1. Generelle bemærkninger om implementeringsplanens lovlighed i forhold til anlægslovDet skal bemærkes, at lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmøller ved Østerildses at være vedtaget på et ugyldigt grundlag. Det gøres gældende, at anlægsloven er vedtaget i stridmed Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr ogplanter med senere ændringer, artikel 6 stk. 3 samt artikel 12 ligesom der foreligger krænkelse afandre EU-direktiver. Dette gøres gældende i en retssag mod Miljøministeriet, der vil blive anlagt numed samtidig anmodning om, atsøgsmålet tillægges opsættende virkning.

Side 2Som en følge heraf gøres det gældende, at Staten, DTU Risø, Vindmølleindustrien eller privateog/eller offentlige parter ikke kan tillade sig at foretage ændringer i områdets nuværende tilstandnår der ikke forud for anlægslovens vedtagelse d. 4. juni 2010 og faktisk allerede ved indgåelse afpolitisk aftale d. 28. maj 2010 ses at være skabt sådan”fuldstændige,

præcise og endelige

konstateringer og konklusioner, der kan fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl for så vidt

angår virkningerne”

på de beskyttede områder.Det betyder i den forbindelse intet, hvis det efterfølgende måtte vise sig, at et projekt ikke har enskadelig virkning på Natura 2000-områder, da det alligevel vil stride mod EU-retten, hvisvurderingen ikke var udført inden projektets vedtagelse.Da der ikke inden loven blev vedtaget forelå en vurdering af projektes virkning på nærliggendeNatura 2000-områder, der opfylder kravene i Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3, er anlægsloven somen følge heraf ugyldig, hvilket ligeledes gælder for denne implementeringsplan.Da det allerede på nuværende tidspunkt gøres gældende, at enhver ændring af områdets tilstand måvære på iværksætterens ansvar samt at der foreslås en suspension af aktiviteter i h.t. anlægsloven ogindtil videre, må det heraf ligeledes følge, at ethvert anlægsarbejde derfor udføres i ond tro m.h.t.om anlægsarbejdet og retsgrundlaget herfor er i overensstemmelse med EU-retlige bestemmelser.Enhver ændring af områdets karakter vil derfor som følge af at indgreb kan medføre irreversibelskade kunne medføre, at der kan stilles krav om, at området skal gennemgå en fuldstændig og totalretablering uden udgift for de berørte lodsejere eller andre med interesser i området.Anlægsarbejder m.h.p. etablering af et testcenter for store vindmøller kan derfor ikke udføres i godtro, hvorfor senere krav om nedrivning og retablering vil blive gjort gældende, hvis myndighederneuagtet dette giver mulighed for at gennemføre sådanne irreversible indgreb overfor naturen.Staten opfordres derfor til at orientere enhver part og 3.mand i forbindelse med sådanne anlægsar-bejder om dette, således at disse heller ikke kan betragtes som værende i god tro.Det skal endeligt præciseres, at testcenteret i forbindelse med udpegning ikke er blevet valgt på etkorrekt grundlag, og at alternativ placering i områder uden landskabelig og naturmæssig værdi harværet muligt, herunder en placering ved Stauning, som også fastslået af forskningschef Aksel BoMadsen fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Side 3Det er kritisabelt, at man ikke fokuserer på områdets beboere og lodsejere, der ses at få sine ejen-domme og interesser ødelagt ved gennemførelse af dette testcenter. Det er således stærkt kritisabeltat man ikke agter at overholde Vindmøllebekendtgørelsens regler om maksimal støjpåvirkning fravindmølletestcenteret. Dette kan dokumenteres ved, at man ikke i VVM-redegørelsen har foretagetstøjmålinger på et korrekt grundlag, eftersom de møller, der agtes opstillet i fremtiden vil få eneffekt på 20 MW ifølge information fra Risø DTU. Da der således ikke er fremlagt en støjberegningfor testcenterets påvirkning af de omkringliggende ejendomme gøres det derfor gældende, at der sesen overtrædelse af Vindmøllebekendtgørelsens regler om, hvor meget støj der må forventes.Miljøministeren har personligt bekræftet, at Vindmøllebekendtgørelsens regler overholdes, men deter ikke korrekt og burde derfor rettelig udløse sanktioner i h.t. Vindmøllebekendtgørelsens regler daoplysningerne herom hviler på et ikke-korrekt grundlag.Det er ligeledes tidligere oplyst, at vindmøllerne i testcenteret skulle overholde regler om maksimalstøj i h.t. Vindmøllebekendtgørelsens regler, men dette ses

ikke

at være overholdt i forhold til flereejendomme i området.Der foreligger videnskabelig dokumentation for, at der bør gennemføres støjberegninger på basis afkildestøj på 115,4 dB, hvilket ikke ses at være gennemført. På den baggrund ses denne forøgelse atmedføre, at afstanden til beboelse skal øges med 30 pct., hvorved det støjramte areal derfor vil blivelangt større end angivet i VVM-redegørelsen.Herudover må det desuden påregnes, at den lavfrekvente støj afhængigt af frekvensen vil kunneforventes at blive 4-10 dB højere end vist i VVM-redegørelsen.Da implementeringsplanen overhovedet ikke omtaler forhold for hvorledes således støjramte arealeragtes forvaltet og skal indgå i realiseringen af et testcenter, kan dette isoleret set også tale for at derikke foreligger tilstrækkelige informationer om vindmølletestcenterets påvirkning af omgivelserne.

Jagt

Det synes påfaldende, at implementeringsplanen anbefaler at udfase jagt i et stort område og alenevil arrangere drivjagt i det omfang regulering af bestanden måtte nødvendiggøre dette.Det er ikke korrekt opfattet, når implementeringsplanen tilkendegiver at en effekt af at udfase jagtenindebærer, at der kommer flere dagaktive dyr i området. Dertil er områdets karakter ikke egnet.Det virker forkert og ikke med til at fremme mere dagaktive aktiviteter for kronvildtet, at man agterat anlægge en eller flere stier langs skovkant m.h.p. at offentligheden kan følge kronvildtets færden.En sådan trafik i nævnte område vil medføre det modsatte, da kronvildtet har behov for regelmæssigfred og ro.

Side 4

Riffelskydebane

Anlæg af en riffelskydebane midt i det område, som udgør kronvildtets kerneområde, synes forkert.Etablering af en del anlægsarbejder og bl.a. ret omfattende voldanlæg vil uden tvivl påvirkeområdet i stærk negativ retning og bl.a. som følge af områdets generelt høje vandstand. Voldanlægog påvirkning i øvrigt på omgivelser vil forudsætte en selvstændig VVM-proces for afklaring af denpåvirkning der måtte være på omgivelserne. En sådan forstyrrende aktivitet frarådes kraftigt.

Ad. kvælstofpåvirkning

Det gøres gældende, at en énsidig fokusering på at imødekomme private industrielle interesser ikkebør medføre, at dette sker på en sådan måde, at der herved gennemføres skader på omliggende naturog herunder Natura 2000-områder. Det skal i den forbindelse pointeres, at den oplyste påvirkning afNatura 2000-områder fra udledning af kvælstof og effekt af foreslåede tiltag ikke hviler på et klartvidenskabeligt grundlag, og derfor ikke kan danne baggrund for en konklusion af påvirkning.I skema på side 19 i implementeringsplanen er der oplyst

skønnet effekt

omkring udledning afkvælstof fra skovfældning til Natura 2000-områder, hvilket bekræfter opfattelsen af, at der ikke sesat foreligge et grundigt videnskabeligt analysearbejde om påvirkningen på Natura 2000-områderne.Det gøres gældende, at flere af de foreslåede metoder for skovning og efterbehandling vil medføreen ukontrolleret og negativ udledning af kvælstof til de nedstrøms beliggende Natura 2000-områderog derved vil testcenteret som sådan påvirke omgivelserne negativt.Således vil f. eks. knusning af stød og bortskrælning af jord og humuslignende materiale i sig selvkunne påvirke vandmiljøet negativt, for hvilket der ikke foreligger konkrete feltstudier i området.Forslag om at tilkaste eksisterende grøfter, hvor dette er muligt, hviler ifølge det oplyste ikke påkonkret og videnskabeligt analysearbejde på basis af feltanalyser af påvirkningen af Natura 2000-områder, der klart angiver hvorledes påvirkning

konkret

måtte være på disse områder.Etablering af nye vådområder vil jo også klart påvirke de nedstrøms beliggende Natura 2000-områder, hvorfor selve etableringen af sådanne vådområder ikke i sig selv kan betragtes som denbedste måde at hindre en negativ påvirkning af Natura 2000-områderne.I sin yderste konsekvens kan en – midlertidig eller mere permanent – bortledning af vand fra Natura2000-områder medføre, at disse områder påvirkes blot som følge af en ændret vandtilstrømning, forhvilket der ikke er foretaget konkrete videnskabelige feltstudier af.

Ad usikkerhed ved foreslåede metoder for efterbehandling

I implementeringsplanen ses det på side 13 tydeligt anført, at flere af de foreslåede metoder til enefterbehandling af arealer for at minimere udvaskning af kvælstof ”IKKE tidligere er anvendt i fuldskala, hvorfor det vil være nødvendigt at udføre forsøg, omkostningsberegninger m.v.

ligesom

Side 5

arealernes karakter og mulighed for genskabelse af den naturlige hydrologi ikke er tilstrækkelig

kendt på nuværende tidspunkt. Der vil derfor senere skulle tages konkret stilling til, i hvilket

omfang de enkelte prioriteter vil kunne gennemføres”.

Når det på denne måde ses så tydeligt demonstreret, at der ikke foreligger tilstrækkelig viden omhvorledes man bedst undgår en negativ påvirkning af kvælstofudledningen til de nedstrøms Natura2000-områder, bør man allerede af denne grund undlade at gennemføre anlægsarbejder på baggrundaf anlægslov for etablering af et testcenter for store vindmøller. En gennemførelse af arbejderne kanpåføre områderne uoprettelig skade. Da opfordring er givet til at staten ikke gennemfører arbejdersom kan medføre uoprettelige negative påvirkninger på Natura 2000-områder, vil sådanne arbejderderfor kun blive udført i decideret ond tro, da skadesvirkninger forinden er påtalt, bl.a. herigennemdenne henvendelse til staten.

4. Områdebeskrivelse, herunder forhold for privat ejede arealer i testcenterets nærhed.Implementeringsplanen beskriver flere steder mulighed for at etablere flere tiltag til fordel fordyreliv og padder, f.eks. mulighed for at lave et ”padde-skrab” på 10 x 10 meter i vådområder.Flere beskrivelser af områdets fugle- og dyreliv er dog ikke baseret på korrekte informationer og sesderfor alene fremført for at støtte en gennemførelse af ændringer i området m.h.p. opførelse af etvindmølletestcenter. Iagttagelserne er ikke baseret på omhyggelige videnskabelige feltstudier.Implementeringsplanen omtaler på side 22 at f.eks. birkemusen er vidt udbredt i Thy, men på side23 ses den så pludselig at være sjælden ? Der er fundet forekomst af birkemus umiddelbart nord fortestcenterområdet. I rapport for besigtigelse af området 3.-5. maj 2010 ses også anført, at birkemusuden tvivl vil kunne antræffes i testområde, men at der

ikke

er foretaget særlige undersøgelser !!?Når implementeringsplanen bruger meget spalteplads på at beskrive muligheder for ”paddeskrab”og lignende, synes det helt usædvanligt, at man ikke beskriver, hvorledes der agtes gennemført enforvaltning af områdets private arealer. Herunder private arealer, der agtes eksproprieret.Implementeringsplanen er derfor ikke særligt dækkende for en fremtidig forvaltning af området, nården alene beskriver ”padde-skrab” på 10 x 10 meter, men ikke nærmere omtaler det private områdei midten af testområdet, der på side 30 er beskrevet som et 2 kilometer bredt bælte, der består af enmosaik af dyrkede marker, læhegn, skovparceller og natur (klit, hede, vådområder m.v.)Det ses betænkeligt at acceptere, at den private drift skal fortsætte, med mindre testcenteret sætterbegrænsninger herfor. For eksproprierede arealer anføres, at disse vil forblive i statsligt eje i enperiode. Hvad er planen så her efter ? Hvilken omkostning for statskassen vil dette have ?Det virker ganske uanstændigt at der lægges op til at man vil kræve at boliger skal nedlægges udenat man vil tilbyde fuld ekspropriationserstatning, ligesom der virker stærkt uetisk, at staten vil

Side 6kræve at landbrugsejendomme fortsætter deres landbrugsdrift uanset, at dette vil have store negativepåvirkninger af kvæg og andre husdyr som følge af støjpåvirkningen fra de store vindmøller.Når der henses til, at støjpåvirkningen som omtalt ovenfor vil have en udstrækning, der vil medføreen øget afstand fra testcenteret til beboelser med mindst 30 pct., vil det også medføre store negativepåvirkninger for de omkringliggende landbrugsejendomme, der herefter ikke kan oprettes beboelsepå, og som følge heraf kan kræves nedlagt, da Vindmøllebekendtgørelsens regler for maksimal støj-påvirkning ikke kan overholdes.Da disse undersøgelser ikke har foreligget tilstrækkeligt undersøgt i den udfærdigede VVM-redegørelse, må også dette tale for, at der ikke foreligger en anlægslov, der er vedtaget på korrektvis. Derfor er loven som implementeringsplanen støtter sig på i strid med Rådets direktiv nr. 85/337/ EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet med senereændringer.Den omtalte ændring af projektet i form af, at man vil tilkaste mange grøfter i området vil have enstærkt negativ påvirkning af ejendommen Røgildvej 11, 7741 Frøstrup, da afvanding fra denneejendom ses at være nødvendig, hvis ejendommen fortsat skal kunne anvendes som hidtil.

5. Projektændringer samt ændringer af forudsætninger m.v.Det fremgår af implementeringsplanen, at forudsætningerne for skovrydning har undergået en storforandring siden anlægsloven blev vedtaget d. 4. juni 2010, hvor der var forudsat en skovrydning på450 ha med mulighed for fældning af yderligere 100 ha skov.Der er i august 2010 fremlagt dokumentation for, at der alene skal fældes 266 ha skov.Grundlaget for at denne fældning er blevet mindre ses baseret på undersøgelser fra Risø DTU

i

samarbejde med Vestas, Siemens, Vindmølleindustrien og Skov- og Naturstyrelsen,

der skullevise, at der ikke af hensyn til de tidligere oplyste vindtekniske krav til centeret var nødvendigt atkræve en så omfattende skovrydning, og at alene et område på ca. 1,5 km. vest for testcenteretskulle kunne påvirke testcenteret med turbulens.Såfremt denne information havde været tilgængelig forinden anlægsloven blev vedtaget, havde derværet adskillige andre mulige placeringer for vindmølletestcenteret !Der er ligeledes efter lovens vedtagelse fremlagt information om, at man ikke vil gennemføreekspropriation af private arealer, som vil blive påvirket af testcenteret, men alene kræve boligernedlagt, således at de private forsat skal beholde deres ejendomme. Ifølge oplæg til anlægslov er derforetaget en beskrivelse af, at man vil gennemføre ekspropriation af en række ejendomme.

6. Fugle og dyreliv samt planterDet fremgår af implementeringsplanen, at der er konstateret et enkelt tranepar indenforprojektområdet. Jeg kan præcisere dette således, at jeg kan bekræfte, at dette par traner har

ynglet

inde i selve testområdet, hvilket er baseret på egne iagttagelser, der kan fotodokumenteres.Tillige er der en væsentlig ændret adfærd i traners trækmønster, idet traner i efteråret 2010 harbenyttet en langt mere vestlig trækkorridor i forhold til tidligere kendt. Igennem de seneste 14 dagehar der således i testcenterområdet opholdt sig omkring 75 traner. I dag – den 26. september 2010har det været muligt at iagttage

”traner i sort sol”,

da et meget stort antal traner har fløjet frem ogtilbage over Østerild Klitplantage og derved præcist i det område, hvor testcenteret skal ligge.Testcenteret vil klart påvirke forekomst af traner negativt.Der er i VVM-redegørelsen omtalt, at natravne yngler i området. I redegørelsen er det ligeledesfremført, at en rydning af skoven ville betyde, at en række yngleområder for natravn ville forsvinde.Derfor virker det utroværdigt, når det i implementeringsplanen anføres, at der ikke er ynglendenatravne i området.Endeligt er der konstateret forekomst af havørne i Østerild Klitplantage. Der burde derfor påbaggrund af dette samt at der i Østerild Klitplantage og i Hjardemål Klit forefindes en lang rækkehelt særlige og beskyttelsesværdige arter have været foretaget en særlig udpegning for beskyttelseaf disse arter. Særligt i Østerild Klitplantage forefindes en lang række unikke planter og laver somvil blive ødelagt og skadet, såfremt man benytter sig af bortskrælning af de øverste humuslag for atnedbringe kvælstofpåvirkning af de nedstrøms Natura 2000-områder. Forekomst af disse unikkeplanter, mosser og laver vil således blive ødelagt på et ikke veldokumenteret grundlag.Det gøres gældende, at der forekommer birkemus og stor vandsalamander i test- og måleområdet,men at der ikke er gennemført grundige undersøgelser herfor. Da dyrene er omfattet afhabitatdirektivet bilag II bør der foretages en udpegning i overensstemmelse med denne viden.

Side 87.Afsluttende bemærkningerUndertegnede skal anmode om at modtage særlig orientering om samtlige høringssvar.Da jeg allerede d. 9. april 2010 har fremsat anmodning om aktindsigt overfor Miljøministeriet, By-og Landskabsstyrelsen, Finansministeriet, Klima- og Energiministeriet m.fl. og da jeg ikke indenforden lovfæstede frist på 10 dage (og heller ikke på indeværende tidspunkt) har modtaget noget somhelst fyldestgørende materiale, taget jeg derfor forbehold for at fremkomme med yderligeresupplerende bemærkninger, dersom der i det tilgængelige materiale måtte forefindes informationsom på nogen måde kan påvirke denne sag.Jeg skal endeligt anmode om, at Landsforeningen for Bedre Miljø v/ undertegnede fremover bliverholdt løbende orienteret om

enhver

ændring og/eller justering af anlægsarbejder vedr. testcenteretsom bemærkninger til implementeringsplanen eller på fremkommet på anden vis måtte medføre.Det bedes således noteret, at jeg imødeser at modtage løbende informationer om byggesagsforløbog anden relevant information, herunder referater om skovrydning, indsigt i kontraktmateriale vedr.evt. gennemførelse af skovrydning og etablering af vådområder og ethvert andet anlægsarbejde fortilblivelse af vindmølletestcenteret.Information om dette ønskes ligeledes videregivet til andre relevante myndighedspersoner og evt.tilsynsførende.Jeg skal endelig anmode om at blive kopiorienteret om enhver korrespondance i forhold tilejendommen Røgildvej 11, 7741 Frøstrup, da jeg har særlig interesse i denne ejendom som følge afen brugsret igennem 42 år, hvorfor jeg på denne baggrund har en direkte retlig interesse i sagen.

præcise og endelige

konstateringer og konklusioner, der kan fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl for så vidt

angår virkningerne”

ikke

Jagt

Riffelskydebane

Ad. kvælstofpåvirkning

skønnet effekt

konkret

Ad usikkerhed ved foreslåede metoder for efterbehandling

ligesom

arealernes karakter og mulighed for genskabelse af den naturlige hydrologi ikke er tilstrækkelig

kendt på nuværende tidspunkt. Der vil derfor senere skulle tages konkret stilling til, i hvilket

omfang de enkelte prioriteter vil kunne gennemføres”.

ikke

i

samarbejde med Vestas, Siemens, Vindmølleindustrien og Skov- og Naturstyrelsen,

Disse ændrede forudsætninger vil hver for sig indebære at anlægsloven er i strid med VVM-

direktivet samt habitatdirektivet, da der ikke forud for anlægslovens vedtagelse er gennemført og

fremkommet informationer herom.

ynglet

”traner i sort sol”,

enhver