Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af direktiv 2001/18/EF forså vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er påderes område, ogom meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og SocialeUdvalg og Regionsudvalget om valgfrihed for medlemsstaterne til at træffe beslutninger omdyrkning af genetisk modificerede afgrøder

Resume

Kommissionen ønsker med sit forslag at ændre EU-lovgivningen for at give medlemsstaternemulighed for selv at bestemme, hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territoriumuden at ændre godkendelsessystemet på fællesskabsniveau og uafhængigt af de tiltag, sommedlemsstaterne har ret til foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtettilstedeværelse af genetisk modificerede organismer i andre produkter (sameksistensregler).For at undgå, at denne mulighed underminerer godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skalanvendelsen af denne mulighed begrundes ud fra andre kriterier end dem, der indgår ifællesskabets godkendelsesprocedure. Dvs. begrundelsen må ikke ske med henvisning til, atdyrkning af den pågældende GM-plante skulle medføre risici for miljø og menneskers og dyrssundhed.Ligeledes må anvendelse af denne mulighed ikke begrundes med hensyn til at forhindre utilsigtettilstedeværelse af GMO’er i andre produkter, idet fællesskabslovgivningen allerede giver grundlag(artikel 26a i udsætningsdirektivet) for at løse sådanne problemer gennem sameksistensregler.Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU alene til foder og fødevarebrug.1. StatusKommissionen sendte den 13. juli 2010 ovennævnte forslag til Rådet. Den danske sprogversionblev oversendt til Rådet den 16. juli 2010.Forslaget har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 114 omharmonisering af medlemslandenes lovgivning vedr. det indre marked og skal derfor vedtages afRådet med kvalificeret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure jf. artikel 294.Kommissionen har endvidere fremlagt en meddelelse KOM(2010)380 til Europa-Parlamentet,Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om valgfrihed for

medlemsstaterne til at træffe beslutninger om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, derbeskriver baggrunden for forslaget.Forslaget blev drøftet på Rådsmødet (Landbrug og Fiskeri) den 27. september 2010.Sagen er endvidere sat på dagsordenen for rådsmødet (Miljø) den 14. oktober 2010 hvorKommissionen vil informere om det nye initiativ.Formandskabet forventes endvidere at præsentere forslaget på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den27. september 2010, med en efterfølgende diskussion af det samlede forslags økonomiskekonsekvenser, foreneligheden med det Indre Marked og EU's handelsmæssige forpligtelser i foreksempel WTO. Det er således den samlede idé om medlemsstaternes selvbestemmelse i forhold tilgodkendelse til dyrkning, der vil være diskussionens omdrejningspunkt.Folketinget er den 3. september blevet orienteret om sagen ved nærheds- og grundnotat tilFolketingets Europaudvalg, og sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg ved samlenotatoversendt den 16. september 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. september2010.2. Formål og indholdFormålet med forslaget er at ændre Direktiv 2001/18/EC, art. 26 (Udsætningsdirektivet) ved attilføje en ny art. 26b der giver medlemslandene mulighed for, at forbyde, begrænse eller hindredyrkning af genetisk modificerede organismer (GM-planter) på deres territorium.Muligheden for at forbyde, begrænse eller hindre dyrkning af GM-planter er efter forslaget møntetpå bestemte eller alle GM-planter og et forbud kan gælde for dele af en medlemsstat eller for helemedlemsstatens territorium. Nationale forbud kan omfatte dyrkning af GMO’er godkendt tildyrkning under både udsætningsdirektivet og forordning 1829/2003.Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU alene til foder og fødevarebrug.Forslaget lægger heller ingen restriktioner for den frie handel med frø.Udsætningsdirektivet og forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer ogfoderstoffer udgør et sammenhængende lovgrundlag for godkendelse af GM-planter til dyrkning iEU.Ifølge denne lovgivning skal GM-planter til dyrkning underkastes en individuel risikovurdering førde kan blive godkendt til markedsføring i det fælles marked. Formålet er at sikre et højt niveaum.h.t. beskyttelse af miljøet og menneskers og dyrs sundhed.Når en GM-plante er godkendt til dyrkning i overensstemmelse med denne lovgivning, kanmedlemsstaterne i dag ikke forbyde eller begrænse markedsføring af denne plante, undtagen underbestemte betingelser fastlagt i fællesskabslovgivningen.Kommissionen begrunder sit forslag med, at der i de sidste år har været tiltagende tilkendegivelserfra medlemsstaterne om, at beslutninger om den konkrete dyrkning af GM-planter mesthensigtsmæssigt sker på medlemsstatsniveau, hvorfor medlemsstaterne skulle have ret til at have en

mulighed for at vedtage regler vedrørende dyrkning af GM-planter på deres territorium efter at GM-planten er blevet godkendt til markedsføring på fællesskabsniveau.Kommissionen ønsker med sit forslag at ændre EU-lovgivningen for – i overensstemmelse medsubsidiaritetsprincippet - at give medlemsstaterne frihed til at bestemme hvorvidt de ønsker, at derdyrkes GM-planter på deres territorium. Dette sker uden at ændre godkendelsessystemet påfællesskabsniveau og sker uafhængigt af de tiltag, som medlemsstaterne har ret til foretage jf.udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af genetisk modificeredeorganismer i andre produkter (sameksistensregler).For at bevare godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skal anvendelsen af denne mulighedbegrundes ud fra andre kriterier end dem, der indgår i fællesskabets godkendelsesprocedure.Dvs. den enkelte medlemsstats begrundelse må ikke ske med henvisning til at dyrkning af denpågældende GM-plante skulle medføre risici for miljø og menneskers og dyrs sundhed,Ligeledes må anvendelse af denne mulighed ikke begrundes med et ønske om at forhindre utilsigtettilstedeværelse af GMO’er i andre produkter, idet fællesskabslovgivningen allerede giver grundlag(artikel 26a i udsætningsdirektivet) for at løse sådanne problemer gennem sameksistensregler.Det vil således være en betingelse for anvendelsen af et nationalt forbud eller begrænsning afdyrkning af GM-planter, at forbuddet ikke er begrundet i risici for miljøet eller menneskers og dyrssundhed eller i et ønske om at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er i andre produkter.Forbud eller begrænsninger kan alene dreje sig om dyrkning, og ikke den uhindrede omsætning ogimport af genetisk modificeret udsæd. Tilsvarende må disse forholdsregler ikke være rettet imodanvendelse af udsæd i hvilket der findes tilfældig eller uundgåelige spor af GMO’er, der ergodkendt i EU.Kommissionen har endvidere den 13. juli 2010 vedtaget en ny ikke-bindende anbefaling m.h.t.udarbejdelse af sameksistensregler.I de nye anbefalinger præciseres muligheden for, at medlemsstaterne kan begrænse dyrkning afGM-planter på større områder af deres territorium for at undgå utilsigtet tilstedeværelse af GMO’eri konventionelle og økologiske afgrøder (GMO-frie områder). Dog skal anvendelse af dennemulighed begrundes af medlemsstaterne ved påvisning af, at de gældende sameksistensregler ikkeer tilstrækkelige til at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er.Endelig skal anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemslandene være ioverensstemmelse med traktaterne, særligt med hensyn til ikke-diskriminering af nationale og ikke-nationale produkter og fællesskabets internationale forpligtelser f.eks. i forhold til WTO.3. Europaparlamentets udtalelseEuropaparlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.4. NærhedsprincippetDer sker med forslaget en tilbageføring af kompetence til medlemsstaterne, der hidtil har ligget påfællesskabsniveau. Dette vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser.Udsætningsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved lov om miljø og genteknologi,lovbekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007 og bekendtgørelse om godkendelse af udsætning imiljøet af genetisk modificerede organismer, bekg. nr. 1319 af 20. november 2006 af udsætning imiljøet af genetisk modificerede organismer.Kommissionens forslag er udformet som en forordning om end den tilsigter at ændre et direktiv,nemlig direktiv 2001/18/EC (udsætningsdirektivet). En forordning kan umiddelbart anvendes imedlemsstaterne og medføre pligter og rettigheder direkte for borgerne i de enkelte EU-lande. Derkræves derfor ikke national lovgivning for, at forordningen gælder som lovgivning imedlemsstaterne.Selv om forordningen vil have direkte virkning i dansk ret, kan der dog godt være tale om, at det ernødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser eller foretage justeringer i lovgivningen. Iforhold til den ændring af udsætningsdirektivet der affødes forordningen vil den normaleforpligtelse til implementering i dansk ret dog kræve en nøje juridisk analyse, der ikke ergennemført for nuværende.Forordning 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder har direkte retskraft og ersåledes ikke som sådan implementeret i dansk lovgivning. Bekendtgørelse nr. 1308 af 14.december2005 om mærkning af fødevarer (§§ 72 og 77) indeholder dog straffebestemmelser om overtrædelseaf forordningens regler for så vidt angår fødevarer. For så vidt angår foder er straffebestemmelserneimplementeret med bekendtgørelse nr. 1177 af 11. oktober 2007 om foder ogfoderstofvirksomheder. Der vil ikke være behov for at ændre disse bekendtgørelser.Forslagets økonomiske konsekvenserErhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. økonomiske konsekvenser ved etfremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af den pågældende GMO’skarakteristika, og kan derfor ikke vurderes for nuværende.Statsfinansielle konsekvenserForslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Erhvervsadministrative konsekvenserForslaget skønnes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserDer skønnes ikke at være samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med forslaget.Erhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. samfundsøkonomiskekonsekvenser ved et fremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af denpågældende GMO’s karakteristika.BeskyttelsesniveauForslaget skønnes ikke at ville påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, da det udelukkendeomhandler begrundelser for nationale dyrkningsforbud, der ligger ud over mulige miljø- ogsundhedsmæssige risici.

6. HøringKommissionens forslag har været udsendt i almindelig høring hos relevante interesseorganisationermv. den 15. juli 2010 med frist 23. august 2010.Der er i alt indkommer 12 høringssvar.3 F finder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemslande om dyrkning afGMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også dearbejdsmiljømæssige forhold indgår.Ved dyrkning i medlemslandene bør det også sikres, at medarbejderstaben har den fornødneuddannelse.DI – organisation for erhvervslivet finder, at EU-kommissionens forslag er uheldigt oguhensigtsmæssigt, idet mulighederne for nationale forskelligheder mht. dyrkning af GMO-afgrøderindebærer risiko for fraktionering af det indre marked og en ulige konkurrencesituation. Flytningenaf kompetencen til de enkelte medlemslande bryder med et helt centralt princip om harmoniseredebeslutninger, og DI finder ikke, at dette brud kan forsvares med henvisning tilsubsidiaritetsprincippet. DI finder, at det er helt centralt at fastholde, at nationale dyrkningsforbudikke kan begrundes i miljø-, sundheds- og sameksistensmæssige forhold, ligesom sådannebegrænsninger skal være i overensstemmelse med traktaterne og forpligtigelser i WTO.DI frygter også, at forslaget på sigt fører til, at også import af GMO-foder og fødevarer bliver ennationale afgørelse.Endelig finder DI, at forslaget er et yderligere tilbageskridt i forhold til udnyttelse af GM-teknologien, at vækstmuligheder i EU ikke kan indfries, og at fællesskabet derfor ikke vil være atfinde blandt de førende på dette felt.Samlet set kan DI derfor ikke støtte Kommissionens forslag.Økologisk Landsforening støtter Kommissionens forslag.Foreningen lægger til grund, at det ikke vil være muligt at dyrke GMO-afgrøder, uden at det vil fåøkonomiske konsekvenser for de producenter, der markedsfører GMO-fri produkter (f.eks.økologiske), idet det vil give øgede udgifter til adskillelse, logistisk analyser og kontrol medforekomster af GMO’er med deraf følgende tab af indtægter.Foreningen fremhæver, at dyrkning af GMO-afgrøder forhindrer, at medlemslandene kan vælge ennational erhvervspolitik, der er baseret på produktion af bæredygtige fødevarer uden anvendelse afGMO, da en voksende GMO-produktion kan udgøre en væsentlig barriere for at få flere økologiskearealer i Danmark.Økologisk Landsforening lægger vægt på, at der ikke stilles begrænsninger for, hvilke begrundelsermedlemsstaterne må anvende i forb. med forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde. Det bør således

være tilladt at vedtage nationale forbud som led i en national erhvervsstrategi, og for at sikre GMO-fri produkter og for at sikre forbrugernes tillid til GMO-frie produkter.Landbrug og Fødevarer finder indledningsvist, at det er særdeles vigtigt, at de danske myndighederoverfor Kommissionen påpeger nødvendigheden af, at der fremsættes forslag til løsning af detnuværende nul-tolerance problem – både i forhold til import af foder og fødevarer og i forhold tiludsæd. Dette har stor betydning både for den konventionelle foder- og fødevareproduktion og denøkologiske.Landbrug og Fødevarer noterer endvidere med tilfredshed, at Kommissionen fastslår vigtigheden afsameksistensregler, der imødegår risikoen for, at landmænd lider økonomiske tab som følge af, atandre dyrker GMO-afgrøder, og at beslutninger om markedsføring fortsat skal baseres på envurdering fra sag til sag, af de miljø- og sundhedsmæssige risici.Landbrug og Fødevarer finder imidlertid, at den af Kommissionens fremsatte nye rekommandation iforhold til den nugældende rekommandation er et skridt i den forkerte retning, idet den nugældenderekommandation alene lægger videnskabelige forhold til grund for udarbejdelse afsameksistensregler. Hermed kan der - iflg. Landbrug og Fødevarer - opstilles klare betingelser, derskal overholdes, hvis man skal kunne dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vilbeskytte de landbrugere, som ønske at fravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionenlægger op til.Landbrug og Fødevarer finder, at forslaget ikke løser de egentlige problemer, og at det kan rejse nyeproblemstillinger. Landbrug og fødevarer. Landbrug og fødevarer foreslår at Danmark arbejder for,at fastslå nødvendigheden af at de enkelte medlemsstater opstiller sameksistensregler og for atfastholde de nuværende rekommandationer for sameksistens.Landbrug og Fødevarer påpeger, at der på den måde kan opstilles klare betingelser, der skaloverholdes, hvis man skal kunne dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vil beskyttede landbrugere, som ønske at fravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionen læggerop til.Endelig udtrykker Landbrug og Fødevarer bekymring for, om det foreliggende forslag vedr.dyrkning er i overensstemmelse med WTO-reglerne og reglerne for det indre marked, idetmuligheden for at forbyde dyrkning i modsætning til de nugældende sameksistensregler ikke erbaseret på objektive kriterier.Landbrug og Fødevarer opfordrer derfor på det kraftigste den danske regering til at arbejde for atsikre, at en evt. kommende regulering er i overensstemmelse med såvel WTO-reglerne som reglernefor det indre marked.Afdelingen for biosystemer v/Risø DTU finder, at Kommissionens forslag er principielt rigtigt, idetdyrkningsmæssige forhold kan være vidt forskellige mellem lande og regioner, hvilket vanskeliggørsameksistens. Afdelingen finder dog at Kommissionens forslag er upræcist i forhold til atkonkretisere hvilke grunde, der anses for at være legale i forhold til et GMO-dyrkningsforbud.Kommissionens bør derfor i forslaget præcisere, hvornår et forbud er legalt. Uklarhed ved ikke atnævne, at også etiske reservationer er legale begrundelser indebærer, at der kan rejses tvivl om

hvorvidt Kommissionens forslag overhovedet bliver operationelt i forhold til den differentieredeholdning, som EU-landene har til GM-afgrøde dyrkning.Danmarks Naturfredningsforening er grundlæggende tilfreds med Kommissionens forslag, derbetragtes som en håndsrækning til og en ekstra sikkerhed for natur og miljø i medlemslandene.Foreningen finder dog, at der er uklarhed om, hvilke kriterier de enkelte medlemslande kan læggetil grund for et evt. forbud. DN ønsker derfor en redegørelse for, hvad der kan udløse et forbud, ogom et evt. forbud kan underkendes af Kommissionen.Endelig ønsker DN, at det sikres, at en evt. ændring af udsætningsdirektivet ikke kommer til atunderminere sameksistensreglerne. Sameksistensreglerne bør stadig være gældende og bør væreuafhængige af skiftende politiske flertal for og imod GMO-afgrøder.Forbrugerrådet støtter Kommissionens forslag, idet rådet finder, at det sikrer forbrugerne et reeltvalg. Det reelle valg forudsætter, at de forbrugere, der ønsker at købe GMO-fri produkter, skalsikres den mulighed uden en påført merpris fra GMO-produktion.Foreningen af Danske Biologer støtter Kommissionens forslag.Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til forslaget.Grundnotat om forslaget har den 20. juli 2010 været forelagt miljøspecialudvalget til skriftlig høringmed frist den 26. juli 2010. Der kom i den forbindelse ikke bemærkninger til forslaget.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 23. september 2010, hvor der indkomfølgende bemærkninger:Greenpeace mente ikke, at forslaget lever op til Rådskonklusionerne fra 2008, hvor Kommissionenbl.a. blev opfordret til at forbedre miljørisikovurderingen af GMO'er mht. langtidseffekter ogeffekter på målorganismer samt samarbejdet mellem EFSA og medlemslandene. Det må væremuligt for medlemsstaterne at anvende miljø- og sundhedsmæssige begrundelser, hvismedlemsstaterne ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder.DI udtrykte deres skepsis overfor forslaget set i lyset af de udfordringer forslaget kan afstedkommei WTO-regi. DI anførte, at det er vigtigt at finde frem til en afklaring af, hvilke begrundelser, derkan anvendes af medlemsstater, der ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder. DI anførte, atder allerede i dag er mulighed for at afvise GM-afgrøder via sameksistensreglerne. Dette bør indgå ien orientering af Folketinget.DN spurgte til om regeringen selv arbejdede med mulige begrundelser for et forbud.7. ForhandlingssituationenForslaget blev drøftet på Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 27. september 2010. En række storemedlemslande udtalte sig imod Kommissionens forslag, og de henviste til, at man opfattedeforslaget som et brud på det indre marked, og at forslaget derfor ville medføre ulige vilkår forlandmænd på tværs af Europa.Et stort antal medlemslande udtalte, at deres stillingtagen ville afvente en udtalelse fra Rådetsjuridiske tjeneste om forslagets forenelighed med det indre marked og WTO og opfordrede til at der

arbejdes på en række afklaringer af forslagets indhold, herunder en afklaring af hvilke legalebegrundelser, der kan benyttes til at forbyde dyrkning af GMO..En række medlemsstater var positive overfor Kommissionens forslag, og så det som en muligløsning på de nuværende problematikker i EU, at medlemsstaterne gives mulighed for nationalt atgodkende/forbyde dyrkning af GMO.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkommen, idet det ligger indenfor rammerne afFolketingets vedtagelse (V83) fra den 27. maj 2010 om genmodificerede afgrøder. Folketingetvedtager i V83, at Danmark i EU-regi arbejder for nationale afgørelser vedrørende dyrkning afgenetisk modificerede afgrøder. Det er endvidere regeringens holdning, at Danmark i EU-regiarbejder for nærmere afklaring af, hvilke legale begrundelser, som medlemsstaterne kan benytte, forat indføre et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder.9. Tidligere forelæggelser for FolketingetDer er oversendt nærheds- og grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 3.september 2010, og sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg ved samlenotat oversendt den16. september 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. september. 2010.

PUNKT 2Forslag til rådskonklusioner vedr. forberedelse af det 10 partsmøde iBiodiversitetskonventionen (CoP10), Nagoya i Japan den 18. -29. oktober 2010- Vedtagelse af konklusionerNyt notat

Resume

Formandskabets forslag har til formål for at fastlægge den overordnede forhandlingslinje for EUsdeltagelse i det 10. partsmøde (CoP10) i Biodiversitetskonventionen og bygger på rådskonklusionerom biodiversitet fra december 2009 og marts 2010. Rådet opfordrer til, at det globale mål for 2020vil indebære, at alle nødvendige handlinger og midler er igangsat med henblik på at stoppe detglobale tab i biodiversitet og økosystemer.For EU vil de vigtigste spørgsmål på CoP10 i oktober 2010 være den strategiske plan forBiodiversitets-konventionen 2011-2020, forhandlingerne om en protokol om adgang til ligelig ogretfærdig udbyttedeling (ABS), ressourcemobiliseringsstrategien for Biodiversitetskonventionen inklinnovative finansierings mekanismer og synergi mellem politikken på klimaændringerne ogbiodiversitetRådet understreger, at en ambitiøs strategisk plan for 2011 -2020 må bestå af mål, delmål ogindikatorer samt pege på de nødvendige instrumenter og midler samt tidsfrister. Implementeringenaf den strategiske plan indebærer, at biodiversitet prioriteres og reflekteres nationalt, regionalt oglokalt i planlægningsprocesser og i de relaterede globale processer.Rådet ser positivt på de fremskridt, der er opnået i forhandlingerne i arbejdsgruppen om ABS sidenCoP9 og understreger behovet for yderligere fleksibilitet fra alle parter på en rækkenøglespørgsmål med henblik på at opnå et succesfuldt resultat på CoP10. De forberedendeforhandlinger af en ABS protokol er imidlertid ikke afsluttet, og yderligere forslag fraformandskabet til EU holdning på ABS foreligger endnu ikke.Implementering af biodiversitetspolitikken kræver en forøget ressourcemobilisering fra alle kilderbåde private og offentlige samt et review af vejledningen til den finansielle mekanisme (GEF).Relationerne mellem de 3 Rio konventioner må styrkes og koordineres med udviklingsbistands-målene (MDG). Mulighederne for på Biodiversitetskonventionens CoP10 og på UNFCCC CoP16at opnå fremskridt m.h.t. udvikling af sikkerhedsforanstaltninger for biodiversitet under REDD+fremhæves. Rådet støtter, at muligheden for at arrangere et fælles High Level møde mellem de 3Rio konventioner i forbindelse med FNs konference for bæredygtig udvikling (UNCSD2012)undersøges.1. StatusFormandskabet sendte den 26. august 2010 ovennævnte forslag til Rådet.Formandskabet har sat forslaget til rådskonklusioner på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 14.oktober 2010 med henblik på vedtagelse.2. Formål og indhold

Rådskonklusionerne har til formål at fastlægge den overordnede forhandlingslinje for EUsdeltagelse i det 10. partsmøde (CoP10) i Biodiversitetskonventionen. Generelt bekræfter rådet EUsoverordnede mål for 2020 om at standse tabet i biodiversitet og forringelse af økosystemfunktionerne i EU i 2020 og genskabe dem så vidt muligt, samt intensivere EUs bidrag til at vendedet globale biodiversitetstab. Samtidig minder man om gældende EU mandater fra rådskonklusionerom biodiversitet december 2009 og marts 2010. Rådet opfordrer til, at det globale mål for 2020 vilindebære, at alle nødvendige handlinger og midler er igangsat med henblik på at stoppe det globaletab i biodiversitet og økosystemer.For EU vil de vigtigste spørgsmål på CoP10 i oktober 2010 være den strategiske plan forBiodiversitets-konventionen 2011-2020, forhandlingerne om en protokol om adgang til ligelig ogretfærdig udbyttedeling (ABS), ressourcemobiliseringsstrategien for Biodiversitetskonventioneninklusive innovative finansieringsmekanismer og synergi mellem politikken på klima ogbiodiversitet.Rådet anerkender, at den internationale, regionale, nationale og lokale implementering må styrkes. Iden sammenhæng understreges vigtigheden af, at den fremtidige EU biodiversitetsstrategi og denationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner for medlemsstaterne omfatter relevantebeslutninger fra CoP10 og dækker forskellige sektorer.Parterne opfordres til at indføre konkrete, gennemførlige og omkostningseffektive foranstaltningerog invitere alle relevante institutioner og organisationer til at vedtage relevante mål og politikker,der gennemfører den strategiske plan i de relevante sektorer.Rådet understreger, at en ambitiøs strategisk plan for 2011 -2020 må bestå af mål, delmål ogindikatorer samt pege på de nødvendige instrumenter og midler samt tidsfrister. En sådan plan kanudløse konkrete handlinger og vil være en nøgle til at mobilisere midler til at gennemføre ogmonitere planen. Rådet erkender, at for at gennemføre en ambitiøs strategisk plan skal biodiversitetprioriteres og reflekteres nationalt, regionalt og lokalt i planlægningsprocesser og i de relateredeglobale processer. Rådet opfordrer til at styrke effektive mål og midler til at fremme tilsagn,engagement, ansvarlighed og aktiv indsats i de sektorer, der er relateret til forvaltning afnaturressourcer.Rådet understreger behovet for at undersøge mekanismer, der kan styrke implementering afBiodiversitetskonventionen yderligere, som for eksempel en implementeringsprotokol. Implemen-tering af biodiversitetspolitikken kræver en forøget ressourcemobilisering fra alle kilder bådeprivate og offentlige samt et review af vejledningen til den finansielle mekanisme (GEF).Det er nødvendigt at igangsætte en proces i Biodiversitetskonventionen mod bæredygtigfinansiering. Der skal udvikles indikatorer og mål for ressourcemobiliseringsstrategien ogbiodiversitet skal integreres i de økonomiske systemer baseret på resultatet af TEEB (TheEconomics of Ecosystems and Biodiversity) eller knytte sig til andre processer specielt UNCSD2012 og UNFCCC the Copenhagen Accord. Der er også behov for mere dialog med alle relevante

aktører inklusiv den private sektor med henblik på at identificere innovative mekanismer og skabeadditionelle ressourcer til biodiversitet og økosystemer som for eksempel Life Web initiativet ogetablering af en grøn udviklingsmekanisme.Rådet støtter arbejdet med ”The Economics of Ecosystems and Biodiversity”, TEEB, som basis forny viden og information om økonomien i økosystemer og biodiversitet og opfatter den manglendeværdisættelse af økosystemer som en væsentlig årsag til den aktuelle krise i biodiversiteten.Biodiversitet og økosystemtjenester skal integreres yderligere i nuværende og fremtidigefinansieringsinstrumenter i EU herunder intensiveret støtte til initiativer, der integrererværdisættelse af biodiversitet og økosystemtjenester i alle relevante sektorpolitikker og sektorer.Rådet erkender, at produktions- og forbrugsmønstre har effekt på biodiversiteten på internationalt,nationalt såvel som regionalt niveau, og bestræber sig på at reducere det europæiske fodaftryk påden globale biodiversitet. Rådet opfordrer Kommissionen og medlemslandene til at udviklespecifikke nationale og europæiske omkostningseffektive muligheder for at beskytte biodiversitetbaseret på resultaterne af TEEB.Relationerne mellem de 3 Rio konventioner er yderst vigtig for at nå de 3 konventioners mål ogudviklingsbistandsmålene (MDG), og rådet fremhæver specielt mulighederne for på Biodiversitets-konventionens CoP10 og på UNFCCC CoP16 at opnå fremskridt i samarbejdet om udvikling afsikkerhedsforanstaltninger for biodiversitet under REDD+ .Rådet vil se positivt på at undersøge muligheden for at arrangere et fælles High Level møde mellemde 3 Rio konventioner som en del af UNCSD 2012 med det formål at strømline samarbejdet og dengensidige afhængighed mellem de 3 Rio konventioner.Rådet ser positivt på de fremskridt, der er opnået i forhandlingerne i arbejdsgruppen om ABS sidenCoP9 og understreger behovet for yderligere fleksibilitet fra alle parter på en række nøglespørgsmålmed henblik på at opnå et succesfuldt resultat på CoP10. ABS protokollen vil være et vigtigt bidragtil implementering af de 3 formål med Biodiversitetskonventionen, og rådet fastholder, at en ABSprotokol og implementeringen af den må være en integreret del af Biodiversitetskonventionen.Rådet understreger, at en ABS protokol ikke må foruddiskontere eller influere nuværende ellerfremtidig praksis for patogener reguleret af WHO, Den Internationale Plantebeskyttelseskonventionog Verdensorganisation for Dyresundhed. På den baggrund understeges, at der må være fleksibiliteti forhold til formuleringerne herom i en ABS protokol. Rådet fastholder desuden, at en ABSprotokol kan indeholde regler om traditionel viden relateret til genetiske ressourcer anvendtindenfor et lands jurisdiktion, når der er anvendt PIC procedure (forudgående oplyst samtykke)eller hvor gensidigt aftalt vilkår (MAT) er etableret. Desuden må implementering af en protokol sesi lyset af de igangværende forhandlinger i WIPO. De forberedende forhandlinger af en ABSprotokol er imidlertid ikke afsluttet, og yderligere forslag fra formandskabet til EU holdning påABS foreligger endnu ikke.

Rådet ser positivt på resultatet af forhandlingerne om IPBES, en vidensbaseret platform forbiodiversitet og økosystemtjenester, og støtter en vedtagelse i UNGA så et første møde ommekanismen kan holdes i 2011.Der er behov for at beskytte den marine biodiversitet og i den forbindelse etablere en operativglobal opgørelse over betydelige økologiske eller biologiske områder som et væsentligt skridt modat implementere 2012 målet for marine beskyttede områder (vedtaget på UNCSD 2002).3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. konsekvenser for DanmarkForslaget har ikke i sig selv umiddelbart konsekvenser for dansk ret eller andre lovgivningsmæssigekonsekvenser. Forslaget har heller ikke i sig selv umiddelbart økonomiske og erhvervsøkonomiskeeller statsfinansielle konsekvenser, ligesom det ikke i sig selv har konsekvenser forbeskyttelsesniveauet.Det kan ikke udelukkes, at senere opfølgende tiltag kan få lovgivningsmæssige og økonomiskekonsekvenser.6. HøringSagen blev behandlet på møde i miljøspecialudvalget den 22. september 2010, hvor der indkomfølgende bemærkninger:Greenpeace påpegede, at der i den danske holdning var meget lidt fokus på marine beskyttedeområder og mente, at når man på dette område har et 2012 mål, så bør man fokusere herpå, så måletnås. I forhold til ABS støttede Greenpeace, at Danmark arbejder for at få en protokol, menpåpegede, at der manglede en holdning til "oprindelige folks rettigheder". Danmark har tidligeregjort en stor og vigtig indsats på dette område. Greenpeace fremhævede, at det er vigtigt medsynergier på Riokonventionerne og opfordrede til, at man genovervejede idéen om, at have etbelsutningsorgan (CoP format) i de 3 konventioner. For så vidt angår finansieringsperspektivetønskede Greenpeace, at det fremgik, at Danmark støttede en øget mobilisering af "innovativekilder", og ikke kun "ikke-offentlige finansielle kilder", som den danske holdning lægger op til.Af den danske holdning fremgår pt., at en forøget ressourcemobilisering sker indenfor rammerne afeksisterende EU-aftaler for udviklingsbistand [0,56 % i 2010]. Greenpeace ønskede, at det manhurtigst muligt vil øge dette til 0,7 %. Greenpeace henviste i øvrigt til, at det for så vidt angårimplementeringen af biodiversitetskonventionen ikke kan være i dansk interesse at støtte, at der skalvære mulighed for national fleksibilitet samt at man frygter, at en sådan formulering vil udvandeteksten. Endelig var Greenpeace positiv overfor, at Danmark arbejder for at styrke kampen modulovlig tømmerhugst.

Danmarks Naturfredningsforening (DNF) tilsluttede sig Greenpeaces kommentarer. Herudoverspurgte DNF hvorvidt finansieringen skulle ske indenfor de ekstisterende rammer for EU-bistandensamt hvad den danske regering tænker i fht. national fleksibilitet i implementeringen.Dansk Industri (DI) understregede, at det er afgørende, at der er sammenhæng mellem mål og dekrav som forskellige sektorer pålægges. Desuden fremhævede DI, at de er positive overfor denfrivillige ordning omkring biodiversitet og Business, om end den endnu ikke har vist sit fuldepotentiale.7. ForhandlingssituationenForslaget har været behandlet på ét møde den 1.-2. september i Rådets internationale miljøgruppe,hvor der var generel opbakning til formandskabet forslag til forhandlingslinje på CoP10. Forslagetbehandles derefter i Rådets miljøgruppe den 14. september og 24. september, inden det går videretil Coreper.8. Dansk holdning.Danmark støtter den overordnede forhandlingslinje i forslaget til rådskonklusioner forud for CoP10.Danmark lægger vægt på, at forhandlingerne om en protokol om adgang til og udbyttedeling afgenetiske ressourcer munder ud i en effektiv aftale som både standser biopirateri og sikrer øgetretssikkerhed for alle parter, inklusiv den private sektor samt at en sådan aftale vedtages på CoP10.De forberedende forhandlinger af en ABS protokol er imidlertid endnu ikke afsluttet ogformandskabets endelige forslag til EU holdning på CoP10 foreligger derfor ikke. Det endeligeudkast fra formandskabet vedr ABS vil først foreligge efter det næste internationale ABS forhand-lingsmøde ultimo september. En mere detaljeret dansk holdning til spørgsmålet vil derefter følge.Danmark lægger vægt på, at den overordnede forhandlingslinje for EU's deltagelse i det 10.Partsmøde (COP 10) indeholder, at juridiske midler og andre instrumenter, der skal gennemførebiodiversitetskonventionen ikke foruddiskonterer eller influerer nuværende eller fremtidig praksisvedrørende FAOs traktater for jordbruget, både Den internationale plantebeskyttelseskonvention ogden internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, men at deinstrumenter, der skal gennemføre biodiversitetskonventionen ikke overlapper instrumenterne fra deto FAO-traktaterDanmark lægger vægt på, at en forøget ressourcemobilisering sker indenfor rammerne afeksisterende EU aftaler for udviklingsbistand [0,56 % i 2010]. Derudover bør konklusionerneangive en åben holdning til innovative finansielle redskaber.Danmark støtter, at den strategiske plan for Biodiversitetskonventionen 2020 indeholder en vision,mål og delmål for biodiversiteten på globalt plan. Danmark lægger vægt på, at planen bygger pådelmål som er specifikke, målbare opnåelige, realistiske og tidsfastsatte (SMART), samtidig med atder fortsat eksisterer national fleksibilitet med hensyn til implementering af Biodiversitetskonven-tionen.Danmark støtter, at EU og de enkelte lande på CoP10 søger at fremme handlinger, der bidrager tilen mere effektiv implementering af Biodiversitetskonventionen. Danmark er også enige i, at EUs

ventede Biodiversitetsstrategi og de nationale biodiversitetshandlings-planer skal forholde sig tilhovedresultaterne fra CoP10 og dække relevante sektorer.Danmark støtter, at der igangsættes en proces under Biodiversitetskonventionen, hvor muligemekanismer til forbedring af implementeringen undersøges. På det foreliggende grundlag finderDanmark dog ikke anledning til at fremhæve en implementeringsprotokol i den forbindelse.Danmark støtter generelt et styrket samarbejde mellem de 3 Rio konventioner, eksempelvis gennemovervejelser om et fælles arbejdsprogram og et evt. High Level møde i forbindelse med Rio +20 i2012. Danmark ønsker i givet fald, at High-Level mødet fokuserer på de synergier, der kan opnåsved et forbedret samarbejde. Danmark støtter derfor ikke et ekstraordinært partsmøde for de 3 Riokonventioner inden Rio +20, idet COP formatet ikke vurderes at kunne tjene til en fokusering påsynergien mellem de 3 Rio konventioner.Danmark finder, at EU under COP10 aktivt bør udnytte den forventede enighed om en ny EUregulering af handel med træ (ventes vedtaget endeligt i Rådet i oktober 2010). Danmark arbejderderfor for, at rådskonklusionerne opfordrer til, at EU under COP10 arbejder for at styrke kampenmod ulovlig tømmerhugst og relateret handel globalt, fx ved at arbejde for en mere udbredt brug afhandelsregulering i andre regioner og lande, der matcher EUs kommende handelsregulering af træ.9. Forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg.