MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 669: Udkast til handlingsplan til sikring af drikkevandskvalitetet, som sendes i høring i perioden 13/7

ForordI Danmark har vores drikkevand en meget høj kvalitet. De fleste steder kan man åbnefor vandhanen, og ud kommer friskt og godt grundvand, der kun har været gennem enmeget begrænset behandling.Mange danskere har på rejser til udlandet fået øjnene op for, at det ikke er en selvføl-ge, at der er godt vand i vandhanen.Når vi i Danmark kan glæde os over drikkevand af høj kvalitet, skyldes det overordnetset to forhold.For det første er vi fra naturens side beriget med rigelig nedbør og gode jordbundsfor-hold.For det andet har der i mange år været gjort en stor indsats for at beskytte grundvandetog på anden måde sikre drikkevand af høj kvalitet.Derfor kan vi i dag glæde os over godt drikkevand. Vi må dog også se i øjnene, at derpå nogle områder er udfordringer, og at det kræver en fortsat indsats, hvis kommendegenerationer også skal kunne nyde rent drikkevand på samme måde, som vi kan i dag.Jeg ser sikring af rent og godt drikkevand som en af mine vigtigste opgaver, og jeg vilgerne være med til at gøre en ekstra indsats, som det fremgår af denne handlingsplan.Handlingsplanen skal sikre fokus på drikkevandsområdet og sikre, at også fremoverkan urenset grundvand som udgangspunkt være kilde til vores drikkevand.Handlingsplanen præsenterer en række initiativer inden for syv indsatsområder. Nogleinitiativer er helt nye, mens andre allerede er i gang – blandt andet som konsekvens afaftalen om Grøn Vækst.Dermed er handlingsplanen et katalog over de vigtigste fremtidige initiativer til sikring afdrikkevandet.Når vi har et godt udgangspunkt skyldes det i høj grad, at de forskellige interessenter ivandsektoren er sig deres ansvar bevist. De gør en stor indsats i dagligdagen, og debidrager konstruktivt med forslag til nye initiativer.Det engagement og samarbejde bliver der også brug for fremover for at gennemførehandlingsplanens initiativer.Mange gode kræfter har bidraget aktivt til udviklingen af denne handlingsplan, og derer brug for, at kommuner, vandforsyninger og andre parter fortsætter det gode samar-bejde om at sikre drikkevand af god kvalitet.

Indhold1Dansk drikkevand og udfordringer på området .........................................41.1 Den danske drikkevandsmodel ....................................................................41.2 Ny organisering af området ........................................................................61.3 Centrale udfordringer for drikkevandet .........................................................723Vision og fokusområder for drikkevandet .................................................8Reguleringen af drikkevandsområdet .....................................................103.1 Generel beskyttelse af grundvandet ........................................................... 103.2 Områder med særlige drikkevandsinteresser ............................................... 103.3 Drikkevandsdirektivet og Vandrammedirektivet stiller også krav .................... 114Syv indsatser til sikring af drikkevandskvaliteten...................................124.14.24.34.44.54.64.75Grundvandbeskyttelse skal forebygge drikkevandsproblemer......................... 12Gennemtænkt vandplanlægning ................................................................ 14Mere sikker drikkevandforsyning ............................................................... 17Systematisk kommunalt tilsyn................................................................... 20Mere borgerinddragelse på vandområdet .................................................... 22Udvikling af vandteknologier ..................................................................... 23Offensiv regulering .................................................................................. 25

1 Dansk drikkevand og udfordringer på områdetDansk drikkevand har generelt en meget høj kvalitet, og de fleste steder ilandet kan man indvinde grundvand og bruge det til drikkevand efter enmeget begrænset behandling. Men drikkevandskvaliteten er også underpres.Det danske drikkevand har en høj kvalitet, og det er regeringens mål at sikre, atdet også vil være sådan fremover. Denne handlingsplan sætter rammerne og ret-ningen for indsatsen i 2010-2012.Handlingsplanen er bygget op på følgende måde:I første afsnit gives en introduktion til den danske model for drikkevand, og de vig-tigste udfordringer for drikkevandskvaliteten.I andet afsnit præsenteres den overordnede vision og syv indsatsområder i hand-lingsplanen. Samtidig præsenteres de tre fokusområder der ligger i strategiperio-den: Øget sikkerhed, større ressourcebevidsthed og bedre teknologi.I tredje afsnit beskrives den lovgivningsmæssige regulering af drikkevandet, derbåde omfatter en række love og EU-direktiver.I fjerde afsnit beskrives hvert af de syv indsatsområder. Udfordringerne på områdetbeskrives, og ved hvert af områderne fastlægges de centrale initiativer de kom-mende 3 år. Nogle af initiativerne arbejdes der allerede med, mens andre er heltnye.I det femte og sidste afsnit gives en kort beskrivelse af perspektiverne i eksport afdansk vandteknologi og know how.

På langt de fleste vandværker gennemgår vandet kun en luftning og filtrering, ensåkaldt ”simpel vandbehandling”.Luftningen sker dels for at tilføre grundvandet ilt og dels for at fjerne eventuelleopløste luftarter som svovlbrinte, kuldioxid og methan. Filtreringen sker for at fjer-ne opløste jern- og manganforbindelser. Herefter er vandet klar til at blive anvendtsom drikkevand.I mange lande tilsættes klor til drikkevandet for at sikre sig mod bakterier, der fin-des i råvandet. Råvandet stammer ofte fra overfladevand i fx søer. Kloring betyder,at det ikke får konsekvenser for forbrugerne, hvis der sker mindre forureningermed bakterier af drikkevandet, mens vandet er på vej gennem ledningsnettet.Kloring har imidlertid en række uønskede effekter – ikke mindst når det gældersmagen. Derfor bruges kloring ikke i Danmark.Den danske drikkevandsmodel er unik og sikrer, at danskerne kan få velsmagendeog rent drikkevand fra hanen, hvor man i flere andre lande må købe vand på flaske,fordi vandet fra hanen i de lande ikke har så høj kvalitet.

I Danmark er myndighedsansvaret for, at vores drikkevand på det enkelte vand-værk har en ordentlig kvalitet, placeret i kommunerne.Det er kommunerne, der har ansvaret for den overordnede planlægning af hvordankommunens vandforsyning skal være. Det er også kommunerne der giver tilladelsetil indvinding, og fører tilsyn med indretningen og driften af vandforsyningsanlæg-get.Vandforsyningerne har ansvaret for at drive vandforsyningsanlæggene så grænse-værdierne overholdes, og borgerne forsynes med rent og godt drikkevand.Ved en konkret forurening er det kommunens ansvar at sikre, at årsagen til forure-ningen findes og udbedres.Modernisering af vandsektorenTo tredjedele af drikkevandet er hidtil blevet leveret af kommunale vandforsynin-ger, mens en tredjedel leveres af private, forbrugerejede vandforsyninger. Menmed Vandsektorloven, som trådte i kraft 1. januar 2010, skal de kommunale vand-forsyninger udskilles fra kommunerne og etableres som selvstændige, kommunaltejede eller forbrugerejede selskaber.Formålet med Vandsektorloven er at modernisere reguleringen og organiseringen afden danske vandsektor, så sektoren bl.a. effektivt og økonomisk kan sikre forsy-ning med drikkevand.Hvis alle vandforsyninger kan gøres lige så effektive som de bedste i branchen, vildet betyde store effektiviseringer af sektoren.I Danmark giver naturen gunstige muligheder for at indvinde grundvand af godkvalitet i langt størstedelen af landet. Samtidig er der en historisk tradition specielti landdistrikterne for etablering af lokale fællesskaber inden for bl.a. vandforsyning.Derfor er den danske vandforsyningsstruktur meget decentral, og i Danmark er deret stort antal vandværker set i forhold til befolkningens størrelse. Størstedelen afvandforsyningerne drives af frivillige bestyrelser. De lægger et stort arbejde i atsikre god og sikker vandforsyning uden for de store byer.Med øgede krav til kvalitetskontrol og dokumentation er de frivillige bestyrelser i desmå vandværker kommet under pres, derfor kan der forventes færre og størrevandforsyninger på lidt længere sigt.2.500 almene forsyninger – heraf 250 storeDer er ca. 2.500 almene vandforsyninger i Danmark, hvoraf de ca. 250 betegnes som store forsyninger.De almene vandforsyninger forsyner ca 97 % af danskerne med drikkevand.Ud over de ca. 2.500 almene vandforsyninger er der ca. 50.000 ikke-almene vandforsyninger – dvs.forsyninger som forsyner mindre end 10 ejendomme. Disse vandforsyninger består som regel kun af enbrønd eller en boring, og langt de fleste forsyner kun en enkelt husstand. Antallet af ikke-almene vand-forsyninger falder løbende. Dels på grund af forureningsproblemer, dels fordi mange borgere ønsker atoverlade ansvaret for vandkvaliteten til et vandværk.For forsyninger til mindst ti ejendommeDen nye Vandsektorlov gælder for alle vandforsyninger, der leverer mindst 200.000 m3 vand årligt ogforsyner, eller har til formål at forsyne, mindst 10 ejendomme.

Det danske drikkevandet er godt, men der er udfordringer, hvis den gode kvalitetog danskernes tillid fremover skal sikres.Forurening af grundvandetKvaliteten af det grundvand, som i dag udnyttes til vandforsyning i Danmark, ergenerelt god, men menneskeskabte forureninger kan true grundvandsressourcen.Der er i dag kortlagt 12.000 forurenede grunde, hvoraf 4.800 vurderes at kunneudgøre en trussel for grundvandsressourcen.Udvaskning af næringsstoffer fra landbruget betyder at grundvandet nogle stederindeholder for meget nitrat. Brug af pesticider har mange steder også ført til foru-rening af grundvandet. I dag er der en skrap og omfattende godkendelsesordningfor pesticider, der skal sikre mod, at pesticider ender i grundvandet. I forhold tilpesticider er det derfor især fortidens synder, der fortsat giver problemer.Forurening i forsyningsleddetInden for de senere år har der været flere tilfælde af forurenet drikkevand, hvor destørste har været forureningen i Køge i 2007 og i Tune i 2009. I disse sager har derværet tale om mikrobiel forurening af vandet, som er sket i forsyningsleddet. Mi-krobielle forureninger kan gøre forbrugerne akut syge, og derfor skal der stor fokuspå at mindske risikoen for den type forurening.Områder med knappe vandressourcerI dag er der på landsplan balance mellem grundvandsdannelse og indvinding. Mender er store geografiske forskelle på både dannelse og indvinding af grundvand.Derudover findes der grundvandsressourcer, som ikke anvendes til drikkevand, dade indeholder humus (rester af jord, der giver brunt vand), sundhedsskadelige stof-fer som nikkel og arsen eller er pesticidforurenede.I nogle områder er grundvand af god kvalitet en for knap ressource til både at kun-ne tilfredsstille behovet for drikkevand, behovet for vand til erhverv og samtidigsikre en god miljøtilstand i vandløb, søer og vandet ved kysterne.Endelig forventes klimaændringer også at kunne spille en rolle i forhold til vandres-sourcerne, da ændringerne giver tørkeperioder i sommerhalvåret og øgede regn-mængder i vinterhalvåret.Utilstrækkelig adgang til data for myndigheder og borgereMange borgere er interesserede i at vide noget om deres drikkevand. Vandværker-ne har pligt til at informere om drikkevandskvaliteten, og mange vandværker bru-ger deres hjemmeside til formidling af analyseresultater. Oplysningerne kan dogvære vanskelige af forstå, hvis de ikke er kommunikeret på en letforståelig måde.Hver gang vi har en forureningssag som i Køge og Tune får danskernes tillid tildrikkevandet et knæk. Det er problematisk, da vi i Danmark generelt har rent oggodt drikkevand. Der findes i dag ikke en enkel og let tilgængelig måde, hvorvedborgere i hele landet kan få oplysninger om det lokale drikkevand.

Vision og fokusområder for drikkevandetVisionen er rent og godt drikkevand. I 2010-2012 skal der særligt fokus påstørre ressourcebevidsthed, øget sikkerhed og bedre teknologi.Ny vision for drikkevandetI Danmark skal alle have adgang til rent og godt drikkevand, der er baseret pågrundvand af god kvalitet. Det gælder uanset, om vi bor i byen eller på landet.Vandindvindingen skal være bæredygtig, så der også er rent vand til kommendegenerationer og så vandløb og vådområder beskyttes. Energibesparelser skal ogsåvære et naturligt tiltag for vandforsyningerne.Samtidig skal vandforsyningssektoren have gode muligheder for at deltage i udvik-lingen af dansk miljøteknologi.Visionen er derfor, at vi skal have:

Tre fokusområder: Sikkerhed, ressourcebevidsthed og teknologiPå tværs af den samlede indsats ønskes et særligt fokus på tre temaer:Større ressourcebevidsthedViden er både vigtigt for ressourcebevidstheden og for at fastholde tilliden til detdanske drikkevand.Danskerne skal vide, hvorfor det er fornuftigt at spare på vandet, og danskerne børhave adgang til mere viden om kvaliteten af drikkevandet.Nogle steder i landet er der rigeligt med grundvand af god kvalitet, men det gælderikke alle steder. Derfor er det vigtigt med større ressourcebevidsthed i forhold tilindvinding og forbrug, så vi ikke kommer til at mangle vand.Ressourcebevidstheden i forhold til energiforbrug skal derudover være et naturligttiltag for vandforsyningerne.Øget sikkerhedNår man åbner for hanen, skal vandet altid være rent og godt. Derfor skal der sær-ligt fokus på sikkerheden, så man undgår forurening af drikkevandet.Der er ikke mange forureninger af drikkevandet i Danmark, men hver eneste foru-rening er en for meget. Derfor skal der være stort fokus på sikkerhed. Man skalselvfølgelig ikke blive syg af at drikke vand fra hanen, og det er et mål, at alle fort-sat kan have stor tillid til det danske vand.Bedre teknologiFra forebyggelsen til man åbner vandhanen med det rene vand spiller teknologienen vigtig rolle. Danmark har allerede vandteknologi af høj standard, men der erbrug for endnu mere innovation og teknologiudvikling for at forbedre behandling,overvågning, energibesparelser og forsyningssikkerhed.

Der er brug for, at nye teknologier hurtigere og i større omfang tages i brug afvandværkerne – også af de mindre vandværker.Samtidig er vandteknologi yderst interessant, fordi Danmark på flere områder erblandt de førende nationer. Vi skal arbejde på at fastholde og styrke vores rollesom eksportør af både teknologi og know how.Initiativer i 2010-2012En effektiv indsats til sikring af drikkevandskvaliteten, kræver, at stat, regioner ogkommuner fortsat har fokus på at beskytte grundvandet. Det kræver, at vandforsy-ningerne fortsat fokuserer på at levere drikkevand af høj kvalitet. Og det kræver, atden gældende regulering følges.I disse år sker der to centrale begivenheder på vandområdet. For det første en mo-dernisering og ny organisering af sektoren med Vandsektorloven. For det andet enny og sammenhængende vandplanlægning som følge af EU’s Vandrammedirektiv.De fulde resultater af de to initiativer ser vi først om et par år.Det er med dette afsæt og med visionen som pejlemærke, at denne handlingsplanfastlægger, hvad der skal være indsatsen de kommende år.For at kunne sikre godt drikkevand er det nødvendigt med en indsats i mange for-skellige led – fra forebyggelse og sikkerhed i forsyningsleddet, til ressourcebevidst-hed og teknologiudvikling.I denne handlingsplan gives en samlet præsentation af indsatsen, hvor de forskelli-ge typer af indsats beskrives, og hvor både nye og igangværende initiativer er med.I perioden 2010-2012 vil drikkevandskvaliteten særligt blive sikret gennem syv ind-satsområder:

2 Reguleringen af drikkevandsområdetDrikkevandsområdet er både reguleret af Vandforsyningsloven, Miljøbe-skyttelsesloven, Miljømålsloven og af EU-direktiver.God drikkevandskvalitet sikres i et samspil mellem forskellige reguleringer. I detteafsnit gives en overordnet introduktion til reguleringen af drikkevandsområdet.Vandforsyningsloven regulerer primært udnyttelsen af vandressourcerne og sikreren hensigtsmæssig vandforsyning. Vandforsyningsloven indgår i et tæt samspil medsærligt Miljømålsloven, Miljøbeskyttelsesloven og Vandsektorloven.En række andre love berører grundvand og drikkevand – blandt andet har Planlo-ven, Jordforureningsloven og Husdyrbrugsloven indflydelse på grundvandsbeskyt-telsen, mens byggelovgivningen indeholder regler for vandinstallationer.I tilknytning til lovene findes en række bekendtgørelser og vejledninger, ligesomder findes normer, der beskriver de tekniske krav til vandværker og vandinstallati-oner.

Den generelle beskyttelse af grundvandsressourcerne skal sikre grundvandskvalite-ten overalt. Den generelle beskyttelse sker gennem Miljøbeskyttelsesloven og Jord-forureningslovens regler.Hertil kommer pesticidhandleplaner, nationale godkendelsesordninger for anvendel-se af pesticider og husdyrloven – f.eks harmonikrav for udspredning af husdyrgød-ning.Kommuneplanlægningen også en faktorKommuneplanlægningen kan påvirke grundvandsbeskyttelsen – f.eks. skal kom-munerne være opmærksom ved udlæg af nye byområder og områder til erhverv.Samtidig vil skovrejsningsområderne bidrage til grundvandsbeskyttelsen.Kommuneplanen må ikke stride mod en vandplan, hvilket sikrer, at kommunernevaretager hensynet til grundvandet i deres planlægning. De beskyttede områder ivandplanen, herunder områder med særlige drikkevandsinteresser, skal indgå i re-degørelsen til kommuneplanen, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 3.Miljøbeskyttelsesloven og jordforureningslovenDen generelle grundvandsbeskyttelse, som gælder overalt, sker med udgangspunkt i Miljøbeskyttelses-lovens kapitel 3 og et større antal bekendtgørelser om sikring mod forurening af jord og grundvand.Der er blandt andet tale om bekendtgørelser om olietanke, nedsivningsanlæg, udførelse og sløjfning afboringer, jordvarmeanlæg, renserier og genanvendelse af restprodukter.

Ekstra indsats ved områder med særlige drikkevandsinteresserRegionerne kortlægger de arealer, der er jordforurenet. Oprydningen prioriteres,hvor grundvandet eller menneskers sundhed er truet. Indsatsen for grundvandet ermålrettet områder med særlige drikkevandsinteresser og andre områder med vand-indvinding.Grundvandskortlægningen er en statslig opgave efter miljømålsloven, hvor grund-vandsmagasinernes udbredelse og naturlige beskyttelse kortlægges. Den statsligekortlægning er godt i gang, og det sidste areal skal være kortlagt i 2015.Med kortlægningen finder staten frem til de områder hvor grundvandet, grundet degeologiske betingelser, er følsomt overfor forurening, og der udpeges områder,hvor der er behov for en særlig indsats til at beskytte grundvandet.Efterhånden som grundvandskortlægningen gøres færdig, udarbejder kommunerneindsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen.Indsatsplanerne beskriver de konkrete indsatser, som kommunerne skal iværksæt-te.De sidste indsatsplaner skal være færdige i 2017. Indsatsplanlægningen udgør så-ledes et af flere konkrete tiltag i den kommunale handleplan, som kommunerneskal udarbejde efter miljømålsloven.Statens kortlægning og kommunernes indsatsplaner finansieres gennem en særligafgift på indvindingstilladelser.Kortlægning, indsatsplaner og beskyttelsesområderKortlægning af vandressourcerne og udpegning af områder sker efter Miljømålslovens §§ 6 - 8a. Ind-satsplaner udarbejdes af kommunen efter Vandforsyningslovens §§ 13-13d og den tilhørende bekendt-gørelse. I den forbindelse kan der fastsættes beskyttelsesområder eller mod kompensation fastsætteskrav om dyrkningsrestriktioner efter Miljøbeskyttelseslovens § 26a. Også vandforsyninger kan udarbejdeindsatsplaner.

Særlig beskyttelse omkring boringerFor at beskytte nærområdet omkring vandindvindingsboringerne har kommunernemulighed for at udlægge et specifikt beskyttelsesområde omkring boringerne – etsåkaldt boringsnært beskyttelsesområde (BNBO).I et boringsnært beskyttelsesområde kan en aktivitet, f.eks. anvendelse af pestici-der, begrænses. Etablering af et boringsnært beskyttelsesområde kan ske, når derer risiko for en forurening.Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om det er nødvendigt med etab-leringen af et sådant område – og sørge for at indgrebet ikke er mere vidtgåendeend nødvendigt.Vejledningen om BNBO er fra 2007 og er således relativt ny. By- og Landskabssty-relsen forventer, at mange kommuner vil samarbejde med vandforsyningerne omat etablere boringsnære beskyttelsesområder de kommende år.Boringsnære beskyttelsesområderBoringsnære beskyttelsesområder (BNBO) kan beskyttes med påbud og forbud efter Miljøbeskyttelseslo-vens § 24. Erstatning til grundejer fastsættes af Taksationskommissionen.

Drikkevandsdirektivet er centraltEU’s Drikkevandsdirektiv fastsætter grænseværdier for de sundhedsskadelige stof-fer, både pesticider, naturligt forekommende stoffer og for mikrobiologiske elemen-ter. Desuden fastsætter direktivet krav til, hvordan og hvor ofte drikkevandet skalkontrolleres, så det sikres at drikkevandet er sundt, rent og velsmagende.Udkast til EU's nye drikkevandsdirektiv forventes offentliggjort inden udgangen af2010.Drikkevandsdirektivets grænseværdier fremgår af den danske Drikkevandsbe-kendtgørelse, hvor der også er krav til temperatur, farve og smag mv.Det er vandforsyningernes ansvar at sikre, at vandet overholder kvalitetskravene,og det er kommunernes ansvar at føre tilsyn med, at vandforsyningerne overholderkravene. De almene vandforsyninger har også pligt til skriftligt at oplyse forbrugereom drikkevandets kvalitet.Med Vandrammedirektivet er der krav om vandplanerEU's Vandrammedirektiv betyder, at der skal laves vandplaner, der beskriver, hvor-dan der kan opnås god miljøtilstand for det danske grundvand samt søer, vandløbog vandet ved kysterne. I Danmark er der valgt en model, hvor hele landet er deltop i 23 vandoplande. Staten udarbejder vandplaner for de 23 oplande.Vandplanerne indeholder blandt meget andet en prioritering af, hvordan grund-vandsressourcen anvendes i de områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkeligtil at tilgodese alle behov.Som udgangspunkt prioriteres anvendelsen således:a) Befolkningens almindelige vandforsyning.b) Opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand ivandløb og vådområder.c) Andre formål – herunder indvinding til vandforbrugende industrier, indvin-ding til jordbrugsformål og øvrige vandforbrugende aktiviteter.De 23 statslige vandplaner skal følges op af kommunale handleplaner. Planerne be-skriver de konkrete handlinger, der skal gennemføres for at opnå god miljøtilstand igrundvandet, søer, vandløb og vandet ved kysterne.

Grundvandsdannelsen sker over årtier, så hvis grundvandet først er blevet forure-net, kan det tage lang tid, inden grundvandet atter er rent. Derfor er forebyggelseafgørende for at sikre drikkevandsressourcen i fremtiden.Den danske model lever dermed flot op til EU's Vandrammedirektiv, som siger, atvandressourcerne skal beskyttes, så man reducerer behovet for rensning.Godkendelsesordning for pesticider forebyggerDa vandet er lang tid om at nå fra overfladen og ned i grundvandsmagasinerne, harvi i dag problemer med de pesticider, som er blevet forbudt, eller på anden mådeindskrænket på det danske marked, på grund af deres skadelige virkning. Vi kæm-per derfor hovedsageligt med fortidens synder.Der lukkes mere end 100 vandforsyningsboringer om året på grund af pesticider.Antallet er faldende. Dette skyldes, at vandforsyningerne fusionerer, og dermed fåren bedre mulighed for via fortynding at levere vand, der overholder kvalitetskrave-ne.I den statslige grundvandsovervågning påvises pesticider over grænseværdien inæsten 14 % af prøverne, og antallet stiger tilsyneladende fortsat.For at undgå fremtidig forurening med pesticider er der en godkendelsesordning,som skal sikre, at regelret anvendelse af godkendte pesticider ikke forurenergrundvandet med koncentrationer over grænseværdien.Godkendelsesordningen kontrolleres gennem et varslingssystem for pesticider igrundvandet. Dermed kan der sættes ind med forbud eller restriktioner, hvis god-kendte stoffer mod forventning giver en overskridelse af grænseværdierne. Vars-lingssystemet har bekræftet, at godkendelsesordningen i dag virker efter hensig-ten.Med Regeringens Grøn Vækst-strategi er der sket en opprioritering af både godken-delsesordningen og varslingssystemet. Derudover indeholder Grøn Vækst en ind-sats for at reducere kvælstofpåvirkningen med blandt andet etablering af vådområ-der, randzoner langs vandløb og søer, sprøjtefrie zoner om almene vandforsyningersamt en grøn omlægning af kvælstofreguleringen.Anvendelsen af arealerne påvirker grundvandetDet er ikke alene landbrugets aktiviteter, der udgør en risiko for forurening afgrundvandet. Byer rummer også aktiviteter der kan udgøre et problem – f.eks.nogle typer af erhverv.Under vores skove dannes der godt og rent grundvand, som ikke bliver udsat forforurening. Derfor bruges skovrejsning bl.a. til at beskytte grundvandet, og flerevandforsyninger og kommuner samarbejder med Skov- og Naturstyrelsen om atetablere ny skov, som kan beskytte grundvandet. Søger man om starttilskud til pri-vat skovrejsning, er det også et fremmende kriterium, hvis arealet ligger i et føl-somt indvindingsområde.InitiativerI perioden 2010-2012 skal særligt følgende initiativer sikre, at vi forebygger fremtidige foru-reninger af grundvandet – og dermed sikrer en høj drikkevandskvalitet:Styrket indsats mod problematisk brug af pesticiderI regeringens Grøn Vækst vision er der beskrevet en række initiativer for at reducere belast-ningen med pesticider.

Målet med initiativerne er at reducere belastningsomfanget til 1,4 inden udgangen af 2013.Det svarer til reduktion af behandlingshyppigheden fra 2,5 til 1,7. Det vil bl.a. ske gennemgrøn omlægning af pesticidafgiften og fremme af pesticidfri dyrkning.Udlægning af 25m sprøjtefri zoner om almene vandboringerMed Grøn Vækst er det besluttet at indføre et generelt forbud mod erhvervsmæssig og of-fentlig anvendelse af pesticider i en 25 meters randzoner rundt om almene vandforsynings-boringer.Randzonerne indføres som en ændring af Miljøbeskyttelsesloven. Ændringen bliver en del afden samlede lovpakke, som skal implementere regeringens Grøn Vækst strategi.Plantedirektoratet vil etablere et kontrolsystem for at overvåge, at beskyttelseszonerne bli-ver etableret.Flere begrænsninger i arealanvendelsenEU’s rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider trådte i kraft ved udgangen af2009. Den videre gennemførelse af direktivets krav i dansk lovgivning vil ske i løbet af 2010og 2011. Udlægning af 25m sprøjtefrie zoner indgår som del af implementeringen. Når direk-tivteksten er fortolket, tager Miljøministeriet stilling til, hvilke øvrige tiltag implementeringenvil omfatte.Oprensning af forurenede grunde, hvor der er drikkevandsinteresserDer er fra 2008 afsat ca. 380 mio. kr. årligt til de danske regioners administration af jordfor-ureningsloven. Langt hovedparten af midlerne - ca. 300 mio. kr. årligt - forventes at blivebrugt på en indsats, der har særligt fokus på drikkevandsområdet.I 2003 blev det vurderet, at de fremtidige omkostninger til den offentlige prioriterede indsatskunne opgøres til ca. 10 mia. kr.Grundvandskortlægning og indsatsplanerSenest i 2015 skal staten have afsluttet grundvandskortlægningen, hvor grundvandsmagasi-nernes udbredelse og naturlige beskyttelse kortlægges. Efterhånden som grundvandskort-lægningen gøres færdig i de enkelte områder, udarbejder kommunerne indsatsplaner forgrundvandsbeskyttelsen. De sidste indsatsplaner skal være færdige i 2017.

Det er nødvendigt med systematisk og klog planlægning, så grundvandetanvendes fornuftigt.Store forskelle i DanmarkI dag er der på landsplan balance mellem grundvandsdannelse og indvinding. Mender er store geografiske forskelle på både dannelse og indvinding af grundvand.Derudover er der problemer med pesticidforurening af grundvandet en række ste-der. Andre steder har grundvandet for høje koncentrationer af naturligt forekom-mende – men sundhedsskadelige – stoffer. Der kan også være for meget humus ivandet.Derfor er det vigtigt med en gennemtænkt planlægning af, hvor og hvordan vi bru-ger grundvandet, så vi har drikkevand i hanen, vand i vandløb og vådområder ogvand til brug i virksomheder og landbrug.Det er kommunerne, der giver vandindvindingstilladelser, der udgør et naturligtomdrejningspunkt i en fornuftig brug af grundvandet. Med grundvandskortlægnin-gen og vandplanlægningen bliver der skabt overblik over, hvor det fremover vil væ-re hensigtsmæssigt at tillade vandindvinding, så hensynet til sikring af god vand-kvalitet i vandløb og søer samtidig bliver tilgodeset.

Ekstra beskyttelse i områder med drikkevandsinteresserSom led i planlægningen gennemføres i disse år en omfattende grundvandskort-lægning, hvor grundvandsmagasinernes udbredelse og naturlige beskyttelse kort-lægges.De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandet er allerede blevet udpeget somområder med særlige drikkevandsinteresser.I disse områder gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Det gælderden offentlige indsats mod jordforurening, grundvandskortlægningen og kommu-nernes udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.Vandplaner for 23 områderMed grundvandskortlægningen kortlægges grundvandsressourcen. Med vandplan-lægningen sikres en samlet planlægning af, hvordan vibrugervandressourcen.Vandplanlægningen består af statslige vandplaner for 23 vandoplande. Vandplaner-ne skal følges op af kommunale handleplaner, der beskriver indsatsen for at opnågod miljøtilstand for det danske grundvand, søer, vandløb og kystvande.Vandplanerne indeholder, blandt meget andet, principper for fordelingen af vand-ressourcen og opgørelser af, hvor meget vand der overordnet er til rådighed. Nårde kommunale handleplaner udarbejdes, vil vi få et samlet billede af, hvor der geo-grafisk vil være mangel på vand, hvilke formål der mangles vand til, og hvor stormanglen er.Avanceret vandbehandling er en mulighedAllerede i dag er det tilladt at give tilladelse til avanceret vandbehandling, dvs.egentlig rensning af vandet for uønskede stoffer. Med kommunalreformen blev detkommunerne der giver tilladelserne. Kommunerne er generelt tilbageholdende medat give tilladelser, da den danske politik har været, og fortsat skal være, at drikke-vand baseres på simpel rensning af grundvandet.Men nogle steder i landet er der ikke nok grundvand eller også er det ikke umiddel-bart egnet til drikkevand. De steder hvor grundvandet ikke umiddelbart egner sig tildrikkevand, skyldes det dels menneskeskabte forureninger, dels geologiske forhold.De geologiske forhold kan betyde, at vandet får et højt indhold af naturligt fore-kommende, men sundhedsskadelige, stoffer eller f.eks. et højt indhold af humus,hvilket gør vandet brunt.Med vandplanerne bliver der skabt et overblik over, hvor godt grundvand er enknap ressource i forhold til at opfylde alle behovene. I de områder kan rensning afdet knapt så gode grundvandet, så det kan anvendes til drikkevand, være en løs-ning. I de tilfælde hvor der er tale om menneskeskabte forureninger, vil løsningenvære midlertidig. I de tilfælde hvor årsagen er geologisk betinget, f.eks. som medgrundvandets indhold af arsen, nikkel eller humus, vil tilladelsen være permanent.Hovedprincippet skal fortsat være, at grundvandet skal beskyttes, så der ikke op-står forureninger. Dette gælder også for de områder, hvor avanceret vandbehand-ling tillades.Der findes i dag en række teknologier til avanceret vandbehandling, som kan an-vendes til at fjerne både pesticidforureninger og øvrige uønskede stoffer, eller somsupplerende sikring af den mikrobiologiske kvalitet. Derudover forventes en rækkenye teknologier at kunne udvikles under Miljøteknologisk Handlingsplan eller dennye Teknologiudviklingsfond, som oprettes som følge af Vandsektorloven.

Naturligt forekommende stofferGrundvandet indeholder visse steder naturlige, men sundhedsskadelige stoffer, som arsen, nikkel ogfluorid. Det er stoffer, som naturligt findes i jorden, og som kan afgives til grundvandet under visse be-tingelser. Derfor kan de overføres til drikkevandet.Kalk findes også naturligt i grundvandet, men kalk er ikke sundhedsskadeligt.VandbehandlingKommunalbestyrelsen kan iflg. bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning §14, stk. 2. givetilladelse til vandbehandling udover den simple vandbehandling. Iflg. bekendtgørelsen skal en minimalrensning tilstræbes. En ansøgning om tilladelse til avanceret vandbehandling skal indeholde en teknisk,økonomisk og miljømæssig redegørelse for valget af indvindingssted og vandbehandlingsmetode.

Vandforbruget spiller også en rolleVandforbruget til husholdninger har været faldende igennem 20 år, men de senesteår er der set en stagnerende eller måske svagt stigende tendens. Vandforbruget tilmarkvanding varierer fra år til år afhængig af, hvor meget det regner i vækstsæso-nenI områder hvor grundvand er en knap ressource kan det medføre, at konfliktenmellem vandløbsinteresser og vandindvindingsinteresser bliver mere markant.Der er altså gode grunde til, at der er behov for større ressourcebevidsthed ogyderligere vandbesparelser – særligt i byerne.Brug af regnvand er en mulighedDet er lovligt at bruge regnvand til toiletskyl og tøjvask i den private husholdning.Nogen bruger regnvand som et byøkologisk initiativ for at spare på grundvands-ressourcer, mens incitamentet for andre er økonomisk.Et regnvandsanlæg til toiletskyl eller tøjvask har typisk tjent sig hjem i løbet at parår.InitiativerI perioden 2010-2012 skal særligt følgende initiativer gennemføres for at sikre en klogvandplanlægning:Vandplaner og kommunale handleplanerDe 23 statslige vandplaner blev i januar 2010 sendt i forhøring. Når planerne er vedtaget,har kommunerne et år til at lave handleplaner, som beskrive de konkrete initiativer der skaliværksættes, for at opfylde målene.Principper for prioritering af grundvandsressourcenDe kommende vandplaner vil ligesom de hidtidige regionplaner/landsplandirektiver indeholdeen prioritering af, hvordan grundvandsressourcens anvendes i de områder, hvor vandres-sourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov.Retningslinjerne er bindende overfor myndigheders planlægning og administration. De vilderfor også få betydning, når kommunerne skal give tilladelser til vandindvinding.Klar sammenhæng mellem vandplaner og vandindvindingstilladelserEn ændring af vandforsyningsloven blev vedtaget 15. december 2009. Ændringen betyderblandt andet, at en række vandindvindingstilladelser og rettigheder, som udløber 1. april

2010, bliver forlænget til et år efter vedtagelse af første kommunale handleplan.Ved at udskyde fornyelsen af indvindingstilladelserne skabes der en bedre sammenhængmellem de kommende vandplaner – beskyttelsen af vandmiljøet – og de fremtidige vandind-vindingstilladelser – fremtidig udnyttelse af grundvandsressourcerne.Grundvandshensyn i planlægningenDet er vigtigt hele tiden at sikre en sammenhæng mellem planlægningen af arealanvendel-sen og grundvandsbeskyttelsen. I vandplanerne er der retningslinjer for særlig beskyttelsemod grundvandstruende aktiviteter, og vandplanerne er grundlaget for kommunernes vare-tagelse af hensynet til rent vand. By- og Landskabsstyrelsen, som er myndighed i forhold tilby- og landsplanlægningen, vil løbende bidrage til, at kommunerne får den nødvendige vej-ledning.Retningslinjer for avanceret vandbehandlingAllerede i dag er der steder i landet, hvor den lokale grundvandsressource ikke umiddelbarter egnet til drikkevand, eller hvor grundvand er en knap ressource i forhold til opfyldelse afvandplanlægningen. I de områder kan en mere lempelig administration af tilladelser tilavanceret vandbehandling være en del af løsningen.By- og Landskabsstyrelsen vil udarbejde retningslinjer for, hvornår og hvordan kommuner-ne kan fravige hovedprincippet om, at drikkevandsforsyning baseres på simpel rensning afgrundvand. Retningslinjerne skal understøtte administrationen i de kommuner, hvor grund-vandsressourcer af god kvalitet er knap.By- og Landskabsstyrelsen vil kortlægge og følge udviklingen i tilladelser til avanceretvandbehandling. Overvågningen vil indgå i vandplanernes basisanalyse i 2013 og herefterhvert 6. år.Mere viden om besparelser ved brug af regnvand2001 blev det muligt at anvende regnvand til tøjvask og toiletskyl. By- og Landskabsstyrel-sen vil iværksætte en erfaringsopsamling på disse regler – hvor udbredt er anvendelsen,hvilke vandbesparelser giver de, hvordan er erfaringerne med brugen, og har der været pro-blemer i forhold til rentvandsystemerne. Derudover vil alternative anvendelser af regnvandetogså blive undersøgt.

Forurening af drikkevandet i forsyningsleddet kan skyldes fejl og lækager.Der er brug for større viden og mere systematisk erfaringsopsamling.Transporten fra grundvandet til vandhanenGrundvandet pumpes op til vandværket via en boring, på vandværket gennemgårvandet en simpel behandling, og herefter ledes vandet gennem ledningsnettet ud tilforbrugerne.Når der opstår mikrobiologiske forureninger, sker det typisk via utætheder ved bo-ringen, ved fejl eller dårlig hygiejne på vandværket eller via lækage på ledningsnet-tet.Som forbruger har man også et ansvar. Der kan være afsmittende forureninger frainstallationer – f.eks. afgivelse af tungmetaller fra vandhaner. For at undgå det,kan man som forbruger sikre sig, at f.eks. den vandhane man køber, er godkendt.For de små private vandforsyninger skyldes forureninger oftest, at boringen ellerbrønden er utæt. Også her er det den enkelte brøndejers ansvar, at sikre brønden.

Figur 2: Et typisk grundvandsbaseret vandværk i Danmark. (DANVA)Alvorlige problemer med mikrobiologisk forureningNogle steder i landet har der været problemer, fordi drikkevandet i forsyningsleddeter blevet forurenet med bakterier. De seneste større sager har været forureninger-ne i Køge i 2007 og Tune i 2009.Sådanne forureninger er ganske alvorlige. Mennesker bliver syge af at drikke van-det, og det kan tage lang tid at finde årsagen. I den periode er der store gener forforbrugerne, som ikke kan bruge vandet direkte fra hanen. De skal enten kogevandet, eller hente vand fra en vandvogn.Efter en forurening skal ledningsnettet renses, og det skal sikres, at rensningenkommer helt ud til forbrugerens hane. Derefter skal ledningsnettet skylles, og igenskal det sikres, at vandet er rent helt ud til forbrugeren. Først derefter kan der igenløbe rent drikkevand gennem ledningsnettetKommunernes Landsforening, Vandforsyningsbranchen og Miljøministeriet samar-bejder om en bedre sikring af vandforsyningerne mod disse forureninger. Sammenhar de sikret udarbejdelsen af ”Redegørelse vedr. sikring af drikkevand mod mikro-biel forurening”.Øgede krav til kvalitetsstyringMange steder i vores samfund er der stigende forventninger om – og krav til – do-kumentation af kvalitet og proces gennem kvalitetsstyringssystemer. Dette gælderogså for vandsektoren.Enkelte vandforsyninger har etableret ledelsessystemer med fokus på drikkevands-kvalitet - f.eks. med udgangspunkt i systemet ”Dokumenteret Drikkevandssikker-hed” (DDS). Igennem systemer som DDS sikres dokumentation for, at forsyninger-ne overholder en beskrevet kvalitetspolitik.Kvalitetsstyring sikrer blandt andet, at myndighedskrav bliver overholdt, og atvandforsyningerne har fokus på de steder i forsyningen, hvor der er risiko for, atdrikkevandets kvalitet kan blive forringet. Med ledelsessystemer vil der også væreklare krav til, hvordan kvaliteten opretholdes – og genoprettes hvis det bliver nød-vendigt.Det vurderes, at indførelse af ledelsessystemer og mere systematisk egenkontrol vilvære en effektiv vej til at sikre drikkevandskvaliteten.18

Blødgøring af drikkevandetI den østlige del af Danmark er kalkindholdet mange steder så højt, at vandet be-tegnes som hårdt. Jo hårdere vandet er, jo hurtigere kalker installationer til. Hårdtvand kræver brug af større mængder sæbe og rengøringsmidler, og kalkbelægnin-ger kan betyde øget energiforbrug.Både meget blødt vand og meget hårdt vand kan vekslevirke med materialer ivandinstallationerne. Det kan give negativ indflydelse på både vandkvalitet og rør-systemer.I andre lande blødgør man vandet på vandforsyningsanlægget. Effekten af at blød-gøre drikkevandet i Danmark kendes ikke fuldt ud, og det er derfor vigtigt at tilve-jebringe en større viden om økonomiske, tekniske og miljømæssige fordele ogulemper ved blødgøring, til brug for afklaring af politikken på området.InitiativerI perioden 2010-2012 skal særligt følgende initiativer gennemføres for at sikre en mere sik-ker vandforsyning:Fremadrettet kvalitetssikring af data i den nationale drikkevandsdatabase - Jupi-ter-databasenBy- og Landskabsstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grøn-land og Kommunernes Landforening vil sammen sikre, at indberetninger af data til Jupiter-databasen sker på en entydig og ensartet måde. Herved vil der ske en kvalitetssikring afdata.Nye og tidssvarende krav til indretning af vandværker og ledningsnetDer findes to normer for vandforsyningsanlæg, som beskriver hvordan et vandværk indret-tes og dimensioneres, så det kan levere den ønskede mængde vand med den ønskede kva-litet og sikkerhed. Normerne blev sidst revideret i slutningen af 1980’erne. By- og Land-skabsstyrelsen vil tage kontakt til branchen med henblik på at vurdere behovet for en revi-sion af normerne.Færre forureninger på små, private vandforsyningerDer findes ca. 50.000 små, private vandforsyninger som typisk forsyner enkeltejendomme.Undersøgelser har vist, at utætte boringer er en væsentlig årsag til, at en del af de småvandforsyninger er forurenede.I efteråret 2008 gennemførte Miljøministeriet en handleplan for sikring af små, privatevandforsyninger. Handleplanen omfattede bl.a. information til brøndejere og kommuner.Som opfølgning på planen vil Miljøministeriet udarbejde en ny informationsindsats til brøn-dejere og kommunerne om den samlede lovgivning på området. Målet med indsatsen i for-hold til kommunerne er at give bedre vejledning og rådgivning af de private brøndejere, såder bliver færre forureninger. Samtidig skal vejledningen lette kommunernes administrationpå området.Mere viden om UV-behandling som sikkerhedsbarriereBy- og Landskabsstyrelsen vil undersøge fordele og ulemper ved at tillade UV-behandling

som sikkerhedsbarriere i drikkevandsforsyningen.Påvirkning af drikkevandskvaliteten grundet materialerInstallationer til drikkevand må ikke forringe vandkvaliteten. Derfor skal drikkevandsinstalla-tioner være VA-godkendte efter Erhvervs- og Byggestyrelsens lovgivning. By- og Landskabs-styrelsen vil udarbejde en vejledning om vandforsyningslovens kvalitetskrav af betydning formaterialer i kontakt med drikkevand.Påvirkning af drikkevandet fra installationer og krav til installationer vil muligvis indgå i detudkast til revision af drikkevandsdirektivet, som Kommissionen forventes at udsende i 2010.Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyningerneMiljøministeren har med ændringen af Vandforsyningsloven fået bemyndigelse til at fastsæt-te regler om driften af vandforsyningsanlæg. Dermed er den nødvendige hjemmel til, at derkan indføres kvalitets- og sikkerhedssystemer i form af ledelsessystemer gennemført. Denpolitiske proces for afklaring af omfanget af indførelse af ledelsessystemer forventes at fore-gå i 2010.Det skal afklares, i hvor stort omfang de driftsansvarlige på vandværkerne skal gennemføreet mere formelt uddannelsesmodul.Ledelsessystemer forventes at indgå i det udkast til revision af drikkevandsdirektivet, somKommissionen forventes at udsende i 2010.Blødgøring af drikkevandetHårdt vand betyder øget forbrug af vaskeaktive stoffer og mere energi ved opvarmning. Dermangler dog viden om, hvilken effekt blødgøring af vandet i Danmark har samlet set. Bådemeget blødt vand og meget hårdt vand kan vekslevirke med materialer i vandinstallationer-ne. Det kan give negativ indflydelse på både vandkvalitet og rørsystemer.Derudover er der behov for en analyse af energiforbruget til at blødgøre centralt på vand-værkerne set i forhold til de potentielle besparelser hos forbrugerne, samt brug for økonomi-ske beregninger af konsekvensen ved blødgøring af drikkevandet.By- og Landskabsstyrelsen vil derfor tilvejebringe mere viden om effekten af at blødgøredrikkevandet – herunder de samfundsøkonomiske konsekvenser af blødgøring.

Det er kommunernes ansvar at føre tilsyn med drikkevandsområdet. Derer behov for at målrettet tilsynet, så der overalt er stort fokus på at sikregod drikkevandskvalitet.Kommunerne har ansvaret for drikkevandetI Danmark er drikkevandsområdet et kommunalt ansvarsområde.Det er kommunerne, der giver tilladelse til indvinding, og det er kommunerne, derfører tilsyn med drikkevandets kvalitet, så vandforsyningerne leverer rent og godtdrikkevand.I en konkret forureningssag er det kommunen, der skal sikre, at årsagen til forure-ningen findes og udbedres.Kommunerne fører tilsynDet er også kommunerne, der fører tilsyn med indretning og drift af vandforsy-ningsanlæggene samt med kvaliteten af vandet i vandforsyningssystemerne.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge hyppigheden af tilsynet ud fradet aktuelle behov på den enkelte vandforsyning.Da forureninger kan skyldes tekniske fejl og mangler, er det vigtig, at der føres etgrundigt og systematisk tilsyn på vandforsyningsanlæggene. Der er i dag ingen mi-nimumsfrekvens for tilsynet.Mange steder laves et godt tilsyn, men det er også vurderingen, at der samlet seter behov for et både bedre og mere ensartet tilsyn.Det er samtidig vurderingen, at der er behov for bedre og mere ajourførte værktø-jer og redskaber til tilsynsarbejdet.Kommunalt ansvar§57 og §60 i Vandforsyningsloven samt §26 i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsy-ningsanlæg omhandler tilsynet med vandforsyningsanlæg. Det er kommunalbestyrelsen, der fører tilsynmed indretningen og driften af et vandforsyningsanlæg, med vandets kvalitet og med den indvundnevandmængde. Kommunalbestyrelsen beslutter hyppigheden for det kommunale tilsyn. Der eksisterer envejledning om det kommunale tilsyn, herunder kommunernes handlemuligheder, når vandet ikke leverop til kravene.

InitiativerI perioden 2010-2012 skal særligt følgende initiativer gennemføres for at sikre et styrketkommunalt tilsyn:Bedre og mere ensartet tilsyn i hele landetMiljøministeriet vil sammen med KL og vandforsyningsbranchen gennemgå”Vejledningomvandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg” for at revidere afsnittet om tilsyn i vejled-ningen.Formålet med revisionen er at give kommunernes tilsynsførende et godt og let anvendeligtredskab til brug ved tilsyn. Redskabet kan bestå af en ”tjek-liste”, som indeholder alle deelementer et tilsyn omfatter. Listen vil kunne anvendes direkte som tilsynsrapport. Brugen af”tjek-listen” vil sikre en systematik og ensartethed i tilsynet på tværs af kommunerne.Også vejledningens tekst om tilsynets hyppighed gennemgås med det formål at støtte kom-munerne, når de skal beslutte tilsynets hyppighed.Informationsindsats til kommunerneNår vejledningen er revideret vil By- og Landskabsstyrelsen gennemføre en informations-indsats til kommunerne for at styrke det kommunale tilsyn.Hurtigere underretning af vandværker og kommune ved forureningI juni 2009 sendte By- og Landskabsstyrelsen et brev til alle kommuner og vandforsyningerfor at sikre hurtigere underretninger. Kommunerne og vandforsyningerne anbefales, at de ideres kontrakter med analyselaboratorier sætter frist for, hvornår oplysninger om overskri-delser skal være dem i hænde.Drikkevandsbekendtgørelsen skal ændres, hvorved der bl.a. blive indført krav om, hvorhurtigt laboratorierne skal underrette kommuner og vandforsyninger om overskridelser.Kvalitetssikring af prøvetagning og vandanalyserFor både kommunerne og vandforsyningerne spiller laboratorierne en central rolle i indsat-sen for at skabe en sikker vandforsyning. Det er derfor vigtigt, at man kan regne 100 %med laboratoriernes analyser.Interessenter har peget på, at der kan være problemer med laboratoriernes prøvetagningog analyser. By- og Landskabsstyrelsen vil derfor drøfte problemstillingen med bl.a. DA-NAK, som er ansvarlig for akkrediteringen af laboratorier, med henblik på at afklare even-tuelle problemstillinger.

Danskerne spiller også en rolle. De har krav på at kende kvaliteten afdrikkevandet, og de har også et ansvar for, at vand bruges med omtankeog ansvar for kvaliteten af deres vandinstallationer.Kvaliteten af drikkevandet er vigtig videnDet er vigtigt, at der i alle led fra eksperter og myndigheder til politikere og ikkemindst forbrugere er en god viden om drikkevand og drikkevandskvalitet.God viden er en forudsætning på særligt to områder.For det første kan god viden sikre, at der træffes de rigtige beslutninger om sikringaf drikkevandskvalitet.For det andet kan viden være med til at sikre tilliden til dansk drikkevand. Det ersundt at drikke vand, og der er vigtigt, at danskerne har tillid til vandet i deresvandhaner.Det er også relevant at få en mere reel viden om kvaliteten af vandet i vandhaner-ne sammenlignet med det vand, som købes på flasker. Der stilles nemlig flere kravtil kvaliteten af vandet fra de danske vandforsyninger end til vand på flaske – somoven i købet giver ekstra miljøbelastning via transport og emballage.Dårlig adgang til samlet viden i dagDe almene vandforsyninger har i dag pligt til mindst en gang årligt at oplyse for-brugerne om vandforsyningen og drikkevandets kvalitet. Informationen skal væreskriftlig og tilgængelig for alle forbrugere.Brancheforeningerne gør en stor indsats for, at deres medlemmer benytter hjem-mesider til løbende at oplyse om drikkevandskvaliteten.I dag findes der dog ikke et samlet sted, som på en let og overskuelig måde giveroverblik over vandkvaliteten lokalt.Den eksisterende viden er enten vanskeligt tilgængelig, eller også formidles denikke samlet på en brugervenlig måde.Der mangler viden og enkel adgang til dataDe lovpligtige, regelmæssige undersøgelser af drikkevandets kvalitet tages på selvevandbehandlingsanlægget og på ledningsnettet. Analyseresultaterne indberettes tilJupiter, der er den fælles database for grund- og drikkevand.Ved forureninger skal laboratoriet, der har taget prøverne, underrette kommunenog Sundhedsstyrelsen. Men der findes ikke en samlet oversigt over forureningssa-ger, ligesom der ikke laves systematisk erfaringsopsamling og analyser af, hvad derer sket.Jupiter-databasen indeholder store mængder data om kvaliteten af drikkevandet.Jupiter-databasen er offentligt tilgængelig via Grønlands- og Danmarks GeologiskeUndersøgelser (GEUS), men databasen er vanskelig at trække data ud fra både formyndigheder og borgere.

Der mangler således en samlet og lettilgængelig oversigt over drikkevandets kvali-tet.Den enkeltes eget ansvarDe rør og haner vandet løber igennem, kan afgive metaller og andre stoffer. Det erden enkelte husstands eget ansvar at sikre sig, at de rør og haner der bruges i hu-set er godkendt til drikkevandsformål. På Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemme-side ”www.godkendtevandhaner.dk” kan man få hjælp.InitiativerI perioden 2010-2012 skal særligt følgende initiativer gennemføres for at give danskernebedre adgang til information om drikkevand og drikkevandskvaliteten:Nyt tilbud skal fortælle borgerne om deres lokale drikkevandMed udgangspunkt i Jupiter-databasen arbejdes der på at etablere en simpel metode til atinformere om kvaliteten af drikkevandet og ændringer i drikkevandskvaliteten på de enkel-te vandværker. Drikkevandsportalen skal sikre borgere og andre nem og hurtig overblikover kvaliteten af deres lokale drikkevand – eventuelt vist i form af vanddråber.Mere national information om det danske drikkevandEn række data om det danske grund- og drikkevand er ikke tilgængelig på en let og over-skuelig måde. By- og Landskabsstyrelsen vil derfor arbejde for, at der skabes overblik vedat samler links samt information og data om det danske drikkevand et sted.Ny årlig oversigt over kvalitet og forureningerSom et nyt initiativ vil By- og Landskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen fremover systematiskog årligt udarbejde erfaringsopsamling af drikkevandsforureningerne – herunder årsags-analyser af udvalgte forløbMiljøministeriet vil derudover årligt offentliggøre en drikkevandsoversigt. Drikkevands-oversigten vil indeholde fakta om den systematiske erfaringsopsamling om forurenings-hændelser og nøgletal om drikkevandets kvalitet.Lokale og regionale vandsparekampagnerBy- og Landskabsstyrelsen vil kortlægge erfaringer med og behovet for lokale og regionalevandsparekampagner.På baggrund af kortlægningen vil styrelsen giver kommuner og vandforsyniner inspirationtil arbejdet med vandsparekampagner, der kan styrke ressourcebevidstheden.

Dels er der brug for endnu mere innovation, og dels er der brug for, at nye tekno-logier hurtigere og i større omfang også tages i brug af vandværkerne – og detgælder både større og mindre vandværker.Støtte til innovationDer sker kun den nødvendige innovation, teknologispredning og implementering,hvis alle aktører tager et medansvar og spiller sammen.Det gælder forskningen, rådgiverne, producenterne, vandværkerne, kommunerneog de centrale myndigheder.Miljøministeriet støtter på forskellig vis udviklingen af ny teknologi. Det sker gen-nem Miljøteknologisk Handlingsplan.Siden 2007 har Miljøstyrelsen drevet Vandpartnerskaber mellem forskellige aktø-rer i sektoren. Partnerskabet har bl.a. arbejdet på at gennemføre markedsanalyserog test- og demonstrationsprojekter. Partnerskaberne er under afvikling. De er-stattes af følgende tre nye strategiske; partnerskab for ballastvand, grundvands-partnerskab for Kina og spildevandspartnerskab for Indien.Netop støtte til test- og demonstrationsprojekter er vigtig for at få ny teknologi udat leve, så det kan være med til at sikre kvaliteten af drikkevandet.Etableringen af selskaber i vandsektoren kan medvirke til at skabe bedre økono-miske rammer for afprøvning og anvendelse af ny teknologi i vandsektoren. Lige-som krav om effektiv drift, øget brug af egenkontrol og krav til information af for-brugerne vil tilskynde til, at der i større grad anvendes nye teknologiske løsninger.CO2-besparelser i vandforsyningenVandforsyningssektoren bruger primært energi til pumpning og behandling af drik-kevand.Vandforsyningsbranchen peger selv på, at der er et besparelsespotentiale på 25 %.For at nedsætte energiforbruget har brancheforeningen for vandforsyninger og klo-akforsyninger (Danva) sammen med Elsparefonden iværksat en elsparekampagne.Kampagnes mål er at opnå elbesparelser på 25 % i løbet af 5 år. Det svarer til eneffektivisering på 33 %.Med Vandsektorloven kommer der øget fokus på energieffektivitet. Miljøministerietvil iværksætte en vejledningsindsats, så energi- og miljøledelse anvendes i størstmulig udstrækning. Det kan forbedre energieffektiviteten i sektoren og mindskemiljøbelastningen.InitiativerI perioden 2010-2012 skal særligt følgende initiativer gennemføres for at sikrefortsat udvikling vandteknologier:Aktuelle projekter om forurening af drikkevandetDer er under den Miljøteknologiske Handleplan igangsat tre projekter under temaet ”udvik-ling og test m.m. af teknologier til online måling af bakterier og kemiske stoffer i drikkevan-det”.De tre projekter forventes færdige i perioden marts 2010 – januar 2011.I regi af Vandpuljen er der igangsat to projekter om udvikling af ny teknologi til hurtig ogpræcis måling af bakterieindholdet i drikkevand.

De to projekter forventes færdige i perioden januar 2010 – december 2010.Det er målet, at resultaterne fra de fem projekter vil kunne bruges i den fortsatte udviklingaf bedre og hurtigere metoder til bl.a. at opdage forurening af drikkevandet.Nye projekter under Miljøteknologisk HandleplanRegeringen har afsat 90 mio. kr. til Miljøteknologisk Handlingsplan II i perioden 2010-2012.Aftalen sætter særlig fokus på fremme af miljøteknologi på områderne vand, affald og luft-forurening. Her er miljøudfordringerne er store, og danske virksomheder har gode forud-sætninger for at skabe vækst og eksport.Den politiske aftale bygger videre på den indsats, som regeringen igangsatte med hand-lingsplanen for miljøteknologi i 2007.Ny TeknologiudviklingsfondSom en del af aftalen om Vandsektorloven opretter vandsektoren– med tilskud fra statenpå op til 10 mio. kr. i de første 3 år – Teknologiudviklingsfonden.Fonden administreres af branchen og kan ligeledes støtte teknologiudvikling.Styrket vejledning om miljø- og energiledelseMiljøministeriet vil gennemføre en vejledningsindsats for at få størst mulig anvendelse afmiljø- og energiledelse i vandsektoren– herunder i vandforsyningerne.Målet er at forbedre energieffektiviteten i sektoren og mindske miljøbelastningen.

Vandsektoren står midt i en organisatorisk omstrukturering, og der kanderfor vise sig behov for ny regulering. Samtidig er der brug for en aktivdansk indsats på EU-området, så der bliver maksimalt fokus på drikke-vandskvaliteten.Der etableres vandselskaberDet meste af drikkevandet er hidtil distribueret af kommunale vandforsyninger.Men med Vandsektorloven skal vandforsyningerne skilles fra kommunerne og etab-leres som selvstændige, kommunalt ejede eller forbrugerejede selskaber.Målet er at modernisere reguleringen og organiseringen af den danske vandsektor,så sektoren bliver mere effektiv og økonomisk.Det vil give store effektiviseringer alene, hvis alle vandforsyningsselskaber bliverlige så effektive som de bedste.Vandsektoren står altså midt i en omfattende reorganisering, der foregår på to ni-veauer.Dels er de kommunale vandforsyninger ved at blive skilt ud. Det betyder organisa-toriske ændringer, nye juridiske konstruktioner, udvikling af forretningsplaner, nyeøkonomiske styringsmodeller og mange flere forandringer.Dels sker der en løbende konsolidering af branchen, hvor der bliver færre selska-ber.I takt med at den nye model etableres vil der kunne vise sig behov for ny regule-ring, der konstruktivt støtter sektoren og offensivt sikrer en høj drikkevandskvali-tet.25

Vand er et vigtigt område i EUVand er også et område, der i betydeligt omfang reguleres via EU-samarbejdet. Detgælder særligt gennem de to centrale direktiver: Drikkevandsdirektivet og Vand-rammedirektivet.Danmark har gennem mange år spillet en aktiv rolle i udviklingen af et højt niveaupå området.For Danmark har det været en særlig udfordring at sikre, at der i reguleringen errespekt for den danske model, hvor grundvand bruges direkte til drikkevand udenegentlig rensning.Fremover vil der også være brug for en offensiv dansk indsats i EU-arbejdet, så dersikres den bedst mulige drikkevandskvalitet.Drikkevandsdirektiv skal revideresAf central betydning for drikkevandskvaliteten er en kommende revision af Drikke-vandsdirektivet. EU-kommissionen arbejder på en revision af direktivet, der er fra1998.Det forventes, at der ved revisionen vil komme fokus på risikovurdering og risiko-håndtering i vandforsyningerne. Det vil blandt andet sige indførelse af ledelsessy-stemer – kaldet Water Safety Plans (WSP). Det forventes at svare til de ledelsessy-stemer med fokus på drikkevandskvalitet, som vi i Danmark er ved at indføre ivandforsyningerne.Det er forventningen, at EU-Kommissionen udsender et udkast til revideret drikke-vandsdirektiv inden udgangen af 2010.InitiativerI perioden 2010-2012 skal særligt følgende initiativer gennemføres for at sikre enoffensiv fremtidig regulering:Gennemgang af lovgivningen – opfølgning på Vandsektorlov og vandplanlægning

By- og Landskabsstyrelsen vil tage initiativ til, at lovgivning på vandforsyningsom-rådet gennemgås sammen med relevante parter. Formålet er at identificere uhen-sigtsmæssigheder i reglerne.Arbejdet forventes tidligst igangsat medio 2011.Stærkt dansk engagement i revisionen af drikkevandsdirektivetUdkast til EU's nye drikkevandsdirektiv forventes inden udgangen af 2010, hvorefter detskal forhandles og implementeres.Det kommende drikkevandsdirektiv vil få betydning for dansk lovgivning, og det er derforvigtigt, at Danmark engagere sig aktivt i forhandlingerne.Dialog med branchenSom opfølgning på denne handlingsplan vil By- og Landskabsstyrelsen invitere branchen tildialog om mulige danske mærkesager i forhold til EU's nye drikkevandsdirektiv.

4 Eksport af dansk vandteknologi og know howDansk viden om vandkvalitet, den danske vandmodel og dansk teknologieksporteres – og i takt med at de globale vandproblemer vokser vil beho-vet for danske løsninger også vokse.Dansk eksport for milliarderMange års indsats for dansk vandmiljø har været med at udvikle en række danskestyrkepositioner på området. I 2009 gennemførte Økonomi og Erhvervsministerieten kortlægning af danske miljøteknologivirksomheder, og identificerede ca. 210danske virksomheder, der leverer løsninger til vandmiljøindsatsen - herhjemme ogtil det globale marked. Virksomhederne er en blanding af industrivirksomheder derproducerer delkomponenter samt virksomheder der leverer systemløsninger, råd-givning mv. Her er således tale om en gruppe virksomheder, der har et tæt sam-spil med det veludbyggede netværk af danske forsknings- og vidensinstitutionerpå vandområdet, hvoraf de 21 arbejder med grundvand- og drikkevand.Ca. halvdelen af virksomhedernes produktion går til eksport og mange af virksom-hederne har åbnet filialer og datterselskaber i udlandet. På trods af udflytningen afvæsentlige dele af produktionen til udlandet, steg virksomheders eksport medgodt 8 % årligt fra 2001 til 2006.Synergi mellem forvaltning, teknologi og videnDe danske vandløsninger er baseret på et unikt samspil mellem forvaltningen,teknologi og viden.Det er et tæt samspil mellem en klar forvaltning og teknologiske løsninger, der eret målrettet krav i reguleringen.I synergien mellem forvaltning, teknologi og forskning er der skabt mange danskevandløsninger, som i dag eksporteres til store dele af verden.Blandt andet kan vi levere integrerede løsninger på komplicerede problemer somvandforurening, vandmangel på lokal og regional skala, forsyningssikkerhed,grundvandsbeskyttelse, indtrængning af saltvand, vandrensning og genbrug.Vand – et område for fremtidenI dag har Danmark både systemeksport og eksport af enkeltteknologier. Det skal viogså have fremover, og der er gode muligheder for, at vi kan styrke eksporten be-tragteligt de kommende år.For det første står verden med store problemer, når det gælder vand og ikkemindst drikkevand. Problemerne bliver kun større med blandt andet befolkningstil-væksten, stigende velstand i den tredje verden og klimaforandringer.For det andet er der et stigende fokus på vand. Vand er globalt set på vej højere oppå dagsordenen, og derfor må det forventes, at efterspørgslen efter vandteknologiog know how må stige.For det tredje har Danmark allerede i dag en stærk position på området, og der ar-bejdes hos både virksomheder, rådgivere, forskningsinstitutioner og myndighederpå at udvikle og styrke Danmark på vandområdet.Mulighederne skal gribes

Denne handlingsplan handler først og fremmest om at sikre en høj drikkevandskva-litet til danskerne. Men det er også vigtigt, at Danmark griber mulighederne ogeksporterer teknologi og knowhow til resten af verden.Det vil både kunne give andre mennesker i verden rent drikkevand og være enøkonomisk gevinst for Danmark.Danmarks eksportråd har i samarbejde med miljøministeriet sat fokus på fremmeaf dansk eksport af vandteknologi, og regeringens strategier for et øget samarbejdemed og Indien og Kina har blandt andet fokus på Miljøsamarbejde inkl. vand. Detdanske miljøministerium har i forlængelse heraf indgået samarbejdsaftaler medmiljø- og vandmyndigheder i Kina og Indien. I forhold til Kina er det hensigten atbl.a. at sætte fokus på at nyttiggøre danske kompetencer på grundvands- og vand-forsyningsområdet.