Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 716
Offentligt
Danmark i balance i en global verden - eksempelsamlingErhvervI dagskal erhvervsvirksomheder placeres i erhvervsområder. Men mindre erhvervsvirksomhederog gårdbutikker kan etablere sig i tidligere landbrugsbygninger. De kan dog kun udvide med op til500 m2– hvis de har brug for mere plads end det, må de flytte til et erhvervsområde. Derfor må deenten stoppe udviklingen for at blive på stedet, eller bekoste en flytning til et erhvervsområde.Regeringens initiativ vil betyde,at virksomheder på landet skal have mulighed for at udvikle sig,når de får succes, hvis det vil have en positiv lokaløkonomisk effekt og fastholde arbejdspladser –også selv om de er startet i en landbrugsejendom. Derfor vil disse virksomheder fremover kunneudvide med mere end 500 m2 – hvor meget de maksimalt må udvide, vil blive afgjort i forbindelsemed det lovforberedende arbejde.a) eksempel:En lille slagter, der har etableret sig på en gammel bondegård, har behov for at bygge til for at fåplads til nye store røgovne. Men de fylder mere end de tilladte 500 m2. Han har ikke råd til at flyttevirksomheden til et erhvervsområde, og er derfor forhindret i at følge sin succes op. Medlovændringen vil han formentlig få lov til at udbygge så meget, som der nu skal til for at sikrevirksomheden på stedet.b) eksempelI et tidligere andelsmejeri er der startet en iværksætter-produktion med møbler. Der bliver behovfor at udvide produktionen, og man vil derfor gerne udvide ud over den tilgrænsendelandbrugsjord. Dette ville man ikke få lov til i dag, men med den nye bestemmelse kanproduktionen udvides på stedetc) eksempelMan vil stadig ikke kunne nyetablere og opføre bygninger til en erhvervsvirksomhed på en mark idet åbne land.
BoligerI dagkan en kommune primært give tilladelse til nye boliger i landsbyer, hvis der er tale om at”fylde huller ud”. Det kan derfor være vanskeligt at placere nye boliger i det åbne land eller ilandsbyer, hvis der ikke er sådanne ”huller” i form af ubebyggede grunde inde i landsbyen.Regeringens initiativ vil betyde,at kommunerne oftere vil få lov til at planlægge for nye ogeventuelt store boligparceller i landsbyer, også selv om der er ”fyldt op ” i selve landsbyen.Desuden vil man efter lovændringen kunne få lov til at indrette mere end én bolig på en tidligerelandbrugsejendom.a) eksempel:Der er efterspørgsel på grunde i en landsby, fordi den huser en meget populær folkeskole. Mender er ikke mulighed for at udlægge et egentligt nyt boligområde med store attraktive byggegrunde.Det bliver der nu.
b) eksempelAttraktiv landsby i naturskønne omgivelser mangler en dagligvarebutik, men der bor for få til, at dervil være kunder nok i butikken. Derfor vil man gerne have nye boliger til nye forbrugere. Medlovændringen vil man kunne planlægge nye boliger tæt på landsbyen, hvis det ikke skader naturog landskab.c) eksempelMen man kan fortsat ikke placere boliger på bakketoppen på en bar mark i det åbne land. De skalplaceres i tilknytning til et eksisterende landsbymiljø.
DetailhandelI dagkan man som udgangspunkt kun placere nye butikker i bymidter, og der er en meget stramregulering af butiksudbuddet i mindre og mellemstore byer (yderkommuner).Regeringens initiativ vil betydeat yderkommunerne kan planlægge for flere slags butikker ogogså placere dem uden for bymidterne, hvis de mener, at det vil få en positiv effekt på byenshandelsliv og skabe flere arbejdspladser.a) eksempel:En mindre by med en historisk bymidte ønsker et rigere handelsliv, og en investor er klar til atetablere et supermarked i byen. Supermarkedet er svært at indpasse, da det vil ødelægge etbevaringsværdigt miljø. Med de nye ændringer kan de til gengæld få lov at placere det nysupermarked uden for bymidten. Det kunne man ikke før, fordi det i dag kræver en vis by-størrelseat placere forretninger uden for bymidten.b) eksempel:En dygtigt drevet landhandel i en lille landsby ønsker at udvide butikken op til 1500 m2, så den kanrumme flere varegrupper. Det kan ikke lade sig gøre i dag, da grænsen for butiksstørrelser ilandsbyer er sat til 1000 m2. Fremover vil den driftige købmand kunne udvide.c) eksempel:Man vil fortsat ikke kunne opføre butikscentre på landet, hvor der ikke er et kundegrundlag tilstede.
KystnærhedszonenI dagkan det være vanskeligt at planlægge byggerier i kystnærhedszonen, der strækker sig frakysten og 3 km ind i landet. Det stiller nemlig krav om en meget klar begrundelse fornødvendigheden af, at et projekt skal placeres kystnært. Kravet bliver ofte en barriere forplanlægning for nye boliger eller erhverv.Regeringens initiativ vil betyde,at yderkommuner i højere grad kan planlægge ikystnærhedszonen, på baggrund af en særlig planlægningstilladelse fra miljøministeren. Det skalf.eks. give mulighed for, at man kan udvide et erhvervsområde inden for kystnærhedszonen, hvisdet vil få en positiv lokaløkonomisk effekt. I ansøgningerne skal der dog redegøres for, at det ikkesker på bekostning af væsentlige landskabs- og naturværdier.
a) eksempel:Et feriecenter, som ligger tæt på kysten, ønsker at udvide med en ny fløj til 30 nye senge. Det villeofte blive afvist i dag, men nu kan centret få lov at udvide, hvis man kan godtgøre, at det vil skeuden at ødelægge værdier i natur og kystlandskab.b) eksempel:En eksisterende virksomhed indenfor kystnærhedszonen vil gerne udvide og har brug for atinddrage et stort areal. Hvis der er en alternativ placeringsmulighed udenfor kystnærhedszonen,gives der ikke lov i dag. Kommunen vil med de nye regler kunne få en særlig tilladelse til atinddrage arealet til erhvervsformål.c) eksempel:En entreprenør vil anlægge en Tivoli-mole efter britisk model ud for et kendt badehotel, sågæsterne ikke skal kede sig for voldsomt. Det vil blive afvist, fordi det fortsat er forbudt at bygge istrandbeskyttelseslinjen.
Nye muligheder for at planlægge i alle kommuner:Store udvalgsvarebutikker i mindre og mellemstore byerI dager der meget stramme regler for i hvilke byer man må etablere de meget storeudvalgsvarebutikker, der er over 2000 m2 (Ikea, Toys ´r Us, El-Giganten) i bymidter.Regeringen initiativ betyder,atallekommuner kan planlægge for at få store udvalgsvarebutikkeri bymidten. Det kan dog kun ske en gang hvert fjerde år og den skal placeres i en by med over3.000 indbyggere. Kommunerne kan selv fastsætte butikkens størrelse.Denne nye mulighed vil dog ikke gælde Læsø, Samsø, Fanø og Ærø – samt hovedstadsområdet.
Flere butikker uden for bymidtenI dagskal butikker placeres i bymidter, og man kan kun få lov at lægge større butiksarealer udenfor byer, der har flere end 20.000 indbyggere.Regeringens initiativ betyder,atallekommuner hvor ingen by har over 20.000 indbyggere medet landsplandirektiv kan få lov til at planlægge for f.eks. udvalgsvarebutikker uden for bymidten,hvis det sker på steder, hvor der er mange besøg f.eks. ved en international turistattraktion ellerstørre havn, og hvor disse besøgende må formodes at have en interesse i at shoppe – og dermedbidrage til lokalområdets økonomi og beskæftigelse.Eksempel:Billund kommune har ingen større byer, men mange besøgende, der skal i Legoland. De ønsker atplacere et stort outlet-center i nærheden af Legoland. Det kan de ikke få lov til i dag, men fremovervil miljøministeren kunne udstede et landsplandirektiv, der giver tilladelsen.