Prioritering af en ny strategisk plan er vigtig

I forbindelse med COP10 er det vigtigt, at Danmark og den danske delegation prioriterer arbejdetmed en ny strategisk plan for bevaring af biodiversiteten på globalt plan. Herunder at det sikres, atdenne plan med stor sandsynlighed hurtigt vil føre til en væsentlig nedgang i tabet af biodiversitet,og et stop for tab af biodiversitet globalt set inden 2020.Dette vil være i god overensstemmelse med EU’s seneste udmeldinger og beslutninger, bl.a. fraEU miljøministermødet den 7.-9. september 2009 i Strömstad, Sverige, hvor det blev konkluderet,at”... The international community must develop a bold and cross-sectoral vision, set ambitiousinternational action oriented targets for biodiversity and ecosystem services as a cornerstone forsustainable development and for reaching the Millennium Development Goals.”Ligeledes har EU for nyligt sat mål for fællesskabets egen biodiversitetsindsats, herunder et målfor 2020. Rådet vedtog den 15. marts 2010 i Bruxelles, Belgien, en vision for 2050: ”Biodiversitetenog økosystemtjenesterne bevares, værdsættes og genoprettes videst muligt for deres iboendeværdi, så de kan fremme økonomisk velstand, menneskers velfærd og afbøde katastrofale æn-dringer som følge af tab af biodiversitet”og et midtvejsmål i 2020: ”Atbringe tabet af biodiversitetog økosystemtjenester til ophør i EU inden 2020 og genoprette dem i videst mulig grad samt øgeEU’s bidrag til at afbøde biodiversitetstabet globalt”Målsætningerne om at standse eller bremse tabet i biodiversitet inden 2010 er ikke blevet nået.Derfor er det afgørende vigtigt, at Danmark, EU og det globale samfund nu forstærker indsatsenog tager initiativer og beslutninger der realistisk kan standse tabet og genoprette den globale bio-logiske mangfoldighed.Det er af fuldstændig afgørende betydning for mødets succes, at de rige lande til COP 10 tydeligtfår vist, at man som et led i løfterne om at styrke den globale biodiversitetsindsats er villig til at le-vere en øget finansiering til den globale naturbeskyttelse. Dette er også en forudsætning for atkunne motivere erhvervslivet til at gøre det samme. Ydermere er det essentielt, at mulighedernefor at udvikle og implementere innovative finansieringsmekanismer fra offentlige og private såvelsom ”blandede” kilder, som genererer ny og additionel finansiering på bæredygtig vis, undersøgesnøje og udnyttes til fulde.92-gruppen mener, at et nyt globalt mål for biodiversitet bør være ambitiøst, herunder mindst ioverensstemmelse med EU's 2020-mål eller tilsvarende, og en strategisk plan for biodiversitet børindeholde en klar ramme med delmål og virkemidler, som gør indfrielse af målene realistiske ogsandsynlige inden for en 10-årig horisont.

En opprioritering af denne forhandling vil afspejle, at Danmark har forstået alvoren i det vedvaren-de tab af biologisk mangfoldighed og tager ansvar globalt. Stærke økosystemer har afgørendebetydning for tilpasning til klimaforandringer over alt i verden. Ødelæggelse af økosystemer vil be-tyde tab af umistelige ressourcer for verdens fattige, og tab af arter og økosystemer forringer mu-lighederne for at udnytte de genetiske ressourcer i forskning og udvikling. En global strategisk planfor biodiversitet er en hjørnesten i en global bæredygtig udvikling.Som nævnt er det afgørende, at der tages beslutninger om de nødvendige mekanismer og politik-ker, så det sikres, at biodiversitetsmålet denne gang reelt nås, og ikke som med 2010-målet måopgives igen.

En ny protokol om ”Access and benefit sharing” skal sikre bæredygtighed

Forhandlingerne om en ny protokol om udbyttedeling og adgang til genetiske ressourcer (ABS) eret centralt emne på dagsordenen til COP10, og det er vigtigt, at en ny protokol skaber klare og ret-færdige rammer for området samt har stærke og bindende regler.I den forbindelse bør Danmark og den danske delegation arbejde på, at aftalen indeholder juridiskebindende forpligtelser om overholdelse af FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder.Ligeledes bør aftalen sikre, at udnyttelsen af de genetiske ressourcer fremmer bæredygtig udvik-ling i verdens udviklingslande med specielt fokus på involvering af de fattigste befolkningsgrupperog deres interesser – samt reelt fremmer beskyttelse af biodiversitet og bæredygtig udnyttelse afbiodiversitet.I den forbindelse bør den danske delegation også arbejde for, at en del af udbyttet ved udnyttelseaf genetiske ressourcer overføres til biodiversitetsfremmende tiltag.En ny protokol som fastsætter regler for udbyttedeling ved udnyttelse af genetiske ressourcer un-der Biodiversitetskonventionen er et vigtigt tiltag. Det er dog afgørende, at arbejdet med at nå tilenighed om en protokol på COP 10 ikke overskygger en indsats og et resultat i forbindelse med atnå til enighed om akut handling mod det voldsomme tab af biodiversitet, som foregår i øjeblikket,samt om et nyt ambitiøst og bindende globalt biodiversitetsmål. Hvis den samlede biodiversitet ikkesikres og genoprettes, vil en stor del af verdens genetiske ressourcer, og dermed grundlaget for atskabe et udbytte, også forsvinde.

Styrket indsats for skov og beskyttede områder

Skal den negative udvikling vendes, er det nødvendigt, at nationalstaterne påtager sig ansvar for atsikre den resterende biodiversitet fra ødelæggelse og udslettelse både på land og i havet. Der erbehov for nye rammer og incitamenter for bæredygtig brug af naturressourcerne i respekt for naturog menneskers livsvilkår. Stop for yderligere fragmentering og udpining af de tilbageværende øko-systemer og tilstrømning af ressourcer til genopretning af større naturområder, samt trædesten ogspredningskorridorer mellem disse, er helt centrale elementer i en stærkere implementering.I den forbindelse spiller Biodiversitetskonventionens arbejdsprogram for beskyttede områder encentral rolle, men desværre er arbejdsprogrammet kun i meget ringe grad blevet implementeret.Det er derfor vigtigt, at revisionen af arbejdsprogrammet sikrer, at løfterne om oprettelse af et glo-balt netværk af beskyttede områder nu vil blive opfyldt.

Finansiering er en vigtig forudsætning for at bevare, forbedre og udbygge de beskyttede områderog indfri målene i arbejdsprogrammet. Derfor mener 92-gruppen, at det er vigtigt, at den danskedelegation arbejder for at fastholde og styrke formuleringen om, at”[alle] parter i overensstemmel-se med national lovgivning [skal] udvikle og implementere planer for den [nødvendige] finansieringaf netværk af beskyttede områder inden 2012 og støtte individuelle beskyttede områder ud fra rea-listiske vurderinger om behov, blandt andet gennem betaling for økosystemservices”,jf. udkast tilanbefaling til parterne i”in-depht review of the implementation of the programme of work on protec-ted areas”fra Biodiversitetskonventionens teknisk-videnskablige komite 14. maj 2010.Danmark bør i den forbindelse arbejde for, at i-landene lever op til deres løfter om hjælpe udvik-lingslandene med at finansiere arbejdsprogrammets gennemførelse.Klimakonventionen forhandler i øjeblikket om finansiering til reduktion af udslip af drivhusgasser fraskove i udviklingslande. Eftersom skovødelæggelse er en helt central årsag til, at det globale tab afbiodiversitet fortsætter med uforandret hastighed, er det åbenlyst, at en skovmekanisme underKlimakonventionen vil kunne konstrueres således, at den både fremmer indsatsen mod global op-varmning og samtidig nedbringer det globale tab af biodiversitet radikalt. Men der er også en risikofor, at Klimakonventionens skovmekanisme ender med at underminere arbejdet for at beskyttebiodiversiteten – f.eks. ved at fremme naturfattige plantager på bekostning af naturlige, intakteskovområder. Derfor bør det sikres, at de to konventioner samarbejder tæt, samt at Klimakonventi-onens skovmekanisme konstrueres på en måde som sikrer og fremmer biodiversitet.Den danske delegation bør desuden arbejde for, at Biodiversitetskonventionens parter vedtager, atden globale indsats for at beskytte verdens skove skal styrkes væsentligt med henblik på at vendetilbagegangen for verdens skove senest i 2020. Som et led i dette arbejde er det essentielt, at Bio-diversitetskonventionen vedtager at iværksætte en global indsats mod ulovlig tømmerhugst – etområde som i mange år har været en dansk mærkesag, men hvor det globale samarbejde i dag ermeget mangelfuldt.

Beskyttelsen af den marine biodiversitet bør styrkes

Der er et stort behov for bedre beskyttelse af den marine biodiversitet, både i form af udbygning afsystemet af beskyttede marine områder (MPA) og ved fiskeriregulering og mere bæredygtigt fiske-ri.Verdens regeringer har vedtaget, at der skal etableres et repræsentativt netværk af marine beskyt-tede områder verden over inden 2012, men udpegningen af MPA’er halter bagud. Ifølge WorldDatabase on Protected Areas dækkes 12,2 % af planetens terrestriske områder af beskyttede om-råder – hvorimod kun 5,9 % af territorial farvandene, og kun 0,5 % af det internationale farvand(dvs. udenfor territorialt farvand) beskyttes af MPA’er.Der er derfor et akut behov for at accelerere udpegelsen af repræsentative beskyttede områder påhavet, der effektivt kan beskytte den marine biodiversitet. Samtidig er der brug for, at man udarbej-der praktiske retningslinjer til udvælgelsen af repræsentative MPA-netværk (f.eks. på grundlag afbiogeografiske klassifikationssystemer).Under CBD’en bør man sørge for, at der især udpeges flere MPA’er i de internationale farvande(det man kalder ”high seas”, eller ”areas beyond national jurisdiction”). Dette kan man bl.a. gøreved at indskrive dette direkte i teksten - f.eks. “By 2020, at least 15% of land, freshwater and sea

areas, including the areas of particular importance for biodiversity and areas beyond national juris-diction, have been protected through representative networks …”I mange områder – både indenfor og udenfor MPA’er – er ulovligt, urapporteret og ureguleret fiske-ri (IUU fiskeri) et stort problem. Derfor bør Danmark også prioritere dette i arbejdet under Biodi-versitetskonventionen.Overfiskeri og destruktive fangstmetoder (inkl. bifangst og udsmid) er ligeledes fortsat et stort pro-blem for den marine biodiversitet, og dette bør adresseres både i det direkte biodiversitetsarbejde,men er også noget der i højere grad skal gennemstrømme/afspejles i den sektorelle regulering.F.eks. bør man arbejde for nationale planer, der skal afbøde virkningerne af destruktive fangstme-toder

Rio+20 – en mulighed for styrket indsats og samarbejde

Som nævnt ovenfor (se ”Styrketindsats for skov og beskyttede områder”),er der vigtige årsager til,at samarbejdet mellem Biodiversitetskonventionen og Klimakonventionen skal sikres. Men i øje-blikket er både kommunikationen og samarbejdet desværre ekstremt mangelfuldt, og beslutninger-ne i den ene konvention kan gå imod arbejdet i den anden konvention. Biodiversitetskonventionensad hoc ekspertgruppe om biodiversitet og klima var et vigtigt første skridt på vejen mod at sikre, atparterne i de to konventioner arbejder sammen, og det er vigtigt, at der til COP 10 bliver fulgt op påekspertgruppens anbefalinger. Men det er også meget tydeligt, at der er behov for yderligere initia-tiver.Rio+20 mødet i Brasilien i 2012 er en åbenlys og enestående mulighed for at etablere et nyt ogforbedret samarbejde mellem de to konventioner, og det er vigtigt, at Biodiversitetskonventionsparter til COP 10 træffer de centrale beslutninger, som skal danne et solidt grundlag for sådannevedtagelser under Rio+20 mødet. Helt centralt er det at sikre, at Rio+20 bliver mere end en genta-gelse af de hensigtserklæringer om synergier, som regeringerne har afgivet så mange gange før.Denne gang er der brug for konkrete initiativer, som fører til reelle beslutninger under konventio-nerne. I den forbindelse er ideen om at afholde en ekstraordinær partskonference under konventi-onerne, som et led i Rio+20, et forslag, som bør tages i betragtning.Rio+20 vil også skabe en vigtig mulighed for at fremme konkrete initiativer, som kan styrke imple-menteringen af Biodiversitetskonventionen. I den forbindelse er en implementeringsprotokol eninteressant ide, og vi vil opfordre til, at den danske delegation nøje undersøger og overvejer demuligheder, det kan indebære.

Biobrændstoffer – en væsentlig trussel

Over de seneste år er der sket en omfattende og i høj grad uovervejet global satsning på bio-brændstoffer. Flere regeringer – herunder i EU og Danmark - har introduceret nye subsidier ogkvantitative mål for øget anvendelse af f.eks. bioethanol uden at have overblik over konsekvenser-ne. Produktionen af biobrændstoffer er samtidigt blevet en stor drivkraft bag omfattende naturøde-læggelser verden over, og derfor bør biobrændstoffer også være et fokusområde på COP10 og forden danske indsats.Danmark bør arbejde for, at naturødelæggelser, brud på oprindelige folks rettigheder samt socialeforringelser som følge af produktion af biobrændstoffer forhindres, og at subsidier og målsætnin-ger, som fremmer ikke-bæredygtig produktion, ophører.