Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 683
Offentligt
879303_0001.png
879303_0002.png
879303_0003.png
879303_0004.png
879303_0005.png
879303_0006.png
879303_0007.png
879303_0008.png
879303_0009.png
879303_0010.png
879303_0011.png
879303_0012.png
879303_0013.png
879303_0014.png
879303_0015.png
879303_0016.png
879303_0017.png
879303_0018.png
879303_0019.png
879303_0020.png
879303_0021.png
879303_0022.png
879303_0023.png
879303_0024.png
879303_0025.png
Dato: 5. august 2010
European ParliamentThe President of the European Parliament(Committee on Petitions)Rue WiertzB-1047 BrusselsBelgium
KLAGETILEU-PARLAMENTETS(BORGERKLAGEUDVALGET)OVERFÆLLESSKABSRETTEN
UDVALGMANGLENDE
OMANDRAGENDEROVERHOLDELSEAF
Danmarks Naturfredningsforening indgiver hermed klage over Danmarks manglende overholdelseaf den fællesskabsretlige naturbeskyttelse i forbindelse med vedtagelsen af en anlægslov for etnationalt testcenter for store vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune.Det bemærkes indledningsvis, at Danmarks Naturfredningsforening som privat forening pålovgrundlag er tillagt en særlig kompetence i forbindelse med naturbeskyttelse i Danmark.Folketinget vedtog den 4. juni 2010 lovforslag L 206, Lov om et testcenter for store vindmøller vedØsterild, som er en anlægslov. Loven vedlægges som bilag 1.Det er Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at loven er vedtaget i strid med flerefællesskabsretlige naturbeskyttelsesregler, og Danmarks Naturfredningsforening har derforgentagne gange rettet henvendelse til det relevante ressortministerium, ministeren og medlemmerneaf det relevante folketingsudvalg.Disse henvendelser fremlægges som bilag 5, 6, 7, 8, 9 og 10.Loven er blevet vedtaget med ikrafttrædelse den 1. oktober 2010, uden at de påpegede forhold erblevet berigtiget, og Danmarks Naturfredningsforening ser sig derfor nødsaget til at indgivenærværende klage i håb om at undgå ødelæggelse af et unikt stykke dansk natur.
1
Indhold123INDLEDENDE BEMÆRKNINGER............................... 3SUMMARY / RESUME........................................... 4PRÆSENTATION AF DANMARKSNATURFREDNINGSFORENING................................ 845HENVENDELSER TIL ANDRE MYNDIGHEDER.............. 8PRÆSENTATION AF ØSTERILD PLANTAGE OGOMLIGGENDE NATURA 2000-OMRÅDER.................... 967891011121314PRÆSENTATION AF TESTCENTERET FOR VINDMØLLER. 13HABITATDIREKTIVETS ARTIKEL 6 (3)..................... 16HABITATDIREKTIVETS ARTIKEL 6 (4)..................... 18HABITATDIREKTIVETS ARTIKEL 12......................... 19FUGLEBESKYTTELSESDIREKTIVETS ARTIKEL 4.......... 20VVM-DIREKTIVET............................................... 21ALTERNATIVER TIL DEN NUVÆRENDE BESLUTNING.... 22SAMMENFATNING OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER.. 23BILAG............................................................. 25
2
1
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER
Det er Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at vedtagelsen af den pågældende anlægslovindebærer, at væsentlige dele af den fællesskabsretlige naturbeskyttelse er overtrådt, herunderhabitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og VVM-direktivet, og at beslutningen som en direktefølge heraf vil indebære negative konsekvenser af uafklaret omfang for beskyttede naturområder ogdyrearter.Det er afgørende for Danmarks Naturfredningsforening at gøre det helt klart, at DanmarksNaturfredningsforening er yderst positivt indstillet overfor bæredygtig energi og ikke mindstvindmølleprojekter.Danmarks Naturfredningsforening understreger vigtigheden af, at samfundet lokalt, påfællesskabsniveau og globalt udvikler bæredygtige energikilder, og det overordnede formål hermedharmonerer fuldt ud med Danmarks Naturfredningsforenings mål og værdier, og som udgangspunktkan Danmarks Naturfredningsforening derfor kun tilslutte sig ideen om et ekstra nationalt testcenterfor vindmøller, der kan bidrage til den positive udvikling inden for vindenergi. Det hidtil enestenationale testcenter for store vindmøller i Danmark er etableret ved Høvsøre i Lemvig Kommune oghar efter den daværende regerings udstedelse af et landsplandirektiv i år 2000 fungeret siden 2002.Når Danmarks Naturfredningsforening ikke desto mindre indgiver nærværende klage, er det førstog fremmest fordi, den beslutningsproces, der har ligget til grund for vedtagelsen, har været såmangelfuld, at det har medført forhold, der er så uhensigtsmæssige for et unikt stykke dansk natur,at Danmarks Naturfredningsforening ikke kan se passivt til trods projektets gode intentioner irelation til udnyttelse af vindenergi.Det er efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse en skærpende omstændighed, at detdanske Folketing har truffet beslutningen om gennemførelse af projektet på trods af, at DanmarksNaturfredningsforening og andre interessenter har gjort opmærksom på den manglende iagttagelseaf den fællesskabsretlige naturbeskyttelse.Det fremgår udtrykkeligt af betænkningen over lovforslaget, der er vedlagt som bilag 2, at flere afde politiske partier, der har støttet anlægslovens vedtagelse i Folketinget har tvivlet på, hvorvidt denfællesskabsretlige naturbeskyttelse er overholdt i forbindelse med vedtagelsen af loven. Dissepartier har derfor taget udtrykkeligt forbehold herom i den politiske aftale, der ligger til grund forvedtagelsen.På ovennævnte baggrund anmoder Danmarks Naturfredningsforening med denne klage EU-parlamentet om at henstille til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber at anvende sinbeføjelse til at rette henvendelse til Kongeriget Danmark med henblik på at sikre overholdelsen afden fællesskabsretlige naturbeskyttelse.Danmarks Naturfredningsforening anmoder endvidere om, at EU-parlamentet i lyset af sagenshastende karakter henstiller til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber at bede DenEuropæiske Domstol om at foreskrive foreløbige forholdsregler under sagens behandling, således atrydningen af de 450 ha skov ikke påbegyndes, før der foreligger en redegørelse fra KongerigetDanmark, som måtte tilfredsstille Kommissionen og Parlamentet. Skovrydningen kan medføre
3
irreversibel skade på omgivende følsomme Natura 2000-områder, som i forvejen ikke har gunstigbevaringsstatus, i form af kvælstofudledning.Loven træder i kraft den 1. oktober 2010. Skovfældningen og den øvrige projektgennemførelseforventes påbegyndt umiddelbart derefter.22.1SUMMARY / RESUMESummary
The Danish Society for Nature Conservation (Danmarks Naturfredningsforening) hereby lodges acomplaint about Denmark’s failure to observe the nature protection rules of Community law in con-nection with the adopted public works act for a national large wind turbine test centre at Østerild inthe district of Thisted Local Council.It should be pointed out initially that, as a statute-based private association, the Society for NatureConservation is vested with special powers in the sphere of nature protection in Denmark.The Society for Nature Conservation finds the adoption of the public works act for the test centrecontrary to several nature protection provisions of Community law and has, as a consequence,repeatedly approached the responsible government ministry, the minister and the members of therelevant parliamentary committee.On 4 June 2010 Folketinget, the Danish Parliament, adopted Bill No. L 206 for the “Act on a LargeWind Turbine Test Centre at Østerild”. The forest clearing and other elements required toimplement the project are expected to be commenced immediately after the Act enters into force on1 October 2010.Because the Act was adopted without identified adverse conditions being corrected, the DanishNature Conservation Society is compelled to lodge this present complaint, hoping to avert thedestruction of a unique part of Danish nature.The adopted public works act will allow the construction of Denmark’s second national test centrefor large wind turbines in Østerild and Hjardemål Plantations and adjacent areas in the district ofThisted Local Council in North Jutland (please refer to the maps in section 6).Denmark’s first national large wind turbine test centre at Høvsøre in the district of Lemvig LocalCouncil was put into operation in 2002.The project site at Østerild, where the plan is to erect seven turbines up to 250 metres in heightalong a four-kilometre line plus nine measuring and lighting masts of a similar height with steel guywires, is located in one of the few big, continuous, very thinly populated and tranquil nature areasleft in Denmark. The specific area in which the turbines will be sited is not a designated Natura2000 site, however.Important Natura 2000 sites are located in close proximity to the Østerild Plantation. Several of thenature types and fauna species that were among the reasons for designating these areas as Natura
4
2000 sites are at risk of being exposed to harmful effects from the planned test centre. The biggestcontinuous Natura 2000 site that will be affected by and partly included in the area defined in thepublic works act is the nature reserve Vejlerne (6,000 hectares), North Europe’s largest and mostimportant water bird breeding reserve and Denmark’s most important habitat for at least 10 birdspecies of which several are listed in Annex I of the Birds Directive. The site at Vejlerne isprotected under the Ramsar Convention. It is also comprised by Habitat area No. 16 and included inbird protection sites 12, 13 and 20. The overall Natura 2000 plan for Vejlerne and other areas indirect ecological connection with Vejlerne includes bird protection sites no. 8 and 19. In addition tothe Natura 2000 sites mentioned, habitat area no. 23 will be affected by the public works act.The Society for Nature Conservation knows that several species registered in Annex I of the BirdsDirective and Annex II and Annex IV of the Habitat Directive live and breed in the area in whichthe turbines will be erected.However, the knowledge available about other protected species that may live in the area, and howthe project may affect them, is highly inadequate. In particular, this is a result of the Parliament’srushed adoption of the public works act - less than eight months after the planning phase of theproject was published and commenced.Because of the unusually short preparation phase, which was restricted to the period between 1October 2009 and 4 June 2010, there has also been no real possibility of achieving a sufficientassessment of the potential harm to the Natura 2000 sites near the project.As the legislative work was made in such a rush, the text of the public works act (the explanatorynotes) also includes incorrect information about nature protection and migration patterns of theaffected birds.The nature protection rules of Community law prescribe that the risk of harmful effects fromprojects of this character must have been clarified before the final decision to set up potentiallyharmful structures, and Member States are obliged to ensure effective compliance with the rules onprotection of designated habitat types and species.In addition, the nature protection rules of Community law are based on the fundamental principlethat, as far as possible, the Member States must choose project sites and solutions that are certain toinvolve only few harmful effects on protected nature types and species. By adopting the project atØsterild so exceptionally fast the Danish Government has demonstrated lack of willingness toconsider alternatives to the Østerild site that would be less harmful to nature, including two obviousalternatives at Bredebro and Stauning.In addition to our complaints concerning the Government’s failure to observe the rules of theHabitat Directive, the Society for Nature Conservation also finds the Danish Government’spreparations for the public works act inadequate. It lives up to neither the requirements nor theobjectives of the Environmental Impact Assessment Directive.Against this background, the Danish Society for Nature Conservation lodges this complaint, askingthe Commission for the European Communities to approach the Kingdom of Denmark in order toensure compliance with current nature protection provisions of Community law.
5
In light of the urgent character of this case, the Society for Nature Conservation moreover calls onthe European Parliament to contact the Commission for the European Communities to ask theEuropean Court of Justice to prescribe preliminary measures pending the hearing of the case, toavert irreversible damage to sensitive Natura 2000 sites in the meantime.The planned clearing of 450 hectares of forest may cause nitrogen run-off to nearby Natura 2000sites that are particularly sensitive to this impact and actually do not have any favourableconservation status.This complaint is submitted at the same time to the European Commission and the EuropeanParliament’s Petitions Committee (the Citizens’ Complaints Committee).2.2Resumé
Danmarks Naturfredningsforening indgiver hermed klage over Danmarks manglende overholdelseaf den fællesskabsretlige naturbeskyttelse i forbindelse med vedtagelsen af en anlægslov for etnationalt testcenter for store vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune.Det bemærkes indledningsvis, at Danmarks Naturfredningsforening som privat forening pålovgrundlag er tillagt en særlig kompetence i forbindelse med naturbeskyttelse i Danmark.Det er Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at anlægsloven for testcenteret er vedtaget istrid med flere fællesskabsretlige naturbeskyttelsesregler, og Danmarks Naturfredningsforening harderfor gentagne gange rettet henvendelse til det relevante ressortministerium, ministeren ogmedlemmerne af det relevante folketingsudvalg.Det danske Folketing vedtog den 4. juni 2010 lovforslag L 206, ”Lov om et testcenter for storevindmøller ved Østerild”. Skovfældningen og den øvrige gennemførelse af projektet forventespåbegyndt umiddelbart efter at loven træder i kraft den 1. oktober 2010.Loven er blevet vedtaget uden at de påpegede forhold er blevet berigtiget, og DanmarksNaturfredningsforening ser sig derfor nødsaget til at indgive nærværende klage i håb om at undgåødelæggelse af et unikt stykke dansk natur.Loven er en anlægslov, som indebærer, at Danmarks andet nationale testcenter for store vindmøllerkan anlægges i Østerild og Hjardemål Plantager samt tilstødende områder i Thisted Kommune iNordjylland (se kortene i afsnit 6). Danmarks første nationale testcenter for store vindmøller vedHøvsøre i Lemvig Kommune blev taget i brug i 2002.Projektområdet ved Østerild, hvor der på en ca. 4 km lang række skal opstilles syv op til 250 meterhøje møller samt ni tilsvarende høje målemaster og lysmaster med stålbarduner, ligger i et af de fåstore sammenhængende, meget tyndt befolkede og stille naturområder, der findes i Danmark. Detkonkrete område, hvor møllerne skal placeres, er ikke udpeget som Natura 2000-område.Der ligger betydningsfulde Natura 2000-områder i umiddelbar nærhed af Østerild Plantage, og flereaf de naturtyper og dyrearter, der indgår i udpegningsgrundlaget for disse Natura 2000-områder, er ifare for skadelig påvirkning fra det planlagte testcenter. Det største sammenhængende Natura 2000-6
område, som berøres og delvist inddrages under anlægslovens areal, er naturreservatet Vejlerne(6000 ha), der er Nordvesteuropas største og vigtigste ynglereservat for vandfugle og Danmarksvigtigste hjemsted for mindst ti forskellige fuglearter, hvoraf flere er på fuglebeskyttelsesdirektivetsbilag 1. Vejlerne er beskyttet i henhold til Ramsarkonventionen. Vejlerne omfattes af habitatområdenr. 16 og indgår i fuglebeskyttelsesområderne 12, 13 og 20. Den samlede Natura 2000-naturplan forVejlerne og andre områder i direkte økologisk forbindelse med Vejlerne dækker desudenfuglebeskyttelsesområde nr. 8 og 19. Foruden de nævnte Natura 2000-områder berøreshabitatområde nr. 23 af anlægsloven.Danmarks Naturfredningsforening er bekendt med, at flere arter, der er opført på henholdsvisfuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 og habitatdirektivets bilag II og IV, lever og yngler indenfor det område, hvor møllerne skal opstilles.Den foreliggende viden om, i hvilket omfang andre beskyttede arter forekommer i området, samthvordan disse kan blive påvirket af projektet, er imidlertid yderst utilstrækkelig. Dette skyldes ikkemindst, at anlægsloven blev vedtaget i det danske Folketing mindre end otte måneder efter, atprojektets planlægningsfase blev offentliggjort og påbegyndt.Som følge af den usædvanligt korte forberedelsesfase, som var begrænset til perioden mellem 1.oktober 2009 og 4. juni 2010, har der heller ikke været reel mulighed for at vurdere projektetspotentielle skadevirkninger på de nærliggende Natura 2000-områder på tilstrækkeligt grundlag.Lovgivningsarbejdets store hastværk har også medført, at anlægslovens tekst (bemærkningerne)rummer forkerte oplysninger om naturbeskyttelse og fuglenes trækforhold.I henhold til de fællesskabsretlige naturbeskyttelsesregler skal risikoen for skadelige virkninger vedprojekter som det pågældende være afklaret, inden der træffes endelig beslutning om etablering afet potentielt skadeligt anlæg. Endvidere er medlemsstaterne forpligtet til at overholde beskyttelsenaf udpegede naturtyper og arter effektivt.De fællesskabsretlige naturbeskyttelsesregler har desuden det grundprincip, at medlemslandene såvidt muligt skal vælge de placeringer og løsninger af projekter, som med sikkerhed indebærerfærrest skadelige virkninger på beskyttede naturtyper og arter. I det usædvanligt hurtigt vedtagneprojekt ved Østerild har den danske regering demonstreret uvilje til nærmere at undersøgealternative placeringer, som er mindre naturskadelige end Østerild, heriblandt to oplagte alternativerved henholdsvis Bredebro og Stauning.Udover klagepunkterne vedrørende manglende efterlevelse af habitatdirektivets regler, er detdesuden Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at den danske regerings forberedelse afanlægsloven ikke lever op til hverken kravene i eller formålet med VVM-direktivet.Danmarks Naturfredningsforening anmoder på denne baggrund med denne klage EU-parlamentetom at henstille til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber at rette henvendelse tilKongeriget Danmark med henblik på at sikre overholdelsen af den fællesskabsretligenaturbeskyttelse.I lyset af sagens hastende karakter anmoder Danmarks Naturfredningsforening endvidere om, atEU-parlamentet henstiller til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber at bede EU-
7
domstolen om at foreskrive foreløbige forholdsregler under sagens behandling, således at der ikke imellemtiden sker irreversibel skade på følsomme Natura 2000-områder.Den planlagte rydning af 450 ha skov kan medføre kvælstofudvaskning til nærliggende Natura2000-områder, som er særligt følsomme for denne påvirkning og i forvejen ikke har gunstigbevaringsstatus.Denne klage sendes samtidig til både EU-Kommissionen og EU-parlamentets Udvalg omAndragender (borgerklageudvalget).3PRÆSENTATION AF DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØDanmarkwww.dn.dk[email protected]+45 39 17 40 00Danmarks Naturfredningsforening er en privat forening, der arbejder for at fremmenaturbeskyttelsen i Danmark. Foreningen er stiftet i 1911 og er Danmarks største miljøorganisationmed ca. 136.000 medlemmer og 2.000 særligt aktive, frivillige. Foreningen er som den enesteprivate forening tillagt en særlig ret til at rejse naturfredningssager i Danmark.Henvendelser til Danmarks Naturfredningsforening i forbindelse med nærværende klage kan rettestil-Direktør René la Cour Sell på ovenstående adresse, på mail:[email protected],eller telefonisk:+45 40 58 22 00-Præsident Ella Maria Bisschop-Larsen på ovenstående adresse, på mail:[email protected],ellertelefonisk: +45 20 40 23 10-Advokat Lennart Ricard, Lassen Ricard, Amaliegade 31, 1256 København K, på mail:[email protected],eller telefonisk: +45 33 32 20 12Danmarks Naturfredningsforening giver i øvrigt EU-parlamentet og Kommissionen for DeEuropæiske Fællesskaber tilladelse til at oplyse foreningens identitet i enhver henseende iforbindelse med nærværende klage.4HENVENDELSER TIL ANDRE MYNDIGHEDER
Parallelt med indgivelsen af denne klage indgiver Danmarks Naturfredningsforening et andragendetil Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender.
8
Danmarks Naturfredningsforening har i forbindelse med lovgivningsprocessen for den pågældendeanlægslov afgivet høringssvar og har endvidere rettet uopfordret henvendelse til det danskemiljøministerium, miljøminister Karen Ellemann samt medlemmerne af det relevantefolketingsudvalg, Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Disse henvendelser vedlægges sombilag 5, 6, 7, 8, 9 og 10.5PRÆSENTATIONAFØSTERILDNATURA 2000-OMRÅDERPLANTAGEOGOMLIGGENDE
Området til det påtænkte testcenter for vindmøller er unikt for den danske natur, fordi det er et af demeget få store sammenhængende, stille naturområder i Danmark. Området ligger omgivet af Natura2000-områder, hvorfor spørgsmål om barriereeffekt for fugle og næringsstofudvaskning (som følgeaf skovrydning) til følsomme naturtyper er yderst vigtige at få grundigt belyst.
Foto 1: Rørdrum (Botaurusstellaris)i naturreservatet Vejlerne, som både er habitatområde ogfuglebeskyttelsesområde og ligger få kilometer fra de planlagte testvindmøller. Rørdrum er beskyttet efterfuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og indgår i udpegningsgrundlaget for Vejlerne, hvor arten har en af sineallerstørste samlede forekomster i hele EU med ca. 100 par. Det er ikke undersøgt, hvordan rørdrum og andrefuglearter trækker i området, som testvindmøllerne skal placeres i. Netop rørdrummen er i lighed med en række andrevandfuglearter på Vejlernes udpegningsgrundlag kendt for især at foretage fourageringsflyvninger om natten.Fotograf: Jan Skriver.
I to større skovområder, Østerild og Hjardemål Plantager, der er beliggende inden for det samledeprojektområde, skal der ske rydning af 450 ha skov, og loven indeholder mulighed for rydning afyderligere 100 ha.
9
Skoven er levested for bl.a. damflagermus (Myotisdasycneme)og vandflagermus (Myotisdaubentoni)og en vigtig population af natravn (Caprimulguseuropaea).Havørn (Haliaëtusalbicilla)har inden for de seneste år bygget rede i plantage og anvender skoven til overnatning, oglysåbne naturtyper i området formodes at være levested for birkemus (Sicistabetulina).Danmarks Naturfredningsforening anser denne sag for at være af principiel karakter, fordi denrejser spørgsmålet om, hvorvidt der lovligt kan etableres et meget stort teknisk anlæg midt imellemomgivende Natura 2000-områder, som ifølge naturplanen udgør en samlet biologisk helhed for demange yngle- og trækfugle i området, uden at der tilvejebringes fyldestgørende dokumentation for,hvordan et anlæg med afledte konsekvenser vil berøre områdernes udpegningsgrundlag.At området skal betragtes som en biologisk helhed understreges af, at miljøministeriet har valgt atudarbejde én naturplan for fem af de fuglebeskyttelsesområder, der omgiver projektområdet.Forslaget til denne naturplan vedlægges som bilag 12. Det anføres bl.a. i naturplanen, side 8:”Vejlerne er landets vigtigste vandfuglelokalitet, og i Natura 2000-området findes hele 5fuglebeskyttelsesområder. Således er det den vigtigste ynglelokalitet i hele Danmark formindst ti fuglearter, og for mange andre fuglearter den næst-vigtigste”Fugletrækkene i området er ikke undersøgt ved systematiske feltundersøgelser eller andrefyldestgørende vurderinger.Som beskrevet nedenfor i klagen er store dele af udpegningsgrundlagene for de omgivende Natura2000-områder ifølge udkastet til Natura 2000-planerne desuden sårbare over for ændret hydrologiog øget næringsstofpåvirkning og allerede i ugunstig bevaringsstatus pga. disse faktorer.De Natura 2000-områder, der er beliggende i umiddelbar nærhed af området for testcenteret, erfølgende (links henviser til kort over de enkelte områder):Fuglebeskyttelsesområde nr. 8 ”Kysten fra Aggersund til Bygholm Vejle”[SPA DK00FX008]http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/3693F3AE-3B37-4AEF-8F85-2C3C4F47785A/0/fugl8.pdfFuglebeskyttelsesområde nr. 12 ”Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage”[SPA DK00EY012]http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/47913082-B086-40FD-A8DE-0E45A6D5B55B/0/fugl12.pdfFuglebeskyttelsesområde nr. 13 ”Østlige Vejler”[SPA DK00EY013]http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/95D6F347-39B7-439C-B848-968466AA726C/0/fugl13.pdfFuglebeskyttelsesområde nr. 19 ”Lønnerup Fjord”[SPA DK00EX019]http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/9B480DBF-4EFC-4FA9-B6E8-804E7579CD8A/0/fugl19.pdfFuglebeskyttelsesområde nr. 20 ”Vestlige Vejler, Arup Holm og Hovsør Røn”[SPA DK00EX020]http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/DFD8737D-2F89-4F22-B562-378AD3A52B0A/0/fugl20.pdf
10
Habitatområde nr. 16 ”Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg”[pSCI DK00EY124]http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/13866F5B-1509-4060-92E6-34752D9ADAA9/0/hab16.pdf
Habitatområde nr. 23 ”Vullum Sø”[pSCI dk00ex129]http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/757A3F61-2F6A-4E08-B657-989FC5CB0CEB/0/hab23.pdfI øvrigt anføres det i bemærkningerne til anlægsloven (bilag 1) om lovens virkeområde: ”Områdeter ikke omfattet af fredninger efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6.”1Denne påstand er imidlertidforkert, idet der inden for anlægslovens område forekommer det fredede område Hjardemål Klit(flere delområder). Fredningen er ikke specifikt markeret på kort 1 i kapitel 6, men ligger vedHjardemål Klit (kirke) som på kortet ses nordøst for den nordligste planlagte vindmølle. Desudenligger Naturreservatet Vejlerne, der er omfattet af en statsministeriel bekendtgørelse fra 1960 for detvidenskabelige reservat Vejlerne, inden for anlægslovens område.5.1Fælles naturplan for fugleområderne nr. 8, 12, 13, 19 og 20 og habitatområde nr.16
Som nævnt er der udarbejdet et forslag til en samlet naturplan, som omfatter femfuglebeskyttelsesområder (nr. 8, 12, 13, 19 og 20) samt habitatområde nr. 16.Forslaget til naturplanen er vedlagt som bilag 12.Det fremgår af de generelle retningslinjer for området (afsnit 1.2, side 28 i naturplanen), at ”derskalsikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi”.For en række ynglefuglearter angives, at der skal sikres stabil høj vandstand på deres yngle-/fourageringsarealer og en god vandkvalitet (side 29). Tilsvarende gælder for trækfuglene (side 30).I naturplanens bilag II angives ”uhensigtsmæssig hydrologi” som en ”trussel” mod en rækkefuglearter på udpegningsgrundlaget for et eller flere af de omfattede fuglebeskyttelsesområder.Disse fuglearter indbefatter:KlydeAlmindelig ryleHavterneRørdrumKrikandRørhøgTranePlettet rørvagtelBrushaneDværgmåge1
Se naturbeskyttelsesloven her:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127104
11
SortterneFjordterneI naturplanens bilag II gennemgås udpegningsgrundlaget. For en række marine arter og naturtyper,som kan blive påvirkede af øget udvaskning/udledning fra det ryddede skovområde, angivesnæringsstofbelastning som en ”trussel”. Det drejer sig nærmere om:1095 Havlampret1110 Sandbanker1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe*1150 Kystlaguner og strandsøer1160 Større lavvandede bugter og vige1170 RevDisse habitattyper har ifølge den officielle vurdering i naturplanen alle ugunstig bevaringsstatus,primært på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer fra oplandet.For så vidt angår fuglearter drejer det sig om:HvinandToppet skalleslugerSkestorkPibesvanePibeandKrikandDen prioriterede naturtype *1150 Kystlaguner og strandsøer samt naturtypen 1160 Størrelavvandede bugter og vige er begge meget sårbare over for kvælstofbelastning. Påvirkning afnaturtyperne vil endvidere lede til negativ påvirkning af arterne på udpegningsgrundlaget, somfinder deres føde i området.5.2Naturplan for habitatområde nr. 23 ”Vullum Sø”
Forslaget til naturplanen vedlægges som bilag 13.Følgende naturtyper angives i naturplanen i forvejen at være berørt af uhensigtsmæssig hydrologi:2190 Fugtige klitlavningerTrussel: ”Grøftning og dræning”3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalgerTrussel: ”Uhensigtsmæssig hydrologi”7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vandTrussel: ”Grøftning og dræning”
12
Følgende naturtyper angives i naturplanen i forvejen at være belastet (ud over luftbårent kvælstof)med næringsstoffer (Bilag II, ”Trusler”) og i ugunstig bevaringsstatus på grund afnæringsstoftilførsel:2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)2190 Fugtige klitlavninger3140 Kalkrige søer og vandhuller medkransnålalger7140 Hængesæk og andre kærsamfunddannet flydende i vand6PRÆSENTATION AF TESTCENTERET FOR VINDMØLLER
Det påtænkte projektområde ved Østerild i Thy i Nordjylland består ifølge anlægsloven (bilag 1) afet testområde, et måleområde, et vindfelt og en beskyttelseszone, i alt omfattende ca. 100 km2, jf.kort nedenfor. Loven tillader rydning af 450 ha skov i testområdet og vindfeltet med option foryderligere 100 ha.De syv påtænkte vindmøller på op til 250 meters højde tænkes placeret på en ca. 4 km lang nord-syd-gående linje i testområdet. Testcenteret omfatter foruden vindmøllerne også mindst nimålemaster op til 250 m høje, der udføres som gittermaster i stål med et stort antal stålwire-barduner som forankringer. Masterne markeres med hvidt høj-intensivt lys.Ifølge projektforslaget skal der til det samlede anlæg bruges ca. 160.000 kubikmeter stabilgrus samt240.000 kubikmeter bundsikringsgrus svarende til i alt ca. 20.000 lastvognstog. Desuden skal15.000 kubikmeter beton leveres til støbning i området.
13
Kort 1a og 1b: Oversigtskort. Det ses tydeligt, at testvindmøllerne placeres midti et stort sammenhængende område med meget høje naturværdier i detnordvestlige Jylland. Vindmølletestcenteret vil således ligge omgivet af Natura2000-områder (både fuglebeskyttelsesområder og habitatområder). De Natura2000-områder, som er mest truede af projektet, og som derfor er omtalt iklagen, omfatter det nærmeste Natura 2000-område vest for møllerækken(Vullum Sø habitatområde nr. 23) og de store Natura 2000-områder syd ogsydvest for de planlagte møller, som både er habitatområde (Løgstør Bredningmm. nr. 16) og fuglebeskyttelsesområde (Løgstør Bredning nr. 12, Østlige Vejlernr. 13 og Vestlige Vejler mm. nr. 20).Kortet vedlægges i større format som bilag 14.
14
Kort 2: Testcentrets påtænkte placering og udformning (kilde: Anlægsloven, bilag 1). Skovfældningen skal finde stedindenfor testområdet og vindfeltet. Læg mærke til, hvor tæt vindmøllerne står på de vådområder og fjorde i densydøstlige del af kortet, som er en del af naturreservatet Vejlerne og indgår i Natura 2000-netværket, jf. kort 1.Habitatområdet Vullum Sø ligger umiddelbart vest for vindfeltet.
Projektet og dets miljøkonsekvenser blev beskrevet i overordnede termer i VVM-redegørelsen, somblev sendt i høring i januar 2010, se bilag 3 og 7. Efterfølgende er der i forbindelse med de politiskeforhandlinger om projektet i Folketinget blevet udarbejdet og frigivet en række supplerende notater(se bilag 4), som blev sammenfattet i udateret notat fra Miljøministeriet, se bilag 11.
15
Som nævnt fremgår det bl.a. af betænkningen for anlægsloven, at flere af de politiske partier bagvedtagelsen i Folketinget har sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt disse vurderinger er tilstrækkelige irelation til den fællesskabsretlige naturbeskyttelse, og det er Danmarks Naturfredningsforeningsopfattelse, at dette ikke er tilfældet.7HABITATDIREKTIVETS ARTIKEL 6 (3)
Når der i det følgende henvises til ”habitatdirektivet”, refereres der til Rådets direktiv af 21. maj1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (92/43) som senest ændret ved EP/Rfo1882/2003.Det er efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse uomtvistet, at testcenteret for storevindmøller er underlagt habitatdirektivets artikel 6 (3). Dette følger af, at nærliggende Natura2000-områder kan blive påvirket af projektet.Det er imidlertid Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at de foreliggende vurderingerikke lever op til de krav, der følger af habitatdirektivets artikel 6 (3).Efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse er anlægsloven således vedtaget, uden atDanmark har sikret sig, at testcenteret for store vindmøller ikke skader nærliggende Natura 2000-lokaliteters integritet.I denne forbindelse henviser Danmarks Naturfredningsforening særligt til det forsigtighedsprincip,Den Europæiske Domstol har anvendt bl.a. i sag C-127/02,Waddenzee.Det er Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at det i henhold til artikel 6 (3) og underhensyn til forsigtighedsprincippet påhviler beslutningstager, i dette tilfælde Folketinget, at påvise,at der med videnskabelig vished ikke vil indtræde skadelige virkninger ved projektet.Efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse er dette ikke sket. Tværtimod forekommer det,at projektet indebærer væsentlig risiko for skadelige virkninger på udpegningsgrundlaget for denærliggende Natura 2000-områder.Endelig er det Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at habitatdirektivets artikel 6 (3)medfører, at de påkrævede vurderinger skulle have foreligget på tidspunktet for lovens vedtagelse.Det kan således ikke tillægges betydning, såfremt der efter lovens vedtagelse, men inden projektetsrealisering, tilvejebringes vurderinger, der eventuelt lever op til kravene i henhold til artikel 6 (3).7.1Uddybning af Danmarks Naturfredningsforenings bemærkninger ad artikel 6 (3)
Nedenfor følger en redegørelse for nogle af de forhold, der efter DanmarksNaturfredningsforenings opfattelse udgør de væsentligste mangler ved indholdet af deforeliggende vurderinger i henhold til habitatdirektivets artikel 6 (3).
16
Barrierevirkninger for fugletræk til og fra fuglebeskyttelsesområderProjektet kan medføre forringede muligheder for udnyttelsen af de omgivende Natura 2000-områder for bestandene af trækfugle og ynglefugle, som er på udpegningsgrundlaget for depågældende områder.Der er således risiko for, at fuglenes anvendelse af områderne påvirkes negativt som følge af en”barriereeffekt” af opstillingen af de syv 250 m høje møller samt mindst 9 målemaster oglysmaster med dertil hørende metalwirer mellem fuglebeskyttelsesområderne.Der er ikke foretaget systematiske optællinger af fugle, der anvender projektområdet som trækrute,fourageringssted og yngleplads i forbindelse med de omliggende beskyttelsesområder, og der erderfor meget lidt konkret viden om fuglenes trækruter og flyvninger mellem de nærliggendeNatura 2000-områder. De stærkt begrænsede oplysninger i VVM-redegørelsen baseres på enenkelt ældre kilde, som har foretaget observationer fra et enkelt punkt langt fra projektområdet.I VVM-redegørelsen vises der (s. 85) en fugletrækrute for dagtrækkende småfugle i retningensydvest-nordøst. Den gælder angiveligt under vindretning fra sydøst, som imidlertid ikke eralmindelig lokalt i området. Møllerækken ligger på tværs af denne trækrute.Der er endvidere adskillige andre lokale flyvekorridorer for forskellige fuglearter mellem denærliggende fuglebeskyttelsesområder, som ikke er undersøgt, ligesom der ikke foreligger nogenkonkret viden om flyvehøjder. Der savnes især oplysninger om fuglenes træk under vestlige vinde,som er mere almindelige lokalt i området.I anlægslovens bemærkninger (afsnit 8.2 Påvirkning af fugle) står der oven i købet ”attestcenteretikke står på tværs af gæssenes normale flyveretning til og fra foretrukne overnatningspladser i denærliggende fuglebeskyttelsesområder”Denne påstand er af flere lokale borgere samt DanmarksNaturfredningsforening over for myndigheder og regering blevet erklæret som direkte forkert.Men alligevel er denne vildledende vurdering, der strider mod lokal viden, opretholdt ianlægsloven.Ligeledes mangler der fuldstændig oplysninger om fuglenes trækbevægelser om natten, hvilketnetop er det tidsrum, hvor især vandfuglearter (f. eks. hejrer, svaner, gæs, ænder og vandhøns)foretrækker at bevæge sig over kortere eller længere strækninger.Heller ikke senere supplerende notater indeholder konkrete vurderinger, som er baseret påundersøgelser af området.Både VVM-redegørelsen og senere notater anfører, at der er meget stor usikkerhed omkringmøllernes påvirkning af fuglene, bl.a. fordi møllerne er mindst 100 m højere end nogle andremøller i verden. Dette er efter Danmarks Naturfredningsforening en skærpende omstændighed iforhold til, at projektet er vedtaget, uden at der er gennemført tilstrækkelige undersøgelser af defaktiske forhold i området (fugletræk mv.). Se endvidere bilag 7, DanmarksNaturfredningsforenings høringssvar på VVM-redegørelsen.Det er Danmarks Naturfredningsforenings vurdering, at der således ikke er videnskabelig vishedfor, at testcenteret ikke vil have skadelige virkninger på gunstig bevaringsstatus for de træk- og
17
ynglefugle, der indgår i udpegningsgrundlaget for de Natura 2000-områder, der er beliggende inærheden af projektområdet.Kvælstofudvaskning til habitatområder med konsekvenser for følsomme naturtyper og arterRisikoen for øget kvælstofpåvirkning af det nærliggende fuglebeskyttelses- og habitatområde”Løgstør Bredning” samt habitatområdet ”Vullum Sø” som følge af skovrydningen er yderstmangelfuldt belyst, og skade kan ikke afvises.I Miljøministeriets oversigt over afværgeforanstaltninger af 19. april 2010 (se bilag 11) står derfølgende:”Vedskovrydning kan der ske en mobilisering af næringsstofpuljen bundet i biomasse i denfældede skov samt i rodsystemet i jorden. En del af næringsstofferne kan via vandbevægelse ijorden, grøfter og kanaler potentielt tilføres eksisterende naturområder, herunder Natura2000-områder.”Øget udvaskning/afledning af kvælstof fra de arealer, hvor skoven ryddes, kan give væsentligenegative konsekvenser for følsomme arter og naturtyper på udpegningsgrundlagene, eftersom dissei forvejen er overbelastede med og følsomme over for kvælstof (se afsnittet med præsentation afNatura 2000-områderne).Trods politiske løfter om at opnå en nul-løsning for udvaskning af kvælstof foreligger der vedlovens vedtagelse ingen præcisering af, hvilke afværgeforanstaltninger (hvad, hvor, hvordan, hvoromfattende osv.) som skal tages i brug for at afværge kvælstofudvaskning til habitatområderne. Derer i det sammenfattende notat (bilag 11) nævnt nogle foranstaltninger, som eventuelt kan tages ianvendelse, men disse er ikke nærmere specificeret, og der foreligger derfor ikke tilstrækkeligsikkerhed for, at skade undgås.Der foreligger heller ikke tilstrækkelige konsekvensvurderinger af de nævnteafværgeforanstaltninger. Eksempelvis må etablering af vådområder for at afværge skade anses atkunne påvirke nærliggende Natura 2000-områders hydrologi væsentligt og derfor skullekonsekvensvurderes på forsvarlig vis.Hydrologiske påvirkningerDer er risiko for ændret/forringet hydrologi i nærliggende Natura 2000-områder (Løgstør Bredningog Vullum Sø) bl.a. som mulig konsekvens af foreslåede afværgeforanstaltninger for at undgåkvælstofpåvirkning af habitatområderne (se punktet ovenfor om kvælstofudvaskning).8HABITATDIREKTIVETS ARTIKEL 6 (4)
Som det fremgår ovenfor, er det Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at anlægsloven ervedtaget i strid med habitatdirektivets artikel 6 (3).På baggrund af den politiske aftale, der ligger til grund for vedtagelsen af anlægsloven, er detDanmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at økonomiske og lokalpolitiske hensyn af ikke-miljømæssig karakter har været afgørende for valget af placering, idet flertallet ønskede at undgåekspropriation af landbrugsjord og boliger.18
Det er Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at sådanne hensyn ikke må tillægges forrangover for miljømæssige hensyn, når det drejer sig om beskyttelsen af Natura 2000-områder ihenhold til habitatdirektivets artikel 6.Såfremt projektet var blevet behandlet i henhold til artikel 6 (4), ville det bl.a. have medført enobligatorisk undersøgelse af alternative løsninger.Efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, ville en sådan undersøgelse have tilvejebragtoplysninger om brugbare alternative placeringer, som ikke ville indebære skadelig påvirkning afNatura 2000-områder.I så fald ville Østerild Plantage ikke kunne være valgt i henhold til artikel 6 (4), og der villesåledes være blevet valgt en anden placering, såfremt projektet alligevel skulle gennemføres.Danmarks Naturfredningsforening påpeger af samme grund, at der ikke er tale om en formelindsigelse, men at benyttelse af den korrekte fællesskabsretlige fremgangsmåde må antages at villehave medført en materielt anderledes beslutning, for så vidt angår placeringen af testcenteret ioverensstemmelse med de mål, der forfølges med habitatdirektivet.9HABITATDIREKTIVETS ARTIKEL 12
Det er Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at anlæggelsen og driften af testcenteret forstore vindmøller vil kunne indebære beskadigelse og eventuelt ødelæggelse af yngle- ograstepladser for flere dyrearter, der er beskyttet i henhold til habitatdirektivets artikel 12.Utilsigtede drab på dyrearter omfattet af habitatdirektivets artikel 12I projektområdet forekommer flagermus (bl. a. damflagermus og vandflagermus), og nyereundersøgelser har vist, at vindmøller kan indebære utilsigtede drab på flagermus.Det er Danmarks Naturfredningsforenings vurdering, at de foreliggende konsekvensundersøgelserikke i fyldestgørende omfang fremkommer med en vurdering af omfanget af disse drab, såfremttestcentret placeres som påtænkt. Omfanget er herunder heller ikke relateret til omfanget afutilsigtede drab, såfremt der var blevet valgt en af de mulige alternative placeringer.Ødelæggelse af eventuelle ”yngle- og rasteområder” for arter omfattet af habitatdirektivets artikel12I VVM-redegørelsen fremgår det om birkemus (Sicistabetulina)(bilag 3):”Birkemusen findes i Danmark kun i Jylland. De fleste observationer er gjort i Thy, hvorbestanden synes at være størst. Der er observeret dyr tæt på vindfeltet men ikke i selve feltet,der dog heller ikke er undersøgt. Andre steder i Jylland er birkemusen navnlig fundet i fugtigeenge, overdrev, dyrkede marker, heder samt åbne skove og plantager.”Miljøministeriet skriver i sammenfatningen om konsekvensvurderinger i notatet ”Sammenfatning afvurderinger af konsekvenser for EU-beskyttet natur ved forslag til etablering af nationalt testcenterfor vindmøller i Østerild” (udateret, maj 2010, bilag 11) følgende:19
”DMU oplyser, at birkemusen er vidt udbredt i Thy, men at der ikke foreligger oplysningerom fund af arten i Østerild. Arten er imidlertid svær at registrere. Anlægsarbejdet vil kunnepåvirke yngle- og rasteområder, opsplitte bestande og forstyrre arten under anlægsarbejdet.Til gengæld vil et mere varieret mosaiklandskab med fugtige lysåbne naturtyper, iblandet medskov- og kratbevoksninger vil kunne udgøre et levested for birkemusen. Der er dog ingenerfaringer med effektiviteten af afværgeforanstaltninger”Belysning af den mulige forekomst af birkemus i området er således ikke foretaget, til trods for atbirkemusen sandsynligvis har yngle- og rasteområder inden for projektområdet, og at disse yngle-og rasteområder åbenlyst kan risikere at ødelægges af mølleanlæg, vejanlæg mm.På s. 9 og 37 i VVM-redegørelsen (bilag 3) fremgår det, at der skal befæstes 200 x 200 m (4 ha) vedhver testmølle og 100 x 100 m (1 ha) ved hver målemast. Det bliver altså mindst 35 ha natur- oglandbrugsjord plus arealer til servicearealer og veje, som befæstes og dermed ødelægges somlevesteder for birkemus m.fl.Herudover fører skovfældningen også til ødelæggelse af yngle- og rasteområder for flagermus(fjernelse af hule træer).Miljøministeriet omtaler i deres sammenfatning (bilag 11) helt overfladisk en rækkeafværgeforanstaltninger for bilag IV-arter (nye vådområder for odder, stor vandsalamander ogflagermus samt forbedret skovtilstand for flagermus).Flere af disse foranstaltninger må efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse betragtes somkompenserende foranstaltninger snarere end afværgeforanstaltninger, eftersom de ikke har tilhensigt at forhindre skadelige virkninger, men derimod at mindske følgerne af skadelige virkninger.9.1Habitatdirektivets artikel 16
Det er Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at testcenteret under hensyn til miljømæssigekriterier kunne placeres på en anden lokalitet, hvorfor placeringen i Østerild Plantage ikke er enestebrugbare løsning.Undtagelsesbestemmelsen i artikel 16 kan derfor ikke finde anvendelse, selvom testcenteretformentlig kan henføres under projekter af ”væsentlig samfundsinteresse” i henhold tilhabitatdirektivets artikel 16 (1) (d).10FUGLEBESKYTTELSESDIREKTIVETS ARTIKEL 4
Når der i det følgende henvises til ”fuglebeskyttelsesdirektivet”, refereres der til Rådets direktiv af2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (79/409), som ændret ved Rfo 807/2003 og EP/Rdir2008/102.
20
Ifølge fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4 (4) skal medlemslandene bestræbe sig på ikke atforringe leveområderne for fugle angivet på direktivets bilag 1, også uden forfuglebeskyttelsesområderne.Nærværende projekt vil kunne påvirke bl.a. havørn, rørhøg, natravn, rørdrum og sædgås for blot atnævne nogle af flere sandsynlige arter.Det er Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at der i forbindelse med vedtagelsen afanlægsloven for testcenteret for store vindmøller ikke er taget højde for, at de pågældende fugle ihenhold til fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4 (4), sidste pkt., også er beskyttet uden for selveNatura 2000-områderne i overensstemmelse med Den Europæiske Domstols afgørelse i C-418/04.11VVM-DIREKTIVET
Når der i det følgende henvises til VVM-direktivet, refererer det til direktiv 85/337/EØF somændret ved direktiv 97/11 og direktiv 2003/35.Testcenteret for store vindmøller må efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse anses forsom udgangspunkt at være omfattet af VVM-direktivets bestemmelser.Anlægsloven vedrørende testcenteret er imidlertid vedtaget efter undtagelsesbestemmelsen i artikel1 (5).Det fremgår af sagerne C-435/97WWF mod Bozenog C-287/98Linster,atundtagelsesbestemmelsen i artikel 1 (5) alene kan finde anvendelse, når lovgiver har rådet overoplysninger, der svarer til dem, der kræves under en almindelig procedure efter VVM-direktivet.Det er efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse uhensigtsmæssigt for opfyldelsen afVVM-direktivets formål, såfremt en medlemsstat kan anvende undtagelsesbestemmelsen i artikel 1(5) på grundlag af miljøkonsekvensvurderinger, der ikke lever op til de almindelige krav i henholdtil artikel 5 (1) smh. med bilag IV og i hvert fald til minimumskravene i artikel 5 (3).Efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse tilsiger formålet med VVM-direktivet således,at der bl.a. redegøres for de væsentligste alternativer og gives oplysninger om de vigtigste grunde tilvalget under hensyn til indvirkningen på miljøet i henhold til artikel 5 (3).Det må efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse være kvalitative og ikke kvantitativekriterier, der er afgørende for, om miljøkonsekvensvurderinger er adækvate i henhold til VVM-direktivet.Det er således uden betydning for nærværende spørgsmål, at VVM-redegørelsen i øvrigt erkvantitativt forholdsvis omfangsrig.
21
12
ALTERNATIVER TIL DEN NUVÆRENDE BESLUTNING
Miljøministeriet har på et meget overordnet niveau undersøgt alternative placeringer ud fra detkriterium, at projektet skulle berøre så få boliger som muligt. Ingen af de undersøgte alternativerhavde dog reelt forudsætningerne for at opfylde det opstillede kriterium om at undgåekspropriationer.Landskabet i Østerild og Hjardemål Klitplantager var mest øde og tilstrækkelig fladt samttilstrækkelig langt fra havet og blev derfor foretrukket.De miljømæssige konsekvenser ved forskellige alternativer har ikke været et overordnetudvælgelseskriterium og er ikke blevet undersøgt tilstrækkeligt.Danmarks Naturfredningsforening har i flere omgange påpeget mulige alternative placeringer, somburde undersøges nærmere, i sidste omgang to konkrete forslag ved Bredebro i Sønderjylland ogved Stauning i Vestjylland (bilag 9). Området ved Stauning blev undersøgt overfladisk i løbet af etpar uger, inden lovforslaget blev vedtaget, og der blev ikke foretaget tilfredsstillende miljømæssigeundersøgelser. Området ved Bredebro blev ikke undersøgt.Danmarks Naturfredningsforening mener, at områderne ved Bredebro og Stauning ville værevelfungerende alternative placeringer for et testcenter for store vindmøller.Begge områder ligger på intensivt drevet landbrugsjord, hvorfor ingen naturværdier ville blivenegativt påvirket af testcenteret. Endvidere er begge områder beliggende i meget tyndt befolkedeområder.Såfremt testcenteret med den planlagte udformning blev placeret ved Bredebro eller Stauning, villedet sandsynligvis kræve ekspropriation af flere boliger, om end relativt få. Til gengæld villeprojektet ikke have de samme negative miljømæssige konsekvenser. Eventuelle problemer medfuglebeskyttelsesområder ved placering af et testcenter ved enten Stauning eller Bredebro er aldrigblevet undersøgt tilstrækkeligt, men de foreløbige vurderinger tyder på langt mindre risiko foralvorlige negative påvirkninger af direktivbeskyttet natur, end tilfældet er ved den valgte placeringved Østerild.Forslaget om et anvende området ved Stauning blev afvist, fordi det på det foreliggende grundlag såud til at kræve flere ekspropriationer, end de kommunale politikere ville acceptere. Det er imidlertidDanmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at det ikke er en forudsætning for testcenteretsvelegnethed, at alle syv vindmøller placeres på en enkelt linie. Vindmøllerne kunne således fordelespå et par mindre delområder ved f.eks. Stauning eller Bredebro, som foreslået af DanmarksNaturfredningsforening, uden at det ville have krævet flere ekspropriationer end ved Østerild.Miljøministeriet afviste alternative placeringer bl.a. under henvisning til, at det var en forudsætningfor testcenteret, at landskabet ikke var præget af ujævnheder såsom høj vegetation. Denneforudsætning må imidlertid anses for at være fejlagtig, eftersom den planlagte skovrydningundervejs er blevet reduceret væsentligt.Efter den vedtagne anlægslov skal der således ryddes et væsentligt mindre areal, end man førstantog, var påkrævet. Miljøministeriets oprindelige forudsætninger for at screene efter alternative22
placeringer var således fejlagtige, og der er ikke belæg for at gøre gældende, at Østerild aflandskabsmæssige årsager er bedste endsige eneste egnede placering.13SAMMENFATNING OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Det danske Folketing vedtog den 4. juni 2010 en anlægslov for et testcenter for store vindmøllerved Østerild i Nordjylland. Såvel den forudgående offentlighedsfase og planlægning af Danmarksandet nationale testcenter var præget af stort hastværk, idet den danske regering krævede heleprocessen gennemført i løbet af otte måneder.Loven træder i kraft den 1. oktober 2010, og anlægsarbejdet må antages at blive påbegyndt relativthurtigt efter ikrafttrædelsen.Projektet vil bl.a. indebære rydning af 450 ha skov med option på rydning af yderligere 100 ha.Rydningen vil frigøre kvælstof, som kan skade udpegede naturtyper og arter i nærliggende Natura2000-områder. Endvidere vil driften af testcenteret for store vindmøller efter DanmarksNaturfredningsforenings opfattelse indebære varige skadelige påvirkninger påudpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder i umiddelbar nærhed af selve projektområdet.Vejlerne (6 000 ha) er en samlebetegnelse for et flertal Natura 2000-områder som tilsammen udgørNordvesteuropas vigtigste ynglereservat for vandfugle. Vejlerne ligger mindre end to kilometer framøllerne og berøres direkte af anlægslovens arealafgrænsning.Endvidere er der risiko for skade på naturtyper og dyrearter, som er selvstændigt beskyttet, ogsåuden for de pågældende Natura 2000-områder.Det er Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at de miljømæssige konsekvenser ikke ervurderet tilstrækkeligt i henhold til den fællesskabsretlige naturbeskyttelse, og at vedtagelsen afanlægsloven derfor strider mod fællesskabsretten.Det er endvidere efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse en skærpende omstændighed,at det danske Miljøministerium og Folketing har ignoreret advarsler fra DanmarksNaturfredningsforening samt andre interessenter og miljøeksperter om utilstrækkeligheden af demiljømæssige konsekvensvurderinger.Regeringens usædvanlige hastværk med at få denne lov igennem har medført en tilsidesættelse afdisse indvendinger. Folketingets beslutning er truffet med erkendelse heraf. Det fremgår såledesdirekte af betænkningen over lovforslaget, der er vedlagt som bilag 2, at flere af de politiske partierbag vedtagelsen har taget forbehold for, at beslutningsgrundlaget kan vise sig at være mangelfuldt iforhold til forpligtelserne efter habitatdirektivets artikel 6 (3):”Det andet kritikpunkt handler om de EU-retlige forpligtelser om konsekvensanalyser ogafværgeforanstaltninger og dermed om grundlaget for, hvorvidt beslutningen lever op tilartikel 6.3 i habitatdirektivet. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti mener ikke, at deri dag er udarbejdet tilstrækkelig grundige konsekvensanalyser med sikker videnskabeligdokumentation, der kan efterprøves af andre. Partierne er derfor ikke overbevist om, atregeringen har ret, og er i tvivl om, hvorvidt det foreliggende grundlag opfylderhabitatdirektivets artikel 6.3.
23
Miljøministeren har imidlertid i forhandlingerne fastholdt, at det er ministerens sikreoverbevisning, at der ikke er problemer med EU-direktiverne. Ministeren har desudenmarkeret, at det alene er regeringens ansvar at leve op til bestemmelserne. Miljøministerenhar i aftalen givet udtryk for dette. Partierne vælger derfor her at markere, at ansvaret fordenne vurdering og dermed for forvaltningen af EU-forpligtelserne alene er ministerens. Påden betingelse og med forventninger om, at den planlagte implementeringsplan, der skaludarbejdes i de næste 4 måneder, vil tage vidtrækkende hensyn til dyre- og planteliv også påde områder, hvor vi i dag er i tvivl, har mindretallet valgt at deltage i aftalen”(bilag 2, s. 3 f)På denne baggrund anmoder Danmarks Naturfredningsforening hermed EU-parlamentet om atanvende sin beføjelse til at få Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til at rettehenvendelse til Kongeriget Danmark med henblik på at sikre overholdelsen af denfællesskabsretlige naturbeskyttelse.Danmarks Naturfredningsforening anmoder endvidere om, at EU-parlamentet, i lyset af sagenshastende karakter, henstiller til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber at bede DenEuropæiske Domstol om at foreskrive foreløbige forholdsregler under sagens behandling, således atrydningen af de 450 ha skov ikke påbegyndes, før der foreligger en redegørelse fra KongerigetDanmark, som måtte tilfredsstille Kommissionen og Parlamentet. Skovrydningen kan medføreirreversibel skade på omgivende følsomme Natura 2000-områder, som i forvejen ikke har gunstigbevaringsstatus, i form af kvælstofudledning.Med venlig hilsen
René la Cour SellDirektør i Danmarks Naturfredningsforening
Ella Maria Bisschop-LarsenPræsident i Danmarks Naturfredningsforening
24
141.
BILAG
Anlægsloven - Lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, vedtaget 4. juni 20102. Betænkning over Forslag til lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, 28. maj20103. LinktilVVM.Heleredegørelsenkandownloadesfrahttp://www.blst.dk/LANDSKABET/Testcenter/Miljoevurderingen/4. Linktilfrigivne,supplerendenotater,somkandownloadesfrahttp://www.blst.dk/Nyheder/nye_dok_oesterild.htm5. DNs høringssvar i idéfasen, 19. oktober 20096. DNs brev til partiordførere, 6. januar 20107. DNs høringssvar til VVM, 5. marts 20108. DNs høringssvar til forslag til anlægslov, 5. marts 20109. DNs forslag til alternativer, 16. april 201010. DNs brev til miljøministeren, 1. juni 201011. Notat fra Miljøministeriet, ”Sammenfatning af vurderinger af konsekvenser for EU-beskyttet natur ved forslag til etablering af nationalt testcenter for vindmøller i Østerild”,(udateret)12. Forslag til naturplan for natura 2000-området Løgstør Bredning13. Forslag til naturplan for natura 2000-området Vullum Sø14. Oversigtskort
25