Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 780
Offentligt
Udkast til offentlig høring 2010
NOVANADet nationale program for overvåg-ning af vandmiljøet og naturen2011-15
Programbeskrivelse 2. del
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelseni samarbejde med DMU og GEUS
Kolofon
Titel:Det Nationale Overvågningspro-gram for Vand og Natur. NOVANA2011-2015. Programbeskrivelse
URL:(Hoved hjemmesideadresse til centeret)ISBN nr. elektronisk version:
Emneord:Overvågning, luft, punktkilder, grund-vand, landovervågning, vandløb, søer,marin, naturtyper, arterSerietitel- og nummer:Version:ISBN nr. trykt version:
Udgiver:MiljøministerietAnsvarlig institution:NaturstyrelsenCopyright:NaturstyrelsenForfatter:By- og Landskabsstyrelsen (efter 1. ja-nuar 2011 Naturstyrelsen), DanmarksMiljøundersøgelser, Aarhus Universitet,De Nationale Geologiske Undersøgel-ser for Danmark og GrønlandSprog:DanskÅr:2010
Versionsdato: August 2010
Formater:
Udgiverkategori:StatsligResume:Rapporten beskriver strategi, indholdm.m. for de 8 delprogrammer, som ind-går i den nationale overvågning for åre-ne 2011-2015. Hvor det har været rele-vant er overvågningen opdelt i kontrol-overvågning (overvågning til beskrivel-se af generel tilstand samt udvikling) ogoperationel overvågning (overvågningrettet mod områder, hvor målene ikkeforventes opfyldt eller hvor der er gen-nemført en indsats). Overvågningensindhold angiver antal overvågnings-punkter, kemisk/fysiske og biologiskeparametre, frekvenser m.m.Må citeres med kildeangivelse.
Indhold
Resumé af overvågningsprogrammets indholdLuft 6Punktkilder 6Landovervågning7Grundvand 8Vandløb9Søer 10Hav og fjord 10Arter og terrestriske naturtyper
5
11
12
IndledningLuft2.12.22.32.42.52.62.7
14
15Indledning15Baggrund.15Formål18Strategi18Programmets indhold 20Kobling til øvrige delprogrammerBilag 31
30
3
Overvågning af punktkilder3.13.23.33.43.53.63.73.8Indledning33Baggrund33Formål33Strategi34Programmets indhold 39Effekter af klimaændringForhold til øvrige delprogrammerBilag 46
33
4545
4
Landovervågning4.14.24.34.44.54.64.7
49
Indledning49Baggrund49Formål50Strategi50Programmets indhold 52Landbrugsregisterdata 60Kobling til øvrige delprogrammer
62
5
Grundvand
63
5.1Indledning635.2Baggrund635.3Formål645.4Strategi655.5Programmets indhold 725.6Kobling til øvrige delprogrammer815.7Bilag 82Analyseprogram: Detektionsgrænser og frekvenser
82
6
Vandløb 85
6.16.26.36.46.56.66.76.86.9
Indledning85Baggrund85Formål med det reviderede overvågningsprogram86Strategi87Programmets indhold, økologisk program89Programmet indhold, stoftransport og belastning for vandløbMiljøfremmede stoffer og tungmetaller (MFS)103Kobling til øvrige delprogrammer104Bilag 105
100
7
Søer7.17.27.37.47.57.67.77.87.9
110Indledning110Baggrund110Formål110Strategi111Programmets indhold, kontrolovervågningenProgrammets indhold, operationel overvågningPræcision123Kobling til øvrige delprogrammer124Bilag 124
111119
8
Hav og fjord8.18.28.38.48.58.6
128
Indledning128Baggrund128Formål129Strategi130Programmets indhold 132Kobling til øvrige delprogrammer
151
9
Arter og terrestriske naturtyper9.19.29.39.49.59.69.7
152
Indledning152Baggrund152Overordnet strategi for overvågning af arter og terrestriske naturtyperOvervågningen af terrestriske naturtyper154Delprogram for arter 163Kobling til andre delprogrammer168Bilag 168
153
10 Referencer
174
Resumé af overvågningsprogrammetsindhold
Overvågningsprogrammet er tilrettelagt med henblik på målrettet atskabe dokumentations- og vidensgrundlag til at understøtte administra-tionen af nedenstående prioriterede forvaltningsmæssige behov og for-pligtelser (listet i prioriteret rækkefølge):•Opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen og na-tional lovgivning om overvågning af natur, vandmiljø og luftkvalitet .•Understøtte den statslige forvaltning, herunder dokumentation af ef-fekten og opfyldelsen af mål for nationale vandmiljø- og naturhand-lingsplaner, herunder vand- og naturplaner efter Miljømålsloven ogtiltag på landbrugsområdet samt det landsdækkende luftkvalitetsmå-leprogram.•Prioriteret opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til interna-tionale konventioner om natur og vandmiljø samt luftkvalitet.Overvågningsprogrammet omfatter otte delprogrammer:••••••••LuftPunktkilderLandovervågningGrundvandVandløbSøerHav og fjordArter og terrestriske naturtyper.
Overvågningsprogrammets delprogrammer omfatter samlet set de væ-sentligste kilder og transportveje for tilførsel af næringsstoffer og andrestoffer til vandmiljøet og til naturområder. På baggrund af data fra enrække af delprogrammerne laves der landsdækkende opgørelser overudledninger, forekomst og transport. De mest omfattende opgørelser la-ves for kvælstof og fosfor.Overvågningen i de otte delprogrammer er tilrettelagt med udgangs-punkt i delprogrammerne i NOVANA, der trådte i kraft i 2003. Der ersket ændringer i programmerne som følge af ændrede behov, men sam-tidig er der lagt vægt på videreførsel af udvalgte tidsserier med henblikpå at kunne beskrive ændringer over længere tid, bl.a. som følge af kli-maændringer.Overvågningsprogrammet for 2011-2015 er som udgangspunkt tilrette-lagt som en kombination af kontrolovervågning og operationel overvåg-ning. Kontrolovervågningen skal beskrive den generelle tilstand og ud-vikling. Den operationelle overvågning skal beskrive tilstanden i områ-der, som er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2015 – i det omfangdisse områder ikke indgår i kontrolovervågningen, eller beskrive effek-ten af en indsats. Da der endnu kun i meget begrænset omfang er iværk-sat indsatser i henhold til miljømålsloven, vil den operationelle overvåg-
5
ning primært være rettet mod etablering af viden i områder, hvor der errisiko for manglende målopfyldelse, eller hvor der mangler viden om til-standen. Nogle af disse områder vil indgå i kontrolovervågningen, ogder er således synergi mellem kontrolovervågningen og den operationel-le overvågning. Delprogrammet for grundvand omfatter endviderekvantitativ overvågning. For delprogrammerne for overvågning af luftog landovervågning er skelnen mellem kontrol- og operationel overvåg-ning ikke relevant.
LuftOvervågningen af luftkvalitet og atmosfærisk afsætning sker i relation tilskadelige effekter på human sundhed, vandmiljø og natur. Programmetbestår af intensive og ekstensive målinger af luftkvalitet og afsætninger ikombination med modelberegninger.De aktuelle koncentrationer og våddepositioner måles på et netværk afmålestationer i byer og natur, mens modelberegningerne anvendes til atberegne afsætninger til land- og vandområder. Målingerne danner basisfor vurdering af udviklingstendenser, bestemmelse af kilderne til luft-forurening og atmosfærisk afsætning samt evaluering af kvalitet af mo-delresultaterne.Der er overordnet følgende aktiviteter:•Måling af luftkoncentration og/eller våddeposition af kvælstoffor-bindelser, fosfor, svovlforbindelser, basekationer (natrium, kalium,calcium og magnesium), uorganiske gasser, partikler, tungmetaller ogudvalgte miljøfremmede stoffer•Modelberegning af luftkvalitet og deposition for relevante stoffer pånational, regional og lokal skala•Information og varsling af befolkningen omkring luftkvalitet.Målingerne udføres ved 18 målestationer fordelt mellem gadestationer,bybaggrundsstationer og baggrundsstationer. Målingerne ved stationer ibyområder udføres i samarbejde med de berørte kommuner.
PunktkilderOvervågningen af udledningen fra punktkilder omfatter opgørelse afudledning af organisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfrem-mede stoffer fra de enkelte punktkildetyper. Den udledte vandmængdeopgøres for at kunne beregne de totale udledte mængder.Et vigtigt formål med programmet er at tilvejebringe enhedstal fra for-skellige kilder og stoftyper.Overvågningen af punktkilder er sammensat af kontrolovervågning ogoperationel overvågning. Kontrolovervågningen omfatter målinger vedudvalgte store avancerede renseanlæg, særskilte industrielle udlednin-ger og dambrug, mens operationel overvågning desuden omfatter regn-betingede udledninger og små renseanlæg, som så vidt muligt kun er be-lastet med husspildevand.6
Aktiviteterne omfatter:•For renseanlæg opgøres den udledte mængde af organisk stof, næ-ringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandområderpå landsplan baseret på målinger samt renseanlæggenes egenkontrolaf organisk stof og næringsstoffer. Koncentrationsniveauet i udled-ningerne belyses•For industrielle udledninger opgøres den udledte mængde af orga-nisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer tilvandområder på landsplan baseret data fra industriernes egenkon-trol. Koncentrationsniveauet i udledningerne belyses•For regnbetingede udløb opgøres den udledte mængde af organiskstof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vand-områder på landsplan baseret på erfaringstal samt nedbørsmængden.Erfaringstallene tilvejebringes ved et intensivt måleprogram ved tofælleskloakerede og to separatkloakerede oplande samt to regn-vandsbassiner.•For spredt bebyggelse opgøres den udledte mængde af organisk stof,næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandområ-der på landsbasis. Opgørelserne er baseret på erfaringstal og ud fraoplysninger om antal bebyggelser, rensningsmetode mv. Erfaringstal-lene tilvejebringes på baggrund af målinger i små mindre-avancerederenseanlæg, som primært modtager husspildevand•For ferskvandsdambrug opgøres på landsbasis den udledte mængdeaf organisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stof-fer baseret på målinger og på foderforbrug•For havbrug og saltvandsbaserede dambrug opgøres på landsbasisden udledte mængde af organisk stof, næringsstoffer, tungmetaller ogmiljøfremmede stoffer baseret på foderforbrug.
LandovervågningOvervågningen i landovervågningsprogrammet (LOOP) skal dokumen-tere effekten af nationale vandmiljøplaner og andre reguleringer indenfor landbrugssektoren på udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet.Samtidig skal programmet bidrage til at dokumentere effekten af Dan-marks undtagelse fra nitratdirektivet på udvaskningen af kvælstof tilvandmiljøet.Overvågningen foregår ved interview, direkte målinger og modelleringaf sammenhænge mellem landbrugsdrift og tab af næringsstofferne tilomgivelserne i seks repræsentative overvågningsoplande, der kan be-tragtes som værkstedsområder. Overvågningsoplandene blev udvalgt,så de bedst muligt dækkede variation i landbrugspraksis, jordtype ogklima.Aktiviteterne, der udføres på varierende niveau i oplandene, omfatteroverordnet:•interviewundersøgelser om landbrugspraksis og forbrug af pestici-der, næringsstofbalancer for landbrugsbedrifter•målinger af nitrat- og fosfor i det hydrologiske kredsløb (jordvand,drænvand, vandløb og grundvand)
7
•målinger i grundvand af grundvandets hovedbestanddele, herunderkvælstof og fosfor forbindelser•beskrivelse af fosfor-bindingskapaciteten i jorden•målinger af udvaskning af næringsstoffer fra rodzonen•transport af næringsstoffer i drænvand og vandløb, herunder intensi-ve P-målinger•modellering af udvaskning af næringsstoffer og hydrologi.
GrundvandOvervågningen af grundvandet sker i delprogrammerne for grundvand(GRUMO) og landovervågning (LOOP). Grundvandsovervågningensker for at kunne bevare og forbedre grundvandet af hensyn til anven-delsen til drikkevand, samt af hensyn til grundvandets betydning forvandkvaliteten i vandløb og søer. Grundvandsovervågningen skal såle-des bidrage til at skabe vidensgrundlag til at understøtte den statsligeforvaltning i forbindelse med grundvandets kvalitet og mængde i for-hold til vandplanarbejdet.Grundvandets tilstand og udvikling beskrives på baggrund af målingeraf:••••••grundvandets hovedbestanddeleuorganiske sporstoffer (især tungmetaller)miljøfremmede stofferpesticider og nedbrydningsprodukter,vandindvindingen og vandressourcens størrelsegrundvandets alder.
Dertil kommer modellering af vandbalancen på national skala.Målingerne gennemføres i et stationsnet omfattende indtag i boringer igrundvandsovervågningsområder (GRUMO), i landovervågningsoplan-de (LOOP), redoxboringer og enkeltstående boringer placeret i grund-vandsforekomster, der er i risiko for ikke at opfylde miljømålet. Endvi-dere indgår resultaterne af vandværkernes boringskontrol, der omfatteranalyse af vandkvaliteten i de enkelte indvindingsboringer, samt regi-strering af vandindvindingsmængden på de enkelte indvindingsanlæg.Endelig indgår pejling af grundvandsstanden i et net af pejleboringersamt pejling i andre boringer, bl.a. i forbindelse med prøvetagning.Kontrolovervågning og operationel overvågning sker i de sammegrundvandsforekomster, idet operationel overvågning finder sted i deår, hvor kontrolovervågning ikke finder sted. I grundvandsforekomstermed ringe tilstand gennemføres såvel operationel overvågning som kon-trolovervågning med større frekvens end i grundvandsforekomster medgod tilstand.Udviklingen i grundvandsdannelsen og vandressourcens størrelse be-skrives ud fra klimatiske forhold så som nedbør og fordampning samtud fra vandindvinding, grundvandets trykniveau og afstrømning til ha-vet især ved modellering m.v.
8
VandløbOvervågningen i vandløb skal beskrive natur- og miljøforhold i vandløb,herunder bidrage til vidensgrundlag for vand- og naturplanerne, samtbeskrive transporten af næringsstoffer og til søer og marine områder.Vandløbsprogrammet indeholder overordnet følgende delelementer:••••vandkemi og stoftransportøkologisk vandløbskvalitetmiljøfremmede stoffer og tungmetallernaturtyper og arter i vandløb.
Overvågningen af de tre sidstnævnte delelementer er sammensat af etprogram for kontrolovervågning og et program for operationel overvåg-ning. Den del af programmet som vedrører vandkemi og stoftransport erikke opdelt.Kontrolovervågningen gennemføres som en kombination af intensiv ogekstensiv overvågning. Den intensive, økologiske overvågning omfatterårlige målinger ved 35 udvalgte stationer suppleret med bestemmelse affaunaklassen ved DVFI ved ca. 300 stationer. Den ekstensive, økologiskeovervågning omfatter målinger et til to år i programperioden ved samletca. 800 stationer. De intensive målinger skal ud over at give en større sik-kerhed i beskrivelsen af den tidslige udvikling, også støtte tolkningen afdata fra den ekstensive del af overvågningen.Kontrolovervågningen omfatter samlet set følgende:•biologiske parametre som makroinvertebrater, vandplanter, fisk ogvandplanter•fysiske forhold som vandmængder, hydrologisk regime, morfologi,aflejring/erosion, fysisk indeks m.v.•måling af næringsstoffer og organisk stof samt miljøfremmede stofferog tungmetaller•modeller til beregning af stoftransport•opgørelse af kildefordelte stoftilførsler til søer og marine områder viavandløb.Den operationelle overvågning omfatter beskrivelse af den økologisketilstand udtrykt ved sammensætningen af invertebrater suppleret medbestemmelse af fysisk indeks, måling af indholdet af organisk stof og inogle tilfælde jern. Den operationelle overvågning af miljøfarlige stofferog tungmetaller tilrettelægges med udgangspunkt i hvilke potentiellekilder, der i oplandet kan udgøre en risiko for manglende målopfyldelse.Overvågningen af naturtyper i vandløb omfatter vandløb med tidvisblottede mudderflader og vandløb med vandplanter. Overvågningen afarter omfatter en række fisk og skaldyr på habitatdirektivets bilag II ogV.
9
SøerOvervågningen af søer skal beskrive natur- og miljøforhold i de danskesøer, herunder bidrage til vidensgrundlag for vand- og naturplanerne.Overvågningsprogrammet for søer er sammensat af et program for kon-trolovervågning og et program for operationel overvågning.Kontrolovervågningen omfatter parametre, der er indikatorer for biolo-giske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselemeter, herundermiljøfremmede stoffer og tungmetaller. Kontrolovervågning gennemfø-res i repræsentativt udvalgte søer >5 ha med henblik på at beskrive til-stand og udvikling. Overvågning af tilstand og udvikling sker ved inten-siv overvågning, som omfatter målinger i 18 søer hvert år. Tilstanden be-skrives desuden ved ekstensiv overvågning, som omfatter et mindre må-leprogram end den intensive overvågning og kun målinger et år i pro-gramperioden i samlet set ca. 150 søer. I søer >5 ha registreres det hvil-ken naturtype, søen tilhører. I vandhuller og småsøer overvåges natur-typen som en tilstandsvurdering på baggrund af udvalgte biologiske ogkemiske parametre.Kontrolovervågning omfatter følgende elementer:•beskrivelse af udviklingen i tilførsel, retention og tab af næringsstof-fer i søerne fra år til år og gennem sæsonen, herunder også at klar-lægge årsager til ændringer, f.eks. som følge af forandringer i den bio-logiske struktur i søerne eller i klimaet•beskrivelse af udviklingen i centrale biologiske variable som fyto- ogzooplankton, vandplanter og bred- og rørskovsplanter og fisk samtderes samspil og årsagerne til udviklinger bl.a. på baggrund af fysisk/kemiske parametre i vandfase og sediment•beskrivelse af status over tilstand og udvikling i naturtyperne og arterNATURA 2000 områder•beskrivelse af tilstand og udvikling på baggrund af målinger aftungmetaller og miljøfremmede stoffer i sediment og biota.Resultaterne fra kontrolovervågningen anvendes til vurdering af refe-rencetilstanden af søtyper og giver datagrundlag for udvikling af værk-tøjer/modeller til konsekvensvurderinger og scenarier, til analyse ogtolkning af de ekstensive søprogrammer i såvel den nationale som regio-nale forvaltning af søerne.Den operationelle overvågning omfatter udvalgte biologiske og fy-sisk/kemiske parametre, herunder miljøfremmede stoffer og tungmetal-ler, sigtdybde, klorofyl a, vegetation og i visse søer sedimentundersøgel-ser og belastningsopgørelser. Desuden registreres naturtypen i søer >5ha og i vandhuller og småsøer foretages en tilstandsvurdering på bag-grund af udvalgte biologiske og kemiske parametre.
Hav og fjordOvervågningen af natur- og miljøforholdene i de danske fjorde og hav-områder fokuserer på eutrofiering, beskyttede naturtyper og arter samtmiljøfremmede stoffer og tungmetaller og deres biologiske effekter. Des-uden er etableret et særligt program for overvågning af iltsvind i fjorde,10
kystområder og åbne dele af Kattegat og Østersøen. Overvågning af eut-rofiering samt miljøfremmede stoffer og tungmetaller relaterer sig i højgrad til vandrammedirektivet. Overvågningen af beskyttede naturtyperog arter i henhold til habitatdirektivet omfatter i Danmark 3 arter og 7marine naturtyper. Der er i programudarbejdelsen lagt stor vægt på atintegrere overvågningen tilrettelagt efter de to direktiver for at opnåstørst mulig synergi.Overvågningen for 2011-2015 er bl.a. tilrettelagt i forhold til vidensbeho-vet for de marine områder med henblik på at følge udviklingen i miljø-tilstanden og effekterne af vand- og naturplanindsatserne, samt medhenblik på at fremskaffe et mere tilstrækkeligt og veldokumenteretgrundlag for udarbejdelse af 2. generation af vand- og naturplaner.Der er ingen danske fjorde eller havområder der for nuværende opfyldervandrammedirektivets mål om god tilstand. Miljøtilstanden følges gen-nem forskellige typer af overvågning.Den operationelle overvågning, som vedrører områder i risiko for ikke atopfylde miljømålet i 2015, omfatter således i udgangspunktet samtligeudlagte stationer. Den operationelle overvågning består indholdsmæs-sigt af indikatorer repræsenterende de kvalitetselementer, der jf. direkti-vet skal danne grundlag for en vurdering af såvel tilstanden som af til-standsændringer som følge af indsatsprogrammerne. Dvs. ålegræs, ma-kroalger, bundfauna, fytoplankton og fysisk-kemiske indikatorer somnæringsstoffer, ilt, klorofyl samt miljøfremmede stoffer og tungmetaller(herunder effekter på biota).Kontrolovervågningen skal bl.a. danne grundlag for en vurdering aflangtidsændringer i både de naturlige forhold og som følge af menneske-lig aktivitet, herunder effekter af klimaændringer. Den del af ovennævn-te overvågning, der repræsenterer stationer/områder med lange tidsse-rier udgør, sammen med overvågning af supplerende indikatorer, såle-des kontrolovervågningen.Endvidere gennemføres som led i overvågningen modellering af de åbnehavområder og en række af de større fjorde. Modellering skal i kombina-tion med målinger bl.a. anvendes i forbindelse med tilstandsvurderingog vurdering af indsatsbehov i 2. generation af vand- og naturplaner.
Arter og terrestriske naturtyperOvervågningen af arter og terrestriske naturtyper tager udgangspunkt ihabitatdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets forpligtelser. Kontrol-overvågningen skal give et billede af den nationale tilstand og udviklinguanset om det er indenfor eller udenfor habitatområderne. Gennem denoperationelle overvågning indsamles der områdespecifikke data til plan-lægningen af og forvaltningen i Natura-2000 områderne.Terrestriske naturtyper
Overvågningen af terrestriske naturtyper er en kombination af kontrol-overvågning i form af stikprøvebaseret overvågning og operationelovervågning i form af fladedækkende kortlægning. Kontrolovervågnin-gen omfatter 38 terrestriske habitatnaturtyper, mens den operationelle
11
overvågning omfatter kortlægning af alle habitatdirektivets 44 terrestri-ske naturtyper.Kontrolovervågningen gennemføres hvert 3. år på lysåbne stationer oghvert 6. år på skovstationer og omfatter:•beskrivelse af tilstand, som omfatter opgørelse af arealets størrelse,naturtypens udbredelse og struktur, karakteristiske arter og funktionsamt udvikling i naturindholdet•vegetationsanalyser og karakteristiske arter•kemiske målinger af næringsstoffer i jordbunden og jordvæske ogmåling af grundvandstand•fosfor- og kvælstofindhold i skud, mosser og laver•de væsentligste påvirkninger (eutrofiering, hydrologi, ændret areal-anvendelse, driftshistorie m.v.).Endvidere overvåges agerlandets småbiotoper, som er den del af dendanske natur, som er mest påvirket af landbrugsdrift, ved karakterise-ring af arealdækningen og undersøgelse af plantearter i udvalgte bioto-per.Den operationelle overvågning af terrestriske naturtyper skal give in-formation om den arealmæssige udvikling og aktuelle tilstand, herunderpåvirkning af invasive arter i Natura 2000 områderne.Arter
Overvågningen af arter omfatter:•Overvågning af tilstand og udvikling for udvalgte danske plante- ogdyrearter på habitatdirektivets bilag II og bilag IV•Overvågning af fugle i.f.t. fuglebeskyttelsesdirektivets Anneks 1 forynglefugle samt regelmæssigt tilbagevendende trækfugle. Overvåg-ningen omfatter i alt 26 arter af ynglefugle og 53 arter af tilbageven-dende trækfugle, heraf 27 ansvarsarter.•Visse ansvarsarter, dvs. arter hvor mere end 20% af den samlede be-stand befinder sig i Danmark. Overvågningen omfatter arter, der kanovervåges indenfor rammerne af den øvrige ekstensive artsovervåg-ning (karplanter, natsommerfugle).•Et særligt program for overvågning af fugle i Vadehavet i forbindelsemed det trilaterale Vadehavssamarbejde med Tyskland og Holland(TMAP). Overvågningen omfatter 34 vandfuglearter•Årlige optællinger af bestanden af ynglende skarver•Et særligt program for Tøndermarsken med hovedvægten på yngle-fugle.Programmet for artsovervågningen er sammensat af intensiv overvåg-ning af bestandsstørrelse og ekstensiv overvågning af arters udbredelse.Overvågning af bestandsstørrelser omfatter arter, som indgår i udpeg-ningsgrundlaget for EF-Habitat- eller EF-Fuglebeskyttelsesområder. Me-toden til opgørelse af bestandsstørrelsen afhænger af den pågældendeart og kan eksempelvis være direkte optællinger eller transekttællinger.Derudover registreres relevante baggrundsoplysninger i det omgivendemiljø på et forholdsvis overordnet niveau.
12
Kortlægning af en arts udbredelse sker for at kunne vurdere hvorvidt enarts udbredelse er stabil, voksende eller aftagende i Danmark. Udgangs-punktet er UTM-kvadratnettet på 10x10 km. Derudover registreres rele-vante baggrundsoplysninger i det omgivende miljø på et helt overordnetniveau.
13
1
Indledning
Denne rapport, programbeskrivelsens del 2, indeholder en overordnetbeskrivelse af de 8 delprogrammer i den nationale overvågning af vand,luft og natur, herunder den sammenhæng, der er mellem de forskelligedelprogrammer.Arbejdsfordelingen i udarbejdelse af programbeskrivelsens del 2 har væ-ret, at fagdatacentrene sammen med styringsgrupperne har været an-svarlige for det faglige indhold, mens vurderinger af administrativ ka-rakter herunder opfyldelse af forpligtigelser i EU direktiver, andre inter-nationale aftaler, nationale behov m.m. er foretaget af de administrativestyrelser i Miljøministeriet.De overordnede strategier, behov, formål, organisering, dataflow m.m.for overvågningsprogrammet er beskrevet i programbeskrivelses del 1.Programbeskrivelsens del 3 indeholder en nærmere beskrivelse af dekonkrete overvågningslokaliteter, overvågningsparametre, metoder her-under tekniske anvisninger, organisation m.m.Overvågningsprogrammet målrettes til at skabe dokumentations- og vi-densgrundlag til at understøtte administrationen af nedenstående priori-terede forvaltningsmæssige behov og forpligtelser (listet i prioriteretrækkefølge).••Opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen og na-tional lovgivning om overvågning af natur, vandmiljø og luftkvalitet.Understøtte den statslige forvaltning, herunder dokumentation af ef-fekten og opfyldelsen af mål for nationale vandmiljø- og naturhand-lingsplaner, herunder vand- og naturplaner efter Miljømålsloven ogtiltag på landbrugsområdet samt det landsdækkende luftkvalitets-måleprogram.Prioriteret opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til interna-tionale konventioner om natur og vandmiljø samt luftkvalitet.
•
Til brug for revision af NOVA 2003, blev der gennemført en statistisk op-timering (Larsen et al, 2002). Resultaterne fra denne er stadig anvendeli-ge og ligger i flere delprogrammer til grund for vurdering af præcisions-og pålidelighedsniveau.
14
2
Luft
2.1
Indledning
Dette delprogram – Danmarks Overvågningsprogram for Luftkvalitet ogAtmosfærisk Afsætning – omhandler overvågning af luftkvalitet og at-mosfærisk afsætning i relation til skadelig effekt på human sundhed,vandmiljø og natur. Delprogrammet udføres af Danmarks Miljøunder-søgelser (DMU) under Aarhus Universitet i samarbejde med Køben-havns -, Odense -, Aalborg - og Aarhus Kommune.
2.2
Baggrund.
Delprogrammet for overvågning af luftkvalitet og atmosfærisk afsætninger resultatet af en sammenlægning af de to tidligere delprogrammer forluftovervågning under NOVANA:••Det landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram (LMP)Baggrundsovervågningsprogrammet for luftkvalitet og atmosfæriskafsætning (BOP).
Det nye program repræsenterer en videreførelse af indhold og strategi ide to tidligere overvågningsprogrammer, men med den organisatoriskeændring at de to programmer bliver til et program.Sammenlægningen af de to delprogrammer vil give organisatoriske for-dele. Samtidigt hermed er der store overlap mellem de to hidtidige pro-grammer, som blandt andet begge er baseret på integration mellem må-linger og modelberegninger i overvågningsaktiviteterne. En stor del afmålingerne foretages med samme målemetoder og flere af målestatio-nerne bidrager til begge programmer. Endvidere baseres modelbereg-ningerne i begge de to programmer på den Dansk Eulerske Hemisfæri-ske Model (DEHM).2.2.1 Det landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram
Det landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram (LMP) blev begyndt i 1981i et samarbejde mellem Miljøministeriet, amter og kommuner med detmål at overvåge luftkvalitet med fokus på byerne. Programmet blev ko-ordineret af Miljøstyrelsen og DMU. Siden 1981 har programmet væretigennem en række programtilpasninger:•LMP I (1981-86) havde deltagelse af hovedstadsområdet og sekskommuner. Hovedvægten var lagt på målinger af SO2, partikelmasse(TSP) og partikulært bundne tungmetaller. Endvidere blev der ud-viklet beregningsmodel for spredning af luftforurening fra punktkil-der (OML).LMP II (1987-91) havde deltagelse af hovedstadsområdet og femkommuner. Programmet havde fokus på måling af luftforurening fratrafik, specielt NO/NO2og bly.15
•
•
•
•
LMP III (1992-99) havde deltagelse af hovedstadsområdet, Odenseog Aalborg kommune. Målingerne blev udvidet med måling af ozonog CO og der blev begyndt målinger af meteorologi til brug for for-tolkning af måledata og modelberegninger.LMP IV (1999-2004) havde deltagelse af København, Odense, Aal-borg og Aarhus kommune. Programmet omfatter SO2, NO/NO2, bly,partikler (PM10), benzen, CO og ozon. Endvidere anvendes model-beregninger i et vist omfang ved vurdering af luftkvaliteten.I 2004 overgik LMP til at være et delprogram under NOVANA ogved midtvejsrevisionen i 2007 blev Københavns Kommunes måle-program flyttet over til at være en integreret del af LMP under NO-VANA. København, Odense, Aalborg og Aarhus kommune er fort-sat deltagere i programmet. Måleprogrammet udvides med størreprogram til måling af partikelforureningen herunder As, Cd, Ni ogpolyaromatiskehydrocarboner (PAH). Endvidere anvendes model-beregninger i større omfang og fra 2007 er modelberegningerne ble-vet anvendt direkte til vurdering af overholdelse af grænseværdier.
Justeringerne i programmet har gennem hele forløbet været foretaget,med henblik på at få den bedst mulige opfyldelse af de aktuelle interna-tionale (EF/EU) og nationale forpligtelser. Samtidigt hermed er pro-grammet blevet tilrettelagt på en sådan måde, at det gav bedst mulig for-ståelse af processerne, der styrer luftkvalitet i byerne.2.2.2 Baggrundsovervågningsprogrammet
De første målinger af luftkvalitet i baggrundsområder i Danmark blevbegyndt allerede i 1978. Disse målinger udviklede sig i takt med stigendebehov til det der i dag kaldes Baggrundsovervågningsprogrammet forluftkvalitet og atmosfærisk afsætning (BOP), hvorunder dele af det tidli-gere Ionbalanceprogram også er placeret i dag.Delprogrammet har siden 1989 indgået i de nationale overvågningsakti-viteter i forbindelse med vandmiljø og natur (Vandmiljøplanens over-vågningsprogram, NOVA-2003 og NOVANA) og er løbende blevet til-passet i takt med de overordnede behov på dette område.Fokus i delprogrammet har hele tiden været overvågning af luftkvalitetog atmosfærisk afsætning i danske baggrundsområder, hvilket er områ-der, der ikke er påvirket af udledninger fra lokale kilder. Programmethar omfattet såvel bestemmelse af luftkvalitet som bestemmelse af be-lastning af vandmiljø og natur med næringsstoffer, forsurende stoffersamt tungmetaller.En stor del af aktiviteterne har været rettet mod den atmosfæriske afsæt-ning af kvælstof og programmet har derfor haft en naturdel, hvor der erblevet foretaget detaljerede målinger for at forstå processerne, der styrerafsætning af kvælstof til følsomme naturområder i Danmark, herunderdirekte måling af afsætning af ammoniak. Via samarbejde med delpro-grammet for Arter og terrestrisk natur er der endvidere blevet foretagetmålinger af ammoniakkoncentration på tolv habitatnaturområder.I den sidste programperiode blev måleprogrammet udvidet med et min-dre måleprogram til bestemmelse af vådafsætning af miljøfremmede or-ganiske stoffer (pesticider, polyaromatiskehydrocarboner og nitropheno-16
ler). Hensigten med disse aktiviteter var blandt andet at sikre at dissestofgrupper blev overvåget på tværs i de forskellige delprogrammer un-der NOVANA.Siden 1996 har modelberegninger indgået som en meget væsentlig akti-vitet i forbindelse med bestemmelse af afsætning af kvælstof til danskevandområder. Siden 2004 er modelberegninger udvidet, så de også om-fatter afsætning af kvælstof og svovl til danske naturområder. Siden 1996er modellerne blevet forbedret, og der er sket en væsentlig forbedring afmodellernes geografiske opløsning, som i dag er på 6 km x 6 km for denationale beregninger. Udover dette er programmet også blevet supple-ret med modelberegninger af kvælstofafsætningen på lokalskala, såledesat indflydelse af lokale kilder kan blive bedre beregnet. Disse lokalskala-beregninger foretages til 25 udvalgte naturområder.Baggrundsovervågningsprogrammet har igennem årene varetaget inter-nationale forpligtelser relateret til målinger i baggrundsområdet og i re-lation til bestemmelse af belastning af natur- og vandområder.2.2.3 Internationale og nationale behov
De væsentligste internationale og nationale behov kommer fra EU’s luft-kvalitetsdirektiver. De vigtigste direktiver på luftområdet er Luftram-medirektivet fra 1996 (96/62/EF) og de fire datter direktiver:••••1999/30/EF – SO2, NO2, NOx, PM10, Bly2000/69/EF – Benzen, CO2002/3/EF – O32004/107/EF – As, Cd, Hg, Ni, PAH (Benz(a)pyren).
I 2008 vedtog EU et nyt luftkvalitetsdirektiv (2008/50/EF), som samlerLuftrammedirektivet og de tre første datterdirektiver til et samlet op-dateret direktiv. Dette direktiv er ved at blive implementeret.Resultaterne fra overvågningsprogrammet skal løbende indrapporterestil EU’s luftkvalitetsdatabase og der er krav om løbende information afbefolkningen om luftkvalitet i Danmark (tekst-TV og internet). Endvide-re skal der i henhold til EU-direktiverne foretages varsling af befolknin-gen ved for høje koncentrationer af udvalgte gasser, herunder ozon.I relation til EU’s Vandramme- og Habitatdirektiv er der endvidere for-pligtelse til at vurdere den luftbårne belastning af danske vand- og na-turområder, herunder understøtte den statslige forvaltning i forbindelsemed udarbejdelse af vand- og naturplaner.Ud over EU-direktiverne findes også en række overvågningsbehov i føl-gende internationale konventioner:•EMEP (Co-operative Programme for Monitoring and Evaluation ofthe Long-Range Transmission of Air Pollutants in Europe) underGenevekonventionen om langtransport af luftforurening i Europa.Oslo-Paris-Kommissionen (OSPAR) til overvågning af luftforurenin-gens belastning af Nordsøen.Helsinki-Kommissionen (HELCOM) til overvågning af luftforure-ningens belastning af Østersøen.17
••
Nationalt er der yderligere en række behov i forbindelse med regerin-gens strategier om ”Grøn vækst” og ”Ren luft til alle”.
2.3
Formål
Ud over behov i relation til EU-direktiver, konventioner m.m. bidragerovervågningsprogrammet til at:••••••beskrive tilstand og udvikling af luftkvalitet i relation til humansundhed, herunder vurdere overholdelse af grænseværdier,beskrive tilstand og udvikling i relation til den atmosfæriske belast-ning af vandmiljø og natur,dokumentere effekten af reduktionstiltag fx emissionsbegrænsningerstyrke det faglige grundlag for miljøpolitik; herunder scenariebereg-ninger,formidle viden og information om luftkvalitet,varsle den danske befolkning om dårlig luftkvalitet i henhold til EU–direktiver.
2.4
Strategi
Den overordnede strategi for delprogrammet er på den mest hensigts-mæssige måde at opfylde de behov, som er angivet i behovsopgørelsenherunder navnlig EU-lovgivning og national lovgivning på området.Endvidere skal programmet bygge videre på de erfaringer, som er er-hvervet gennem den hidtidige overvågning siden begyndelsen af1980’erne. Med dette udgangspunkt er strategien opbygget over følgen-de elementer:•••Anvendelse af integreret overvågning, hvor overvågningen foretagesvia en kombination af målinger og modelberegningerFortsættelse af måleserierAnvendelse af procesorienteret overvågning, hvor overvågningen ertilrettelagt så den i videst mulig omfang giver viden om de proces-ser, som styrer luftkvalitet og atmosfærisk afsætning i DanmarkAnvendelse af en kombination af intensive målestationer med omfat-tende måleprogram sammen med ekstensive målestationer med re-duceret måleprogram.
•
2.4.1 Integration af målinger og modeller
Den hidtidige erfaring har vist, at integration af målinger og modeller iovervågningsprogrammet giver et omkostningseffektivt program, hvorfordelene ved målinger og modeller udnyttes optimalt. Målingerne an-vendes til:•••••18Måling af aktuel status for luftkvalitet og atmosfærisk afsætning vedmålestationerne.Bestemmelse af udviklingstendenser for luftkvalitet og atmosfæriskafsætning.Måling af sæsonvariation.Bidrager til bestemmelse af kilderne til luftforureningen og den at-mosfæriske afsætning.Kvalitetssikring af modelberegningerne.
Modelberegningerne anvendes til:•••Beregning af luftkvalitet for større områder og for områder, hvor derikke er målinger.Beregning af atmosfærisk afsætning på danske land- og naturområ-der.Bestemmelse af kilder til luftforurening og atmosfærisk afsætning.
Herved opnås mulighed for at reducere i omfanget af de ofte relativt dy-re målinger samtidigt med at der drages fordel af at modelberegningerneer et effektivt værktøj til at beregne fx afsætning til større geografiskeområder og til at bestemme kilderne til luftforureningen.Anvendelsen af modelberegninger anbefales i det nye luftkvalitetsdirek-tiv (2008/50/EF), hvor det er tilladt at vurdere overholdelse af grænse-værdier på basis af netop en kombination af målinger og modelbereg-ninger. Direktivet giver også mulighed for at reducere i omfanget af må-linger ved anvendelse af modelberegninger.Modelberegningerne anvendes endnu kun for udvalgte komponenter,men det er strategien at udvide modelanvendelsen efterhånden, som derer fagligt grundlag for dette.2.4.2 Fortsættelse af måleserier
En af målsætningerne for overvågningsprogrammet er at kunne vurdereeffekt på luftkvalitet og atmosfærisk afsætning af internationale og nati-onale tiltag til reduktion af udledningerne herunder regulering af dansklandbrug. Fortsættelse af et tilstrækkeligt antal måleserier er derfor prio-riteret således, at overvågningsprogrammet kan give det nødvendigemålemæssige grundlag for vurdering af udviklingstendenserne for devigtigste luftforureningskomponenter.2.4.3 Procesorienteret overvågning
Med en procesorienteret overvågning forstås en overvågning, der er til-rettelagt således, at den udover at opfylde de primære behov om be-stemmelse af fx status også giver forståelse af de processer, som er sty-rende for luftkvalitet og den atmosfæriske afsætning.Et eksempel på denne strategi er sammensætningen af målestationer iovervågningsprogrammet, hvor der anvendes en kombination af måle-stationer i gaderummet, bybaggrund og landbaggrund. Ved at sammen-ligne målingerne fra de tre typer af målestationer kan det beregnes hvorstor en del at luftforureningen som er relateret fra trafik, hvor stor en delaf luftforureningen, som er genereret af byen og hvor stor en del somstammer fra transport af luftmasserne ind til byen.Den procesorienterede overvågning giver værdifuld information, der bi-drager til udvikling af luftkvalitetsmodellerne samtidigt med, at det ermuligt at få information om kilderne til luftforureningen. Dette er af storbetydning for understøttelse af den statslige forvaltning i relation tilEU’s luftkvalitetsdirektiver, hvor det er lovpligtigt, at den statslige for-valtning skal udarbejde planer for forbedring af luftkvalitet i de områ-der, hvor grænseværdierne er overskredet.19
2.4.4 Intensive og ekstensive målestationer
I måleprogrammet anvendes en kombination af intensive og ekstensivemålestationer. På de intensive målestationer er der et omfattende måle-program, hvor alle de vigtigste luftforureningsparametre måles kontinu-erligt året rundt. På de ekstensive målestationer er der et reduceret må-leprogram med færre parametre, men disse måles fortsat kontinuerligtåret rundt.De intensive målestationer giver et samlet billede af alle de vigtigste luft-forureningskomponenter på en række udvalgte målestationer, hvilketgiver information om sammenhæng mellem de forskellige luftforure-ningskomponenter. Dette er blandt andet vigtigt, fordi en række af luft-forureningskomponenterne dannes i atmosfæren ud fra de primært ud-ledte gasser, fx dannes de sekundære uorganiske partikler ud fra NOx,NH3og SO2.De ekstensive målestationer er betydeligt billigere i drift end de intensivemålestationer. Derfor kan der anvendes et større antal ekstensive måle-stationer end intensive målestationer. De ekstensive målestationer kanderfor anvendes til at få en bedre geografisk dækning af Danmark for enrække udvalgte parametre.Som en konsekvens af denne strategi oprettes en ny intensiv målestationpå Risø ved at samle målingerne fra en række andre målestationer. Må-lestationen vil sammen med den intensive målestation på H.C. Ander-sens Boulevard styrke forståelsen af processerne, som styrer luftkvalitetog atmosfærisk afsætning i Danmark. Samtidigt hermed vil målestatio-nerne kunne fungere som platform for luftforureningsrelaterede forsk-ningsprojekter til gavn for både overvågning og forskning.
2.5
Programmets indhold
2.5.1 Opdeling i EU-zoner
I henhold til EU-direktiverne om luftkvalitet (EU-direktiv 2008/50/EF,EU-direktiv 2004/107/EF) skal overvågningen af luftkvalitet i medlems-staterne foretages på basis af en række bymæssige områder og zoner,som de ansvarlige myndigheder skal inddele medlemslandene i. Ud fraindbyggertal og luftkvalitetsniveau fastlægger direktiverne herefter om-fanget af faste målestationer og modelberegninger for de enkelte zoner.På basis af direktiverne og den hidtidige erfaring med overvågning afluftkvalitet har Miljøstyrelsen og DMU inddelt Danmark i tre EU-zonerhvoraf to er bymæssige områder:•København inklusiv Frederiksberg, Brøndby, Dragør, Gentofte,Gladsaxe, Hvidovre, Rødovre, Tårnby, Glostrup og Herlev. 950.000indbyggere.Aarhus. 300.000 indbyggere.Det øvrige Danmark. 4.200.000 indbyggere.
••
2.5.2 Netværk af målestationer
Overvågning af luftkvalitet og atmosfærisk afsætning foretages på 18målestationer fordelt så de giver en relativ god geografisk dækning af20
Danmark (figur 2.1) og af de tre EU-zoner. Det drejer sig om følgendetyper målestationer:•••GadestationerBybaggrundmålestationerBaggrundsmålestationeroLandbaggrundoNaturoVand.
Ved sammensætning af netværket af målestationer er der taget hensyntil at bevare kontinuitet i måleprogrammet, således at størstedelen af delange tidsserier er bevaret, så det fortsat er muligt at vurdere udviklings-tendens af luftkvalitet og atmosfærisk afsætning. Type og oprettelses-tidspunkt for målestationerne er angivet i tabel 2.1.
Figur 2.1.Geografisk placeringaf de faste målestationer.
GadestationerBybaggrundLand, naturog vand
Ålborg
AnholtIdom hedeUlborgSepstrup SandeÅrhusTange
Risø
København
OdenseLindet
Keldsnor
Pedersker
21
Tabel 2.1.Oversigt over målestationerne. Ud over de nævnte målestationer findes ogsåen række mindre målestationer i forbindelse med de særlige målinger i forbindelse mednaturdelen af delprogram for luft. Disse vil formentligt blive flyttet i løbet af programperio-den.MålestationByKøbenhavn, JagtvejKøbenhavn, H.C.A. BoulevardKøbenhavn, H.C.Ørsteds InstitutOdense, AlbanigadeOdense, RådhusAarhus, BanegårdsgadeAarhus, ValdemarsgadeAalborg, VesterbroAalborg, ØsterbroBaggrundAnholtIdom HedeKeldsnorLindetPederskerRisø*Sepstrup SandeTangeUlborgHav, naturHedeKystLandbrug, skovSkov, kystLandbrugHedeLandbrug, søSkov198820041993198819892010198919781985GadeGadeBybaggrundGadeBybaggrundGadeBybaggrundGadeBybaggrund198719821992198819922001200119832004OmgivelserOprettelsestidspunkt
*en stor del af målingerne er kun flyttet 5 km fra Lille Valby til Risø, således at tidsseriernevil kunne opretholdes for størstedelen af de målte komponenter.
Ved udvælgelse af målestationerne er der taget hensyn til, at målestatio-nerne så vidt muligt opfylder de krav til makroplacering (type af omgi-velser og repræsentativitet) og mikroplacering (fx afstand til vejbane,større vejkryds, grusveje og landbrug), som er givet i EU’s luftkvalitets-direktiver (EU-direktiv 2008/50/EF, EU-direktiv 2004/107/EF) og i detfælleseuropæiske luftmåleporgram EMEP (www.EMEP.int).I det følgende præsenteres de enkelte aktiviteter i overvågningspro-grammet. Som en hjælp til denne gennemgang viser tabel 2.2 en samletoversigt over måleprogrammet på de enkelte målestationer.
22
Tabel 2.2.Oversigt over måleprogrammet på de enkelte målestationer. (P.+G. står for gasser og partikler). Forkortelser, fag-termer m.m. forklares i det følgende.PartiklerPartikler +gasserGasserFilterpack (kun N, P, S, uorg. salte)OrganiskeNedbør
Filterpack (tungmetalanalyser)
NH3 passiv opsamling
HNO3/NO3 denuder
Wet-only, ½måned
NH3/NH4 denuder
Grundstof PM2.5
Grundstof PM10
Wet-only døgn
TEOM, PM2.5
SM200 PM2.5
TEOM, PM10
SM200 PM10
MålestationZone 1 KøbenhavnGade (HCAB)Gade (Jagtvej)Bybaggrund (HCØ)Samlet zone 1Zone 2 ÅrhusGadeBybaggrundSamlet zone 2Zone 3 Øvrigt DKOdenseGadeBybaggrundAalborgGadeBybaggrundLandbaggrundRisøKeldsnorAnholtUlborgTangeLindetPederskerIdom HedeFrederiksborgSepstrup SandeHanstedLille VildmoseLandbrugsstationSamlet zone 3Samlet nationalt
1113112
111311
112101
1
1
1
1
0
1
1
1
0
1
0
0
1113112
1
1121
112
1
0
0
0
1113
111
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
11
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
11111
111111111111121116612111111122222211111111111
1111111111111111
1111
1
38
37
00
14
12
12
12
11
12
44
22
813
12
36
58
22
44
03
01
01
1414
55
00
77
22
22
2.5.3 Overvågning i relation til human sundhed
Denne del af overvågningsprogrammet omfatter overvågning af de vig-tigste sundhedsskadelige luftforureningskomponenter og stoffer dermedvirker til dannelse (prekursorer) af de sundhedskadelige luftforure-ningkomponenter:••••Uorganiske gasser: NO, NO2, O3, CO og SO2Partikler: PM10, PM2,5og ultrafine partiklerTungmetaller: Pb, As, Ni, Cr og HgOrganisk luftforurening: flygtige organiske forbindelser (VOC), ben-zen,ogpolyaromatiskehydrocarboner(PAHherunderBenz(a)pyren).
Overvågningen foretages med et omfattende måleprogram i kombinati-on med modelberegninger. Modelberegningerne omfatter dog ikke allede overvågede luftforureningskomponenter.Behovene for denne del af overvågningsprogrammet stammer hovedsa-geligt fra EU´s luftkvalitetsdirektiver (2008/50/EF og EU-direktiv2004/107/EF).Uorganiske gassser
De uorganiske gasser måles alle med såkaldte gas-monitorer, som konti-nuerligt året rundt måler koncentrationerne med midlingstid på ½ time.
23
nitrophenoler0022
SO2-monitor
NOx-monitor
Kemi-PM2.5
CO-monitor
O3-monitor
Tungmetal
Pesticider
EC/OC **
PAH #
DMPS
VOC
PAH
BTX
Bulk
NO og NO2findes i de højeste koncentrationer i gaderummene og målespå fem gadestationer, fire bybaggrundsmålestationer og fire bag-grundsmålestationer. Målingerne af NO og NO2suppleres med model-beregninger (se nedenfor)O3findes i de højeste koncentrationer i bybaggrund og uden for byerne,mens koncentrationerne er lavere i gaderum. O3måles derfor på de firebybaggrundsmålestationer og tre baggrundsmålestationer. Af hensyn tilat forstå indflydelsen af de kemiske reaktioner mellem O3og NO i gade-rum måles O3også på en enkelt gadestation i København.CO findes i de højeste koncentrationer i gaderummene. Koncentrationener i dag faldet til et forholdsvis lavt niveau, så derfor måles CO kun påfire gadestationer, en bybaggrundsmålestation og en baggrundsmålesta-tion.SO2-koncentrationen i Danmark er meget lav og på grund af manglendefølsomhed kan de automatiske monitorer ikke længere anvendes til må-ling af årsmiddelkoncentrationerne af SO2. I stedet anvendes de såkaldtefilterpack-opsamlere (afsnit 1.5.4) til måling af årsmiddelkoncentratio-nerne af SO2på fire baggrundsmålestationer. EU-direktivet stiller imid-lertid krav om indikative målinger af SO2for at overvåge, at timemid-delkoncentrationerne ikke overskrider grænseværdierne på timeniveau.Derfor måles SO2med monitor på gadestationen i København (H.C.A.B.)og Aalborg.Partikler
Måleprogrammet for partikler omfatter døgnmiddelmålinger med op-samling af partikler på partikelfilter, målinger med instrumenter, somkan give en hurtig tidsopløsning (½ time) og endelig kemiske analyser afde opsamlede filterprøver. Målingerne foretages kontinuerligt åretrundt.PM2.5og PM10måles med døgnmiddelmålinger på henholdsvis 8 og 7målestationer. For at bidrage til en forståelse af kilderne til partiklernemåles både PM2.5og PM10på alle stationerne i København og bag-grundsstationen ved Risø. PM2.5måles endvidere på gade- og bag-grundsstationerne i Aalborg og Aarhus. PM10måles endvidere på gade-stationerne i Aarhus og Odense samt baggrundsstationen Keldsnor.Ovenstående målinger af PM2.5sikrer endvidere, at der foretages målin-ger af PM2.5på tre bybaggrundsmålestationer. Gennemsnit af disse kon-centrationer anvendes ved bestemmelse af indikator for gennemsnitligeksponering for PM2.5. Disse målinger har høj prioritet, da de indgår veddokumentation af fald i PM2.5i forbindelse med EU’s krav om en reduk-tion af PM2.5i bybaggrund fra perioden 2008-2010 til 2018-2020.Partikelmåleprogrammet omfatter også målinger med høj tidslig variati-on af PM2.5og PM10(½ time). Disse målinger foretages med de såkaldteTEOM-instrumenter på de intensive målestationer H. C. Andersens Bou-levard og Risø med henblik på at forstå processerne og kilderne til parti-kelforureningen. På disse to målestationer foretages også målinger af an-tallet af ultrafine partikler og størrelsesfordelingen af disse.
24
På Risø og H. C. Andersens Boulevard foretages opsamling af PM2.5påfiltre med henblik på kemisk analyse af filtrene for de vigtigste uorgani-ske ioner (NH4+, NO3-, SO42-, Cl-, Na+, K+, Mg2+, Ca2+) og elementært ogorganisk kulstof (EC og OC). Disse analyser er en ny aktivitet i pro-grammet, som er indført bl.a. på basis af nye krav i EU’s luftkvalitetsdi-rektiv.I forbindelse med analyserne for tungmetaller (se nedenfor) måles ogsåkoncentration af natrium (Na+). Dette er vigtigt i forbindelse med over-holdelse af grænseværdier for PM10, fordi EU’s luftkvalitetsdirektiv gørdet muligt at fratrække bidrag for hav- og vejsalt, såfremt det kan do-kumenteres, hvor stor en del af PM10, som stammer fra havsalt og an-vendelse af vejsalt.Tungmetaller
Måling af koncentrationerne af tungmetaller omfatter primært Pb, As, Crog Ni. Disse bestemmes ved kemisk analyse af filterprøver opsamletover et døgn i forbindelse med målingerne af PM10kontinuerligt åretrundt. De kemiske analyser omfatter en lang række forskellige grund-stoffer og derfor betegnes analyserne ofte for grundstofanalyser (fx i ta-bel 1.2). Disse grundstofanalyser giver nødvendig viden om niveauerneaf de udvalgte tungmetaller, men de giver også nødvendig viden om kil-derne til partiklerne. Grundstofanalyserne foretages på fire målestationerfor grundstoffer i PM10.Måling af Hg i henhold til EU-direktivet 2004/107/EF varetages i for-bindelse med samarbejdsaftale med Sverige, som foretager disse målin-ger på målestationen Vavihill tæt ved Malmø.Organisk luftforurening
Den organiske luftforurening findes både på gas og partikelform. Deranvendes en række forskellige metoder til måling af disse komponenter.Der måles kontinuerligt året rundt med midlingstider på ½ time, døgnog uge.De flygtige organiske forbindelser (VOC, se bilag for stofliste) måles vedopsamling af VOC over et døgn på små opsamlingsrør pakket med ad-sorptionsmateriale. Efter opsamling analyseres prøverne med en multi-metode for 15-20 udvalgte VOC, herunder benzen, toluen og xylen(BTX). VOC bestemmes for at vurdere prekursorer til ozondannelse, såderfor bestemmes VOC kun på bybaggrundsmålestationen i København.Benzen inklusiv toluen og xylen måles ved en række forskellige metoder.På gadestationen H.C.Andersens Boulevard bestemmes benzen med ensåkaldt monitor, som giver ½-timesmiddelværdier. På gadestationenJagtvej anvendes såkaldte passive opsamlere, hvor benzen opsamles viadiffusion ind og optag på absorptionsmateriale. Disse målinger foretagesmed opsamling over en uge. Og endelig bestemmes benzen også i for-bindelse med de ovenfor omtalte VOC-målinger. Alt i alt bestemmesbenzen inklusiv toluen og xylen derfor ved tre målestationer.PAH opsamles med en såkaldt ”high volume” opsamler (30 m3i timen)på store partikelfiltre med en opsamlingstid på et døgn. Herefter ekstra-
25
heres filtrene og analyseres med en multimetode, som kan bestemmekoncentrationerne af 19 udvalgte PAH. Herunder benz(a)pyren, der iEU-direktivet er udvalgt som tracer for sundhedsskadelig effekt af PAH(se bilag for liste over analyserede PAH). Bestemmelsen af PAH foreta-ges på H.C. Andersens Boulevard på døgnbasis.Modelberegninger i relation til human sundhed
Modelberegningerne i relation til human sundhed foretages i tre trin. Etaf målene med de tre trin er, at modelberegningerne samlet set skal om-fatte luftforurening lige fra processerne på hemisfærisk skala til proces-serne i forbindelse med trafikbelastning i de enkelte gaderum.På første trin laves beregninger med den Danske Eulerske HemisfæriskeModel (DEHM), som dækker hele den nordlige hemisfære. Med dennemodel udføres beregninger af luftkvalitet med en geografisk opløsningpå 6 km x 6 km, som dækker hele Danmark inklusiv vandområderne.Modelberegningerne omfatter beregninger for NO, NO2, O3, CO og SO2og benyttes bl.a. til vurdering af overskridelser af målværdier for ozon(EU-direktiv 2008/50/EF).På andet trin laves beregninger af luftkvalitet i bybaggrund med bybag-grundsmodel på basis af inputdata fra modelberegningerne på førstetrin. Med den model forbedres den geografiske opløsning til 1 km x 1km.På tredje trin laves beregninger af luftkvalitet i de enkelte gaderum med”Operational Street Pollution Model” (OSPM). Disse beregninger foreta-ges på baggrund af inputdata fra modelberegningerne på andet trin ogpå basis af informationer om gadekonfiguration, trafikintensitet ogsammensætning fra DMU’s Air-GIS system. I første omgang udføres kunmodelberegninger for NO2, som indgår i forbindelse med vurdering afoverskridelse af grænseværdier for NO2 (EU-direktiv 2008/50/EF). Hvisder i løbet af programperioden kommer fagligt grundlag for at inddragepartikler (PM2.5og PM10) i modelberegningerne vil disse også blive in-kluderet.Alle tre modeller er fysisk-kemiske modeller, som på basis af inputdataom de meteorlogiske forhold og emissionsopgørelser kan beskrive op-blanding og transport, kemisk og fysisk omsætning samt afsætning afluftforureningen. Dog indgår afsætning af luftforurening ikke på andetog tredje trin, da afsætning ikke spiller en betydelig rolle for beregningerpå disse trin.Modelberegninger på gadeniveau udføres for 40-140 gadestrækninger iKøbenhavn og Ålborg.2.5.4 Overvågning i relation til vandmiljø og natur
Denne del af programmet omfatter:•Bestemmelse af koncentrationen af en række gasser (NOx = NO ogNO2, SO2, O3, NH3, HNO3) og partikler, som har direkte eller indi-rekte skadelig effekt på natur og vandmiljø.
26
•
•
Bestemmelse af den atmosfæriske belastning af vandmiljø og naturmed næringsstoffer, forsurende stoffer, tungmetaller og skadeligemiljøfremmede organiske stoffer (PAH, pesticider og nitrophenoler).Særligt naturprogram med fokus på afsætning af kvælstof på natur-områder samt koncentration af NH3og critical level for belastning afnaturområder med NH3.
Programmet bygger på en udbygget kombination af målinger og model-beregninger.Bestemmelse af koncentration af gasser og partikler i relation til vand-miljø og natur
I EU-direktiv 2008/50/EF er der opstillet grænseværdier for årsmiddel-koncentrationen af NOxog SO2af hensyn til beskyttelse af vegetation.For O3er der opstillet grænseværdi for AOT40 (akkumuleret ozonkon-centration over 40 ppb i vegetationens vækstsæson). Derfor måles NOxog O3med gas-monitorer på henholdsvis fire og tre baggrundsmålestati-oner kontinuerligt året rundt med henblik på at beregne årsmiddelværdiog AOT40. SO2måles med filterpack-opsamler, hvor SO2opsamles påimprægneret filter på døgnbasis. Efterfølgende analyseres filtrene forSO2. SO2måles på fem målestationer. Målingerne af navnlig NOxog O3foretages kun på få målestationer i baggrundsområdet. Derfor suppleresmålingerne med modelberegninger med DEHM, således at overvågnin-gen får en god geografisk dækning af dansk vandmiljø og natur.Ud over dette foretages målinger af koncentrationen af gasser og partik-ler, som giver anledning til eutrofiering, forsuring eller skadelig påvirk-ning af natur og vandmiljø:•Målinger på fire baggrundsmålestationer med filterpack-opsamler,hvor partikler og gasser opsamles sekventielt på et partikelfilter ef-terfulgt af to imprægnerede filtre. Efterfølgende analyseres filtrenefor NH3, NH4, sum af HNO3og NO3, P, SO2, SO4, Cl, Na, K, Mg, Ca.På to af de fire baggrundsmålestationer med filterpack-opsamler fo-retages endvidere analyse af partikelfiltrene for tungmetaller (As,Cd, Cr, Cu, Fe, Ni, Pb og Zn).
•
Disse målinger har fokus på dels at bestemme aktuel status og dels ud-viklingstendenser for koncentrationerne af de skadelige luftbårne stoffer.Der er navnlig fokus på udviklingen for ammoniak og de øvrige kvæl-stofforbindelser. Målingerne skal derfor også ses i sammenhæng medmålingerne foretaget i forbindelse med Naturprogrammet med særligfokus op kvælstofafsætning på naturområder.Bestemmelse af den atmosfæriske belastning af vandmiljø og natur
Vurderingen af den atmosfæriske belastning af vandmiljø og natur fore-tages på basis af behov i forbindelse med vandrammedirektivet, habitat-direktivet og understøttelse af statslig forvaltning. Bestemmelse af be-lastningens størrelse foretages dels på basis af målinger og dels på basisaf modelberegninger (dækker dog ikke alle komponenter). Målingernegiver viden om atmosfærisk afsætning ved selve målestationerne, mensmodelberegningerne anvendes til beregning af den atmosfæriske afsæt-ning på de danske vand- og naturområder.27
Den atmosfæriske belastning består af summen af våd- og tørafsætnin-gen. Vådafsætningen er den afsætning, der sker i forbindelse med ned-bør, mens tørafsætning er den direkte afsætning, der sker når gasser ogpartikler kommer i kontakt med for eksempel jord-, vand- eller plante-overflader.Vådafsætning
Vådafsætning ved målestationerne måles direkte ved opsamling af ned-bør efterfulgt af kemisk analyse af den indsamlede nedbør. I overvåg-ningsprogrammet indgår følgende målinger af vådafsætning:•Syv målestationer – næringsstoffer og forsuring. Bulk-opsamling(opsamlerstår altid åben) af nedbør på ½-månedsbasis året rundt.Kemisk analyse for NO3, NH4, SO4, PO4, Cl, Na, K, Mg, Ca og pH.Dobbeltopsamling af hensyn til begrænsning af usikkerheden.Fem målestationer – næringsstoffer og forsuring. Wet-only opsam-ling (opsamlerstår kun åben når det regner) på ½-månedsbasis åretrundt. Kemisk analyse for NO3, NH4, SO4, PO4, Cl, Na, K, Mg, Ca ogpH.Seks målestationer – tungmetaller. Bulk-opsamling (syrekonserve-ring af prøve) af nedbør på månedsbasis året rundt. Kemisk analysefor følgende metaller: As, Cd, Cr, Cu, Fe, Ni, Pb og Zn.To målestationer – PAH, pesticider og nitrophenoler. Opsamlingmed kølet wet-only-opsamler foretages kontinuerligt året rundt på 2-månedsbasis.
•
•
•
Tørafsætning
Tørafsætningen ved selve målestationerne bliver i forbindelse med over-vågningsprogrammet bestemt på basis af en kombination af målinger (seovenfor) og tørdepositionsberegninger, hvor tørdepositionen beregnesud fra de målte koncentrationer, de meteorologiske data og tørdeposi-tionshastigheder for de enkelte komponenter. I praksis sker beregnin-gerne ved hjælp af meteorologidata fra den meteorologiske model MM5og tørdepositionsmodulet fra DEHM.Modelberegninger af belastning af natur og vandområder
For at få et samlet billede af den atmosfæriske belastning af danskvandmiljø og natur foretages årlige beregninger med DEHM, der med engeografisk opløsning på 6 km x 6 km kan beregne den samlede afsæt-ning af kvælstof og svovl til danske natur- og vandområder. Modellenberegner afsætningen til de forskellige overfladetyper (for eksempel he-de eller løvskov) indenfor modellens gitterceller. Modellen anvendesendvidere til bestemmelse af dansk og udenlandsk bidrag til afsætnin-gen.En gang i løbet af overvågningsperioden anvendes DEHM til beregningaf den tidslige udvikling af kvælstofafsætningen til danske natur- ogvandområder tilbage fra 1989 og til det pågældende rapporteringsår.Modelberegningerne omfatter også beregninger på lokalskala med mo-dellen OML-DEP. Med denne model kan der laves beregninger af afsæt-ning af ammoniak med en geografisk opløsning på 400 m x 400 m i etmodelområde på 16 km x 16 km omkring et givet naturområde. Til be-regninger med OML-DEP forsynes modellen med data om de meteoro-logiske forhold og de lokale emissioner af ammoniak. OML-DEP skal28
endvidere forsynes med data om transport af ammoniak ind i modelom-rådet fra kilder uden for modelområdet. Disse data om ammoniak fås framodelberegninger med DEHM (se ovenfor). Til sidst summeres den be-regnede ammoniak afsætning med afsætning af langtransporteret kvæl-stof beregnet med DEHM, således at den samlede kvælstofbelastning afnaturområdet bliver bestemt.Modelberegningerne med OML-DEP i kombination med DEHM vil bliveanvendt til beregning af afsætning af kvælstof på lokal-skala for 100-120naturområder per år, således at der i løbet af overvågningsperioden vilkunne blive udført beregninger på lokalskala af afsætningen af kvælstoftil alle de vigtigste danske kvælstoffølsomme naturområder.I løbet af programperioden vil OML-DEP blive videreudviklet, bl.a. vilden geografiske opløsning blive forbedret til 100 m x 100 m.Naturprogram med særligt fokus på kvælstofafsætning på naturområ-der
Denne del af programmet er bygget op for at belyse både kritiske kon-centrationsniveauer af ammoniak ift vegetationen og belastningen af na-turområder med kvælstof. Basis for denne del af programmet er, at der irelation til naturplanlægningen og den nationale landbrugsregulering,fortsat er en række udækkede vidensbehov omkring ammoniakkoncen-trationsniveauer og vegetationsskader samt afsætning af kvælstof på føl-somme danske naturområder. For at bidrage til opbygning af den for-nødne viden på området består denne del af programmet af følgende ak-tiviteter:••12 mobile målestationer, hvor der måles NH3på månedsbasis medpassive opsamlere.Passiv opsamling på ½-månedsbasis på målestationerne Lindet, Ul-borg, Idom Hede og en målestation i landbrugsområde. Passiv op-samling på månedsbasis på målestationerne Hansted (klithede) ogLille Vildmose (højmose).Denudermålinger af NH3og HNO3på ugebasis på Keldsnor og ½-månedsbasis på målestationen Risø samt målinger på ½-månedsbasisaf HNO3på målestationerne Ulborg og Anholt.40 ugers korttidsmålinger af NH3for at få målinger af døgnvariatio-nen i NH3-koncentrationen og dermed information om døgnvariati-on af emissionerne. Disse målinger foretages med specialinstrumen-terne kaldet AiRRmonia og Picarro.
•
•
En af årsagerne til de mange forskellige målemetoder til bestemmelse afkoncentrationen af NH3er, at der hermed opnås den mest hensigtsmæs-sige udnyttelse af ressourcerne. En anden af årsagerne er at filterpack-opsamleren ikke giver en fuldstændig adskillelse mellem gasformig NH3og partikelbundet NH4, men ved at støtte målingerne med filterpack-opsamleren med målemetoder (fx denudermålinger), som giver en fuld-stændig adskillelse fås samlet set et fagligt forsvarligt program for må-ling af NH3.
29
2.5.5 Information af befolkningen
I henhold til EU’s luftkvalitetsdirektiv og det 4. datterdirektiv er der kravom information af offentligheden om luftkvalitet i Danmark. Dette gøresi forbindelse med overvågningsprogrammet via information om aktuelluftkvalitet på internet og tekst-TV.I henhold til EU’s luftkvalitetsdirektiv er der endvidere krav om advarselaf befolkningen når koncentrationen af NO2, SO2eller O3overskriderfastlagte informations- og varslingstærskler. Det er kun informations-tærsklen for O3, som er relevant for danske forhold under de nuværendeforhold. Denne varsling varetages i forbindelse med delprogrammet forluft, hvor der er etableret et beredskab til overvågning af ozonkoncentra-tionen baseret på en kombination af målinger og modelberegninger. Sel-ve varslingen varetages i samarbejde med Miljøstyrelsen.2.5.6 Akkreditering og målemetoder
I henhold til EU’s luftkvalitetsdirektiv er der krav om at målinger, somudføres af hensyn til bestemmelserne i direktivet, kan spores i overens-stemmelse med kravene i ISO/IEC 17025:2005. Endvidere er der krav omat institutionen har et anerkendt kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolsy-stem. Derfor er DMU akkrediteret i henhold til ISO 17025:2005 til at ud-føre prøveopsamling og analyser af hovedparten af de prøveopsamlin-ger og analyser, som foretages i forbindelse med overvågningspro-grammet.I EU’s luftkvalitetsdirektiver er der endvidere fastlagt referencemetoderfor målingerne med specifikation af kvalitet i forbindelse med de enkeltemålinger. I delprogrammet anvendes så vidt muligt disse referenceme-toder. I en række tilfælde er det valgt at anvende andre metoder, mendisse metoder er i overensstemmelse med kvalitetskraven i direktiverne.I forbindelse med målingerne i regi af EMEP er der ligeledes fastlagtstandard målemetoder. I delprogrammet anvendes så vidt muligt dissestandardmetoder. I en række tilfælde er det valgt at anvende andre me-toder, men disse metoder er i overensstemmelse med kvalitetskravene iforbindelse med EMEP’s måleprogram.
2.6
Kobling til øvrige delprogrammer
DMU er nationalt referencecenter for luftkvalitet i forhold til Det Euro-pæiske Miljøagentur og skal derfor varetage Danmarks forpligtelser iforhold til bl.a. dataudveksling og kvalitetskontrol såvel nationalt som irelation til europæiske standarder, herunder rapportering til EU-kommissionen. DMU er endvidere dansk referencelaboratorium for luft-kvalitet udpeget af Miljøstyrelsen. Disse opgaver indgår som en del afdelprogrammet for luft.Delprogram for luft udarbejder belastningsopgørelser, som indgår idelprogrammerne for hav og fjord, naturtyper, landovervågning og søer.Dette drejer sig primært om kvælstof, hvor der udarbejdes deltaljeredebelastningsopgørelser for de danske vand- og naturområder.
30
Delprogram for luft rapporteres i to særskilte årsrapporter. Den ene rap-port omhandler overvågningsresultaterne i relation til human sundhed.Årsrapporten er på engelsk og udsendes så vidt muligt inden sommerfe-rien det efterfølgende år. Den anden rapport omhandler overvågningsre-sultaterne i forbindelse med påvirkning af natur og vandmiljø og vil ha-ve fokus på opgørelse af den luftbårne belastning af natur og vandmiljø.Denne rapport er på dansk og udsendes i forbindelse med den øvrigerapportering fra overvågningsprogrammet.
2.7
Bilag
Bilag 2.1.Liste over tungmetaller og miljøfremmede stoffer i delprogram for luft.StofnavnTungmetaller og uorganiske sporstofferArsenBlyCadmiumChromKobberNikkelZinkPesticider4-nitrophenol2,4-dinitrophenol2,6-dinitrophenol2,6-dimethyl-4-nitrophenol3-methyl-4-nitrophenolAtrazineChloridazonDesethylatrazinDesethylterbutylazinDesisopropylatrazinDichlorpropDiuronDNOCEthofumesatFenpropimorphHydroxyatrazinHydroxysimazinIsoproturonMCPAMechlorpropMetamitronMetazachlorPendimethalinProsulfocarbTerbutylazin0,0060,0040,0040,0020,0020,0050,0060,0030,010,010,0030,0030,0060,0080,0060,0030,0080,0060,0030,0030,0080,0060,0050,0010,0050,512,510,50,510,0030,070,0080,040,070,070,5Luftkvalitet(ug/m3)Nedbør(ug/l)
31
Aromatiske kulbrinter1-methylnaphthalen2-methylnaphthalenBenzeneDimethylnaphthalenerEthylbenzenNapthtaleneToluenTrimethylnaphthalenerXylener (m+p+o)Polyaromatiske kulbrinter (PAH)AcenaphthenAcenaphthylenAnthraceneBenzo(a)anthracenBenzo(a)pyrenBenzo(e)pyrenBenzo(ghi)perylenBenzo(b+j+k)fluoranthenerCrysen og triphenylen4)Dibenz(a,h)anthracenDibenzothiophen3,6-dimethylphenanthrenFluorantheneFluorenIndeno(1,2,3-cd)pyren2-methylphenanthrenPerylenPhenanthrenPyrenØvrige VOCVil blive præciseret i den endelige udgave*) detektionsgrænse vil blive inkluderet i den endelige udgaveFodnote til kolonne med stofnavn:1) Sum af 1,2-, 1,3-, 1,4-, 1,5-, 1,6-, 1,7-, 1,8-, 2,3-, 2,6- og 2,7-dimethylnaphthalener2) Sum af 1,2,3-, 1,2,4-, 1,4,5-, 1,4,6-, 1,6,7-, 1,2,5- og 2,3,6-trimethylnaphthalener3) Sum af benz(b)fluoranthen (CASnr. 205-99-2), ben(j)fluoranthen (CASnr. 205-82-3) ogbenz(k)fluoranthen (CASnr. 207-08-9)4) Sum af crysen (CASnr. 218-01-9) og triphenylen (CASnr. 217-59-4)3)2)1)
**0,25***0,06*0,060,0040,0030,0060,0080,0030,0040,0080,0040,0060,0040,0060,0070,0040,0030,0060,0050,0020,0090,006
32
3
Overvågning af punktkilder
3.1
Indledning
Overvågningen af punktkilder omfatter opgørelse over udledning af or-ganisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Denudledte vandmængde opgøres for at kunne beregne de totale udledtemængder.Punktkildeprogrammets resultater bygger i vid udstrækning på kom-munernes, virksomhedernes og Naturstyrelsens indberetninger.Overvågningen omfatter punktkilderne renseanlæg, industrier, regnbe-tingede udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug samt saltvands-dambrug og havbrug.Overvågningen af punktkilder sker af hensyn til kvaliteten af ferske ogmarine vandområder, som der udledes til.
3.2
Baggrund
Nærværende overvågningsprogram 2011-15 for punktkilder bygger påde erfaringer, der er opnået via den overvågning, som er gennemført si-den Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987.Overvågningen af punktkilder sker af hensyn til kvaliteten af ferske ogmarine vandområder som der bliver udledt til.Programmet dækker de væsentligste EU forpligtigelser, som er Byspil-devands direktivet, vandrammedirektivet, direktivet for prioriteredestoffer, IPPC-direktivet og direktivet om forurening, der er forårsaget afudledning af visse farlige stoffer. Endvidere vil overvågningsprogram-met kunne dække forpligtigelser i forbindelse med de internationalekonventioner, OSPAR og HELCOM og flere af de øvrige internationaleorganisationer (OECD, EUROSTAT, EEA).
3.3
Formål
Overvågningsprogrammet for punktkilder er målrettet mod at skabe do-kumentations- og vidensgrundlag til at understøtte administrationen afprioriterede forvaltningsmæssige behov og forpligtelser. Det overord-nede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er at:•Opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU lovgivning•Opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til national lovgivning og,at dokumentere effekten af vandmiljøplanerne, herunder;ooverordnet at dokumentere effekten af reduktioner af kvæl-stof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede
33
stoffer gennem beregning af udledninger fra kommunalespildevandsanlæg, regnbetingede udløb og industrikilderoberegne belastningsbidraget til vandløb, søer og havet frapunktkilder og danne grundlag for opgørelse af afstrøm-ningsbidraget fra diffuse kilderobeskrive udledningen af husspildevand uden for kloakop-landobeskrive belastningen fra ferskvandsdambrug og fra salt-vandsbaseret fiskeopdræt med organisk stof, næringsstoffer,tungmetaller og miljøfremmede stoffer•Understøtte den statslige forvaltning, herunder dokumentation af ef-fekten og opfyldelsen af mål for planer•Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til internationale konven-tioner og aftaler.
3.4
Strategi
Hovedprincippet for opbygningen af overvågningsprogrammet vedrø-rende udledninger fra punktkilder er, så vidt muligt at anvende data fratilsyns- og kontrolaktiviteter. Dette omfatter eksempelvis eksisterendetilsynsprogrammer samt specialprogrammer, som er en nødvendig for-udsætning for Naturstyrelsens og kommunernes fortsatte planlægningvedr. kvaliteten af grundvand, vandløb, søer og de marine områder.Den primære strategi for punktkildeprogrammet er, at tilvejebringe en-hedstal for udledningerne, baseret på den enkelte kilde og på den enkel-te stoftype.Strategien har to søjler, som gennemgås i det følgende:1. Opgørelse af vandmængder, organisk stof og næringsstoffer2. Opgørelse af miljøfremmede stoffer og tungmetaller.3.4.1 Vandmængder, organisk stof og næringsstoffer
Målinger af organisk stof og næringsstoffer i punktkilde programmet erdels bestemt af hvilken bekendtgørelse kilden er omfattet af, samt hvadder indgår i kildens udledningstilladelse.Renseanlæg
Renseanlæg omfatter alle offentlige og private renseanlæg med en kapa-citet større end 30 PE. Spildevandet er sammensat både af husspildevandog spildevand fra de virksomheder, der er tilsluttet det offentlige spilde-vandsanlæg.På renseanlæg underkastes spildevandet forskellige typer af rensningafhængig af anlæggets størrelse og det modtagende vandområde. Meka-nisk rensning (M) virker ved bundfældning af suspenderet stof, somherefter fjernes som slam. Endvidere findes der altid en rist til fjernelse afstørre genstande samt et sand- og fedtfang. Den biologiske rensning (B)foregår ved hjælp af mikroorganismer. Kemisk rensning (K) er især rettetmod fjernelse af fosfor ved fældning med kalk, jern eller aluminiumssal-te. Kvælstoffjernelse (ND) er en vidtgående biologisk proces, hvor spil-devandets indhold af ammonium og organisk kvælstof først omdannes
34
til nitrat, hvilket sker under iltede forhold (nitrifikation (N)), hvorefternitratkvælstof omdannes til atmosfærisk kvælstof. Dette sker under ilt-frie forhold (denitrifikation (D)).Renseeffektiviteten for anlæg af typen MBNDK ligger omkring 90% foralle NPo-parametre. Da 90% af den samlede spildevandsmængde rensesi denne type anlæg, betyder det, at størsteparten af spildevandet i Dan-mark i dag renses meget effektivt.Antallet af egenkontrolprøver i ind- og udløb er fastsat i spildevandsbe-kendtgørelsen. Antallet er afhængig af anlægsstørrelsen (se tabel 3.1).Prøvetagningen på renseanlæg skal ske med repræsentative prøver, her-under også prøvetagning i weekender i overensstemmelse med spilde-vandsbekendtgørelsen.Tabel 3.1.Frekvens pr. år (minimum for prøvetagning på renseanlæg i udløbet).Godkendt kapacitet, PE30-99100-9991.000-49.999> 50.000Frekvens pr. år (min.)1)261224PrøvetagningsmetodeEstimater el. stikprøver1)Tidsproportional eller vandføringsvægtetdøgnprøveVandføringsvægtet døgnprøveVandføringsvægtet døgnprøve
1) Tidsproportionale prøver, vandføringsvægtede prøver eller stikprøver.
Udledte vandmængder skal så vidt muligt baseres på en kontinuert regi-strering af vandmængden det pågældende døgn. Der skal tillige indsam-les og indberettes tilgængelige data for tilledningen til renseanlæg meden kapacitet større end 30 PE. Endvidere skal belastningens fordelingmellem husholdninger og industri vurderes på et så godt grundlag sommuligt (se teknisk anvisning). Endelig opgøres de fysiske parametre foranlæggene, oplysninger om ejerforhold, anlæggenes størrelse i PE, nu-værende og planlagte renseforanstaltninger, udledningens beliggenhedudtrykt ved Hydrologisk Reference og UTM-koordinater mv., således atder bl.a. kan laves belastningsopgørelser for udvalgte vandområder.Desuden skal størrelsen af ind- og udsivning til kloaknettet vurderes pået så godt grundlag som muligt (Teknisk Anvisning for Punktkilder).Industrier med direkte udledning
I henhold til Vandmiljøplanen skal udledning af næringsstoffer reduce-res fra virksomheder med direkte udledning til vandmiljøet, og belast-ningen fra større industrielle udledninger skal nedbringes ved anvendel-se af bedste, tilgængelige teknologi. Overvågningens omfang skal derfortilrettelægges ud fra udledningens størrelse og omfang. Frekvensen forprøvetagning på virksomheder fastlægges i virksomhedens udlednings-tilladelse og baseres derfor på egenkontolprøver.Spredt bebyggelse
Spredt bebyggelse omfatter spildevandsudledningen fra områder udenfor kloakopland og alene spildevand, der udledes via små renseanlægmindre end 30 PE. I praksis er det husspildevand fra enkeltliggende hu-se, landbrugsejendomme og små landsbyer. Sommerhus- og kolonihave-områder, der ikke er beliggende i kloakeret område, indgår også somspredt bebyggelse.
35
Opgørelser over spildevandstilførsler fra den spredte bebyggelse byggerpå en optælling af ejendomme sammenholdt med det opnåede rense-niveau af spildevandet, idet stofreduktion og belastning baseres på erfa-ringstal. Der laves opgørelser over tilførslen af organisk stof (BI5), kvæl-stof og fosfor. Alle opgørelserne relateres til vandområde og kommune.Indberetninger indeholder tillige oplysninger om planlægning af spilde-vandsrensningen i det åbne land. Der fokuseres på følgende emner omdet åbne land:•Vandplanlægning - med hensyn til målsætningerne for vandområ-derne sammenholdt med forureningen fra ejendommene i det åbneland•Hvorvidt kommunernes spildevandsplaner i relation til det åbne lander i overensstemmelse med vandplanen•Udpegning af områder, hvor der kræves forbedret spildevandsrens-ning•Tidshorisonten for de kommunale planer for forbedret rensning.Regnbetingede udløb
Overvågningsprogrammet vedrørende overløbsbygværker i fælleskloa-kerede oplande og regnvandsudløb i separatkloakerede oplande omfat-ter et generelt program, der udføres af samtlige kommuner, og et sup-plerende intensivt program, der udføres af Naturstyrelsens enhed Nord.Det intensive program skal anvendes til at forbedre vidensgrundlaget forde teoretiske beregninger, der ligger til grund for opgørelsen af udled-ningen fra samtlige udløb.Generelt programKommunerne udarbejder opgørelser over kloakerede arealer og befæ-stede arealer fordelt på fælles- og separatkloakerede områder samt op-gørelse over renseforanstaltninger i form af bassiner mv. Disse opgørel-ser er på udløbsniveau, og relateres til hovedvandområde. Opgørelserneer også tilknyttet renseanlæg.Grundlæggende foretages der en registrering af samtlige udløb med be-skrivelse af de dimensioneringsmæssige forudsætninger. Hver andet årudføres der:•Registrering af den oplandsrelaterede nedbør på eksisterende og inødvendigt omfang nye nedbørsstationer, og•Modelberegning af de udledte vandmængder, organisk stof, kvælstofog fosfor for henholdsvis et normalår og det konkrete år.Der udarbejdes opgørelse over udledningen af vandmængde, organiskstof (BI5 og COD), kvælstof (total-N) og fosfor (total-P). Som udgangs-punkt for beregningen af udledte vand- og stofmængder benyttes dersimple beregningsmetoder og et datagrundlag svarende til spildevands-planerne.Herefter foretages der en løbende forbedring af datagrundlag og bereg-ningsmetode for at opnå en mere sikker bestemmelse af udledningen.
36
Intensivt programFormålet med det intensive måleprogram er en udbygning og en verifi-kation af de beregningsforudsætninger, som benyttes i det generelleprogram. Programmet i forhold til NPo udføres sideløbende med målin-ger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller.Ferskvandsdambrug
Produktionen af fisk i ferskvandsdambrug påvirker det omgivende miljømed næringsstoffer fra foderrester og ekskrementer. Overvågningspro-grammet for ferskvandsdambrug fokuserer derfor primært på nærings-stoffer og organisk stof.For ferskvandsdambrugene indsamles der en gang om året oplysningerom bl.a. årets produktion og foderanvendelse samt resultaterne af dam-brugets egenkontrol. Hvert år udføres der ved mindst 10% af dambru-gene udvidede belastningsundersøgelser. Resultaterne af dambrugenesegenkontrol indgår heri (se også Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 879af 26. juni 2010 om ferskvandsdambrug).På baggrund af dambrugenes oplysninger om produktionsforholdeneberegnes dambrugenes belastning med organisk stof, kvælstof og fosfor.Derudover indsamles der for hvert enkelt dambrug oplysninger om ind-retning og drift, herunder renseforanstaltninger, vandindtag, foderfor-brug, produktion, foderkvotient og fiskebestand, samt oplysninger omdambrugets godkendelsesstatus. Endvidere indsamles oplysninger omrecipientforhold, herunder vandføring, målsætning, faunabedømmelser ivandløbene og faunapassage.Saltvandsbaseret fiskeopdræt
Produktionen af fisk i saltvandsdambrug og havbrug påvirker de om-kringliggende vandområder med bl.a. næringsstoffer fra foderrester ogekskrementer.Der udarbejdes årlige opgørelser om bl.a. årets produktion, foderanven-delse, egenkontroldata m.m. Disse årsopgørelser udfærdiges på bag-grund af en daglig driftsjournal. På baggrund af årsopgørelserne opgø-res havbrugenes og saltvandsdambrugenes stofbidrag for organisk stof,kvælstof og fosfor. Disse opgørelser sammenstilles efterfølgende pålandsdækkende niveau med oplysninger om bruttoproduktion, netto-produktion, tilladeligt foderforbrug, faktisk foderforbrug, foderkvotientsamt fodertype ved indhold af bruttoenergi, organisk stof og kvælstof-og fosforvægtede gennemsnit for det anvendte foder på de enkelte hav-brug.3.4.2 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller
Der gennemføres en systematiseret overvågning af tungmetaller og mil-jøfremmede stoffer med henblik på at udarbejde en landsdækkende be-lastningsopgørelse. Belastningsopgørelsen bliver udarbejdet på bag-grund af målte værdier for de udvalgte steder, disse vil blive anvendt tilat udarbejde enhedstal således, at der kan skabes et landsdækkende bil-lede.
37
Programmet rettes mod at opnå tilstrækkelig viden i forhold til vandpla-nerne på følgende niveauer;Kontrolovervågning•Tidsserier på enkelte udledninger på et antal større avancerede rense-anlæg•Målinger på 3 typer af de mest hyppigt forekomne dambrug (traditi-onelle dambrug, type 1 og type 3).Operationel overvågning•Tidsserier på enkelte udledninger af et antal renseanlæg med eventu-elt problematiske koncentrationer•Tidsserier på små simple anlæg•Målinger på tre regnbetingede udløb•Målinger på et antal dambrug, hvor der er risiko for manglende mål-sætningsopfyldelse.I tillæg til de egentlige måleprogrammer søges vidensniveauet højnetgennem i videst muligt omfang at indhente oplysninger om tungmetallerog miljøfremmede stoffer i forbindelse med myndighedsudøvelse og lig-nende. Eksempelvis fastlægger vandplanerne en generel kortlægning afpåvirkning fra punktkilder med MFS, bl.a. ved at styrke vidensdelingenmellem kommuner og Naturstyrelsen.Måleprogram i henhold til strategien for Miljøfremmede stoffer
Der er i delprogrammet defineret tre måleprogrammer for udledningerfra renseanlæg samt et program for udledninger fra separat kloakeretregnvandssystemer (se tabel 3.2).Måleprogram for dambrug skræddersyes på basis af produktionsfor-hold, som beskrevet i næste afsnit.Tabel 3.2.Måleprogram for MFS for renseanlæg og separat regnvand.Analyse program for spildevandStofgrupperMetallerPAHAromatiske kulbrinterFenolerBlødgørereP-triestereBromerede flammehæmmereAnioniske detergenterEtherePerfluorerede forbindelserOrganotinforbindelserHumane antibiotikaAndet humant lægemiddelØstrogenerPesticiderHalogenerede alifatiske kulbrinterAntibiotika (akvakultur)Hjælpestoffer og kobber (akvakultur)xxxxxxxxxxxxxxxxStore avanceredeAXXxxxxBxSmå simpleCxxxxxxxxxxxxxRegn separatDxxxxxxDambrugF
38
Kontrolovervågning
For renseanlæg gennemføres et måleprogram på 7 renseanlæg. De ud-vælges blandt landets største anlæg, så de er mest muligt repræsentativefor hele landet mht. geografisk fordeling og belastningssammensætning ioplandene. Målet er, at opbygge et vidensgrundlag for udledningen fraavancerede anlæg, finde eventuelle problematiske koncentrationer af demålte stoffer. Data danner grundlag for en national opgørelse af udled-ningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller.For dambrug måles der på 3 dambrug der repræsenterer de anlægstyperder er flest af. Der udvælges således 1 dambrug for hver af typerne mo-deldambrug 1, modeldambrug 3 og traditionelle anlæg. Målet er, at derfor den pågældende anlægstype opbygges et vidensgrundlag for denpågældende udledning, og eventuelle stoffer, som bliver fundet i pro-blematiske koncentrationer søges efterfølgende indarbejdet i egenkon-trollen.Operationel overvågning
For renseanlæg gennemføres et måleprogram på 10 af de renseanlæg.Disse renseanlæg vælges blandt de anlæg der har høje og eventuelt pro-blematiske koncentrationer i udledningen. Herudover gennemføres etmåleprogram på 15 mindre avancerede renseanlæg, hvor tilledningen el-ler anlægstypen er karakteristisk med henblik på at generalisere resulta-terne til øvrige anlæg. Der udvælges blandt renseanlæg af typen:•Renseanlæg så vidt muligt kun belastet med husspildevand.•Renseanlæg af anlægstyperne Mekanisk (herunder individuelle tan-ke), BS, MB (minibiologiske), MBN og MBNK.For regnbetingede udledninger sikrer det intensive regnvandsprogramtilstrækkelige enhedstal til modelberegning af stofudledninger.Opgørelsesmetoder
Spredt bebyggelseUdledningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra den spredtebebyggelse opgøres bl.a. på baggrund af data fra af renseanlæg uden in-dustribelastning.Saltvandsbaseret fiskeopdrætProduktionen af fisk i havbrug og saltvandsdambrug påvirker det om-givende miljø med visse tungmetaller og miljøfremmede stoffer som føl-ge af brug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer. Overvåg-ningen fokuserer derfor på disse faktorer.Dambrugere indsender en årsopgørelse om forbrug af sygdomsbekæm-pelsesmidler og hjælpestoffer m.v. På den baggrund skal kommunerneindberette oplysningerne til Miljøstyrelsen.
3.5
Programmets indhold
I punktkildeprogrammet kommer en lang række af data fra kommuner-ne, herunder fra egenkontrol med tilledninger og udledninger. Der sup-pleres endvidere også med oplysninger fra spildevandsplaner mv. her-under data om renseanlæg, industrielle udledninger, spredt bebyggelse,
39
regnbetingede udledninger, dambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Idataansvarsaftalen kan ansvarsfordelingen mellem kommune og Natur-styrelsen ses, denne kan findes på Danmarks Miljøportal (DMP).[http://www.miljoeportal.dk]Kommunernes dataindlevering fremgår også af dataansvarsaftalen, ogdet fremgår også hvilke data der skal rapporteres. Den generelle frist forkommunernes dataindlevering er den 1. februar i de år data for den en-kelte punktkildetype skal rapporteres.3.5.1 RenseanlægNæringsstoffer og organisk stof
Samtlige danske renseanlæg større end 30 PE, dvs. i alt 1.058 (2007)kommunale og private renseanlæg, er omfattet af overvågningspro-grammet. I tabel 3.3 er disse renseanlæg fordelt efter renseniveau. Forsamtlige 1.058 anlæg indberettes der fysiske parametre, Hydrologisk Re-ference, tilgængelige tilløbsdata, ind- og udsivning fra kloaknet, krav-overholdelse osv.Tabel 3.3.Antal renseanlæg (2007) fordelt på rensetype, på størrelsesintervaller i PE og på krav til prøveantal i afløb.Anlægskapacitet X (PE) og antal prøver pr. år30<X<100RensetypeMekanisk (M)Mekanisk, kemisk fosforfjernelse (MK)Mekanisk, biologisk (MB)Mekanisk, biologisk, kemisk fosforfjernelse (MBK)Mekanisk, biologisk, kvælstoffjernelse (MBND)Mekanisk, biologisk, kvælstoffjernelse, kemisk fosforfjernelse(MBNDK)I alt214Renseniveauer: M: mekanisk, B: biologisk, K: kemisk fosforfjernelse, ND: kvælstoffjernelse.2 prøver1352716100<X<1.0006 prøver8152024213334X>1.00012-24 prøver6371123929851022210344171103011058Antalanlæg
Tungmetaller og miljøfremmede stoffer
Der er udvalgt i alt 7 renseanlæg fordelt over landet til kontrol overvåg-ning og 25 (10 + 15) anlæg til operationel overvågning, som angivet i ta-bel 3.4 og 3.5.Der skal på hvert anlæg til kontrolovervågning udtages to prøver i ind-og udløb (2 indløbsprøver og 2 udløbsprøver). Prøverne udtages somflowproportionale døgnprøver, der sammenstikkes til vægtede bland-prøver efter døgnvandføringer. På anlæg til operationel overvågning ud-tages der tilsvarende en blandprøve, prøverne udtages alene i udløbetfor større anlæg, men både i ind- og udløb for mindre anlæg.Til at supplere dette måleprogram indberettes der til Naturstyrelsen, nårder i forbindelse med det almindelige tilsyn med renseanlæg og egen-kontrollen efter miljøbeskyttelsesloven foretages målinger af udvalgtestoffer afhængigt af de til anlægget tilsluttede industrier. På denne mådemedtages de udledninger, der ikke er repræsentative på landsplan, mensom alligevel bidrager til den samlede belastning med miljøfremmedestoffer.
40
Desuden skal eventuelle udlederkrav til tungmetaller og miljøfremmedestoffer for et renseanlæg samt oplysninger om afløbskvalitet og krav-overholdelse sammenstilles på landsniveau.Tabel 3.4 indeholder en plan for gennemførelse af måleprogrammet fortungmetaller og miljøfremmede stoffer på 7 større avancerede rensean-læg med fuldt analyseprogram (alle parametre) (program A) og på de 7udvalgte avancerede større renseanlæg med neddroslet analyseprogram(program B). Tabel 3.5 indeholder plan for gennemførelse af målepro-grammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer på 10 avancerederenseanlæg (program A) og 15 små renseanlæg (program C).Tabel 3.4.Kontrol overvågning ved renseanlæg.
Antal steder pr. årAvancerede renseanlæg, program AAvancerede renseanlæg, program BFrekvensAvancerede renseanlæg, program AAvancerede renseanlæg, program B* 1 prøve /år i ind- og udløb2*2*77
Tabel 3.5.Operationel overvågning renseanlæg.
Antal steder pr. årAvancerede renseanlæg, program ASmå renseanlæg, program CFrekvensAvancerede renseanlæg, program ASmå renseanlæg, program C121015
Som udgangspunkt indgår følgende renseanlæg i kontrolovervågningen:Måløv, Køge-Egnens renseanlæg, Lynetten, Damhusåen, Esbjerg Vest,Marselisborg (Århus) og Ejby Mølle Renseanlæg.Som udgangspunkt indgår følgende renseanlæg i den operationelleovervågning: Næstved, Fakse, Nyborg, Haderslev, Vedbæk, Fredericia,Vejle, Hunseby strand, Spildevandscenter Avedøre og Helsingør. Smårenseanlæg: Krungerup. Løjt, Kollund, Agersø, Freerslev, Bursø, Sandby,Vejringe-Åstrup, Råby Lillestand, Morild, Thorup, Årestrup, OddenHavneby, Svanike og Ulstrup.Dataflow
Data for renseanlæg indlæses i DMPs program for renseanlæg, som pt.er WinSpv. Kommunerne indlægger alle data for NPo-delen sammenmed de generelle oplysninger om anlægget, herunder størrelse, belig-genhed, kapacitet, belastning mm. Naturstyrelsen har ansvar for at ind-læse data for miljøfremmede stoffer.3.5.2 Særskilte industriudledningerNæringsstoffer og organisk stof
Samtlige virksomheder med en særskilt udledning af næringsstoffer ogorganisk stof svarende til mere end 30 PE er omfattet af overvågnings-41
programmet for NPo, inklusiv kravet om at indberette diverse admini-strative oplysninger, herunder udlederkrav, afløbskoncentrationer mv.Der indberettes administrative oplysninger såsom virksomhedens navnog adresse, branche, rensemetode, recipient, beliggenhed ved Hydrolo-gisk Reference og UTM-koordinater mv., med henblik på bl.a. at udar-bejde belastningsopgørelser for udvalgte vandområder. Desuden udar-bejdes en oversigt over udlederkrav, afløbskoncentrationer samt udledtestofmængder for virksomhederne.Tungmetaller og miljøfremmede stoffer
For samtlige virksomheder med betydelige udledninger af tungmetallerog miljøfremmede stoffer foretages der årlige indberetninger om egen-kontroldata og tilsynsdata mv. Samtlige disse virksomheder er også om-fattet af kravet om at indberette administrative oplysninger, herunderudlederkrav, afløbskoncentrationer mv.. Listen over virksomheder medovennævnte indberetningspligt justeres løbende efter en konkret vurde-ring i forbindelse med produktionsændringer, virksomhedsnedlæggelserog oprettelse af nye virksomheder. Hvis der gennem tilsynet fås kend-skab til væsentlige udledninger af problemstoffer, indberettes der ogsåoplysninger herom.Dataflow
Data for særskilte industriudledninger rapporteres af kommunerne forde virksomheder, kommunerne har ansvaret for, mens Miljøstyrelsen til-svarende rapporterer data for de virksomheder, Miljøstyrelsen har an-svaret for. Data rapporteres til Fagdatacentret for Punktkilder. Både Mil-jøstyrelsen og kommuner indberetter data via WinSpv. Miljøstyrelsenhar ansvar for via DMP at indlæse data for miljøfremmede stoffer.3.5.3 Spredt bebyggelseNæringsstoffer og organisk stof
I tabel 3.6 er antal ejendomme med en afledning mindre end 30 PE udenfor kloakopland opgjort. Samtlige sådanne ejendomme er omfattet afNPo-indberetningen om optælling af antal ejendomme med tilhørenderenseform.Tungmetaller og miljøfremmede stoffer
Naturstyrelsens opgørelse over udledningen af tungmetaller og miljø-fremmede stoffer fra den spredte bebyggelse omfatter samtlige ejen-domme med en udledning under 30 PE beliggende uden for kloakop-land. Det er derfor en forudsætning, at samtlige disse ejendomme ermedtaget i kommunernes indberetning om antal ejendomme med tilhø-rende renseform.Den tilgængelige viden om sammensætningen af husspildevand samt fraf.eks. målinger på renseanlæg belastet alene med husspildevand vil blivelagt til grund for opgørelsen. De forventede rensegrader ved mekaniskrensning, biologisk rensning mv., som fremkommer ved renseanlægs-programmet, vil desuden blive inddraget i vurderingen.
42
Tabel 3.6.Antal ejendomme uden for kloakopland (2006).OmrådeSommerhuse og kolonihaveområderSpredt bebyggelse, landsbyer og andetI altAntal ejendomme110.610210.136320.746
Dataflow
Kommunerne har ansvaret for at ejendomsoplysningerne er opdateredeog indberettede. Indberetningen sker fremover via BBR.3.5.4 Regnbetingede udløbNæringsstoffer og organisk stof
Samtlige kommuner og dermed samtlige regnbetingede udløb indgår idet generelle NPo-måleprogram som beskrevet i afsnittet om regnbetin-gede udløb, dvs. for samtlige overløb fra fælleskloakerede områder ogsamtlige separate regnvandsudløb modelberegnes de udledte vand-mængder og mængder af NPo.Det supplerende intensive NPo-program omfatter målinger på udvalgtelokaliteter. I løbet af programperioden måles der i Naturstyrelsens enhedNord på 2 fælleskloakerede oplande (i ca. tre år). Sideløbende måles på 2separatkloakeret oplande (i 6 år). udvalgte steder i Danmark (evt. LIFE-treasure bassiner i Århus og Silkeborg).Tungmetaller og miljøfremmede stoffer
Med hensyn til tungmetaller og miljøfremmede stoffer gennemføres der iNaturstyrelsens enhed Nord et intensivt måleprogram for separate ud-løb fra befæstede arealer sideløbende med det intensive regnvandspro-gram for NPo. I forbindelse med at der over en treårsperiode måles på etseparat udløb for NPo, måles der på samme udløb samtidigt for tungme-taller og miljøfremmede stoffer. Der suppleres med målinger i afløbet fraregnvandsbassiner for at kunne vurdere renseeffekten. Antallet af prøverder udtages fremgår af tabel 3.7.For så vidt angår overløb fra fælleskloakerede områder, måles der ogsåfor tungmetaller og miljøfremmede stoffer, idet dette måleprogram til-svarende skal ske ved en udvidelse af programmet for Naturstyrelsensenhed Nord. Antallet af prøver der udtages fremgår af tabel 3.7.Det intensive måleprogram for tungmetaller og miljøfremmede stofferfor separate regnvandsudløb og overløb fra fællessystemer gennemføresog rapporteres i sammenhæng med det igangværende intensive regn-vandsprogram.Sedimentundersøgelser i regnvandsbassiner
Sideløbende med måleprogrammet for separate regnvandsudløb udta-ges der en årlig sedimentprøve i de tilknyttede bassiner for at danne etoverblik over hvor mange tungmetaller og miljøfremmede stoffer der til-bageholdes i bassinerne.
43
Tabel 3.7.Intensivt måleprogram for NPO, tungmetaller og miljøfremmede stoffer for regnbetingede udløb.OmrådeFælleskloakeringFælleskloakeringSeparat kloakeringSeparat kloakeringSedimentprøver iRegnvandsbassinerAntal stationer11112Tidsperiode2010-20122013-20152010-20152010-20152010-2015Frekvens16 prøver over 3 år16 prøver over 3 år48 prøver over 6 år48 prøver over 6 år12 prøver over 6 årNaturstyrelsensenhedNordNordNordNordNordKommuneAalborg KommuneAalborg KommuneÅrhus KommuneSilkeborg KommuneÅrhus og Silkeborgkommune
Dataflow
Data for regnbetingede udløb skal indlæses i DMPs program for regn-vand. Kommunerne udarbejder opgørelser over kloakerede arealer ogbefæstede arealer fordelt på fælles- og separatkloakerede områder samtopgørelse over renseforanstaltninger i form af bassiner mv. Disse opgø-relser er på udløbsniveau og er relateret til vandområde. Opgørelserne erogså tilknyttet renseanlæg.Naturstyrelsen har, bl.a. på baggrund af kommunernes data, ansvaret forvia DMP, at rapportere normalår nedbør, udledningen af vandmængde,organisk stof (BI5 og COD), kvælstof (total-N) og fosfor (total-P).3.5.5 FerskvandsdambrugNæringsstoffer og organisk stof
Indberetningen som beskrevet i afsnittet om NPo og i afsnittet om tung-metaller og miljøfremmede stoffer omfatter samtlige ferskvandsdambrugi Danmark.Tungmetaller og miljøfremmede stoffer
På hvert af de udvalgte dambrug til kontrol overvågning udtages der 3vandprøver i udløbet en gang hvert år, prøverne udtages som blandprø-ver. I traditionelle dambrug og model I dambrug tages tillige 3 indløbs-prøver om året. På hvert af de 15 dambrug udvalgt til operationel over-vågning udtages 1 vandprøve i udløbet i perioden 2011-2015. Prøverneudtages som blandprøver. Der analyseres for stofferne anført i bilag 3.1.Dataflow
Kommunerne rapporterer data for dambrug til Miljøstyrelsen.Data for saltvandsbaseret fiskeopdræt skal rapporteres til Miljøstyrelsen.Oplandsorienteret opfølgning på vandplaner.3.5.6 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller
Listen over miljøfremmede stoffer og tungmetaller i NOVANA er udar-bejdet på basis af:•Krav i direktiver og konventioner•Resultater fra den hidtidige overvågning og tilsvarende undersøgel-ser•At der i videst muligt omfang skal være sammenhæng i programmetpå tværs af matricer.
44
3.6
Effekter af klimaændring
Intensiteten af udledning fra punktkilder er i de fleste tilfælde menne-skeskabt i forbindelse med kloakeret anlæg og industrielle aktiviteter.Dog er anlæg som udnyttes til regnvandsafledning, herunder fællesklo-akerede kloakanlæg og separat regnvands udledninger, yderligere bela-stet af nedbørshændelser.Forudsat at påvirkning af klimaændringer kan registreres i den årligenedbørsmængde, er der i delprogrammets datagrundlag mulighed for atfølge den årlige effekt i forbindelse med udledte vandmængder fra fæl-leskloakerede anlæg, samt separat regnvands udledninger.
3.7
Forhold til øvrige delprogrammer
Punktkilder bidrager til udledningerne til ferske og marine vandområ-der, og udvekslingen af data med de øvrige delprogrammer er baseretpå opgørelser over organisk stof og næringsstoffer fordelt på listehydro-logiske referencer og UTM X og Y koordinater i EUref89. Samtidig refe-reres der til ét af de 23 hovedvandoplande.Fagdatacentret for Ferskvand sender Fagdatacentret for Punktkilder enopgørelse over tilledningen af næringsstoffer og organisk stof via vand-løb (punktkilder til marine områder). Således kan Fagdatacentret forPunktkilder beregne udledningen til farvandene fra samtlige punktkil-der opdelt på indirekte og direkte udledninger. Fagdatacentret forPunktkilder sender Fagdatacentret for Ferskvand en opgørelse over ud-ledninger af næringsstoffer fra landbaserede punktkilder fordelt på li-stehydrologiske referencer.
45
3.8
Bilag
Bilag 3.1.Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i overvågning af punktkilderAnalyseparametreAnalyseprogramTungmetaller:AluminiumAntimon (Sb)Arsen (As)Barium (Ba)Bly (Pb)Bor (B)Cadmium (Cd)Krom (Cr)Kobber (Cu)Kviksølv (Hg)Molybdæn (Mo)Nikkel (Ni)Selen (Se)Tin (Sn)Vanadium (V)Zink (Zn)Pesticider:2,6-dichlorbenzamid (BAM)Aminomethylphosphonsyre (AMPA)Deisopropyl-hydroxyatrazinDicambaDichlobenilDiflufenicanDiuronGlyphosatMCPAMechlorpropProsulfocarbTecuconnazolAromatiske kulbrinter:Benzen1-methylnaphthalen2-methylnaphthalenDimethylnaphthalenerEthylbenzenMuskxylenIsopropylbenzenBiphenylNaphthalenToluenP-tert-butyltoluenTrmethylnaphthalenerXylener (p-xylen, m-xylen og o-xylen)Phenoler:Bisphenol ANonylphenoler sum4-nonylphenolxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxStore avancerederenseanlægABSmå simplerenseanlægCRegnbetingede udløbDSedimentDambrugE
46
Nonylphenol-monoethoxylaterNonylphenol-diethoxylaterPhenolHalogenerede alifatiske kulbrinter:3-chlorpropen1,2-dibrom-ethan1,2-dichlor-ethan1,2-dichlor-ethylenDichlormethanTetrachlorethylenTetrachlormethan1,1,1-trichlor-ethanTrichlorethylenTrichlormethan (chloroform)VinylchloridPolyaromatiske kulbrinter (PAH'er):AcenaphthenAcenaphthylenAnthracenBenzo(a)anthracenBenzo(a)fluorenBenzo(a)pyrenBenzo(e)pyrenBenzo(ghi)perylenBenzo(b+j+k)fluoranthenerChrysen og triphenylenDibenz(a,h)anthracenDibenzothiophen3,6-dimethylphenanthrenFluoranthenFluorenIndeno(1,2,3-cd)pyren2-methylphenanthren1-methylpyren2-methylpyrenPerylenPhenanthrenPyrenPhosphor-triestere:Tri-n-butylphosphatTrichlorpropylphosphat (TCPP)Tricresylphosphat (uspec.)TriphenylphosphatBlødgørere:Butylbenzylphthalat (BBP)Di(2-ethylhexyl)adiapat(DEHA)Di(2-ethylhexyl)phthalat(DEPH)Diisononylphtalat(DNP)Di-n-octylphthalat(DnOP)Dibutylphthalat(DBP)Diethylphthalat(DEP)
xxx
xxxxxxxxxxxxxxx
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
47
Anioniske detergenter:Lineære alkylbenzensulfonater (LAS)Ether:TriclosanTert-butylmethylether (MTBE)Organotinforbindelser:Monobutyltin -forb.Dibutyltin -forb.Tributyltin-forb.Bromerede flammehæmmere:BDE #47BDE #99BDE #209Perfluorerede forbindelser (PFAS):PFOSPFOSAPFHxSPFOAPFNAPFDAPFUnAAntibiotika:SulfamethiolSulfamethoxazolTrimethoprimAmoxillinBenzokainOxytetracyklinSulfadiazinOxylinsyreFlorfenicolLægemiddel, andet:CimetidinFurosemid2-hydroxy-ibuprofenIbuprofenParacetamolSalicylsyreØstrogenØstron17-ß-østradiol E217-ethinyl-østradiol EE2Hjælpestoffer:ChlorbutanolFormaldehydIod (Jodofor)KaliumpermanganatKloramin-TBrintoveriltexxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
48
4
Landovervågning
4.1
Indledning
Landovervågningen gennemføres som et samarbejde mellem Natursty-relsens enheder, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og De NationaleGeologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Fagdata-centeret for Stofudvaskning (DMU) fra dyrkede arealer er faglig ansvar-lig for landovervågningsprogrammet. Naturstyrelsens enheder står forprøvetagning, interviewundersøgelse om landbrugsdrift og kvalitetssik-ring af data samt lægger data ind i centrale databaser, som administreresaf fagdatacentrene. Endvidere varetager Naturstyrelsens enheder arbej-det med oplandsmodellering og landbrugsregisterdata.Landovervågningsprogrammet udføres i 6 små velafgrænsede landbrug-soplande på 5-15 km2. Der indsamles oplysninger om arealanvendelse påalle marker i oplandene ved interviewundersøgelse, og på udvalgte loka-liteter foretages der analyse af vandet i samtlige dele af det hydrologiskekredsløb (rodzonevand, drænvand, det øvre grundvand og vandløbs-vand). Landovervågningen kan betragtes som værkstedsområder forlandbrugsdominerede vandløbsoplande.
4.2
Baggrund
Et væsentligt led i overvågningen af de dyrkede områder er at eftervise,hvorledes Vandmiljøplanerne og øvrige tiltag inden for landbrugssekto-ren påvirker driftsforholdene og dermed udvaskningen af næringsstofferfra rodzonen og landbrugets næringsstofbidrag til grundvand, vandløb,søer og marine områder.Nitratdirektivet
Ifølge nitratdirektivet (Direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 ombeskyttelse af vand mod forurening af nitrater, der stammer fra landbru-get) er Danmark forpligtiget til at beskrive, i hvilket omfang lovmæssigereguleringer af landbruget er implementeret i praksis, og at overvåge demiljømæssige effekter heraf. Danmark har opnået en midlertidig undta-gelse fra nitratdirektivet, således at der i stedet for 1,7 DE/ha kan tilladesop til 2,3 DE/ha på kvægbrug, som har foderafgrøder på mere end 70%af deres areal. En forudsætning for undtagelsen er, at aktiviteterne ilandovervågningen opretholdes til beskrivelse af udviklingen i kvælstof-tabet, således at der kan gribes ind med yderligere tiltag, hvis der er be-hov derfor. Data fra landovervågningen rapporteres årligt til EU kom-missionen.Vandrammedirektivet og vandplaner
Programmet vil bidrage med viden/test af metoder/redskaber, som kananvendes af myndigheder til forvaltning af landbrugets tab af nærings-stoffer til vores omgivelser, herunder forvaltningen af vandrammedirek-tet. I forbindelse med udarbejdelse af vandplaner blev der anvendt bear-bejdede landbrugsregisterdata. Viden fra landovervågningen har været
49
en forudsætning for tolkning og bearbejdning af registerdataene, og harherved bidraget til frembringelse af landsdækkende geografisk distribu-erede landbrugsdatasæt.
4.3
Formål
Det overordnede formål for landovervågningsprogrammet er i priorite-ret rækkefølge:••At dokumentere effekten af Danmarks Undtagelse fra EU’s ni-tratdirektiv på udvaskningen af kvælstof til vandmiljøOverordnet at dokumentere effekten af nationale vandmiljøpla-ner og andre reguleringer inden for landbrugssektoren på ud-vaskning af næringsstoffer fra rodzonen og landbrugets tab afnæringsstoffer til grundvand, vandløb, søer og marine områder,herunder om målsætningen er nået, og om udviklingen er gået iden rigtige retningAt bidrage med viden og metodeudvikling til understøttelse afforvaltningen af vandrammedirektivet.
•
4.4
Strategi
4.4.1 Overordnet strategiRepræsentative værkstedsområder
Landovervågningen er ikke et landsdækkende program. Derimod kanlandovervågningen betragtes som værkstedsområder for landbrug-soplande. Den overordnede strategi er at måle landbrugets tab af næ-ringsstoffer og at indsamle informationer om landbrugspraksis, klima ogjordtyper, således at det er muligt at beskrive og modellere landbrugetstab af næringsstoffer gennem hele det hydrologiske kredsløb i oplande-ne. Oplandene, der indgår i landovervågningen, er udvalgt, så de nogen-lunde dækker variationerne i landbrugspraksis, klima og jordtyper.Overvågning af den generelle udvikling
I landovervågningen er der indsamlet data siden 1990, hvorfor der i dagforeligger en lang og ubrudt tidsserie af data for landbrugspraksis ognæringsstoftransport i de forskellige medier af det hydrologiske kreds-løb. Landovervågningen udgør herved en overvågning af den generelleudvikling. Den nære relation mellem data for landbrugspraksis og må-linger i det hydrologiske kredsløb betyder endvidere, at effekten af regu-lering og indsats på markniveau også kan dokumenteres i vandområ-derne.Klimaeffekt
Landovervågningen er udformet så den kan bidrage med viden om ef-fekten af klimaforandringer. Der er under NOVANA opstillet dynamiskkvælstofudvaskningsmodel (Daisy) i fem oplande. Modelopsætningernebør tilpasses, således at de er egnede til scenarieberegning af klimafor-andringer, herunder et varmere klima og et højere CO2indhold. Medhensyn til fosfor gennemføres intensiv måling af tab gennem dræn og tilvandløb. Disse målinger vil give oplysning om hyppigheden og størrel-sen af ekstrem nedbørshændelser og effekten heraf.
50
Strategien for landovervågningen omfatter to niveauer
Niveau A:Landbrugspraksis/måling i vandmedierOvervågningen i fem oplande belyses gennem direkte målinger og mo-dellering af sammenhænge mellem landbrugsdrift og tab af næringsstof-fer til omgivelserne. Undersøgelsen omfatter indsamling af detaljeredeoplysninger om dyrkningspraksis på markniveau med hensyn til næ-ringsstoffer og pesticider. Desuden foretages der målinger og modelle-ring af næringsstoffers mængde, transport og eventuelle reduktion i dethydrologiske kredsløb.Niveau B:LandbrugspraksisI ét landovervågningsopland indsamles detaljerede oplysninger omdyrkningspraksis på markniveau med hensyn til næringsstoffer. Detteopland blev inddraget i 1998. Formålet hermed er at opnå et mere repræ-sentativt datamateriale for landbrugspraksis.Nationale Vandmiljøhandlingsplaner
Med hensyn til arealanvendelsesdata i landovervågningsprogrammethar personlige interview sikret en høj kvalitet af de indsamlede data,samtidig med at detaljeringsgraden har været væsentligt højere end derkan opnås af tilgængelige statistiske oplysninger. Arealanvendelsesdatahar bidraget med værdifuld viden om aktuel landbrugspraksis og omudviklingen i denne. Det har herunder været muligt nøje at kunne følgemed i gennemførelsen af miljøforbedrende tiltag, og data fra landover-vågningen har været med til at eftervise styrker og svagheder i regelud-formningen. De indsamlede arealanvendelsesdata har endvidere med-virket til at opbygge værdifuld viden om sammenhængen mellem land-brugspraksis og udvaskning, og har herved bidraget væsentligt til eva-lueringer af Vandmiljøplanerne (Iversen et al., 1998; Grant et al., 2000;Grant og Waagepetersen, 2003; Waagepetersen et al., 2008).Modellering af kvælstofudvaskning
Da der er store variationer i landbrugets arealanvendelse, er det ikkepraktisk og økonomisk gennemførligt at etablere rodzonemålinger til di-rekte beregning af udvaskningen fra landbrugsjorder. Beregning af ud-vaskningen fra rodzonen må derfor opgøres ved hjælp af udvasknings-modeller på baggrund af oplysninger om klima, jordbundsforhold ogarealanvendelse. Modellerne opstilles og vurderes ved hjælp af eksperi-mentelle målinger i oplandene. Nedenfor er der givet en status for mo-delarbejdet for henholdsvis kvælstof og fosfor.Kvælstof
Et væsentligt delmål med landovervågningen er at modelberegne kvæl-stofudvaskningen fra rodzonen. Kvælstofudvaskningen er hidtil blevetberegnet med den empiriske udvaskningsmodel NLES. Data fra land-overvågningen har sammen med forsøgsresultater fra Det Jordbrugsvi-denskabelig Fakultet, Aarhus Universitet (DJF) dannet baggrundsmate-riale for udvikling og regelmæssig opdatering af denne model (Kristen-sen et al., 2008). Modellen har vært anvendt til en række scenarie-beregninger over effekten af ændret landbrugspraksis (Iversen et al.,1998) og har indgået som datagrundlag i evalueringen af de tidligerevandmiljøplaner (Grant et al., 2000; Grant og Waagepetersen, 2003).Den empiriske model er i grundlæggende form overskuelig og simplifi-ceret og er derfor egnet til beregning på oplande og regioner. Derimod
51
vil modellen ikke gælde ud over de forhold, hvorpå de er udarbejdet.Derfor er der under NOVANA perioden arbejdet med et procesoriente-ret modelkompleks, der kæder hele det hydrologiske kredsløb sammen ioplandene. Denne såkaldte oplandsmodellering består af en Daisy mo-dellering for den umættede zone (rodzonen), og en grundvandsmodelle-ring for den mættede zone, hvor grundvandsmodellen får datainput frarodzonemodelleringen. Under NOVANA er der sat model op for heledet hydrologiske kredsløb i fire oplande og model for umættet zone i etfemte opland. Der er behov for at arbejde videre med en række problem-stillinger i modelopsætningerne. De opstillede modeller vil være egnedetil scenarieanalyser, bl.a. med hensyn til effekt af klimaændringer, ænd-ret landbrugspraksis, reduktionsforhold i vandkredsløbet under forskel-lige oplandsforhold, mm.Fosfor
Udvikling af en udvaskningsmodel for fosfor i lighed med kvælstof er enmeget forskningstung opgave, som ikke umiddelbart ligger inden forlandovervågningsprogrammets formål. Derimod vil indhentede og mål-te data for landbrugets fosfortab i landovervågningsprogrammet bliveanvendt til forsknings- og udredningsopgaver udenfor programmet.Derfor er det prioriteret, at de intensive fosformålinger i oplandenesvandløb fortsætter.4.4.2 Præcision
I rapporten om statistisk optimering er der blevet regnet på, hvor mangestationsmarker der er nødvendige for at kunne estimere udvaskningsni-veauet på landsplan. Beregningerne viser, at man har behov for mereend 200 stationsmarker for at kunne bestemme niveauet med en præcisi-on på 20%. Ved at inddrage viden om dyrkningspraksis og klima kandette antal halveres. Beregningerne viser også, at det nuværende antalstationsmarker anses for at være tilstrækkeligt til at beskrive udviklingeni udvaskningsniveauet over en længere årrække (Larsen og Kristensen,2007).
4.5
Programmets indhold
Overvågningen foregår ved årlig kortlægning af gødskningspraksis ogarealanvendelse i fem oplande (tabel 4.1 og figur 4.1), dels med henblikpå at følge udviklingen i landbrugspraksis, dels for at kunne beregnespecielt nitratudledningen fra oplandene og tillige markbidraget pålandsplan ved hjælp af modeller. Overvågningen foregår endvidere viadirekte målinger af nitrat- og fosforudledningen fra de dyrkede arealersrodzone og i øvrige dele af det hydrologiske kredsløb.Landovervågningen følger således effekten af et ændret næringsstoftabfra de dyrkede arealer i de forskellige dele af vandets kredsløb, dvs. ef-fekten på kvælstof- og fosforkoncentrationerne i dræn- og grundvand ogpå afstrømningen via vandløbene.
52
Tabel 4.1.Oversigt over oplande på niveau A og B med angivelse af jordtype i oplandet.LandovervågningsoplandHøjvads Rende, Naturstyrelsens enhed ØstLillebæk, Naturstyrelsens enhed SydHorndrup Bæk, Naturstyrelsens enhed NordOdderbæk, Naturstyrelsens enhed NordBolbro Bæk, Naturstyrelsens enhed SydHulebæk, Naturstyrelsens enhed ØstOplandsniveauAAAAABXXXXXXJordtypeLerjordsoplandSandjordsopland
Figur 4.1.Oversigt over lando-vervågingsoplandenes beliggen-hed.
Årlig interviewundersøgelse+ måling i vandkredsløbÅrlig interviewundersøgelse
Odder Bæk(LOOP2)
Horndrup Bæk(LOOP3)
Hule Bæk(LOOP7)
Bolbro Bæk(LOOP6)
Lille Bæk(LOOP4)
Højvads Rende(LOOP1)
4.5.1 Rodzonen – vandkemiske og fysiske målingerKlimaoplysninger
For hvert opland indhentes der oplysninger om temperatur, globalstrå-ling, potentiel fordampning beregnet vha. Makkink-formlen og nedbørpå døgnbasis fra DMI’s klimagrid. Klimaparametrene anvendes til be-regning af, hvor meget vand der infiltrerer jorden. De klimatiske dataanvendes endvidere ved forklaring og tolkning af årets måleresultater.For nedbørsdata anvendes 10 x 10 km2griddata, mens der for de øvrigeparametre 20 x 20 km2griddata.53
Jordvand
Jordvandsmålinger udføres i Niveau A-oplandene med jordvandsstatio-ner. I hvert af disse oplande er der anlagt 5-8 jordvandsstationer. Enjordvandsstation består af 10 sugeceller placeret i ca. 1 m’s dybde. Fradisse stationer udtages der i afstrømningsperioden ugentlige prøver(Fælles) til bestemmelse af pH, nitrat+nitrit, ammonium, total kvælstof,opløst ortho-fosfat og opløst total P (til beregning af opløst organisk P)(tabel 4.2).Tabel 4.2.Oversigt over analyser i jordvand af næringsstoffer, prøvetyper og frekvens pr. år i landovervågningen. Endvidere erdetektionsgrænsen for analysering angivet.Parameter- pH- Nitrat+nitrit, NO3+NO2-N- Ammonium, NH4-N- Kvælstof, tot-N- Fosfat, ortho-P- Fosfat, ortho-P *- Fosfor, tot-P *- Fosfor, tot-P- Kalium, K- Ledningsevne- Chlorid, Cl-
ForbehandlingFællesIkke filtreretIkke filtreretIkke filtreretIkke filtreretIkke filtreretFiltreretFiltreretIkke filtreretIkke filtreretIkke filtreretIkke filtreretIkke filtreretIkke filtreret30303030303030------
JordvandUdvidet-------222222
Detektionsgrænse-0,02mg/l0,01mg/l0,06mg/l0,005mg/l0,005mg/l0,01mg/l0,01mg/l0,2mg/l1mg/l0,5mg/l0,05mg/l
- Sulfat, SO4--- Jern, tot-Fe* til bestemmelse opløst organisk P
Den gennemsnitlige årlige prøvetagningsfrekvens er fastsat til 30 gangepr. år. Endvidere udtages der to gange årligt prøver til bestemmelse aftotal fosfor (tot-P), kalium, ledningsevne, chlorid, sulfat og total jern (ta-bel 4.2). Prøvetagning og analysering foretages ifølge ”Teknisk Anvis-ning. Prøvetagning fra jordvands- og drænvandsstationer i Landover-vågningsoplandene”, DMU (2010).Jordvandsprøverne står i opsamlingsflaskerne i op til en uge. Med hen-blik på at undersøge hvilken betydning dette har for analyseresultatet,gennemføres først i overvågningsperioden en test af prøvernes holdbar-hed under forskellige temperaturforhold (se også afsnit om interkalibre-ring)Vandafstrømningen beregnes af DMU ved hjælp af vandbalancemoduleti DAISY.Pejling af grundvandsstanden
Der er nedsat pejlerør ved alle jordvandsstationer. I 2010 påbegyndes engennemgang af pejleboringernes tilstand og egnethed som et samarbejdemellem GEUS og Naturstyrelsens enheder. Eventuelle behov for retable-ring af pejleboringerne vil blive gennemført.Der foretages pejling af grundvandsstanden én gang ugentlig i afstrøm-ningsperioden og én gang pr. måned i resten af året.Endvidere foretages 4 logninger pr døgn af grundvandsstanden i de au-tomatiske pejleboringer. Der foretages en manuel pejling én gang pr må-54
ned til kalibrering af logningerne. Ovennævnte analyse af pejleboringer-nes tilstand og egnethed vil klarlægge om disse logninger skal fortsætte.Næringsstoftilførsel til jordvandsstationsmarker
Landmændene giver oplysning om gødningsmængder udbragt på mar-ker med jordvandsstationsmarker, og næringsstoftilførslen beregnes vedhjælp af normtal for gødningen. Specielt for husdyrgødning kan der væ-re stor usikkerhed om de faktiske udbragte mængder, hvorfor den ud-bragte næringsstofmængde afstemmes med produktionen på ejendoms-niveau.Drænvand
I oplande med dræning er der etableret drænvandsstationer (1-4 statio-ner pr. opland) med kontinuerlig måling af vandafstrømningen. Prøve-tagningen sker manuelt. Ved en række af disse drænvandsstationer erder etableret automatisk prøvetagningsudstyr til udtagning af intensiv-prøver. Prøvetagningen ved drænvandsstationerne består således af:••Ugentlige punktprøver fra stationer til bestemmelse af næringsstof-indholdet (tabel 4.3)Tidsproportionale ugepuljede prøver fra intensive stationer til be-stemmelse af indhold af opløst ortho-fosfat, total fosfor og suspende-ret stof (tabel 4.3). Der gennemføres foranstaltninger således at storetemperatursvingninger i opsamlingsflaskerne undgås.
Tabel 4.3.Oversigt over analyser i drænvand af næringsstoffer, prøvetyper og frekvens pr. år i landovervågningen. Endvidereer detektionsgrænsen for analysering angivet.Parameter- pH- Nitrat+nitrit, NO3+NO2-N- Ammonium, NH4-N- Kvælstof, tot-N- Fosfat, ortho-P- Fosfor, tot-P *- Fosfor, tot-P- Kalium, K- Ledningsevne- Alkalin./bikarbonat- Organisk stof, BI5/BI7- Suspenderet stofForbehandlingIkke filtreretFiltreretFiltreretIkke filtreretFiltreretFiltreretIkke filtreretFiltreretIkke filtreretIkke filtreretIkke filtreretIkke filtreret2626262626262626262626-DrænvandPunktprøveIntensiv----26-26----262 mg/l2 mg/l-0,02 mg/l0,01 mg/l0,06 mg/l0,005 mg/l0,01 mg/l0,01 mg/l0,2 mg/lDetektionsgrænse
* Til bestemmelse af opløst organisk P.
Prøvetagningsfrekvensen er fastsat til gennemsnitligt 26 gange pr. år pr.station (se tabel 4.3). Prøvetagning og analysering sker ifølge ”TekniskAnvisning. Prøvetagning fra jordvands- og drænvandsstationer i Land-overvågningsoplandene”, DMU (2010).Jordfysiske og –kemiske data i forbindelse med hydrologisk modellering
Udviklingen i jordens indhold af organisk materiale og fosfor er en me-get usikker faktor i modelleringen af næringsstoftab fra rodzonen, og derforeligger meget få undersøgelser på dette område i Danmark. DJF hargennemført en undersøgelse på en række Kvadratnetspunkter for perio-den 1986/87 -1997/98 (Heidmann et al., 2001). Der findes ikke yderligeredata til kalibrering af modellens organiske puljer.
55
Den intensive overvågning i landovervågningsoplandene giver især mu-lighed for på lille skala at studere nitratreduktionen fra jordvand tilgrundvand og vandløb. I det øvre grundvandsmiljø i LOOP områderneer det muligt detaljeret at overvåge nitratreduktionen med sedimentke-miske analyser, der kan indgå i modelleringen af nitratomsætningen ioplandene. I forbindelse med modellering i Højvads Rende (LOOP 1) i2008 blev der etableret en række nye boringer med henblik på en bedregeologisk beskrivelse af jordlagene samt bestemmelse af nitratredukti-onsfronten på baggrund af farvebeskrivelser af jordprøver. Desuden blevder udtaget jordprøver til senere sedimentkemisk analyser af nitratre-duktionskapaciteten, som er opbevaret på frost hos GEUS.4.5.2 Grundvand
Målinger i det øvre grundvand udføres i niveau A-oplandene. Grund-vandsstationerne i disse oplande består af 2-3 indtag placeret i 1½-5 m’sdybde samt enkelte dybere indtag. Der analyseres på 20 indtag 6 gangeom året pr. opland. Analysepakker og prøvetagningsfrekvenser fremgåraf tabel 4.4. Der analyseres for hovedbestanddele herunder kvælstof ogfosfor forbindelser. Derudover laves der feltmålinger af pH, Eh, led-ningsevne, ilt og temperatur, hvor det er praktisk muligt. Prøvetagningog analyse følger Teknisk anvisning for grundvandsovervågningen. ForBolbro Bæk (LOOP 6) foreligger der CFC datering af det øvre grundvandi alle indtag udført i programperioden 2004-2010. I programperioden2011-2015 gennemføres en datering af grundvandet i de øvrige oplande.Med målingerne af det øvre grundvand i landovervågningsoplandene erder sikret sammenhæng mellem forskellige medier i det hydrologiskekredsløb fra udvaskningen på jordoverfladen til det øvre grundvand ogtil overfladevand.Overvågningen af det øvre grundvand i landovervågningsoplandenegør det muligt at opnå viden om, hvordan dyrkningen af jorden påvirkerden kemiske tilstand af det øvre grundvand med hensyn til næringsstof-fer. Her er det muligt at få detaljeret viden om sammenhængen mellemudvaskningen fra rodzonen og fund af næringsstoffer i det øvre grund-vand. Målingerne i det øvre grundvand bidrager også med værdifuldviden om, hvordan det øvre grundvand påvirker vandløbene med næ-ringsstoffer. Målingerne er derfor særdeles værdifulde for vand- og na-turplanlægningen.
56
Tabel 4.4.Oversigt over vandkemiske analyser af næringsstoffer i grundvand samt frekvens i landovervågningen. Endvidere erangivet detektionsgrænse (D.L.) for analysering.ForbehandlingGrundvandets hovedbestanddele:NitratNitritAmmoniumTotal kvælstof **Total fosfor**Ortho-phosphat-fosforChloridSulfatØvrige hovedbestanddeleKaliumJernManganCalciumBikarbonatMagnesiumNatriumNVOCFeltmålinger *)pHEhLedningsevneIltTemperaturIkke filtreretIkke filtreretIkke filtreretIkke filtreretIkke filtreret666660,01 -0,01 mV0,05 mS/l0,1 mg/l0,1��CKan filtreresFiltreretFiltreretFiltreretFiltreretFiltreretKan filtreresFiltreret1/31/31/31/31/31/31/31/30,2 mg/l0,01 mg/l0,005 mg/l1 mg/l1 mg/l1 mg/l1 mg/l0,1 mg/lFiltreretIkke filtreretFiltreretFiltreretFiltreretFiltreretKan filtreresKan filtreres666666660,5 mg/l0,005 mg/l0,01 mg/l0,1 mg/l0,01 mg/l0,005 mg/l1 mg/l0,5 mg/lFrekvens pr. årDetektionsgrænse
*Feltmålinger i LOOP udføres i den udstrækning det er praktisk muligt**Fosfor og visse andre stoffer filtreres altid i grundvand, da prøverne påvirkes af suspenderet stof. Mængden af suspenderetstof afhænger af prøvetagningsteknikken, og det er derfor kun den opløste fraktion der er relevant ifht. stoftransport mv.
4.5.3 Vandløb
Vandløbsmålinger udføres i alle oplande – i niveau A-oplandene underlandovervågningen og i niveau B-oplandet under vandløbsovervågnin-gen.I hvert landovervågningsopland er der etableret én hovedvandløbsstati-on, som repræsenterer den totale næringsstoftransport fra oplandet.Vandstanden måles kontinuert, og på baggrund heraf beregnes vandaf-strømningen. Der udtages prøver fra vandløbsstationerne hver 14. dag.Prøverne analyseres for næringsstofindhold. Desuden udtages tidspro-portionale ugepuljede prøver (intensiv prøver) til bestemmelse af fosfor-transporten med henblik på fremtidig modellering af fosfortransport ilandbrugsoplande. Prøvetagningsfrekvenserne fremgår af tabel 4.5.
57
Tabel 4.5.Oversigt over analyseparametre og frekvens pr. år for overvågning af vandløb, der indgår i landovervågningspro-grammet (niveau A-oplande).StikprøveVandføringmålingerTppHalkalinitetnitrat+nitrit, NO3+NO–Nammonium, NH4-Ntotal Nfosfat, ortho-P (filtreret)*fosfor, tot-P (ikke filtreret)fosfor, tot-P (filtreret)*BI5Total FeSuspenderet stof og glødetab* Til bestemmelse af opløst organisk P.10 -2618- 2618- 2618- 2618- 2618- 2618- 2618- 2618- 2618- 2618- 2618- 2618- 265252Intensiv prøvetagning
4.5.4 Interviewundersøgelse
Interviewundersøgelsen påmarkniveaugennemføres for både niveau Aog B oplande. Formålet er at følge udviklingen i landbrugspraksis samtat bestemme tilførslen af næringsstoffer og pesticider og opgøre næ-ringsstofbalacerne på markerne i oplandene. Samtlige landbrugsejen-domme i oplandene bør være omfattet af interviewundersøgelserne. In-terviewundersøgelsen gennemføres i henhold til vejledninger, som lig-ger på fagdatacentrets hjemmeside.Status over landbrugspraksis og næringsstofudvaskning
Naturstyrelsens enheder gennemfører en kvalitetssikring af interviewda-ta og vandkemiske data ved udarbejdelse af et kvalitetsikringsnotat (KSnotat). Der er udarbejdet et paradigma for KS-notatet.Fagdatacentret udarbejder følgende opgørelser på hele datamaterialet:Ud fra de årlige interviewundersøgelser i oplandene foretages der opgø-relse over udviklingen i landbrugspraksis, herunder ændringer i afgrø-devalg, etablering af efterafgrøder, gødskningsniveau, udnyttelse afhusdyrgødning, jordbehandling om efteråret, anvendelse af pesticider,mv. Næringsstofbalancer (tilførsel - høstet) samt behandlingsindeks forpesticider på markniveau opgøresDen årlige kvælstofudvaskning fra rodzonen (markbidraget) i oplandenemodelberegnes på baggrund af data fra interviewundersøgelsen. Scena-rieberegninger over effekten af ændret landbrugspraksis foretages pådette datamateriale.Oplandene er udvalgt, så datamaterialet nogenlunde er repræsentativtfor landet, hvorfor opgørelserne nogenlunde kan belyse landsgennem-snit.I oplande med næringsstofmålinger foretages der en opgørelse af næ-ringsstofcirkulationen i oplandene i relation til landbrugspraksis, delsgennem simple sammenhænge mellem landbrugspraksis og målte vær-dier for næringsstoftransport i vandløb og koncentrationer i det terræn-58
nære grundvand, dels gennem en egentlig modellering med stor detalje-ringsgrad.4.5.5 Beregninger med dynamiske modeller
Under NOVANA 2004-09 er der gennemført hydrologisk modellering ifire niveau-A oplande, mens der for det femte opland (Horndrup Bæk)kun er gennemført modellering for rodzonen. Modelleringsressourcen i2011-2015 vil først og fremmest blive anvendt til vidensudvikling ogtværgående analyser af den allerede gennemførte modelopsætning. Derer behov for at tage følgende emner op:Evaluering af første kørsel af modellerne på tværs af oplandeneOmsætning af de organiske puljerDenitrifikationMulighed for anvendelse af ny teknologi for geofysiske målinger tilforbedret beskrivelse af geologiske forhold5. Opskaleringsproblematikken (fra stationer til marker/fra marker tilopland / fra opland til region)6. N reduktionsforholdene i grundvandet7. Ajourføring af modelopsætningerne.Når ovennævnte analyser er gennemført må det vurderes om det vil væ-re relevant at gennemføre modelopstilling for det femte opland.En samlet oversigt over frekvens af prøvetagninger og analyser er givet itabel 4.6.Tabel 4.6.Oversigt over det årlige antal interviewundersøgelser, prøvetagninger og analyser for organisk stof og næringsstofferi seks oplande, dog kun fem oplande for interviewundersøgelse af pesticidanvendelse.Medie/stofgruppeInterviewundersøgelser (niveau A+B)- Markniveau (næringsstoffer og pesticider)Jordvand (niveau A)- pH, NO2+3, NH4, tot-N, ortho-P (filtreret og ufiltreret), total P(filtreret)- temperatur I målebrønden (akturel, max og min)- tot-P, K, ledningsevne, Cl-, SO4--, tot-Fe- retablering af pejleboringerDrænvand (niveau A)- pH, NO2+3, NH4, tot-N, ortho-P (filtreret), tot-P (filtreret og ufiltreret), K, ledningsevne,alkalinitet, BI5/7, suspenderet stof- intensiv fosforanalyserVandløb (se vandløbsprogrammet, niveau A1)- Vandføringsmålinger, vandstand- pH, temp., NO2+3, NH4, tot-N, ortho-P (filtreret), tot-P (filtreret og ufiltreret), alkalini-tet1, BI5,tot-Fe2, ledningsevne, suspenderet stof og glødetab- intensive fosforanalyserFrekvens Bemærkningerpr. år1303021/626
1.2.3.4.
10-2618-2652
1) alkalinitet måles kun, hvisalkalinitet er mindre end 1,5mg CaCO3/l2) Fe måles kun, hvis konc.er større end 0,3 mg Fe/lmed en frekvens på firegange årligt
Grundvand-grundvandsstand (potentialemålinger)- feltmålinger af pH, Eh, Ledningsevne, ilt og temperatur- laboratorieanalyse af hovedbestanddele inkl. nitrat, nitrit, ammonium, total kvælstof,total P og ortho-P
ca. 3266
59
4.5.6 Interkalibrering af feltarbejde og dataindsamling
Interkalibrering og kvalitetssikring er to sider af samme sag, nemlig atkvaliteten af overvågningsdataene lever op til kravet om at feltarbejde,laboratorieanalyser og indhentning af øvrige oplysninger foregår medensartede og dokumenterede metoder på tværs af Naturstyrelsens enhe-der.I landovervågningen kan aktiviteterne deles op i interview af dyrknings-forhold og felt- og laboratorieaktiviteter i tilknytning til henholdsvisjordvand, grundvand, drænvand og vandløb.Interkalibrering af interviewdata af dyrkningsforhold
Kvalitetssikring og interkalibrering gennemføres ved at de konsulenter,der indhenter data, eller Naturstyrelsens enheder udarbejder et tjekske-ma for hvert landovervågningsopland. I skemaet gennemgås alle rele-vante data inden for emnerne oplandet, ejendommene, afgrøder ogmarkaktiviteter, gødningstildelinger, grønne marker og efterafgrøder.Hvis dataemnerne er i orden krydses af i et felt med OK. Hvis der er for-hold der afviger fra normalen skal dette beskrives med henvisning tilhvilken ejendom aktiviteterne afviger for. Desuden udarbejder Natursty-relsens enheder ensartede kvalitetssikringsnotater, hvori udviklingen idata gennemgås. Aktiviteten gennemføres indenfor det ordinære land-overvågningsprogram.Interkalibrering af feltaktiviteter i tilknytning til jordvand og drænvand
I løbet af den 5-årige programperiode gennemføres 2-3 erfaringsmøder(ERFA møder) med de medarbejdere, der arbejder i felten med jordvandog drænvand. På ERFA møderne gennemgås feltvejledningerne medhenblik på eventuelle opdateringer, vedligeholdelse af installationer, op-bevaringsprocedure for prøver m.v. Aktiviteten gennemføres indenfordet ordinære landovervågningsprogram.Interkalibrering af opbevaringsforhold af jordvand i felten
Der gennemføres en analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i opsam-lingsbrøndene mellem prøvetagninger. I afstrømningsperioden opsamlesjordvandet over en uge, mens opsamlingsflaskerne tømmes hver 4 uge isommerperioden i det omfang der er jordvand. Analysen gennemførespå 5 jordvandsstationer mht. stabiliteten af nitrat, ammonium, totalkvælstof, ortho-fosfat og total fosfor samt pH i prøven over en uge.Vandløbs- og grundvandsprøvetagning
Interkalibrering for vandløb og grundvand følger aktiviteterne for fagda-tacentrene for henholdsvis ferskvand og grundvand.
4.6
Landbrugsregisterdata
Landbrugsregisterdata består af markblokkort med tilhørende afgrøderfra ansøgning om enkeltbetaling og af gødningsregnskaber fra Plantedi-rektoratet. Oparbejdning af de årlige datasæt består i kvalitetssikring ogtilretning af data fra de enkelte registre, sammenkobling af data på be-driftsniveau, tilknytning af en række GIS-temaer til markblokkene, til-knytning af en række afgrødenormer til afgrøderne, fordeling af gødningpå markblokke, samt beregning af N- og P-balancer og N-udvaskning. Iudarbejdelsen af de årlige datasæt er det nødvendigt at foretage en ræk-60
ke valg og antagelser. DMU og DJF har i forbindelse med midtvejsevalu-eringen af VMP III udarbejdet stringente retningslinier for dette arbejde(Børgesen, Grant og Christensen, 2008).4.6.1 Yderligere anvendelse landbrugsregisterdata.
Der er brug for landbrugsregisterdata i forbindelse modelarbejde, ind-satsplaner og evaluering af indsatsplaner.4.6.2 Databehandling
Der dannes en dataplatform, hvorunder der udarbejdes og opnås enig-hed om fælles stringente retningslinier for håndtering, databearbejdningog dokumentation af landbrugsregisterdata. Denne platform skal ogsåsikre koordinering til arbejdet med modeller, kildeopsplitning, indsats-planer og evaluering af vandplanindsatser.Arbejdet med landbrugsregisterdata vil omfatte følende komponenter.1. Oparbejdning af landbrugsdatasættet:•Indhentning af data (GLR, CHR og gødningsregnskaber)•Kvalitetssikring og tilretning af data•Sammenkobling af datasæt på bedriftsniveau•Via markblokkortet kobling af følgende georelatede data tillandbrugsdatasættetoJordbundsdata (fra DJF)oÅrsspecifikke N depositioner (fra atmosfæreovervågningen- 17x17 km grid)oNedbørsgrid (fra DMI – 10x10 km)oUdarbejdelse af standardværdier for afgrøderne mht. norm-høstudbytter, næringsstofindhold i afgrøder, kvælstofnor-mer, halmanvendelse, N fiksering. Antagelser om efteraf-grøder og bjergning af halmoFordeling af gødning på marker (vurderes ud fra opdatere-de normer for husdyrgødning og viden om gødsknings-praksis)oOpgørelse af N og P balancer på markblokniveau vednormudbytter2. Modelberegning af kvælstofudvaskning på markblokniveau vedstandardklima. Modelleringen kan gennemføres med NLES. Dettepunkt omfatter også beregning af denitrifikation vha. SimDen samtopgørelse af ammoniakfordampning ud fra standardforudsætninger.Dokumentation for kobling af registre samt beregninger opdateres.3. Modelberegning af kvælstofudvaskning på markblokniveau ved ak-tuelt klima. Denne beregning muliggør at der kan udarbejdes gli-dende gennemsnit af N-udvaskningen. Opgaven kræver at der forudfor modelberegning af N-udvaskningen gennemføres en årlig bereg-ning af perkolationen på basis af aktuelt klima og vurdering af van-dingspraksis. Perkolationsberegningen er den tunge del af dette ar-bejde.4. Arealer udenfor markblokke.
61
5. Markblokkene repræsenterer landbrugsarealet. Til brug for opgørel-se af det samlede kvælstoftab til vandmiljøet skal der desuden opgø-res en georelateret N-udvaskning fra skov og øvrige naturarealer.6. Notat.Der udarbejdes et årligt notat med databeskrivelser og præsentationaf nøgleværdier for gødningsinput, anvendt N-deposition, udbytter,halmudbytter, anvendt efterafgrødeareal, N- og P-balancer, N-udvaskning, denitrifikation, ammoniakfordampning, mm. Hovedre-sultaterne indgår endvidere i den årlige NOVANA-rapportering.
4.7
Kobling til øvrige delprogrammer
Sammenhæng med andre delprogrammer
Landovervågningen har behov for data for kvælstofdeposition fra atmo-sfæreovervågningen (griddata).Landovervågningen skal bruge data for stofinput til landbruget. Disseoplysninger indhentes gennem interviewundersøgelser i overvågnings-oplandene og statistiske data på lands- og regionsplan.Landovervågningen har ingen direkte forpligtelse til at levere data tilandre programmer, men erfaringer fra landovervågningen anvendes isamarbejde med ferskvandsovervågningen til oplandsanalyser og tiltolkning af vandløbsdata. Desuden anvendes data for det øvre grund-vand indsamlet i landovervågningsprogrammet i grundvandsovervåg-ningsprogrammets rapportering om grundvandets tilstand. Data og vi-den fra landovervågningen vil være en forudsætning for den fremtidigetolkning og bearbejdning af landbrugsregisterdata til brug for arbejdetmed vandplanerne.Fra søprogrammets side er det påpeget at der er behov for at arbejdemed 3-4 mindre søoplande, til beskrivelse af dynamikken i næringsstof-belastningen. Herunder vil der være behov for viden og data fra land-overvågningen.Landovervågningen er ikke en landsdækkende overvågning. Derimodvil data fra landovervågningen være en forudsætning for tolkning og be-arbejdning af landbrugsregisterdata. Landbrugsregisterdata er lands-dækkende og geografisk distribueret.
62
5
Grundvand
5.1
Indledning
Overvågningen af grundvand sker for at bevare og forbedre vandmiljøetgenerelt samt af hensyn til grundvandets anvendelse til drikkevand.Overvågningen af grundvandets kvalitet og mængde er af væsentlig be-tydning for vandkvaliteten i de ferske vande, specielt i vandløbene, og isidste ende for kvaliteten af havmiljøet. Derudover er den økologiskekvalitet i nogle naturtyper afhængig af grundvandskvaliteten, dette gæl-der fx kær og moser. Der er derfor særlig grund til at beskytte og over-våge grundvandet. Grundvandsovervågningen drives af Naturstyrelsensenheder, samt af vandværkerne for så vidt angår kontrollen af detgrundvand, der anvendes til drikkevandsfremstilling (boringskontrol).Alle vandindvindere medvirker derudover til at opgøre den samledeoppumpning af grundvand anvendt til vandforsyning, markvanding,industrielle formål mv.
5.2
Baggrund
Den nationale overvågning af grundvandets kvalitet har siden 1988 fun-det sted i boringer specielt etableret til grundvandsovervågning (GRU-MO =GRUndvandsMOnitering)og i landovervågningsoplandene(LOOP =LandOvervågningsOPland).Rapporteringen af overvågningeninddrager desuden resultaterne fra egenkontrollen i vandværkernes ind-vindingsboringer (Miljø- og Energiministeriet 2007).Vandrammedirektivet og vandplaner
Ved denne revision af programmet er vandrammedirektivet (EU2000/60) og grundvandsdirektivet (EU 2006/118) prioriteret højt. Forgrundvand har det specielt medført et behov for en større omlægning afstationsnettet for at opfylde krav om overvågningen af grundvandsfore-komster og hovedoplande med udgangspunkt i risikovurderingerne ivandplanerne. Programmet omfatter overvågning af grundvandets ke-miske tilstand, overvågning af grundvandets kvantitative tilstand gen-nem det nationale pejleprogram og hydrologisk modellering i den natio-nale vandressourcemodel, DK-modellen. Grundvandsressourcens stør-relse, den kvantitative tilstand, overvåges ud over NOVANA også vedpejlinger i vandværksboringer og andre pejleprogrammer, vandførings-målinger samt gennem opgørelser af oppumpede vandmængder.Områder med særlige drikkevandsinteresser
Med hensyn til overvågningen af grundvandets kvalitet i områder medsærlige drikkevandsinteresser er det fastsat i bekendtgørelse om ind-satsplaner (Miljø- og Energiministeriet 2000), at der for disse indsatsom-råder skal ske en særlig overvågning af grundvandet, som kan belyse ef-fekten af de tiltag, der gennemføres. Overvågningen vil blive iværksat itakt med, at indsatsplanerne vedtages og gennemføres, og har alene til
63
formål at beskytte drikkevandsinteresser, og er således ikke en del afNOVANA, men data herfra vil indgå i grundvandsovervågningens rap-portering på lige fod med data fra andre eksterne kilder som fx borings-kontrollen.Drikkevand
Overvågningen af drikkevand er ikke en del af NOVANA. Drikkevands-forsyningen i Danmark er baseret på grundvand. Ofte blandes vand fraflere boringer med forskellig vandkvalitet på vandværket. Vandværker-nes råvand gennemgår som regel også en simpel rensning før levering tilforbrugeren. Derfor kan data fra drikkevandskontrollen kun i mindreudstrækning anvendes til at vurdere kvaliteten af grundvandet. Drikke-vandskontrollen udføres på vandværkerne, på ledningsnettet og hosforbrugerne. Stofmåleprogrammerne (stoflisterne) for overvågningen afdrikkevand kan ændres af Naturstyrelsen ud fra resultaterne i det natio-nale overvågningsprogram, (Drikkevandsbekendtgørelsen bek. 1449 af11/12/2007 § 7 stk. 2). Analyseprogrammet i boringskontrollen er opdelti en obligatorisk del og en valgfri del, hvor parametervalget afhænger afpåvirkningerne i oplandet til vandværket.Datastrømme
Alle grundvandsovervågningsdata fra NOVANA (kvalitet og kvantitet)indsamles og kvalitetssikres af Naturstyrelsens enheder. Kemiske analy-seresultater overføres direkte fra laboratorierne til den fællesoffentligedata base JUPTIER, mens pejledata overføres til JUPITER af Naturstyrel-sens enheder. Data fra vandværkers boringskontrol og drikkevands-overvågning sendes ligeledes direkte fra analyselaboratoriet til den fæl-lesoffentlige database Jupiter, og undergår en kommunal kvalitetskon-trol før de er tilgængelige. Oplysninger om indvundne vandmængderindberettes af kommunerne til Jupiter.Regioner, kommuner og den statslige forvaltning af særligt forurenendevirksomheder overvåger grundvandet i forbindelse med vilkår i tilladel-ser og undersøgelser af affaldsdepoter, lossepladser samt andre jord- oggrundvandsforureninger, men denne overvågning har hidtil kun spora-disk været inddraget i den nationale grundvandsovervågning. Disse da-ta indgår dog i vandplanerne, i det omfang de er tilgængelige i fællesof-fentlige databaser.Til brug for beregning af grundvandsdannelsens størrelse, herunder net-tonedbørens størrelse, indhentes klimadata omfattende korrigeret daglignedbør, fordampning og middeltemperatur hos Danmarks Meteorologi-ske Institut. Endelig spiller vandføringsmålinger en afgørende rolle forden hydrologiske modellering. Disse indsamles i regi af NOVANA, og inogle tilfælde af kommunerne.
5.3
Formål
Ud over de generelle formål og prioriteringer beskrevet i indledningen,er de overordnede formål med grundvandsovervågningen under NO-VANA at:
64
•Understøtte den statslige forvaltning i forbindelse grundvandets kva-litet og mængde i forhold til vandplanarbejdet.•Bidrage til at styrke det faglige grundlag for fremtidige internationaletiltag, nationale handlingsplaner, regional forvaltning og andre foran-staltninger til beskyttelse og udnyttelse af grundvandsressourcen,herunder bidrage til at udvikle værktøjer og tilvejebringe en bedreforståelse af sammenhængen mellem grundvand og overfladevand•Overordnet dokumentere effekten af vandmiljøplaner og andre miljø-indsatser på grundvandsressourcens kvalitet og størrelse - herunderom målsætningen er nået og om udviklingen går i den ønskede ret-ning•Fremskaffe den fornødne viden om status og udvikling i grundvan-dets kvalitet og kvantitet og om årsagerne til ændringer, så der i frem-tiden vil være tilstrækkelige vandmængder i de rette kvaliteter til atdække både samfundets behov for vandforsyning og samfundets be-hov for vand i naturen i henhold til de opstillede miljømål•Løbende formidle om grundvandets kvalitet og kvantitet, nationaltog regionalt.Overvågningen af grundvandet skal desuden sikre viden om grundvan-dets tilstand og udvikling med henblik på fremtidig justering af vand-værkernes boringskontrol. Det skal derved bidrage til at sikre grund-vandet i en mængde og af en kvalitet, der er egnet til produktion af drik-kevand, som overholder de til enhver tid gældende kvalitetskrav. Kend-skab til tilstand og udvikling i grundvandets kemiske sammensætning erogså væsentlig for at kunne vurdere risiko for korrosion i vandforsy-ningsanlæg og rørledninger og for valg af nye materialetyper hertil.Endvidere skal grundvandsovervågningen være med til at fremskaffedokumentation til fremtidig vurdering af pesticiders anvendelighed idansk landbrug og i andre sammenhænge. Grundvandsovervågningensupplerer således varslingssystemet for udvaskning af pesticider tilgrundvand (VAP), som kun finder sted i 5 specielt indrettede værk-stedsområder med kontrolleret udbringning af pesticider og nærings-stoffer (GEUS 2010).
5.4
Strategi
5.4.1 Faglig baggrund for den hidtidige overvågningsstrategi
Grundvandsovervågningsprogrammet har sin oprindelse uden forVandmiljøplanens overvågningsprogram, idet overvågningen oprinde-ligt alene fokuserede på grundvandets anvendelse til drikkevand. Derforhar der siden overvågningens begyndelse i 1988 været anvendt et brede-re parameterprogram end den øvrige overvågning, idet grundvandetsanvendelse til drikkevandsproduktion stiller mere omfattende krav tilkendskabet til stofindholdet. Ved successive revisioner er antallet af pa-rametre blevet reduceret, idet en lang række stoffer (især MFS) ikke læn-gere måles, mens enkelte nye stoffer er inddraget.Diskussionerne om grundvandsovervågningen har således stået på sidenbegyndelsen af 1980erne med baggrund i den stigende erkendelse afgrundvandets forurening med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer,og behovet for at kende baggrundskoncentrationerne af naturlige ho-65
vedbestanddele og sporstoffer, for at kunne relatere såvel sundheds-mæssige og miljømæssige påvirkninger hertil. Etableringen af et egentliggrundvandsovervågningsnet blev iværksat med igangsætningen af NPo-forskningsprogrammet i 1985. 19 GRUMO områder blev etableret underNPo-forskningsprogrammet (Andersen 1987 og 1990).Den oprindelige filosofi for grundvandsovervågningen var, at grund-vandet skulle overvåges fra dets dannelse til det nåede frem til indvin-dingsboringer, således at påvirkninger, som truer grundvandets anven-delse til drikkevand, kunne opdages og evt. imødegås inden grundvan-det nåede frem til indvindingsboringen. Områderne blev valgt, såledesat de væsentligste typer grundvandsmagasiner i Danmark var repræsen-terede og samtidig således, at der var en jævn fordeling over landet. Medvedtagelsen af Vandmiljøplanen blev der også vedtaget et vandmiljø-overvågningsprogram (Finansudvalget 1987), der for grundvandetsvedkommende resulterede i en udvidelse af dette overvågningskoncepttil 67 grundvandsovervågningsområder og 6 landovervågningsoplande,inkl. de 19 grundvands-overvågningsområder, der allerede var underetablering i forbindelse med NPo-forskningsprogrammet.5.4.2 Vandrammedirektivets nye rammebetingelser for overvågning
Tilpasningen af grundvandsovervågningen til vandrammedirektivet oggrundvandsdirektivet har nødvendiggjort en revision af den hidtidigeovervågningsstrategi. Der stilles i vandrammedirektivet krav om, atovervågningen giver ”et sammenhængende og omfattende overblik overgrundvandets kemiske tilstand i hvert hovedopland, således at langsig-tede og menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forure-nede stoffer kan registreres”. Dertil kommer krav om, at grundvandsfo-rekomster i risiko skal underkastes kontrolovervågning. Kontrolover-vågningen har derudover til formål at supplere og validere den miljø-vurdering, som udføres som en del af basiskarakteriseringen, samt atfremskaffe oplysninger til brug for bedømmelse af de langsigtede udvik-lingstendenser såvel som følge af forandringer i de naturlige betingelser,som på grund af menneskelig aktivitet.For så vidt angår den operationelle overvågning er det muligt at gruppe-re forekomster, så erfaringer fra en forekomst kan generaliseres til andre,der har samme påvirkning og hydrogeologisk opbygning. Den operatio-nelle overvågning skal gennemføres med det formål at fastlægge denkemiske tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grund-vandsforekomster, som anses for at være i risiko for ikke at opfyldeVandrammedirektivets miljømål i 2015. Den operationelle overvågningskal endvidere fastlægge, om der er en langsigtet menneskeskabt ten-dens til stigning i koncentrationen af et hvilket som helst forurenendestof (VRD Annex V, pkt. 2.4.3.)Da det nationale overvågningsprogram som udgangspunkt er et integre-ret overvågningsprogram, der ikke alene skal dække VRD, men også an-dre overvågningskrav i fx nitratdirektivet, er overvågningen tilrettelagtunder hensyntagen til fordringerne om operationel og kontrol overvåg-ning i direktivet.For at kunne dække det nødvendige antal grundvandsforekomster oghovedoplande tilfredsstillende er stationsnettet reorganiseret. De fleste
66
GRUMO-områder har fået et reduceret antal aktive boringer, og enkelteGRUMO-områder er nedlagt eller sat i bero. Til gengæld er der tilførtnye boringer, primært etableret i forbindelse med DEVANO og den na-tionale grundvandskortlægning i OSD områderne (Områder med Særli-ge Drikkevandsinteresser). Samtidig er der taget stilling til, i hvilket om-fang LOOP boringerne bidrager til dækning af grundvandsforekomster-ne. Endelig vil der blive nyetableret en række overvågningsboringer igrundvandsforekomster der i dag ikke er dækket af overvågning. Sam-let set giver det en tostrenget strategi, med såvel overvågningsområder,hvor den oprindelige overvågningsfilosofi følges, og et mere distribueretovervågningsnet, der har til formål at dække de behov for overvågningsom følger af vandplanernes risikovurdering.Behovet for kvantitativ overvågning af grundvandsspejlet giver yderli-gere et behov for nye overvågningsboringer. Nogle af de nye boringer vilkunne anvendes såvel til kemiske analyser som til pejleformål. Der erdog også behov for at etablere en række boringer alene til pejleformål,idet risikovurderingen for den kvantitative og kvalitative tilstand er uaf-hængige størrelser.I alt forventes grundvandsovervågningen pr. 1. jan. 2011 at omfatte 1012indtag, heraf 185 i redox-boringer (herunder Rabis Bæk) samt 116 pejle-punkter, 5 LOOP områder bidrager med tilsammen ca. 100 indtag.Ved reorganiseringen af det eksisterende stationsnet er der udelukkendeanvendt landsdækkende principper. Forskelle i overvågningsprogram-met imellem hovedoplande er således udelukkende fagligt begrundet.5.4.3 Overordnede problemstillinger
Der er fire store overordnede aspekter som i videst muligt omfang skalinddrages i grundvandsovervågningen:•Vandkvaliteten og kvalitetsudviklingen.•Vandbalancen og grundvandsdannelsen, herunder strømningsmøn-stret og samspillet mellem grundvand og overfladevand.•Integrering af modellering og overvågning.•Risikovurderingen fra vandplanerne og på længere sigt indsatspro-grammerne.Grundvandsovervågningen baseres på følgende hovedprincipper:1. Alle vigtige elementer i vand- og stofkredsløbet skal overvåges ved,at der indsamles felt- og analysedata fra repræsentative deloplandeinden for hvert hovedopland. Dette vil naturligt baseres på en fort-sættelse af mange af de eksisterende aktiviteter i blandt andet GRU-MO og LOOP, samt det nationale pejlenet og den landsdækkendegrundvandsmodel.2. Alle grundvandsforekomster i risiko overvåges i et mere distribueretovervågningsnet. Opbygningen af dette net er et særligt indsatsom-råde for den kommende programperiode.3. Udvikling af overvågning af grundvandets påvirkning af overflade-vand og natur vil ske i områder, hvor der vurderes at være særlig67
stor risiko for, at påvirkningen er årsag til manglende målopfyldelsefor overfladevand eller natur.5.4.4 Stationsnettet
Danmarks geologi er meget varieret - ikke mindst på grund af den glaci-ale omlejring af de øvre jordlag og den deraf følgende inhomogene for-deling af grundvandsmagasinerne. Dertil kommer en meget varierendeundergrund, med afstrømning og indvinding fra sure kvartssandsmaga-siner i vest til afstrømning og vandforsyning fra kalkmagasiner i nord ogøst. Det kræves derfor et veludbygget stationsnet for at dække variati-onsbredden. Nedenfor er de forskellige overvågningselementer gen-nemgået:Grundvandsovervågningsområder (GRUMO)
Dansk grundvandsovervågning er opbygget med udgangspunkt i en re-præsentativ struktur med GRUMO-områder, der er udvalgt således, atde beskriver en række geologiske/hydrologiske typer af grundvands-magasiner dels på nationalt niveau og dels på regionalt niveau. EtGRUMO-område er normalt et indvindingsopland til en vandforsy-ningsboring, hvor et varierende antal overvågningsboringer/indtag erplaceret opstrøms vandforsyningsboringen. Disse GRUMO-områder an-tages at være repræsentative for de øvrige tilsvarende grundvands-magasiner med en tilsvarende arealanvendelse og indvindingsstruktur.Langt de fleste GRUMO-områder er placeret i det åbne land, overvejen-de i landbrugsområder med spredt bebyggelse eller mindre by-er/landsbyer. 3 GRUMO-områder er placeret i naturområder, overve-jende med plantagedrift og 3 GRUMO-områder er placeret i eller tæt påegentlig bymæssig bebyggelse med industriområder.Naturområder og overvågning uden for grundvandsforekomsterne
3 GRUMO-områder er placeret i naturområder/plantageområder. Hervil der især være tale om påvirkningen af grundvandets kvalitet via luft-bårne stoffer og naturlige forvitringsprocesser. Samtidig vil grundvan-dets kvantitet alene påvirkes af naturlige variationer overlejret evt effek-ter af klimaforandringerne. Der vil derfor kun én gang i programperio-den være prøvetagning, analyse og manuel pejling i overvågningsindta-gene. På samme måde er der en meget lav overvågningsfrekvens i dendel af det gamle stationsnet, der i dag ligger uden for grundvandsfore-komsterne. Overvågningen opretholdes af hensyn til de generelle miljø-mål i VRD, der betoner at alt grundvand skal beskyttes mod forringelseraf kvalitet og kvantitet.Enkeltstående Overvågningsboringer
For at overvåge grundvandets påvirkning af overfladevand og grund-vandsafhængige terrestriske økosystemer, samt grundvandsforekomsteri risiko etableres der et net af enkeltstående overvågningsboringer. Dettenet opbygges løbende gennem programperioden, således at der fokuse-res på områder med manglende viden. Da borearbejde er kostbart søgeseksisterende boringer, som ikke i dag indgår i stationsnettet, inddraget idet omfang de har relevante placeringer og en tilstrækkelig kvalitet, her-under kan renpumpes med en rimelig arbejdsindsats. Lokaliseringen afdisse boringer tager udgangspunkt i Naturstyrelsens enheders lokal-kendskab fx. til geologien og DK modellen.
68
Redoxboringer og Rabis bæk
Redoxboringerne og multifilterboringerne ved Rabis bæk er etableret forat skabe en forbedret forståelse af de kemiske processer omkring især ilt-og nitratfronten ikke mindst under hensyntagen til de drastiske variatio-ner i vandkvaliteten, der er konstateret i nogle boringer som følge af va-riationer i grundvandsspejlets beliggenhed. Redoxboringerne overvågesto gange i programperioden, og da med 3 analyser pr. år for en begræn-set række hovedbestanddele, der er af betydning for forståelsen af æn-dringerne omkring redox-fronterne. I udvalgte boringer overvåges denvertikale fordeling af pesticider i et pesticidbelastet grundvandsreservoirsamt den vertikale fordeling af uorganiske sporstoffer.Tilpasning af eksisterende stationsnet
I kontekst af Vandrammedirektivet er en af overvågningens opgaver attilvejebringe det nødvendige datagrundlag for forvaltningen af direkti-vet. I den sammenhæng bygger overvågningen bl.a. bro mellem basiska-rakteriseringens risikovurderinger, de statslige indsatsprogrammer ogde kommunale handleplaner, som tilsammen over en årrække har tilformål at reducere forureningen af vandmiljøet, herunder grundvandet.En væsentlig del af overvågningen er således målrettet mod at beskrivetilstedeværelsen af og udviklingen i påvirkningerne af grundvandet.Tilpasningen af stationsnettet er gennemført på baggrund af en analyseaf de påvirkninger, som indtagene i det eksisterende stationsnet udviser,beskrevet ved det aritmetiske gennemsnitlige indhold af henholdsvis ni-trat, andre hovedkomponenter, pesticider, organiske mikroforureningerog uorganiske sporstoffer. På baggrund af disse prioriteringer udgår etstørre antal indtag af grundvandsovervågningsprogrammet i perioden2011 til 2015 (GEUS 2010). De eksisterende data herfra vil dog fortsat væ-re relevante og tilgængelige til fremtidige redegørelser for grundvandetssamlede tilstand. Samtidig forbliver boringerne i beredskab for at kunnedække fremtidige overvågningsbehov ved senere revisioner og skal der-for ikke sløjfes med mindre deres fysiske tilstand, fx utætheder, truereventuelt dybereliggende grundvandsmagasiner.Landovervågningsoplande (LOOP)
I de 5 landovervågningsoplande er der ca. 100 aktive terrænnære indtagplaceret ca. 1,5- 5 m.u.t. I disse indtag overvåges den kemiske tilstand.Disse boringer indgår i landovervågningsprogrammet, hvor analysepro-grammet fastsættes, se kap 4. Resultaterne er dog også centrale for densamlede grundvandsovervågningVandværksboringer (boringskontrol)
Vandværkernes egenkontrol af grundvandskvaliteten i vandværksbo-ringerne (boringskontrollen) giver i dag en betydelig viden om grund-vandets kemiske tilstand i de aktuelt udnyttede upåvirkede eller let på-virkede grundvandsmagasiner. De udnyttede magasiner indgår som re-gel sammen med mange andre magasiner i en grundvandsforekomst.Disse data er imidlertid ikke velegnede til at stå alene når tilstanden i engrundvandsforekomst skal vurderes, da vandværksboringer som hoved-regel lukkes og sløjfes, når der konstateres forureninger der overstigerkravværdierne. Tilsvarende etableres boringerne normalt i de dybere de-le af grundvandsforekomsterne, og giver derfor ikke information om detterrænnære grundvands kemiske påvirkning af overfladevand mv.
69
Det kan være vanskeligt at ekstrapolere fx risikovurderinger baseret påanalyser fra indvindingsboringer i de udnyttede magasiner til hele fore-komsten, især da nogle forekomster, især de terrænnære, er geografiskmeget store og kan dække et helt hovedopland.Data fra indvindingsboringerne er stærkt præget af de sidste 15-20 årsudvikling, hvor mange forurenede boringer er blevet lukket, især pga.nitrat og pesticider og informationerne er derfor statistisk skævvredet,således at disse data giver indtryk af, at grundvandet er mindre forure-net, end det i virkeligheden er. Boringskontrollen er da også primært enkontrol af det råmateriale, der anvendes til drikkevandsfremstilling ogikke en generel overvågning af grundvandets kvalitet.5.4.5 Overvågning af grundvandets kemiske tilstand
Grundvandsovervågningen har medført en betydelig udvidelse af videnom grundvandets kvalitet. Der har sammenlagt i de hidtidige program-mer indgået 26 hovedbestanddele, 25 uorganiske sporstoffer, 42 organi-ske mikroforureninger og 47 pesticider (eller nedbrydningsprodukter) ialt 138 stoffer. I forhold til NOVA-2003 og NOVANA 2004-2009 er detkemiske analyseprogram reduceret en del som nævnt under afsnit 5.2.Primært er det stoffer, der er sjældent fundet, eller som vurderes ikke atbidrage med yderligere information om vandkvaliteten, som er udgået.Overvågningen følger således den overordnede strategi om et fleksibeltbehovsorienteret parametervalg for miljøfremmede stoffer (BLST, 2010).5.4.6 Overvågning af grundvandets kvantitative tilstand
Den kvantitative overvågning bygger på det nationale pejlenet og DK-modellen, samt pejleoplysninger fra miljøcentre og vandforsyninger.Dertil kommer indberetninger af oppumpede vandmængder fra vand-indvindere og afstrømningsmålinger fra vandløbsprogrammet. I fremti-den vil kommunale afstrømningsmålinger tillige kunne indgå i data-grundlaget, i det omfang de indberettes til relevante databaser.DK-modellen
DK-modellen er en national hydrologisk model til beregning af vandba-lancen og grundvandsdannelsen på overordnet oplandsniveau og natio-nal skala. Modelarbejdet skal ske i medfør af modelstrategien, der erfastlagt i forbindelse med revisionsprocessen (By- og Landskabsstyrelsen2009).5.4.7 Det nationale pejlenet
De statslige miljøcentre overtog med kommunalreformen ansvaret fordet nationale pejlenet. Nogle af de tidligere amters pejlestationer indgårnu i dette pejlenet. Pejleboringerne er jævnt fordelt over landet, men re-præsenterer ikke alle grundvandsforekomster. Disse pejleboringer ervurderet med hensyn til tilstand og egnethed som pejleboring, og i denkommende programperiode er der afsat midler til reparationer mv, for atsikre en ensartet datakvalitet fra alle pejleboringer. Der indgår pt. 116pejlepunkter i nettet (figur 5.1, afsnit 5.5.11) fordelt forholdsmæssigt efterNaturstyrelsens enheders areal. Nettet skal udbygges i den kommendeprogramperiode, for især at få en bedre dækning af grundvandsfore-komster i risiko. Specielt er der behov for flere data fra de mere terræn-
70
nære dele af grundvandet, der har kontakt til overfaldevand og grund-vandsafhængige terrestriske økosystemer.Som supplement til dette pejlenet indgår, i det omfang boringernes tek-niske udformning tillader det, alle enkeltpejlinger foretaget i forbindelsemed prøvetagning i de øvrige overvågningsboringer, hvilket typisk gi-ver en enkelt årlig pejling.Oppumpede vandmængder
Oppumpede vandmængder registres af vandindvindere og indrapporte-res til JUPITER af kommunerne. Det er i dag GEUS, der varetager data-behandling og kvalitetssikring af disse data i forbindelse med den natio-nale rapportering af vandforbruget. Denne opgave er af stor betydningfor vandplanarbejdet i områder, hvor der sker overindvinding og denkvantitativ tilstand er i risiko. Især er der store udfordringer med at sikrepålidelige data for markvandingen, hvilket flere steder i Vestjylland gi-ver problemer med at vurdere den kvantitative tilstand for grundvandog vandløb.5.4.8 Klimaændringer
Der vil ikke blive iværksat overvågning specifikt for at overvåge klima-ændringer, men klimaændringer vil indgå som en af mange påvirknin-ger, som resulterer i de ændringer i miljøtilstanden, som de indsamledeovervågningsdata kan identificere.Klimaændringerne vil have indvirkning på såvel grundvandets kvantita-tive tilstand som på den kvalitative tilstand. Stigende havvandsspejl vilmedføre øget saltvandsindtrængning i de kystnære dele af grundvands-forekomsterne. Dette vil give stigende potentialeforhold langs kysterne,og der vil i den forbindelse være behov for at udbygge pejlestationsnetteti disse.Ændringer i nedbørens fordeling over året og stigende hyppighed afvoldsomme regnvejr vil give et mere fluktuerende grundvandsspejl ogen ændring i fordelingen af den nedbør som løber overfladisk af og dendel, der infiltrerer til grundvandet. Herved vil såvel vandbalancen somgrundvandsdannelsen vil blive påvirket.Ændringer i temperaturen vil kunne slå igennem på det øverste grund-vand. Fra pejleboringernes dataloggere vil der blive opsamlet målingeraf grundvandets temperatur til brug for beskrivelse af klimaforandrin-ger.Hyppigere og voldsommere nedbørhændelser vil påvirke udvaskningenaf næringsstoffer og pesticider og stigende grundvandsspejl ledsaget afmulighed for højereliggende redoxfronter vil bl.a. kunne give anledningtil udvaskning af fosfor, arsen og nikkel.5.4.9 Geografisk/geologisk repræsentativitet
Som konsekvens af Vandrammedirektivets implementering i dansk ad-ministration er landet blevet opdelt i 4 vanddistrikter og 23 hovedoplan-de. Med baggrund i bl.a. Vandrammedirektivet kræves, at grundvandetskvalitet og kvantitet overvåges i alle hovedoplande under hensyntagen
71
til geologiske dominerende grundvandsmagasiner indenfor det enkeltevanddistrikt og en nogenlunde jævn fordeling af grundvandsovervåg-ningsområderne på landsplan. Vandrammedirektivet foreskriver:”Grundvandsovervågningsnettet udformes således, at det giver et sam-menhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske til-stand i hvert vandløbsopland og således at langsigtede menneskeskabtetendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registre-res”.I forbindelse med denne revision er der yderligere fokuseret på over-vågning af grundvand i forekomster med påvirkninger, der risikerer atgive dårlig tilstand.
5.5
Programmets indhold
Overvågningen af grundvandet, se tabel 5.1, sker gennem programmer-ne for grundvandsovervågning (GRUMO) og landovervågning (LOOP)samt vandværkernes boringskontrol og kommunernes vandindvin-dingsregistrering og omfatter målinger eller analyse af:•••••••grundvandets hovedbestanddele (inkl. tilstandsparametre),uorganiske sporstoffer (især tungmetaller),miljøfremmede stoffer,pesticider og nedbrydningsprodukter,grundvandsspejlvandindvindingen og vandressourcens størrelsegrundvandets alder, som især i de nye boringer er vigtig for den hy-drologiske forståelse og tolkning af de kemiske resultater.
Dertil kommer modellering af vandbalancen og grundvandsdannelsenpå national skala via DK-modellen. Modelleringsarbejdet er ikke beskre-vet i detaljer her, men i et særskilt notat (BLST, maj 2009).I bilag 5.1 – 5.4 er angivet en samlet liste over samtlige parametre, derindgår i det nationale grundvandsovervågningsprogram med frekvenserog detektionsgrænser.Den overvågning, der foretages og finansieres af vandværkerne, omfat-ter analyse af vandkvaliteten i de enkelte indvindingsboringer (borings-kontrol), registrering af oppumpede vandmængder på anlægsniveau,pejling af grundvandsspejlet og analyse af drikkevandskvaliteten vedudløbet fra vandværkerne og på ledningsnettet (drikkevandskontrol).Resultaterne af vandværkernes boringskontrol og måling af de oppum-pede vandmængder indgår i rapporteringen af grundvandets tilstand ogudvikling sammen med det nationale overvågningsprogram for grund-vand. Det skal bemærkes, at stofvalget i boringskontrollen i udstraktgrad er det enkelte vandværks valg.
72
Tabel 5.1Delelementer i grundvandsovervågningsprogrammetGRUMOOvervågningselementerLOOPVandværkerKommunerneVand-indvinding××GRUMO- Enkeltstående Redox Grundvands- Boringskontrolboringerboringerboringerogområdervandindvindingindtag××××××××××××××××××××××
Grundvandsindvindingens størrelseGrundvandsspejlets beliggenhedGrundvandets hovedbestanddeleUorganiske sporstofferOrganiske mikroforureningerPesticider og nedbrydnings-produkter
5.5.1 Grundvandsovervågningsområder, GRUMO
Overvågningen fortsætter i de fleste GRUMO-områder. Antallet af akti-ve indtag vil fremover variere meget fra GRUMO-område til GRUMO-område, idet der er fokuseret fortsættelse af tidsserier fra overvågning ipåvirkede indtag. Overvågningsområderne indenfor det enkelte hoved-opland er ikke repræsentativt fordelt, da de er etableret for mere end 20år siden under hensyntagen til national repræsentativitet for geologi,hydrologi, arealanvendelse m.m. Uden for de hidtidige GRUMO-områder vil der fra 2011 være stadigt flere boringer i et mere distribueretstationsnet, der skal imødekomme vandrammedirektivets krav til dæk-ning af grundvandsforekomster.Et antal overvågningsområder i grundvandsforekomster med ringe til-stand udgår af programmet, da de eksisterende indtag kun viser en svagpåvirkning. Dette betyder, at det eksisterende GRUMO område ikke kanlevere en overvågning af den påvirkede del af grundvandsforekomsten,og dermed heller ikke nogen overvågning af, om der sker en forbedring itilstanden som følge af handleplanerne. Disse grundvandsforekomsterindgår derfor i puljen af grundvandsforekomster, der skal udbyggesmed nye overvågningsboringer. De nye boringer placeres på baggrundaf den hidtidige opsamlede viden om strømningsmønster og den kon-ceptuelle model for grundvandsforekomsten.5.5.2 StofmåleprogramHovedbestanddele
Nitrat udgør et af de væsentligste forurenende stoffer blandt grundvan-dets hovedbestanddele, og er et af de stoffer der har størst betydning forom grundvandsforekomster er klassificeret som værende i risiko for ikkeat kunne opfylde miljømålene. Analyseomfanget og – frekvensen for ho-vedbestanddele baseres derfor som udgangspunkt på nitratmålingerne,idet der tages udgangspunkt i middelværdien for hele overvågningspe-rioden i de enkelte indtag (GEUS 2010). Derudover tages der hensyn tiloverskridelser af grænseværdien for drikkevand for andre hovedbe-standdele end nitrat. Derudover optræder der kvalitetsproblemer medflere enkeltstoffer, ligesom forsuringsprocesser mv. erkendes gennemhovedbestanddelene. Den samlede kemiske sammensætning af grund-vandets hovedbestanddele har stor betydning for fortolkningen af såveltilstand som trendanalyser.Overvågning for hovedbestanddele omfatter følgende stoffer: Nitrat, ni-trit, ammonium, calcium, natrium, magnesium, kalium, hydrogenkarbo-73
nat, klorid, sulfat, jern, mangan, NVOC og total fosfor. Indholdet af ag-gresiv kuldioxid, CO2-agg., kan beregnes om nødvendigt. Overvågningaf redoxboringer, Rabis Bæk og GRUMO området på Nord-Samsø om-fatter dog kun stofferne: Nitrat, nitrit, kalium, klorid, sulfat, jern ogmangan.Pesticider
For pesticider baseres analyseomfang og – frekvens på de foreliggendeanalyseresultater for det enkelte indtag fra 1993 til 2008, idet der tagesudgangspunkt i middelværdien for det enkelte stof.Overvågning for pesticider omfatter følgende stoffer.Tidligere analyserede stoffer:•AMPA, Atrazin, Bentazon, 4-CPP (2-(4-chlorphenoxy) propionsyre),2,6 DCPP (2-(2,6-diclorphenoxy) propionsyre), Desaminodiketometri-buzin, Desethylatrazin, Desethyldesisopropylatrazin, Deethyl-hydroxyatrazin, Desisopropylatrazin, Deisopropylhydroxyatrazin,Didealkylhydroxyatrazin, Dichlobenil, BAM, 2,6-Dichlorbenzosyre,Dichlorprop, Diketometribuzin, Glyphosat, Hexazinon, Mechlorprop,Metribuzin, 4-Nitrophenol, Simazin, Trichloreddikesyre.7 nye stoffer fundet i varslingssystemet (GEUS, 2008):•CyPM: E-2-(2-[6-cyanophenoxy)-pyrimidin-4-yloxy]-phenyl) – 3-methoxyacrylsyre•2-hydroxy-terbutylazin,•2-hydroxy-desethyl-terbutylazin,•IN70941:N-(4,6-dimethoxy-2-pyrimidinyl-N-((3-ethylsulfonyl)-2-pyridinyl)urea•IN70942: N-((3-(ethylsulfonyl)-2-pyridyl)-4,6 dimethoxy-2 pyrimidi-namine•cl153815: 2-(3-trifluro-methylphenoxy)-picolinsyre•Picolinafen.Organiske mikroforureninger
For organiske mikroforureninger baseres analyseomfang og – frekvenspå de foreliggende analyseresultater for det enkelte indtag fra 1998 ogfrem, idet der tages udgangspunkt i middelværdien for det enkelte stof.Analyser fra før 1998 er ikke taget i betragtning, da der i dette analyse-materiale findes en del enkeltstående fund, der antageligt ikke er retvi-sende.Overvågning af organiske mikroforureninger omfatter følgende stoffer:•Aromatiske kulbrinter:Benzen, toluen, xylener (m+o+p)•Halogenerede alifatiske kulbrinter:Tetrakloretylen, tetraklormetan,trikloretylen, triklormetan, 1,1,1-trikloretan, 1,2-dibrom-ethan,vinylklorid.•Triklormetan (kloroform) kan dannes naturligt i mængder op til 10�g/l. Ingen analyser efter 1996 overstiger denne værdi, og det må an-tages, at de fundne kloroformindhold overvejende er naturligt dan-nede. Hvis koncentrationen i et givent indtag er konstant, og det udfra en konkret vurdering kan godtgøres, at indholdet er et resultat afnaturlige processer, kan analysen efter aftale med fagdatacentret ud-
74
gå og erstattes af analyse i et andet indtag i risiko m.h.t. organiskemikroforureninger.•Nonylfenoler og Phthalater:Nonylfenoler, nonylfenol-mono-ethoxylat, nonylfenol-diethoxylater, dibutylphthalat (DBP), di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), di-iso-nonylphathalat (DNP)•Fenoler og klorfenoler:fenol, pentaklorfenol•Detergenter:LineærAlkylbenzenSulfonat (specifik analyse).Uorganiske sporstoffer
Analyseprogrammet for uorganiske sporstoffer har blandt andet til for-mål at bestemme baggrundsværdierne for en række sporstoffer, der pri-mært kan udgøre en risiko for drikkevandskvaliteten. Baggrundsværdi-erne er en forudsætning for, at der kan opstilles tærskelværdier i vand-planerne.Overvågningen af uorganiske sporstoffer omfatter følgende stoffer:•Aluminium, arsen, beryllium, bly, bor, bromid, cadmium, iod, kob-ber, nikkel og zink.Hvis der viser sig et behov for yderligere overvågning af barium ellerkviksølv på grundlag af fund i overfladevand, kan disse parametre ind-drages i overvågningen i udvalgte indtag. Tilsvarende kan overvågningaf bromid iværksættes, hvis der er behov for at undersøge risikoen forforurening med salt fra glatførebekæmpelse. Iværksættelse af overvåg-ning af beryllium afventer fastsættelse af drikkevandskvalitetskrav.5.5.3 Prøvetagning og Analyseprogram
Der fastsættes særskilt analyseprogram for••••••Overvågningsindtag i grundvandsforekomsterGRUMO i naturområder (Asserbo, Frøslev og Klosterhede)Redoxboringer (Albæk, Kasted, Grindsted, Sibirien og Vejby)Rabis Bæk, og GRUMO på NordsamsøEnkeltstående overvågningsboringerOvervågningsindtag uden for grundvandsforekomster (generelle mil-jømål).
Ved alle prøvetagninger skal der anvendes et on-line prøvetagnings-instrument, med indbygget mulighed for filtrering, til samtidig feltmå-ling af pH, ledningsevne, opløst ilt, temperatur samt redoxpotentiale(Eh). Derudover foretages om muligt en pejling af rovandspejlet førpumpestart.5.5.4 Overvågning af hovedbestanddele i grundvandsforekomster
I henhold til Vandrammedirektivet finder operationel overvågning stedde år, hvor der ikke er kontrolovervågning. Dette betyder i praksis, atder i grundvandsforekomster med ringe kvalitet skal ske en årlig over-vågning, der formelt skiftevis er kontrolovervågning og operationelovervågning, mens der er friere rammer for kontrolovervågningens fre-kvenser i grundvandsforekomster i god tilstand, hvor der i overvåg-ningspunkterne er fundet god kvalitet. For at integrere disse principper iovervågningen er overvågningen opdelt i intensiv og ekstensive over-75
vågning, på grundlag af den kvalitet, der optræder i de enkelte indtag ogmed frekvenser, der derudover afhænger af grundvandsforekomstenstilstand.Grundvandsforekomster i ringe tilstand
I grundvandsforekomster medringe tilstandgennemføres intensiv prøve-tagning og analyse i alle indtag hvert år af hensyn til behovet for data tilbrug for næstkommende tilstandsvurdering. Der anvendes en grænsepå 15 mg/l nitrat ved udvælgelse af indtag i forekomster med ringe til-stand, idet det er den kritiske værdi for kystnære marine farvande somer estimeret i danske projekter herom (Hinsby og Dahl 2009)Grundvandsforekomster i god tilstand
I grundvandsforekomster medgod tilstandgennemføres ekstensiv prøve-tagning og analyse 2 gange i programperioden fordelt med en gang i in-tervallet 2011-2012 og en gang i intervallet 2013-2015. I udvalgte indtag,hvor den gennemsnitlige nitratkoncentration overskrider 75% af græn-seværdien for drikkevand eller hvor grænseværdien for andre hovedbe-standdele er overskredet udføres der dog intensiv prøvetagning og ana-lyse hvert år.5.5.5 Overvågning af miljøfremmede stoffer i grundvandsforekomster
Overvågning af miljøfremmede stoffer tager udgangspunkt i den hidti-dige overvågning, idet miljøfremmede stoffer har været med i grund-vandsovervågningen siden programmets start i 1989. Der er således ak-kumuleret en stor viden om forekomsten af disse stoffer. Den overord-nede strategi for overvågning af miljøfremmede stoffer i overvågnings-programmet (By- og Landskabsstyrelsen 2009 ) er udgangspunkt for denfortsatte overvågning af disse, idet der især fokuseres på at overvågestoffer, der vides at forekomme i grundvandet kombineret med et dy-namisk program, hvor nye stoffer inddrages i takt med at ny viden, oghvor screeningsundersøgelser viser, det er relevant, samtidig med atstoffer der ikke længere gøres fund af udgår.Indtagene er udvalgt efter samme type kriterier som for hovedbestand-dele, nemlig den faktisk fundne påvirkning i den hidtidige overvågning.I nye indtag, som etableres i programperioden, vil der blive foretaget enorienterende prøvetagning, som vil danne grundlag for det videre over-vågningsprogram for disse indtagGrundvandsforekomster i ringe tilstand
I grundvandsforekomster medringe tilstandgennemføres prøvetagningog analyse i alle indtag. Programmet er opdelt i et intensivt og ekstensivtprogram baseret på de fundne koncentrationer i de enkelte indtag. Pesti-cider prøvetages og analyseres i alle indtag hvert år, mens frekvensen fororganiske mikroforureninger og uorganiske sporstoffer afhænger af defundne koncentrationer i de enkelte indtag. I det intensive program prø-vetages og analyseres der hvert år, mens der i det ekstensive programkun prøvetages og analyseres 1 gang i programperioden i indtag, hvorden gennemsnitlige koncentration af et eller flere stoffer ikke overskrider75% af tærskelværdien (pt. kravværdierne for drikkevand).
76
Grundvandsforekomster i god tilstand
I GVF medgod tilstandgennemføres det intensive program med årligeprøvetagning og analyse kun i indtag, hvor der for den relevante del-pakke er fundet gennemsnitlige indhold på over 75% af tærskelværdien.I alle andre indtag udføres det ekstensive program med prøvetagning oganalyse 2 gange i programperioden for pesticider fordelt med en gang iintervallet 2011-2012 og en gang i intervallet 2013-2015, men kun 1 gang iprogramperioden for organiske mikroforureninger og uorganiske spor-stoffer. Som tærskelværdier anvendes i første planperiode drikkevands-kriterierne.5.5.6 Overvågning i redoxboringer
5 aktive redoxboringer med mindst 15 korte indtag indgår i overvågnin-gen af redoxzonernes stabilitet og variation. Indtagene er placeret ret tætover hinanden med henblik på prøvetagning fra veldefinerede niveauer igrundvandsmagasinerne. Boringerne i Rabis Bæk området og på Nord-Samsø er en del af denne overvågning af nitratfronten. Der vil derforkun blive analyseret for hovedbestanddele i disse områder.I redoxboringerne gennemføres et analyseprogram med et begrænset an-tal parametre, der er egnede til at beskrive forholdene omkring redoxzo-nerne i grundvandet. Analyseprogrammet i redoxboringer omfatter ho-vedbestanddele (redoxpakken), pesticider og uorganiske sporstoffer, bi-lagene 5.1, 5.4 og 5.2.Redoxboringerne prøvetages 3 gange pr. år i 2 kalenderår i programpe-rioden fordelt med en gang i intervallet 2011-2012 og en gang i interval-let 2013-2015. Af hensyn til senere trendanalyser prøvetages alle indtag ien given redoxboring som udgangspunkt samme dag.I programperioden etableres der overvågning i flere rumligt vidt ud-bredte grundvandsforekomster, ved hjælp af en enkelt boring/indtag(afsnit 5.5.7). Dette medfører et stærkt forøget behov for et bedre kend-skab til den vertikale fordeling af miljøfremmede stoffer i et grund-vandsmagasin. Der gennemføres derfor to runder af prøvetagning oganalyse af pesticider og uorganiske sporstoffer fordelt med en gang i in-tervallet 2011-2012 og en gang i intervallet 2013-2015. For de uorganiskesporstoffer vil dette ske i alle redoxboringernes indtag, mens det for pe-sticider vil ske i samtlige indtag i tre udvalgte redoxboringer (Sibirien,Grindsted og Albæk). Prøvetagningen til miljøfremmede stoffer gennem-føres sammen med prøvetagning til hovedbestanddele.Overvågning i Rabis Bæk – området og Nordsamsø-området.
Grundvandsovervågningen i Rabis Bæk har sit udspring i 1980ernesNPo-program. Overvågningen er primært beregnet på at beskrive udvik-lingen i grundvandets hovedbestanddele i øvre frie magasiner. Områdeter desuden referenceområde for sammenhængen mellem datering afgrundvand ved hjælp af tritium og CFC.GRUMO-området på Nordsamsø, overvåger et grundvandsmagasinmed en meget betydelig nitratbelastning fra frilandsgrøntsager, der på-virker grundvandskvaliteten både over og under nitratfronten. Der erikke fundet pesticider i noget særligt omfang i dette område. Da området
77
er udbygget med mange indtag og et antal multifilter boringer, vil om-rådet fremover blive overvåget som i Rabis Bæk.I de aktive indtag analyseres 1 gang i programperioden med sammestofprogram som for redoxboringerne. Indtagene i Rabis Bæk er kun eg-nede til analyser for hovedbestanddele. I den kommende programperio-de er frekvensen reduceret og to boringer i Rabis Bæk vil være hvilende.5.5.7 Overvågning i naturområder (Asserbo, Frøslev og Klosterhede)
Med henblik på at etablere data til forbedret fastsættelse af naturligebaggrundsværdier i forbindelse med 2. generations vandplaner og til be-lysning af den naturlige variation gennemføres der 1 prøvetagning oganalyse af det fulde stofprogram samtlige parametre i programperiodensførste del. Af hensyn til senere trendanalyser prøvetages alle indtag i na-turområder samtidigt (samme år) efter aftale de involverede enhederimellem.5.5.8 Overvågning i enkeltstående overvågningsboringer
De nye enkeltstående overvågningsboringer i grundvandsforekomster irisiko uden for GRUMO områderne analyseres første gang med det ful-de stofprogram for hovedbestanddele og miljøfremmede stoffer til fast-læggelse af påvirkningsniveauet og efterfølgende tilpasning af analyse-program efter principperne i (GEUS 2010).5.5.9 Overvågning af trends
I henhold til VRD og som nærmere beskrevet i grundvandsdirektivet ertrendanalyser helt centrale for overvågningsprogrammet. Arbejdet medtrendanalyser er stadig på et præliminært niveau. For at få inddragetdette aspekt i overvågningen er der opstillet et program for indtag medsignifikante trends på udvalgte hovedbestanddele, for indtag der ellersville udgå af overvågningen for programperioden 2011-2015.Ved udvælgelsen af hvilke indtag, der fortsat skal indgå i overvågningener alle nitratfri indtag i første omgang sorteret fra, såfremt der ikke varanden påvirkning i indtaget i form af pesticider, sporstoffer mv. For atsikre at indtag med markante trends fortsat overvåges, er der for para-metrene klorid, sulfat, ledningsevne og pH lavet trendanalyser for allefravalgte indtag. Hvis der kan påvises en signifikant trend dvs., hvis dergennem mere end 10 års overvågning er identificeret en trend med 95%signifikans vil indtaget indgå i overvågningsprogrammet, og analyseresfor hovedbestanddele, med en frekvens der afhænger af signifikansen.Der gennemføres en datering af grundvandet i alle nye indtag, der ikketidligere er dateret, for at understøtte trendanalyserne, ikke mindst i ind-tag, hvor frekvensen er lav. Derudover gennemføres der en datering afalle indtag med iltet grundvand for at understøtte trendanalyserne af detyngste nitratholdige vand, hvorved der langt hurtigere kan opnås videnom effekten af indsatsprogrammerne.
78
5.5.10 Overvågning uden for grundvandsforekomster (generellemiljømål)
Uden for grundvandsforekomsterne er der en række indtag fra det hid-tidige overvågningsprogram, der videreføres. Indtagene viser en tydeligmenneskeskabt påvirkning og er velegnede til overvågning af generellemiljømål for grundvand. Der gennemføres 2 prøvetagninger i program-perioden til analyse for hovedbestanddele og pesticider samt prøvetag-ning og analyse for miljøfremmede stoffer 1 gang i perioden.5.5.11 Grundvand, natur og overfladevand- interaktion
Et af de største behov for øget viden vedrører grundvandets interaktionmed natur og overfladevand. Der er derfor afsat midler til at Natursty-relsens enheder kan udarbejde målrettet overvågning og undersøgelser,der hvor de største vidensbehov lokalt er identificeret i vandplanerne.De enkelte projekter koordineres på national skala i samarbejde medFagdatacenter for Grundvand gennem udarbejdelse af projektbeskrivel-ser, med angivelse af hvorledes den økonomiske ramme udfyldes. Detteåbner mulighed for, at man på national skala kan få en målrettet dæk-ning af forskellige typer overfladevand og naturtyper. Projekterne for-ventes at indebære etablering af en række nye ganske korte overvåg-ningsboringer, der kan bidrage til at afdække de lokale strømningsfor-hold og den lokale stoftransport.5.5.12 Det nationale pejlenet
Ifølge vandrammedirektivet skal grundvandets kvantitative tilstandovervåges i et pejlenet. ”Nettet skal omfatte tilstrækkelig mange repræ-sentative overvågningssteder til, at man kan danne sig et skøn overgrundvandsstanden i den enkelte grundvandsforekomst eller den enkel-te gruppe af grundvandsforekomster under hensyntagen til kort oglangsigtede variationer i grundvandsdannelsen” (EU, 2000).Der indgår pt. 116 pejlepunkter i nettet, se figur 5.1.
79
Figur 5.1Det nationale pejlenet.
I den kommende programperiode skal kvaliteten af den tekniske ud-formning af pejlenettet sikres. Dette skal ske på baggrund af kortlægnin-gen af boringernes fysiske tilstand, indmålingspræcision og antallet aftidligere pejlinger (pejleseriens længde).Desuden skal nettet udbygges med et antal nyetablerede pejleboringerhvert år, med fokus på etablering af kortere boringer i terrænnæregrundvandsforekomster. Udvælgelse af boringslokaliteterne skal ske påbaggrund af risikovurderingen i vandplanerne, således at især grund-vandsforekomster i risiko eller grundvandsafhængige overfladevandsfo-rekomster eller naturområder tilgodeses.Det samlede net vurderes løbende i forhold til repræsentativitet, dvs.placering ift. grundvandsmagasiner/grundvandsforekomster, oppump-ninger, vandløb, moser mv.Pejleboringerne er udstyret med dataloggere til elektronisk dataopsam-ling. Dataloggernes målefrekvens skal afpasses efter vandspejlets døgn-fluktuationer og den viden, der ønskes indsamlet, dog mindst en gang idøgnet. Data opsamles, behandles, og indberettes til Jupiter en gang omåret. De elektroniske målinger skal altid verificeres med manuelle pejlin-ger. På en enkelt pejlestation installeres en online pejlelogger, som led ifremtidig automatisering.
80
Data om grundvandets temperatur indsamles derudover fra pejlelogger-ne, idet dataloggerne automatisk genererer disse data.5.5.13 Interkalibrering
Der gennemføres interkalibrering to gange i programperioden med toforskellige temaer.•Interkalibrering af måleinstrumenter og feltanalyser (ilt, pH, led-ningsevne, redoxpotentiale) og prøvetagning i en udvalgt boring, foren udvalgt analysepakke, med fokus på filtreringsprocedurer mv. Deranalyseres for udvalgte uorganiske sporstoffer•Interkalibrering af pejleprogrammets aktiviteter.Interkalibrering for grundvandsovervågningen i programperioden 2011-2015 vil tage udgangspunkt i den allerede gennemførte interkalibreringfor grundvandsovervågningen, 2007, hvad angår design og metode(GEUS 2008). Der blev anvendt et statistik design med split, således deenkelte delprocedurers individuelle usikkerhed kunne bestemmes. In-terkalibrering skete for såvel måleinstrumenter som for feltprocedurer.Interkalibreringen udføres af de prøvetagere, der er involveret i grund-vandsovervågningen og LOOP´s grundvandsdel. I det omfang Natursty-relsens enheder anvender rådgivere, skal de så vidt muligt deltage.
5.6
Kobling til øvrige delprogrammer
Grundvandsovervågningen er karakteriseret ved, at der overvåges såvelaf hensyn til grundvandets anvendelse til drikkevand og andre legitimesamfundsmæssige behov, som af hensyn til grundvandets påvirkning afdet ydre miljø specielt overfladevand og terrestriske økosystemer.I delprogrammet for grundvand anvendes den landsdækkende hydrolo-giske model (DK-modellen) til at vurdere grundvandets kvantitet,grundvandsdannelsen og vandbalancen, herunder udveksling mellemgrundvand og overfladevand. DK-modellen benytter overvågningsdataom klimaforhold, vandføring, trykniveauer og vandindvindinger.Grundvandsprogrammet leverer omvendt simulerede vandføringer fraDK-modellen til delprogrammet for vandløb, til brug for estimering afvandløbsafstrømningen og hermed stoftransport til det marine delpro-gram.Ud over data genereret inden for NOVANA spiller data fra vandforsy-ningssektoren en væsentlig rolle for såvel modellering og overvågning afgrundvandets kvalitet og kvantitet.Endelig overvåges grundvand forurenet af punktkilder som udgangs-punkt uafhængigt af NOVANA, idet jordforureningsloven varetagerdisse overvågningsbehov. Det forventes fremadrettet, at der bliver bedremulighed for at integrere data indsamlet for grundvand fra NOVANAsom fra jordforureningsområdet.
81
5.7
Bilag
Analyseprogram: Detektionsgrænser og frekvenserI dette bilag er vist de detektionsgrænser og frekvenser, der skal anven-des, hvis en analysepakke skal anvendes i et givent indtag. Frekvenserneer fastlagt under hensyntagen til vandrammedirektivets krav til kontrol-overvågning og operationel overvågning.
Bilag 5.1Analyseprogram for grundvandets hovedbestanddele i grundvandsovervåg-ningen i Danmark.Tabellen viser den maximale frekvens for hver af de relevante parametre. Den aktuellefrekvens i de enkelte indtag varierer på grundlag af boringens nitratindholdGrundvandetshovedbestanddeleKaliumKloridSulfatNitratNitritAmmoniumJernManganCalciumHydrogenkarbonatMagnesiumNatriumTotal fosfororto-fosfat-P (PO4-P)NVOCFeltmålinger:pHEhLedningsevneIltTemperaturdelprogramIntensiv Eksten- Redox- LOOPsivboringer’)1111111111111111111112/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/53333-33333-33-------1/3666661/31/31/31/31/31/3661/3*)
Detektions-grænse0,2 mg/l1 mg/l0,5 mg/l0,5 mg/l0,005 mg/l0,01 mg/l0,01 mg/l0,005 mg/l1 mg/l1 mg/l1 mg/l1 mg/l0,01 mg/l0,01 mg/l0,1 mg/l0,01 -0,01 mV0,05 mS/l0,1 mg/l0,1�C
6666-
*) Feltmålinger i LOOP udføres i den udstrækning det er praktisk muligt.’) Redoxboringer analyseres kun i to år i alt, med hver 3 prøver i løbet af året.
82
Bilag 5.2.Analyseprogram for uorganiske sporstoffer i grundvandsovervågningen i Dan-mark.Tabellen viser frekvensen for hver af de relevante parametre. Den aktuelle frekvens i deenkelte indtag varierer på grundlag af tidligere analyser af sporstoffer,Uorganiske sporstofferAluminium (Al)Arsen (As)Beryllim (Be)*Bly (Pb)Bor (B)Cadmium (Cd)Iod (I)Kobber (Cu)Nikkel (Ni)Zink (Zn)Barium**Bromid***Kviksølv**Intensiv1111111111111Ekstensiv1/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/5Detektionsgrænse0,6μg/l0,03μg/l0,002μg/l0,03μg/l10μg/l0,004μg/l0,03μg/l0,04μg/l0,03μg/l0,5μg/l1μg/l10μg/l0,001μg/l
* Iværksættelse af overvågning afventer fastsættelse af grænseværdi for drikkevand**Barium og kviksølv analyseres, kun der er et behov fra påvirket overfladevand, hvor
der er behov for at kende baggrundskoncentrationen i de lokale grundvandsforekom-ster*** Bromid analyseres kun der, hvor der er mistanke om at stigende klorid skyldesvejsalt, eller hvor der er behov for baggrundskoncentrationer i de lokale grundvands-forekomster.Bemærk at detektionsgrænserne er hævet for aluminium fra 0,07 til 0,6�g/l og for blyfra 0,025 til 0,03 �g/l, på baggrund af analysetekniske forhold på laboratorierne.
Bilag 5.3.Analyseprogram for organiske mikroforureninger i grundvandsovervågningen i DanmarkTabellen viser frekvensen for hver af de relevante parametre. Den aktuelle frekvens i de enkelte indtag varierer på grundlag aftidligere analyser af sporstoffer.,Organiske mikroforureningerCASBenzenToluenXylener (p+m+o-xylen)TetrakloretylenTetraklormetanTrikloretylenTriklormetan (kloroform)1,1,1-trikloretan1,2-dibrom-etanVinylkloridFenolNonylfenolerNonylfenol- monoethoxylaterNonylfenol- diethoxylaterDibuthylphthalat (DBP)Di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP)di-iso-nonylphathalat (DNP)PentachlorphenolLAS (specifik analyse)71-43-2108-88-31300-20-7127-18-456-23-579-01-667-66-371-55-6106-93-475-01-4108-95-225154-52-3--84-74-2117-81-728553-12-087-86-542615-29-2Intensiv1111111111111111111Ekstensiv1/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/5LOOP-------------------Detektionsgrænse0,04μg/l0,04μg/l0,02μg/l0,02μg/l0,03μg/l0,02μg/l0,02μg/l0,02μg/l0,021)μg/0,05μg/l0,05μg/l0,05μg/l0,05μg/l0,05μg/l0,1μg/l0,1μg/l0,1μg/l0,01μg/l3μg/l
1) Vandkvalitetskravet for drikkevand for 1,2-dibrom-ethan er 0,01 �g/lAnalyse af nonylfenol afklares med DMU.
83
Bilag 5.4Analyseprogram for pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen i Danmark.Tabellen viser den maximale frekvens for hver af de relevante parametre. Den aktuelle frekvens i de enkelte indtag varierer pågrundlag af boringens tidligere pesticidindhold.Pesticider og nedbrydningsprodukterFrekvensIntensiv1. Aminomethylphosphonsyre (AMPA)2. Atrazin3. Bentazon4. 4-CPP5. 2,6 DCPP6. Desaminodiketometribuzin7. Desethylatrazin8. Desethyldesisopropylatrazin9. Desisopropylatrazin10. Dichlobenil11. 2,6-Dichlobenzamid (BAM)12. 2,6-Dichlorbenzosyre13. Dichlorprop14. Diketometribuzin15. Glyphosat16. Hexazinon17. Mechlorprop18. Metribuzin19. 4-nitrophenol20. Simazin21. Trichloreddikesyre (TCA)22. Deethylhydroxyatrazin23. Deisopropylhydroxyatrazin24. Didealkylhydroxyatrazin25. CyPM: E-2-(2-[6-cyanophenoxy)-pyrimidin-4-yloxy]-phenyl) – 3-methoxyacrylicsyre26. 2-hydroxy- terbutylazin27. 2-hydroxy-desethyl-terbutylazin28. N-(4,6-dimethoxy-2-pyrimidinyl-N-((3-ethylsulfonyl)-2-pyridinyl)urea29. N-((3-(ethylsulfonyl)-2-pyridyl)-4,6 dimethoxy-2 pyrimidinamine30. 2-(3-trifluro-methylphenoxy)-picolinicsyre31. Picolinafen1111111111111111111111111111111Ekstensiv2/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/52/50,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,02μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,02μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/l0,01μg/lDetektionsgrænse
84
6
Vandløb
6.1
Indledning
Overvågningen af vandløb skal beskrive status og udvikling i tilstandeni vandløb og transporten af næringsstoffer til søer og marine områder.Forekomst af miljøfremmede stoffer undersøges i vandløb i et på for-hånd fastlagt overvågningsnetværk med den bedst mulige geografiskedækning. Dertil kommer et fleksibelt netværk, som baseres på vandpla-nernes udpegning af vandområder i risiko.Overvågning af naturelementer i vandløb i henhold til habitatdirektiveter integreret i overvågningsprogrammet.Overvågningen gennemføres i samarbejde mellem Naturstyrelsens en-heder og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Århus Universitet. Na-turstyrelsens enheder udfører prøvetagning og den primære databe-handling, mens Danmarks Miljøundersøgelser ved Fagdatacenter forFerskvand forestår den landsdækkende databehandling og rapportering.Tilsvarende er fagdatacentret ansvarlig for rapportering af data til enrække danske og internationale institutioner.
6.2
Baggrund
De væsentligste internationale behov kommer fra vandramme-, nitrat-og habitatdirektiv samt fra HELCOM og OSPAR-konventionerne. De na-tionale behov er primært knyttet til vandmiljøplanerne og Grøn Vækst.NOVANA 2004-09 blev i høj grad tilrettelagt for at imødekomme forven-tede behov i forhold til vandrammedirektivet. Ved midtvejsrevisionenpr. 1. januar 2007 blev disse behov yderligere analyseret og indbygget ivandløbsprogrammet.I overvågningsprogram 2011-15 er denne fokusering fortsat og udbyg-get, herunder særligt med henblik på at kunne levere grundlag for vand-og naturplanlægningen. Derfor er der lagt stor vægt på biologiske, fysi-ske og kemiske kvalitetsparametre, ligesom visse arter og naturtyper afrelevans for habitatdirektivet er inddraget.I behovsopgørelsen er det specifikt påpeget, at frekvenser i den operati-onelle overvågning skal revurderes og søges opfyldt i forhold til vand-rammedirektivets overvågningskrav. Det er derfor specifikt beskrevet,hvordan dette behov er håndteret.6.2.1 Økologisk vandløbskvalitet
De tidlige nationale overvågningsprogrammer har hovedsageligt inde-holdt undersøgelser af vandløbskvaliteten bedømt ud fra smådyrsfauna-ens sammensætning. I NOVA-2003 indgik et udvidet biologiprogram
85
med henblik på at belyse sammenhænge mellem kulturgivne påvirknin-ger og den aktuelle tilstand, herunder specielt betydningen af de fysiskeforhold i vandløbene. Dette er ført videre i NOVANA 2004-09 med størrevægt på flere biologiske parametre, ligesom visse arter og naturtyper afrelevans for habitatdirektivet er inddraget, men også en række fysiske ogkemiske parametre indgik, dels som direkte udtryk for vandløbets til-stand, dels som udtryk for påvirkende og forklarende faktorer.Stationsnettet var i høj grad rettet mod at opfylde vandrammedirektivetskrav, men også naturtyper og arter i relation til habitatdirektivet indgik.6.2.2 Vandkemi og stoftransport
Næringsstoffer og organisk stof har siden starten på Vandmiljøplanensovervågningsprogram i 1989 været genstand for en væsentlig del af dennationale overvågning, fordi forurening med organisk stof og nærings-stofferne kvælstof og fosfor er de vigtigste årsager til den dårlige tilstandi mange danske vandområder. Tilførslen til vandmiljøet af næringsstof-fer og organisk stof er på nationalt plan væsentlig nedbragt og doku-menteret bl.a. via vandløbsprogrammet.6.2.3 Miljøfremmede stoffer
Overvågningen af miljøfremmede stoffer skal imødekomme vandram-medirektivets forpligtelse til at overvåge stofferne på EU’s liste over pri-oriterede stoffer, der udledes i vandløbsoplande eller deloplande af dis-se, og andre forurenende stoffer der udledes i signifikante mængder ioplandene.Overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller blev inddraget iovervågningen i 1998 (NOVA-2003), hvor der blev foretaget en generelimplementering af overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetal-ler i det nationale program for overvågning af vandmiljøet. I NOVA-2003 bestod overvågningen af målinger i forskellige programpakker af-hængig af karakteren af de enkelte vandløbsoplande. I NOVANA omfat-tede overvågningen miljøfremmede stoffer og tungmetaller i 2004-2006 ifem store vandløb. Strategien var tilrettelagt med henblik på at kunneestimere tilførslen af stofferne via vandløb til marine områder. Derud-over blev der i 2009 gennemført undersøgelse af sediment i vandløb forindhold af en række udvalgte miljøfremmede stoffer, som primært for-ventes at være bundet til partikler. I alt 21 vandløb indgik i denne under-søgelse.
6.3
Formål med det reviderede overvågningsprogram
De generelle formål for overvågningen af vandløb er, at•beskrive den økologiske tilstand og udvikling generelt i vandløb•beskrive den økologiske og kemiske tilstand i vandløb, hvor der er ri-siko for manglende målopfyldelse, eller hvor der mangler datagrund-lag for vurdering af miljøtilstanden til brug for vandplanlægningen•beskrive tilstand og udvikling i vandløb i Natura-2000 områder•beskrive udbredelse og udvikling af habitatdirektivets bilagsarter•beskrive generel status og udvikling i stoftransporten86
beskrive størrelse og udvikling i næringsstoftab fra forskellige kilderlevere belastningsdata til sø- og hav delprogrammernelevere grundlag til modeludvikling og -kalibreringgive grundlag for at beskrive status og udvikling for miljøfremmedestoffers forekomst i vandløb (kontrolovervågning)•bidrage til vidensgrundlaget for at vurdere, om det er prioriteredestoffer eller andre forurenende stoffer, der er årsag til manglende må-lopfyldelse i vandløb (operationel overvågning).
••••
6.4
Strategi
6.4.1 Det økologiske vandløbsprogram
Den økologiske vandløbsovervågning er primært bestemt af de forplig-telser, som følger af implementeringen af vandrammedirektivet og habi-tatdirektivet. Disse forpligtelser omfatter indberetning til EU om den ge-nerelle økologiske tilstand i danske vandløb og bevaringsstatus i vand-løbene for særligt udpegede naturtyper og arter. Desuden skal der tilve-jebringes det nødvendige grundlag for at kunne gennemføre og følge oppå de vand- og naturplaner, som udarbejdes i medfør af de to direktiver.Endeligt skal det være muligt at følge udviklingen i tilstand og beva-ringsstatus som følge af menneskeskabte påvirkninger og naturlige år tilår variationer.Vandrammedirektivet opererer med tre typer af overvågning: Kontrol-overvågning, operationel overvågning og undersøgelsesovervågning. Idet følgende er der fokuseret på de to først nævnte. Direktivet anbefalerbestemte frekvenser for de enkelte kvalitetselementer (fx 1 gang hvert 3.år for biologiske kvalitetselementer), men medlemsstaterne kan selv fast-sætte frekvensen på en sådan måde, at der fremkommer tilstrækkeligmange data til en pålidelig vurdering af det relevante kvalitetselementstilstand.Tilsvarende skal der med habitatdirektivet kunne gives en oversigt overbevaringsstatus for udvalgte naturtyper og arter på nationalt plan (sva-rende til VRD’s kontrolovervågning), samt en lignende karakterisering afbevaringsstatus inden for de udpegede habitatområder (hvilket bidragerved udarbejdelsen og opfølgningen på naturplanerne, svarende tilVRD’s operationelle overvågning). På denne baggrund er der mulighedfor en vis integration af overvågningsopgaverne forbundet med de to di-rektiver, hvilket er tilstræbt i det foreliggende program.I VRD sammenhæng vil en del af stationerne i kontrolovervågningen po-tentielt indgå i den operationelle overvågning. Ligeledes vil samtlige sta-tioner i kontrolovervågningen indgå i habitatovervågningen på nationaltplan for visse naturtyper og arter, men kun i begrænset omfang hvadangår de enkelte habitatområder.6.4.2 Stoftransport
Siden 1989 har resultater fra overvågningen på vandløbsstationer medforskellige natur- og kulturgivne forhold i oplandet – de såkaldte ty-peoplande – været anvendt til at dokumentere udviklingen i stoftrans-porten i vandløb. Disse typeoplande har været særligt udvalgt til formå-87
let, og derved dokumenteret, hvorledes stoftransporten i oplande medpåvirkning af enten spildevand eller landbrugsdrift har en størrelsesor-den og udviklingstendens, der er forskellig fra stoftransporten i oplandei naturområder. Stationer tæt på vandløbenes udløb i havet – de såkaldtehavbelastningsstationer – har tilsvarende kunnet dokumentere ændrin-ger i den samlede tilførsel af kvælstof, fosfor og organisk stof til de dan-ske kystområder. Udviklingen har gennem de senere år kunnet påvisesmed stedse større statistisk sikkerhed, dels fordi den reelle udvikling nårlængere for hvert år, dels fordi statistiske analysemetoder kræver en visårrække for at kunne påvise en udvikling med sikkerhed.Pålidelige målinger til beregning af stoftransporten er et meget væsentligelement til brug ved vandplanlægningen, herunder især i forhold tilvurdering af indsatsbehov, hvilket har været en vigtig faktor ved tilrette-læggelse af det vandkemiske program.6.4.3 Miljøfremmede stofferKontrolovervågning.
Måling af miljøfremmede stoffer og tungmetaller indgår som en del afovervågningen ved et udvalg af de stationer, der indgår i den øvrigeVRD-kontrolovervågning i vandløb. Stationerne er udvalgt således, at desamlet set giver den bedst mulige geografiske dækning af forskellige ty-per af vandområder. Blandt de udvalgte stationer kan der være statio-ner, som indgik i NOVANA, og ved disse stationer vil der for de stoffer,som også blev målt i NOVANA, være et bedre grundlag for at beskriveudviklingen.Målingerne omfatter miljøfremmede stoffer og tungmetaller, som er om-fattet af forpligtelserne i medfør af vandrammedirektivet, dvs. priorite-rede stoffer, som er udledt til vandmiljøet, eller andre forurenende stof-fer, som er udledt i signifikante mængder. Der er foretaget en systema-tisk vurdering af relevansen af måling af de enkelte stoffer. Det betyder,at der primært er medtaget stoffer, som tidligere har været med i over-vågningen, screeningsundersøgelser eller tilsvarende undersøgelser, ogsom enten er blevet påvist eller påvist i koncentrationer, som blev vurde-ret til at være miljømæssigt betydende. Der er desuden fravalgt priorite-rede stoffer, som ikke har været anvendt i Danmark, og som ikke på an-den vis forventes tilført Danmark, og derfor ikke er blevet udledt tilvandmiljøet.Vandrammedirektivet foreskriver 12 årlige målinger for prioriteredestoffer og 4 årlige målinger for andre forurenende stoffer. Da alle stof-grupper omfatter flere prioriterede stoffer, gennemføres overvågningen ivandfasen med 12 årlige målinger af alle stoffer.Data fra kontrolovervågningen vil sammen med data fra den operatio-nelle overvågning indgå som grundlag for 2. generations vandplaner.Vandrammedirektivets kvalitetskriterier er gældende i vand og for trestoffer i biota. Ifølge vandrammedirektivet kan der fastsættes nationalekvalitetskriterier for sediment. En vurdering af tilstanden på baggrundaf målinger i sediment vil dog først kunne foretages, når kvalitetskriteri-er herfor foreligger. Målingerne i sediment kan imidlertid anvendes tilvurdering af udviklingen i stoffernes forekomst, selv om der ikke fore-
88
ligger kvalitetskriterier, ligesom det i flere tilfælde vil være muligt atvurdere stoffernes biologiske betydningOperationel overvågning.
Den operationelle overvågning gennemføres i et udvalg af de vandløb,som i udkast til vandplaner 2010-2015 er vurderet til at være i risiko formanglende målopfyldelse i 2015 og hvor miljøfremmede stoffer ogtungmetaller er anført som mulig årsag til den manglende målopfyldel-se. Eftersom omfanget af vandløb med behov for operationel overvåg-ning ifølge vandplanerne er betydeligt, er det nødvendigt at udvælge etantal repræsentative vandløbsstationer til undersøgelse.Den operationelle overvågning gennemføres i kampagner, hvor der etgivet år gennemføres undersøgelser i vandløb med en given potentielkilde i oplandet (fx punktkilder, dambrug, landbrug). Det er en forud-sætning, at der er kendskab til potentielle kilder i oplandet til de berørtevandløb. Denne viden indhentes primært via udkast til vandplanerne.Kampagnerne gennemføres koordineret for vandløb og søer, samt i vi-dest mulig udstrækning også med delprogrammerne for punktkilder,grundvand samt hav og fjord.Den operationelle overvågning gennemføres som kampagner i forholdtil følgende potentielle kilder:••••••••renseanlæg med avanceret rensningrenseanlæg med simpel rensning og spredt bebyggelseseparate regnvandsudløboverløb fra fælleskloakvirksomhederfiskeopdrætlandbrugjordforureninger.
6.5
Programmets indhold, økologisk program
6.5.1 Kontrolovervågning
Kontrolovervågningens primære formål er ifølge vandrammedirektivetat give et overblik over miljøtilstanden på vanddistriktsniveau, samt atfølge langtidsændringer i tilstanden, som skyldes både naturlige ogmenneskeskabte forhold. Det betyder, at der skal overvåges et så vidtmuligt repræsentativt udsnit af danske vandløb og vandløbstyper. Detskal således mindst én gang i en vandplanperiode kunne indberettes tilEU, hvordan tilstanden er i danske vandløb. Denne planperiode dækkernogenlunde tidsrummet for det kommende overvågningsprogram.Vandrammedirektivet beskriver et retningsgivende niveau for kontrol-overvågningen, både hvad angår parametre og frekvenser:
89
Tabel 6.1.Parametre og frekvenser (antal undersøgelser pr. år) fra vandrammedirektivetog bekendtgørelse om overvågning. Frekvens på 1/3 betyder, at elementet indgår hvert 3.år.KvalitetselementBiologiskFytoplanktonAkvatisk flora (bundlevende alger, makrofytter)MakroinvertebraterFiskHydromorfologiskKontinuitetHydrologiMorfologiFysisk-kemiskTermiske forholdIltSalinitetNæringsstoftilstand (N,P)ForsuringtilstandStoffer på listen over prioriterede stofferAndre forurenende stoffer444441241/6Kontinuerlig1/621/31/31/3Frekvens
Det er dog muligt at måle med mindre frekvens, mindst én gang over en6-årig periode for de biologiske kvalitetselementer, og sjældnere endangivet for de fysisk-kemiske kvalitetselementer, hvis dette kanaccepteres ud fra teknisk viden og ekspertvurdering. Der er somudgangspunkt valgt at måle for de biologiske, fysiske og kemiskekvalitetselementer i ét år i perioden på 5 år, idet der til gengæld vil værehhv. 35 og 300 stationer, hvor alle hhv. ét enkelt kvalitetselement måles isamtlige periodens 5 år. Inden for det enkelte år er ud fra enekspertvurdering valgt at måle fysisk-kemiske kvalitetselementer hver 4.i stedet for hver 3. måned.Blandt kvalitetselementerne er i dette program udeladt fytoplankton,som ikke vurderes at have faglig relevans i danske vandløb. Desuden erbundlevende alger ikke medtaget.Kontrolovervågningen er opdelt i 3 programelementer for at kunnedække forskellige behov.1.Landsdækkende net af stationer (KOlandsnet)Dette net af stationer består af et repræsentativt udsnit af danskevandløb og bruges til at beskrive den generelle tilstand og udviklingi denne på vanddistriktsniveau, bl.a. med henblik på indberetning tilEU. Stationerne er valgt stratificeret ud fra påvirkningstyper og geo-grafi/opland i forbindelse med NOVANA 2004-2009, og forudsættessåledes videreført (med enkelte udskiftninger) bl.a. for at muliggørebeskrivelsen af en tidslig udvikling i tilstand. En vis del af stationer-ne vil ikke opfylde de fastsatte miljømål og kan derfor indgå som endel af den operationelle overvågning.Der medtages de biologiske kvalitetselementer vandplanter (makro-fytter), smådyr (makroinvertebrater) og fisk, se tabel 6.1.
90
Det landsdækkende net skal i videst muligt omfang også medvirketil at opfylde forpligtigelserne i habitatdirektivet (fx for naturtype3260 og 6430 samt for visse af de vandløbslevende arter, se senere).Samlet set vil programmet overordnet set danne grundlag for en be-skrivelse af effekterne på de biologiske kvalitetselementer, naturty-per og udvalgte arter af de virkemidler, som allerede er planlagt (fxvia vedtagne spildevandsplaner) eller vil blive taget i anvendelse iforbindelse med 1. generation vand- og naturplaner.Data fra dette programelement vil desuden danne grundlag for vig-tig vidensopbygning, fx om sammenhænge mellem de enkelte biolo-giske kvalitetselementer indbyrdes, og mellem disse elementer ogforskellige miljøvariable/faktorer. Sammen med tidligere indsamle-de data kan kontrolovervåningsprogrammet muligvis danne grund-lag for udvikling af modeller, der kan anvendes som prognosered-skaber i forbindelse med fremtidig vand- og naturplanlægning.Med hensyn til parametre og frekvenser henvises til tabel 6.2 og 6.3.Tabel 6.2.Parametre som indgår i programelementerne i kontrolovervågningen.ParameterStationsoplysningerKontinuitetHydrologiFysisk indeksDetaljeret fysikIltBI5pHTotal-jern, opløst jernNO3-N, NH4-NPO4-PAlkalinitetTemperaturVandplanterMakroinvertebraterFisk123451
PrøvetypeGIS, feltmålingerRegistreringKontinuertFeltmålingerFeltmålingerKontinuerte feltmålinger,
MetodePPK1TA 21TA 21Kont. vsp. + Qh relationerTA 21ElektrodeDS/EN1899-2DS287DS219XXXXXXXXXX3
ProgrampakkePPK2XXXXXXXXXXXXXX2XXXXPPK3XX
Vandprøve
DS223, DS224DS291DS253In situTA 215
Sparkeprøve,Elbefiskning4
TA 21, NOVANA-niveauTA 21
Kun stationer, som ikke har indgået i NOVANA 2004-2009;Temperatur logger;Udnyttelse af eksisterende målestationer;Dobbeltbefiskninger ved alle stationer;
Der undersøges alene for vandplanter, dvs. ikke planter på brinkerne eller på land – desuden foretages ingen undersøgelseraf den rumlige fordeling.
2.Net af stationer til beskrivelse af år til år variationer i økologisk til-stand (KOår til år).Formålet med dette programelement er at støtte tolkningen af datafra overvågningsprogrammets øvrige elementer, der indsamles medrelativt stor tidslig afstand. Programelementet skal således kunne be-skrive naturlige år til år variationer i den økologiske tilstand og der-ved validere data indsamlet med længere intervaller.
91
Figur 6.1.Vandløbsøkologiskestationer i kontrolovervågningen.
Tabel 6.3.Oversigt over kontrolovervågningsprogrammet.KontrolovervågningLandsnetÅr-til-årTidsserie1
Frekvens1/5111
Programpakke,jf tabel x1123
Antal stationer80035300
I praksis 1/6, fordi der tages hul på programmet allerede i 2010
Programmet forventes også at muliggøre en analyse af konsekvenser afde forventede klimaændringer. Disse ændringer vil variere væsentligtafhængigt af landsdel og årstid. Stationerne udvælges derfor således, atde dels dækker geografiske, hydrologiske og vandkemiske forskelle, delsi et vist omfang forskelle i vandløbsstørrelse. Desuden udvælges statio-ner, som er relativt upåvirkede af menneskelige aktiviteter (fx spilde-vand, fysiske indgreb og vandindvinding) for lettere at kunne adskille”naturlige” år til år variationer fra menneskeskabte påvirkninger. Statio-nerne udvælges primært blandt de hidtidige 50 såkaldt intensive statio-ner under NOVANA 2004-09. Derved sikres, at eksisterende tidsserier ividest muligt omfang videreføres.Der måles på et bredt udvalg af biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer og supplerende faktorer - svarende til pro-92
grammet forKOlandsnet- for at belyse sammenhænge mellem elementerog ændringer over tid (tabel 6.2). Der måles desuden kontinuert af-strømning, temperatur og ilt, som er variable, som er særlig relevante i etklimaperspektiv. Parametre som vandhastighed, dybde og substrat-sammensætning vil kunne danne grundlag for en evt. habitatmodelle-ring af f. eks. ørredbestande. Dermed opnås endvidere mulighed for påsigt at forudsige biologiske konsekvenser af klimaforandringer.3.Net af DVFI tidsseriestationer (DVFItidsserie).Der etableres et landsdækkende repræsentativt net af stationer, hvorder hvert år måles faunaklasse efter DVFI (tabel 6.3). Formålet er atstyrke grundlaget for en vurdering af den tidslige udvikling i små-dyrssammensætningen, som dette indeks repræsenterer. Herved be-vares en tidsserie med årlige undersøgelser, som for en del stationersvedkommende går op til 20 år tilbage i tiden. Der tages udgangs-punkt i hidtidige 250 stationer, der suppleres med stationer, der for-bedrer det hidtidige nets repræsentativitet. Samtlige stationer indgåri det landsdækkende net (se pkt. 1 ovenfor), men ikke i nettet af år-til-år variationer (se pkt. 2 overfor).6.5.2 Operationel overvågning
Ved tilrettelæggelsen af den operationelle overvågning er der anvendtoplysninger fra udkast til 1. generation vandplaner. Grundlaget er læng-den af vandområder/antal delstrækninger, hvor miljømålet ikke er op-fyldt, og hvor der derfor forudsættes gennemført en indsats inden ud-gangen af 2015. Ligeledes er der indhentet oplysninger om vandløbsom-råder (længde/antal delstrækninger), hvor tilstanden ikke er kendt pga.manglende eller forældet viden, og som derfor først vil kunne medtagesi 2. generations vandplanerne, såfremt de manglende data indsamles imellemtiden. Programmet beskriver omfanget (hvor antallet af stationerforudsættes lig med antallet af delstrækninger) af den operationelleovervågning, idet den præcise udpegning af stationer foretages af Na-turstyrelsens enheder (figur 6.2).Den operationelle overvågning har ifølge vandrammedirektivet følgendespecifikke formål:••Identificere vandområder, som er i risiko for ikke at opfylde de defi-nerede miljømålAfgøre om iværksatte miljøforbedrende foranstaltninger har medførtopfyldelse af de i vandplanerne fastsatte miljømål.
Vandrammedirektivet angiver samme retningsgivende niveauer for pa-rametre og frekvenser, som for kontrolovervågningen, se tabel 6.1 samtmuligheder for at fravige disse frekvenser.
93
Figur 6.2.Vandløbsøkologiskestationer i operational overvåg-ning. Stationsangivelse er ikkepræcis, men antal er korrekt.Røde prikker = miljøfremmedestoffer, blå prikker = DVFI 1-2gange i perioden.
Der er i den operationelle overvågning alene medtaget makro-invertebrater (i form af DVFI) blandt de biologiske kvalitetselementer(tabel 6.4), idet der kun for disse er foretaget en interkalibrering af mil-jømål. Desuden er der for en del af den operationelle overvågning med-taget fysisk indeks, BI5og i et vist omfang jern blandt de fysisk-kemiskekvalitetselementer til støtte for vurderingen af årsagen til en evt. mang-lende mål-opfyldelse. For makroinvertebraterne er frekvensen hvert 3. årfastholdt (dog således, at der måles 2 gange inden for den 5-årige perio-de) i en række tilfælde, mens der i andre tilfælde alene måles én gang iperioden (tabel 6.5).I perioden 2011-15 vil der blive iværksat supplerende miljøforbedrendeforanstaltninger i medfør af vandplanerne. Den operationelle overvåg-ning i 2011-15 vil ikke være rettet mod at dokumentere disse forventedeforbedringer. Det skyldes dels, at en stor del af indsatsen vil finde sted islutningen af planperioden, dels at det kan tage relativt lang tid, førvandløbene og deres organismer (i praksis smådyrene) i fuldt omfangresponderer på effekten af de benyttede virkemidler (eksempelvis reduk-tion/ophør af vedligeholdelse med henblik på forbedring af de fysiskeforhold).Derimod er der behov for at indsamle viden om en række vandområderud fra følgende begrundelser:
94
•
Vandområder for hvilke der enten ikke findes oplysninger om den ak-tuelle tilstand, eller hvor oplysningerne herom er forældede (OPO/1).Disse data tilvejebringes med henblik på planlægningen i forbindelsemed vandplanerne for perioden 2016-2021. Antallet af målestationerer estimeret på baggrund af udkast til 1. generations vandplaner.Overvågningen omfatter makroinvertebrater til bestemmelse af fau-naklassen efter DVFI (med identifikationsniveau som i MST’s vejled-ning 1/1998) suppleret med hhv. fysisk indeks (til identifikation afdårlige fysiske forhold) og kemiske analyser for BI5(til identifikationaf en væsentlig spildevandspåvirkning). Desuden måles for opløstjern i vandløb, primært beliggende i det vestlige Jylland, for at afgøreom okker er årsag til manglende målopfyldelse. Det er skønnet, atokker er et potentielt problem ved ca. 5% af samtlige stationer.
Tabel 6.4.Programpakker i den operationelle overvågning.ParameterBI5Opløst jern (og pH)Fysisk indeksMakroinvertebrater12
PrøvetypeVandkemiVandkemiFeltmålinger
MetodeDS/EN1899-2Bipyridin, feltmålingTA 21
ProgrampakkePPK4X1
PPK5
X2,3XXX
Sparkeprøve MST 1998
3 årlige målinger i det aktuelle år på 80% af stationerne;3 årlige målinger i vinterhalvåret i det aktuelle år;3Kun stationer, hvor det er geografisk/lokalt relevant (okkerpotentielle områder), svarendetil ca. 5% af stationerne;
•
Vandområder hvor der forudsættes udført miljøforbedrende foran-staltninger ifølge udkast til 1. generations vandplaner(OPO/2).Dette element omhandler de vandområder, som er i risiko for ikke atopfylde målene i 2015, og hvor der derfor skal gennemføres foran-staltninger, der sikrer målopfyldelsen. Her er det vigtigt at undersø-ge tilstanden i perioden 2011-2015 af to grunde: (1) for at opnå et op-timalt startgrundlag for vurdering af virkningen af den indsats, somforventes i medfør af de kommende vandplaner; (2) for at tilveje-bringe resultater, der kan understøtte indsatsbehovet.Der undersøges udelukkende for makroinvertebrater efter DVFI (ef-ter identifikationsniveauet i MST’s vejledning 1/1998) for samtligestationer.Der er overslagsmæssigt estimeret et behov for bestemmelser af fau-naklassen ved ca. 5.700 stationer i perioden 2011-2015. Lokaliteter ogfrekvens fastlægges årligt.Samlet afsættes der til de to grupper OPO/1 og OPO/2 5.700 statio-ner i hele programperioden.
Tabel 6.5.Oversigt over operationel overvågning 2011-15.Operationel overvågningManglende datagrundlagVandløbsstationer med indsats frem til 2015Frekvens Programpakke, Antal stationerjf. tabel 6.4i alt1-2/51-2/545))5.700
95
6.5.3 Overvågning af naturtyper og arter
Formålet med denne overvågning er at give det faglige grundlag for atvurdere de enkelte arters og naturtypers bevaringsstatus og udvikling pålandsplan. Det betyder, at der primært vil blive foretaget en stikprøve-præget overvågning. Denne overvågning kan ligestilles med vandram-medirektivets kontrolovervågning.Desuden foretages en relativt grundig kortlægning af arter og naturtyperindenfor de habitatområder, hvor de udgør en del af udpegningsgrund-laget. Formålet er at tilvejebringe datagrundlag for forvaltningen af arterog deres levesteder, samt af naturtyperne inden for habitatområderne.Denne overvågning skal således bidrage til naturplanlægningen for disseområder og kan således sidestilles med den operationelle overvågningunder vandrammedirektivet.I praksis vil en stor del af overvågningen af naturtyper og arter såledesforegå inden for habitatområderne. For visse naturtyper og arter kanovervågningen integreres med vandrammedirektivets kontrolovervåg-ning og i mindre omfang med dets operationelle overvågning. For andreer dette ikke muligt, alene fordi der skal anvendes artsspecifikke under-søgelsesmetoder (dvs. andre metoder end der anvendes generelt i pro-grammet).Overvågning af naturtyper
Formålet med denne overvågning er at give det faglige grundlag for atvurdere de enkelte vandløbsnaturtypers bevaringsstatus på landsplan(se nedenfor), herunder inden for de udpegede habitatområder. I praksisvil en stor del af overvågningen ske i de habitatområder, hvor naturty-perne indgår som en del af udpegningsgrundlaget.•Overvågning af vandløb med tidvis blottede mudderflader (3270):Naturtypen er formodentlig sjælden i sin naturlige og upåvirkedeform, dækker kun små arealer og vil som oftest kun dukke op i vel-udviklet form med års mellemrum. Udbredelsen kendes ikke, mennaturtypen vil kunne findes i større eller mindre omfang i de flestedanske vandløb med partier af fint substrat (finere end sand) og svin-gende vandstand. Fx. formodes den at forekomme i dele af Suså-systemet. I større vandløb er naturtypen blevet mere sjælden pågrund af reguleringer og oprensninger. Forekomst af de tilknyttedekarakteristiske arter kan dog indikere, at en given lokalitet tidligerehar rummet naturtypen, der imidlertid nu fremstår som stærkt modi-ficeret.Vandplanteundersøgelserne i forbindelse med kontrolovervågningen(se afsnit 6.4.2) og den operationelle overvågning iht. vandrammedi-rektivet vil kunne registrere de typiske arter, hvis disse findes i selvevandløbet. Derudover vil arterne blive søgt registreret i forbindelsemed samtlige undersøgelser som en form for ”efterlysning”.Naturtypen indgår imidlertid som en del af udpegningsgrundlagetfor 11 habitatområder (skønnet i alt 44 km vandløb). Her foretages ensystematisk eftersøgning over ca. 200 m lange strækninger med ca. 1km’s mellemrum. Der gennemføres 1 undersøgelse pr. stati-on/strækning i perioden.
96
•Overvågning af vandløb med vandplanter (naturtype 3260):Kontrolovervågning: Kontrolovervågningen iht. vandrammedirekti-vet (se afsnit 6.4.2) vurderes at tilvejebringe en tilfredsstillende over-sigt over naturtypens udbredelse og på sigt også et estimat på omfan-get af stationer/strækninger med god bevaringsstatus i Danmark.Dertil kommer, at der i forbindelse med den operationelle overvåg-ning fortages en simpel registrering af, om naturtypen er til stede ellerikke.Operationel overvågning: Der foretages om muligt en undersøgelse afalle vandløb inden for Natura 2000 områder, hvor naturtypen udgøren del af udpegningsgrundlaget (i alt 113, svarende til skønsmæssigt1100 km vandløb). Desuden bestemmes fysisk indeks. Der gennemfø-res 1 undersøgelse pr. station/strækning i perioden.Overvågning af arter, jf. direktivets bilag II
Formålet med denne overvågning er at give det faglige grundlag for atvurdere de enkelte arters (se nedenfor) udbredelse og bevaringsstatus pålandsplan, herunder indenfor de udpegede habitatområder. I praksis vilen stor del af overvågningen ske i de habitatområder, hvor arterne ind-går som en del af udpegningsgrundlaget.•Havlampret:Arten udgør en del af udpegningsgrundlaget i 18 habitatområdermed vandløb (på nær Odense Å alle beliggende i det vestlige Jylland),i alt skønnet til ca. 300 km.oKontrolovervågning: Artens udbredelse undersøges vedelektrofiskeri i gydeperioden (juni-medio juli) i både habi-tatområder og kendte/potentielle strækninger uden for dis-se. Der skønnes behov for undersøgelse af ca. 50 km vand-løb beliggende nedstrøms for ikke-passable spærringer(nedstrøms for nederste spærring i et givet vandløb). Un-dersøgelsen foretages 1 gang i perioden.oOperationel overvågning: I udvalgte vandløb vurderes yng-lesuccesen ved at undersøge larvetætheden inden for poten-tielt egnede habitater. Der gennemføres 1 undersøgelse pr.station/strækning i perioden på 40 strækninger.•Flodlampret:Arten udgør en del af udpegningsgrundlaget i 17 habitatområdermed vandløb (alle på nær én beliggende i det vestlige Jylland), i altskønnet til ca. 250 km. Flodlampret er udpegningsgrundlag i 10 habi-tatområder, hvor også Havlampret er udpegningsgrundlag, ligesomder er stor sandsynlighed for at begge arter yngler i samme vandløbuden for habitatområderne. Det er imidlertid ikke muligt at udnyttedenne synergi i overvågningen, idet arterne gyder på forskellige tids-punkter.oKontrolovervågning: Artens udbredelse undersøges vedelektrofiskeri i gydeperioden (medio april – medio maj) ibåde habitatområder og på kendte/potentielle strækningeruden for disse. Der skønnes behov for undersøgelse af ca. 50km vandløb beliggende nedstrøms for ikke-passable spær-ringer (nedstrøms for nederste spærring i et givet vandløb).Undersøgelsen foretages 1 gang i perioden.
97
o
Operationel overvågning: Foretages ikke og skulle i givetfald have været udført på udbredelsen og mængden af lar-ver (se under havlampret). Disse kan imidlertid ikke skelnesfra Bæklamprettens larver, som med stor sandsynlighed fin-des samme steder.
•Bæklampret:Arten udgør en del af udpegningsgrundlaget i 57 habitatområdermed vandløb, i alt skønnet til ca. 570 km. Hertil kommer skønsmæs-sigt et ukendt stort antal strækninger uden for habitatområderne.oKontrolovervågning: status over artens danske udbredelseog bestandsstørrelser sikres via kontrolovervågningenslandsdækkende net af stationer (se afsnit 6.4.1).oOperationel overvågning: Inden for habitatområderne un-dersøges forekomsten via målrettet elektrofiskeri. Der skøn-nes at være behov for ca. 80 stationer. Undersøgelsen foreta-ges 1 gang i perioden.•Snæbel:Arten udgør en del af udpegningsgrundlaget i 7 habitatområder medvandløb (alle beliggende i det sydvestlige Jylland i forbindelse medVadehavet), i alt skønnet til ca. 140 km. Der påregnes ikke undersø-gelser uden for habitatområderne.oArtens status undersøges ud fra en bestemmelse af gyde-bestandenes størrelse. Der er tale om et specialprogram,som ikke kan dækkes af VRD-kontrolovervågningenslandsdækkende net. Der forudsættes undersøgelser i 3 af de7 habitatområder (Ribe Å, Varde Å og Vidå). I de 4 øvrigehabitatområder (Brøns Å, Brede Å, Sneum Å og Kongeå) fo-retages screening af forekomsten af gydefisk ved elfiskeri.Således dækkes artens forventede udbredelsesområde, somer Vadehavet med tilhørende vandløb. På grund af den sær-lige bevågenhed og indsats for Snæblen gennemføres over-vågningen 2 gange i perioden.•Laks:Arten udgør en del af udpegningsgrundlaget i 7 habitatområder medvandløb (alle beliggende i det vestlige Jylland), i alt skønnet til ca. 140km. Der påregnes ikke udført undersøgelser ider der i forbindelsemed den Nationale forvaltningsplan for laks forventes etableret etsærskilt overvågningsprogram.•Majsild og Stavsild:Stavsild udgør en del af udpegningsgrundlaget i 6 habitatområdermed vandløb (alle beliggende i det vestlige Jylland), i alt skønnet tilca. 60 km. Dertil kommer ét vandløb udpeget som habitatområde forMajsild, men arten vil formodentlig kunne træffes i samme vandløbsom Stavsilden. Begge arter vil kunne forekomme i vandløb uden forhabitatområderne, men der påregnes ikke udført undersøgelser her.Der kan ved overvågningen opnås synergi med programmet for Flod-og Havlampret (kontrolovervågningen).oOperationel overvågning: Der foretages én befiskning i slut-ningen af maj til supplering af befiskningerne i forbindelsemed lampretundersøgelserne. Der fiskes på udvalgte steder
98
i samtlige 6 habitatområders hovedvandløb. Undersøgelsenforetages 1 gang i perioden.•Pigsmerling:Arten udgør en del af udpegningsgrundlaget i 5 habitatområder medvandløb, i alt skønnet til ca. 75 km. Hertil kommer skønsmæssigt etukendt stort antal strækninger uden for habitatområderne.oKontrolovervågning: Status over artens danske udbredelseog bestandsstørrelser sikres via kontrolovervågningenslandsdækkende net af stationer (se afsnit 6.4.2).oOperationel overvågning Inden for habitatområderne og i 2vandløbssystemer uden for disse undersøges forekomstenligeledes via målrettet elektrofiskeri. Der skønnes at værebehov for ca. 20 stationer. Der er mulighed for en beskedengrad af synergi med programmet for Bæklampret, idet beg-ge arter findes i 2 habitatområder. Der forudsættes udført 1undersøgelse i perioden.•Tykskallet malermusling:Arten udgør en del af udpegningsgrundlaget i 2 habitatområder medvandløb, i alt skønnet til ca. 50 km. Arten kan kun overvåges effektivtvia en beskrevet specialmetode, og vil således reelt ikke blive effektivtdækket ved VRD-overvågningen.oDer foretages en ekstensiv screening af potentielle lokalite-ter, hvor arten tidligere er fundet.oDer foretages intensiv overvågning på kendte lokaliteterkombineret med overvågning af bestandsstørrelser for densværtsfisk elritsen. Hvad angår undersøgelse af elritsebe-standene, kan der være en synergi med kontrolovervågnin-gens landsdækkende net.•Flodperlemusling:Arten udgør en del af udpegningsgrundlaget i 2 habitatområder medvandløb, i alt skønnet til ca. 10 km. Arten kan – ligesom den tykskal-lede malermusling - kun overvåges effektivt via en beskrevet speci-almetode.oDer foretages indledningsvis en afgrænsning af udbredelseni Varde Å. Dernæst foretages en undersøgelse af populatio-nens alderssammensætning. Der udføres én undersøgelse iløbet af perioden.•Grøn kølleguldsmed:Arten udgør en del af udpegningsgrundlaget i 3 habitatområder medvandløb, i alt skønnet til ca. 45 km.oKontrolovervågning: Status over artens danske udbredelseog bestandsstørrelser sikres via VRD-kontrolovervågnin-gens landsdækkende net af stationer.oOperationel overvågning: Arten indgår (via registrering afnymfeexuvier og voksne) i den terrestriske del af NOVANAfor de specifikke habitatområder.6.5.4 Overvågning af arter på habitatdirektivets bilag V
For vandløb er registrering af udbredelsen af flodkrebs og stalling rele-vant, idet dog ingen af arterne udgør et udpegningsgrundlag for habi-99
tatområderne. Der er ikke opstillet specialprogrammer for overvågningaf de to arter. Registrering sker således alene i forbindelse med kontrol-overvågning under vandrammedirektivet (jf. afsnit 6.4.2 og 6.4.3).6.5.5 Interkallibrering af metoder
Der forudsættes gennemført interkallibreringer inden for kvalitetsele-menter som fysisk indeks, vandplanter (både efter VRD- og HD-overvågningen), makroinvertebrater og fisk én gang i løbet af perioden.Der forudsættes ikke interkallibrering inden for HD-overvågningensprogrammer vedrørende Flodperlemusling, Tykskallet Malermusling el-ler grøn kølleguldsmed som typisk vil foretages af specialister.
6.6
Programmet indhold, stoftransport og belastning forvandløb
6.6.1 Programmets indhold
Stoftransporten er ikke som for de øvrige elementer i vandløbspro-grammet inddelt i en kontrol- og operationel overvågning, idet der er ta-le om en integreret beskrivelse af næringsstofpåvirkningen af hhv. søerog marine områder.De forskellige elementer af vandløbsprogrammets stoftransport- og be-lastningsovervågning er skematisk vist i figur 6.3. Parametre, frekvenserm.m. for de forskellige stationstyper fremgår af tabel 6.6.Programmet består af elementerne•Belastningsnettil kyst, fjord og sø, der bruges til at beregne (isærnærings-) stoftilførsler til de pågældende områder. Der måles vand,næringsstoffer og andre karakteristika.Typeoplandsnetmed måling af vand og stofkoncentrationer i mindrevandløb, som repræsenterer forskellige typer af påvirkning og for-skellige egne af landet. Bruges til at påvise ændringer i koncentratio-ner over tid, samt betydningen af forskellige påvirkningstyper oggeografisk placering.
•
100
Hydrometri26
Belastning
MobileSøbelastnings-stationer35
Stoftransport +søtil- og afløb182
Typeoplande
Naturoplande19
Figur 6.3.Elementer i overvågning af stoftransport og belastning. Tallene angiver antal stationer.
Tabel 6.6.Vandkemiske og fysiske parametre.StationstypeAntal stationerFrekvensPrøvetagningsfrekvens i undersøgelsesårVandføringKontinuert vandstandTemperaturpHAlkalinitet **)Nitrat+nitrit-NAmmonium-NTotal NOrtho-fosfat-PTotal PBI5CODTotal Fe **)Suspenderet stof og glødetabCloridFækale E. coliKonduktivitetDetergenterHgCd++++++****Mobilesøtil- og afløb35***12++Natur-oplande192/512*)+++++++++++++Søtil- og Stoftransportafløb– øvrige19119++163118*)++++++++++Hydro-metri26112*)++Exchange ofInformation4112++++++++++++++++++++
*) Gennemsnit for alle stationer, kan variere ca. +/- 50% afhængig af vandløbets hydrologiske respons. Se programbeskrivel-sens del 3 for detaljer. **) Ikke på alle stationerne. *** Stationerne flytter hvert år. **** Kun i tilløb.
101
Der er betydeligt overlap mellem stationer i belastnings- og ty-peoplandsnettet (se figur 6.3), og de fleste stationer bruges i adskilligesammenhænge. Data fra disse stationer er centrale for udvikling og driftaf vand- og næringsstofmodeller. Der indgår tilsammen 163 stationerplus et antal søbelastningsstationer. Heraf ligger 5 stationer i forbindelsemed LOOP oplandene (se afsnit 5). Af hensyn til kontinuiteten i belast-ningsopgørelserne er det tilstræbt, at stationsnettet i NOVANA 2004-09 istore træk føres videre. Dette vil også på den bedste måde sikre et data-grundlag for vurdering af evt. klimaforandringers effekt på vand- ogstofafstrømning.Figur 6.4.Stoftransportstationer ikontrolovervågningen.
De 113 havbelastningsstationer dækker tilsammen et oplandsareal sva-rende til ca. 49% af Danmark.Som særlige dele af typeoplandsnettet indgår:•Naturoplandefor at afsløre eventuelle ændringer over tid i bag-grundsbidraget med især næringsstoffer. De vil desuden bidrage tilat forbedre de metoder til opgørelse af baggrundsbidraget, der blevudviklet under NOVANA 2004-09. Stationsnettet er i forhold til detteudvidet til de 19 stationer. Der udtages 12 vandprøver hvert 3. år oganalyseres for total-kvælstof, nitratkvælstof, ammoniumkvælstof, to-tal-fosfor, opløst total fosfor, suspenderet stof og glødetab. Desudenforetages kontinuerlig registrering af vandføringen.
102
•
Intensive fosfortransportstationerskal give det bedste beregnings-grundlag for P-transport i LOOP oplandene. De 5 stationer kørermed kontinuert vandstandsmåling, automatisk og almindelig prøve-udtagning til P-analyse (ikke medtaget i figur 6.3).
Udover ovennævnte elementer består programmet desuden af:•Faste hydrometristationer,hvor der kun måles vandstand og vand-føring. Stationerne repræsenterer enten vigtige tidsserier eller nød-vendige for beregning af belastning i nærtliggende oplande. Der er26 sådanne stationer.Mobile søbelastningsstationer,hvor der måles kontinuert vandstandog vandføring 12 gange årligt. På tilløbsstationer måles der desudentotal fosfor 12 gange årligt. Stationerne oprettes og drives igennem 1år i mindre oplande til søer, der indgår i den operationelle overvåg-ning, hvor der ikke er faste stationer. Data kan bruges til at beregnetil- og fraførsler baseret på målte koncentrationer.
•
6.7
Miljøfremmede stoffer og tungmetaller (MFS)
6.7.1 Programmets indholdKontrolovervågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller
Overvågningen foretages ved analyse af prøver fra såvel vandfasen somsedimentfasen, idet stoffer, som er vandopløselige måles i vandfasen, ogstoffer, som primært vil være partikulært bundet, måles i sedimentfasen.Målingerne i vandfasen foretages på stikprøver, som hver repræsentereret øjebliksbillede. Der udtages 12 prøver fordelt over året med henblikpå at beregne et årligt gennemsnit. Målingerne i sedimentprøverne (ud-taget som løst sediment på vandløbsbunden) giver et billede af gennem-snitkoncentrationen i det materiale, der er sedimenteret i den periode,som prøven repræsenterer.Der udtages prøver ved seks stationer hvert år i den femårige program-periode (tabel 6.7). Ved hver station udtages de 12 vandprøver fordeltover året som månedlige prøver. Sedimentprøven udtages i sensomme-ren. Prøverne analyseres for stofferne oplistet i bilag 1.Tabel 6.7.Vandløbsstationer med kontrolovervågning af miljøfremmede stoffer og tung-metaller.20116 stationer20126 stationer20136 stationer20146 stationer20156 stationer
Målingerne af metaller i vandprøverne foretages på filtrerede prøver, davandrammedirektivets kvalitetskriterier er fastsat for den opløste frakti-on i en vandprøve. Målingerne af miljøfremmede stoffer foretages påufiltrerede prøver, da de foreliggende kvalitetskriterier er fastsat for den”totale vandprøve”.Operationel overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller
Programmet for den operationelle overvågning tilrettelægges i detaljerud fra udkast til vandplaner. Fordelingen af kampagnerne indenfor den
103
5-årige programperiode er afpasset af omfanget af vandløb med over-vågningsbehov i forhold til de enkelte potentielle kilder.Målingerne foretages på vandprøver eller sedimentprøver afhængig afde enkelte stoffers egenskaber i forhold til vandopløselighed/affinitet tilpartikler.Målingerne i vandfasen foretages på stikprøver, som hver repræsentereret øjebliksbillede. Der udtages 12 prøver fordelt over året med henblikpå at beregne et årligt gennemsnit. Målingerne i sedimentprøverne (seunder kontrolovervågning) giver et billede af gennemsnitkoncentratio-nen i det materiale, der er sedimenteret i den periode, som prøven re-præsenterer.Parametrene i de enkelte kampagner fremgår af stoflisten i bilag 2. Stof-ferne er udvalgt på baggrund af hvilke stoffer, der fra de enkelte kilderforventes at have betydning for vandmiljøet.
6.8
Kobling til øvrige delprogrammer
6.8.1 Økologisk vandløbsprogram
Fagdatacenter for Ferskvand bidrager med data til Fagdatacenter forBiodiversitet og Terrestrisk Naturs rapportering i forbindelse med habi-tatdirektivet.6.8.2 Vandkemi og stoftransport
Fagdatacenter for Ferskvand leverer opgørelser til Det Marine Fagdata-center som følger:••Modelleret årlig tilførsel af vand, N og P til 1. ordens-kystafsnit.Endelig opgørelse over tilførslen af vand, N og P, månedsvis for til-førsler til 1. ordens-kystafsnit og helårligt for tilførsler til 2. ordens-kystafsnit.
Fagdatacenter for Ferskvand/vandløb bidrager til rapportering af HAVog LOOP.Fagdatacenter for Hydrologiske Punktkilder leverer opgørelser over densamlede tilførsel af N, P og BI5for hver enkelt type punktkilde til hvertenkelt marint 2. ordens-kystafsnit.Fagdatacenter for Ferskvand leverer opgørelse over den samlede retenti-on af N og P i søerne i oplandene til hvert enkelt marint 2. ordens-kystafsnit.6.8.3 Miljøfremmede stoffer
Der er taget udgangspunkt i, at kampagner i den operationelle overvåg-ning søges koordineret med delprogrammet for søer og delprogram-merne for punktkilder, grundvand og hav og fjord i det omfang, det errelevant.
104
6.9
Bilag
Bilag 6.1.Stofliste (MFS) for kontrolovervågning i vandløb. Detektionsgrænsen er anførtfor de enkelte stoffer. Vandrammedirektivets prioriterede stoffer er markeret med gult.CAS nrTungmetaller og uorganiske sporstofferBlyCadmiumChromKobberKviksølvNikkelZinkPesticider2,6-dichlorbenzamid (BAM)4-nitrophenolAminomethylphosphonsyre (AMPA)AtrazineBentazonChlorpyrifosCypermethrinDesethylterbutylazinDesethyldesisopropylatrazinDesisopropylatrazinDiuronDNOCGlyphosatHydroxyatrazinIsoproturonMCPAMechlorpropPendimethalinProsulfocarbSimazineTau-fluvalinatTerbutylazinTrichloreddikesyre (TCA)Aromatiske kulbrinterNapthtaleneTrimethylnaphthalenerPhenolerNonylphenoler4-nonylphenol25154-52-3104-40-50,050,0391-20-30,10,515915-41-376-03-90,010,012008-58-4100-02-71066-51-91912-24-925057-89-02921-88-252315-07-830125-63-43397-62-41007-28-9330-54-1534-52-11071-83-62163-68-034123-59-694-74-67085-19-040487-42-152888-80-9122-34-90,010,010,010,010,010,010,010,010,010,010,010,010,01230,010,010,010,010,010,517439-92-17440-43-97440-47-37440-50-87439-97-67440-02-07440-66-60,050,20,030,051.000301.000200105005.000Vand(�g/l)Sediment(�g/kg TS)
105
Nonylphenol-monoethoxylaterNonylphenol-diethoxylaterOctylphenoler4-tert-octylphenolPolyaromatiske kulbrinter (PAH)AcenaphthylenAnthraceneBenzo(a)anthracenBenzo(a)fluorenBenzo(e)pyrenBenzo(ghi)perylenBenzo(b+j+k)fluoranthenerCrysen og triphenylenDibenz(a,h)anthracenDibenzothiophen3,6-dimethylphenanthrenFluorantheneFluorenIndeno(1,2,3-cd)pyren2-methylphenanthrenBlødgørereDi(2-ethylhexyl)adipatDi (2-ethylhexyl)-phthalate (DEHP)Diisononylphthalate (DNP)Anioniske detergenterLASEthereMTBEOrganotinforbindelserMonobutyltin-forbindelserDibutyltin-forbindelserTributyltin-forbindelserTriphenyltin-forbindelser1002-53-5688-73-31634-04-442615-29-2103-23-1117-81-728553-12-0218-01-953-70-3132-65-01576-76-6206-44-086-73-7193-39-52531-84-2208-96-8120-12-756-55-3238-84-6192-97-2191-24-21806-26-4140-66-9
0,050,050,10,10,53100,51121012110220,5111241 ngSn/kgTS1 ngSn/kgTS1 ngSn/kgTS5 ngSn/kgTS
106
Bilag 6.2.Stofliste for operationel lovervågning i fersk overfladevand. Tabellen angiver stoffer i forhold til potentielle kilder til eventuelt manglende målopfyldelse. Detektionsgrænsen er anført forde enkelte stoffer. Stoffer på vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer er markeret med gult.Renseanlægm megetsimpel rens-ning ogspredt be- Separate regnvands-Renseanlæg medavanceret rensningbyggelseudløbSedimentSedimentVand(�g/kgVandVand(�g/kgTS)TS)(�g/l)(�g/l)(�g/l)10,030,05110,050,2(1)510,030,05110,050,2(1)5
CAS nr.Enhed: Vand: ug/l, sediment: ug/kg TS
Overløb fra fælles-kloakSedimentVand(�g/kgTS)(�g/l)10,030,05110,050,2(1)5
Fiske-opdrætVand(�g/l)
LandbrugSedimentVand(�g/kgTS)(�g/l)
JordforureningerSedimentVand(�g/kgTS)(�g/l)
Tungmetaller og uorganiske sporstofferBariumBlyCadmiumChromKobberKviksølvNikkelVanadiumZinkPesticider2,6-dichlorbenzamid (BAM)4-nitrophenolAminomethylphosphonsyre (AMPA)AtrazineBentazonChlorpyrifosCypermethrinDesethylterbutylazinDesethyldesisopropylatrazinDesisopropylatrazinDiuronDNOCGlyphosatHexachloro-cyklohexane (lindan)HydroxyatrazinIsoproturonMCPAMechlorpropPendimethalinProsulfocarb
7440-39-37439-92-17440-43-97440-47-37440-50-87439-97-67440-02-07440-62-27440-66-62008-58-4100-02-71066-51-91912-24-925057-89-02921-88-252315-07-830125-63-43397-62-41007-28-9330-54-1534-52-11071-83-658-89-92163-68-034123-59-694-74-67085-19-040487-42-152888-80-9
0,030,0510,050,250,010,010,01
0,0510,2
0,010,010,010,010,010,510,010,010,010,010,010,010,10,010,010,010,010,010,01
0,01
0,01
3
0,010,01
107
SimazineTau-fluvalinatTerbutylazinTrichloreddikesyre (TCA)Aromatiske kulbrinterBenzenePhenolerBisphenol ANonylphenoler4-nonylphenolNonylphenol-monoethoxylaterNonylphenol-diethoxylaterOctylphenoler4-tert-octylphenolHalogenerede alifatiske kulbrinterTetrachlorethylenTrichlorethylenTrichloromethan (chloroform)Halogenerede aromatiske kulbrinterTrichlorbenzenerPolyaromatiske kulbrinter (PAH)AcenaphthenAcenaphthylenAnthraceneBenzo(a)anthracenBenzo(a)fluorenBenzo(a)pyrenBenzo(e)pyrenBenzo(ghi)perylenBenzo(b+j+k)fluoranthenerCrysen og triphenylenDibenz(a,h)anthracenDibenzothiophen3,6-dimethylphenanthrenFluorantheneFluorenIndeno(1,2,3-cd)pyren2-methylphenanthren1-methylpyren2-methylpyrenPerylen
122-34-95915-41-376-03-971-43-280-05-725154-52-3104-40-50,10,050,030,050,050,10,050,030,050,050,10,050,030,050,05
0,0120,010,010,1
0,050,030,050,05
0,050,030,050,050,10,10,050,050,30,04
1806-26-4140-66-9127-18-479-01-667-66-312002-48-183-32-9208-96-8120-12-756-55-3238-84-650-32-8192-97-2191-24-2218-01-953-70-3132-65-01576-76-6206-44-086-73-7193-39-52531-84-22381-21-73442-78-2198-55-00,50,53100,521121012110220,50,50,50,50,50,53100,521121012110220,50,50,50,50,50,53100,521121012110220,50,50,50,50,50,53100,521121012110220,50,50,50,5
0,50,53100,521121012110220,50,50,50,5
108
PhenanthrenPyrenBlødgørereDi (2-ethylhexyl)-phthalate (DEHP)Anioniske detergenterLASOrganotinforbindelserMonobutyltin-forbindelserDibutyltin-forbindelserTributyltin-forbindelserPerfluorerede forbindelserPerfluorooctane sulfonate (PFOS)Perfluorooctane sulfonamide (PFOSA)Perfluorohexane sulfonate (PFHxS)Perflurodecanoic acid (PFDA)Perfluorononanoic acid (PFNA)Perfluorooctanoic acid (PFOA)Perfluoroundecanoic acid (PFUnA)Humane antibiotikaTrimethoprimØstrogener17-β-østradiol E2Veterinære lægemidler og hjælpestoffer 14)Formaldehyd (Formalin)Natrium-p-toluensulfonachloramid (Kloramin-T)KaliumpermanganatHydrogenperoxidJod (samleparameter for jodofor-forbindelser)rSulfadiazinOxolinsyreOxytetracyklinAmoxicillinFlorfenicolChlorbutanolBenzocainAndetTOC, glødetab, tørstof
85-01-8129-00-0117-81-742615-29-2
31010,3
31012
310
3101
310
1002-53-5688-73-31763-23-14151-50-2432-50-7335-76-2375-95-1335-67-12058-94-8738-70-550-28-282115-62-6127-65-17722-64-77722-84-19012-63-968-35-914698-29-479-57-226787-78-076639-94-657-15-894-09-7xxx0,0010,0010,001xxxxx0,010,010,3x0,03xxx0,0020,00030,00020,0020,00080,0020,0020,0010,0020,00030,00020,0020,00080,0020,0020,01
1ngSn/kg1ngSn/kg1ngSn/kg
x
109
7
Søer
7.1
Indledning
Overvågningen af søer skal beskrive natur- og miljøforhold i de danskesøer. Søernes tilstand og udvikling belyses ved en række fysiske, kemi-ske og biologiske variable i såvel ferskvands- som brakvandssøer.Overvågningen gennemføres i et samarbejde mellem Naturstyrelsensenheder og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet.Naturstyrelsens enheder udfører prøvetagning og den primære databe-handling, mens Danmarks Miljøundersøgelser ved Fagdatacenter forFerskvand forestår den landsdækkende databehandling og rapportering.Tilsvarende er fagdatacentret ansvarlig for rapportering af data til enrække danske og internationale institutioner.
7.2
Baggrund
De væsentligste behov for overvågning af søer ligger i vandramme- oghabitatdirektivet.Overvågningen af søer ligger i forlængelse af den hidtidige overvågning(NOVA og NOVANA), som har været tilrettelagt med et intensivt og treekstensive måleprogrammer. I det intensive måleprogram er der målt enlang række parametre med høj frekvens i et lille antal søer og i de eks-tensive måleprogrammer er der målt et færre antal parametre med laverefrekvens i et større antal søer.7.2.1 Miljøfremmede stoffer
Overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller blev inddraget iovervågningen af søer i 1998 i NOVA-2003, hvor der skete en generelimplementering af overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetal-ler i overfladevand i det nationale program for overvågning af vandmil-jøet. I NOVA-2003 bestod overvågningen af målinger i de intensivt over-vågede søer. Stofferne blev generelt fundet i koncentrationer under ellermeget tæt på detektionsgrænsen. Overvågning af miljøfremmede stofferog tungmetaller i søer i NOVANA tog udgangspunkt i dette resultat, ogovervågningen blev derfor omlagt til at omfatte undersøgelse i sedimenti 25 søer én gang i perioden (2008).
7.3
Formål
De generelle formål for overvågningen i søprogrammet kan specificeressåledes:•beskrive den økologiske og kemiske tilstand og udvikling i søer
110
•beskrive den økologiske og kemiske tilstand i søer, hvor der er risikofor manglende målopfyldelse, eller hvor der mangler datagrundlagfor vurdering af miljøtilstanden•beskrive tilstand og udvikling i Natura-2000 områder i søer•beskrive udbredelse og udvikling af habitatdirektivets naturtyper ogbilagsarter i søer•levere vidensgrundlag for vand- og naturplanlægningen•vurdere langtidsændringer som følge af naturlige forhold og menne-skelig aktivitet•vurdere tilstande i vandområder der ikke opfylder deres mål.
7.4
Strategi
Et intensivt program der omfatter alle de væsentligste elementer, bådebiologiske og kemisk/fysiske parametre er vigtigt. Det skal kunne do-kumentere ændringer i søernes tilstand som konsekvens af menneskeligeaktiviteter, herunder landbrugsreguleringer samt dokumentere evt. kli-marelaterede ændringer. Resultaterne fra det intensive program er enforudsætning for tolkning af resultaterne fra de ekstensivt overvågedesøer. Det intensive program er desuden nødvendigt for en række inter-nationale rapporteringer, bl.a. til EU, herunder Eurowaternet. Desudenanvendes data fra de intensivt overvågede søer til beregning af Dan-marks havbelastning fra ferskvand. Endelig bidrager den intensive søo-vervågning til naturovervågningenDet ekstensive program for de største søer (> 5 ha) dækker den generelletilstandsvurdering i forhold til vandrammedirektivet og habitatdirekti-vet. Programmet småsøer og vandhuller (0,01-0,1 ha) har til formål at gi-ve en status for naturtypetilstand i søerne. Vurdering af naturtilstanden isøer mellem 1 og 5 ha afvenliger udvikling af metode.Den operationelle overvågning omfatter søer, som er i risiko for ikke atopfylde målsætningen, og som ikke er omfattet af det intensive målepro-gram i kontrolovervågningen. Desuden omfatter den operationelle over-vågning søer, der ikke foreligger data eller anden viden om.Overvågningen af miljøfremmede stoffer i søer skal imødekomme vand-rammedirektivets forpligtelse til at overvåge de stoffer på listen overprioriterede stoffer, der udledes i oplande eller deloplande til søerne, ogandre forurenende stoffer, der udledes i signifikante mængder i oplan-dene.Kontrolovervågningen af miljøfremmede stoffer vil indgå ved et repræ-sentativt udvalg af søerne i kontrolovervågningen. Den operationelleovervågning vil tage udgangspunkt i potentielle kilder i oplandet til sø-er, hvor der er risiko for manglende målopfyldelse.
7.5
Programmets indhold, kontrolovervågningen
Kontrolovervågningen skal tilvejebringe dokumentation for søernes til-stand, den generelle udvikling i søerne samt vurdere naturlige ellermenneskeskabte langtidsændringer. Desuden skal den medvirke til, atfremtidige overvågningsprogrammer kan udformes effektivt. Overvåg-111
ningen skal være repræsentativ på vanddistriktsniveau. Kontrolover-vågningen er sammensat af overvågning af henholdsvis tilstand og ud-vikling (tabel 7.1).Søerne i kontrolovervågningen er udvalgt blandt de søer større end 5 ha,der indgår i vand- og naturplanerne (figur 7.1). Udvælgelsen vil væregeografisk stratificeret, således at hele landet dækkes og de væsentligstedanske søtyper herunder brakvandssøer omfattes. I en repræsentativudvælgelse af søerne til kontrolovervågning vil andelen af søer, der ikkeopfylder målsætningen være ca. 75%. Dvs. at denne andel af de kontrol-overvågede søer vil være omfattet af behov for operationel overvågning.Der vil her være synergi mellem de to typer overvågning.Tabel 7.1.Kontrolovervågning – antal søer *) afventer at metode er udviklet.KontrolovervågningØkologisk og kemisk tilstandTilstand (søer > 5ha)Udvikling (søer > 5ha)NaturtyperVandhuller og småsøerSøer mellem 1 og 5 ha301835(35)*15018175175Antal søer pr. årAntal søer iperioden 2011 - 2015
Figur 7.1.Kort over søer ikontrolovervågningen.
112
7.5.1 Økologisk og kemisk tilstand og udvikling
For at dokumentere den generelle økologiske og kemiske tilstand i søer-ne indenfor hvert vanddistrikt gennemføres der kontrolovervågning i etrepræsentativt udsnit af disse, idet der ved placeringen tages udgangs-punkt i de 23 hovedvand-oplande.Kontrolovervågningen omfatter parametre, der er indikatorer for biolo-giske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer, og somer vandrammedirektivets kemiske – og biologiske kvalitetsparametre:Vandkemi, klorofyl a, planteplankton, vegetation og fisk. I løbet af 2011og 2012 vil der blive gennemført et projekt med henblik på at udvikle enmetode til anvendelse af bunddyr som kvalitetsparameter.Tilstand
Til beskrivelse af den nationale økologiske og kemiske tilstand, samt gi-ve et generelt billede af tilstanden i søerne i de enkelte hovedoplande ogpå sigt beskrive udviklingen gennemføres der overvågning ved 30 søerhvert år i perioden 2011 – 2015 , dvs. én gang i den femårige periode vedi alt 150 søer.Søerne udvælges blandt de søer, der var med i den intensive overvåg-ning og den ekstensive overvågning af søer >5 ha i NOVANA. Medovervågning én gang i programperioden vil det først på sigt være muligtat beskrive udviklingen, når der foreligger data fra flere planperioder.For hovedparten af søerne vil det indenfor planperioden være muligt atfå en indikation på udviklingen siden 2003 afhængig af, om de i NOVA-2003 og/eller NOVANA har været omfattet af den intensive eller eksten-sive overvågning. Parametre og frekvenser fremgår af tabel 7.2 og tabel7.3.Tabel 7.2.Oversigt over parametre og antal af prøver i kontrolovervågning af tilstand. De6 prøver tages månedligt fra 1. april til 30. september som overfladeprøver og der tagesen enkelt vinterprøve når springlaget er brudt i november eller december.ParametreVandkemiske og fysiske analyser:- salinitetet1- ledningsevne- ilt- og temperaturprofil- pH- farvetal- alkalinitet- total kvælstof- total fosfor- klorofyl a- suspenderet stof- sigtdybdeMiljøfremmede stoffer og tungmetallerVandplanterPlanteplanktonFiskSediment1)
Antal prøver pr. år7777777777711711
Måles kun hvis saliniteten er 0,5‰ eller derover.
113
Tabel 7.3.Oversigt over parametre og antal af prøver pr. år i hypolimnion i kontrolover-vågning af tilstand. Hypolimnionprøver tages kun ved springlagsdannnelse og frekvensenangiver et ca. gennemsnit for alle søer.Parametre- ilt- og temperaturprofil- pH- total fosforAntal prøver pr. år2-32-32-3
Udvikling
For at give en detaljeret beskrivelse af tilstand og udvikling er 18 søerudvalgt til at indgå i en intensiv overvågning, hvor overvågningen gen-nemføres i alle 18 søer hvert år i planperioden. Ved udvælgelsen vægtes,at forskellige søtyper - dybe, lavvandede, kort og lang opholdstid – errepræsenteret så godt som muligt, at der foreligger tidsserier, og at derforeligger repræsentative stofbalancer fra relevante oplandstyper.Hovedformålet med denne del af programmet er at give en detaljeret be-skrivelse af udviklingen i udvalgte søers natur- og miljøtilstand medhenblik på at kunne påvise effekter af såvel naturgivne som menneske-skabte påvirkninger i disse søer og i deres respektive oplande, samt atlevere viden bl.a. til brug ved tolkning af data fra den øvrige del af sø-overvågningen.Denne del af kontrolovervågningen bidrager med datagrundlag for:•Vurdering af langtidseffekter som følge af naturlige forhold, der på-virker tilstand og udvikling i danske søer med henblik på en vurde-ring af referencetilstanden af søtyper.Vurdering af langtidsændringer som følge af menneskelig aktivitet,der påvirker status og udvikling i tilførsel, retention og tab af næ-ringsstoffer i søerne, dels fra år til år og dels gennem sæsonen, her-under klarlægning af årsager til ændringer.Vurdering af udvikling i afstrømningsområder som følge af ændrin-ger i centrale biologiske variable og deres samspil samt belysning afårsagerne til ændringer, herunder betydningen af ændringer i næ-ringsstofbelastning (ekstern, intern).Vurdering af effekt af virkemidler i oplandene, herunder beskrivelseaf indsvingningsforløb efter ændringer i næringsstofbelastning samtidentifikation af faktorer, som bidrager til evt. forsinket respons.Udvikling af sømodeller, som skal skabe datagrundlag for vedlige-holdelse og opbygning af modelværktøjer til konsekvensberegningerog scenarieanalyser til hjælp ved forvaltningen af de danske søer.Fastlæggelse og beskrivelse af kvalitetselementer til klassifikationved udvikling af indikatorer for biodiversiteten i søerne og skabe da-tagrundlaget for udvikling og afprøvning af indikatorer for økolo-gisk tilstand.Vurdering af eventuelle årsagssammenhænge ved analyse af data fraovervågning af arter og naturtyper og data indsamlet med henblikpå beskrivelse af økologisk og kemisk tilstand og udviklingVurdering af effekt af klimaændringer i form af en forventet globalopvarmning og øget afstrømning, som nødvendiggør skærpede kravtil reduktioner i næringsstoftilførslen.
•
•
•
•
•
•
•
114
•
Etablering af generel viden om årsagssammenhænge, der kan benyt-tes i analyser og rapportering af data fra den øvrige del af søover-vågningen som baggrund for udformning af fremtidige overvåg-ningsprogrammer.
Den intensive overvågning af udviklingen i søer omfatter undersøgelserfor vandkemi, klorofyl a, plankton, vegetation, fisk og sediment samtsammenhæng til udviklingen i afstrømningen fra oplandet, se tabel 7.4.Der gennemføres særskilt program til undersøgelse af bunddyr for atsikre et tilstrækkeligt datagrundlag til at bidrage til en EU-inter-kalibrering af metode til undersøgelse af bunddyrsfauna i søer.Tabel 7.4.Oversigt over måleprogram med årlige prøvetagningsfrekvenser i kontrolover-vågning af tilstand. Derudtages prøver hver 14. dag fra 1. april til 31. oktober, i den reste-rende periode udtages månedlige prøver. Hypolimnionprøver tages kun ved springlags-dannelse, og frekvensen angiver et ca. gennemsnit for søer, i de enkelte søer er den ak-tuelle frekvens mellem 0 og 15.SøvandEpilimnionVandkemiske og fysiske analyser:- salinitet*)- ledningsevne1- ilt- og temperaturprofil- pH- farvetal- alkalinitet- nitrit+nitratkvælstof- ammoniumkvælstof- total kvælstof- total fosfor- opløst fosfat fosfor- klorofyl a- totaljern- silikat+silicium- suspenderet stof- glødetab af susp. stof- sigtdybde111
Hypolimnion
1919191919191919191919191919191919 eller kontinuerthvert 6. år12 hvert 6. år **(1 gang pr. mdr.)12 hvert 6. år **(1 gang pr. mdr.)hvert 3. århvert 6. år **555555
- vandstandVandføring
1
SedimentkemiPlanteplankton:DyreplanktonVandplanterFiskeundersøgelse1)
Feltmålinger inkl. dybdeprofil for ilt og temperatur. Ledningsevne kan også måles ilaboratoriet umiddelbart efter hjemkomsten.*)Måles kun hvis saliniteten er 0,5‰ ellerderover.**)En gang i perioden 2011-2015.
7.5.2 Belastning
Belastningen til søer opgøres som en del af vandløbsprogrammet, jf. kap.6.6.115
7.5.3 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller
Kontrolovervågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller indgår iovervågningen ved et repræsentativt udvalg af de stationer, der indgår iden øvrige kontrolovervågning med henblik på at beskrive vandområ-dernes kemiske tilstand og udvikling (tabel 7.5).Tabel 7.5.Søstationer med kontrolovervågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller201120 stationer201220 stationer201320 stationer201420 stationer201520 stationer
Målingerne foretages på sediment og biota. Ved overvågningen af miljø-fremmede stoffer og tungmetaller i NOVA-2003 blev der i vandlprøvergenerelt fundet koncentrationer under eller meget tæt på detektions-grænsen, og det forventes også at være tilfældet ved den fremtidigeovervågning. Ved en undersøgelse af miljøfremmede stoffer og tungme-taller i sediment i 2008 blev en række stoffer fundet i sediment, og derformåles der på sediment.Kviksølv er et af tre stoffer på vandrammedirektivets liste over priorite-rede stoffer med kvalitetskrav i biota. På baggrund af resultaterne af enscreeningsundersøgelse af kviksølv i biota er kviksølvmålinger inddra-get i fisk i søer i kontrolovervågningen. Målingerne foretages som etgennemsnit af målinger på fem fisk fra søen.Vandrammedirektivets kvalitetskrav er gældende i vand og for tre stof-fer i biota. Ifølge vandrammedirektivet kan der fastsættes nationale kva-litetskriterier for sediment. En vurdering af tilstanden på baggrund afmålinger i sediment vil først kunne foretages, når kvalitetskriterier her-for foreligger. Målingerne i sediment kan imidlertid anvendes til vurde-ring af udviklingen i stoffernes forekomst, selv om der ikke foreliggerkvalitetskriterier, ligesom det i flere tilfælde vil være muligt at vurderestoffernes biologiske betydningMålingerne omfatter miljøfremmede stoffer og tungmetaller, som er om-fattet af forpligtelserne i medfør af miljømålsloven, dvs. vandrammedi-rektivets prioriterede stoffer eller andre forurenende stoffer. Der er fore-taget en nøje og systematisk vurdering af relevansen af måling af de en-kelte stoffer. Det betyder, at der ikke er medtaget stoffer, som tidligerehar været med i overvågningen, screeningsundersøgelser eller tilsvaren-de undersøgelser, og som enten ikke blev påvist eller blev påvist i kon-centrationer, som er vurderet til at være lave i forhold til at have en mil-jømæssig betydning. Endvidere er der fravalgt prioriterede stoffer, somenten ikke har været anvendt i Danmark, eller som ikke på anden visforventes tilført Danmark, og derfor ikke er blevet udledt til vandmiljøet.Parametrene i kontrolovervågning af miljøfremmede stoffer og tungme-taller i søer fremgår af bilag 1.Ved stationer (søer) med stor sedimentation (næringsstofberigede søer)udtages der sedimentprøver to gange indenfor den femårige programpe-riode. Blandt de udvalgte stationer kan der være stationer, som var medi NOVANA, og for disse søer vil der være to års målinger som start påbeskrivelse af udviklingen. Om end det ikke vil være muligt at beskriveen statistisk signifikant udvikling på baggrund af tre prøver, vil der gå
116
kortere tid, inden der kan ses en udvikling, end hvis der kun foreliggerresultatet fra én prøve ved hver station.Stationerne i overvågningen i 2015 udvælges blandt de stationer, der erundersøgt i 2011-2014 og som har størst sedimentation. Det betyder, atder ved 1/5 af stationerne vil være to målinger indenfor programperio-den.7.5.4 Naturtyper
Naturtyper i søer overvåges således at bevaringsstatus og udvikling afhabitatdirektivets beskyttede sønaturtyper kan vurderes i Danmarks tobiogeografiske regioner.De beskyttede sønaturtyper omfatter:•Kystlaguner og strandsøer (1150)•Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) (3110)•Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter vedbredden (3130)•Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger (3140)•Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks(3150)•Brunvandede søer og vandhuller (3160).Søer større end 5 ha
Registrering af naturtype sker samtidig med kontrol- og operationelovervågning af den økologiske og kemiske tilstand i de større søer. Detteantages at være tilstrækkeligt i forhold til at imødekomme miljømålslo-vens og overvågningsbekendtgørelsens krav, og der foretages derfor ik-ke særskilte undersøgelser i de større søer som tilhører en af de beskyt-tede sønaturtyper.Søer mellem 1 og 5 ha
Registrering af tilstand i søer inden– og udenfor NATURA 2000 områderafventer, at der er udviklet metode.Overvågningen vil tage udgangspunkt i de søer i størrelseskategorien,som har været en del af NOVANA. Dermed kan en eventuel udvikling ide pågældende søer over en seksårig periode skitseres.Der indgår skønsmæssigt 35 søer om året – 175 søer for perioden 2011 –2015 (tabel 7.1).Vandhuller og småsøer < 1 ha.
Overvågning og registrering af tilstand af vandhuller og småsøer inden –og udenfor NATURA 2000 områder gennemføres for at give et repræsen-tativt billede af bevaringsstatus i de to danske biogeografiske regioner.Der tages udgangspunkt i de vandhuller og småsøer, som har været medi NOVANA. Dermed kan en eventuel udvikling i de pågældende sø-er/vandhuller over en seksårig periode skitseres. Undersøgelserne skaldække behov i miljømålsloven.Parametre, der skal registreres og måles, fremgår af tabel 7.6.
117
Tabel 7.6.Oversigt over parametre i tilstandsvurderingssystem for søer mindre end 1 ha.TilstandsvurderingssystemVegetationOplandTruslerVandkemiske og fysiske analyser:- salinitet- ledningsevne- ilt- og temperatur- pH- farvetal- alkalinitet- total kvælstof- total fosfor- klorofyl aAntal prøver pr. år1111111111111
Der indgår 35 vandhuller/småsøer om året – 175 for perioden 2011 –2015 (tabel 7.1).7.5.5 Artsovervågning
Formålet med søprogrammets kontrolovervågning af arter er at vurdereudbredelse og bevaringsstatus på landsplan. Kontrolovervågningen i sø-er omfatter plante- og dyrearter, som ”kræver streng beskyttelse” (habi-tatdirektivets bilagsarter).Artsovervågningen gennemføres dels ved artsspecifikke metoder påkendte lokaliteter, dels ved registrering i forbindelse med kontrolover-vågning af den økologiske tilstand.Artsovervågningen i søprogrammet omfatter fiskearterne: Helt, heltling,pigsmerling og dyndsmerling og planterne: Liden najade og vandranke.Helt og Heltling
Udbredelse af helt og heltling i Danmark bliver registreret i forbindelsemed fiskeundersøgelser, der gennemføres som en del af kontrolovervåg-ningen af den økologiske tilstand og udvikling.Pigsmerling
Den eventuelle forekomst af pigsmerling i Danmark bliver registreret iforbindelse med fiskeundersøgelser, der gennemføres som en del af kon-trolovervågningen med henblik på beskrivelse af den økologiske tilstandog udvikling. Der suppleres med artsspecifik undersøgelse på lokaliteter,hvor arten tidligere er registreret.Dyndsmerling
Der gennemføres artsspecifik overvågning af dyndsmerling på lokalite-ter i Vidåens opland, hvor arten tidligere er registreret.Liden Najade og Vandranke
Udbredelse af liden najade og vandranke bliver registreret i forbindelsemed vegetationsundersøgelser, der gennemføres som en del af kontrol-overvågningen med henblik på beskrivelse af den økologiske tilstand og
118
udvikling. Der suppleres med artsspecifik overvågning på lokaliteter,hvor arten tidligere er registreret.
7.6
Programmets indhold, operationel overvågning
Den operationelle overvågning skal give datagrundlaget til at vurderetilstand for de søer, som er i risiko for ikke at opfylde natur- og miljømå-let i 2015. Desuden skal overvågningen bidrage med datagrundlag til atvurdere den nødvendige indsats.Behov for viden i den operationelle overvågning er af By- og Landskabs-styrelsens miljøcentre identificeret til følgende:•••••Figur 7.2.Kort over søer i denoperationelle overvågning. Sta-tionsangivelse er ikke præcis.
Søer, hvor der aldrig har været tilsyn.Søer, for hvilke der ikke findes oplysninger om den aktuelle sta-tus, eller hvor oplysningerne er forældede.Søer, hvor der har været tilsyn, men hvor man mangler oplys-ninger i forhold til nødvendig indsats.Søer, der ikke opfylder målsætningen og hvor effekten af igang-satte eller gennemførte tiltag skal vurderes.Søer, der opfylder målsætningen men er i forværring.
119
Tabel 7.7.Operationel overvågning – antal søer.Operationel overvågningØkologisk og kemisk tilstandNaturtyperAntal søer pr. år62*360Antal søer 2011 – 20153101800
* Herudover forventes, at ca. 75% af søerne i kontrolovervågningen har behov for operati-onel overvågning.
7.6.1 Økologiske og kemiske tilstand
Den operationelle overvågning af den økologiske og kemiske tilstand be-står af undersøgelser af udvalgte elementer – kemiske parametre, kloro-fyl a, sigtdybde, vegetation og i visse søer også sedimentundersøgelser,belastningsopgørelser, samt analyser af nitrit-nitrat kvælstof og opløstfosfat fosfor (tabel 7.8 og 7.9). Analyse af nitrit-nitrat kvælstof og opløstfosfat fosfor foretages i en del af de operationelle søer, udvalgt på bag-grund af graden af landbrugspåvirkning af den enkelte sø.Tabel 7.8.Overvågningspakke 1 (basisovervågningen), består af kemi, klorofyl a, sigtdybde og undervandsvegetation og be-skriver den operationelle overvågning 2011 – 2015 samt antallet af søer, hvori undersøgelserne skal foretages. Sedimentun-dersøgelser, belastningsopgørelser samt opgørelse af nitrit-nitrat N og opløst fosfat P er også en del af basisovervågningen,men disse undersøgelser foretages ikke i alle søer.Pakke 1Antal gange i perioden IndholdVandkemiske og fysiske analyser- salinitet- ledningsevne- pProfilmålinger (Ilt, temperatur)- pH- farvetal- alkalinitet- total kvælstof- total fosfor- klorofyl a- suspenderet stof- sigtdybdeNitrit-nitrat kvælstofOpløst fosfat fosforVegetationSediment11Vegetationsundersøgelse efter teknisk anvisning.Undersøgelse af sediment (jfr. tabel 7.11)Antal søer pr år
Kemi inkl. feltmåling
7
62
30305013
Tabel 7.9.Oversigt over parametre og antal af prøver pr. år i hypolimnion i den operatio-nelle overvågning. Hypolimnionprøver tages kun ved springlagsdannnelse, og frekvensenangiver et ca. gennemsnit for alle søer.Parametre- ilt- og temperaturprofil- pH- nitrit-nitrat kvælstof- total fosforAntal prøver pr. år2-32-32-32-3
Basisovervågningen (vandkemi, klorofyl a, sigtdybde og vegetation)gennemføres en gang i programperioden ved alle søer udvalgt til opera-tionel overvågning. For ca. 175 søer, som er tæt på målopfyldelsen ellersom forventes at gennemgå en ændring i programperioden, kan basis-undersøgelser indenfor programperioden suppleres med en ekstra un-dersøgelse bestående af vandkemi, klorofyl a og sigtdybde. Disse søer120
undersøges således hvert tredje år. Den supplerende undersøgelse kanforetages i alle søer med behov for operationel overvågning, dvs. også isøer i kontrolovervågningen, som er i risiko for ikke at opfylde målsæt-ningen.Sedimentundersøgelser skal sammen med belastningsopgørelser (somindgår i vandløbsprogrammet) anvendes til at vurdere det konkrete ind-satsbehov i søer og for at vurdere størrelsen af intern belastning.Tabel 7.10.Oversigt over parametre i sedimentprøver i operationel overvågede søer.ParametreTotal fosforTotal jernTørstofGlødetabAntal prøver pr. år1111
7.6.2 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller
Operationel overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller gen-nemføres i søer, hvor miljøfremmede stoffer og/eller tungmetaller kanvære årsag til risiko for manglende målopfyldelse. Eftersom omfanget afsøer med behov for operationel overvågning er betydeligt, er det nød-vendigt at udvælge et antal repræsentative stationer til undersøgelse.Landbrug og spredt bebyggelse antages at være de dominerende poten-tielle kilder til manglende målopfyldelse i søer i landområder, og regnbe-tingede udledninger (RBU) og overløb fra fælleskloak de dominerendepotentielle kilder i byområder. Tilrettelæggelsen af den operationelleovervågning tager udgangspunkt heri, således at der i et år overvågessøer med RBU og overløb fra fælleskloak i oplandet og de øvrige år i sø-er med oplande med landbrug og spredt bebyggelse (tabel 7.11). Somved kontrolovervågningen er sediment den primære matrice ved denoperationelle overvågning. En række af de pesticider, som er relevant atinddrage i overvågningen af søer med landbrug som potentiel kilde tilmanglende målopfyldelse vil imidlertid primært forekomme i vandfasenog næppe i sedimentet. Derfor suppleres målingerne i sedimentet et årmed målinger af pesticider i vandfasen. Målingerne i vandfasen gennem-føres som 12 årlige målinger.Overvågningen gennemføres koordineret med den øvrige overvågning isøer og i videst muligt omfang koordineret med overvågning i vandløbog punktkilder mht. stationsudvælgelse og hvilket år, der undersøgessøer med RBU som potentiel kilde.Måleprogrammet sammensættes ud fra hvilke stoffer de potentielle kil-der antages at påvirke søerne med, jf. strategien for overvågning af mil-jøfremmede stoffer og tabel 7.12. Måleprogrammet for miljøfremmedestoffer og tungmetaller med angivelse af enkeltstoffer fremgår af bilag7.2.
121
Tabel 7.11.Operationel overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i søer. Antallet af stationer de enkelte år er tilpas-set den økonomiske ramme.ÅrPotentiel kildeAntal stationerFrekvens(antal prøver pr. år)SedimentVand (pesticider)201120122013RBU og overløbfra fælleskloak51120142015Landbrug og spredtbebyggelse3614112Landbrug og spredtbebyggelse361361
Tabel 7.12.Stofgrupper i operationel overvågning af søer med landbrug og spredt bebyg-gelse samt regnbetingede udledninger som potentiel kilde til manglende målopfyldelse.Landbrug og spredt bebyggelseTungmetallerPesticiderPhenolerPAHBlødgørereOrganotinRBU og overløb fra fælleskloakTungmetallerPhenolerPAHBlødgørere
Målingerne i sedimentprøverne giver et billede af gennemsnitskoncen-trationen i det materiale, der er sedimenteret i den periode, som prøvenrepræsenterer. Målingerne i vandfasen foretages på stikprøver, som re-præsenterer øjebliksbilleder. Der udtages 12 prøver fordelt over året medhenblik på at beregne et årligt gennemsnit.7.6.3 Naturtyper i søer
Der skal sikres et tilstrækkeligt vidensgrundlag for søerne i forhold tilnaturplanerne.Den operationelle overvågning af naturtyper i søer omfatter søer < 1 haog vandhuller. For søer > 5ha og søer mindre end 5 ha og større end 1 haafventer den operationelle overvågning ligesom kontrolovervågningenudvikling af metode. Hovedparten af søerne > 5ha inden og uden forNATURA 2000-områderne overvåges dog i forbindelse med enten kon-trol- eller operationel overvågning af den økologiske og kemiske tilstandog udvikling.Den operationelle overvågning af vandhuller og småsøer mindre end 1ha omfatter registreringer og fysisk-kemiske målinger (se tabel 7.13). Re-gistreringer omfatter samme parametre som ved kontrolovervågningenaf naturtyper, mens de fysisk-kemiske målinger omfatter en delmængdeaf parametrene i kontrolovervågningen.
122
Tabel 7.13.Tilstandsvurderingssystem for vandhuller og småsøer < 1 ha.TilstandsvurderingssystemVegetationOplandTruslerVandkemiske og fysiske analyser:- salinitet- ilt- og temperatur- pH- farvetal- alkalinitetAntal prøver pr. år111111111
Artsovervågning i søer
Operationel overvågning af arter i søer omfatter arter, hvis ”bevaringkræver udpegning af særlige bevaringsområder” (habitatdirektivets bi-lag 2-arter). Overvågningen omfatter pigsmerling, dyndsmerling, lidennajade og vandranke.Den operationelle overvågning af arter skal sikre data til at vurdere be-varingsstatus og danne baggrund for at udvikle handlingsplan til sikringaf arten og forbedring af artens potentiale på landsplan og i konkreteNATURA 2000 områder.I alle overvågede lokaliteter (kontrol- såvel som operationel overvåg-ning) registreres om vandhullet/søen er levested for vandranke, lidennajade, pigsmerling eller dyndsmerling, jf. kap. 7.5, så der kan planlæg-ges for disse arter. Der gennemføres desuden artsspecifikke undersøgel-ser på potentielle lokaliteter som supplement til den øvrige søovervåg-ning.
7.7
Præcision
Der er gennemført en beregning af præcisionen på gennemsnit af kloro-fyl a, som er det kvalitetselement for søer, som ved programmets start erinterkalibreret i EU. I nedenstående tabel 7.14 er vist udpluk af disse be-regninger, som dækker det antal klorofylmålinger, som indgår dels ikontrolovervågningens program (15 målinger) og dels i programmet forden operationelle overvågning (6 målinger).Beregningerne i tabel 7.14 er baseret på data fra overvågningssøer i peri-oden 1989-2006. Data anvendes til at beregne sommergennemsnit ogstandardafvigelse for sommermålinger i en vilkårlig sø i et vilkårligt år.Præcisionen på bestemmelsen af sommergennemsnittet i en vilkårlig sø iet vilkårligt år er bestemt for enten 6 eller 15 prøvetagninger pr. sommeri den vilkårlige sø og ved anvendelse af standard statistiske formler. Dasommergennemsnittet ikke kan bestemmes eksakt, beregnes præcisionenunder antagelse af, at sommergennemsnittet kan accepteres statistiskmed en sandsynlighed på 90%.Resultatet af beregningerne (Søren E. Larsen 2009) viser, at der er enusikkerhed på 100% eller mere (90% acceptniveau) ved bestemmelse afet klorofyl-sommergennemsnit på baggrund af 6 prøver, hvorimod be-stemmelsen er mere sikker for den intensive kontrolovervågning.
123
Tabel 7.14.Præcision angivet som usikkerhed på bestemmelse af sommergennemsnit af klorofyl a i dybe og lavvandede sø-er med forskelligt fosforniveau ved et 90 % acceptniveau.Antal målinger i som-mergennemsnitOperationel overvåg-ning 6 sommermålingerKontrolovervågning, in-tensiv, 15 sommermå-lingerDybe søerMed Ptot <=0,0250,820,39Dybe søerMed Ptot]0,025;0,05]>10,49Dybe søerMed Ptot >0,05>10,64Lave søerMed Ptot <=0,05>10,62Lave søerMed Ptot]0,05;0,1]>10,65Lave søerMed Ptot >0,1>10,63
7.8
Kobling til øvrige delprogrammer
Delprogrammet for søer udnytter data fra delprogrammerne for punkt-kilder, vandløb, luft og grundvand. Det er en forudsætning for søpro-grammet, at et antal stationer fra Vandløbsprogrammet udnyttes som til-eller afløbsstationer for søer.Miljøfremmede stoffer
Der er taget udgangspunkt i, at kampagner i den operationelle overvåg-ning gennemføres koordineret med delprogrammet for vandløb og del-programmerne for punktkilder, grundvand og marine områder i det om-fang, det er relevant. Det er dog ikke en forudsætning for kampagnerne isøer.
7.9
Bilag
Bilag 7.1.Stofliste MFS for kontrolovervågning i søer. Detektionsgrænsen er anført for deenkelte stoffer. Vandrammedirektivets prioriterede stoffer er markeret med gult.CAS nr.Tungmetaller og uorganiske sporstofferAluminiumArsenBlyCadmiumChromKobberKviksølvLithiumNikkelZinkPesticiderChlorpyrifosCypermethrinIsoproturonTau-fluvalinat1-methylnaphthalen2-methylnaphthalenDimethylnaphthalenerAromatiske kulbrinterNapthtaleneTrimethylnaphthalener91-20-30,5190-12-091-57-62921-88-252315-07-834123-59-60,51320,50,517429-90-57440-38-27439-92-17440-43-97440-47-37440-50-87439-97-67439-93-27440-02-07440-66-61.000.0002001.000301.000200101.0005005.000Sediment(ug/kg TS)
124
PhenolerNonylphenoler4-nonylphenolNonylphenol-monoethoxylaterNonylphenol-diethoxylaterOctylphenoler4-tert-octylphenolPolyaromatiske kulbrinter (PAH)AcenaphthenAcenaphthylenAnthraceneBenzo(a)anthracenBenzo(a)fluorenBenzo(a)pyrenBenzo(e)pyrenBenzo(ghi)perylenBenzo(b+j+k)fluoranthenerCrysen og triphenylenDibenz(a,h)anthracenDibenzothiophen3,6-dimethylphenanthrenFluorantheneFluorenIndeno(1,2,3-cd)pyren2-methylphenanthren1-methylpyren2-methylpyrenPerylenPhenanthrenPyrenBlødgørereDi(2-ethylhexyl)adipatDi (2-ethylhexyl)-phthalate (DEHP)Diisononylphthalate (DNP)OrganotinforbindelserMonobutyltin-forbindelserDibutyltin-forbindelserTributyltin-forbindelserTriphenyltin-forbindelserAndetTOC, glødetab, tørstof1002-53-5688-73-31 ngSn/kgTS1 ngSn/kgTS1 ngSn/kgTS5 ngSn/kgTS103-23-1117-81-728553-12-0111218-01-953-70-3132-65-01576-76-6206-44-086-73-7193-39-52531-84-22381-21-73442-78-2198-55-085-01-8129-00-083-32-9208-96-8120-12-756-55-3238-84-650-32-8192-97-2191-24-20,50,53100,521121012110220,50,50,50,53101806-26-4140-66-925154-52-3104-40-510,5110,50,5
125
Bilag 7.2.Stofliste for operationel overvågning i søer. Tabellen angiver stoffer i forholdtil potentielle kilder til eventuel manglende målopfyldelse. Detektionsgrænsen er angørtfor de enkelte stoffer. Stoffer på vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer ermarkeret med gult.Potentiel kildeSeparateregn-vands-udløbSedi-ment
Landbrug og spredtbebyggelseEnhed: Vand: ug/l. Sediment:ug/kg TSCAS nr.Tungmetaller og uorganiske sporstofferBariumBlyCadmiumChromKobberKviksølvNikkelVanadiumZinkPesticider2,6-dichlorbenzamid (BAM)4-nitrophenolAminomethylphosphonsyre (AMPA)AtrazineBentazonChlorpyrifosCypermethrinDesethylterbutylazinDesethyldesisopropylatrazinDesisopropylatrazinDiuronDNOCGlyphosatHydroxyatrazinIsoproturonMCPAMechlorpropPendimethalinProsulfocarbSimazineTau-fluvalinatPhenolerBisphenol ANonylphenoler4-nonylphenolNonylphenol-monoethoxylaterNonylphenol-diethoxylaterPolyaromatiske kulbrinter (PAH)AcenaphthenAcenaphthylenAnthraceneBenzo(a)anthracenBenzo(a)fluorenBenzo(a)pyrenBenzo(e)pyrenBenzo(ghi)perylenBenzo(b+j+k)fluoranthenerCrysen og triphenylenDibenz(a,h)anthracen7440-39-37439-92-17440-43-97440-47-37440-50-87439-97-67440-02-07440-62-27440-66-62008-58-4100-02-71066-51-91912-24-925057-89-02921-88-252315-07-830125-63-43397-62-41007-28-9330-54-1534-52-11071-83-62163-68-034123-59-694-74-67085-19-040487-42-152888-80-9122-34-90,010,010,010,010,010,510,010,010,010,010,010,010,010,010,010,010,010,010,01VandSediment
0,030,051.0002000,050,2500
0,030,051.0002000,050,2500
3
280-05-725154-52-3104-40-5
123
123
83-32-9208-96-8120-12-756-55-3238-84-650-32-8192-97-2191-24-2218-01-953-70-3
0,50,53100,52112101
0,50,53100,52112101
126
Dibenzothiophen132-65-03,6-dimethylphenanthren1576-76-6Fluoranthene206-44-0Fluoren86-73-7Indeno(1,2,3-cd)pyren193-39-52-methylphenanthren2531-84-21-methylpyren2381-21-72-methylpyren3442-78-2Perylen198-55-0Phenanthren85-01-8Pyren129-00-0BlødgørereDi (2-ethylhexyl)-phthalate (DEHP)117-81-7OrganotinforbindelserMonobutyltin-forbindelserDibutyltin-forbindelser1002-53-5Tributyltin-forbindelser688-73-3AndetTOC, tørstof, glødetabPå vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer
2110220,50,50,50,531011 ngSn/kgTS1 ngSn/kgTS1 ngSn/kgTS
2110220,50,50,50,53101
127
8
Hav og fjord
8.1
Indledning
Overvågningen af natur- og miljøforholdene i de danske fjorde og hav-områder fokuserer på eutrofiering, beskyttede naturtyper og arter samtmiljøfremmede stoffer og deres biologiske effekter.Overvågningen gennemføres i samarbejde mellem Naturstyrelsens en-heder og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Århus Universitet. Na-turstyrelsens enheder udfører størstedelen af prøvetagningen og denprimære kvalitetssikring af data, mens Danmarks Miljøundersøgelserved det marine fagdatacenter forestår den landsdækkende databehand-ling og rapportering. Tilsvarende er fagdatacentret ansvarlig for rappor-tering af data til en række danske og internationale institutioner.
8.2
Baggrund
Overvågningen af miljø- og naturforholdene i de danske farvande er be-hovsstyret, jf. Programbeskrivelsens del 1. Det vil sige, at måleprogram-met og rapporteringen tager udgangspunkt i forpligtelser og behov be-skrevet af Miljøministeriet.De væsentligste internationale behov stammer fra vandorienterede EU-forpligtelser (bl.a. vandramme-, habitat-, havstrategi- og skaldyrvands-direktiverne) og en række andre internationale forpligtelser (bl.a. i kon-ventionerne HELCOM og OSPAR samt Nordsø-konferencerne). Desu-den er der nationalt vedtaget en række handlingsplaner (først og frem-mest vandmiljøplanerne, som nu er afløst af vandplaner iht. aftaler omGrøn Vækst) om beskyttelse af natur- og miljøforholdene i havområder-ne omkring Danmark.Vandmiljøovervågningen i Danmark (herunder kystvandsovervågnin-gen) påbegyndtes i begyndelsen af 1970erne primært som et led i amter-nes miljøadministrationsforpligtelser efter Miljøloven. I slutningen af1980erne blev overvågningen, som led i den første vandmiljøplan, ud-bygget på et mere ensartet landsdækkende niveau. Overvågningspro-grammerne er siden løbende justeret i forhold til de forvaltningsmæssigebehov, herunder behov for at vurdere effekterne af vandmiljøplanerne.Med implementeringen af vandrammedirektivet og dele af habitatdirek-tivet (HD) i Lov om Miljømål, samt senest havstrategidirektivet i Lov omHavstrategi stilles der imidlertid nye mere specifikke krav til overvåg-ningens indhold og dens evne til at give et beslutningsgrundlag for nati-onale og regionale forvaltningsrettede natur- og miljøtiltag. De senesteårtiers omfattende vidensopbygning i forbindelse med en række natio-nalt finansierede og EU-finansierede forsknings- og udviklingsprojekter ikombination med erfaringerne fra overvågningen/miljøforvaltningenudgør den faglige baggrund for at tilpasse overvågningsprogrammet tilde nye forvaltningsmæssige behov.
128
I de hidtidige overvågningsprogrammer har de centrale elementer væretvandkemi, fyto- og zooplankton, primærproduktion, bundvegetation,bundfauna, miljøfremmede stoffer, tungmetaller og biologisk effektmo-nitering. Disse overvågningsparametre er grundlæggende for OSPAR ogHELCOM konventionernes overvågningsprogrammer, og er også væ-sentlige i vore nabolandes programmer. I forbindelse med implemente-ringen af vandrammedirektivet blev der gennemført en europæisk inter-kalibrering af indikatorer for de biologiske kvalitetselementer inden forfire geografiske interkalibreringsgrupper (GIGer). Danmark deltog i hhv.den Nordøstatlantiske og den baltiske GIG, hvor der blev udført interka-libreringer af tilstandsvurderinger baseret på klorofyla,bundfauna samtålegræssets dybdegrænse. Der pågår i de kommende år en udvikling afflere indikatorer som f.eks. fytoplanktonsammensætning og makroalgersdækningsgrad med henblik på efterfølgende interkalibrering.Overvågningen af forekomst og effekter af miljøfremmede stoffer ogtungmetaller har landsdækkende været med i programmet siden 1998(lokale undersøgelser forekommer tidligere) og er tilrettelagt i overens-stemmelse med OSPAR’s og HELCOM’s strategier. Hovedvægten harværet lagt på at etablere et landsdækkende stationsnet for at kunne følgeudviklingen i koncentrationen af tungmetaller og miljøfremmede stofferi sediment, muslinger og fisk samt at overvåge de biologiske effekter isnegle, muslinger og fisk, de to sidstnævnte siden 2004. De biologiske ef-fekter indgår især i OSPAR’s strategi, hvor registrering af effekter i sneg-le er obligatorisk. I effektundersøgelser i fisk og muslinger er enkelte pa-rametre i det danske program på vej til at blive obligatoriske i OSPAR.Muslinger og sediment er siden 1998 blevet overvåget med lidt forskelligstrategi og fra 2007 gav DEVANO-programmet mulighed for indsamlingaf prøver fra yderligere områder og øgede dermed den geografiskedækning. I tillæg til det etablerede program er der gennemført screenin-ger for forekomst af en række særlige stoffer, både i nordiske scree-ningsprogrammer og i NOVANA, senest for organotin-forbindelser.
8.3
Formål
Det overordnede formål med det statslige natur- og miljøovervågnings-program er beskrevet i programbeskrivelsens del 1.Det marine overvågningsprogram skal bidrage til det forvaltningsmæs-sige beslutningsgrundlag for konkrete natur- og miljøtiltag, herunder tilen styrkelse af det faglige grundlag for fremtidige tiltag i vand- og na-turplaner, nationale handlingsplaner og internationale tiltag til forbed-ring af vandmiljø og natur.Der er i det marine program en række delmål for overvågningen:•at dokumentere kvantitative sammenhænge mellem tilførsler af næ-ringsstoffer og biologiske effekter,•at levere data til beskrivelse af miljøtilstand vha. en række biologiskesamt fysisk-kemiske indikatorer samt at levere data til udvikling afnye indikatorer,•at dokumentere udviklingen i en række væsentlige fysiske, kemiskeog biologiske kvalitetselementer,
129
•at belyse sammenhænge mellem udledninger, koncentrationer, og ef-fekter af udvalgte miljøfremmede stoffer og tungmetaller i biota i ud-valgte områder,•at beskrive transporten og betydningen af næringsstoffer til og gen-nem de åbne danske farvande samt til og gennem udvalgte danskefjorde og kystvande,•at vurdere langtidsændringer, der kan tilskrives menneskelige aktivi-teter, herunder tilførsel af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer ogtungmetaller samt ændring af klima og habitatkvalitet.
8.4
Strategi
Størstedelen af de danske farvande ligger i overgangszonen mellem denbrakke Østersø og den salte Nordsø og omfatter en lang række forskelli-ge områder, som spænder fra små lukkede nor til åbne farvandsområ-der. Overvågningsstrategien skal derfor tage højde for den store variati-on i såvel de fysiske som de kemiske og biologiske forhold. Dette inde-bærer, at der indgår både fjorde, kystvande og åbne farvande i overvåg-ningsprogrammet, samtidig med at der også tages højde for forskellekystvandene imellem.Der er i statens udkast til første-generations vandplaner arbejdet med164 vandområder af meget forskellige størrelser. Afhængig af hvilke pa-rametre, der overvåges, vil der være mulighed for på forskellig vis at ag-gregere vandområderne i overvågningssammenhæng, bl.a. som følge afprogrammets anvendelse af modeller. Overvågning af en eller flere pa-rametre vil således i visse områder kunne ske på én lokalitet fælles forflere vandområder. Der er i overvågningsprogrammet taget højde fordisse aggregeringsmuligheder.I forslagene til første-generations vandplaner er vandområderne opdelt itre kategorier (V1, V2 og V3) afhængig af, i hvilken udstrækning data fravandområdet gør det muligt at beregne et indsatsbehov mht. reduktion itilførslen af næringsstoffer. V1-områderne omfatter en række fjorde oglukkede områder, hvor vidensgrundlaget er detaljeret og tilstrækkeligttil, at der med relativ stor sikkerhed kan beregnes et specifikt redukti-onsbehov for næringsstoffer til sikring af målopfyldelse. I de resterendefjorde og kystnære farvande (V2-områder) har indsatsbehovet ikke kun-net beregnes direkte; men er beregnet med udgangspunkt i gennem-snitsbetragtninger baseret på viden fra førstnævnte V1-områder. For V3-områderne, som omfatter de åbne kystvande og gennemstrømningsom-råder i de indre danske farvande, er der i dag ikke tilstrækkelig faglig ogdatamæssig viden til, at der kan gennemføres direkte beregninger af detnødvendige indsatsbehov.I overvågningsprogrammet for 2011-15 ligger der en stor udfordring i attilstandsvurdere samt opgøre reduktionsbehov til sikring af målopfyl-delse i alle vandområderne. Denne udfordring søges imødekommet vedat fortsætte en del af den hidtidige overvågningsaktivitet i V1-områderne, samt ved, i nogle af disse områder, at øge modelleringsind-satsen til også at omfatte økologiske elementer. Dette sker dels for at øgesikkerheden på de vurderinger, der gennemføres ved tilpasningen af 2.generationsvandplanerne i V1-områderne, dels for at understøtte udvik-lingen af værktøjer til beregning af indsatsbehov i de kommende vand-130
planer, samt for at understøtte overførslen af viden fra V1-områderne tilV2-områderne.Modelleringsindsatsen vil som hidtil omfatte 7 udvalgte fjorde og kyst-nære områder. For disse områder vil modelværktøjet blive udviklet til etniveau, hvor det vil kunne benyttes til at gennemføre beregninger af sce-narier ved forskellige tilførsler af fosfor og kvælstof.Overvågningen i V2-områderne omfatter en række større og mellemstorekystområder/fjorde/nor, hvor overvågningen generelt vil omfatte devæsentlige kvalitetselementer iht. vandrammedirektivet på et niveau,der svarer til V1-områderne. Her udover er der en række mindre lukke-de kystområder (nor og små fjorde), som fortsat ikke overvåges eller kunbliver overvåget i begrænset omfang. For disse områder findes der ikketilstrækkeligt med data – om overhovedet nogle – til at foretage en til-standsvurdering, endsige beregne et indsatsbehov. Disse områder vilblive overordnet beskrevet via en ekstensiv overvågning. Områdebe-skrivelsen kan ikke levere en egentlig tilstandsvurdering, men den kangive et fingerpeg om områdes tilstand.Miljøtilstanden i de åbne farvande (V3-områderne) søges vurderet gen-nem økologisk modellering valideret ud fra indsamlede data. Med enøkologisk model vil det være muligt at etablere en sammenhæng imel-lem næringsstoftilførslerne og tilstanden, og derved skaffe grundlag tilat beregne et indsatsbehov i de åbne farvande.Habitatdirektivet omfatter i Danmark syv forskellige marine naturtypersamt tre marine havpattedyr, hvortil der er knyttet et overvågningspro-gram. Én til flere naturtyper/arter indgår i udpegningsgrundlaget forhvert af de i alt 85 habitatområder, der er i danske farvande.Overvågningen danner grundlag for rapporteringen til EU-Kommissionen hvert 6. år om habitatnaturtyperne og -arternes tilstandpå nationalt niveau. Denne rapportering omfatter den samlede tilstandfor naturtyperne og arterne i de to biogeografiske områder, som de dan-ske farvande dækker. Overvågningen skal principielt kunne svare på,om bevaringstilstanden er gunstig på baggrund af en vurdering af struk-tur, funktion og arealudbredelse i de enkelte områder mht. naturtypernesamt udbredelse og talrighed mht. arterne.Overvågning iht. Habitatdirektivet dækker ikke alle naturtyper i alle Na-tura2000-områder, men strategien er lagt således, at de største og mestbetydningsfulde arealer af de enkelte naturtyper er omfattet af overvåg-ningsprogrammet. I de tilfælde, hvor flere delområder med den sammenaturtype ligger til grund for udpegningsgrundlaget for et Natura2000-område, er en evt. overvågning begrænset til et typisk delområde.Den overordnede strategi for overvågning af miljøfremmede stoffer,tungmetaller og indikatorer tager primært udgangspunkt i EU’s lovgiv-ning ved vandrammedirektivet, habitatdirektivet, skaldyrvandsdirekti-vet, samt OSPAR og HELCOM konventionerne. National lovgivning ogmiljømål, samt erfaringer fra nuværende og tidligere overvågningspro-grammer er også inddraget.
131
8.4.1 Delprogrammets sammensætning
I det følgende beskrives de parametre, der indgår i overvågningspro-grammet 2011-2015. Der er fokuseret på parametre, der beskriver vand-rammedirektivets (VRD) biologiske kvalitetselementer og er anvendeligefor habitatdirektivet (HD). Prøvetagnings- og analysemetoder er beskre-vet i de tekniske anvisninger for marin overvågning. De tekniske anvis-ninger følger retningslinjerne i de internationale havkonventioner: HEL-COM´s ”Manual for Marine Monitoring in the COMBINE Programme ofHELCOM”, og OSPAR´s ”Joint Assessment and Monitoring Program-me”.Det marine delprogram er tilrettelagt for imødekomme forpligtigelser idirektiver, konventioner m.m. på en måde, så der i de forskellige typer afovervågning anvendes flest mulige fælles parametre og stationer. Deprimære overvågningsparametre knytter sig til VRD og tager udgangs-punkt i de interkalibrerede kvalitetselementer under VRD samt de ele-menter, der forventes at indgå i fremtidige interkalibreringer. Hertilkommer en række støtteparametre som f.eks. næringsstoffer og iltind-hold.De marine områder er overvågningsmæssigt opdelt i 164 VRD-vandområder, 85 habitatområder, som består af en eller flere naturtyperudpeget iht. Habitatdirektivet samt 13 skaldyrvandsområder. Synergienmellem VRD og HD er sikret ved, at på de lokaliteter, hvor habitatområ-derne falder mere eller mindre sammen med et eller flere af VRD-vandområderne, er overvågningsstationen så vidt muligt placeret på enposition fælles for begge områder. På den måde undgås ’dobbeltover-vågning’ samtidig med, at overvågningsdata dækker direktivforpligtel-serne i både VRD og HD.Skaldyrvandene (SVD) er grupperet i 13 større områder, der helt ellerdelvist overlapper med VRD-vandområder. Synergien mellem VRD ogSVD er sikret ved, at de parametre, der skal overvåges i henhold til SVD,i stort omfang dækkes af VRD-overvågningen. Det gælder dog ikke un-dersøgelser af miljøfremmede stoffer og tungmetaller (MFS) samt fækal-coliforme bakterier i skaldyrskød, hvor SVD bl.a. kræver hyppigere må-linger med undtagelse af de områder, hvor der kan dokumenteres et lavt(påvirknings)niveau på baggrund af en længere tidsserie (se også omtaleaf MFS nedenfor).
8.5
Programmets indhold
8.5.1 Overvågning iht. vandrammedirektivet samt OSPAR ogHELCOM konventionerne
De biologiske og fysisk-kemiske parametre, deres frekvenser samt antal-let af lokaliteter/stationer der indgår i overvågningen iht. til vandram-medirektivet (VRD) og HELCOM/OSPAR er vist i tabel 8.1. Udoverstandardparametrene under Vandrammedirektivet er udvalgte stationersuppleret med overvågning af zooplankton, filtratorer og primærpro-duktionsmålinger, hvor det er væsentligt for den økologiske modelle-ring, for vurderingen af effekten af allerede iværksatte indsatser og/ellerindgår i konventionernes forskrifter.
132
Overvågning tilknyttet Vandrammedirektivet suppleres ved overvåg-ning iht. OSPAR- og HELCOM konventionerne. Overvågningsforpligti-gelserne iht. Vandrammedirektivet består af kontrolovervågning og ope-rationel overvågning. Kontrolovervågning (dvs. overvågning i ét år i pe-rioden 2011-15) er tilstrækkeligt i vandområder, hvor miljømålene er op-fyldt. I vandområder, hvor miljømålene ikke er opfyldt, skal der gen-nemføres operationel overvågning (dvs. overvågning hvert år i perioden2011-15). Ingen af de danske vandområder opfylder miljømålene, og der-for skal der principielt set foretages operationel overvågning i alle dissevandområder.VRD-overvågningen af V2-områder omfatter kystnære områ-der/fjorde/nor, som har det til fælles, at der i 1. planperiode ikke harværet fagligt grundlag for at opgøre et specifikt indsatsbehov. I V2-områderne gennemføres overvågningen iht. Vandrammedirektivet ogomfatter derfor vandkemi, makroalger, ålegræs og blødbundsfauna (ta-bel 8.1). Overvågningen vil (afhængig af parameteren) foregå på niveaumed eller lidt under niveauet i V1-områderne.VRD-overvågningen iht. tabel 8.1 dækker de større og mellemstore V2-områder ud af omkring 60 V2-områder. For de resterende V2-områder,der omfatter mindre lukkede områder såsom nor og små fjorde, vil derblive foretaget en områdebeskrivelse for udvalgte områder bestående afen ekstensiv overvågning 1-2 gange i overvågningsperioden. Dette kanf.eks. gøres ved visuelt at registrere dækningsgrad af makrofytter, alge-belægninger (på sedimentoverfladen) og bundfauna evt. ud fra enkeltebundprøver. Der kan også indsamles prøver til analyse af klorofyl ognæringsstoffer samt foretages registrering af omgivelsernes karakteristi-ka herunder vanddybde og salinitet. Områdebeskrivelsen kan ikke leve-re en egentlig tilstandsvurdering, men den kan give et overordnet fin-gerpeg om områdets tilstand. Denne overvågning er endnu ikke indar-bejdet i overvågningsprogrammet. Overvågningen af V2-områder tilret-telægges ud fra en aggregering af vandområder, hvor det er fagligt for-svarligt.Ud over de parametre, som fremgår af tabel 8.1, overvåges også miljø-fremmede stoffer, herunder biologisk effekt, og fækalcoliforme bakterier(afsnit 8.5.5).Tabel 8.1 ledsages af 5 kort (Fig. 8.1 – 8.5), der viser den omtrentlige pla-cering af lokaliteterne/stationerne. Nedenfor er givet en kort gennem-gang af overvågningsparametrene, som er vist i tabel 8.1.
133
Tabel 8.1.Biologiske og fysisk-kemiske overvågningsparametre i det marine overvågningsprogram Hav og Fjord 2011-2015defineret ved vandrammedirektivet (VRD) og konventionerne HELCOM og OSPAR samt understøttende parametre. Antallet afprøver eller transekter er for hver overvågningsparameter angivet pr. station/område (se også Fig. 8.1-8.5). Frekvensen angiverantallet af prøvetagninger pr. år. Overvågningsparametrene, deres prøveantal og frekvens er tilpasset de enkelte områdersvanddybde, størrelse og natur og varierer derfor indenfor det givne interval. Antallet af år viser, i hvor mange år parametreneovervåges i perioden.antalstationer938vandkemiVRDÅlegræsMakroalgerbundfauna (blød bund)FiltratorerFytoplanktonunder-støttende pa-Zooplanktonrametre2)Primærproduktion1)
overvågnings-parameter
antal prøvereller transekter
frekvens3524
antal åri perioden2011-15553555535555
betegnelse35 x per år24 x per årrandstationrandstation5)bøjestation
8136348488139102285735
1-2
355235
5-72-34215-25111
111120202033)24 (64))1202020
vandkemiHELCOMOSPAR
1)
2-710111
53555
bundfauna (blød bund)FytoplanktonZooplanktonPrimærproduktion
1) bestemmelse af næringsstofferne nitrit/nitrat, ammonium, total kvælstof, fosfat, total fosfor og silicium, klorofyl samt CTD-profilmålinger = konduktivitet (C), temperatur (T), dybde (D), ilt samt fluorescens2) af væsentlig betydning for den økologiske modellering, for vurderingen af effekten af allerede iværksatte indsatser og/ellerindgår i konventionernes forskrifter3) omfatter næringsstoffer om vinteren (måles januar/februar) samt iltsvind to gange i efterårsmånederne (august/ september)(frekvens = 3)4) Bornholm station - de 6 målinger suppleres med 18 målinger fra samarbejdspartnere (Sverige, Polen og Tyskland).5) Denne randstation anvendes til at opgøre næringsstoftilførslen til Kattegat fra Limfjorden.
Vandkemi
De vandkemiske parametre omfatter•næringsstoffer: nitrat/nitrit, ammonium, fosfat, silikat, total nitrogen(TN) og total fosfor (TP),•vandkemiske variable: klorofyl, ilt og fluorescens,•fysiske variable (CTD-måling): salinitet (konduktivitet; C), temperatur(T), og dybde (D).Koncentrationen af næringsstoffer bestemmes i én vandprøve fra vand-områder uden lagdeling (dvs. sædvanligvis lavvandede områder), mensder indsamles 2 vandprøver i vandområder med lagdelt vandsøjle, hhv.over og under springlaget. Ilt og fluorescens måles kontinuert gennemvandsøjlen i forbindelse med CTD-målingen. Vandkemi overvåges på 89stationer, heraf 30 HELCOM-stationer, hvert år i programperioden.
134
Stationer, der er udlagt iht. VRD og hvor de vandkemiske prøver ogsåskal bruges til at verificere at vandskifte og næringsstoftransport beskri-ves korrekt i modellerne, besøges med en hyppighed på 35 gange omåret (randstation Limfjorden/Kattegat dog 52x). Disse stationer er vist påkortet (Fig. 8.1) som hhv. frekvens 35, randstationer og bøjestationer.På 9 stationer i større fjorde og ’halvåbne’ kystnære vandområder be-skrives variationen i næringsstofkoncentrationerne i vandsøjlen 35 gangehenover året og anvendes til validering af modelberegninger af nærings-stoftransporten over ’randen’, hvilket generelt vil sige ud af det vandom-råde, hvor stationen er placeret. Beregningen kræver, at næringsstofkon-centrationen uden for området er kendt. Derfor gennemføres et tilsva-rende måleprogram på 9 randstationer. Tre ’bøjestationer’ til automatiskmåling (og dataoverførsel) af strøm, salinitet og temperatur er udlagt imere åbent farvand (Fig. 8.1) og tjener udelukkende til at kalibrere og va-lidere havmodellen.
35 × per år24 × per årHELCOM intensivHELCOM ekstensivBøjestationRandstation
0
50
100 Km
Figur 8.1.Vandkemi. Overvågningsstationer i det marine overvågningsprogram 2011-15 fordelt på stationstyper: 35 x per pr.år, 24 x per år, (intensive) HELCOM-stationer, hvor der måles 24 x per år, (ekstensive) HELCOM-stationer, der kun besøges 3 xpr. år samt bøje- og randstationer (se tekst). De 164 vandområder er omkranset af fuldt optrukne linjer. Placeringen af statio-nerne er omtrentlig. Bemærk at stationen ved Drogden (i det sydlige Øresund) er en fælles HELCOM- og bøjestation.
135
På 38 stationer måles vandkemiske parametre 24 gange om året. I disseområder anvendes data primært til vurdering af tilstanden og beregningaf indsatsbehovet ved udarbejdelsen af de næste vandplaner. Målefre-kvensen sikrer, at der kan fastlægges en sommermiddelkoncentration ogen årsmiddelkoncentration af næringsstofferne med tilstrækkelig sikker-hed.Det meget dynamiske marine miljø med både store sæsonmæssige varia-tioner, store år til år variationer foruden rumlige-tidslige variationer i detfysisk-kemiske miljø nødvendiggør prøvetagningsfrekvenser, der er hø-jere end minimumskravene beskrevet i vandrammedirektivet. På denmåde reduceres usikkerheden på beregnede indikatorer, og tilsvarendeøges sikkerheden på tilstandsvurderingen og indsatskravene. På denbaggrund er prøvetagningsfrekvensen på 24 – 35 opretholdt for pelagialekvalitetselementer og indikatorer (dvs. vandkemi).Ålegræs og makroalger
Overvågningen af bundvegetation iht. VRD omfatter ålegræs og makro-alger og foretages på hhv. 63 og 48 stationer (Fig. 8.2 og 8.3).
Ålegræs
0
50
100 Km
Figur 8.2.Ålegræs. Overvågningsområder i det marine overvågningsprogram 2011-15. For hvert område undersøgesålegræssets dybdegrænse og dækningsgrad ved 5-7 transekter. De 164 vandområder er omkranset af fuldt optrukne linjer. Pla-ceringen af områderne er omtrentlig.
136
Makroalger
0
50
100 Km
Figur 8.3.Makroalger. Overvågningsområder i det marine overvågningsprogram 2011-15. For hvert område undersøges ma-kroalger langs 2-3 transekter. De 164 vandområder er omkranset af fuldt optrukne linjer. Placeringen af områderne er omtrent-lig.
Ålegræssets dybdegrænse er p.t. den eneste indikator for bundvegetati-on, der er interkalibreret for Vandrammedirektivet, og dybdegrænsen erbenyttet som miljømål i de første vandplaner. Der er kraftige gradienter iålegræssets dybdeudbredelse fra indre fjordafsnit over ydre fjordafsnittil åbne kystområder. Hvert område har 5-7 transekter til at beskrivedenne variation samt ålegræssets dækningsgrad og overvåges én ganghvert år i programperioden.Makroalger overvåges én gang hvert år i programperioden på 2-3 tran-sekter i hvert område dels for at sikre et tilstrækkeligt datagrundlag tilden økologiske modellering og dels for at følge udviklingen af eutrofie-ringsbetingede arter. De indsamlede data anvendes til vurdering af til-stand, til en igangværende udvikling af et værktøj til beregning af ind-satsbehov og til opstilling af et marint miljøkvalitetselement i EU-regi.Bundfauna og filtratorer
Bundfauna på blød bund indgår som biologisk kvalitetselement i VRD,og det nationalt udviklede bundfaunaindeks ”DKI” er interkalibreret forvisse typologier i første runde af interkalibreringen og bliver interka-libreret i de resterende typologier i anden runde af VRD-interkalibrerin-gen. Prøvetagningen er baseret på et antal replikater, som er udvalgt udfra ønsket om, på den ene side at have tilstrækkeligt med data til at be-137
regne værdien for DKI så sikkert at tilstanden for området kan fastlæg-ges, og på den anden side dække så mange områder som muligt. Med enprøvetagning i 3 år ud af 5 år (se tabel 8.1), kan data for bundfaunaen re-lateres til den generelle langtidsudvikling i f.eks. eutrofieringsforhold,iltforhold og miljøfremmede stoffer. Derimod vil usikkerheden forårsa-get af år-til-år variationer betyde, at data i mindre grad kan anvendes tilat beskrive effekter og omfang af f.eks. ekstreme iltsvindshændelser. Denlavere frekvens i forhold til tidligere vil desuden betyde, at der krævesdata fra en meget lang årrække, før der kan etableres område- og typolo-gispecifikke sammenhænge mellem faunaens sammensætning og rele-vante påvirkninger. Der overvåges blødbundsfauna på 53 stationer, her-af 5 HELCOM-stationer (Fig. 8.4).
Bundfauna iht. VRDFiltratorerBundfauna iht. HELCOM
0
50
100 Km
Figur 8.4.Bundfauna og filtratorer. Overvågningsområder i det marine overvågningsprogram 2011-15. Bundfauna undersøgesved 42 (VRD) og 10 (HELCOM/OSPAR) prøver indenfor hvert af de viste områder. Filtratorerne undersøges ved 15 – 25 prøverinden for et område afhængig af arten af filtrator. De 164 vandområder er omkranset af fuldt optrukne linjer. Placeringen af om-råderne er omtrentlig.
Filtratorer udgøres for det meste af blåmuslinger, men i nogle vandom-råder udgør f.eks. sandmusling eller børsteorme de mest betydningsful-de filtratorer. I perioder, hvor opblandingen af vandsøjlen på relativt lavtvand er stor, kan filtratorerne i vidt omfang begrænse produktionen affytoplankton. Filtratorerne har derfor stor betydning som regulatorer afmængden af fytoplankton i lavvandede marine områder. Derfor er detvigtigt at kende mængden af filtratorer for at kunne estimere den poten-tielle betydning af disse filtratorers græsning. Prøvetagningsmetoden138
tilpasses efter hvilken art, der dominerer på den pågældende lokalitet.Filtratorerne overvåges på 8 stationer én gang årligt i programperioden(Fig. 8.4). Antallet af prøver per station varierer fra 15 – 25 afhængig afarten af filtrator og lokaliteten.Fyto- og zooplankton samt primærproduktion
Fytoplankton indgår som et af de biologiske kvalitetselementer i vand-rammedirektivet. I den gennemførte interkalibrering indgår alene kon-centrationen af klorofylasom indikator for den samlede fytoplankton-biomasse. Vandrammedirektivet foreskriver desuden inddragelse af fy-toplanktonsammensætningen som delelement. Der arbejdes under denigangværende interkalibrering med udvikling af anvendelige indikatorerfor fytoplanktonsammensætningen i danske farvande. Fytoplankton-sammensætningen beskrives detaljeret på 20 stationer heraf 9 stationer ifjorde og 11 stationer i åbent vand. Stationerne i åbent vand understøtterden udvidede modellering samt indgår i HELCOM-netværket med eksi-sterende lange tidsserier (Fig. 8.5).
FytoplanktonZooplanktonPrimærproduktion
0
50
100 Km
Figur 8.5.Fyto- og zooplankton samt primærproduktion. Overvågningsstationer i det marine overvågningsprogram 2011-15.Bemærk at kortet ikke skelner mellem prøvetagningstyperne ’understøttende parametre’ og ’HELCOM/OSPAR’ (Tabel 8.1). De164 vandområder er omkranset af fuldt optrukne linjer. Placeringen af stationerne er omtrentlig.
Zooplankton omfatter mikrozooplankton (ciliater og protozooer) samtmesozooplankton (bl.a. vandlopper, dafnier og bunddyrslarver).Zooplankton græsser på fytoplankton og indgår som regulerende faktorfor fytoplanktonbiomassen i den økologiske modellering. Zooplanktons139
sammensætning beskrives på 12 stationer, hvoraf 3 indgår i HELCOM(Fig. 8.5).Fytoplanktonets primærproduktion er et mål for fytoplanktons fotosyn-tese. Produktionen afhænger af fytoplanktons biomasse samt af mæng-den af tilgængelige næringsstoffer – specielt kvælstof og fosfor. Målingeraf primærproduktionen indgår som de eneste bestemmelser af omsæt-ningsrater i den økologiske modellering af fjorde og de åbne farvande ogforeskrives desuden af HELCOM konventionen. Der måles primærpro-duktion på 15 stationer heraf på 7 HELCOM-stationer (Fig. 8.5).Fytoplankton, zooplankton og fytoplanktonets primærproduktion måles20 gange om året, hvert år i programperioden. Det er det meget dynami-ske marine miljø, hvor der forekommer store sæsonsvingninger og år tilår variationer, der nødvendiggør de høje prøvetagningsfrekvenser.8.5.2 Overvågning iht. habitatdirektivet
Overvågningen iht. habitatdirektivet (HD) omfatter en række biologiskeparametre inden for udvalgte naturtyper samt artsovervågning af mar-svin, spættet sæl og gråsæl. Parametrene og de frekvenser, hvormed deindgår i overvågningen iht. til HD er vist i Tabel 8.2.Nedenfor er givet en kort gennemgang af overvågningen af naturtyper-ne i Natura 2000-områderne, de biologiske overvågningsparametre samtartsovervågningen af marsvin og sæler.Overvågning af naturtyper
Habitatdirektivet omfatter i Danmark syv forskellige marine naturtyper,hvortil der er knyttet et overvågningsprogram (Tabel 8.2). En til flere na-turtyper indgår i udpegningsgrundlaget for hvert af de i alt 85 habitat-områder, der er i danske farvande(Tabel 8.2).De biologiske overvågningsparametre
De biologiske parametre, som er valgt til at beskrive og overvåge de ma-rine naturtypers struktur og funktion, omfatter primært ålegræs, makro-alger og bundfauna, hvor det har relevans, og svarer til de overvåg-ningsparametre, der indgår i overvågningen i henhold til Vandrammedi-rektivet (VRD).Stationerne på sandbanker (naturtype 1110), i flodmundinger (1130),kystlaguner (1150) samt større lavvandede bugter og vige (1160) er end-nu ikke fastlagt. I disse naturområder er der planlagt overvågning afålegræs på ca. 50 stationer og bundfaunaundersøgelser på ca. 40 statio-ner. Denne overvågning suppleres med yderligere undersøgelser på sta-tioner i vandområder iht. VRD, der falder sammen med eller delvistoverlapper habitatområderne. Overvågning af makroalger dækkes i vi-dest muligt omfang af stationer anført under VRD.
140
Tabel 8.2.Biologiske overvågningsparametre i det marine overvågningsprogram 2011-2015 defineret ved habitatdirektivet (HD)og naturtyper. Dækningen af overvågningen er vist i % relativt til naturtypens samlede areal og antallet af områder med denpågældende naturtype. Således betyder f.eks. 75% af 'område antal', at 3 ud af 4 områder overvåges. Antallet af prøver ellertransekter er angivet pr. station, hvor de pågældende parametre overvåges. Frekvensen angiver antallet af prøvetagninger pr.år. Overvågningsparametrene, deres prøveantal og frekvens er tilpasset de enkelte områders vanddybde, størrelse ognaturtype. Antallet af år i perioden viser, i hvor mange år parametrene overvåges. Antallet at stationer er kun vist for rev ogboblerev. For parametrene ålegræs, bundfauna og makroalger i de øvrige naturtyper, kan antallet kun angives omtrentligt (setekst). Vedr. artsovervågningen af marsvin og sæler henvises til teksten.dækket af overvågning% afområde an-talovervågnings-parameterålegræsbundfauna (blødbund)vegetation2)bundfauna (blødbund)ålegræs1150kystlaguner og strand-søer100%100%bundfauna (blødbund)område beskrivelseålegræsmakroalger1160større lavvandede bug-ter og vige99%74%bundfauna (blødbund)bundfauna (hårdbund)makroalger3)bundfauna (hårdbund)3)makroalger4)bundfauna (hårdbund)4)bundfauna (hårdbund)5)makroalger1180 boblerev83%63%bundfauna (hårdbund)11115-71)3422antal år iantal prø-ver ellerfre- periodenantalstationer transekter kvens 2011-155-71)55-71)1111
naturtype iht. HDsandbanker (vedvarende1110 dækket af havvand vedlavvande)1130 flodmundingmudder- og sandfladerblottet ved ebbe
% af arealbeskyttet > 70%eksponeret >90%94%
område an-tal ukendt
25%
1
1
1140
94%
92%
42
1
1
710
1111111
1111111
3-73-7
11
55
1170 stenrev
> 77%
77%
2222
2-52-5
11
11
4
1
1
1
55
22
11
11
1) antallet af ålegræstransekter reduceres, hvis overvågningen også gennemføres iht. VRD.2) omfatter ålegræs og andre planter, der vokser på blød bund.3) dækningsgrad og biodiversitetsbestemmelse af både makroalger og hårdbundsfauna. Detaljeret artsbestemmelse.4) dækningsgrad af makroalger og hårdbundsfauna. Grov artsbeskrivelse.5) dækningsgrad alene ved videoovervågning (rev uden lyspåvirkning, dvs. uden makroalger).
Et stort antal af de udpegede kystlaguner er ofte af meget beskeden stør-relse. Mens de største af kystlagunerne overvåges i medfør af VRD pro-grammet, overvåges de resterende ekstensivt én gang i programperioden141
for at kunne give en overordnet beskrivelse af naturtilstanden. Denneovervågning omfatter en visuel registrering af tilstedeværende makro-fytter, algebelægninger og bundfaunasamfund, suppleret med en rækkerelevante parametre som f.eks. vanddybde, salinitet, klorofyl, total kvæl-stof og total fosfor jf. beskrivelsen s. 128 af overvågning af de mindsteV2-områder.Overvågningen af sten- og boblerev (hhv. naturtype 1170 og 1180) om-fatter de fleste Natura 2000-områder (Fig. 8.6). Her bliver makroalger ogbundfauna artsbestemt, og dyrene indgår som forklaringsvariabel i ana-lyser af udviklingen i algesamfundet, fordi dyrenes græsning påvirkeralgernes forekomst. Makroalger indgår endvidere i den igangværendeinterkalibrering af Vandrammedirektivets biologiske kvalitetselementer.
Stenrev (årlig)Stenrev (1 gang/5 år)Stenrev uden lysBoblerevNatura 2000-områder
0
50
100 Km
Figur 8.6.Sten- og boblerev. Overvågningsstationer i det marine overvågningsprogram 2011-15. Makroalger og bundfauna påsten- og boblerev, der er påvirket af lys, overvåges med varierende intensitet iht. HD (1 eller 5 gange i perioden 2011-15; seTabel 2). På rev uden lyspåvirkning overvåges alene bundfaunaen. Natura2000-områderne er vist sammen med de 164 vand-områder (omkranset af fuldt optrukne linjer).
Indsamlingen af makroalger og bundfauna fortages årligt på 11 stationerog én gang i perioden på andre 22 stationer. På 11 revstationer foretagesén årlig overvågning langs 3-7 transekter. På disse stationer gennemføresen detaljeret artsbestemmelse af de indsamlede makroalger og bunddyr(biodiversitetsopgørelse). Overvågningen af andre 22 revstationer fore-går langs 2-5 transekter én gang i programperioden. Denne overvågninger mindre detaljeret, da der ikke foretages artsbestemmelse af makro-142
alger og bunddyr. På 4 rev uden lyspåvirkning gennemføres alene en vi-deoovervågning af hårdbundfaunaen én gang i programperioden.Artsovervågning af marsvin og sæler
Marsvin indgår i udpegningsgrundlaget i 16 Natura2000 områder. Herafovervåges marsvin i 11 områder i de indre danske farvande og i 5 områ-der i Skagerrak/Nordsøen (Fig. 8.7).I de indre danske farvande overvåges 6 Natura2000 områder akustisk frafaste stationer i 2 perioder á 6 måneder i løbet af programperioden. Disseundersøgelser suppleres med to togter i programperioden, hvor der skeren akustisk registrering i samtlige 11 Natura2000 områder i de indredanske farvande med marsvin på udpegningsgrundlaget, for at kunnevurdere habitatområdernes relative betydning indbyrdes og i forhold tiltilstødende vandområder.De 5 Natura2000 områder i Skagerrak/Nordsøen, hvor marsvin er påudpegningsgrundlaget, overvåges fra fly én gang om året i hele pro-gramperioden.
GråsælSpættet sælMarsvin
0
50
100 Km
Figur 8.7.Marsvin og sæler. Overvågningsstationer i det marine overvågningsprogram 2011-15. Natura2000-områderne er vistsammen med de 164 vandområder (omkranset af fuldt optrukne linjer). Placeringen af stationerne er omtrentlig.
143
Marsvinene i de indre danske farvande udgør en selvstændig populati-on, som anses for at være i tilbagegang. Den samlede population skalderfor optælles én gang i programperioden som led i den nationaleovervågning. Populationstællingen foregår ved en kombination af etakustisk og visuelt survey (SCANS metoden). Populationstællinger iNordsøen og Østersøen foretages i EU-projekter (SCANS og SAMBAH)uden for det nationale overvågningsprogram, da populationen af mar-svin ’deles’ med Danmarks nabolande.I henhold til habitatdirektivet er der for spættet sæl og gråsæl udpegethhv. 22 og 9 Natura2000-områder. Af disse i alt 22 områder (9 områderer udpeget for begge sælarter) kan spættet sæl observeres på land i 17 afområderne, mens gråsælerne opholder sig på land i 8 af de samme om-råder. Det er i disse 17 områder, hvor sælerne ’går i land’, at de bliverovervåget (Fig. 8.7). Disse områder har indgået i den nationale overvåg-ning i Kattegat og Vadehavet siden 1979 og i Limfjorden og Østersøensiden 1990.Sælerne overvåges årligt for at kunne give en statistisk kvalificeret statuspå populationernes udvikling hvert 6. år. Antallet af fældende og yng-lende spættet sæl (Phocavitulina)og fældende gråsæl (Halichoerusgrypus)overvåges ved optællinger fra fly i august og juni. Gråsæl føder sin ungei marts i de indre farvande, hvor de bliver talt fra fly eller fra båd.8.5.3 Iltsvind
Iltindholdet i bundvandet er af afgørende betydning for livsbetingelser-ne for bundvegetationen, bunddyrene og de bundlevende fisk. Ved mo-derat iltsvind søger mange fisk væk fra området. Under længere perio-der med kraftigt ilt-svind begynder bunddyrene at dø. Til sidst kan derfrigives giftig svovl-brinte, og de fleste bunddyr dør.Iltkoncentrationen ved havbunden er et resultat af to modsatrettede pro-cesser – ilttilførsel og iltforbrug. Ilt bliver tilført overfladevandet ved om-røring (bølgedannelse) og derefter nedblandet i vandsøjlen. Endvidereproducerer alger og makrofauna ilt i den lyspåvirkede del af vandsøjlenved fotosyntese. Iltforbruget kommer fra bunddyrs og bakteriers ned-brydning af organisk stof i sediment og bundvand, og iltforbrugets stør-relse afhænger af mængden af tilført organisk stof – og er dermed knyt-tet til eutrofiering.De aktuelle iltforhold i de danske farvande beskrives hvert år i slutnin-gen af august, september, oktober og november ved en såkaldtIltrappor-tering.Herved fås en status for den aktuelle udvikling i og udbredelse afiltsvind i de danske farvande med det formål at give offentligheden etoverblik over, hvor der er iltsvind i perioden fra primo juli (juni for Lim-fjorden) til medio november. Udbredelsen af iltsvind i tid og rum er lige-ledes en vigtig støtteparameter til forklaring af udviklingen i de biologi-ske indikatorer, som indgår i vandplanlægningen.På baggrund af de aktuelle målinger kan der f.eks. udarbejdes kort overudbredelsen af iltsvindet i de indre danske farvande. Udbredelseskorte-ne er baseret på ekstrapolationer af de faktiske målinger ud fra en dyb-demodel, og resultat skal derfor tolkes som den mest sandsynlige ud-bredelse af iltsvindet. I forbindelse med iltrapporteringen i august og
144
september beregnes endvidere det samlede areal berørt af iltsvind, hvorf.eks. beregninger vha. Havmodellen kan indgå.Iltforholdene måles på ca. 100 stationer ved CTD/ilt-profilering i perio-den med risiko for iltsvind (Fig. 8.8)1. Overvågningsfrekvensen på dissestationer afhænger af vanddybden. I de lavvandede områder er fore-komsten af iltsvind meget dynamisk, og der måles derfor 14 gange i pe-rioden. På det dybere vand måles der 7 gange i perioden. Derudoverindgår der i iltovervågningen vandkemistationerne iht. VDR og 22HELCOM-stationer (se Tabel 8.1), hvor sidstnævnte besøges to gange iperioden, én gang i august og én gang i september, men er af afgørendebetydning for at kunne kortlægge udbredelsen af iltsvind i de indre dan-ske farvande.
IltsvindsstationerHELCOM
0
50
100 Km
Figur 8.8.Iltsvind. Overvågningsstationer i det marine overvågningsprogram 2011-15, hvor ilt måles på ca. 100 stationer i peri-oder med risiko for iltsvind og på 22 HELCOM-stationer, som besøges to gange i den potentielle iltsvindsperiode (én gang i au-gust og én gang i september). Derudover indgår vandkemistationerne iht. VDR og HELCOM-stationer med en frekvens på24/35 x per år (Fig. 8.1). De 164 vandområder er omkranset af fuldt optrukne linjer. Placeringen af stationerne er omtrentlig.
Iltsvindsovervågningen tilstræbes udført fleksibelt inden for den tildelte ressource, dvs. at målefrekvens og -stationer tilpasses de givne iltforhold således, at der f.eks. kan udføres målinger oftere og/eller på et supple-rende antal stationer ved omfattende iltsvind, og tilsvarende sjældnere og/eller på færre stationer i periodermed gode iltforhold. Desuden kan iværksættes iltsvindsovervågning om vinteren til at dokumentere iltsvindsom følge af længerevarende isdække.
1
145
8.5.4 Økologisk modellering i overvågningen
I overvågningen indgår der økologisk modellering, dels af de åbne far-vande, herunder Østersøen og Nordsøen, dels af 7 udvalgte fjorde ogkystnære farvande. Dette bl.a. for at kunne beskrive kvantitative sam-menhænge imellem tilførslerne af næringsstoffer og biologiske effekter,samt beskrive transporten af næringsstoffer igennem de indre danskefarvande. De foreløbigt 7 udvalgte fjorde/kystnære farvande er: Roskil-de Fjord/Isefjord, Præstø Fjord, Odense Fjord, den sydlige del af Vade-havet, Århus Bugt, Ringkøbing Fjord og Limfjorden.Den økologiske modellering af de åbne farvande omfatter beregning afnæringsstof- og klorofylkoncentrationernes variation over året. Dervedopnås en mere dækkende beskrivelse af koncentrationerne, både i tidsligog geografisk opløsning, end det ville have været muligt at måle sig til.Modelleringen leverer således data til tilstandsvurderingen og bidragertil at øge det generelle overblik over udviklingen i koncentrationerne afnæringsstoffer og algebiomasse i de indre danske farvande.Ved systematisk at anvende økologiske modeller i udvalgte fjorde ogkystnære farvande sikres et højere og mere ensartet vidensniveau om deøkologiske sammenhænge i disse. Derved tilvejebringes et grundlag foretablering af mere solide estimater af usikkerhederne ved beregninger afindsatsbehov i kommende vand- og naturplaner.I modellerne beskrives omsætningen af fosfor, samt dennes indflydelsepå systemernes funktion. Derved understøttes udviklingen af værktøjertil beregning af indsatser over for fosfor. I modelbeskrivelsen af nærings-stoffer indgår tilligemed effekten af frigivne næringsstoffer fra bunden.Størrelsen af denne frigivelse i forhold til næringsstoftilførslen fra andrekilder giver en indikation af, hvor hurtigt miljøtilstanden vil kunne for-ventes at reagere på en nedgang i tilførslen af næringsstoffer til området.Modellerne beskriver endvidere fjordenes evne til at tilbageholde næ-ringsstoffer (hvilket øger sikkerheden i opgørelserne af næringsstoftil-førslerne til de åbne farvande) samt betydningen af næringsstoftilførslenved atmosfærisk deposition og fra tilstødende havområder. Herved op-nås en mere præcis beskrivelse af sammenhængen imellem tilførslen afnæringsstoffer og miljøtilstanden i de åbne farvande. Endelig vil model-leringen af de åbne farvande i sammenhæng med iltsvindsovervågnin-gen (afsnit 8.5.3) kunne give bedre information om udbredelse og varig-hed af iltsvind i farvandene.8.5.5 Overvågning af miljøfremmede stoffer, herunder biologisk effektmonitering og overvågning iht. skaldyrvandsdirektivet
Formålet med denne del af det marine delprogram er at vurdere vand-kvalitetens tilstand og udvikling dels på landsplan, dels i relevantevandområder. Nedenfor gives en oversigt over det marine delprogramfor miljøfremmede stoffer og biologisk effektmonitering samt den over-vågning, der defineres ved skaldyrvandsdirektivet. Aktiviteter og statio-ner fremgår af Tabel 8.3 og Figur 8.9, 8.10 og 8.11. Det skal bemærkes, at ihenhold til skaldyrvandsdirektivet kan undersøgelsesfrekvensen og om-fanget af overvågningen af miljøfremmede stoffer og fækalcoliformebakterier reduceres, såfremt der kan dokumenteres et lavt (påvirk-nings)niveau i forudgående tidsserier. Der sikres derfor fornødne MFS-prøvetagninger inden for disse områder til videreførsel af eksisterende146
stationer med tidsserier suppleret med nogle flere stationer i skaldyr-vandene.Indikatorer for biologisk effektmonitering indgår i OSPAR og HELCOMkonventionerne, dvs. som biologisk mål for hhv. specifikke og generelleeffekter af den samlede påvirkning af miljøfremmede stoffer, herunderde stofgrupper der måles for, men også de stofgrupper som ikke bliveranalyserede. Disse indikatorer er derfor også velegnede til at vurderekombinations-effekter, hvilke også vil blive inddraget i havstrategiram-medirektivet (HSD).Strategi for udvælgelse af matricer og kvalitetskriterier er baseret påvandrammedirektivet (VRD), samt OSPAR og HELCOM guidelines. Derer tre typer af matricer i VRD: vand, biota og sediment. I det marine mil-jø skal vurdering ved vandkoncentrationer bedømme risikoen for biota ipelagialet, vurdering af koncentrationer i sediment bedømme risikoenfor bentisk biota, og vurdering ved hjælp af koncentrationer i muslingerog fisk skal vurdere risikoen for pelagiske og bentiske organismer samttoppredatorer som pattedyr, fugle og mennesker mod sekundær påvirk-ning. Da koncentrationer i vandfasen i det marine miljø i de fleste tilfæl-de er meget lave, kan biotakoncentrationer erstatte målingerne i vand. Ioverensstemmelse hermed anbefaler OSPAR og HELCOM muslinger,fisk og sediment i sine moniteringsstrategier. Det er i den tværgåendeMFS-strategi bl.a. derfor også anbefalet, at der ikke måles i vandfasen idet marine program i denne programperiode.Tabel 8.3.Overvågning af miljøfremmede stoffer (MFS), biologiske effekter, samt overvågning iht. Skaldyrvandsdirektivet (SVD)beskrevet ved det marine overvågningsprogram 2011-2015. Vedr. stoffer og indikatorer henvises til tekniske anvisninger.Prøvetypen og antal stationer er tilpasset 'stoffer og indikatorer'. Antallet af år viser, i hvor mange år parametrene overvåges iperioden. Frekvensen af overvågningen i henhold til Skaldyrvandsdirektivet kan reduceres, såfremt der kan dokumenteres etlavt påvirkningsniveau i forudgående tidsserie.antalstationer1001)51225621)
stoffer og indikatorermetaller, TBT, PAH, dioxin, phtalat, nonyphenol
prøvetypesedimentskrubbeålekvabber
antalantal år iperioden delprøver/frekvens2011-1512
Miljøfremmedestoffer
metaller, PCB, OC pesticider, PBDE, PFOS, dioxin
5
1
metaller, TBT, PAH
musling
52-3552-3
211112x årligt
reproduktiv succes, CYP1A/EROD, FACBiologisk effekt-moniteringcelleskader, lysosomal stabilitetImposexmetaller, TBT, PAHSVDE. colisalinitet, temperatur og ilt1) stationer ikke vist på kort.
ålekvabbemuslinghavsneglemuslingskaldyrkødvandprøve
121234
15
5
4x årligt≤35 pr år
147
Miljøfremmede stoffer
Sedimentet indeholder mange miljøfremmede stoffer, der har affinitetfor partikler og derfor sedimenterer ud af vandfasen for at blive aflejret.Ud fra stoffernes fysiske karakter er der valgt en række stofgrupper, hvisforekomst skal undersøges i sediment. Det skal tilstræbes, at stationernefor sedimentprøver til analyse af organotinforbindelser og biologisk ef-fektmonitering er de samme eller er beliggende så tæt på hinanden sommuligt. Ved overvågningen af MFS i sedimentet undersøges 100 statio-ner én gang i programperioden.Muslinger (blå- og sandmuslinger) og fisk (skrubbe og ålekvabbe) indgårogså i overvågningsprogrammet af MFS. Muslinger er valgt, fordi de ervidt udbredte i fjord- og kystområderne. Samtidig er de stationære, så degiver udtryk for den lokale påvirkning. De filtrerer desuden storemængder af vand med deraf stor potentiel mulighed for at akkumuleretungmetaller og miljøfremmede stoffer. Blandt fisk er især ålekvabbenstationær, men da tidligere målinger ofte er foretaget på skrubber, er detvalgt at fortsætte med denne art i flere områder. Muslinger undersøgespå 87 stationer (med varierende frekvens, se Tabel 8.3), mens skrubbe ogålekvabbe undersøges én gang hvert år på hhv. 5 og 12 stationer (Fig.8.9).
SkrubbeÅlekvabbeMusling
0
50
100 Km
Figur 8.9.Miljøfremmede stoffer (MFS). Overvågningsstationer i det marine overvågningsprogram af miljøfremmede stoffer2011-15, hvor MFS måles i fisk (skrubbe og ålekvabbe), og hvor MFS bestemmes i musling hvert år i programperioden. De 164vandområder er omkranset af fuldt optrukne linjer. Placeringen af stationerne er omtrentlig.
148
Biologisk effektmonitering
I dette måleprogram undersøges effekterne af organiske tinforbindelser(TBT) i antibegroningsmidler fra skibsmaling gennem en registrering afforekomsten af imposex hos havsnegle. Almindelig konk (Buccinumun-datum)og/eller rødkonk (Neptuneaantiqua)undersøges i de åbne far-vande. I kystnære områder undersøges dværgkonk (Hiniareticulata),al-mindelig strandsnegl (Littorinalittorea)eller eventuelt purpursnegl (Nu-cella lapillus).Havsneglene undersøges på 34 stationer 2-3 gange i pro-gramperioden (Fig. 8.10).Undersøgelser af celleskader og lysosomal stabilitet i blåmuslinger kansammenkobles med målte MFS-koncentrationer, da blåmusling er denorganisme, som bruges i overvågningsprogrammet til at vurdere belast-ningen med miljøfremmede stoffer i forskellige områder. En sådan un-dersøgelse gennemføres på 12 stationer én gang hvert år (Fig. 8.10).
ÅlekvabbeBlåmuslingHavsnegl
0
50
100 Km
Figur 8.10.Biologisk effektmonitering. Overvågningsstationer i det marine overvågningsprogram af miljøfremmede stoffer2011-15 omfattende (1) effekter på reproduktion hos fiskeyngel og PAH-specifikke effekter i ålekvabbe, (2) undersøgelser afcelleskader og lysosomal stabilitet i blåmuslinger og (3) undersøgelser af imposex hos havsnegle i åbne områder (almindeligkonk, rødkonk) og kystnære områder (dværgkonk, almindelig strandsnegl, purpursnegl). De 164 vandområder er omkranset affuldt optrukne linjer. Placeringen af stationerne er omtrentlig.
Effekter på reproduktion, abnormiteter hos fiskeyngel og PAH-specifikke effekter i ålekvabbe (Zoarcesviviparus)integrerer effekter afmange stofgrupper og har et generationsperspektiv. Ålekvabben er enmeget velegnet fisk, da den er stationær inden for et område og føder le-149
vende yngel. Ålekvabbe undersøges på 12 stationer én gang hvert år iundersøgelsesperioden (Fig. 8.10).Overvågning iht. skaldyrvandsdirektivet
Skaldyrvandsdirektivet vedrører kvaliteten af skaldyrvande og finderanvendelse på kyst- og brakvand udpeget som områder, der kræver be-skyttelse eller forbedring for at gøre det muligt for skaldyr (bløddyr afmuslingeklassen og snegleklassen) at leve og vokse deri, og for således atbidrage til, at skaldyrsprodukter, som umiddelbart kan fortæres af men-nesker, får en god kvalitet.
StationerSkaldyrvande
0
50
100 Km
Figur 8.11.Skaldyrvande. Angivelse af omtrentlig placering af stationer, hvor der iht. skaldyrvandsdirektivet undersøges miljø-fremmede stoffer, salinitet, temperatur og ilt samt fækalcoliforme bakterier (E. coli) i muslinger. De 164 vandområder er omkran-set af fuldt optrukne linjer. Placeringen af stationerne er omtrentlig.
Der er udpeget en del vandområder som skaldyrvande, der overvågesmed i alt 15 stationer (Fig. 8.11). Der kan forsat ske mindre justeringer ide udpegede områder. I henhold til SVD undersøges MFS på disse stati-oner enten ved dobbeltbestemmelse eller 2 gange per år, hvert år i un-dersøgelsesperioden. På samme stationer eller på stationer i sammevandområde måles salinitet, temperatur og ilt op til 35 gange hvert år iundersøgelsesperioden. Målinger af fækalcoliforme bakterier (E. coli) imuslinger skal gennemføres hvert kvartal på alle stationer, hvert år iprogramperioden.
150
8.6
Kobling til øvrige delprogrammer
Det marine delprogram er afhængigt af informationer og data fra enrække af de øvrige delprogrammer, først og fremmest vedrørende til-førsler af forurenende stoffer.For de hydrologiske punktkilders vedkommende er det forudsat, at•tilførslerne af NPo-stoffer bliver i det væsentlige opgjort som hidtil,•klapning og offshoreindustrien vil indgå i rapporteringen af punkt-kildeprogrammet.For vandløbsprogrammet er det forudsat, at•tilførslerne af NPo-stoffer skal opgøres som hidtil suppleret med be-lastningsdata tilpasset den marine modellering,•i forbindelse med gennemførelse af screeningsundersøgelser bliverder sikret en koordinering mht. stationer i vandløb og det marineprogram.Endelig er det for overvågningen og beregningen af det atmosfæriskenedfald forudsat, at•nedfaldet af kvælstof til havet opgøres årligt,•på stationerne på Anholt og ved Keldsnor, som er rygraden i pro-grammet, bliver der som noget nyt målt indstråling,•mindst én af de luftmålestationer, som omfatter overvågning af miljø-fremmede stoffer, er placeret kystnært.
151
9
Arter og terrestriske naturtyper
9.1
Indledning
Siden 2004 er der foregået en overvågning af Danmarks terrestriske na-tur, i tilknytning til og integreret med vandmiljøovervågningen og luft-overvågningen.Overvågningen gennemføres i et samarbejde mellem Naturstyrelsensenheder og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Århus Universitet,idet Naturstyrelsens enheder udfører størstedelen af prøvetagning ogden primære databehandling, mens Danmarks Miljøundersøgelser vedFagdatacenter for terrestrisk natur forestår den landsdækkende databe-handling og rapportering.Delprogrammet består af to programdele, som er væsentlig forskellig istrategi, metoder m.m., hvorfor de to programdele beskrives særskilt.
9.2
Baggrund
Habitatdirektivet forpligter Danmark til at sikre gunstig bevaringsstatusfor en række truede naturtyper og arter på direktivets bilagslister. Til detformål er i Danmark udpeget 254 habitatområder med særlige beskyttel-sesforpligtelser. Til hvert af disse såkaldte Natura 2000-områder hører etudpegningsgrundlag af én eller flere af arterne og naturtyperne.Kontrolovervågningen af danske arter og terrestriske naturtyper giver etrepræsentativt billede af den nationale tilstand af arterne og naturtyper-ne, inden for såvel som uden for habitatområderne. Overvågningspara-metrene tager udgangspunkt i Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus (Sø-gaard m.fl. 2005) og giver et detaljeret billede af den generelle tilstand ogde påvirkningsfaktorer, der har betydning for udviklingen. Medens kon-trolovervågningen af arter og naturtyper følger den generelle udvikling ide faktorer, der påvirker direktivernes naturtyper og arter, så har denoperationelle overvågning særlig fokus på indsatsplanlægningen i Natu-ra 2000 områderne.Delprogrammet er tilrettelagt i forhold til Miljøministeriets behovsopgø-relse. Såvel nationalt som internationalt er behovene omfattende. Be-hovsopgørelsen peger på en forøgelse af den operationelle overvågning,så den kan dække alle habitatnaturtyper og levesteder for udpegningsar-terne i Natura 2000 områderne. Det skal sikres, at der er mulighed for enegentlig effektovervågning af forvaltningsindsatsen. Tilsvarende skalkortlægningen af de lysåbne habitatnaturtyper udvides, så alle de natur-typer Danmark er forpligtet til at overvåge, dækkes tilstrækkeligt.Behovsopgørelsen medfører, at artsprogrammerne og den operationelleovervågning øges i forhold til perioden 2004-09. Forøgelserne sker pri-mært gennem en ekstensivering af kontrolovervågningens lysåbne na-turtypeprogram og skovprogrammet, så der overvåges med en lavere
152
frekvens og færre datasæt pr overvågningsstation, samtidig med at an-tallet af lokaliteter øges. Småbiotopprogrammet bevares i sin nuværendestørrelse.
9.3
Overordnet strategi for overvågning af arter ogterrestriske naturtyper
EF-habitatdirektivet definerer begreberne 'gunstig bevaringsstatus' forsåvel naturtyper som arter. Der skal iht. direktivet udarbejdes beva-ringsmålsætninger på såvel nationalt som biogeografisk niveau.Habitatdirektivets overvågningsforpligtelser omfatter det nationale ogdet biogeografiske niveau, som for de fleste naturtyper og arter vil bliveopfyldt gennem kontrolovervågningen. Det indebærer, at overvågningenaf arter og naturtyper i delprogrammet på nationalt niveau vil kunne gi-ve et retvisende billede af tilstand, udvikling og betydningen af de væ-sentligste påvirkninger for de arter og naturtyper, som indgår i overvåg-ningen. Til planlægningen af og forvaltningen i de enkelte Natura 2000-områder er der brug for områdespecifikke data, som indsamles gennemden operationelle overvågning.Figur 9.1.Danmark er omfattet afto biogeografiske regioner, denatlantiske og den kontinentale re-gion.
Opbygningen af programmet for overvågning af de terrestriske naturty-per er således en kombination af en stikprøvebaseret overvågning (kon-trolovervågning) og en fladedækkende kortlægning (operationel over-vågning).
153
9.4
Overvågningen af terrestriske naturtyper
9.4.1 FormålKontrolovervågning
Det generelle formål med kontrolovervågningen er at følge tilstand ogpåvirkninger af naturtyperne og udviklingen heri.EF-habitatdirektivet pålægger medlemslandene at udpege habitatområ-der med henblik på at bevare en række naturtyper, der er opstillet ogprioriteret i direktivets Bilag I. I Danmark forekommer i alt 44 terrestri-ske habitatnaturtyper, heraf 13 prioriterede i direktivets Bilag I (tabel9.1).Tabel 9.1.Oversigt over de 44 terrestriske habitattyper på Bilag I. Habitattyper med fed er overvåget i den første programperio-de, skovene dog kun siden 2007.Terrestriske habitattyper på Bilag I121012201230131013201330134021102120213021402160217021902250231023202330401040305130612062106230Strandvold med enårige planterStrandvold med flerårige planterKystklint/klippeEnårig strandengsvegetationVadegræssamfundStrandengIndlandssaltengForklitHvid klitGrå/grøn klitKlithedeHavtornklitGrårisklitKlitlavningEnebærklitVisse-indlandsklitRevling-indlandsklitGræs-indlandsklitVåd hedeTør hedeEnekratTørt kalksandsoverdrevKalkoverdrevSurt overdrev2180911091209130915091609170919091D091E0SkovklitBøg på morBøg på mor med kristtornBøg på muldBøg på kalkEge-blandskovVinteregeskovStilkege-kratSkovbevokset tørvemoseElle- og askeskov6410711071207140715072107220723082208230Tidvis våd engHøjmoseNedbrudt højmoseHængesækTørvelavningAvneknippemoseKildevældRigkærIndlandsklippeIndlandsklippe med pionerplanter
I perioden 2004-2005 og de følgende år blev der foretaget en kortlægningaf både lysåbne og skovdækkede habitatnaturtyper i Natura 2000 områ-derne. Kortlægningen skulle dels fastlægge et repræsentativt stationsneti overvågningen og dels klarlægge beliggenheden og størrelsen af lokali-teterne. Der er også udarbejdet tilstandsvurderingssystemer, der kan fo-retage en første vurdering af naturtilstand m.h.p. prioritering, planlæg-ning og optimering af den fremtidige Natura 2000 forvaltning. I takt medudvidelsen af den operationelle overvågning vil der være et behov for atudbygge disse vurderingssystemer.
154
Operationel overvågning
Formålet med den operationelle overvågning er at følge den arealmæssi-ge udvikling og aktuelle tilstand af habitatnaturtyperne og udpegning-sarternes levesteder i Natura 2000 områderne, med henblik på at dannegrundlag for Natura 2000 planlægningen og de internationale forpligtel-ser, der ligger heri.Den operationelle overvågning er en fladedækkende kortlægning af Na-tura 2000-områderne med henblik på at opstille målsætninger og ind-satsplaner for arealernes forvaltning.9.4.2Strategi
Kontrolovervågning
Kontrolovervågningen af danske naturtyper omfatter 1) naturtypernesudbredelse 2) deres struktur og funktion samt 3) deres karakteristiske ar-ter - i henhold til habitatdirektivets definition på gunstig bevaringssta-tus. Overvågningen af struktur og funktion omfatter både en beskrivelseaf den aktuelle tilstand og af de påvirkninger, der truer de enkelte natur-typer.De danske naturtyper er udsat for en lang række påvirkninger. Nogle afdisse er menneskeskabte, andre kan tilskrives naturlig variation. De vig-tigste menneskeskabte påvirkninger er•Eutrofiering.Næringsstofpåvirkninger omfatter såvel luftbåren til-ledning som tilledning som følge af direkte gødskning og gødskningaf tilgrænsende arealer. De vigtigste påvirkninger er tilledning af ni-trat, ammoniak og fosfor.Hydrologi.Påvirkninger gennem vandstandsændringer som følge afdræning, vandindvinding, gensnoning af vandløb og klimabetingedeændringer.Ændret arealanvendelsesom følge af omlægning af driftsformer.Den vigtigste ændring er ophørt afgræsning af vedvarende græs-arealer, der medfører en tilgroning af de lysåbne naturtyper.Dæmpning af naturlig dynamikgennem regulering (f.eks. redukti-on af vindbrud i klitter gennem beplantning).Habitatfragmentering,der har medført at større afstand mellem deenkelte naturområder og dermed forhindrer spredning af arterne.
•
•
••
Effekterne af sådanne påvirkninger afspejles i de enkelte naturtypers/økosystemers arealmæssige udbredelser, deres struktur og funktion, og ihvilke arter, der har mulighed for at leve i dem.Kontrolovervågningen skal på nationalt niveau og for hver af de to bio-geografiske regioner, klarlægge habitatnaturtypernes tilstand og udvik-ling. Naturtyperne bliver derfor overvåget inden for såvel som uden forNatura 2000-områderne. Natura 2000-områderne er udlagt med det for-mål at dække de største og mest værdifulde forekomster af naturtypernei Danmark. I forhold til udlægning af overvågningsstationerne er detderfor nødvendigt at tage højde for systematiske forskelle i bl.a. størrel-sesfordeling, driftsform og andre påvirkninger mellem naturarealerneindenfor og udenfor habitatområderne for at kunne foretage vurderingerfor naturtyperne på landsplan. Der skal tages højde for både den geogra-fiske spredning og variationen inden for de enkelte naturtyper. Den sam-155
lede variation har indflydelse på stationsantallet for hver type. Overvåg-ningsfrekvensen for de lysåbne typer er generelt hvert 3. år, og for skov-typerne hvert 6. år. Strategien for overvågningsprogrammet har været atkunne give et generelt billede af den aktuelle tilstand i så mange natur-typer som muligt frem for at kunne følge årlige ændringer i naturtyper-nes tilstand.For de enkelte naturtyper overvåges en række indikatorer, der er egnedetil at vurdere bevaringsstatus. Indikatorerne er målbare parametre, somundersøgelser har vist er anvendelige som tilstandsindikatorer for denpågældende naturtype.9.4.3 Programmets indholdUdvælgelse af naturtyper
Habitatdirektivets Bilag I omfatter i alt 34 lysåbne terrestriske habitat-naturtyper, hvoraf 18 naturtyper blev overvåget i den første programpe-riode. Den oprindelige forventning om, at en stor andel af de ikke-overvågede 16 habitattyper ville komme med som ”bifangst” til de ud-valgte 18 typer holdt ikke stik, så overvågningen er i program 2011-15udvidet til at omfatte alle lysåbne og skovdækkede habitatnaturtyper.Inddragelse af flere habitatnaturtyper i naturtypeovervågningen stillernye krav til overvågningen. For flere af disse naturtyper er det i mindregrad vegetationens artssammensætning og de kemiske parametre, der ercentrale for at vurdere tilstand og udvikling, men i højere grad struktu-relle forhold, såsom arealets udbredelse, geomorfologi, dækning af ved-planter etc., der er afgørende. For de kystnære typer, fx stenstrande ogflere klittyper, vil nye metoder i form af remote sensing baseret på satel-lit- og/eller ortofotos blive benyttet som supplement til den feltbaseredeovervågning.Stationer, prøvefelter og prøvetagningsfrekvens
Overvågningen 2004-2009 har peget på et behov for øget dækning af dengeografiske variation af naturtyperne i det nuværende program. For ihøjere grad at tilgodese dette område udlægges der flere og mindreovervågningsstationer i hver af de to biogeografiske zoner samtidig medat intensiteten ændres i overvågningsprogrammet.Et af hovedformålene med kontrolovervågningen er at dokumentereændringer i de terrestriske naturtypers tilstand over tid. Det er derforvigtigt, at en ændret intensitet i overvågningen er i stand til at opfangeændringer i overvågningsparametrene. På baggrund af overvågningsda-ta fra 2004-07 har FDC for terrestrisk natur og biodiversitet ved DMUundersøgt ændringerne i de observerede variationer på stationsniveauog prøvefeltsniveau gennem de første fire år. Beregningerne viser at:•overvågningsfrekvensen kan nedsættes, uden væsentlige forringelseraf mulighederne for at opfange ændringer i overvågningsparametre-ne.antal prøvefelter per station kan reduceres, uden væsentlige forrin-gelser af mulighederne for at opfange ændringer i overvågningspa-rametrene.
•
156
•
variationen mellem prøvefelter på den samme station, er væsentligmindre end variationen mellem stationer. Den geografiske dækninger næppe tilstrækkelig i det hidtidige stationsnet.
I overvågningsprogrammet for perioden 2011-15 ophører den årlige in-tensive overvågning af stationerne, og erstattes med overvågning hvert3. år eller hvert 6. år. Samtidig reduceres antal prøvefelter per overvåg-ningsstation, og der sker en forøgelse i antallet af stationer per habitatty-pe for derved at få en bedre stikprøve af den nationale variation.Overvågningsfrekvens
Analyser af de foreløbigt indsamlede data viser, at overvågningsfre-kvensen for de intensive stationer kan nedsættes, uden væsentlige for-ringelser af mulighederne for at opfange ændringer i overvågningspa-rametrene. Opdelingen i intensive og ekstensive stationer er fjernet, ogalle stationer for en naturtype overvåges med samme frekvens. Naturty-perne reagerer forskelligt afhængig af deres naturlige dynamik, og om-fanget af de påvirkninger, der præger deres udvikling. De fleste af devedplantedominerede skovtyper reagerer naturligt langsomt, mens delysåbne og urtedominerede typer reagerer hurtigere. Det har givet an-ledning til at de lysåbne stationer overvåges hvert 3. år, mens skovstati-onerne kun overvåges hvert 6. år.Prøvefelter per station
Analyser af de foreløbigt indsamlede data viser, at antallet af prøvefelterpå stationerne kan nedsættes betragteligt uden væsentlige forringelser afmulighederne for at opfange ændringer i overvågningsparametrene. Sta-tionerne udlægges derfor med 8-12 prøvefelter, med 10 prøvefelter somgennemsnit. Det giver mulighed for at inddrage arealer, der i første peri-ode blev fravalgt, fordi de ikke havde den arealmæssige udstrækningder var nødvendig for at udlægge 20 eller 40 prøvefelter pr station, ogdermed mulighed for også at dække mindre naturarealers udvikling. Igennemsnit vil der fortsat blive taget biokemiske målinger i hvert 4. prø-vefelt. Det dækker over, at der på nogle stationer tages 4 eller flere prø-ver (fx i de våde typer med vandstandslogger), og på andre stationer ta-ges ingen kemiprøver.Overvågningsstationer
Princippet for overvågningen er, at ”hele naturtypens variationsbredde”skal dækkes af stationsnettet. Data fra NOVANA viser en betydelig stør-re variation mellem stationer end inden for stationer. I program 2011-15udlægges derfor flere stationer med færre prøvefelter, så den samledevariation bliver dækket bedre ind.Udlægningen af stationer i den første periode har vist en vis geografiskskævdeling. Fremover vil fordelingen i højere grad afspejle den enkeltenaturtypes geografiske fordeling i landet som helhed samtidig med atden nuværende fordeling, hvor halvdelen af stationer er inden for oghalvdelen uden for habitatområderne, bibeholdes. For at sikre en godsammenhæng til data fra første periode, vil der i udstrakt grad blivegenbrugt prøvefelter fra de nuværende intensive stationer.
157
Figur 9.2.Oversigt over de kort-lagte forekomster af rigkær ogplaceringen af de stationer, der erudlagt med henblik på at overvå-ge habitattypen 7230 rigkær.
(2004-07)
Registreringer og prøvefelter
Sammen med stationsantal og prøvefelter pr. station giver overvågnings-frekvensen anledning til et givent antal registreringer pr naturtype indenfor en overvågningsperiode. I tabel 9.2 er vist det samlede antal registre-ringer pr. periode i hhv. program 2004-09 og program 2011-15. Samtidiger vist antallet af prøvefelter som et udtryk for stikprøvens størrelse. Så-ledes vil prøvefelter, der måles to gange i perioden tælle én gang i ”antalprøvefelter” og to gange i ”antal registreringer”. Dette giver mulighedfor at vurdere størrelsen og den geografisk fordeling. Den geografiskedækning afhænger dog ikke alene af antallet af prøvefelter, men især afantallet af stationer, der forøges pga. den mindskede stationsstørrelse.Parametervalg
For overvågningsparametrene generelt har de valgte vegetationsøkologi-ske og kemiske parametre vist sig relevante og anvendelige (Ejrnæs m.fl.2009). Det vurderes at dataindsamlingen har været tilstrækkelig til atfølge de overvågede naturtypers tilstand og udvikling. Der er derfor kunforetaget mindre justeringer. Der vil løbende blive samlet op på erfarin-gerne fra feltarbejdet, herunder om dataindsamlingen fortsat er præcisog sammenlignelig.Pin-point analyser
En væsentlig parameter i kontrolovervågningen er registreringer af plan-tearternes dækningsgrader vha. pin-point analyser (Fredshavn m.fl.2009) og denne metode bevares i det reviderede overvågningsprogram.Arternes dækningsgrader er særligt anvendelige i vurderingerne af na-turtypernes udvikling over tid og vil komme til at spille en relativt størrerolle for vurderingen af bevaringsstatus efterhånden.
158
Tabel 9.2.Oversigt over stationsantal, prøvefelter og registreringer fordelt på naturtyper for hhv første og anden periode. Ko-lonnerne ”Stationer” viser antal stationer. Kolonnerne ”Prøvefelter” viser det besøgte antal prøvefelter. Afhængig af overvåg-ningsfrekvensen vil der være ét eller flere besøg på hvert prøvefelt, og det samlede antal registreringer er derfor vist i kolonner-ne ”Registreringer”.NaturtypeStationerStrandvold, kystklintStrandengIndlandssaltengGrå/grøn/hvid klitKlithedeKlitkratFugtig klitlavningEnebærklitIndlandsklitterVåd hedeTør hedeEnebærkratKalksandsoverdrevKalkoverdrevSurt overdrevTidvis våd engHøjmoseHængesækTørvelavningAvneknippemoseKildevældRigkærIndlandsklipperKlitskovBøg på morBøg på muldBøg på kalkEge-blandskovVinteregeskovStilkege-kratElle- og askeskovSmåbiotoper1210/20/301310/20/3013402110/20/3021402160/70219022502310/20/3040104030513061206210623064107110/20714071507210722072308220/82302180911091309150916091709190*91E009418054042704595071081035623571617531070101010199154151515322004-09Prøvefelter Registreringer0420040292020800158026001600360002004080396020009201500600620158038200202020202020202020201920086002405920448003280156003300720001000738071603900302026001600192030807020060060060011405409002409009009001920Stationer402508185185401252090751752030250250120751102520110300201025154020404304060322011-15Prøvefelter4002500801850185040012502009007501750200300250025001200750110025020011003000200100250150400200400403004006001920Registreringer80050001603700370080025004001800150035004006005000500024001500220050040022006000400100250150400200400403004006001920
Bøg på mor med kristtorn 9120
Skovbevokset tørvemose *91D0
De indsamlede pin-point data bruges til:•••at estimere dækningsgraden af plantearter, herunder de typiske ogkarakteristiske arter, samt evt. invasive arter.at estimere ratioer mellem forskellige plantetaxa, fx græs-dværgbuskratio, mos-lav ratio og græs-urt ratio.at udregne diversitetsmål.
Hydrologi og vandkemi
I en gennemgang af de enkelte overvågningsparametre er det tydeligt, atde hydrologiske data i første periode har været noget mangelfulde, bådei omfang og i dækningen af de fugtige naturtyper. Derfor vil det revide-rede program 2011-15 i relation til den økohydrologiske beskrivelse af devandafhængige terrestriske økosystemer indeholde, at:159
••••
•
vandstand logges i kote-satte piezometerrør. Dette er nødvendigt forat kunne sammenligne målinger fra forskellige stationer.der lægges et prøvefelt i tilknytning til piezometer-røret, således atder kan foretages en direkte kobling af hydrologi og biologi.der foretages samtidig prøvetagning af vegetation og vandkemi isommerhalvåret, således at vandkemi og vegetation kan kobles.der foretages prøvetagning af vandkemi i marts-april i samme ellerefterfølgende år for at beskrive vintersituationen, således at den øko-hydrologiske beskrivelse kan opfange evt. inflow af næringsforure-net overfladevand i vinterhalvåret.den vandkemiske analyse omfatter de vigtigste plantetilgængeligenæringssalte - ammonium, nitrat og fosfat (NH4, NO3og PO4), såle-des at vandets næringsindhold beskrives fyldestgørende.
Der vil i perioden 2011-15 være et tæt samarbejde mellem Fagdatacenterfor Grundvand og Fagdatacenter for Terrestrisk natur og biodiversitet,der sikrer at lokaliteternes biologiske forhold kan relateres til de hydro-logiske forhold. Naturtypeprogrammets hydrologiske registrering udvi-des til at omfatte 4 vandloggere placeret på op til hver tiende station i deudvalgte våde naturtyper.Fosfor i løv
I den første programperiode er der for udvalgte naturtyper foretaget må-linger af jordbundens fosfortal (se tabel 9.3), som er den fosforfraktion,der findes opløst på plantetilgængelig form i jordvandet. Hos en rækkenaturligt nærings- og artsrige naturtyper spiller fosfor en stor rolle forvegetationsdynamikken og en øget fosfortilledning har stor negativ ef-fekt på artsdiversiteten. I flere europæiske lande indgår N/P forholdet iplanternes løv derfor som en væsentlig moniteringsindikator, der giveret godt indblik i næringstilstanden for planteproduktionen. Ratioen ermere robust med hensyn til sæsonmæssige svingninger end kvælstof-analysen alene.Der udtages fortsat planteprøver til måling af P i løv i 3 forskellige habi-tattyper: surt overdrev (6230), højmose (7110) og rigkær (7230). I dissenaturtyper skal der samtidig måles N i løv.I alle naturtyperne indsamles oplysninger om udbredelsen af invasivearter. Registreringen af de vegetationsøkologiske parametre er uændret.I tabel 9.3 ses en oversigt over de miljøkemiske prøvetagningsaktiviteterfor overvågningen af naturtyperne.
160
Tabel 9.3.Oversigt over prøvetagningsaktiviteter for kontrolprogrammets naturtyper. Parametre der er overvåget i den førsteprogramperiode er markeret med grå skravering medens overvågningsparametre der er foreslået i programperiode 2011-15er markeret med X. Nye naturtyper er markeret med kursiv.HabitattypeEU ref. Nr.Jordpr.Vandpr.NO3, NH4,PO4 ***Vandstand**Plantepr.
Basem.*
pH, ledn
N i løvX1XXXXXXXXXX
C/N*
Strandvold og kystklintKvellervadeog strandengIndlandssaltengForstrand, hvid klit oggrå/grøn klitKlithedeKystklitter med havtorn og grårisKlitlavningEnebærklitIndlandsklitter s.l.Våd hedeTør hedeEnebærkratTørt kalksandsoverdrevKalkoverdrevSurt overdrevTidvis våd engHøjmoseHængesækTørvelavningAvneknippemoseKildevældRigkærIndlandsklipperSkovklitBøg på morBøg på mor med kristtornBøg på muldBøg på kalkEge-blandskoveVinteregeskovStilkegekratSkovbevokset tørvemoseElle- og askeskove
1210/20/301310/133013402110/20/3021402160/70219022502310/20/3040104030513061206210623064107110/7120714071507210722072308210/202180911091209130915091609170919091D091E0XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX2XXX
* Fosfortal (P-tal), forholdet mellem kulstof og kvælstof i jordbunden (C/N-forholdet) og basemætning måles kun én gang iprogramperioden. ** 4 vandstandsmål pr station. *** NO3, NH4, PO4måles i forbindelse med feltinventeringen. På stationermed vandstandsrør udtages en ekstra prøve i marts-april i forbindelse med aflæsning af datalogger.1
N i løv måles kun i grå/grøn klit (2130),2Fosfortal måles kun i strandeng (1330).
9.4.4 Brug af remote sensing
Kombinationen af feltundersøgelser og telemålingsbaserede opgørelserhar et stort potentiale for at understøtte kortlægning og overvågning afhabitattyperne. Med remote sensing (satellit- og flyfotos) er det muligt atkvantificere strukturelle aspekter ved vegetationsdækket, som har storbetydning i en række naturtyper – eksempelvis vegetationens tæthed,
pH
P*
161
P i løv
vedplantedækningen, dværgbuskdækningen, dækningen af bart sand el-ler dækningen af vandflader.Potentialet for anvendelse af remote sensing i naturtypeovervågningenvurderes størst i kysternes naturtyper, dels fordi de er spektralt megetforskellige, dels dækker meget store områder, der er præget af en natur-lig dynamik, som er vanskelig at beskrive alene baseret på overvågning ifelten, og hvor telemåling kunne vise sig kost-effektivt. I den næste peri-ode vil eksisterende telemålingsdata til kortlægning af kysttyperne, samteventuelt erkendte undertyper indenfor disse blive forsøgt anvendt.9.4.5 Overvågning af småbiotoper
Overvågningen af agerlandets småbiotoper har været en del af NOVA-NA programmet siden 2007. Denne overvågningsaktivitet bidrager medværdifuld viden om udviklingen i den del af den danske natur, der ermest påvirket af landbrugsmæssig drift, og antageligt den del som for-andrer sig hurtigst.Programmet fastholdes i uændret udformning. Overvågningen udføres i32 undersøgelseskvadrater á 2 km x 2 km, udvalgt i et tidligere overvåg-ningsprogram, biotopprojektet, udført af RUC i årene 1981-2001. Over-vågningen omfatter en gentagen karakterisering af arealdækningen iagerlandets udyrkede biotoper. Desuden vil der blive foretaget en feltba-seret undersøgelse af forekomsten af plantearter i udvalgte biotoper.9.4.6 Den operationelle overvågning af naturtyperProgrammets indhold
Kortlægningen og tilstandsvurderingen udgør et vigtigt grundlag forNatura 2000 planer, der i følge Lov om Miljømål skal udarbejdes forhvert habitatområde. Natura 2000 planerne omfatter ud over en kort-lægning og tilstandsvurdering, også en målfastsættelse og udarbejdelseaf overordnede retningslinier for naturforvaltningen med henblik på atsikre målopfyldelsen. Som minimum skal det sikres, at naturtilstandenlever op til habitatdirektivets krav om gunstig bevaringsstatus. Der er så-ledes skabt et system, hvor kontrolovervågningen leverer en generel in-formation om naturtyper og arters naturtilstand og påvirkninger, og denoperationelle overvågning leverer information om de konkrete arealersudbredelse og naturtilstand, herunder påvirkning af invasive arter. Påbaggrund heraf udarbejdes bindende mål for de enkelte habitatområderog indsatsbehovet fastlægges. Til brug for en eventuel opfølgende ind-sats skal effekten af forvaltningsindsatsen på arealerne kunne dokumen-teres.Vurdering af forvaltningsindsatsen
En gentagelse af kortlægningen hvert 6. år vil sikre en mulighed for atfølge ændringerne i naturtilstand på de enkelte arealer. Alle terrestriskehabitatnaturtyper og et udvalg af arternes levesteder vil blive kortlagt. Etmere repræsentativt datagrundlag for at vurdere ændringer i de kortlag-te arealers artsindhold som følge af forvaltningsindsatsen vil blive ud-bygget i den sidste halvdel af perioden i form af en mere intensiv kort-lægning på udvalgte arealer. Metoder til kortlægning af arternes leveste-der vil blive udviklet i den takt viden om deres udbredelse og krav til le-vevilkår opbygges i arts-overvågningen. På baggrund af Naturdata fore-
162
tages en vurdering af habitattyper og levesteder, der beskriver tilstand-sudviklingen, forvaltningsbehovet, og effekten af forvaltningstiltagene.
9.5
Delprogram for arter
9.5.1 Formål
Delprogrammet for artsovervågningen i NOVANA omfatter arter på ha-bitatdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets bilag og arter, hvor mereend 20% af den samlede bestand, på et eller andet tidspunkt i deres livs-cyklus, findes i Danmark (danske ansvarsarter).Det generelle formål er at følge tilstand og påvirkninger af udvalgte arterog udviklingen heri. I henhold til EF-habitatdirektivet er medlemslande-ne i EU forpligtiget til at sikre arter omfattet af direktivet en gunstig be-varingsstatus. Overvågningen af arter på EF-habitatdirektivets bilag erderfor specifikt målrettet mod at tilvejebringe en viden om de enkelte ar-ters bevaringsstatus og dermed et grundlag for at vurdere, om der skaliværksættes forvaltningsmæssige tiltag, der kan forbedre den enkeltearts udbredelse og talrighed.Overvågning af fugle gennemføres for at opfylde overvågningskrav i.f.t.EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Denne overvågning opfylder samtidighelt eller delvist forpligtelser i henhold til det Trilaterale Vadehavspro-gram, Saltvandssøloven og Tøndermarskloven samt internationale kon-ventioner (Bonn- og Ramsarkonventionen). Desuden bidrager overvåg-ningen til den generelle opbygning af viden til brug for den nationaleforvaltning af vandfuglebestande.Delprogrammet er tilrettelagt i forhold til Miljøministeriets behovsopgø-relse. Såvel nationalt som internationalt er behovene omfattende, og derer følgelig sket en prioritering, hvor EU-retlige forpligtelser og ansvar-sarter har fået højeste prioritet.Delprogrammet indeholder følgende specifikke elementer:••Overvågning af tilstand og udvikling for udvalgte plante- og dyrear-ter på EF-habitatdirektivets Bilag II, IV og V.Overvågning af fugle i.h.t. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (Direkti-vets Anneks I for ynglefugle samt regelmæssigt tilbagevendendetrækfugle). Blandt de vigtigste af de regelmæssigt tilbagevendendetrækfuglearter er 27 ansvarsarter.Visse ansvarsarter (arter, hvor mere end 20 procent af den samledebestand befinder sig i Danmark), der kan overvåges indenfor ram-merne af den øvrige ekstensive artsovervågning, fx natsommerfugle.Udviklingen i flere af ansvarskarplanterne vil blive overvåget i na-turtypeprogrammets artsovervågning.Et særligt program for overvågning af fugle i Vadehavet (herundermålinger på kontaminerede æg), i det trilaterale Vadehavs samarbej-de med Tyskland og Holland (TMAP).Årlige optællinger af bestanden af ynglende skarverEt særligt program for Tøndermarsken, med hovedvægten på yngle-fugle.
•
•
••
163
9.5.2 Strategi
Delprogrammet for arter omfatter en kontrolovervågning af parametre,som relaterer sig til habitatdirektivets definition af gunstig bevaringssta-tus og tager udgangspunkt i de forslag til faglige kriterier for gunstig be-varingsstatus, som DMU tidligere har opstillet (Søgaard m.fl. 2005).En arts forekomst kan beskrives ved henholdsvis udbredelse og be-standsstørrelse. Begge parametre udgør centrale elementer i habitatdi-rektivets definition af gunstig bevaringsstatus.Overvågning af bestandsstørrelser er i mange tilfælde meget ressource-krævende, mens overvågning af udbredelse kan gennemføres for færreressourcer og på mere ekstensivt niveau.Intensiv overvågning
Intensiv overvågning er overvågning af bestandsstørrelser. Metoderneafhænger af, hvilken art der er tale om. I mange tilfælde kan overvåg-ning af bestandsstørrelser udføres ved simpel optælling, i andre, hvorder enten er tale om store bestande eller arter, der lever skjult, kan meto-der som fx transekttællinger eller fangst-genfangst være nødvendige.Intensiv overvågning omfatter også registrering af relevante baggrunds-oplysninger i det omgivende miljø på et forholdsvis overordnet niveau.Dele af de nødvendige data forventes tilvejebragt gennem overvågnin-gen af naturtyper. Der kan i den nye overvågningsperiode være behovfor at tilpasse frekvensen til de forvaltningsmæssige behov.Ekstensiv overvågning
Ekstensiv overvågning er overvågning af artens udbredelse. Denne over-vågning retter sig direkte mod at tilvejebringe et datagrundlag for atkunne vurdere, hvorvidt en arts udbredelse i Danmark er aftagende, sta-bil eller voksende.Ekstensiv overvågning gennemføres som udgangspunkt hvert 6. år. Vedekstensiv overvågning er udgangspunktet for dataindsamlingen UTM-kvadratnettet på 10x10 km. For de arter og bestande, der overvåges eks-tensivt, vil der kun indgå registrering af baggrundsoplysninger på et heltoverordnet niveau.9.5.3 Programmets indhold
Overvågningen af arterne omfatter en række forskellige taxonomiskegrupper med vidt forskellige krav til levesteder.Analyser indikerer, at arterne på habitatdirektivets bilag i en vis ud-strækning kan være repræsentative for artsdiversiteten i Danmark (Lund2002) og dermed udgøre indikatorer for udviklingen i biodiversitet iDanmark.Artsgrupper i delprogrammet
I det følgende gennemgås kort overvågningen af de enkelte artsgruppermed en vurdering af ændringer af NOVANA-overvågningen i 2011-2015i forhold til overvågningen i 2004-2009. En skematisk oversigt over over-vågning af arter på habitatdirektivets bilag II, IV og V samt ynglefuglepå fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, regelmæssigt tilbagevendende164
trækfugle og ansvarsarter – samt evt. ændringer - fremgår af 9.8 Bilag(bilag 9.1 og bilag 9.2).Karplanter
Overvågningen af karplanter (bilag II) videreføres med samme frekvenssom i perioden 2004-2009. For bilagsarterne vurderes det, at overvågnin-gen i denne periode har kortlagt alle voksesteder for arterne, samtidigmed at overvågningen er tilrettelagt således, at evt. nye levesteder vilblive afdækket gennem overvågningen af potentielle lokaliteter.Over-vågning af ansvarsarter, som sker hvert 6. år, er udsat til næste pro-gramperiode, dog vil der i visse tilfælde ske en overvågning i kraft af na-turtypeprogrammets artsovervågning.Overvågningen af arterne liden najade og vandranke videreføres i fersk-vandsprogrammet.Mosser
Overvågningen af grøn buxbaumia videreføres med to gange i perioden.Arten er kun fundet på én lokalitet siden 2004, men overvåges desudenpå en række potentielle lokaliteter.Blank seglmos kendtes kun fra ganske få lokaliteter ved starten af NO-VANA, men er nu registreret på 11 lokaliteter (Søgaard m.fl. 2007). Yder-ligere systematisk eftersøgning vil kunne bidrage til kortlægning af ar-tens levesteder og derfor udvides overvågningen med ca. 25 lokaliteter iperioden med en frekvens på to gange i perioden.Flere af mosserne på Bilag V vil blive fulgt i forbindelse med naturtype-programmets artsovervågning.Snegle
Yderligere eftersøgning af de tre arter af Vertigo-snegle vil formentlig fø-re til, at de findes på flere lokaliteter end det fremgik af overvågningen i2005-2007 (Søgaard m.fl. 2009). Overvågning af de tre arter udvides medca. 46 lokaliteter i perioden. Frekvensen på én gang i perioden fasthol-des.InsekterDagsommerfugle
Overvågningen af hedepletvinge øges bl.a. på baggrund af, at arten mu-ligvis er under spredning i Nordjylland som følge af plejetiltag. Der erhenover perioden blevet fundet flere lokaliteter med arten i Nordjylland.Overvågningen øges med ca. 14 lokaliteter og overvågningsfrekvensenreduceres fra tre til to gange i overvågningsperioden.Frekvensen for overvågning af sortplettet blåfugl øges til to gange i peri-oden. Bestanden på Møn vil blive fulgt nøjere set i lyset af de plejetiltag,der gøres for at øge udbredelsen.Guldsmed
Overvågningen af guldsmedene grøn kølleguldsmed, grøn mosaikguld-smed og stor kærguldsmed har været utilstrækkelig. Der er fundet enrække nye lokaliteter med forekomst af arterne, og det vurderes at yder-ligere eftersøgning vil føre til fund af nye levesteder for de pågældende
165
arter (Søgaard m.fl. 2009). Overvågningen vil blive øget med ca. 60 loka-liteter i perioden og frekvensen på to gange i perioden fastholdes.Biller og spindlere
Overvågningen af billen eremit og spindleren Stellas mosskorpion fast-holdes på det hidtidige antal lokaliteter og frekvens på to gange i perio-den.Overvågningsniveauet for vandkalve vurderes som tilstrækkeligt ogfastholdes på det hidtidige antal lokaliteter og med en frekvens på togange i perioden. Overvågning af arten lys skive vandkalv vha. fælderskal suppleres med ketsjning baseret på erfaringer ved undersøgelser påBornholm.Natsommerfugle
Overvågningsniveauet for natsommerfugle vurderes som tilstrækkeligtog videreføres.PadderKlokkefrø
Frekvensen af overvågning af klokkefrø nedsættes fra de nuværende tretil 2 i perioden. Herved frigøres ressourcer til overvågning af andre arter,bl.a. andre padder.Øvrige padder
Paddeovervågningen af de otte arter øges med ca. 75 vandhuller i perio-den..Krybdyr
Overvågningen af markfirben videreføres. Endelig vurdering afventerevaluering af det gennemførte program.Muslinger
Overvågningen af tykskallet malermusling videreføres i ferskvandspro-grammet.PattedyrOdder
Overvågningen af odder vurderes som tilstrækkelig. Overvågningen afodder gennemføres på det samme antal lokaliteter og med samme fre-kvens. Derved kan bestandens spredning mod syd og øst i Jylland samtbestandens opbygning inden for det nuværende udbredelsesområde føl-ges. Dette gælder også udviklingen i den lille bestand i Vestsjælland,som i 2006-2007 blev bekræftet gennem DNA-prøver på indsamlede fæ-kalier i regionen.Hasselmus
Overvågningen af hasselmus blev i 2004-2005 gennemført som en sup-plerende overvågning til den overvågning som flere amter havde gen-nemført i perioden 2000-2003 (Søgaard m.fl. 2005). Den hidtidige over-vågning har været utilstrækkelig. Overvågningen af arten gennemføres isit fulde geografiske omfang, ligesom den eftersøges i de enkelte sko-ve/UTM-kvadrater. Samtidig overvejes nye overvågningsmetoder i formaf udplacering af ”rede-rør”, som har været anvendt med succes i bl.a.England.166
Birkemus
Overvågningen af birkemus i 2005-2006 var utilstrækkelig og overvåg-ningsmetoden var ikke optimal. Erfaringerne fra Projekt Birkemus (2007-2008) viser, at der skal anvendes af en anden fælde type. Overvågningenkan tilrettelægges, så den kompletterer overvågningsresultaterne fra Pro-jekt Birkemus, hvor der bl.a. blev fanget birkemus på lokaliteter ved Jel-ling, Kolding, Vojens og nord for Esbjerg (Søgaard m.fl. 2007). Overvåg-ning af arten styrkes og videreføres i de to udbredelsesområder i Jylland(Nordvestjylland og Sønderjylland).Flagermus
Overvågningen af alle arter af flagermus videreføres. På baggrund af deindhøstede erfaringer forventes overvågningen at kunne tilpasses med etreduceret tidsforbrug, hvorved der kan frigøres ressourcer til den øvrigeartsovervågning (primært hasselmus og birkemus).Marine havpattedyr
Overvågning af marsvin, spættet sæl og gråsæl er beskrevet i program-met for hav og fjord.Fisk, krebsdyr og igler
Overvågning af disse arter på habitatdirektivets bilag er beskrevet iferskvandsprogrammet.Ynglefugle
Den generelle overvågning af ynglefugle på EF-fuglebeskyttelses-direktivets bilag 1 fastholdes for 19 intensivt og 7 ekstensivt overvågedearter. Der vil ske justeringer af programmet herunder at enkelte arter vilovergå fra intensiv til ekstensiv overvågning og kvaliteten af overvåg-ningen for strandengsfugle vil blive forbedret gennem udvidelse af antalbesøg på lokaliteterne. De hidtil 17 passivt overvågede arter vil bliveindpasset i denne overvågning i et samarbejde med DOF, således at deenten overvåges intensivt eller ekstensivt. Overvågningen vil fortsat bli-ve understøttet af data fra DOF-basen.Overvågning af trækfugle
Overvågningen af midvintertællinger og målrettede vandfugletællingeraf ænder, gæs, svaner og vadefugle videreføres. Overvågningen omfatterregelmæssigt tilbagevendende trækfugle (53 arter), hvoraf 27 er ansvar-sarter. Trækfugleovervågningen omfatter landsdækkende tællinger ellertællinger på udvalgte lokaliteter, som er specielt gunstige for en be-standsopgørelse af de pågældende arter.Overvågning af fugle i Vadehavet
Overvågningen af yngle- og trækfugle i henhold til det trilaterale Vade-havssamarbejde videreføres. Overvågningen omfatter 34 vandfuglearter,der er talrige og regelmæssigt forekommende i Vadehavet. Da vadehavetfor flere arters vedkommende rummer over 75 % af alle de fugle, der tæl-les i hele landet, og da flere af disse arter opholder sig i forskellige områ-der, er tællefrekvensen højere her end i andre områder.Overvågning af skarv
Kortlægningen af den danske ynglebestand af skarv videreføres. Kort-lægningen gennemføres i samtlige ynglekolonier som opfølgning på dennationale forvaltningsplan.
167
Overvågning af fugle i Tøndermarsken
Overvågningen af ynglefugle i Tøndermarsken videreføres. Overvåg-ningen omfattet kortlægning af ynglefugle i perioden marts-juni og skalbl.a. ses i lyset af den generelt ugunstige status for en lang række fugle-arter i området. Desuden bidrager overvågningen som værkstedsområdefor Miljøministeriets Engfuglehandlingsplan.
9.6
Kobling til andre delprogrammer
Naturtypeovervågningen indeholder naturtyper som er afhængige afgrundvand. Der er derfor et behov for en tæt dialog med grundvands-programmet.Kvælstoftilførsel fra luften er en af de væsentligste påvirkninger af terre-striske naturtyper. Der er derfor behov for data vedr. kvælstofdepositionfra luftprogrammet til tolkning af nogle af de data, som indsamles i del-program for terrestrisk natur og arter.
9.7
Bilag
168
Bilag 9.1. Oversigter over arter på habitatdirektivets bilag II, IV og V - samt fugle på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag ITabel 1.Oversigt over arter på EF-habitatdirektivets Bilag II, IV og V i Danmark med angivelse af hvilke arter, der indgår i artsovervåg-ningen i NOVANA 2004-2009 (hvid) og med hvilken frekvens - samt med angivelse af ikke-overvågede og forsvundne arter. Desudener angivet vurderingen af bevaringsstatus i de to biogeografiske regioner (atlantiske og kontinentale) ved Art. 17 afrapporteringen i2007 (for perioden 2001-2006).Se nedenstående signaturforklaring:Angiver forsvundetAngiver ikke overvågetGunstigStærkt ugunstigXXModerat ugunstigUkendt statusNOIkke i regionenIkke vurderet
Arter på EF-habitatdirektivets bilag II, IV og VKode130813181323Dansk navnPattedyrBredøret flagermusDamflagermusBechsteins flagermusBrandts flagermusVandflagermusSkægflagermusFrynseflagermusBrunflagermusTroldflagermusLangøret flagermusSydflagermusNordflagermusSkimmelflagermusDværgflagermusPipistrelflagermusHasselmusBirkemus13551337OdderBæverSkov-mårIlder136413651351141919021903183118331528GråsælSpættet sælMarsvinPlanterEnkelt månerudeFrueskoMygblomstVandrankeLiden najadeGul stenbrækKryb. sumpskærmGuldblommeOtteradet ulvefodBjerg-ulvefodCypres-ulvefodFlad ulvefodØvrige arter af ulve-fodsslægtenAlmindelig ulvefodFemradet ulvefodLiden ulvefodMosser1386138313931389Grøn buxbaumiaSlank klomosBlank seglmosLangbørstet meesiaBuxbaumia viridisDichelyma capillaceumDrepanicladus vernicosusMeesia longiseta2222Botrychium simplexCypripedium calceolusLiparis loeseliiLuronium natansNajas flexilisSaxifraga hirculusApium repensArnica montanaLycopodium selagoLycopodium alpinumLycopodium tristachyumLycopodium complanatumLycopodium spp.Lycopodium clavartumLycopodium annotiumLycopodium iundatum2222224444444555555555Barbastella barbastellusMyotis dasycnemeMyotis bechsteiniMyotis brandtiMyotis daubentoniiMyotis mystacinusMyotis nattereriNyctalus noctulaPipistrellus nathusiiPlecotus auritusEptesicus serotinusEptesicus nilssoniVespertilio murinusPipistrellus pygmaeusPipistrellus pipistrellusMuscardinus avellariusSicista betulinaLutra lutraCastor fiberMartes martesMustela PutoriusHalichoerus gryphusPhoca vitulinaPhocoena phocoena22242222244444444444444444445555Videnskabeligt navnIIIVV
StatusArt.17Biogeo regionATLNOXXXXNOXXXXXXXXKONIn-tensivExtensiv
OvervågningFrekvens2004-2009
Frekvens2011-2015
Ændring+/-/¶---------------++-
IN
EXxxxxxxxxxxxx
1/61/61/61/61/61/61/61/61/61/61/61/61/61/61/61/61/61/6
1/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/51/5
NOXXNOXXXXXX
xxxxxx
xx
3/63/6
MarinMarinMarin
programprogramprogram---programprogram-
NONONONONOXX
xxxxxx
6/66/66/62/62/66/6
5/55/55/5FerskFersk5/5
xx
2/62/6
2/52/5
-+
169
1387
Rogers furehætteAlmindelig blegmosalle arter af TørvemosLaver /-lichenerRensdyrlavPadder
Orthotrichum rogeriLeucobryum glaucumSphagnumCladonia L. spp.Triturus cristatusBombina bombinaRana temporariaRana arvalisRana dalmatinaRana esculentaRana ridibundaPelobates fuscusBufo calamitaBufo viridisHyla arborea
25552244544554444NONONOxxxx1/61/61/61/61/51/51/51/5++++XXNOxxxxx1/63/61/61/61/61/52/51/51/51/5+¶+++
11661188
Stor vandsalamanderKlokkefrøButsnudet FrøSpidssnudet frøSpringfrøGrøn frøLatterfrøLøgfrøStrandtudseGrønbroget TudseLøvfrøKrybdyrEuropæisk Sumpskild-paddeMarkfirbenGlatsnogBiller
Emys orbicularisLacerta agilisCoronella austriacaDytiscus latissimusGraphoderus bilineatus [E]*Osmoderma eremita (entorbist)Anthrenochernes stellaeLucanus cervus(en smælder)Parnassius mnemosyneEuphydryas auriniaCoenonympha heroLycaena disparMaculinea arionLeucorrhina pectoralisLeucorrhinia caudalisLeucorrhinia albifronsOphiogomphus ceciliaAeshna viridisAstacus astacusHelix pomatiaVertigo angustiorVertigo geyeriVertigo moulinsianaMargaritifera margaritiferaUnio crassusHirudo medicinalis222222222222222
444444NONONONOXXxxxx2/62/62/62/62/52/52/52/5----XXXXx1/61/5-
10811082108410831079
Bred vandkalvLys skivevandkalv*EremitStellas mosskorpionEghjortLimoniscus violaceusSommerfugleMnemosyne
4x4444444455NONONO545NONOx1/6XXXXxxx1/61/61/6FerskFersk+++programprogramxx2/62/6Fersk++programNONOxx1/62/6++3/6¶
10651060
HedepletvingeHerorandøjeStor ildfuglSortplettet blåfuglGuldsmede
1042
Stor kærguldsmedÅkande-kærguldsmedØstlig kærguldsmed
1037
Grøn kølleguldsmedGrøn mosaikguldsmedKrebsdyrFlodkrebsBløddyrVinbjergsnegl
10141013101610291032
Skæv vindelsneglKildevælds-vindelsneglSump-vindelsneglFlodperlemuslingTykskallet MalermuslingIglerLægeigle
170
Tabel 2.Oversigt over arter på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I og regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter (RT) samt an-svarsarter (A) i Danmark med angivelse af hvilke arter, der indgår i artsovervågningen i NOVANA 2004-2009 (hvid) og med hvilken fre-kvens og om metodens tilstrækkelighed – samt med angivelse af ikke-overvågede og forsvundne arter. Se nedenstående signaturfor-klaring:Angiver ikke tilfredsstillende metodeAngiver forsvundetAngiver ikke overvåget
Dansk navn
Videnskabeligt navnIxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
KategoriRTA
DKStatusUkendtGunstigUsikkerUgunstigUsikkerUkendtGunstigGunstigGunstigGunstigGunstigUsikkerUgunstigUsikkerUsikkerUsikkerForsv.UgunstigUgunstigGunstigxGunstigUsikkerUgunstigxUgunstigUgunstigUgunstigUsikkerUkendtxxxxxxxxx**xx(x)xxintensiv
Overvågningekstensiv
Fugle - ynglefugleNordisk lappedykkerRørdrumSort storkHvid storkSkestorkSangsvaneBramgåsHvepsevågeRød glenteHavørnRørhøgBlå kærhøgHedehøgKongeørnFiskeørnVandrefalkUrfuglPlettet rørvagtelEngsnarreTraneKlydeHvidbrystet præstekra-veHjejleEngryleBrushaneTinksmedSorthovedet mågeDværgmågeSandterneSplitterneFjordterneHavterneDværgterneSortterneStor hornugleMosehornuglePerleugleNatravnIsfuglSortspætteHedelærkeMarkpiberBlåhalsHøgesangerPodiceps auritusBotaurus stellarisCiconia nigraMyotis bechsteiniPlatalea leucorodiaCygnus cygnusBranta leucopsisPernis apivorusMilvus milvusHaliaetus albicillaCircus aeroginosusCircus cyaneusCircus pygargusAquila chrysaetosPandion haliaetusFalco peregrinusTetrao tetrixPorzana porzanaCrex crexGrus grusRecurvirostra avosettaCharadrius alexandri-nusPluvialis apricariaCalidris alpina schinziiPhilimachus pugnuxTringa glareolaLarus melanocephalusLarus minutusGelochelidon niloticaSterna sandvicensisSterna hirundoSterna paradisaeaSterna albifronsChlidonias nigerBubo buboAsio flammeusAegolius funereusCaprimulgus euro-paeusAlcedo atthisDryocopus martiusLullula arboreaAnthus campestrisLuscinia scecicaSylvia nisoria
Frekvens2004-20092011-2015
Ændring+/-/¶
1/51/61/51/51/51/51/51/61/61/51/51/51/51/61/31/51/51/31/51/51/5
+-++++--++-+-+++++----++-
2/62/63/61/66/63/62/62/63/6
2/52/53/51/55/53/52/52/53/51/51/5
++--++--+++-
x
UgunstigUgunstigGunstigGunstigUgunstigUgunstigGunstigUgunstigUsikkerGunstigGunstigGunstigGunstigUgunstigGunstigForsv.
xxxxxxx
6/62/61/61/62/66/63/6
5/52/52/52/52/55/51/53/51/51/5
xxxxx
1/61/61/61/66/61/51/51/55/51/5
----+
171
Fugle - trækfugleRødrygget tornskadeNordisk lappedykkerRødstrubet lomSortstrubet lomPibesvaneSangsvaneBramgåsLille skalleslugerHavørnBlå kærhøgKongeørnFiskeørnVandrefalkTraneKlydeHvidbrystet præstekra-veHjejlePomeransfuglAlmindelig ryleLille kobbersneppeDværgmågeGråstrubet lappedykkerSkarvKnopsvaneSædgåsKortnæbbet gåsGrågåsMørkbuget knortegåsLysbuget knortegåsGravandPibeandKrikandSpidsandSkeandTaffelandTroldandBjergandEderfuglHavlitSortandFløjlsandHvinandToppet skalleslugerStor skalleslugerBlishøneStrandskadeStrandhjejleIslandsk ryleAlm. ryleStor regnspoveRødbenLanius collurioPodiceps auritusGavia stellataGavia arcticaCygnus bewickiiCygnus cygnusBranta leucopsisMergeus albellusHaliaetus albicillaCircus cyaneusAquila chrysaetosPandion haliaetusFalco peregrinusGrus grusRecurvirostra avosettaCharadrius alexandri-nusPluvialis apricariaEudromias morinellusCalidris alpinaLimosa lapponicaLarus minutusPodiceps grisegenaPhalacrocorax carbosin.Cygnus olorAnser fabalisAnser brachyrhynchusAnser anserBranta b. berniclaBranta b. hrotaTadorne tadornaAnas penelopeAnas creccaAnas acutaAnas clypeataAythya ferinaAythya fuligulaAythya marilaSomateria mollissimaClangula hyemalisMelanitta nigraMelanitta fuscaBucephala clangulaMergus serratorMergus merganserFulica atraHaematopus ostrale-gusPluvialis squatarolaCalidris canutusCalidris alpinaNumenius arquataTringa totalis
Ixxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
RT
A
StatusGunstigUkendt
intensiv
ekstensiv
Frekvens
Ændring
xxxxxxxx
1/62/62/62/63/66/66/62/6
1/52/52/52/53/55/55/52/5
--------
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
xxx
UkendtUkendtGunstigGunstigGunstigGunstigUkendtUkendtUkendtUkendtUkendtUkendt
x
GunstigUkendt
x
3/6
3/5
-
xx
GunstigUkendtGunstigGunstigUkendt
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
1/63/63/62/66/63/66/66/66/66/66/62/66/66/66/66/62/62/62/63/62/63/63/62/63/62/62/63/63/63/63/63/63/6
1/53/53/52/55/53/55/55/55/55/55/52/55/55/55/55/52/52/52/53/52/53/53/52/52/52/52/53/5
--_-------------------------
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
GunstigEj vurd.GunstigGunstigGunstigGunstigGunstigUgunstigGunstigGunstigGunstigGunstigGunstigGunstigGunstigGunstigUgunstigGunstigGunstigUsikkerGunstigGunstigGunstigGunstigGunstigGunstigGunstig
xxxxxxxxx
x
3/53/53/53/53/5
-----
x
GunstigGunstigGunstig
172
HvidklireLomvieAlkTejst
Tringa nebulariaUria allgeAlca tordaCephus grylle
xxxxx
GunstigEj vurdEj vurdEj vurd
xxxx
3/62/62/62/6
3/52/52/52/5
----
173
10 Referencer
Andersen, G., 1990: Grundvandsmoniteringsnet i Danmark. - NPo-forskning fra Miljøstyrelsen B18.Andersen, L.J., 1987: Grundvandsmoniteringsnet af 1. orden i Danmark.– ATV-komiteen vedrørende grundvandsforurening. Vingstedcentret 5.-6. oktober 1987.Bijl, L.v.d., Boutrup, S, Nordemann Jensen, P, 2007: Det nationale pro-gram for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse2007-09, del 2. Faglig rapport fra DMU nr 615, 2007BLST, 2009: Implementering af modeller i vandforvaltningen. Strategi oghandleplan. Ver.3, 7. maj 2009.Børgesen, C.D., Kristensen, I. & Grant, R. (2009): Landbrugsregisterdataanvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab. I:Midtvejsevaluering af vandmiljøplan III. Hoved- og baggrundsnotater(eds Børegesen, C.D., Waagepetersen, J., Iversen, T.M., Grant, R., Jacob-sen, B. og Elmholt; S.) DJF rapport Markbrug 142. s 77-96.Codling, I. D., Grath, J., Heinonen, P., Gardner, M. J., Menendez, M. andAas, W., 2001: Evaluation of NOVA-2003 – draft report.DMU, 2009: Overordnet tværgående strategi for overvågning af miljø-fremmede stoffer og tungmetaller. Notat 7. maj 2009.DMU (2005): Teknisk Anvisning. Prøvetagning fra jordvands- og dræn-vandsstationer i landovervågningsoplandene.http://www.dmu.dk/Myndighedsbetjening/Overvaagning/Fagdatacentre/FDCStofudvaskning/Kemi/Dokumenter/EF 1991:Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyt-telse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fralandbruget. s. 1-8EU 2000: Europaparlamentets og Rådets direktiv 2000/60/ef af 23. okto-ber 2000 om fastlæggelse af en ramme for fællesskabets vandpolitiskeforanstaltninger. s. 1-72 og 10 bilag.EU 2006: Europaparlamentets og Rådets direktiv 2006/118/ef af 12. de-cember 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forrin-gelse. s. 1-26 og 4 bilag.Finansudvalget, 1987: Vandmiljøplanens overvågningsprogram, Akt nr.45 af 13. november 1987.Folketinget 1987a: Beretning over vandmiljøplanen. Beretning afgivet afmiljø- og planlægningsudvalget den 30. april 1987, blad nr. 817.
174
Folketinget 1987b: Bilagshæfte til Beretning over Vandmiljøplanen afgi-vet af miljø- og planlægningsudvalget den 30. april 1987, blad nr. 1100.Fredshavn, J., Nielsen, K.E., Ejrnæs, R., Skov, F. Strandberg, B., Nygaard,B. (2009): Teknisk anvisning for overvågning af terrestriske naturtyper.TA-N1, Version 1.05, Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Na-turdata, Danmarks Miljøundersøgelser, 26 s.GEUS, 2002: Grundvandsovervågningsboringers egnethed til analyse. -GEUS, Arbejdsrapport fra Grundvandsovervågningsprogrammet maj2002. Århus Amt, Sønderjyllands Amt, Fyns Amt, Roskilde Amt, Frede-riksborg Amt, GEUS. 116 p.http://www.geus.dkGEUS, 2008: Interkalibrering af grundvandsprøvetagningen 2007. Han-sen, B. og Thorling, L.GEUS, 2009: The Danish Pesticide Leacing Assessment Programme. Mo-nitoring results may 1999-june 2008. Kjær, j. et al.GEUS, 2010: Fagligt baggrundsnotat: Udvælgelse af indtag til overvåg-ning 2011-2015.Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, V., Kyllingsbæk, A., DamgaardPoulsen, H., Børsting, C., Jørgensen, J.O., Schou, J.S., Kristensen, E.S., Waa-gepetersen, J. & Mikkelsen, H.E.(2000): Vandmiljøplan II - midtvejsevalu-ering. Danmarks Miljøundersøgelser. 65 s.Electronic version
Grath, J., Scheideler, A., Uhlig, S., Weber, K., Kralik, M., Keimel, T. &Gruber. G., 2001: The EU Water Framework Directive: Statistical aspectsof the identification of groundwater pollution trends, and aggregation ofmonitoring results - Austrian Federal Ministry of Agriculture and For-estry, Environment and Water monitoring results. Vienna, Austria, 63p +12 Annexes .www.wfdgw.netHeidmann, J. Nielsen, Olesen, S.E., Christensen, B.T. og Østergaard, H. S.(2001): Ændringer i indhold af kulstof og kvælstof i dyrket jord: Resultaterfra Kvadratnettet 1987-1998. DJF rapport Markbrug, nr. 54.
Henriksen, H.J. & Sonnenborg, A., 2003: Ferskvandets kredsløb. NOVA2003 Temarapport. GEUS særudgivelse.Hinsby, K. og Dahl, M. 2009: Tærskelværdier for grundvand baseret påmiljømål for afhængige økosystemer. ATV Jord og grundvand, 27. jan2009 Grundvand/overfladevand interaktion.Iversen, T.M., Grant, R. & Nielsen, K. (1998): Nitrogen Enrichment of Euro-pean Inland and Marine Waters with Special Attention to Danish PolicyMeasures. - Environmental Pollution 102, S1: 771-780.Kjær, J., Rosenbom, A.E., Olsen, P., Ernsten, V., Plouborg, F., Grant, R.,Nyegaard, P., Gudmundsson, L. & Brüsch, W. (2009): The Danish PesticideLeaching Assessment Programme. Monitoring results May 1999-June 2009.De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, 2009.www.pesticidvarsling.dk
175
Kristensen, K., Waagepetersen J., Børgesen, C.D., Vinther, F.P., Grant, R. &Blicher-Mathiesen, G. (2008): Reestimation and further development in themodel N-LES. NlLES3to NLES4. DJF Plant Science No. 139. 25s.
Larsen, S.E., Jensen, C. & Carstensen, J. 2002. Statistisk optimering afmoniteringsprogrammer på miljøområdet. Faglig rapport fra DMU, nr.426.Larsen, S. & Kristensen, K. (2007): Udvaskningsmodellen N-LES3 – usikker-hed og validering. DJF Markbrug Nr. 132. 31 s.
Miljø- og Energiministeriet 2000: Bekendtgørelse – indsatsområder.Miljø- og Energiministeriet 2001: Redegørelse om VandrammedirektivetMiljø- og Energiministeriet 2007: Bekendtgørelse om vandkvalitet og til-syn med vandforsyningsanlæg. – Miljøministeriets bekendtgørelse nr.1449 af 11. december 2007Miljøstyrelsen 2000: NOVA-2003. Programbeskrivelse for det nationaleprogram for overvågning af vandmiljøet 1998–2003. Redegørelse nr.1/2000. 397 pp.http://ovs.dmu.dk/2NOVA_2003_ov./novaarkivet/NOVA-program-version4.docMiljøstyrelsen, 2006: Målinger af forureningsindhold i regnbetingede ud-ledninger. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 10 2006.Plauborg, F., Refsgaard, J.C., Henriksen, H.J., Blicher-Mathiasen, G. ogKern-Hansen, C., 2002: Vandbalance på mark- og oplandsskala. DJF,GEUS, DMU og DMI.http://www.vandressource.dk/vandbalance_paa_mark_og_oplandsskala_DJF8.pdfRegeringen, 2009: Aftale om Grøn VækstRefsgaard, J.C., Hansen, S. og Henriksen, H.J., 2001: Problemer medvandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvask-ning. Diskussionsoplæg. KVL og GEUS.http://www.vandressource.dk/Vandbal-nitrat-GEUS-KVL.PDFSkov- og Naturstyrelsen, 2001: Danish monitoring and action pro-grammes in accordance with the Nitrates Directive. (Summary Report tothe European Commission). 17p.Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K. E., Pihl, S., Clausen, P.,Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Sønder-gaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn,R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. (2005): Kriterier for gunstigbevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet &fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. - Faglig rapport fraDMU, nr. 457, 3. udg. 462 s.
176
Søgaard, B., Pihl, S. & Wind, P. (2007): Arter 2006. NOVANA. DanmarksMiljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr.644. 88 s.Søgaard, B. & Asferg T. (red.) 2009: Arter 2007. NOVANA. DanmarksMiljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 140 s. – Faglig rapport fra DMUnr. 713. 140 s.Styczen, M., Petersen, S., Kristensen, M., Jessen, O.Z., Rasmussen, D., Ander-sen, M.B. & Sørensen, P.B. (2004): Callibration of Models Describing Pestici-de Fate and Transport in Lillebæk and Odderbæk Catchment. Pesticide Re-search Nr. 62 2004. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen.Waagepetersen J., Grant, R., Børgesen, C.D. og Iversen, T.M. (2008): Midt-vejsevaluering af Vandmiljøplan III. I: Midtvejsevaluering af vandmiljøplanIII. Hoved- og baggrundsnotater (eds Børegesen, C.D., Waagepetersen, J.,Iversen, T.M., Grant, R., Jacobsen, B. og Elmholt; S.) DJF rapport Markbrug s.17-44.
177
