Råstoflovens mislykkede regler om betaling af vederlag

Notat om behovet for en omgående ophævelse af alle vederlagssatser

1. Baggrund

Pr. 1. januar 2010 trådte den nye råstoflov i kraft. Loven indførte regler om betaling af vederlagved råstofindvinding på det danske søterritorium som følger:-Kr. 8,00 pr. m3indvundne sømaterialer i områder med fælles eneret for alle indvinde-re, hvor den pågældende indvinder ikke har efterforsket området, jf. råstoflovens § 22a, stk. 2.Kr. 6,00 pr. m3i områder med fælles indvinding for alle, hvor den pågældende indvin-der har efterforsket området, jf. råstoflovens § 22 a, stk. 2.Kr. 2,50 pr. m3(minimum) i områder med eneret til indvinding, vundet i henhold tilen auktion, jf. råstoflovens § 22 a, stk. 3.Hertil kommer en række overgangsregler med lige vilkår for indvinderne.

Som følge af to ”uventede” afgørelser fra Naturklagenævnet1og en administrationspraksis imodstrid med loven betales der i dag følgende vederlagssatser:-Kr. 0,00 pr. m3i en 10-årig periode i to områder omfattet af Naturklagenævnets to af-gørelser af 7. december 2009. Det ene område indeholder en meget væsentlig råstof-ressource, og skulle efter loven være omfattet af vederlagssatserne i § 22 a, dvs. veder-lag på kr. 8,00 eller kr. 6,00 pr. m3.Kr. 2,50 pr. m3i fire vundne auktionsområder.Kr. 4,00 pr. m3i en række områder omfattet af en overgangsordning, hvor vederlagetskulle fastsættes efter råstoflovens § 22 a, dvs. kr. 8,00 eller kr. 6,00 pr. m3. I disseområder har især NCC Råstoffer A/S mulighed for at foretage indvinding.Kr. 8,00 pr. m3i en række af de ovenfor nævnte ”fællesområder” til trods for, at virk-somhederne har efterforsket området (burde være kr. 6,00 pr. m3for disse virksom-heder).Kr. 6,00 pr. m3i en række andre områder.

Disse vederlagssatser følger af afgørelser fra Naturklagenævnet, en lang række afgørelser fra By-og Landskabsstyrelsen samt en bekendtgørelse udstedt af By- og Landskabsstyrelsen.

2. Ulig konkurrence

Det er i dag tilfældigheder der afgør, hvilke vederlag en indvindingsvirksomhed skal betale tilstaten, når der indvindes materialer på søterritoriet. De indvundne materialer afsættes alle tilforskellige opgaver på land (eller til opfyldning), og køberen af materialerne betaler en pris pr.m3. Det vederlag, som indvindingsvirksomheden skal betale til staten, indgår selvsagt i den pris,som kunden må betale, og de forskellige vederlagssatser medfører derfor en ulige konkurrence –hvis der overhovedet længere er konkurrence.Formålet med lovændringen var at øge konkurrencen og sikre indvindingsvirksomhederne ens-artede og lige vilkår. Det modsatte er sket ved den foreliggende praksis om vederlagssatser.Naturklagenævnets afgørelser af 7. december 2009 om indvinding på 506-PA Marthe Flak og 538-GBBjelkes Flak, hvor det blev bestemt, at der skal betales kr. 0,00 i vederlag i en 10-årig periode.1

3. Virksomhedernes retlige skridt

Indvindingsvirksomhederne er tvunget til at tage alle skridt for at beskytte sig mod den uligekonkurrence, som vederlagssatserne har medført. Den tilfældige fordel, som visse virksomhederfår, er eksistenstruende for de andre virksomheder.Rohde Nielsen A/S har derfor taget følgende skridt:1.2.3.4.Påpeget de uheldige effekter over for By- og Landskabsstyrelsen. Dette har ikke ledt tilændringer af de trufne afgørelser;Indbragt en række af afgørelserne for Miljøministeriet som ressortministerium. Mil-jøministeriet har endnu ikke reageret;Indgivet klage om ulovlig statsstøtte (til de virksomheder der får fordelen af de lempe-lige vederlagsordninger) til EU-Kommissionen;Har i dag fredag den 18. juni 2010 indledt søgsmål om fastsættelse af vederlag ved deordinære domstole inden for den 6-måneders søgsmålsfrist, der gælder i en række afBy- og Landskabsstyrelsens afgørelser.

4. Ophævelse af vederlag og revision af råstofloven

Den foreliggende markedssituation er aldeles uacceptabel, og det er heller ikke acceptabelt forlovgiver, at loven så kort tid efter dens ikrafttræden skal ende i så mange retlige tvister.I forbindelse med lovens vedtagelse blev det fra politisk side tilkendegivet, at der efter to år skul-le ske en gennemgang af loven og administrationspraksis for at se, om loven fungerede efterdens hensigt.I den foreliggende situation bør denne revision indledes allerede nu, og samtidig bør der medomgående virkning tages skridt for at afværge den ulige konkurrence, som de forskellige veder-lagssatser har medført. Dette bør ske ved, at alle vederlagssatser med omgående virkning ophæ-ves, og det fulde system må derefter revurderes med henblik på at overveje, om der fremoverskal gælde vederlagssatser, og i givet fald hvordan disse kan gælde på en måde der sikrer absolutlige konkurrence.Det er ikke overraskende, at den foreliggende situation er opstået. Loven blev vedtaget gennemen sjusket lovforberedelse, hvilket blandt andet kom til udtryk i en kritik fra Folketingets Miljø-og Planlægningsudvalg over for miljøministeren. De berørte virksomheder modtog lovforslaget ihøring med en høringsfrist på fire dage, hvilket selvsagt ikke gjorde det muligt for virksomhe-derne at komme med en konstruktiv og dybdegående kritik af det foreslåede system om veder-lag. Det lovforberedende arbejde må gøres om på en ordentlig måde. Miljøministeren har et an-svar for dette.18. juni 2010