Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål DL, DM og DN

stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Spørgsmål DL:

Vil ministeren redegøre for årsagerne til, at der i Danmark er fundetmarkant højere forekomster af rottegift i rovfugle og rovpattedyr end iStorbritannien, jf. en nyligt offentliggjort rapport fra DanmarksMiljøundersøgelser? Herunder bedes især oplyst, om der er hold iforlydender om, at det kan skyldes, at der anvendes meget gift i forbindelsemed fodring af udsatte skydefugle, eller at der ligefrem udlægges gift meddet formål at bekæmpe visse fuglearter.

Spørgsmål DM:

Vil ministeren stramme op på reguleringen af privates og autoriseredesbrug af rottegift og lign. i Danmark, så vi sikrer, at ugler og andre rovfugleikke dør af forgiftning? Herunder bedes redegjort for, hvordan den danskeregulering adskiller sig fra reguleringen i Storbritannien.

Spørgsmål DN:

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at forekomsten afgiftstoffer fra rottegift og lign. i rovfugle, som ugler og glenter, og irovpattedyr nedbringes med øjeblikkelig virkning? Herunder bedes oplyst,om der arbejdes med alternative bekæmpelsesmidler, så det ikke tager op tilen uge, før dyrene dør af indre blødninger.

Svar:

Jeg besvarer de 3 spørgsmål samlet.Jeg er enig i, at rapporten fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at der eret problem. Rapporten er den første af sin art i Danmark. EfterMiljøstyrelsens vurdering er der dog ikke den store forskel på tallenemellem Storbritannien og Danmark. En direkte sammenligning ervanskelig, da metoderne er forskellige. Men efter en nærmere gennemgangaf tallene i de to undersøgelser og nyere engelske undersøgelser ligger deengelske tal, efter Miljøstyrelsens opfattelse, tæt på de danske. Undtagelsen

er ugler, som i Storbritannien viser et noget lavere indhold af rotte- ogmusegifte end de danske.Rapporten svarer ikke på, hvordan giften havner i rovfuglene, uglerne og desmå rovpattedyr, men det kan skyldes både lovlig og ulovlig anvendelse afmuse- og rottemidler.I forhold til anvendelse af rotte- og musemidler i forbindelse med fodring afvildt udsat med henblik på jagt, foreligger der ikke dokumentation for, atder særligt her sker en stor og systematisk brug af gift, som skulle kunneforklare problemets omfang.I forhold til forekomsten af muse- og rottegift i rovfugle, ugler og smårovpattedyr er problemet således formentlig altovervejende utilsigtetsekundærforgiftning.I den forbindelse har Miljøministeriet allerede taget en række initiativersom, vil nedbringe antallet af rotter og dermed reducere mængden af muse-og rottegift i fugle og pattedyr.Vi har netop nu en ny rotteplan i høring. Planen lægger bl.a. op til, atkravene til autorisation for rottebekæmpere skærpes, så det sikres, at denautoriserede rottebekæmpelse kun vil foregå på et nødvendigt niveau. Detvil samtidig reducere sandsynligheden for at giftstofferne ender i fugle ogpattedyr. By- og Landskabsstyrelsen vil desuden vejlede om kommunernesmuligheder for bekæmpelse af rotter uden brug af gift, og indførebestemmelser om, at bekæmpelsesfirmaer forpligtes til, at indberetteoplysninger om type og forbrug af gifte i de sikringsordninger i jern ogplast, som de fleste kender fra baggårde, omkring skraldestativer mv.Planen sigter også mod generelt at øge informationen overfor private ogprofessionelle om forebyggelse af rotteproblemer og om korrekt anvendelseaf rottegiften. Det er den danske strategi at de svageste gifte skal brugesførst, så man kun bruger de stærkeste stoffer, hvis der er resistens overforde mindre problematiske stoffer.Det er kommunerne, der skal sørge for en effektiv bekæmpelse af rotter.Det er også kommunerne, der fører tilsyn med skadedyrsbekæmpere. Jegregner med, at kommunerne bruger de redskaber, de har til at nedbringerotteproblemer, i det omfang kommunerne finder det nødvendigt.Miljøministeriet vil se på salget til private og deres anvendelse afmusemidler. Vi har allerede en stram lovgivningen, og der er sat restriktive

krav i godkendelserne, men jeg har bedt Miljøstyrelsen vurdere, om der kansættes yderligere ind ved at skærpe godkendelserne fremover. Samtidigt vilvi øge informationsindsatsen overfor private, f.eks. om at indsamle dødemus og oplyse om midlernes giftighed.Reguleringen omkring godkendelse af muse- og rottemidler i Danmark ogEngland er meget ens. Vi er lige nu i en overgangsfase, hvor nationaleregler for godkendelse af produkterne er ved at blive afløst af en fælles EUlovgivning (biociddirektivet). Det betyder, at gældende godkendelser skalrevurderes i løbet af de kommende år. Her vil evt. ny viden om sekundærforgiftning blive inddraget.På rotteområdet er reguleringen i Danmark dog strengere end i England. IDanmark er det udelukkende professionelle, som må bekæmpe rotter, mensman i England lader private købe de svageste rottegifte i det lokalesupermarked. Der findes også professionelle skadedyrsfirmaer i England,men private har adgang til de svage rottemidler.

Som nævnt har regeringen taget en række initiativer, som vi mener vilnedbringe mængden af giftstoffer i rovfuglene, uglerne og de smårovpattedyr. Dyrene spiser de forgiftede mus og rotter, og vi må forsøge atreducere mængden af giftstoffer, som bruges i bekæmpelsen, uden atbekæmpelsen bliver ringere. Bekæmpelsen af mus og rotter er heltnødvendigt i alle samfund, fordi de udsætter mennesker for sygdomme ogødelægger værdier.Som nævnt vil den rotteplan, der er i høring nu, medvirke til at reducerebrugen af giftstoffer. Vi vil bruge den nye undersøgelse, når muse- ogrottemidlerne skal til revurdering indenfor nogle få år i forbindelse medovergangen til EU-regler. Vi vil se på, om vi kan begrænse privates adgangtil musemidler yderligere. Vi har allerede gjort pakningsstørrelserne påmusemidlerne meget beskedne, maks. 100 gram pr. pakke, for at undgåmisbrug. Vi har også indført forbud mod besiddelse af rottegifte, hvis manikke er autoriseret rottebekæmper.Vi er meget åbne for alternative metoder til at bekæmpe mus og rotter, ogfølger udviklingen nøje. Men i øjeblikket er der kun godkendt få midleruden antikoagulanter (stof, der forhindrer blodet i at størkne) til muse- ogrottebekæmpelse, og de er ikke anvendelige til alle formål.

Vi håber, at industrien med tiden vil frembringe nye alternative midler. Derer behov for både kemiske midler og fysisk bekæmpelse. Vi vil også øgeinformationsindsatsen overfor private om, hvordan de bedst bekæmper musved brug af andre metoder end kemiske midler, og om hvordan de brugerde kemiske midler rigtigt. Informationen vil også indeholde andreforebyggende tiltag som fx at holde ejendomme ryddelige og fjerne affald,så mus og rotter ikke har gemmesteder og adgang til mad tæt op afbeboelser.