MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 754: Lovudkast -Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse (Gennemførelse af dele af ballastvandkonventionen m.v), fra miljøministeren

§1I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 24. september 2009, som ændretved § 15 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 3, 2. pkt.,indsættes efter ”2,”: ” 5 a,”.2.I§ 2indsættes somstk. 4:”Stk.4.Havbrug, der befinder sig længere end 1 sømil fra kysten, er omfattet af havmiljøloven forså vidt angår § 6, stk. 1, kapitel 8 a, § 51, stk. 1, nr. 3, § 51 a, stk. 1, nr. 1, § 52, stk. 1 og 2, og § 53a, stk. 2.3.I§ 6, stk. 1,indsættes som2. pkt.:”Dog forstås kysten i lovens regler om havbrug, jf. § 2, stk. 4 og kap. 8 a, som daglige højestevandstandslinje.”4.I§ 12indsættes efter ”37,8�C”: ”, bortset fra vand”.5.§ 13affattes således:”§13.På dansk søterritorium må udtømning af flydende stoffer, som transporteres i bulk, ikkefinde sted.Stk. 2.I de eksklusive økonomiske zoner eller uden for dansk søterritorium i øvrigt må udtømningaf flydende stoffer, som transporteres i bulk, kun finde sted i overensstemmelse med de regler, derer fastsat i medfør af § 14.”

Stk. 3.Ved godkendt anlæg i dette kapitel forstås anlæg til behandling af ballastvand, der ertypegodkendt i henhold til § 19 c.Stk. 4.Anlæg, der er godkendt af en hertil udpeget myndighed eller virksomhed i en stat, som hartiltrådt ballastvandkonventionen, sidestilles med anlæg godkendt efter stk. 3.§ 19 b.Udtømning af ballastvand må kun finde sted i overensstemmelse med reglerne i dettekapitel, og regler fastsat i medfør af stk. 2-5. Behandling af ballastvand skal ske ved anvendelse afet godkendt og funktionsdygtigt anlæg, der lever op til internationalt fastsattebehandlingsstandarder.Stk. 2.Miljøministeren fastsætter regler om udtømning af ballastvand, herunder regler omudskiftning og behandling af ballastvand.Stk. 3.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at ministeren i visse tilfælde kan dispensere frabehandlingskrav fastsat i medfør af stk. 2. Miljøministeren kan i den forbindelse fastsætte reglerom, at den ansvarlige for skibets drift i forbindelse med en ansøgning om dispensation for egenregning gennemfører og indsender resultater af undersøgelser af risici forbundet med udtømning afubehandlet ballastvand, herunder om omfanget og indholdet af sådanne undersøgelser.Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om klageadgang, herunder om, at afgørelser truffetefter regler fastsat i medfør af denne bestemmelse, ikke skal kunne indbringes for andenadministrativ myndighed.Stk. 4.Miljøministeren kan fastsætte regler om godkendelse af forsøgsprogrammer forballastvandteknologier, herunder om, at skibe, der deltager i sådanne programmer, ikke skaloverholde behandlingskrav fastsat i medfør af stk. 2.Stk.5.Miljøministeren kan fastsætte regler om udskiftningsområder, hvor udtømning af ubehandletballastvand må ske.§ 19 c.Miljøministeren typegodkender anlæg til behandling af ballastvand for så vidt angåranlæggets evne til at overholde behandlingskrav fastsat i medfør af § 19 b, stk. 2, og indhenter fraøkonomi- og erhvervsministeren den del af typegodkendelsen, der vedrører søfartsforhold, herundersikkerhed i medfør af lov om sikkerhed til søs.Stk. 2.Miljøministeren kan fastsætte regler om typegodkendelse af anlæg til behandling afballastvand, herunder om, hvilke oplysninger en ansøgning om typegodkendelse skal indeholde, ogom inddragelse af FN’s Søfartsorganisation. Miljøministeren kan herunder fastsætte regler om, atproducenter af behandlingsanlæg i forbindelse med en ansøgning om typegodkendelse af etbehandlingsanlæg for egen regning gennemfører og indsender resultater af undersøgelser, derdokumenterer, at anlægget lever op til de fastsatte behandlingsstandarder, og regler om, i hvilketilfælde producenten skal betale de af FN’s Søfartsorganisation opkrævede gebyrer i forbindelsemed behandling af en ansøgning om typegodkendelse.Stk. 3.Ministeren kan på nærmere angivne vilkår autorisere klassifikationsselskaber til påministerens vegne at varetage den i stk. 1 nævnte typegodkendelse.Stk. 4.Ministeren kan fastsætte regler om betaling for myndigheders og klassifikationsselskabersbehandling af ansøgninger om typegodkendelse af de i stk. 1 nævnte anlæg.Stk.5.Afgørelser truffet i henhold til stk. 1 eller 3 eller regler fastsat i medfør af stk. 2 eller 4, kanikke indbringes for anden administrativ myndighed.§ 19 d.Skibe skal, så vidt det er praktisk muligt, undgå at optage ballastvand og sedimenter medpotentielt skadelige vandorganismer og patogener.7.§ 24, stk. 1, 1.og2. pkt.,affattes således:

”§24.Miljøministeren kan efter forhandling med transportministeren fastsætte regler og træffebestemmelse om oprettelse og indretning af anlæg til modtagelse af rester af olie, skadeligeflydende stoffer, ballastvand, sedimenter fra ballastvandtanke, ozonlagsnedbrydende stoffer ogudstyr, der indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer, kloakspildevand samt affald i havne. Det kan iden forbindelse pålægges bunkringsvirksomheder, virksomheder, som foretager afskibning ellermodtagelse af olie eller skadelige flydende stoffer, skibsreparationsvirksomheder samtskibsophugningsanlæg at etablere modtageanlæg for ballastvand og for sedimenter fraballastvandtanke og olie- eller kemikalieblandet ballast- og tankskyllevand.”8.Efter § 24 indsættes:”Kap.8 aMiljøvurdering af og VVM-tilladelser til havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten§ 24 a.Havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten må ikke anlægges eller påbegyndes, før1) miljøministeren har meddelt, at det anmeldte projekt antages ikke at kunne påvirke miljøetvæsentligt, og derfor ikke er VVM-pligtigt, eller2) miljøministeren har meddelt tilladelse til at igangsætte det anmeldte projekt på grundlag afen gennemført VVM-procedure, jf. stk. 4,Stk. 2.Miljøministeren fastsætter regler om, at den ansvarlige for et havbrugsprojekt skal indgive enskriftlig anmeldelse om etablering, udvidelse eller ændring af et projekt, som er omfattet af stk. 1,og om hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde.Stk. 3.Miljøministeren fastsætter regler om, hvilke kriterier og grænseværdier der skal lægges tilgrund for vurderingen af, om et anmeldt projekt må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt.Stk. 4.Miljøministeren fastsætter regler om kravene til vurderingerne af et projekts virkninger påmiljøet, herunder om miljørapport, høringsnotat og offentliggørelse.Stk.5.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at den ansvarlige for projektet skal betale for og ladeudarbejde miljørapporten som grundlag for at foretage en vurdering af projektets virkninger påmiljøet.”9.I§ 43, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter ”fare for udledning til luften”: ”eller udtømning afballastvand”.10.I§ 51, stk. 1,tilføjes som ny nr. 3:”3) Afgørelser efter § 24 a, stk. 1, nr 1, og afgørelser truffet efter regler fastsat med hjemmel i § 24a, stk. 2-5.Nr. 3 bliver herefter nr. 4.11. I§ 52, stk. 1,indsættes efter ”efter”: § 24 a og”.12.I§ 53 aindsættes som stk. 2:”Stk.2.En klage over en afgørelse meddelt i medfør af § 24 a, stk. 1, og regler udstedt i medfør af §24 a, stk. 2-5, har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmerandet.”13.I§ 56ændres ”transport- og energiministeren” til: ”klima- og energiministeren” og efter”forebyggelse af forurening fra skibe” indsættes: ”, jf. dog reglerne for godkendelse afballastvandbehandlingsanlæg i § 19 a, stk. 3-4 og § 19 c”.

14.I §57 aindsættes som nr. 1 og 2:”1) tilladelse kan meddeles på baggrund af gennemført VVM-procedure, eller meddelelse om ikke-VVM pligt kan gives, efter § 24 a, stk. 1,2) dispensationer kan meddeles efter regler udstedt i medfør af § 19 b, stk. 3,”Nr. 1-4 bliver herefter nr. 3-6.15.I§ 59, stk. 1, nr. 1,indsættes efter ”13,”: ”§ 19 b, stk. 1,” og efter ”§ 23, stk. 1”: ”§ 24 a, stk.1,”.16.I§ 61, stk. 1,indsættes efter ”17-19,”: ”§ 19 b, stk. 2-5,”.17.§ 63, stk. 1, 3. pkt.,affattes således:”Ransagning i sager om ulovlig olieudtømning fra platforme, jf. kapitel 2, ulovlig udtømning afballastvand, eller brug af ikke funktionsdygtigt ballastvandsbehandlingsanlæg, jf. kapitel 5 a,ulovlig bortskaffelse af stoffer eller materialer, jf. § 30, eller ulovlig udledning til luften, jf. reglerfastsat i medfør af § 32, kan udføres af miljøministeren eller den, som miljøministeren bemyndigerdertil, efter retsplejelovens regler om ransagning.”18.§ 63 c, stk. 1,affattes således:”Skibe kan i sager om brug af ikke funktionsdygtigt ballastvandsbehandlingsanlæg eller udtømningaf ballastvand, herunder fare for udtømning og i sager om udledning til luften, herunder fare forudledning til luften, i strid med loven eller regler udstedt i medfør af loven tilbageholdes af politiet,miljøministeren eller den, som miljøministeren bemyndiger dertil.”§2I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, foretages følgendeændringer:1.I§ 40, stk. 1, p. pkt.,indsættes efter ”Ministeren fastsætter nærmere regler herom”: ”, herunderom hvilke virksomheder kommunalbestyrelsen henholdsvis miljøministeren skal godkende”.§3Loven træder i kraft den 1. juli 2011, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelserne i § 1, nr. 4, 5, 6,7, nr. 9, nr. 13, nr. 17 og 18.§4Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt ellerdelvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bestemmelserIndholdsfortegnelse11.1.1.1.1.1.1.1.1.1.1.2.1.2.22.1.2.1.1.2.1.2.2.2.33.1.3.1.1.3.1.2.3.2.44.1.4.1.1.4.1.1.1.4.1.1.1.1.4.1.1.1.2.4.1.1.2.4.1.1.2.1.4.1.1.2.2.4.1.1.3.4.1.1.3.1.4.1.1.3.2.4.1.1.4.4.1.1.4.1.4.1.1.4.2.4.1.1.5.4.1.1.5.1.4.1.1.5.2.4.1.1.6.4.1.1.6.1.4.1.1.6.2.4.1.1.7.4.1.1.7.1.4.1.1.7.2.4.1.1.8.4.1.1.8.1.Indledning og baggrundÆndringsforslag til havmiljølovenRegulering af udtømning af ballastvandRatifikation af ballastvandkonventionenVVM-tilladelse for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kystenÆndringsforslag til miljøbeskyttelseslovenLovforslagets hovedpunkterÆndringsforslag til havmiljølovenRegulering af udtømning af ballastvandVVM-tilladelse for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kystenÆndringsforslag til miljøbeskyttelseslovenGældende retHavmiljølovenRegulering af udtømning af ballastvandVVM-tilladelse for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kystenÆndringen af miljøbeskyttelseslovenLovforslagets indholdÆndringsforslag til havmiljølovenRegulering af udtømning af ballastvandAnvendelsesområdeKonventionens kravMiljøministeriets overvejelser og forslagBehandling af ballastvandKonventionens kravMiljøministeriets overvejelser og forslagAflevering af ballastvand til modtageanlægKonventionens kravMiljøministeriets overvejelser og forslagAflevering af sedimenter fra ballastvandtanke til modtageanlægKonventionens kravMiljøministeriets overvejelser og forslagKrav til typegodkendelse af anlæg til behandling af ballastvandKonventionens kravMiljøministeriets overvejelser og forslagPrototype teknologier og forsøgsprogrammerKonventionens kravMiljøministeriets overvejelser og forslagDispensationerKonventionens kravMiljøministeriets overvejelser og forslagBeredskab, bekæmpelse af forurening og miljøskadeKonventionens krav

Miljøministeriets overvejelser og forslagIndgrebKonventionens kravMiljøministeriets overvejelser og forslagUnderretningKonventionens kravMiljøministeriets overvejelser og forslagHåndhævelseKonventionens kravMiljøministeriets overvejelser og forslagTilsyn og prøvetagningKonventionens kravMiljøministeriets overvejelser og forslagGrønland og FærøerneVVM-tilladelse for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kystenÆndringsforslag til miljøbeskyttelseslovenForholdet til anden lovgivningÆndringsforslag til havmiljølovenRegulering af udtømning af ballastvandVVM-tilladelse for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kystenÆndringsforslag til miljøbeskyttelseslovenDe økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerÆndringsforslag til havmiljølovenRegulering af udtømning af ballastvandKonsekvenser som følge af lovforslagetKonsekvenser som følge af den samlede ratifikationenVVM-tilladelse for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kystenÆndringsforslag til miljøbeskyttelseslovenDe økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af lovforslagetÆndringsforslag til havmiljølovenRegulering af udtømning af ballastvandKonsekvenser som følge af lovforslagetAnskaffelse/installation af renseudstyrRisikovurderingAflevering af ballastvand og sedimenterKonsekvenser som følge af den samlede ratifikationenCertifikater m.v.VVM-tilladelse for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kystenÆndringsforslag til miljøbeskyttelseslovenDe administrative konsekvenser for borgerneDe miljømæssige konsekvenser af lovforslagetÆndringsforslag til havmiljølovenRegulering af udtømning af ballastvandVVM-tilladelse for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kystenMiljøbeskyttelseslovenForholdet til EU rettenÆndringsforslag til havmiljølovenÆndringsforslag til miljøbeskyttelsesloven

1. Indledning og baggrundLovforslagets formål er at gennemføre en række ændringer af havmiljøloven med henblik pågennemførelse af ballastvandkonventionen i Danmark.Desuden fastsættes regler om Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for havbrug beliggendemere end 1 sømil fra kysten og i forlængelse heraf en ændring af miljøbeskyttelsesloven, der skaberhjemmel til at henlægge kompetencen til at miljøgodkende sådanne havbrug til staten.1.1. Ændringsforslag til havmiljøloven1.1.1. Regulering af udtømning af ballastvandGennemførelsen af dele af den internationale konvention om kontrol og behandling af skibesballastvand og sedimenter, 2004 (Ballastvandkonventionen) i havmiljøloven skal bane vejen forDanmarks ratifikation af konventionen.Nærværende lovforslag vedrører de dele af konventionen, som regulerer miljøforhold, og somhermed foreslås gennemført i havmiljøloven og i regler udstedt med hjemmel i denne lov.Konventionen regulerer også søfartsforhold. Dele af ballastvandkonventionen vil derfor blivegennemført af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det drejer sig om de dele af konventionen, somvedrører syn, certificering, ballastvandsplaner og -journaler, og – i samarbejde med Miljøministeriet– typegodkendelse af behandlingsanlæg (for så vidt angår søsikkerhedsaspekter), samthavnestatskontrol, se nærmere herom afsnit 1.1.1.1.Økonomi- og Erhvervsministeriet har vurderet, at de nødvendige regelændringer vil kunnegennemføres med hjemmel i den gældende lovgivning (lov om sikkerhed til søs).Konventionens tekst er optrykt som bilag 1 og bilag 2 til lovforslaget på hhv. dansk og engelsk.Konventionen har til formål at forhindre, formindske og kontrollere forurening af havmiljøet somfølge af overførslen af skadelige vandorganismer og patogener (invasive arter), der sker via skibesballastvand. Midlerne til at nå dette mål er kontrol og behandling af skibes ballastvand ogsedimenter.Skibe og deres ballastvand er ifølge FN en af verdens største kilder til indførsel af invasive arter ivandområder. Invasive arter, i ballastvandkonventionen omtalt som ”skadelige vandorganismer ogpatogener”, kan såfremt de indføres i et vandområde føre til overførsel af sygdomme og kan påvirkebadevand, fisk og mennesker. Invasive arter er således med til at forårsage skade på havmiljøet. FNvurderer, at invasive arter udgør en trussel mod havenes biodiversitet.

Naturstyrelsen skønner, at omkring 1/3 af de invasive arter i de danske farvande kommer ind medskibes ballastvand (den resterende del kommer ind via skibes skrog og via akvakultur, som f.eks.opdræt af fisk og muslinger).Naturstyrelsen skønner, at den internationale skibstransport i de danske farvande udtømmer 8-12mio. ton ballastvand årligt.Da havmiljøloven regulerer forureningsforhold på havet har Miljøministeriet vurderet, at den nyeregulering af udtømning af ballastvand, der har til formål, at dæmme op for overførsel af invasivearter fra et vandområde til et andet, og dermed forebygge skadevirkningerne af en sådan overførsel,passer naturligt i havmiljølovens kontekst.Da havmiljøloven i forvejen, i udstrakt grad, er en rammelov, foreslås det, atballastvandkonventionen primært gennemføres via en række nye bemyndigelsesbestemmelser ogden efterfølgende udmøntning heraf i en eller flere bekendtgørelser.Udmøntningen af bemyndigelserne i en eller flere bekendtgørelser vil forudgående blive forhandletmed de berørte ministerier, myndigheder og interesseorganisationer og erhvervet vil blive hørt.1.1.1.1.Ratifikation af ballastvandkonventionenI 2004 vedtog FN’s Søfartsorganisation (IMO) ballastvandkonventionen. Konventionen træder ikraft 12 måneder efter, at 30 lande der tilsammen udgør 35 % af verdens samlede handelsflåde(målt i bruttotonnage) har ratificeret konventionen. Pr. august 2010 har 26 lande, repræsenterende24,44 % af verdens samlede bruttotonnage, ratificeret konventionen, herunder Norge, Sverige,Holland, Frankrig og Spanien.Konventionen stiller krav om, at ballastvand kun må udledes, hvis konventionens krav ombehandling er opfyldt, dvs. enten under iagttagelse af reglerne om udskiftning (D1) eller reglerneom rensning med eller uden aktive stoffer (D2), om indholdet af disse regler se afsnit 4.1.1.2.Disse krav gælder ikke, hvis ballastvandet afleveres til et modtageanlæg eller, hvis en andengodkendt metode til behandling af ballastvand anvendes. Mellem 2009 og 2012 – afhængig af,hvornår skibet er bygget og kapaciteten af skibets ballastvandtanke – udfases udskiftning, sombehandlingsmetode. Efter 2016 skal alle skibe, der er omfattet af reglerne, rense deres ballastvand.Sedimenter fra skibes ballastvandtanke skal håndteres efter regler fastsat i konventionen, og statenskal sørge for, at der findes egnede modtageordninger på steder, hvor der sker reparation, rengøringm.v. af ballastvandtanke.Herudover stiller konventionen krav om, at alle skibe, der er omfattet af konventionen, skal have engodkendt ballastvandplan ombord, der bl.a. indeholder oplysninger om, hvordan skibene overholderkonventionens krav til håndtering af ballastvand. Disse skibe skal yderligere have enballastvandjournal ombord, der beskriver skibets udtømning og optag af ballastvand. Endeligindeholder konventionen regler om syn og certificering af skibe og behandlingsanlæg og inspektionaf udenlandske skibe. Under inspektioner føres tilsyn med ballastvandcertifikater, - planer og -journaler, og der kan tages prøver for at sikre at udledningskravene overholdes. Konventionensregler om certifikater, planer og journaler samt tilsyn hermed implementeres af Økonomi- ogErhvervsministeriet med hjemmel i lov om sikkerhed til søs.

Økonomi- og Erhvervsministeriet vil derfor gennemføre konventionens artikel 7, som regulerer synog certificering, og de dertil hørende reglerE-1, E-2, E-3, E-4ogE-5i konventionens bilag, samt tildels i samarbejde med Miljøministeriet, artikel 9 og 10, som regulerer bl.a. inspektion og kontrol afskibe, og de dertil hørende reglerB-1, B-2ogB-3i konventionens bilag.Konventionen åbner mulighed for, at der kan fastsættes strengere nationale krav, end det, der følgeraf konventionen. Denne mulighed forventes ikke udnyttet i Danmark på nuværende tidspunkt. Detskal dog bemærkes, at der fortsat formuleres og vedtages internationale retningslinjer påballastvandområdet bl.a. i IMO, ligesom der løbende foregår en teknologisk udvikling på området.De foreslåede ændringer i havmiljøloven har derfor desuden til formål at sikre, at senere tekniskebestemmelser og krav vedrørende ballastvand kan gennemføres i takt med, at der opnås enighedherom på internationalt niveau eller i takt med at der opnås større viden på området.Miljøministeriet forventer en reduktion i tilførslen af invasive arter i danske farvande, nårkonventionen træder i kraft. Miljøministeriet har i en handlingsplan for invasive arter anbefalet, atder arbejdes for en hurtig ikrafttræden af ballastvandkonventionen, herunder at arbejdet medgennemførelsen kan muliggøre en dansk ratifikation inden for perioden 2010-2013. Dette erforeslået af den regionale havkonvention for østersøområdet, HELCOM (Helsinki-konventionen).Danmark har via netværket med de øvrige Østersølande i regi af HELCOM’s Baltic Sea ActionPlan tilsluttet sig HELCOM’s anbefaling om, at alle Østersølande ratificererballastvandkonventionen senest i 2013.Med vedtagelsen af dette lovforslag giver Folketinget sin tilslutning til Danmarks ratifikation afKonventionen.Regeringen tilstræber at kunne ratificere ballastvandkonventionen i 2011.1.1.2. VVM-tilladelse for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kystenÆndringen af havmiljøloven har desuden til formål at sikre, at alle havbrug i danske farvande, derantages at kunne påvirke miljøet væsentligt omfattes af kravet om forudgående VVM. Formålethermed er at sikre, at VVM-direktivets krav gælder for alle havbrug. Ved havbrug forstås normaltintensivt fiskeopdræt i bure placeret på havet.I øjeblikket er det kun havbrug indenfor 1 sømil fra kysten, der er omfattet af kravet omforudgående VVM.Baggrunden herfor er en afgørelse fra Naturklagenævnet (nu Natur- og Miljøklagenævnet) af 28.november 2008 i en havbrugssag. Nævnet hjemviste sagen til fornyet behandling med henvisningtil, at kommuner ikke har kompetencen til at foretage en VVM-vurdering af havbrug, der liggermere end 1 sømil fra kysten.Dermed er VVM-direktivet ikke implementeret for disse havbrug.Med lovforslaget foreslås VVM-kompetencen for sådanne havbrug beliggende mere end en 1 sømilfra kysten placeret hos staten.

Havmiljøloven har allerede et bredt miljøbegreb, som omfatter menneskers sundhed, rekreativeværdier, natur- og kulturværdier i havet og på havbunden og vil kunne bringes i overensstemmelsemed VVM-direktivets miljøbegreb uden at ændre på lovens formål.Det vil således være nærliggende at gennemføre VVM-direktivet for disse havbrug i havmiljøloven.Da havmiljølovens systematik som ovenfor beskrevet er at henlægge den detaljerede regulering tilbekendtgørelser, vil VVM-reglerne om havbrug blive gennemført som bemyndigelsesbestemmelser.1.2. Ændringsforslag til miljøbeskyttelseslovenFormålet med ændringen af miljøbeskyttelsesloven er, i sammenhæng med ændringen afhavmiljøloven, at skabe hjemmel for, at fremtidige ansøgninger om havbrug eftermiljøbeskyttelseslovens regler om godkendelse af forurenende virksomhed i lovens kapitel 5, derønskes placeret længere end 1 sømil fra kysten, kan behandles og godkendes af staten.Ændringsforslaget til havmiljøloven placerer VVM-kompetencen for havbrug beliggende mere end1 sømil fra kysten hos staten. Formålet med ændringen af Miljøbeskyttelsesloven er således at sikreat både VVM-vurdering og miljøgodkendelse af sådanne havbrug fremover ligger hos staten.2. Lovforslagets hovedpunkter2.1. Ændringsforslag til havmiljøloven2.1.1. Regulering af udtømning af ballastvandLovforslaget indeholder forslag til ændringer i havmiljøloven på baggrund afballastvandkonventionen.Med gennemførelsen af ballastvandkonventionen i dansk ret, vil skibes udtømning af ballastvandsom noget nyt blive reguleret. Reglerne herom foreslås indsat i et nyt kapitel 5 a i havmiljøloven.Lovforslaget indeholder bestemmelser, der bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler omudtømning af ballastvand, herunder hvor, hvordan og hvornår udtømning må ske, og om, at skibeskal anvende typegodkendt og funktionsdygtigt behandlingsanlæg.Ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om, i hvilke tilfælde, der kan dispenseres frareglerne om behandling af ballastvand m.v.Endvidere foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om typegodkendelse afballastvandbehandlingsanlæg for så vidt angår anlæggenes evne til at leve op til konventionens kravom rensning, og om godkendelse m.v. af forsøgsprogrammer, der har til formål at afprøveprototyper for ballastvandbehandlingsanlæg.Herudover foreslås den eksisterende hjemmel i havmiljøloven om miljøministerens adgang til atfastsætte regler og træffe bestemmelse om oprettelse og indretning af modtageanlæg udvidet tilogså at omfatte sedimenter fra skibes ballastvandtanke. Udvidelsen betyder også, at miljøministerenfår bemyndigelse til at fastsætte regler om skibenes pligt til at benytte modtageanlæggene.Med henblik på at fremtidssikre havmiljøloven i forhold til muligheden for at etableremodtageanlæg for ballastvand foreslås indsat en hjemmel til at påbyde etablering og benyttelse afsådanne anlæg, selv om det ikke er hensigten, at hjemlen skal udnyttes på nuværende tidspunkt, senærmere herom 4.1.1.3.2..

De foreslåede bemyndigelser vil først blive udmøntet når konventionen træder i kraft, jf. omikrafttrædelse 1.1.1.1.Det foreslås at indsætte en bestemmelse, der opfordrer skibene til, så vidt det er praktisk muligt, atundgå at optage ballastvand og sedimenter fra områder, som skibet er vidende om, indeholderpotentielt skadelige vandorganismer og patogener.Endelig foretages en række tilpasninger af havmiljølovens bestemmelser om indgreb, tilsyn,administrative bestemmelser og klage. Bl.a. foreslås, at havmiljølovens § 43, der giver adgang til atpåbyde eller forbyde aktiviteter herunder sejlads, hvis det er nødvendigt for at forhindre ellerbekæmpe en forurening af havet, udvides til også at omfatte ulovlig udtømning af ballastvand fraskibe. Se nærmere herom i afsnit 4.1.1.9. Tilsvarende foreslås havmiljølovens straffebestemmelserog bestemmelser om ransagning og tilbageholdelse udvidet til også at omfatte udtømning afballastvand m.v.Det bemærkes, at havmiljølovens øvrige relevante regler fortsat finder anvendelse. Det gælder f.eks.reglerne om ballastvand iblandet olie og kemikalier.2.1.2. VVM-tilladelse for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kystenDet foreslås, at der indsættes en bestemmelse om, at anlæg af havbrug beliggende længere end 1sømil fra kysten, kræver VVM-tilladelse fra miljøministeren eller, at ministeren har meddelt, atprojektet antages ikke at kunne påvirke miljøet i væsentligt.Det foreslås derfor, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om VVM for havbrugbeliggende længere end 1 sømil fra kysten, herunder regler om, at ansøgeren skal indgive enskriftlig anmeldelse om etablering m.v., om hvilke kriterier og grænseværdier, der skal lægges tilgrund for vurderingen af, om et ansøgt projekt må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, samtom kravene til vurderingerne af et projekts virkning på miljøet, om den tilhørende miljørapport,høringsnotat og offentliggørelse.Endelig foreslås det, at ministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger den ansvarlige forprojektet skal tilvejebringe og hvilke vurderinger den ansvarlige for projektet skal gennemføre somgrundlag for Miljøministerens, Naturstyrelsens, vurdering af projektets virkning på miljøet.2.2. Ændringsforslag til miljøbeskyttelseslovenForslaget om at ændre miljøbeskyttelseslovens § 40 fremsættes med henblik på at justereprincipperne for at henlægge godkendelseskompetencen for forurenende virksomheder eftermiljøbeskyttelseslovens kapitel 5 til henholdsvis kommunalbestyrelsen og miljøministeren.Bestemmelsen fastlægger i dag, at afgørelse om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5træffes af kommunalbestyrelsen eller af miljøministeren. Bestemmelsen indeholder derudover enbemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte nærmere regler herom. I forarbejderne tilmiljøbeskyttelseslovens § 40 er fastlagt principper for, hvordan myndighedsfordelingen mellem statog kommuner skal ske. Disse forarbejder giver ikke sikre holdepunkter for at henlæggegodkendelseskompetencen til staten i sager om havbrug.

Formålet med denne del af lovforslaget er således at skabe mulighed for aktuelt at flyttegodkendelseskompetencen fra kommunalbestyrelserne til staten for havbrug, der ligger længere end1 sømil fra kysten. Herved sikres, at det er samme myndighed, der både bliver VVM- ogmiljøgodkendelsesmyndighed. Ændringen har desuden til formål at skabe hjemmel til at justeremyndighedsfordeling vedrørende miljøgodkendelseskompetencen for andre virksomhedstyper endforudsat i forarbejderne til bestemmelsen, når væsentlige hensyn taler herfor.Det bemærkes, at miljøgodkendelsen af havbrug uden for 1 sømil fra kysten sker eftermiljøbeskyttelsesloven.3. Gældende ret3.1. Havmiljøloven3.1.1. Regulering af udtømning af ballastvandEfter den gældende lovgivning er udtømning af ballastvand, som ikke indeholder rester af lasten,olie el. lign., og som har været ført i tanke, som alene anvendes til føring af ballast, lovlig. Derhenvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 13 i lov nr. 476, (Folketingstidende 1992-93,tillæg A, spalte 7277ff.).Danmark har sammen med landene omkring Nordsøen og Østersøen etableret en ordning, somopfordrer skibsfarten til en frivillig udskiftning af ballastvandet, før de kommer ind i Nordsøen ogØstersøen. Udskiftning af ballastvand er en metode til forebyggelse af overførsel af invasive arterfra et havområde til et andet. Udskiftning er mindre effektiv end egentlig rensning af ballastvand,men virker forebyggende, fordi ændringen i saltholdigheden i det havvand organismerne optagesmed og det havvand de udledes i, ofte vil virke dræbende på disse organismer.Danmarks Rederiforening har aftalt med Miljøministeriet, at Rederiforeningens medlemmers skibedeltager i den frivillige ordning. Ordningen er aftalt med IMO, OSPAR (Oslo-Paris Konventionensom er gældende for Nordsøen) og HELCOM (Helsinki-konventionen, som er gældende forøstersøområdet).3.1.2. VVM-tilladelse for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kystenVVM-reglerne har baggrund i Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering afvisse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) med senereændringer. Formålet med VVM er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne påmiljøet, som grundlag for beslutningen om at give eller afslå tilladelse til anlægstyper, der kanpåvirke miljøet væsentligt. Inddragelse af offentligheden er en vigtig del af beslutningsprocessen.Som nævnt ovenfor, har Naturklagenævnet (nu Natur- og Miljøklagenævnet) den 28. november2008 hjemvist en havbrugssag til fornyet behandling med henvisning til, at kommuner ikke harkompetencen til at foretage en VVM-vurdering af havbrug, der ligger mere end 1 sømil fra kysten.Kommunen havde i den konkrete sag meddelt afslag på det ansøgte med henvisning til, at detansøgte anlæg ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne i den gældende kommuneplan, og atkommunen ikke ønsker at ændre retningslinjerne.Planlovens VVM-regler indebærer, at havbrug er obligatorisk VVM-pligtige, hvilket vil sige, at deraltid skal udarbejdes en VVM-redegørelse og gennemføres en VVM-procedure i disse sager.

VVM-direktivet foreskriver kun en screeningspligt og indeholder kun krav om en egentlig VVM-vurdering og gennemførelse af en VVM-procedure, hvis det konkrete havbrugsprojekt må antagesat kunne påvirke miljøet væsentligt.Konsekvensen af Naturklagenævnets afgørelse er således, at VVM direktivet ikke er implementereti dansk ret for havbrug uden for 1 sømil fra kysten, og der mangler regler om, at disse havbrug kanVVM-vurderes.Supplerende skal oplyses, at havbrug i dag er undtaget fra den gældende havmiljølov. Der skal i denforbindelse henvises til de specielle bemærkninger til den oprindelige lov, der blev fremsat ved L205 i folketingsåret 1992/1993, jf. følgende uddrag af de specielle bemærkninger til lovens § 1:”Den landbaserede forurening af havmiljøet og andre forureningskilder på havet, f.eks. havbrug,reguleres fortsat efter miljøbeskyttelsesloven.”3.2. Ændringen af miljøbeskyttelseslovenDer er på nuværende tidspunkt 24 havbrug i de danske farvande. Der er i dag ingen godkendtehavbrug, der er placeret længere end 1 sømil fra kysten. Havbrug er i dag omfattet af reglerne ommiljøgodkendelse af forurenende virksomhed i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Ifølgemiljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1 må en forurenende virksomhed ikke anlægges eller påbegyndes,før der er meddelt godkendelse heraf. Forurenende virksomhed må heller ikke udvides eller ændrespå en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt.Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 40 træffes afgørelser efter kapitel 5 af kommunalbestyrelsen elleraf miljøministeren. Ministeren har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom. Medhjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 40 har miljøministeren fastsat regler i bekendtgørelse nr. 1640af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed om, hvilke listevirksomheder, der i daggodkendes af henholdsvis de statslige miljøcentre og kommunalbestyrelserne. Havbrug eraktiviteter, omfattet af listepunkt I 203 på bilag 2 i bekendtgørelsen, og godkendelseskompetencener henlagt til kommunalbestyrelsen.Det fremgår af forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 40, (L 2005 569), efter hvilke princippermyndighedsopgaver skal fordeles mellem miljøministeren og kommunalbestyrelsen. Der henvises iforarbejderne til ”Rapport fra Myndighedsudvalget om delingen af godkendelses- ogtilsynskompetencen efter miljøbeskyttelsesloven mellem stat og kommuner efter den 1. januar2007”, af 9. november 2004.Myndighedsudvalget blev besluttet nedsat i forbindelse med ”Aftale om strukturreform indgåetmellem regeringen og Dansk Folkeparti”. Udvalget havde til opgave blandt andet at udarbejdeensartede og objektive kriterier for, hvilken instans der tildeles ansvaret for godkendelse og tilsyn afvirksomheder i henhold til miljøbeskyttelsesloven. I de særlige bemærkninger til lovforslaget eranført: ” I overensstemmelse med udvalgsarbejdet vil tre parametre være afgørende for, omkompetencen skal ligge hos ministeren eller kommunalbestyrelserne. For det første, hvormiljømæssigt kompliceret virksomheden er, og hvilken miljømæssig risiko, der knytter sig tilproduktionen. For det andet hensynet til en rationel tilrettelæggelse af miljøarbejdet hosvirksomheden, og for det tredje hensynet til at sikre en høj faglighed og mulighed for rationeltilrettelæggelse af arbejdet på myndighedsside. På grundlag af Myndighedsudvalgets redegørelseforventes ca. 235 virksomheder overført til ministerens godkendelse.”

Havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten er ikke umiddelbart omfattet af de 3 parametre,eller andre af Myndighedsudvalgets overvejelser, der er afgørende for, om særlige sager henlæggestil staten. Derfor er der i den aktuelle situation opstået behov for at ændre loven, således at derskabes mulighed for at flytte godkendelseskompetencen for havbrug længere end 1 sømil fra kysten.Herved sikres, at det fortsat er én og samme myndighed, der både har VVM- ogmiljøgodkendelseskompetencen for havbrug.4. Lovforslagets indhold4.1. Ændringsforslag til havmiljøloven4.1.1. Regulering af udtømning af ballastvand4.1.1.1.Anvendelsesområde4.1.1.1.1. Konventionens kravKonventionen gælder for alle skibe, der er berettiget til at sejle under en parts flag, eller somopererer under en parts myndighed. Der gælder dog en række indskrænkninger til dennehovedregel. Således gælder konventionen bl.a. ikke for krigsskibe, marinehjælpeskibe eller andreskibe ejet eller opereret af en stat, som udelukkende anvendes til statslig og ikke-kommercieltjeneste.Endvidere er skibe, der kun sejler inden for de farvande, der hører under en parts jurisdiktion, ikkeomfattet af konventionen, medmindre parten bestemmer, at udtømning af ballastvand fra sådanneskibe vil forringe eller skade deres eget eller andre staters miljø, sundhed, ejendom eller ressourcer.En parts farvande omfatter hovedsagligt indre vandveje og søer, søterritoriet og de eksklusiveøkonomiske zoner.Ballastvandkonventionens definition af ”skib” omfatter ethvert fartøj af en hvilken som helst type,der opererer i havmiljøet f.eks. undervandsskibe, flydende indretninger, flydende platforme,flydende lagringsfaciliteter (FSU’er) og flydende produktionsanlæg med lagrings- ogafskibningsfunktioner (FPSO’er).Konventionen gælder for fersk-, brak- og saltvand.Konventionens beskyttelsesområde er ”parternes eget og andre staters miljø, sundhed, ejendom ogressourcer”.4.1.1.1.2. Miljøministeriets overvejelser og forslagDet er Miljøministeriets vurdering, at ballastvandkonventionens definition af skibe, herunderflydende platforme, er dækket af havmiljølovens begreb ”skibe”.Mens ballastvandkonventionen indeholder en bred definition af skibe, som bl.a. omfatter flydendeplatforme, indeholder havmiljøloven ikke en egentlig definition af skibe. Dog skelner lovens § 2umiddelbart mellem bl.a. skibe og platforme. Forarbejderne til lov nr. 130 af 9. april 1980 ombeskyttelse af havmiljøet (havmiljøloven), indeholder imidlertid i bemærkningerne til § 1 følgendedefinition af skibe: ”Vedskibe forstås i lovens forstand alle søbårne transportmidler og andetflydende materiel.”Anvendelsen af begreberne skibe i selve loven sammenholdt med den brede definition af skibe ilovens forarbejder skaber et vist overlap mellem disse to begreber. På baggrund af definitionen i

lovens forarbejder vil en flydende platform således både kunne være omfattet af lovensbestemmelser om skibe og om platforme.Det afgørende for anvendelsen af lovens enkelte bestemmelser er derfor, at der er tale om enaktivitet, der naturligt henhører under en given bestemmelse, ikke hvorvidt begrebet skib ellerplatform anvendes i den givne bestemmelse.I overensstemmelse med konventionens brede definition af skibe, er flydende platforme, deranvender ballastvand, derfor omfattede af alle de bestemmelser i havmiljøloven, som regulereranvendelse af ballastvand, uanset om disse bestemmelser umiddelbart kun angiver at regulere skibe.Havmiljøloven finder anvendelse på havet (salt- og brakvand). Det betyder, at ferskvandsområderikke er omfattet. Det vurderes imidlertid, at denne principielle forskel i anvendelsesområdet mellemkonventionen og havmiljøloven ikke giver anledning til problemer, da der i Danmark ikke nu eller ifremtiden forventes at finde udledning af ballastvand af betydning sted i ferskvandsområder.Endelig vurderes det, at konventionens begreber ”miljø, sundhed, ejendom og ressourcer” er dækketaf havmiljølovens formålsbestemmelse i § 1, således at ”ejendom og ressourcer” hører ind underbegrebet ”miljø” i havmiljøloven.Sammenfattende er det derfor vurderingen, at gennemførelsen af ballastvandkonventionen ihavmiljøloven ikke kræver en udvidelse af lovens formål og generelle anvendelsesområde.4.1.1.2. Behandling af ballastvand4.1.1.2.1. Konventionens kravSom beskrevet i afsnit 1.1.1.1. indfases konventionens krav om rensning af ballastvand gradvist. Tildette formål indeholder konventionen detaljerede regler, der angiver fra hvilket tidspunkt de enkelteskibe skal overholde kravene til behandling af ballastvand. Tidspunktet for, hvornår det enkelte skibbliver omfattet af rensekravene afhænger af byggeår og kapaciteten af skibets ballastvandstanke.Frem mod 2016 opererer konventionen med to mulige behandlingsstandarder, udskiftning ogrensning. Fra 2016 skal alle skibe rense ballastvandet. Hertil kommer, at konventionen tilladerbehandling af ballastvand ved anvendelse af alternative metoder.Den trinvise indfasning er beskrevet nedenforBallastvandskapacitet:Overholdelse af regelD-1 (år)”udskiftning”2009-20132009-2015Overholdelse af regelD-2 (år) ”rensning”

Reglerne for de tre kategorier af metoder til behandling af ballastvand findes i: Udskiftning (regelD1), rensning (regel D2) og anvendelse af alternative metoder (regel B-3 nr. 7).Udskiftning har til formål at udtømme urenset ballastvand så langt fra land, at risikoen foroverførsel af invasive arter begrænses. Regel B-4 fastsætter en række nærmere krav til, hvorudskiftning må finde sted. Ifølge denne må urenset ballastvand som udgangspunkt kun udtømmesmindst 200 sømil (1 sømil er lig med 1852 m) fra land (målt fra basislinjen) i en havdybde over 200meter. Regel B-4, pkt. 2, giver endvidere mulighed for at udpege såkaldte udskiftningsområder,hvorved forstås et afgrænset område, som en part har udpeget, hvor det er tilladt at foretageudskiftning af urenset ballastvand, uanset afstandskravene ikke er opfyldt.Udskiftning er en mindre effektiv måde at rense ballastvand på end rensning, men udskiftningen vilofte betyde, at invasive arter dræbes pga. forskellen i saltholdigheden på det sted, hvor vandet tagesop og det sted, hvor vandet udledes.Rensning har til formål at fjerne invasive arter fra ballastvandet, inden det udtømmes i havet igen.Rensning kan foregå med eller uden anvendelse af aktive stoffer og skal foregå ved anvendelse af ettypegodkendt behandlingsanlæg, se afsnit 4.1.1.5. Rensning uden aktive stoffer omfatterrensningsmetoder, der ikke anvender stoffer som aktivt medvirker til at rense ballastvandet. Vedrensning uden aktive stoffer forstås fx filtersystemer, der sier organismer fra, centrifugalsystemerder adskiller vand og organismer og opvarmning der slår levende organismer ihjel.IMO definerer ”aktive stoffer” bredt i retningslinje 9, som et ”stof eller organisme, herunder envirus eller en svamp, der har en generel eller specifik virkning over for eller imod skadeligevandorganismer og patogener”.Ballastvandsbehandlingsanlæg, der anvender aktive stoffer, skal godkendes af IMO for så vidtangår den miljømæssige og sikkerhedsmæssige forsvarlighed af at anvende det pågældende aktivestof. Se de særlige bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6.Konventionen giver også mulighed for, at parter kan opfylde konventionens krav ved anvendelse afandre metoder end udskiftning og rensning. Sådanne alternative metoder skal dog yde sammebeskyttelse, som udskiftning eller rensning. Herudover skal principperne, der anvendes i denalternative metode, være godkendt af FN’s Miljøbeskyttelseskomité (MEPC).Endelig giver konventionen mulighed for, at skibe kan aflevere ballastvandet til et modtageanlæg,der ikke befinder sig om bord på skibet (regel B-3, pkt. 6). Det afgørende er således ikke, hvorballastvandet renses, men at rensningen lever op til konventionens rensningsstandarder.Konventionen fastsætter mindstekrav for behandling af ballastvand. Det er således tilladt for en partat fastsætte strengere nationale krav.Situationer, hvor konventionens krav om behandling af ballastvand ikke finder anvendelse:Konventionen (regel A-3) indeholder en række generelle bestemmelser om nødsituationer, hvorkravet om behandling af ballastvand ikke skal overholdes. Bestemmelserne omfatter situationer,hvor hensynet til fx sikkerhed og anden forureningsforebyggelse vejer tungere end hensynet til at

undgå spredning af invasive arter. Bestemmelserne finder anvendelse uanset, om der er tale omudskiftning, rensning, eller anvendelse af alternative ballastvandbehandlingsteknologier.Kravet om behandling af ballastvand skal således ikke overholdes i situationer, hvor udtømning afballastvand og sedimenter er nødvendig til sikring af et skibs eller besætnings sikkerhed, hvorutilsigtet udtømning af ballastvand og sedimenter skyldes skade på skibet eller dets udstyr, såfremtalle rimelige forholdsregler er truffet til forebyggelse eller begrænsning af udtømningen, eller hvorudtømningen af ballastvand og sedimenter sker for at forhindre eller begrænse anden forurening fraskibet.Udover oven for nævnte bestemmelser om nødsituationer, indeholder konventionen (regel A-3) enrække yderligere undtagelser, der sigter på situationer, hvor optagning og udtømning af ballastvandikke vurderes at indebære nogen risiko.Således er udtømning af ballastvand, der udelukkende finder sted, mens et skib befinder sig pååbent hav, tilladt. Ligeledes er optagning og efterfølgende udtømning af ballastvand fra et skib isamme område tilladt, medmindre ballastvandet er blevet blandet med ballastvand fra andreområder.4.1.1.2.2. Miljøministeriets overvejelser og forslagDet foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om behandling af ballastvand.Konventionens krav til behandling af ballastvand, herunder reglerne om metoderne til rensning(rensning uden aktive stoffer, rensning med aktive stoffer og tilsvarende metoder), foreslås fastsat ien bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede § 19 b, stk. 2. Det er hensigten, at konventionensmetoder og standarder fastsættes i bekendtgørelsen. Det betyder bl.a., at konventionensudledningskrav, som beskrevet i regel D2 vil blive anvendt.Miljøministeriet har ikke kendskab til, at der blandt de europæiske kontraherende stater er planerom at fastsætte strengere krav. I overensstemmelse hermed, er der ikke med lovforslaget lagt op til,at der fastsættes strengere krav i Danmark. Da behandlingsteknologierne primært udvikles medhenblik på overholdelse af ballastvandkonventionens krav, vil indførelse af afvigende nationalestandarder endvidere kunne medføre en forsinkelse af konventionens gennemførelse, idetskibsfarten forventeligt vil tøve med at anskaffe behandlingsanlæg, der ikke både er godkendt iforhold til konventionens og eventuelle nationale krav. Problemet ses allerede i et vist omfang, idetUSA har indført strengere standarder, som anlæg godkendt i henhold til ballastvandkonventionenikke nødvendigvis lever op til.Det foreslås endvidere, at hjemlen bl.a. anvendes til at fastsætte nærmere regler om i hvilkesituationer, der kan undtages fra behandlingskravene.Havmiljøloven indeholder i § 58 en adgang til at foretage visse handlinger i nødsituationer. Påenkelte områder går konventionen imidlertid videre end havmiljølovens § 58. Det er såledesMiljøministeriets vurdering, at konventionens regel A3 om, at optagning og udtømning afballastvand og sedimenter er tilladt, når formålet hermed er at forhindre eller begrænse andenforurening fra skibet, ikke er dækket af § 58.

Hjemlen i § 19 b, stk. 2, foreslås derfor bl.a. anvendt til at fastsætte regler om, at udtømning afurenset ballastvand er tilladt, når formålet hermed er at forhindre eller begrænse anden forureningfra skibet.Af geografiske årsager er det ikke muligt i danske farvande at foretage udskiftning inden for deafstands- og dybdekrav, der følger af regel B4, stk. 1. Det kunne derfor principielt være relevant atudpege udskiftningsområder i henhold til regel B4, stk. 2. Det er imidlertid Miljøministerietsvurdering, at dette på nuværende tidspunkt vil være uhensigtsmæssigt i de danske farvande, fordiDanmark ikke har åbent hav omkring sig. Hertil kommer, at en udpegning forudsætter, at der ergrundlag for at konkludere, at udpegningen fører til en forbedring og ikke en forringelse af miljøet.Et sådan grundlag forelægger ikke på nuværende tidspunkt. Miljøministeriet er bekendt med, at derpågår internationale overvejelser i North Sea Ballastwater Opportunity under InterReg projektet, omat udpege fælles udskiftningsområder i Nordsøen. Det kan ikke udelukkes, at udpegning afudskiftningsområder vil kunne blive relevant for Grønland.Der foreslås derfor indsat en hjemmel i § 19 b, stk. 5, for ministeren til at fastsætte regler omudpegning af udskiftningsområder.4.1.1.3. Aflevering af ballastvand til modtageanlæg4.1.1.3.1. Konventionens kravKonventionen kræver ikke, at parterne har modtageanlæg for ballastvand, men har en partmodtageanlæg, der kan håndtere ballastvand, skal anlægget leve op til IMO’s retningslinjer formodtageanlæg. Sådanne modtageanlæg skal leve op til de samme krav som anlæg monteret ombordpå det enkelte skib.Konventionen forudsætter som udgangspunkt, at der etableres behandlingsanlæg ombord på detenkelte skib og, at den enkelte reder er ansvarlig for, at behandlingsanlægget fungerer ioverensstemmelse med konventionens krav.4.1.1.3.2. Miljøministeriets overvejelser og forslagEt eventuelt behov for modtageanlæg for ballastvand i Danmark er endnu ikke fuldt ud kortlagt. Påbaggrund af tilkendegivelser fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, Søfartsstyrelsen og DanmarksRederiforening har Miljøministeriet vurderet, at behovet for modtageanlæg for ballastvand pånuværende tidspunkt ikke har et omfang, der modsvarer omkostningerne til etableringen heraf.Samtidig findes der på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig viden om, hvordan eventuellemodtageanlæg mest hensigtsmæssigt kan etableres.Med henblik på at fremtidssikre havmiljøloven foreslås en bemyndigelse i havmiljølovens § 24, deråbner mulighed for på et senere tidspunkt at fastsætte nærmere regler om modtageanlæg forballastvand. En udnyttelse af bemyndigelsen forudsætter, at skibsfartserhvervet dokumenterer etreelt behov for etableringen af modtageanlæg for ballastvand. Det forudsættes endvidere, at hjemlenkun udnyttes, hvis Miljøministeriet vurderer, at de samfundsøkonomiske omkostninger tiletableringen er proportionale med behovet. Udmøntning af hjemlen vil ske efter forhandling medberørte myndigheder m.v.4.1.1.4. Aflevering af sedimenter fra ballastvandtanke til modtageanlæg4.1.1.4.1. Konventionens krav

Konventionens artikel 5 forpligter parterne til at sikre, at der findes egnede modtagefaciliteter forsedimenter i havne og terminaler. Modtagefaciliteterne skal, i overensstemmelse med praksis påområdet drives, uden at skibe forsinkes unødigt, og der skal sørges for sikker bortskaffelse afsedimenterne.4.1.1.4.2. Miljøministeriets overvejelser og forslagLovforslaget indeholder forslag til ændring af den eksisterende bestemmelse i havmiljøloven, somomhandler krav om modtageordninger i danske havne, og om skibes pligt til at benytte anlæggene.Herefter kan miljøministeren efter forhandling med transportministeren fastsætte regler og træffebestemmelse om oprettelse og indretning af anlæg til modtagelse af sedimenter fraballastvandtanke. Bekendtgørelse nr.1632 af 13. december 2006 om modtagefaciliteter for affald fraskibe, om skibes aflevering af affald og havnes affaldsplaner (modtagebekendtgørelsen) vil bliverevideret i lyset af nærværende lovforslag. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, samtbemærkningerne hertil.4.1.1.5. Krav til typegodkendelse af anlæg til behandling af ballastvand4.1.1.5.1. Konventionens kravI henhold til konventionen skal ballastvandbehandlingsanlæg opfylde en række krav inden de kantypegodkendes (regel D-3). Selve typegodkendelsen af behandlingsanlægget skal ifølgekonventionen foretages af en national myndighed, i overensstemmelse med den af IMOudarbejdede typegodkendelsesretningslinje G8.Behandlingsanlæg, der anvender aktive stoffer, se afsnit 4.1.1.2, skal ligeledes typegodkendes af ennational myndighed, men sådan typegodkendelse forudsætter, at IMO i overensstemmelse medretningslinje G9 har vurderet, at anlæggets brug af aktive stoffer er miljø- og sikkerhedsmæssigtforsvarlig. IMO’s vurdering tager ikke stilling til om anlæg, der bruger aktive stoffer, rent faktisk eri stand til at opfylde konventionens rensningsstandarder. Det er alene den nationale myndighed, derforetager denne vurdering.Systemer, der er typegodkendt i en anden kontraherende stat, kræver ikke typegodkendelse iDanmark, ligesom danske virksomheder frit kan vælge at få deres behandlingsanlæg typegodkendtaf de danske myndigheder eller af en myndighed i en anden kontraherende stat.4.1.1.5.2. Miljøministeriets overvejelser og forslagDet foreslås i lovforslagets § 19 c, stk. 1, at miljøministeren bemyndiges til at meddeletypegodkendelse af anlæg til behandling af ballastvand for så vidt angår anlæggets evne til at leveop til rensekravene i konventionens regel D2. Den del af typegodkendelsen, der vedrørersøfartsforhold, herunder sikkerhed, varetages af Søfartsstyrelsen med hjemmel i deres lovgivning(lov om sikkerhed til søs).Det foreslås i § 19 c, stk. 2, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler omtypegodkendelse i henhold til § 19 c, stk. 1.Det forventes, at hjemlen i § 19 c, stk. 2, også anvendes til at fastsætte regler om opgavefordelingenmellem Miljøministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, herunder regler om, atMiljøministeriet har det overordnede ansvar for modtagelse ansøgninger og efterfølgendekoordinering af godkendelsesprocessen med Økonomi- og Erhvervsministeriet, i praksisSøfartsstyrelsen.

Det foreslås i lovforslaget, at en virksomhed, der ønsker at anvende de danske myndigheder til at fåtypegodkendt et ballastvandsbehandlingssystem, sender sin ansøgning til Naturstyrelsen. Det erherefter Naturstyrelsen, der sørger for at få videresendt ansøgningen til Søfartsstyrelsen medhenblik på, at Søfartsstyrelsen kan tage stilling til den del af typegodkendelsen, der vedrører dereslovgivning.Naturstyrelsen samler myndighedsgodkendelserne og står for kontakten til virksomheden, ligesomNaturstyrelsen vejleder virksomheden i forhold til inddragelse af IMO, såfremt anlægget gør brug afaktive stoffer, jf. nærmere herom i de særlige bemærkninger til § 1, nr. 6.IMO opkræver p.t. et gebyr på 50.000 USD for at foretage en konkret vurdering af, om anvendelsenaf aktivt stof er miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det foreslås i denne forbindelse, atmiljøministeren (Naturstyrelsen) bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvilke anlæg derskal vurderes af IMO. I medfør af disse regler forventes det at være Naturstyrelsen der, itvivlstilfælde, skal beslutte, om en ansøgning vedrører et anlæg, der anvender aktive stoffer, ogdermed hvorvidt anlægget skal vurderes af IMO.Det bemærkes, at det ved godkendelse af anlæg, der gør brug af aktive stoffer vil det, af hensyn tilansøgers fremtidige muligheder for at markedsføre sit behandlingsanlæg i EU, være nødvendigt foransøgeren at undersøge, om det eller de aktive stoffer, der ønskes anvendt, er mulige/tilladte atanvende efter EU’s biocid-direktiv. Det er Miljøstyrelsen, der i Danmark administrerer de danskeregler på biociddirektivets område.Af § 19 c, stk. 3. fremgår det endvidere, at miljøministeren kan overdrage dele af typegodkendelseni § 19 b, stk. 1, til klassifikationsselskaber eller andre private, der har den fornødne ekspertise til atvaretage opgaven eller dele heraf.Det bemærkes, at Miljøministeriet i den eksisterende havmiljølovs § 48, har hjemmel til efterforhandling med vedkommende minister at lægge opgaven ud til en anden myndighed.I § 19 c, stk. 4 foreslås indsat en hjemmel til opkrævning af gebyr for behandling af ansøgninger omtypegodkendelse efter § 19 c, stk. 1, hvad enten opgaven varetages af private eller af en myndighed.4.1.1.6. Prototype teknologier og forsøgsprogrammer4.1.1.6.1. Konventionens kravKonventionen giver mulighed for, at skibe kan deltage i forsøgsprogrammer med det formål atudvikle nye ballastvandbehandlingsteknologier. Konventionen skelner mellem situationer, hvorkonventionens standard for rensning af ballastvand (D-2) er, henholdsvis ikke er, trådt i kraft forskibet, jf. om den gradvise indfasning 1.1.1.1.Regel D-2 endnu ikke trådt i kraftDeltager et skib, for hvilket standarden i D-2 endnu ikke er trådt i kraft, i et godkendtforsøgsprogram, der går ud på at afprøve og evaluere en lovende teknologi, bliver kravene omudtømning af renset ballastvand (regel D-2) suspenderet i 5 år fra den dato, hvor skibet ellers skulleoverholde kravene (i regel D-2).Regel D-2 sat i kraft

Deltager et skib, for hvilket standarden i D-2 er trådt i kraft, i et godkendt forsøgsprogram, der gårud på at afprøve og evaluere en lovende teknologi til ballastvandbehandling, som kan føre tilbehandlingsteknologier med en højere standard end standarden i regel D-2, bliver udtømning afrenset ballastvand (regel D-2) suspenderet i 5 år fra den dato, hvor den pågældende teknologi blevinstalleret.Fælles reglerVed gennemførelse af ovennævnte programmer, skal der tages hensyn til IMO’s retningslinjer ogden enkelte parts myndighed må ikke tillade flere skibe end nødvendigt at deltage for at afprøveteknologierne på en effektiv måde.4.1.1.6.2. Miljøministeriets overvejelser og forslagLovforslaget indeholder i § 1, nr. 6, (§ 19 b) en hjemmel for miljøministeren til at fastsætte reglerom godkendelse af forsøgsprogrammer med det formål, at afprøve nye teknologier for behandlingaf ballastvand.Godkendelsesordningen vil følge IMO’s retningslinjer.4.1.1.7. Dispensationer4.1.1.7.1. Konventionens kravBallastvandkonventionen giver mulighed for, at parterne under visse nærmere beskrevne betingelserkan give skibe dispensation fra konventionens krav om håndtering af ballastvand.Adgangen til at opnå dispensation er begrænset til skibe i fast rutefart (regel A-4).Dispensation vil kun gælde for de havne eller steder, som er angivet i dispensationen. Flyttes et skibfra en rute til en anden rute, eller optager skibet ballastvand fra et område, der ikke er omfattet afdispensationen, vil det skulle foretage en udskiftning eller behandling af sit ballastvand, indendispensationen for den pågældende rute (igen) kan bringes i anvendelse.Dispensationen kan højst gælde i 5 år.Tildeling af dispensation skal ske på baggrund af IMO’s retningslinjer, som bl.a. stiller krav omgennemførelse af en risikovurdering. En risikovurdering skal indeholde oplysninger om deinvolverede havnes og områders invasive arter, og risikoen for overførsel af uønskede arter mellemde områder, der ønskes dispensation for.En risikovurdering efter IMO’s retningslinjer skal kunne dokumentere, at risikoen ved en givendispensation efter konventionens regler er ”lav”. Myndigheden kan ikke give en dispensation,såfremt risikoen bedømmes som ”høj”. Hvis der er tvivl om bedømmelsen eller manglende videnkan det medvirke til en høj risiko bedømmelse.4.1.1.7.2. Miljøministeriets overvejelser og forslagDer foreslås indført en bemyndigelse i § 19 b, stk. 3, for miljøministeren til at fastsætte regler omadgangen til at dispensere fra kravene til behandling af ballastvand. Udmøntningen af dennehjemmel vil ske i en bekendtgørelse, der vil følge IMO’s retningslinjer for risikovurdering ogmeddelelse af dispensationer. Det foreslås, at ministeren fastsætter regler om, at risikovurderingensker for ansøgers egen regning helt på linje med de ”risikovurderinger”, som skal foretages på

råstofområdet, offshoreområdet, og området for dumpning af optaget havbundsmateriale, se i øvrigtom dispensation og risikovurdering de særlige bemærkninger til § 1, nr. 6.4.1.1.8. Beredskab, bekæmpelse af forurening og miljøskade4.1.1.8.1. Konventionens kravKonventionen stiller ikke krav til parternes beredskab eller bekæmpelse, men forudsætter, atkonventionens bestemmelser håndhæves. Konventionens fokus er i forhold til håndhævelse rettetmod det forebyggende arbejde, herunder kravene til certifikater, ballastvandplaner, journalføring ogprøvetagning ombord på de enkelte skibe.4.1.1.8.2. Miljøministeriets overvejelser og forslagDet kan ikke udelukkes, at det ved introduktion af invasive arter i havmiljøet kan værehensigtsmæssigt at iværksætte bekæmpelsesforanstaltninger, ligesom invasive arter kan forårsagemiljøskader, jf. miljøskadekapitlet i havmiljølovens kapitel 14 a, se herom nedenfor.Det er imidlertid Miljøministeriets vurdering, at det endnu ikke er teknisk muligt at bekæmpeallerede udtømt ballastvand, der indeholder invasive arter.Det skyldes, at det udtømte ballastvand blandes med havvandet og selvsagt ikke lader sig separereherfra igen efterfølgende. Hertil kommer, at invasive arter typisk er meget små organismer m.v.,som ikke umiddelbart kan opsamles efter en udtømning. Det er heller ikke muligt umiddelbart atkonstatere, om der overhovedet er levedygtige invasive arter i det udtømte vand. Som oftest vil manførst blive opmærksom på, at et havområde er blevet forurenet med invasive arter, når en bestandhar etableret sig.Bekæmpelse af invasive arter er således vanskelig. Dog vil masseforekomster på land og istrandområder af visse arter af planter og dyr i særlige tilfælde kunne begrænses. Dette gælder fxmasseforekomster af den kinesiske uldhåndskrabbe (set i Tyskland) og visse makroalger (tangarter). En sådan efterfølgende bekæmpelse, når en bestand har etableret sig, falder imidlertid udenfor havmiljølovens område og sker efter anden lovgivning.Det foreslås derfor, at beredskabskapitlet (kapitel 11) i havmiljøloven på nuværende tidspunkt ikkeudvides til at omfatte ballastvand. Af samme grund foreslås det, at indberetningskapitlet ihavmiljøloven (kapitel 12), der skal ses i lyset af vigtigheden af, at myndighederne hurtigt fåroplysninger om en forurening, så en bekæmpelse kan sættes i værk hurtigst muligt, heller ikkeudvides til at omfatte ballastvand.Af de særlige bemærkninger til lov nr. 507 af 17. juni 2008, der indføjede miljøskadekapitlet ihavmiljøloven (kapitel 14 a), fremgår det, at reglerne om miljøskade også omfatter miljøskadeforårsaget af organismer, der udtømmes sammen med ballastvand. I havmiljølovens § 47 c, stk. 1,nævnes således mikroorganismer, som kilde til en miljøskade. Ifølge bemærkningerne til § 47 cudgør netop ballastvand den primære kilde til udtømning af potentielt skadelige organismer.Udtømmes der ballastvand indeholdende organismer, der forårsager en miljøskade eller enoverhængende fare for en miljøskade på beskyttede arter og områder, vil den ansvarlige således iprincippet kunne blive gjort økonomisk ansvarlig for de foranstaltninger, der skal iværksættes efterhavmiljølovens § 47 c.

Ligesom det er svært at bekæmpe invasive arter i havet vil det af samme årsager være vanskeligt atbevise, hvem der er ansvarlig for en miljøskade forårsaget af en ballastvandudtømningindeholdende levedygtige invasive arter, se herom afsnit 4.1.1.11.2. Det forventes derfor pånuværende tidspunkt kun at være aktuelt i ganske sjældne tilfælde at anvende miljøskadereglerne iforhold til skader forvoldt af organismer udtømt sammen med ballastvand.Miljøministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at miljøskade som følge af enballastvandsudtømning indeholdende invasive arter, er omfattet af miljøskadekapitlet. Det skyldes,at invasive arter kan forvolde betydelig skade på miljø, ressourcer m.v. I de sjældne tilfælde, hvorlovovertræderen, kan findes, er det derfor vigtigt at bibeholde hjemlen til at kunne gørevedkommende økonomisk ansvarlig for skaden.4.1.1.9. Indgreb4.1.1.9.1. Konventionens kravI henhold til konventionens artikel 10 kan en part træffe foranstaltninger til at advare, tilbageholdeeller ekskludere skibet. Det vil dog være muligt at meddele et skib tilladelse til at sejle ud af havneneller offshore-terminalen med det formål at udtømme ballastvandet eller fortsætte til det nærmesteværft eller tilgængelige modtagefacilitet under forudsætning af, at dette ikke medfører fare formiljøet. Hvis en prøvetagning fører til, at skibet vurderes at være til fare for miljøet, skal den part, ihvis farvand skibet er i drift, forbyde skibet at udtømme ballastvand, indtil faren er fjernet.4.1.1.9.2. Miljøministeriets overvejelser og forslagI havmiljøloven er der flere indgrebsmuligheder. Havmiljølovens § 42 giver mulighed for, atforsvarsministeren (i praksis Søværnets Operative Kommando) uden retskendelse kan foretage deundersøgelser af et skib, som er nødvendige for at forhindre eller bekæmpe forurening af havet,såfremt der fra det pågældende skib allerede er sket eller er fare for, at der forårsages forurening afhavet. Med lovforslaget udvides bestemmelsen til også at omfatte de nye ballastvandsregler i kap.5a. Der er således tale om en de facto udvidelse af forsvarets opgaver. Befinder skibet sig i havn, vildet som udgangspunkt være politiet, som foretager undersøgelserne.Efter havmiljølovens § 43, stk. 1, har forsvarsministeren beføjelse til at forbyde et skib at fortsættesejladsen eller andre aktiviteter, eller påbyde at sejlads eller andre aktiviteter skal følge bestemteretningslinjer, såfremt der er fare for udtømning eller udledning i strid med loven eller reglerudstedt i medfør heraf, og hvis forbud/påbud er nødvendigt for at forhindre eller bekæmpeforurening af havet.Miljøministeren har tilsvarende beføjelser i henhold til havmiljølovens § 43, stk. 2, for så vidt angårudledning til luften. Miljøministeren har de tilsvarende indgrebsbeføjelser over for platforme imedfør af havmiljølovens § 43, stk. 3.§ 43, stk. 4, giver samtidig miljøministeren henholdsvis forsvarsministeren hjemmel til herudover attræffe yderligere foranstaltninger til at forhindre eller bekæmpe forurening, der kan medførealvorlige skader for havmiljøet. Denne bestemmelse forudsættes alene at kunne anvendes i heltekstraordinære situationer, jf. ordlyden ”betydelig luftforurening” og ”alvorlige skader forhavmiljøet”.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til bestemmelserne, jf. Folketingstidende 1992-93, TillægA, spalte 7277 og Folketingstidende 2008-09. Tillæg A.

I henhold til havmiljølovens § 43, stk. 5, skal mundtlige påbud snarest muligt følges op med etskriftligt påbud/forbud. Skibene følger som regel påbud uden protest.Forsvarsministeren har mulighed for i med før af havmiljølovens § 43 a at udstede forbud mod, at etskib anløber danske havne, såfremt skibet afsejler eller fortsætter sin sejlads trods et sejladsforbudefter § 43, eller skibet undlader at anløbe et reparationsværft.I sager om olieudtømning kan politiet, forsvarsministeren eller den ministeren bemyndiger dertil imedfør af havmiljølovens § 63b, stk. 1 og 2, beslutte at tilbageholde et skib, hvis det er nødvendigtfor at sikre et krav på betaling af bøde, sagsomkostninger eller konfiskation, herunderværdikonfiskation, dog kun indtil de nævnte beløb er betalt eller der er stillet sikkerhed herfor. § 63b, stk. 4-7 indeholder nærmere bestemmelser om udstrækningen af beføjelserne i § 63 b, stk. 1 og 2.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til bestemmelserne, jf. Folketingstidende 1999-2000,Tillæg A, spalte 4358 samt Folketingstidende 2005-2006, Tillæg A, spalte 4892.Anvendelsen af § 43 vil kunne blive aktuelt i sager, hvor skibets anlæg ikke lever op til deudledningskrav, som Miljøministeriet har stillet i henhold til § 19 b, stk. 2, og dermed overtræderregler udstedt i medfør af § 19 b. Det vil som hovedregel være i forbindelse med enhavnestatskontrol og dertil hørende prøvetagning, at det kan blive aktuelt at anvende beføjelsen i §43. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 9. Miljøministeren, i praksisNaturstyrelsen, vil herefter kunne forbyde skibet at udtømme ballastvand til faren er ophørt.4.1.1.10. Underretning4.1.1.10.1. Konventionens kravIfølge Ballastvandkonventionens artikel 11 skal inspektionsmyndigheden underrette skibet om, atder under inspektionen er fundet overtrædelser af konventionen. En rapport med beviser forovertrædelsen skal fremsendes til det pågældende skibs myndighed.Foretages der foranstaltninger efter artikel 9 eller artikel 10, om inspektion og opdagelse afovertrædelser, skal det pågældende skibs myndighed underrettes omgående. Derudover skal den afparten godkendte organisation, som er ansvarlig for udstedelsen af certifikater, underrettes.Havnestatsmyndigheden skal også underrette den næste anløbshavn om alle relevante oplysningerangående overtrædelsen, hvis myndigheden ikke er i stand til at foretage de i artikel 9 eller 10angivne foranstaltninger, eller hvis skibet får tilladelse til at sejle videre til næste anløbshavn.4.1.1.10.2. Miljøministeriets overvejelser og forslagKonventionens krav giver ikke anledning til at ændre i havmiljøloven. Reglerne om underretning afskibets myndighed ligger i forlængelse af reglerne om havestatskontrollen. Underretningen skersom opfølgning på en overtrædelse af reglerne, som er konstateret i forbindelse med enhavnestatskontrol. Det er derfor hensigten, at den myndighed, som er ansvarlig forhavnestatskontrollen i Danmark også skal være ansvarlig for underretningen.Havnestatskontrollen ligger i Danmark hos Søfartsstyrelsen. Det vil således være Søfartsstyrelsen,der i forbindelse med en inspektion, konstaterer, at konventionens krav er overtrådt.

Dog vil det være Naturstyrelsen, der foretager underretning såfremt en prøve viser, at et anlæg ikkekan overholde rensekravene i regel D2.4.1.1.11. Håndhævelse4.1.1.11.1. Konventionens kravKonventionens artikel 8 indeholder krav om, at parterne sanktionerer overtrædelser afkonventionen. Sanktionerne skal være tilstrækkeligt alvorlige til at afskrække skibene fra atovertræde konventionen uanset, hvor overtrædelserne måtte forekomme.4.1.1.11.2. Miljøministeriets overvejelser og forslagDet er Miljøministeriets vurdering, at den del af havnestatskontrollen, der vedrører kontrol afbehandlingsanlæggene, vil kunne medføre sanktioner i form af bøder til skibene for ikke at have etanlæg, der lever op til de af Miljøministeriet stillede udledningskrav fastsat i bekendtgørelse medhjemmel i den foreslåede § 19 b.En ulovlig udtømning i havet derimod vil kun sjældent kunne strafforfølges.Det vil i praksis være vanskeligt at konstatere om og bevise, at et skib har udtømt ballastvand i stridmed behandlingskravene. Som beskrevet i afsnit 4.1.1.8.2. er det ikke er muligt umiddelbart atkonstatere, om der er levedygtige invasive arter i det udtømte ballastvand. Som oftest vil man førstblive opmærksom på, at et havområde er blevet forurenet med invasive arter, når en bestand haretableret sig. På dette tidspunkt vil det være vanskeligt bevise om opblomstringen eller udbredelsenaf en invasiv art skyldes udtømning af ballastvand fra et konkret skib, idet det udledte ballastvandikke på samme måde som olie, indeholder ”fingeraftryk.”. Det er således vanskeligt at bevise, atden invasive art ikke med lige så stor sandsynlighed kan være udtømt med ballastvand fra et andetskib, have siddet på et skibsskrog eller være introduceret på anden vis. Strafforfølgelse af et skib forulovligt udledt ballastvand, er således vanskelig, medmindre der er tale om en tilståelsessag,Det er derfor Miljøministeriets vurdering, at en fremrykket kriminalisering, der indebærer, at skibekan strafforfølges allerede fordi de sejler med et defekt anlæg, er vigtig for at forebyggeovertrædelser, se herom de særlige bemærkninger til § 1, nr. 14 og 15.Lovforslaget indeholder forslag til ændring af havmiljølovens § 59 og § 61, hvoreftermiljøministeren får hjemmel til at kunne fastsætte straf for overtrædelser af regler udstedt i henholdtil den foreslåede § 19 b i havmiljøloven, jf. lovforslaget § 1, nr. 4 (§ 19 b) samt bemærkningernehertil.Den generelle ransagningsbestemmelse i havmiljølovens § 63, stk. 1, foreslås udvidet til bl.a. ogsåat omfatte behandlingsanlæg for ballastvand. Det foreslås, at reglerne også finder anvendelse iforbindelse med brug af defekte anlæg.Det er forventningen, at bøderne bliver så store, at de får en præventiv virkning.Det foreslås, at tilbageholdelsesbestemmelsen i havmiljølovens § 63 c udvides til også at omfattesager om ulovlig udtømning af ballastvand eller fare for ulovlig udtømning af ballastvand, hvis deter nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde, sagsomkostninger eller konfiskation. Detforeslås endvidere, at reglerne også finder anvendelse i forbindelse med brug af defekte anlæg.

4.1.1.12. Tilsyn og prøvetagning4.1.1.12.1. Konventionens kravI henhold til konventionens artikel 9 kan ethvert skib, der er omfattet af konventionen, blivegenstand for en inspektion. Formålet hermed er at undersøge, om skibet overholder konventionenskrav.Selve inspektionen, der typisk vil udgøre en del af den allerede eksisterende havnestatskontrol,følger en nærmere beskrevet procedure, som primært fokuserer på papirkontrol af skibetscertifikater, planer og journaler. Denne kontrol udvides med konventionen til også at omfattekontrol af certifikater, planer og journaler på ballastvandområdet. Inspektion efter konventionen kanud over papirkontrollen omfatte en egentlig prøvetagning, med det formål at teste om anlægget er istand til at rense ballastvand i overensstemmelse med konventionens rensningsstandarder. Reglernei konventionen og bilaget hertil, suppleret af de 14 retningslinjer, indeholder detaljeredebeskrivelser af, hvordan planer, certifikater og journaler skal udformes, og nærmere retningslinjerfor, hvordan en eventuel prøvetagning bør udføres.Det fremgår af konventionen, at anvendelse af reglerne i konventionen ikke må føre til unødigforsinkelse af skibene. De krævede inspektioner skal derfor, så vidt muligt søges foretaget på enmåde, der undgår unødig forsinkelse. Heri ligger der bl.a. et krav om, at myndighedernetilrettelægger deres inspektionsprocedurer på en måde, der bedst harmonerer med den eksisterendeinspektion og kontrol ombord på skibene.Prøvetagning er et af flere instrumenter, som kan anvendes til at undersøge, om bl.a. standarderne ikonventionens regler D1 og D2 overholdes. IMO’s guideline G2 indeholder retningslinjer for,hvordan prøver tages mest hensigtsmæssigt og, hvilke værdier, der skal overholdes. Prøvetagnings-og analysemetoder til bedømmelse af, om der er overensstemmelse med konventionens standarderog krav, er stadig under udvikling.4.1.1.12.2. Miljøministeriets overvejelser og forslagSom beskrevet ovenfor er det Søfartsstyrelsen, der via deres eksisterende lovgivning implementererkonventionens regler om certifikater, planer og journaler. Søfartsstyrelsen vil under en inspektion afskibet fremover, som en del af havnestatskontrollen, skulle undersøge om skibet medbringer etgyldigt ballastvandcertifikat og tjekker skibets ballastvandjournal.Hvis der ved en sådan havnestatskontrol opdages fejl i journaler, certifikater eller anlæg, kan derudtages prøver med henblik på at afgøre, om anlægget overholder behandlingskravene iballastvandkonventionen. Da formålet med prøvetagning således er at sikre overholdelse afmiljøkrav, ligger ansvaret for prøvetagning hos Miljøministeriet.Det bemærkes, at miljøministeren med hjemmel i den eksisterende delegationsbestemmelse ihavmiljølovens § 48 a efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren forventer at udlæggeopgaven til Søfartsstyrelsen, således at prøvetagning foretages af Søfartsstyrelsen påmiljøministerens vegne.Efter de gældende regler i havmiljøloven fører miljøministeren henholdsvis forsvarsministerentilsyn med overholdelsen af reglerne i havmiljøloven. Når ballastvandreglerne indarbejdes ihavmiljøloven kommer dette tilsyn til at omfatte overholdelsen af de nye ballastvandregler i

havmiljøloven, herunder reglerne om overholdelse af udledningskravene. Tilsynet vil ske i henholdtil de eksisterende bestemmelser i havmiljøloven, § 42 og §§ 45-45c. Den eksisterende § 45indeholder bl.a. en hjemmel til at tage prøver i forbindelse med tilsyn. Miljøministeren henholdsvisforsvarsministeren, en styrelse under ministerierne eller andre myndigheder i henhold tilhavmiljølovens § 48 (delegationsbestemmelsen), har adgang til at foretage eftersyn af skibenesbehandlingsanlæg for så vidt angår den del af anlægget, der vedrører behandlingskravene, herunderkan myndigheden forlange at få adgang til skibets papirer, herunder også fjerne dokumenter,genstande m.v., ligesom myndigheden kan udtage prøver. Bestemmelsen giver adgang tilrutinemæssig stikprøvekontrol, også i tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen mistanke om ulovligeforhold.Hvis der ikke er noget administrativt formål med undersøgelserne, og der samtidig er rimelig grundtil mistanke om et strafbart forhold, vil undersøgelserne i givet fald skulle foregå efterretsplejelovens regler om ransagning, jf. § 63. Med administrativt formål menes f.eks.tilvejebringelse af materiale til brug for indskærpelse eller udstedelse af forbud eller påbud eller forat foretage selvhjælpshandlinger.Det er således Miljøministeriets vurdering, at der ikke er behov for at ændre havmiljøloven for såvidt angår adgangen til at tage prøver, da der allerede er hjemmel hertil i den gældendehavmiljølovs § 45 (tilsyn) og § 63 (ransagning).Efter gældende lov, jf. havmiljølovens § 45, stk. 2, må tilsyn ikke medføre unødvendigeforsinkelser for skibet, ligesom det ikke må medføre unødvendige udgifter.Forsvarsministeriet har i henhold til § 42 i havmiljøloven krav på adgang til et skib for at foretageundersøgelser eller udføre tilsynsopgaver.Tilsynsbestemmelserne, herunder § 45, der giver adgang til prøvetagning, kommer de facto til atgælde for de nye ballastvandregler. Implementeringen kræver derfor ingen ændringer ihavmiljøloven.4.1.1.13. Grønland og FærøerneMiljøministeriet har forespurgt Rigsombudsmanden for Grønland om lovforslaget skal sættes i kraftfor Grønland.[Miljøministeren har spurgt Rigsombudsmanden på Færøerne om Færøerne ønsker Danmarksassistance i forbindelse med en evt. færøsk tiltræden til konventionen. Spørgsmålene er endnu ikkeafklarede.]4.1.2. VVM-tilladelse for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kystenFor at opfylde VVM-direktivets bestemmelse om, at VVM-pligtige projekter skal omfattes af etkrav om tilladelse, som kan varetage direktivets brede miljøbegreb, foreslås indført en VVM-tilladelse, der skal omfatte havbrug og miljøpåvirkningen fra disse, samt at henlæggeadministrationen til en styrelse under Miljøministeriet. Da det af hensyn til kommunalreformen ervæsentligt, at administrationen af de gældende VVM-regler for havbrug kan forblive ikommunerne, begrænses ændringerne til kun at omfatte havbrug udenfor de kystnære områder –dvs. de havbrug der i dag ikke er omfattet af planlovens VVM-regler. Derved sker der ingenoverflytning af kommunal kompetence til staten.

Det foreslås endvidere at den supplerende implementering i overensstemmelse med direktivetgennemføres som en minimumsimplementering. Derved gøres havbrug uden for 1 sømilegrænsenscreeningspligtige og omfattes kun af krav om VVM-tilladelse, VVM-vurdering og VVM-procedure, hvis det konkrete projekt må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt.4.2. Ændringsforslag til miljøbeskyttelseslovenHvad angår ændringen af miljøbeskyttelseslovens § 40, skabes der med forslaget hjemmel til atjustere kompetencefordelingen vedr. miljøgodkendelse af forurenende virksomhed mellem stat ogkommuner i forhold til, hvad der er forudsat i forarbejderne til den gældende § 40.Det er aktuelt hensigten i umiddelbar forlængelse af lovændringen at hjemlen udnyttes til at flyttemyndighedskompetencen fra kommuner til staten for de havbrug, som ønskes placeret længere end1 sømil fra kysten. Dette gennemføres ved en mindre ændring af Miljøministeriets bekendtgørelsenr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed.Herved sikres, at myndighedskompetencen vedrørende VVM-regler samt miljøgodkendelsehenlægges til én og samme myndighed for havbrug længere end 1 sømil fra kysten. Med ændringenvidereføres det princip, der følger af bekendtgørelse nr. 1335 af 6.12.2006 om vurdering af visseoffentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Ifølge §11 i denne”varetager miljøministeriets miljøcenter kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser foranlæg omfattet af denne bekendtgørelse, hvor godkendelseskompetencen efter § 40 i lov ommiljøbeskyttelse er henlagt til miljøcentret.”Det antages, at der vil være ca. en havbrugsansøgning pr. år, der omfattes af ændringen.I overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens § 11, vil ministeren forhandle med de nærmestinteresserede landsomfattende erhvervs- og miljøorganisationer, KL m.fl. før ministeren fastsætternærmere regler.Akvakulturudvalget, der blev nedsat af miljøministeren og fødevareministeren i 2009, har afgivetsine anbefalinger i maj 2010. Det er et enigt Akvakulturudvalg, der har indstillet, atadministrationen af havbrug, placeret længere end 1 sømil fra kysten, skal henlægges til staten. Etmindretal bestående af Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforeningønskede dog, at også havbrug beliggende inden for 1 sømil fra kysten skulle henlægges til staten.5. Forholdet til anden lovgivning5.1. Ændringsforslag til havmiljøloven5.1.1. Regulering af udtømning af ballastvandKontrol med overholdelse af konventionens krav forventes varetaget dels med hjemmel ihavmiljøloven, dels med hjemmel i anden lovgivning. I det følgende gennemgås derfor overordnetden kontrol, der er relevant i forbindelse med overholdelse af ballastvandkonventionens krav tilbehandling af ballastvand.Herudover er ballastvandkonventionens målsætninger i et i vist omfang sammenfaldende medmålsætninger, der allerede fremgår af anden lovgivning. Forholdet til anden lovgivning, derindeholder sådanne målsætninger, gennemgås derfor ligeledes nedenfor.

Lov om sikkerhed til søsSyn:Som led i tilsynet efter lov om sikkerhed til søs udøver Søfartsstyrelsen kontrol med danske skibesbygning, udstyr og drift, herunder skibenes tekniske indretninger mv. til beskyttelse af havet imodforurening.Havnestatskontrollen:Søfartsstyrelsen udfører stikprøvekontrol af udenlandske skibe, som anløber danske havne. Dettesker som led i havnestatssamarbejdet efter anvisninger fra IMO, Paris MoU (regionalt samarbejdeom havnestatskontrol) og EU.Havnestatskontrollen omfatter som udgangspunkt kontrol af om certifikater og dokumenter er tilstede og gyldige, samt om skibets generelle tilstand er tilfredsstillende. Hvis dette ikke er tilfældet,eller, hvis der er mistanke om, at skibet har forurenet, følger det af reglerne på området, atsøfartsmyndighederne skal foretage en mere detaljeret inspektion, der kan omfatte såvel skibetskonstruktion og udrustning som operationelle forhold.Den del af inspektionen, der sker med henblik på at kontrollere, om skibet har udledt ballastvand,der ikke lever op til kravene i Ballastvandkonventionen eller om ballastvandanlægget til rensning afballastvand er defekt, foretages indenfor rammerne af havmiljøloven. Søfartsstyrelsen bistårmiljømyndighederne hermed.Tilbageholdelse:I lov om sikkerhed til søs er der hjemmel til, at der ved manglende eller mangelfuld udførelse af(ballastvand) journaler og certifikater kan ske tilbageholdelse af skibe, indtil der stilles sikkerhedfor bøder og sagsomkostninger. Selve kontrollen med journaler og certifikater finder sted, mensskibet er i havn som led i den kontrol, som Søfartsstyrelsen i øvrigt foretager om bord på skibe ihavn.En tilbageholdelse af skibet i almindelighed er meget bekostelig for rederen og risikoen herfor harderfor stor præventiv virkning.Det er kun, når der er indtrådt ulykker, eller i øvrigt foreligger meget grove overtrædelser, atSøfartsstyrelsen anmelder et forhold til politiet.Lov om beskyttelse af havmiljøetForsvaret:Ifølge lov om beskyttelse af havmiljøet har forsvaret en række opgaver i forbindelse med indgrebindgrebi form af tilbageholdelser og ransagninger, jf. havmiljølovens kap. 13. En udvidelse afhavmiljøloven til også at omfatte ulovlig udledning af ballastvand, vil i princippet udvide forsvaretsopgaver på dette område.Lov om havstrategiLov nr. 522 af 26. maj 2010 om havstrategi implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabetshavmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet). Således indeholder

havstrategiloven i bilag 2, nr. 2), en målsætning om, at antallet af invasive arter indført vedmenneskelige aktiviteter skal ligge på niveauer, der ikke ændrer økosystemerne i negativ retning.En efterlevelse af ballastvandkonventionens krav i de danske havområder vil derfor være centraltfor opfyldelse af havstrategilovens målsætning for niveauet af invasive arter. Endvidere erkonventionens krav om rensning efter standarden i konventionens regel D2 senest fra 2016tidsmæssigt sammenfaldende med kravet om, at indsatsen efter havstrategiloven skal iværksættessenest i 2016.Lov om miljømål, herunder Natura 2000-områderDen del af lovforslagets anvendelsesområde i danske havområder, som falder uden forhavstrategilovens anvendelsesområde, er omfattet af bekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder(miljømålsloven), som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(vandrammedirektivet). I modsætning til havstrategiloven, indeholder miljømålsloven ikke enegentlig målsætning om invasive arter. Invasive arter vil imidlertid i større eller mindre omfangkunne påvirke muligheden for at opfylde miljømålslovens mere overordnede målsætning om godøkologisk tilstand. En efterlevelse af ballastvandkonventionens krav vil derfor medvirke til at sikre,at invasive arter ikke forhindrer en opfyldelse af miljømålslovens målsætninger for de kystnærehavområder.Endvidere vil den foreslåede regulering af ballastvandbehandling medvirke til at undgå, at invasivearter helt eller delvist forhindrer opfyldelse af andre målsætninger om beskyttelse af natur og miljø,herunder fx de målsætninger, der er tilknyttet udpegningen af Natura-2000 områder. Dissemålsætninger, der er et resultat af Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vildedyr og planter (habitatdirektivet) og Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse afvilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), fremgår ligeledes af miljømålsloven.5.1.2. VVM-tilladelse for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kystenUanset at der indføres en VVM-tilladelse i henhold til havmiljøloven foreslås de gældende reglerom miljøgodkendelse af havbrug placeret mere end 1 sømil fra kysten opretholdt. Dette gøres for atsikre en ensarett regulering af havbrug uanset beliggenheden i forhold til kysten.Gældende regler i henhold til planloven og miljøbeskyttelsesloven regulerer fortsat havbrug, derligger mindre end 1 sømil fra kysten.5.2. Ændringsforslag til miljøbeskyttelseslovenDe gældende regler om miljøgodkendelse af havbrug placeret mere end 1 sømil fra kysten vilfortsat være gældende efter miljøbeskyttelsesloven.Planloven regulerer fortsat havbrug, der ligger mindre end 1 sømil fra kysten.6. De økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner6.1. Ændringsforslag til havmiljøloven6.1.1. Regulering af udtømning af ballastvand6.1.1.1. Konsekvenser som følge af lovforslagetLovforslaget vil medføre begrænsede udgifter for staten, først og fremmest til administration afdispensationsansøgningsordningen.

Dispensation gives på baggrund af en ansøgning, der skal indeholde en risikovurdering, der skalvurderes af Miljøministeriet. Beregningsmæssigt forventes ca. 40 dispensationsansøgninger pr. år.Bedømmelse af risikovurderingen kan være relativt kompliceret. Tidsforbruget forventes dog ataftage væsentligt efterhånden som en administrativ praksis på området udvikles. Det forventes, atMiljøministeriets udgifter til administration af dispensationsordningen vil blive gebyrfinansieret ihenhold havmiljølovens § 55.Endvidere indebærer lovforslaget udgifter i forbindelse med tilsyn og håndhævelse, herunderprøvetagning, af den del af konventionen, som implementeres ved lovforslaget.Da hjemlen til etablering af modtageanlæg for ballastvand først vil blive udnyttet, når et behovdokumenteres, og da behovet ikke er afklaret og den mest hensigtsmæssige etableringsmåde såledesheller ikke er undersøgt har det ikke været muligt at estimere de økonomiske implikationer heraf.Skibe ejet af kommuner og regioner ikke er undtaget fra ballastvandkonventionen. Dog forventes,lovforslaget ikke at medføre udgifter for kommuner og regioner, da sådanne skibe forventes kun atoperere i dansk farvand, hvorfor f.eks. kommunal færgefart mellem de danske småøer på dettegrundlag vil blive undtaget fra de nye regler.6.1.1.2. Konsekvenser som følge af den samlede ratifikationRatifikationen af konventionen påfører, ud over det ovennævnte, staten (Søfartsstyrelsen) en rækkeudgifter.Ballastvandkonventionen stiller krav om, at danske skibes ballastvandanlæg skal certificeres ogsynes af staten, herunder skal en ballastvandplan godkendes. Det forventes, at en betydelig del afsynsarbejdet og certificeringen bliver varetaget af private, anerkendte klassifikationsselskaber. Denresterende del af tilsyns- og certificeringsarbejdet vil blive varetaget af Søfartsstyrelsen.Det forventes, at ca. 50 skibe skal certificeres af Søfartsstyrelsen. Desuden skal de enkelte skibesballastvandplaner godkendes. Det vil koste ca. 10.000 kr./skib svarende til ca. 500.000 kr.Certifikaterne skal fornyes hver 5. år, mens ballastvandplanen kun skal godkendes, nårrensningsanlægget udskiftes. Certifikat-fornyelsen vil koste ca. 5.000 kr./skib.Søfartsstyrelsen har ansvaret for håndhævelse i forhold til de dele af konventionen, derimplementeres via Søfartsstyrelsens lovgivning. Dette vil normalt ske på baggrund afSøfartsstyrelsens havnestatskontrol, der er en stikprøvekontrol af de udenlandske skibe, der anløberdanske havne. Kontrollen udføres efter internationale regler, hvor ”havnestaten” er forpligtet til atinspicere et antal skibe efter fastlagte procedurer. I øjeblikket svarer dette for Danmark til ca. 700skibe om året. Det vil medføre udgifter på ca. 300.000 kr. om året at udføre kontrol med, omskibene overholder ballastvandkonventionen.6.1.2. VVM-tilladelse for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kystenDer forventes kun at være ønske om at placere 1-2 havbrug pr. år længere end 1 sømil fra kysten,hvorfor den øgede opgave for staten vil være meget begrænset. Tilsvarende vilressourcebesparelsen hos kommunerne være meget begrænset. Derfor er der ikke forhandletkompensation med KL efter det udvidede totalrammeprincip.

6.2. Ændringsforslag til miljøbeskyttelseslovenDer forventes kun at være ønske om at placere i gennemsnit et havbrug pr. år længere end 1 sømilfra kysten, hvorfor den øgede opgave for staten vil være meget begrænset. Tilsvarende vilressourcebesparelsen hos kommunerne være meget begrænset.7. De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af lovforslaget7.1. Ændringsforslag til havmiljøloven7.1.1. Regulering af udtømning af ballastvand7.1.1.1. Konsekvenser som følge af lovforslagetImplementeringen af ballastvandkonventionen vil medføre omkostninger for rederierne tiletablering og drift systemer til rensning af ballastvand om bord på de ca. 600 skibe, der vurderes atvære omfattet af konventionens krav. Der forventes en årlig omkostning på ca. 190 mio. kr., hvorlangt den væsentligste del er udgiften til anskaffelsen af et ballastvand-renseanlæg om bord påskibet.Når ballastvandkonventionen træder i kraft, vil langt hovedparten af verdens (kyst)farvande, der erkommercielt interessante for den danske handelsflåde og danske rederier, være omfattet af reglernei konventionen. Konventionens ikrafttrædelse vil derfor i princippet uafhængig af dansk ratifikationbetyde, at skibe, der er registret i Danmark, skal overholde konventionens krav ved udledning afballastvand, såfremt de fortsat skal kunne besejle udenlandske fragtmarkeder. Det bemærkes, at kunknap 20 % af rederiernes omsætning stammer fra sejlads i europæiske farvande. Resten foregår påverdenshavene med USA, Kina og Japan som de største markeder.Nedenfor er de udgifter, der pålægges erhvervslivet med nærværende lovforslag nærmere beskrevet.7.1.1.1.1. Anskaffelse/installation af renseudstyrDen samlede investeringsomkostning til implementering af kravene i ballastvandkonventionen forde nuværende skibe i DIS skønnes at være i størrelsesordenen 1,6 mia. kr. i 2012, svarende til enårlig afskrivning og forrentning på 154 mio. kr. Frem mod 2016 vurderes den danske flåde at voksesåledes, at de samlede investeringer for den danske handelsflåde i perioden 2012-2016 skønnes til1,9 mia. kr., svarende til årlige afskrivninger og forretninger på 184 mio. kr. i 2016.Hertil kommer driftsomkostninger af rensningsudstyret, som årligt skønnes at være 4,5 mio. kr.De betydelige samlede investeringsomkostninger skal ses i lyset af værdien af skibene, idet ettypisk nybygget skib til handelsflåden koster 250-350 mio. kr. i gennemsnit, mens et anlæg tilrensning af ballastvand koster mellem 2-6 millioner kroner, hvorfor udgiften til et anlæg er relativlille i forhold til udgiften til hele skibet.7.1.1.1.2. RisikovurderingSkibene kan i visse tilfælde få dispensation fra reglerne i ballastvandkonventionen, se afsnit4..1.1.7. Dette sker på baggrund af en ansøgning, der skal indeholde en risikovurdering, somansøger skal bekoste. Dette svarer til praksis i forbindelse med lignende ansøgninger, f.eks. VVM-redegørelser eller miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med en aktivitet i et Natura 2000-område.7.1.1.1.3. Aflevering af ballastvand og sedimenter

Værfter/skibsreparationsvirksomheder vil skulle håndtere/bortskaffe sedimenter fra skibenesballasttanke. Ifølge Danske Maritime bliver sedimenter allerede i dag håndteret/bortskaffet ioverensstemmelse med konventionens regler. Der er derfor ikke tale om en ny omkostning.For så vidt angår aflevering af ballastvand til modtageanlæg henvises til afsnit 4.1.1.3.2.7.1.1.2. Konsekvenser som følge af den samlede ratifikationEn del af ministeriernes merudgifter foreslås finansieret via gebyrbetaling fra rederierne(brugerbetaling). Rederne pålægges et gebyr for nødvendig certificering m.m., hvilket er almindeligpraksis på søfartsområdet, samt for behandling af dispensationsansøgninger. Gebyr for behandlingaf dispensationsansøgninger vil blive fastlagt ud fra en vurdering af den forventede arbejdstid pr.dispensationsansøgning.Der er tale om nye gebyrer til dækning af omkostningerne ved en ny opgave som konsekvens afballastvandkonventionen. Gebyrerne vurderes derfor at være i overensstemmelse med regeringensgebyrpolitik.Det bemærkes, at der er hjemmel i begge ministeriers love til at opkræve gebyrerne (henholdsvishavmiljøloven og lov om sikkerhed til søs). Gebyrerne vil blive opkrævet af hhv. Søfartsstyrelsenog Naturstyrelsen.Nedenfor er de udgifter for erhvervslivet som ratifikationen som helhed indebærer nærmerebeskrevet:7.1.1.2.1. Certifikater m.v.Det er et almindeligt krav i IMO’s regelsæt, at myndighederne ved syn skal påse, at skibenes udstyrlever op til fastsatte krav. Som dokumentation for, at skibene opfylder konventionens krav, udstedescertifikater til skibene. Herudover kan der være krav til planer og journaler. Hovedreglen er, atklassifikationsselskaberne på vegne af myndigheden syner og certificerer skibene, således atrederne betaler klassifikationsselskaberne for ydelsen.Efter konventionen kan certifikat m.m. godkendes for en femårig periode.Dog skal skibene synes hvert år, ligesom der i femårsperioden er et lidt større ”mellemliggende”syn. Disse omkostninger forventes at være af begrænset omfang, da synet jo foretages samtidig meddet øvrige syn af skibets udstyr.Herudover skal der udarbejdes ballastvandplaner. Det skønnes, at en plan koster ca. 35.000 kr. atudarbejde. Klassifikationsselskaberne har oplyst, at prisen for godkendelse – inkl. certifikat – er ca.10.000 kr. Dvs. den samlede pris er 45.000 kr./skib eller i alt 27 mio. kr. som en engangsudgift.Planerne skal som hovedregel kun revideres, hvis skibet får nyt håndteringsanlæg for ballastvand.Det skønnes, at udgiften for danske redere ved certifikat-fornyelsen efter fem år bliver ca. 3 mio. kr.Ballastvandkonventionen forventes at få en positiv effekt på den danske maritime industri, idet dervil være et marked for tekniske løsninger, for så vidt angår ballastvandhåndtering.7.1.2. VVM-tilladelse for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten

7.2. Ændringsforslag til miljøbeskyttelseslovenDer forventes ikke øgede omkostninger for erhvervslivet ved udmøntningen af hjemlen til atfastsætte regler om havbrug længere end 1 sømil fra kysten. Havbrug har også hidtil været omfattetaf Miljøministeriets regler om godkendelse af forurenende virksomheder (listevirksomheder).Ligeledes gælder VVM-direktivet også for havbrug længere end 1 sømil fra kysten.8. De administrative konsekvenser for borgerneDer forventes ingen administrative konsekvenser for borgerne som følge af det samlede lovforslag.9. De miljømæssige konsekvenser af lovforslaget9.1. Ændringsforslag til havmiljøloven9.1.1. Regulering af udtømning af ballastvandIsoleret set vil lovforslaget ikke medføre miljømæssige konsekvenser. Udmøntningen aflovforslagets hjemmelsbestemmelser vil derimod have væsentlige positive miljømæssigekonsekvenser.Som en konsekvens af lovforslaget indføres der, som ovenfor beskrevet, bindende regler forhåndtering af skibes ballastvand. Skibe og deres ballastvand er en af verdens største kilder tilindførsel af invasive arter i vandområder. Et estimat over udledning i dansk farvand skønner, atmellem 8-12 mio. ton ballastvand kommer fra den internationale skibstrafiktransport, herunder densåkaldte ”ship to ship” aktivitet. Invasive arter kan fremkalde sygdomme, der kan påvirkebadevand, fisk og mennesker, og er ved at ændre flere økosystemer rundt om på jorden. FNvurderer, at truslen fra invasive arter er en af de 5 største for havenes biodiversitet.Ballastvandkonventionen vil være med til at forebygge yderligere påvirkning. I danske farvandeanslås at størstedelen (ca. 1/3) af de marine invasive arter at være kommet ind med skibesballastvand. Derfor forventer Miljøministeriet også en væsentlig reduktion i tilførslen af invasivearter i danske farvande, når konventionen træder i kraft. EU kommissionen har netop udsendtudkast til kriterier og metoder for god miljøstandard i havområder. Det sker i forbindelse medhavstrategidirektivet. Om god miljøstandard i relation til ikke-hjemmehørende arter står der, at detteforudsætter, at ” arter indført ved menneskelig aktiviteter ligger på niveauer, der ikke ændrerøkosystemet i negativ retning”, hvilket ballastvandkonventionen forventes at give sit bidrag til.9.1.2. VVM-tilladelse for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kystenBestemmelserne om havbrug og VVM ændrer ikke på den nuværende regulering af havbrug, og vilderfor ikke have miljømæssige konsekvenser.9.2. MiljøbeskyttelseslovenBestemmelsen om ændring af miljøbeskyttelses-lovens § 40 ændrer ikke på det nuværendemiljøbeskyttelsesniveau.10. Forholdet til EU retten10.1. Ændringsforslag til havmiljøloven

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 2, stk. 3)§ 2, stk. 3, 2. pkt. indeholder hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte særlige regler forlystfartøjer i forbindelse med udstedelse af regler i henhold til de bemyndigelser, der er indeholdt ikapitlerne 2 (olie), 6 (kloakspildevand), 7 (affald) og 10 (anden forurening).Som minimum skal lystfartøjer større end 50 meter og med en ballastvandkapacitet på over 8kubikmeter i henhold til ballastvandkonventionen være omfattet af bestemmelserne om ballastvand.Det foreslås derfor at udvide bestemmelsen til også at omfatte regler efter havmiljølovens nyekapitel 5 a, der handler om ballastvand og sedimenter. Herefter er det muligt ved anvendelsen afbeføjelserne i kapitel 5 a for miljøministeren at fastsætte særlige regler for lystfartøjers udtømningaf ballastvand. Miljøministeren kan herunder beslutte kun at regulere udtømning af ballastvand fralystfartøjer større end 50 meter og med en ballastvandkapacitet på over 8 kubikmeter.Til nr. 2 (§ 2)Det foreslås at udvide havmiljølovens anvendelsesområde, så havbrug, der ligger uden for 1 sømilfra kysten, falder ind under lovens anvendelsesområde. Herved bliver det muligt at bemyndigemiljøministeren til at fastsætte nærmere regler for gennemførelse af Vurdering af Virkninger påMiljøet (VVM) for sådanne havbrug. Bestemmelsen medfører, at dele af havmiljøloven fremoverfinder anvendelse på disse havbrug.Havbrug defineres som opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret imarine vandområder, hvis drift forudsætter anvendelse af foder. Definitionen stammer frabekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der er udstedt med hjemmel imiljøbeskyttelsesloven og videreføres i havmiljøloven.Den foreslåede grænse på 1 sømil fra kysten er indsat af hensyn til Naturklagenævnets afgørelse af28. november 2008 om et havbrug, hvori det anføres, at havbrug der befinder sig mere end 1 sømilfra land (kysten) falder uden for planlovens anvendelsesområde. Det reguleringsmæssige tomrumforeslås udfyldt ved at udvide havmiljølovens anvendelsesområde således, at havmiljølovenfremover omfatter havbrug, der befinder sig mere end 1 sømil fra kysten.Disse havbrug vil fremover skulle anmeldes i henhold til havmiljøloven. Hvis miljøministerenafgør, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt – screeningsafgørelse – vil det anmeldteprojekt ikke være omfattet af VVM-proceduren. Hvis miljøministeren derimod finder, athavbrugsprojektet må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, vil projektet være omfattet af denforeslåede VVM-procedure i henhold til havmiljøloven, hvorefter havbrugsprojektet først måpåbegyndes efter en afsluttet VVM-procedure og, når miljøministeren har meddelt tilladelse ihenhold til de foreslåede bestemmelser i havmiljøloven. Havbrug uden for 1 sømil fra kysten, vilfortsat være omfattet af miljøbeskyttelseslovens godkendelsesregler.

Til nr. 3 (§ 6, stk. 1.)I henhold til havmiljølovens eksisterende § 6, stk. 1, forstås ved havmiljølovens begreb ”nærmestekyst” basislinjen, som fastlagt i henhold til lov om afgrænsning af søterritoriet. Søterritoriet beståraf indre og ydre territorialfarvand, adskilt af basislinjen. Det indre territorialfarvand udgøres affarvandene på den landvendte side af basislinjen, fx fjorde, bugter og havne. De ydreterritorialfarvand er det stykke af havet, der strækker sig langs kysten fra basislinjen til en afstand afhøjst 12 sømil.I de foreslåede regler om havbrug anvendes begrebet ”kyst” , hvorved forstås ”den daglige højestevandstandslinje”, som populært kan siges at være , hvor den friske tang ligger. Kystens nøjagtigebeliggenhed kan variere især i områder med kraftigt tidevand. Derfor defineres kysten ihavbrugsreglerne, som ovenfor beskrevet som ”den daglige højeste vandstandslinje”. Sammekystbegreb anvendes fx også i jagt og vildtforvaltningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 930 af24. september 2009 om jagt og vildtforvaltning).Til nr. 4 (§ 12)Reglerne i havmiljølovens kapitel 3 udgør en del af den gældende regulering af ballastvand. Såledeshar det hidtil, med hjemmel i § 13, været lovligt at udtømme uforurenet ballastvand, hvorved forståsballastvand, der ikke indeholder lastrester, olie eller lignende, og som har været ført i tanke, somalene anvendes til føring af ballastvand, jf. de oprindelige bemærkninger til § 13, Folketingstidende1992-93, tillæg A, spalte 7277ff. Med den foreslåede ændring, indsnævres definitionen af flydendestoffer således, at vand fremover ikke vil være omfattet heraf. Ændringen muliggør sammen medden nedenfor beskrevne ændring af § 13, en særskilt regulering af udtømning af ballastvand.Med ændringen af definitionen af flydende stoffer ændres der ikke på de gældende regler forudtømning af ballastvand, der indeholder lastrester, olie eller lignende. Fx reguleres udtømning afolieholdigt ballastvand stadig af § 11. Dog vil fremtidig udtømning af forurenet ballastvand, bådeskulle opfylde de eksisterende krav i kapitel 2 og 3 og regler fastsat med hjemmel heri tiludtømning af forurenet ballastvand, og de nye krav til udtømning og behandling af ballastvand, derforventes fastsat med hjemmel i den foreslåede § 19 b, stk. 2.Til nr. 5 (§ 13)Ændringen af § 13, stk. 1, er en konsekvens af, at vand med ændringen af § 12 ikke længere eromfattet af definitionen flydende stoffer. Hermed er der ikke længere behov for at undtage vand fraforbuddet mod udtømning af flydende stoffer inden for søterritoriet.Af samme grund er henvisningen fra § 13, stk. 2, til § 13, stk. 1, der før indeholdt undtagelsen forvand, erstattet af en henvisning til flydende stoffer som transporteres i bulk, idet denne definition,jf. § 12, nu udtrykkeligt undtager vand.Til nr. 6 (nyt kapitel 5 a)Kapitel 5 a foreslås indsat for at gennemføre dele af den internationale ballastvandkonvention, derskal medvirke til at forhindre, formindske og kontrollere overførslen af skadelige vandorganismerog patogener ved hjælp af kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter. De dele afballastvandkonventionen, der vedrører søfartsforhold, implementeres af Økonomi- ogErhvervsministeriet via eksisterende lovgivning, se herom de almindelige bemærkninger afsnit1.1.1.

Det foreslås, at havmiljøloven alene kommer til at indeholde de grundlæggende regler vedr.udtømning og behandling af ballastvand, og at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte dedetaljerede regler, som er konventionsbestemte, i bekendtgørelsesform. Herved fårballastvandkapitlet samme struktur som kapitlerne 2-5 om udtømning af olie, flydende stoffer, fastestoffer og stoffer og materialer i emballeret form. Der henvises i øvrigt til de almindeligebemærkninger afsnit 1.1.1.Til § 19 a§ 19 a, stk. 1, indeholder en definition af ballastvand. Herefter defineres ballastvand som vand, dertages ombord på et skib for at regulere skibets styrlast, slagside, dybgang, stabilitet ellerspændinger. Med ballastvand menes også suspenderede stoffer, som tages ombord eller udledessammen med ballastvandet. Med suspenderede stoffer menes sedimenter, der er sammenblandetmed ballastvandet. Definitionen af ballastvand svarer til den definition, der er indeholdt iballastvandkonventionens art. 1, (2).Tages vand ombord af flere grunde, vil det stadig være at betragte som ballastvand, hvis en af dissegrunde er regulering af skibets styrlast, slagside, dybgang, stabilitet eller spændinger. Således vilvand, der tages ombord på et skib både som ballastvand og med henblik på fx rensning eller kølningaf en fiskelast, være omfattet af begrebet ballastvand, og dermed af konventionens krav.§ 19 a, stk. 2, definerer sedimenter. Når de suspenderede stoffer er bundfældet, bliver de tilsedimenter, og dermed affald. Herefter bliver de i henhold til lovforslagets § 1, nr. 7, omfattet afregler fastsat i medfør af havmiljølovens § 24, der bl.a. omhandler skibes pligt til aflevering afaffald til modtageanlæg. Samtidig falder udtømning af sedimenter i havet ind under forbuddet modudtømning af affald i havmiljølovens kapitel 7 og dumpningsforbuddet i havmiljølovens kap. 9.§ 19 a, stk. 3, definerer ”et godkendt anlæg”, som et anlæg til behandling af ballastvand, der ertypegodkendt i henhold til de foreslåede regler i havmiljølovens § 19 c.Det foreslås i § 19 a, stk. 4, at anlæg, der er typegodkendt af en myndighed eller virksomhed iudlandet i overensstemmelse konventionens krav, sidestilles med anlæg, der er typegodkendt efter §19 c, og regler udstedt i medfør af § 19 c, stk. 2. Det er en forudsætning, at virksomheden ellermyndigheden er udpeget af en stat, der har tiltrådt konventionen.§ 19 a indeholder ikke en definition af begrebet ”skib”. Definitionen heraf er uændret i forhold tilgældende ret, jf. forarbejderne til lov nr. 130 af 9. april 1980 om beskyttelse af havmiljøet. Detbetyder, at begrebet ”skib” også omfatter flydende platforme.Til § 19 bDet foreslås i § 19 b, stk. 1, 1. pkt., at ballastvand fremover, som udgangspunkt, kun må udtømmesi havet i overensstemmelse med reglerne i det nye forslag til kapitel 5 a, og regler fastsat i medførheraf. Der henvises i øvrigt til de indledende bemærkninger til kapitel 5 a og de almindeligebemærkninger afsnit 4.1.1.2.Endvidere foreslås det i § 19 b, stk. 1, 2. pkt., at indføje et krav om, at behandling af ballastvandskal ske ved anvendelse af et funktionsdygtigt og godkendt anlæg. Herved understreges det, at

anvendelse af et godkendt anlæg, som viser sig at være defekt, fx i forbindelse med prøvetagning,vil udgøre en overtrædelse af reglerne for udtømning af ballastvand.Med begrebet ”internationalt fastsatte behandlingsstandarder” forstås de værdier, som ballastvandetskal overholde, når det udledes. Disse standarder vil blive fastsat i overensstemmelse med kravene iballastvandkonventionen. Der må derfor kun udtømmes ballastvand, hvis vandet indeholder mindreend 10 levedygtige organismer pr. kubikmeter større end eller lig 50 mikrometer i mindstemål ogmindre end 10 levedygtige organismer pr. milliliter mindre end 50 mikrometer i mindstemål, ogudtømningen af indikatormikrober ikke overstiger nærmere fastsatte koncentrationer.Det bemærkes, at ballastvandkonventionens regler ikke ændrer på forpligtelser, der følger af andenlovgivning, som f.eks. habitatvurdering og VVM. Det forhold, at et skib lever op til konventionenskrav, fritager således ikke skibet fra at gennemføre nødvendige miljøundersøgelser,konsekvensvurderinger m.v., som pålægges efter anden lovgivning.Det foreslås, at der i § 19 b, stk. 2, indsættes en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte reglerom udtømning af ballastvand. Der kan bl.a. fastsættes regler om, hvor og hvornår et skib måudtømme ballastvand, og hvordan udtømningen skal foregå, herunder at den skal ske ioverensstemmelse med internationalt fastsatte behandlingsstandarder og under anvendelse aftypegodkendte og funktionsdygtige anlæg, eller at udtømningen kan ske i overensstemmelse medfastsatte regler om udskiftning af urenset ballastvand. Kravene i konventionen indfases gradvist, jf.de almindelige bemærkninger, afsnit 4.1.1.2.1. Det forventes, at den nærmere afgrænsning af,hvornår skibene bliver omfattet af kravene til behandling af ballastvand, og hvilke skibe derundtages fra kravene, fastsættes i regler udstedt i medfør af den foreslåede § 19 b, stk. 2.Det foreslås, at der i § 19 b, stk. 3, indsættes en hjemmel for miljøministeren til at dispensere frakravene om behandling af ballastvand. Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte reglerom procedurer og kriterier for tildeling af dispensation, herunder at ansøgning skal indsendes tilMiljøministeriet, Naturstyrelsen, hvornår og hvordan skibe kan søge om dispensation frabehandlingskravene, samt hvilke undersøgelser m.v. miljøministeren kan forlange gennemført iforbindelse med en ansøgning og omfanget heraf. Der vil kun kunne gives dispensation ioverensstemmelse med ballastvandkonventionen, og det forventes, at udmøntningen afbemyndigelsen vil følge FN’s søfartsorganisations (IMO) retningslinjer (G7) og evt. internationaleoverenskomster om risikovurderinger til brug for dispensation fra ballastvandkonventionens krav,jf. i øvrigt om internationalt samarbejde de almindelige bemærkninger afsnit 1.1.1.1.For at sikre at risikovurdering foretages på et videnskabeligt forsvarligt grundlag indeholderretningslinje G7 vejledning og information om risikovurderingsprincipper og -metoder, databehov,vejledning om anvendelsen af risikovurderingsmetoder, procedurer for meddelelse afdispensationer, hørings- og kommunikationsprocesser, informationer vedrørende revision afdispensationer og vejledning vedrørende teknisk bistand, samarbejde og regionalt samarbejde.G7 definerer 3 overordnede risikovurderingsprincipper, som kan anvendes alene eller kombineret:1. Miljøsammenlignende risikovurdering: Sammenligning af miljøforholdene der, hvorballastvand ønskes optaget og udtømt (donor- og modtagerregion), fx sammenligning aftemperatur og saltholdighed. Graden af overensstemmelse mellem regionerne giver en

indikation af sandsynligheden for, at arter, der overføres mellem disse regioner, overlever ogetablerer sig.2. Biogeografisk risikovurdering af arter: Sammenligning af ikke-indfødte og skadeligeindfødte arter, der lever i donor- og modtagerregioner. Findes de samme arter i større ellermindre omfang i både donor- og modtagerregionerne, er dette en direkte indikation af, atmiljøforholdene er tilstrækkeligt ensartede til, at invasive arter kan overføres mellemregionerne.3. Artsspecifik risikovurdering: Oplysninger om en potentielt invasiv arts livshistorie ogfysiologiske tolerancer bruges til at vurdere dens mulighed for at overleve og gennemførealle stadier af sin livscyklus i modtagerområdet. Dette gøres ved at sammenligneoplysningerne om hver enkelt potentielt invasiv art med miljøforholdene i modtagerhavnenfor at bestemme sandsynligheden for, at arten kan overleve og etablere sig.Det foreslås videre i bestemmelsen, at sådanne undersøgelser af havmiljøet (risikovurderinger)gennemføres og indsendes for skibets egen regning, se også afsnit 4.1.1.7.2. i de almindeligebemærkninger.Enhver dispensation skal meddeles IMO. Der kan kun ske dispensation for skibe, der sejler mellembestemte havne eller steder eller skibe, der udelukkende sejler mellem bestemte havne eller steder.Dispensationen kan maksimalt være på 5 år.Endvidere foreslås en hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om klage over afgørelser omdispensationer, herunder om, at afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af § 19 b, stk. 3, ikkeskal kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Såfremt ministeren beslutter, atafgørelser truffet efter § 19 b, stk. 3, skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed,forudsættes det, at klagen vil kunne indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet, og at kredsen afklageberettigede fastsættes i overensstemmelse med den gældende § 51, stk. 3-5.§ 19 b, stk. 4, giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om godkendelse afforsøgsprogrammer og om skibes deltagelse i forsøgsprogrammer, hvor der indgårbehandlingsanlæg, der er mindst lige så effektive, som et typegodkendt anlæg. Bestemmelsen sigterpå skibes mulighed for at afprøve nye teknologier til behandling af ballastvand, der endnu ikke erpå markedet, eller kombinationer af eksisterende teknologier. Der er således tale omforsøgsordninger, der kan bidrage til, at der udvikles nye teknologier til behandling af ballastvand.Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om proceduren i forbindelse medansøgning om godkendelse af et forsøgsprogram, og kriterier for deltagelse heri, samt at sådanneskibe ikke skal opfylde de fastsætte rensekrav i en periode.Det foreslås i § 19 b, stk. 5, at give miljøministeren mulighed for at udpege udskiftningsområder,hvor udtømning af ubehandlet ballastvand vil kunne ske, se afsnit 4.1.1.2.2. i de almindeligebemærkninger.Til § 19 cDet foreslås, at der i § 19 c, stk. 1, skabes hjemmel for miljøministeren til at kunne typegodkendeanlæg til behandling af ballastvand for så vidt angår anlæggets evne til at leve op til rensestandardeni konventionens regel D2. Beføjelsen forventes delegeret til Naturstyrelsen. Det vil typisk væreproducenten af behandlingsanlægget, der ansøger om godkendelsen.

Kompetencen til at typegodkende er delt mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet ogMiljøministeriet. Det er herefter Miljøministeriet, Naturstyrelsen, der godkender for så vidt angåranlæggets miljømæssige aspekter og Søfartsstyrelsen for så vidt angår de sikkerhedsmæssigeaspekter.I typegodkendelsen indgår både en vurdering af anlæggets evne til at opfylde konventionensmiljøkrav, dvs. de rensestandarder som fastsættes med hjemmel i den foreslåede § 19 b, stk. 2, ogen vurdering af om anlægget er forsvarligt i forhold til skibet, udstyret på skibet og mandskabet.Kompetencen til at typegodkende anlæg for så vidt angår anlæggets forsvarlighed i forhold tilskibet, udstyret på skibet og mandskabet, ligger hos økonomi- og erhvervsministeren, i praksisSøfartsstyrelsen, der således typegodkender anlæggets sikkerhedsmæssige aspekter med hjemmel ideres egen lovgivning (den eksisterende lov om sikkerhed til søs).Det foreslås i § 19 c, stk. 2, at der fastsættes en bemyndigelsesbestemmelse, hvoreftermiljøministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om proceduren i forbindelse med denmiljømæssige typegodkendelse af behandlingsanlæg til ballastvand, herunder krav til ansøgningenog kriterier for godkendelse m.v.I henhold til ballastvandkonventionen skal anlæg, der anvender aktive stoffer til rensning afballastvand også forelægges IMO med henblik på en vurdering af, om det er miljømæssigt ogsikkerhedsmæssigt forsvarligt at anvende det aktive stof. IMO opkræver et gebyr herfor, der fortiden udgør 50.000 USD. Se de almindelige bemærkninger afsnit 4.1.1.2.1 (aktive stoffer) og afsnit4.1.1.5.2.(typegodkendelsesproceduren).Det foreslås ligeledes, at ministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at ansøgeren til entypegodkendelse betaler alle omkostningerne i forbindelse med ansøgningen, herunder ogsåeventuelle udgifter til IMO.Det foreslås i § 19 c, stk. 3, at miljøministeren bemyndiges til at autorisere klassifikationsselskabertil at varetage hele eller dele af typegodkendelsen i henhold til 19 b, stk. 1. Herved sikres, atopgaven kan lægges ud til klassifikationsselskaber, der har den fornødne ekspertise til at foretagevurderingen af anlæggets overensstemmelse med konventionens retningslinjer (G8).Den gældende lovs § 48 a indeholder allerede regler om autorisering af klassifikationsselskaber,som dog sigter på andre opgaver end typegodkendelse (udstedelse af certifikater og syn på skibe,herunder foretage undersøgelser og prøvetagning på skibe). Grundet målsætningen om så vidtmuligt at samle de foreslåede ballastvandregler i samme kapitel i loven, er det imidlertid fundetmere hensigtsmæssigt at indføje en ny bestemmelse i § 19 c, der specifikt tager sigte påtypegodkendelse af ballastvandbehandlingsanlæg, i stedet for at udvide § 48 a’sanvendelsesområde. Det bemærkes i denne sammenhæng, at begrebet klassifikationsselskaber i denforeslåede § 19 c anvendes i samme betydning som i § 48 a.Det bemærkes ligeledes, at miljøministeren allerede efter den gældende § 48, kan udlæggetypegodkendelsen efter § 19 c, stk. 1, til en myndighed under miljøministeren eller efter forhandlingmed vedkommende minister, til andre statslige myndigheder.

I § 19 c, stk. 4, foreslås der indsat en hjemmel for ministeren til at opkræve betaling formyndigheders og klassifikationsselskabers behandling af ansøgninger om typegodkendelse, jf. § 48,stk. 1 og § 19 c, stk. 3.Endelig foreslås det i § 19 c, stk. 5, at den administrative klageadgang afskæres. En klage overmiljøministerens afgørelse kan herefter kun påklages til domstolene.Til § 19 dDen foreslåede § 19 d gennemfører ballastvandkonventionens artikel 2, pkt. 8 og regel C2,hvorefter skibe i videst muligt omfang skal undgå at optage ballastvand og sedimenter medpotentielt skadelige vandorganismer og patogener.Opfordringen er en videreførelse af IMO’s eksisterende vejledning til skibsfarten om optagning ogudtømning af ballastvand. Bestemmelsens funktion er i den sammenhæng at signalere, atskibsfarten forventes at spille en aktiv rolle i forhold til at forhindre overførsel af skadeligevandorganismer og patogener fra et område til et andet.Da det vil være vanskeligt at påvise, at et skib ikke har gjort, hvad der er praktisk muligt for atundgå at optage ballastvand, der indeholder skadelige vandorganismer og patogener, foreslås det, atbestemmelsen ikke strafsanktioneres.Til nr. 7 (§ 24, stk. 1)Det foreslås at udvide ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler og træffe bestemmelse omoprettelse og indretning af modtageanlæg til også at omfatte anlæg til modtagelse af ballastvand ogsedimenter fra skibes ballastvandtanke. Endvidere foreslås det at udvide bemyndigelsen således, atde virksomheder, der er omfattet af bestemmelsen, kan pålægges at etablere modtageanlæg forballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandstanke.SedimenterEfter gældende regler om modtagefaciliteter for affald fra skibe skal havne m.m. sørge for passendefaciliteter til miljømæssig forsvarlig håndtering af skibsaffald. Sedimenter fra ballastvandtankebetragtes som affald. Det betyder, at de eksisterende regler for affaldshåndtering finder anvendelsepå sådanne sedimenter.Regler fastsat med hjemmel i § 24, stk. 2, 3 og 4, om affaldsplaner, pligt til at benytte anlæggene,anmeldelsespligt og kontrol vil herefter også kunne omfatte modtageanlæg for sedimenter fraballastvandtanke.Hjemlen forventes udmøntet som en ændring af Miljøstyrelsens bekendtgørelse ommodtagefaciliteter for affald fra skibe, om skibes aflevering af affald og havnes affaldsplaner.BallastvandModsat modtageanlæg for sedimenter indeholder konventionen ikke en forpligtelse for dekontraherende stater til at etablere modtageanlæg for ballastvand. Med henblik på at fremtidssikrehavmiljøloven omfatter ovennævnte udvidelse af bemyndigelsen i § 24 tillige modtageanlæg forballastvand. Denne del af bemyndigelsen forventes ikke udnyttet på nuværende tidspunkt, se dealmindelige bemærkninger, afsnit 4.1.1.3.2.

Til nr. 8 (nyt kapitel 8 a)Det foreslås i § 24 a, stk. 1, at havbrug omfattet af havmiljøloven ikke må anlægges ellerpåbegyndes, før miljøministeren har meddelt, at det anmeldte projekt antages ikke at kunne påvirkemiljøet væsentligt, eller efter en afsluttet VVM-procedure har meddelt tilladelse til etableringen afhavbruget.I overensstemmelse med havmiljølovens systematik fastsættes de konkrete krav til VVM screening,VVM-rapporten og VVM-procedure i bekendtgørelse med hjemmel i de følgende bestemmelser i §24 a, stk. 2- 5. Bemyndigelsesbestemmelserne skal give miljøministeren mulighed for atgennemføre VVM-direktivet ( Rådets direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige ogprivate projekters indvirkning på miljøet 85/337/EØF med senere ændringer) for havbrugbeliggende længere ude end 1 sømil fra kysten. Havbrug nærmere end 1 sømil fra kysten er omfattetaf planlovens VVM-bestemmelser.Det foreslås i § 24 a, stk. 2, at havbrugsprojekter skal anmeldes skriftligt til miljøministeren, ogforslaget bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om anmeldelsens indhold. Denne viltypisk skulle indeholde oplysninger om, hvem der er projektansvarlig, en beskrivelse af projektet,dets placering og udformning.Det foreslås i § 24 a, stk. 3, at give miljøministeren mulighed for at gennemføre VVM-direktivetsscreeningskriterier, herunder direktivets bilag III, som indeholder de kriterier medlemslandene skalanvende som grundlag for, at den ansvarlige VVM-myndighed kan afgøre, om et ansøgt havbrugmå antages at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed vil være omfattet af direktivets krav ommiljøvurdering (VVM). Påvirkningen af miljøet, som der skal tages stilling til i forbindelse medscreeningen, omfatter såvel negative som positive påvirkninger.Det foreslås, at § 24 a, stk. 4, giver miljøministeren mulighed for at fastsætte krav til VVM-proceduren, herunder miljørapporten, høringsnotat og offentlighedens inddragelse ioverensstemmelse med VVM-direktivet.Havbrug, der er beliggende eller ønskes placeret helt eller delvist i en afstand på mere end 1 sømilfra kysten, vil således blive omfattet af nye regler, der vil gennemføre VVM-direktivet.Miljørapporten vil indholdsmæssigt skulle tilgodese VVM-direktivets krav til indhold, jf.direktivets artikel 3 og bilag IV.Høringsnotatets indhold følger af direktivets artikel 9 og skal indeholde oplysninger om indholdetaf miljøministerens beslutning om at afslå eller tillade det anmeldte havbrugsprojekt samt debetingelser, der evt. er knyttet til beslutningen.Høringsnotatet skal endvidere beskrive myndighedens stillingtagen til offentlighedens synspunkterog de vigtigste begrundelser for miljøministerens beslutning samt en beskrivelse af de vigtigsteforanstaltninger til at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de værste skadelige virkninger påmiljøet.Det er hensigten at offentligheden skal inddrages i en høringsperiode på mindst 8 uger, hvorprojektanmeldelsen og miljørapporten fremlægges. De 8 uger svarer til den høringsperiode, derallerede eksisterer for havbrug i den kystnære zone, hvor planlovens VVM-regler er gældende,

Til nr. 9 (§ 43, stk. 2.)Det foreslås at udvide bestemmelsen til også at omfatte skibes udtømning af ballastvand.Baggrunden herfor er, at det kan være hensigtsmæssigt med en mulighed for i visse tilfælde attilbageholde et skib, indtil ulovlige forhold er bragt i overensstemmelse med reglerne.Kompetencen til at udstede forbud mod at fortsætte sejlads eller andre aktiviteter og påbud om, atsejlads eller andre aktiviteter skal følge bestemte retningslinjer i tilfælde af udtømning eller fare forudtømning af ballastvand til havet, der er i strid med reglerne, forslås tillagt miljøministeren.Beføjelsen kan i medfør af § 48 delegeres fra miljøministeren til Naturstyrelsen eller andre statsligemyndigheder.Forslaget indebærer, at der kan udstedes forbud mod at fortsætte sejlads eller andre aktiviteter ogpåbud om, at sejlads eller andre aktiviteter skal følge bestemte retningslinjer. Påbud kan udstedes,såfremt der fra skibet er sket eller er fare - herunder en fare påvist på baggrund af foreskrevnedokumenter, logbøger, prøve af ballastvandet med videre for udtømning til havet, som er i strid medloven eller regler fastsat i medfør af loven og forbuddet eller påbuddet er nødvendigt for atforhindre eller bekæmpe forurening af havet, se i øvrigt de almindelige bemærkninger afsnit 4.1.1.9.Forbuddet eller påbuddet vil kunne påklages til Ankenævnet for Søfartsforhold i medfør af dengældende § 51 a.Til nr. 10 (§ 51, stk. 1, nr. 3).Bestemmelsen foreslås indsat for at sikre opfyldelse af Århuskonventionens krav om, atmiljøafgørelser skal kunne indbringes for en klagemyndighed. Det forslås derfor, at klage overmiljøministerens afgørelse om VVM-pligt, det konkrete valg af indhold i miljørapporten,overholdelse af offentlighedsreglerne, samt afgørelse om at tillade eller afslå et havbrugsprojekt kanindbringes for Natur- og Miljøklagenævnet.Til nr. 11. (§ 52)Bestemmelsen fastlægger hvem der er klageberettiget over afgørelser efter § 24a (VVM-reglerne).Det foreslås, at den samme kreds, som i dag er klageberettiget i forbindelse dumpning afhavbundsmateriale, også gøres klageberettiget i relation til spørgsmålet om behovet forgennemførelse af VVM-vurderinger og VVM-tilladelse i forbindelse med etablering af havbrugudenfor 1 sømil fra kysten. Herved sikres opfyldelsen af Århuskonventionen.Til nr. 12 (§ 53 a, stk. 2.)Bestemmelsen indebærer, at klager over afgørelser meddelt i medfør af § 24 a, stk. 1 og reglerudstedt i medfør af 24 a, stk. 2-5, ikke har opsættende virkning. Bestemmelsen foreslås indsat for at

sikre, at reglerne om klagers opsættende virkning for havbrug placeret mere end 1 sømil fra kystener de samme, som de regler, der gælder for havbrug placeret inden for 1 sømil fra kysten.Til nr. 13 (§ 56)Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændret ressortfordeling. Godkendelsesopgavenhenhører således nu under Klima- og Energiministeriet. Det foreslås, at der indsættes en henvisningtil § 19 c, da der med lovforslaget indsættes en ny bestemmelse om typegodkendelse.Til nr. 14 (§ 57 a)Bestemmelserne foreslås udvidet til også at omfatte dispensationer. Miljøministeren får herefterpligt til at fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår dispensationer kan meddelesefter regler udstedt i medfør af § 19 b, stk. 3, som sikrer, at der gennemføres en vurdering afvirkningerne på internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter af dispensationer, jf.habitatdirektivets artikel 6 og 12.Tilsvarende får Miljøministeren pligt til til at fastsætte regler om, hvornår tilladelse kan meddelesog meddelelse om ikke VVM-pligt gives efter den foreslåede § 24 a. Ændringen af nummereringenmedfører en række konsekvensrettelser i bestemmelsen.Til nr. 15 og 16 (§ 59, stk. 1, og § 61, stk. 1)Det foreslås, at udvide straffebestemmelserne således, at det bliver strafbart at overtræde de nyeregler om ballastvand i § 19 b, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 19 b, stk. 2-5. Tilsvarendeforeslås straffebestemmelserne udvidet, så de også kommer til at gælde for overtrædelse af reglerneom havbrug i § 24 a, stk. 1, og overtrædelse af regler fastsat med hjemmel i § 24 a, stk. 2-5.Den primære sanktion er bødestraf og fængsel kan komme på tale under nærmere angivneomstændigheder.Udvidelsen af straffebestemmelsen for så vidt angår reglerne om ballastvand er nødvendig for atkunne opfylde ballastvandkonventionens artikel 8. Det følger af denne artikel, at parterne skalfastlægge et sanktionssystem for overtrædelse af nationale bestemmelser, der er vedtaget i medføraf ballastvandkonventionen. Sanktionerne skal være tilstrækkeligt alvorlige til at afskrækkeovertrædelse af ballastvandkonventionen, hvor end disse måtte forekomme. Der er med andre ord,et krav i konventionen om, at der af præventive grunde skal slås hårdt ned på overtrædelser afreglerne om behandling af ballastvand, herunder om, at skibenes anlæg skal leve op til lovens kravtil behandlingsanlæggene.Henvisningen til § 19 b, stk. 2, herunder tilføjelsen i § 19 b, stk. 2, om atballastvandbehandlingsanlægget skal være funktionsdygtigt, indebærer, at et skib, der sejler med etdefekt behandlingsanlæg kan straffes herfor, selvom det ikke kan bevises, at skibet har udledtballastvand fra det defekte anlæg. Den fremrykkede kriminalisering er nødvendig, fordi det ofte vilvære meget vanskeligt at påvise, at et skib har udledt ballastvand i strid med reglerne, nårudledningen først er sket. Det skyldes, at vandet ved udledning sammenblandes med det vand, derudledes i, og at det normalt ikke vil blive opdaget, at der er sket en udledning af invasive arter førsenere, når en fremmed bestand har etableret sig. På dette sene tidspunkt, vil det normalt væreoverordentligt vanskeligt at finde den ansvarlige synder. Vægten må derfor lægges på detforebyggende, se herom de almindelige bemærkninger 4.1.1.11.2.

Herefter vil skibe, der udtømmer ballastvand i strid med loven eller regler fastsat i medfør herafkunne straffes, herunder skibe, der sejler uden anlæg, med anlæg, der ikke er godkendt, eller medgodkendte, men ikke funktionsdygtige anlæg.I forhold til havbrugsreglerne udvides bestemmelserne for at sikre, at der gælder sammestrafferegler for havbrug uden for 1 sømil fra kysten, som der gælder for havbrug inden for 1 sømilfra kysten.Til nr. 17 (§ 63, stk. 1)Med ændringen foreslås det, at de gældende bestemmelser om ransagning udvides til også atomfatte sager om udtømning af ballastvand fra skibe. Det foreslås, at kompetencen til at foretageransagning i disse sager tillægges miljøministeren.Til nr. 18 (§ 63 c, stk. 1)Med ændringen foreslås det, at de gældende bestemmelser om miljøministerens mulighed fortilbageholdelse af skibe udvides til også at omfatte sager om ulovlig udtømning af ballastvand, hvisdet er nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde, sagsomkostninger eller konfiskation.Til § 2Til nr. 1. (§ 40, stk. 1.)Den foreslåede bestemmelse giver som noget nyt mulighed for at henlæggemiljøgodkendelseskompetencen til miljøministeren efter kapitel 5 for flere virksomhedstyper, enddet i dag er forudsat i forarbejderne til den gældende miljøbeskyttelseslovs § 40.Aktuelt er det hensigten at flytte myndighedskompetencen fra kommuner til staten for de havbrug,som ønskes placeret længere end 1 sømil fra kysten. Baggrunden herfor er at sikre, atmyndighedskompetencen vedrørende VVM-regler og miljøgodkendelse henlægges til én og sammemyndighed.Ministerens beføjelse forventes delegeret til Miljøstyrelsen. Det antages at ca. 1 havbrugsansøgningom året omfattes af ændringen. Øvrige havbrug, der er eller ønskes placeret inden for 1-sømilsgrænsen, forbliver en kommunal opgave.Til § 3Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2011. Dog foreslås det i stk. 2, at ministeren bestemmerikrafttrædelsestidspunktet for en række af lovforslagets bestemmelser. Formålet hermed er at sikre,at danske skibe ikke bliver bundet af reglerne om udtømning før konventionen træder i kraft ogsåledes frem til denne dato kan udtømme ballastvand i overensstemmelse med den gældendehavmiljølov. Tilsvarende forventes det, at de bekendtgørelser, som vil blive udstedt med hjemmel ide foreslåede bemyndigelser, først skal træde i kraft, når konventionen træder i kraft. Ifølgekonventionens artikel 18, træder konventionen i kraft tolv måneder efter, at mindst 30 staterudgørende mindst 35 % af verdenstonnagen har ratificeret konventionen.Til § 4Bestemmelsen vedrører den territoriale gyldighed af lovforslaget.