MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 780: Forslag til revideret nationalt natur- og miljøovervågningsprogram (NOVANA 2011-2015)

Udgiverkategori:StatsligResume:Rapporten beskriver strategi, indholdm.m. for de 8 delprogrammer, somindgår i den nationale overvågning forårene 2011-2015. Hvor det har væretrelevant er overvågningen opdelt ikontrolovervågning (overvågning tilbeskrivelse af generel tilstand samtudvikling) og operationel overvågning(overvågning rettet mod områder, hvormålene ikke forventes opfyldt eller hvorder er gennemført en indsats). Over-vågningens indhold angiver antal over-vågningspunkter, kemisk/fysiske ogbiologiske parametre, frekvenser m.m.Må citeres med kildeangivelse.

Det danske natur- og miljøovervågningsprogram har til formål at tilveje-bringe viden om natur- og miljøtilstanden i Danmark. Denne viden er endel af forvaltningsgrundlaget for den danske natur- og miljøpolitik ogbeslutningsgrundlaget for miljøpolitiske initiativer. Data fra programmetindgår også i dokumentationen af effekterne af forvaltningsmæssige ini-tiativer på natur- og miljøområdet. Endelig skal Danmark bruge denneviden i afrapportering til direktiver og konventioner.Programmets navn er fortsat NOVANA (DetNationaleprogram forOvervågningafVAndmiljøetogNAturen).Programmet gælder for den5-årige periode 2011-2015 og består af 8 delprogrammer.NOVANA 2011-15 er behovsstyret i forhold til at understøtte den danskenatur- og miljøpolitik. Det betyder, at overvågningen er tilrettelagt ogmålrettet efter at tilvejebringe viden om naturen og miljøet, som kan un-derstøtte gældende forvaltningsmæssige forpligtelser i forhold til rele-vante EU-direktiver, den danske natur- og miljøpolitik og lovgivningsamt internationale konventioner.NOVANA 2011-15 er målrettet efter både 1) at skabe et nationalt over-blik over natur- og miljøtilstanden i Danmark samt 2) efter at kunne giveviden om konkrete områder og lokaliteter i Danmark til brug for udar-bejdelse af de næste vand- og Natura 2000-planer, herunder at vurdereeffekterne af de første vand- og Natura 2000-planer, som følger af im-plementering af vandramme- og Natura 2000-direktiverne (dvs. habitat-og fuglebeskyttelsesdirektiverne). Endvidere er programmet tilrettelagtefter at overvåge luftforurening med henblik på bestemmelse af belast-ningen af naturen med kvælstofforbindelser samt human eksponering.Denne kombination af nationalt overblik og konkret viden om specifikkeområder opnås ved, at flere af delprogrammerne i NOVANA 2011-15 ertilrettelagt efter vandrammedirektivets principper ved en kombination afsåkaldt Kontrolovervågning og Operationel overvågning. Kontrolover-vågningen beskriver den generelle tilstand og udvikling i miljøet og na-turen på nationalt niveau. Operationel overvågning er til gengæld tilret-telagt til at beskrive tilstanden i konkrete områder og lokaliteter, som er irisiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 i vand- og Natura 2000-planerne.Målretningen og effektiviseringen af NOVANA 2011-15 har gjort detmuligt at udvide programmet med ny viden til vand- og Natura 2000-planerne. Samtidig vil øget brug af modeller bidrage til at frembringe nyviden til vand- og Natura 2000-planerne.NOVANA 2011-15 indeholder fortsat videreførelse af udvalgte lange da-ta- og tidsserier med henblik på at kunne beskrive ændringer i miljø- ognaturtilstanden, f.eks. til brug for analyser af klimaændringer eller mo-delopbygning.NOVANA 2011-15 indeholder en ny prioriteret modelstrategi, som skalbidrage til øget og målrettet anvendelse af modeller. Den prioriterede

modelstrategi skal udmøntes i den kommende programperiode. Model-ler bliver anvendt til tolkning og belysning af sammenhænge i overvåg-ningsdata. I NOVANA 2011-15 opprioriteres brugen af modeller specieltfor grundvand, åbent hav og for visse fjorde samt for næringsstofaf-strømning i vandløb til søer og det marine miljø.NOVANA 2011-15 indeholder også en tværgående strategi for miljø-fremmede stoffer, som skal sikre sammenhæng i overvågningen af miljø-fremmede stoffer på tværs af delprogrammerne og et ensartet grundlagfor udpegningen af de stoffer, der skal overvåges.NOVANA 2011-15 indeholder en sammenlægning af det to tidligereluftprogrammer: Det Landsdækkende Luftkvalitetsprogram, LMP, somovervågede luftkvaliteten i byerne og Baggrundsovervågningspro-grammet, BOP, som overvågede luftkvaliteten og atmosfærisk afsætningaf f.eks. kvælstof i danske baggrundsområder. I forbindelse med sam-menlægningen er der sket en målretning af programmet med oprettelseaf en stor målestation på Risø.Organiseringen af NOVANA 2011-15 er ændret med henblik på at effek-tivisere og optimere driften af programmet, herunder indsamling af dataog behandlingen af data. Der er i By- og Landskabsstyrelsen (pr 1.1.2011Naturstyrelsen) etableret en driftsorienteret organisation, som bl.a. skaloptimere driften igennem øget samarbejde og udveksling af ’best practi-ce’ mellem blandt andet By- og Landskabsstyrelsens (pr 1.1.2011 Natur-styrelsen) enheder, som er ansvarlig for indsamling af data i flere af del-programmerne.NOVANA 2011-2015 er tilrettelagt indenfor en videreførelse af denøkonomiske ramme til overvågning i 2007, hvor staten overtog ansvaretfor den nationale overvågning, korrigeret for de almindelige udmeldtetilpasninger af de statslige budgetter.

Med Miljøbeskyttelseslovens vedtagelse i 1974 blev overvågning afvandmiljøet formaliseret, som en væsentlig del af amternes miljøarbejde.Med vedtagelsen af Vandmiljøplan l i 1987 blev der, som supplement tilden regionale overvågning udført af amterne, iværksat et nationalt over-vågningsprogram. Formålet var at følge udviklingen i udledningerne afnæringsstoffer til vandmiljøet og registrere de økologiske effekter af denreducerede udledning som fulgte af vandmiljøplanen.Det nationale overvågningsprogram er løbende blevet revideret i taktmed udviklingen i EU-lovgivningen på natur- og miljøområdet og nyeforvaltningsbehov som følge af bl.a. iværksættelse af vandmiljøplan IIog III samt pesticidhandlingsplaner. Miljøfremmede stoffer indgik iovervågningen af grundvand og luft allerede fra programmets begyn-delse, men i 1997 bliver overvågningen af miljøfremmede stoffer udvi-det til overvågningen i de marine områder og i punktkilder. I 2004 bliverprogrammet udvidet til også at omfatte arter og naturtyper. I 2006/2007gennemførtes en tilpasning og målretning af den samlede natur- og mil-jøovervågningsindsats til de aktuelle forvaltningsbehov med virkningfra januar 2007. Tilpasningen blev gennemført med udgangspunkt i enrække aktuelle og fremtidige forvaltningsbehov, der særligt var afledt afimplementeringen af vandrammedirektivet og habitatdirektivet i Mil-jømålsloven m.v.Med kommunalreformen i 2007 overgik amternes overvågningsindsatstil staten. Ansvaret og den primære varetagelse af overvågningen blevplaceret i By- og Landskabsstyrelsen med tilhørende 7 decentrale miljø-centre. Dermed blev mulighederne for at sammentænke overvågning ogforvaltning i regeringens kommende vand- og Nature2000-planer styr-ket, idet ansvaret for vand- og Natura 2000-planerne og overvågningenfremover varetages samlet i By- og Landskabsstyrelsen (pr 1.1.2011 Na-turstyrelsen).Med NOVANA 2011-15 er overvågningsprogrammet yderligere tilpas-set implementering af vandramme- og Natura 2000-direktiverne, ogprogrammet er bl.a. tilpasset efter at kunne skabe viden til brug forudarbejdelse og forvaltning af vand- og Natura 2000-planerne.

Det overordnede mål med NOVANA 2011-15 er at understøtte priorite-rede nationale forvaltningsmæssige behov for data og viden om påvirk-ning, tilstand og udvikling i naturen og miljøet i Danmark.NOVANA 2011-15 er målrettet mod at skabe dokumentations- og vi-dengrundlag til at understøtte nedenstående prioriterede forvaltnings-mæssige behov og -forpligtelser:••Opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen og na-tional lovgivning om overvågning af natur, vandmiljø og luftkvalitet,Understøtte den nationale forvaltning, herunder bidrage til dokumen-tation af effekten og målopfyldelsen af nationale vandmiljø- og natur-handlingsplaner, herunder vand- og Natura 2000-planer efter Miljø-målsloven og tiltag på landbrugsområdet samt det landsdækkendeluftkvalitetsmåleprogram.Opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold internationale konven-tioner om natur og miljø.

NOVANA 2011-15 er behovsbaseret således, at programmet er målrettetmod at indsamle viden og data til brug for aktuelle overvågningsbehov.Programmet er baseret på viden og teknologier, der kan bidrage til at op-timere og effektivisere overvågningen. NOVANA 2011-15 vil løbende -efter behov - blive tilpasset og optimeret til nye EU-regler og de nationa-le plan- og forvaltningsmæssige opgaver i lovgivningen. Det forhold, atprogrammet er målrettet mod aktuelle overvågningsbehov med effektivteknologi, bidrager til, at overvågningsprogrammet er omkostningsef-fektivt.Der vil løbende i programperioden blive taget stilling til justeringer afprogrammet, så programmet hele tilden er målrette de aktuelle overvåg-ningsbehov.NOVANA 2011-15 er en væsentlig del af den samlede danske natur- ogmiljøovervågning, men udgør ikke den eneste indsats. En del af de un-dersøgelser og kortlægninger, som foregår uden for NOVANA 2011-15inddrages efter behov i forbindelse med programmets afrapporteringer.Dette gælder bl.a. grundvandskortlægning, spildevandsdata, luftemissi-oner m.v.

grammet er kort beskrevet. Endelig er formidling og rapportering af datafra overvågningen beskrevet.2. del. En samlet programbeskrivelse med detaljeret beskrivelse af ind-holdet af programmets 8 delprogrammer og sammenhæng mellem disse.Endvidere er formålet og strategierne for de enkelte delprogrammer be-skrevet. Der redegøres for, hvilke overvågningsaktiviteter der gennem-føres, herunder frekvenser og antal målestationer i intensivt/ekstensivtprogram. Tværgående data og tværgående indsatser samt brugen af eks-terne data er ligeledes beskrevet.3. del. Der er for hvert delprogram udarbejdet en række tekniske notater,som beskriver, hvordan overvågningen skal tilrettelægges og gennemfø-res i praksis. Der er tale om egentlige tekniske anvisninger, som detalje-ret beskriver prøvetagnings- og analysemetoder i programmet mv. Heraffremgår også generelle principper og metoder for datalagring og –overførsel. Derudover foreligger der notater med oversigter over statio-ner og parameter knyttet til de enkelte delprogrammer. Tredje del afprogrammet opdateres løbende.Alle tre dele ler tilgængelige på By- og Landskabsstyrelsens (pr 1.1.2011Naturstyrelsen) hjemmesider.

I NOVANA 2011-15 tilvejebringes den relevante viden gennem målin-ger, observationer, kortlægninger, opgørelser, beregninger og modelbe-regninger af udvalgte natur- og miljøparametre. Programmets 8 delpro-grammer omfatter de væsentligste elementer af Danmarks natur og mil-jø. Programmets tilgang er at overvåge samlede økologiske systemergennem fokus på både fysiske, kemiske og biologiske elementer. I for-hold til luft, marine områder og grundvand er der også fokus på humansundhed.Det er et centralt element i den konkrete udformning af overvågningen,at de 8 delprogrammer skal sammentænkes, således at behov for over-vågning på tværs af medier er indarbejdet i delprogrammerne. F.eks. sig-ter modellering af kvælstofdeposition, som gennemføres i delprogram-met for luft, mod behov der findes i forhold til tør natur og marine om-råder. Tilsvarende gennemføres overvågning af stoftransport i vandløbaf hensyn til de modtagende søer og marine områder.NOVANA 2011-15 er endvidere tilrettelagt efter, at forskellige kilder tilbelastning og påvirkninger af naturen og miljøet i tilstrækkeligt omfangkan adskilles og vurderes. Samtidigt er programmet tilrettelagt, så dennaturlige variation i belastningen og påvirkningen af naturen og miljøet ividest muligt omfang kan adskilles fra menneskeskabte påvirkninger,herunder effekten af handlingsplaner og anden forvaltning. NOVANA2011-15 bidrager dermed også til at kunne vurdere effekterne af klima-ændringer på natur og miljø. Adskillelse af forureningskilder og variati-oner bidrager til at afdække, hvor belastningen kommer fra, og dermedsikre, at natur- og miljøpolitikken baseres og forvaltes på et solidt data-grundlag.På baggrund af de konkrete og prioriterede overvågningsforpligtelser og-behov, der følger af direktiver, national lovgivning og konventioner til-rettelægges den konkrete overvågning i delprogrammerne. I programbe-skrivelsens del 2 redegøres der i hvert delprogram for, hvordan over-vågningen er tilrettelagt i forhold til at bidrage til at opfylde de priorite-rede overvågningsforpligtelser og -behov.

Ikke alle delprogrammer er eksplicit inddelt efter disse to overordnedeprogramtyper. For delprogrammerne for overvågning af luft og land-overvågning er skelnen mellem kontrol- og operationel overvågning ik-ke hensigtsmæssig. For overvågningen af grundvandets kvantitative til-stand opereres der endvidere med kvantitativ overvågning. By- ogLandskabsstyrelsen (pr 1.1.2011 Naturstyrelsen) vil i den løbende styringog drift af programmet vurdere behovet for Undersøgelsesovervågning.Det fremgår af programbeskrivelsens del 2, hvordan de enkelte delpro-grammer er tilrettelagt i forhold til de fire programtyper.Vandrammedirektivets fire overordnede programtyper er defineret som:1. Kontrolovervågning: Har til formål at tilvejebringe dokumentationfor den generelle tilstand og udvikling i naturen og miljøet, som kandanne grundlag for den danske natur- og miljøpolitik. Overvågningaf den generelle natur og miljøtilstand skal bidrage til at opfylde for-pligtelser fastsat i EU-lovgivningen, nationale handlingsplaner og iprioriteret omfang internationale konventioner om rapportering afnational status og dokumentering af effekt, og til brug for den natio-nale forvaltning af natur- og vandmiljølovgivning.2. Operationel overvågning: Har til formål at overvåge tilstanden ogudviklingen i områder/lokaliteter, naturtyper og arter, der er i risikofor ikke at kunne opfylde de fastsatte natur- og miljømål. Overvåg-ningen foretages med henblik på at fastslå tilstanden og vurdere ud-viklingen for disse områder/lokaliteter, naturtyper og arter, som føl-ge af tiltag, der skal forbedre tilstanden i områderne/lokaliteterne,naturtyper og arter med henblik på at opnå de fastsatte målsætnin-ger.3. Undersøgelsesovervågning: Har til formål at afdække årsagerne til atet område/lokalitet ikke opfylder målene, hvis årsagerne til mang-lende målopfyldelse er ukendte. Undersøgelsesovervågningen harendvidere til formål at fastslå omfang og konsekvenser af forure-ningsuheld og at danne grundlag for udarbejdelse af indsatsprogramog specifikke foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpevirkningen af et forureningsuheld.4. Kvantitativ undersøgelses for grundvand: Har til formål at give enpålidelig vurdering af den kvantitative tilstand for alle grundvands-forekomster eller grupper af grundvandsforekomster, herunder envurdering af den tilgængelige grundvandsressource.

Delprogrammerne for søer, vandløb, grundvand samt hav og fjorde harfokus på tilstand og udvikling i vandmiljøet. Vandløbsprogrammet hardesuden et væsentligt formål med at opgøre belastningen med nærings-stoffer (belastningsopgørelser) til søer og marine områder.Delprogrammet for Arter og terrestrisk natur har fokus på arter og na-turtyper på land. Luftprogrammet har som formål at overvåge luftkvali-teten i byer i forhold til human sundhed samt belastningsopgørelser overkvælstofforbindelser til natur og miljø. Punktkilder og landovervågninger delprogrammer, hvis væsentligste formål er at belyse belastningen frahhv. spildevand og landbrug.Et kort resumé af delprogrammerne er beskrevet i det følgende.

Formålet med overvågningen af søer er at indhente viden om natur- ogmiljøforhold i de danske søer herunder bevaringsstatus for særlig udpe-gede naturtyper og arter tilknyttet søer. Søernes økologiske og kemisketilstand og udvikling overvåges. Søernes tilstand og udvikling belysesved en række fysiske, kemiske og biologiske variable i såvel ferskvands-som brakvandssøer.Overvågningsprogrammet for søer er tilrettelagt med et intensivt pro-gram og et ekstensivt program. I det intensive program måles der for enlang række parametre med høj frekvens i et lille antal søer. I det eksten-sive program måles der på få parametre med lavere frekvens i et størreantal søer. Den detaljerede viden, som fås fra det intensive program,bruges til bl.a. at vurdere den menneskelige påvirkning af søer, klima-ændringer og samt til at fortolke resultaterne fra det ekstensive program.Delprogrammet bidrager til implementeringen af vandrammedirektivetog habitatdirektivet.

Formålet med overvågningen i vandløb er at indhente viden om natur-og miljøforhold i vandløb samt at opgøre belastningen med næringsstof-fer fra vandløb til søer og marine områder. Programmet er tilrettelagtmed henblik på at overvåge den generelle økologiske tilstand i de dan-ske vandløb og bevaringsstatus for særlig udpegede naturtyper og arter ivandløb. Stoftransporten af næringsstoffer til kyst, fjord og søer målesved forskellige vandkemiske og fysiske kvalitetsparametre. Delpro-grammet måler også for miljøfremmede stoffer og tungmetaller ved etudvalg af de målestationer, som indgår i programmet.Delprogrammet bidrager til implementeringen af vandrammedirektivet,habitatdirektivet og indgår i dokumentationsgrundlaget for vurdering afGrøn Vækst målsætningen om reduktion af kvælstofudledning og fosfortil vandmiljøet.

Formålet med grundvandsovervågning er at sikre viden om grundvan-dets tilstand og udvikling med henblik på at kunne bevare og forbedregrundvandet, og dermed bidrage til at sikre dels vand af god kvalitet tilvandløb og grundvandsafhængig natur, dels produktion af drikkevand,som overholder de til enhver tid gældende kvalitetskrav. Grundvands-overvågningen bidrager desuden til at fremskaffe dokumentation til re-gulering af pesticider i dansk landbrug og i andre sammenhænge.Programmet er tilrettelagt efter at overvåge grundvandets kvalitet ogmængden af grundvand. Grundvandets kvalitet overvåges bl.a. for næ-ringsstoffer, derunder nitrat, samt miljøfremmede stoffer, derunder pe-sticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider. Mængden af grund-vand overvåges gennem et pejleprogram, der giver input til beregningerpå tværs af delprogrammerne af den nationale vandbalance.Data fra vandværkernes kvalitetskontrol samt vandindvindingsmæng-der fra alle indvindere indgår i datagrundlaget.Delprogrammet bidrager til implementeringen af Vandrammedirektivet,Grundvandsdirektivet, Nitratdirektivet og direktiv af 21. oktober 2009om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse afpesticider.

Formålet med overvågning af arter og tørre naturtyper på land (heder,enge, klitter mv.) er at sikre viden om deres tilstand, udvikling og arter-nes bestandsstørrelse samt de påvirkninger de udsættes for.Overvågningen af arter og terrestriske naturtyper tager udgangspunkt ihabitatdirektivets forpligtelser. Overvågningen er derfor tilrettelagt efterat kunne følge tilstand og påvirkninger af naturtyperne samt udvalgtearter og udviklingen heri. Overvågning af fugle gennemføres desudenfor at opfylde overvågningskrav i.f.t. EF-fugle-beskyttelsesdirektivet ogbidrager til den generelle opbygning af viden til brug for den nationaleforvaltning af vandfuglebestande.Delprogrammet bidrager til implementeringen af habitatdirektivet ogfuglebeskyttelsesdirektivet samt en række konventioner og aftaler, her-under Biodiversitetskonventionen og Det Trilaterale Vadehavsprogram.

Formålet med luftovervågningen er at indhente viden om luftkvalitet ogmængden af skadelige stoffer i luften, for at kunne vurdere skadelige ef-fekter på menneskelig sundhed samt belastningen af vandmiljø og naturmed skadelige stoffer. Overvågningen i relation til menneskelig sundhedsker ved overvågning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer som 1) uor-ganiske gasser, 2) partikler 3) tungmetaller og 4) organisk luftforurening.Programmet bidrager også til at varsle den danske befolkning om dårligluftkvalitet i henhold til EU-direktiverne.Overvågningsprogrammet for luft er tilrettelagt i to dele dels rettet modden sundhedsskadelige luftforurening og dels mod luftforurening, sompåvirker vandmiljøet og naturen. Den først del overvågning af luftkvalite-ten i byerne og den anden omfatter del omfatter overvågning af luftkvali-teten og atmosfærisk afsætning af f.eks. kvælstof udenfor byerne. Pro-grammet har en naturdel, hvor der bliver foretaget detaljerede målingerfor at forstå processerne, der styrer afsætningen af kvælstof i følsommenaturområder i Danmark, herunder direkte målinger af afsætning af am-moniak.

Formålet med punktkildeovervågningen er primært at undersøge spil-devandsbelastningen (påvirkning) af vandmiljøet med bl.a. organiskestoffer, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer. De over-vågede punktkilder er renseanlæg, industrier, regnbetingede udløb,spredt bebyggelse, dambrug og havbrug. Den udledte vandmængde frade overvågede punktkilder opgøres for at kunne beregne de totale ud-ledte mængder.I punktkildeprogrammet kommer en lang række af data fra kommuner-ne, herunder egenkontrol med udledninger. Der suppleres endvideremed oplysninger fra spildevandsplaner mv. herunder data om rensean-læg, industrielle udledninger, spredt bebyggelse, regnbetingede udled-ninger, dambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt.Delprogrammet bidrager til implementeringen af vandrammedirektivet,byspildevandsdirektivet og Direktivet om miljøkvalitetskrav for priorite-rede stoffer og indgår i dokumentationsgrundlaget for vurdering afGrøn Vækst målsætningen om reduktion af kvælstofudledning og fosfortil vandmiljøet.

Formålet med overvågningen er at indhente viden om effekten af natio-nale vandmiljøplaner og andre reguleringer inden for landbrugssektorenaf udvaskning af næringsstoffer fra de dyrkede arealer (landbrugsarea-ler) til vandmiljøet. Samtidig skal programmet bidrage til at dokumente-re effekten af Danmarks undtagelse fra nitratdirektivet på udvaskningenaf kvælstof til vandmiljøet.Overvågningen foregår ved interview, direkte målinger og modelleringaf sammenhænge mellem landbrugsdrift og tab af næringsstofferne tilomgivelserne i seks repræsentative overvågningsoplande, der kan be-tragtes som værkstedsområder. Overvågningsoplandene er udvalgt, såde bedst muligt dækker variation i landbrugspraksis, jordtype og klima.Delprogrammet bidrager til implementeringen af nitratdirektivet, vand-rammedirektivet og indgår i dokumentationsgrundlaget for vurdering afGrøn Vækst målsætningen om reduktion af kvælstofudledning og fosfortil vandmiljøet.

5.10 Miljøfremmede stofferOvervågningen af miljøfremmede stoffer har til formål at afdækkevandmiljøets kemiske tilstand. Overvågningen af miljøfremmede stoffersker i delprogrammerne for henholdsvis søer, vandløb, marine områder,grundvand, punktkilder og luft. Overvågningen inddrager endvidereegenkontroldata fra bl.a. vandværker og renseanlæg.For at sikre sammenhæng i overvågningen af miljøfremmede stoffer påtværs af delprogrammerne og et ensartet grundlag for udpegningen afde stoffer, der skal overvåges, er der udarbejdet en tværgående strategifor overvågningen af miljøfremmede stoffer. Strategien beskriver såledeskriterierne for udvælgelse af miljøfremmede stoffer, der overvåges i del-programmerne. I bilag til strategien er der en liste over de stoffer, derovervåges i de enkelte delprogrammer.Resultaterne af overvågningen skal bidrage til, at Danmark opfyldervandrammedirektivets og grundvanddirektivets miljømål i relation tilmiljøfremmede stoffer samt bidrage til de internationale konventioner.

5.11 ModellerAnvendelsen af modeller i kombination med målinger har været en inte-greret del af overvågningen, siden programmet blev etableret i 1989 iforbindelse med vandmiljøplan I. I den forbindelse blev kvælstofbelast-ningsmodellen DAISY udviklet til at vurdere effekten af landbrugsregu-leringen. I dag indgår der modeller i alle delprogrammer.Modellerne anvendes f.eks. i luftprogrammet til overvågningen af luft-kvaliteten i byerne og til overvågningen af den sundhedsrelaterede luft-forurening.Med henblik på at udvikle brugen af modeller i NOVANA 2011-15 er derudarbejdet en prioriteret modelstrategi for overvågningsprogrammet2011-15, som skal udmøntes i programperioden 2011-15. Med denne pri-oriterede modelstrategi styrkes bl.a. brugen af modeller især på tværs afde 4 vandprogrammer, så der genereres mere viden om vandløbskreds-løbet til brug for bl.a. arbejdet med vand- og naturplanerne.I delprogrammet for grundvand anvendes GEUSs landsdækkende hy-drologiske model (DK-modellen). Modellen bruges på tværs af grund-vands- og vandløbsprogrammet til at simulere grundvandet og vandlø-bene med henblik på at vurdere grundvandets kvantitet, grundvands-dannelse og vandbalancen, herunder udveksling mellem grundvand ogoverfladevand. DK-modellen benytter overvågningsdata om klimafor-hold, vandføring, trykniveauer og vandindvindinger. DK-modellen vi-dereudvikles og opdateres med de geografiske data, der i disse år ind-samles i forbindelse med grundvandskortlægningen. DK-modellen ud-vikles for grundvand til at bedre at kunne beskrive grundvandsforekom-sternes kvantitative tilstand og disses påvirkning af vandføringen ivandløb, søer og vådområder.Vandløbsprogrammet er tilrettelagt, så programmet på baggrund af in-tegreret modellering og målinger bidrager til opgørelsen af vand- og

stoftilførsel til søer og kystområder. Der etableres et samarbejde mellemvandløbsprogrammet og grundvandsprogrammet i forbindelse medmodellering af belastningsopgørelser til søer og marine områder.I det marine delprogram udføres 3D-modellering af vand- og nærings-stoftransporten samt økologiske forhold for udvalgte fjorde og åbne ma-rine områder. Der er bl.a. tale om, at udvikle en økologisk overbygningaf det marine modelkompleks for de åbne danske farvande, inklusivØstersøen og Nordsøen, således at indsatsbehovet i 2. generation vand-og naturplaner bedre kan vurderes.

Miljøministeriet har det overordnede ansvar for drift og udvikling afovervågningsprogrammet. By- og Landskabsstyrelsen (pr 1.1.2011 Na-turstyrelsen) har ansvaret for udviklingen og driften af programmet. By-og Landskabsstyrelsen (pr 1.1.2011 Naturstyrelsen) planlægger og gen-nemfører en væsentlig del overvågningen. I den forbindelse bliver derofte brugt eksterne konsulenter til f.eks. prøvetagning, laboratorieanaly-ser og modeludvikling.Miljøministeriets drift og udvikling af overvågningsprogrammet skersom hidtil i et tæt samarbejde med DMU og GEUS i kraft af deres rollesom både fagdatacentre og som forskningsinstitutioner, der rådgiver omf.eks. statistisk sikkerhed, datakvalitet, metodevalg mv. Samspillet mel-lem forskning, udvikling og opgavedrift i de udførende funktioner sik-rer, at den nyeste viden om bl.a. metoder og årsagssammenhænge lø-bende inddrages i overvågningen, tilrettelæggelsen af arbejdet og tolk-ningen af resultaterne. Samarbejdet vil ske i en samarbejdsgruppe påstrategisk ledelsesniveau mellem By- og Landskabsstyrelsen (pr 1.1.2011Naturstyrelsen), DMU og GEUS samt i en samarbejdsgruppe på operati-onelt niveau.Fagdatacentrene varetager bl.a. opgaven med at udarbejde de tekniskeanvisninger for, hvordan de konkrete overvågningsopgaver gennemfø-res. Fagdatacentrene sikrer indsamling, lagring og kvalitetssikring afovervågningsdata i fælles databaser. De varetager endvidere i samarbej-de med Miljøministeriet den årlige landsdækkende faglige rapporteringog medvirker efter aftale med Miljøministeriet ved den internationalerapportering.Der er i Miljøministeriet nedsat et Koordinationsudvalg, der besluttertidsfrister for rapportering af data, tværgående udviklingsprojekter ogvæsentlige faglige ændringer i overvågningsprogrammet. Alle ministeri-ets styrelser er repræsenteret i Koordinationsudvalget.Den overordnede styring og koordinering af de daglige overvågnings-opgaver i de 8 delprogrammer sker i en planlægnings- og styringsgrup-pe forankret i By- og Landskabsstyrelsen (pr 1.1.2011 Naturstyrelsen),hvor fokus er på sikker og effektiv drift på tværs af By- og Landskabssty-relsens (pr 1.1.2011 Naturstyrelsen) enheder. Ansvaret for styring af luft-programmet ligger dog i Miljøstyrelsen, der af samme grund har plads iførnævnte planlægnings- og styringsgruppe. Der ud over er der oprettetfagkoordinationsgrupper, som skal bidrage til at sikre en koordineretfaglighed i udførelsen af driftsopgaverne i hvert delprogram.I By- og Landskabsstyrelsen (pr 1.1.2011 Naturstyrelsen) er der nedsat etsekretariat, som sekretariatsbetjener Koordinationsudvalget samt oven-stående planlægnings- og styringsgruppe. Sekretariatet koordinerer og-så, at data og afrapportering sker i rette tid og som forudsat i program-beskrivelsen og de tilhørende tekniske anvisninger (vejledninger i data-indsamling, jf. programbeskrivelsens del 3).

Den økonomiske ramme til NOVANA 2011-15 indgår som en del af deårlige finanslovsbevillinger til Miljøministeriet og Klima- og Energimini-steriet.Miljøministeriet aftaler opgaver og indsatser med DMU og GEUS i 4-årige kontrakter, som forhandles hvert år. Ressourcer til overvågnings-opgaver fremgår af kontrakterne. Kontrakterne offentliggøres på Miljø-ministeriets, DMU’s og GEUS’ hjemmesider.Da staten overtog ansvaret for amternes overvågningsopgaver medkommunalreformen i 2007 blev der samlet afsat 275 mio. kr. (2007-priser)til overvågningsprogrammet. NOVANA 2011-2015 er tilrettelagt efter enøkonomisk ramme svarende til 2007-budgettet for programmet frem-skrevet til 2011-priser og korrigeret for de udmeldte statslige effektivise-ringskrav i perioden.

Data fra NOVANA er omfattet af en kvalitetssikring, som skal sikre, atdata er af en kvalitet, så de kan danne grundlag for forvaltningsmæssigebeslutninger, og at internationale og nationale kvalitetskrav til miljødataimødekommes. Kvalitetssikringen skal bidrage til, at kvaliteten af data erdokumenteret, således at der er kendskab til datakvaliteten og det kanvurderes, om data kan indgå i nuværende og fremtidige datasammen-stillinger.Kvalitetssikringen af overvågningsdata sker bl.a. i form af:•De tekniske anvisninger, som giver anvisninger på udførelse af prø-vetagning, feltundersøgelser og feltmetoder, der sikrer, at overvåg-ningen bliver gennemført på en ensartet og reproducerbar måde.Krav til kvaliteten af kemiske analyser i henhold til Bekendtgørelsenr. 866 af 1. juli 2010 om kvalitetskrav til miljømålinger udført af ak-krediterede laboratorier, certificerede laboratorier mv. Det betyder,at der kræves akkrediterede analyser for parametre/matricer, der ermed i bekendtgørelsen (bekendtgørelsens bilag 1.3-1,5). Målinger afde øvrige parametre/ matricer, der indgår i overvågningen, skal skei overensstemmelse med bekendtgørelsens krav til analysekvalitet oganalysemetode (bekendtgørelsens bilag 1.0-1.2). Målingerne skalgennemføres med de minimumskrav til detektionsgrænser, der erfastsat i de enkelte delprogrammer. De kemiske analyser skal udfø-res på et laboratorium, der i forbindelse med analysearbejdet anven-der et kvalitetsstyringssystem, der lever op til standarden ISO 17025(Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompe-tence), enkelte specialanalyser kan være undtaget for dette krav.Analysekvaliteten skal dokumenteres i kvalitetsrapporter omfatten-de en række specificerede kvalitetsdata. Analyser, som udføres i for-bindelse med screeningsundersøgelse af miljøfremmede stoffer ellertungmetaller, er ikke nødvendigvis omfattet af ovenstående krav.Kravene er uddybet i programbeskrivelsens del 3.Metodedatablade, som angiver krav til håndtering af prøver forudfor analyse af kemiske parametre, som dette har betydning for, ek-sempelvis filtrering af prøver forud for analyse af næringssalter.Interkalibrering af feltarbejde eller feltanalyser, som skal bidrage tilsikring af kvaliteten af den del af overvågningen, som foregår i feltensamt sikre fælles forståelse af indholdet i de tekniske anvisninger, så-ledes at feltarbejde og feltanalyser bliver udført på samme måde afalle involverede og dermed reducere dette usikkerhedsmoment mestmuligt. Interkalibreringen skal endvidere identificere eventuelleuhensigtsmæssigheder i de tekniske anvisninger.

De indsamlede data lagres i en række fælles fagdatabaser, hvoraf de vig-tigste er:•Danmarks Naturdata med data fra naturtype- og artsovervågnin-gen. Heri lagres også data fra kommunernes tilsyn (§3) og sagsbe-handling på naturområdet og By- og Landskabsstyrelsens (pr1.1.2011 Naturstyrelsen) enheders øvrige naturdata.Grundvandsdatabase (Jupiter) hvor der ud over data fra overvåg-ningsprogrammet også lagres data fra f. eks. Drikkevandskontrol,boringer m.v.Overfladevandsdatabase (ODA) hvor langt de fleste data fra vand-løb, jordvand, søer og havet lagres.AGRI med data fra landovervågningsoplandeneLuftdatabaserne med data fra luftovervågningsprogrammetSpildevandsfagsystemer med data fra kommuner/kommunaleselskaber og By- og Landskabsstyrelsens (pr 1.1.2011 Naturstyrel-sen) enheder vedrørende de forskellige typer af punktkilder

Miljøministeriet, DMU og GEUS rapporterer årligt resultaterne af NO-VANA. Efter aftale med Miljøministeriet udarbejder fagdatacentrenehvert år en landsdækkende faglig rapport af årets resultater samt udvik-ling. På baggrund heraf udarbejdes en årlig samlerapport med de væ-sentligste resultater og udviklingstendenser for hele over-vågningsprogrammet rettet mod minister, Folketinget og offentligheden.Med 4 års mellemrum udarbejdes der bl.a. på baggrund af NOVANA ennational dansk miljøtilstandsrapport. Seneste rapport blev udarbejdet i2009 (Natur og miljø 2009).Resultater af faglige projekter, der gennemføres i regi af NOVANA, of-fentliggøres løbende på By- og Landskabsstyrelsens (pr 1.1.2011 Natur-styrelsen) hjemmeside.Iltsvindsrapporter udsendes med en fast turnus i perioden August tilNovember sammen med landsdækkende kort med angivelse af de målteiltkoncentrationer og af udbredelsen af eventuelle iltsvindsområder.Danmark er desuden forpligtet til at rapportere til EU inden for en rækkenatur- og miljødirektiver. Hovedformålet med EU-rapporteringen er atdokumentere efterlevelsen af direktivkrav.