MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 784: Samlenotat om klimapunkterne på rådsmøde (miljø) 14/10-2010

Nyt notat1. ResuméMiljørådets arbejdsgruppe har drøftet opfølgning på EU Kommissionens meddelelse med enanalyse af optioner for at øge drivhusgas reduktionsmålet udover 20 pct. i 2020. På dennebaggrund har formandskabet udarbejdet en rapport (dok nr. 13121/1/10 REV 1) fra formandskabettil Rådet om, hvilke fremskridt der er opnået. Formandskabets rapport er sat på dagsordenen tilMiljørådsmødet d. 14. oktober ligesom der lægges op til vedtagelse af rådskonklusioner.Formandskabet har d. 23. september 2010 fremsendt et udkast til processuelle rådskonklusioner(dok nr. 13942/10), som blev diskuteret i miljørådets arbejdsgruppe d. 27. september.2. BaggrundEU Kommissionen offentliggjorde d. 26. maj 2010 en meddelelse, som vurderer EU's mulighed for,og konsekvenser af, at øge drivhusgas reduktionsmålet til 30 pct. i 2020 ift. 1990. Meddelelsensformål var primært at svare på følgende:I marts 2010 bad Miljørådet EU Kommissionen om, inden juni 2010, at offentliggøre enopdateret konsekvensvurdering af, at EU øger reduktionsmålet til 30%.EU Kommissionen skal, inden juni 2010, ifølge det ifm. klima- og energipakken vedtagne,reviderede kvotedirektiv, offentliggøre en opdateret konsekvensvurdering af kvotebelagteindustriers udsathed for CO2-lækage i lyset af resultatet af COP15.

Af meddelelsen fremgik bl.a. at:EU's udledninger i 2009 efter finanskrisen er reduceret med ca. 14% ift. 1990.Kommissionen vurderer, at prisen i 2020 for at indfri EU's klima- og energipakke forventesat være ca. 48 mia. euro, hvilket er ca. 22 mia. lavere end det Kommissionen forventede i2008 forud for finanskrisen.Kommissionen vurderer, at landenes indmeldte klimamål til Copenhagen Accord ikke erstramme nok til at indfri 2 graders målsætningen.Kommissionen vurderer, at omkostningerne forbundet med at EU øger reduktionsmålet til30% i 2020, i lyset af finanskrisen og de deraf reducerede drivhusgasudledninger i EU,forventes at være ca. 81 mia. euro i 2020. Der er ca. 11 mia. euro dyrere, end den pris (70mia. euro) Kommissionen i 2008 regnede med ift. indfrielse af en reduktion på 20% i 2020.Det er således ifølge Kommissionen blevet billigere at reducere drivhusgasudledningen pga.finanskrisen, men på den anden side er EU's evne til at investere i kulstoffattige teknologierogså reduceret pga. store budgetunderskud i langt de fleste medlemsstater.

Meddelelsen nævnte desuden nogle idéer til konkrete initiativer, som, ifølge EU Kommissionen, vilkunne bidrage til indfrielse af 30% målsætningen, såfremt sådanne politikker foreslås og vedtages:Forøgelse af reduktionsmålet i ETS i 2020 fra 21% til 34% ift. 2005. Konkret kan detteifølge Kommissionen eksempelvis gennemføres ved at annullere 1,4 mia. (15 %) af dekvoter der ellers skulle auktioneres af medlemsstaterne i perioden 2013-20.Forøgelse af reduktionsmålet i non-ETS i 2020 fra 10% til 16% ift. 2005. Konkret kan enafgift på 30 euro pr. ton CO2 i ikke-kvotebelagte sektorer overvejes.Særlige indsatser for at øge optaget af CO2 i jorde og skove kan evt. fremmes via. denfælles landbrugspolitik.Der kan gives mulighed for, inden for det allerede vedtagne kvantitative loft forkreditanvendelse i ETS, at anvende nye sektorkreditter, samt at anvende en multiplikator forCDM- kreditter fra eksempelvis industrigasprojekter.Der kan gives mulighed for anvendelse af kreditter fra reduceret afskovning i ulande tilopfyldelse af forøgede reduktionsmål for medlemsstaterne i de ikke-kvotebelagte sektorer.Der kan gives statsstøtte, eksempelvis i form af gratis kvoter, til de mest effektiveindustrielle anlæg.På forsøgsbasis kan der oprettes en grænseudligningsmekanisme for nogle få produkter –f.eks. importeret cement og stål.En større del af EU's strukturfonde kan anvendes til at støtte vedvarende energi,energieffektivitet og offentlig transport ligesom det antydes, at landene kunne få adgang tildisse midler som alternativ til salg af overskydende landekvoter fra Kyoto perioden 2008-12.

På baggrund af offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse vedtog Miljørådetrådskonklusioner på rådsmøde (miljø) den 11. juni 2010 efter politisk drøftelse.Rådskonklusionerne konstaterede, at Rådet skal vende tilbage til emnet senest oktober 2010 ogbyder samtidig Kommissionens tilbud om at udføre mere detaljerede analyser påmedlemsstatsniveau af omkostninger og fordele ved at forøge reduktionsmålet til 30% velkomment(dok. nr. 11028/10). Det Europæiske Råd vedtog d. 17. juni 2010 konklusioner med tilsvarendeindhold (dok. nr. EUCO 13/10).Formandskabet afholdt hen over sommeren møder i Miljørådets arbejdsgruppe. På baggrund afdrøftelserne i arbejdsgruppen har formandskabet udarbejdet en rapport (dok nr. 13121/1/10 REV 1)fra formandskabet til Rådet om hvilke fremskridt der er opnået. Formandskabet har desuden, d. 23.september 2010, fremsendt et første udkast til processuelle rådskonklusioner (dok nr. 13942/10),som blev diskuteret i miljørådets arbejdsgruppe d. 27. september.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant for rådskonklusioner.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for rådskonklusioner.5. Formål og indholdFormandskabet har den 23. september 2010 fremsendt et første udkast til processuellemiljørådskonklusioner (dok nr. 13942/10). Rådskonklusionerne indeholder følgende:Der henvises til miljørådskonklusioner fra d. 11. juni 2010 og konklusioner fra DetEuropæiske Råd fra d. 17. juni 2010, ligesom fremskridt i diskussionen af Kommissionensmeddelelse hilses velkommen.Rådet noterer sig formandskabets fremskridtsrapport og indbyder Kommissionen til atundersøge de i meddelelsen nævnte optioner nærmere samt til at gennemføre relevanteanalyser på medlemsstatsniveau.Rådet er af den opfattelse, at den roadmap for en langsigtet lavemissions-strategi til 2050,som Kommissionen er i gang med at forberede, også kan give input til denne analyse afpolitiske optioner i tiden ind til 2020.Rådet vil fortsætte med at undersøge muligheder for at bevæge sig ud over 20%drivhusgasemissionsreduktioner i EU under den strategiske ledelse af Det Europæiske Råd,og Rådet vil vende tilbage til disse spørgsmål så hurtigt som muligt og senest i begyndelsenaf 2011.

At en beslutning om at øge EU's reduktionsmål til 30% skal afstemmes taktisk ift. deinternationale klimaforhandlinger og ønsket om at få andre lande til at øge deresreduktionsmål, men at EU's egeninteresse i at øge EU's reduktionsmål også skal tages ibetragtning, herunder overvejelser om såvel omkostninger som fordele og at diskussionenaf, på hvilken måde en forøgelse af reduktionsmålet kan realiseres, skal fortsætte.At en beslutning om at øge EU's reduktionsmål til 30% skal ses i samspil med EU'slangsigtede målsætninger ift. bl.a. klima, nye teknologier, energisikkerhed og effektiviseringaf ressourceudnyttelsen.At den langsigtede strategi for 2050 som Kommissionen er i gang med at udarbejde udkasttil vil kunne levere information om, hvilke politikker der vil være nødvendige for at nåklima- og energimålene i 2020, samt om en optimal reduktionssti i lyset af omkostninger ogfordele.At forøgelse af EU's reduktionsmål skal ske på en transparent, økonomisk efficient,omkostningseffektiv og bæredygtig måde, og være fair og solidarisk ift. fordelingen afindsatsen og mulighederne mellem medlemslandene.At fordelingen af den ekstra indsats mellem hhv. kvote- og ikke-kvotebelagte sektorer skalbaseres på en omkostningseffektiv fordelingsnøgle.Der skal også redegøres for muligheden for at medregne optag af CO2i jorde og skove sombidrag til målopfyldelsen i de ikke-kvotebelagte sektorer.At medlemsstaterne forventer, at deres nationale karakteristika tages i betragtning, hvorforder skal foretages analyser på medlemsstatsniveau, ligesom effekten (eksempelvis i form afCO2-lækage og øgede elpriser) på sektorniveau (som eksempelvis landbrug) bør undersøges,ligesom fordele i form af jobskabelse, innovation, energisikkerhed, offentlige indtægter,helseeffekter m.v.At der ift. forøgelse af reduktionsindsatsen i de kvotebelagte sektorer er mulighed for atannullere en del af de kvoter, medlemslandene skal auktionere og/eller en del af de kvoter,der skal tildeles gratis til kvoteomfattede anlæg, og at effekter heraf bør undersøges.At tiltag der kan medføre en yderligere reduktion af drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer skal have høj prioritet i alle EU politikker under hensyntagen tilnærhedsprincippet.At emisionsstandarder og nye tiltag fra EU Kommissionen som kan øge energieffektivitetener af stor interesse.At der kunne afsættes flere midler på EU's budgetter og fonde til klimatiltag, også medhenblik på at sikre konvergens mellem EU's medlemslande hen imod en bæredygtigøkonomi med lav drivhusgasudledning.

Formandskabet har sat fremskridtsrapporten på dagsordenen for Miljørådsmødet d. 14. oktober oglagt op til vedtagelse af de processuelle rådskonklusioner.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner eller rapporter fra formandskabet til rådet.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforRådskonklusioner og rapporter fra formandskabet til rådet har ikke umiddelbar retsvirkning iforhold til dansk lov. Det kan ikke forudses på nuværende tidspunkt om eventuel vedtagelse ogudmøntning af konklusioner kan nødvendiggøre tilpasninger i dansk lovgivning.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og beskyttelsesniveauetRådskonklusioner og rapporter fra formandskabet til rådet har ikke umiddelbart konsekvenser forstatsfinanserne, men må forventes at få konsekvenser, hvis konklusioner vedtages og der foreslåsforanstaltninger, som efterfølgende gennemføres. En nærmere vurdering af konsekvenser forstatsfinanserne og samfundsøkonomien vil blive foretaget i forbindelse med gennemførelse af deeventuelle konkrete foranstaltninger.9. HøringSagen har været i høring i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg i perioden 27.-29. september2010. Der er kommet en række høringssvar, som kort resumeres nedenfor:Ift. formandskabets udkast til processuelle rådskonklusioner fremføres følgende:Økologisk Råd, Greenpeace, NOAH, WWF og Dansk Energi fremfører, at Danmark børarbejde for at forøge EU's reduktionsmål unilateralt, uafhængigt af øvrige landesklimaindsats.WWF, NOAH og Greenpeace opfordrer rådet til at vedtage en forøgelse af reduktionsmålettil 30% unilateralt, samt at tilbyde at øge reduktionsmålet til 40% ifm. en internationalklimaaftale.WWF, NOAH og det Økologiske Råd finder, at øgede drivhusgasreduktionsmålsætninger iEU vil være bedre i overensstemmelse med 2 graders målet og EU's langsigtedemålsætninger ift. klima, teknologi, innovation, energisikkerhed, sundhed og effektivisering

af ressourceudnyttelsen og at der vil være fordele såsom forbedring af handelsbalancen,beskæftigelsen og konkurrenceevnen.Landbrug & Fødevarer kan tilslutte sig at der fra dansk side arbejdes for et øget samlet EUreduktionsmål under forsætning af, at det ikke medfører ekstra omkostninger eller tab afkonkurrenceevne for landbruget og fødevareerhvervet. Såfremt denne forudsætning ikke ertilstede vurderer Landbrug & Fødervarer, at en beslutning om at EU selvstændigt skal øgereduktionsmålet overvejende vil være en ulempe for landbrugs- og fødevareerhvervene, iprimærlandbruget og hele værdikæden, primært pga. erhvervets tab af konkurrenceevneoverfor 3. lande. Et øget reduktionsmål vil medføre en øget skævvridning inden for EU (ift.differentierede målsætninger mellem EU-medlemslandene) og vil i sidste ende kunne betydeomfordeling af produktionen mellem EU-landene.Dansk Transport og Logistik bemærker, at det er vanskeligt at forholde sig til effekten af etforslag om at øge målet for reduktion af drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagtesektorer, uden at vide hvordan reduktionen skal fordeles mellem og sektorer og hvilkevirkemidler, der agtes anvendt. Dansk Transport og Logistik udtrykker bekymring for enstørre reduktionsbyrde i Danmark end i andre lande, og deraf følgende forvridning afkonkurrencen, og ønsker ikke, at reduktionen bør opnås gennem nedskæringer i denøkonomiske aktivitet i Danmark.DI og Landbrug & Fødevarer efterspørger grundige konsekvensanalyser af at øge EU'sdrivhusgasreduktionsmål, herunder konsekvenser for danske kvotebelagte virksomhedersamt for Danmarks drivhusgas reduktionsforpligtelse i de ikke-kvotebelagte sektorer. DIopfordrer regeringen til at tage initiativ til en dialog i EU om hvorledes den ekstra reduktionskal tilrettelægges og fordeles fremadrettet. Greenpeace finder det kritisabelt, atKommissionen ikke, forud for miljørådsmødet d. 14. oktober, når at færdiggøre en analysepå medlemsstatsniveau, og opfordrer regeringen til at kritisere den langsommelighed, derpræger beslutningsprocessen i rådet.

Herudover har høringsparterne angivet en lang række mere specifikke kommentarer til EUKommissionens meddelelse om forøgelse af EU's reduktionsmål samt til formandskabets rapport tilrådet, samt ønsker til hvorvidt og hvorledes en forøgelse af EU's reduktionsmål kan/børgennemføres. Disse kan kort opsummeres som følger:WWF, NOAH og det Økologiske Råd finder, 1) at der bør foretages forbedringer afinternationale klimakreditters kvalitet og miljømæssige integritet, 2) at der bør fokuseres påat gennemføre drivhusgasreduktioner internt i EU og 3) ønsker ikke udvanding afreduktionsmålene ved medregning af CO2 optag i skove. WWF peger desuden på, atoverskydende kvoter ikke bør kunne anvendes.Det Økologiske Råd og DI støtter CO2 afgifter i de ikke-kvotebelagte sektorer i EU. DIopfordrer i denne forbindelse til en mere ensartet beskatning i Europa.Dansk Transport og Logistik anfører, at en CO2 afgift for emissioner i de ikke kvote-belagtesektorer må skulle ses i en samlet sammenhæng, hvor sektorens nuværende skatte- og

afgiftsniveau, herunder afgifter på brændstof og de igangværende forhandlinger omvejafgifter i EU (eurovignette), tages med i betragtning.Landbrug & Fødevarer fremfører, 1) at en reduktion af kvotemængden i EU'skvotehandelssystem vil medføre faldende konkurrenceevne for en rækkefødevarevirksomheder samt reel risiko for CO2-lækage, 2) at en CO2-afgift eller afgift pådrivhusgasudledninger i de ikke-kvotebelagte sektorer for landbrugets vedkommende vilvære vanskelig/omfattende at administrere og i høj grad vil regulere de samme input og desamme adfærdsområder som de eksisterende gødningsregler (kvælstofnormsystemet), 3) atder i vid udstrækning bliver tale om dobbeltregulering, 4) at afgiftssystemet af forskelligeårsager ikke vil give incitament til at reducere emissionerne og 5) at et afgiftssystem forlandbrugssektoren således ikke vil virke efter hensigten.Det Økologiske Råd peger på bindende mål for energieffektivitet.Det Økologiske Råd, NOAH, WWF og Greenpeace peger på reduktion af mængden afkvoter og reduktion af adgangen til at anvende klimakreditter i EU's kvotehandelssystem.Det Økologiske Råd og Greenpeace savner desuden en mere detaljeret beskrivelse isamlenotatet af nogle flere af de elementer, som omtales i Kommissionens meddelelse og iformandskabets rapport til rådet, herunder økonomiske fordele, lave kvotepriser ogmanglende miljømæssig integritet af klimakreditter.DI ser gerne, at carbon markedet forbedres og udbredes globalt og at carbon markedetsuppleres med en række tiltag ift. energimarkedet, infrastruktur mv.Dansk Transport og Logistik er bekymret for, at EU kan låse sig fast i nogle faste rammeruden mulighed for at fokusere på, hvor reduktion af CO2reelt kan opnås hurtigst og billigst.Med konkrete mål for ETS, ikke-kvotebelagte sektorer og for biobrændstof, mentilsyneladende uden en mekanisme for at kompensere mellem disse grupper, finder DanskTransport og Logistik, at EU kan ende med at sub-optimere.Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervs Regulering (CKR) er af denopfattelse, at såfremt der træffes beslutning om at øge drivhusgas reduktionsmålet på EUniveau, bør der være fokus på, at udmøntningen af beslutningen kan ske på en måde, somikke påfører virksomhedernes nye administrative byrder.

1. ResuméEU’s medlemsstater skal vedtage en samlet forhandlingsposition forud for klimakonferencen(COP16), der finder sted i Cancun, Mexico fra den 29. november til d. 11. december.Formandskabet fremlagde den 30. august et udkast til konklusioner, som skal vedtages påMiljørådsmøde d. 14. oktober 2010. Regeringen kan generelt støtte udkast til rådskonklusioner,herunder at EU anerkender og arbejder proaktivt og konstruktivt i forhandlingerne og bidragermed løsninger, der kan bringe forhandlingerne videre baseret på kompromiserne fraCopenhagen Accord. Fra dansk side vil man arbejde for, at kompromiserne i CopenhagenAccord videreføres i forhandlingsteksten i videst mulige omfang.2. BaggrundEU’s medlemsstater skal vedtage en samlet forhandlingsposition forud for klimakonferencen(COP16), der finder sted i Cancun, Mexico fra den 29. november til d. 11. december.Formandskabet fremlagde den 30. august et udkast til konklusioner, som skal vedtages påMiljørådsmøde d. 14. oktober 2010.EU Kommissionen offentliggjorde d. 26. maj 2010 en meddelelse, som vurderer EU's mulighedfor, og konsekvenser af, at øge sit drivhusgas reduktionsmål til 30 pct. i 2020 ift. 1990.Kommissionen forventes ikke forud for Miljørådsmøde d. 14. oktober at komme med ensupplerende meddelelse med henblik på uddybning af konsekvenserne af et 30% mål.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant for rådskonklusioner.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for rådskonklusioner.5. Formål og indholdDet belgiske formandskab fremlagde udkast til konklusioner d. 30. august 2010. Formålet medkonklusionsudkastet er at vedtage EU’s forhandlingsposition til COP16 i Cancun.

Blandt de vigtigste spørgsmål i konklusionsudkastet er EU’s tilgang til Kyoto protokollen iCancun. I udkastet lægges op til, at EU ønsker visse betingelser for at kunne indgå i 2.forpligtelsesperiode. I den forbindelse bekræftes forhandlingspositioner fra hhv. de senestevedtagne konklusioner i marts 2010, samt fra før COP15 og vedtaget af Det Europæiske Råd ioktober 2009:-Det genbekræftes, at EU foretrækker et globalt og samlet, juridisk bindende rammeværk,som inkluderer de essentielle elementer af Kyoto Protokollen, men samtidig, at EU er åbenoverfor at overveje en 2. forpligtelsesperiode under Kyoto Protokollen som led i en bredereaftale, der 1) respekterer den miljømæssige integritet, ambition og effektivitet af internationaleklimaaktioner, 2) hvorunder alle udviklede lande forpligter sig til sammenligneligereduktionsmål, og 3) de mest udviklede udviklingslande bidrager med en passende indsats.-Det bemærkes også, at EU vil arbejde for at løse spørgsmål om overskydendelandekvoter (AAU’er), samt reglerne for CO2 optag i skov (LULUCF). Sidst nævnte via engrundig review procedure og brug af brutto-netto tilgang med en diskonteringsfaktor.Udkastet til konklusioner genkalder ligeledes EU’s betingede mål om at rykke fra en 20%reduktionsmålsætning til en 30% reduktionsmålsætning i 2020 i forhold til 1990’semissionsniveau som led i en global og omfattende aftale, hvis andre udviklede lande forpligtersig til sammenlignelige emissionsreduktioner og de mest udviklede udviklingslande bidragertilsvarende i forhold til deres ansvar og deres respektive kapacitet. Målsætningen blev vedtagetaf Det Europæiske Råd første gang i marts 2007. Tilsvarende tekst genbekræftes senest ikonklusioner vedtaget af Miljørådet d. 15. marts 2010. I konklusionerne lægges der op tiluddybning af denne forhandlingsposition på et senere tidspunkt i forbindelse medKommissionens meddelelse herom, og Kommissionens kommende roadmap for at opnå en lavfossil økonomi (low carbon economy) i 2050.I konklusionsudkastet lægges der op til, at UNFCCC forhandlingerne i Cancun skal føre til, atder træffes en række balancerede beslutninger i Cancun, samt at der i Cancun skal leveres etarbejdsprogram for det videre arbejde mod en juridisk bindende aftale. På den baggrundopstilles følgende konkrete forhandlingspositioner til Cancun, hvoraf nogle svarer til ellerbygger på konklusioner senest vedtaget af Miljørådet d. 15. marts 2010 eller forud for COP15tilført mindre ændringer tilpasset Cancun:-Reduktionsudspil og 2 graders målet:EU byder de reduktionsudspil, der er kommet imedfør af Copenhagen Accord, velkomne og påpeger, at såvel de reduktionsmål (ilande) som dereduktionsaktioner (ulande), der er lagt frem indtil nu, ikke lever op til ambitionsniveauet (2graders målet), og opfordrer samtidig parterne, i-lande som u-lande, om at hæveambitionsniveauet således at det blive konsistent med 2 graders målsætningen.- Konklusionerne genbekræfter 2 graders målet og IPCC’s 4. evalueringsrapport, jævnførhvilken der angives en række emissionsmål, der skal sikre at der globalt leves op til 2 gradersmålet (globale emissioner skal toppe senest i 2020 og være reduceret med mindst 50% i 2050 iforhold til 1990 niveau; de udviklede landes emissioner skal være reduceret med 80 – 95% i2050 i forhold til 1990 niveau).- EU understreger, at alle reduktionsudspil, også de der allerede er givet under CopenhagenAccord, skal forankres i UNFCCC for at sikre en udredning af indholdet afreduktionsudspillene, samt medvirke til at mobilisere den nødvendige støtte til implementeringmed henblik på at leve op til 2 graders målsætningen.

-REDD+ mekanisme:EU vil arbejde for fremskridt på guidelines, regler og modaliteter for atoperationalisere en REDD mekanisme og vedtage en beslutning herom i Cancun, baseret påmiljømæssig integritet og omfattende mål (tropisk skov på 50% mindre reduktion af tropiskskov i 2020, samt mål for 2030, understøttet af MRV) . Endvidere bydes opstartsfinansieringvelkommen til REDD+ formål, samt videre fremskridt for REDD+ partnerskabet.-Tilpasning:Behov for indsats på tilpasning genbekræftes og prioritering afopstartfinansiering til tilpasning understreges; samt at opstartsfinansiering også skal prioriterestil kapacitets opbygning.-Mekanismer og markeder:Der mindes om vigtigheden af markedsmekanismer ogkvotehandelssystemer for at styrke omkostningseffektive investeringer, herunder med et styrketsamarbejde med henblik på udbygning af mekanismer, samt fortsat anvendelse af de fleksiblemekanismer, herunder reform og brugen af standardiserede baselines og programmatisk tilgang.-Opstartsfinansiering:EU genkalder, at de udviklede lande har forpligtet sig tilopstartsfinansiering på $ 30 mia. i perioden 2010 – 2012, balanceret mellem finansiering tiltilpasning og reduktionsindsats, og EU genbekræfter, at EU i Cancun vil levere en omfattendeog transparent rapport om implementeringen af EU’s opstartsforpligtelse.-Langsigtet finansiering:EU genkalder, at de udviklede lande qua Copenhagen Accord harforpligtet sig til at mobilisere $ 100 mia. årligt til støtte til udviklingslandene fra 2020,kommende fra både offentlige og private kilder, og i sammenhæng med meningsfulde aktioner iudviklingslandene. Herunder ses frem til, at Advisory Group on Climate Financing leverer sinrapport forud for Cancun.-Copenhagen Green Fund:EU genbekræfter forpligtelsen til at etablere Copenhagen GreenFund som en operationel enhed og del af konventionens finansielle mekanisme, herunder medstrømlinet institutionel arkitektur mhp. synergier og koordination og periodisk overblik, samtmåling, rapportering og verifikation af støtte til udviklingslandene fra alle donorer baseret påguidelines vedtaget af COP.-Måling, rapportering og verifivation (MRV):Transparens er vigtigt i et post 2012-regime ogderfor skal der i samarbejde med andre parter etableres guidelines med henblik påoet sammenhængende og balanceret system for måling, rapportering og verifikation(MRV) af reduktionsindsatsen og den støtte, de modtager,osamt internationale konsultationer og analyse (ICA, enighed fra CopenhagenAccord), der gør det muligt på globalt niveau at følge op på efterlevelsen af 2 gradersmålet.MRV skal også understøtte parternes omlægning af deres økonomier i retning af brug af færrefossiler (low carbon pathway). Cancun skal levere et rammeværk for et sådan system og levereresultater, der gør det muligt at gennemføre en revision i 2015 som vedtaget i CopenhagenAccord.-Teknologimekanisme:Konklusionerne velkommer enigheden fra Copenhagen Accord om atetablere en teknologimekanisme som et vigtigt instrument til at accelerere udvikling oganvendelse af miljøvenlige og lav-emissions teknologier både med henblik på tilpasning tilklimaforandringer og reduktionsindsats, og der ses frem til, at der i Cancun kan træffesbeslutning om operationaliseringen af en sådan mekanisme, herunder med støtte fraopstartsmidler til pilotprojekter.-International luft- og søfart:EU ser et behov for enighed om globale reduktionsmål forinternational luft- og søtransport konsistent med 2 graders målet og lægger op til, at COP16 skalgive mandat til ICAO og IMO for mhp. COP17 at udvikle de nødvendige politikker.

-Støtte til alliancer og partnerskaber:EU vil styrke allianceopbygning både bilateralt ogregionalt for at bygge bro mellem parterne og dermed samtidig sætte skub i og føde ind til FN-processen, samt støtte til partnerskaberne som EU medlemsstater har igangsat sammen medandre parter på hhv. REDD+, MRV og reduktionsindsats, på tilpasning, og adgangen tilvedvarende energi.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDer er tale om rådskonklusioner, som ikke har umiddelbar retsvirkning i forhold til dansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien ogbeskyttelsesniveauetKonklusionerne har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne. En evt. ny globalklimaaftale eller delaftaler må forventes at få statsfinansielle konsekvenser for i-landene,herunder Danmark. Omfanget vil selvsagt afhænge af en sådan aftales nærmere udformning,såvel som af en byrdefordeling internt i EU af sådanne konsekvenser.9. HøringUdkast til konklusioner blev behandlet i Specialudvalget for Klima og energi torsdag d. 16.september 2010, hvor der fremkom følgende kommentarer:Greenpeace savnede en analyse af, hvordan EU's nuværende position påvirkede de internationaleklimaforhandlinger i negativ retning. Ift. finansiering bakker EU tilbage i forhold til CopenhagenAccord ved ikke at understrege, at midlerne skulle være nye og additionelle. EU er for uambitiøs.Ift. 30 %-målsætningen burde den danske regering klart melde ud, at EU skal gå til 30 % for dervedat sende et signal til u-landene og erhvervslivet om, at EU ville omstille økonomien til en grønøkonomi. Ift. Kyoto-protokollen burde EU sende et klart signal om, at man ønskede at bibeholdeKyoto-protokollen. Den var vigtig for u-landene. Ros til EU for målsætningen om at styrkeallianceopbygning og partnerskaber. Støttede regeringens synspunkt ift. overskydende AAU'ere.Dansk Energi tilsluttede sig Greenpeace's synspunkt om, at EU burde gå til 30 %.DØR støttede Greenpeace og Dansk Energi og tilføjede, at den nuværende 20 %-målsætningforhindrede innovation og udvikling. Derudover var der behov for bedre CDM-regler mhp. atstyrke innovation. Formuleringen af holdningen ift. Kyoto-protokollen burde strammes op.VE støttede 30 %-målsætningen samt roste regeringens holdning ift spørgsmålet om overskydendeAAU'ere. Holdningen burde fastholdes. Der var behov for en styrkelse af CDM-projekterne, og deburde ses i sammenhæng med udviklingsbistanden samt have additionalitet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan generelt støtte udkast til rådskonklusioner, herunder at EU anerkender ogarbejder proaktivt og konstruktivt i forhandlingerne og bidrager med løsninger, der kan bringeforhandlingerne videre baseret på kompromiserne fra Copenhagen Accord. Fra dansk side vilman arbejde for, at kompromiserne i Copenhagen Accord videreføres i forhandlingsteksten ividest mulige omfang.Regeringen mener, at EU bør foretrække én samlet aftale med internationalt bindendeforpligtelser på tværs af forhandlingssporene. Men EU kan acceptere en eventuel andenforpligtelsesperiode under Kyoto Protokollen, hvis den miljømæssige integritet af protokollensikres, og at det sker som del af en global aftale, hvor andre ilande forpligtes tilsvarende ogudviklingslandene bidrager med en passende indsats.”Cancun-pakken”: Muligt resultat af CancunDanmark støtter, at EU fortsat kommunikerer og arbejder for den overordnede målsætning omindgåelsen af en global juridisk bindende aftale. Det er næppe sandsynligt, at der kan indgås englobal og juridisk bindende klimaaftale på COP16, idet centrale lande som USA og Kina fortsatsynes langt fra villige til at indgå en sådan aftale. Derimod synes det mere realistisk, at der kannås enighed om en 'Cancun-pakke' bestående af flere separate beslutninger - muligvis tilsat ensamlet politisk tekst, der vil kunne bane vejen for en endelig aftale eller i hvert fald ensammenhængende pakke på COP17.Danmark støtter op om en 'Cancun-pakke' bestående af flere separate beslutninger, der vurderesat bringe forhandlingerne konstruktivt videre, og som kan samle opbakning i EU-kredsen. I denforbindelse bør Danmark arbejde for, at ydelse af langsigtet finansiering gøres betinget afindrømmelser fra især de store udviklingslande; dette på en måde og i det omfang, det kansamle opbakning i EU.Umiddelbart vurderes der intet til hinder for, at delbeslutninger på udvalgte emner kunne træde ikraft uafhængigt af en sådan samlet aftale (f.eks. vil et evt. REDD+ instrument, om ønsket,kunne få virkning umiddelbart efter COP16).

En række elementer synes oplagte til at indgå i en pakke i Cancun, hvortil regeringen støtterfølgende forhandlingspositioner:-Afskovning i ulandene (REDD+).Der kan evt. opnås enighed om en UNFCCC ramme forde mange REDD+ initiativer, der allerede er iværksat både multilateralt og bilateralt (f.eks.Norges skovpartnerskab). Ulandene ville dermed få større sikkerhed for, at REDD+ forankres iFN-regi.-Tilpasning.Der kan evt. opnås enighed om: 1) afgrænsning af de lande, der er ”mestsårbare” og derfor skal fortrinsstilles med hensyn til modtagelse af klimatilpasningsmidler; 2)allokering af opstartsfinansiering til tilpasning; og 3) en proces for evaluering af den alleredeetablerede Tilpasningsfond. Regeringen støtter, at der arbejdes for enighed i Cancun påovenstående punkter.-Teknologi.Der kan evt. opnås enighed om: 1) etablering af en teknologimekanisme tiludvikling og overførsel af teknologi til tilpasning og reduktioner i ulandene; samt 2) ommodaliteter for den Grønne Fond f.eks. i retning af at yde støtte til teknologi.-Carbon markedet.Der kan evt. opnås enighed om at forenkle reglerne for CDM (CleanDevelopment Mechanism) for bl.a. at mindske administrationen, forbedre den miljømæssigeintegritet og sikre flere projekter til de fattigste lande. Regeringen støtter ovenstående f.s.v.a.reform af CDM, samt at der arbejdes for etablering af nye sektor mekanismer.Finansiering.Der kan evt. opnås enighed om: 1) en proces for etablering af en Grøn Fond-(som beskrevet i Copenhagen Accord); 2) bekræftelse af de med Copenhagen Accord lovede 30mia. USD i opstartsfinansiering i perioden 2010-12 (idet det bemærkes, at EU er godt på vej tilat levere deres bidrag på 2,4 mia. euro årligt; noget der bekræftedes på mødet i Bonn i juni);samt 3) en eventuel endossering af den kommende rapport fra FN’s Generalsekretærs High-Level Advisory Group on Climate Change Financing, der forventes at blive offentliggjort inovember, samt angivelse af, hvordan denne inkorporeres i FN- forhandlingerne. Regeringenstøtter, at der arbejdes for enighed i Cancun på ovenstående punkter, herunder hvis den nye fondikke vedtages i Cancun, at der i Cancun iværksættes en proces, der leder hen imod en beslutningom etablering på COP17 og endelig at der i sammenhæng med klimafinansiering også peges påalternative finansierings kilder som det fremgår af Accorden.-Måling, rapportering og verifikation (MRV):Ilandene vil formentlig kræve indrømmelserfra ulandene på MRV-regler for at acceptere resten af ”pakken” ovenfor. Et optimistisk resultat iCancun er, at der igangsættes en proces for udarbejdelse af guidelines for MRV for ilandenesindsats og for ulandenes indsats samt for den ydede finansiering, således som CopenhagenAccord lægger op til. Regeringen støtter at der arbejdes for ovenstående punkter f.s.v.a. MRV iCancun.-International luft- og søfart:F.s.v.a. international luft- og søfart arbejder regeringen for, athhv. FN’s luftfartsorganisation, ICAO, og FN's søfartsorganisation, IMO, udvikler virkemidler tilreduktion af sektorernes udslip af CO2 emissioner. Danmark arbejder endvidere for, at globalereduktionsmål for luft- og skibsfart fastsættes under UNFCCC. Sektorerne skal bidrage tilopfyldelse af 2 graders målsætningen, hvormed man fra dansk side arbejder for en reduktion påhhv. 10% for international luftfart og 20% for international skibsfart i 2020 i forhold til 2005.Endvidere arbejder regeringen for, at fremtidig flagneutral og global regulering for internationalskibsfart som første prioritet udvikles og implementeres i IMO, samt at et markedsbaseretvirkemiddel for skibsfart i IMO kan bidrage til reduktion af den globale klimabelastning vedfinansiering af CO2-reduktioner i ulande mod offset af skibsfartens CO2-udledning, idet dele afprovenuet fra det markedsbaserede virkemiddel - som led i en global aftale - kan anvendes tilfinansiering af klimatilpasning i ulande. Derudover arbejder Danmark konkret for at ændre udkast

til rådskonklusioner således, at COP 16 ikke skal give mandat men indbyde/invitere/tilskynde IMOtil at udvikle de nødvendige instrumenter, idet IMO allerede har sit eget mandat til at regulereinternational skibsfart i regi af FN.Det vurderes derimod vanskeligt at opnå enighed om konkrete reduktionstal for i- og ulande iCancun. Regeringen støtter dog, at EU lægger pres på både ilande og ulande for at fåambitionsniveauet op med henblik på at være i stand til at holde sig inden for 2 graders målet.Regeringen støtter endvidere, at udspil til reduktionsmål og reduktionsaktioner, både de derallerede er fremsat inden for rammerne af Copenhagen Accord og kommende udspil, forankres iUNFCCC med henblik på både at udrede indholdet af disse, samt medvirke til at mobilisere dennødvendige støtte til implementering med henblik på at leve op til 2 graders målsætningen.Danmark vil endvidere arbejde for, at EU bakker op om processer, der kan opretholde detpolitiske momentum i klimaforhandlingerne. Det fransk-norske initiativ på skovområdet er eteksempel herpå, ligesom MEF, det tysk-mexicanske møde på Petersberg og eventuelle andremøder og processer, som det mexicanske COP-formandskab måtte iværksætte, kan medvirke tilat skabe fremdrift i de internationale forhandlinger under UNFCCC frem mod Cancun ogvidere.Særlige problemstillinger: Overskydende landekvoterRegeringen lægger særlig vægt på, at overskydende landekvoter ikke udhuler målene i en nyklimaaftale eller i forbindelse med, at der vedtages en ny forpligtelsesperiode for KyotoProtokollen, og finder det vigtigt, at der inden for EU opnås enighed om, at den miljømæssigeintegritet af en international aftale ikke må forringes på grund af overskydende landekvoter. Denmest effektive måde at sikre dette på er ved at annullere overskydende landekvoter, som erregeringens prioritet. Hvis det derimod besluttes, at overskydende landekvoter kan overføres tilen ny forpligtelsesperiode, kræver det, hvis udhuling af den miljømæssige integritet helt skalundgås, at landene påtager sig tilsvarende dybere reduktionsmål. Regeringen ser gerne, atrådskonklusionerne ikke nævner modeller for "diskontering" (overførsel af en del afkvoteoverskuddet) eller begrænsning til ”national anvendelse” som mulige løsningsmodeller,idet regeringen ønsker, at kvoterne annulleres. Regeringen ser også gerne, at rådskonklusionerneikke blot konstaterer, at overskuddet af landekvoter kan udhule den miljømæssige integritet,men at det i stedet understreges, at problemstillingen skal løses på en sådan måde, at denmiljømæssige integritet ikke udhules (hvilket er på linje med Det Europæiske Rådskonklusioner fra oktober 2009). Endelig bør det undgås at der igen i fremtiden skabes nyeoverskud af landekvoter. I den situation at total annullering af landekvoter ikke er mulig, vilregeringen være åben overfor at se på andre modeller, der i videst mulig omfang sikrer denmiljømæssige integritet.Særlige problemstillinger: LULUCF-reglerDe internationale forhandlinger har siden COP15 koncentreret sig om regler på LULUCF, dergør det obligatorisk at medregne optag og udledninger fra skove fra før 1990 (dvs. skovrejsningforetaget siden 1990 er ikke omfattet) i forhold til en landespecifik reference. Referencen skalafspejle effekten af normal skovdrift. En væsentlig fordel ved denne fremgangsmåde er, at dettager hensyn til, at landenes skovsituation er forskellig, og at der er et fuldt incitament tilgennem driften at forbedre eller bevare CO2 optaget i skovsektoren. Den væsentligste ulempeer, at lande kan forsøge at sætte en urealistisk lav reference med henblik på at få kreditter udennogen ekstra indsats. Formandskabets forslag om et review er netop for at imødegå, at der

fastsættes urealistiske referencer. Et alternativt forslag, som har opbakning blandt EU’s storeskovlande, er at medregne de optag og udledninger, der finder sted i forpligtelsesperiodenreduceret med en 85 % discount. Dette betyder, at landene kan få kreditter for at fortsættenormal skovdrift, samtidig med at en reduktion f.eks. som følge at øget hugst kun delvistmedregnes. Samlet set vil det give et mindre incitament til at forbedre eller bevare CO2 optageti skovsektoren, samtidig med at skovsektoren tæller mindre med i landenes samlede opgørelser.Regeringen er af den holdning, at indregning af sinks ikke må ske på bekostning af denmiljømæssige integritet, ligesom det er vigtigt, at reglerne for LULUCF fastsættes forud forfastsættelse af reduktionsmål, således at fastsatte målsætninger ikke efterfølgende kan udhules.Regeringen støtter derfor LULUCF regler baseret på en landespecifik reference og et review,der sikrer der fastsættes realistiske referencer og Danmark skal gå så langt som muligt for atsikre miljømæssige forsvarlige LULUCF regler byggende på en landespecifik reference ellerandre miljømæssigt forsvarlig løsninger, men skal i sidste ende ikke blokere for en løsning, derkan samle EU.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerUdkast til rådskonklusioner har været drøftet enkelte gange i rådsregi i Bruxelles. Der synes atvære grundlag for en generel enighed om de delelementer, der muligvis kan træffesbeslutninger om i Cancun, mens der forsat er uenigheder om EU's forhandlingsposition f.s.v.a.en ny forpligtelsesperiode under Kyoto Protokollen samt betingelser og modaliteter forbundethermed.

1. ResuméKommissionens forslag fastsætter et gennemsnitligt emissionsloft for nye varebiler på 175 gCO2/km fra 2014 og et langsigtet reduktionsmål på 135 g CO2/km fra 2020. En gennemførelseaf forslaget vil bidrage til at reducere transportsektorens klimabelastning.Loftet på de 175 g CO2/km skal indfases over 3 år således at 75% af bilfabrikantens nyevarebiler skal imødekomme kravet i 2014, 80% i 2015 og samtlige nye varebiler fra 2016.Såfremt emissionsloftet overskrides bliver bilfabrikanten pålagt en bøde.Bilfabrikanterne kan gøre brug af forskellige fleksibilitetsmekanismer for at leve op til kravene,herunder dannelse af pools, hvor flere producenter kombinerer deres reduktionsmål.Regeringen kan støtte den foreslåede regulering.2. BaggrundKommissionen har den 28. oktober 2009 fremlagt ovenstående forslag. Forslaget er modtaget iRådet den 3. november 2009 og en dansk sprogversion er oversendt til Rådet den 12. november2009.Forslaget er sat på dagsorden til Rådsmødet (miljø) den 20. december 2010 med henblik påpolitisk enighed.

Danmark er enig i EU-Kommissionens vurdering.5. Formål og indholdForslaget fastsætter et gennemsnitligt emissionsloft for nye varebiler på 175 g CO2/km fra 2014og et langsigtet reduktionsmål på 135 g CO2/km fra 2020.Loftet på de 175 g CO2/km skal indfases over 3 år, således at 75% af bilfabrikantens nyevarebiler skal imødekomme kravet i 2014, 80% i 2015 og samtlige nye varebiler fra 2016.Den enkelte varebils emissionsloft fastsættes på baggrund af dens vægt, således at tungevarebiler må udlede mere end 175 g CO2/km, mens lette varebiler må udlede mindre.Sammenholdes emissionerne fra samtlige bilfabrikanters biler vil emissionerne gennemsnitligudgøre 175 g CO2/km.Såfremt emissionsloftet overskrides bliver bilfabrikanten pålagt en bøde. I perioden 2014-18 vilbøden pr. produceret bil for overskridelse på 1g CO2/km være på 5 euro, 2 g CO2/km på 15euro, 3 g CO2/km på 25 euro og herefter 120 euro per gram. Fra 2018 vil bøden være på 120euro per gram uanset overskridelsen.Fabrikanten kan tildeles såkaldte ”superkreditter", som indebærer, at lette erhvervskøretøjermed emissioner under 50 gram kan medregnes som 2,5 lette erhvervskøretøjer i 2014, 1,5 letteerhvervskøretøjer i 2015 og 1 let erhvervskøretøj fra 2016. Bestemmelsen skal skærpeincitamentet til at fremme lav-emissions køretøjer, herunder el-biler.Fabrikanten kan endvidere få godskrevet op til 7 g CO2/km når der monteres øko-innovativeordninger, såfremt det kan verificeres, at de bidrager til en reel CO2 reduktion, som ikke eromfattet af de testcykler, som måler varebilernes CO2-emission.Endvidere har bilfabrikanterne mulighed for at danne sammenslutninger (pools), hvorsammenslutningen er den juridiske enhed som pålægges kravene om CO2-emissionerne.Forslaget indeholder en undtagelse for små serieproduktioner på under 22.000 køretøjer om året,som efter konsultation med EU-Kommssionen vil blive pålagt et individuelt CO2-emissionsloft.Medlemsstaterne pålægges at monitorere antallet af nyregistrerede varebiler m.v. og oversendeoplysninger til EU-Kommissionen, som offentliggør en liste over bl.a. samtlige fabrikantersnyproducerede varebiler mht. CO2-emissioner sammenholdt med faktiske emissionskrav forbilfabrikanten.Forslaget indeholder ligeledes krav til revision og rapportering fra EU-Kommissionen, og bl.a. i2014 skal EU-Kommissionen gennemføre en vurdering af tilgængeligheden af data om bilernesareal (sporvidde x akselafstand) med henblik på at vurdere muligheden for at bruge areal fremfor vægt som beregningsgrundlag for emissionsloftet. Viser dette sig muligt, skal EU-Kommissionen fremsætte et forslag til en revision af forordningen.

8. KonsekvenserStatsfinansielle konsekvenserI Danmark blev der i 2008 indregistreret ca. 33.000 nye varebiler, sammenholdt med ca.150.000 nye personbiler. EU-Kommissionens anfører, at den gennemsnitlige udledning forvarebiler er på ca. 200 g CO2 /km i 2007 i EU som helhed.EU-Kommissionen vurderer, at priserne på varebiler i gennemsnit vil stige med ca. 6% såfremtderes nuværende vægt opretholdes, men da der typisk vil være en relativ beskedenprisfølsomhed på denne type køretøjer, forventer Kommissionen ikke, at salget begrænsesnævneværdigt. Kommissionens konsekvensanalyse tager hovedsagligt udgangspunkt ibilproducenternes adfærd.Der er foretaget danske beregninger af forordningens økonomiske konsekvenser. I de danskeberegninger er der taget udgangspunkt i Skatteministeriets beregningsmodeller, der anvendesved beregning af effekterne ved isolerede danske omlægninger af bilafgifter. Disse modelleranvender normalt forudsætninger der afviger væsentligt fra de forudsætninger Kommissionenhar stillet op til brug for vurderingen af forslaget. De sædvanlige danske forudsætninger baserersig på erfaringer med omlægninger af de danske bilafgifter, og kan derfor tages som udtryk forde danske forbrugeres adfærdsmønstre og det forhold, at danske lovændringer næppe påvirkerproducenterne på samme måde som regler, der gælder for hele EU.De danske beregninger viser et provenutab for statskassen på ca. 835 mio. kr. om året nårforslaget er fuldt indfaset. Der tages udgangspunkt i, at fabrikanterne ikke fuldt ud indpasservarebilerne efter emissionslofterne og derfor betaler bøden. Desuden lægges det til grund, atfabrikanterne ikke formår at bringe sig ud af en samlet bødeposition ved brug af de mekanismer,der indeholdt i forslaget, som f.eks. pooling, anvendelse af superkreditter og brugen af innovativgrøn teknologi. Endelig antages det, at producenterne i højere grad vil overvælte bøderne påhver enkelt biltype, end hvis der var tale om en bilafgift, frem for at fordele bøderne jævnt påhele bilparken. Ifølge de danske beregninger vil små varebiler falde i pris, mens store varebilervil stige i pris.Samlet set vil varebilerne ifølge de danske beregninger blive dyrere og merprisen overvæltes påbilerne, hvilket vil afstedkomme et mindre salg af varebiler. Endvidere vil der som følge af

mere energieffektive køretøjer, ligeledes være et fald i provenuet fra brændstofafgiften og dengrønne ejerafgift, som fastsættes ud fra køretøjets energieffektivitet. Resultatet af beregningerneviser, at små varebiler kan blive mere prismæssigt attraktive end personbiler, hvilket kanmedføre et stigende antal små varebiler på bekostning af personbiler.Forslaget forventes at medføre en meget begrænset byrdeforøgelse for myndigheder iforbindelse med kravene om overvågning og indberetning ligesom det var tilfældet medforordningen om CO2 for personbiler.Forslaget har i sin nuværende form ingen konsekvenser for regioner og kommuner.Samfundsøkonomiske konsekvenserI henhold til EU-kommissionens vurdering vil bilpriserne stige med 6 pct. Bilfabrikantenforventes i et vist omfang at overvælte prisstigningen på forbrugeren. Imidlertid vil forbrugerensamtidig opleve en besparelse i brændstofudgiften. Fortrængningsomkostningerne bliver ifølgeEU-kommissionen samlet set -13,5 € (ca. 100 kr.) pr. ton CO2 på EU niveau. Kommissionenvurderer derfor, at forslaget er samfundsøkonomisk omkostningseffektivt på EU-niveau.Ifølge de danske beregninger vil de samfundsøkonomiske omkostninger for Danmark være på10.000 kr. pr. ton CO2, når forslaget er fuldt indfaset. I de danske samfundsøkonomiskeberegninger benyttes en metode, som bl.a. tager udgangspunkt i erfaringerne med ændringer iden danske bilbeskatning. Modellen antager at fabrikanterne betaler bøden og overvælteromkostningerne på forbrugerne frem for at tilpasse sig emissionsloftet. Herved kan bødesammenlignes med en afgift i de danske beregninger. De samfundsmæssige omkostninger forDanmark pr. ton CO2 er lavere end ved forordningen om CO2 for personbiler, hvor der blevgjort brug af den samme beregningsmetode.Det må forventes, at Kommissionens beregninger vil være mest retvisende for EU som helhed,men forskellen fra de danske forudsætninger gør det dog vanskeligt at sammenligneKommissionens konsekvensanalyse med de danske beregninger.Erhvervsadministrative konsekvenser.Som følge af forslaget skal bilproducenterne indberette data. Da Danmark ikke har nogenbilproduktion, vil forslaget ikke have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.BeskyttelsesniveauetKommissionen anfører, at gennemførelsen af forslaget på EU-niveau vil give en akkumuleretCO2reduktion frem til 2020 på omkring 60 Mt CO2. Ved et langsigtet reduktionskrav på 125-160 g CO2/km vil der for perioden 2010-2030.være tale om en akkumuleret CO2reduktion på247-342 Mt CO2.Efter danske beregninger vurderes reduktionerne at være 150.000 tons CO2 om året, idetbilfabrikanterne antages at betale bødeafgiften frem for at tilpasse køretøjerne tilemissionslofterne. Da der er tale om beregninger for Danmark isoleret set, kan reduktionerneikke overføres til EU niveau. Umiddelbart er der tale om væsentlig lavere CO2 reduktioner end iKommissionens beregninger. Uanset hvilke beregninger, der lægges til grund, er der dog taleom en forbedring af beskyttelsesniveauet.

9. HøringForslaget er sendt i høring til 143 interessenter med høringsfrist den 12. november 2009.Der er modtaget fire høringssvar fra henholdsvis det Økologiske Råd, Greenpeace, DanskErhverv og Dansk Fjernvarme, hvor de to sidstnævnte ikke havde bemærkninger til forslaget.Det Økologiske råd anfører, at:Hensynet til at efterkomme bilfabrikanternes ønske bør ikke ske på bekostning afEU’s CO2 reduktionsmålForordningen bør indeholde klare og bindende CO2 reduktionsmål for 2012 og 2020Konsekvenserne ved at forslaget ikke omfatter minibusser bør belysesHastighedsgrænser bør introduceres som et virkemiddel til at reducere CO2-udledningen fra lette erhvervskøretøjer.Greenpeace anfører, at:En udskydelse fra 2012 til 2016 ikke vil imødegå udfordringen med at løse CO2udfordringenDer er behov for et bindende langsigtet reduktionsmål for 2020.

Sagen har været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 10. februar 2010Greenpeace bemærkede, at når man regner elbiler som zero-emissions, hvilket de reelt ikke er,muliggør det, at der reelt sker en større udledning fra andre biler, og at emissionslofternedermed til dels kunne blive udhulet.Sagen har endvidere været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 11. maj 2010Greenpeace bemærkede, at Danmark burde tage stilling til problemet ved anvendelsen af toberegningsmodeller for de samfundsøkonomiske konsekvenser, idet man risikerer at træffebeslutninger på et forkert grundlag.Sagen har endvidere været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 16. september2010.Dansk Naturfredningsforening bemærkede, at fokus burde være at reducere CO2-udledningen, ogat man burde indføre højere bødestraf mhp at fremme den teknologiske udvikling på området.Greenpeace anførte, at man burde have 160g i 2015 som mål, bindende mål i 2020, højere bøder,udelukke brug af superkreditter, indføre hastighedsbegrænsere på 100 km i timen, benytte arealfrem for vægt i fastsættelse af emissionslofter. Endvidere blev tidligere kritik af beregningsmetodergentaget.Det Økologiske Råd bemærkede, at der samlet set ikke var tale om en reel reduktion af varebilernesemissioner og ønskede derfor en stramning af målene.

10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser EU-Kommissionens initiativ velkommen, idet en reduktion af CO2-emissioner fra transportsektoren er blandt de store klima- og energipolitiske udfordringer.Forslaget adresserer såvel CO2 emissionerne som grønne tiltag – herunder gennem øget brug afgrønne teknologier, som er centrale for Danmark.EU-landene skal samlet set, som led i klima- og energipakken, der blev vedtaget i december2008, sikre at emissionerne uden for den kvotebelagte sektor – herunder transport - skalreduceres med 10% i 2020 i forhold til 2005 og samtidig skal 10 % af sektorens energiforbrug i2020 udgøres af vedvarende energi.Regeringen støtter Kommissionens foreslåede emissionslofter på 175 g CO2/km fra 2014 og135 g CO2/km i 2020, om end regeringen gerne så en fremrykning af indfasningen på linje medEU-Kommissionens meddelelse af 7. februar 2007 om en revision af Fællesskabets strategi tilreduktion af CO2 emissioner fra person- og varebiler, der tog afsæt i et emissionsloft på 175 gCO2/km fra 2012 og 160 g CO2/km fra 2016. Desuden finder regeringen, atsanktioneringsbestemmelserne skal være af en så konsekvent karakter, at de reelt tilskynder tilat forordningens formål opfyldes. Det er regeringens vurdering, at en del af de grønneteknologier inden for bilsektoren, der udvikles som følge af vedtagelsen af en forordning omCO2 for personbiler i december 2008, vil kunne anvendes ligeså hurtigt i varebiler.Forslagets mulighed for at undtage bilfabrikanter, der producerer under 22.000 køretøjer, medhenblik på at EU-Kommissionen fastsætter specifikke krav for den enkelte fabrikant, bør ikkemedføre at denne type køretøjer stilles lempeligere end de øvrige.Endelig finder regeringen det væsentligt, at forordningen ikke giver fabrikanterne et incitamenttil at øge varebilens vægt, idet varebilens lasteevne således reduceres. Det er også væsentligt, atforordningen reelt mindsker incitamentet til at skifte fra personbil til varebil af hensyn til atopnå reduktioner af CO2 i transportsektoren. Dermed vil det beregnede provenutab og desamfundsøkonomiske omkostninger ved forordningen desuden blive minimeret for Danmark.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerForhandlingerne er generelt præget af begrænset manøvrerum for et kompromis mellem bl.a.lande, der producerer varebiler og lande med stærke miljø- og klimaprofiler.Det belgiske formandskab videre arbejde med forslaget forventes at tage afsæt i Europa-Parlamentets miljøgruppes betænkning som forventes at foreligge ved udgangen af septembermåned.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for Rådsmødet (miljø)den 11. juni 2010. Sagen forelægges med henblik på forhandlingsoplæg.