Jagttidsrevisionen 2010

Jagttiderne bliver revideret hvert tredje år. Forud for revisionen er der en række drøftelser i det afmiljøministeren udpegede Vildtforvaltningsråd, VFR. De jagttider, som VFR anbefaler, kan i dagses på Dansk Jægerforbunds hjemmeside på adressen1nævnt i fodnoten. VFR's indstilling er sendttil ministeren. Ministeriet har tidligere efterfølgende sendt et udkast om jagttiderne i høring alenebaseret på indstillingen fra VFR.Efter min opfattelse er der tre forhold, der burde være inddraget i VFRs indstilling om jagttider.1. Stop for jagt på hjortevildt i yngletiden jfr. Jagtlovens §1.2. Overholdelse af det nye punkt i jagtloven §3 stk 2. nr. 1 om beskyttelse af arter, der erfredede i nabolandene.3. Beskyttelse af agerhøne og hare, to arter der er i voldsom tilbagegang. Beskyttelsen skal skeefter lovens §3, stk 2. nr. 5 og 6.Dette er ikke sket. Resultatet er blevet, at VFR's indstiller, at jagtloven overtrædes på tre områder.

Ad 1: Stop for jagt på pattedyr i yngletiden

I jagtlovens §1 står der: ”Lovens formål er at….. beskytte vildtet, særlig i yngletiden”. På trodsheraf er der i Danmark jagt på råbuk og kronhjort i deres brunsttid, som alle erkender, er en del afyngletiden. Hvad angår bukkejagten, er der kredse selv i Dansk Jægerforbund, der finder jagtenuetisk.

Ad 2: Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i

disses udbredelsesområder

Ændret jagtlov 2008Jagtloven blev ændret i 2008. Det var en følge af, at der tidligere var fremsendt åbningsskrivelser tilDanmark fra EU. Derefter blev der i loven indskrevet en række tilføjelser i §3, som skal beskytteandre landes fuglebestande. Den nye §3 i Jagtloven lyder nu således - idet tilføjelserne er under-streget:§ 3. Jagt må kun drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten.Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte jagttid for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper:1) Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i dissesudbredelsesområder.2) Jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret.

Søren Wium-Andersen3) Der må ikke drives jagt på fugle i yngletiden og på fugle under træk til redebygningsstedet.4) Der bør ikke drives jagt i perioden 1. februar - 31. august.5) Der bør ikke fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter.6) Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes.Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkeltevildtarter inden for nærmere afgrænsede områder samt på fiskeriterritoriet eller dele heraf

I jagtloven står der i §3 stk 2. nr. 1, at ”Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforan-staltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder”. Sverige har rødlistet og jagtfredet en rækkearter, der er jagt på i Danmark. Det drejer sig om: Atlingand, Spidsand, Skeand, Knarand,Taffeland, Bjergand, Havlit, Fløjsand, Dobbeltbekkasin, Sildemåge og Tyrkerdue. Der er i forslagettil nye jagttider intet krav om fredninger. Jeg finder, at det strider mod lovens bogstav og modFugledirektivet, at VFR ikke indstiller, at jagten på ovennævnte arter stoppes i Danmark fra 2010.

Ad 3: Ingen jagt på truede arter jfr jagtlovens §3 stk2. nr. 5 og 6

Forleden havde Danmarks Naturfredningsforening et foretræde for Folketingets Miljø- ogPlanlægningsudvalg for at skaffe midler til mere forskning i harer og og agerhøns, da de to arter er i”voldsom tilbagegang”. På trods af den erkendelse, foreslår VFR kun en mindre reduktion ijagttiderne for de to arter i forbindelse med jagttidsrevisionen. Lokalfredninger er ellers en af demeget få parametre, der kan ændres på for at hindre tilbagegangen for de to arter, der naturligvislider under landbrugets strukturtilpasninger og et fortsat øget sprøjtetryk. Dersom der ikke gribesind, så risikerer haren og agerhønen snart at dele skæbne med urfuglen, der uddøde i Danmark foren snes år side. Ifølge den netop publicerede undersøgelse ”Vildt og Landskab” er bestandene afharer og agerhøns nede på under 3-5 par pr. kvadratkilometer i store dele af landet. Det burde havekvalificeret begge arter til omfattende lokalfredninger i de egne, hvor arterne er fåtallige.Lokale jagttider på agerhøns og harerDerfor bør der ikke blot indføres en lidt kortere jagttid på agerhøns og harer, som foreslået af VFR.Der er behov for lokalfredninger af de to arter i alle de områder, hvor bestandene er små, ganskesom der i dag er indført lokale jagttider på arter, der ønskes fremmet, som fx skalleslugere, enrække arter af måger, kronvildt, ræv, hare, råbuk og dåvildt.

Forslag