MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 77: Redegørelse for regeringens indsats under den nuværende handlingsplan for fremme af miljøeffektive teknologier 2007-2009, fra miljøministeren

1. Indledning .........................................................................................................................12. Fremgang for de danske miljøvirksomheder.....................................................................13. Regeringens indsats for miljøteknologi.............................................................................53.1. Handlingsplanens initiativer........................................................................................53.1.1. Partnerskaber for innovation ................................................................................53.1.2. Målrettet og styrket eksportfremme......................................................................63.1.3. Forskning .............................................................................................................73.1.4. Rådgivning, information og vidensopbygning.......................................................83.1.5. Målrettet fremme af miljøeffektiv teknologi i EU ...................................................93.1.6. Klima- og energiteknologi.....................................................................................93.1.7. Miljøeffektive landbrugsteknologier ....................................................................103.1.8. Et rent og uspoleret vandmiljø............................................................................103.1.9. Et sundt miljø .....................................................................................................113.2 Øvrige initiativer.........................................................................................................123.2.1. Energiaftalen ......................................................................................................123.2.2. Aftalen om en grøn transportpolitik ....................................................................133.2.3. Aftalen om Grøn Vækst......................................................................................133.2.4. Regeringens Erhvervsklimastrategi....................................................................143.2.5. Videnskabsministeriets strategiske oplæg om grøn forskning ...........................144. Den samlede indsats ......................................................................................................15

1. IndledningI 2007 fremlagde regeringen den første samlede danske handlingsplan for fremme af tek-nologisk udvikling og innovation indenfor miljø og ressourcer. Handlingsplanen, der dækkerperioden 2007-2009, indeholder ni initiativer, der gennemføres på tværs af flere ministerier.Formålet med handlingsplanen har været at optimere indsatsen for udvikling og anvendel-se af miljøeffektive teknologier, så danske virksomheder også i fremtiden kan spille en cen-tral rolle i løsningen af de mest presserende miljøproblemer gennem teknologisk innovati-on. Med handlingsplanen blev der lagt op til en bred indsats, hvor fokus ikke alene var atsikre midler til finansiering af forsknings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter men og-så at sikre, at disse aktiviteter gennemføres tæt koblet med de politikker, som er med til atdefinere behovene for og efterspørgslen efter miljøteknologi.Til finansiering af handlingsplanens initiativer var der samlet afsat godt 1,4 mia. kr til ener-gisektoren, landbrugssektoren og teknologi til vand og sundhedsskadelig forurening.På nuværende tidspunkt er alle handlingsplanens initiativer og aktiviteter ved at være gen-nemført eller så langt fremme, at de forventes sat i gang inden udgangen af året.Handlingsplanen har siden 2007 fungeret som overordnet ramme for den danske miljøtek-nologiindsats, men er desuden blevet suppleret med en række tiltag, der har været med tilat udbygge regeringens samlede indsats for miljøteknologi. Det gælder i regi af energiafta-len fra 2008, aftalen om en grøn transportpolitik, aftalen om grøn vækst, regeringens er-hvervsklimastrategi og det strategiske oplæg om grøn forskning.Med disse tiltag er der etableret rammer, der rækker ud over handlingsplanens udløb vedudgangen af 2009, og som fastlægger en styrket og fremadrettet indsats for miljøteknologiinden for en del af de prioriterede sektorer. Det gælder landbrug, fødevarer, transport,energi, miljø og klima.I forhold til den samlede satsning på danske miljøteknologiske løsninger ønsker regeringenderudover at etablere en yderligere indsats efter 2009 for de øvrige miljøudfordringer medet tilsvarende potentiale for at kombinere en erhvervs- og miljøsatsning.

miljøløsninger. Kortlægningerne pegede på at danske miljøvirksomheder havde et godtudgangspunkt for at blive leverandør af konkurencedygtige miljøteknologiske løsninger tildet globale marked, inden for områder som energi og klima, vand, landbrug og luftforure-ning. De kortlægninger, som siden er foretaget bl.a. som et led i indsatsen under hand-lingsplanen bekræfter dette. Danske virksomheder der satser på udvikling af miljøløsningersom et af deres vigtigste forretningsområder, udgør en vigtig del af dansk erhvervsliv medmere en 720 virksomheder.Generelt viser udviklingen i miljøvirksomhedernes nøgletal, at der er tale om virksomhederder er i hastig fremgang og med et betydeligt potentiale. Som det illustreres af figur 1, harmiljøvirksomhederne som helhed oplevet en stigning i omsætning på ca. 35 % fra 2001 til2006. I samme periode har de som helhed oplevet en fremgang i eksporten på tæt ved 50% svarende til godt 8 % årligt. Det vidner om, at der er et stort potentiale i udlandet, hvormiljøvirksomhederne har oplevet større fremgang i salget end i DanmarkFigur 1: Udviklingen i økonomiske nøgletal for miljøteknologiske virksomheder fra 2001 til 2006160

Levering af miljøteknologi til klimaindsatsen er, som det fremgår af figur 2, den udfordringsom har skabt flest jobs hos danske miljøvirksomheder, men virksomheder der levere løs-ninger til vand-, luft- og affaldsindsatsen, er hver især halvt så store. Den generelle positiveudvikling for miljøvirksomhederne dækker over en række specielle udviklingstræk for virk-somhederne i de forskellige miljøområder. Det viser sig, som det fremgår af figur 2, at virk-somheder inden for vandområdet har oplevet den største fremgang i eksporten fra 2001 til2006, skarpt efterfulgt af virksomheder inden for affald og klimaforandringer.

Kilde FORA 2009Anm.: Størrelsen på cirklerne illustrerer størrelsen på det respektive miljøområde målt på beskæftigelse. En række af deidentificerede virksomheder afsætter flere typer miljøeffektive teknologier. Når det er tilfældet, er virksomheden og densansatte talt med inden for flere typer af løsninger. Det betyder, at summen af antal fuldtidsansatte inden for de otte miljø-udfordringer overstiger det samlede antal virksomheder, der beskæftiger sig med miljøeffektiv teknologi.

Det fremtidige potentiale for miljøvirksomhederne som helhed understreges ikke blot afderes konkurrenceevne på det globale marked, men også af den generelle samfundsudvik-ling, hvor der i stigende grad er opmærksomhed omkring de miljømæssige konsekvenseraf den økonomiske udvikling, og hvor der ikke mindst i lyset af den finansielle krise læggesop til øgede investeringer i miljøvenlig teknologi.Mens der ikke findes nogen entydig opgørelse over det fremtidige potentiale for miljøvirk-somhederne, er der en lang række bud, der samlet bekræfter billedet af en sektor der harfremtiden foran sig. Vækstfonden har eksempelvis vurderet, at markedet for højteknologi-ske løsninger til miljø- og ressourceindsatsen udgør 1300 mia. kr. i dag og at det i dekommende år vil vokse mellem fem og femten procent om året. Markedet inden for vand

og genanvendelse alene er andre steder vurderet til at kunne nå knapt 4.000 mia. kr i2020.1Det offentlige har løbende bakket op miljøvirksomhederne, inden for rammerne af det sam-lede offentlige forsknings- og innovationssystem. Ud over de godt 1,4 mia. kr. der i 2007var øremærket til gennemførelse af handlingsplanens initiativer, har grønne projekter her-udover i betydeligt omfang været i stand til at hente offentlig støtte, i åben konkurrencemed andre typer af projekter. Samlet set betyder dette, at der i perioden 2006-2008 blevbevilget godt 2,4 mia. kr. til grønne forsknings- og innovationsprojekter, i regi af en rækkeforskellige ministerier og råd.

Figur 3: Offentlige bevillinger til grønne forsknings- og innovationsprojekter2006350 mio. kr.104 mio. kr.179 mio. kr.67 mio. kr.69 mio. kr.142 mio. kr.24 mio. kr.585 mio. kr.2007505 mio. kr.107 mio. kr.334 mio. kr.64 mio. kr.226 mio. kr.170 mio. kr.64 mio. kr.965 mio. kr.2008530 mio. kr.190 mio. kr.268 mio. kr.72 mio. kr.211 mio. kr.115 mio. kr.64 mio. kr.920 mio. kr.2006-20081.385 mio. kr.401 mio. kr.781 mio. kr.203 mio. kr.506 mio. kr.427 mio. kr.152 mio. kr.2.470 mio. kr.

Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2009Noter:1) For Videnskabsministeriet er alene medtaget midlerne fra RTI, DSF og HTF. De opgjorte tal er baseret på en skøns-mæssig sammentælling af tilsagn til grønne projekter. For RTI er innovationsmiljøerne dog ikke medregnet.(2) Tallene omfatter midlerne i EUDP.(3) Baseret på en skønsmæssig sammentælling af tilsagn til grønne projekter i regi af RUFF, Innovationsudvalget ogLanddistriktsprogrammet.(4) Tallene omfatter midlerne i Handlingsplan for miljøeffektiv teknologi, Teknologipuljen og Bekæmpelsesmidler.

3. Regeringens indsats for miljøteknologi3.1. Handlingsplanens initiativer3.1.1. Partnerskaber for innovationFormålet er at fremme partnerskaber mellem virksomheder, vidensmiljøer, myndigheder ogbrugere af miljøteknologi. Målet var inden 2009 at have etableret mindst fem partnerska-ber. Der er med udgangen af 2008 etableret i alt 7 partnerskaber inden for vand, gylle-håndtering, forurening fra skibsfart samt 4 energirelaterede partnerskaber inden for mega-vindmøller, biobrændstoffer og brint/brændselsceller. Til facilitering af partnerskaberne blevder med handlingsplanen afsat 7 mio. kr.Samarbejdet i partnerskaberne har givet afkast dels i form af en række analyser, der kort-lægger forureningsproblematikker og analyser af erfaringer, miljøkonsekvenser, markederog behov, herunder bl.a. en særskilt indsats for at kortlægge de miljølove som er med til atsætte rammerne for efterspørgslen efter miljøteknologi på udvalgte vandområder i nøgle-lande som Tyskland og Frankrig. Arbejdet i partnerskaberne har endvidere bestået i udar-bejdelsen af strategier og samarbejde om formulering af projekter. Derudover har partner-skabsmodellen bidraget til teknologiudvikling. Det gælder eksempelvis på vandområdet,hvor ny rensningsteknologi, der kan reducere klorforbruget i svømmehaller med op til 80%, er blevet udviklet og taget i brug.

Ny teknologi kan betyde mindre klor i svømmehallerVandpartnerskabet har fungeret som facilitator for etablering af et nyt samarbejde mellem det lillefirma Skjølstrup & Grønborg og andre eksperter og virksomheder. Resultatet er bl.a. udvikling afvandrensningsteknologi, der kan reducere forbruget af klor i svømmehaller med omkring 80 %.Ideen er baseret på en hurtig og effektiv fjernelse af urenheder, fx hudceller, således at klorbeho-vet reduceres. Teknologien er allerede taget i brug på Bernstorffsminde Efterskole og på ferie-stedet Lalandia i Rødby.

Partnerskabsmodellen indgår derfor også som en del af arbejdet med opfølgningen på deindgåede samarbejdsaftaler med Kina og Indien. Partnerskaberne kan fungere som etsamarbejdsforum, der letter eller institutionaliserer samarbejdet med lokale partnere ogvirksomheder og dermed medvirker til at udbygge netværket og vidensudveksling mellemdanske de danske virksomheder og det lokale erhvervsliv. Der arbejdes i øjeblikket i for-bindelse med Indiensprojektet med at etablerer en konkret model for et partnerskab medfokus på etablering af test- og demonstrationsprojekter i Indien, som forhåbentlig kan dan-ne grundlag for lignende samarbejde på andre områder fremover.

3.1.2. Målrettet og styrket eksportfremmeMålet er at fremme danske virksomheders eksport af miljøteknologi. Indsatsen sker i sam-arbejde mellem Danmarks Eksportråd, Klima- og Energiministeriet og Miljøministeriet. Derblev til initiativet afsat 6 mio. kr.Indsatsen har I første omgang rettet sig mod de såkaldte BRIK lande (Brasilien, Rusland,Indien og Kina), som er inde i en økonomisk udvikling, der både kræver en øget opmærk-somhed omkring de miljømæssige konsekvenser, og som samtidig åbner op for et regulærthandelssamarbejde så vel som en egentlig teknologi- og vidensudveksling.Der er hidtil gennemført eksportfremstød med fokus på klima, miljø, vand og energi i bl.a.Kina, Indien, Brasilien, USA, Grækenland, Bulgarien, Tyrkiet, Tyskland, Spanien og Austra-lien. Endvidere har en række udenlandske miljømyndigheder været på studietur i Danmarkfor at se danske miljøløsninger inden for områder som vand og affald.Erfaringerne med eksportfremmeindsatsen må foreløbig vurderes at have været særdelespositive både for de allerede etablerede virksomheder og for de nye virksomheder, der øn-sker at bevæge sig ind på et nyt og attraktivt marked. Eksportfremstødene udgør en plat-form for virksomhederne, som derfra kan opnå at komme bredt ud til en skare af interes-senter og knytte specifikke kontakter til lokale samarbejdspartnere og myndigheder indenfor deres område.Eksportfremstødene er blevet bakket op og suppleret med en generel styrket indsats for atkommunikere de danske kompetencer. Der er således udarbejdet et omfattende materialeom ”Danish Lessons” på vandområdet til brug ved markedsføring ved eksportfremstød,messer, konferencer og lignende i udlandet. Der arbejdes i øjeblikket på et lignende infor-mationsmateriale om de danske erfaringer og kompetencer på affaldsområdet. Derudoverer der udarbejdet en serie af cases om konkrete nye danske miljøteknologier, der kan være

Lovende marked for CO2-baseret kølingI 2010 skal det ozonlagsnedbrydende kølemiddel HCFC være udfaset i Danmark. Der forventeslignende regulering i udlandet indenfor få år. Alternativer der anvendes i dag er HFC, der er enkraftig drivhusgas og kulbrinter, der er brandfarlige. Firmaet Advansor Energisystemer har udvikleten teknologi til køling baseret på CO2. CO2er ikke brandfarligt, nedbryder ikke ozonlaget, og demængder der er tale om, er så små at bidraget til drivhuseffekten er minimalt. Advansor vurderer,at de står stærkt på det globale marked i løbet af få år. Teknologiudvikling indenfor køleområdethar løbende været støtte af Miljøministeriet parallelt med indførelsen af nye regler.

Erfaringerne med eksportfremmeindsatsen har ligeledes vist, at der er mulighed for bedreend hidtil at kombinere den virksomhedsrettede teknologidel med muligheden for at ansku-eliggøre vigtigheden af stram miljøregulering, som driver for en bæredygtig økonomiskudvikling med fokus på nye miljøvenlige teknologier. Med de konkrete samarbejdsaftalerder er indgået med Indien og Kina søges således at etablere konkrete rammer både forvidensudveksling, samarbejde såvel som egentlig teknologiudveksling

3.1.3. ForskningMidlerne er målrettet udbud af støtte til medfinansiering af strategisk forskning i konkurren-cedygtige miljøteknologier med fokus på vand, klima, affald, kemi, luftforurening, jordforu-rening og landbrug. Til dette initiativ blev der i tilknytning til handlingsplanen afsat 144 mio.kr. fra globaliseringspuljen.I 2008 var der ansøgninger for mere end 300 mio. kr. til de 55 mio. kr., der var budt ud tilstrategisk forskning i konkurrencedygtige miljøteknologier. I 2009 er udbudt 127 mio. kr. tilstrategisk forskning i konkurrencedygtige miljøteknologier, idet der på finansloven for 2009yderligere blev afsat 50 mio. kr. til dette forskningstema. Af puljen på 127 mio. kr. til temaet”Konkurrencedygtige miljøteknologier” er de 39 mio. kr. forventede bevillinger på finanslo-ven for 2010. Udmøntningen af disse midler forudsætter Folketingets vedtagelse af finans-loven for 2010.Udover de midler, der var afsat til strategisk forskning i konkurrencedygtige miljøteknologi-er, har det også i andre sammenhænge været muligt at søge om støtte til medfinansiering

Diodebaseret lys er fremtidenLys til koncerter og store events er meget energikrævende. Hvis belysningen baseres på gløde-lamper omsættes kun 10 % af energien til lys. De øvrige 90 % omsættes til varme. Martin Profes-sional, der udvikler koncert og eventbelysning, har sammen med Aalborg Universitet sat sig for atskabe grundlaget for et teknologiskifte i scenelys industrien. Projektet vil udvikle løsninger baseretpå diodeteknologi, der er 75 – 90 % mere effektiv end glødelamper. Udviklingsarbejdet modtagerstøtte fra Højteknologifonden.

3.1.4. Rådgivning, information og vidensopbygningMålet med initiativet er at sikre virksomhederne et bedre grundlag for udvikling og mar-kedsføring af nye miljøteknologier til fremtidens behov. Til dette initiativ blev der afsat 13mio. kr.Rådgivning og information til virksomheder samt vidensopbygning, der understøtter hand-lingsplanen, udføres indenfor rammerne af Sekretariat for miljøeffektiv teknologi, der blevetableret i efteråret 2007 i Miljøministeriet.Der har været fokus på miljøfaglig bistand til projekter, rådgivning om finansieringsmulig-heder og udarbejdelse af relevant informationsmateriale, herunder et katalog over viden-sinstitutioner på miljøteknologiområdet, analyser af danske virksomheders styrkepositioner,opgørelse af dansk eksport på cleantech området samt cases om udvikling af miljøtekno-logi til inspiration. En særlig virksomhedsrådgiver, der har fokus på finansieringsmulighe-der på miljøområdet særligt indenfor EU, er tilknyttet sekretariatet.Sekretariatet har ydet rådgivning til godt 100 virksomheder, inkl. bistand til fokusering ogetablering af egentlige projekter. Sekretariatet har lanceret en ny hjemmeside(www.ecoinnovation.dk) i februar 2008. Hjemmesiden er en samlet indgang for virksomhe-der, iværksættere og andre, der søger information om og følger udviklingen på miljøtekno-logiområdet. Sekretariatet samarbejder desuden med andre relevante aktører bl.a. Euro-center, Danmarks Eksportråd og de Regionale Væksthuse. Sekretariatet har etableret enambassadørordning for miljøteknologi i de regionale væksthuse, der hjælper vækstvirk-somheder og iværksættere inden for cleantech området.

3.1.5. Målrettet fremme af miljøeffektiv teknologi i EUFormålet med indsatsen er at deltage i EU arbejdet, hvor EU’s aktiviteter kan fremme mil-jøeffektiv teknologi.Danmark deltager løbende i opfølgning og videreudvikling af EU’s handlingsplan for miljø-teknologi – ETAP. Som aktivitet under ETAP er Danmark til november 2009 vært for enkonference om miljøteknologi og klimatilpasning som optakt til FN’s Klimakonference. Mil-jøministeriet følger løbende med i og informerer om EU’s forskellige støtteordninger og an-dre initiativer vedrørende miljøteknologi for derved bl.a. at bidrage til, at danske virksom-heder og forskningsinstitutioner får andel i de midler, som udbydes af EU til miljøteknologi.Miljøministeriet spiller endvidere en aktiv rolle i forbindelse med en ny forordning om eneuropæisk verifikationsordning for miljøteknologi, som skal fremme udviklingen af ny miljø-teknologi. Miljøministeriet var i 2008 vært for en workshop for dels at informere virksomhe-der og aktører, dels at få input til at præge EU arbejdet på området. I forlængelse heraf ertre af de danske GTS institutter gået sammen for at oprette et dansk center for verifikationaf miljøteknologier (DANETV), som modtager støtte fra Videnskabsministeriet.Der arbejdes i øjeblikket på færdiggørelsen af en rapport omkring effekterne af kommendeEU-lovgivning for teknologiudviklingen på luftområdet.

3.1.6. Klima- og energiteknologiMålet er at fremme teknologi, der bidrager til forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og re-duktion af drivhusgasser. Samlet set var der i handlingsplanen afsat 712 mio. kr. til udvik-ling og demonstration af energiteknologi i perioden 2007-2010, hvoraf 477 mio. kr. fra glo-baliseringspuljen til et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).Hertil kom 197 mio. til strategisk forskning i energi. Endelig er aktiviteter knyttet til initiativetogså blevet finansieret via midler fra PSO ordningen, Højteknologifonden ol. Samlet setindgik der i handlingsplanen finansiering af forskning, udvikling og demonstration af energi-teknologi svarende til ca. en halv mia. årligt, idet dette beløb fra 2010 forudsættes hævet til1 mia. årligt. EUDP’s andel af midlerne i 2010 udgør godt 400 mio. kr. Efter 2010 forventesEUDP videreført under regeringens kommende erhvervsklimastrategi.Der er i 2007 etableret et nyt energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram(EUDP). EUDP´s bevillingsramme var i 2008 i alt ca. 307 mio. kr. inklusiv fremrykkede mid-ler fra 2009 (85 mio. kr.) til bæredygtige biobrændstoffer (fremstilling af 2. generationbioethanol). Til denne type projekter med bæredygtige biobrændstoffer var der i 2008 såle-

3.1.7. Miljøeffektive landbrugsteknologierTil dette initiativ blev der afsat 45 mio. kr. fra miljømilliard I. Heraf overføres 15 mio. kr. tilFødevareministeriet til støtte til udvikling, demonstration og investeringer i miljøeffektivelandbrugsteknologier under Landdistriktsprogrammet og 9 mio. kr. til opbygningen af deteuropæiske forsknings- og udviklingsnetværk ”ICT and Robotics in Agriculture and RelatedEnvironmental Issues”, som skal styrke dansk deltagelse i international forskning på land-brugsområdet. De resterende 21 mio. kr. anvendes til BAT blade, der informerer om tek-nikker, som kan anvendes i forbindelse med implementeringen af krav om anvendelsen afBAT (bedst tilgængelig teknologi) i husdyrproduktionen, samt til vurdering af ansøgningerom optagelse af teknologier på Husdyrlovens Teknologiliste, som er en vejledende listesom kommuner og husdyrbrug kan anvende til at identificere teknologier, som kan anven-des til at opfylde de miljøkrav en miljøgodkendelse stiller (de konkrete projekter fremgår afbilag 1). Af de 21 mio. kr. er ca. 16,5 mio. kr. afsat til det videre arbejde med etablering afVERA – Verifikation af miljøeffektiv teknologi til landbrugsproduktion. VERA forventes etab-leret i indeværende år i samarbejde med tyske og hollandske partnere med henblik på atunderstøtte et internationalt marked for miljøeffektive landbrugsteknologier. Efter etablerin-gen af VERA vil der blive stillet krav om, at teknologier skal testes efter VERA testprotokol-lerne før der kan tages stilling til, om de kan optages på Teknologilisten.Udover de 45 mio. kr. fra miljømilliarden blev afsat 210 mio. kr. fra Fødevareministeriet,promilleafgiftsfondene og EU via landdistriktsprogrammet, således at der samlet blev afsat255 mio. kr. til miljøeffektive landbrugsteknologier.

3.1.8. Et rent og uspoleret vandmiljøMålet er at fremme udvikling, test og demonstration af teknologi til at beskytte vandmiljøet.Der blev afsat 23 mio. kr. til initiativet.Der er i 2008 og 2009 modtaget i alt 74 ansøgninger, hvor der samlet er blevet søgt omtilskud på ca. 57 mio. kr. Der er i 2008 ydet tilskud på i alt 10,9 mio. kr. til 19 udviklings- ogdemonstrationsprojekter med fokus på bedre vandrensning, vandbesparelser, forbedring afvandinfrastrukturen og dambrug. I 2009 forventes der fordelt 7,5 mio. kr. til en række em-

Håndtering af mere regnvand i fremtidenKlimaændringerne forventes at give mere regn og mere ekstremt regnvejr i Danmark – og i man-ge andre områder af verden. Der er brug for udvikling af teknologi, der kan håndtere de størreregnmængder f.eks. så rensningseffektiviteten i spildevandsrensningsanlæg kan fastholdes. Derer ydet tilskud af miljøteknologimidlerne til flere projekter, der bl.a. omfatter løsninger til håndteringaf regnvand i mindre byområder, større byer, nye byområder samt bedre muligheder for varslingom kommende lokale regnmængder.

3.1.9. Et sundt miljøMålet er at fremme udvikling, test og demonstration af teknologi til reduktion af sundheds-skadelig forurening med fokus på luft, støj og kemikalier. Der blev afsat 26 mio. kr. til initia-tivet, som blev suppleret med yderligere 63 mio. kr. til en særlig indsats mod partikelforure-ning.Der er i 2008 og 2009 modtaget i alt 51 ansøgninger, og der blev søgt om tilskud på 57mio. kr. Der er i 2008 ydet tilskud på i alt 13,6 mio. kr. til 14 projekter fordelt på 3 støjpro-jekter (bl.a. støjdæmpende vinduer), 7 luftprojekter (bl.a. reduktion af udledninger fra ski-be), 3 projekter, der skal reducere anvendelse af uønskede kemikalier, samt 1 projekt derskal reducere behovet for at anvende dyreforsøg ved test af kemikalier.I 2009 er der foreløbigt ydet tilskud på knap 4 mio. kr. til 4 projekter på luftområdet samt 3mio. kr. til 4 projekter på kemikalieområdet. Der vil i efteråret 2009 blive fordelt yderligere1,5 mio. kr. til projekter indenfor luft-, kemikalie- og støjområdet. Der anvendes desuden iperioden 2007-2009 ca. 3 mio. kr. til analyser, udredninger m.m., herunder et projekt omstyrkepositioner på kemikalieområdet samt projekter om luftforurening ved afbrænding afrestprodukter fra husdyrgødning.

Reduktion af luftforurening fra skibstrafikDen internationale søfartsorganisation IMO har vedtaget regler for udledning af forurening fraskibsfart. De mest vidtrækkende regler træder i kraft i 2016. Frem til da er der behov for omfatten-de teknologiudvikling, hvis skibsfarten skal kunne overholde reglerne til tiden. Der er bevilget til-skud af miljøteknologimidlerne til flere udviklingsprojekter med forskellige bud på, hvordan udled-ning af NOx, SO2og partikler kan reduceres fra skibstrafik, både ved ny motorteknologi og løsnin-ger til eftermontering. Danske virksomheder forventes således, at stå klar med løsninger efter-hånden som efterspørgslen forventes at stige i de kommende år.

3.2 Øvrige initiativerHandlingsplanen har siden 2007 fungeret som ramme for den danske indsats, men er des-uden blevet suppleret med en række store initiativer, der har været med til at udbygge re-geringens samlede indsats for miljøteknologi. Det gælder energiaftalen fra 2008, aftalenom bæredygtig transport fra 2008, aftalen om Grøn Vækst fra 2009 samt regeringens Er-hvervsklimastrategi.Med de nye tiltag er der etableret rammer, der rækker ud over handlingsplanens udløb vedudgangen af 2009, og som fastlægger en styrket og fremadrettet indsats for miljøteknologiinden for en del af de prioriterede sektorer. Det gælder landbrug, fødevarer, transport,energi, miljø og klima.

3.2.1. EnergiaftalenMed energiaftalen fra 2008 fastlagdes målsætningen om, at der fra 2010 skal afsættes 1mia. kr. årligt til forskning, udvikling og demonstration af på energiområdet. Som et led iaftalen vedtoges dels en forlængelse af PSO-forskningsaftalen fra 2004, ligesom der kon-kret blev afsat 35 mio. kr. under Energistyrelsen til forsøg med elbiler og 25 mio. kr. årligtover 4 år til forsøg med bølgekraft og solceller. Ved aftalen fra november 2008 om forde-ling af globaliseringsmidlerne blev der afsat 364 mio. kr. til EUDP for årene 2009 og 2010,hvorved man samtidig realiserede målsætningen om 1. mia. om året til forskning, udviklingog demonstration på energiområdet.

3.2.2. Aftalen om en grøn transportpolitikMed regeringens aftale om ”En grøn transportpolitik” fra januar 2009 lancerede regeringenen grøn transportvision for Danmark baseret på en række tiltag, heriblandt en grøn om-lægning af bilbeskatningen, mere og bedre kollektiv trafik og nye bæredygtige teknologier.I forlængelse af aftalen blev Center for Grøn Transport etableret i Færdselsstyrelsen. Cen-teret skal gennemføre en række konkrete CO2-initiativer, herunder forsøgsprojekter omenergieffektive transportløsninger i større skala. Der er i perioden fra 2010 til og med 2013afsat en ramme på 200 mio. kr. til dette formål, hvor forsøg med energieffektive busser el-ler busser på andre drivmidler vil kunne indgå. Derudover har regeringen iværksat en ind-sats i forbindelse med 2. generationsbiobrændstoffer og en forsøgsordning med elbiler.Som et led i aftalens omlægning af bilbeskatningen og indførsel af den grønne kørselsafgiftsøges ligeledes at skabe bedre muligheder for at indpasse nye transportteknologier i skat-tesystemet, bl.a. med henblik på at styrke markedet for elbiler og plug-in hybridbiler.

3.2.3. Aftalen om Grøn VækstMed aftalen om Grøn Vækst forstærkes indsatsen for Danmark som Grønt Vækstlaborato-rium.Der skabes en ny og mere sammenhængende organisering af forsknings- og innovations-indsatsen gennem et Grønt Udviklings- og Demonstrations program (GUDP) inspireret afEUDP på energiområdet. GUDP skal bl.a. bidrage til udviklingen af miljøteknologier, somkan understøtte et mere miljøvenligt og konkurrencedygtigt fødevareerhverv.I Grøn Vækst aftalen indgår det, at en styrket indsats for forskning, udvikling og innovationinden for miljø- og fødevareområdet vil indgå i drøftelserne af udmøntning af globalise-ringsmidlerne 2010-2012. Et program for markedsmodning af nye grønne teknologier vilogså indgå i drøftelserne.Med Grøn Vækst aftalen oprettes desuden:En tilskudspulje på 145 mio. kr. årligt i perioden 2010-2015 til anvendelse af nye mil-jø- og klimavenlige teknologier i det primære landbrugserhverv.En igangsætningspulje til etablering af biogasanlæg mv. på 85 mio. kr. årligt i perio-den 2010-2012En igangsætningspulje til økologiske biogasanlæg på i 15 mio. kr. årligt i perioden2010-2012

3.2.4. Regeringens ErhvervsklimastrategiRegeringen har i oktober 2009 præsenteret ”Erhvervsklimastrategi – Globale udfordringer– danske muligheder”. Som en del af strategien sættes fokus på en række initiativer rettetmod udvikling af nye klimaløsninger, etablering af et program for markedsmodning ogkommercialisering af grønne løsninger, øget indsats for eksport af klimaløsninger, forcleantech-iværksættere og øget fokus på innovationsfremmende regulering på klimaområ-det. Gennem erhvervsklimastrategien ønskes ligeledes at fremme anvendelsen eksiste-rende klimaløsninger og forretningsdrevet klimaansvar.En række af de konkrete tiltag vil nærmere blive aftalt i forbindelse med globaliseringsfor-handlingerne i efteråret 2009. Regeringen lægger op til, at der fra globaliseringspuljen af-sættes 600 mio. kr. til Erhvervsklimastrategien, samt at Energiteknologisk Udviklings- ogDemonstrationsprogram (EUDP) skal videreføres efter 2010. Regeringen har desuden af-sat 200 mio. kr. til klimagarantier i Eksport Kredit Fonden.

3.2.5. Videnskabsministeriets strategiske oplæg om grøn forskningI oktober 2009 har Videnskabsministeriet udgivet det strategiske oplæg ”Grøn forskning –Status og perspektiver”. Oplægget indkredser væsentlige grønne forskningsområder oggiver et bud på retningen for den fremtidige forsknings- og innovationsindsats med særligfokus på Videnskabsministeriets eksisterende ordninger og initiativer. Publikationen skalsåledes ses som et supplement til regeringens øvrige tiltag på det grønne område.Visionen er, at Danmarks skal være et internationalt center for grøn forskning og innovati-on, hvilket skal opnås gennem fem indsatsområder. Det drejer sig om: investeringer i grønforskning og innovation; koordination og sammenhæng i indsatsen; etablering af grønneoffentlig-private forsknings- og innovationskonsortier; styrket internationalt engagement; ogøget rekruttering af talentfulde forskere og investeringer i forskningsinfrastruktur.En række af de konkrete tiltag vil nærmere blive aftalt i forbindelse med globaliseringsfor-handlingerne i efteråret 2009.

4. Den samlede indsatsRegeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi var startskuddet til en be-tydelig opprioritering af indsatsen for fremme af grøn teknologi. Som det også fremgår afOECDs opgørelse af Danmarks offentlige investeringer i forskning og udvikling øremærkettil energi og miljø, er der sket en betydelig stigning i forsknings- og udviklingsinvesteringer ienergi og miljø.Figur 4: OECD’s opgørelse af offentlige FoU-investeringer øremærket til energi og miljøOffentlig forskningsbudget600500Mio. kr. (2008-priser)

År