Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 787
Offentligt

Landsplandirektivfor sommerhusgrundei kystnærhedszoneni Region Midtjylland,Region Sjælland og BornholmOktober 2010

Indhold123Indledning ....................................................................................................... 3Generelle retningslinjer .................................................................................... 5Region Midtjylland: .......................................................................................... 8Holstebro Kommune-------------4Ejsingholm ............................................................................................... 19Skovgårde ............................................................................................... 10Bork ........................................................................................................ 11Skaven .................................................................................................... 12Stauning Strand ....................................................................................... 13Egernvej .................................................................................................. 14Mårup Østerstrand .................................................................................. 15Sælvig ..................................................................................................... 16Vesterløkken ............................................................................................ 17Grynderup Strand .................................................................................... 18Lyby Strand ............................................................................................. 19Hjarbæk Nord .......................................................................................... 20Hjarbæk Syd ............................................................................................ 21Norddjurs KommuneRingkøbing-Skjern Kommune

Samsø Kommune

Skive Kommune

Viborg Kommune

Region Sjælland: ............................................................................................ 22Guldborgsund Kommune----Gedesby .................................................................................................. 23Bjerge Nordstrand ................................................................................... 24Omø ........................................................................................................ 25Råbylille Strand ........................................................................................ 27Allinge ..................................................................................................... 29Povlsker ................................................................................................... 30Snogebæk ............................................................................................... 31Sorthat .................................................................................................... 32Svaneke ................................................................................................... 33Tofte ........................................................................................................ 34Vang ....................................................................................................... 35Kalundborg KommuneSlagelse KommuneVordingborg Kommune

Bornholms Regionskommune: ....................................................................... 28-------

Miljøvurdering af forslag til landsplandirektiv ................................................. 36Vurdering af konsekvenser på udpegningsgrundlaget for det internationalenaturbeskyttelsesområde nr. 162 ved udlæg af sommerhusgrunde på Omø.

Bilag:

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

1. IndledningBaggrunden for forslag til landsplandirektivFolketinget vedtog i sommeren 2004 en ændring af planloven, der givermulighed for at udvide de eksisterende sommerhusområder med op til 8.000nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen, jfr. lov nr. 455 af 9.juni 2004 om ændring af lov om planlægning, hvorefter miljøministerenbemyndiges til at fastsætte regler for planlægningen (landsplandirektiver).I loven er det fastsat, at udpegningen af nye sommerhusområder ikystnærhedszonen skal overholde en række bestemmelser.Udvidelsen skal ske bagved et eksisterende sommerhusområde i retningvæk fra kysten. Der er dog ikke i loven krav om, at udvidelsen skal ligge idirekte forlængelse af et eksisterende sommerhusområde, og det kan såledesaccepteres, at der mellem et eksisterende sommerhusområde og udvidelsen fxligger en landskabslomme eller et skovareal.Loven fastsætter, at udvidelsen ikke kan ske inden for områder, der eromfattet af naturbeskyttelseslovens § 8 om klitfredning eller § 15 omstrandbeskyttelse.Udvidelsen af et eksisterende sommerhusområde kan primært ske i landetsyderområder. Det er herudover i loven fastsat, at ministeren ved afgørelseaf hvilke sommerhusområder, der kan udvides, skal finde det godtgjort, atudvidelsen kan forventes at få en lokaløkonomisk effekt.Endelig er der i loven fastsat krav om, at ministeren ved afgørelsen af hvilkesommerhusområder, der kan udvides, skal finde det godtgjort, at udvidelsenikke tilsidesætter væsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige interesser.De ovenfor nævnte krav kan fraviges på de små øer, hvis det findes begrundetefter en samlet afvejning af naturbeskyttelsesinteresser, landskabelige interesserog den forventede lokaløkonomiske effekt. De små øer er i denne forbindelsedefineret som de 27 små øer, der er omfattet af loven om ø-støtte.

Udarbejdelsen af landsplandirektivetMiljøministeren har tidligere i medfør af planloven udstedt landsplandirektiverfor tilsammen 6.800 sommerhusgrunde fordelt i hele landet, altovervejende iyderområderne.I juni 2007 blev det besluttet at igangsætte en ny fase med udlæg af nyesommerhusområder. Denne fase består af to dele, dels et landsplandirektivfor udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen i yderområderne iregionerne Midtjylland og Sjælland samt Bornholm, dels et landsplandirektivfor udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen i landsdelscentreneog deres oplande. Nærværende landsplandirektiv vedrører den førstnævnte delaf de nye sommerhusområder i kystnærhedszonen.

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Den 28. maj 2010 udsendte miljøministeren forslag til de to landsplandirektiveri offentlig høring med en høringsfrist den 26. august 2010.By- og Landskabsstyrelsen modtog i høringsperioden i alt 39 høringssvar til“Forslag til landsplandirektiv for 1000 sommerhusgrunde i kystnærhedszonen iRegion Midtjylland, Region Sjælland og Bornholm”. Høringssvarene er hereftergennemgået og vurderet med henblik på at få fastlagt det endelige indhold aflandsplandirektivet.By- og Landskabsstyrelsen har endvidere gennemført en screening af de toforeslåede sommerhusområder (Stauning Strand i Ringkøbing Kommuneog Vang i Bornholms Regionskommune), der grænser op til internationalenaturbeskyttelsesområder. Resultatet af screeningen er, at udlæggene af nyesommerhusområder ikke vil have konsekvenser for udpegningsgrundlaget forde internationale naturbeskyttelsesområder.Et enkelt af de nye sommerhusområder - Omø i Slagelse Kommune - erbeliggende på en af de 27 små øer, for hvilke udlæg af nye sommerhusområderfølger et særligt regelsæt. De naturmæssige og landskabelige konsekvenserar et udlæg på Omø er vurderet i en særskilt miljøkonsekvensrapport,udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser. Det har på baggrund af rapportenefter en samlet afvejning kunnet konkluderes, at udlægget på Omø er ioverensstemmelse med planlovens krav til udlæg af nye sommerhusområderpå de små øer. Rapporten er vedlagt landsplandirektivet som bilag.Landsplandirektivet omfatter sommerhusområder med plads til maksimalt1000 grunde.I landsplandirektivets afsnit 2 angives en række generelle forhold og vilkår, somden videre planlægning for de enkelte områder skal overholde i forbindelsemed kommune- og lokalplanlægningen af områderne.I landsplandirektivets afsnit 3-5 angives de områder, der indgår ilandsplandirektivet, og der er for hvert af områderne nævnt nogle forhold ogvilkår (retlige bindinger og retningslinjer), som den videre planlægning for deenkelte områder – udover ovennævnte generelle forhold og vilkår- skal overholde i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen afområderne.

På denne baggrund udstedes følgende landsplandirektiv:

Karen EllemannMiljøminister

Sven Koefoed-HansenVicedirektør

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

2. Generelle retningslinjer§ 2.1De i dette landsplandirektiv udpegede områder kan af kommunerneoverføres til sommerhusområde ved lokalplan efter planlovensalmindelige regler. Hertil kommer, at vedtagelse af tillæg til kommune-planen også kan være nødvendigt.§ 2.2.For den videre kommunale planlægning efter planloven gælder forhvert af områderne, at planlægningen skal respektere de generelleretningslinjer, der fremgår af dette direktivs afsnit 2 samt de retnings-linjer, der er nævnt under de enkelte områder, afsnit 3, 4 og 5.§ 2.3Landsplandirektivets bestemmelser og vilkår (retningslinjer) har efterplanloven retsvirkning som kommuneplaner for den videre planlæg-ning, og de træder i kraft med modtagelsen af dette direktiv ikommunen.§ 2.4Kommunerne anmodes om snarest belejligt at orientere de grundejere,hvis ejendomme er omfattet af dette direktiv, om direktivet og omkommunes videre tidsplan for udarbejdelse af forslag til lokalplaner mv.Kommunerne anmodes endvidere om at foretage lokal offentliggørelseaf direktivet for så vidt angår de enkelte områder.§ 2.5Når der foreligger endeligt vedtagne og offentliggjorte lokalplaner,som overfører områderne til sommerhusområde, vil de af lokalplanerneomfattede områder have zonestatus som sommerhusområde efterplanloven, og herefter kan udstykning, anlægsarbejder og bebyggelsefinde sted.§ 2.6I afsnit 6 er anført en sammenfattende redegørelse for direktivet iforhold til bestemmelser i lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september2009 om miljøvurdering af planer og programmer, jf. denne lovbe-kendtgørelse § 7.§ 2.7Landsplandirektivet, som det her foreligger, er ikke til hinder for, atmiljøministeren i givet fald i forhold til den berørte kommune for de afdirektivet omfattede områder har adgang til at anvende sine beføjelserefter planlovens § 3. Landsplandirektivet er heller ikke til hinder for, atstatslige myndigheder kan fremsætte indsigelse mod lokalplanforslagud fra de særlige hensyn, som myndigheden varetager, jf. planlovens §29, stk. 3.§ 2.8I forbindelse med den konkrete lokalplanlægning for de områder, somkan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skalder indgå en vurdering af lokalplanforslagets virkning på internationalenaturbeskyttelsesområder, herunder på områders naturtyper og leve-steder, samt de arter området er udpeget for at bevare.

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Med undtagelse af området på Ømø (se omtalen heraf i afsnit 4) ligger ingen af de nyesommerhusområder inden for det internationale naturbeskyttelsesområde, men nogleligger i nærheden af et sådant område.I henhold til § 6 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning ogadministration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af vissearter (habitatbekendtgørelsen) skal der i redegørelsen til planforslag, som kan påvirkeet internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, indgå en vurdering af forslagetsvirkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde, herunder på områdetsnaturtyper og levesteder, samt de arter området er udpeget for at bevare. Såfremtvurderingen viser, at lokalplanen skader Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag,kan lokalplanen ikke vedtages i den foreliggende form. Det gælder også for lokalplaner,der ligger uden for, men som kan påvirke ind i Natura 2000-områder, fx i form af øgedeforstyrrelser.§ 2.9I forbindelse med lokalplanlægningen skal det undersøges, hvorvidtder forekommer arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV indenfor det pågældende område. Hvis sådanne arter findes i området, skalder foretages en konsekvensvurdering af, om de bliver påvirket afarealanvendelsen.Myndighederne er efter § 11 i habitatbekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 forpligtettil at sikre beskyttelse af en række dyrearters yngle- og rasteområder ikke beskadigeseller ødelægges også uden for beskyttelsesområderne. Disse arter kaldes bilag IV arterog fremgår af bilaget til ovennævnte bekendtgørelse.Det skal således i alle tilfælde sikres, at lokalplanlægningen for de nye sommerhusområderikke er konflikt med habitatdirektivets artsbeskyttelse.§ 2.10 Det skal i forbindelse med lokalplanlægningen afklares, i hvilketomfang bygge- og beskyttelseslinjer inden for områderne vil kunnefraviges, og om det skal ske ved konkret dispensation eller ved at linjenindskrænkes.Nogle af de nye områder er omfattet af en eller flere af naturbeskyttelseslovens bygge-og beskyttelseslinjer.Hovedprincippet for administration af disse bygge- og beskyttelseslinjer er, at deadministreres restriktivt. Kommunerne har kun i særlige tilfælde mulighed for atdispensere fra beskyttelsen. I de tilfælde, hvor der vil være tale om en administrativforenkling, kan miljøcentrene bestemme, at bygge- og beskyttelseslinjerne – medundtagelse af kirkebyggelinjen - ikke skal gælde for nærmere angivne områder.En eventuel indskrænkning af linjerne sker ved, at kommunen indsender en ansøgningom indskrænkning i forbindelse med indsendelse af forslag til lokalplan til henholdsvisMiljøcenter Roskilde og Miljøcenter Århus.

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

§ 2.11 Det skal fremgå af lokalplanens retningslinjer, at der inden for de nyesommerhusområder ikke må ske ændringer i tilstanden af de arealer,der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttelse afnaturtyper og en omkringliggende bræmme på mindst 5 m.Flere af områderne indeholder arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 om beskyttelse af naturtyper. Disse arealer og en omkringliggende bræmme påmindst 5 m må ikke udstykkes til sommerhusgrunde eller på anden måde inddrages tilintensiv anvendelse, som medfører, at naturarealerne og deres eksisterende økologiskefunktioner forsvinder eller bliver påvirkede. Hvis arealerne indgår på anden måde isommerhusområdet, fx som naturarealer, fællesarealer, rekreative arealer eller lignendeer det vigtigt, at deres tilstand og økologiske funktion ikke ændres. Intensiv rekreativanvendelse, afvanding, anlæg af stier, græsslåning, oprensning af søer og vandhuller vilkræve en forudgående dispensation.§ 2.12 Det skal fremgå af lokalplanens retningslinjer, at der inden for de nyesommerhusområder ikke må ske ændringer i tilstanden af de jord- ogstendiger, der er omfattet af museumslovens § 29a.Flere af områderne indeholder diger omfattet af museumslovens § 29a. Bekendt-gørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende, § 1, angiver hvilke diger, der erbeskyttet.§ 2.13 Det skal fremgå af lokalplanens retningslinjer, at der inden forfredskovspligtige arealer i de nye sommerhusområder ikke må skeændringer i strid med skovlovens bestemmelser om fredsskovspligt.Fredskovspligtige arealer må ikke udnyttes i strid med skovloven. De må ikke udstykkestil sommerhusgrunde, og der må ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføresterrænændringer eller anbringes affald.§ 2.14 Ved lokalplanlægningen skal man være opmærksom på hensynet tilvandindvindings- og drikkevandsinteresser.Udbygning af vandforsyning må ikke hindre opfyldelsen af vandplanens målsætninger ivandløb, søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper.Der kan i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande tilalmene vandværker uden for disse kun lokalplanlægges for sommerhuse, hvis detkan godtgøres, at byggeri og anvendelse ikke indebærer risiko for forurening afgrundvandet.§ 2.15 I forbindelse med kommunernes udarbejdelse af forslag til lokalplanerog evt. tillæg til kommuneplaner for udvidelse af sommerhusområderi henhold til miljøministerens landsplandirektiv skal der foretagesvurderinger af planforslagene i henhold til reglerne i lovbekendtgørelsenr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer ogprogrammer.

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

3. Region MidtjyllandI Region Midtjylland foreslås 13 nyesommerhusområder udlagt. Områderneligger ved Limfjorden, Vesterhavet ogRingkøbing Fjord, på det nordlige Djurslandog på Samsø. De foreslåede områder vilhave plads til i alt 526 sommerhusgrundei Holstebro, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern,Samsø, Skive og Viborg kommuner.Kystlandskabet langs vestkysten erpræget de markante klitter, der langsdet meste af kysten rejser sig bagstranden. Bag klitområdet er terrænetnæsten fladt. Limfjordens kystlandskabervarierer mellem flade områder og stejlekystskrænter. Her ligger de gamlekøbstæder Skive og Nykøbing. Væksten iområdet er koncentreret til Viborgegnen,Skive og Ringkøbing by. De eksisterendesommerhusområder ligger både langsVesterhavskysten og langs Limfjordensmange sidegrene.Kystlandskabet langs det nordlige Djurs-land er et varieret, jævnt til storbakketmorænelandskab, som også omfatterflade arealer af gammel hævet havbund(litorinaflader). Der er et karakteristisksam-spil mellem litorinafladerne og debagvedliggende morænebakker. Byudvik-lingen er koncentreret i Grenaa. De eksi-sterende sommerhusområder ligger spredtlangs kysten.Samsøs kystlandskaber er karakteristiskeved mange bakkepartier – såkaldte hat-bakker – og kystskrænter flere steder. Denstørste by Tranebjerg ligger midt på øen.Udbygning med sommerhuse i de foreslåedeområder kan ske uden væsentlige negativekonsekvenser for natur og landskab.Region Midtjylland har i mange år haften betydelig vækst. Væksten er imidlertidkoncentreret til regionens centrale byer ogegne, fra Århus over Silkeborg og Viborgtil Herning. De vestligste dele af regionenhar sammen med de nordøstlige dele afDjursland og Samsø haft nedgang ellerstagnation i folketallet, set over de senesteti år. Det er i disse dele af regionen, atsommerhusudlæggene finder sted.Der er kun butikker helt lokalt vedet par af de foreslåede udlæg af nyesommerhusområder på fastlandet. Det måderfor forudses, at nærtliggende landsbyermed butik kan få en vis meromsætning.Det gælder således Ejsing (i Holstebrokommune), Stauning (i Ringkøbing-Skjernkommune) og Fjellerup (i Norddjurskommune). Et bredere varesortiment kanindkøbes i småbyer som Tarm, Glyngøre,Vinderup og Løgstrup eller i købstæderneHolstebro, Skjern, Nykøbing Mors, Skive,Viborg og Grenaa.Også den helt overvejende del afhåndvær-kerfirmaerne såvel til repara-tionsarbejdersom til byggeriet af nye husevil være lokaliseret i de nævnte småbyer ogkøbstæder.På Samsø er den lokale service og handeltilstrækkelig bred til, at væsentligedele af byggeriet og vedligeholdelsenaf husene kan forestås af firmaer påøen. Sommerhusbrugernes udgifter tilvareindkøb vil tilfalde butikkerne rundtomkring på øen og specielt i Mårup.Den økonomiske effekt af de foreslåedeudlæg vil således altovervejende tilgåyderområder.Der er så få ubebyggede grunde i de eksi-sterende sommerhusområder, at disse ikkevurderes at have indflydelse på den takt,hvormed nye grunde vil kunne sælges.Ved Mårup Østerstrand på Samsø erder dog i det nærtliggende sommer-husområde et så stort antal ubebyggedegrunde, at dette vil kunne reduceretempoet i salget af nye grunde en vistid. Kommunen anbefales derfor enrækkefølgeplanlægning for udstykningenaf det nye sommerhusområde.

��

�� Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Holstebro KommuneEjsingholmDeteksisterendesommerhusområdeved Ejsingholm Strand er ca. 61,6 ha ogligger ved den østlige side af Venø Bugt,ca. 7 km. nord for lokalcentret Vinderup.Afstanden til Holstebro er ca. 25 km.I det eksisterende sommerhusområdeved Ejsingholm Strand er der ca. 527sommerhuse. Det nye område, deri dag anvendes til landbrugsformål,er på 39,6 ha og kan udstykkes i135sommerhusgrunde.Detnyeområde ligger umiddelbart øst for deteksisterende sommerhusområde.morænelandskab fra sidste istid.Området omkring Ejsingholm er hævethavbund fra istiden. Mod nord ligger etinddæmmet område af hævet havbundomkringSønderlemVig.Modvestpræges landskabet af en hedeslette medujævnheder fremkaldt af dødis, og modsyd udmunder en tunneldal til Venø Bugt.er området ubebygget med enkeltelæhegn.Området kan hverken ses fra kysteneller fra vandet. Fra Ejsingholmvej vilbakkelandskabet mod nord og øststadig være synlige efter at området erbebygget.Da den nye del af sommerhusområdet erbeliggende i den lave del af området, erdet medvirkende til, at sommerhuseneikke vil virke dominerende i forholdtil den eksisterende bebyggelse ogomgivelserne.

Det nye områdeDet nye område ligger på et robustog relativt lavt og fladt areal i kote 3-5, der stiger svagt mod nord til fodenaf den nordlige bakke og det østligesvagt stigende terræn. Mod øst er deren eng og en sø, der er omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3. Mod syd ogvest afgrænses området af Ejsingholmvej,og mod vest bag et levende hegn liggerdet eksisterende sommerhusområde.Ud over en enkelt eksisterende ejendom

Eksisterende bindingerDer er ingen bindinger efter natur-beskyttelsesloven på området.

Landskabet og naturenpå egnenLandskabet i omegnen er præget afistidens smeltevandslette, og Ejsingholmliggersomenlokalenklaveaf

��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et areal påca. 39,6 ha. til sommerhus-formål øst for Ejsingholm-vej og det eksisterendesommerhusområde vedEjsingholm.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudstykkes 135 sommer-husgrunde inden forområdet.§ 3 Det skal gennem kom-mune- og lokalplanlæg-ningen sikres, at det påkortskitsen med signaturviste areal ikke kanbebygges.§ 4 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Norddjurs KommuneSkovgårde StrandDet nye sommerhusområde, der i daganvendes til landbrugsformål, liggermellem Nordkystvejen og et eksiste-rende, større og stort set udbyggetsommerhusområde langs med kysten.Syd for Nordkystvejen ligger endnuetudbyggetsommerhusområde.Ioghedearealer.Deteksisterendebliver havudsigt fra mange af grundene.Området er i dag uden bebyggelse.Det vejbetjenes fra Nordvangsvej, derogså er adgangsvej til det eksisterendesommerhusområde. Der er gode sti-forbindelser til stranden, der ligger ca.200 meter fra områdets grænse.sommerhusområde langs kysten liggerforholdsvis højt med højeste punktomkring 18 meter over havet. Terrænetstiger mod syd, så sommerhusområdetsyd for Nordkystvejen ligger 20-25 meterover havet.

Det nye områdeDet nye område vil fremstå som enudvidelse af det nord for eksisterendesommerhusområde.Detliggerfor-holdsvis højt ligesom det eksisterendesommerhusområde. Det nye områdevil ikke blive synligt fra kysten, pågrund af en kystskrænt. Da terrænetstiger i retning bort fra kysten medca. 7 meter over en strækning på 250meter, vil det være muligt at indrettedet nye sommerhusområde, så der

Eksisterende bindingerDer er ingen bindinger efter natur-beskyttelsesloven.

de eksisterende områder findes 381sommerhusgrunde. Der udlægges et nytområde på ca. 5,6 ha som udstykkes i 31grunde.

Landskabet og naturenpå egnenOmrådet indgår i et meget varieretkystlandskab, der veksler mellem lavekystforlandsarealer,åbneopdyrkedebakkepartier, bakker med store nåleskove

��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et arealpå 5,6 ha. til sommerhus-formål ved SkovgårdeStrandbagveddeteksisterende sommerhus-område.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudlægges 31 sommer-husgrunde inden forområdet.§ 3 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Ringkøbing-Skjern KommuneBorkDeteksisterendesommerhusområdeved Bork Havn ligger i den sydligstedel af Ringkøbing Fjord. Afstanden tilNymindegab mod vest er ca. otte km.Det omfatter 1.598 sommerhusgrunde.Det nye område, der i dag anvendes tillandbrugsformål, er på ca. 20 ha., ogkan udstykkes til 62 sommerhusgrunde.Det nye område anvendes i dag tillandbrugsformål og ligger mod vest iforlængelse af det eksisterende sommer-husområde, og mod øst umiddelbartop til tre km– afgrænsningen af kyst-nærhedszonen.område i fjordkystlandskabet. Landskabeter svagt stigende ind mod baglandetssandede Varde Bakkeø. Mod vest overfjorden ligger Tipperne, der er et ungtaflejret landskab, der sammen med deomkringliggendelavvandedegrundeudgør et værdifuldt fourageringsområdefor fugle. Tipperne er et internationaltbeskyttet område. Landskabet er prægetaf mange spredte hegn og beplantninger,hvilket betyder, at det kun er få steder,hvor der kan opnås et langt udsyn ilandskabet. Landskabet er præget af kunfå spredte enkeltbebyggelser, der liggerlangs lokalvejene.sommerhusområde,ogvilikkeivæsentlig grad påvirke egnens fladelandskab blandt andet på baggrund afspecielt de levende hegn i den sydlige delaf det nye område. De nye sommerhusevil være synlige fra Fælledvej, Kirkehøjvejog Falenvej. Der er enkelte eksisterendebebyggelser i området. Fra den nordligstedel af det nye område er der udsigt tilkirken i Sønder Bork ca. 4 km mod syd.

Eksisterende bindingerDetnyeområdeeromfattetafkirkebyggelinjer efter naturbeskyttelses-lovens § 19, hvor det skal tilstræbesat undgå bebyggelse, der overstigeren bygningshøjde på over 12,5 meter.Desuden er et dige langs Falenvejomfattet af museumslovens § 29a.

Det nye områdeLandskabet og naturenpå egnenLandskabet omkring Bork er et marsk-Det nye område ligger på et fladt oglavt område i kote ca. 3. Det samlede�område ligger bag det eksisterende

��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et areal påca. 20 ha. til sommerhus-formål øst for det eksi-sterende sommerhusom-råde ved Bork.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudstykkes 62 sommer-husgrunde inden forområdet.§ 3 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

SkavenDeteksisterendesommerhusområdeved Skaven ligger ved kysten i densydvestlige del af Ringkøbing Fjord, ca.6 km. fra Lønborg. Det omfatter i alt616 sommerhusgrunde. Det nye områdeanvendes i dag til landbrugsformål.Inden for området kan der udstykkes15 sommerhusgrunde og arealet er påca. 5 ha.

ved udmundingen af Skjern Å og ådalentil Ringkøbing Fjord er et engområde.Landskabet er præget af mange hegnog beplantninger, hvilket betyder, at detkun er få steder, hvor der kan opnås etlangt udsyn i landskabet, herunder ogsåud mod fjorden.Landskabet er præget af kun få spredteenkeltbebyggelser,lokalvejene.derliggerlangs

husudstyknings

placering

bagved

de levende hegn og de eksisterendesommerhusområder vil det ikke væresynligt fra fjordsiden. Det nye område vilikke være synligt fra Skavenvej, idetder kun vil være tale om en tilkørselsvejind til området umiddelbart imellemeksisterende bebyggelser.

Eksisterende bindingerDer er ingen bindinger efter natur-beskyttelsesloven på området.i

Det nye områdeLandskabet og naturen på egnenLandskabsområdeteretomkringSkavensomerfjordkystlandskab,Det nye område ligger imellem toeksisterendesommerhusområderkote ca. 3; området er af hensyn til etjordvarmeanlæg forlænget en smulesyd for sommerhusområdet mod øst.Langs vest- og østsiden ind mod deeksisterende sommerhuse er der levendeKliHøjePåhegn.Sandegrund af den nye sommer-

karakteriseret af store flade sletter, derer svagt stigende ind mod baglandetssandede Varde Bakkeø. Skaven liggersyd for og på kanten af den udpegedeNationalpark Skjern Å, hvor landskabet

Gammeltan

StorStore

SkavenVesterVestereSkavenhusKøjbankerSkavgård

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et areal påca. 5 ha. til sommerhusfor-mål ved det eksisterendesommerhusområde vedSkaven.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudstykkes 15 sommer-husgrunde inden forområdet.§ 3 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

Mandbjerg

��

Møgelgård

��

MøgelgårdLilleMøgelgård

Vostrup Plantaglantagelantag��

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Stauning StrandDeteksisterendesommerhusområdeligger ca. 1 km. syd for Stauning vedStauning Strand og omfatter i alt 107sommerhusgrunde. Afstanden til Skjerner ca. 8 km. Det nye område, der i daganvendes til landbrugsformål, liggeri umiddelbar tilknytning til det sydforeksisterendesommerhusområde.Inden for området kan udstykkes i 10sommerhusgrunde, og arealet er på ca.2,5 ha.

nord for på kanten af den udpegedeNationalpark Skjern Å, hvor landskabetved udmundingen af Skjern Å ogådalen til Ringkøbing Fjord er et eng- ogmarskområde. Landskabet er præget afmange hegn og beplantninger, hvilketbetyder, at det kun er få steder, hvor derkan opnås et langt udsyn i landskabet,herunder også ud mod fjorden.Der er spredte enkeltbebyggelser ilandskabet og mindre randbebyggelserlangs lokalvejene.

ikke

vil

få

fremtrædende

dominerende rolle i forhold til deneksisterende sommerhusbebyggelse ogdet omkringliggende landskab. VejenFjordvang afgrænser det nye områdemod vest, som samtidig er grænsentil det vestlige landværts Natura-2000område. Et åbent grønt område vilafgrænsesommerhusområdetmodde umiddelbart nordlige bymæssigebebyggelser ved Bovsø.Efter en gennemgang af udpegnings-grundlagetfordettilgrænsendeinternationale naturbeskyttelsesområdevurderes det, at udlægget af nytsommerhusområde ikke vil have kon-sekvenser for udpegningsgrundlaget.

Det nye områdeLandskabet og naturenpå egnenLandskabet omkring Stauning er etfjordkystlandskab, som er karakteriseretind mod baglandet. Stauning liggerDet nye område ligger ugenert frafjordsiden i kote ca. 3, og stiger svagt indmod baglandet.Områdeterdomineretafmeget

��af store flade sletter, der er svagt stigendemarkante, parallelle læbælter, der vil

Eksisterende bindingerDer er ingen bindinger efter natur-beskyttelsesloven på området.

medvirke til, at den nye bebyggelse

��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et areal påca. 2,5 ha. til sommerhus-formål nord for deteksisterende sommerhus-område ved StauningStrand.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudstykkes 10 sommer-husgrunde inden forområdet.§ 3 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Samsø KommuneEgernvejDeteksisterendesommerhusområdeligger syd for Langemark på denøstlige del af sydøen og omfatter 55sommerhusgrunde. Lidt længere modsyd findes et ældre sommerhusområdebestående af 24 grunde på en enkeltrække langs kysten. Det nye område, deri dag anvendes til landbrugsformål, er påca. 5 ha og kan udstykkes i 19 grunde.Det nye område ligger afgrænset afet ubebygget og strandbeskyttet arealbagved og vest for det eksisterendesommerhusområde.mindre bakker og vandhuller. Ved kystener der lave klinter, og selve stranden erforholdsvis smal og stenet. Områdetligger tæt på en golfbane mod nord ogmod syd den lille havneby Ballen, derom sommeren har mange besøgendetil stedets erhvervs- og lystbådehavn,butikker m.m.Området ligger bag eksisterende bebyg-gelse og beplantning, og bebyggelsenskønnes derfor kun i meget begrænsetomfang at kunne ses fra kysten. Områdetvejbetjenes fra Høneballevej. Gennemdet eksisterende sommerhusområde erder ca. 250 m til stranden.naturkvaliteter påtænkes sikret gennemlokalplanlægningen.

Det nye områdeDet nye område ligger i et svagtkuperet landskab, præget af markermed spredt beplantning og læhegn.En væsentlig del af områdets centraleog nordlige del udgøres af et areal, derhar karakter af naturområde med højtræbevoksning og et vandhul. Detteareal er��medtaget i sommerhusområdet,og må ikke bebygges for at kunneindgå som et fælles rekreativt areal, hvis

Eksisterende bindingerCentralt i området findes et vandhul,der er registreret som er omfattet afnaturbeskyttelseslovens§3.Langsområdets nordlige grænse findes etdige, som er omfattet af museumslovens§ 29a.

Landskabet og naturen��på egnenLandskabet på den østlige del af Samsø eret jævnt kuperet kystlandskab med flere��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et areal påca. 5 ha. til sommerhus-formål vest for deteksisterende sommerhus-område ved Egernvej.��

��

§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudstykkes 19 sommer-husgrunde inden forområdet.§ 3 Det skal gennem kom-mune- og lokalplanlæg-ningen sikres, at det påkortskitsen med signaturviste areal ikke kanbebygges.

��

§ 4 Vedlokalplanlægningfor arealet skal det sikres,at myndighedskrav ef-ter anden lovgivningrespekteres,herundertilladelser fra berørtemyndigheder.

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Mårup ØsterstrandDeteksisterendesommerhusområdeligger på den nordøstlige del af øenog omfatter 276 sommerhusgrunde.Det nye område anvendes i dag tillandbrugsformål og ligger umiddelbartvestforogbagdeteksisterendesommerhusområde. Inden for områdetkan udstykkes 63 sommerhusgrunde, ogarealet er på ca. 22 ha.

med et smalt overdrevsareal med mose-og engvegetation langs kysten. Sydfor området ligger landsbyen Mårupog Mårup Skov. Mårup Østerstrand erSamsøs største sommerhusområde, derisær er attraktivt på grund af den finebadestrand.

eventuelvokser til.

afskærmende

beplantning

Området vil kun i meget

begrænset udstrækning være synligtfra kysten nord for det eksisterendesommerhusområde.Mod syd opretholdes en afstand tilMårup, som sikrer, at oplevelsen aflandsbyens sluttede form og bebyggelse

Det nye områdeDetennyeområdeafvildetfremståsomudvidelseeksisterende

ikke forstyrres.I det eksisterende sommerhusområdeer der et så stort antal ubebyggedegrunde, at dette vil kunne reduceretempoetisalgetafnyegrunde.Kommunen anbefales derfor en række-følgeplanlægning for udstykningen afdet nye sommerhusområde.

sommerhusområde. Terrænet er stort

Landskabet og naturenpå egnenOmrådet indgår i et ret fladt landskablangs nordøens østkyst til forskel fraarealerne vest herfor, der stiger jævntop mod de markante Nordby Bakker.Der er tale om ret åbne, dyrkede marker��

set fladt og uden bevoksning. Inden forområdet ligger en landejendom, hvisbygninger og omgivende beplantningforventes bevaret.Det nye sommerhusområde vil fremståmeget synligt fra landevejen, indtil en

Eksisterende bindingerLangs��

det

nye

sommerhusområdes

sydlige grænse findes et dige, som eromfattet af museumslovens § 29a.

��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et arealpå ca. 22 ha. til sommer-husformål vest for deteksisterende sommerhus-områdevedMårupØsterstrand.��

��

§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudstykkes 63 sommer-husgrunde inden forområdet.§ 3 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

SælvigDetligger116eksisterendepådensommerhusområdenordvestligedelafnye

dyrkede marker bag større, sammen-hængende overdrevsarealer langs selvekysten. Stranden er en bred sandstrand,der betragtes som en af øens bedste.Området ligger tæt på Sælvig Havn udenat være generet af færgerne. Den nyeudstykning ligger lige ud til landevejen,hvor al trafik mellem nord- og sydøenpasserer.

Plantagevej ligeledes ligger helt ud tillandevejen. Området vejbetjenes somdeteksisterendesommerhusområdeenten fra landevejen eller fra SælvigHavnevej via Plantagevej. Gennem deteksisterende sommerhusområde er derca. 300 m til stranden.

sydøen langs Sælvigbugten og omfattersommerhusgrunde.Detområde anvendes i dag primært tillandbrugsformål og ligger afgrænsetaf et ubebygget og strandbeskyttetareal, syd for og bag det eksisterendesommerhusområde. Inden for områdetkan udstykkes 11 sommerhusgrunde, ogarealet er på ca. 2 ha.

Eksisterende bindingerDer er ingen bindinger efter natur-beskyttelsesloven på området.

Det nye områdeDet nye område ligger på en let bølgendeflade med spredt beplantning. Set frakysten vil området være helt skjult bageksisterende bebyggelse og beplantning.Set fra landevejen vil området udgøre ennaturlig fortsættelse af den eksisterendesommerhusbebyggelse, der nord for�

Landskabet og naturenpå egnenKystlandskabet langs Sælvigbugten ersvagt kuperet kystforland. Det består af

��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et arealpå ca. 2 ha. til sommer-husformål syd for deteksisterende sommerhus-område ved Sælvig.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudstykkes 11 sommer-husgrunde inden forområdet.§ 3 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

VesterløkkenDeteksisterendesommerhusområdeligger på den vestlige del af sydøenog omfatter 166 sommerhusgrunde.Det nye område anvendes i dag tillandbrugsformål og ligger øst for deteksisterende sommerhusområde i direkteforlængelse heraf. Inden for områdetkan udstykkes 7 sommerhusgrunde, ogarealet er på ca. 1,2 ha.

vandhuller. Området ved Vesterløkkener en mindre markant randmoræne ogbestår af lerblandet sandjord. Kystenveksler med flad strand og ret stejlekystskrænter. Selve stranden er smal ogstenet. Vesterløkken er det næststørstesommerhusområde på Samsø.

Vesterløkken via Rosenvej. Gennem deteksisterende sommerhusområde er derca. 600 m til stranden.

Eksisterende bindingerDer er ingen bindinger efter natur-beskyttelsesloven på området.

Det nye områdeDet nye område vil set fra kysten værehelt skjult bag eksisterende bebyggelseogbeplantning.enOmrådetharenplantageagtig karakter og gennemskæresafskovlignendebeplantning,modPete

Landskabet og naturenpå egnenLandskabeteretretkuperetogvarieret kystlandskab med bakker ogIlsemade

som

afskærmer

bebyggelsen

omgivelserne. Området vejbetjenes fra

Sølyst

Vesterløkker

TranemoseeLarsmindeHjorthøjVesterledL

GårdstedgårdeLøghøjRosebjergHvidbjerg

Mø

Abildbjerg

Havballegård

Fogedmark

Godthåb

HavreballeGrønlundgård

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et areal påca. 1,2 ha. til sommerhus-formål øst for det eksiste-rende sommerhusområdeved Vesterløkken.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudstykkes 7 sommer-husgrunde inden forområdet.

Sælstenen

Stenkistekær��

JaJan

Løghøj

��

gRisbjerg

��

§ 3 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Skive KommuneGrynderup StrandDeteksisterendesommerhusområdeligger i det nordvestlige Salling ca. firekm nordøst for Glyngøre og på udfor Nykøbing Mors på den modsatteside af Salling Sund. Det eksisterendesommerhusområdeogomfatter32liggersomenbræmme på skrænten ned mod havetsommerhusgrunde.Det nye område anvendes i dag tillandbrugsformål og ligger øst for deteksisterende sommerhusområde adskiltaf et ubebygget og strandbeskyttetareal. Inden for området kan udstykkes115 sommerhusgrunde og arealet er påca. 38 ha.med overvejende sandbund. Umiddelbartnordforsommerhusområdetliggerder en mose, mod nordøst en mindreeng og mod vest et mindre hedeareal.Baglandet er overvejende et åbent ogopdelt landskab.Området er meget markant med ensmal strand og en kraftig stigning vedkystskrænten ved Salling Sund, hvorefterlandskabet falder svagt mod øst modden nu afvandede Grynderup Sø. Fra deteksisterende sommerhusområde langskysten til Glyngøre er der et bånd afskove, og der er en del læhegn specieltsyd for området.en strandbeskyttet bræmme på ca. 200meter, som anvendes landbrugsmæssigt.Syd og vest for området er der etskovrejsningsområde, hvis såfremt detrealiseres vil afskærme hele området idenne retning. Der er ingen eksisterendebebyggelser i området. Området er ikkesynligt fra havet, da det eksisterendesommerhusområdeerindkapsletafhøje nåletræer, og derfor vil dækkefor indsigten. Det nye område vil væresynligt fra landevejen. Tæt på det nyesommerhusområde planlægges det atgenskabe Grynderup Sø som et naturgenopretningsprojekt, hvor offentlighedensadgang til naturområdet skal fremmes.

Det nye områdeDet nye område ligger 300 meter bag

Eksisterende bindingerDer er en lille sø i det nye område, som eromfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.Derudover er to beskyttede diger i områ-det omfattet af museumslovens § 29a.

Landskabet og naturenpå egnenLandskabet omkring Grynderup Strand eret bakket morænelandskab fra sidste istid

��kysten på et moræneplateau i kote 12

-20, der ved kysten brat falder ned modden smalle strand ud mod Salling Sund.Området afgrænses mod nordvest af

��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et arealpå 38 ha. til sommer-husformål øst for deteksisterende sommerhus-område ved GrynderupStrand.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudstykkes 115 sommer-husgrunde inden forområdet.

��

§ 3 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Lyby StrandDeteksisterendesommerhusområdeligger ved Skive Fjord, ca. 10 km nordfor Skive på den østlige side af Salling,ogomfatter56sommerhusgrunde.Det nye område, der i dag anvendes tillandbrugsformål, er på ca. 6 ha., og kanudstykkes i 8 sommerhusgrunde. Detnye område ligger i forlængelse af deteksisterende sommerhusområde adskiltaf en bræmme, der ligger inden forstrandbeskyttelseslinjen.

med stejl skrænt og smal forstrand.Landskabeteråbentogopdelt.Området ved kysten er tæt bebygget afsommerhuse og med høje beplantningermod øst, nord og syd. Baglandet erovervejende opdyrket bortset fra bækkeog enkelte engarealer.

over kan området være synligt fra havet.I områdets sydøstlige del, parallelt medkysten, løber et beskyttet dige. Der eringen beplantning på det nye område.

Eksisterende bindingerI områdets østlige del ligger et dige, derer omfattet af museumslovens § 29a.

Det nye områdeDet nye område ligger på et stigendeplateau omkring kote 20 med ethøjdepunkt i ca. kote 25. Områdetligger mellem to vandløb. Syd for detnye område falder det kuperede ogtætbevoksede landskab ned mod etvandløb, der gennemløber et mose- ogengområde inden udløbet i Skive Fjord.Det nye sommerhusområde vil væresynligt fra de lokale veje og øvrigeeksisterende nabosommerhuse. Derud-

Landskabet og naturenpå egnenLandskabet i Salling ved Skive Fjord eret morænelandskab fra sidste istid medovervejende lerjord. Kystlandskabet erforholdsvis kuperet med en skråning��

��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et arealpå 6 ha. til sommer-husformål vest for deteksisterende sommerhus-område ved Lyby Strand.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudstykkes 8 sommerhus-grunde inden for om-rådet.§ 3 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Viborg KommuneHjarbæk NordDeteksisterendesommerhusområdeligger nordøst for Hjarbæk ud til kystenved Hjarbæk Fjord og omfatter 110sommerhusgrunde. Det nye område,der i dag anvendes til landbrugsformåler på 2,7 ha., og kan udstykkes i 25sommerhusgrunde. Det nye områdeligger i forlængelse af det eksisterendesommerhusområde adskilt af et ube-bygget og strandbeskyttet areal.vide udsigter. Der er en del bysamfundog sommerhusområder på skråningerne,men ellers er området tyndt bebygget.Landskabet ved Hjarbæk er præget afen høj kystskrænt og et plateau mellemkysten og det højtliggende område indei landet, hvor man blandt andet finderVordebaunehøj Plantage, den 68 meterhøjt beliggende Galgehøj og VordeKirke, som er synlig på lang afstand.I området er der enkelte mindre skove,og arealerne er overvejende dyrkedemed enkelte hedearealer, strand og enadgangsvejen Hulager syd, og mod syder der en eksisterende beplantning.Der er ingen bebyggelser og yderligerebeplantninger på området, der ligger ikote 20 stigende til kote 25.Det nye område vil være synligt fraadgangsvejen til området Hulager oggennem den spredte beplantning indmod campingpladsen. Der vil ikke væreindsigt til det nye sommerhusområde frakysten.

Eksisterende bindingerDer er ingen bindinger efter natur-beskyttelsesloven på området.

Landskabet og naturenpå egnenLandskabet er et morænelandskab frasidste istid. Fjordlandskabet er et åbentlandskab, som består af en dal medstejle skråninger med en overvejendesmal forstrand. Landskabet er åbent med

del strandenge.

Det nye områdeDet nye område ligger i et forholdsvislukket rum landværts strandbeskyttel-seslinjen, og er mod nord afgrænsetafcampingpladsen,modøstaf

��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et arealpå ca. 2,5 ha. øst for deteksisterendesommer-husområde ved HjarbækNord.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudstykkes 25 sommer-husgrunde inden forområdet.§ 3 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Hjarbæk SydDettileksisterendekystenvedsommerhusområdeHjarbækFjordogligger ca. 1 km. syd for Hjarbæk udomfatter 116 sommerhusgrunde. Detnye område, der i dag anvendes tillandbrugsformål er på 3,1 ha., kanudstykkes til 25 sommerhusgrunde. Detnye område ligger bag det eksisterendesommerhusområde.

men ellers er området tyndt bebygget.Kysten ved Hjarbæk Syd er en del afdet marine forland, der er dannet somfølge af Fiskbæk Ås umiddelbart sydligeudmunding i fjorden.Landskabet ved Hjarbæk er præget afen høj kystskrænt og et plateau mellemkysten og det højtliggende område indei landet, hvor man blandt andet finderVordebaunehøj Plantage, den 68 meterhøjt beliggende Galgehøj og VordeKirke, som er synlig på lang afstand.I området er der enkelte mindre skoveog hegn, og arealerne er overvejendedyrkede med enkelte hedearealer, strandog en del strandenge.

Vest for det nye område ligger deteksisterende sommerhusområde, somligger bag et beskyttet dige og enbeplantning.Mod nord afgrænses området af etlandbrugsområde,derbratfalderned mod og hen over dalstrøgetved Hjarbæk. Herfra er der udsigttil det kuperede terræn op til VordeKirke samt et glimt af Hjarbæk Fjord.Ved den sydlige grænse friholdes etmindre areal til en skrænt, hvorfrader er udsigt til det bagvedliggendedalstrøg og det kuperede terræn optil Løgstrup. Den østlige afgrænsninger et beplantningsbælte. Der er ingenbebyggelser i det nye område.På trods af områdets høje beliggenhed vildet ikke være synligt selv inden for en retkort afstand.

Det nye områdeDet nye sommerhusområde ligger iet relativt åbent landskabsrum på etplateau i kote ca. 40.

Eksisterende bindingerDer er ingen bindinger efter natur-��

��

beskyttelsesloven på området.

��

Retningslinjer§ 1 Der udlæggespå 3,1 ha. tilhusformål østeksisterendehusområde vedSyd.

et arealsommer-for detsommer-Hjarbæk

��

§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudstykkes 25 sommer-husgrunde inden forområdet.§ 3 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.��

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

4. Region SjællandI Region Sjælland foreslås 4 nyesommerhusområder udlagt. Områderneligger i Vestsjælland samt på Møn ogFalster. De foreslåede områder vil haveplads til i alt 342 sommerhusgrunde iGuldborgsund, Kalundborg, Slagelse ogVordingborg kommuner.Kystlandskabet langs Vestsjællands kysti Kalundborg kommune er præget afden markante randmoræne, der hardannet Asnæs halvøen. Kysten langsJammerland Bugt hæver sig som stejlekystklinter, der mod syd afbrydes af heltflade indskæringer, hvor tidligere fjordehar skåret sig ind i morænebakkerne.Omø er den yderste af de små øer,der ligger i Storebælt ved Sjællandssydvestlige hjørne, hvor de dannergrænse til Sjællands lagunekyst ogSmålandshavet. Omø er terrænmæssigtdelt i to morænebakker, adskilt af etsø. og moseområde. Øen har 2 byer:Den gamle bondelandsby Omø By ogKirkehavn ved en lille hage på kystlinjen,hvorfra færgen til Sjælland sejler.Møns sydlige kyststrækninger modHjelm Bugt veksler mellem strækningermed kystskrænter afbrudt af laverestrækninger med let bølgende morænedannelser. Mod vest hæver landskabetsig i 30 m højde mod Fanefjord Ås. Modøst rejser landskabet sig i 135 m højde opmod Møns Klint.Falsters sydlige del er dannet af ennord-syd forløbende randmoræne, derlangs østkysten afløses af meget storeinddæmmede og tørlagte arealer, derer udbygget med sommerhusområder.Langs inddæmningsdigerne strækker sigkilometer lange brede sandstrande.Udbygning med sommerhuse i deforeslåede områder kan ske udenvæsentlige negative konsekvenser fornatur og landskab.Region Sjælland har i mange år haft enbetydelig vækst. Væksten er imidlertidgennemgående koncentreret til dedele af regionen, som ligger tættestpå København, mens Lolland, Falsterog Møn sammen med de sydvestligstedele af Sjælland har haft nedgang ellerstagnation i folketallet, set over de senesteti år. Det er i disse dele af regionen, atsommerhusudlæggene finder sted.Der er næsten ingen handel eller servicehelt lokalt ved de foreslåede udlæg afnye sommerhusområder. Det må derforforudses, at nærtliggende småbyer medbutikker kan få en vis meromsætningfra sommerhusbrugerne. Det gælder fxGedser. Det meste af meromsætningenvil dog tilfalde de nærmeste byerKalundborg, Gørlev, Slagelse, Stege ogNykøbing Falster, som alle råder over etbredt varesortiment.Kommunerne vurderer gennemgående,at ca. halvdelen af håndværkerne tilbyggeriet af nye huse vil komme frakommunen selv. Den altovervejende delaf reparations- og vedligeholdelsesarbej-derne vil blive udført af håndværkerfirmaerfra de nævnte byer.Den økonomiske effekt af de foreslåedeudlæg vil således overvejende tilgåyderområder.Der er så få ubebyggede grunde i deeksisterende sommerhusområder, atdisse ikke vurderes at have indflydelse påden takt, hvormed nye grunde vil kunnesælges.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Guldborgsund KommuneGedesbyDet eksisterende sommerhusområde vedGedesby ligger på Falsters sydlige østkystca. 20 km syd for Nykøbing Falster og10 km fra Marielyst, og omfatter 1116sommerhusgrunde. Arealerne til det nyesommerhusområde syd for Kobbelsøvejanvendes i dag til landbrugsformål.Området ligger vest for det eksisterendesommerhusområde, adskilt fra detteaf en afvandingskanal og en grøn kile.Inden for området kan udstykkes 175sommerhusgrunde, og arealet er på49,2 ha.Gedesby, der dækker en strækning påover 2 km langs kysten præger medsinmarkantebeplantningområdet.Sommerhusområdet er i vid udstrækningplaceret på den tidligere havbund.Den oprindelige kystlinje markeres afgamle kystdiger, der ligger landværtsden nu inddæmmede fjord. Også af-vandingskanalen, der afvander det tid-ligere fjordområde, markerer den gamlekystlinje. Gedesby er et registreret kultur-miljø, som er udpeget på baggrund afbyens alder (1100 tallet) og de mange levn,som stadig viser byens gamle struktur.ellerdeeksisterendevådområder,der ligger som en grøn kile, deradskiller det eksisterende og det nyesommerhusområde. Mod nord afgrænsesområdet af Kobbelsøvej, mod vest og sydgrænser området op til landbrugsarealeri det åbne land. Kommunen vil i denvidere planlægning inddrage etableringaf vådområder og forsinkelsesbassinerindenfor sommerhusområdet, for atmodvirke et øget pres på kanalen, somfølge af flere befæstede arealer i det nyesommerhusområde.

Eksisterende bindingerDet nye områdeDe tre diger i nordvest- og østkanten aferområdet er omfattet af museumslovens§ 29a.Detdetnyesommerhusområde

Landskabet og naturenpå egnenLandskabsområdet på sydspidsen afFalster indeholder store inddæmmedearealer,somidaganvendestillandbrugsformål. Landskabet er megetfladt og terrænet ligger for storedele af arealerne under kote 0. Deteksisterendesommerhusområdeved

beliggende på et inddæmmet areal bageksisterendeliggersommerhusområde.iethalvåbentOmrådet

landskabsrum med kig udover detbagvedliggende landskab. Mellem det��eksisterende sommerhusområde og detåbne land løber en afvandingskanal.Det nye område inddrager ikke digerne

Retningslinjer§ 1 Der udlæggespå 49,2 ha. tilhusformål vesteksisterendehusområde vedStrand.

et arealsommer-for detsommer-Gedesby

§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudlægges 175 sommer-husgrunde inden forområdet.��

��

§ 3 Det skal gennem kom-mune- og lokalplanlæg-ningen sikres, at det påkortskitsen med signaturviste areal ikke kanbebygges.§ 4 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Kalundborg KommuneBjerge NordstrandDeteksisterendesommerhusområdeBjerge Nordstrand ligger langs kystenved Jammerlands Bugt og omfatter ialt 825 sommerhusgrunde. Det nyesommerhusområde anvendes i dag tillandbrugsformål og ligger nordøst for deteksisterende sommerhusområde, adskiltaf ubebyggede lavbundsarealer medvandløb, eng og mose. Inden for områdetkan udstykkes 110 sommerhusgrunde ogarealet er ca. 20 ha.fjerde største sø. Ved Bjerge Strandhar et mindre vandløb udløb i havet.Detharieksisterendedannetterrænet.fladeBagetsommerhusområdestrækningerdetindligger, hvor en tidligere havindskæringeksisterendearealerne,dermedsineeng-ogmosearealer danner en grøn kile i mellemdet eksisterende sommerhusområde ogdet nye sommerhusområde. Det nyesommerhusområde ligger på en nordvest-vendt moræneskråning, der rejser sig fralavbundsområdet med en højdeforskelfra ca. 15 m til 23m højde mod sydøst.Bakkedraget med de kulturhistoriskeinteressante høje Urhøj og Ragnershøjligger tilbagetrukket i landskabet i kote50-55. Den nye sommerhusbebyggelsevil være synlig fra havet, men vil liggesom en udbygning bag den eksisterendebebyggelse. Set fra bakkedraget vedhøjene vil den sydlige del af sommer-husområdet blive eksponeret i landskabet.Sommerhusområdet afgrænses af deeksisterende gårdanlæg, så påvirkningenliggeraf det åbne land bliver mindst mulig.

sommerhusområde danner den tidligerehavindskæringsammenhængendeeng- og naturareal med vandløb, mose-og vådområder. Fra lavbundsarealernehæver terrænet sig, især mod nordøst,hvor flere fortidsminder er beliggendesom markante højdepunkter. HerfraerderenstorslåetudsigtoverKattegat. Landskabet nord for områdetfremtræder åbent med dyrkede markerog karakteristiske gårdanlæg.

Landskabet og naturenpå egnenLandskabsområdet er dannet som enmoræneflade, skrånende mod syd ogvest med lave skrænter til Jammer-landsbugten.IndebagBjergene,ilandskabet mod øst, ligger Tissø, dermed et areal på 13 km2 er Danmarks��

Det nye områdeDetpå bakkedraget bag det eksisterendesommerhusområde og bag lavbunds-��

nye

sommerhusområde

Eksisterende bindingerDer er ingen bindinger efter natur-beskyttelsesloven på området.

��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et arealpå 20 ha. til sommer-husformål ved BjergeNordstrand øst for deteksisterende sommerhus-område.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudlægges 110 sommer-husgrunde inden forområdet.§ 3 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Slagelse KommuneOmøDeteksisterendeogsommerhusområdeomfatter159I det nordlige område ligger de nyegrunde på et let kuperet skrånendeterræn med et fald på 8 - 5 m i vest-østgåenderetning.Derliggerenlandbrugsejendom på den sydvestligedel af området. Arealet har væretdyrket helt ud til den øvre kant aflitorinaskrænten. Mod nord grænserområdet til dyrkede marker. Der skal iforbindelse med sommerhusområdetsrealisering, udlægges et naturområdemellem bebyggelsen og strandarealet,der efter etableringen skal omfattes af§ 3.Det sydlige område ligger på plant terræni en grøn kile i randen af de eksisterendesommerhuse.Områdetharværetdelvis dyrket, og på en del af områdeter litorinaskrænten blevet udjævnet.Vådområdet ”Smeltekæret” med detsomgivne bufferzone og litorinaskræntenhar ligget udyrket. De nye grunde erudlagt, så et udyrket areal friholdes nedmod ”Smeltekæret” og litorinaskrænten.Det friholdte område udlægges som etnaturområde ned mod strandarealerne.Området skal efter etableringen omfattesaf naturbeskyttelseslovens § 3.Hele udstykningsområdet ligger indenfornaturbeskyttelseslovensDeskalstrand-attilbeskyttelseslinje.myndighederderkanoverordnededispensationBy- og Landskabsstyrelsen meddeler meddette landsplandirektiv samtidig tilladelsetil i henhold til § 5, stk. 5 i bekendtgørelseom udpegning og administration afinternationale naturbeskyttelsesområdersamt beskyttelse af visse arter, da denforeliggendekonsekvensvurderinggodtgør, at en planlægning i dette tilfældeforudsat visse afværgeforanstaltningerkan gennemføres uden at skade artereller naturtyper,medligger på sydspidsen af Omø ud modSmålandshavetsommerhusgrunde. Der udlægges tonye områder i forbindelse med deteksisterendesommerhusområde.Etområde på 1,3 ha. beliggende nord fordet eksisterende sommerhusområde, oget område på 2,4 ha. beliggende syd fordeteksisterendesommerhusområde.Indenfor de 2 nye områder kan derudstykkes i alt 42 grunde.

Det nye områdeDer udlægges 2 nye sommerhusområderi forbindelse med det eksisterendesommerhusområde.

må

ikke

kunne

forringe

områdets

naturtyper og levestederne for arterne.Der skal derfor iagttages en rækkeafværgeforanstaltninger,ommuligtskabederkanforskalopveje de mulige forringelser ellerforbedringerSamtidigudpegningsgrundlaget.neutralepåognegative

muligheden for at følge de positive,påvirkningerrelevanteudpegningsgrundlagets

naturtyper samt Bilag IV arterne overvejes.Der er i konsekvensvurderingen angiveten række tiltag, der skal realiseres iforbindelse med sommerhusområdetsetablering,kan gives.såfremttilladelseogdispensationer til sommerhusudlægget

Landskabet og naturenpå egnenOmø ligger som den yderste ø i Storebælt.Landskabetfremtræderåbentmarkant terrænhøjde, hvorfra der er videudsigter over Storebælt, Smålandhavetog fra Omø Sund til Sjællands vestkyst.Omø er terrænmæssigt delt i to områder,adskilt af et større sø- og moseområde.Den nordlige del består af en markantmorænebakke på op til 24 m. højde. Densydlige del af øen fremtræder let kuperet,og falder jævnt mod havet fra 14 mhøjde. Landskabet anvendes overvejendelandbrugsmæssigt på morænebakkerne,på de lavere liggende arealer er størresø- og mosedannelser, overdrev ogstrandenge. En litorinaskrænt strækkersig langs østsiden af Omø fra Ørehagei syd til Draget ved Omø Sø i nord.Skrænten fremstår ubrudt og intakt, pånær den gennembrudte landbrugsparceli det sydlige område, og opnår højder påop til 5 m. Ved foden af skrænten liggerflere, parallelle rullestensstrandvolde, dernærmest havstokken går over i en smal grus-eller sandstrand. Ved sommerhusområ-det i syd danner litorinaskrænten enterræn-ogvegetationskantogmellemdesommerhusområdetmellem

tilkendegive,

meddeles

Eksisterende bindingerOmøindgårsomhelhedidetinternationalebeskyttelsesområde

denne udstykning efter vedtagelsen aflandsplandirektivet, før plangrundlagetkan realiseres.LitorinaskræntenhusområderDenstørsteerogrullestensstrand-afNatur-og

nr. 162, ”Skælskør Fjord og havet ogkysten mellem Agersø og Glenø”,der omfatter Habitatområde nr.143,FuglebeskyttelsesområdeRamsarområde nr.19.Da Omø ligger i Natura 2000 område,erendersomudgangspunktog(vedlagtogudførtensomscreeningudarbejdetnr.96ogvoldene ud for de to nye sommer-omfattetafbeskyttelseslovens § 3.delskræntenstrandvoldene, der er udpeget somoverdrev, og ”Smeltekæret” er omfattetaf § 3.

dyrkede arealer og stranden. I detsydlige område er et mindre vådområde”Smeltekæret” beliggende på landsidenaf litorinaskrænten.

konsekvensvurderingbilag).Forstyrrelser

aktiviteter

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et arealpå 1,3 ha. beliggendenord for det eksisterendesommerhusområde, oget område på 2,4 ha.beliggende syd for deteksisterende sommerhus-område.

§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudlægges 16 sommer-husgrunde inden forområdetmodnordog 26 grunde indenfor området mod syd.Områder, der ikke måbebygges, skal udlæggessom naturarealer.

§ 3 Vedkommune-oglokalplanlægningen forarealet skal det sikres,atmyndighedskravefter anden lovgivningrespekteres,herundertilladelser fra berørtemyndigheder.§ 4 Ved lokalplanlægningenfor arealet og i forbin-delse med sommerhus-områdets etablering ogden fortsatte drift afnaturarealerne skal de ikonsekvensvurderingenangivne tiltag i densafsnit 6. Afværgeforan-staltninger (se bilag)realiseres: Den oppløjededel af skrænten ogstrandvoldene skal gen-oprettes.Eksisterendebestande af ikke hjem-mehørende arter skalfjernes fra skrænten.Der skal etableres flad-vandede vandhuller påområdet.§ 5 Anlægsarbejder i forbin-delse med byggemodningaf sommerhusgrunde ogopførsel af sommerhusemå ikke udføres mellem15. marts og 15. maj.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Vordingborg KommuneRåbylille StrandDeteksisterendesommerhusområdeRåbylille Strand ligger på sydkystenaf Møn ud til Hjelm Bugt, ca.10 kmvest for Møns Klint, og omfatter 450sommerhusgrunde. Det nye områdei Råbylille ligger nord og vest for deteksisterendesommerhusområdeoganvendes i dag til landbrugsformål.Inden for området kan udstykkes 15sommerhusgrunde. Det nye områdesareal er på ca. 3,3 ha.Størstedelenogafdetliggerafeneksisterendepåsyd-langstrakthøjde af 2,5 — 7,5 meter over havetsoverflade. Det nye sommerhusområdeligger bag det eksisterende sommer-husområde,ca.450-900meterfra kysten og i forlængelse af detsenest udstykkede område mod øst.I umiddelbar tilknytning, nordøst fordet nye sommerhusområde, ligger enejendom ”Høkerhuset” på det højestepunkt i terrænet. Ejendommen drivesi dag som restaurant og Bed andBreakfast.sommerhusområdeøstskråningen

morænebakke, der som en flad ø hæversig 10 meter over de omliggende enge.Deteksisterendesommerhusområdestrækker sig ca. 2,5 km langs kysten ogen del af det er bygget i de lavtliggendeengområder. De lavtliggende områderafvandes af grøfter, der afgrænser deteksisterende sommerhusområde modnord og øst. Vest for området liggerHolmemosen, der er under tilgroningaf pil.

Eksisterende bindingerLangs områdets østlige afgrænsning, sydfor ”Høkerhuset”, løber der et ca. 120meter dige omfattet af museumslovens§ 29a.

Landskabet og naturenpå egnenLandskabsområdet kan karakteriseressomen”druknetmoræneflade”.

Det nye områdeDet nye sommerhusområde er beliggendepå morænebakkens vestskråning i en

��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et arealpå ca. 3,3 ha. til sommer-husformål nordvest fordet eksisterende sommer-husområde ved RåbylilleStrand.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudlægges 15 sommer-husgrunde inden forområdet.

��

§ 3 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

5. Bornholms regionskommunePå Bornholm foreslås udlagt 7 nyesommerhusområder med plads til 132sommerhusgrunde. De nye områderligger ved Allinge, Povlsker, Snogebæk,Sorthat, Svaneke, Tofte og Vang.Kystlandskaberne på Bornholm er stærktvarierende fra det højtliggende stærktkuperede landskab med skærgårds kystved Allinge i nordøst til de lavtliggendearealer dannet som issø-bassiner syd forNeksø, og klitlandskaberne ved Dueoddeog ved Blykobbe plantage imellemRønne og Hasle.De nye sommerhusområder ved Vang,Allinge og Svaneke er højt beliggendepå grundfjelds plateauet. Medens denye sommerhusområder ved Tofte,Sorthat ligger på morænefladerne modvest, Povlsker og Snogebæk ligger lavti terrænet på issø-bassiner mod sydøsttæt ved klitlandskaberne ved Dueodde.Udbygning med sommerhuse i deforeslåede områder kan ske udenvæsentlige negative konsekvenser fornatur og landskab.Bornholm har i mange år haftbefolkningstilbagegang og et hermedfølgende fald i antallet af arbejdspladser.De nye udlæg af sommerhusområderer placeret dels nær sydspidsen af øen,hvor navnlig Neksø og Snogebæk vilkunne varetage den ekstra efterspørgselfra sommerhusbrugerne, dels på øst-og vestkysten, hvor Allinge, Hasle ogRønne vil være hovedleverandører afvarer og serviceydelser. Den samledemeromsætning som følge af byggeriog brug af de nye sommerhuse vilaltovervejende tilfalde Bornholm, selv omen mindre del af håndværkerudgifternetil opførelsen af nye huse kan tilgåfirmaer fra andre dele af landet.Der er så få ubebyggede grunde i deeksisterende sommerhusområder, atdisse ikke vurderes at have indflydelse påden takt, hvormed nye grunde vil kunnesælges.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

AllingeDet eksisterende sommerhusområde påBornholms nordøst kyst omfatter ca.30 sommerhusgrunde. Det nye områdeanvendes i dag til landbrugsformål.Inden for området kan udstykkes 11sommerhusgrunde, og arealet er på ca.1,6 ha. Det nye område ligger bag deteksisterende sommerhusområde.

kendskab til anlæg fra bronze- ogjernalder, og området er vurderet somkulturhistorisk særligt betydningsfuldt.Friluftsmæssigt anvendes kystområdet tilnaturvandring, badning og fiskeri.

Eksisterende bindingerDer er ingen bindinger efter natur-beskyttelsesloven på området.

Det nye områdeOmrådet er beliggende på en nord-østvendt skråning, der har et fald modhavet på ca. 15 meter. Arealet afgrænsesmod vest af Tejnvej, mod nord og øst afet eksisterende sommerhusområde ogStorløkke Feriecenter, og mod syd af etlandbrugsareal. Området er beliggendei den nordligste del af en grøn kile, derligger bag en eksisterende bebyggelsemod kysten. Fra kilen er der fra Tejnvejudsigt til havet.

Landskabet og naturenpå egnenLandskabet på Østbornholm er stærktkuperet og skråner mod øst. Kysten eren skærgårdskyst med særpræget ogafvekslende vegetation.. I��kystområdetmellem Allinge og Sandkås er der��

��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et arealpå 1,6 ha. til sommer-husformål syd og vestfor det eksisterendesommerhusområde vedAllinge.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudlægges 11 sommer-husgrunde inden forområdet.§ 3 Områdetsbebyggelsebegrænses til en etage.§ 4 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

PovlskerDet eksisterende område er beliggendepå Bornholms sydøstlige kyst mellemDueodde og Snogebæk. Det nye område,der i dag anvendes til landbrugsformål,er på ca. 5,5 ha og kan udstykkes i 20sommerhusgrunde.

klitlandskaber med adgang til nogleafderDanmarksudoverbedstebadningbadestrande,anvendesaf

kysten i sydøst. Mod nordvest grænserområdet til et åbent landbrugsareal,mod nordøst op til en skovbevoksning,mod sydøst op til det eksisterendesommerhusområde,someretafsydkystens store sommerhusområder, ogmod sydvest grænser området op til etskovareal.

mange lystfiskere i vintersæsonen. Detilgrænsende sommerhusområder på ca.500 ha. strækker sig ca. 15 km langskysten i et langt bælte fra Balka i øst tilPovlsker i vest, Store dele af Dueoddessommerhusområdererunderlagtfredningsbestemmelser fra 1967. Defleste eksisterende sommerhusgrunde erplaceret i plantage og klitområder.

Landskabet og naturenpå egnenKystlandskabet på den sydøstlige del afBornholm er en fortrinsvis lavtliggendeflade.øensILangsmestkyststrækningenattraktiveliggerliggerog

Eksisterende bindingerOmrådet er omfattet af skovbyggelinjeefter naturbeskyttelseslovens § 17.

Det nye områdeDet nye sommerhusområde ligger på enjævn flade der er svagt faldende mod��

strandområder.plantager

kystområdet

��

�

��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et arealpå 5,5 ha. til sommer-husformål nordvest fordet eksisterende sommer-husområde ved Povlsker.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudlægges 20 sommer-husgrunde inden forområdet.§ 3 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

SnogebækDeteksisterendesommerhusområdeligger på Bornholms sydlige østkystumiddelbart op til fiskerlejet Snogebæk.Det nye område, som består af to dele,anvendes i dag til landbrugsformål. Deter på ca. 5,5 ha og kan udstykkes i 15sommerhusgrunde. Det nye områdeligger syd for Snogebæk by og vest for ogi direkte tilknytning til det eksisterendesommerhusområde.

bestående af klitter og bevoksningmed fyr. Langs kyststrækningen liggeret af øens attraktive strandområder,derudoverbadninganvendesafmange lystfiskere i vinter sæsonen. Detidligt opførte sommerhusområder eri kulturmiljøatlasset fremhævet somet særligt kulturmiljø, der indeholdermange tidstypiske træsommerhuse fra1920erne. Området er omfattet af enlokalplan, der sikrer, at området bevarersin karakter.

Mod vest grænser begge områdernetil landbrugsarealer og til et planlagtvådområde. Sommerhusområdet modnord grænser op til Snogebæk by. ogområdet mod syd grænser til et beskyttethede- og overdrevsareal. En landbrugs-ejendom er beliggende i det nordligesommerhusområde, ejendommen harfåetnedrivningstilladelse.Detskalsikres at ejendommen nedlægges, førdet nordlige område kan realiseres. Detsydlige sommerhusområde er beplantetmed fyrretræer

Landskabet og naturenpå egnenDen sydøstlige del af Bornholm erfortrinsvisenlavtliggendeflade.Området er et ufrugtbart kystlandskab

Det nye områdeDe nye sommerhusområdes to delegrænser begge op til det eksisterendesommerhusområde, der ligger skjulti en fyrretræsbeplantning mod øst.

Eksisterende bindingerDer er ingen bindinger efter natur-beskyttelsesloven på området.

��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et arealpå 5,5 ha. til sommer-husformål vest for deteksisterende sommerhus-område ved Snogebæk.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudlægges 15 sommer-husgrunde inden forområdet.§ 3 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

SorthatDet nye sommerhusområde ligger påBornholms vestkyst nord for Rønne vedbyerne Sorthat-Muleby. Det nye område,der i dag anvendes til landbrugsformål,er på 3,2 ha og kan udstykkes i 22sommerhusgrunde. Det nye områdeliggerøstfordeteksisterendesommerhusområde.

fra stenalderen til vikingetiden, bl.a. findesder mange kogestensgruber. Desudenfindes der forsvarsværker, som gamleskanser og batterier, samt tomter af ældreindustrier, vandmøller mm. Især ses mangelevn fra kul- og lergravning, og industrielproduktion af klinker. På et bakkedrag,der forløber parallelt med kysten, findes 4markant beliggende gravhøje.

Modmed

sydspredt

der

drængrøftVedsesdende

beplantning.afgrænsning

nordøstlige

markante gravhøje og mod sydøst enlandbrugsejendom.Afgrænsningenaf det nye sommerhusområde følgerterrænkurverne, og i den nordligstbeliggende del friholdes bakkedragetinden for den beskyttelseslinje, somfortidsminderne indebærer.

Det nye områdeLandskabet og naturenpå egnenKystlandskabetnordforRønneerdannet som et lavtliggende klitlandskab.Mellem kysten og det eksisterendesommerhusområdeliggeretbredttilplantet skovbælte, Hasle Lystskov.Skoven indeholder mange værdifuldegeologiske, biologiske og kulturhistoriskeinteresseroganvendesmegettilorganiseret og uorganiseret friluftsliv.��Stranden er velegnet til badning og

Det nye sommerhusområde ligger påen svagt skrånende landskabsflade opmod bakkedraget og en højgruppe i øst.Det ligger i en afstand til kysten på ca.1km. Mod nord, syd og øst afgrænsesarealet af åbne landbrugsarealer.Deteksisterende sommerhusområde Sahara,der er et lille sommerhusaftaleområdemed��

Eksisterende bindingerOmrådet er omfattet af skovbyggelinjeefter naturbeskyttelseslovens § 17.Områdets nordligste del er omfattet afgrundvandsbeskyttelse af hensyn til denvandboring, der ligger tæt ved områdetsnordlige afgrænsning.

grøn

åben

karakter,

omfattet af en bebyggelsesregulerendefredningsdeklaration. Det eksisterende��sommerhusområde er mod øst afgrænset��

ophold. I Hasle Lystskov ligger synlige levn

af en læplantning, som bibeholdes.��

��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et arealpå 3,2 ha. til sommer-husformål øst for deteksisterende sommerhus-område ved Snogebæk.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudlægges 22 sommer-husgrunde inden forområdet.§ 3 Det skal gennem kom-mune- og lokalplanlæg-ningen sikres, at det påkortskitsen med signaturviste areal ikke kanbebygges.§ 4 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

��

��Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,��Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

��

SvanekeDeteksisterendesommerhusområdeligger på Bornholms sydøstkyst ogomfatter i alt 33 sommerhusgrunde.Detdag15nyesommerhusområde,tilderianvendeslandbrugsformål,Områdeter

fortidsminderne. Kysten langs Svanekeer en skærgårdskyst med særprægetafvekslende vegetation. Kysten er af storbetydning for den rekreative benyttelsesometafSvanekesorganiseredebadesteder. Vinter og forår benytteshele kyststrækningen ved Svaneke tilfiskeri efter havørred. Det ældre Svanekehar gennem mange år haft traditionfor bevaring af bebyggelsen og byenmodtog i 1975 Europa-guldmedaljenforsitbevaringsarbejde.Svanekesermiddelalderligebyafgrænsning

eksisterende

sommerhusområder

er tilsammen på ca. 2 ha. og består afDuebakken opført i 1960- 62 som samletferiehusbebyggelse med 21 sommerhuseog Svanebakken opført i 2002 med 12sommerhuse. Områderne er underlagtsærlige krav til bebyggelsens ydre,herunder maling af facader. Området erfuldt udbygget. Afstand fra kysten er påca. 350 meter.Det nye sommerhusområdes afgræns-ningertrukketlidttilbagefrahulvejens afslutning ved plateauet, forat sikre udsigtsforholdene til kirkenog over skråningerne ved hulvejen.Området afgrænses mod nordøst afeksisterende sommerhusområde, modsyd og vest af åbne landbrugsarealerog mod vest desuden af et mindre

er på ca.1,9 ha. og kan udstykkes isommerhusgrunde.beliggende umiddelbart syd for deteksisterende sommerhusområde.

Landskabet og naturenpå egnenLandskabet danner et skrånende plateaumod øst og syd fra en højde på ca. 30 til22 meter over havet. Nord for områdetdanner landskabet en dalskråning nedmodSvanekesældrebydele.Mod

stadig synlig ved Svaneke kirke ogVestergade, ligesom en stor del af 1600-tallets bebyggelses mønster stadig kangenfindes i nutidens bystruktur.

Det nye områdeDetnyeogsommerhusområdesvagtskrånendeermodogbeliggende på en bakkekam syd forSvaneke

nordvest ligger kirken højt og markanti landskabet og en hulvej fra Svanekefører op på plateauet til kirken og til engruppe fortidsminder vest for denne.Skråningen er i dag bebygget medsommerhuse, men der er fortsat udsigtfra plateauet mod kirken, hulvejen og

kolonihaveområde.

Eksisterende bindingerDer er ingen bindinger efter natur-beskyttelsesloven på området.

syd og øst. Området afrunder deteksisterendesommerhusområdedanner byens afsluttende kant modlandbrugsarealerne.

��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et arealpå 1,9 ha. til sommer-husformål sydvest for deteksisterendesommer-husområde ved Svaneke.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudlægges 15 sommer-husgrunde inden forområdet.§ 3 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

TofteDeteksisterendesommerhusområdeTofte ligger på Bornholms vestkystnord for Rønne, Sorthat og Mulebyogomfatter40sommerhusgrunde.Det nye område ligger øst for og idirekte forlængelse af det eksisterendesommerhusområde, og anvendes i dagtil landbrugsformål. En del af områdetligger på et uopdyrket areal eftertidligere råstofudvindning. Området erpå ca. 11,4 ha. og kan udstykkes i 40sommerhusgrunde. Området er ikkeudlagt som råstofindvindingsområde.

et bredt tilplantet skovbælte, HasleLystskov.Skovenindeholdermangeværdifulde geologiske, biologiske ogkulturhistoriske interesser og anvendesmeget til organiseret og uorganiseretfriluftsliv.Strandenervelegnettilbadning og ophold. I Hasle Lystskovligger mange synlige levn fra stenalderentil vikingetiden, og der ligger gamleskanser,batterier,tomterafældreindustrier, vandmøller mm. Især sesmange levn fra kul og ler gravningsamt industriel produktion af klinker.Området er arkæologisk interessantmedgravhøjeogforhistoriskebebyggelser. På den sydlige del af det

Det nye områdeDet nye sommerhusområde ligger påen landskabsflade, der anvendes tillandbrug. Mod vest ligger området bagetmodeksisterendeøstsommerhusområde,områdetafafgrænses

træbevoksninger og landbrugsarealer.I den nordlige del ligger et areal meden større transformatorstation. På densydlige del ligger et udyrket areal, dertidligere har været anvendt som grusgrav,Det eksisterende sommerhusområde haren afstand til kysten på ca.1 km. Dettilgrænsende sommerhusområde, derer på ca. 33 ha., består af 2 områder,det ene en samlet feriehusbebyggelsemed ca.35 sommerhuse. Det andeten blandet udstykning med ca. 40-50sommerhuse.

Landskabet og naturenpå egnenKystlandskabeterdannetnordsometforRønnelavtliggende

nordlige areal (Jydegård) findes endnude synlige rester af en gravhøj derstikker op som en lerknold i et områder,der��erellersdækket af sandflugt.��På detsydlige areal er registreret forhistoriskebebyggelser.��

klitlandskab. Mellem kysten og deteksisterende sommerhusområde ligger��

��

Eksisterende bindingerOmrådet er omfattet af skovbygge-linjeefter naturbeskyttelsesloven § 17.

��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et arealpå 11,4 ha. til sommer-husformål øst for deteksisterende sommerhus-område ved Tofte.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudlægges 40 sommer-husgrunde inden forområdet.§ 3 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

VangDeteksisterendesommerhusområdeVang ligger på Bornholms nordligevestkyst tæt på Hammerknuden ogomfatter 15 ha. Det nye område, deri dag anvendes til landbrugsformål,er på ca. 2,3 ha og kan udstykkes i 9sommerhusgrunde.Områdetligger

omkring havnen. Bag havnen findes endel bevaringsværdige huse. De ældsteligger tættest på havnen. Adgangentil Vang og havnen sker ad en stejl ogsnoet vej ned til havet. Friluftsmæssigtanvendes kystområdet til naturvandring,badning og fiskeri.

størstedelen af sommerhusene udsigtmod vest. Der er to vandboringer iområdets nordøstlige del.Efter en gennemgang af udpegnings-grundlagetfordettilgrænsendeinternationale naturbeskyttelsesområdevurderes det, at udlægget af nytsommerhusområdeikkevilhavekonsekvenserforudpegningsgrund-

Det nye områdeDetnyesommerhusområdeerbeliggende ovenfor kystskrænten, på etkuperet plateau med et markant fald på

nordøst for og i direkte forlængelse afdet eksisterende sommerhusområde.

laget.

Eksisterende bindingerDigetlangsdetnordligeskeleromfattet af museumslovens § 29a.Områdets nordøstlige del er omfattetaf grundvandsbeskyttelse af hensyn tilde 2 vandboringer, der ligger tæt vedområdets nordøstlige grænse.

Landskabet og naturenpå egnenLandskabsområdet ligger på den nordligedel af Bornholm, hvor grundfjeldet rejsersig højt over havoverfladen. Kysten erdomineret af den høje kystskrænt meden meget smal forstrand, dette giver byenen enestående markant landskabeligplacering. Vang, der ligger neden forkystskrænten, udgør et spændendekulturmiljømedetkerneområde

8-9 m., der skråner mod en dalsænkning,der er beliggende i nordøstlig retning.Mod sydvest er området afgrænset afdeteksisterendesommerhusområde,der er anlagt på den vestvendte skråningmod havet. Mod nord grænser områdetop til et markant stengærde og åbnelandbrugsarealer, mod nord og østligeledesDetafåbnelandbrugsarealer.sommerhusområdeeksisterende

er anlagt på en skråning der giver

��

Retningslinjer§ 1 Der udlægges et arealpå 2,3 ha. til sommerhus-formål nordøst for deteksisterendesommer-husområde ved Vang.§ 2 Arealet skal afgrænsessom vist på kortskitsen,og der må maksimaltudlægges 9 sommer-husgrunde inden forområdet.§ 3 Det skal gennem kom-mune- og lokalplanlæg-ningen sikres, at det påkortskitsen med signaturviste areal ikke kanbebygges.§ 4 Ved kommune- og lokal-planlægning for arealetskal det sikres, at myn-dighedskrav efter andenlovgivning respekteres,herunder tilladelser fraberørte myndigheder.

��

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

6. Miljøvurdering af forslaget tillandsplandirektivI forbindelse med udarbejdelse af dette forslag til landsplandirektiv er derforetaget nedenstående miljøvurdering af forslaget til landsplandirektiv iforhold til reglerne i lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 ommiljøvurdering af planer og programmer.Efter loven påhviler det den myndighed, der er ansvarlig for tilvejebringelsenaf planen eller programmet, at tage stilling til spørgsmålet, om planen ellerprogrammet er omfattet af loven. Desuden kan myndigheden beslutte atgennemføre en miljøvurdering i yderligere omfang.Miljøvurderinger (miljørapport) skal efter loven kun indeholde de oplysninger,der med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden oggængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmeter, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et planhierarki, planen ellerprogrammet befinder sig.I forhold til lovens regler, herunder især dens bilag 1 (Oplysninger omhandlet i§ 7, stk. 2) udgør følgende oplysninger miljørapporten:a) Landsplandirektivet giver kommunerne mulighed for inden for fastlagterammer at udvide sommerhusområder i kystnærhedszonen, idet det bl.a.samtidig skal være godtgjort, at udvidelsen ikke vil tilsidesætte væsentligenaturbeskyttelses- og landskabelige interesser.b) For de områder, der indgår i forslaget, gælder, at aspekter af deres nuværendemiljø- og naturtilstand er beskrevet i forslaget i forhold til de enkelte områderunder overskrifterne ”Landskabet og naturen på egnen”, ”Det nye område”,og ”Eksisterende bindinger”.Såfremt forslaget eller dele heraf ikke gennemføres, vil de pågældendeområder fortsat have zonestatus efter planloven som landzone og med deanvendelsesformål, der er mulige i landzonen efter planloven og andenlovgivning.c) Forhold i områder, der ikke indgår i forslaget, men som kan blive miljømæssigtberørt af udvidelsen af sommerhusområder, vil blive vurderet i forbindelse medden videre kommunale planlægning, og i den forbindelse kan henvises tilforslagets generelle retningslinjer (afsnit 2).d) -e) Forslaget med de anførte udpegede områder er udarbejdet underiagttagelse af hensyn til natur og miljø, og det fremgår fx af forslagets generelleretningslinjer (afsnit 2.8 og 2.9), at der i den videre kommunale planlægningskal foretages vurderinger i henhold til habitatbekendtgørelsen og derigennemtil direktiverne 79/409/EØF og 92/43 EØF.

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

f) Der stilles i forslaget krav om, at kommunerne gennemfører miljøvurderingsom krævet i lovgivningen. Ved vurderingerne af de ansøgninger, somkommunerne har fremlagt, er der lagt vægt på at skåne natur og miljø ogherunder på landskabelige og visuelle hensyn. Der kan for de udpegedeområder henvises til forslagets angivelser for de enkelte områder.g) For at modvirke negative virkninger på natur og miljø af gennemførelsenaf landsplandirektivet er der med forslaget lagt op til, at kommunernes videreplanlægning skal ske med iagttagelse af en række generelle retningslinjer(afsnit 2), og nogle områdevis fastlagte bindinger (”Eksisterende bindinger”)og (”Retningslinjer”).h) For de områder, der indgår i forslaget til landsplandirektiv gælder bl.a.,•at områderne ligger bag ved eksisterende sommerhusområder,•at områderne ligger bag ved eksisterende strandbeskyttelses- ogklitfredningslinjer,•at områderne ikke ligger inden for internationale naturbeskyt-telsesområder,•at områderne er vurderet med hensyn til landskabelig fremtræden.i) Overvågning af den videre myndighedsbehandling i forlængelse afmiljøministerens udstedelse af landsplandirektivet vil finde sted i By- ogLandskabsstyrelsen, idet miljøcentrene og andre statslige myndigheder efterplanloven modtager kommunernes forslag til lokalplaner i planforslageneshøringsperiode.j) Resumé af ovennævnte punkter a)-i):•Der er med forslaget til landsplandirektiv om udpegning af nyesommerhusområder taget hensyn til natur og miljø, herunder ihenseende til landskabelige kvaliteter, i forbindelse med vurderingerog prioriteringer af forslagene fra kommunerne.•Forslaget indebærer, at kommunerne i den videre planlægning skaltage hensyn til nogle relevante miljø- og naturforhold, som det fremgåraf forslagets kapitel 2 (Generelle retningslinjer) og af supplerenderetningslinjer, nævnt under de enkelte områder.•Der vil fra statslig side være en overvågning af planlægningeni forlængelse af landsplandirektivet og den videre kommunaleplanlægning.Kommunernevilovervågevirkningerafgennemførte planer i forbindelse med kommunernes almindeligeplanlægningsopgaver mv.

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Vurdering af konsekvenser på udpegningsgrundlaget for detinternationale naturbeskyttelsesområde nr. 162 ved udlæg afsommerhusgrunde på Omø

Omø set fra Omø Sund. En niveauforskel på 24 m på Omø syner ikke af meget fra færgen.

Peter WindDanmarks MiljøundersøgelserAarhus UniversitetAfdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet6. oktober 2009

ForordDenne rapport med titlen: ’Vurdering af konsekvenser på udpegningsgrundlaget fordet internationale naturbeskyttelsesområde nr. 162 ved udlæg af sommerhusgrunde påOmø’ er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet,Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet for Miljøministeriet, By- ogLandskabsstyrelsen.Projektleder hos DMU:Forfatter hos DMU:Faglig kommentering hos DMU:Seniorbiolog Peter WindSeniorbiolog Peter WindForskningschef Flemming SkovForsker Morten ElmerosSkov- og Landskabsingeniør Stefan Pihl

Kontaktperson i By- og Landskabsstyrelsen: Fuldmægtig Bue NielsenFotograf hos DMU d. 23/9-09Seniorbiolog Peter Wind

Rapportens indhold1. Sammenfatning ..........................................................................................................32. Indledning ...................................................................................................................33. Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet ......................................................54. Generel beskrivelse af Omø....................................................................................8........................................................................9

5. Projektområdet og dets omgivelser

6. Projektets konsekvenser ...........................................................................................127. Samlet vurdering ......................................................................................................148. Konklusion ..............................................................................................................159. Litteraturliste ............................................................................................................16Bilag 1. Fotodokumentation af projektområderne på Omø .........................................18

1. SammenfatningDanmarks Miljøundersøgelser (DMU) har for By- og Landskabsstyrelsen (BLST)udarbejdet nærværende konsekvensvurdering af virkninger på naturen i detinternationale naturbeskyttelsesområde nr. 162, Skælskør Fjord og havet og kystenmellem Agersø og Glænø (Natura 2000 område), i forhold til områdetsudpegningsgrundlag og Habitatdirektivets artikel 12. Det er sket på baggrund af etforslag til udlæg af to områder til bebyggelse med sommerhuse, der ønskes placeretpå Omø i forbindelse med områder med eksisterende sommerhusbebyggelse.Forslaget er indeholdt i en ansøgning fra Slagelse Kommune fremsendt til BLSST i2008.DMU besigtigede Omø den 23. september 2009 med det formål at fastslå og vurderede to foreslåede områders naturindhold og økologiske sammenhænge med øensnaturområder samt deres landskabelige ophæng for at sammenholde disse elementermed Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag og den eksisterende viden omforekomst på øen af fugle og padder på Habitatdirektivets bilag IV.På dette grundlag har DMU identificeret forslagets mulige påvirkninger af arter ognaturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Dernæst erpåvirkningernes positive, neutrale og negative effekter for naturtyper og levesteder forarterne på udpegningsgrundlaget i projektområdet beskrevet og vurderet.Hvis projektet gennemføres, kan det have både positive, neutrale og negativekonsekvenser for udpegningsgrundlaget for det internationalenaturbeskyttelsesområde. Nogle af disse har direkte effekt her og nu, mens andrepåvirker indirekte, og atter andre har varige langtidseffekter. Med de i rapportenanførte afværgeforanstaltninger vurderer DMU, at projektet ikke vil have væsentligenegative virkninger på hverken habitattyper eller arter nævnt i udpegningsgrundlagetfor beskyttelsesområdet eller listet i Habitatdirektivets Bilag IV ellerFuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1.Projektet kan have gavnlige virkninger for stor vandsalamander, grønbroget tudse,strandtudse og spidssnudet frø, idet deres levemuligheder kan være bedre isommerhusområder end på marker i omdrift. Hertil kommer, at flere naturtyper kanstyrkes og udvides ved f.eks. etablering af vandhuller og udlæg af arealer til ekstensivdrift. Det medfører, at eksistensgrundlaget for bl.a. habitatnaturtype 3150 og denbeskyttede lyskrævende, nøjsomme overdrevsvegetation, der forekommer på skrænterog strandvolde kan styrkes.2. IndledningMed udsendelsen i juni 2005 af landsplandirektiv for nye sommerhusområder ikystnærhedszonen blev der på landsplan åbnet mulighed for at udlægge 5062sommerhusgrunde i 33 områder. Slagelse kommune har derfor sondret mulighedernefor at placere sommerhusgrunde på kommunens Storebæltsøer. På dette grundlag blevder udarbejdet en ansøgning om udlæg af nye sommerhusområder på Agersø og Omø.Slagelse kommune fremsendte i 2008 ansøgningen til BLST med forslag om udlæg af31 og 42 sommerhusgrunde på henholdsvis Agersø og Omø.

Agersø og Omø indgår som helhed i det internationale naturbeskyttelsesområde nr.162 ’Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø’, der omfatterHabitatområde nr. 143, Fuglebeskyttelsesområde nr. 96 og Ramsarområde nr. 19.Da øerne ligger i Natura 2000 område nr. 162, skal der som udgangspunkt udføres enscreening og siden på grundlag heraf udarbejdes konsekvensvurderingimedfør afreglerne i bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationalenaturbeskyttelsesområder nr. 477 af 7. juni 2003.I det følgende er kort refereret de gennemførte aktiviteter af betydning for sagen.4. juni 2004Folketinget vedtog en ændring af lov om planlægning, der gjorde det muligt, at derkunne udarbejdes landsplandirektiver til udvidelse af eksisterende sommerhusområderi kystnærhedszonen.Juni 2007Skov- og Naturstyrelsen udsendte en invitation til bl.a. Slagelse Kommune om atdeltage i en 3. fase omkring udlæg af nye kystnære sommerhusområder.14. august 2007Slagelse Kommunes udvalg for Plan, erhverv og udvikling besluttede at ansøge omudlæg af områder på Agersø og Omø.1. november 2007Slagelse Kommune, Miljøcenter Roskilde og Skov- og Naturstyrelsen besigtigedeøerne.7. september 2007Slagelse Kommune fremsendte en ansøgning til BLST om udlæg af nyesommerhusområder på Agersø og Omø.30. maj 2008BLST anmodede DMU om at udarbejde en screening med en foreløbig vurdering afmulige konsekvenser på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 162 vedetablering af sommerhuse på Agersø og Omø.24. juni 2008DMU fremsendte til BLST et notat, der indeholdt resultatet af screeningen afeksisterende data og viden om udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område 162.Resultatet viste bl.a.:•at de foreslåede sommerhusområder tilsyneladende ligger på jord i omdrift•at der i umiddelbar nærhed af det foreslåede sommerhusområde på Agersø,forekommer to vandhuller, hvor der lever klokkefrø og formodentlig andrearter af padder,•at der kan yngle padder i vandhullet øst for det ene potentielle område påOmø, og•at udlægget antagelig ikke vil have en direkte indvirkning på fuglelivet.

3. oktober 2008BLST meddeler afslag på Slagelse Kommunes ansøgning om planlægningstilladelsefor området på Agersø. Styrelsen vurderer samtidig, at der er grundlag for at meddeletilladelse til planlægning for de to sommerhusområder på Omø.15. september 2009BLST anmodede DMU om at udføre en konsekvensvurdering af de to planlagtesommerhusområder på Omø.22. september 2009DMU foretog en besigtigelse af Omø som helhed og i særdeleshed de to foreslåedeområder med deres nære omgivelser. Formålet var at få et førstehåndsindtryk afnaturindholdet i de to foreslåede områder, deres økologiske sammenhænge medomgivelserne og deres integritet i øens landskabsbillede som helhed samt at få etoverordnet indblik i udlæggets betydning og påvirkninger af Omøs naturindhold.3. Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivetInternationale naturbeskyttelsesområder eller Natura 2000 områder er den fællesbetegnelse for Habitatområder, Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder, som erudpeget i medfør af mindst et af de tre direktiver. Den generelle målsætning for alleNatura 2000 områder er at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter ognaturtyper, som er på områdernes udpegningsgrundlag. Der kan derfor planlægges forforanstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i det berørte område(Bekendtgørelse nr. 477).I ’Vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder’ står ikapitel 4 om ’Retningslinjer ved tilladelser, dispensationer og godkendelser m.v.’(Skov- og Naturstyrelsen 2001), at:’Derer ikke forbud mod at give tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v. tilaktiviteter i områderne. Tilladelser m.m. må dog ikke kunne forringe områdetsnaturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydeligekonsekvenser for de arter, området er udpeget for.Det bemærkes, at der i denne sammenhæng ikke er forskel på, om den ansøgteaktivitet ligger indenfor eller udenfor naturbeskyttelsesområdet. Afgørende er, omaktiviteterne påvirker de arter og naturtyper, området er udpeget for.Efter Habitatdirektivets artikel 6 skal planer eller projekter, der påtænkes udført iNatura 2000 områder, vurderes med henblik på at afgøre, om planen eller projektetenten i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke etnaturbeskyttelsesområde væsentligt. Det vil sige, at en ansøgt aktivitet skal vurderessåvel ud fra aktivitetens virkning i sig selv som sammen med andre planer ogprojekter i området.Kan der konstateres en væsentlig negativ påvirkning af den ansøgte aktivitet på artereller naturtyper, kan der som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse. Kan en negativpåvirkning af den ansøgte aktivitet ikke påvises, kan der ud fra disse hensynumiddelbart gives tilladelse.’

I Habitatdirektivet § 6 stk. 3 står: ’Alleplaner eller projekter, der ikke er direkteforbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller iforbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt,vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn tilbevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingenaf virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetentenationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de harsikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de – hvis det anses fornødvendigt - har hørt offentligheden’(Europakommissionen 2000).Udpegning 1998Miljøministeriet er ansvarligt for udpegning af habitatområder i Danmark. Danmarksendte i 1998 det første nationale udpegningsforslag omfattende 194 habitatområdertil Europa Kommissionen. Det danske forslag blev evalueret af Kommissionen, derfandt det utilstrækkeligt for en række arter og naturtyper. Kommissionen udbad sigderfor supplerende udpegninger ud over de allerede foreslåede habitatområder.Udpegningerne af de 194 habitatområder trådte i kraft den 15. november 1998(Bekendtgørelse nr. 782).Stednavn162SkælskørFjord mm.Kode Naturtypenavn1150 *Kystlaguner og strandsøerStørre lavvandede bugter og vigeEnårig vegetation på stenede strandvoldeFlerårig vegetation på stenede strandeVegetation af kveller eller andre enårige strandplanter,der koloniserer mudder og sand1330 Strandenge2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation(grå klit og grønsværklit)3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter ellerstore vandaks3260 Vandløb med vandplanter6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindresur bund6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggendeskovbryn9130 Bøgeskove på muldbund9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld1160121012201310

Tabel 1. Gældende udpegningsgrundlag for det internationalenaturbeskyttelsesområde 162 (kilde: BLSTs hjemmeside september 2009). Denaturtyper, som vurderes at forekomme på Omø, er fremhævet med fed skrift. *markerer de prioriterede naturtyper.

Supplerende udpegning 2001Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede et landsdækkende forslag til en supplerendeudpegning af habitatområder i 2001. Forslaget omfattede 56 nye områder ogudvidelser af 35 eksisterende områder. Samtidig blev udpegningsgrundlaget for stortset alle de eksisterende områder revideret. Udpegningerne trådte i kraft den 1. juli2003 (Bekendtgørelse nr. 477).Udpegning af Natura 2000 område 162Omø indgår i det 18.498 km2store Natura 2000 område 162, Skælskør Fjord og havetog kysten mellem Agersø og Glænø. Et kort over hele området kan findes på:http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/A5B12B5B-51DC-4719-901D-AB1EA000B29C/0/hab143.pdf.Natura 2000 område 162 omfatter Ramsarområde 19udpeget i 1977, fuglebeskyttelsesområderne 95 og 96 udpeget i 1994 oghabitatområde 143 udpeget i 1998. En stor del af de lavvandede arealer inden forområdet er desuden udlagt som vildtreservater. Heraf blev Basnæs Nor udpegetallerede i 1919.Det samlede Natura 2000 område er udpeget af hensyn til habitatnaturtyper og arter(tabel 1, 2 og 3). Heraf fremgår, at habitatområde 143 og fuglebeskyttelsesområderne95 og 96 er udpeget af hensyn til 15 habitatnaturtyper, 2 paddearter og 19 fuglearter.Fuglebeskyttelsesområde 96 og Ramsarområde 19Omø indgår i fuglebeskyttelsesområde 96, farvandet mellem Skælskør Fjord ogGlænø, der er identisk med Ramsarområde 19, farvandet mellem Skælskør Fjord ogGlænø. Områdets udpegningsgrundlag findes på:http://www.blst.dk/Natura2000plan/Natura2000omraader/Fuglebeskyttelse/Udpegningsgrundlag/Liste_90_113.htmog er opført i tabel 2.YnglefugleDansk navnHavterneSplitterneDværgterneMosehornugleRørhøgRørdrumKlydeAlmindelig ryleTrækfugleDansk navnSangsvaneKnopsvaneEderfuglSædgåsGrågåsBramgåsSkeandFløjlsandTroldandToppet skalleslugerHavørn

Internationalt navnSterna paradisaeaSternasandvicensisSterna albifronsAsio flammeusCircus aeroginosusBotaurus stellarisRecurvirostraavosettaCalidris alpina

Internationalt navnCygnus cygnusCygnus olorSomateriamollissimaAnser fabalisAnser anserBranta leucopsisAnser clypeateMelanitta fuscaAythya fuligulaMergus serratorHaliaetus albicilla

Tabel 2. Gældende udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde 95 og 95 ifølgeBy- og Landskabsstyrelsens hjemmeside september 2009.

Habitatdirektivets artikel 12Medlemslandene skal i henhold til Habitatdirektivets artikel 12 indføre en strengbeskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et afde udpegede habitatområder eller udenfor. Disse arter fremgår af direktivets bilag IV.For dyrearter forbydes:•Alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter inaturen•forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder hvor dyrene yngler,udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer•forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen•beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder•Hertil kommer for disse dyrearter forbud mod opbevaring, transport eller salgaf eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder, der er indsamlet inaturen, med undtagelse af dem der lovligt er indsamlet inden direktivetsikrafttræden (1994).En fortegnelse over de dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver strengbeskyttelse (bilag IV), findes påhttp://www.blst.dk/Natura2000plan/Arternaturtyper/Arter_habitat/.I nærværende sag drejer det sig om padder, hvor de danske arter er samlet i Tabel 3.De fire arter, der vurderes fortsat at forekomme på Omø, er markeret. Det vurderes, atder ikke forekommer andre bilag IV arter på Omø. Klokkefrø er registreret på Omø,men er ikke påtruffet i forbindelse med feltarbejdet forud for basisanalysen for Natura2000 område 162 (Vestsjællands Amt 2006).Dansk navnStor vandsalamanderKlokkefrøLøgfrøLøvfrøSpidssnudet frøSpringfrøStrandtudseGrønbroget tudseInternationalt navnTriturus cristatusBombina bombinaPelobates fuscusHyla arboreaRana arvalisRana dalmatinaBufo calamitaBufo viridis

Tabel 3. Danske arter af padder medtaget på Habitatdirektivets bilag IV. De arter, derer kendt fra Omø, er fremhævet med fed skrift, jf. detaljer i.4. Generel beskrivelse af OmøOmø har et areal på 452 ha og en 11,6 km lang kystlinje. Den måler 4,5 km fraRevspids i nord til Ørespids i syd, mens den er ca. 2 km på det bredeste sted. Øen erterrænmæssigt meget varieret i forhold til dens størrelse. Den består af 2moræneknolde med et marint forland imellem, hvor Omø Sø ligger. Den nordligeknold er stærkt kuperet og har stejle kystklinter. Skovbanken på 24 m er højeste

punkt. Den sydlige knold har Møllebanken på 14 m som højeste punkt. Kystlinjenkarakteriseres af litorinaskrænter, hvor der på havsiden er dannet rullestenstrandvolde.Mod vest er opstået et uligningsforland med Langelandsøre, hvor Omø Fyr er opført,som det vestligste punkt.Hovedparten af øens landbrugsjorde er fortsat opdyrket med konventionelle afgrødereller udlagt til græsningsarealer, der især er koncentreret omkring Omø Sø og Mosenpå forlandet i vest. Egentlig skov er for længst ryddet på øen, hvorfor det er åbnevidder, der præger udsynet. Træer og buske forekommer især omkring bebyggelse, isommerhusområderne, levende hegn og markskel samt på kystskrænterne. Træerne ogbuskene er for nogles vedkommende hjemmehørende, løvfældende arter som ask,slåen, engriflet hvidtjørn og hunde-rose. Hertil kommer indførte og naturaliseredearter som almindelig hyld, bukketorn, rynket rose og snebær samt østrigsk fyr. Dennaturlige vegetation er i første række henvist til strandområderne med strandvolde ogkystskrænter, markskel, udyrkede områder og vejkanter.På de dele af øen, der er præget af kulturlandskabet (bebyggelse, mark og skov), leverder harer og udsatte fasaner, samt en række mere almindelige fuglearter knyttet til detåbne land (jf. Grell 1998). De fuglearter, der er på udpegningsgrundlaget forfuglebeskyttelsesområderne, vil formodentlig fortrinsvis opholde sig i Omø Sø ogdens nære omgivelser. For havfugle er det især de lavvandede områder syd forØrespids, der er af betydning som overvintringsområde for bl.a. havdykænder somederfugl og fløjlsand.Der kan hentes yderligere oplysninger om naturforholdene på Omø i Grøntved m.fl.(1972).5. Projektområdet og det omgivelserSlagelse Kommune har ansøgt om udlæg af to områder til sommerhusbebyggelse påden sydlige ende af Omø. De to foreslåede områder ligger i forbindelse med områder,der allerede er bebygget med sommerhuse samt en enkelt landbrugsejendom. De toområder benævnes i det følgende for henholdsvis det nordlige område og det sydligeområde (Figur 1). I den østlige del af det sydlige område ligger et vandhul,Smeltekæret, omgivet af en beskyttelsesbræmme mod de dyrkede parceller bl.a.beplantet med et læbælte af piletræer og -buske.Det nordlige områdeDet nordlige område ligger på letkuperet, skrånende terræn med et fald fra kote 8 til 5m i vest-øst gående retning. Området måler omkring 1,3 ha. Det afgrænses mod vestaf asfaltvejen mellem Omø By og det eksisterende sydlige sommerhusområde, derdanner den sydlige afgrænsning. Mod nord afgrænses området af dyrkede marker,mens litorinaskrænten danner en naturlig østlig grænse (Figur 2 og 3).Der ligger en landbrugsejendom på den sydvestlige del af området, der som helhedanvendes til landbrug. Ved besigtigelsen blev det konstateret, at området som helhedhavde været anvendt til dyrkning af en græs-lucerne afgrøde, og at opdyrkningen varforegået helt ud til den øvre kant af litorinaskrænten.

Figur 1. Omø med de planlagte områder til udlæg til sommerhusgrunde. Smeltekæretligger for enden af den vest-østgående markvej, Smeltekærsvej, i midten af detsydlige område.Det sydlige områdeDet sydlige område ligger på plant terræn og har et areal på omkring 2,4 ha. Detafgrænses mod vest af asfaltvejen fra Omø By, mens der ligger sommerhusgrundebåde nord og syd for det. Sommerhusgrundene i syd er adskilt fra området af etmarkskel samt en grusbelagt tilkørselsvej og længst mod øst en sti, der fører til

kysten. Litorinaskrænten danner en naturlig østlig grænse bortset fra Smeltekæret ogdet omgivelser, hvor der som nævnt ovenfor er udlagt en beskyttelsesbræmme mod dedyrkede parceller (Figur 4 og 5).Området er opdelt i fire vest-øst gående parceller, der har forskellig landbrugsmæssiganvendelse. To parceller ligger nord for Smeltekærvej - en markvej, der leder fraasfaltvejen til Smeltekæret og derved deler området i to.Ved besigtigelsen var den nordlige parcel anvendt til dyrkning af en græs-lucerneafgrøde, mens parcellen mod syd til Smeltekærvej var oppløjet efter høsten af enubestemt kornafgrøde. Mens den nordlige parcel mod øst endte ved litorinaskræntenstop, var denne gennempløjet og dyrkningsfladen på den sydlige parcel ført ned på denstenede strandvold (Figur 10 og 12). Der var herved skåret omkring en meter aflitorinaskræntens øvre kant (Figur 11) og sket en jordpåfyldning ved foden, hvilketbl.a. bevirkede, at skrænthældningen blev nedsat og dermed udjævnet.Af de to sydlige parceller var den nærmest Smeltekærvej anvendt til dyrkning af engræs-lucerne afgrøde, mens den sydligste henlå som stubmark efter en hvede afgrødemed et relativt artsrigt islæt af vilde planter. De to parceller blev mod øst afsluttet afen bræmme tilsået med en vildtblanding af bl.a. gåsefod, så henholdsvis Smeltkæretmed dets omgivende bufferzone og litorinaskrænten var beskyttet mod direktepåvirkning fra opdyrkningen af de to parceller.Det vurderes, at hverken det nordlige eller det sydlige område kan være levested forarter på udpegningsgrundlaget for de to direktiver. Det kan dog ikke udelukkes, atbegge områder til tider benyttes som fourageringsområde af rørhøg, ligesom især detsydlige område kan blive benyttet af vandrende padder i sommerhalvåret uden foryngletiden.SmeltekæretSmeltekæret er en omkring 15 x 20 m ovalt skålformet fordybning, der er tidvisvanddækket (Figur 1). Det er i basisanalysen (Vestsjællands Amt 2006) udpeget somet potentielt habitatområde, ligesom det er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3(jvf. Danmarks Miljøportal:http://kort.arealinfo.dk/).Grundlaget for at Smeltekæretkan være potentielt habitatområde er, at det kan rumme naturtype 3150 næringsrigesøer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Dette kunne på grund afudtørring af kærområdet ikke afgøres på besigtigelsestidspunktet (Figur 6).Ved besigtigelsen havde Smeltekærets bund et plantedække af unge skud af desjældne karplantearter strand-skræppe og billebo-klaseskærm (Figur 7).Vegetationsdækket i bredzonen var zoneret med et bælte af kalmus og bittersødnatskygge nærmest bredden efterfulgt af et bælte af lådden dueurt og stor nælde. Påkanten af fordybningen var plantet en række træer af bånd-pil undtagen på sydsiden.Kærområdet er potentiel ynglelokalitet for padder, men det kunne ikke afgøres påbesigtigelsestidspunktet.LitorinaskræntenLitorinaskrænten strækker sig langs østsiden af Omø fra Ørehage i syd til Draget vedOmø Sø i nord. Skrænten fremstår ubrudt og intakt på nær den gennembrudte

landbrugsparcel i det sydlige område og opnår højder på op til 5 m. Ved foden afskrænten ligger flere, parallelle rullestenstrandvolde, der nærmest havstokken går overi en smal grus- eller sandstrand (Figur 9 og 12).Ud for det sydlige område var skrænten bevokset med en selvgroet mosaik af træer ogbuske med bl.a. ask, slåen, almindelig hyld, engriflet hvidtjørn, hunde-rose ogbukketorn (Figur 8). Hertil kom de formodentlig plantede buske og træer af rynketrose og snebær samt østrigsk fyr. Mellem buskene og træerne og ud for det nordligeområde var skrænten lysåben og beklædt med et mere eller mindre lavtvoksendevegetationsdække af bredbladede urter og græsser (Figur 13).I vegetationsdækket indgik bl.a. den sjældne rosen-katost og hulkravet kodriver samtgræsser og kurvplanter som draphavre, blød hejre, almindelig hundegræs, almindelighvene, almindelig kvik, ager-tidsel, horse-tidsel, almindelig svinemælk og lugtløskamille. De nævnte græsser og kurvplanter dominerede vegetationsdækket over storedele af skrænten. Karakteristisk for disse arter er, at de fremmes af tilførsel afnæringsstoffer.Vegetationen på rullestensstrandvoldene var lavtvoksende med arter som almindeligknopurt, gul snerre, almindelig røllike, almindelig pimpinelle, engelskgræs, prikbladetperikon, strand-krageklo og almindelig torskemund isprængt græsserne vellugtendegulaks og draphavre (Figur 9).Litorinaskrænten og rullestensstrandvoldene ud de to områder er omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3. Den største del af skrænten og strandvoldene er udpegetsom overdrev (jvf. Danmarks Miljøportal:http://kort.arealinfo.dk/).Ud over rynket rose blev der ikke konstateret invasive dyre- eller plantearter i detnordlige og det sydlige område eller i deres nære omgivelser. En oversigt overinvasive arter findes på linkethttp://www.skovognatur.dk/Emne/Naturbeskyttelse/invasivearter/.Ingen af de to områder, Smeltekæret, litorinaskrænten og rullestenstrandvoldene harbetydning som levesteder for fuglearter på udpegningsgrundlaget.6. Projektets konsekvenserSlagelse Kommunes forslag indebærer udlæg af to områder på Omø til etablering afsommerhusgrunde. Projektet planlægges udført på et sted, der indgår som en del af etNatura 2000 område. I det følgende belyses konsekvenserne af forslagets virkningerpå udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området.Det nordlige og det sydlige område foreslås udført på arealer, der hidtil har væretanvendt til agrikulturelle formål, f.eks. dyrkning af næringsstof- og pesticidkrævendeafgrøder eller som græsarealer. Udlægget foreslås samtidig udført i områder, hvor derallerede forekommer sommerhusgrunde, hvoraf mange allerede drives naturnært, så etparkagtigt landskab er blevet skabt. Dette er formodentlig til fordel for bl.a. padder ideres søgen efter føde, skjul og overvintringssteder.

Det at udlægget sker på agrikulturelle arealer medfører endvidere, at der ikkeforekommer naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget. De nærmeste arealer mednaturtyper eller potentielle habitatnaturtyper er Smeltekæret, hvor naturtype 3150formodentlig fortsat forekommer samt på rullestenstrandvoldene nedenforlitorinaskrænten, hvor de ikke kortlagte naturtyper 1210 Enårig vegetation på stenedestrandvolde og 1220 Flerårig vegetation på stenede strande forekommer (Figur 9).Projektområdet er som helhed potentielt levested for stor vandsalamander og andrepaddearter, der kan benytte Smeltekæret som levested. Når padderne foretagervandringer, er som nævnt ovenfor der mulighed for, at de også benytter andre dele afprojektområdet. Derfor er Habitatdirektivets artikel 12 af særlig relevans vedvurdering af projektets konsekvenser i forhold til direktivernes retningslinjer jf. artikel12 stk. 1 litra b og d samt i forhold til udpegningsgrundlaget, idet udlæg af grunde ogetablering af sommerhuse må anses for en forsætlig forstyrrelse af Natura 2000områdets udpegningsgrundlag, jf. artikel 12 stk. 1 litra b).En øget mængde sommerhuse kan medføre et fOmøget antal gæster på Omø medderaf et øget behov for drikkevand, en øget trafikmængde på det eksisterendevejsystem og formodentlig også et større rekreativt pres på kystområder og debeskyttede områder f.eks. i form af menneskeligt færdsel eller løsgående hunde ogkatte, ligesom der kan ske en spredning af presset over hele året. Endelig kanudlægget medføre et øget ønske om at benytte eksotiske planter påsommerhusgrundene f.eks. flere af de arter, der anses for at være invasive.Der bør derfor iagttages en række afværgeforanstaltninger, der kan opveje de muligeforringelser eller om muligt skabe forbedringer for udpegningsgrundlaget. Samtidigbør muligheden for at følge de positive, neutrale og negative påvirkninger påudpegningsgrundlagets relevante naturtyper samt Bilag IV arterne overvejes.AfværgeforanstaltningerUdlægget giver mulighed for at styrke de beskyttede naturtyper samthabitatnaturtyperne og arterne på udpegningsgrundlaget. Det fremgår af forslaget, atdet kun er dele af projektområdet, der anvendes til udlægget. Det drejer sig om devestlig og midterste dele af de to områder, mens de østlige dele nærmestlitorinaskrænten friholdes af udlægget.Dette giver mulighed for, at der på de ubebyggede østlige dele kan udlægges tilekstensiv drift med mulighed for retablering af en lyskrævende, nøjsomoverdrevsvegetation, da næringsstof- og pesticidbelastningen formindskes eller måskehelt ophører. Det kan f.eks. gøres ved lade den naturlige vegetation retablere, samtidigmed at den plejes ved høslæt og fjernelse af det afslåede materiale. Derved kan opnåsen udpining af jordbunden. Det kan give den lyskrævende, nøjsommeoverdrevsvegetation en konkurrencefordel overfor et næringsbegunstigetvegetationsdække og dermed på sigt styrke dens genindvandring. Der forekommerallerede lyskrævende, nøjsom overdrevsvegetation pletvis på litorinaskrænten og pårullestenstrandvoldene. Der er endvidere mulighed for, at den oppløjede del afskrænten og strandvoldene kan genoprettes, så litorinaskrænt ogrullestenstrandvoldene igen kan fremstå ubrudte og uforstyrrede.

Der kan endvidere etableres nye fladvandede vandhuller på de opdyrkede parceller tilat styrkelse af Omøs bestand af padder, idet der herved skabes flere yngle- ogfødesøgningssteder, samtidig med at habitatnaturtype 3150 kan styrkes.Endelig giver projektet mulighed for at fjerne de eksisterende bestande af ikkehjemmehørende arter bl.a. østrigsk fyr, rynket rose og snebær fra litorinaskrænten.7. Samlet vurderingI det følgende er opstillet en bruttoliste over positive, neutrale og negativepåvirkninger af habitatnaturtypernes tilstand og bilag IV arterne, der direkte ellerindirekte vil kunne påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. De kanvære afgørende for mulighederne for at minimere de forstyrrelser og forringelser, somforslaget ved en gennemførelse kan påføre habitatnaturtyper og arter. Det er samtidigmuligt, at de positive påvirkninger kan medføre varige forbedringer forudpegningsgrundlaget.Projektets positive påvirkninger af habitatnaturtypernes tilstand og bilag IV-arterneslevevilkår består i, at:•de østlige dele af de landbrugsmæssigt udnyttede områder kan konverteres tilnaturområder•den lyskrævende, nøjsomme overdrevsvegetation kan styrkes og udbredes delsved ophør af tilførsel af næringsstoffer og pesticider dels ved udpining afjordbunden på de udyrkede østlige dele af områderne gennem høslæt ogfjernelse af det afslåede•den ubrudte og uforstyrrede litorinaskrænt og rullestensstrandvoldssystem kangenskabes•der kan etableres flere fladvandede vandhuller til styrkelse dels bestanden afpadder dels naturtype 3150•bevoksninger med eksotiske eller invasive arter kan fjernes, og•der kan skabes et parkagtigt sommerhuslandskab til gavn for bl.a. padder, hvissommerhusgrundene drives naturnært uden anvendelse af næringsstoffer ogpesticider.Projektets neutrale påvirkninger af habitatnaturtypernes tilstand og bilag IV-arterneslevevilkår består i, at anlægsarbejder i forbindelse med byggemodning afsommerhusgrunde og opførsel af sommerhuse:•begrænses til de vestlige og midterste dele af de to områder, og•kan blive udført udenfor det tidspunkt af året, hvor frøer og vandsalamandreforlader ynglevandhullerne og kan opholde sig i det åbne land, hvilket somudgangspunkt vil sige 15. maj til 15. marts.Det er DMUs vurdering, at sandsynligheden for, at frøer og vandsalamandre vilopholde sig i de to områder, er ringe, da der er tale om dyrkede arealer, hvor egnedeskjul og overvintringssteder næppe forekommer. Egnede skjul og overvintringsstederkan eksempelvis være i højtvoksende vegetation samt under buske, sten i diger ellersommerhuse. Anlægsarbejder bør derfor kunne gennemføres i vinterhalvåret udengener for frøer og vandsalamandre.

De negative påvirkninger af habitatnaturtypernes tilstand og bilag IV-arterneslevevilkår består i, at:•der er et øget behov for drikkevand og en øget trafikmængde, hvor DMU ikkeråder over baggrundsviden for at kunne vurdere omfanget•der er et øget rekreativt pres på naturområderne på hele Omø, dvs. bl.a. pårullestensstrandvolde, kystskrænter og andre beskyttede naturtyper ogmuligvis med en større spredning over året end tilfældet er nu•der kan skabes spiringsgrundlag for invasive eller naturtypefremmede arter•der indføres eksotiske eller ikke hjemmehørende arter i sommerhushaverne,som kan medføre et øget behov for anvendelse af næringsstoffer og pesticiderog•mængden af løsgående hunde og katte øges bl.a. til ulempe for ynglende fugleog deres æg og under.8. KonklusionForslaget kan have både positive, neutrale og negative påvirkninger forhabitatnaturtypernes tilstand og for bilag IV arterne i og omkring projektområdet ogfor udpegningsgrundlaget for habitatområdet for Omø som helhed. Nogle af dissepåvirkninger har direkte effekt her og nu, mens andre påvirker indirekte, og atterandre har varige langtidseffekter. Da der på landsplan er tale om habitatnaturtypermed ugunstig og en habitatart med usikker bevaringsstatus, bør det overvejes at følgeudviklingen af de positive, neutrale og negative påvirkninger, såfremt forslagetiværksættes.

9.LitteraturlisteEuropakommissionen 2000: Forvaltning af NATURA 2000 områder. Habitatdirektivets artikel 6.92/43/EØF. -http://europa.eu.int/comm/environment/nature/nature_conservation/eu_nature_legislation/specific_articles/art6/pdf/art6_da.pdf.Grell, M.B. 1998: Fuglenes Danmark -G.E.C. Gads Forlag & Dansk Ornitologisk Forening.Grøntved, P., Larsen, E., Pihl, S. & Sørensen, B.M. 1972: En naturhistorisk undersøgelse af Omø iStorebælt. - Meddelelser om danske naturlokaliteter nr. 5. Natur & Ungdom. København.Habitatbeskrivelser, årgang 2005. Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet(NATURA 2000 typer). – TA-N3. App. 4b.http://www.dmu.dk/Overvågning/Fagdatacentre/Biodiversitet+og+terrestrisk+natur/Tekniske+anvisninger/Skov- og Naturstyrelsen 2001: Vejledning om administration af internationalenaturbeskyttelsesområder. Vejledning til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1.november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder) med afsnit om habitatdirektivetsartikel 12 og 13. - Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. København.Vestsjællands Amt 2006: Basisanalyse for Natura 2000 område nr. 162,Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø. - Elektronisk rapport,http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/FD3AD791-8C96-49AB-8251-5F971F7BEA88/0/Basisanalyse_162_Skalskor.pdf

BILAG 1Fotodokumentation

Figur 2. Det nordlige område, med landbrugsejendommen i baggrunden, set m NV fra sydvest hjørnet.

Figur 3. Det nordlige område, landbrugsejendommen mod syd, set m SØ fra nordvest hjørnet.

Figur 4. Det sydlige område med eksisterende sommerhuse i baggrunden, set mod NV fra sydøsthjørnet.

Figur 5. Det sydlige område med det træomkransede Smeltekær til højre, set m N fra sydøst hjørnet.

Figur 6. Det sydlige område, Smeltekæret, set m SV fra toppen af litorinaskrænten.

Figur 7. Det sydlige område, Smeltekæret med bunddække af strand-skræppe og billebo-klaseskærm,set m N.

Figur 8. Den træbevoksede litorinaskrænt ud for det sydlige område, set m V fra Omøs øststrand.

Figur 9. Litorinaskrænt og rullestenstrandvold ud for det sydlige område, set m N fra Omøs øststrand.

Figur 10. Den gennempløjede litorinaskrænt ved det sydlige område, set m NØ fra Smeltekærsvej.

Figur 11. Den gennempløjede litorinaskrænt med en højdeforskel på omkring 1 m mellem toppen afskrænten og det oppløjede, set m S fra toppen af litorinaskrænten.

Figur 12. Oppløjet stenet rullestenstrandvold ved det sydlige område, set m N fra Omøs øststrand.

Figur 13. Litorinaskrænten ved det nordlige område domineret af et tæt vegetationsdække af bl.a.draphavre, set m S fra Omøs øststrand.

KolofonLandsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland, Region Sjælland og Bornholmoktober 2010

Udarbejdet afMiljøministeriet, By- og LandskabsstyrelsenLayoutLars Hebo Olsen, XPress ReklameForsidekortMiljøministeriet, By- og LandskabsstyrelsenKortgrundlag� Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen

Henvendelse angående landsplandirektivet:Miljøministeriet, By- og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København ØTelefon 72 54 47 00Epost: [email protected]Miljøcenter RoskildeNy Østergade 7-114000 RoskildeTelefon 72 54 65 00Epost: [email protected]Miljøcenter ÅrhusLyseng Allé 18270 HøjbjergTelefon 72 54 05 00Epost: [email protected]

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010

Miljøministeriet

By- og Landskabsstyrelsen

Haraldsgade 532100 København ØTelefon 72 54 47 00[email protected]www.blst.dk

Landsplandirektiv for sommerhusgrundei kystnærhedszonen i Region Midtjylland,Region Sjælland og Bornholm, oktober 2010