MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 773: Talepapir fra samrådet den 29/9-10 med miljøministeren vedr. samrådsspm. CF og CG om udviklingen i mængden af affald samt initiativer til at begrænse affaldsmængden + et katalog over idéer til affaldsforebyggelse

ForordDenne rapport ”Idekatalog til affaldsforebyggelse” er udarbejdet for Miljøsty-relsen i perioden juni 2009 til november 2009.Projektet er udført af Birgitte Kjær og Christian Fischer, Copenhagen Resour-ce Institute.Projektleder i Miljøstyrelsen har været Lone Lykke Nielsen.I forbindelse med indsamling og generering af ideer til projektet har der væretafholdt et dialogmøde den 18. august 2009, som var arrangeret af Miljøstyrel-sen i samarbejde med DAKOFA. Formålet med dialogmødet var at afholdeen workshop, hvor deltagerne bidrog med nye ideer til affaldsforebyggelse. Iworkshoppen deltog 18 deltagere, som repræsenterede en lang række aktørermed interesse for affaldsforebyggelse.Rapporten er finansieret af Miljøstyrelsen.

Gang i affaldsforebyggelsen i DanmarkInteressen for at øge affaldsforebyggelse er stigende både i Danmark og i EU.Med vedtagelsen af det nye affaldsdirektiv (Direktiv 2008/98/EC) er derkommet større fokus på affaldsforebyggelse, som har højeste prioritet i af-faldshierarkiet. Der er derfor behov for at erfaringer fra andre lande videregi-ves samt at nye ideer til affaldsforebyggelse udvikles.Anden del af regeringens Affaldsstrategi 2009-12 indeholder en plan for øgetaffaldsforebyggelse. Et af initiativerne i planen er at etablere et overblik overnye tiltag til affaldsforebyggelse.Affaldsforebyggelse i Danmark er et fælles ansvar for såvel myndigheder somborgere og virksomheder. Alle har et ansvar for at forebygge affald både indi-viduelt og i fællesskab.For at inspirere til initiativer for affaldsforebyggelse er dette projekt igangsat.Formålet har været at udarbejde et katalog med ideer til øget affaldsforebyg-gelse, som de enkelte aktører kan lade sig inspirere af.Ideer fra ind- og udlandI første omgang blev der udarbejdet en oversigt over ideer baseret på littera-tursøgning i ind- og udland. Endvidere blev den foreløbige oversigt baseret påMiljøstyrelsens materiale fra arbejdet med affaldsforebyggelse i 2000-01.Oversigten blev anvendt som baggrundsmateriale til workshoppen om affalds-forebyggelse som blev afholdt den 18. august 2009 med deltagere fra de for-skellige aktørgrupper. Workshoppen bidrog med en lang række nye ideer tiløget affaldsforebyggelse.Dette katalog er resultatet af en sammenskrivning og gruppering af de forskel-lige ideer, som er fremkommet under projektet.Kataloget er udarbejdet af Copenhagen Resource Institute.Katalog med ideer til inspirationKataloget tager udgangspunkt i tiltag, som kan anvendes eller igangsættes af 8forskellige aktører:detailhandlen,kontor og servicevirksomheder,industrivirksomheder,bygge- og anlægsvirksomheder,borgerne,kommuner,

Kataloget har fokus på praktiske eksempler på affaldsforebyggelse, som denenkelte aktør kan udføre. Det er ikke en udtømmende liste, men skal tjene tilinspiration for, hvad den enkelte aktør kan gøre eller hvad de foreninger ellerorganisationer, som aktøren er med i, kan gøre i fællesskab.Der er medtaget eksempler på både indenlandske og udenlandske tiltag, somer igangsat indenfor de seneste år. For de udenlandske tiltag er der ikke fore-taget en grundig vurdering af forslagenes relevans under danske forhold, dadette er et katalog til inspiration.Endvidere indeholder kataloget en lang række ideer fra workshoppen. Denævnte ideer under de forskellige aktører er ikke at udtryk for, at repræsentan-ter for denne aktør på workshoppen var enig i at udføre ideen. Ideerne er hel-ler ikke vurderet i forhold, hvor vanskelige de vil være at udføre i praksis.Endelig er ideer fra Miljøstyrelsens arbejde med affaldsforebyggelse i 2000-2001 medtaget, såfremt de fortsat vurderes at være relevante.Nogle ideer kan udføres af forskellige aktører eller det kan være nødvendigt atinvolvere flere aktører. Derfor er der en række ideer, som er nævnt under flereaktører, da det er meningen, at kataloget skal fungere som et opslagskatalog.I alt er der i kataloget omtalt mere end 100 forskellige ideer til øget affaldsfo-rebyggelse, som forhåbentlig vil kunne inspirere til handling blandt de forskel-lige aktører.

Waste prevention in DenmarkThere is growing interest in waste prevention both in Denmark and in EU.The adoption of the new Waste Directive (Directive 2008/98/EC) has re-sulted in greater focus on waste prevention, as the top priority in the wastehierarchy. Consequently, there is a need to exchange experiences with othercountries and to develop new ideas for waste prevention.The second part of the Government’s Waste Strategy 2009-12 contains a planfor increased waste prevention. One of the initiatives in the plan is to establishan overview of new measures for waste prevention.Waste prevention in Denmark is the joint responsibility of authorities, citizensand companies. Everyone has a responsibility to prevent waste, both individu-ally and together.This project has been initiated in order to inspire initiatives for waste preven-tion. To achieve this, a catalogue containing ideas for increased waste preven-tion that can inspire individual actors has been prepared.National and international ideasAs a first step an overview was prepared containing ideas based on both na-tional and international literature search. The preliminary overview was alsobased on the Danish EPA’s material from work undertaken on waste preven-tion in 2000-01.The overview was used as background material for the workshop on wasteprevention held on August 18th 2009. The workshop involved participantsfrom the relevant groups of actors and contributed with a number of newideas for increased waste prevention.The waste prevention catalogue is the result of a compilation and grouping ofthe different ideas that came to light during the project.The catalogue has been prepared by the Copenhagen Resource Institute.Catalogue with ideas for inspirationThe catalogue starts with initiatives that can be used or initiated by 8 differentactors:retail trade,office and service businesses,industrial companies,building and construction contractors,citizens,

The catalogue focuses on practical examples of waste prevention that the in-dividual actor can carry out. It is not an exhaustive list but is meant as inspira-tion for waste prevention activities that can be performed by the individualactor, associations or organisations alone or cooperatively.It contains examples of both national and international initiatives implementedwithin recent years. Because this catalogue is intended as a source of inspira-tion, there has been no thorough assessment of the relevance of internationalsuggestions to Danish conditions.Further, the catalogue contains a number of ideas generated by the workshop.Although ideas are grouped under the different actors this does not indicatethat representatives of this actor at the workshop agreed to implement theidea. Neither are the practical difficulties of implementing the ideas for wasteprevention in a given situation addressed.Finally, relevant ideas from the Danish EPA’s work with waste prevention in2000-01 are included.Some ideas can be carried out by different actors while others need the in-volvement of more actors. Therefore, many of the ideas are mentioned underseveral actors, as the catalogue is meant as a reference catalogue.In total, the catalogue contains more than 100 different ideas for increasedwaste prevention that will hopefully inspire action among the different actors.

1.1 BaggrundAnden del af regeringens Affaldsstrategi 2009-12 indeholder en plan for øgetaffaldsforebyggelse. Et af initiativerne i planen er at etablere et overblik overnye tiltag til affaldsforebyggelse.Interessen for at øge affaldsforebyggelse er stigende både i Danmark og i EU.Med vedtagelsen af det nye affaldsdirektiv (Direktiv 2008/98/EC) skal derudarbejdes nationale programmer for affaldsforebyggelse senest i 2013, jf.artikel 29 stk. 1 i direktivet. Hensigten med disse planer skal være at brydesammenhængen mellem økonomisk vækst og den miljømæssige påvirkning,der er forbundet med generering af affald. Der er derfor behov for at erfarin-ger fra andre lande videregives samt at nye ideer til affaldsforebyggelse udvik-les.Miljøstyrelsen har tidligere udarbejdet forslag til initiativer til affaldsforebyg-gelse. Disse forslag ønskes nu suppleret med de nye ideer fra ind- og udland.1.2 FormålFormålet har været at udarbejde et katalog med ideer til øget affaldsforebyg-gelse, som de enkelte aktører kan lade sig inspirere af. Således at flere kan gøreen indsats for at styrke forebyggelsen af affald og bidrage til at opnå målene iregeringens affaldsstrategi.1.3 MetodeKataloget tager udgangspunkt i tiltag, som kan anvendes eller igangsættes af 8forskellige aktører:detailhandlen,kontor og servicevirksomheder,industrivirksomheder,bygge- og anlægsvirksomheder,borgerne,kommuner,sygehuse (regioner) ogstaten.I første omgang blev der udarbejdet en oversigt over ideer baseret på littera-tursøgning, gennemgang af informationer i de affalds-faktaark (waste factsheets), som er udarbejdet for alle EU lande af ETC/SCP1, oplysninger fratidligere og igangværende projekter om affaldsforebyggelse, som CopenhagenResource Institute er involveret i eller har kendskab til.

Endvidere blev den foreløbige oversigt baseret på Miljøstyrelsens materiale fraarbejdet med affaldsforebyggelse i 2000-01, herunder referater fra afholdteworkshops i 2000.Den foreløbige oversigt indeholdt 103 ideer til affaldsforebyggelse for de 8aktører.Denne oversigt blev anvendt som baggrundsmateriale til workshoppen omaffaldsforebyggelse som blev afholdt den 18. august 2009 med 18 deltagerefra de forskellige aktørgrupper. Liste over deltagere findes i bilag A.Workshoppen bidrog med en lang række nye ideer til øget affaldsforebyggelse.Samlet set indeholdt oversigten efter workshoppen 147 ideer.Dette katalog er resultatet af en sammenskrivning og gruppering af de forskel-lige ideer, som er fremkommet under projektet.1.4 Definition af affaldsforebyggelseDet nye affaldsdirektiv (2008/98) giver en fælles europæisk definition af af-faldsforebyggelse:”forebyggelse”: foranstaltninger, der træffes, inden stoffer, materialer ellerprodukter bliver til affald, og som mindsker:a) affaldsmængden, herunder via genbrug af produkter eller forlængelse afprodukternes levetid,b) de negative konsekvenser, som det producerede affald har for miljøet ogmenneskers sundhed, ellerc) indholdet af skadelige stoffer i materialer og produkter.Hvor definitionen på genbrug er:”genbrug”: enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke eraffald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til.Der er forsøgt at indsamle eksempler, som dækker definitionen, men de flesteeksempler omhandler del a) af definitionen. Det skyldes, at arbejdet med fo-rebyggelse af affald hidtil har været koncentreret om denne del af definitionen.1.5 Beskrivelse af aktørerEn lang række aktører er med til at påvirke dannelsen af affald gennem deresadfærd. Alle aktører kan individuelt handle for at påvirke deres affaldsdannel-se. Det vil dog ofte være sådan at de forskellige dele af værdikæden påvirkerhinandens affaldsdannelse og derfor kan det være en fordel at arbejde sammengennem værdikæden om affaldsforebyggelse. Nogle tiltag til affaldsforebyggel-se kræver at en organisation, som aktøren er medlem af handler. F.eks. i bran-cheorganisationer eller beboerforeninger.Der er i kataloget foretaget en gruppering af væsentlige aktører for at give etoverblik over de forskellige gruppers handlemuligheder.detailhandlen,kontor og servicevirksomheder,industrivirksomheder,

Nedenfor er en kort beskrivelse af aktørerne og den rolle, aktørerne har i af-faldsdannelsen. Enkelte aktører kan høre ind under flere grupper. F.eks. harde fleste industrivirksomheder også en administration, og gode ideer til af-faldsforebyggelse for den administrative del vil kunne findes under kontor- ogservicevirksomheder.DetailhandlenVirksomheder i distributions- og salgsleddet spiller en vigtig rolle, da de delser i direkte kontakt med kunder og dermed kan påvirke og viderebringeefterspørgsel og dels kan stille krav til leverandørerne bagud i kæden.Kontor- og servicevirksomhederDenne gruppe dækker bredt og er karakteriseret ved aktiviteter lige fra storeadministrations- og kontoraktiviteter, hotel og restaurationsvirksomhed til denlille reparationsvirksomhed.IndustrivirksomhederIndustrien skal i denne sammenhæng forstås primært som fremstillingsindu-stri. Kendetegnende for fremstillingsvirksomheder i forhold til affaldsfore-byggelse er bl.a., at de har rollen både som producent og forbruger (af råva-rer, halvfabrikata og produkter fra leverandører).Bygge- og anlægsvirksomhederKendetegnende for aktører inden for denne branche er, at de typisk indgår iet samarbejde med andre aktører i det samlede bygge- og anlægsarbejde(f.eks. bygherre, arkitekter, rådgivende ingeniører, byggevareproducenter).BorgerneDenne aktørgruppe skal forstås som den enkelte borger i den tid, hvorvedkommende ikke er på arbejde. Det vil sige, hvor borgeren anskaffer,anvender, vedligeholder og bortskaffer produkter/serviceydelser til egetforbrug. Denne aktørgruppe er foruden den individuelle borger også de fæl-lesskaber og foreninger, som borgeren indgår i som privat person.KommunerKommunerne har både en myndighedsrolle og en rolle med at sørge for drif-ten af en lang række kommunale institutioner. I forbindelse med driften harkommunerne en meget indflydelsesrig rolle som indkøber af produkter ogydelser. Derfor er kataloget under kommuner opdelt efter disse to roller.Sygehuse (regioner)Regionerne er især kendetegnet ved at styre driften af sygehusene og derfor erder fokuseret på denne funktion.StatenStaten har både en myndighedsrolle og en rolle med at sørge for driften af enlang række institutioner. Staten er en meget indflydelsesrig indkøber. Derforer kataloget under staten opdelt efter disse to roller.

1.6 Opbygning af katalogKataloget har fokus på praktiske eksempler på affaldsforebyggelse, som denenkelte aktør kan udføre. Det er ikke en udtømmende liste, men skal tjene tilinspiration for, hvad den enkelte aktør kan gøre eller hvad de foreninger ellerorganisationer, som aktøren er med i, kan gøre i fællesskabIdeerne vedrørende affaldsforebyggelse er for hver aktør opdelt i en rækkeunderemner. Indenfor de enkelte emner er det forsøgt at nævne ideerne i føl-gende rækkefølge: 1) eksisterende i Danmark, 2) eksisterende i udlandet, 3)nye ideer eller ændring af eksisterende tiltag.Der er medtaget eksempler på både indenlandske og udenlandske tiltag, somer igangsat indenfor de seneste år. For de udenlandske tiltag er der medtagetbåde nationale, regionale og lokale eksempler på affaldsforebyggelse. Der erikke foretaget en grundig vurdering af forslagenes relevans under danske for-hold, da dette er et katalog til inspiration.Endvidere indeholder kataloget en lang række ideer fra workshoppen. Ideerneer i det store hele gengivet, som de blev fremsat. De nævnte ideer under deforskellige aktører er ikke at udtryk for, at repræsentanter for denne aktør påworkshoppen var enig i at udføre ideen. Ideerne er heller ikke vurderet i for-hold til, hvor vanskelige de vil være at udføre i praksis.Endelig er ideer fra Miljøstyrelsens arbejde med affaldsforebyggelse i 2000-2001 medtaget, såfremt de fortsat vurderes at være relevante.En række ideer nævnt under den enkelte aktør kan udføres af den enkelte virk-somhed/ borger. For andre ideer kræver det, at det er brancheorganisationeneller en borgerforening, som tager initiativet. Det er forsøgt at gøre dette klartunder de forskellige ideer.Nogle ideer kan udføres af forskellige aktører eller det kan være nødvendigt atinvolvere flere aktører. Derfor er en række ideer nævnt under flere aktører, dadet er meningen at kataloget skal fungere som et opslagskatalog.Affaldsforebyggende initiativer dækket af EU’ BREF-notes, jf. EU’s IPPCdirektiv og the European IPPC Bureau i Sevilla, er ikke detaljeret inddraget ioversigten. Ligeledes er initiativer, som vedrører meget specifikke forhold in-denfor individuelle brancher, heller ikke inkluderet.

2.1 Få styr på affaldsforebyggelsen internt i virksomhedenI Finland er der udviklet et program, som hjælper en virksomhed med at ud-vikle sin egen håndtering af affald og til at reducere mængden af affald. Pro-grammet er et benchmarking værktøj (PETRA Affald Benchmarking), somsammenligner de mængder af affald virksomheden producerer med gennem-snittet fra lignende typer af virksomhed. Mere end 600 virksomheder har an-vendt programmet i Helsingfors området (YVT 2009a)http://www.ytv.fi/ENG/waste/petra/Evaluering af projektet viste, at for perioden 2003-2006 var mængden af af-fald per ansat i dagligvarehandlen faldet med 180 kg/ år (YTV 2009b)http://www.ytv.fi/NR/rdonlyres/87C09D20-941E-428D-865B-574D18368328/0/YTV_JSE_esite_ENG_netti.pdf2.2 Sætte krav til leverandører og skabe dialog i hele kædenDetailhandlen kan sætte miljøkrav som standardkrav ved indkøb af varer, her-under krav om affaldsforebyggelse. Det kræver uddannelse af indkøbere såle-des at de har forståelse for miljø og affaldsforebyggelse. Partnerskaber i detail-handlen vil kunne øge presset på de store producenter. Miljøvejledninger kanbistå indkøberne i at anvende miljø som standard krav. Miljøstyrelsen har ud-arbejdet vejledninger for en lang række produkter (Miljøstyrelsen 2009a)http://www.miljoevejledninger.dk/På workshoppen blev der foreslået et partnerskab mellem detailhandlen oghele værdikæden samt staten. Det skal sikre dialog og at initiativer kan udføresi samarbejde.2.3 Informere forbrugerneDetailhandlen kan aktivt informere forbrugerne om hvordan affald forebyg-ges. Dette kan ske ved at informere om genbrugelige og reparationsvenligeprodukter samt at informere om reparationsmuligheder.I Polen er der et samarbejde mellem en NGO og detailhandlen om informati-on til kunderne. Butikspersonalet informerer kunderne om hvilke produkter,der har den mest miljørigtige profil. Herudover afholdes workshops om af-faldsforebyggelse for studerende. Initiativet er udbredt lokalt i Polen med 160deltagende butikker (Eko-idea 2009) http://www.idea.eco.pl/På workshoppen blev det foreslået, at detailhandel i samarbejde med statenkunne gennemføre en kampagne med fokus på kvalitet, holdbarhed og pris(Køb kvalitet kampagne). Ligeledes kunne der gennemføres en kampagne forkun at indkøbe den mængde fødevarer, der skal anvendes (Spis op kampag-ne).

2.4 Reducere emballageforbruget2.4.1 Fremme anvendelsen af genbrugelige transportemballagerDer anvendes i dag en lang række genbrugelige transportemballager f.eks.mælkekasser i handelsleddet i Danmark. Disse omfatter kasser, paller, tromler,rullebure mv. Anvendelsen af genbrugelige transportemballager kan øges vedat fremme pantsystemer eller lukkede retursystemer.Mange supermarkedskæder i Europa har indført genbrugelige transportem-ballager i form af genbrugskasser og paller til alle deres varer. I Storbritanniener anvendelsen meget udbredt og hver kæde har deres eget system f.eks.Tesco, Marks & Spencer, Sainsbury. I Holland og Sverige har man valgt nati-onale systemer, hvor brancheorganisationerne står bag systemerne. Tilsvaren-de initiativer er taget i USA. Et ændret emballagesystem til distribution af va-rer vil især begrænse emballage-affald bestående af pap og plast. Udover denaffaldsforebyggende effekt har et ændret system typisk også økonomiske ogarbejdsmiljømæssige fordele (Rask et. al 2006).http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2006/87-7614-896-3/html/helepubl.htmFremme af flere genbrugelige transportemballager blev også foreslået og dis-kuteret på Miljøstyrelsens workshop i august 2009. Det blev foreslået, at deenkelte brancher skal blive enige på tværs af aktørerne. Detailhandlen kanvære den drivende kraft ved at fremsætte krav bagud i værdikæden. Det blevogså foreslået, at brancherne arbejder for, at der skal være europæiske ordnin-ger for genbrugelige transportemballager og standarder for genbrugsemballa-gen.2.4.2 Reducere forbruget af detailemballageI Storbritannien blev der i 2005 indgået en frivillig aftale mellem WRAP (af-falds og ressource program i Storbritannien, som er finansieret af offentligemidler) og de store detailhandelskæder om at reducere mængden af bådemad- og emballageaffald fra husholdningerne. Aftalen har tre fokuspunkter:1) i 2008 at stoppe stigningen i emballageforbruget gennem bedre design. 2)fra 2010 skal emballagemængden være faldende. 3) hjælpe med at reducerehusholdningernes madaffald, målet er 155.000 ton mindre i 2010 sammenlig-net med 2008. Den frivillige aftale omfatter 35 detailhandels-kæder, der harsluttet sig til programmet, hvilket medfører at 92 % af det totale salg er inklu-deret. Det første mål i aftalen blev nået, idet mængden af emballageaffald varstabil i 2008 på trods af øget befolknings- og salgstal (WRAP 2009a)http://www.wrap.org.uk/retail/courtauld_commitment/En frivillig aftale om reduktion i emballageaffald (både transport og detail)blev også drøftet på Miljøstyrelsens workshop. Det vil kræve samarbejde påtværs af hele værdikæden. Det blev foreslået at tage udgangspunkt i erfarin-gerne fra Storbritannien. Producenter og detailhandlen må opsætte konkretemål for emballage reduktionen.Den enkelte supermarkedskæde kan også selv bidrage til at reducere emballa-geforbruget. WRAP har offentliggjort 24 eksempler på emballageminimering,som de enkelte supermarkedskæder i Storbritannien har gennemført i samar-bejde med deres leverandører (WRAP 2009b).http://www.wrap.org.uk/downloads/CC_Case_Studies_24_sept_2009_final1.7c3ce5d9.6249.pdf

Nogle produkter sælges fra selvbetjente dispensere i de danske butikker f.eks.slik. Herved kan det spares betydelige mængder emballage. Anvendelsen afrefill emballage kan også være med til at reducere emballage forbruget.CRAI supermarkedskæden i Italien har lanceret et miljø-udsalg hvor forbru-gerne kan købe produkter som kaffe, morgenmadsprodukter, pasta, ris mv.efter vægt, i emballage som de selv medbringer. Således reduceres behovet forengangsemballage. Initiativet er igangsat af supermarkedskæden i samarbejdemed en italiensk NGO. Det har eksisteret siden 2005 og de 30 miljø-udsalg isupermarkederne i Italien og Schweiz har tilsammen sparet ca. 1 mio. en-gangs-emballager (CRAI 2009). http://www.crai-supermercati.it/news/news.asp?idDiretto=173Riducimballi butikkerne i den italienske by Piossasco sælger mælk, vin mv. frahaner. For at undgå emballage tager kunderne selv beholdere med. Projektetbegyndte i 2008 og er et samarbejde mellem kommunen (Piossasco) og detlokale erhvervsliv (Comune di Piossasco 2009).http://www.comune.piossasco.to.it/I Italien har detailhandlen i 2008 igangsat initiativet RIDURRE SI PUO, somindeholder forskellige informative events for supermarkedskunderne, herun-der en konkurrence om at finde det mest overemballerede produkt, samt se-minarer for kunderne om affaldsforebyggende tiltag (Ridurre si puo 2009).http://www.legambiente.eu/campagne/intro/ridurresipuo.php2.5 Reducere madspildDetailhandlen kan fjerne volumenrabatter. De kan indføre, at der kun er til-bud på enkeltvarer og ikke på slagtilbud som 5 stk. for 100 kr. Dette har su-permarkedskæden REMA gjort. Ideen er at forbrugeren kun køber det, somman netop har behov for og ikke en ekstra mængde, som ikke bliverspist/anvendt. Dermed undgås madspild samt mad og emballageaffald (Rema1000 2009).http://www.rema1000.dk/Default.aspx?ID=921Som nævnt ovenfor er der indgået en frivillig aftale mellem WRAP (affalds-og ressource program i England) og de store detailhandelskæder om at redu-cere mængden af både mad- og emballageaffald fra husholdningerne. Aftalenhar også til formål at hjælpe med at reducere husholdningernes madaffald,målet er 155.000 ton mindre i 2010 sammenlignet med 2008 (WRAP 2009a).http://www.wrap.org.uk/retail/courtauld_commitment/Mange indkøbte fødevarer i husholdningerne kasseres. På workshoppen blevdet forslået, at detailhandelen og fødevareproducenterne kunne udvikle værk-tøjer, så forbrugeren i forbindelse med indkøb i butikken kan vejledes elektro-nisk om, hvad der skal købes ind til aftensmaden. Forslaget var at videreudvik-le den eksisterende net-baserede "tøm -køleskabet" opskriftgenerator(http://www.opskrifter.dk/149.0.html),således at kunden i butikken på en computer kan finde en opskrift og udskrivesin indkøbsseddel efter, hvad der mangler i forhold til det, der allerede er ikøleskabet. Initiativet vil kunne øge anvendelsen af "madrester" og dermedmindske madspildet.

Detailhandlen kan donere overskydende madvarer til velgørende organisatio-ner. Projekt Fødevarebanken (se evt. deres hjemmesidehttp://foedevarebanken.dk) står for at videredistribuere fødevarer til velgøren-de organisationer.I USA kan butikker, restauranter og andre give overskydende fødevarer tilFreestore Foodbank som samarbejder med mere end 400 suppekøkkener ogherberg, som distribuerer overskudsmad. Organisationen kan afhente råvarer ilastbiler med køleforanstaltninger og tager imod næsten alle råvarer, dog ikkerestaffaldet fra tilberedt mad, som har været serveret. Organisationen videre-formidler årligt 4.500 tons fødevarer i 20 amter i Ohio, Kentucky og Indiana.(Freestore Foodbank 2009)http://www.freestorefoodbank.org/Give/giveindex.htmlDer findes en del fødevarer som ikke må sælges af. "tekniske årsager" (f.eks.fejlmærkning), ofte destrueres varerne på trods af, at det er friske fødevarer.Workshoppen foreslog, at det skal undersøges hvordan disse fødevarer kanbenyttes til f.eks. velgørende formål. Det vil kræve en central organisation til atstyre det, som er tæt forbundet med fødevarekontrollen.Et andet forslag er at dagligvarehandelen etablerer en markedsplads, en ”last-minute” internet portal (www.Sidstesalgsdato.dk), hvor varepartier tæt påsidste salgsdato eller frugt og grønt med kort brugshorisont, kan afsættes sam-let i stedet for at blive kasseret som affald få dage senere. Herved vil en væ-sentlig del af de 45.000 ton organisk affald, der pt. genereres i dagligvarehan-delen, kunne reduceres væsentligt, med øget indtjening og omkostningsmini-mering til følge (Dakofa 2008).http://www.dakofa.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=1191&Itemid=1162.6 Reducere mængden af engangsbæreposerI Luxembourg stoppede butikker med at sælge engangsplastikposer og i stedetbliver der kun solgt indkøbsnet under projektet ”eco-bag”. Projektet er enfrivillig aftale mellem miljøministeriet og Valorlux, hvis medlemmer er fradetailhandlen og producentleddet. Projektet er udbredt i hele Luxembourg.I perioden 2004- 07 blev der sparet 50 mio. engangsposer i projektet. Projek-tet fortsætter og det anslås at besparelsen ved undgået produktion af poserneer 1000 tons CO2/ år. Besparelsen var 450 tons plastaffald per år.(Valorlux 2009) http://www.valorlux.lu/prevention/operation_eco_bagPå workshoppen blev det foreslået at detailhandlen kan bidrage med at redu-cere mængden af engangsbæreposer ved, at der i alle butikker kan købeshandle-net som alternativ til traditionelle bæreposer.2.7 Reducere papiraffaldDetailhandlen kan udskifte de normale tilbudsaviser med elektroniske rekla-mer. Kunder kan have et e-mail abonnement i stedet for at modtage tilbuds-aviser på papir. På den måde behøver kunderne kun at modtage tilbud frabutikker, som er relevante for dem, i stedet for fra alle, som tilfældet er i dag.Derved kunne en del papiraffald undgås i de enkelte husholdninger. Det er idag muligt at læse og søge i ugens tilbud elektronisk på www.min.reklame.dk(Min reklame 2009).

3.1 Få styr på affaldsforebyggelsen internt i virksomhedenBranchen kan udbrede gode eksempler på affaldsforebyggelse. I Finland harHelsinki Metropolitan Area Council (YTV) udarbejdet en guideline (Smartway of action) med gode råd om, hvordan de ansatte i kontorvirksomhederkommer i gang med affaldsforebyggelse. Fokus er på at reducere papirforbru-get, købe holdbare produkter og undgå engangsservice. Der er endvidere ud-viklet en tjekliste til de ansatte. (YVT 2009c)http://www.ytv.fi/ENG/fiksu/at_work/office/frontpage.htm.Ligeledes er der i Finland udviklet et program, som hjælper en virksomhed tilat udvikle sin egen håndtering af affald og at reducere mængden af affald.Programmet er et benchmarking værktøj (PETRA Affald Benchmarking),som sammenligner mængder af affald fra en enkelt virksomhed med gennem-snittet af virksomheder i samme branche eller lignende brancher. Mere end600 virksomheder har anvendt programmet i Helsinki Metropolitan Area(YTV 2009a) http://www.ytv.fi/ENG/waste/petra/Evaluering af programmet har vist at kontorvirksomheder, der deltog i pro-grammet i gennemsnit reducerede deres affaldsmængde med 80 kg årligt peransat. Det svarer til en reduktion i affaldsmængden på 28 % over tre år (2004-2006) (YTV 2009b). http://www.ytv.fi/NR/rdonlyres/87C09D20-941E-428D-865B-574D18368328/0/YTV_JSE_esite_ENG_netti.pdf3.2 Indkøbe produkter af god kvalitet med lang levetid til virksomhe-denHoteller udskifter hyppigt møblement, som er meget vægttungt. Udskiftnin-gen bør kunne organiseres således, at der sikres genbrug af møblerne. Menhoteller kan med fordel tænke langsigtet. God kvalitet i tidløst design kan af-skrives over mange år, og vil derfor være billigere på lang sigt og mindske af-faldsmængden. Stole, borde og andre møbler af god kvalitet kan slibes, lakeresog betrækkes, så de fremstår som nye for mindre end det halve af nyprisen.(Videncenter for affald 2009)http://www.affaldsinfo.dk/Affaldsh%c3%a5ndtering/Kilder/Institutioner,+handel+og+kontor/HotellerPå workshoppen blev det forslået at indkøbe brugte designmøbler til indret-ning af kontor, hoteller m.v., da sådanne møbler har lang levetid.3.3 Reducere papirforbrugetKontorvirksomheder kan reducere papirforbruget betragteligt ved at indførenye kommunikationsprocedurer. F.eks. ved at printe på begge sider af papiret,bruge elektronisk kommunikation og opfordre medarbejdere og andre til kunat printe mails mv. når dette er nødvendigt.

Øget digital kommunikation har både en affaldsforebyggende og en økono-misk gevinst, da der skal indkøbes betragteligt mindre papir. I Gladsaxekommune blev medarbejderne gjort opmærksom på dette via intranet, kam-pagner og tilrettelæggelse af mere papirløse arbejdsgange. Siden 2004 er pa-pirforbruget reduceret med 50 %. (Andersen 2009).http://www.csr.dk/hg/cs/artikel.nsf/0/ALRN-7NZHZGMeget papir printes, uden at det bliver læst i virksomhederne. Adskillelse mel-lem kontor med PC og printerrum gør, at mange print glemmes eller ikke kanfindes, når de endelig bliver afhentet. Andre steder har man en printer perkontor, da der printes fortrolige oplysninger, hvilket kræver mange printeresom udnyttes med lav kapacitet. REMA 1000 har i foråret 2009 indført cen-trale printere i administrationen, der først printer det enkelte job efter indtast-ning af password på printeren. Det betyder, at der først printes når den, derønsker prints, står ved siden af maskinen. Målet er at spare papir og printere.De foreløbige resultater viser, at mængden af fejl print er reduceret med 98 %i indkøbsafdelingen og besparelsen på papirforbruget er 61 % (Anders Jensen,REMA, personlig meddelelse 2009).I en række lande opfordrer e-tree programmet aktionærer til at modtage breveog andre notifikationer elektronisk i stedet for i papirformat. For hver person,der melder sig til programmet, bliver der plantet et træ. For virksomhedernegiver det besparelser på papirindkøb og porto, skattefordele fra træ-donationen, samt en forbedret CSR-profil. For aktionæren er fordelen effektivkommunikation uden papiraffald. Initiativet er et samarbejde mellem en langrække partnere. Mere end 1,1 mio. aktionærer modtager deres post online, ogder er plantet 3,1 mio. træer. Initiativet findes i USA, Canada, Australien ogStorbritannien (e-tree 2009). www.etree.com3.4 Anvende flergangsprodukter frem for engangsprodukterEn række hoteller og restauranter fremmer affaldsforebyggelse via ”Dengrønne nøgle”, som er et miljømærke for turisterhvervets virksomheder. Detindebærer at virksomheden skal leve op til en række konkrete miljøkrav, bl.a. irelation til affaldsforebyggelse og -håndtering, herunder brug af dispensere tilsæbe og shampoo frem for små engangsemballager, glas og porcelæn frem forengangsservice samt skåle med smør og syltetøj frem for små pakker (Dengrønne nøgle 2009). http://www.dengroennenoegle.dk/Kriterier.aspxHotelkæden Scandic har afskaffet salg af flaskevand i restauranter og mødelo-kaler.Scandic sælger omkring 1,2 millioner liter vand, hvilket svarer til 3,6millioner flasker á 0,33 liter – hvert år. I stedet for flaskevand vil Scandic til-byde koldt og filtreret vand fra hanen. Scandic forventer udover at undgå em-ballageaffald at spare 160 tons CO2 om året (Metroekpress 2008).http://www.new-tech.dk/vandfakta/hotelkaede-dropper-flaskevand.htmlDet japanske ministerium for økonomi, handel og industri har installeret au-tomater, der gør det muligt for medarbejdere og andre at bruge deres egnekopper, når de køber drikkevarer i ministeriets bygning. Potentialet er 20-50 %reduktion i antal papkrus. Det svarer til 400-1.000 mio. papkrus i Japan årligt(Blogspot 2006)http://wasteprevention.blogspot.com/2006/03/japan-bring-your-own-cup.html.

3.5 Reducere madspildBrancheorganisationen kan arbejde for at udbrede erfaringer med hvordanmadspild reduceres. I Portugal har Portos affaldsselskab lavet en kampagnefor restauranter med det formål at få dem til at servere portioner, der passer tildet, som folk kan spise. Restauranten kunne få kampagnens officielle stempel"Menu Dose Certa" (den rigtige størrelse), hvilket både giver reklame for re-stauranten, og en økonomisk fordel for kommunen, da der skal hentes mindremadaffald. Projektet indeholder også en konkurrence om at udforme den bed-ste opskrift i forhold til portionsstørrelse og næringsværdi. (EU 2009a)http://ec.europa.eu/environment/waste/prevention/pdf/MenuDoseCerta_Factsheet.pdfPå workshoppen blev det foreslået, at de enkelte restauranter kan arbejde medat reducere madspildet ved at udnytte råvarerne bedre. Hoteller og restauran-ter kan etablere deres egne komposteringsanlæg til hotellernes madaffald –enslags hjemmekompostering. I Storbritannien er der eksempler på hoteller, derkomposter deres eget vegetabilske køkkenaffald. Der er også udført forsøgmed forskellige komposteringsmetoder som f.eks. på Tower Hotel, hvor detvegetabilske køkkenaffald 300 l. per måned sammen med haveaffald blevkomposteret i en lukket komposteringsproces. Komposten kan produceres på2 måneder (Accelerated Compost 2009).http://www.quickcompost.co.uk/pdf/Casestudy_Tower_Hotel_Nov.pdf.3.6 Fremme reparation og genbrugEcomoebel er et nyt tysk netværk bestående af affaldsselskaber, håndværkere,samt handel og serviceerhverv, som er samlet om at genbruge møbler. Af-faldsselskaberne henter møblerne hos borgerne, hvorefter det bliver vurderet,hvilke, der kan sælges videre af detailhandlen. Møblerne mærkes og sælgesmed 1 års garanti. Herudover er også tilknyttet håndværkere, der kan konser-vere eller lave om på et møbel efter kundernes ønsker. Netværket blev støttetaf ministeriet for uddannelse og forskning perioden 2002-05. Efter 2005 ernetværket fortsat på egen hånd og omfatter nu 11 tyske byer. (eco moebel2009). http://www.ecomoebel.deReparationsværksteder reklamerer typisk meget lidt for deres ydelser. Service-branchen kan markedsføre reparationsværksteder og oplyse om service til bor-gere og virksomheder. Idé på baggrund af rapport udgivet af det ØkologiskeRåd 2006. http://www.ecocouncil.dk/download/070107_rapport.doc3.7 Fremme salg af oplevelser frem for materielle goderPå workshoppen blev det foreslået at servicebranchen kunne markedsføre salgaf oplevelser i stedet for materielle goder. F.eks. Giv en teaterbillet frem for etnyt slips. I Finland er der forsøgt med kampagner op til jul omkring at købeimmaterielle goder og service i stedet for traditionelle gaver. Kampagnen nåe-de ud til 48 % af målgruppen (YTV 2009b).http://www.ytv.fi/NR/rdonlyres/87C09D20-941E-428D-865B-574D18368328/0/YTV_JSE_esite_ENG_netti.pdf

4.1 Få styr på affaldsforebyggelsen internt i virksomhedenKortlægning af affaldsmængden vil være et første step til at komme i gangmed affaldsforebyggelse. Der er udviklet redskaber til at få overblik over af-faldsproduktion på den enkelte virksomhed. Der er udviklet et elektroniskværktøj,” Affaldsøkonomi”, som er tilgængeligt på Miljøstyrelsens hjemme-sidehttp://www.mst.dk/Affald/Affaldsfraktioner/Affaldsoekonomi/Affaldskortlaegningsmodel.htm (Miljøstyrelsen 2009b). Udviklingen af værktøjet er beskrevet irapporten (Miljøstyrelsen 2005)http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2005/87-7614-886-6/html/helepubl.htmFor industrivirksomheder omfattet af IPPC direktivet udarbejdes BREF noter,som beskriver bedst tilgængelig teknologi indenfor en branche. BREF noterneomhandler i et vist omfang også affaldsforebyggelse især ifht. miljøbelastendestoffer. (JRC 2009) http://eippcb.jrc.es/reference/Den flamske affaldsstyrelse (OVAM) har udviklet en række programmer, somvirksomheder kan anvende for at opnå miljøforbedringer herunder også påaffaldsforebyggelse. MAMBO er et redskab udviklet af det flamske affalds-agentur (OVAM). Med dette program kan virksomhederne beregne den fakti-ske pris af det affald virksomheden genererer. Programmet medtager i bereg-ningerne således både prisen på de spildte materialer, værditilførslen ved detarbejde der ligger i produktionen af affaldet, og endeligt omkostningerne vedat bortskaffe dette. Omkostningerne ved affaldsgenereringen er ofte 10 gangehøjere end den pris, der betales for affaldshåndteringen, og udgør op mod 5 %af den samlede produktionspris. (Ovam 2009a)http://www.ovam.be/jahia/Jahia/pid/101I 2006 udviklede det flamske affaldsstyrelse (OVAM) et scanningsprogramfor små og mellemstore virksomheders (SMV) til at måle deres miljøeffektivi-tet. Programmet skal klargøre potentialerne for forbedringer af miljøperfor-mance og kombinere disse med økonomiske forbedringer. Målet er at 1000flamske virksomheder skal deltage. Programmet er gratis for SMV’er ogOVAM støtter samtidigt virksomhederne med konsulentbistand. Scannings-programmet består af tjeklister indenfor 5 overordnede kategorier under em-net miljøeffektivitet. Kategorierne er proces, produkter (design), affaldsmini-mering, marked og ledelse (OVAM 2009b)http://www.ovam.be/jahia/Jahia/pid/1134Endvidere har OVAM også udviklet Ecolizer, der er et værktøj udviklet for atlette eco-design i virksomhederne. Værktøjet gør det muligt for virksomheder-ne at sammenligne den miljømæssige påvirkning fra forskellige materiale- ogproces valg. (OVAM 2009c) http://www.ovam.be/jahia/Jahia/pid/1402Virksomheder, der har store mængder farligt affald kan gøre en indsats for atforebygge mængden af farligt affald ved substitution af kemiske stoffer. Miljø-

styrelsen har udviklet en metode til virksomhederne til at identificere og vur-dere mulighederne for at forebygge at farligt affald opstår, samt gennem sub-stitution af kemiske stoffer at minimere farligheden af affaldet. Tre virksom-heder er blevet inddraget i projektet med henblik på at afprøve de opstilledemetoder og værktøjer til forebyggelse af deres farlige affald. (Paludan et al.2006)http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2006/87-7614-964-1/html/samf.htm4.2 Udskrive konkurrence om affaldsforebyggelse og udnævne af-faldsambassadørerPå workshoppen blev det foreslået at der kan udskrives en konkurrence omaffaldsminimering i industrien. I Californien er der en konkurrence om af-faldsminimeringsprojekter. Den finansieres af en afgift på affald til deponeringi Alameda Country. Gennemførte projekter kan vinde støtte på op til 100.000$. (Stopwaste 2009) http://www.stopwaste.org/home/index.asp?page=96På workshoppen blev der foreslået en frivillig ordning for virksomheder, dergerne vil sætte fokus på affaldsminimering. Der udnævnes affaldsambassadø-rer på virksomhederne. Der skal stilles redskaber til rådighed for virksomhe-dens affaldsambassadører. Der kan endvidere gives eksempler på, hvilke øko-nomiske gevinster andre virksomheder har haft ved at minimere deres affald.4.3 Oprette affaldsbørser og virksomhedssamarbejderI Storbritannien har Defra siden 2005 finansieret et program NISP, der aktivtbringer virksomheder sammen om at etablere konkrete ressourceudnyttelses-aftaler, hvor virksomheder aftager hinandens affald eller overskydende res-sourcer med genblik på genbrug eller genanvendelse. Alle aftaler indgås påkommercielle vilkår mellem de involverede virksomheder. Programmet med-fører også aftaler om udveksling af teknologi og viden.(NISP 2009)http://www.nisp.org.uk/about_us.aspxInternationalt findes der flere hundrede affaldsbørser. Filosofien bag affalds-børser er, at den ene virksomheds affald og restprodukter kan finde nyttiggø-relse som råvare i en anden virksomheds produktion. Dermed reduceres densamlede mængde af erhvervsaffald. Nogle affaldsbørser er åbne for alle firma-er og alle typer af affald. Andre affaldsbørser er begrænset til særlige affalds-typer og/eller til firmaer i bestemte lande og regioner. Et eksempel er den ne-derlandske affaldsbørs Dutch waste exchange, som har eksisteret i mere end20 år http://www.reststoffenbeurs.nl/welcome.asp?lang=0 og på europæiskniveau findes f.eks. affaldsbørsen euro.recycle.net.http://euro.recycle.net/exchange/På workshoppen blev det foreslået at etablere en udvidet affaldsbørs, som erwebbaseret. Formålet skulle være at sikre at danske virksomheder bruger hin-andens restprodukter bedre. Behovet for en sådan dansk affaldsbørs bør vur-deres nærmere.

4.4 Reducere emballageforbrugetEmballage producenterne og brugeren af emballage (fylderen) har stor indfly-delse på emballagemængden. Men de er også meget afhængige af resten afværdikæden, især detailhandlen. Derfor er der behov for integrerede løsnin-ger. Industrien har arbejdet med emballage minimering i mange år.I Frankrig har Eco-emballage (den franske producentansvarsorganisation foremballage) mange aktiviteter for at støtte virksomhedernes arbejde med atminimere emballagen. Organisationen blev oprettet af den franske industri.Der gennemføres audits på små og mellemstore virksomheder, hvor der iden-tificeres måder til at optimere emballagen på. Derudover er der et partnerskabmed ingeniørstuderende med speciale i emballage. De studerende udførerprojekter sammen med virksomhederne. Dette medfører typisk en vægtreduk-tion af emballagen med 10- 20 %. (EU 2009b)http://ec.europa.eu/environment/waste/prevention/pdf/Eco_Emballages_Factsheet.pdf4.5 Fremme innovation og designPå workshoppen var der en række konkrete ideer til at fremme innovation ogdesign.Industrien kan fokusere på at producere en funktion i stedet for et produkt (xantal vaske i stedet for en vaskemaskine). Dette vil f.eks. forekomme hvis lea-sing af produkter bliver mere populært i fremtiden. Leasing af produkter vilgive producenten incitament til 1) reparation af produkter, som medførerlængere levetid (f.eks. vaskemaskiner), 2) sikre design af produkter således atprodukterne (elektroniske) kan opdateres. Incitament for producenten er atsikre loyale kunder, der modtager opgraderinger (f.eks. opdatering af hard-ware til computer).Produkter kan designes til at have flere funktioner. Emballager skal designes tilen ny funktion efter brug som emballage f.eks. Cigarkassen. Emballage skalkunne genbruges til et andet formål og det skal være synligt ved anvendelsesom emballage, at den har flere "liv" F.eks. Flüggermalerspanden, der somtom, kan blive til en solid værktøjskasse.Et andet forslag er at designe flergangsprodukter i stedet for engangsproduk-ter f.eks. undersøge om der kan udvikles genbrugelige landbrugsplastfolier tiloverdækning. F.eks. plast der kan rulles op og genbruges året efter. Dette vilkunne reducere plastaffald fra landbruget.En anden mulighed er at designe nye produkter, der indirekte forebygger an-det affald f.eks. tøj, der er smudsafvisende eller har større slidstyrke. Det vilbetyde mindre slid på f.eks. arbejdstøj og vil forlænge holdbarhed og forebyg-ge affald primært spildevandsslam og tekstilaffald.

5.1 Få styr på affaldsforebyggelsen internt i virksomhedenAffaldsforebyggelse indgår i Storbritannien som en del af de værktøjer, der erudviklet i forbindelse med at få de forskellige aktører i byggebranchen til frivil-ligt at arbejde for at halvere mængden af bygge- og anlægsaffald til deponeringinden 2012. WRAP har udviklet værktøjer og guidelines til at arbejde medaffaldsminimering og forebyggelse i hele kæden fra design over byggefasen tilvedligeholdelse. Der er gode råd til de forskellige aktører og også opdelt på deforskellige typer af byggeri. Der er også udført en lang række case studier, derviser de økonomiske fordele ved at affaldsforebygge. (Wrap 2009c)http://www.wrap.org.uk/construction/how_do_i_reduce_waste/index.htmlHelsinki Metropolitan Area Council (YTV) i Finland har udarbejdet en pjece,som beskriver mulighederne for at forebygge og reducere affaldsmængden ihele livscyklus af et anlægsarbejde. Der gives konkrete råd til planlægnings- ogdesignfasen, på byggepladsen og når bygningen skal vedligeholdes eller repa-reres. Det foreslås endvidere at aflevere en serviceplan til bygherren ved ny-byggeri og renovering, med oplysninger om materialer og krav til vedligehol-delse. Således at bygherren kan sikre optimal vedligeholdelse af bygningen.(YTV 2009d) http://www.ytv.fi/NR/rdonlyres/076FE5DD-661D-4A64-A712-299BB51ECB16/0/BP_Building_eng_netti.pdfEvaluering af indsatsen viste at halvdelen af de adspurgte i byggebranchenkendte pjecen og 14 % havde læst/set den.(YTV 2009b)http://www.ytv.fi/NR/rdonlyres/87C09D20-941E-428D-865B-574D18368328/0/YTV_JSE_esite_ENG_netti.pdf5.2 Udvikle og anvende værktøjer til affaldsforebyggelseIndsatsen vedrørende miljørigtig projektering og aftalen om selektiv nedriv-ning har primært bidraget til øget genanvendelse af affald, men disse tiltag kanogså bidrage til affaldsforebyggelse. Endvidere har der været arbejdet med atmiljøvurdere og kortlægge farlige stoffer i byggevarer (Krog & Olsen 2001).http://www.mst.dk/Udgivelser/Publikationer/2001/08/87-7944-626-4.htmUndgåelse af anvendelse af problematiske stoffer i byggevarer er en vigtig delaf affaldsforebyggelsen, da farligt affald undgås.På workshoppen blev det foreslået at byggebranchen sammen med statenkunne etablere en dansk miljødatabase for byggematerialer samt praktisk an-vendeligt værktøj til miljø - og affaldsvurdering af byggevarer og deres be-standdele.Branchen kan støtte udvikling af værktøjer, der kan dokumentere at bygnin-gerne har lang levetid. Design skal være fleksibelt, så en ny bruger ikke udløserstore ændringsarbejder.Endvidere blev ideen om bæredygtigt byggeri fra Affaldscamp 2008 fremhæ-vet på workshoppen. Projektideen består af to dele 1) Skrot til slot om at sikre

højere kvalitet i genanvendelsen af affald, således at materialernes værdi beva-res samt at miljøskadelige stoffer ikke spredes. Projektideen har til formål atsikre bedre kvalitet og længere levetid af materialer og dermed undgå affald.2) forslag om et scorekort for nye bygningers bæredygtighed (Dakofa 2009)http://www.dakofa.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=1190&Itemid=154 . Det blev foreslået at branchen i samarbejde med andre kunnearbejde videre med at udvikle disse ideer.5.3 Afholde designkonkurrence om affaldsforebyggelseBranchen kunne uddele en præmie til bygninger designet til lang levetid.Konkurrencen ‘Designing out Waste’ forsøger at finde innovative og praktiskemåder at reducere byggeaffald gennem design. Konkurrencen gælder 4 byg-geprojekt-typer som er almindelige i Storbritannien. Efter konkurrencen vilman forsøge at implementere ideerne i byggebranchen. Kampagnen er finan-sieret af WRAP (WRAP 2009d).http://www.wrap.org.uk/wrap_corporate/news/wrap_and_riba_launch.html5.4 Etablere frivillig ordning for mijløklassificeringOrganisationen ”Green Building Council” findes i en lang række lande både iog udenfor EU og arbejder med udvikling af bæredygtigt byggeri. Organisati-onen er typisk et samarbejde mellem forskellige aktører i byggebranchen her-under også investorer og bygherrer. De nationale organisationer har udvikletderes egne miljøklassificeringssystemer for bygninger. (World Green BuildingCouncil 2009). http://www.worldgbc.org/green-building-councils/green-building-rating-tools.På workshoppen blev der informeret om arbejdet i dansk regi. Status i efter-året 2009 er, at der er nedsat en styregruppe, som skal arbejde for, at der kanetableres et dansk Green Building Council i foråret 2010. I arbejdet deltageren række store aktører i byggebranchen. Der vil også blive etableret en ar-bejdsgruppe, som skal udarbejde en dansk frivillig ordning for miljøklassifice-ring af bygninger. Her vil det være relevant at inddrage affaldsforebyggelse.5.5 Fremme genbrug af byggematerialerStorbritannien er ved at etablere et netværk for genbrugscentre for bygnings-materiale under betegnelsen "ReIY" - ”Reuse It Yourself" http://www.reiy.net/.Der oprettes centre, hvor der kan handles med de bygge- og anlægsmaterialer,som er blevet i overskud fra deres byggeprojekter. Der handles også med byg-gematerialer fra nedrivning, som kan genbruges. Personerne bag projektettræner også andre personer i, hvordan et sådant netværk kan sættes op. Hånd-værkere og bygherrer deltager i opbygningen af disse centre. Ideen er, at cent-rene skal fungere som arbejdstræningssteder og også have et socialt formål.Netværket er startet i 2008 (Bioregional 2008).http://www.reiy.net/documents/Business%20Plan%20for%20a%20UK%20BMRC%20incl%20Appendices.pdfBranchen kan fremme direkte genbrug ved at sætte fokus på materialer, derhar en høj kvalitet (værdi) og/eller har lave omkostninger knyttet til affaldsfo-rebyggelse. En rapport fra miljøstyrelsen har vist, at der kan sættes fokus pågulve, døre, vinduer, mursten og tagsten (Vium 2006).

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2006/87-7052-302-9/pdf/87-7052-303-7.pdfPå workshoppen blev det foreslået at branchen udarbejder: 1) katalog overgode eksempler på genbrug af produkter fra nedrivning (inkl. Økonomiskekonsekvenser), 2) etablerer byttebørs for nedrivningsmaterialer.5.6 Fremme uddannelse om affaldsforebyggelsePå workshoppen blev det foreslået at branchen i samarbejde med staten om-strukturerer de byggetekniske uddannelser, så der kommer et øget fokus påholdbarhed, miljøbelastning og planløsninger i undervisningen.Endvidere blev det foreslået, at branchen afholder kurser for branchen (arki-tekter, ingeniører mv.) om selektiv nedrivning og genbrug af nedrivningsmate-rialer i nye bygninger.

6.1 Reducere madsplidBevægelsen ”Stop spild af mad” er oprettet i 2008 på privat initiativ for atreducere madaffald fra husholdningerne. Bevægelsen arbejder bl.a. med atproducere en landsdækkende oplysningskampagne om madspild, at komme idialog med en række udvalgte og anerkendte kokke så de kan inspirere til ret-ter med rester, at påvirke danske dagligvarebutikker til mindre pakker og min-dre "storkøbs" fordele, at inspirere borgerne til at donere mad mv. til hjemløseetc. På hjemmesiden kan borgerne finde gode råd om, hvordan madspild kanbegrænses i den enkelte husholdning. Bevægelsen støttes af mere end 3000medlemmer på facebook, herunder kendte toppolitikere og kokke (Stop spildaf mad 2009). http://www.stopspildafmad.dk/hvadkandugoere.htmlI Storbritannien har der i de seneste år været en oplysningskampagne om be-hovet for at reducere madspild i husholdningerne. Kampagnen kaldes "LoveFood Hate Waste" og giver nogle praktiske forslag til, hvordan husholdninger-ne i hverdagen kan reducere madspildet. Kampagnen slår på at dette er tilfordel for både miljøet og pengepungen. Hjemmesiden indeholder tips til,hvordan man laver madplaner, planlægger indkøb, opbevarer mad korrekt,kun laver den mad, som man kan spise samt hvordan man laver mad af rester.Der er udviklet en "portionsudregner", så størrelserne på måltiderne bliverpassende samt en kogebog med opskrifter, der tager udgangspunkt i rester fradagen før. Siden 2007 har forbrugerne sparet 296 mio. £ per år, samt sparetsamfundet for 137.000 tons madaffald (WRAP 2009e).http://www.lovefoodhatewaste.com/6.2 Reducere papirforbrugetBorgeren kan tilmelde sig e-boks og modtage mange dokumenter elektronisk istedet for med posten, det sparer både papiraffald og samtidigt sparer afsen-deren af brevene over 80 % af omkostningerne. Potentialerne for dette menesat være yderligere 400-500 mio. breve, til en distributionspris af ca. 2,5 mia.kr. I 2008 blev der sparet 1.600 tons papir og der var over 2 mio. danskebrugere (e-boks 2009). http://ekstranet.e-boks.dk/news.aspx?articleid=111Alle private husstande kan tilmelde sig "nej-tak til reklamer (og gratis aviser)".På denne måde undgås kommercielle publikationer, mens adresseløse brevefra stat eller andet af offentlig interesse stadig leveres. Tilmelding kan ske hospost Danmark. Ca. 600.000 husstande omfattet (Post Danmark 2009).http://www.postdanmark.dk/contentfull.dk?content=/cms/da-dk/eposthuset/postservices/ingen_reklamer_tak.htm+menufile=/cms/da-dk/menufiles/ekom_open_menu.xml+lang=dkHvis man ønsker at se de elektroniske tilbudsaviser, er det muligt via portalenwww.min.reklame.dk. Hjemmesiden oplyser, at man kan spare op til 40 kg

papiraffald om året per husholdning ved at gå fra papir til elektroniske til-budsaviser (Min reklame 2009).I USA findes en online webtjeneste, hvor borgeren kan bestemme hvilke re-klamer/kataloger det ønskes at modtage, og hvilke postlister man vil slettes fra.Tjenesten er oprettet af forskellige foreninger og fonde i 2006. 1,1 mio. for-brugere bruger tjenesten og har i alt til nu fravalgt 16 mio. kataloger (CatalogChoise 2009). http://www.catalogchoice.org/aboutLigeledes i USA er der et initiativ til at få borgere til at sige nej til telefonbø-ger, samt få disse til at indeholde guidelines til, hvordan de bedst genanvendesmv. En non-profit medlemsorganisation Product Stewardship Institute (PSI)står for dette initiativ, som blev startet i 2006 (PSI 2009).http://www.productstewardship.us/displaycommon.cfm?an=1&subarticlenbr=596.3 Sørge for genbrug af brugte tingDer er masser af muligheder for at forære eller sælge de brugte ting, som mangerne vil af med. Tingene kan foræres væk til loppemarkeder, velgørende or-ganisationer, afleveres til genbrug på genbrugspladsen, hvis kommunen givermulighed for det. En anden mulighed er at annoncere tingene på hjemmesi-den storskrald.dk http://www.storskrald.dk (Storskrald 2009). Hjemmesidener en genbrugscentral på internettet. Brugere kan med tekst og billede læggeeller hente ting i 20 forskellige virtuelle containere. Intet må koste noget – pånær enkelte ting fra velgørende organisationer. Afhentningen aftales direktemellem modtager og giver. Portalen formidler mest møbler og elektronik.(Søndberg 2008)http://politiken.dk/tjek/dagligliv/forbrugguider/guiderdinepenge/article591128.eceInternetbaserede byttebørser findes også i Østrig. I Wien kan borgerne benyttedet internetbaserede loppemarked til at bytte, sælge eller forære ting bort. Deter især brugte ting fra husholdningen, byggematerialer og haveartikler mm.https://www.wien.gv.at/umweltschutz/webflohmarkt/index.html. Portalen for-midler ca. 1000 tons årligt (Webservice der stadt Wien 2009).I Ungarn har en NGO taget initiativ til at udvikle en webportal, hvor der kanhandles med de bygge- og anlægsmaterialer, som privatpersoner har i over-skud fra deres byggeprojekter. Webportalen har eksisteret siden 2003 og harårligt 21.000 besøgende. Der kan søges efter 12 forskellige typer byggemateri-aler og i forskellige geografiske områder i Ungarn (EU 2009c).http://ec.europa.eu/environment/waste/prevention/pdf/Nemsitt_hu_Factsheet.pdf"Swaporamarama" er et amerikansk tiltag, hvor frivillige designere giver tipstil, hvordan tøj kan sys om i stedet for at blive smidt ud. Der arrangeres eventshvor tøj byttes og sys om. Der er opstillet symaskiner og stilles materialer tilrådighed. Arrangementet slutter med et genbrugstøjsmodeshow (Swap-O-Rama-Rama 2009) http://www.swaporamarama.org/

6.4 Købe kvalitet og reparere tingTing kan repareres i stedet for at blive smidt ud. Reparationsguiden kan bru-ges til at finde en virksomhed som kan reparere forskellige produkter. Repara-tionsguiden.dk er en fortegnelse over virksomheder og forretninger med egetreparationsværksted, som kan varetage reparationer af mange produkter -også produkter, som ikke er købt det pågældende sted og også efter garantipe-rioden er udløbet. Guiden er et samarbejde mellem private aktører og kom-muner i Danmark.(Reparationsguiden 2009)http://www.reparationsguiden.dk/index.phpPå workshoppen blev det diskuteret, hvordan vores levevis kan omlægges fra”køb og smid væk” til køb af kvalitetsprodukter med lang levetid. Det blevforeslået at påvirke trendsætterne til at købe kvalitet, da det kan være med til atændre borgernes holdning til køb af kvalitetsprodukter.6.5 Kompostere egnet affaldBorgeren kan benytte sig af hjemmekompostering af vegetabilsk affald fremfor at aflevere affaldet til kommunale indsamlingsordninger. Mange kommu-ner tilbyder, at borgeren kan hjemmekompostere vegetabilsk affald. Noglekommuner stiller gratis kompostbeholdere til rådighed, andre kommuner giverrabat på renovationsudgiften. Hjemmekomposteret affald bliver ikke registre-ret og bidrager derved til mindre affaldsproduktion.På kommunernes hjemmeside kan der hentes gode råd til at komme i gangmed at hjemmekompostere. F.eks. giver Herning kommune råd vedrørendehjemmekompostering og inspiration til yderligere læsestof om kompostering(Herning kommune 2009).http://www.herning.dk/Borger/Affald/Haveaffald/Hjemmekompostering.aspxI Californien opfordres borgerne til at efterlade det afklippede græs på græs-plænen efter græsslåning i stedet for at aflevere det som grønt affald. Informa-tionskampagnen er opstartet af de regionale myndigheder. Græsplæner kan2generere op til 160 kg afklippet græs pr 100 m pr år, som ofte ender på losse-pladsen (CIWMB 2009).http://www.ciwmb.ca.gov/Organics/Grasscycling/På workshoppen blev det foreslået at boligforeninger og kommuner gør merefor at fremme kompostering af haveaffald og organisk køkkenaffald i karré-bebyggelser. Der kan indrettes et haveafsnit til kompostering og opstilles be-holdere til køkkenaffald.Københavns kommune har udarbejdet en pjece om fælleskompostering i eta-geejendomme, som giver svar på de mest hyppigt stillede spørgsmål om fæl-leskompostering. Pjecen henvender sig til lokale beslutnings- og initiativtagere,det vil sige bestyrelsesmedlemmer i boligforeninger og gårdlaug, og beboeresom ønsker at indføre kompostering af vegetabilsk affald (Københavns kom-mune 2009).http://www.kk.dk/Borger/Miljoe/Affald/TilvicevaerterEjendomsadministratorer/~/media/Import/TMFMiljoe/Borger/Affald/TilvicevaerterEjendomsadministratorer/Faelleskompostering/Faelleskompostering_01.pdf.ashx

6.6 Anvende deleordninger, låne eller leje tingDeltagelse i deleordninger, fællesejerskab eller lån eller leje af ting kan fore-bygge affaldsmængden, da det ikke er nødvendigt at hver person anskaffer sigden givne ting. Der kan med fordel oprettes deleordninger for bl.a. tøjvask,biler, fryserum, haveredskaber. I Miljøstyrelsens undersøgelse fra 2009 blev25 personer spurgt om deres holdning til deleordninger. 22 personer syntes, atdet var en god ide og 15 personer var allerede med i en eller anden form fordeleordning.(Pedersen& Nielsen 2009).http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2009/978-87-92548-14-6/html/kap05.htm$5.5.5På hjemmesiden ”lej eller lån” er det muligt at finde udlejningsfirmaer inden-for 18 forskellige produktkategorier. 902 udlejningsvirksomheder er tilmeldtsiden. Private kan også indrykke udlejningsannoncer (Lej eller lån 2009).http://lej-eller-laan.dk/default.asp6.7 Omlægge forbrugBorgeren kan bidrage til affaldsforebyggelse ved at omlægge forbruget af ma-terielle goder til immaterielle goder. F.eks. købe en times massage eller en tea-terbillet i stedet for en ny trøje. Et godt eksempel på at det er muligt at ændreforbrugsvaner er Folkekirkens nødhjælps initiativ ” køb en ged” som julegave istedet for at købe en fysisk julegave til de danske familiemedlemmer. Dermedbidrages til udviklingshjælp i fattige lande (Folkekirkens nødhjælp 2009).http://www.noedhjaelp.dk/giv_et_bidrag/giv_en_ged

7 KommunerKommunerne har både en rolle som myndighed men også som en meget storaktør, da kommunen er ansvarlig for driften af mange institutioner. Derfor erideerne for kommuner delt i afsnit 7.1 – 7.6, som omhandler kommunen sommyndighed og afsnit 7.7 -7.10, som omhandler kommunen som virksomhed.7.1 Øge incitament til genbrug af produkter.Kommunen kan gøre det lettere for borgerne at genbruge hinandens affald.Kommunen kan etablere særlige afdelinger for genbrug på de kommunalegenbrugspladser evt. i samarbejde med almennyttige organisationer eller til-slutte sig internetportalen www.storskrald.dk, hvor ting til genbrug kan an-nonceres (Storskrald 2009).I Schweiz fremmes genbrug af ting og sager ved, at kommunerne indførerbytteområder på genbrugspladser eller indfører særlige hente- og bringedage.Nogle steder har byttehjørnerne udviklet sig til genbrugsbutikker, hvor effek-terne sælges. Nogle kommuner er tøvende, da de vurderer at omkostningernetil drift er høje. I byen Thun afholdes hvert andet år særlige hente- og bringe-dage hvor 40-50 medarbejdere fra kommunen modtager effekter i tre haller på2.800-1000 m Ca. to tredjedele af alle genbrugsprodukter finder en ny ejer-mand. Omkostninger til hente/bringedage ca. 500.000 kr. (Internationalt Af-faldsnyt 2009).http://www.affaldsinfo.dk/files/Filer/Forside/Internationalt%20Affaldsnyt/2009_Nr_2.pdf7.2 Øge incitament til reparation af produkterKommunen kan være med til at fremme reparation af produkter. I Wien harkommunen støttet oprettelsen af 23 små lokale værksteder hvor husstandenekan få repareret deres brugte el-artikler mv. Ligeledes står disse værksteder forat sortere de elektronikprodukter, der ikke kan repareres således at materialer-ne kan genanvendes. Værkstederne har reduceret affaldsmængden med ca.11.000 tons siden opstarten i 1996 (RUSZ 2009) http://www.rusz.at7.3 Fremme hjemmekomposteringDe fleste kommuner har ordninger som fremmer hjemmekomposteringen fraenfamiliehuse. Nogle kommuner giver rabat på renovationsgebyret til de hus-stande der har kompostbeholdere. Andre kommuner udlåner gratis kompost-beholdere.I Flandern udnævnes kompostmestre/kompostambassadører. Formålet medinitiativet er at øge mængden af organisk affald, der bliver hjemmekomposte-ret. Metoden er at uddanne frivillige til at lære, hvordan man bedst hjemme-komposterer. De frivillige agerer herefter i deres eget boligområde, hvor delærer og motiverer de lokale borgere til at hjemmekompostere. Initiativet er etsamarbejde mellem kommunerne i Flandern i samarbejde med NGO'er. I

2008 var der 2500 kompost- ambassadører (De compostmeester 2009)http://www.compostmeester.be/I Portugal udleverer Portos affaldsselskab gratis sorteringsspande mod, at bor-gerne deltager i et 3 timers foredrag om kompostering og affaldsforebyggelse.Der er udleveret over 1300 komposteringsspande og 95 % af borgerne kom-posterer korrekt. Potentialet er en reduktion i affaldsmængden på 300 kg perår for de deltagende husholdninger(Hortada Formiga 2009).http://www.hortadaformiga.com/gb/conteudos.cfm?ss=87.4 Gennemføre informationskampagnerPå workshoppen blev det foreslået, at kommunerne i samarbejde med statenkan lave kampagner rettet mod borgere, herunder praktisk vejledning om lo-kale forhold f.eks. genbrugsplads, reparatører og en kommunal version af re-parationsguiden. Kampagnerne skal times i forhold til en national (statslig)kampagne om generelle forebyggelsesinitiativer, som den enkelte borger kanforfølge.7.5 Øge fokus på affaldsforebyggelse ved tilsynKommunerne kan i deres tilsyn med virksomheder være mere opmærksommepå vejledning i, hvad virksomhederne kan gøre for at mindske affaldsproduk-tionen. Dette indgår f.eks. i Ringsted Kommunes affaldsplan. (RingstedKommune 2009) http://polweb.ringsted.dk/upload/data/open/610033.pdfMiljøstyrelsen har med udgangspunkt i den nationale affaldsstatistik udvikleten metode, som kommunerne kan anvende til identifikation af virksomhedermed potentiale for forebyggelse af farligt affald (Paludan et al. 2006)http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2006/87-7614-964-1/html/samf.htm7.6 Tilbyde konsulentbistand til virksomhederMed Wiens ÖkoBuisnessPlan, stiller kommunen konsulentbistand til rådighedsåledes, at små og mellemstore virksomheder opnår viden om muligheder forat skifte til renere og mere effektive produktionsmetoder. Siden starten i 1998har mere end 680 virksomheder fået konsulentbistand til 9000 projekter. Detvurderes at disse projekter har bidraget med besparelser på 47,1 mio.€.(EcoBusinessPlan Vienna 2009) http://www.wien.gv.at/english/eco/På workshoppen blev det foreslået, at kommuner og/eller staten etablerer elleryder tilskud til konsulentordninger for affaldsforebyggelse til supple-ment/afløsning for de kommunale erhvervsaffaldskonsulentordninger. Konsu-lenterne opbygger særlig viden om forebyggelsesmuligheder og melder ogsåtilbage til behandlerleddet om barrierer, der gør tiltag mindre virksomme, ogtil producenter vedr. uhensigtsmæssigt design m.m.7.7 Sætte krav ved udbud og indkøbKommunernes udbudsmateriale/indkøbsaftaler kan udformes, så de indehol-der specifikke krav, der fremmer affaldsforebyggelse både i forhold til vægt og

farlighed. Der kan stilles krav i indkøbsaftaler til indhold af kemiske stofferf.eks. indhold af kemiske stoffer i legetøj.Vuggestuen Abel i København arbejder for at blive en ”giftfri institution”.Københavns kommune er gået ind i projektet bl.a. for at finde frem til enmærkningsordning af varer på kommunens indkøbsaftale, så det bliver letterefor institutionerne at handle uden at få skadelig kemi med i købet. (BULP2009)http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/0A58E4FA2FD23E8AC12575CA003A1E21?opendocumentI Belgien har Flanderns affaldsagentur (OVAM) udviklet en online databasetil at sikre bedre og grønnere offentlige indkøb (ProductTest.be). Den omfat-ter foreløbig kontorartikler, rengøringsartikler samt elektroniske produkter. Delokale myndigheder kan se, hvor godt de klarer sig indenfor offentlige grønneindkøb OVAM(2009d) http://www.ovam.be/jahia/Jahia/pid/1682Kommuner har selv mulighed for at bidrage til fremme af mere reparations-venlige produkter som led i deres indkøbspolitik. Kommunen kan f.eks. stillekrav om en reservedelsgaranti for produkterne. Forslaget indgår i rapport fraDet Økologiske Råd m.fl. fra 2006.http://www.ecocouncil.dk/download/070107_rapport.docPå workshoppen blev det også foreslået at styrke de offentlige grønne indkøb,ved at stille krav/standarder for affaldsforebyggelse, og udstede statslige mini-mumskrav om vægtning af miljøhensyn ved udbud, subsidiært krav om indar-bejdelse af miljøhensyn som kondition. Krav/standarder for affaldsforebyggel-se forudsætter, at der udvikles krav samt metoder/indikatorer til at måle fore-byggelse.7.8 Reducere papirforbrugØget digital kommunikation har både en affaldsforebyggende og en økono-misk gevinst, da der skal indkøbes betragteligt mindre papir. I Gladsaxekommune blev medarbejderne gjort opmærksom på dette via intranet, kam-pagner og tilrettelæggelse af mere papirløse arbejdsgange. Siden 2004 er pa-pirforbruget reduceret med 50 %. (Andersen 2009)http://www.csr.dk/hg/cs/artikel.nsf/0/ALRN-7NZHZG7.9 Fremme flergangsprodukter frem for engangsprodukterKommunen kan fremme flergangsprodukter frem for engangsprodukter. Somet forsøg brugte Luxembourg Kommune kun genanvendelige kopper mv. tilbyens officielle fejringer. Det var et samarbejde mellem Luxembourg Kom-mune og det lokale miljøcenter, som blev finansieret af miljøministeriet. For-søget var en succes og siden 2007 er der anvendt genanvendelige kopper ikoncertsalene. (Mouvement écologique 2009) http://mouvement.oeko.lu/Kommunale institutioner kan f.eks. gøre som Concordia Universitetet i Cana-da, hvor genanvendeligt bestik, tallerkner og andet service udlånes gratis tilansatte og studerende på universitetet, samt andre der afholder møder, konfe-rencer mv. på universitetet. Der er sparet 13.000 engangstallerkner og 5000engangskrus er sparet(Concordia University 2009).http://sustainable.concordia.ca/ourinitiatives/r4/reducereuse/freedish/

7.10 Fremme affaldsforebyggelse på skolerDer er mange eksempler fra andre EU lande på arbejde med affaldsforebyg-gelse på skoler.På bloggen ”skole uden affald” www.escolasemresiduos.blogspot.com formid-les information om aktiviteter vedrørende affaldsforebyggelse til skoleelever iPorto-området i Portugal. Det fælleskommunale affaldsselskab LIPOR er an-svarlig for kampagnen. Der er forskellige aktiviteter, f.eks. oprettelse af speci-elle affaldsforebyggende grupper på skolernes mellemste trin. Disse grupperskulle så udvikle planer for, hvordan skolerne og elever/forældre kunne be-grænse eksempelvis papir eller elektronikaffald (Clube da prevencao 2009).LIPOR i Portugal stod ligeledes bag projekt "frokost uden affald", som havdetil formål at reducere emballage-affald fra skoleeleverne. Hver elev modtog en"affaldsfri frokost-pakke" bestående af en madkasse, et krus og en stofserviet.Herudover blev der afholdt seminarer for elever og forældre om madpakker-nes miljømæssige påvirkning. 5 skoler og i alt 355 personer deltog i 2007-2008. Fra de 5 skoler blev emballageaffaldet fra madpakkerne reduceret med50 % (Lipor 2009) www.lipor.ptI Helsingfors har myndighederne udviklet undervisningsmateriale om affalds-forebyggelse til skoleelever. Materialet er udviklet til forskellige alderstrin ogder er materiale der kan anvendes i langt de fleste fag f.eks. matematik og hi-storie (YTV 2009e).http://www.ytv.fi/ENG/fiksu/learning_basic_skills/frontpage.htmEvaluering af programmet viste, at ca. 1/3 af lærerne kendte til uddannelses-materialet samt at materialet betød at mange lærere inddrog affaldsforebyggel-se i undervisningen (YTV 2009b).http://www.ytv.fi/NR/rdonlyres/87C09D20-941E-428D-865B-574D18368328/0/YTV_JSE_esite_ENG_netti.pdf80 skoler i Darmstadt-Dieburg har på fem år reduceret omkostningerne tilaffaldshåndtering med 25 % per elev gennem tiltag som: kompostering vha.gratis kompostkasser, en årlig udstilling der fremhæver miljøvenlige produkter(fx refill kuglepenne og genbrugsflasker), "morgenmad uden affald" (elevernemedbringer morgenmad i genbrugsemballage og vasker det selv op), drikkeva-rer bliver udelukkende solgt i genbrugsflasker, en mobil opvaskevogn medservice og opvaskemaskine til store arrangementer på skolen. Forsøget blevgennemført fra 1990 til 1998.(Öko Institut 1999)http://ec.europa.eu/environment/waste/studies/pdf/prevention_minimisation.pdfI Bruxelles opstillede miljømyndighederne (IBGE-BIM) i hovedstaden drik-kevandsfontæner på skoler og andre offentlige institutioner, for at reduceremængden af drikkevand på flaske. I en 2 års periode blev der opstillet 180fontæner på 121 skoler. Det resulterede i en reduktion af affaldsmængden afplastflasker på 43 %. (IBGE-BIM 2004) http://www.arc-cat.net/ca/publicacions/pdf/ccr/prm_03/prm03_04.pdf

8.1 Reducere madspildHospitalerne arbejder med at reducere mængden af madaffald på forskelligmåde. På Hvidovre hospital har man omlagt hele madproduktionen. Køkkenetarbejder som en restaurant. Patienterne bestiller deres mad på et menukort pådet tidspunkt, hvor de har lyst til at spise. Maden leveres senest 45 min efterbestilling. Omlægningen sikrer en højere kvalitet indenfor den samme økono-miske ramme og samtidigt spares 40 tons madaffald om året. (Dagens Medi-cin 2008) http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2008/09/12/ung-hospitalskok-belnnes-m/index.xml8.2 Få styr på affaldsforebyggelsen internt i virksomhedenDer er udarbejdet en guideline om affaldsforebyggelse for ansatte i hospitals-og plejesektoren i Finland. Materialet tager udgangspunkt i at affaldsforebyg-gelsen sker uden at gå på kompromis med hygiejnen. Den giver praktiske tipstil de ansatte i hverdagen om, hvordan affald kan reduceres eller undgås ved atskifte fra engangsartikler til flergangsartikler og ved at reducere medicinsk ogkemisk affald.(YTV 2009f).http://www.ytv.fi/ENG/fiksu/at_work/welfare_health/frontpage.htm8.3 Sætte krav i udbud og ved indkøbSønderborg Sygehus har i 2003 udarbejdet en vejledning om miljøkrav til le-verandører, der henvender sig til producenter, leverandører og indkøbere isygehussektoren. Det er målet gennem et samarbejde at skabe miljøforbedrin-ger, der skal bidrage til en bedre befolkningssundhed og et renere miljø. Vej-ledningen har også fokus på affaldsforebyggelse (Sønderborg Sygehus 2003).http://www.miljoefolkesundhed.dk/upload/86/Miljoekrav.pdf

9 StatenStaten har både en rolle som myndighed men også som en meget stor aktør,der driver mange institutioner. Derfor er ideerne for staten delt i afsnit 9.1 –9.4, som omhandler staten som myndighed og afsnit 9.5 -9.6, som omhandlerstaten som virksomhed.9.1 Indgå frivillige aftaler og sætte mål for affaldsforebyggelseIndgåelse af frivillige aftaler om affaldsforebyggelse bliver anvendt i Storbri-tannien.I Storbritannien blev der i 2005 indgået en frivillig aftale mellem WRAP (af-falds- og ressourceprogram i Storbritannien, som er finansieret af staten) ogde store detailhandelskæder om at reducere mængden af både mad- og embal-lageaffald fra husholdningerne. Aftalen har tre fokuspunkter: 1) i 2008 atstoppe stigningen i emballageforbruget gennem bedre design. 2) fra 2010 skalemballagemængden være faldende. 3) hjælpe med at reducere husholdninger-nes madaffald, målet er 155.000 ton mindre i 2010 sammenlignet med 2008.Den frivillige aftale omfatter 35 detailhandels-kæder, der har sluttet sig til pro-grammet, hvilket medfører at 92 % af det totale salg er inkluderet. Det førstemål i aftalen blev nået, idet mængden af emballageaffald var stabil i 2008 påtrods af øget befolknings- og salgstal (WRAP 2009a).http://www.wrap.org.uk/retail/courtauld_commitment/Der er ligeledes indgået en frivillig aftale med aktører i hele bygge og anlægs-sektoren (designere, bygherrer, entreprenører, byggevareproducenter, bygge-firmaer mv.) i 2008, hvor målet er at halvere mængden af bygge- og anlægsaffald, som ender på deponierne inden 2012. De deltagende virksomhederforpligter sig til at arbejde med at reducere ressourcespild og affaldsgenere-ring. Som en del af aftalen deltager 50 af de største producenter i mediekam-pagner for mindre bygningsaffald. Aftalen følges op med vejledninger ogworkshop om f.eks. hvordan affald kan forebygges i sektoren. Mere end 160virksomheder har forpligtet sig til målet om halvering. 7 ud af de 10 størstebyggefirmaer i Storbritannien er med i aftalen (WRAP 2009f).http://www.wrap.org.uk/construction/halving_waste_to_landfill/index.htmlEn frivillig aftale om reduktion i emballageaffald (både transport og detail) ogfremme af returemballager blev også drøftet på Miljøstyrelsens workshop. Detvil kræve samarbejde på tværs af hele værdikæden. Det blev foreslået at tageudgangspunkt i erfaringerne fra Storbritannien. Producenter og detailhandlenmå opsætte konkrete mål for emballage reduktionen.På workshoppen blev det foreslået at staten laver partnerskaber på tværs afproduktkæden. Partnerskaberne skal give mulighed for, at alle aktører i pro-duktkæden kan udveksle viden og erfaringer om miljøforhold og herunderkanalisere viden om affaldsforebyggende initiativer til design-niveauet (ogomvendt). Der kan findes inspiration i miljøstyrelsens forhenværende bran-chepaneler og i det miljøteknologiske partnership-koncept.

Endvidere blev det på workshoppen foreslået at fastsætte mål for affaldsfore-byggelse i Affaldsstrategiens del 2 og krav til kommunerne om at anvise vejetil at nå dette. Det vil forudsætte, at der udvikles og defineres relevante indika-torer for affaldsforebyggelse. Det antages, at kommunerne vil have større til-bøjelighed til at tage forebyggelsesinitiativer, hvis de mødes med et konkretmål.For at hjælpe kommunerne med at gennemføre affaldsforebyggelse af hus-holdningsaffald blev det foreslået at Miljøstyrelsen undersøger den gennem-snitlige affaldsproduktion fra typiske husholdninger (som ikke har en over-produktion af affald). Dette kan bruges af kommunerne til at fastlægge et ri-melighedsniveau for mængden af affald fra husholdninger og vil give et'benchmark' for den enkelte husholdning, som vil kunne registrere, om den erover eller under gennemsnittet.9.2 Gennemføre informationskampagner og uddannelseI udlandet er der gennemført nogle statsfinansierede kampagner vedrørendeaffaldsforebyggelse. Et godt eksempel er ”Love Food Hate Waste” kampag-nen i Storbritannien, som er finansieret af staten. Det er en oplysningskam-pagne om behovet for at reducere madspild i husholdningerne. Kampagnengiver nogle praktiske forslag til, hvordan husholdningerne i hverdagen kanreducere madspildet. Kampagnen slår på at dette er til fordel for både miljøetog pengepungen. Hjemmesiden indeholder tips til hvordan man laver mad-planer, planlægger indkøb, opbevarer mad korrekt, kun laver den mad, somman kan spise samt hvordan man laver mad af rester. Der er udviklet en "por-tionsudregner" så størrelserne på måltiderne bliver passende samt en kogebogmed opskrifter der tager udgangspunkt i rester fra dagen før. Siden 2007 harforbrugerne sparet 296 mio. £ per år, samt sparet samfundet for 137.000 tonsmadaffald (WRAP 2009e) http://www.lovefoodhatewaste.com/I Wien er der gennemført en kampagne for at få mere velhavende indbyggeretil at anvende flere penge på kultur og lokal service frem for fysiske produkter.En ændring i forbrugeradfærd vil både være til fordel for miljøet og skabe ar-bejdspladser indenfor servicebranchen (Green Alliance 2006)http://www.green-alliance.org.uk/uploadedFiles/Our_Work/Vienna.pdfI Finland er der forsøgt med kampagner op til jul omkring at købe immateriel-le goder og service i stedet for traditionelle gaver. Kampagnen nåede ud til 48% af målgruppen (YTV 2009b).http://www.ytv.fi/NR/rdonlyres/87C09D20-941E-428D-865B-574D18368328/0/YTV_JSE_esite_ENG_netti.pdfPå workshoppen blev det også foreslået at staten kunne gennemføre nationalekampagner, som er holdningsbearbejdende f.eks. fremme immaterielt forbrugfrem for materielt forbrug, fremme reparation af produkter m.v. Der blev ogsådiskuteret at staten i samarbejde med aktørerne i fødevarekæden kunne gen-nemføre en kampagne om madspild.I Storbritannien har WRAP udviklet en "online værktøjskasse" til affaldsfore-byggelse, hvor kommunerne bliver hjulpet til at udarbejde affaldsforebyggen-de handlingsplaner mv. Samtidigt fungerer webtjenesten som en portal, hvorkommunerne kan dele deres erfaringer og casestudier. (WRAP 2009g)http://www.wrap.org.uk/applications/waste_prevention_toolkit/restricted.rm

På workshoppen foreslået at oprette et videncenter for affaldsforebyggelse.Centret skal have det specifikke formål at være et 'værktøjscenter' og skal sikre,at der bliver sat gang i affaldsforebyggelsen. Centeret kan opbygge et katalogover affaldsforebyggelse i praksis og kan også stå for forskellige informations-kampagner.Ideen om at sætte krav om affaldsforebyggelse/ miljø i alle led i undervisnings-sektoren blev også drøftet på workshoppen. Især nødvendigheden af at etable-re kurser om miljø/affaldshåndtering/forebyggelse, som gøres til en fast del afuddannelsen på Ingeniør-, Arkitekt- og Designskoler. Der er behov for enlangsigtet satsning for at få livscyklustankegang ind i byggeri og produktde-sign.9.3 Ændre regler for at fremme affaldsforebyggelse (nationalt ellerEU)Staten kan tydeliggøre mulighederne for at vilkår om affaldsforebyggelse ind-bygges som en del af en virksomhedsmiljøgodkendelse (kapitel 5). Dette vilsætte fokus på affaldsforebyggelse hos virksomhederne samt øge bevidsthedenhos virksomhederne vedrørende affaldsstrømme. Efter den svenske og finskemiljølovgivning er det allerede nu muligt at stille krav til affaldsforebyggelse imiljøgodkendelser (Huhtinen 2009).http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2009-532/at_download/publicationfile.I følge IPPC direktivet (2008/01) stilles der krav om at ansøgningen skal inde-holde oplysninger om affaldsforebyggelse på virksomheden (artikel 6 g) foran-staltninger til forebyggelse og nyttiggørelse af affald, der produceres på anlæg-get, hvis der er behov herfor. Miljøstyrelsen kunne udarbejde en vejledningom hvordan affaldsforebyggelse bør inddrages ved miljøgodkendelse af virk-somheder. Et sådant initiativ ville berøre ca. 5000 industrivirksomheder, somer omfattet af reglerne for miljøgodkendelser.Staten kan ændre "Nej tak til reklamer" til en "Ja tak til reklame" ordning. Defleste danskere har i dag internetadgang, hvorigennem man kan modtage elek-troniske reklamer. Det taler for at indføre en ordning, hvor husstandene skalsige "ja tak" til reklametryksager på papir. Muligheden har tidligere været un-dersøgt af Miljøstyrelsen. En ja tak ordning vil reducere papiraffald fra hus-holdninger væsentligt. Videncenter for affald vurderer, at hvis 50 % siger nejtak til reklamer vil besparelsen være 130.000 tons papir per år mod 40.000tons i dag (Ren viden 2009b).http://www.affaldsinfo.dk/files/Filer/Forside/Ren%20Viden/2009_Nr_2.pdfMulighederne for at stille krav om øget genbrug af udvalgte varige forbrugsva-rer med henblik på at reducere affaldsmængderne er blevet undersøgt af Mil-jøstyrelsen. Der blev fokuseret på produkterne biler, vaskemaskiner og com-putere. Resultaterne af undersøgelsen viste, at der et rimeligt stort potentiale,men der vil være store barrierer ved at indføre et sådant krav nationalt. Det vilvære mest hensigtsmæssigt at arbejde for sådanne krav på EU-niveau (Miljø-styrelsen ikke offentliggjort materiale).På workshoppen blev det foreslået at sætte krav om chip-mærkning af f.eks.elektronik til sikring af gennemførelse af udvidet producentansvar, hvor denenkelte producent får sit eget produkt tilbage. Chip-mærkning vil således mu-

liggøre automatisk sortering af WEEE efter producent, og producenterne vil ilangt større omfang kunne genbruge komponenter af elektronik samt få etincitament til udfasning af farlige stoffer. Hvis en sådan mærkning skal væreeffektiv skal lovgivningen indføres på mindst EU-niveau.Endvidere blev det på workshoppen foreslået at overveje om der i lokalplanerkan indgå krav om miljøklassificering af bygninger (herunder krav om anven-delse af genbrugte og genbrugelige byggematerialer) når der foreligger danskkonsensus i et dansk Green Building Council om en dansk klassificeringsord-ning.På workshoppen blev det foreslået, at der skal være krav om at en bygnings-gennemgang inden nedrivning af en bygning. Entreprenøren skal inden ned-rivning gennemgå bygningen med henblik på, hvad der kan genanvendes oggenbruges. Bygherren skal være ansvarlig for at dette sker. En rapport skalsendes til kommunen inden nedrivningstilladelse gives. Det er et forslag tiludbygning af ordningen om selektiv nedrivning.Et andet forslag på workshoppen var at sætte lovkrav om standardisering afaffaldssystemer efter princippet 'Ensartethed - Overskuelighed - Tilgængelig-hed'. Formålet vil være at få borgerne til at sortere og arbejde mere aktivt forgenbrug. Det vil gøre sorteringen mere effektiv og minimere miljøbelastningenfra affald gennem renere fraktioner. Reglerne skal gælde for både indsamlingaf dagrenovation og storskrald, herunder genbrugspladser.9.4 Fremme affaldsforebyggelse vha. økonomiske virkemidler (afgif-ter og tilskud)Workshoppen diskuterede at indføre et økonomisk incitament til reparation iform af lavere moms eller tilsvarende tilskud til reparation. Forudsætter ned-brydning af barrierer, f.eks. reparatørers adgang til uddannelse og krav omobligatorisk udlevering af tekniske produktbeskrivelser (EU). Forslaget ernærmere beskrevet i rapporten fra Det Økologiske Råd (2006).http://www.ecocouncil.dk/download/070107_rapport.docDer blev endvidere på workshoppen foreslået en ændret tilskudspraksis forprogrammet vedrørende Miljøteknologi. Der bør være en højere og mere mål-rettet vægtning af affaldsforebyggende teknologisk udvikling ved tildeling aftilskud. Udviklingsprojekter, der kan få støtte, skal selvfølgelig række ud overallerede beskreven teknologi i BREF-noter.Endvidere blev en forhøjelse af emballageafgiften foreslået. Formålet skal væreat det kan betale sig at indsamle f.eks. hele vinflasker til genbrug. Endviderekan vægtbaseret emballageafgift udvides til at omfatte langt flere/alle emballa-getyper (i dag er mindre end 20 % omfattet). Den vægt- og miljøbaseredeemballageafgift har til formål at mindske materialeforbruget og miljøbelastnin-gen fra emballager og har dermed en direkte affaldsforebyggende effekt.Indførsel af råstofafgifter for at mindske affaldsdannelsen blev foreslået påworkshoppen. Indførelse af differentieret afgift på råstoffer/produkter, der erdifferentieret efter vægt, type af materialer og deres miljøeffek-ter/genanvendelsesmuligheder etc. og endelig efter indhold af farlige stoffer.Miljøstyrelsen har tidligere gennemført en indledende analyse af de sam-fundsøkonomiske, miljømæssige og juridiske konsekvenser af at indføre enråstofafgift på tre udvalgte råstoffer: Papir, aluminium og cement. De sam-

fundsøkonomiske omkostninger ved at reducere affaldsmængden til depo-ni/forbrænding med 10 % ved forskellige udformninger af en råstofafgift blevundersøgt. Samfundsøkonomisk vil det være mest hensigtsmæssigt, at udfor-me afgiften som et ”pantsystem”. (Miljøstyrelsen har ikke offentliggjort mate-riale).En andet forslag på workshoppen var differentiering af affaldsafgift for virk-somheder og institutioner: Der skal betales højere afgift, hvis man ikke harudarbejdet en affaldsforebyggelsesplan for virksomheden/institutionen. Af-faldsforebyggelsesplanen skal indeholde en række minimumskrav, f.eks. grønindkøbspolitik, mindst x % miljømærkede produkter, fravær af stoffer fra li-sten over uønskede stoffer. Afgiften kan i praksis udformes som en refusions-ordning, hvor virksomheden/institutionen får refunderet dele af den del afderes affaldsgebyr, der udgøres af affaldsafgiften. Det vil bl.a. kunne reduceremængden af uønskede stoffer i affaldsstrømmen (forebyggelse).9.5 Sætte krav ved udbud og indkøbI Storbritannien sættes der krav ved udbud af offentlige byggeopgaver om atvejledning for best practice for reduktion af bygge- og anlægsaffald skal over-holdes. Dette er den del af den frivillige aftale med aktører i hele bygge- oganlægssektoren, hvor målet er at halvere mængden af bygge- og anlægs affald,som ender på deponierne inden 2012. (WRAP 2009f)http://www.wrap.org.uk/construction/halving_waste_to_landfill/index.htmlStatens udbudsmateriale/indkøbsaftaler kan udformes, så de indeholder speci-fikke krav, der fremmer affaldsforebyggelse enten i forhold til vægt eller farlig-hed. Forudsætter standardisering af, hvad der er vigtigt at få med i det godeudbud/indkøbsaftaler. Krav til affaldsforebyggelse kan indarbejdes f.eks. i"Statens Indkøb" og i Udbudsportalen, der er et samarbejde mellem virksom-heder og det offentlige. (Økonomistyrelsen 2009).http://www.statensindkob.dk/Staten kan stille krav om at elektroniske produkter, som staten indkøber, kanleve op til bestemte krav, der er affaldsforebyggende. F.eks., at den oplader,der skal anvendes til elektroniske produkter, er konvertibel med andre elektro-niske produkter. En frivillig aftale om en standardoplader til mobiltelefoner erindgået mellem EU- Kommissionen og en række telefonselskaber i 2009. Initi-ativet vil forebygge WEEE affald. Dette initiativ kan overføres til andre pro-duktområder. (EU 2009d)http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/09/1049&format=HTML&aged=0&language=EN&guiLanguage=enWorkshoppen foreslog at staten kan gå foran med at bygge i genbrugsmateria-ler og udarbejde en vejledning herom til statslige bygherrer. Det offentlige kanogså stille krav til egne bygninger om at konstruktioner kan skilles af eller kravtil andre designforbedringer, som har en affaldsforebyggende effekt.9.6 Reducere papirforbrugStaten har i samarbejde med kommunerne og regionerne udarbejdet en strate-gi for digitalisering af den offentlige sektor. Det er vigtigt at statens institutio-ner selv går forrest og f.eks. ikke bruger papirtrykte lønsedler til medarbejder-ne, modtager og sender regninger elektronisk, kommunikerer elektronisk med

Accelerated Compost 2009: Tower Hotel waste minimization case studyhttp://www.quickcompost.co.uk/pdf/Casestudy_Tower_Hotel_Nov.pdf.Andersen, L. 2009: Gladsaxe kommune har halveret papirforbrugethttp://www.csr.dk/hg/cs/artikel.nsf/0/ALRN-7NZHZGIBGE-BIM 2004:Waste prevention in the Brussels Regionhttp://www.arc-cat.net/ca/publicacions/pdf/ccr/prm_03/prm03_04.pdfBioregional 2008: Generic Business Plan for a newUK Building Material Reuse Centre (BMRC)http://www.reiy.net/documents/Business%20Plan%20for%20a%20UK%20BMRC%20incl%20Appendices.pdfBlogspot 2006: Japan - Bring your own cup. Waste prevention & minimisa-tion.http://wasteprevention.blogspot.com/2006/03/japan-bring-your-own-cup.htmlBULP 2009: Hormonforstyrrende stoffer ud af vuggestuen Børn og Unge16/2009.http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/0A58E4FA2FD23E8AC12575CA003A1E21?opendocumentCatalog Choise 2009 : about catalog choicehttp://www.catalogchoice.org/aboutCIWMB 2009: Landscape Waste Prevention Grasscyclinghttp://www.ciwmb.ca.gov/Organics/Grasscycling/Clube da prevencao 2009: School without wastewww.escolasemresiduos.blogspot.comComune di Piossasco 2009: Citta di Piossascohttp://www.comune.piossasco.to.it/Concordia University 2009: Free Dish Projecthttp://sustainable.concordia.ca/ourinitiatives/r4/reducereuse/freedish/Crai 2009: Eco Point Crai - La spesa senza sprechihttp://www.crai-supermercati.it/news/news.asp?idDiretto=173Dagens Medicin 2008: Ung hospitalskok belønnes med sundhedsvæsenetsinitiativpris. http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2008/09/12/ung-hospitalskok-belnnes-m/index.xml

Dakofa 2009: Bæredygtigt byggeri Fra skrot til slot – byggeaffald til råvarer afhøj kvalitet - Byggeriets scorekorthttp://www.dakofa.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=1190&Itemid=154Dakofa 2008: Forslag fra Affaldscamp 08- dagligvarehandlenwww.sidsdstesalgsdato.dk – et forebyggelsesinitiativhttp://www.dakofa.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=1191&Itemid=116De compostmeester 2009: Homepagehttp://www.compostmeester.be/Den grønne nøgle 2009: Kriterier.http://www.dengroennenoegle.dk/Kriterier.aspxDet økologiske Råd 2006: Fremme af reparation- et led i affaldsforebyggelse. 23s.http://www.ecocouncil.dk/download/070107_rapport.docDutch waste exchange 2009: Nationale reststoffenbeurshttp://www.reststoffenbeurs.nl/welcome.asp?lang=0e-boks 2009: Rekordår for digital postdistribution – miljøet sparet for 1.600tons papir. http://ekstranet.e-boks.dk/news.aspx?articleid=111EcoBusinessPlan Vienna 2009: The Environmental Service Package of theCity of Vienna http://www.wien.gv.at/english/eco/eco moebel 2009:ecomoebel http://www.ecomoebel.deEko idea2009: Projekty Eko Idei. http://www.idea.eco.pl/EU 2009a: Menu Dose Certa ((Portugall). Waste PreventionBest Practice Factsheets.http://ec.europa.eu/environment/waste/prevention/pdf/MenuDoseCerta_Factsheet.pdfEU 2009b: Eco-Emballages packaging Advisory (France) Waste PreventionBest Practice Factsheetshttp://ec.europa.eu/environment/waste/prevention/pdf/Eco_Emballages_Factsheet.pdfEU 2009c: Web Pllatfform to Faciilliitate the Reuse off Constructiion Materi-ialls "Nemsiitt..hu"((Hungary)).Waste PreventionBest Practice Factsheetshttp://ec.europa.eu/environment/waste/prevention/pdf/Nemsitt_hu_Factsheet.pdfEU 2009d: Commission welcomes industry's commitment to provide a com-mon charger for mobile phoneshttp://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/09/1049&format=HTML&aged=0&language=EN&guiLanguage=en

euro.recycle.net.2009: Euro recycle net exchangehttp://euro.recycle.net/exchange/e-tree 2009: about e-tree www.etree.comFolkekirkens nødhjælp 2009: Giv en gedhttp://www.noedhjaelp.dk/giv_et_bidrag/giv_en_gedFreestore Foodbank 2009: about ushttp://www.freestorefoodbank.org/Give/giveindex.htmlGreen Alliance 2006: An international survey of Zero waste initiativeshttp://www.green-alliance.org.uk/uploadedFiles/Our_Work/Vienna.pdfHerning kommune 2009: Hjemmekomposteringhttp://www.herning.dk/Borger/Affald/Haveaffald/Hjemmekompostering.aspxHortada Formiga 2009: Terra á Terrahttp://www.hortadaformiga.com/gb/conteudos.cfm?ss=8Huhtinen K.2009: Instruments for Waste Prevention and Promoting MaterialEfficiency. A Nordic Review. TemaNord 2009: 532http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2009-532/at_download/publicationfileInternationalt affaldsnyt 2009: Schweiz – Erfaringer med byttehjørner på gen-brugspladser.http://www.affaldsinfo.dk/files/Filer/Forside/Internationalt%20Affaldsnyt/2009_Nr_2.pdfJRC 2009: Reference documents. http://eippcb.jrc.es/reference/Krogh, H., S. Olsen 2001: Miljøvurdering af kemiske stoffer i byggevarer.Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, 12. Miljøstyrelsenhttp://www.mst.dk/Udgivelser/Publikationer/2001/08/87-7944-626-4.htmKøbenhavns kommune 2009: Fælleskompostering i etageejendomme.http://www.kk.dk/Borger/Miljoe/Affald/TilvicevaerterEjendomsadministratorer/~/media/Import/TMFMiljoe/Borger/Affald/TilvicevaerterEjendomsadministratorer/Faelleskompostering/Faelleskompostering_01.pdf.ashxLej eller lån 2009: Forside. http://lej-eller-laan.dk/default.aspLipor 2009: A lipor www.lipor.ptMetroekpress 2008: Hotelkæde dropper flaskevand.http://www.new-tech.dk/vandfakta/hotelkaede-dropper-flaskevand.htmlMiljøstyrelsen 2009a: Miljøvejledninger. http://www.miljoevejledninger.dk/Miljøstyrelsen 2009b: Affaldsøkonomihttp://www.mst.dk/Affald/Affaldsfraktioner/Affaldsoekonomi/Affaldskortlaegningsmodel.htm.

Miljøstyrelsen 2005:Videreudvikling og udbredelse af affaldskortlægningsmo-dellen- Affaldsøkonomi og Idékatalog Miljøprojekt nr. 1056, 2005http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2005/87-7614-886-6/html/helepubl.htmMin reklame 2009: Information www.min.reklame.dkMouvement écologique 2009: Home http://mouvement.oeko.lu/NISP 2009: about NISP http://www.nisp.org.uk/about_us.aspxOVAM 2009a: Mambo, het softwarepakket om uw verborgen afvalkosten inkaart te brengen http://www.ovam.be/jahia/Jahia/pid/101OVAM 2009b: Er zit geld verstopt in uw bedrijfhttp://www.ovam.be/jahia/Jahia/pid/1134OVAM 2009c: De Ecolizer - ecodesign tool van de OVAMhttp://www.ovam.be/jahia/Jahia/pid/1402OVAM 2009d: Producttest: Berekeningsmodel milieuverantwoorde con-sumptie en productgebruikhttp://www.ovam.be/jahia/Jahia/pid/1682Paludan, E., P. Borling, L. K. Andersen, M. Winther-Nielsen 2006:Forebyggelse af farligt affald gennem substitution af farlige stoffer. Miljøpro-jekt Nr. 1064 2006http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2006/87-7614-964-1/html/samf.htmPedersen, K.W. & C. Nielsen 2009: Kommunikation som styringsmiddel tilaffaldsforebyggelse i husholdninger - En kortlægning af barrierer og mulighe-der. Miljøprojekt nr. 1297http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2009/978-87-92548-14-6/html/kap05.htm$5.5.5Post Danmark 2009: Reklamer Nej takhttp://www.postdanmark.dk/contentfull.dk?content=/cms/da-dk/eposthuset/postservices/ingen_reklamer_tak.htm+menufile=/cms/da-dk/menufiles/ekom_open_menu.xml+lang=dkPSI 2009: Phone Book Projecthttp://www.productstewardship.us/displaycommon.cfm?an=1&subarticlenbr=59Rask A., C. Fabricius, J. Jakobsen 2006: Effektivisering af distributions- ogemballagesystemet til dagligvarer med fokus på udnyttelse af transportsyste-met. Miljøprojekt nr. 1058, 2006.http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2006/87-7614-896-3/html/helepubl.htmRegeringen, KL og de danske regioner 2007: Strategi for modernisering afden offentlige sektor 2007-2010.http://modernisering.dk/fileadmin/user_upload/documents/Vision_og_Strategi/Strategi_for_digital_forvaltning/Strategi_for_digital_forvaltning_2007-2010_endelig.pdf

REMA 1000 2009: Meget mindre madspild.http://www.rema1000.dk/Default.aspx?ID=921Reparationsguiden 2009: forside. http://www.reparationsguiden.dk/index.phpRen Viden 2009a: ”Handsfree” anlæg nedbryder madaffald på 18 timer. Renviden 2: 11http://www.affaldsinfo.dk/files/Filer/Forside/Ren%20Viden/2009_Nr_2.pdfRen viden 2009b: Vi er vilde med reklamer. Ren viden Nr. 2:14http://www.affaldsinfo.dk/files/Filer/Forside/Ren%20Viden/2009_Nr_2.pdfRidurre si puo 2009: Ridurre si puòhttp://www.legambiente.eu/campagne/intro/ridurresipuo.phpRingsted kommune 2009: Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020http://polweb.ringsted.dk/upload/data/open/610033.pdfRUSZ 2009: Menü. http://www.rusz.atStop spild af mad 2009: Hvad kan du gøre for at komme madspild til livs?http://www.stopspildafmad.dk/hvadkandugoere.htmlStopwaste 2009: Funding http://www.stopwaste.org/home/index.asp?page=96Storskrald 2009: Forside http://www.storskrald.dkSøndberg, A. 2008: Find gratis genbrugsfund via nettet. Politiken 1. novem-ber 2008http://politiken.dk/tjek/dagligliv/forbrugguider/guiderdinepenge/article591128.eceSønderborg Sygehus 2003: Miljøkrav til leverandørerhttp://www.miljoefolkesundhed.dk/upload/86/Miljoekrav.pdfSwap-O-Rama-Rama 2009: Swap-O-Rama-Ramahttp://www.swaporamarama.org/Valorlux 2009: Operation eco-baghttp://www.valorlux.lu/prevention/operation_eco_bagVidencenter for affald 2009: Hoteller.http://www.affaldsinfo.dk/Affaldsh%c3%a5ndtering/Kilder/Institutioner,+handel+og+kontor/HotellerVium, J. 2006: Affaldsforebyggelse ved renovering. Arbejdsrapport Miljøsty-relsen Nr. 42 http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2006/87-7052-302-9/pdf/87-7052-303-7.pdfWebservice der stadt Wien 2009: Wiener Web-Flohmarkt - Hintergrundin-formationen. https://www.wien.gv.at/umweltschutz/webflohmarkt/index.htmlWorld green building council 2009: Green building rating systems.http://www.worldgbc.org/green-building-councils/green-building-rating-tools.

WRAP 2009a: The Courtauld Commitmenthttp://www.wrap.org.uk/retail/courtauld_commitment/WRAP 2009b: Examples of household packaging optimisation and foodwaste. Case Studies.http://www.wrap.org.uk/downloads/CC_Case_Studies_24_sept_2009_final1.7c3ce5d9.6249.pdfWrap 2009c: How do I reduce waste?http://www.wrap.org.uk/construction/how_do_i_reduce_waste/index.htmlWRAP 2009d: WRAP and RIBA launch international competition to ‘DesignOut Waste’http://www.wrap.org.uk/wrap_corporate/news/wrap_and_riba_launch.htmlWRAP 2009e: Love Food Hate Waste http://www.lovefoodhatewaste.com/WRAP 2009f: Halving waste to landfillhttp://www.wrap.org.uk/construction/halving_waste_to_landfill/index.htmlWRAP 2009g: Waste prevention Toolkithttp://www.wrap.org.uk/applications/waste_prevention_toolkit/restricted.rmYVT 2009a: Petra Waste Benchmarking http://www.ytv.fi/ENG/waste/petra/YTV 2009b: Layman’s report of the project and its results. Waste preventionKit for Enterprices, Education and Households (WastePrevKit)http://www.ytv.fi/NR/rdonlyres/87C09D20-941E-428D-865B-574D18368328/0/YTV_JSE_esite_ENG_netti.pdfYVT 2009c: At Office. It’s smart with less waste.http://www.ytv.fi/ENG/fiksu/at_work/office/frontpage.htmYTV 2009d: Smart Ways of Action in Building Trade. It’s smart with lesswaste.http://www.ytv.fi/NR/rdonlyres/076FE5DD-661D-4A64-A712-299BB51ECB16/0/BP_Building_eng_netti.pdfYTV 2009e: Learning basic skillshttp://www.ytv.fi/ENG/fiksu/learning_basic_skills/frontpage.htmYTV 2009f: Welfare and Health. It’s smart with less waste.http://www.ytv.fi/ENG/fiksu/at_work/welfare_health/frontpage.htmØkonomistyrelsen 2009. Statens indkøb http://www.statensindkob.dk/Öko Institut 1999: Waste Prevention and Minimisation, Final Report to DGXI European Commissionhttp://ec.europa.eu/environment/waste/studies/pdf/prevention_minimisation.pdf

Deltagere i dialogmøde omaffaldsforebyggelseDeltagere i dialogmøde og workshop om affaldsforebyggelse den 18. august2009:Anders Jensen, REMA 1000Anne-Mette Lysemose Bendsen, MiljøstyrelsenChristian Ege, Det Økologiske RådHenrik Bang Jensen, Landbrug og fødevarerHenrik Lund Larsen, Danmarks DesignskoleHenrik Wejdling, DAKOFAJohn Clausen, NVRJosefine Thrane Sletten, Dansk ErhvervJulie B. Svendsen, Københavns KommuneKlaus Hansen, SBILars Høier, Dansk ByggeriLone Lykke Nielsen, MiljøstyrelsenMette Skovgaard, Videncenter for affaldMikael Holt Jensen, HORESTASine Beuse Fauerby, DNSusanne Møller, Miljømærkning DanmarkSvend-Erik Jepsen, DIBirgitte Kjær, Copenhagen Resource Institute