MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 685: Udkast til lovforslag om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter, fra miljøministeren

2.Fodnotentil lovens titel affattes således:»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love ogadministrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater,EF-Tidende 1999, nr. L 200, side 1, dele af Rådets direktiv 92/32/EØF af 30. april 1992 omsyvende ændring af direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering,emballering og etikettering af farlige stoffer, EF-Tidende 1992, nr. L 154, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdigeprodukter, EF-tidende 1998, nr. L 123, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/15/EF af 27. februar 2003 om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler, EU-Tidende 2003, nr. L 66,side 26, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/107/EF af 16. september 2009 omændring af direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter for så vidt angårforlængelse af visse tidsfrister, EU-Tidende 2009, nr. L 262, side 40 og dele af Europa-Parlamentets1

og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for enbæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71. I loven er medtaget vissebestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1107/2009/EF af 21. oktober ommarkedsføring af plantebeskyttelsesmidler og ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og91/414/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 1. Ifølge artikel 249 i EF-Traktaten gælder enforordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er såledesudelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed iDanmark.«3.I§ 1, stk. 1,to steder i§ 2, stk. 1, § 4 a, § 5 stk. 1 og 2, § 6,tre steder i§ 7, § 7 a, § 7 b,2 steder i§ 8, stk. 1,to steder i§ 8, stk. 2, § 10, stk. 5, § 15 a, stk. 1,tre stederi § 15 a, stk. 4, nr. 2, § 15 a,stk. 5, § 15 b stk. 1og2,to steder i§ 15 c, overskriftentil kapitel 4,§ 20, stk. 2, § 21,to steder i§22, stk. 2,to steder i§ 22, stk. 3, to steder i § 23, stk. 1, overskriftentil kapitel 5,§ 24, stk. 1, 3og4,§ 25, stk. 1, § 25, stk. 1, nr. 2, 3 og 4, § 25, stk. 3,to steder i§ 26, § 27, stk. 1, § 27, stk. 2, nr. 1og2,tre steder i§ 30, stk. 1, § 30, stk. 2og3, § 30 a, stk. 1, § 30 b, stk. 1, § 30 c, stk. 1,tre steder i§30 c, stk. 2, § 30 c, stk. 3,to steder i§ 30 d, stk.1, § 30 d, stk. 2, § 30 e,to steder i§ 32, stk. 1,overskriftentil § 32 c,§ 33, stk. 2, § 39,to steder i§ 42, stk. 1, § 42, stk. 3, § 44, § 51 a, § 51 b, §58, stk. 4og§ 59, stk. 1, nr. 1ognr. 11,ændres »produkter« til: »blandinger«.4.I§ 1, stk. 1,to steder i§ 2, stk. 1, § 3, stk. 3, § 4 a, § 5, stk. 2, § 6,to steder i§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2,§ 7 a,to steder i§ 8, stk. 1,to steder i§ 8, stk. 2, § 10, stk. 5, § 15, stk. 1-3,tre steder i§ 15, stk. 4,nr. 2, § 15 a, stk. 5, § 15 b, stk. 1 og 2, § 15 c, § 22, stk. 3,tre steder i§ 30, stk. 1, § 30, stk. 2 og 3, §30 a, stk. 1, § 30 b, stk. 1,to steder i§ 30 d, stk. 1, § 30 e,to steder i§ 31, stk. 1, § 32, overskriftentil§ 32 c, § 33, stk. 2, § 39, § 42, stk. 1, § 42, stk. 3, § 44, § 51 b, § 58 a, stk. 1, § 58, stk. 4, og § 59,stk. 1, nr. 1,udgår»kemiske«.5.I§ 2, stk. 2, § 10, stk. 1, 2, 3 og 5, § 30 a. stk. 2,tre steder i§ 31, stk. 1,to steder i§ 32 a, stk. 1, §32 a, stk. 2, § 39, § 48, stk. 2, § 48, stk. 2, nr. 1, 3 og 4,og to steder i§ 48, stk. 4,ændres»produktet« til: »blandingen«.6.§ 3, stk. 1og2,affattes således:»Vedstof forstås et grundstof og forbindelser heraf, naturligt eller industrielt fremstillet,indeholdende sådanne tilsætningsstoffer, som er nødvendige til bevarelse af stoffets stabilitet, ogsådanne urenheder, som følger af fremstillingsprocessen, bortset fra opløsningsmidler, der kanudskilles, uden at det påvirker stoffets stabilitet eller ændrer dets sammensætning.Stk. 2.Ved blanding forstås en blanding eller opløsning, der er sammensat af to eller flerestoffer.«7.I§ 7, stk. 1, § 7 a, stk. 1, § 51 b, stk. 1,og§ 59, stk. 1, nr. 1,ændres »De EuropæiskeFællesskabers forordninger« til: »EU-forordninger«.8.I§ 7 b, stk. 1,ændres »fællesskabsretlige« til: »EU-retlige«.9.I§ 10, stk. 1-4, § 15 a, stk. 2og3, § 19, § 20, § 22, stk. 1og4, § 22 a, § 22 b, § 30, stk. 1, § 30,stk. 2, § 31, stk. 1, § 32 a, stk. 2, § 38 d, stk. 1,to steder i§ 38 d, stk. 2, § 39,to steder i§ 40, stk. 1,§ 48, stk. 3og4, § 59, stk. 1, nr. 9,ændres »produkt« til: »blanding«.

10.I§ 10, stk. 1og3, § 19, stk. 1, og § 31, stk. 2,ændres »produktets« til: »blandingens«.11.I§ 10, stk. 1, 2 og 3, § 19, § 20, § 22, stk. 1 og 4, § 22 a, § 22 b, § 30, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, §32 a, stk. 2, § 38 d, stk. 1,to steder i§ 38 d, stk. 2, 1. pkt., § 39, § 41, stk. 1,og §41,udgår»kemisk«.12.§ 22 bophæves, og i stedet indsættes:»§ 22 b.Miljøministeren fastsætter regler om oplysninger, som distributører og producenter skalstille til rådighed i forbindelse med salg af bekæmpelsesmidler til ikke-erhvervsmæssige brugere.§ 22 c.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at en producent eller importør af et stof ellerblanding har pligt til på anmodning at videregive bestemte oplysninger om stoffet eller blandingentil en anden, som agter at anvende stoffet eller blandingen, og for hvem oplysningerne ernødvendige til opfyldelse af krav fastsat i denne lov, regler i henhold til denne lov eller i EU-forordninger om de stoffer, blandinger eller varer, der er omfattet af loven.«13.§ 23affattes således:»§23.Ministeren kan fastsætte regler om opbevaring af stoffer og blandinger, der skalklassificeres som farlige, og af stoffer og blandinger, som skal godkendes efter § 33, samt afplantebeskyttelsesmidler, som skal godkendes efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelseaf Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.Stk. 2.Miljøministeren kan fastsætte regler om yderligere foranstaltninger ved opbevaring afmeget giftige og giftige stoffer og blandinger samt stoffer og blandinger, der er klassificerede somakut toksiske i kategori 1, 2 eller 3, og stoffer og blandinger, der er klassificerede som specifiktmålorgantoksiske efter en enkelt eksponering (STOT SE1), herunder om vandelsvurdering afpersoner, der har et særligt ansvar for opbevaring eller håndtering af de nævnte stoffer ogblandinger.«14.§ 25, stk. 1, nr. 1, litra c,affattes således:»c) teknologiske serviceinstitutter, der er godkendt af ministeren for videnskab, teknologi ogudvikling,«.15.§ 27, stk. 1,affattes således:»Ministeren kan fastsætte andre regler end dem, der følger af §§ 24-26, for salg af stoffer ogblandinger, der skal godkendes efter § 33, samt for plantebeskyttelsesmidler, som skal godkendesefter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1197/2009 af 21. oktober 2009 ommarkedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og91/414/EØF.«16.Overskriftentil kapitel 6 affattes således:»Begrænsningaf forekomst og anvendelse af stoffer. Blandingers sammensætning og salg heraf«.17.§ 33, stk. 1,affattes således:

»Ved bekæmpelsesmidler forstås plantebeskyttelsesmidler og biocidmidler, jf. bilag 1 til loven.Biocidmidler skal før import, salg eller anvendelse være godkendt af miljøministeren, jf. dog § 33 a.Miljøministeren godkender plantebeskyttelsesmidler efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidlerog om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.«18.I§ 33, stk. 3, § 35, stk. 1, 35, stk. 4, § 35 d, stk. 1, 2 og 3, og § 35 fændres»bekæmpelsesmidler« til: »biocidmidler«.19.§ 33, stk. 4,affattes således:»Stk.4.En godkendelse af et biocidmiddel, som udløber, efter at beslutning om optagelse afmidlets aktivstoffer på de bilag, der er nævnt i stk. 5, for midlets anvendelsesområde, eroffentliggjort i EU-Tidende, kan dog forlænges uden fornyet vurdering, indtil den fornyedevurdering efter det direktiv, der er nævnt i stk. 5, er foretaget.«20.I§ 33, stk. 5,udgår »bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføringaf plantebeskyttelsesmidler eller«.21.§ 33, stk. 6,ophæves.Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.22.I§ 33, stk. 7,der bliver stk. 6,§ 34, stk. 2, § 35, stk. 2, § 35, stk. 5, § 35 d, stk. 4, og § 38, stk. 2og 3,ændres »bekæmpelsesmiddel« til: »biocidmiddel«.23.I§ 33, stk. 8,der bliver stk. 7, udgår: »og 7«.24.§ 33, stk. 9,der bliver stk. 8, affattes således:»Stk.8.Ministeren kan fastsætte regler om ophør af retten til import, salg, oplagring oganvendelse af biocidmidler, hvor godkendelsen bortfalder efter stk. 3 og 5, og hvor godkendelsenændres eller tilbagekaldes efter stk. 6 og 7 eller efter § 38, stk. 2 og 3.«25.§ 33 b, stk. 1,affattes således:»Miljøministeren kan fastsætte regler om, at biocidmidler, som indeholder et aktivstof, som ikke eroptaget på et bilag som omtalt i § 33, stk. 5, ikke må importeres, sælges, oplagres eller anvendesefter udløbet af overgangsperioden som omtalt i artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter eller efter udløbet affrister, der fastsættes af Europa-Kommissionen. I forbindelse hermed kan miljøministeren fastsættetidligere frister for ophør af import og salg af de pågældende biocidmidler i de forskellige salgsled.«26.To steder i§ 34, stk. 1,og i§ 35, stk. 5,ændres »bekæmpelsesmidlets« til: »biocidmidlets«.27.§ 35, stk. 3, 1. pkt.,ophæves.28.§ 35 aophæves.29.To steder i§ 35 c, stk. 1,udgår »§ 35 a og«.

30.§ 36, stk. 1,affattes således:»Den, der har en godkendelse efter § 33 eller en godkendelse efter Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse afRådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, betaler en afgift på 500 kr. pr. kalenderår.«31.To steder i§ 38, stk. 1,indsættes efter »godkendelse«: »af et biocidmiddel«.32.I§ 38, stk. 2 og § 38, stk. 3,ændres »bekæmpelsesmiddel, hvor aktivstoffet er optaget på et afbilagene som omtalt i § 33, stk. 4« til: »biocidmiddel, hvor aktivstoffet er optaget på bilaget somomtalt i § 33, stk. 4«.33.§ 38 aaffattes således:»§38 a.Miljøministeren kan med henblik på varetagelse af hensyn til menneskers sundhedfastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af bekæmpelsesmidler på bestemtearealer, dog ikke på landbrugsarealer og andre arealer med jordbrugsmæssige formål samt i privatehaver.«34.§ 38 b, stk. 1,affattes således:»Miljøministeren kan fastsætte regler om, at erhvervsmæssig anvendelse af bekæmpelsesmidler kunmå foretages af personer med bevis for at have modtaget undervisning i eller på anden vis at havefyldestgørende viden om miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af disse midler.Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om krav til bevis i forhold til distributører.«35.I§ 38 bindsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.Uddannelsesinstitutioner m.v., som tilbyder undervisning og udstedelse af beviser ioverensstemmelse med stk. 1, skal tillige give rådgivere og distributører adgang hertil.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.36.I§ 38 bindsættes somstk. 5:»Stk.5.Miljøministeren fastsætter regler om, at salg af bekæmpelsesmidler, der er godkendt tilprofessionel brug, kun må ske til personer, der besidder et bevis som beskrevet i stk. 1.«37.§ 38 dophæves og i stedet indsættes ikapitel 7:»§38 d.Udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer er forbudt, medmindre dette kan skeefter regler udstedt efter stk. 3, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Udbringning fra luftfartøjer kan kun ske, hvis der ikke findes brugbare alternativer, eller derer klare miljø- eller sundhedsmæssige fordele i forhold til en udbringning fra jorden. Der kan ikkeske udbringning fra luftfartøjer i områder, der ligger i umiddelbar nærhed af beboelsesområder.Stk. 3.Miljøministeren fastsætter nærmere regler om fravigelsen fra forbuddet i stk. 1, herunder om1) krav til virksomhed, udstyr og bekæmpelsesmidler,

2) krav om godkendelse af sprøjteplaner, herunder om, hvilken dokumentation en ansøgning omgodkendelse skal indeholde, og om anmeldelse af sprøjtninger, og3) krav om fastsættelse af specifikke vilkår for udbringningen og evt. foranstaltninger til at beskyttemiljøet i nærheden af det sprøjtede område samt om underretning af omkringboende m.v.Stk. 4.Miljøministeren fører et register over de godkendte sprøjteplaner og anmeldelser.Miljøministeren fastsætter regler om offentliggørelse af visse oplysninger i registeret og om,hvorledes offentliggørelse skal ske. «38.Efter § 38 d indsættes ikapitel 8:»§38 e.Enhver producent eller importør af et kemisk stof eller produkt eller anden vare skal være ibesiddelse af dokumentation for, at stoffet, produktet eller varen opfylder de krav, der er fastsat idenne lov, i regler fastsat i medfør heraf samt i EU-forordninger om de kemiske stoffer, produkterog varer, der er omfattet af loven. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene tildokumentationen.Stk. 2.Enhver producent, der sælger et kemisk stof eller produkt, og enhver importør af et kemiskstof eller produkt skal være i besiddelse af følgende oplysninger om stoffet eller produktet:1) handelsnavn eller -navne,2) kemisk navn,3) mængden, som importeres eller sælges, og4) for produkter: kemisk navn for indholdsstofferne samt vægtprocent for de indholdsstoffer, der erklassificeret som farlige eller på anden måde er reguleret.Stk. 3.Hvis det viser sig umuligt for en importør at skaffe oplysninger, der er nævnt i stk. 2, er dettilstrækkeligt, hvis oplysningerne er indsendt til det fælles register for Beskæftigelsesministeriet ogMiljøministeriet for stoffer, materialer og produkter (Produktregisteret), og importøren har fået enbekræftelse herpå fra Produktregisteret, jf. dog stk. 1, § 10, stk. 1, og § 19.Stk. 4.Oplysninger som nævnt i stk. 1-3 skal efter anmodning udleveres til miljøministeren ellertilsynsmyndighederne.«39.I§ 10, stk. 1, § 39, stk. 1,to steder i§ 39 a,og i§ 48, stk. 4,ændres »§ 38 d« til: »§ 38 e«.40.I§ 42, stk. 1,ændres »produkterne« til: »blandingerne«.41.§ 42 aaffattes således:»§42 a.Miljøministeren kan fastsætte regler om indgivelse af politianmeldelse ved mistanke omtyveri af meget giftige og giftige stoffer og blandinger samt stoffer og blandinger, der erklassificerede som akut toksiske i kategori 1, 2 eller 3 og stoffer og blandinger, der er klassificeredesom specifikt målorgantoksiske efter en enkelt eksponering (STOT SE1), herunder om formen.«42.§ 43 aaffattes således:»§43 a.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at visse laboratorier skal etablere et system tilstyring af beholdninger af meget giftige eller giftige stoffer og blandinger samt stoffer ogblandinger, der er klassificerede som akut toksiske i kategori 1, 2 eller 3 og stoffer og blandinger,der er klassificerede som specifikt målorgantoksiske efter en enkelt eksponering (STOT SE1),herunder at der skal udpeges en ansvarlig for et sådant system.«

Stk. 2.En handlingsplan skal indeholde1) kvantitative mål, målsætninger, foranstaltninger og frister for at mindske risici for og virkningerpå menneskers sundhed og miljøet i forbindelse med anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, og2) indikatorer for overvågning af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder særligtproblematiske aktivstoffer og frister og mål for reduktion af anvendelsen af disse stoffer.Stk. 3.I handlingsplanen skal endvidere indgå beregninger af indikatorer til at vurdere risikoen vedplantebeskyttelsesmidler for menneskers sundhed eller miljøet, sammen med andre relevante dataog en kortlægning af tendenserne i anvendelsen af visse aktivstoffer. Yderligere indkredsesprioriterede emner såsom aktivstoffer, afgrøder, regioner og praksis, der kræver særligopmærksomhed eller god praksis, der kan tjene som forbillede for at opnå en bæredygtiganvendelse af plantebeskyttelsesmidler.Stk. 4.Ved udarbejdelse og revision af handlingsplanerne, jf. stk.1, skal der tages hensyn til desundhedsmæssige, sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af de påtænkteforanstaltninger, til særlige nationale, regionale og lokale forhold og til alle relevanteinteressentgrupper.Stk. 5.Miljøministeren fastsætter regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse medudarbejdelse og revision af handlingsplanerne.«

45.I§ 55, stk. 1, 2. pkt.,ændres »plantebeskyttelsesmidler eller biocider, hvor det eller de aktivestoffer er optaget eller søgt optaget på EU-listerne over aktive stoffer godkendt til brug iplantebeskyttelsesmidler eller biocider« til: »plantebeskyttelsesmidler omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring afplantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF ellerbiocidmidler, hvor det eller de aktive stoffer er optaget eller søgt optaget på EU-listerne over aktivestoffer godkendt til brug i biocidmidler«.46.I§ 59, stk. 1, nr. 1,indsættes efter »§ 35 d, stk. 1,«: »§ 38 d, stk. 1 og 2,«.47.I§ 59, stk. 1,indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:»6) undlader at tilbyde undervisning og udstedelse af beviser efter § 38 b, stk. 2,«Nr. 6 til 11 bliver herefter nr. 7 til 12.48.I§ 59, stk. 1, nr. 6,der bliver nr. 7, ændres »§ 38 d, stk. 4« til: »§ 38 e, stk. 4«.49.§ 59, stk. 4,affattes således:»Stk.4.I regler og forskrifter, der udstedes i medfør af § 4 a, § 7 a, § 7 b, § 10, stk. 4 og 5, § 10a, § 15 c, § 22, stk. 2-4, § 22 a, § 22 b, § 22 c, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30

c, § 30 e, § 31, § 32, § 32 a, § 32 c, § 33, stk. 3, § 33, stk. 8, § 35, stk. 6, § 36, stk. 2, § 37, § 37 a,§ 38, stk. 3, § 38 a, § 38 b, stk. 1, 3 og 5 § 38 c, § 38 d, stk. 3, § 39, § 41, § 42, § 42 a, § 43, § 43 aog § 47 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stigetil fængsel i 2 år under omstændigheder som beskrevet i stk. 2.«50.Overskriftentil bilag 1 affattes således:»Liste over bekæmpelsesmidler, som er omfattet af lovens kapitel 7 ogplantebeskyttelsesmiddelforordningen«.51.I bilag 1 udgår »Bekæmpelsesmidler er plantebeskyttelsesmidler og biocidmidler«.52.Bilag 1, punkt 1,affattes således:»1.PlantebeskyttelsesmidlerVed plantebeskyttelsesmidler forstås, jf. artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidlerog om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, produkter i den form, hvori deoverdrages til brugeren, bestående af eller indeholdende aktivstoffer, safenere eller synergister ogbestemt til et af følgende formål:-at beskytte planter eller planteprodukter mod alle skadegørere, medmindre hovedformåletmed det pågældende produkt må anses for at være af hygiejnemæssig karakter snarere endbeskyttelse af planter eller planteprodukterat påvirke planters livsprocesser, f.eks. ved at indvirke på planternes vækst, på anden mådeend som næringsstofat konservere planteprodukter, for så vidt de pågældende stoffer eller produkter ikke eromfattet af særlige fællesbestemmelser om konserveringsmidlerat ødelægge uønskede planter eller plantedele, bortset fra alger, medmindre produkterneanvendes på jord eller vand for at beskytte planterat bremse eller forebygge uønsket vækst af planter, bortset fra alger, medmindre produkterneanvendes på jord eller vand for at beskytte planter.«

§3Stk. 1.Eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler givet før den 14. juni 2011 bevarerderes gyldighed, indtil de ændres eller tilbagekaldes efter stk. 3 eller efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring afplantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.Stk. 2.Verserende sager om ansøgning om godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel med et ellerflere aktivstoffer, der er optaget på bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 ommarkedsføring af plantebeskyttelsesmidler, hvor ansøgning er indsendt inden den 14. juni 2011,færdigbehandles efter de hidtil gældende regler i lovens kapitel 7.Stk.3.Sager om ændring eller tilbagekaldelse af godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der ergodkendt før den 14. juni 2011, behandles efter de hidtil gældende regler i lovens kapitel 7, hvisændringen eller tilbagekaldelsen sker som følge af, at1) aktivstoffet er blevet optaget på bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring afplantebeskyttelsesmidler, eller2) aktivstoffet er blevet godkendt i henhold til art. 80, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og omophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.Stk. 4.Ved ansøgninger om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende aktivstoffer, derer opført på bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring afplantebeskyttelsesmidler, eller aktivstoffer, der er godkendt i henhold til art. 80, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring afplantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, finder §35 a fortsat anvendelse på oplysninger om disse aktivstoffer i følgende perioder:1) For en periode på fem år fra optagelses- eller godkendelsesdatoen for aktivstoffer, der eromfattet af artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF.2) For en periode på ti år fra optagelses- eller godkendelsesdatoen for aktivstoffer, der ikkefandtes på markedet i EU den 26. juli 1993.3) For en periode på fem år fra datoen for fornyelse af optagelsen eller fornyelse afgodkendelsen for aktivstoffer, hvis optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF udløber, førden 24. november 2011. I disse tilfælde finder § 35 a kun anvendelse på data, der ernødvendige for fornyelse af godkendelsen, og for hvilke det senest denne dato er blevetbekræftet, at de er i overensstemmelse med principperne for god laboratoriepraksis.

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning og baggrund for lovforslaget.......................................................................................122. Forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler..........................................................123. Rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider...............................................................133.1 Udarbejdelsen af nationale handlingsplaner...........................................................................143.2 Måling af fremskridt................................................................................................................153.3 Uddannelse af professionelle brugere, distributører og rådgivere.........................................153.4 Anvendelsesbegrænsninger på bestemte områder...................................................................163.5 Udbringning fra luftfartøjer.....................................................................................................174. Klassificeringsforordningens definition af og terminologi for stoffer og blandinger af to ellerflere stoffer.........................................................................................................................................175. Lovforslagets hovedindhold...........................................................................................................185.1 Ændringer som følge af plantebeskyttelsesmiddelforordningen..............................................185.1.1 Gældende ret.....................................................................................................................185.1.2 Lovforslaget......................................................................................................................185.2 Ændringer som følge af rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider................195.2.1 Gældende ret.....................................................................................................................195.2.1.1 Nationale handlingsplaner.................................................................................................195.2.1.2 Uddannelse af professionelle brugere, distributører og rådgivere...................................195.2.1.3 Anvendelsesbegrænsninger på bestemte områder.............................................................205.2.1.4 Udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer..........................................................215.2.2 Lovforslaget......................................................................................................................225.2.2.1 Nationale handlingsplaner.................................................................................................225.2.2.2 Uddannelse af professionelle brugere, forhandlere og rådgivere.....................................225.2.2.3 Anvendelsesbegrænsninger på bestemte områder.............................................................235.2.2.4 Udbringning fra luftfartøjer...............................................................................................245.3 Ændringer som følge af klassificeringsforordningen..............................................................255.4. Præcisering af videnskabsministerens ressortområde............................................................256. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige................................................257. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet................................................268. De administrative konsekvenser for borgerne...............................................................................279. De miljømæssige konsekvenser......................................................................................................2710. Forholdet til EU-retten................................................................................................................2711. Hørte myndigheder og organisationer.........................................................................................2812. Sammenfattende skema................................................................................................................28

1. Indledning og baggrund for lovforslagetBaggrunden for lovforslaget er en ajourføring af lov om kemiske stoffer og produkter (herefterkemikalieloven), der tager højde for den nye forordning om plantebeskyttelsesmidler, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler ogom ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (herefter benævntplantebeskyttelsesmiddelforordningen) samt terminologien i andre EU-forordninger omklassificering og registrering af kemikalier og implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtiganvendelse af pesticider (rammedirektivet).Plantebeskyttelsesmiddelforordningen og rammedirektivet er en del af en samlet EU-pakke ommarkedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler (kaldet temastrategi for bæredygtiganvendelse af pesticider). De øvrige elementer i pakken er Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pesticider og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/127/EF af 21. oktober om ændring af direktiv 2006/42/EF forså vidt angår pesticidudbringningsmaskiner. For så vidt angår de to sidste nævnte EU-retsakter,giver disse ikke anledning til ændringer af kemikalieloven.Lovforslaget har til formål at ophæve reglerne om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler ikemikalieloven. Desuden ophæves implementeringen af Rådets direktiv 79/117/EØF af 21.december 1978 om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidlerindeholdende visse virksomme stoffer (herefter benævnt forbudsdirektivet) og Rådets direktiv91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (herefter benævntplantebeskyttelsesmiddeldirektivet). Forbudsdirektivets og plantebeskyttelsesmiddeldirektivetsreglererblevetophævet,ogreglerneererstattetafnyeregleriplantebeskyttelsesmiddelforordningen. Plantebeskyttelsesmiddelforordningen indebærer bl.a., atprodukter fortsat skal godkendes i medlemsstaterne.Plantebeskyttelsesmiddeldirektivet indførte en harmoniseret godkendelsesordning forplantebeskyttelsesmidler, der sikrer, at plantebeskyttelsesmidler kun markedsføres og anvendes iEU, hvis de er officielt godkendte, og det er sikkert, at de anvendes korrekt under hensyntagen tilprincipperne for god plantebeskyttelsespraksis og for integreret bekæmpelse af skadegørere.Plantebeskyttelsesmiddeldirektivet blev gennemført i dansk ret dels i kemikalieloven og dels iregler i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, som er fastsat med hjemmel i kemikalieloven.Forbudsdirektivet indebærer, at en række oplistede aktivstoffer ikke må markedsføres og anvendes imedlemsstaterne og er gennemført i kemikalieloven.

2. Forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidlerI henhold til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet fremlagde Kommissionen i 2001 en statusrapportom direktivet, og på den baggrund anmodede Rådet og Europa-Parlamentet Kommissionen om atrevidere direktivet, ligesom de pegede på en række punkter, som de ønskede, at Kommissionenskulle se nærmere på. Det drejede sig blandt andet om gentagelse af forsøg og undersøgelse medhvirveldyr og øget harmonisering og forbedret arbejdsdeling mellem medlemslandene. I 2006fremlageKommissionenforførstegangetkonkretforslagtilenplantebeskyttelsesmiddelforordning.Reglerneommarkedsføringafplantebeskyttelsesmidlerovergårfraplantebeskyttelsesmiddeldirektivettilplantebeskyttelsesmiddelforordningen.Plantebeskyttelsesmiddelforordningen regulerer – ligesom plantebeskyttelsesmiddeldirektivet –godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, markedsføring, anvendelse og kontrol heraf, og de

overordnede grundlæggende principper i reguleringen er de samme som iplantebeskyttelsesmiddeldirektivet.Detcentraleiplantebeskyttelsesmiddelforordningenerligesomiplantebeskyttelsesmiddeldirektivet, at aktivstoffer godkendes centralt i EU, og at midler, ogsåkaldet produkter, godkendes nationalt. Et plantebeskyttelsesmiddel består af et eller flereaktivstoffer og en række hjælpestoffer. Aktivstoffet er det stof, der specifikt retter sig modskadegørere, dvs. insekter, svampesygdomme, uønskede planter mv. Hjælpestofferne er safeners,synergister, overfladeaktive stoffer, opløsningsmidler mv. Disse stoffer er nærmere defineret iforordningen og har ikke været reguleret under plantebeskyttelsesmiddeldirektivet eller i de danskeregler. I forordningen indføres krav til, at safeners og synergister skal godkendes i EU på linje medaktivstoffer, og der indføres en negativliste for hjælpestoffer. Endvidere indføres der krav til, atadjuvanter, som ikke er plantebeskyttelsesmidler, men som tilsættes sprøjtevæsken sammen medplantebeskyttelsesmidler,skalværegodkendtnationaltihenholdtilplantebeskyttelsesmiddelforordningens regler.De aktivstoffer, der er vurderet i EU i henhold til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet og optaget pådirektivets positivliste og derfor kan markedsføres i midler i EU, indføres i en forordning udstedt imedfør af plantebeskyttelsesmiddelforordningen og betragtes derfor som vurderet og godkendt imedfør af forordningen. Plantebeskyttelsesmidler godkendt efter plantebeskyttelsesmiddeldirektivetbetragtes som godkendt i henhold til reglerne i plantebeskyttelsesmiddelforordningen.Godkendelsen af plantebeskyttelsesmidler skal fremover fortsat ske nationalt i medlemsstaterne,men der skal i højere grad ske en arbejdsdeling i forbindelse med de tekniske vurderinger afmidlernes effektivitet og påvirkning af miljø og sundhed. Det indebærer, at EU inddeles i tre zoner,og en medlemsstat (referencemedlemsstaten) i zonen vurderer midlet for hele zonen, hvorefter deenkelte medlemsstater efterfølgende godkender midlet eller afviser at godkende det på baggrund afreferencemedlemsstatens vurdering. Det er endvidere muligt for alle lande at fastsætterisikobegrænsende foranstaltninger, som er nødvendige, for at der kan ske sikker anvendelse afmidlet i medlemsstaten, f.eks. afstandskrav til vandløb.Forbudsdirektivet opremser en række aktivstoffer, som er forbudt at markedsføre eller anvende ibekæmpelsesmidler eller grupper heraf. De aktivstoffer, der findes i forbudsdirektivet, erimplementeret i kemikalieloven, i bilag 2, liste B, som også foreslås ændret på grund afplantebeskyttelsesmiddelforordningen.Plantebeskyttelsesmiddelforordningenindeholderenovergangsordningmellemplantebeskyttelsesmiddeldirektivet og plantebeskyttelsesmiddelforordningen. I overgangsperiodengælder dele af plantebeskyttelsesmiddeldirektivets regler om procedurer og kriterier for vurderingaf en række aktivstoffer samt for vurderingen af visse ansøgninger om godkendelse afplantebeskyttelsesmidler, som medlemsstaterne har modtaget inden den 14. juni 2011.Overgangsordningen giver desuden medlemsstaterne mulighed for at opretholde regler, sommedlemslandene måtte have indført nationalt vedrørende stoffer, som tidligere ikke var omfattet afgodkendelsesordningen. Danmark har ikke haft særlige nationale godkendelsesprocedurer for dissestoffer, hvorfor overgangsreglerne på dette punkt ikke er relevante for Danmark, og ingenbetydning har for de foreslåede lovændringer.

integreret bekæmpelse af skadegørere og brugen af alternative metoder eller teknikker, såsom ikke-kemiske alternative til plantebeskyttelsesmidler. Rammedirektivet regulerer i dag aleneplantebeskyttelsesmidler, jf. direktivets artikel 2, stk. 1. Det fremgår imidlertid af præamblen (nr.2), at det er planen, at direktivets anvendelsesområde med tiden også skal omfatte biocidholdigeprodukter.Rammedirektivet angiver en række tiltag, der skal bidrage til, at risici for mennesker og miljøetved anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler minimeres.En del af disse tiltag er allerede gennemført i dansk ret gennem love og bekendtgørelser.Herunder bekendtgørelse nr. 557 af 9. juni 2009 om undervisning og anerkendelse aferhvervsmæssige kvalifikationer m.v. for erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler,(undervisningsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009 om påfyldning og vaskm.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Der er dog enkelte bekendtgørelser, derskal ændres, herunder undervisningsbekendtgørelsen, ligesom der kræves enkelte ændringer afloven og udmøntninger heraf i form af eventuelle nye bekendtgørelser, for at rammedirektivet erimplementeret fuldt ud.Et af de elementer i rammedirektivet, som foreslås gennemført med dette lovforslag, erudarbejdelsen af nationale handlingsplaner med henblik på at sikre en bæredygtig anvendelse afplantebeskyttelsesmidler og dermed reducere de risici for sundhed og miljø, der måtte opstå pågrund af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Endvidere stiller direktivet som noget nyt kravom certifikater til ansatte hos distributører, ligesom rådgivere, distributører og professionellebrugere skal have adgang hertil. Endelig fastlægger rammedirektivet, at brugen afplantebeskyttelsesmidler skal nedbringes til et minimum eller forbydes på nærmere angivneområder, ligesom der er krav om forbud mod flysprøjtning, dog med adgang til at søge omgodkendelse heraf på en række vilkår.

3.1 Udarbejdelsen af nationale handlingsplanerArtikel 4 i rammedirektivet stiller krav om, at medlemsstaterne vedtager nationalehandlingsplaner, der fastsætter kvantitative målsætninger, mål, foranstaltninger, tidsplaner ogindikatorer for nedbringelse af risici og virkninger for menneskers sundhed og miljøet i forbindelsemed anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Disse planer skal efter artikel 4, stk. 2, revideresmindst hvert femte år. Det er formålet med disse foranstaltninger, at de skal tilskynde til udviklingog indførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere og af alternative metoder eller teknikker medhenblik på at nedbringe afhængigheden af plantebeskyttelsesmidler. Dette følger ligeledes afdirektivets artikel 14, stk. 5. Der er yderligere krav om, at medlemsstaterne i handlingsplanernefastsætter indikatorer for overvågning af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der indeholdersærligt problematiske aktivstoffer, og fastsætter frister og mål for reduktion af anvendelsen af dissestoffer, især når det er en hensigtsmæssig måde til at opfylde direktivets overordnede målsætningerom at nedbringe risici. Det fremgår endvidere af artikel 10 i direktivet, at medlemsstaterne i deresnationale handlingsplaner kan medtage bestemmelser om information til personer, der kan bliveeksponeret for aerosolspredning, dvs. luftbårne partikler.Handlingsplanerne skal senest den 14. december 2012 meddeles Kommissionen og de øvrigemedlemsstater. Væsentlige ændringer i handlingsplanerne skal meddeles Kommissionen udenunødig forsinkelse.Af direktivets artikel 4, stk. 5, fremgår det, at artikel 2 i direktiv 2003/35/EF om offentligdeltagelse finder anvendelse på udarbejdelse og ændring af nationale handlingsplaner. Direktiv2003/35/EF, der er en opfølgning på Århus-konventionens artikel 7 har til formål at give

offentligheden mulighed for at fremsætte udtalelser og give udtryk for betænkeligheder, som kanvære relevante for beslutningerne, og som myndighederne kan tage hensyn til, således atansvarlighed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen fremmes og offentlighedensopmærksomhed omkring miljøspørgsmål og dens støtte til beslutningerne øges. Rammedirektivetforpligter således til at sikre, at offentligheden tidligt og på en effektiv måde har mulighed for atdeltage i udarbejdelse af og ændringer i de nationale handleplaner.3.2 Måling af fremskridtDet fremgår af direktivets artikel 15, stk. 2, at medlemsstaterne beregner indikatorer til atvurdere risikoen ved plantebeskyttelsesmidler for menneskers sundhed og/eller miljøet sammenmed andre relevante data og kortlægger tendenserne i anvendelsen af visse aktivstoffer. Yderligereindkredser medlemsstaterne også prioriterede emner såsom aktivstoffer, afgrøder, regioner ogpraksis, der kræver særlig opmærksomhed eller god praksis, der kan tjene som forbillede for at nådirektivets overordnede mål. Disse forpligtelser foreslås gennemført ved at indarbejde de omtaltevurderinger i den nationale handlingsplan.Ifølge art. 15, stk. 3, meddeler medlemsstaterne Kommissionen og de andre medlemsstaterresultaterne af disse vurderinger og stiller disse oplysninger til rådighed for offentligheden.Overordnet er der tale om en forpligtelse for medlemsstaterne til at måle de fremskridt, dergøres for at mindske risikoen ved og de negative virkninger af bekæmpelsesmidler for menneskerssundhed og miljøet. Af egnede midler hertil nævnes harmoniserede risikoindikatorer, som tænkesfastlagt på fællesskabsplan. Ved risikoindikator forstås resultatet af en beregningsmetode, deranvendes til at vurdere risikoen ved plantebeskyttelsesmidler for menneskers sundhed og/ellermiljøet, jf. direktivets art. 3, nr. 7.

3.3 Uddannelse af professionelle brugere, distributører og rådgivereRammedirektivets artikel 5 og 6 stiller krav om, at medlemsstaterne sørger for, at alleprofessionelle brugere, distributører og rådgivere har adgang til passende uddannelse om depotentielle risici for menneskers sundhed og miljøet og til egnede foranstaltninger til at mindskedisse risici mest muligt. Der stilles hertil krav om, at der indføres certifikatordninger for at haveuddannelse eller på anden vis at have fyldestgørende viden om miljø- og sundhedsmæssig forsvarliganvendelse af disse midler.Bestemmelserne medfører som anført ovenfor således, at alle professionelle brugere,distributører og rådgivere får en ret til adgang til passende uddannelse i relation tilbekæmpelsesmidler.Det fremgår af direktivets artikel 5, stk. 2, at medlemsstaterne senest den 14. december 2013skal indføre certifikatordninger for professionelle brugere, distributører og rådgivere og udpeger dekompetente myndigheder, der er ansvarlige for deres gennemførelse. Certifikaterne skal som etminimum dokumentere, at de professionelle brugere, distributørerne og rådgiverne har erhvervetfyldestgørende viden om de emner for uddannelse, der er beskrevet i direktivets bilag 1, enten vedat følge en uddannelse eller på anden vis. Uddannelsen skal bl.a. omfatte al relevant lovgivning ombekæmpelsesmidler og anvendelsen heraf, eksistensen af forfalskede bekæmpelsesmidler ogmetoder til at identificere sådanne produkter samt de farer og risici, der er forbundet medbekæmpelsesmidler. Certifikatordningerne skal yderligere indeholde krav og procedurer fortildeling, fornyelse og inddragelse af certifikater.

Direktivet stiller en række krav til salg af bekæmpelsesmidler. Efter artikel 6, stk. 1, skaldistributører således have tilstrækkeligt mange ansatte, der besidder et uddannelsescertifikat, somkan stå til rådighed på salgstidspunktet for at kunne give kunderne fyldestgørende oplysninger omanvendelsen af bekæmpelsesmidler, sundheds- og miljørisici samt sikkerhedsforskrifter vedrørendede pågældende produkter. Dette krav skal være gennemført i branchen senest den 14. december2015. Efter artikel 6, stk. 2, er der også krav om, at der kun må ske salg af bekæmpelsesmidlergodkendt til professionelt brug til personer, der er i besiddelse af et certifikat. Hvis der sælgesbekæmpelsesmidler til ikke professionelle brugere, er der i artikel 6, stk. 3, yderligere krav om, atder stilles generelle oplysninger til rådighed om risici for menneskers sundhed og miljøet vedanvendelse af bekæmpelsesmidler, herunder information om farer, eksponering og sikkerbortskaffelse.Mikrodistributører, der kun sælger produkter til ikke-erhvervsmæssig brug, kan undtages frakravet om at have tilstrækkeligt mange ansatte, der har uddannelsescertifikat, hvis de ikke sælgerpesticidformuleringer, der er klassificeret som giftige, meget giftige, kræftfremkaldende, mutageneeller reproduktionstoksiske i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31.maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser omklassificering, emballering og etikettering af farlige præparater.3.4 Anvendelsesbegrænsninger på bestemte områderRammedirektivets artikel 12 stiller krav om, at medlemsstaterne under behørigt hensyn til denødvendige krav til hygiejne og offentlig sundhed samt biodiversitet eller resultaterne af relevanterisikovurderinger skal sikre at brugen af bekæmpelsesmidler nedbringes til minimum eller forbydesi specifikke områder. Det skal ske ved passende foranstaltninger for risikohåndtering. Der skal iførste omgang overvejes anvendelse af lavrisiko plantebeskyttelsesmidler, som defineret iplantebeskyttelsesmiddelforordningen, og foranstaltninger til biologisk bekæmpelse. Der skal i denforbindelse tages hensyn til de nødvendige krav til offentlig hygiejne og offentlig sundhed samtbiodiversitet eller resultaterne af relevante risikovurderinger.De ”specifikke områder” omfatter områder, der bruges af offentligheden, eller hvor der er risikofor, at udsatte grupper vil blive udsat for en skadelig eksponering fra bekæmpelsesmidler, hvis derikke indføres særlige regler på området. Udsatte grupper er defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr.1107/2009 som personer, der kræver særlige hensyn i forbindelse med vurderingen afplantebeskyttelsesmidlers akutte og kroniske sundhedsvirkninger. Disse omfatter gravide ogammende kvinder, ufødte børn, spædbørn og børn, ældre og arbejdstagere samt lokale beboere, somover længere tid er stærkt eksponeret for bekæmpelsesmidler.”Specifikke områder” er ligeledes de beskyttede områder, som er defineret i direktiv2000/60/EF (vandrammedirektivet) eller andre områder, der er udpeget med henblik på indførelseaf de nødvendige bevaringsforanstaltninger i overensstemmelse med direktiv 79/409/EØF(fuglebeskyttelsesdirektivet) og direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet).Endelig er nyligt behandlede områder, der anvendes af eller er tilgængelige for personer ilandbruget ligeledes omfattet af direktivets begreb ”specifikke områder”.Der er således krav om, at der udpeges områder, hvor der enten ikke må finde anvendelse afbekæmpelsesmidler sted, eller hvor der kun må finde en begrænset anvendelse afbekæmpelsesmidler sted. På de arealer, hvor der kun må ske en begrænset anvendelse afbekæmpelsesmidler, kan dette f.eks. ske ved at indføre restriktioner om, at der kun må anvendesvisse plantebeskyttelsesmidler, der udgør en meget lav risiko for menneskers sundhed og formiljøet. I forbindelse med udpegning af arealer, hvor der skal ske en særlig indsats for at reducere

anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, kan der tages højde for, hvor stort forbruget afplantebeskyttelsesmidler er, og hvilke typer plantebeskyttelsesmidler der anvendes på arealerne.Dette skal ske under hensyntagen til modstående hensyn, eksempelvis offentlig hygiejne ogsundhed, jf. ovenfor.3.5 Udbringning fra luftfartøjerRammedirektivets artikel 9 stiller krav om, at der indføres et forbud mod flysprøjtning (vingeflyog helikoptere). Direktivet giver dog mulighed for at fravige fra forbuddet, hvis der ikke erbrugbare alternativer, eller hvis der er klare miljø- eller sundhedsmæssige fordele herved.Flysprøjtning kan dog ikke tillades i umiddelbar nærhed af beboelsesområder.Direktivet stiller en række yderligere betingelser, herunder at de anvendteplantebeskyttelsesmidler og den ansøgende virksomhed skal være godkendt til flysprøjtning,sprøjteføreren skal efter en overgangsperiode have et certifikat som omtalt i afsnit 3.3 ovenfor, ogflyet skal have udstyr, der opfylder bedst tilgængelig teknik (BAT). Dette er et krav fra og med2013. Hvis det område, der skal sprøjtes, befinder sig i umiddelbar nærhed af offentligt tilgængeligearealer, skal der endvidere fastsættes krav til risikostyringsforanstaltninger til varetagelse afsundhedsmæssige hensyn.En ansøgning skal indeholde en sprøjteplan, ledsaget af dokumentation for, at betingelserne foren dispensation opfyldt, og sprøjteplanen skal godkendes. Flysprøjtning i overensstemmelse med ensprøjteplan skal endvidere anmeldes inden for en nærmere fastsat frist med oplysninger om detforeløbige sprøjtetidspunkt, og om de mængder og typer af midler, der skal anvendes. I særligetilfælde kan der dog indgives enkeltstående anmeldelser om flysprøjtning.Herudover skal der fastsættes de nødvendige specifikke vilkår for udbringningen, f.eks. omvejrforhold. Hvis det område, der skal sprøjtes, befinder sig i umiddelbar nærhed af offentligttilgængelige arealer, skal der endvidere fastsættes krav til risikostyringsforanstaltninger tilvaretagelse af sundhedsmæssige hensyn. Der skal endvidere fastsættes de nødvendige vilkår for atbeskytte miljøet i nærheden af det sprøjtede område samt vilkår om underretning af omkringboendem.v.Endelig stiller direktivet krav om, at der skal føres et register over sprøjteplaner og anmeldelser,ligesom de relevante oplysninger skal gøres tilgængelige for offentligheden.4. Klassificeringsforordningens definition af og terminologi for stoffer og blandinger af to ellerflere stofferEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1272/2008 af 16. december 2008 omklassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse afdirektiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (herefterklassificeringsforordningen) trådte i kraft i januar 2009, men er først fuldt gennemført i 2015, hvorden ophæver de eksisterende direktiver om klassificering, emballering og mærkning af farligestoffer og blandinger. Farlige stoffer skal senest den 1. december 2010 klassificeres og mærkes efterforordningens regler. Farlige blandinger skal senest den 1. juni 2015 klassificeres og mærkes efterforordningens regler. Det er dog tilladt for producenter og importører at klassificere både stoffer ogblandinger efter forordningens regler fra forordningens ikrafttræden.Forordningen indeholder kriterier for klassificering af stoffer og blandinger af to eller flere stoffersom farlige. Den indeholder endvidere regler for mærkning og emballering af disse. Endeligindeholder forordningen EU’s harmoniserede liste over farlige stoffer.

Klassificeringsforordningen definerer et stof som: »stof«: et grundstof og forbindelser heraf,naturligt eller industrielt fremstillet, indeholdende sådanne tilsætningsstoffer, som er nødvendige tilbevarelse af stoffets stabilitet, og sådanne urenheder, som følger af fremstillingsprocessen, bortsetfra opløsningsmidler, der kan udskilles, uden at det påvirker stoffets stabilitet eller ændrer detssammensætning.Klassificeringsforordningen definerer en blanding som: »blanding«: en blanding eller opløsning,der er sammensat af to eller flere stoffer«. Den samme definition af blandinger af stoffer findes iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 omregistrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), omoprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse afRådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådetsdirektiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og2000/21/EF (herefter REACH), som er EU’s nye kemikalieregulering, hvor den blev indsat vedklassificeringsforordningen.Ændringer af terminologi og definitioner samt fareklasser m.v. er sket for at bringe forordningensterminologi og definitioner i overensstemmelse med FN’s retningslinjer for et globalt harmoniseretklassificerings- og mærkningssystem, kaldet GHS.

5. Lovforslagets hovedindhold5.1 Ændringer som følge af plantebeskyttelsesmiddelforordningen5.1.1 Gældende retReglerne om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler er implementeret i kemikalielovens kapitel7, og ifølge disse regler skal et plantebeskyttelsesmiddel være godkendt, før det må markedsføresog anvendes i Danmark.5.1.2 LovforslagetReglerneomgodkendelseafplantebeskyttelsesmidlerfindesfremoveriplantebeskyttelsesmiddelforordningen, som gælder umiddelbart i Danmark. Lovens bestemmelser ikapitel 7 om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler har derfor ikke længere et selvstændigtindhold og foreslås derfor ophævet, og i stedet foreslås indsat en henvisning tilgodkendelsesordningen i plantebeskyttelsesmiddelforordningen. Der findes allerede i lovens § 37 aen bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler for anvendelsen afforordninger om bekæmpelsesmidler, herunder hvilke myndigheder der skal administrereforordningerne.Ophævelsen af reglerne om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler i kapitel 7 indebærerdesuden en række konsekvensrettelser, hvor der i kemikalielovens øvrige kapitler henvises tilreglerne herom. Det bemærkes, at lovens regler om godkendelse af biocidmidler opretholdes.I kemikalieloven findes en forbudsprocedure for bekæmpelsesmidler, som indebærer, ataktivstoffer eller midler kan opføres på bilag 2 til loven med den konsekvens, at midlet elleraktivstoffetikkemåmarkedsføreselleranvendesiDanmark.Daplantebeskyttelsesmiddelforordningen fremover betyder, at der umiddelbart gælder etmarkedsførings- og anvendelsesforbud, hvis et middel ikke er godkendt efter forordningens regler,er der ikke behov for at bevare forbudsproceduren eller den del af bilag 2. der omhandlerplantebeskyttelsesmidlerne. Bilag 2 liste B indeholder de aktivstoffer, som fremgår af

forbudsdirektivet, og som ophæves i medfør af plantebeskyttelsesmiddelforordningen. Det betyderat bilag 2, liste B, også foreslås at udgå for så vidt angår plantebeskyttelsesmidler. Da der stadig kanvære behov for nationale forbud for biocider, ændres forbudsproceduren og kemikalielovens bilag 2ikke for biocider.Til trods for forbudsprocedurens ophævelse for så vidt angår plantebeskyttelsesmidler kanministeren efter lovens § 30 træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbudmod salg, import og anvendelse af bestemte kemiske stoffer eller blandinger.Plantebeskyttelsesmiddelforordningens art. 71 giver for medlemsstaterne mulighed for som ennødforanstaltning at kunne træffe midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. overfor etgodkendt plantebeskyttelsesmiddel, hvis der foreligger en åbenbar sandsynlighed for, at detpågældende middel vil udgøre en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet,jf. art. 69-71. Og ligeledes i situationer ved markedsføring af behandlede frø, jf. art. 49, stk. 3, samtved hjælpestoffer, der ikke er optaget på plantebeskyttelsesmiddelforordningens negativliste efterden 14. juni 2016, jf. art. 81, stk. 2. § 30 vil derfor give Danmark en national hjemmel til at træffeafgørelse om forbud vedrørende eksempelvis plantebeskyttelsesmidler, hvor denne angår ensituation i henhold til plantebeskyttelsesmiddelforordningens art. 49, stk. 3, art. 69-71 eller art. 81,stk. 2.På baggrund af reglerne i kapitel 7 er der fastsat en række materielle regler ibekæmpelsesmiddelbekendtgørelsenomgodkendelseogmarkedsføringafplantebeskyttelsesmidler. Disse regler vil blive ophævet den 14. juni 2011, medmindre de eromfattet af overgangsordningen.

5.2 Ændringer som følge af rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider5.2.1 Gældende ret5.2.1.1 Nationale handlingsplanerPå nationalt niveau er der siden 1986 blevet udarbejdet i alt 4 nationale pesticidhandlingsplaner,hvis formål er at udstikke retningslinjerne for reduktion af plantebeskyttelsesmiddelanvendelsen.Målet i de første pesticidhandlingsplaner har været at reducere plantebeskyttelsesmiddelforbruget.Forbruget er opgjort via indikatoren behandlingshyppighed. Denne indikator angiver, hvor mangegange de dyrkede landbrugsarealer kan behandles med den mængde plantebeskyttelsesmidler, der ersolgt i et givet år, hvis de udbringes med en fastsat standarddosering. Målet har været at reducerebehandlingshyppigheden. I den politiske aftale om Grøn Vækst er målet justeret, idet der nu ikkelængere alene fokuseres på at reducere forbruget af plantebeskyttelsesmidlerne men i højere grad atreducere de skadevirkninger, som plantebeskyttelsesmidlerne potentielt udgør på menneskerssundhed og miljø. En række virkemidler har indgået i flere af handlingsplanerne. Det gælder bl.a.en målrettet indsats i den restriktive godkendelsesordning af plantebeskyttelsesmidler, rådgivningom reduktion i forbruget, overvågning af plantebeskyttelsesmidlernes potentielle udvaskning tilgrundvandet (kaldet varslingssystem for grundvand) samt forskning i plantebeskyttelsesmidlernesrisici overfor miljø og sundhed.Der er dog ikke i dag en lovfæstet pligt til at udarbejde disse handlingsplaner, ligesom der ikkeer lovfæstede regler for indholdet af planerne. Yderligere gælder der ikke en lovfæstet pligt formyndighederne til at inddrage offentligheden ved udarbejdelsen af disse planer.5.2.1.2 Uddannelse af professionelle brugere, distributører og rådgivere

Den gældende ordning i forhold til uddannelseskrav ved brug af bekæmpelsesmidler omfatterkun erhvervsmæssig anvendelse. Loven indeholder således i § 38 b en bemyndigelse til ministerentil at fastsætte regler om, at erhvervsmæssig anvendelse af bekæmpelsesmidler kun må foretages afpersoner med bevis for at have modtaget undervisning i miljø- og sundhedsmæssig forsvarliganvendelse af disse midler.Med hjemmel i den gældende § 38 b kan ministeren fastsætte nærmere regler om undervisningensindhold og om kravene til opnåelse af undervisningsbeviset, men der er ikke hjemmel til at fastsætteregler, hvorefter et bevis kan opnås, hvis man uden at følge en uddannelse på anden vis kandokumentere, at man har erhvervet fyldestgørende viden om miljø- og sundhedsmæssig forsvarliganvendelse af disse midler, som direktivet åbner mulighed for.Reglerne om uddannelse og bevis er fastsat i bekendtgørelse nr. 557 af 9. juni 2009 omundervisning og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. for erhvervsmæssige brugereaf plantebeskyttelsesmidler (undervisningsbekendtgørelsen). Undervisningsbekendtgørelsen stillerkrav om, at erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler kun må foretages af personer,der er i besiddelse af et sprøjtecertifikat eller et sprøjtebevis. Desuden kræver bekendtgørelsen, atpersoner, der er i besiddelse af et sprøjtecertifikat eller –bevis skal gennemføre et opfølgningskursushvert fjerde år fra de har fået udstedt et certifikat eller bevis. Det følger afundervisningsbekendtgørelsens §§ 8 og 9, at det er uddannelsesstederne, der forestår udstedelse afhenholdsvis certifikater og beviser. Dette sprøjtecertifikat eller -bevis kan kun modtages efter athave gennemført nærmere specificeret undervisning eller kursus. I praksis tilbydes uddannelsenligeledes rådgivere.Der er ikke i dag hjemmel til at fastsætte regler om adgang til passende uddannelse fordistributører eller for rådgivere. Der er heller ikke hjemmel til at kræve, at distributører skal have enuddannelse m.v., eller at begrænse salg af bekæmpelsesmidler godkendt til professionelt brug tilpersoner, der besidder et uddannelsesbevis. Den gældende bemyndigelse giver endvidere ikkemulighed for at fastsætte regler om, hvilke generelle oplysninger der skal stilles til rådighed omrisici for menneskers sundhed og miljøet ved anvendelse af bekæmpelsesmidler i forbindelse medsalg til ikke professionelle brugere.5.2.1.3 Anvendelsesbegrænsninger på bestemte områderPlantebeskyttelsesmidler bliver i dag godkendt efter retningslinjerne i direktiv 91/414 EØF ommarkedsføring af plantebeskyttelsesmidler, hvilket direktiv er implementeret i kemikalieloven ogbekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Proceduren, der pr. 14. juni 2011 bliver videreført iplantebeskyttelsesmiddelforordningen er beskrevet ovenfor under pkt. 2. Når produkterne ergodkendte i det enkelte medlemsland, kan der fastsættes vilkår for anvendelsen. Dette kaneksempelvisværefor,hvorofteplantebeskyttelsesmidletmåbruges,hvilkesikkerhedsforanstaltninger der skal iagttages i forbindelse med brugen o.l.Hvis et plantebeskyttelsesmiddel i øvrigt viser sig at være så farligt for menneskers sundhed ogfor miljøet, at det ikke er forsvarligt at have det på markedet er der i kemikalielovens kapitel 6hjemmel til at fjerne midlet fra markedet inden for de EU-retlige rammer. Der henvises herom tilafsnit 5.1.2 ovenfor. Der er således ikke hjemmel til at forbyde brugen af bekæmpelsesmidler pånærmere angivne områder, medmindre det er begrundet i en miljø- eller sundhedsmæssigrisikovurdering, og da skal midlerne være klassificeret som farlige eller meget farlige.For at leve op til rammedirektivets bestemmelser er der derfor behov for at indførerestriktioner i forbruget af plantebeskyttelsesmidler uagtet konklusionen i den fagligerisikovurdering, der ligger til grund for midlernes godkendelse. Dermed vil det blive muligt at

træffe passende foranstaltninger for at minimere risikoen ved anvendelsen af de godkendte midlerpå arealer, der bruges af offentligheden eller udsatte grupper.Der har siden 1987 i kemikalielovens § 38 a været mulighed for, at ministeren kunne fastsætteregler med henblik på at nedsætte det samlede forbrug af godkendelsespligtige stoffer og produkter.Bestemmelsen kan efter forarbejderne alene anvendes på marginaljord, hvilket er jord med en ringejordbrugsmæssig værdi. Bemyndigelsen, der aldrig har været udnyttet, giver således ikke dennødvendige hjemmel til at regulere brugen af plantebeskyttelsesmidler på arealer, der anvendes afoffentligheden eller arealer, der bruges af udsatte grupper, jf. rammedirektivets artikel 12, litra a.Der findes dog i Danmark allerede på nuværende tidspunkt en vis regulering af anvendelsen afplantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer, hvilket vil sige arealer ejet af kommunerne,regionerne eller staten. Disse arealer er omfattet af Aftalen mellem Miljøministeren og detoffentlige om udfasning af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer, der har væretvirksom siden 1998, og senest er ændret i 2007 med Aftale om fortsat afvikling af brugen afplantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. Målet med aftalen er, at der på trods af en udvikling iden rigtige retning fortsat arbejdes på at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentligearealer for derved at begrænse risikoen for grundvandsforurening og beskytte natur og menneskerssundhed. Aftalen omhandler dog ikke plantebeskyttelsesmidler, som det er tilladt at anvende påøkologiske arealer og midler til brug for bekæmpelse af den invasive art Kæmpe Bjørneklo. Aftalenhar medført, at det offentliges plantebeskyttelsesmiddelforbrug er reduceret betragteligt. Der ersåledes allerede sket en væsentlig reduktion i brugen af plantebeskyttelsesmidler på disse arealer,hvorfor udstedelse af nye regler ikke vil være meget indgribende i forhold til det alleredeeksisterende. Der er dog tale om en frivillig aftale og ikke egentligt retligt bindende regler, hvorforaftalen ikke retligt kan håndhæves. Der er derfor behov for at indføre bindende regler.De golfbaner, der er organiseret under Dansk Golf Union, er ligeledes reguleret af en frivilligaftale (Aftale mellem Dansk Golf Union, miljøministeren og Kommunernes Landsforening om atafvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler i golfklubber). Golfaftalen er indgået i 2005. Hensigtenmed denne aftale er ligeledes at regulere forbruget af plantebeskyttelsesmidler i forbindelse meddriften af golfbanerne, og det endelige mål med aftalen er en udfasning af brugen afplantebeskyttelsesmidler på golfbaner i Danmark. Aftalen indeholder et delmål, som er en reduktioni plantebeskyttelsesmiddelforbruget på 75 % med udgangen af 2008. Heller ikke denne aftaleomfatter plantebeskyttelsesmidler, der kan anvendes i overensstemmelse med regler om økologiskjordbrugsproduktion, og også her er det muligt at anvende plantebeskyttelsesmidler mod KæmpeBjørneklo. Endvidere indeholder aftalen nogle retningslinjer om muligheden for at anvendeplantebeskyttelsesmidler i forbindelse med nyanlæggelse af golfbaner, pletvis behandling mv.Endvidere forpligter Dansk Golf Union sig til at støtte golfklubberne i at udarbejde grønneregnskaber og Dansk Golf Union er forpligtet til at fremme vidensdeling golfklubberne imellem,hvad angår anvendelse af alternative metoder til bekæmpelse af skadevoldere. Der er dog tale om enfrivillig aftale og ikke egentligt retligt bindende regler, hvorfor aftalen ikke retligt kan håndhæves.Der er derfor også her behov for at indføre bindende regler.

skal godkendes, og at piloten har en godkendelse fra Statens luftfartsvæsen og visseindberetningskrav.Udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer anvendes ikke i Danmark i dag og har ikkeværet anvendt i mange år.5.2.2 Lovforslaget5.2.2.1 Nationale handlingsplanerDer foreslås med henblik på at gennemføre direktivets artikel 4, artikel 14, stk. 3 og artikel 15,stk. 3 indsat en ny bestemmelse (ny § 44 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 44) i loven, hvoreftermiljøministeren forpligtes til at udarbejde en national handlingsplan om plantebeskyttelsesmidler ogtil at revidere denne mindst hvert femte år. Der er tale om en kodificering af gældende praksis. Ibestemmelsen foreslås der indarbejdet en bemyndigelse til at fastsætte regler om offentlighedensinddragelse ved udarbejdelse og revision af planerne.5.2.2.2 Uddannelse af professionelle brugere, forhandlere og rådgivereDer foreslås en ny bemyndigelse indsat i loven, (§ 38 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 34),således at miljøministeren fremover kan fastsætte regler om bevis for at have modtagetundervisning i eller på anden vis at have fyldestgørende viden om miljø- og sundhedsmæssigforsvarlig anvendelse af disse midler.Herved ændres den gældende regel om, at miljøministeren kan fastsætte regler om, aterhvervsmæssig anvendelse kun må foretages af personer med bevis for at have modtagetundervisning således, at ministeren også kan fastsætte regler om, at bevis også kan modtages påbaggrund af på anden vis at have fyldestgørende viden om miljø- og sundhedsmæssig forsvarliganvendelse af disse midler. Bemyndigelsen i forhold til erhvervsmæssig anvendelse er ikke et kravefter direktivet, der alene stiller krav om, at salg af bekæmpelsesmidler, der er godkendt tilprofessionelt brug begrænses til personer, der besidder et certifikat for at have modtagetundervisning eller på anden vis have opnået fyldestgørende viden om miljø- og sundhedsmæssigforsvarlig anvendelse af disse midler (se nedenfor vedrørende den foreslåede § 38 b, stk. 5).Herudover foreslås ligeledes en bemyndigelse i § 38 b, stk. 1, således at miljøministeren kanfastsætte regler om bevis i forhold til distributører. Bestemmelsen tilsigter at give hjemmel til atfastsætte regler i overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 2 og artikel 6, stk. 1.Det er tanken at fastsætte regler om såvel grundlæggende som supplerende uddannelse medhenblik på erhvervelse og ajourføring af viden alt efter behov. Et tilstrækkeligt antal ansatte hosdistributører skal besidde et certifikat eller bevis som beskrevet ovenfor ved enten at have fulgtuddannelse eller kursus eller på anden vis, at have opnået fyldestgørende viden om miljø- ogsundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af disse midler. På den måde sikres tilegnelse affyldestgørende viden om en række emner, herunder relevant lovgivning omplantebeskyttelsesmidler, eksistensen og risiciene ved forfalskede produkter, de farer og risici, derer forbundet med plantebeskyttelsesmidler, idet der tages hensyn til deres forskellige roller ogansvarsområder, jf. direktivets bilag 1 om uddannelsesemner. Det foreslås endvidere, at § 38 budvides med et nyt stykke 2, (jf. lovforslagets § 1, nr. 35) hvorefter uddannelsesstederne forpligtestil at give rådgivere og distributører adgang til undervisning samt adgang til at modtage bevis for athave modtaget en sådan undervisning eller på anden vis erhvervet sig fyldestgørende viden ommiljø- og sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af bekæmpelsesmidler. Der er både tale om

grundlæggende som supplerende uddannelse med henblik på erhvervelse og ajourføring alt efterbehov. Bestemmelsen sikrer gennemførelsen af direktivets artikel 5, stk. 1 og 2.Den nærmere regulering af krav til bevis samt adgang til passende uddannelse for distributørerog rådgivere foreslås at ske ved en ændring af bekendtgørelse nr. 557 af 9. juni 2009 omundervisning og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. for erhvervsmæssige brugereaf plantebeskyttelsesmidler.Det er tanken, at det som hidtil er uddannelsesstederne, der forestår udstedelsen af beviser for athave at have modtaget undervisning. (Se herom afsnit 5.2.1.2). For så vidt angår udstedelse afbeviser for på anden vis end uddannelse at have opnået fyldestgørende viden om miljø- ogsundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af disse midler vil der i forbindelse med udmøntningen blivetaget stilling til, hvem der skal forestår udstedelsen af beviser herfor.Yderligere foreslås det, at lovens § 38 b udvides med et nyt stykke 5 (jf. lovforslagets § 1, nr.36), hvorefter salg af bekæmpelsesmidler, der er godkendt til professionel brug kun må ske tilpersoner, der besidder et bevis som omtalt ovenfor. Med bestemmelsen gennemføres direktivetsartikel 6, stk. 2.Endelig foreslås der med lovforslagets § 1, nr. 12, at der indsættes en ny § 22 b i loven, såledesat miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om oplysninger, der skal stilles til rådighed iforbindelse med salg af bekæmpelsesmidler til ikke-erhvervsmæssige brugere. Bestemmelsenmuliggør fastsættelse af regler til gennemførelse af direktivets artikel 6, stk. 3. Disse regler tænkesudmøntet i bekendtgørelse nr. 557 af 9. juni 2009 om undervisning og anerkendelse aferhvervsmæssige kvalifikationer m.v. for erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler. Detforventes, at der vil blive fastsat regler med krav om at give generelle oplysninger om risici formenneskers sundhed og miljøet ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, navnlig om farer,eksponering, forsvarlig opbevaring, håndtering, udbringning og sikker bortskaffelse ioverensstemmelse med fællesskabslovgivningen om affald samt med hensyn til lavrisiko-alternativer. Det er endvidere hensigten at stille krav om, at bekæmpelsesmiddelproducenten skalstille disse oplysninger til rådighed for distributørerne.5.2.2.3 Anvendelsesbegrænsninger på bestemte områderDet foreslås med lovforslagets § 1, nr. 33, at lovens § 38 a udvides, således at ministerensbemyndigelse til at udstede regler på området fremover også vil omfatte muligheden for at udstederegler, der begrænser eller forbyder anvendelsen af bekæmpelsesmidler på nærmere angivneområder, der ikke kun omhandler marginaljorder. Det fremgår af direktivets præambel nr. 2, at deter tanken med tiden at udvide direktivets anvendelsesområde til også at omfatte biocidmidler. Pådenne baggrund foreslås bemyndigelsen formuleret således, at den hjemler en regulering afbekæmpelsesmidler, der begrebsmæssigt tillige omfatter biocidmidlerForslaget muliggør i overensstemmelse med direktivets artikel 12, stk. 1, litra a, at der nu ogsåkan fastsættes regler med det formål at beskytte mennesker og specielt særligt udsatte grupper,såsom gravide og ammende kvinder, ufødte børn, børn samt ældre, arbejdstagere og personer, der iøvrigt er særligt udsatte for en eksponering af bekæmpelsesmidler, idet disse personer vurderes somsærligt påvirkelige af de skadelige effekter bekæmpelsesmidler har på sundheden.Det er derfor formålet med bemyndigelsesbestemmelsen, at ministeren skal kunne udstede reglervedrørende brugen af bekæmpelsesmidler på arealer med offentlig adgang, eller hvor særligt udsattegrupper færdes. Disse områder er i rammedirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, nærmereeksemplificeret som offentlige parker og haver, sportspladser, rekreative områder, skolegårde oglegepladser, samt i umiddelbar nærhed af sundhedsfaciliteter. Opremsningen er ikke udtømmende.

Bemyndigelsesbestemmelsen giver mulighed for, at der udstedes regler både med henblik påimplementering af rammedirektivet og fremtidige EU-retsakter samt til – med respekt af EU-retten -gennemførelse af rent nationale tiltag, hvor der vurderes at være et behov for at indføreanvendelsesbegrænsninger i brugen af bekæmpelsesmidler på bestemte arealer.Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at regulere bekæmpelsesmiddelanvendelsen pålandbrugsarealer og andre arealer med jordbrugsmæssige formål samt i private haver.Bestemmelsen er formuleret, så den med tiden også kan anvendes til at regulere brugen afbiocidholdige produkter på givne arealer.Det forventes, at bemyndigelsen for tiden skal bruges til at indføre anvendelsesbegrænsningermod brugen af plantebeskyttelsesmidler på arealer, hvor der er offentlig adgang samt på arealer,hvor udsatte grupper færdes, herunder offentlige parker og haver, sportspladser, rekreative områderog omkring skoler, børneinstitutioner og sundhedsfaciliteter. Dette være sig såvel private somoffentlige ejede arealer. Bemyndigelsen giver også mulighed for at fastsætte anvendelsesforbud. Fornuværende skønnes det dog ikke nødvendigt at indføre et sådant.Ved udstedelsen af regler for anvendelsesbegrænsning af plantebeskyttelsesmidler, vil der blivetaget udgangspunkt i eksisterende viden om, hvilke plantebeskyttelsesmidler der besidderegenskaber, der gør, at deres anvendelse kan forårsage henholdsvis høj eller lav belastning forsundhed og miljø. Der kan dermed fx indføres regler om, at kun de midler, der udgør en lavbelastning, må anvendes i specifikke områder.5.2.2.4 Udbringning fra luftfartøjerDer foreslås med lovforslagets § 1, nr. 37 indsat en ny § 38 d, som særskilt regulerer adgangen tiludbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer i overensstemmelse med direktivets artikel 9.Bestemmelsen regulerer dog såvel plantebeskyttelsesmidler som biocider. Der foreslås et genereltforbud mod udbringning fra luftfartøjer (fly og helikoptere), medmindre dette kan ske efter reglerom fravigelse af forbuddet, som miljøministeren samtidig bemyndiges til at udstede. Ioverensstemmelse med direktivet kan der efter den foreslåede bestemmelse kun ske en fravigelse afforbuddet, hvis der ikke er brugbare alternativer, eller der er klare miljø- eller sundhedsmæssigefordele ved en udbringning fra et luftfartøj i forhold til en udbringning fra jorden. Udbringning fraluftfartøjer kan endvidere ikke ske i områder i umiddelbar nærhed af beboelsesområder. Dissebestemmelser gælder også for biocider, uanset direktivet ikke for tiden indeholder en reguleringheraf.Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om fravigelsen afforbuddet. Der vil således skulle fastsættes regler, hvorefter der stilles krav til virksomhed, udstyrog bekæmpelsesmidler. Der vil endvidere blive fastsat krav om godkendelse af sprøjteplaner,dokumentationskrav, krav om anmeldelse af sprøjtninger, specifikke vilkår for udbringning,underretning af omboende m.v. Da udbringning fra luftfartøjer ikke i praksis anvendes i Danmark,er det ikke for tiden tanken at fastsætte regler, der fraviger forbuddet i forhold til biocider.Ministeren vil imidlertid, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt, kunne udstede regler, hvorefterudbringning af biocider kan tillades på nærmere angivne vilkår.Endelig foreslås en bestemmelse om, at der skal føres et register over sprøjteplaner oganmeldelser og om offentliggørelse af visse oplysninger i registeret af betydning for offentligheden.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 37.

5.3 Ændringer som følge af klassificeringsforordningenI klassificeringsforordningen og REACH kaldes en blanding af kemiske stoffer for en blanding ogdefineres således: »blanding: en blanding eller opløsning, der er sammensat af to eller flere stoffer«.Den samme definition af blandinger af kemiske stoffer findes nu også i REACH, idetklassificeringsforordningen ændrede terminologien i REACH. Desuden kaldes et kemisk stof blot etstof. Definitionerne af stof og blanding er ligeledes justeret.I kemikalieloven tales om kemiske stoffer og en blanding af kemiske stoffer kaldes for et kemiskprodukt, som defineres i lovens § 3.Dereringenrealitetsforskelmellemdefinitionerneikemikalielovenogklassificeringsforordningen/REACH. Kemikalielovens terminologi og definition bør imidlertid afordensmæssige grunde bringes i overensstemmelse med den, der anvendes i REACH ogklassificeringsforordningen, som er de to væsentligste reguleringer på kemikalieområdet, og som erumiddelbart gældende i Danmark.Klassificeringsforordningen indfører også nye fareklasser og farekategorier. Frem til 2015anvendes disse sideløbende med de hidtidige fareklasser m.v.Der er enkelte regler i kemikalieloven, som henviser til specifikke fareklasser m.v. Her er detderfor nødvendigt at tilføje de nye fareklasser og farekategorier, som (så vidt muligt) svarer til dehidtidige.Der er ikke foreslået en tilføjelse af de nye fareklasser og farekategorier i kapitel 5 om salg afgifte, idet ministeren har hjemmel i § 27, stk. 2, til at undtage stoffer eller blandinger frabestemmelserne i kapitel 5 eller yderligere inddrage andre stoffer og blandinger under dissebestemmelser.

6. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeOphævelse og ændringer af kemikalieloven i forbindelse med overgangen tilplantebeskyttelsesmiddelforordningen vurderes ikke at have nogle offentlige økonomiske ogadministrative konsekvenser.Rammedirektivets gennemførsel forventes ikke at få administrative konsekvenser for staten,kommunerne eller regionerne, da der vil være tale om mindre ændringer i forhold til deteksisterende, herunder at en række bekendtgørelser skal ændres. Rammedirektivet forventes at fåbegrænsede økonomiske konsekvenser for staten, kommunerne og regionerne.I forhold til begrænsning eller forbud mod anvendelsen af bekæmpelsesmidler i specifikkeområder, vurderes dette i begrænset omfang at få konsekvenser for kommunerne og regionerne, idetder i forvejen er en aftale på området, hvorefter kommunerne skal udfase brugen afbekæmpelsesmidler. Denne aftale har været en succes, idet forbruget af plantebeskyttelsesmidlerpga. aftalen er blevet væsentligt reduceret over de seneste år.Forskellen vil blot være, at når en given hjemmel i kemikalieloven udnyttes, da vil der være taleom bindende regler og ikke som i dag blot en frivillig aftale.

Den samlede omkostning for staten til undervisning af distributører af bekæmpelsesmidlerskønnes at udgøre 1,8 mio. kr. fordelt på årene 2012 og 2013, og er finansieret over Grøn Vækst.Undervisningen forventes delvist at blive omfattet af brugerbetaling.Indførelsen af regler til regulering af plantebeskyttelsesmidler på nærmere angivne arealer vilmedføre behov for statsligt tilsyn og kontrol med, at reglerne overholdes. Dette tilsyn vil skeindenfor Miljøstyrelsens økonomiske rammer.I forbindelse med udstedelsen af en eller flere bekendtgørelser vil der blive foretaget endybdegående undersøgelse af de økonomiske konsekvenser i forbindelse med et forbud eller enpåbudt reduktion af forbruget af plantebeskyttelsesmidler på nærmere definerede arealer.Ændringen af terminologien og definitionen på et kemisk produkt samt den korrekte henvisningtil videnskabsministeren vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser fordet offentlige.7. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetOphævelse og ændringer af kemikalieloven i forbindelse med overgangen tilplantebeskyttelsesmiddelforordningen vurderes ikke at have nogle økonomiske og administrativekonsekvenser for erhvervslivet.Rammedirektivet kan muligvis få visse økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Der er ikketruffet endelig beslutning om, hvordan bemyndigelsen til at fastsætte regler foranvendelsesbegrænsning af bekæmpelsesmidler skal udnyttes og præcist, hvilke arealer der skalreguleres, udover at golfbaner vil undergå en regulering. Afhængigt af reglernes udformning kanprivate ejere af de omhandlede arealer blive økonomisk ramt, hvis der ikke længere må anvendesbekæmpelsesmidler på arealerne, eller hvis mængden der må anvendes bliver begrænset. Dette kanf.eks. blive tilfældet for golfbaner, hvor der udover en regulering af de midler, der må anvendes,forventes fastsat mængdemæssige begrænsninger, som kan medføre behov for alternative (ogdyrere) bekæmpelsesforanstaltninger. Samlet vurderes dette dog som mindre økonomiskekonsekvenser for erhvervsliv.Da det endnu ikke præcist vides, hvilke arealer der skal reguleres i denne sammenhæng, er detikke muligt i forbindelse med indføjelsen af bemyndigelsesbestemmelsen i kemikalieloven atkomme med et estimat over, hvilke omkostninger dette vil medføre.En alternativ behandling med bekæmpelsesmidler end den traditionelle brug af konventionellebekæmpelsesmidler kan desuden medføre økonomiske konsekvenser. Det er dog ikke muligt atangive, hvor store disse bliver, da det afhænger at det pågældende areals beskaffenhed i forhold tilbeliggenhed, jordbundsforhold m.v.Forud for udstedelsen af en bekendtgørelse vil der blive udarbejdet en analyse af de økonomiskekonsekvenser af en sådan bekendtgørelse.De foreslåede regler om undervisning af distributører vil medføre en udgift til de kurser, som skalgennemføres. Undervisningen forventes at blive omfattet af brugerbetaling. Det skønnes, at densamlede omkostning for erhvervet vil udgøre 460.000 kr. i løbet af de 6 år Grøn Vækst løber over.Indførsel af forbud med flysprøjtning vil ikke have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.Der er i dag ingen, der anvender flysprøjtning i Danmark, og området er allerede reguleret med kravom, at virksomheder der ønsker at foretage udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer bådeskal have en tilladelse hertil fra Miljøstyrelsen samt fra Statens Luftfartsvæsen.Lovforslaget forventes ikke at få øvrige administrative omkostninger for erhvervslivet.

9. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget vil bidrage til at opretholde et højt beskyttelsesniveau med indførsel af nye krav tilsalg og anvendelse af bekæmpelsesmidler.Ændringer i lovforslaget som konsekvens af plantebeskyttelsesmiddelforordningen vil ikke i sigselv have miljømæssige konsekvenser. Men overgangen fra de eksisterende regler tilplantebeskyttelsesmiddelforordningen vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser, fordider indføres strengere kriterier for vurdering af aktivstoffer og substitution af særligt problematiskeplantebeskyttelsesmidler.I forhold til gennemførslen af rammedirektivets krav om regler om uddannelse vil lovforslagetikke i sig selv ikke indebære miljømæssige konsekvenser, idet der er tale ombemyndigelsesbestemmelser. Den forventede udmøntning af reglerne om salg og erhvervsmæssiganvendelse af bekæmpelsesmidler forventes at give en lille reduktion i sundheds- ogmiljøbelastning fra bekæmpelsesmidler. Lovforslagets regler om, at salg af bekæmpelsesmidler tilprofessionelt brug kun må ske til personer med et certifikat og kravet om information til ikkeprofessionelle brugere forventes at give en lille reduktion i sundheds- og miljøbelastning frabekæmpelsesmidler.Herudover vil den forventede udmøntning af hjemlen til at begrænse eller forbyde anvendelse afbekæmpelsesmidler på nærmere angivne arealer kunne give nogle miljømæssige gevinster. Dettegælder eksempelvis det forventede krav om kun at anvende bekæmpelsesmidler, der er vurderet tilat udgøre en lav risiko på arealer med offentlig adgang og den forventede mængdemæssigebegrænsning på golfbaner.Forslaget om ændret terminologi har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-rettenLovforslagets ændringer om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler er en konsekvens af atplantebeskyttelsesmiddeldirektivets regler om godkendelse og markedsføring afplantebeskyttelsesmidler nu er ophævet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1107/2009om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og at denne erstatter Rådets direktiv 79/117/EØF og91/414/EØF.Lovforslaget indeholder regler, der gennemfører artikel 4 og dele af artikel 5, 6, 9, 12, 14 og 15i direktiv 2009/128/EF om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse afpesticider.Den nærmere udformning af bekendtgørelserne om uddannelseskrav og bevis og omflysprøjtning vil skulle indeholde de nødvendige regler som krævet i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende nr. L 376 af 27. december 2006, side 36, (Servicedirektivet) og Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer, EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22 (anerkendelsesdirektivet).

11. Hørte myndigheder og organisationer[Indføjes efter høring]12. Sammenfattende skemaPositive(Skemaet udfyldes oversigtligtkonsekvenser/mindreudgiftergerne med talangivelser.(hvis ja, angives omfang)Beskrivelser skal ikkegentages)Økonomiske konsekvenserNejfor Stat:Negativekonsekvenser/merudgifter(hvis ja, angives omfang)Lovforslaget har ikke i sigselv økonomiskekonsekvenser, daMiljøministeriet allerede idag på ulovbestemtgrundlag udarbejder enpesticidhandlingsplan.En udmøntning afbemyndigelsen til at kræveundervisning afdistributører afbekæmpelsesmidlerforventes at udgøre 1,8mio. kr. og er finansieret iGrøn Vækst.Tilsynet udføres afMiljøstyrelsen inden foreksisterende rammer.En udmøntning afbemyndigelsen til atbegrænse eller forbydeanvendelsen afbekæmpelsesmidler ispecifikke områdervurderes kun i megetbegrænset omfang at fåkonsekvenser forkommunerne ogregionerne, idet der iforvejen er en aftale på

området, hvorefterkommunerne skal udfasebrugen afplantebeskyttelsesmidler.Forbud mod flysprøjtninghar ingen offentligeadministrative ellerøkonomiske konsekvenser.Der kan være begrænsedeadministrativekonsekvenser for stat,regioner eller kommunerafhængigt af hvordanreglerne omanvendelsesbegrænsning ispecifikke områder ogkontrollen af disse reglerudformes.En udmøntning af hjemlentil at begrænse eller forbydeanvendelsen afbekæmpelsesmidler påvisse arealer kan medføreudgifter for erhvervslivet.Den samlede omkostningfor uddannelse afdistributører skønnes atudgøre 460.000 kr. i løbetaf de seks år Grøn Vækstløber over.Forbud mod flysprøjtninghar ingen økonomiskekonsekvenser.Administrative konsekvenserfor erhvervslivetØkonomiske konsekvenserfor borgerneAdministrative konsekvenserfor borgerne.Miljømæssige konsekvenserNejNejNejLovforslaget vil ikke i sig selv havemiljømæssige konsekvenser. Menovergangen fra de eksisterende reglertilNejNejNej

Nye regler om undervisning afdistributører forventes at give en lillereduktion i sundheds- ogmiljøbelastning fraplantebeskyttelsesmidler. Herudovervil et eventuel reduktion eller forbudmod brugen af bekæmpelsesmidler pånærmere angivne arealer kunne givenogle miljømæssige gevinster. Dettekræver dog, at området for eteventuelt forbud udvides i forhold tilde arealer, der er regulerede gennemden eksisterende aftale mellemMiljøministeren og det offentlige omudfasning af brugen afplantebeskyttelsesmidler.Forslaget om forbud modflysprøjtning og ændret terminologihar ingen miljømæssigekonsekvenser.Lovforslagetsændringeromgodkendelseafplantebeskyttelsesmidlererenkonsekvensafplantebeskyttelsesmiddeldirektivets regler om godkendelse ogmarkedsføring af plantebeskyttelsesmidler bliver ophævet afEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 ommarkedsføring af plantebeskyttelsesmidler og at denne erstatterRådets direktiv 79/117/EØF og direktiv 91/414/EØF.Lovforslaget gennemfører artikel 4 og dele af artikel 5,6, 9, 12, 14og 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF om enramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse afpesticider.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Lovens titel foreslås ændret i overensstemmelse med forslaget om at ændre betegnelserne kemiskestoffer og produkter til stoffer og blandinger, jf. forslaget under nr. 6 og de almindeligebemærkninger punkt 5.3. Til tydeliggørelse af, at loven fortsat handler om kemikalier tilføjes iparentes ordet ”kemikalieloven”.Til nr. 2Fodnoten til lovens titel revideres, idet henvisninger til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet ogforbudsdirektivet samt ændringer af disse direktiver tages ud. Herudover foreslås fodnoten udvidetmed en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 omen ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1107/2009/EF af 21. oktober 2009 om markedsføring afplantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.Til nr. 3Overalt i loven, hvor ordet »produkter« forekommer, foreslås det erstattet det af ordet»blandinger« i overensstemmelse med forslaget om at benævne en blanding af to eller flere stofferfor en blanding i stedet for som hidtil et kemisk produkt, jf. forslaget under nr. 6 og de almindeligebemærkninger punkt 5.3.Til nr. 4Overalt i loven udgår ordet »kemiske« som følge af den foreslåede nye definition af et stof og enblanding, jf. forslaget under nr. 6 og de almindelige bemærkninger punkt 5.3.Til nr. 5Overalt i loven, hvor ordet »produktet« forekommer, foreslås det erstattet af ordet »blandingen« ioverensstemmelse med forslaget om at benævne en blanding af to eller flere stoffer for en blandingi stedet for som hidtil et kemisk produkt, jf. forslaget under nr. 6 og de almindelige bemærkningerpunkt 5.3.Til nr. 6Definitionen af og betegnelsen for et stof og en blanding af to eller flere stoffer foreslås bragt ioverensstemmelse med klassificeringsforordningen og REACH, jf. de almindelige bemærkningerpunkt 5.3.Til nr. 7Den foreslåede bestemmelse ændrer »De Europæiske Fællesskaber forordninger« til »EU-forordninger« på baggrund af Lissabon-traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.Til nr. 8

Den foreslåede bestemmelse ændrer ordet »fællesskabsretlige« til »EU-retlige« på baggrund afLissabon-traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.Til nr. 9Overalt i loven, hvor ordet »produkt« forekommer, erstattes det af ordet »blanding« ioverensstemmelse med forslaget om at benævne en blanding af to eller flere stoffer for en blandingi stedet for som hidtil et kemisk produkt, jf. forslaget under nr. 6 og de almindelige bemærkningerpunkt 5.3.Til nr. 10Overalt i loven, hvor ordet »produktets« forekommer, erstattes det af ordet »blandingens« ioverensstemmelse med forslaget om at benævne en blanding af to eller flere stoffer for en blandingi stedet for som hidtil et kemisk produkt, jf. forslaget under nr. 6 og de almindelige bemærkningerpunkt 5.3.Til nr. 11Overalt i loven udgår ordet »kemisk« som følge af den nye definition af et stof, jf. forslaget undernr. 6 og de almindelige bemærkninger punkt 5.3.Til nr. 12

Det foreslås med en ny § 22 b, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der skalstilles generelle oplysninger til rådighed i forbindelse med salg af bekæmpelsesmidler til ikke-erhvervsmæssige brugere. Disse regler tænkes udmøntet i bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003om bekæmpelsesmidler med senere ændringer.Der forventes p.t. i overensstemmelse med rammedirektivets artikel 6, stk. 3, fastsat krav om, atdistributører af bekæmpelsesmidler skal stille generelle oplysninger om risici for menneskerssundhed og miljøet ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, navnlig om farer, eksponering,forsvarlig opbevaring, håndtering, udbringning og sikker bortskaffelse i overensstemmelse medfællesskabslovgivningen om affald samt med hensyn til lavrisiko-alternativer.Den kommende bekendtgørelse vil endvidere indeholde en afgrænsning af distributørbegrebet.Ifølge direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 2 forstås herved enhver fysisk eller juridisk person, der gør etplantebeskyttelsesmiddel tilgængeligt på markedet, herunder engroshandlere, detailhandlere,forhandlere og leverandører.Det er endvidere hensigten at stille krav om, at producenterne stiller disse informationer til rådighedfor distributørerne.Bemyndigelsen er formuleret således, at den også giver hjemmel til at fastsætte oplysningskrav iforbindelse med biocidmidler. Der er imidlertid ingen aktuelle planer herom.Som en konsekvens af, at der indsættes en ny § 22 b, bliver den nugældende § 22 b herefter til §22 c. Der foreslås ingen ændringer i denne bestemmelse, bortset fra at terminologien ”DeEuropæiske Fællesskabers forordninger” ændres til ”EU-forordninger” som følge af Lissabon-traktaten.Til nr. 13I dag kan ministeren fastsætte regler om opbevaring af stoffer og blandinger, der skal klassificeressom farlige samt af stoffer og blandinger, som godkendes efter § 33. § 23, stk. 1, foreslås derfor

justeret, således at der dels vil kunne fastsættes regler om opbevaring for biocidmidler, der skalgodkendes efter § 33, men også af plantebeskyttelsesmidler, der skal godkendes efterplantebeskyttelsesmiddelforordningen.Efter stk. 2 kan ministeren i dag fastsætte regler om yderligere foranstaltninger ved opbevaring afmeget giftige og giftige stoffer og blandinger. Teksten foreslås udvidet med de nye fareklasser ogfarekategorier efter klassificeringsforordningen, som – så vidt muligt – svarer til de eksisterendefareklasser Meget giftig og Giftig.Fra den 1. december 2010 skal stoffer klassificeres og mærkes efter de nye regler iklassificeringsforordningen. Stoffer skal dog fortsat også klassificeres efter de gamle regler, idetdenne klassificering skal medtages i stoffernes sikkerhedsdatablade af hensyn til producenterne afblandinger, som har ret til at anvende de eksisterende regler for klassificering af blandinger indtil 1.juni 2015. Blandinger kan klassificeres efter begge systemer frem til den 1. juni 2015. Begge sæt affareklasser m.v. må derfor medtages i bestemmelsen.Kategorierne akut toksiske i kategori 1, 2 og 3 samt STOT SE1 (klassificeret som specifiktmålorgantoksisk efter en enkelt eksponering) svarer stort set til meget giftige og giftige stoffer ogblandinger, idet kriterierne efter de nye og de gamle regler dog ikke er helt ens.Til nr. 14Det præciseres, at det nu er videnskabsministeren, der i henhold til lov om teknologi oginnovation godkender teknologiske serviceinstitutter (tidligere benævnt teknologiske serviceinstitutioner).Til nr. 15I dag kan ministeren fastsætte andre regler end dem, der følger af §§ 24-26, for salg af stoffer ogblandinger, der skal godkendes efter § 33. § 27, stk. 1, foreslås justeret således, at der dels vil kunnefastsættes andre regler end dem der følger af §§ 24-26, for salg af biocidmidler, der skal godkendesefter § 33, men også for plantebeskyttelsesmidler, der skal godkendes efterplantebeskyttelsesmiddelforordningen.Til nr. 16Overskriften til kapitel 6 foreslås bragt i overensstemmelse med den ny terminologi, jf. forslagetunder nr. 6 og de almindelige bemærkninger punkt 5.3.Til nr. 17Det foreslås at ændre § 33, stk. 1, således at det indledningsvist defineres hvadbekæmpelsesmidler, jf. bilag 1 til loven, er, samt at biocidmidler skal være godkendt før import,salg eller anvendelse af miljøministeren, og at miljøministeren godkender plantebeskyttelsesmidlerefter reglerne i plantebeskyttelsesmiddelforordningen.I § 33, stk. 1, findes i den gældende lov en henvisning til bilag 1, som indeholder en definition påde produkter, der er plantebeskyttelsesmidler og biocidmidler, jf. henholdsvisplantebeskyttelsesmiddeldirektivet og biociddirektivet. Og det beskrives, at midler omfattet af bilag1 skal godkendes før import, salg eller anvendelse. Det foreslås derfor indledningsvist ændret,således at det tydeligt fremgår, hvad der forstås ved bekæmpelsesmidler, jf. bilag 1 til loven. Daplantebeskyttelsesmidlerfremovervilværegodkendelsespligtigeefterplantebeskyttelsesmiddelforordningen, foreslås det herudover tilføjet i § 33, stk. 1, at

miljøministeren godkender plantebeskyttelses efter plantebeskyttelsesmiddelforordningens regler. Ipraksis tænkes dette udmøntet ved, at miljøministeren delegerer godkendelsen afplantebeskyttelsesmidler til Miljøstyrelsen. Miljøministerens godkendelse af biocidmidler, jf. § 33,stk. 1, inden der må ske import, salg eller anvendelse, opretholdes. Der henvises desuden tilbemærkningerne til nr. 51.Til nr. 18Ordlyden i § 33, stk. 3, § 35 d, stk. 1, 2 og 3, og § 35 f foreslås ændret, så bestemmelsernefremover kun regulerer biocidmidler.§ 33, stk. 3, vedrører godkendelsesperioden for bekæmpelsesmidler, men da perioden er direktereguleret i plantebeskyttelsesmiddelforordningen, skal den ikke fremgå i kemikalieloven.§ 35 vedrører godkendelsesbetingelserne for bekæmpelsesmidler, dvs. både biocidmidler ogplantebeskyttelsesmidler. Også her gælder, at plantebeskyttelsesmiddelforordningen fremovergælder umiddelbart, hvorfor der ikke længere er behov for nationale regler eller implementeringenaf plantebeskyttelsesmiddeldirektivet.Bestemmelserne i § 35 d, stk. 1, 2, og 3, og § 35 f vedrører muligheden for at indføre salgs- oganvendelsesforbud for bekæmpelsesmidler i Danmark samt proceduren herfor (forbudsproceduren).Plantebeskyttelsesmiddelforordningen indeholder et krav om, at alle plantebeskyttelsesmidler skalvære godkendt i henhold til forordningens betingelser, jf. art. 28, og at midler, som har væretgodkendt, men hvor godkendelsen trækkes tilbage eller ikke fornys mv., ikke må anvendes imedlemsstaterne. Plantebeskyttelsesmiddelforordningens art. 46 giver dog mulighed for, at der vedgodkendelser, der tilbagekaldes eller ikke fornys, kan bevilges en begrænset afviklingsperiode,hvori produktet fortsat må markedsføres og anvendes. Dette tænkes som udgangspunkt udmøntet idansk sammenhæng ved at offentliggøre frister for salgs- og anvendelsesforbud på Miljøstyrelsenshjemmeside.Med udgangspunkt i ovenstående foreslås det derfor at ændre bestemmelserne, så de kun omfatterbiocidmidler. Se endvidere de almindelige bemærkninger til afsnit 5.1.2 for så vidt angårplantebeskyttelsesmiddelforordningens mulighed for efter art. 71 at iværksætte midlertidigebeskyttelsesforanstaltninger og forholdet til lovens § 30.Til nr. 19Bestemmelsen i § 33, stk. 4, foreslås ændret således, at den kun vedrører muligheden for atforlænge godkendelsesperioden for produkter med biocidaktivstoffer, som optages på bilag tilbiociddirektivet, da godkendelsesperioden for plantebeskyttelsesmidler fremover reguleres direkte iplantebeskyttelsesmiddelforordningen. Muligheden for at forlænge godkendelser reguleres derforogså direkte i forordningen.Til nr. 20Når et aktivstof optages på positivlisten til biocid- eller plantebeskyttelsesmiddeldirektivet, skalDanmark, jf. § 33, stk. 5, revurdere de godkendelser, der er givet efter nationale regler, for at se ommidlet er omfattet af det anvendelsesområde, aktivstoffet er optaget til. Dette følger fremoverdirekte af plantebeskyttelsesmiddelforordningen, og derfor foreslås bestemmelsen ændret således, atden kun vedrører biocidmidler.Til nr. 21

§ 33, stk. 6, foreslås ophævet, og dermed ændres den følgende nummerering af stk. 7-9.§ 33, stk. 6 giver Miljøstyrelsen mulighed for at tage en godkendelse op til fornyet vurdering ivisse situationer, hvor aktivstoffet ikke er optaget på bilag 1 til plantebeskyttelsesdirektivet.Plantebeskyttelsesmiddeldirektivets overgangsordning udløber i forbindelse med, atplantebeskyttelsesmiddelforordningen får virkning fra den 14. juni 2011, og bestemmelsen er derforikke relevant fremover.Til nr. 22Ordlyden i § 33, stk. 7, § 34, stk. 2 og § 35 d, stk. 4, foreslås ændret, så bestemmelserne fremoverkun regulerer biocidmidler.§ 33, stk. 7, omhandler muligheden for at tage en godkendelse op til fornyet vurdering som følgeaf ny EU-regulering. Plantebeskyttelsesmiddelforordningen beskriver, i hvilke situationermedlemsstaterne kan tage godkendelser op til fornyet vurdering.I § 34, stk. 2, beskrives, at godkendelsesindehavere skal give meddelelse om ændringer mv. iindsendt materiale. Dette reguleres i plantebeskyttelsesmiddelforordningen.§ 35 d, stk. 4, vedrører forbudsproceduren, som ophæves vedrørende plantebeskyttelsesmidler.Til nr. 23§ 33, stk. 8, pålægger Miljøstyrelsen at ændre eller tilbagekalde en godkendelse i visse situationer,når en godkendelse er taget op til fornyet vurdering, selv om godkendelsen ikke er udløbet.Henvisningen til bestemmelserne, der fastsætter kravene, foreslås ændret, så den fremover kunvedrører biocidmidler.Til nr. 24§ 33, stk. 9, omhandler ministerens mulighed for at fastsætte regler om ophør af retten til import,salg, oplagring og anvendelse af bekæmpelsesmidler, hvor en godkendelse bortfalder, ændres ellertilbagekaldes. Bestemmelsen og henvisningen til øvrige bestemmelser i loven foreslås ændret, såden kun vedrører biocidmidler.Til nr. 25Henvisningen til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet foreslås fjernet, så der fremover kun henvisestil overgangsordningen i biociddirektivet, som fortsat er gældende.Overgangsperioden som beskrives i § 33 b i plantebeskyttelsesmiddeldirektivet er udløbet den 31.december 2009, og der fastsættes en ny overgangsperiode i plantebeskyttelsesmiddelforordningen.Til nr. 26Ordlyden i § 34, stk. 1 og § 35, stk. 5, foreslås ændret så bestemmelserne fremover kun regulererbiocidmidler. Bestemmelserne vedrører oplysninger og godkendelsesbetingelser forbekæmpelsesmidler, som fremover reguleres umiddelbart i plantebeskyttelsesmiddelforordningen,og derfor foreslås bestemmelserne ændret således, at reglerne heri kun vedrører biocidmidler.Til nr. 27Det foreslås, at henvisningen til principper for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler udgår, dadette fremgår direkte af plantebeskyttelsesmiddelforordningen.

Til nr. 28Bestemmelsen i § 35 a implementerer reglerne i plantebeskyttelsesmiddeldirektivet omdatabeskyttelse. Fremover findes reglerne direkte i plantebeskyttelsesmiddelforordningen, og derforforeslås § 35 a ophævet.Til nr. 29I § 35 c er det fastsat, at godkendelsesindehavere for både plantebeskyttelsesmidler ogbiocidmidler i forbindelse med aftaler om databeskyttelse vedrørende data der indeholder forsøgmed hvirveldyr, skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at undgå gentagelser heraf. Fremoverforeslås det, at bestemmelsen kun omfatter aftaler i forbindelse med godkendelse af biocidmidler,da reglerne for data i forbindelse med godkendelse af plantebeskyttelsesmidler reguleres direkte iplantebeskyttelsesmiddelforordningen.Til nr. 30Daplantebeskyttelsesmidlerfremoverskalgodkendesefterplantebeskyttelsesmiddelforordningen, foreslås § 36, stk. 1, ændret således, at den, der har engodkendelse efter § 33, stk. 1, og en godkendelse efter plantebeskyttelsesmiddelforordningen,opkræves en årlig afgift på 500 kr.Til nr. 31§ 38, stk. 1, foreslås ændret, således at reglerne heri vedrørende tilbagekaldelse og ændring afgodkendelser, fremover kun vil gælde for godkendelser af biocidmidler, da regler omtilbagekaldelse og ændring af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler fremover vil være reguleretefter plantebeskyttelsesmiddelforordningen.Til nr. 32Henvisningerne til bilag justeres, så der kun henvises til positivlisten til biociddirektivet.Til nr. 33Den foreslåede bestemmelse giver bemyndigelse til miljøministeren til at udstede regler, derbegrænser eller forbyder anvendelsen af bekæmpelsesmidler på bestemte arealer.Bestemmelsen giver mulighed for såvel at regulere anvendelse af plantebeskyttelsesmidler sombiocider, ligesom den kan anvendes til at regulere, hvilke bekæmpelsesmidler der må anvendes(f.eks. plantebeskyttelsesmidler, der besidder egenskaber, som gør, at de udgør en lav risiko formiljø og sundhed), hvor store mængder der må anvendes, og forbud.Der er alene hjemmel til at fastsætte regler om begrænsning eller forbud på bestemte arealer, hvorder er en sundhedsmæssig begrundelse herfor.Bemyndigelsen forventes for tiden anvendt til at fastsætte regler, så der på visse arealer medoffentlig adgang alene må anvendes plantebeskyttelsesmidler, der besidder egenskaber, som gør, atderes anvendelse udgør en lav sundhedsmæssig risiko (såkaldte lavrisikoplantebeskyttelsesmidler).De arealer, der i overensstemmelse med rammedirektivets artikel 12, litra a, forventes reguleretmed hjemmel i den foreslåede bemyndigelse. Dette er arealer såsom offentlige parker og haver,sportspladser, rekreative områder og omkring skoler, børneinstitutioner, sundhedsfaciliteter, hvorder i første omgang skal overvejes anvendelse af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler, uanset omarealerne er offentligt eller privat ejede.

Den nærmere afgrænsning vil blive vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af den kommendebekendtgørelse og efter sædvanlig høring.Som nævnt i afsnit 5.2.1.3 i de almindelige bemærkninger er plantebeskyttelsesmiddelforbrugetpå arealer med offentlig adgang generelt meget lavt i Danmark. Der skønnes derfor somudgangspunkt ikke for tiden at være behov for på de nævnte arealtyper at fastsætte et loft for, hvorstor en mængde plantebeskyttelsesmidler, der må anvendes.Til gengæld må det konstateres, at der fortsat er et ikke uvæsentligt forbrug afplantebeskyttelsesmidler på danske golfbaner. På denne baggrund forventes der fastsat regler om, atder på golfbaner alene må anvendesplantebeskyttelsesmidler, der udgør en lav sundhedsmæssigrisiko, og som supplement hertil forventes der at blive sat et loft over, hvor stor en mængdeplantebeskyttelsesmidler der må anvendes i forbindelse med driften af en golfbane. Ved en golfbaneforstås samtlige baner til golfspil, uanset hvorledes golfbanen er ejet og organiseret. Ved engolfbane forstås også driving ranges, pay n’ play baner og lignende faciliteter.Herudover vil bemyndigelsen blive anvendt, hvis det på et senere tidspunkt skønnes nødvendigt atindføre andre anvendelsesbegrænsninger eller anvendelsesforbud mod brugen afplantebeskyttelsesmidler på arealer, nævnt i rammedirektivets artikel 12, litra a samt evt. andrelignende arealer.Hvis en golfklub, offentlig myndighed eller privat virksomhed konkret står overfor et problem,der ikke kan håndteres med de mindst belastendeplantebeskyttelsesmidler, forventes der indsat enmulighed for at søge om dispensation til at anvende etplantebeskyttelsesmiddel, der er merebelastende end de ellers tilladte, eller et højere forbrug. Dette kan eksempelvis forekomme, hvis derikke findes et plantebeskyttelsesmiddel med lav risiko til bekæmpelse af det aktuelle problem. Someksempler kan nævnes behovet for at bekæmpe invasive plantearter og planter, som kan udgøre enrisiko for fx børn (Kæmpe Bjørneklo). Det vil bero på en konkret vurdering, omdispensationsansøgningen kan imødekommes. Administrationen forventes p.t. henlagt tilMiljøstyrelsen.Udgangspunktet er, at den påtænkte regulering ikke vil udgøre ekspropriation i henhold tilgrundlovens § 73. Det kan dog ikke på forhånd udelukkes, at der helt konkret kan være tilfælde,hvor en regulering kan anses for ekspropriativ. Spørgsmålet vil blive vurderet nærmere i forbindelsemed udstedelsen af bekendtgørelserne. Viser der sig et behov, vil der i bekendtgørelserne, derudstedes i medfør af bemyndigelsen, blive indføjet muligheder for at dispensere frabekendtgørelsernes krav.Det forventes, at Miljøstyrelsen skal føre tilsyn med overholdelsen af den foreslåedebestemmelse. Ifølge aftalen med Dansk Golf Union, miljøministeren og KommunernesLandsforening fra 2005 skal golfklubberne årligt indberette forbruget af plantebeskyttelsesmidler.Efter aftalen om fortsat afvikling af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer skal kommuner,regioner og statslige institutioner indberette årligt efter anmodning fra Miljøstyrelsen. Det følgeryderligere af plantebeskyttelsesmiddelforordningens artikel 67, at myndighederne kan anmode omoplysninger om blandt andet det anvendte middels navn samt dosis for anvendelsen. Opgavenforventes efter lovens § 45 at blive henlagt til Miljøstyrelsen.Det kan med tiden ligeledes blive aktuelt at regulere brugen af biocidmidler.Til nr. 34Det foreslås, at den gældende bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler omuddannelsesbeviser udvides, så personer der erhvervsmæssigt anvender bekæmpelsesmidler, kanerhverve et bevis, hvis de på anden vis end ved at gennemgå en uddannelse har opnåetfyldestgørende viden om miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af disse midler. Dette

tilgodeser direktivets krav i artikel 5, stk. 2, om at give adgang til certifikater for professionellebrugere, idet professionelle brugere, som defineret i direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 1, må antages atvære omfattet af lovens begreb ”erhvervsmæssigt anvender”. Den nærmere afgrænsning vil blivefastsat i de kommende regler i overensstemmelse med direktivets definition, der jf. artikel 3, stk. 1,nr. 1 omfatter enhver person, der anvender plantebeskyttelsesmidler i forbindelse med sineerhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i bådelandbrugssektoren og andre sektorer.Herudover bemyndiges miljøministeren ligeledes til at fastsætte regler om bevis i forhold tildistributører. Bestemmelsen tænkes udmøntet således, at der stilles krav om, at distributører hartilstrækkeligt mange ansatte, der besidder et certifikat, der dokumenterer, at de ansatte har modtagetundervisning eller på anden vis have opnået fyldestgørende viden om miljø- og sundhedsmæssigforsvarlig anvendelse af disse midler. Dette tilgodeser direktivets artikel 6, stk. 1. Omdistributørbegrebet henvises til bemærkningerne til nr. 12.Det indebærer som udgangspunkt, at alle, der distribuerer plantebeskyttelsesmidler skal gennemgåkurser af kortere varighed. Den nærmere udmøntning af uddannelsen påtænkes at ske ved enændring af bekendtgørelse nr. 557 af 9. juni 2009 om undervisning og anerkendelse aferhvervsmæssige kvalifikationer m.v. for erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler.Der er dog mulighed for at mikrodistributører, der kun sælger produkter til ikke-erhvervsmæssigbrug, kan undtages fra kravet om at have tilstrækkeligt mange ansatte, der har uddannelsescertifikat,hvis de ikke sælger pesticidformuleringer, der er klassificeret som giftige, meget giftige,kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske. Ved mikrodistributør forstås envirksomhed, som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning eller en samletårlig balance på ikke over 2 mio. EURO, jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, EU-Tidende nr. L 124,side 36.Det nærmere indhold af uddannelsen af henholdsvis distributører, rådgivere og dem, dererhvervsmæssigt anvender disse midler skal i overensstemmelse med direktivets bilag 1– underhensyn til deres ansvarsområder og roller omfatte en række nærmere angivne temaer, såsomrelevant lovgivning, ulovlige plantebeskyttelsesmidler, farer og risici forbundet med anvendelseaf disse midler, basisviden om strategier og metoder til integreret bekæmpelse af skadegørere ogdyrkningsmetoder, midlernes påvirkning af menneskers sundhed og foranstaltninger til atminimere risici herfor. Derudover skal temaer såsom udnyttelse af lokale forhold,udbringningsudstyr, beredskabsforanstaltninger, særlig omhu i beskyttelsesområder,sundhedsovervågning, journalføring samt rapportering indgå i undervisningen. Den nærmerefastlæggelse af temaerne i undervisningen vil i forhold til distributører ske under hensyntagen tilderes ansvarsområder og roller.De fremtidige regler vil i overensstemmelse med rammedirektivets artikel 9, stk. 2, litra cligeledes skulle omfatte sprøjteførere ved flysprøjtning, idet de omfattes af kravene til personer,der erhvervsmæssigt anvender bekæmpelsesmidler.Der vil med den gældende hjemmel i § 38 b, stk. 3, blive fastsat regler om betaling til dækning afkursusudgifterne.Til nr. 35Det foreslås, at § 38 b udvides med et nyt stykke 2, hvorefter rådgivere og distributører skal haveadgang til undervisning samt adgang til at modtage bevis for at have sådan undervisning eller påanden vis at have fyldestgørende viden om miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af dissemidler.

Rådgiver defineres jf. direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 3, som enhver person, der har erhvervetpassende viden og rådgiver om bekæmpelse af skadegørere og sikker anvendelse afbekæmpelsesmidler professionelt eller kommercielt, herunder private selvstændige og offentligerådgivningstjenester, handelsagenter, fødevareproducenter og detailhandlere.Om begrebet distributør henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 12.Der skal være tale om såvel grundlæggende som supplerende uddannelse med henblik påerhvervelse og ajourføring af viden alt efter behov, jf. direktivets artikel 5, stk. 1. Der er tale omden samme type uddannelse som omtalt ovenfor (jf. bemærkningerne til nr. 34), idet der tageshensyn til rådgivernes og distributørernes forskellige roller og ansvarsområder.Til nr. 36Det foreslås med et nyt stykke 5 i § 38 b, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om,at salg af bekæmpelsesmidler, der er godkendt til professionelt brug begrænses til personer, derbesidder et bevis som omtalt ovenfor i bemærkningerne til § 38 b, stk. 1. Herved tilgodesesdirektivets artikel 6, stk. 2.Bestemmelsen er formuleret, så den med tiden også kan anvendes til at regulere brugen afbiocidholdige produkter på givne arealer. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke planer herom.Til nr. 37Der foreslås indsat en ny § 38 d, som – delvist via bemyndigelser til miljøministeren - regulereradgangen til udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer. Reglerne tilsigter at gennemføredirektivets artikel 9, idet bestemmelsen dog omfatter såvel plantebeskyttelsesmidler som biocider.Med hensyn til reguleringen i forhold til biocider henvises til afsnit 5.2.2.4.I stk. 1 foreslås således indført et generelt forbud mod udbringning af bekæmpelsesmidler fraluftfartøjer, medmindre dette kan ske efter regler, fastsat med hjemmel i den foreslåede stk. 3.Med stk. 2 foreslås fastsat, at flysprøjtning kun kan tillades, hvis der ikke findes brugbarealternativer, eller at der er klare miljø- eller sundhedsmæssige fordele i forhold til en udbringningfra jorden. Der kan heller ikke ske udbringning i områder, der ligger i umiddelbar nærhed afbeboelsesområder, hvorved forstås ca. 300 m fra tættere bebyggelse. Disse regler vil således ikkekunne fraviges ved bekendtgørelse.Med stk. 3 foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om flysprøjtning.Der forventes med hjemmel i nr. 1 fastsat regler, hvorefter den virksomhed, som forestårflysprøjtningen, skal være godkendt for så vidt angår udstyr og fly til flysprøjtning.Sprøjteføreren vil skulle erhverve et bevis for at have gennemført en uddannelse eller på anden vishave erhvervet den fornødne viden. Disse regler vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåede § 38b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 34. Der henvises herom til de specielle bemærkninger til dennebestemmelse.Der vil ligeledes blive fastsat regler om, at sprøjtefly skal være udstyret med tilbehør, der udgårbedst tilgængelig teknik til reduktion af aerosolspredning.Endelig vil der i reglerne blive taget stilling til, hvilke bekæmpelsesmidler der må anvendes tilflysprøjtning. Der skal ved vurderingen heraf tages hensyn til risikoen ved flysprøjtning.

Der foreslås med nr. 2 fastsat krav om, at flysprøjtevirksomheden skal indsende en sprøjteplan tilgodkendelse, ledsaget af den nødvendige dokumentation for, at sprøjtningen, udstyret ogvirksomheden overholder de fastsatte krav. Der vil herudover blive fastsat regler om enanmeldeordning, hvorefter den konkrete sprøjtning i overensstemmelse med en plan skal anmeldesog kan gennemføres, medmindre den kompetente myndighed reagerer herimod inden for ennærmere fastsat frist. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om det foreløbige sprøjtetidspunkt,samt mængder og typer af bekæmpelsesmidler, der skal anvendes. Der vil herudover være mulighedfor anmeldelser af flysprøjtning uden for en godkendt sprøjteplan, hvis der foreligger særligesituationer, herunder nødsituationer.Endelig vil der med hjemmel i nr. 3 blive fastsat krav om specifikke vilkår for udbringningen, evt.afstandskrav, indberetningskrav og evt. foranstaltninger til at beskytte miljøet i nærheden af detsprøjtede område samt krav om forudgående underretning af omboende m.v.Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås oprettet et register med oplysninger om godkendtesprøjteplaner og accepterede anmeldelser. Der vil tillige blive fastsat regler om offentliggørelse afoplysninger i registeret, som har betydning for offentligheden og regler om, hvorledesoffentliggørelsen skal ske.Den kommende bekendtgørelse vil ligeledes indeholde regler til opfyldelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indremarked, EU-Tidende nr. L 376 af 27. december 2006, side 36, (Servicedirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om gensidig anerkendelse aferhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22 (anerkendelsesdirektivet).Der vil således bl.a. blive fastsat regler om flysprøjtevirksomhedens forpligtelse til at give visseoplysninger til tjenestemodtagere og regler om pligt til at fastsætte sagsbehandlingstider ogkvitteringskrav, samt de nødvendige regler til opfyldelse af anerkendelsesdirektivet. Disse regler vilbl.a. blive fastsat med hjemmel i § 10 a og § 51 c, som blev vedtaget med lov nr. 1383 af21.december 2009 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love. Der henvisestil L 50, FT 2009-10.Beføjelserne forventes p.t. henlagt til Miljøstyrelsen, der også forventes pålagt tilsynet medoverholdelse af reglerne med hjemmel i den gældende § 45. Afgørelser vil i lighed med andreafgørelser efter bekendtgørelser med hjemmel i loven ikke kunne påklages til anden administrativmyndighed.Til nr. 38Af lovtekniske årsager flyttes gældende § 38 d til § 38 e. Der foreslås ingen ændringer, bortset fraat ”De Europæiske Fællesskabers forordninger” ændres til ”EU-forordninger” i overensstemmelsemed Lissabon-traktaten.Til nr. 39Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringen i nr. 38, hvor den gældende § 38 dændres til § 38 e.Til nr. 40

Overalt i loven, hvor ordet »produktet« forekommer, foreslås ordet erstattet af ordet »blandingen«i overensstemmelse med forslaget om at benævne en blanding af to eller flere stoffer for enblanding i stedet for som hidtil et kemisk produkt, jf. forslaget under nr. 6 og de almindeligebemærkninger punkt 5.3.Til nr. 41 og 42I § 42 a og § 43 a er der i dag givet bemyndigelse for ministeren til at fastsætte særlige regler formeget giftige og giftige stoffer og produkter for så vidt angår indgivelse af politianmeldelse oglagerstyring på laboratorier. Teksten foreslås udvidet med de nye fareklasser og farekategorier efterklassificeringsforordningen, som – så vidt muligt – svarer til de eksisterende fareklasser Megetgiftig og Giftig.Fra den 1. december 2010 skal stoffer klassificeres og mærkes efter de nye regler iklassificeringsforordningen. Stoffer skal dog fortsat også klassificeres efter de gamle regler, idetdenne klassificering skal medtages i stoffernes sikkerhedsdatablade af hensyn til producenterne afblandinger, som har ret til at anvende de eksisterende regler for klassificering af blandinger indtil 1.juni 2015. Blandinger kan klassificeres efter begge systemer frem til den 1. juni 2015. Begge sæt affareklasser m.v. må derfor medtages i bestemmelsen.Kategorierne akut toksiske i kategori 1, 2 og 3 samt STOT SE1 svarer stort set til meget giftige oggiftige stoffer og blandinger, idet kriterierne efter de nye og de gamle regler dog ikke er helt ens.Til nr. 43Kapiteloverskriften foreslås udvidet med ordene ”og nationale handlingsplaner” som konsekvensaf, at den foreslåede bestemmelse i § 44 a om ministerens forpligtelse til at udarbejde nationalehandlingsplaner om plantebeskyttelsesmiddelanvendelsen indsættes i dette kapitel, jf. lovforslagets§ 1, nr. 44.Til nr. 44Det foreslås med en ny § 44 a, at miljøministeren forpligtes til at udarbejde en nationalhandlingsplan om plantebeskyttelsesmidler, som skal revideres mindst hvert femte år ioverensstemmelse med rammedirektivets artikel 4. Nationale handlingsplaner omplantebeskyttelsesmidler har været udarbejdet siden 1986, senest for perioden 2009 - 2015 medAftalen om Grøn Vækst. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 kodificeres denne praksis - dogmed den tilføjelse, at handlingsplanerne skal revideres mindst hvert femte år.Den nationale handlingsplan om plantebeskyttelsesmidler skal omhandle mindskelse af risici formenneskers sundhed og miljøet i forbindelse med anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler set i etoverordnet nationalt perspektiv.I stk. 2 foreslås det således i nr. 1, at den nationale pesticidhandlingsplan skal indeholdekvantitative mål, målsætninger, foranstaltninger og frister for at mindske risici for og virkninger påmenneskers sundhed og miljøet i forbindelse med anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Det erformålet med disse foranstaltninger, at de skal tilskynde til udvikling og indførelse af integreretbekæmpelse af skadegørere og af alternative metoder eller teknikker med henblik på at nedbringeafhængigheden af plantebeskyttelsesmidler, herunder hvordan principperne for integreretbekæmpelse af skadegørere, jf. direktivets bilag 3, bliver gennemført. Ligeledes sikrer stk. 2, nr. 1,at direktivets artikel 14, stk. 5 gennemføres.

I handlingsplanen skal endvidere, jf. den foreslåede stk. 2, nr. 2, fastsættes indikatorer forovervågning af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder særligt problematiskeaktivstoffer og frister og mål for reduktion af anvendelsen af disse stoffer.Af den foreslåede stk. 3 fremgår det, at der i handlingsplanen skal indgå beregninger afindikatorer til at vurdere risikoen ved plantebeskyttelsesmidler for menneskers sundhed og/ellermiljøet, sammen med andre relevante data og en kortlægning af tendenserne i anvendelsen af visseaktivstoffer. Yderligere skal der indkredses prioriterede emner såsom aktivstoffer, afgrøder,regioner og praksis, der kræver særlig opmærksomhed eller god praksis, der kan tjene somforbillede for at opnå en bæredygtig anvendelse af pesticider. Det er formålet med disse vurderingerat måle de fremskridt, der gøres for at mindske risikoen ved og de negative virkninger afanvendelsen af plantebeskyttelsesmidler for menneskers sundhed og miljøet. Dermed lovfæstes,hvilke vurderinger, der skal fremgå af handlingsplanen. Hermed gennemføres rammedirektivetsartikel 15, stk. 3.Af den foreslåede stk. 4 fremgår det, at der ved udarbejdelsen af handlingsplanerne skal tageshensyn til de sundhedsmæssige, sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af de påtænkteforanstaltninger, til særlige nationale, regionale og lokale forhold og til alle relevanteinteressentgrupper. Dermed lovfæstes de hensyn, der skal lægges vægt på ved udarbejdelsen afhandlingsplanen.Med stk. 5 foreslås miljøministeren givet kompetence til at fastsætte regler om inddragelse afoffentligheden i forbindelse med udarbejdelsen af planer på lovens område. Reglerne skal sikreoffentligheden mulighed for tidligt og på en effektiv måde at udtale sig inden der træffes afgørelseom de påtænkte planer. Det forventes, at reglerne om offentlig inddragelse vil tage sigte på offentligannoncering af forslag til handlingsplanen, fastsættelsen af kravene til indholdet af annonceringensamt offentliggørelse af den endelige handlingsplan. Direktivets krav om, at offentligheden skalinddrages og have lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af pesticidhandlingsplaner vil bliveindarbejdet i bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler.Af den foreslåede overgangsregel i lovforslagets § 2, stk. 3 fremgår det, at handlingsplanen somomhandlet i stk. 1, første gang skal være udarbejdet senest den 14. december 2012. Denne tidsfristsikrer opfyldelsen af rammedirektivets krav om, at Danmark skal meddele EU Kommissionen dennationale handlingsplan senest den 14. december 2012 samt direktivets krav om, atmedlemsstaternes vurderinger som beskrevet i relation til stk. 3 skal meddeles Kommissionen.Til nr. 45Bestemmelsen vedrører klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet, hvor der principielt erklageadgang for så vidt angår afgørelser efter lovens kapitel 7. Dog gælder det i dag for afgørelserom plantebeskyttelsesmidler, hvor det eller de aktive stoffer er søgt optaget, eller er optaget på bilag1 til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet, at disse ikke kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.Bestemmelsen foreslås ændret, så der ikke er klageadgang, hvis midlet er omfattet afplantebeskyttelsesmiddelforordningen, da overgangsperioden jf. plantebeskyttelsesmiddeldirektiveter udløbet, og der er derfor ikke nogle nationale afgørelser tilbage, hvor klageadgangen skalopretholdes. Klageadgangen for biocidmidler foreslås ikke ændret.Til nr. 46§ 59, stk. 1, nr. 1 foreslås ændret, således at der kan fastsættes straf for overtrædelse af denforeslåede § 38 d, stk. 1 og 2.

Til nr. 47Det nye § 59, stk. 1, nr. 6 foreslås indsat, således at der kan fastsættes straf for overtrædelse af denforeslåede § 38 b, stk. 2.Til nr. 48§ 59, stk. 1, nr. 6, som ved forslaget bliver nr. 7, foreslås konsekvensrettet, som følge af at dengældende § 38 d foreslås rykket til § 38 e.Til nr. 49§ 59, stk. 4 foreslås ændret, således at der er hjemmel til at fastsætte regler om straf for overtrædelseaf regler udstedt i medfør af foreslåede §§ 22 b og c, § 33, stk. 8, § 38 b, stk. 1, 3 og 5 og § 38 d,stk. 3.For så vist angår § 22 b, § 38 b, stk. 1 og 5 og § 38 d, stk. 3 er der tale om nye bemyndigelser.For så vidt angår § 22 c, § 38 b, stk. 3 og § 33, stk. 8 er der tale om konsekvensrettelser som følgeaf, at den gældende § 22 b foreslås rykket til § 22 c, den gældende § 38 b, stk. 2 foreslås rykket tilstk. 3 og som følge af ophævelsen af § 33, stk. 6.Til nr. 50Overskriften til bilag 1 foreslås ændret, da bilag 1 definerer bekæmpelsesmidler som er omfattetaf lovens kapitel 7 og af plantebeskyttelsesmiddelforordningen, jf. definitionen i lovens § 33, stk. 1.Plantebeskyttelsesmidler vil fremover være defineret i plantebeskyttelsesmiddelforordningen,hvorimod at biocidmidler fortsat vil være omfattet af lovens kapitel 7.Til nr. 51Den første og indledende linje i bilag 1 vedrørende definitionen af bekæmpelsesmidler foreslås atudgå, idet definitionen af bekæmpelsesmidler nu foreslås flyttet til lovens § 33, stk. 1. Se desudenbemærkningerne til nr. 17.Til nr. 52Bilag 1 indeholder en definition på plantebeskyttelsesmidler, som er en gengivelse af teksten fraplantebeskyttelsesmiddeldirektivet. Denne tekst foreslås at udgå og i stedet foreslås den fuldedefinition af plantebeskyttelsesmidler i plantebeskyttelsesmiddelforordningen indsat.Til nr. 53Henvisningen foreslås ændret, da plantebeskyttelsesmiddeldirektivet ophæves og erstattes medplantebeskyttelsesmiddelforordningen.Til nr. 54Da forbudsproceduren i § 35 d, § 35 e og § 35 f foreslås ændret, så den fremover kun skal gældebiocider, foreslås bilag 2 ændret i overensstemmelse hermed. Desuden ophæves listningen påbilaget af stoffet bis(tributyltin)oxid som (biocid) aktivstof i træbeskyttelsesmidler, da der er truffetbeslutning i EU i regi af biociddirektivet om, at stoffet ikke kan markedsføres til den anvendelse, dadet ikke er optaget på biociddirektivets positivliste. Det medfører, at træbeskyttelsesmidler medaktivstoffet ikke lovligt kan markedsføres i EU, medmindre de senere skulle opnå godkendelse efterdirektivet.

Til § 3Der foreslås indsat overgangsbestemmelser i stk. 1-4 for de dele af overgangsordningen iplantebeskyttelsesmiddelforordningen, der er relevante for den fortsatte godkendelse afplantebeskyttelsesmidler i Danmark efter lovens kapitel 7 i overensstemmelse medplantebeskyttelsesmiddelforordningens art. 80. Art. 80 indeholder en overgangsordning mellemplantebeskyttelsesmiddeldirektivet og plantebeskyttelsesmiddelforordningen, der fastsætter, hvilketregelsæt godkendelse af plantebeskyttelsesmidler og aktivstoffer sker efter.I stk. 1 foreslås det fastsat, at eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler givet før den14. juni 2011 bevarer deres gyldighed, indtil de ændres eller tilbagekaldes efter stk. 3 eller efterreglerne i plantebeskyttelsesmiddelforordningen. Denne regel er ikke skrevet udtrykkeligt ind iforordningens overgangsregler, men må indfortolkes.I stk. 2 foreslås indsat en overgangsbestemmelse om verserende sager om godkendelse afplantebeskyttelsesmidler, jf. plantebeskyttelsesmiddelforordningens art. 80, stk. 5, litra a. Detforeslås, at verserende sager om ansøgning om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler,indeholdende aktivstoffer der er optaget på plantebeskyttelsesmiddeldirektivets bilag I, der erindsendt inden den 14. juni 2011, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler i lovens kapitel 7.Det betyder, at sager, hvor ansøgning er indsendt til Miljøstyrelsen inden den 14. juni 2011, mensagen endnu ikke er afgjort, gælder de hidtidige regler. Disse sager behandles derfor efter de hidtilgældende bestemmelser i kemikalielovens kapitel 7. For ansøgninger om godkendelse afplantebeskyttelsesmidler, der modtages af Miljøstyrelsen den 14. juni 2011 eller senere, gælderplantebeskyttelsesmiddelforordningens regler, jf. dog stk. 3.I stk. 2 foreslås indsat en overgangsbestemmelse om ændring og tilbagekaldelse af eneksisterende godkendelse, jf. plantebeskyttelsesmiddelforordningens art. 80, stk. 5, litra b, Detforeslås, at sager, der vedrører en ændring eller en tilbagekaldelse af en godkendelse af etplantebeskyttelsesmiddel, der har en eksisterende godkendelse i Danmark givet før den 14. juni2011, skal behandles efter de hidtil gældende bestemmelser i kemikalielovens kapitel 7. Dettegælder dog kun i følgende to tilfælde:

For det første gælder overgangsreglen, hvis ændringen eller tilbagekaldelsen sker som følge afaktivstoffets optagelse på plantebeskyttelsesmiddeldirektivets bilag I. Dette omfatter aktivstoffer,der bliver optaget på bilag I inden den 14. juni 2011, men hvor den nødvendige opfølgning i form afrevurdering og heraf følgende ændringer og tilbagekaldelser af godkendelser afplantebeskyttelsesmidler med det pågældende aktivstof, ikke er færdiggjort den 14. juni 2011.For det andet gælder overgangsreglen i tilfælde, hvor det aktivstof, der indgår iplantebeskyttelsesmidlet, efter den 14. juni 2011 godkendes i henhold tilplantebeskyttelsesmiddeldirektivets regler, jf. plantebeskyttelsesmiddelforordningens art. 80, stk. 1.Den nødvendige opfølgning i form af revurdering og heraf følgende ændringer og tilbagekaldelseraf godkendelser af plantebeskyttelsesmidler med det pågældende aktivstof, vil i disse tilfælde ogsåske efter den 14. juni 2011.Overgangsordningen finder kun anvendelse i forbindelse med opfølgningen på de nævntegodkendelser af aktivstoffer. Senere ændringer og tilbagekaldelser af godkendelserne sker efterplantebeskyttelsesmiddelforordningens regler.For plantebeskyttelsesmidler, der har en gældende godkendelse givet før den 14. juni 2011, menhvor aktivstoffet ikke omfattes af en af de to ovenfor nævnte situationer, finderplantebeskyttelsesmiddelforordningen anvendelse i forbindelse med alle tilfælde af ændringer ogtilbagekaldelser. Plantebeskyttelsesmiddelforordningens regler finder endvidere anvendelse i alletilfælde, hvor der efter den 14. juni 2011 skal ske tilbagekaldelse af godkendelser som følge afbeslutning om ikke-optagelse af et aktivstof på bilag I til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet ellersom følge af beslutning efter plantebeskyttelsesmiddelforordningen om ikke at godkende etaktivstof.I stk. 3 foreslås indsat en overgangsbestemmelse vedrørende databeskyttelse for aktivstoffer, jf.plantebeskyttelsesmiddelforordningens art. 80, stk. 2Kemikalielovens § 35 a, som foreslås ophævet ved nærværende lovforslag, omhandlerdatabeskyttelse, hvor det gælder at oplysninger om et eller flere aktivstoffer, som en ansøger harindsendt i forbindelse med godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, ikke må lægges til grund tilfordel for en senere ansøger, medmindre at der er truffet aftale herom med den første ansøger ellerat de pågældende frister i § 35 a er udløbet.Det foreslås, at de hidtil gældende regler om databeskyttelse i lovens § 35 a fortsat finderanvendelse ved ansøgninger om plantebeskyttelsesmidler indeholdende aktivstoffer, der er opført påplantebeskyttelsesmiddeldirektivets bilag I, eller aktivstoffer, der godkendes efterplantebeskyttelsesmiddeldirektivets procedurer som fastlagt iplantebeskyttelsesmiddelforordningens art. 80, stk. 1. Dette gælder dog kun for så vidt angåroplysninger om aktivstoffer. Plantebeskyttelsesmiddelforordningens art. 80, stk. 2, fastsætter endifferentiering af den tidsperiode, hvori databeskyttelsen for aktivstoffet gælder, hvilket afspejles ide foreslåede nr. 1-3.Efter nr. 1 gælder der en databeskyttelsesperiode på aktivstoffet på 5 år fra optagelses- ellergodkendelsesdatoen af aktivstoffet, såfremt aktivstoffet er et såkaldt eksisterende aktivstof, dvs.markedsført i EU før den 26. juli 1993.Efter nr. 2 gælder der en databeskyttelsesperiode på aktivstoffet på 10 år fra optagelses- ellergodkendelsesdatoen af aktivstoffet, såfremt aktivstoffet er et såkaldt nyt aktivstof, dvs. ikke fandtespå markedet i EU den 26. juli 1993.Efter nr. 3 gælder der en databeskyttelsesperiode på aktivstoffet på 5 år fra den dato for fornyelsenaf optagelsen eller godkendelsen af aktivstoffer, hvis optagelse påplantebeskyttelsesmiddeldirektivets bilag I udløber før den 24. november 2011. Dette gælder dogkun, for så vidt der er tale om data, der er nødvendige for fornyelse af godkendelsen, og hvis det