MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 740: Landsplanredegørelsen 2010, fra miljøministeren

Hvad er en landsplanredegørelse?Efter nyvalg til Folketinget afgiver miljøministeren en redegørelse om landsplanarbejdettil brug for den regionale udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen.Der sker ikke en detaljeret styring over for kommunernes fysiske planlægning gennemlandsplanredegørelsen. Landsplanredegørelsen sætter en politisk retning for den fysiskeplanlægning i form af principper og prioriteringer, som regeringen finder skal lægges tilgrund for de regionale udviklingsplaner og kommuneplaner.

Landsplanredegørelsen omtalerDe hovedproblemstillinger, som regeringen ser i den fysiske planlægning de kommende år.Regeringens politiske principper og budskaber i relation til disse hovedproblemstillinger.De initiativer i relation til den fysiske planlægning, regeringen vil iværksætte, og de emner,hvor regeringen ønsker et samarbejde med kommuner og regioner.Forventningerne til kommunernes indsats i den overordnede fysiske planlægning,

Med Landsplanredegørelse 2010 går regeringen på fleremåder helt nye veje.For det første er det en landsplanredegørelse, som skalses i sammenhæng med regeringens mange andre storeinitiativer som fx det regionalpolitiske udspil ’Danmarki Balance i en Global Verden’ og regeringens aftaler omen grøn transportpolitik og ‘Grøn Vækst’.Initiativer som sammen med Landsplanredegørelse 2010bidrager til et renere, grønnere og mere bæredygtigtDanmark, der er rustet til at møde de globale udfordrin-ger miljømæssigt, socialt og økonomisk.For det andet er det en landsplanredegørelse, som forførste gang henvender sig direkte til kommunalbestyrel-serne og regionsrådene. Med kommunalreformen harkommunerne fået ansvaret for dels planlægningen afbyerne og det åbne land, dels gennemførelsen af demange natur- og miljøinitiativer, som skal gøre Danmarktil et grønnere og renere land at leve i.Regionerne skal - blandt andet baseret på de regionalevækstforas erhvervsudviklingsstrategier - udarbejde re-gionale udviklingsplaner, der på grundlag af en helheds-vurdering bl.a. beskriver en ønskelig fremtidig udviklingfor regionens byer, landdistrikter og udkantsområder.Og for det tredje fordi det er en landsplanredegørelse,der i kort form sætter fokus på de politiske meldinger.

Regeringen lægger stor vægt på at sikre de bedst mu-lige rammer for vækst og udvikling i hele Danmark medafsæt i de særlige udfordringer og muligheder, der erlokalt og regionalt.Landsplanredegørelsen omtaler udfordringer i den fysiskeplanlægning i alle dele af landet. Disse udfordringer erikke ens over alt, og redegørelsens omtale af de forskel-lige dele af landet forholder sig derfor til specifikke lokaleog regionale forhold i den fysiske planlægning.Løsningernes geografi må tilpasses problemernes geo-grafi. Dette er også baggrunden for, at regeringen i ’Dan-mark i Balance i en Global Verden’ foreslår, at kommuneri yderområderne får udvidet adgangen til at gennemføreplanlægning til gavn for detailhandel og for erhverv ogboliger i landzonen, uden at dette i øvrigt betyder enændring af de generelle principper, der ligger til grundfor dansk planlægning.Landsplanredegørelsen bidrager dermed til regeringensbredspektrede indsats for vækst i hele landet.Regeringen har indgået politiske aftaler bl.a. for dekommende års infrastrukturinvesteringer og om GrønVækst, der forener moderne og konkurrencedygtiglandbrugsproduktion med et højt niveau for miljø- ognaturbeskyttelse.Herudover har de statslige vand- og Natura 2000-planerværet i forhøring. Det er alt sammen nye initiativer, somfår betydning for kommunernes planlægning.

En planlægning, som jeg har stor tillid til, at kommunernekan gennemføre på fuld kvalificeret måde, og som ogsåvil indebære konkrete afvejninger af de lokale interesseri forhold til de nationale.Der blev givet mange positive høringssvar på forslaget tillandsplanredegørelse, og der er generelt stor tilslutningtil, at forhold i det åbne land, ved kysterne, i landskabetog natur- og miljøforhold er behandlet i redegørelsen.Det er tydeligt, at det er emner, der optager kommu-nerne.Jeg ser en planlægning af by og land baseret på kvali-tativt gode løsninger som en fælles opgave, hvor stat,kommuner og regioner har hver et antal brikker, somlagt på den rigtige måde kan få puslespillet til at gå op.Jeg ønsker med Landsplanredegørelse 2010 at indbydekommunerne, regionerne og deres organisationer til etsamarbejde om en række af de problemstillinger, somberøres i redegørelsen.

Danmark er et af de lande i Europa, hvor arealet udnyttesmest intensivt. Vi er et lille land med relativt stor befolk-ningstæthed og en overordnet positiv økonomisk vækst,som trækker aktiviteter inden for transport, byggeri oganlæg med sig.Først og fremmest er vi selv, vores arbejdspladser og bo-steder grundvilkår i planlægningen.Befolkningen /I 2010 er der ca. 5.525.000 personeri Danmark, ca. 200.000 flere end i år 2000, altså enstigning på 3,8 pct. Denne beskedne stigning ventesat fortsætte de næste 20 år, men den ser ud til at bliveujævnt fordelt fra landsdel til landsdel.

Som et resultat af det nogenlunde stabile energiforbrugog den voksende andel af vedvarende energi, viste densidste opgørelse fra 2008 over den samlede drivhusgas-udledning i Danmark (korrigeret for årlige temperatur-forskelle og udenrigshandel med el) et fald på 14 pct.siden 1990.Udledningen af CO2-emissioner fra 1990 til 2008 frahusholdningerne er faldet med 38 pct. Udledningen fralandbruget er faldet med 23 pct., mens udledningerne iforbindelse med transport er steget med 32 pct. Derud-over er der gjort en betydelig indsats for at øge forbrugetaf vedvarende energi, så forbruget af kul, olie og gaskan reduceres tilsvarende.

Også alderssammensætningen vil påvirke fremtidensplanlægning. I 2010 er der ca. 900.000 personer på 65år og derover, svarende til godt 16 pct. af befolkningen.Det tal forventes i 2030 være steget til ca. 1.350.000 - 23pct. af befolkningen. I yderområderne forventes næstenhver tredje at være over 65 år i 2030.En så stor ændring af alderssammensætningen vil få storindflydelse på planlægningen af vores byer og boliger. Deældre vil i højere grad præge fornyelsen og udbygningenaf boligområderne med deres særlige behov.

Produktionen af vedvarende energi vokser år for år, ogvedvarende energi udgjorde i 2008 således 17 pct. af detsamlede bruttoenergiforbrug. Vindmøller og bioenergihar givet vigtige bidrag hertil. Der forudses en betydeligstigning i produktionen af såvel vindkraft som biomasseog biogas de kommende år.Den reducerede drivhusgasudledning udgør et væsent-ligt bidrag til at realisere Danmarks forpligtelse underKyoto-Protokollen og EUs byrdefordeling for perioden2008-12.

Forbedringerne skal ses i lyset af den miljømæssige ind-sats, der er foretaget i kommuner og amter gennem enlængere årrække samt den styrkede statslige naturgen-opretningsindsats og indsatsen via miljømilliarden.Vandmiljøet - søer /Den samlede udledning af fosfor erfaldet siden 1989, hvilket har medført at koncentrationenaf fosfor i de danske søer næsten blevet halveret. Faldeti søvandets indhold af fosfor har betydet, at søerne erblevet mere klarvandede. Andelen af rovfisk som geddeog aborre øges langsomt og undervandsplanterne er ifremgang.Vandmiljøet - havet /Der er i løbet af 1990’erne sketen betydelig reduktion i fosforafstrømningen og en re-duktion i kvælstofafstrømningen til havet.

Det er navnlig arealet af enge og overdrev og som erfaldet, mens arealet af moser og heder har været sta-bilt. Naturområderne er mange steder blevet stærktopsplittede. Ca. 85 pct. af Danmarks naturarealer er påmindre end fem hektar. Denne opsplitning gør, at deter blevet vanskeligere for visse planter og dyr at trivesog formere sig.Arealet med skov har til gengæld været jævnt stigendesiden starten af 1800-tallet. Arealtilvæksten har væretvæsentlig i de seneste 20 år, hvor der er gjort en målrettetindsats for skovrejsning.Der findes desuden en lang række spredte småbiotoper,herunder læhegn, vandhuller, små moser, mergelgrave,gravhøje m.v. i det åbne land. Disse småbiotoper hørersammen med søer og vandløb også med til naturarealet.Tilsammen udgør naturarealerne - både skov, lysåbnenaturarealer samt søer, vandløb og småbiotoper godt25 pct. af Danmarks samlede areal.

Reduktionen i fosforbelastningen skyldes, at der er sketen forbedring af spildevandsrensningen. For kvælstofer der også sket en betydelig reduktion i spildevands-belastningen, men også en reduktion i belastningen frade dyrkede arealer, hvorfra langt den største andel afkvælstoffet stammer.Fra midten af 1980’erne har forskellige handlingsplanermedvirket til reduktion af næringsstofudledning. Måleter at reducere kvælstofudvaskningen og landbrugetsfosforoverskud yderligere.

Vi får klimaændringer i Danmark. Regeringen har frem-lagt et klimascenarie, som kommunerne kan anvende ideres planlægning. Scenariet viser, at det for periodenfrem mod 2050 vil blive op mod 1 grad varmere omvinteren, vækstsæsonen vil blive tre uger længere, ogregnskyl vil blive 6 pct. kraftigere.Gennem planlægning kan vi forberede os på en tilpasningtil højere temperatur, mere nedbør, kraftigere regnskyl ogstorme samt stigende havniveau. Den brede energiaf-tale, som regeringen har indgået, øger målsætningen forenergibesparelser og betyder mere støtte til vedvarendeenergi og fremmer vindmøller, en mere energieffektivtransportsektor samt en udbygning med biogasanlæg.Det er regeringens langsigtede mål at gøre Danmark uaf-hængigt af fossile brændsler som kul, olie og gas. Energi-aftalen betyder således flere vindmøller i Danmark, bådetil havs og på land. Det er besluttet at placere Danmarkshidtil største vindmøllepark på havet mellem Djursland ogAnholt med en samlet effekt på 400 MW, som dermedkan dække 400.000 husstandes årlige elforbrug. Endvi-dere har regeringen fået vedtaget en lov om etableringaf et testcenter for store vindmøller.Regeringen har indgået en politisk aftale med et flertali Folketinget om en grøn transportpolitik, som gennemdirekte tiltag, planlægning, forskning mv. skal føre til enreduktion i transportsektorens CO2-udledninger samtreducere støj- og luftforurening.Herudover fremlagde regeringen i foråret 2008 en natio-nal strategi for tilpasning til klimaændringer, der opfordrermyndigheder, virksomheder og borgere til rettidigt atagere på de udfordringer, som klimaændringerne vil-medføre for samfundet.

Forventninger til kommunernes planlægningPlanlægning skal bidrage til at mindske energifor-bruget /Boliger, arbejdspladser, institutioner og andrerejsemål bør, hvis der lokalt er mulighed for det, placeressådan, at behovet for transport reduceres. Infrastrukturenskal tilskynde til brugen af kollektiv trafik. Kommunernekan også fremme energineutralt byggeri, alternativeenergikilder og energibesparende køretøjer.Anlæg og byggeri /Generelt kan klimaændringerneskabe såvel problemer som muligheder, som på længeresigt bedst løses/udnyttes via en hensigtsmæssig planlæg-ning af arealanvendelsen, fx ved at friholde visse områderfor beboelse og andre anlæg. Private og offentlige byg-herrer vil til en vis grad kunne tilpasse deres beslutningerom bygge- og anlægsarbejder til de ændrede risici ogmuligheder, som klimaændringerne medfører, hvis denrelevante information er til rådighed.

Hvad vil regeringen gøre?Ny og nyttig viden /I regeringens klimatilpasningsstra-tegi indgår en informationsindsats i form af etableringaf et videncenter og en klimatilpasningsportal, www.klimatilpasning.dk. På denne portal optages løbende nyviden inden for en række ministeriers ressortområder,herunder inspiration til klimatilpasningstiltag i den fysiskeplanlægning.En sund og robust natur under ændrede klimaforholdvil blive sikret, fx ved omlægning af udvalgte ådale tilnaturlige vådområder med ekstensiv drift og pleje og veden indsats mod fragmentering af naturen. Aktiviteter somdisse vil have en fortsat høj prioritet. Den samlede energi-,natur- og miljøindsats i Grøn Vækst forventes samlet setat reducere landbrugets CO2-udledning med op mod800.000 tons årligt, når virkemidlerne er fuldt indfaset.Planlægningen skal tilpasses de forventede klima-forandringer /Kommunernes planlægning for klima-tilpasning vil blive støttet og fulgt fra centralt hold, fxmed relevant information. De statslige myndigheder villøbende vurdere, om der er behov for at udforme for-udsætninger for kommuneplanlægningen.Klimatilpasningsindsats på tværs af administrativeog geografiske grænser /Til brug for kommunernesplanlægning er der udviklet en ny digital højdemodelaf Danmark, som viser, hvor højt en hvilken som helstadresse i Danmark ligger i forhold til havniveauet.Energioptimering af den eksisterende boligmasse /Regeringen har i Folketinget fået vedtaget en ændringaf byfornyelsesloven, der vil øge kommunernes mulig-hed for at støtte nedbringelse af energiforbruget i deeksisterende boliger.

En vigtig informationskilde er kommuneplanlægningen,som derfor løbende bør afspejle og tilpasses de risici ogmuligheder, som følger af klimaændringerne.Klimaforandringer og naturbeskyttelse /Klimafor-andringerne forventes at påvirke den danske naturblandt andet gennem øget erosion og oversvømmelseaf lavvandede kyster, strandenge og ådale som følgeaf vandstandsstigninger, øget nedbør og ændret ned-børsmønster.

Udviklingen i landbruget, byerne og ferie/fritidsfaciliteterlægger pres på naturen. De ændrede driftsformer i land-bruget har medført, at høslæt og ekstensiv afgræsningforsvinder med den konsekvens, at lysåbne naturtyper someng, overdrev og hede ofte gror til i bl.a. nælder, tidslerog krat. Nedgangen i naturarealet er dog stoppet somfølge af naturpleje og -genopretning samt skovrejsningde seneste år.Selvom en mangeårig, vedholdende miljøindsats har vendtudviklingen, lider mange naturområder, herunder søer ogvandløb, af en forringet kvalitet på grund af forureningmed næringsstoffer, sprøjtemidler mv..Udviklingen i kvaliteten af mange vandløb går nu i denrigtige retning, men også her er der behov for at forbedrede fysiske forhold og dermed mulighederne for et rigtplante- og dyreliv. Som landets største arealforvalter erder behov for, at landbruget fastholder sin indsats fornaturen og miljøet.De statslige vandplaner har til formål at sikre en god øko-logisk tilstand for grundvand, vandløb, søer og kystvande.Natura 2000-planer skal bevare og genoprette vores in-ternationale naturområder.Nationalparker skal styrke og udvikle naturen og landska-bet samt forbedre og styrke mulighederne for udviklingaf fx kulturmiljøer og friluftsmæssige værdier i områder afinternational og national betydning. Nationalparkloven harbetydet oprettelse af Nationalpark Thy 2008, NationalparkMols Bjerge i 2009, og at Nationalpark Vadehavet forven-tes oprettet i 2010. Målet er i de kommende år at etablere2 nye nationalparker ved Skjern Å og i Nordsjælland.

Regeringen giver sammen med EU økonomisk støtte tilflere skove i Danmark. Der ydes både støtte til neutralom-råder (områder, hvor skovrejsning er mulig), som udgør70 pct. af det åbne land, og til positivområder (områder,hvor skovrejsning er ønsket), som udgør 5 pct.Det er en statslig prioritering, at de nye skove etableresog indrettes, så de på samme tid opfylder friluftsmæssigebehov, er robuste i fremtidens klima, sikrer grundvandetog øger naturværdierne, træproduktionen og andet.Endvidere er der etableret tilskudsordninger under Land-distriktsprogrammet. Disse ordninger omfatter bl.a. tilskudtil anlæg, fastholdelse og pleje af vådområder, tilskud tilpleje af græs- og naturarealer og tilskud til landskabs- ogbiotopforbedrende beplantninger.Forventninger til kommunernes planlægningPlanlægningen skal sikre mere sammenhængendenatur og vandmiljø /Der skal arbejdes for, at eksiste-rende såvel som ny natur ikke ligger spredt og tilfældigt.Derfor skal kommunerne sikre sammenhæng mellemNatura 2000-områderne, nationalparkerne og andrestore naturområder ved at forbinde dem med økolo-giske korridorer.Vand- og Natura 2000-planerne i fokus /Kommunepla-nen spiller en vigtig rolle for, at den kommende indsatsfor vand og natur kommer til at ske i samspil med deøvrige interesser i det åbne land. De kommende års storeinvesteringer i renere vand og mere natur kan fx ogsåmedføre flere rekreative muligheder for befolkningen iog uden for byerne.

Hvad vil regeringen gøre?Miljø- og Naturplan Danmark 2020 /Regeringens aftalemed Dansk Folkeparti om Grøn Vækst indeholder enMiljø- og Naturplan for Danmark frem mod 2020, somskal sikre bedre miljø og klima samt mere natur af højkvalitet, der er tilgængelig for alle. Et led i planen er, atder bl.a. bliver etableret op til 75.000 ha ny natur fremmod 2015, herunder bl.a. mere skov og dyrkningsfrierandzoner, ligesom der vil ske forbedringer af de fysiskeforhold på udvalgte strækninger af 7.300 km vandløb.Den danske natur skal afleveres i bedre stand, end viovertog den /Regeringen vil styrke hensynet til naturen,når vi udvikler byerne og anlægger veje og jernbaner.Nogle projekter må vælges helt fra, selv om det kunnehave en positiv effekt på mobiliteten, hvis omkostnin-gerne for naturen er for store.Skovarealet skal øges /Som led i Grøn Vækst skal derfortsat gøres en indsats for at øge det danske skovareal.Samlet vil der herved kunne skabes ca. 7.700 ha ny skovfrem mod 2015. En del af den kommende skovrejsningvil have fokus på nye, bynære skove anlagt i samarbejdemed kommuner, vandværker og andre interessenter.Grønt Danmarkskort /For at forbedre overblikket overarealanvendelse og jordbundsforhold har regeringenigangsat et projekt om udarbejdelsen af et Grønt Dan-markskort. Grønt Danmarkskort vil understøtte planlæg-ningen af den fremtidige miljø- og naturindsats og væreen videnressource for den enkelte landmand.

Det danske landskab ændrer sig løbende. Nye bydele,erhvervsområder og veje kommer til. Også landbrugetsudvikling kan aflæses i landskabet.I nogle tilfælde gør byer og erhvervsbyggeri indhug i detåbne land på en måde, som forringer stedets landska-belige værdier. Et eksempel er udflydende byrande, sombetyder, at der bliver stadig større afstande fra bymidtensboliger til de værdifulde oplevelser i det åbne land.Udviklingen i landbruget er årsag til store ændringer ilandskaberne, hvor mange nye landbrugsbygninger ogdriftsanlæg er kommet til . De store anlæg gør mangemindre landbrugsbygninger overflødige, og i det åbneland står der nu mindst 60 mio. m2 bygninger ube-nyttede og efterhånden faldefærdige hen. Manglendevedligeholdelse skæmmer både landskaber og landsbyer.Befolkningens adgang til naturen, kulturminderne oglandskaberne forringes også, når markveje fortsat ned-lægges som led i omlægningen af landbrugsdriften.Kommunerne har mulighed for at påvirke denne udvik-ling gennem planlægningen.Miljøministeriet har udarbejdet en vejledning til brug forkortlægning af de karakteristiske og oplevelsesrige land-skaber (landskabskaraktermetoden), som bl.a. kan sikre,at udvikling sker i overensstemmelse med landskabskva-liteterne og at der foretages en mere ensartet vurderingaf landskaberne henover kommunegrænser.Forventninger til kommunernes planlægningFokus på landskabet i kommuneplanerne /Kommu-nerne bør sætte yderligere fokus på landskabsbeskyt-telsen i den kommende planlægning for det åbne land.Det er nødvendigt for at styrke beskyttelsen som led i den

samlede planlægning, først og fremmest i samspillet medvand-, natur-, erhvervs- og kulturarvsplanlægningen. Derskal sikres bedre adgangsmuligheder og stilleområder idet åbne land, så landskaberne kan opleves af alle. Ter-rænregulering i det åbne land bør begrænses, så natur-og kulturarven bevares.En klar grænse mellem by og land /Nyt byggeri skalplanlægges på en måde, der både økonomiserer medinddragelse af åbent land og på samme tid respekterergrænsen mellem land og by og tager hensyn til grønne ki-ler. Begge dele har stor betydning for byernes kvalitet.Landskab langs vejene /Ved store anlægsprojekter,fx motorveje, gøres der ofte store anstrengelser og in-vesteres offentlige midler i at tilpasse anlægget, så detpåvirker landskabet mindst muligt. Kommunerne skalrespektere dette arbejde i den efterfølgende kommu-neplanlægning.Jordbrugets erhvervsinteresser i helhedsplanlægnin-gen /Landbrugets og skovbrugets rolle og udviklings-muligheder i landdistrikterne indgår i helhedsplanlæg-ningen, der bl.a. baseres på den lokalt forankrede dialogog de regionale jordbrugsanalyser.

Hvad vil regeringen gøre?Vi skal tage vare på landskabet /Vejes og baners lin-jeføringer skal tilrettelægges, så de så vidt muligt følgerlandskabet og naturen. Projekter, der ikke kan forenesmed væsentlige natur- og landskabshensyn, skal kunnefravælges. Det er besluttet at kabellægge store dele afeltransmissionsnettet over 100 kV.Planlægningen skal sikre oplevelsesrige landskaber /Der vil blive udarbejdet et projekt, der skal give inspirationtil, hvordan kommunerne i planlægningen kan kombi-nere beskyttelsen af landskabet med at tage vare påværdifulde bygninger og fortidsminder. Initiativet gen-nemføres i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen.Landskabet og naturen skal gøres mere tilgængeligfor alle /Miljøministeriet har lanceret en fælles platformfor faciliteter i naturen på www.udinaturen.dk. Desudenhar regeringen og Dansk Folkeparti Indgået aftale omforbedrede muligheder for friluftsliv I fredede områderog ved fortidsminder.Planlægningen skal sikre en bæredygtig lokaliseringaf landbrugets bygninger og anlæg /Som en del afGrøn Vækst vil regeringen ændre planloven med henblikpå at forpligte kommunerne til at inddrage lokaliseringaf biogasanlæg i kommuneplanlægningen. Regeringenhar indgået en aftale med KL om lokalisering af biogas-anlæg, og endvidere er der etableret et statsligt biogas-rejsehold. Desuden ændres planloven, så kommunerneskal inddrage de nye store husdyrbrug i den almindeligeplanlægning.

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder ogplaceringsmuligheder for nye landbrugsbygninger skalunderstøtte udviklings- og investeringsmuligheder i land-bruget og samtidigt tage hensyn til landskabs-, natur- ogmiljøinteresser.Der skal findes plads til biogasanlæg /Biogas spilleren vigtig rolle i en klimarigtig energiproduktion. Det eren kommunal opgave at tilvejebringe et plangrundlagfor lokalisering af biogasanlæg, der beskytter de storeinvesteringer og sikrer hensynet til omgivelserne.

De danske kyster byder på særlige rekreative mulighederog oplevelser, som vi alle skal have adgang til. De åbnekystlandskaber udgør landskabelige helheder af storværdi. De danske klit- og hedelandskaber er i europæisksammenhæng af betydelig udstrækning og præget afuberørthed. Det giver os et særligt ansvar for at bevarede kyststrækninger, som er åbne og dynamiske.Mange hoteller og feriecentre er opført langs kysterne forat sikre den brede befolkning adgang til ferieoplevelser.Det kan være økonomisk fordelagtigt at sælge disseejendomme som private ferieboliger. Områderne risi-kerer dermed at få privat karakter, og den naturlige,offentlige adgang til hotellerne og kysterne vil forsvinde.Samtidig kan der opstå behov for nye, attraktive arealerved kysterne til feriehoteller, der kan erstatte de gamle.Det er en udvikling, som strider mod intentionen medplanlovens forbud mod nye sommerhusområder i kyst-nærhedszonen.Problemet omfatter også helårsboliger i kystnære byzo-nearealer, der anvendes til ferieboliger, og de eksempler,hvor en kommune udlægger kystnære boligområderuden bopælspligt, så de kan anvendes til ferieboliger.Dermed kan der opstå risiko for, at deltidsborgere erstat-ter lokalbefolkningen i kystbyernes attraktive byområder,der så må ligge øde hen om vinteren. Det kan afføde etpres på kommunerne for at få udlagt nye områder til nye(billigere) helårsboliger som erstatning - og dermed kanen del af det åbne land i kystområderne forsvinde. Detkan være hensigtsmæssigt at lade helårsboliger overgåtil deltidsboliger i yderområder, hvor boligerne ellers villestå tomme og forfalde.Regeringen har på særlige vilkår givet mulighed forudstykning af 8000 nye, kystnære sommerhusgrunde,hvilket har understøttet turismeerhvervet.

Forventninger til kommunernes planlægningSamlet turismeplanlægning /Det er en forudsæt-ning for lokalisering af nye turistanlæg og ændring afeksisterende, at kommunerne i forbindelse med kom-muneplanlægningen udarbejder en turiststrategi, somudmøntes i den fysiske planlægning, og som indeholdersammenhængende turistpolitiske overvejelser. Strategienskal bygge på vurderinger af de turistmæssige udviklings-muligheder, herunder hvordan nye anlæg, eksisterendeferie- og fritidsanlæg og omdannelse af eksisterende kanindgå i samspil med eksisterende bysamfund og ferie- ogfritidsbebyggelse, så områdets attraktionsværdi øges.Bevar kystens værdier /Lokalsamfundene skal havemulighed for at udvikle sig. Men det skal ske i respekt forde særegne omgivelser. Kommunerne skal sikre, at nyebyggerier indpasses, hvor de ikke forringer oplevelsen afkystlandskabet samt øger behovet for kystbeskyttelse.Bevar kystnære hoteller /Det kræver stor påpasselig-hed i planlægningen at modvirke en privatisering af at-traktive kystområder. Det gælder også, når eksisterendeeller planlagte hoteller ønskes omdannet til private ferie-boliger eller andre formål, og når planlagte arealreserva-tioner til hoteller ønskes anvendt til andre formål.Liv i byerne året rundt /Kystnære byer rummer som ud-gangspunkt attraktive boliger, som bør bevares til helårs-anvendelse. Inddragelse af ny byzone til boligformål skaludlægges til helårsbeboelse for at skabe grundlag forfortsat liv i byerne. Lokalplaner skal sikre, at boliger ibyzone anvendes til helårsboliger. I yderområder, hvorefterspørgslen efter helårsboliger er lille, kan eksisterendehelårsboliger dog overgå til deltidsboliger og dermedbremse et stigende antal tomme boliger. Beslutningenbør hvile på en samlet turismeplanlægning.

Særlig begrundelse for kystnære placeringer /Kyst-nære placeringer skal forbeholdes aktiviteter, der er af-hængig af en sådan placering. Deponeringsanlæg skalplaceres, hvor afstrømningen sker mod havet. Placeringenkan være umiddelbart bag kystnærhedszonen, og hvordette ikke er muligt inden for kystnærhedszonen - understørst mulig hensyn til naturen og sårbare havområder.

Hvad vil regeringen gøre?Adgang til de rekreative kystværdier skal bevares forden brede befolkning /Når der fx skal findes nye an-vendelsesmuligheder for fyrtårne, og når hoteller ønskesudstykket i private ferieboliger, må den offentlige adgangtil kystværdierne ikke forringes.Planlægningsmæssige udfordringer på turisme- ogfritidsområdet /Miljøministeren udgiver en eksempel-samling, der vil fremhæve gode eksempler på anvendelseaf planlægningen i kystnærhedszonen uden at slækkepå krav til kvalitet og hensyn til naturen. Formålet er attydeliggøre og afklare de muligheder og begrænsninger,som den eksisterende lovgivning sætter.Vi skal sikre den rigtige balance mellem turisme ognatur- og landskabsværdier /Regeringen og Dansk Fol-keparti har derfor fået vedtaget en ændring af reglernefor campinghytter, der har gjort det muligt at etablerestørre campinghytter end tidligere samtidigt med, at derskal foreligge en landzonetilladelse. De nye regler sikrersåledes balancen mellem mulighederne for udvikling afcampingbranchen og beskyttelsen af danske natur- oglandskabsværdier.

De fleste danskere bor i de større byer. Her er vækst, herer arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, forretningerog kultur- og fritidstilbud. Behovet for nye områder tilboliger, forretninger og erhverv vokser, og det sammegør behovet for mobilitet mellem områderne.En stor del af byudviklingen klares gennem omdannelseaf ældre, udtjente erhvervsområder til nye attraktive by-dele. Det ses blandt andet i en række af havnebyerne,hvor forfaldet på havnen er stoppet og erstattet med nyby og attraktive boliger.I andre tilfælde vokser byen udad i det åbne land. Detopleves måske særlig markant der, hvor byerne udviklersig ud langs motorvejene, og hvor åbne landskaber oggrønne kiler forsvinder.Regeringen har indgået en politisk aftale med et bredtflertal i Folketinget om En grøn transportpolitik, som bl.a.skal bidrage til mindre støj og luftforurening i byerne.Regeringen har vedtaget en arkitekturpolitik og herunderværktøjer til arbejdet med kommunal arkitekturpolitik.

Mindre støj og renere luft i byen /Kommunernes tra-fikplanlægning skal bidrage til at reducere trafikstøj ogluftforurening. Kommunerne har desuden mulighed forat indføre miljøzoner med særlige miljøkrav til tungekøretøjer og varebiler.Der er stadig brug for havne /Der er fortsat brug forsøvejen til transport, og nogle af de virksomheder, somhar brug for at ligge på havnen, kan ikke integreresmed boliger.

Hvad vil regeringen gøre?Bedre muligheder for godstransport og lettere ad-gang til havnene /En række veje og baner til havnenevil blive udbygget. Transportministeren og miljøministe-ren har offentliggjort en fælles redegørelse om arealan-vendelsen på danske havne, som indeholder anbefalingertil varetagelse af statslige interesser i den kommunaleplanlægning for havnearealer.Luftkvaliteten må ikke belastes uacceptabelt af trafik-ken i byerne /En ny lov om miljøzoner åbner for, at flerekommuner kan få miljøzoner, og at disse nu også kanomfatte varebiler, hvis det kan dokumenteres, at græn-seværdien for partikler er overskredet. Regeringen harlanceret et forslag til en luftkvalitetsplan med en rækketiltag, som skal reducere partikelforureningen i Køben-havn og Frederiksberg. Med en omlægning af kørselsaf-gifterne som følge af aftalen om en grøn transportpolitikvil regeringen reducere miljøbelastningen i myldretidenpå de mest belastede vejstrækninger.Støjproblemer langs veje og baner skal reduceres /Regeringen vil sikre, at der anvendes støjsvag asfalt, hvortrafikken på motorveje og andre statsveje støjbelasterbymæssig bebyggelse. Regeringen vil desuden ud fraevalueringen af sin vejstøjstrategi fortsat vejlede, rådgiveog formidle gode eksempler til kommunernes bekæm-pelse af vejstøj.Bæredygtige byområder /Miljøministeriet har udgiveten eksempelsamling, som bl.a. giver et overblik over, hvil-ke muligheder kommunerne har for at stille krav i lokal-planerne, der kan fremme en bæredygtig byudvikling.

Der vil også i fremtiden være behov for nye erhvervs-arealer i nogle havne. Alle havnearealer må derfor ikkeomdannes til fx boligkvarterer. Effektive forbindelser tilog fra havnene kan bidrage til at styrke grundlaget foren vækst i godstransporten via sø.Byernes udvikling skal tænkes sammen med trafik-strukturen /Det er vigtigt, at fremtidens erhvervs- ogboligområder tilskynder til brug af kollektiv trafik, fx vedstationsnær lokalisering. Det skal desuden være let ogtrygt at gå og cykle.Mere natur og vand i byerne /Byens grønne områderskal skabe et net af områder til afslapning, leg og bevæ-gelse. Med de store regnskyl, som følger med klimafor-andringerne, skal nyt byggeri planlægges, så regnvandetkan udnyttes til nye kanaler og søer i byen.

Forventninger til kommunernes planlægningDer er behov for at supplere vores relativt åbne byermed tættere bydele /Byer skal vokse inde fra. Planlæg-ningen skal, hvis der lokalt er mulighed for det, sikre,at forladte industriområder udvikles til nye, modernebydele, inden nye arealer i det åbne land inddrages til nyby. Funktionstomme områder i byerne skal undgås.

Trafikken i Danmark er steget med mere end 50 pct. deseneste 20 år, og stigningen ventes at fortsætte de kom-mende år. Transportsektoren står i dag for ca. 25 pct. af dedanske CO2-udledninger - en andel, der forventes at stige,hvis der ikke gøres noget.Regeringen har derfor udarbejdet en strategi, Grøn Trans-portvision DK, der sikrer en reel reduktion i transportsekto-rens CO2-udledning i 2020. Og selvom det de seneste år erlykkedes at nedbringe udledningen af farlige partikler, givertrafikken fortsat problemer med støj og forurening især i destørre byer. Prognoser for trafikudviklingen viser, at presset påvejene vil stige i de kommende år, hvis der ikke sættes ind.Problemerne er særlig markante i de store hovedfærdselsårer,især i hovedstadsområdet og i Østjylland.Regeringen har aftalt en grøn transportpolitik med et bredtflertal i Folketinget. Der er gennem aftalen etableret en In-frastrukturfond med 94 mia. kr. i perioden frem til og med2020. Formålet er at gennemføre en lang række nye initia-tiver, som vil kunne bidrage til at fremtidssikre den danskeinfrastruktur. Blandt de mange initiativer kan nævnes, at deri aftalen er fokus på mere kollektiv transport og cyklisme.Nogle af initiativerne understøtter i særlig grad de overord-nede interesser i planlægningen, ligesom nogle initiativer ersærligt relevante for den kommunale planlægning.Regeringen vil endvidere skabe en grønnere biltrafikved at gennemføre en fundamental omlægning af bilaf-gifterne. Bilisterne skal tilskyndes til at vælge miljø- ogenergirigtigt, både når de køber bil, og når de kører iden. Omlægningen vil gøre det muligt for flere familierat købe en bil; til gengæld skal det være dyrere at brugebilen. Samtidig skal det gøres mere attraktivt at købe enmiljøvenlig bil.

Forventninger til kommunernes planlægningSamlet trafikplanlægningmed fokus på sammenhængog kvalitet i bustrafikken og på lokalbanerne samt godeforbindelser til og fra togene via busdriften.Parkér og Rejs løsninger som en del af de kollektivetrafiktilbud /Adgangsveje, busstoppesteder, parkerings-pladser og cykelstativer skal indrettes, så de kan benytteslet og smidigt.Styrket cykelpendlingmed bedre cykelpendlerruter ogcykel-hurtigruter i og omkring de større byer.Begrænsning af naturpåvirkningergennem eksem-pelvis etablering af faunapassager, stibroer, dyrehegnog advarselsskilte.Reduktion af trafikstøj /Udlægning af støjsvag asfalt er eteffektivt middel til at begrænse støjen på kommunale vejei de store byer, hvor problemerne kan være særligt store.Kommunerne kan bruge Vejdirektoratets støjklasser i deresprioritering. Mange større kommuner skal udarbejde lokalestøjhandlingsplaner, hvor de kan udpege stilleområder.Reduktion af luftforurening /Trafikplanlægning, parke-ringsafgifter, styrket kollektiv trafik, cykelstier m.m. kanreducere antallet af biler og tunge køretøjer i byerne ogreducere luftforureningen.

Landet skal knyttes bedre sammenmed en højhastig-hedstogstrategi, der vil sikre markant lavere rejsetidermellem de store byer.Trafikken skal afvikles bedre /Det er regeringens mål,at den kollektive trafik og cyklerne skal løfte det mesteaf fremtidens vækst i trafikken. Regeringen vil investere iveje dér, hvor det er nødvendigt for målrettet at afhjælpetrængslen, dvs. i flaskehalsene på de store hovedfærd-selsårer i Østjylland og i hovedstadsområdet.Banetrafikkens dækningsgrad skal udvikles- ikkemindst i storbyområderne. Der skal etableres bedre el-ler nye stationer, hvor behovet er størst.Parkér og Rejs /Regeringen vil tage initiativ til at gen-nemføre forsøg med reservation af parkeringspladserved togstationerne til faste pendlere.Cyklismen skal styrkes med 1 mia. kr. frem til 2014 /Re-geringen vil støtte sammenhængende kommunale cykelpro-jekter, der bidrager til at aflaste det overordnede vejnet.Broer, veje og jernbaner må ikke ødelægge uerstattelignatur /Nogle projekter må vælges helt fra, selv om dekunne have en positiv effekt på mobiliteten, hvis omkost-ningerne for naturen er for store.Styrkelse af indsatsen mod trafikstøj /I regeringens af-tale om en grøn transportpolitik er der afsat en rammepå 400 mio. kr. frem til 2014 til en indsats mod støj langsstatens veje og baner. Desuden er regeringens vejstøj-strategi blevet evalueret.En klog omlægning af bilskatten /Omlægningen skalsærligt anvendes til at regulere trængsel i de områder,hvor denne udgør et problem, og hvor den kollektivetrafik er tilstrækkeligt veludbygget.

Det kan være svært at fremskrive den lokale udvikling,men det kan være helt afgørende, at der skabes tillidtil servicetilbud mv. over en lang tidshorisont. Detteunderstreger nødvendigheden af helhedsplanlægningog prioritering af de forskellige udviklingstiltag. Balancenmellem at samle indsatsen for at sikre bestemte landsbyeri forhold til at tilgodese flere landsbyer vil være et genereltdilemma.Lokalområder, der er gode til at trække de omgivendenaturressourcer, den lokale identitet og kulturen ind iproduktion og produkter, oplever økonimisk vækst.

Omkring de større byer er der tilflytning og øget aktiviteti landdistrikterne. I andre egne opleves fraflytning ogmåske nedgang i aktiviteten. Udviklingen i yderområ-derne er påvirket af den generelle samfundsmæssigeog økonomiske udvikling. Det er ikke kun i Danmark, atden økonomiske vækst har været størst omkring de storebyer, og at befolkning og virksomheder er fulgt med.Vækst i yderområderne er afgørende for balancen i landet.Økonomisk tilgodeses yderområderne med blandt andetudligningsordninger mellem landets kommuner, landdi-striktsprogrammet, hvorunder der er nedsat Lokale Ak-tionsgrupper (LAG), samt forhøjede befordringsfradrag.Endvidere har en ændring af byfornyelsesloven givet kom-munerne yderligere muligheder for at gøre en indsats overfor nedslidte og skæmmende boliger. De mange initiativermålrettet landdistrikter og yderområder er beskrevet i rege-ringens Landdistriktsredegørelse fra marts 2009. Herudoverhar regeringen taget en lang række regionalpolitiske ini-tiativer, der også kommer yderområderne til gode. Rege-ringen redegør årligt herom i Regionalpolitisk redegørelse.Regeringen og de regionale vækstfora har indgået regio-nale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling.De regionale vækstfora prioriterer EU-strukturfondsmid-lerne. hvoraf 35 pct. skal anvendes til gavn for yderom-råderne. Økonomi- og Erhvervsministeriet udarbejderårligt en regionalpolitisk vækstredegørelse. Endelig harSocialministeriet udarbejdet en værktøjskasse til brugfor udvikling af landsbyer.Forventninger til kommunernes planlægningBrug natur og kultur aktivt /Kommunerne bør plan-lægge med fokus på kvaliteterne i områdets landskab og

kulturmiljø; understrege de sociale relationer i området,sikkerheden, nærheden og adgangen til naturen og denfriske luft. Udviklingsaktiviteter skal tilrettelægges, så denatur- og kulturgivne kvaliteter bevares og udbygges.Levedygtige landsbyer /Kommunalbestyrelsen bør ind-drage spørgsmål om landsbyernes situation og udviklings-muligheder, når den udbygger eller ændrer placeringen afservice-, kultur- og andre institutioner som skoler, dagin-stitutioner, plejehjem og biblioteker i kommunen.Jordbrugets erhvervsinteresser i helhedsplanlæg-ningen /Landbrugets rolle og udviklingsmulighederi landdistrikterne indgår i helhedsplanlægningen, derbl.a. baseres på den lokalt forankrede dialog og de re-gionale jordbrugsanalyser. Udpegning af særligt værdi-fulde landbrugsområder og placeringsmuligheder fornye landbrugsbygninger skal understøtte udviklings- oginvesteringsmuligheder i landbruget og samtidigt tagehensyn til landskabs-, natur- og miljøinteresser.Femer Bælt /Den kommende forbindelse skal brugestil at fremme udviklingen lokalt. Kommunerne bør plan-lægge, så potentialet i Femer Bælt forbindelsen udnyttesmaksimalt, uden at det anfægter lokale natur-, kultur- oglandskabsværdier.Planlægning med internationalt perspektiv /Kom-munerne bør afsøge de grænseoverskridende samar-bejdspotentialer, hvor muligheden er til stede. RegionSyddanmark og Schleswig-Holstein har indgået enpartnerskabsaftale om sundhed, uddannelse, trafik ogarbejdsmarked. På lignende måde kan Lolland-Falsterfå gavn af nærheden til Nordtyskland med Femer Bælt-forbindelsen.

Hvad vil regeringen gøre?Danmark i balance /Regeringen ønsker et Danmark ibalance. Mulighederne for at bo samt for at skabe vækstog erhvervsudvikling skal være gode i hele landet. Rege-ringen understøtter denne indsats i sit regionalpolitiskeudspil ’Danmark i Balance i en Global Verden’. Regerin-gen vil fremsætte forslag til en ændring af planloven,som skal give kommunerne i yderområderne en udvidetadgang til at gennemføre planlægning til gavn for de-tailhandel og for erhverv og boliger i landzone.Nationalparker kan styrke den lokale erhvervsmæssigeudvikling /Nationalparkerne kan - især i yderområder -blive til gavn for den lokale udvikling. Med en nationalparkvil mange områder få en øget turisme, og det vil kunnegøre det mere attraktivt at bosætte sig i området samtøge incitamentet til erhvervsmæssig udvikling.Nedrivning af faldefærdige bygninger mv. i udkants-områder /Med henblik på at understøtte en positiv ud-vikling i bosætningen i yderområderne er der i 2010 afsat150 mio. kr. som tilskud til bl.a. nedrivning af faldefærdigebygninger (Indsatspuljen under Indenrigs- og Sundheds-ministeriet).Udvikling i Akvakultur /I forbindelse med Grøn Vækstønsker regeringen at understøtte udviklingen i akvakul-turerhvervet under hensyn til natur og miljø. Dette måforventes også at berøre mulighederne for lokaliseringaf fremtidige dambrug og havbrug.

Vi skal planlægge et Danmark, der hænger sammen - frakommune til kommune, fra region til region. Det forud-sætter samarbejde på tværs af kommunegrænser. Enhverkommunes planlægning er afhængig af nabokommu-nens, når det gælder udvikling af byer, detailhandel,klimatilpasning, tekniske anlæg og veje. Og naturom-råder, landskaber, klimaændringer og vandløb kenderikke kommunegrænserne.Østjylland kan på længere sigt udvikle sig til ét sam-menhængende område med stigende interaktion mellembyerne. Det stiller Østjylland over for en række udfor-dringer, herunder udfordringer i forhold til samspilletmellem den fremtidige byudvikling og den trafikale in-frastruktur, landskabsudnyttelsen og sikringen af fortsatvækst i Østjylland. Boliger og erhverv spreder sig ud overde åbne landskaber.Trængselsproblemer udgør en stigende belastning forbåde pendlere og erhvervsliv. Det skyldes ikke mindst,at den overordnede infrastruktur i området i de senereår er kommet under stigende pres, i takt med at infra-strukturen i højere grad skal betjene flere trafiktyper, deralle er i vækst, herunder både international godstrafik,regional pendlertrafik samt lokal trafik omkring de en-kelte større bysamfund.For at understøtte erhvervs- og byudviklingen i Østjyl-land og nedbringe trængsel vil regeringen styrke denkollektive trafik i regionen og samtidig sætte ind på demest trængte vejkorridorer.Den regionale udviklingsplan fra Region Midtjylland serØstjylland som en international vækstregion, hvor envelfungerende overordnet infrastruktur er en vigtig for-udsætning for regional udvikling og vækst.

Miljøministeren og de 17 østjyske borgmestre udarbej-dede i 2008 ‘Vision Østjylland’, som blandt andet lagdevægt på, at effektive transportsystemer sikrer mobilite-ten, at Østjyllands adgang til det internationale markedforbedres, og at de enestående landskabsværdier i Øst-jylland fastholdes.På baggrund af visionen har kommunerne og staten i2010 udarbejdet en række anbefalinger om byudviklingog infrastruktur i Østjylland.

Hvad vil regeringen gøre?En trafikplan for Østjylland /Regeringen er i gang meden strategisk analyse af den langsigtede indretning afbane- og vejkapaciteten i Østjylland. Analysen gennem-føres i samarbejde med de lokale myndigheder.Letbane i Århus /I trafikaftalen En grøn transportpolitiker der forlods afsat 0,5 mia. kr. til et statsligt bidrag tilen 1. etape af en letbaneløsning i Århus.Samarbejde i Østjylland /Væksten i erhvervslivet i detøstjyske område skal opretholdes ved, at planlægningensker koordineret mellem kommunerne.

Forventninger til kommunernes planlægningLandskabet og naturen /Kommuneplanlægningen skalsikre de sammenhængende landskaber mellem byerneog fastholde byernes identitet.Bedre banebetjening /Nye byområder og boliger skallokaliseres, så de understøtter kundegrundlaget for denkollektive trafik.Hensigtsmæssig erhvervslokalisering langs motor-vejen /Udlæg af nye erhvervsarealer langs motorvejeneskal begrænses og primært reserveres til transporttungevirksomheder.Tværkommunale samarbejderkan understøtte udvik-lingstræk som nøglen til at bevare og udvikle vækst ogkonkurrenceevne i områder, der geografisk går på tværsaf kommune- og regionsgrænser. Alle landets kommunerbør i samarbejde med regionerne, fx i regi af de regionalevækstfora, overveje, om der indenfor kommunen ellerpå tværs af kommune- eller regionsgrænserne eksisterergeografiske sammenhænge mellem mobilitet, erhvervs-,arbejds- og uddannelsesmarked, kultur- og fritidstilbud

Danmark rummer en række mellemstore byer, hvis trivseler vigtig for udviklingen i store dele af landet. Byerneer centre for det meste af Jylland og Fyn. Væksten ide mellemstore byer er derfor vigtig for den samledebalance i landet.Aalborg har som Nordjyllands største by med universi-tet, lufthavn og kulturfaciliteter en særlig rolle for denregionale udvikling i Nordjylland.Odense har med universitetshospitalet og den store de-tailhandel en tilsvarende rolle for udviklingen på Fyn.Esbjerg, Herning, Holstebro, Viborg og Sønderborg eralle eksempler på byer, hvis private service, handel, ud-dannelsesinstitutioner og kulturliv er centrale på deresegn.I de mellemstore byregioner er der almindeligvis hverkentilbagegangs- eller store trængselsproblemer. Der er for-holdsvis god plads i byzonen, og det er normalt også letat udlægge nye byarealer i tilknytning til de eksisterendebyer, hvis der er behov for det. Der er gode mulighederfor at finde plads til grønne og andre rekreative ele-menter i byerne.Byerne har den fordel, at de er store nok til, at der erbred variation og betydelige bymæssige kvaliteter, menmange af dem er ikke større, end at man hurtigt kanbevæge sig fra byens tætte og livlige områder til detåbne land.De mellemstore byer rummer forholdsvis meget industri,og i deres oplande ligger mange mindre industrielle cen-tre. Industrien er under omstilling fra produktion medmange faglærte og ufaglærte arbejdere til en videns-

økonomi, hvor teknologisk spidskompetence, design oglogistik er centralt. Det ændrer industriens krav til areal,hvad angår både størrelse og lokalisering.Byerne er centre for den regionale offentlige service,såsom hospitaler og gymnasier, og de er lokomotiv forerhvervs- og indkomstudviklingen i deres område. Trafik-ken i de mellemstore byregioner er generelt ikke hæm-met af det trafikale pres, som findes i og omkring enstorby som København.Regionerne Syddanmark og Nordjylland, som rummermange af de mellemstore byer, har i deres udviklingspla-ner fremlagt strategiske overvejelser om samspillet og rol-lefordelingen mellem byerne i hver af de to regioner.Byerne bidrager med udgangspunkt i hver deres særligestyrker til et bysystem præget af mangfoldighed. Formå-let med planerne for byernes samspil er at sikre mestmulig ligeværdighed mellem de mellemstore byregionerog landets største byområder.Samtidig er der på kommunalt initiativ iværksat mangesamarbejder mellem større og mindre byer internt i demellemstore byregioner, centreret om erhvervspolitik,infrastruktur og turisme.Forventninger til kommunernes planlægningBysamarbejde /De regionale udviklingsplaners strate-gier for byernes samspil bør indgå i de grundlæggendeovervejelser i kommuneplanlægningen.Erhvervsarealer /Overvejelser om de ændrede behovfor arealer til industrien bør indgå i grundlaget for kom-muneplanlægningen.

Mindst mulig trafik /Hvor det er muligt, bør funktio-ner og aktiviteter samles i knudepunkter for at reducereden samlede trafik, herunder biltrafikken. Kommunernekan med fordel etablere lette og sikre adgangsveje forcyklister og gående.Rekreative arealer /Grønne og blå rekreative elementeri byen bør udvikles, så byerne tilføres yderligere kvali-tet. Kommunerne kan med fordel etablere stiforløb oggrønne kiler, der forbinder byen med alle dens natur-områder.

Hvad vil regeringen gøre?Udbygning af banenettet /I trafikaftalen En grøn trans-portpolitik er visionen en rejsetid på en time på banentil Odense fra både Århus og København og en timeÅrhus-Aalborg. Visionen søges i et længere perspektivudbredt til flere byer, fx Esbjerg og Herning.Samarbejde på Fyn /Regeringen vil, med henblik påat belyse de særlige udviklingsmuligheder som findes ide mellemstore byregioner, indgå i et visionssamarbejdemed de fynske kommuner og Region Syddanmark omplanlægningens bidrag til udviklingen på Fyn.

Danmark har internationalt set en velfungerende hoved-stad, der har betydning for væksten i hele landet.Sjælland er i dag én stor pendlingsregion, og det er ipendlerkorridorerne til og fra hovedstadsområdet og iringkorridorerne på tværs af regionen, at trængselspro-blemerne i dag er værst. Det er regeringens klare mål,at trafikforholdene i hovedstadsområdet ikke udviklersig til det, man kender fra en række andre europæiskehovedstæder.Det kræver, at en så stor andel af trafikvæksten sommuligt overflyttes til den kollektive trafik. Det vil bidragetil at løse trængselsproblematikken og indebære storefordele i forhold til miljø og målsætningen om at ned-bringe CO2-udledningerne.Med ringbanen fra Hellerup til Ny Ellebjerg har den kol-lektive transport i hovedstaden fået et markant løft - ognår metrocityringen er færdig, vil det yderligere bidrage tilstyrkelse af den kollektive transport i hovedstadsområdet.De regionale udviklingsplaner fra Region Hovedstaden ogRegion Sjælland ser København som en førende nord-europæisk metropol og Sjælland som et bindeled mellemSkandinavien og det centrale Europa.Sammenhængen mellem Sjælland og hovedstadsre-gionen var centralt i et dialogprojekt om byudviklingog transport, som blev gennemført af Miljøministerietsammen med Transportministeriet, de 17 sjællandskekommuner, Region Sjælland og det sjællandske trafik-selskab. Formålet var at skabe en levende og bæredygtigerhvervs- og byudvikling på Sjælland, og der er i projektetopstillet et Strukturbillede år 2030.

Forventninger til kommunernes planlægningMere miljøvenlig trafik /En trafikalt velfungerendehovedstad med høj miljøprofil kan opnås med meremiljøvenlige transportformer: Mere banetransport, flerecyklende, flere fodgængere og bedre parkeringsfaciliteterved stationerne. Der skal sættes fokus på at håndtereklima- og miljøudfordringerne og undgå trængsel i ho-vedstadsområdet.Vi skal udvikle tættere byer /I stedet for at planlæggenye byer på bar mark, skal man genbruge de nuværendebyarealer. Nedslidte by- og erhvervsområder skal fornyeseller omdannes.Tæt byggeri omkring stationerne /De stationsnæreområder skal have bymæssige kvaliteter og aktiviteter,som kan sikre et levende bymiljø og skaffe flere kundertil den kollektive trafik.Grønne områder /Kommunerne i hovedstadsområdetskal arbejde aktivt for, at fingerplanens grønne kiler kanudnyttes til friluftsformål, og at der bliver skabt adgang tildisse på tværs af kommunegrænserne. Hovedstadsområ-dets grønne kiler skal fortsat bidrage til bedre luftkvalitetog nem adgang til store sammenhængende fritidsom-råder i nær kontakt med bykvartererne.Afbalanceret, regional byvækst /Alle kommuner ihovedstadsområdet skal bidrage til udviklingen af ho-vedstaden. En Ringby med nye bydannelser langs Ring3 kan afbalancere de seneste års tætte byudvikling icentralkommunerne og parcelhusbyggeriet i de ydre deleaf hovedstadsområdet.

Hvad vil regeringen gøre?Hurtigere pendlerforbindelser /Den nye bane mellemRingsted og København vil reducere pendlerrejsetiden ogblive kombineret med markante forbedringer af Parkérog Rejs faciliteterne.Udbygning af vejnettet /Målsætningen er, at der i hverbyfinger er en højklasset vejforbindelse, som er tilpassetden bymæssige udvikling. Der er i 2009 vedtaget enanlægslov for Frederikssundmotorvejen.En trafikplan for hovedstadsområdet /Grundlaget eren strategisk analyse af udbygningsmulighederne i ho-vedstadsområdet i forhold til den langsigtede indretningaf bane- og vejinfrastrukturen. Kommunerne inddragesi arbejdet.S-togs-stationer /Den strategiske analyse af udbyg-ningsmulighederne i hovedstadsområdet vil bl.a. be-handle samspillet mellem byudvikling og mulige nyestationer.Kollektiv trafikløsning i Ring 3/ Med trafikaftalen Engrøn transportpolitik er der afsat 2 mia. kr. til blandtandet at fremme en kollektiv trafikløsning i Ring 3-kor-ridoren.

Landsplanredegørelse 2010Udgivet af Miljøministeriet, september 2010Redaktion / By- og Landskabsstyrelsen, LandsplanFoto / Ole AkhøjForside, Ole MallingSide 3, miljøministeren af Steen Evald.Side 23, Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.Grafik / Etcetera Design, Nina KampmannTryk / P.J. Schmidt, VojensPapir / Profisilk 170 g, omslag 350 gOplag / 1.500ISBN (elektronisk) 978-87-92617-20-0ISBN (trykt) 978-87-92617-21-7Redegørelsen kan læses på www.blst.dkRedegørelsen fås ved henvendelse til:Miljøministeriets InformationscenterStrandgade 291401 København KTlf 70 12 02 11[email protected]