Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 73
Offentligt
J.nr. BLS-301-00147Den 28. oktober 2009
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. A stillet af Folketingets Miljø- og Plan-
lægningsudvalg
Spørgsmål A
Hvad kan ministeren oplyse om regeringenssvar på Kommissionens åbningsskrivelse ogklagerne fra Danmarks Naturfredningsfor-ening og Aage V. Jensens Naturfond over tør-vegravning i Lille Vildmose?Hvad agter ministeren at foretage sig forfremover at undgå åbningsskrivelser fraKommissionen vedrørende beskyttelsen af na-turen i Danmark.
Svar:
Hvad angår spørgsmålet om Europa-Kommissionens åbningsskrivelse om LilleVildmose, oplyste jeg den 9. juni 2009 udval-get om, at regeringen 2. juni havde besvaretåbningsskrivelsen. Det skete efter normal pro-cedure med parallel orientering af Europaud-valget.Som det fremgår af min orientering af udval-get i juni, tilbageviser regeringen Kommissio-nens kritik af, at Danmark skulle have mislig-holdt sine forpligtelser til at beskytte LilleVildmose.
Det sker dels med henvisning til den storeindsats, der er gennemført for aktivt at beskyt-te området, dels på baggrund af en analyse afadministrationen af de regler, der skal beskyt-te området mod forringelser.
2
Og så er det jo, som det er i den slags sager:Europa-Kommissionen har ikke ønsket, at derskal være offentlighed omkring åbningsskri-velsen og det danske svar. Det bliver jeg nødttil at respektere, og jeg kan derfor ikke gå indi yderligere detaljer i regeringens svar. Sagenverserer aktuelt i Kommissionen, og regerin-gen afventer i øjeblikket Kommissionens vur-dering af det danske svar.
Jeg kan dog kort redegøre for de væsentligsteinitiativer, der allerede er iværksat i LilleVildmose for at belyse, at der er sket megetnaturbeskyttelse og naturforbedring eftermodtagelsen af åbningsskrivelsen.
I Lille Vildmose er der gennemført Dan-marks-historiens hidtil dyreste fredning. Deter et erklæret formål med fredningen at leveop til vores EU-forpligtelser.
3
Dernæst er tørveindvindingen så godt sombragt til ophør, ligeledes begrundet i hensynettil EU-naturen.
Desuden er der gennemført adskillige natur-genopretningsprojekter for at forbedre denunikke natur og flere er i gang eller på vej.Flere af projekterne har jeg selv haft lejlighedtil at besøge.
Også i fremtiden vil der blive gjort en indsatsfor at beskytte Lille Vildmose endnu bedre.
Vigtigst i denne sammenhæng er, at vi inden-for kort tid tager hul på offentlighedsfasenomkring Natura 2000-planerne. De planer, dervil være omdrejningspunkt i den fremtidigeforvaltning af Natura 2000-områderne. Detgælder også for Lille Vildmose.
4
I den statslige indsatsplan og den efterfølgen-de kommunale handleplan vil det nærmereblive vurderet, hvad der skal til af indsatserfor at beskytte og udvikle området yderligere ifortsættelse af, hvad der allerede er besluttetmed fredningen. Alt sammen med henblik påfortsat at leve op til direktivforpligtelserne.
Og nu til den anden del af spørgsmålet.
Her må gøre opmærksom på, at regeringen si-den 2001 systematisk har arbejdet på at styrkebeskyttelsen af Natura 2000-områderne.
Regeringen har bl.a.- udpeget mange nye Natura 2000-områderog i modsætning til de fleste andre EU-lande fået dem godkendt i Kommissio-nen,- fået gennemført mange naturprojekter,f.eks. landsdækkende projekter til for-
5
bedringer af bl.a. klitheder og overdrevog til at skabe bedre levevilkår for vorestruede engfugle og senest et stort natur-genopretningsprojekt i Sønderjylland afhensyn til den sjældne laksefisk snæblen,- løbende fået vedtaget lovgivning, derpræcist gennemfører direktivernes ordlydi overensstemmelse med vores traktat-mæssige forpligtelser- målrettet den nationale overvågning forat tilgodese Natura 2000-hensynet- iværksat den systematiske og bindendeplanlægning for Natura 2000-områderne,som skal sikre en aktiv forvaltning af be-skyttelsesinteresserne- med regeringens Grøn Vækst-aftale fraforåret 2009 er der afsat statslige midlertil planernes gennemførelse.
Dermed er det min klare opfattelse, at rege-ringen har gjort, hvad den kan for at imødegå
6
fremtidige åbningsskrivelser. Og lad mig så iøvrigt gøre opmærksom på, at Danmark er deteneste af de gamle EU-15 lande, som endnuikke har haft en sag ved EU-domstolen formangelfuld implementering af naturdirekti-verne.
Det vil med andre ord sige, at det indtil viderehar været muligt enten at tilbagevise eller atimødekomme den kritik der gennem tiden errejst, så Kommissionen ikke har fundet anled-ning til at gå videre til EF-domstolen.
Når det er sagt, skal jeg samtidig understrege,at på trods af regeringens mange initiativer,kan der ikke udstedes garantier. Jeg tror, uan-set der sker i fremtiden, vil vi modtage åb-ningsskrivelser, f.eks. i sager, hvor borgereeller organisationer klager til Kommissionen.
7
Det er samtidig ingen hemmelighed, at EF-domstolen gennem de seneste år flere gangehar demonstreret en ganske vidtgående for-tolkning af naturdirektiverne. Det er en udvik-ling, som regeringen selvfølgelig løbende føl-ger med henblik på at sikre, at den danskegennemførelse af direktiverne bedst mulig er ioverensstemmelse med domstols-fortolkningen.
8
