MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 8: Henvendelse af 3/10-09 vedrørende drænvand, fra Thorvald Thomassen, Bedsted

I en menneskealder har danske skatteydere betalt milliarder af kroner til genopretningen af miljøet iDanmark – bl.a. til gennemførelsen af de stort set nytteløse vandmiljøplaner. Man taler endda om atgennemføre en vandmiljøplan 4.Hvorledes er det lykkedes for Axelborg og landbrugslobbyen at overbevise de fleste politikere omat skatteyderne skal betale for de konventionelle bønders forurening?Når man taler om forureningen af vores vandmiljø – herunder også vores grundvand – undladerman ofte at være opmærksom på den vigtigste årsag til alle forureningsproblemerne – nemligudledningen af næringssalte og pesticider fra alle vores markdræn.Ca. halvdelen af alle marker i Danmark er drænet, men ingen ved nøjagtig, hvor mange kilometerdræn vi har. Og hvor mange uønskede stoffer, der herfra løber til vores vandmiljø og grundvand.Ikke engang ORBICON A/S (tidligere Hedeselskabet) ved sikkert, hvor mange kilometer dræn, derfindes. Men at det er ”mange tusinde kilometer” kan vist de færreste være i tvivl om.Det forholder sig så ulyksaligt, at man i forbindelse med lovgivningen om vandafledning framarkerne og vedligeholdelse af grøfter og afvandingskanaler (vandløbsloven) aldrig fik indpasseten passus om, HVOR forurenet vand fra markerne måtte være, når det løb til åsystemerne. Densidste større ændring af loven er fra 1983, og siden er lovkomplekset kun revideret nødtørftigt. Dethar altid ligget bønderne meget på sinde, at afledningen af vand fra markerne skulle have fritspillerum. Og det er endda således, at en lodsejer ikke kan nægte at modtage forurenet drænvand fraen nabo. Det gælder f.eks. også for dambrugsejere og ejere af fiskesøer.Vi skal have afskåret drænene fra markerne, og begrebet de våde enge skal genindføres. Hvisvandet fra markerne så stadig er forurenet, må man indføre andre tiltag – f.eks. mindre gødskning afmarkerne.Ingen andre end bønder har det privilegium at kunne forurene en nabos ejendom. Forureningen skalstoppes ved kilden.Og derfor lider vores åer, søer, fjorde og lavvandede have. Når vandet i en sø er helt sort og mankan se ”lammehaler” (bakterier), kan man være helt sikker på, at der ikke er meget liv tilbage.Siden 1950 er ophobningen af fosfor blevet mere og mere intens, og man taler nu om en reel”fosforbombe”. Overskydende fosfor strømmer nu til vores vandmiljø.Over hele landet har samtlige husejere i det åbne land fået besked på at få kloakeringen forbedret –evt. med sivedræn. Godt nok. Det skal der være styr på.Men når bønderne så i de samme områder nærmest uden begrænsning kan udkøre tusinder af tonshusdyrgødning (gylle) NPK og pesticider, holder al fornuft op. Forbruget af pesticider er enddastigende.Det er fuldstændig omsonst, at den enkelte husejer skal bruge 75.000 kr. på kloakering, nårbønderne nærmest har frit spil til at forurene vores vandmiljø. Der skal stilles skrappe krav tiludledning af drænvand til vores ferskvandsmiljø, og regningen skal – som til husejere – ende hosbønderne.

De meget omtalte 2-meters bræmmer langs vandløb har stort set ingen betydning i denneforbindelse. Om så bræmmerne var 25 eller 250 meter brede, optager de jo ikke vand fradrænrøreneForeløbig har der kun været få og meget spage tiltag fra de konventionelle landmænds side for atrette op på denne skadelige praksis. Enkelte steder har man lavet en slags overrislingsanlægbestående af ”marksten og halm”. Dette skulle angiveligt tage nogle af de uønskede stoffer.Nogle få såkaldte ”AGWA-Plan- projekter” skulle efter sigende på samme måde kunne mindskeudledning af overflødige næringsstoffer.Fælles for disse anlæg er, at de kun har en meget begrænset virkningsgrad. Og hvis disse primitiverensesystemer skal kunne virke, skal der bygges i tusindvis landet over. Det vil komme til at kostemilliarder. Udgifter, som skal lægges oveni de allerede kuldsejlede vandmiljøplaner. Og man skalikke regne med at bønderne frivilligt vil bidrage med midler til disse redningsplaner.Med prognoserne for en betydelig større nedbørsmængde i fremtiden i Danmark, vil disseproblemer med nedsivende giftstoffer kun blive værre fremover. Og da vand er verdens bedsteopløsningsmiddel, kan man forestille sig konsekvenserne.Det konventionelle landbrug henholder sig til deres sædvanlige strategi´: Først benægter vi, at der eret problem. Så medgiver vi, at der KAN være et problem – men det er ikke landbrugets skyld. Hvisdet alligevel er landbrugets skyld – så kan vi kun gøre noget ved det mod fuld kompensation.Der er al mulig grund til at få standset denne forurening af miljøet – og få strammet op på miljø -oglandbrugslovene – herunder ikke mindst vandløbsloven. Der savnes en holdningsændring hos dekonventionelle bønder. Og man kan stille sig spørgsmålet: HVORFOR forvalter politikernemiljøbeskyttelseslovene så lemfældigt, at man tillader visse personer ret til at forurene andremenneskers ejendom?