Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 677
Offentligt
Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,Miljø- og PlanlægningsudvalgetEU-konsulentenEU-note
Til:Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere23. juli 2010
Subsidiaritetstjek af forslag til direktiv om regler for dyrkning af GMO’erpå medlemsstaternes områder
SammenfatningKommissionen har fremsat et forslag til ændring af udsætningsdirekti-vet. Forslaget har til formål at give EU-landene mulighed for at be-grænse eller forbyde dyrkning af gmo’er på deres jord af andre grundeend for at sikre sundheden eller miljøet.Forslaget er blandt de forslag, som Europaudvalget har udtaget tilnærhedstjek i overensstemmelse med Europaudvalget beretning af 9.april 2010 om Folketingets behandling af EU-sager i forbindelse medkontrollen af nærhedsprincippet i EU
1/6
Kommissionen har den 13. juli 2010 fremsat forslag om ændring af det så-kaldte udsætningsdirektiv. Forslaget giver medlemsstaterne ret til at begræn-se eller forbyde dyrkning af genmodificerede organismer (gmo'er) på deresområde.Forslaget er samtidig det første af de seks forventede lovgivningsforslag i2010, som Folketingets Europaudvalg har udvalgt fra Kommissionens ar-1bejdsprogram for 2010 med henblik på nærhedskontrol . Forslaget er udvalgttil nærhedskontrol som følge af, at det er et politisk væsentligt forslag på etområde med delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne. Procedurenfor nærhedskontrollen er beskrevet i Europaudvalgets beretning af 9. april2010 om Folketingets behandling af EU-sager i forbindelse med kontrollen afnærhedsprincippet i EU.
Oversigt over EU-reglerne om gmo’erEU-lovgivningen om gmo’er består overordnet set af to retsakter, nemlig:Udsætningsdirektivet fra 2001, som fastsætter reglerne for godken-delse af gmo’er til udsætning i miljøet – dvs. dyrkning – i EU.2
Gmo-forordningen fra 2003, som indeholder regler for godkendelseaf gmo-holdige produkter med henblik på deres markedsføring som fø-devarer og foder i EU.3
Både direktivet og forordningen fastsætterEU-procedurer for den godken-delseaf gmo’er, som er nødvendig for, at de må dyrkes hhv. markedsføres iEU. Godkendelsen skal baseres på videnskabelige vurderinger, som DetEuropæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har hovedansvaret for. Engodkendelse forudsætter, at der ikke ses at være risici for menneskers ogdyrs sundhed og for miljøet. Begge retsakter indeholder regler ommærkning.Gmo-forordningen indeholder også regler omsporbarhedaf gmo'er samtsporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af gmo'er.Begge regelsæt indeholder en ”nødbremse”, som betyder, at de enkelte EU-lande kan træffe beskyttelsesforanstaltninger og beredskabsforanstaltninger i
12
Den samlede liste over forslag udtaget til nærhedskontrol findes iEU-note E 44 af 14. juni 2010.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøetaf genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF.3Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 omgenetisk modificerede fødevarer og foderstoffer
2/6
tilfælde, hvor der konstateres en alvorlig risiko for sundheden og miljøet. Iføl-ge udsætningsdirektivet kan der også træffes foranstaltninger for at forhindreutilsigtet forekomst af godkendte gmo'er i andre produkter.
Baggrunden for forslagetDer har længe været betydelig skepsis mod gmo’er, navnlig i visse EU-lande.Modstanden har især rettet sig mod dyrkning af gmo-afgrøder på EU’s områ-de. Det skyldes bl.a. frygten for, at marker med ikke-gmo-afgrøder, herunderøkologiske afgrøder, kontamineres – dvs. ”smittes” – af frø fra tilstødendemarker med gmo-afgrøder. Det er også blevet fremført, at det kan være van-skeligt at forhindre ulovlig indførsel af gmo-frø fra andre EU-lande, hvis engmo først er blevet godkendt til dyrkning i EU. Kommissionen har vedtaget4retningslinier om sameksistens af gmo-afgrøder med ikke-gmo-afgrøder ,men det har ikke fået modstanden til at forstumme.Siden direktivet blev vedtaget har modstanden mod dyrkning af gmo-afgrøder5fået syv EU-lande til at forbyde eller begrænse dyrkning på deres områder afgmo-sorter, som var blevet godkendt til dyrkning i EU. Disse syv lande har iden forbindelse gjort brug af ”nødbremsen” i direktivet. Kommissionen har iflere tilfælde udtalt, at betingelserne for at bruge nødbremsen juridisk set ikkevar til stede, da der ikke forelå ny viden om risici for sundhed eller miljø, oghar derfor stillet forslag om at få ophævet de nationale forbud mod gmo-dyrkning. Rådet har hidtil afvist samtlige forslag fra Kommissionen.Situationen er med andre ord fastlåst. Kommissionen fastholder, at nødbrem-sen juridisk set ikke kan anvendes i de pågældende sager, mens Rådet, somhar det sidste ord, ikke vil pålægge EU-landene at ophæve deres forbud modgmo-dyrkning.Det har bl.a. fået en gruppe på 13 EU-lande (Østrig, Bulgarien, Irland, Græ-kenland, Cypern, Ungarn, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlande-ne, Polen og Slovenien) til i 2009 at bede Kommissionen om at udarbejde etforslag til lovgivning, der giver EU-landene mulighed for at selv at træffe afgø-relser om dyrkning af gmo’er.
4
Kommissionens henstilling 2003/556/EF af 23. juli 2003 om retningslinjer for udvikling af natio-nale strategier og bedste praksis for sameksistens mellem genetisk modificerede afgrøder ogkonventionelt og økologisk landbrug.5Luxembourg, Ungarn, Østrig, Grækenland, Frankrig, Tyskland og Polen.
3/6
IndholdMed forslaget vil EU-landene hver især få mulighed for at begrænse ellerforbyde dyrkning af gmo-afgrøder på deres område, efter at der på EU-plan ergivet tilladelse til dyrkning.Som reglerne er i dag kan dette som nævnt kun ske, hvis der foreligger nyvidenskabelig viden, som giver et land grund til at formode, at en godkendtgmo udgør en alvorlig risiko for sundheden eller for miljøet.Med det nye forslag vil det fortsat være EU, der giver tilladelse til gmo-dyrkning på hele EU’s område. Det vil også fortsat være EU, der på grundlagaf den videnskabelige vurdering tager stilling til, om en gmo udgør en risikofor sundheden eller for miljøet.Men medlemsstaterne vil fremover kunne påberåbe sigandre begrundelserend beskyttelsen af sundhed og miljøfor at begrænse eller forbyde dyrk-ning af gmo’er på deres område. Det fremgår ikke nærmere af forslaget, hvil-ke begrundelser, der kan være tale om, hvilket tyder på, at det skal forståsmeget bredt. En betingelse er dog, at begrundelsen ikke må dreje sig ombeskyttelse af sundhed eller miljø.Det fremgår af forslaget, at det også er en betingelse for en begrænsning elleret forbud, atforanstaltningen er i overensstemmelse med traktaterne,især hvad angår princippet om ikke-forskelsbehandling mellem nationale ogikke-nationale produkter og traktatens regler om frie varebevægelser.Endelig skal forbud eller begrænsningerleve op til EU's internationale for-pligtelser,navnlig forpligtelser indgået i Verdenshandelsorganisationen(WTO).
RetsgrundlagForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 (indre marked) og skalvedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter denalmindelige lovgiv-ningsprocedure.Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
4/6
Reguleringsform
Forslaget er en forordning, hvilket umiddelbart kan virke overraskende, da derer tale om ændring af et direktiv. Kommissionen forklarer det bl.a. med, atforslaget ikke i substansen indeholder bestemmelser, der kræver gennemfø-relse i national lovgivning, idet det blot giver medlemsstaterne et retsgrundlagfor gennemførelse af foranstaltninger.
NærhedsprincippetKommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-cippet. Den tager udgangspunkt i, at den nuværende EU-lovramme medførerfuld harmonisering af dyrkningen af gmo'er. Medlemsstaterne kan derfor kunbegrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er på de betingelser, der er fastsat idenne lovramme.Kommissionen anfører bl.a., at dyrkning af gmo'er er et område, som derarbejdes mere dybtgående med i medlemsstaterne, enten centralt eller påregionalt og lokalt plan og at den vedrører behov, der gør sig gældende ved-rørende lokale landbrugsstrukturer, separate produktionslinjer og forbrugeref-terspørgsel. Derfor anser Kommissionen beslutningstagning på nationalt,regionalt eller lokalt plan for at være den mest hensigtsmæssige ramme forhåndtering af de særlige spørgsmål, der knytter sig til gmo-dyrkning.
Folketingets nærhedstjekDet centrale spørgsmål i relation til Folketingets nærhedstjek af forslaget måvære, om man i tilstrækkelig grad kunne realisere målet om at sikre en pas-sende regulering af gmo-dyrkning gennem national lovgivning. Eller om derpå grund af forslagets omfang eller virkninger er behov for fælles EU-reglerfor at nå målene.Det skal i den forbindelse bemærkes, at det foreliggende forslag i forhold tilnærhedskontrollen er noget atypisk, da forslaget i forhold til de gældenderegler går ud på at give medlemsstaterne kompetencen tilbage (i hvert falddelvis) til at bestemme, om de ønsker dyrkning af gmo’er på deres områdeeller ej. Dette afholder dog ikke Folketinget fra at tage stilling til, i hvilket om-fang det er mest hensigtsmæssigt, at reglerne om gmo-dyrkning fastsættespå nationalt eller på EU-plan.
5/6
Endelig skal det bemærkes, at Folketinget har mulighed for – såvel inden for6som efter 8-ugers fristen for nærhedskontrollen – at komme med andre be-mærkninger til EU-institutionerne end bemærkninger vedrørende overholdelseaf nærhedsprincippet. Det skal blot fremgå klart, om Folketinget finder, atnærhedsprincippet er tilsidesat eller om bemærkningerne knytter sig til forsla-gets nærmere indhold.
Med venlig hilsenThomas Fich(Tlf. 3611)
6
Jf. artikel 6 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
6/6
