke er omgivet af bymæssig bebyggelse i helebeskyttelseszonen. Omkring kirken findes nemlig både såkaldte Provst Exner-fredninger, indsigtslinier, derer friholdt for bebyggelse, kirkegård, præstegård og have, en del af byparken Bækdalen, samt ca. 1 ha. afdet ubebyggede og udyrkede areal, der udgør lokalplanområdet for lokalplanforslag 307. I alt findes der ca.8 ha. indenfor kirkebeskyttelseszonen, der ikke er bebygget. Kirkebeskyttelsen, der følger afNaturbeskyttelseslovens §19, må derfor være gældende i forhold til Hornslet Kirke.Som jeg ser det er Kirkebeskyttelseslinien under pres som følge af Lokalplanforslag 307 fra SyddjursKommune.Ganske vist er der i lokalplanforslaget bestemmelser om at boligerne der skal opføres i området ikke måvære højere end 8,5 m., hvilket jo er indenfor rammerne af Naturbeskyttelseslovens §19. Men samtidig erdet sådan, at man førend der kan bygges på arealet skal foretages såkaldt terrænregulering. Denneregulering er en forudsætning for at der kan bygges på arealet, da dele af det på nuværende tidspunkt ermose og eng. Min påstand er så, at hvis denne terrænregulering er en forudsætning for at byggeriet kangennemføres, så må terrænreguleringen være at betragte som en del af byggeriet og terrænreguleringenmå derfor medregnes i den samlede byggehøjde. Herved opstår problemet, da lokalplanområdet skal

terrænreguleres med op til 1,5m. Den totale byggehøjde bliver med andre ord på op til 10 m., hvilket er1,5m. mere end Naturbeskyttelseslovens §19 tillader.Kirkebeskyttelseslinien har hidtil været den af de 5 beskyttelseslinier der er blevet håndhævet mestrestriktivt, men det kan være slut nu. Og hvorfor nu det?Jo, hvis man accepterer at terrænregulering kan foretages inden man tager Naturbeskyttelseslovens §19 ibetragtning, så er der jo åbent for at man kan regulere både op og ned i højden, hvorved (i teorien) altbyggeri kan gennemføres indenfor rammerne af §19. Syddjurs Kommune lægger med denne lokalplan op tilat det terrænniveau der skal anvendes i forbindelse med bestemmelsen i §19 ikke nødvendigvis skal værekendt på forhånd, men at det er et terrænniveau man blot kan fastlægge som det bedst passer til planerne.Man vil ikke længere kunne opretholde en effektiv beskyttelse og en effektivt virkende §19, hvis man barekan kalde en del af et byggeri for ”terrænregulering”. Og andre myndigheder der ønsker at give tilladelse tilbyggeri indenfor kirkebeskyttelseslinien, kan blot henvise til sagen om Møllestedet i Hornslet.Beskyttelseslinierne er, går jeg ud fra, indført fordi vi som samfund ønsker at beskytte og bevare bl.a. dekirkeomgivelser, fortidsminder og landskaber som er beskyttet af reglerne i Naturbeskyttelseslovens §§15-19. I forvejen er mange af vores fortidsminder under et voldsomt pres, da fortidsmindebeskyttelsesliniernekun sjældent respekteres. Ønsker vi den samme udvikling for kirkeomgivelserne?Hvis det er kommet dertil at alle ledige arealer i vores byer, egnede som uegnede, nu er spil når det gældermulighederne for at opføre boliger og byggeri, så må tiden så også være kommet dertil, hvor vi skal tilpassebeskyttelseslinierne. Inden det er for sent. Når først én sag er afgjort, godkendt og gennemført kan man joikke efterfølgende komme med den løftede pegefinger og sige; ”det må I ikke!” Sagen fra SyddjursKommune kan, som jeg ser det, danne præcedens for andre sager, hvorved det ikke længere kun erHornslet Kirke der mister den sidste rest af kirkebeskyttelsen. Fremover vil det være allekirkebeskyttelseszoner der kan komme under angreb.Jeg kunne have lyst til at foreslå, at reglerne om beskyttelseslinierne revideres og tydeliggøres.Kirkebeskyttelseslinien kunne f.eks. defineres ud fra det eksisterende terrænniveau eller ud fra detterrænniveau der var i et bestemt år f.eks. 2001. På den måde kan man sikre at det gøres umuligt at omgåreglen om kirkebeskyttelse. På samme måde kunne man indføre skærpede regler for de øvrigebeskyttelsesparagraffer.I forsøget på at beskytte natur, fortidsminder, kirker m.m. kunne både pisk og gulerod være brugbareredskaber f.eks. en økonomisk gulerod til de landmænd, der gør en effektiv indsats i beskyttelsen af defortidsminder der ligger frit, men truet i landskabet. Slaget om sikring af vores fortidsminder ersandsynligvis tabt, men kampen for beskyttelseslinierne fortsætter.

grønne områder samt et mindre regnvandsbassin på ca. 800m2. I forbindelse med at man udarbejdede denførste lokalplan blev man dog opmærksom på at der på området var §3-naturtyper, disse naturtyper blevregisteret, men der gik tilsyneladende noget galt i kommunikationen mellem Rosenholm Kommune ogÅrhus Amt, hvorved ikke hele udstrækningen af §3-naturtypernes areal blev kommunikeret. Denoprindelige plan for området blev opgivet sandsynligvis bl.a. fordi der blev behov for at indarbejde et størreregnvandsbassin er oprindeligt planlagt.I 2008 dukkede et nyt lokalplanforslag for området op. Man havde nu taget højde for §3-naturtyperne,indarbejdet et større regnvandsbassin samt ændret på bebyggelsen, hvorved der bl.a. blev plads til 7parcelhuse på arealet. Syddjurs Kommune, som efter strukturreformen havde overtaget efter Århus Amt,gav i sommeren 2008 dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §3 og tillod dermed at dele af §3-naturarealerne kunne inddrages i projektet. Dispensationen fra Syddjurs Kommune er givet på baggrund af”en berettiget forventning om at kunne etablere anlæg på matriklen”, ligesom man henviser til atændringerne skyldes at der blev behov for et regnvandsbassin der var ”lidt større end oprindeligtforventet”. Regnvandsbassinet er nu på 3305,11m2(alle arealer medregnet) og altså, med kommunens ord”lidt større” end de oprindelige 800m2. Det er jo alt sammen ganske godt, men spørgsmålene er somfølger:Er det rimeligt at Syddjurs Kommune som myndighed tillader at man inddrager beskyttet §3-natur tiletablering af et kommunalt regnvandsbassin? Som beskrevet ovenfor så er regnvandsbassinet vokset fra atvære på 800m2 til nu at være på 3300m2. Altså mere end 4 gange større end oprindeligt planlagt. Er detrimeligt at betegne en firdobling som ”lidt større”? Syddjurs Kommune skal tilsyneladende deltage ietableringen og driften af dette regnvandsbassin. Det fremgår af et udkast til deklaration afregnvandsbassin, som er udarbejdet af en advokat. Af denne deklaration kan man se, at Syddjurs Kommuneskal betale ca. 2/3 af udgiften ved etableringen af regnvandsbassinet, samt at Syddjurs Kommune skal ståfor drift og vedligeholdelse. Kan det virkelig passe at en kommune kan give dispensation fraNaturbeskyttelseslovens §3 til en privat bygherre, hvorefter kommunen efterfølgende selv står sommedbygherre på selvsamme projekt og at Syddjurs Kommune dermed aktivt medvirker til at destruerenoget af den natur som de ellers skulle forstille at beskytte? Det fremgår af vejledningen tilNaturbeskyttelsesloven (vejledning om beskyttede naturtyper), at dispensationer ikke må gives påbaggrund af bl.a. økonomiske interesser. Man kan jo derfor undre sig over, at Syddjurs Kommune menerdet er §3-områderne der skal vige for et større regnvandsbassin og ikke det planlagt boligbyggeri. Det villevære meget nemt at fjerne dele af det planlagte byggeri for at gøre plads til et regnvandsbassin, uden atlægge beslag på §3-områderne. Der er da en vis forståelse for at bygherre har en interesse i at planengennemføres, da de jo har investeret et millionbeløb i arealet. Men at nogen har investeret et sted mellem7 og 17 mio. kr. i 30.000m2 landbrugsjord skal vel ikke gå ud over de truede naturtyper?Lokalplanen opdeler området i 3 underområder. Et område med rækkehuse (seniorboliger), et område medparcelhuse og et grønt/rekreativt område. Førstnævnte (seniorboligerne) berører kun perifert de dele aflokalplanområdet der er beskyttet af §3. For den del af lokalplanområdet der skal anvendes til parcelhuseligger 4 af de planlagte grunde delvist på §3-engen, for 3 af de 4 parceller gælder at størstedelen af demligger på §3-engen. Endelig er der regnvandsbassinet som også lægger beslag på en del af §3-engen. Somtidligere nævnt, så er der i lokalplanforslaget taget ”hensyn” til naturen og §3-områderne. Det er dogforegået sådan, at de dele af §3-områderne der ikke indgår i projektet som følge af terrænregulering

kommer til at ligge i et hul der er op til 1,5 m. dybt. I nabogruppen har vi tidligere udtrykt bekymring forhvorvidt det er muligt at etablere volde (diger) og andre anlæg i forbindelse gennemførelsen aflokalplanens byggeri uden at de resterende §3-områder tager skade som følge af f.eks. forurening. Mosener følsom overfor bl.a. grundvandssænkning og man kan spørge om det er muligt at gennemføre byggeri såtæt på et moseområde uden af sænke grundvandsniveauet og/eller dræne området. Vi har udtryktbekymring for om de resterende §3-områder kan overleve de vilkår der følger af lokalplanen, altså at defremover vil ligge væsentligt lavere i terrænet i forhold til det påtænkte boligområde. Ligesom vi harudtrykt bekymring for om de dyr der holder til i området, herunder tudser og frøer, kan overleve at deresmose gennem en periode på 4 år skal være en byggeplads.Der har i forbindelse med dette lokalplanforslag også været en sag ved Miljøklagenævnet, da vand fraregnvandsbassinet skal ledes ud i Hornslet Bæk og videre ud til Mørke Mose/Rosenholm Sø, hvor ejerne hargjort opmærksom på problemer med at lede større vandmængder væk fra søen. Mørke Mose/RosenholmSø afvandes via Skørring Å. Jeg er ikke bekendt med hvordan denne sag ved Miljøklagenævnet er afgjort,hvis den er afgjort.Jeg vil med min henvendelse til Jer gentage de bekymringer, vi fra Nabogruppens side tidligere har gjortgældende overfor Syddjurs Kommune.Syddjurs Kommune har med en nærmest grotesk sagsbehandling gjort netop spørgsmålet om §3-områderne til en diskussion om hvorvidt der findes Bilag IV-arter på arealet eller ej. At det med lethed kanfastslås at der findes truede og fredede dyrearter preller fuldstændigt af og Syddjurs Kommune henviserblot til at området ikke er f.eks. spredningskorridor. Man hæfter sig ved at der ikke kan konstateres Bilag IV-arter. Denne grosteske sagsbehandling illustreres bedst af at sagen blev drejet ind på hvorvidt det ermarkfirben eller skovfirben der findes i området. Men man må desværre give Syddjurs Kommune ret i derespåstand om at de truede og fredede dyr næppe trives i områdets nuværende (meget) naturnære tilstand.Området er som nævnt ikke blevet hverken passet eller plejet siden 2006, heller ikke selvom DanmarksNaturfredningsforening blev spist af med at der blev tinglyst høslet for området. Den manglende pasning ogpleje af området kan jo desværre have den konsekvens at der ikke længere findes §3-natur i området.Herved kan opstå den situation at en større del af området kan udnyttes til byggeri, da ejeren ogkommunen passivt har set til mens de truede naturtyper kan være forsvundet. Stik mod lovens intentioner.

Skal man kunne ignorere indsatsen for at beskytte og bevare truede og fredede dyrearter (og plantearterfor den sags skyld), ved blot at gemme sig bag Bilag IV? Er det kun Bilag IV-arterne vi ønsker at beskytte ogbevare?Et andet spørgsmålet er om vi ønsker et samfund, hvor kun de få privilegerede, der har masser af tid ogpenge til rådighed, kan deltage i den offentlige debat? Et samfund hvor penge er afgørende for om man fårmuligheden for at blive hørt.Eller ønsker vi et samfund, hvor også hr. og fru Danmark har mulighed for atsætte sig ind i tingene og gøre deres mening gældende?Jeg havde det held at blive fritstillet fra mit arbejde i den tidlige vinter og jeg har derfor haft masser af tid tilmin rådighed. Tid til at gennemlæse hundredvis af dokumenter, referater, dagsordner m.m. som jeg kunnesøge frem via Syddjurs Kommunes hjemmeside samt love, vejledninger m.m. som ligger tilgængeligt pånettet. I blandt andet disse dokumenter fandt jeg så nogle af de oplysninger som ellers ikke ville have setdagens lys. Men oplysninger der kun kom frem fordi jeg havde mulighed for at tilbringe dagevis forancomputeren.Måske sidder du med spørgsmålet; hvorfor ikke bare læse lokalplanforslaget som det blev fremlagt afSyddjurs Kommune?Og svaret er ganske simpelt: det er fuld af fejl, mangler og unøjagtigheder.Nogle af disse fejl og mangler blev vi hurtigt opmærksomme på, andre skulle man lede længe efter, menandre var godt skjult. Hvor for ikke bare lægge kortene på bordet fra starten og få en ordentlig debat omden slags forslag. Det eneste Syddjurs Kommune har opnået ved denne fremgangsmåde er, at vi somborgere er blevet meget kritiske, ikke blot overfor lokalplanforslaget og forslagets indhold, men ogsåoverfor både medarbejdere og politikere i Syddjurs Kommune.