MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 665: Udkast til plan for fokuseret forebyggelse og bekeæmpelse af rotter i Danmark, fra miljøministeren

Indholdsfortegnelse1. Vision for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Danmark2. Fakta om rotteproblematikken i Danmark3. Moderne, digital forvaltning3.1 Bedre service til borgerne3.2 Elektronisk kommunalt indberetningsskema tilBy- og Landskabsstyrelsen4. Fokuseret kommunal og privat rottebekæmpelse4.1 Eftersyn for rotter i landzone4.2 Handlingsplan for rotter i kommunerne4.3 Autorisation og autorisationskursus4.4 Øget fokus på at modvirke rotters resistens4.5 Kommunalt tilsyn med sikringsordninger og krav til disse4.6 Mere viden om rottespærrer4.7 Registrering af kommunal rottebekæmpelse5. Målrettet information - resistens,smitterisici og private stikledninger5.1 Vejledning og information til borgere, kommuner ogprivate bekæmpelsesfirmaer5.2 Folder om rotters smitterisiko5.3 Hjemmeside om resistens hos rotter5.4 Rottebekæmpelse uden brug af gift5.5 Kampagne for bedre private stikledninger

1. Vision for forebyggelsen og bekæmpelsen af rotter iDanmarkRotter er skadegørere og smittespredere og kan påføre det danske sam-fund store økonomiske tab, hvis de ikke effektivt holdes nede. Den stigendeurbanisering, med mange mennesker samlet på ét sted, synes at fremmerotternes livsgrundlag og øge deres antal. Rotternes livsgrundlag i et sam-fund hænger sammen med i hvor høj grad, de evner at knytte sig til menne-sker. Jo flere skjulesteder og jo mere føde, desto bedre overlevelsesmulig-heder har de. Rotterne lever så at sige af de nicher, som vi mennesker giverdem.I et moderne samfund som det danske med en høj hygiejnisk standard tole-reres rotter ikke. Det skyldes, at rotterne er smittebærere og kan være skyldi sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for mennesker.Igennem de sidste ca. 20 år er anmeldelserne om rotter til danske kommu-ner steget meget. Det stigende antal anmeldelser er udtryk for, at der erflere rotter i det danske samfund. Det er en uheldig udvikling, som betyder,at rotterne har fået flere og bedre muligheder for at overleve. Med det re-produktionspotentiale, som rotterne har, vil der være stor risiko for at rotter-nes antal yderligere stiger betydeligt, hvis der ikke sættes fokus på forebyg-gelse og bekæmpelse.Denne plan har som mål at reducere antallet af rotter i samfundet gennemfortsat fokus på forebyggelse og bekæmpelse. Både økonomisk og miljø-mæssigt er der en gevinst i at forebygge. Planen skal samtidig øge kommu-nernes muligheder for at tænke forebyggelsen bedre ind i den kommunalerottebekæmpelse og gøre dem i stand til effektivt at afværge yderligerestigninger i rotteanmeldelserne.En af planens initiativer er at give kommunerne bedre muligheder for føre etmålrettet tilsyn med ejendomme i landzone, Derved kan der frigøres res-sourcer til andre indsatser i rottebekæmpelsen, som bl.a. kan muliggøre, atdet kommunale tilsyn med de private bekæmpelsesvirksomheder kan inten-siveres. Endvidere kan der sættes fokus på initiativer, der kan imødegå dentiltagende resistensudvikling hos rotterne mod de kemiske midler, som vibekæmper rotterne med.Derudover kan der blive igangsat initiativer, der skal sikre indførelsen afmoderne, digital forvaltning af rottebekæmpelsen i alle kommuner. Ligele-des vil der blive iværksat kampagner, der skal belyse rotters smitterisiko,resistens og skadegørende virkning på bl.a. de private stikledninger. Ende-lig vil By- og Landskabsstyrelsen målrette vejledning og information tilkommunerne samtidig med at der sættes fokus på uddannelsen af rottebe-kæmperne.

2. Fakta om rotteproblematikken i DanmarkKommunal rottebekæmpelseAnsvaret for en effektiv rottebekæmpelse påhviler kommunalbestyrelsen, jf.lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 om miljøbeskyttelse ogbekendtgørelse nr. 1507 af 13. december 2007. om bekæmpelse af rotterm.v. Bekendtgørelsen pålægger desuden kommunalbestyrelsen at føre til-syn med, at den enkelte grundejer lever op til sin forpligtelse om at sikre ogrenholde sin ejendom, så rotters levemuligheder begrænses mest mulig.Kommunens opgave med at bekæmpe rotterne effektivt kan opdeles i toområder – landzone og byzone. I byzone sker bekæmpelse kun efter an-meldelse fra borgerne, mens der i landzone sker et opsøgende eftersyn forrotter. Den nuværende landzonemodel indebærer, at alle ejendomme fårbesøg af den kommunale rottebekæmper forår og efterår. Beboere i land-zone skal naturligvis, som alle andre anmelde, hvis de har rotter, men der-udover får de hvert halve år besøg fra kommunen, hvor rottebekæmperenspørger til rottesituationen på ejendommen og eventuelt gennemgår dennemed henblik på bekæmpelse.Ifølge bekendtgørelsen om bekæmpelse af rotter skal kommunalbestyrelsenforetage en ”effektiv rottebekæmpelse”. Det indebærer, at rotterne skal ud-ryddes helt eller, at der skal opnås et efter sagkyndigt skøn tilstrækkeligtlavt niveau i rottebestanden.RotteanmeldelserI de senere år er antallet af rotteanmeldelser til danske kommuner stegetkraftigt. I perioden 1987-1997 var der i gennemsnit ca. 104.000 anmeldelserpr. år. Fra 1998-2008 steg anmeldelserne til ca.140.000 pr. år. - en stigningpå 35 %.I 2008 toppede antallet af anmeldelser af rotter. Kommunerne modtog i2008 ca. 174.000 henvendelser fra borgere, der enten havde rotter i deresbolig eller havde observeret levende eller døde rotter eller spor efter dem. I2009 er antallet af anmeldelser faldet, men ligger fortsat over niveauet fra2006. Grafen nedenfor i fig.1 viser antallet af rotteanmeldelser pr. år. Ten-denslinien viser desuden, at antallet af anmeldelser har været støt stigendei de sidste 20 år.

Aalborg, Århus og Odense råder alle over landzoneområder og anmeldel-serne herfra omfatter derfor både anmeldelser fra by- og landzone, mensKøbenhavns anmeldelser udelukkende er relateret til byzone.Årsagerne til den stigende tendens i antallet af anmeldelser kan ikke fast-slås med sikkerhed, men der kan angives en række faktorer, som har ind-flydelse på udviklingen i den samlede rottebestand. Således er klimatiskeændringer med varme efterår/vintre en medvirkende årsag til flere rotter.Ligeledes vil dårlige kloakker og stikledninger begunstige rotterne med stig-ninger til følge. Endelig vil omfanget af de kommunale ressourcer, der tilde-les rottebekæmpelsen, have betydning for, om rotterne vil kunne bekæm-pes helt eller kun delvist.Problematikken med ressourceforbruget kan illustreres af grafen i figur 2.Af kommunernes elektroniske indberetning til By- og Landskabsstyrelsenfremgår det, at kommunernes udgifter overordnet set har været svagt sti-gende i perioden fra 1996 til 2006. Figur 2 illustrer dog, at udgifterne til rot-tebekæmpelsen knapt følger den normale inflation og er lavere end udvik-lingen i lønindekset for den private sektor.150

offentlige kloakker forårsager hvert år mange skader og tilsvarende højeomkostninger til udbedring, da ledningsbrud ofte indebærer, at veje, fortoveog belægninger på pladser m.v. skal graves op. Eksakte tal eksisterer ikke,men på det private ledningsnet, d.v.s. grundejernes stikledninger, har By-og Landskabsstyrelsen i samarbejde med Forsikringsoplysningen vurderet,at rotterne påfører skader for samfundet på mellem 100-200 mio. kr. årligt.Derudover kan rotterne æde af vores fødevarer og forurene dem med fæ-ces og urin. Selvom rotternes direkte skadegørende virkning på fødevarersom regel er begrænsede, er deres forurening af fødevarerne eller mistan-ken herom nok til at store varepartier i supermarkeder og købmænd måkasseres. Følgeskaderne efter et rotteangreb i en fødevarevirksomhed erderfor ofte langt større end den direkte skade. Rotter er således en væsent-lig årsag til, at fødevaresikkerheden forringes både i primærproduktionen ogi detailleddet. Især fødevarevirksomhederne har igennem de senere år op-levet en stigning i antal rotteangreb.Rotter er smittebærere og kan bl.a. via deres urin og fæces overføre alvorli-ge sygdomme til mennesker. Antallet af registrerede tilfælde af den rotte-overførte sygdom Weils syge eller Leptospirose (sygdom med nyre- og le-versvigt, der i meget alvorlige tilfælde kan være dødelig) er i de senere årsteget. Herudover kan rotter overføre bl.a.samonella og campylobacterbakterier til mennesker. Ikke blot mennesker, men også husdyr kan blivesmittet, hvad der samlet ligeledes kan betyde økonomiske omkostninger forsamfundet.Danske kommuner anvendte i 2008 ca. 80 mio. kr. årligt på rottebekæmpel-se. Man kan derfor forvente, at der er god samfundsøkonomi i at forsøge atbegrænse rotternes antal og dermed deres skadevirkning. Den samfunds-mæssige opgave består i at både at forebygge og bekæmpe rotterne effek-tivt.På den baggrund besluttede miljøministeren i foråret 2009 at iværksætte enuvildig undersøgelse af status for indsatsen for at bekæmpelse rotter iDanmark. Undersøgelsen ”Rapport om rotteområdet i Danmark 2009 gen-nemgår rottesituationen netop nu i Danmark, belyser udviklingen og kom-mer med en række forslag til initiativer, der kan medvirke til at styrke indsat-sen for at forebygge og bekæmpe rotteudbredelsen i Danmark.Miljøministeren har med afsæt i rapporten fremlagt sine visioner i denneplan for en mere effektiv og målrettet forebyggelse og bekæmpelse af rotteri de kommende år.Planens initiativer er blevet til i et samarbejde med KL og DANVA og inde-holder 3 fokusområder:1. Moderne digital forvaltning2. Fokuseret kommunal og privat rottebekæmpelse

3. Moderne digital forvaltningI mange kommuner er der i dag på rotteområdet taget it-værktøjer i brug tilat styre indsatsen. Imidlertid er der fortsat mange kommuner, som anvenderde gammeldags løsninger med anmeldelser om rotter på papir, som denkommunale rottebekæmper afhenter på forvaltningen eller som videregivestil bekæmperen. Da 85 % af kommunerne har udliciteret rottebekæmpelsen,er der behov for, at kommunen løbende kan følge med i, hvad entreprenø-ren foretager sig, uden at der nødvendigvis skal afholdes møder mellementreprenør og forvaltningen eller skrives rapporter.

Med moderne it-løsninger kan kommunen imidlertid i langt højere grad ef-fektivisere arbejdsprocesserne. Især når det gælder kommunens ønske omhurtigt at kunne danne sig et overblik i en konkret sag, vil et elektronisk sty-resystem kunne spare kommunen for mange tidskrævende arbejdsgange.Hvis alle relevante oplysninger i en konkret sag straks digitaliseres, når deindløber fra borgerne, og det samme sker hver gang rottebekæmperen fore-tager sig noget konkret, er en sag altid opdateret og kan kaldes frem bådeaf det tekniske personale og af rottebekæmperen i marken.

Fuld digital forvaltning på rotteområdet vil betyde, at alle indkomne sagerregistreres elektronisk tilligemed alle konkrete tiltag i marken. Digital forvalt-ning vil bl.a. betyde, at arbejdsdelingen mellem kommune og bekæmpelses-firma bliver mere klar, og at kommunen får mulighed for at føre bedre tilsynmed bekæmpelsesfirmaet. Desuden vil borgerne kunne anmelde rotter påalle tider af døgnet, ligesom kommunen løbende sikres et bedre statistiskgrundlag at agere på. Endelig vil digital forvaltning smidiggøre kommunenselektroniske indberetning til By- og Landskabsstyrelsen, og der vil på kom-munalt plan være forøgede muligheder for samkøring af data om rottebe-kæmpelse og ledningsbrud.By- og Landskabsstyrelsen har taget initiativ til, at der i samarbejde med KLgennemføres et studie, der fastlægger mindstekravene til registrering afrelevante oplysninger, og som munder ud i en vejledning til kommunerne.3.1 Bedre service til borgerne

Den digitale skabelon til borgerne gøres fælles for hele landet. Det vil giveet mere sammenligneligt og bedre, statistisk grundlag kommunerne imel-lem.3.2 Elektronisk kommunalt indberetningsskema til By- og Landskabs-styrelsenKommunerne skal ifølge bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter hvert årindberette om rottebekæmpelsen til By- og Landskabsstyrelsen. Dette skervia et elektronisk indberetningsskema.By- og Landskabsstyrelsen vil tage initiativ til, i samarbejde med DANVA ogKL, at revidere det elektroniske indberetningsskema, så det dækker dekommunale behov for et mere detaljeret og tidssvarende data på rotteom-rådet. Kloakområdet vil være ét af de områder, hvor indberetningsskemaetskal udbygges.

4. Fokuseret kommunal og privat rottebekæmpelse4.1 Eftersyn for rotter i landzoneEftersyn for rotter i landzone er i dag et meget ressourcekrævende tilsyn forde kommunale forvaltninger. For at målrette tilsynet har KL og Miljøministe-riet besluttet at indføre en ny model, der fokuserer tilsynet på de ejendom-me, hvor der konstateres problemer med rotter.Som tilsynet sker i dag skal alle ejendomme besøges uanset rottetilstand.Med den nye model vil samtlige ejendomme i landzone blive screenet detførste år, hvorefter de opdeles i to kategorier – grønne og røde. I den grøn-ne kategori er ejendomme uden rotter. Den røde kategori er ejendommemed rotter, og alle ejendomme heri får et intensivt tilsyn og kommer først udaf kategorien efter tre på hinanden følgende kampagnebesøg, hvor der ikkekonstateres rotter på ejendommen.Ejendommene i grøn kategori får kun ét besøg hvert andet år, men overgårtil rød kategori, hvis der konstateres rotter.

Forslaget vil reducere ressourceforbruget i den kommunale rottebekæmpel-se betydeligt. Det vil give mulighed for at prioritere og anvende ressourcer-ne på andre områder inden for rottebekæmpelsen.Den nye model skal udmøntes i forbindelse med revisionen af bekendtgø-relsen4.2 Handlingsplan for rotter i kommunerneRottebekæmpelse kræver planlægning og grundighed i udførelsen. De fær-reste kommuner har i dag en handlingsplan for udførelse af rottebekæmpel-sen. Tilsvarende gælder for forebyggelsen af rotter, der bør prioriteres høje-re.For at effektivisere og målrette forebyggelse og bekæmpelse af rotter vil deri den kommende bekendtgørelse blive fastsat krav om, at kommunerne,som på andre vigtige kommunale områder, skal udarbejde en handlingsplanfor rotteområdet. Formålet er dels at synliggøre aktiviteten, dels at give denkommunale forvaltning på området mulighed for at vurdere om de mål, denhar sat, også realiseres.Kommunen skal offentliggøre sin handlingsplan, så borgerne kan gøre sigbekendt med den, og planen skal løbende revideres, dog minimum hvert 3.år.4.3 Autorisation og autorisationskursusSom lovgivningen er indrettet i dag, er det tilstrækkeligt, at en person, derforetager erhvervsmæssig rottebekæmpelse, står under en autoriseret per-sons instruktion og arbejder på dennes ansvar.Det er vigtigt, at alle bekæmpere har viden og indsigt forebyggelse og be-kæmpelse af rotter for at øge kvaliteten af rottebekæmpelsen og nedsættegiftforbruget. Derfor skal alle, der beskæftiger sig med rottebekæmpelse,autoriseres. By-og Landskabsstyrelsen vil i den kommende bekendtgørelseindføre en bestemmelse, der fastsætter, at alle, der foretager erhvervs-mæssig rottebekæmpelse eller- forebyggelse, skal være autoriserede d.v.s.have bestået den statslige eksamen på området.Formålet er at give den enkelte bekæmper større viden på området, hvadder vil føre til en mere effektiv bekæmpelsesindsats. Desuden vil det styrkehåndhævelsen af bekendtgørelsens bestemmelser, idet den autoriseredeperson ved grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen på områdetvil kunne blive frataget sin autorisation til rottebekæmpelse.Autorisationskurset er i dag åbent for deltagere, der har dokumentation foransættelse og erfaring fra den kommunale forvaltning, fra kloak- og afløbs-branchen og fra private bekæmpelsesfirmaer. By- og Landskabsstyrelsen viltillige åbne mulighed for, at alle ansatte i fødevareregionerne og centralt iFødevarestyrelsen kan få mulighed for at blive optaget på autorisationskur-sus i rottebekæmpelse.

4.4 Øget fokus på at modvirke rotters resistensResistensstrategiBy- og Landskabsstyrelsen har i samarbejde med Skadedyrlaboratoriet ud-arbejdet en resistensstrategi, der anbefaler rottebekæmperne at anvendeden svageste gift først, hvis der skal bekæmpes rotter med kemiske midler.Da der er tale om en anbefaling, og da By- og Landskabsstyrelsens statistikpå rotteområdet viser, at mængden af stærke gifte (antikoagulanter) er sti-gende, vil det være væsentligt, at strategien følges overalt i kommunerne.By- og Landskabsstyrelsen vil indføre en bestemmelse, hvorefter kommu-nale forvaltninger skal være forpligtet til at følge By- og Landskabsstyrel-sens resistensstrategi. Kommunerne vil samtidig kunne påbyde private be-kæmpelsesfirmaer at anvende den svageste gift først, jf. afsnit 4.5.ResistensmoniteringSkadedyrlaboratoriet har i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen fra2001-2008 moniteret resistensudviklingen hos brune rotter i Danmark. Erfa-ringerne herfra viser, at resistensen spreder sig i takt med rotterne, og atder nu er resistens over for tre af de i alt seks aktivstoffer, der er tilladt pådet danske marked. Rotters resistens mod midlerne er ikke alarmerende,men det er på den anden side klart, at der bør være mulighed for at følgeudviklingen, hvis det på et tidspunkt skulle vise nødvendigt med en ny moni-teringsrunde.En landsdækkende resistensmonitering kan ikke gennemføres uden kom-munernes aktive medvirken, idet levende rotter skal indfanges fra alle deleaf landet og undersøges for eventuel resistens på SkadedyrlaboratorietStørstedelen af kommunerne medvirkede frivilligt i den netop gennemførteresistensmonitering fra 2001-2008, men nogle få kommuner ønskede ikkeat deltage. For at få disse med ved en eventuel resistensmonitering i fremti-den, vil der i den kommende bekendtgørelse blive indført krav om obligato-risk deltagelse.4.5 Kommunalt tilsyn med sikringsordninger og krav til disse

SikringsordningerSikringsordninger er kasser af metal eller plast, hvori der er kemiske be-kæmpelsesmidler til bekæmpelse af mus og/eller rotter. Kasserne opstillesstrategisk på en ejendom som værn mod indtrængende gnavere, idet gna-verne formodes at ville æde giften, hvorefter de i løbet af ca. 4-6 dage afgårved døden. Der er hjemmel i den nuværende bekendtgørelse om bekæm-pelse af rotter til, at autoriserede personer kan foretage rottebekæmpelsevia sådanne sikringsordninger. Sikringsordningerne skal dog ved oprettelsem.v. anmeldes til kommunen, og der skal ligeledes anmeldes rotter, hvisrotterne har besøgt kasserne, eller de bliver observeret på ejendommen.Der eksisterer mange tusinde sikringsordninger i Danmark, og deres antalhar været stærkt stigende igennem de seneste 30 år. De private sikrings-ordninger er således en parallel til den kommunale bekæmpelse, og giftfor-bruget i forbindelse med kasserne svarer nogenlunde til det kommunalegiftforbrug.For at dæmme op for en tiltagende resistens hos rotterne over for de kemi-ske midler vil der blive indført nye bestemmelser om at resistensstrategienskal følges også af de private bekæmpelsesfirmaer.I dag giver lovgivningen på rotteområdet ikke den kommunale forvaltningmulighed for at få kendskab til de private bekæmpelsesfirmaers giftforbrug,hverken hvad angår mængde eller aktivstof. By- og Landskabsstyrelsen vilderfor indføre en bestemmelse i den ny bekendtgørelse, hvorefter privatebekæmpelsesfirmaer tillige skal være forpligtet til at indberette til kommunentype og forbrug af gifte i sikringsordninger, hvortil rotter kan have adgang.Hvis det konstateres, at de private firmaer ikke følger resistensstrategien,skal kommunalbestyrelsen kunne give firmaet påbud om anvendelse af detsvagest mulige aktivstof.Der vil derudover blive indført bestemmelser, der kræver, at sikringsordnin-gerne - for at være effektive - skal tilses af bekæmpelsesfirmaet minimumfire gange årligt.Desuden skal bekæmpelsesfirmaet udarbejde en skriftlig rapport om byg-ningernes fejl og mangler i relation til sikring mod rotter. De kommunalemyndigheder skal have mulighed for at forlange at se bekæmpelsesfirmaetstilsynsrapporter m.v. samt rapport om bygningssikringen.4.6 Mere viden om rottespærrerRottespærrer i kommunalt regiRottespærrer er ikke noget nyt begreb i forebyggelsen af rotter, men i desenere år er der kommet en række nye forbedrede udgaver af rottespærrerpå markedet. Rottespærrerne kan i dag indsættes på de vandrette lednin-ger, hvad der ikke var tilfældet for blot nogle årtier siden. Det har betydetlangt større anvendelsesmuligheder af spærrerne for både kommunale for-valtninger og privatpersoner. Samtidig har der i samfundet været et øget

opmærksomhed på behovet for at forebygge rotternes ødelæggende virk-ning i kloakker og stikledninger.Rottespærrer kan være et positivt supplement til den almindelige kloakreno-vering, f.eks. ved byggemodning af nye boligområder eller på følsommeinstitutioner.En lang række kommuner har allerede investeret i rottespærrer og elektro-nisk rottefælder, og de praktiske erfaringerne med disse synes indtil videretilfredsstillende. Således er der indført rottespærrer på f.eks. Hillerød syge-hus med gode, dokumenterede resultater.Københavns kommune besluttede i 2008 at gennemføre et større forsøgmed forskellige typer rottespærrer, herunder en ny, elektronisk rottefælde,på udvalgte lokaliteter i kommunen omfattende skoler og kommunale insti-tutioner.Projektet er igangværende og vil give meget værdifuld viden om rottespær-rernes muligheder for effektivt at forhindre rotter i at trænge ind i kloakkerog stikledninger. Projektet afsluttes ultimo 2010 med en evaluering.By- og Landskabsstyrelsen imødeser resultaterne fra det københavnskeforsøg med henblik på nærmere at vurdere, hvorledes erfaringerne herfrakan udnyttes i prioritering og stillingtagen til bekæmpelse af rotter4.7 Registrering af kommunal rottebekæmpelseDen gældende bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter præciserer ikketilstrækkeligt, hvorvidt kommunalbestyrelsen skal føre kontrolbog over alleejendomme o. lign., hvor der foretages rottebekæmpelse. For at sikre detnødvendige kommunale datagrundlag og for at lette By- og Landskabssty-relsens mulighed for tilsyn og håndhævelse i forhold til kommuner og priva-te bekæmpelsesfirmaer, skal forpligtelsen til at føre kontrolbog udvides til atgælde alle ejendomme eller steder, hvor bekæmpelse finder sted.

5. Målrettet information og vejledning - resistens, smit-terisici og private stikledninger5.1 Vejledning til borgere, kommuner og private bekæmpelsesfirmaerNår borgere bliver udsat for rotteangreb, er det især relevant information, deefterspørger. Borgernes forventninger til den kommunale rottebekæmpelseer, at kommunen kan levere hurtig og effektiv bekæmpelse af rotter samti-dig med, at borgerne kan få relevante oplysninger om tidsforløb for bekæm-pelse, forebyggelse af gentagelser, rotters smitterisici og eventuel iværk-sættelse af afværgeforanstaltninger. Information er derfor et nøgleord i rot-tebekæmpelsen, og er en væsentlig forudsætning for, at borgerne føler sigtrygge ved den kommunale indsats. Hvis informationen svigter, kan manheller ikke forvente, at borgerne skal hjælpe myndighederne med at anmel-

5.2 Folder om rotters smitterisikoBy- og Landskabsstyrelsen registrerer i stigende omfang, at daginstitutio-ner, fødevarevirksomheder og private kommer i kontakt med rotter. De på-gældende efterspørger alle lettilgængelig information om smitterisici i for-bindelse med rotter, desinfektion og forholdsregler ved kontakt med rotter.En elektronisk folder, der kan udskrives og udleveres til kommuner, private,fødevarevirksomheder o.a., og som kort og koncist informerer om fakta,vurderes at kunne medvirke, at fødevaresikkerheden er i orden, hvis der harværet rottekontakt samt, at færrest mulige bliver smittet med rotteoverførtesygdomme.5.3 Hjemmeside om resistens hos rotterRotters resistens mod kemiske bekæmpelsesmidler er igennem mange årblevet kortlagt i Danmark. Senest har Skadedyrlaboratoriet og By- og Land-skabsstyrelsen fra 2001-2008 gennemført en meget omfattende moniteringaf resistensens udbredelse hos den brune rotte, jf. afsnit 4.4.Rotternes resistensudvikling er ikke alarmerende, men dog alvorlig nok til,at der er behov for at informere kommuner, bekæmpelsesfirmaer og borge-re om resistensen og den resistensstrategi, som By- og Landskabsstyrelsenanbefaler, at man benytter.For at sikre en effektiv rottebekæmpelse og modvirke resistensudbredelsehos rotter i Danmark vil By- og Landskabsstyrelsen i samarbejde med Ska-dedyrlaboratoriet udarbejde en hjemmeside med information om By- ogLandskabsstyrelsens resistensstrategi, resistens hos rotter samt forebyg-gelse og bekæmpelse af resistente rotter. Hjemmesiden kan eventueltkombineres med GIS kort over allerede fundne ejendomme med resistens.5.4 Rottebekæmpelse uden brug af giftBy- og Landskabsstyrelsen vil udarbejde en elektronisk folder om kommu-nernes muligheder på området med konkrete bud på, hvor forebyggelse afrotter kan ske uden brug af gift. Det kan være ved bekæmpelse med fælder,

brug af rottespærrer og andre tiltag, der med fordel kan bringes i anvendel-se. Dette skal medvirke til at opprioritere bekæmpelse uden brug af gift.5.5 Kampagne for bedre private stikledningerEn af de væsentligste årsager til rotter i byzone er defekte stikledninger hosvirksomheder og i private boliger. By-og Landskabsstyrelsen vil derforiværksætte en kampagne, der skal sætte fokus på kommunernes forpligtel-ser til at føre tilsyn med private spildevandsanlæg (stikledninger og brønde)ligesom kampagnen vil sætte fokus på borgernes egne forpligtelser sombolig- og grundejere til at sikre deres anlæg.