Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 737
Offentligt
889774_0001.png
889774_0002.png
889774_0003.png
889774_0004.png
889774_0005.png
889774_0006.png
J.nr. MST-106-00836Den 15. september 2010

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CJ stillet af Folke-

tingets Miljø- og Planlægningsudvalg, efter ønske fra Mette Gjer-

skov (S)

Spørgsmål CJVil ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil iværksætte for at afhjælpe de bu-reaukratiske og uklare regler for miljøgodkendelser af husdyrbrug, som betyder, at de grønneorganisationer igen og igen får medhold i deres berettigede klager, og som yderligere betyder,at landmænd igen og igen lægges hindringer i vejen og må udsætte helt nødvendige tilpasnin-ger og miljøforbedringer af deres bedrifter?
Svar på spørgsmål CJMiljøreguleringen af landbruget er grundlæggende set enkompliceret størrelse fordi mange forskellige EU-reglermed hver deres afsæt på vidt forskellig måde spiller indpå reguleringen.Det første store skridt hen imod en strømlining af regule-ringen af husdyrbrugene fandt sted da vi i forbindelsemed kommunalreformen vedtager husdyrgodkendelses-loven, hvor den bærende idé er et princip om én samletgodkendelse, der foretages af én myndighed.
Den nye lov var betydelig mere gennemskuelig end detgamle kludetæppe af forskellige myndigheder, der vare-tog hver sin flig af miljøvurderingerne med hver deresmetoder.Jeg er imidlertid også meget opmærksom på, at det efterkommunalreformen tog sin tid at få oprustet de kommu-nale kompetencer til de nye metoder og vurderinger.Dertil kommer, at vi måtte erkende, at der især har væretto områder, som kommunerne fra starten har haft megetsvært ved at håndtere og hvor der var overladt for bredeskøn og vurderinger til kommunerne i regler og vejled-ninger..Det gælder kommunernes vurdering af dels, hvad der erden bedste tilgængelige teknik BAT og dels vurderingeraf påvirkningerne af EU’s habitatområder.Efter en indkøringsperiode måtte regeringen konstatere,at kommunerne kun sporadisk var kommet i gang med atbehandle den store mængde af ansøgninger, der kom ind ilovens første to leveår.
2
Derfor indgik vi i 2009 en to-årig aftale med KL om bådeat tilføre området flere ressourcer, samtidigt med, at vifra statens side har sat alle sejl til for at forbedre vejled-ningen både generelt og de komplicerede BAT- og habi-tatvurderinger.Dette er nu mundet ud i, at Miljøstyrelsen her i 2010 harlavet en række vejledende såkaldte BAT-standardvilkår,der allerede er blevet vel modtaget både i kommunerneog i Miljøklagenævnet.Samtidigt udgav vi her før sommerferien en helt ny digi-tal vejledning, der i et klart sprog vejleder kommunerneom præcist, hvordan de skal foretage vurderinger af på-virkningerne af habitatområderne m.m.Dette suppleres af, at Miljøstyrelsen til oktober vil lance-re et helt nyt digitalt sagsbehandlingssystem til kommu-nerne, der med nye standardvilkår og -vurderinger vil ge-lejde kommunerne smidigt igennem alle facetterne afgodkendelsen.Vi har allerede kunnet se resultaterne af husdyraftalengennem et solidt knæk på kurven over sagspuklen. Såle-
3
des er puklen siden vi indgik husdyraftalen for 20 måne-der siden faldet betydeligt samtidigt med, at andelen afafsluttede sager er steget fra at udgøre en fjerdedel til atkommunerne i dag har afsluttet mere end 2/3 af samtligeindkomne ansøgninger.Når vi så ser på, hvor mange af disse mange afgørelser,der så bliver påklaget til Miljøklagenævnet, så var talletfor hvor mange af kommunernes godkendelsesafgørelser,der blev påklaget, faldet fra 27 % i 2008 til 14 % i 2009.Blandt de sager Miljøklagenævnet indtil videre har af-gjort, er der en forholdsvis stor andel, der hjemvises tilfornyet behandling i kommunerne primært, fordi kom-munernes BAT- og naturvurderinger har været for dårli-ge.Imidlertid er hjemvisningerne sket i de nogle af kommu-nernes første afgørelser. Med initiativerne i husdyraftalener der sket et markant kvalitetsløft i kommunernes sags-behandling og det må derfor forventes, at godkendelsernefremover i langt større omfang vil holde vand i Miljøkla-genævnet.
4
Men med initiativerne i husdyraftalen er det ikke slutmed strømliningen af husdyrgodkendelsesloven. Vi tagermed det nye forslag til ændring af husdyrgodkendelses-loven, som regeringen vil fremsætte her i oktober, detnæste skridt til at få luget nogle af lovens mere bureau-kratiske bestemmelser ud.Vi vil indføre anmeldeordninger på områder, hvor de an-søgte ændringer enten er miljømæssigt neutrale eller mil-jøpositive, og som det derfor ikke er værd at køre igen-nem hele godkendelsesmøllen. Dertil kommer at vi til-passer beskyttelsesniveauet på ammoniakområdet, så detkommer til at passe med de nye naturplaner.Det tredje skridt i rækken af strømliningstiltag drejer sigom det mere grundlæggende serviceeftersyn af hele hus-dyrgodkendelsesloven, som vi skød i gang her i 2010med nedsættelsen af et bredt sammensat Husdyrregule-ringsudvalg. Udvalget forventes at afslutte arbejdet i in-deværende år og er bedt om at komme med anbefalingertil yderligere forenklinger og forbedringer, så husdyrre-
5
guleringen kommer til at foregå så effektivt og enkeltsom muligt til gavn for miljøet og samfundets økonomi.
Karen Ellemann
/
Jesper Olsen
6