§1I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 2, § 60, stk.1,og§ 60 a, stk. 1,ændres ”vådområder” til: ”vådområder og ådale”.2.I§ 16, stk. 2,indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:” 3) plantning af flerårige energiafgrøder, bortset fra plantning på arealer, der er beliggendei internationale naturbeskyttelsesområder, jf. dog stk. 3 og 4.”Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.3.I§ 16indsættes som stk. 3 og 4:” Stk.3.Arealer omfattet af stk. 1, der ligger nærmere end 300 m fra et internationaltnaturbeskyttelsesområde, kan tilplantes med flerårige energiafgrøder, hviskommunalbestyrelsen godkender, at plantningen ikke vil skade det internationalenaturbeskyttelsesområde.Stk.4.Miljøministeren fastsætter regler om tilplantning, som nævnt i stk. 2, nr. 3, og stk.3, herunder regler om energiafgrødernes art, og om kommunalbestyrelsens administration afbestemmelsen i stk. 3.”4.Efter § 38 a indsættes:”§38 b.Der kan kun gennemføres en fredning af landbrugsarealer ejet af fonde, foreningereller andre juridiske personer, der har til formål at støtte almennyttigenaturbeskyttelsesformål, hvis fonden, foreningen eller selskabet har givet afkald på atmodtage erstatning efter § 39.”5.Ioverskriftentil § 60 a ændres ”vådområder” til: ”vådområderog ådale”.§2I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, foretages følgendeændringer:1.§ 11 a, nr. 5,affattes således:”5) beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg,”2.I§ 11 a,indsættes efter nr. 10, som nyt nummer:”11) beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på storehusdyrbrug,”Nr. 11-19 bliver herefter nr. 12-20.

3.I§ 5 a, stk. 3, 2. pkt.,ændres ”nr. 18” til: ”nr. 19”.§3I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009, foretages følgendeændringer:1.Fodnoten til lovens titel affattes således: ”Loven indeholder bestemmelser, dergennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som ændret senest vedRådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368,dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyrog planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7, som ændret senest vedRådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368,dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fast-læggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet)EF-Tidende 2000 nr. L 327, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning afmiljøskader, EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56.”2.I§ 12, stk. 1, nr. 2,ændres ”jf. kapitel 7,” til: ”jf. stk. 3 og kapitel 7,”.3.I§ 12indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk. 3.Der kan i regulativet fastsættes bestemmelse om, at vandløbet eller dele heraf ikkeeller kun i særlige tilfælde må vedligeholdes.”Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.4.Efter § 13 indsættes:”§ 13 a.Fødevareministeren kan efter anmodning fra miljøministeren inden for rammerne afde bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, efter ansøgning yde tilskud til lodsejere,der som følge af et regulativ som nævnt i § 12, stk. 3, får nedsat indtjening.”5.I§ 14ændres ordene ”samt om offentlighedens medvirken” til: ”, om offentlighedensmedvirken samt om tilskudsordningen efter § 13 a”.6.§ 27, stk. 1,affattes således:”§ 27.Med mindre andet er fastsat i regulativet, jf. § 12, stk. 3, eller i bestemmelser efter §36, skal vandløb vedligeholdes, således at det enkelte vandløbs skikkelse ellervandføringsevne ikke ændres.”7.§ 37affattes således:”§ 37.Med henblik på forbedring af de fysiske forhold i og omkring vandløb og for atopfylde miljømål fastsat i vandplaner efter miljømålsloven eller for i øvrigt at forbedre defysiske forhold i og omkring vandløb kan vandløbsmyndigheden beslutte, at der gennemføresrestaureringsforanstaltninger, herunder genopretning af vandløbs naturlige løb og fjernelse affysiske spærringer for vandgennemstrømningen.Stk. 2.Vandløbsmyndigheden afholder udgifterne ved restaureringer. Miljøministeren kanyde tilskud til gennemførelse af restaureringsprojekter.

Stk. 3.Fødevareministeren kan efter anmodning fra miljøministeren inden for rammerne afde bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, efter ansøgning yde tilskud til lodsejere,der som følge af foranstaltninger som nævnt i stk. 1 får nedsat indtjening.Stk. 4.Enhver, der lider tab ved en foranstaltning som nævnt i stk. 1, har ret til erstatning.Stk. 5.Miljøministeren fastsætter nærmere regler om foranstaltninger som nævnt i stk. 1,herunder om samarbejdet mellem vandløbsmyndighederne, om deres samarbejde med andremyndigheder, om offentlighedens medvirken samt om tilskudsordningerne efter stk. 2 og 3.”8.I§ 57, stk. 1,ændres ”personer” til: ”myndigheder eller personer”.9.Efter § 70 a indsættes i kapitel 12:”§ 70 b.Vandløbsmyndigheden skal iværksætte de foranstaltninger, som fremgår afhandleplanen til gennemførelse af vandplanen efter miljømålsloven.”10.I§ 78indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.Ministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efterforhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøvevandløbsmyndighedens beføjelse til at føre tilsyn med overholdelse af bestemmelsen i § 69,stk. 1.”Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.11.I§ 78, stk. 2og3,der bliver stk. 3 og 4, ændres ”stk. 1” til: ”stk. 1 og 2”.§4I lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder(miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009, foretages følgendeændringer:1.§ 53, stk. 1, nr. 1,ophæves.Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.2.I§ 54, stk. 1,udgår ordene: ”fastsættelse af mål og indsatsprogram og”.§5I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1755 af 22. december 2006,som ændret senest ved § 19 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 51indsættes somstk. 2:”Stk.2.Tilsynsmyndighederne kan hos andre offentlige myndigheder indhente deoplysninger, der er nødvendige for at udføre tilsyns- eller andre opgaver efter denne lov.Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse hermed foretage sammenstilling og samkøring afoplysninger, herunder personoplysninger i kontroløjemed.”§6

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, som ændretbl.a. ved § 1 i lov nr. 507 af 17. juni 2008 og senest ved lov nr. 653 af 15. juni 2010, foretagesfølgende ændringer:1.Fodnote 1til lovens titel affattes således:”1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979nr. L 103, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006,EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40, som ændret senest ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse iforbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændringaf Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang tilklage og domstolsprøvelse, EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17, Rådets direktiv 91/156/EØFaf 18. marts 1991 om ændring af direktiv 75/442/EØF om affald, EF-Tidende 1991 nr. L 78,side 32, Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand modforurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991 nr. L 375, side1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende2006 nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring afnaturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L 206, side7, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1882/2003/EF af 29.september 2003, EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald, EF-Tidende 1994 nr. L365, side 10, Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse ogbekæmpelse af forurening, EF-Tidende 1996 nr. L 257, side 26, Rådets direktiv 96/82/EF af9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, EF-Tidende1997 nr. L 10, side 13, Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald,EF-Tidende 1999 nr. L 182, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer, EF-Tidende 2000, nr. L 269,side 34, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 omfastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000 nr. L 327, side 1, dele af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr(WEEE), EU-Tidende 2003 nr. L 37, side 24, direktiv 2003/108/EF af 8. december 2003 omændring af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003 nr. L 345, side 106� dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning afmiljøskader, EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56, dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorersamt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF, EU-Tidende 2006 nr. L 266, side 1, dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og omophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008 nr. L 312, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i detindre marked, EU-Tidende 2006 nr. L 376, side 36 og dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for enbæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009 nr. L 309, side 71.”2.Efter § 21 a indsættes:

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning og baggrund2. Lovforslagets indhold2.1. Naturbeskyttelsesloven2.1.1.Ændring af formålsbestemmelsen og bestemmelse om naturforvaltning med henblikpå fjernelse af fosfor2.1.1.1.Gældende ret2.1.1.2.Den foreslåede ordning2.1.2.Flerårige energiafgrøder2.1.2.1.Gældende ret2.1.2.2.Den foreslåede ordning2.1.3.Ændring af fredningsbestemmelser om erstatning2.1.3.1.Gældende ret2.1.3.2.Den foreslåede ordning2.2. Planloven2.2.1.Lokalisering af byggeri på store husdyrbrug2.2.1.1.Gældende ret2.2.1.2.Den foreslåede ordning2.2.2.Lokalisering af fælles biogasanlæg2.2.2.1.Gældende ret2.2.2.2.Den foreslåede ordning2.3. Vandløbsloven2.3.1.Ophør/reduktion af vandløbs vedligeholdelse2.3.1.1.Gældende ret2.3.1.2.Den foreslåede ordning2.3.2.Vandløbsrestaurering og –genopretning og fjernelse af fysiske spærringer2.3.2.1.Gældende ret2.3.2.2.Den foreslåede ordning2.3.3.Tilskud og erstatning2.3.3.1.Gældende ret2.3.3.2.Den foreslåede ordning2.3.4.Tilsyn med 2 m-bræmmer2.3.4.1.Gældende ret2.3.4.2.Den foreslåede ordning2.4. Miljømålsloven2.4.1.Tilpasning af adgangen til at klage2.4.1.1.Gældende ret2.4.1.2.Den foreslåede ordning2.5. Kemikalieloven2.5.1.Sammenkøring af data2.5.1.1.Gældende ret2.5.1.2.Den foreslåede ordning2.6. Miljøbeskyttelsesloven2.6.1.Pesticidfri beskyttelseszoner omkring vandindvindingsanlæg2.6.1.1.Gældende ret2.6.1.2.Den foreslåede ordning

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. Ad naturbeskyttelsesloven3.1.1.P-ådale3.1.2.Flerårige energiafgrøder3.1.3.Fredninger3.2. Ad planloven3.3. Ad vandløbsloven3.3.1.Vandløbsrestaurering mv.3.3.2.Tilsyn med 2 m bræmmer3.4. Ad miljømålsloven3.5. Ad kemikalieloven3.6. Ad miljøbeskyttelsesloven3.7. Skemaer over forslagets offentlige økonomiske konsekvenser4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.4.1. Ad naturbeskyttelsesloven4.2. Ad planloven4.3. Ad vandløbsloven4.4. Ad miljømålsloven4.5. Ad kemikalieloven4.6. Ad miljøbeskyttelsesloven5. De administrative konsekvenser for borgere6. De miljømæssige konsekvenser6.1. Ad naturbeskyttelsesloven6.1.1.P-ådale6.1.2.Flerårige energiafgrøder6.2. Ad planloven6.3. Ad vandløbsloven6.4. Ad miljømålsloven6.5. Ad kemikalieloven6.6. Ad miljøbeskyttelsesloven7. Forholdet til EU-retten7.1. Ad miljøbeskyttelsesloven7.2. Ad naturbeskyttelsesloven–flerårige energiafgrøder8. Hørte myndigheder og organisationer mv.9. Sammenfattende skema

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med en række ændringer i Fødevareministerietslovgivning. Lovforslaget indeholder ændringer i naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbs-loven, miljømålsloven, kemikalieloven og miljøbeskyttelsesloven. Det vil sikre, atkommunerne i kommuneplanerne fremover skal planlægge for lokalisering af store husdyr-brug og fælles biogasanlæg. Tilplantningsforbuddet langs søer og åer for så vidt angårflerårige energiafgrøder udenfor bl.a. internationale naturbeskyttelsesområder –fællesbetegnelsen for Natura 2000-områder (områder udpeget efter fuglebeskyttelses- oghabitatdirektivet) og Ramsarområder - ophæves, og der foretages ændringer, således at derkan etableres ådale med henblik på fjernelse af fosfor. Endvidere indføres en begrænsning forfredning af landbrugsarealer, som lov om landbrugsejendomme giver visse fonde, foreningerog selskaber (juridiske personer) mulighed for at opkøbe og udvikle til naturområder.Endvidere vil der ske ændringer med henblik på ophør eller reduktion afvandløbsvedligeholdelse samt vandløbsrestaurering og -genopretning. Forslaget indebærertillige en tilpasning af klageadgangen vedr. vand- og Natura 2000-planer samt en præciseringaf hjemmelsgrundlaget for gennemførelse af kommunernes vandhandleplaner.Hertil kommer ændringer i kemikalieloven med det formål at give mulighed for samkøring afdata på Fødevareministeriets og Miljøministeriets område med henblik på, at bl.a.Plantedirektoratet kan målrette oplysnings- og kontrolindsatsen overfor brancher ogvirksomheder, der har et særligt stort forbrug af pesticider.Endelig indeholder lovforslaget ændringer af miljøbeskyttelsesloven med det formål, atindføre et generelt forbud mod erhvervsmæssig og offentlig anvendelse af pesticider i enbeskyttelseszone på 25 meter omkring alle vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvandtil almene vandforsyningsanlæg, for at beskytte grundvand og drikkevand mod forureningmed pesticider og disses nedbrydningsprodukter.2. Lovforslagets indholdLovforslaget er en samlelov og skal udmønte aftalen om Grøn Vækst i de enkelte love påMiljøministeriets område, som aftalen vedrører.2.1. Naturbeskyttelsesloven2.1.1. Ændring af formålsbestemmelsen og bestemmelse om naturforvaltning med henblikpå fjernelse af fosforGrøn Vækst indebærer en række initiativer, som skal sikre en reduktion af kvælstof og fosfor(N og P) til vandmiljøet. En af de arealrelaterede indsatser er etablering af mindreoversvømmelsesområder kaldet P-ådalsprojekter. Der er tale om en ny form for vådområder.Disse skal sikre en reduceret udledning af fosfor til målsatte søer, hvor fosforniveauet er etproblem. De vil derfor typisk være beliggende opstrøms i vandsystemerne. Indsatsenindebærer, at vand-løbet modificeres, f.eks. ved slyngninger og hævning af vandløbets bund,og derved muliggør oversvømmelse af tilstødende lave arealer i perioder med høj vandføring ivandløbene. Hermed aflejres fosforpartikler på engarealet.Indsatsen er et led i gennemførelsen af EU’s vandrammedirektiv og der skal ifølge GrønVækst-aftalen i perioden 2010 - 2015 etableres 3.000 ha ådale for at sikre en samlet reduktionpå 30 t P/år.

2.1.1.1. Gældende retNaturbeskyttelsesloven indeholder i dag alene hjemmel til at gennemføre vådområdeprojektermed henblik på fjernelse af kvælstof. Lovforslaget giver mulighed for at også at gennemføreådalsprojekter med henblik på fosforreduktion efter de samme regler som etablering afvådområder til fjernelse af kvælstof.2.1.1.2. Den foreslåede ordningLovforslaget indeholder ændringer af naturbeskyttelsesloven, der gør det muligt at etablereådalsprojekter, med det formål at reducere fosforudledningen til søer, efter de sammebestemmelser der gælder for etablering af vådområder.2.1.2. Flerårige energiafgrøderRegeringen ønsker at styrke landbrugets rolle som leverandør af grøn energi. Det fremgår afaftalen om Grøn Vækst, at dette skal fremmes gennem en række tiltag for biogas og flerårigeenergiafgrøder.Anvendelsen af flerårige energiafgrøder til grøn energi bidrager positivt til reduktionen iudledningen af bl.a. drivhusgasser, kvælstof og pesticider. Regeringen ønsker derfor at skabebedre rammer for dyrkning af energiafgrøder.Lovforslaget indeholder en ændring af naturbeskyttelsesloven, der gør det muligt at planteflerårige energiafgrøder inden for 150 m sø- og åbeskyttelseslinjen, hvor tilplantning ikke ertilladt efter de gældende regler uden forudgående dispensation. De ændrede regler vil ikkegælde arealer, der ligger inden for internationale naturbeskyttelsesområder. For at sikre, atnaturbeskyttelsen ikke forringes, opretholdes andre bestemmelser i naturbeskyttelsesloven,f.eks. § 3 om beskyttede naturtyper.2.1.2.1. Gældende retEfter de gældende regler i naturbeskyttelsesloven er det ikke tilladt at tilplante arealer, der eromfattet af naturbeskyttelseslovens § 16 om 150 m sø- og åbeskyttelseslinjen.Beskyttelseslinjen gælder for alle søer over 3 ha og for vandløb, der er registreret med enbeskyttelseslinje efter den tidligere lovgivning. De registrerede vandløb er de offentligevandløb, der før en lovændring i 1992 havde en regulativmæssig bundbredde på over 2 m.Der er derfor en lang række mindre vandløb, hvor der ikke er beskyttelseslinje.Kommunerne kan dispensere fra forbuddet mod tilplantning. Efter de gældende regler omadministration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter skalkommunen i forbindelse med sin afgørelse om dispensation bl.a. vurdere, om tilplantningenkan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, og – hvis dette ikke kanafvises – foretage en nærmere konsekvensvurdering. Hvis skade ikke kan udelukkes, kandispensation ikke gives. Det gælder både tilplantning inden for og uden for området.Kommunens afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet.2.1.2.2. Den foreslåede ordningLovforslaget indebærer, at forbuddet i naturbeskyttelsesloven mod tilplantning inden for sø-og åbeskyttelseslinjen ikke skal gælde for tilplantning med en række flerårige energiafgrøder,som f.eks. energipil og -poppel.

Med forslaget ligestilles tilplantning med flerårige energiafgrøder inden for sø- og åbeskyttel-seslinjen med dyrkning af de etårige afgrøder, som kan dyrkes uden forudgående tilladelse.Der sker ikke ændring af reglerne for anden tilplantning som f.eks. juletræer, læhegn ellerskovtilplantning, hvor dyrkning som hidtil forudsætter forudgående dispensation.Det er ikke hensigten, at ændringen af tilplantningsforbuddet inden for sø- ogåbeskyttelseslinjen skal forringe varetagelsen af naturhensyn. Der sker derfor ikke ændring aff.eks. reglerne i naturbeskyttelsesloven om beskyttelse af naturtyper, om klitfredning,beskyttelseslinjer ved strande og fortidsminder og vandløbslovens 2 m dyrkningsfri bræmme.Reglerne om beskyttede arters levesteder, jf. naturbeskyttelseslovens § 29 a, og fredningerefter lovens kapitel 6 ændres heller ikke.Inden for internationale naturbeskyttelsesområder opretholdes forbuddet mod tilplantninginden for sø- og åbeskyttelseslinjen. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ved behandlingenaf ansøgninger om dispensation som hidtil skal varetage de hensyn til landskabet ogbeskyttelseslinjens betydning som levested og spredningskorridor for plante- og dyreliv, sombeskyttelseslinjen har til formål at varetage, ligesom det skal sikres, at tilplantningen ikkeskader det internationale beskyttelsesområde.I EF-fuglebeskyttelsesområder gælder i øvrigt generelt, dvs. også uden for sø- ogåbeskyttelseslinjen, en særlig anmeldeordning efter naturbeskyttelseslovens § 19 b for bl.a.plantning af flerårige energiafgrøder og opdyrkning af vedvarende græsarealer.Med ophævelsen af forbuddet mod tilplantning med flerårige energiafgrøder uden for etinternationalt naturbeskyttelsesområde, vil kommunalbestyrelsen ikke længere i forbindelsemed en dispensationssag skulle vurdere, om tilplantning vil skade det internationalenaturbeskyttelsesområde. For at sikre overensstemmelse med habitatdirektivets regleropretholdes derfor det gældende krav om en forudgående vurdering af tilplantning inden forbeskyttelseslinjen med flerårige energiafgrøder på arealer, der er beliggende nærmere end 300m fra et internationalt naturbeskyttelsesområde. Afstanden på 300 m er fastsat på grundlag afen faglig vurdering fra Danmarks Miljøundersøgelser. Efter forslaget skalkommunalbestyrelsen godkende, at tilplantning på disse arealer kan ske uden at skade detinternationale naturbeskyttelsesområde.Miljøministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler herom, herunder om, attilplantning kun kan afslås, hvis kommunen vurderer, at tilplantning vil være i strid meddirektivet.Efter lovforslaget skal miljøministeren endvidere fastsætte nærmere regler, der præciserer,hvilke flerårige energiafgrøder, der undtages fra tilplantningsforbuddet. Det vil bl.a. værearter som ask, el, hassel, pile- og poppelarter.2.1.3. Ændring af fredningsbestemmelser om erstatningLovforslaget indeholder en ændring af bestemmelserne om fredning for at begrænsemuligheden for fredning af visse landbrugsarealer mod erstatning.Baggrunden for ændringen er, at lov om landbrugsejendomme giver fonde, foreninger ogjuridiske personer (selskaber), der har til formål at støtte almennyttigenaturbeskyttelsesformål, mulighed for at erhverve landbrugsarealer.

Forslaget indebærer, at disse fonde og foreninger ikke efterfølgende kan modtage erstatning iforbindelse med fredning af sådanne landbrugsarealer.2.1.3.1. Gældende retEfter naturbeskyttelseslovens § 39 ydes der fuld erstatning for det tab, som en fredningmedfører. Der gælder særlige regler for offentligt ejede arealer.2.1.3.2. Den foreslåede ordningDen foreslåede ændring indebærer, at der kun kan gennemføres en fredning aflandbrugsarealer ejet af fonde, foreninger eller andre juridiske personer (selskaber), der har tilformål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, hvis fonden, foreningen eller denjuridiske person har givet afkald på fredningserstatning i anledning af fredningen.2.2. PlanlovenMed ændringen af planloven skal kommunerne inddrage de nye store husdyrbrug i denalmindelige planlægning, og kommunerne forpligtes tillige til at inddrage beliggenheden afarealer til fælles biogasanlæg i kommuneplanlægningen.Baggrunden for den ønskede lovændring er, at landbrugsloven i forlængelse af Grøn Vækst erændret, så grænsen for hvor mange dyreenheder, der maksimalt må være pr. bedrift, erophævet. Endvidere er der i landbrugsloven nu også åbnet op for, at der kan etableres jordløsehusdyrproduktioner. Muligheden for jordløse brug og afskaffelse af maksimalkravet tildyreenheder, som hidtil har været på 750 dyreenheder pr. bedrift, kan medføre, at en bedriftfår en større lokal belastning i form af bl.a. lugtgener, ammoniak og øget transport til og frabrugene. Den samlede bygningsmasse vil også kunne blive betydeligt større, således at der idet åbne land vil kunne opstå meget store industrilignende byggerier.Det er derfor med Grøn Vækst forudsat, at kommunerne fremover inddrager beliggenheden afområder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug i kommunernesalmindelige planlægning for at sikre en hensigtsmæssig placering. Det skal bidrage til at sikreen hensigtsmæssig placering af brugenes bygninger mv. i forhold til infrastrukturen, herunderisær i forhold til fælles biogasanlæg, som vil skulle aftage gylle fra husdyrbruget. Gennemden almindelige planlægning vil det også være muligt at optimere beliggenheden af områder,inden for hvilke husdyrbrugs driftsbygninger og driftsanlæg kan placeres, med henblik på atsikre såvel erhvervets som andre erhvervs udviklingsmuligheder og under hensyn til byvækst.Det vil samtidig kunne bidrage til en hensigtsmæssig placering i forhold tilbeskyttelsesinteresserne i det åbne land, herunder særligt landskabs-, natur- ogmiljøinteresser. Hertil må forventes en mere effektiv behandling af sager om husdyrbrug i deplanlagte områder. Den foreslåede lovændring indebærer ingen ændringer i øvrigt i regler ogprocedurer. Dog vurderes det, at lovændringen vil kunne bidrage til, at kommunerne fårmulighed for at kunne gennemføre en hurtigere sagsbehandling end i dag for husdyrbrugbeliggende inden for udpegede områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg, derskal have en godkendelse i henhold til husdyrgodkendelsesloven.Med Grøn Vækst er det besluttet, at landbruget skal spille en langt større rolle som energi-leverandør. Det har derfor været regeringens ønske, at landbrugets rolle som leverandør afgrøn energi styrkes væsentligt, og at barrierer for placeringen af fælles biogasanlæg reduceres.Aftaleparterne er enige om gennemførelse af en række initiativer til fremme af landbrugets

rolle som leverandør af grøn energi, herunder ændring af planloven med henblik på atforpligte kommunerne til at inddrage beliggenheden af arealer til fælles biogasanlæg ikommune-planlægningen.For at understøtte fremdriften og den bedst mulige koordinering af henholdsvis overskud ogunderskud af gylle forskellige steder i landet, skal et udvalg udarbejde en koordineringsplanfor biogas og gødningsformidling i løbet af 2009. Først herefter er der overblik over hvor oghvor mange fælles biogasanlæg der forventes, og derved over hvor stor planlægningsopgavener.2.2.1. Lokalisering af byggeri på store husdyrbrug2.2.1.1. Gældende retPlanlægning for lokalisering af landbrugsbyggeri er i dag ikke et emne, der indgår i”kommuneplankataloget” i planlovens § 11 a.Planlovens § 11 b, stk. 2, åbner dog mulighed for, at kommuneplanen også kan regulere andreforhold end de, der er udtrykkeligt nævnt i kommuneplankataloget, der fremgår af lovens § 11a. Ved ændringen af planloven i 2005, jf. lov nr. 571 af 24. juni 2005, blev det præciseret, atkommuneplanerne kan omfatte en udpegning af arealer til lokalisering af landbrugetsdriftsbygninger og -anlæg inden for de særligt værdifulde landbrugsområder. Præciseringenunderstregede kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage hensynet til landskab, natur ogbosætning gennem en planlægning samtidig med varetagelsen af de jordbrugsmæssigeinteresser som for eksempel investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder.En udpegning af områder til fremtidigt landbrugets driftsbygninger og -anlæg vil kunnekonkretisere kommunalbestyrelsens administrationsgrundlag for landbrugsbyggeri, derkræver landzonetilladelse, f.eks. fordi det antager industriel karakter, eller som kræver entilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1486 af4. december 2009. Samtidig vil udpegningen kunne tjene som en vigtig borgerinformation omområder, hvor der i fremtiden må forventes at komme nyt landbrugsbyggeri og -produktion.I dag er det frivilligt for kommunerne at planlægge for lokalisering af landbrugets drifts-bygninger og anlæg, herunder driftsbygninger og anlæg for store husdyrbrug.2.2.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at planlægning for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger ogdriftsanlæg på store husdyrbrug bliver et obligatorisk emne, som kommuneplanen skalindeholde retningslinjer for. Det skal sikre mulighed for udviklingen i husdyrproduktionen.Herved sikres grundlaget for en hensigtsmæssig beliggenhed af arealer til byggeri på storehusdyrbrug i forhold til omgivelserne på basis af en samlet planlægningsmæssig vurdering.Der er således tale om en udpegning af områder til lokalisering af store husdyrbrug, som ejereaf husdyrbrug kan vælge at benytte sig af ved placering af driftsbygninger og driftsanlæg, oghermed få større sikkerhed for investerings- og udviklingsmuligheder. Reguleringen forhusdyrbrug, herunder efter husdyrgodkendelsesloven er den sammen uanset om husdyrbrugetligger indenfor eller udenfor de kommunalplanlagte områder.Som også tidligere nævnt i afsnit 2.2. vurderes det, at den foreslåede lovændring vil kunnebidrage til, at kommunerne vil kunne gennemføre en hurtigere sagsbehandling end i dag for

husdyrbrug beliggende inden for udpegede arealer til lokalisering af driftsbygninger ogdriftsanlæg, der skal have en godkendelse i henhold til husdyrgodkendelsesloven.I øvrigt gælder husdyrgodkendelseslovens bestemmelser fortsat.2.2.2. Lokalisering af fælles biogasanlæg2.2.2.1. Gældende retFælles biogasanlæg er omfattet af planlovens bestemmelser om vurdering af visse offentligesog privates enkeltanlægs indvirkning på miljøet, jf. planlovens §§ 11 g-i (VVM-reglerne, jf.bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og privateanlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning). Biogasanlæg er optagetpå listen over anlæg, der skal ”screenes”, dvs. at der skal foretages en vurdering af, hvorvidtanlægget må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet og derfor skal VVM-vurderes, eller at dette ikke er tilfældet. Derudover er biogasanlæg omfattet afmiljøbeskyttelseslovens kapitel 5-godkendelsesordning.Vurderes det, at anlægget må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skalkommunalbestyrelsen offentliggøre forslag til kommuneplanretningslinjer for det pågældendeanlæg. Forslaget skal ledsages af en redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggetsvirkning på miljøet (VVM-redegørelse). Hvis anlægget giver anledning til udarbejdelse afkommuneplantillæg i mere end to kommuner, vil VVM-myndigheden overgå tilMiljøministeriets Miljøcentre.Etableringen af et fælles biogasanlæg vil efter omstændighederne forudsætte, at dertilvejebringes en lokalplan for anlægget. Der skal i så fald tillige tilvejebringes rammer forlokalplanlægningen i medfør af planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 8.2.2.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at planlægning for beliggenheden af arealer til lokalisering af fælles biogasanlægbliver et obligatorisk emne, som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for. Det skalsikre muligheden for etablering af biogasanlæg. Desuden sikres grundlaget for enhensigtsmæssig beliggenhed af arealer til biogasanlæg i forhold til omgivelserne på basis afen samlet planlægningsmæssig vurdering.Da den obligatoriske fastlæggelse af retningslinjer først skal være iværksat med denkommende kommuneplanrevision 2013, skal det fremhæves, at kommuneplanlægning forfælles biogasanlæg bør ske tidligere. Der er således pr. 1. januar 2010 nedsat etbiogassekretariat, som yder bistand vedr. disse kommuneplantillæg til de kommuner, derønsker det. På nuværende tidspunkt ønsker 32 kommuner, at indgå aftale med sekretariatetom bistand. Det er derfor afgørende, at kommunerne allerede nu laver kommuneplantillæg forstørre fælles biogasanlæg.Det skal i øvrigt bemærkes, at kommunen har mulighed for at stille krav om skærmendebeplantning i forbindelse med at der gives tilladelse. For så vidt angår bestående skæmmendetekniske anlæg, som f.eks. et fælles biogasanlæg, kan der i henhold til Fødevareministerietsbekendtgørelse nr. 863 af 10. september 2009 om skærmende beplantning ved skæmmendetekniske anlæg meddeles påbud. Påbuddet til en ejer eller bruger kan ske inden for området,der i en offentliggjort indsatsplan er fastsat som områder, hvor skærmende beplantning erønskelig af landskabelige hensyn.

Den foreslåede ændring angår alene fælles biogasanlæg og ikke gårdanlæg, der etableres påen enkelt ejendom. Hovedsigtet med ændringen er, at der i kommuneplanlægningen sikreslokaliseringsmuligheder for større fælles biogasanlæg, dvs. anlæg, der både er dimensionerettil behandling af mere end 200 tons gylle/gødning og anden biomasse pr. dag, og somplaceres som selvstændige enheder i forhold til de tilknyttede husdyrbrug. Planlægning viltage udgangspunkt i kommunens størrelse og i lokaliseringen af husdyrbrugene i kommunen.Med forslaget ændres der ikke ved planlovens regler om VVM og lokalplanpligt, jf. afsnit2.2.2.1.Forslaget indebærer, at beliggenheden af arealer til fælles biogasanlæg bliver en integreret delaf kommuneplanen senest ved næste revision, som skal være afsluttet ved udgangen af 2013.Derefter vil fælles biogasanlæg være et emne, der indgår i den sammenfattende kommune-plan, der revideres hvert 4. år på baggrund af samfundsudviklingen og strukturudviklingen ilandbruget.Det er aftalt i Grøn Vækst, at der skal udarbejdes en koordinerings-plan for biogas oggødningsformidling i løbet af 2009. På baggrund af koordineringsplanen vil regeringen gå idialog med Kommunernes Landsforening med henblik på aftale om lokalisering afbiogasanlæg. For at understøtte kommunerne med denne opgave vil der blive etableret etstatsligt rejsehold, som i 2010 og 2011 skal rådgive kommunerne primært omkommuneplanlægning, herunder spørgsmål om VVM, i forbindelse med planlægning af nyebiogasanlæg. På grundlag af aftalen om Grøn Vækst skønnes det på nuværende tidspunkt, atder er grundlag for etablering af omkring 50 nye fælles biogasanlæg på landsplan.2.3. VandløbslovenI Grøn Vækst-aftalen er det fastsat, at de fysiske forhold på udvalgte strækninger af 7.300 kmvandløb skal forbedres i årene 2011-2015 med følgende indsatser: ophør med eller reduktionaf vandløbsvedligeholdelse, vandløbsrestaurering og -genopretning samt fjernelse af udvalgtefysiske spærringer. Denne del af aftalen implementeres med de foreslåede ændringer afvandløbsloven.Det er vurderingen, at for at sikre gennemførelse af disse foranstaltninger bør loven indeholdeen bestemmelse om kommunernes handlepligt indenfor rammerne af den opgavekommunerne har hermed og den budgetmæssige ramme, der er aftalt i Grøn Vækst iforbindelse med gennemførelse af vandplanen efter miljømålsloven.Grøn Vækst aftalen forudsætter, at der ved ændret vandløbsvedligeholdelse for op til 7.300km vandløb kan ydes kompensation for udbyttetab indenfor rammerne aflanddistriktsprogrammet. Miljøministeriet og Fødevareministeriet har igangsat et arbejde forudvikling af en model, der vil kunne forudsige hvilke arealer der bliver mere vandlidende somfølge af den ændrede vandløbsvedligeholdelse. Modellen skal danne grundlag for udbetalingaf kompensation efter landdistriktsprogrammet til de lodsejere der påføres et udbyttetab somfølge af den ændrede vandløbsvedligeholdelse.

2.3.2.1. Gældende retDer er i den gældende lov hjemmel til at gennemføre vandløbsrestaurering, genoprettevandløbs naturlige forløb og fjerne fysiske spærringer i vandløbene. Enhver, der lider tab iforbindelse med gennemførelse af sådanne foranstaltninger, har ret til erstatning. Detvurderes, at disse hjemler ikke fuldt ud er dækkende for de foranstaltninger, som er forudsat iGrøn Vækst-aftalen.2.3.2.2. Den foreslåede ordningLovforslaget giver hjemmel til at gennemføre restaureringsforanstaltninger i vandløb,herunder genopretning af vandløbs naturlige forløb og fjernelse af fysiske spærringer forvandgennemstrømningen i overensstemmelse med Grøn Vækst-aftalen. Bestemmelsen omerstatning til bredejere og andre, der måtte have et tab i forbindelse med de nævnte indsatser,fastholdes. Det vil i bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationalenaturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse nr. 408. af 1. maj2007) blive præciseret, at der også i forbindelse med vedtagelse og gennemførelse afforanstaltninger med hjemmel i den foreslåede bestemmelse skal foretages enhabitatvurdering.2.3.3.Tilskud og erstatning

2.3.4.1. Gældende retEfter den gældende lov fører vandløbsmyndigheden, dvs. kommunalbestyrelsen tilsyn medoverholdelse af loven, herunder tilsyn med overholdelse af bestemmelsen om 2 mdyrkningsfrie bræmmer langs naturlige og højt målsatte vandløb og søer.2.3.4.2. Den foreslåede ordningEn del vandløb og søer, nemlig naturlige og højt målsatte vandløb og søer, har allerede i dagen 2 m beskyttelsesbræmme, hvor det ikke er tilladt at dyrke, jordbehandle, plante, foretagejordbehandling mv. Vandløbsmyndigheden, dvs. kommunalbestyrelsen fører tilsyn medoverholdelse af bestemmelsen og af vandløbsloven i øvrigt.Det er besluttet, at bestemmelser om 10 m randzoner skal gennemføres i Fødevareministerietslovgivning, og at Plantedirektoratet skal føre tilsyn med bestemmelserne. Langs de vandløbog søer, der har 2 m-bræmme, vil randzonen blive udlagt sådan, at bræmme plus randzonetilsammen udgør 10 m. Det vurderes at være uhensigtsmæssigt, at to forskellige myndighederhar tilsynsbeføjelser på de samme arealer vedrørende meget sammenlignelige forhold. Detforeslås derfor, at miljøministeren kan bemyndige en statslig myndighed til at føre tilsyn medoverholdelse af 2 m-bræmmerne.2.4. Miljømålsloven2.4.1. Tilpasning af adgangen til at klageI Grøn Vækst-aftalen er det fastsat, at for at sikre en hurtigere behandling af vand- og Natura2000-planerne skal adgangen til at klage over disse planer tilpasses.De statslige vandplaner og Natura 2000-planer har en meget overordnet karakter i forhold tilden enkelte lodsejer. De miljømålsætninger og indsatsprogrammer, som er indeholdt iplanerne, er politisk fastsat af regeringen med henblik på at leve op til Danmarks EU-forpligtelser efter hhv. vandrammedirektivet og habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne ogdermed udtryk for et politisk fastsat ambitionsniveau. De statslige planer skal mere konkret oglokalt udmøntes i kommunale handleplaner på hhv. vand- og naturområdet.De statslige vandplaner og Natura 2000-planer bliver tilvejebragt gennem en betydeligoffentlig inddragelse. Udover en idéfase, vil planerne således have været igennem 2 høringer,før de bliver endeligt vedtaget. Vandplanerne underkastes en såkaldt lovfæstet forhøring hoskommunerne og både vandplaner og Natura 2000-planer skal efterfølgende igennem en bredoffentlig høring.

Hensynet til borgernes deltagelse i beslutningsprocesserne varetages således afmiljømålslovens regler om offentlig høring. Hensynet til borgernes retssikkerhed varetagesved, at de berørte kan påklage de kommunale handleplaner og de afgørelser, der bliver truffetefter sektorloven, f.eks. miljøbeskyttelsesloven eller naturbeskyttelsesloven som konkretopfølgning på de statslige planer. Det foreslås derfor, at der ikke skal kunne klages overmiljømålsætninger og indsatsprogrammer. Da det er afgørende, at offentligheden bliverinddraget i forbindelse med planernes udarbejdelse, foreslås, at adgangen til at klage overmangler ved tilvejebringelsen af planerne opretholdes.2.4.1.1. Gældende retEfter miljømålsloven er der fuld prøvelsesret i forbindelse med klager over vandplaner ogNatura 2000-planer. Det vil sige, at klagenævnene kan efterprøve såvel retlige spørgsmål,f.eks. om planernes tilblivelse, som indholdsmæssige spørgsmål, f.eks. om de fastlagtemålsætninger.2.4.1.2. Den foreslåede ordningForslaget vil indebære, at der fremover kun kan klages over tilblivelsesmangler for så vidtangår de statslige vand- og Natura 2000-planer. Den fulde klageadgang for statsligeskovhandleplaner og kommunale handleplaner på vand- og naturområder opretholdes.2.5. Kemikalieloven2.5.1. Sammenkøring af dataMed forslaget åbnes der mulighed for at tilsynsmyndighederne kan indhente, sammenstille ogsamkøre data fra andre myndigheder.Mulighederne for yderligere fælles brug af data vil give en mere effektiv tilrettelæggelse oggennemførelse af tilsynsmyndighedernes kontrol.Den foreslåede bestemmelse vil således bl.a. kunne bruges til at sammenkøre data påPlantedirektoratets ressortområde og Miljøministeriets ressortområde med henblik på atPlantedirektoratet kan målrette oplysnings- og kontrolindsatsen overfor brancher ogvirksomheder, der har et særligt stort forbrug af pesticider.2.5.1.1. Gældende retTilsynsmyndigheden har efter de gældende regler i forvaltningsloven og lov om behandling afpersonoplysninger mulighed for at indhente oplysninger i kontroløjemed i enkeltståendetilfælde. Derimod har myndigheden ikke uden udtrykkelig lovhjemmel mulighed for atforetage en systematisk sammenstilling og samkøring af de oplysninger, der er indhentet hosandre offentlige myndigheder, med de oplysninger, der findes i myndighedernes egne IT-systemer. Kemikalieloven indeholder i dag ikke en sådan lovhjemmel.2.5.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås i forslaget til § 51, stk. 2, at tilsynsmyndighederne bemyndiges til at kunneindhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder for at udføre tilsyns- eller andreopgaver og herunder foretage sammenstilling og samkøring af oplysningerne. Forslaget åbnermulighed for yderligere fælles brug af data med henblik på en mere effektiv og forvirksomhederne og myndighederne administrativt mindre bebyrdende tilrettelæggelse oggennemførelse af tilsynsmyndighedernes kontrol.

Ved at opnå hjemmel til at sammenkøre oplysninger, der er indhentet hos andre myndigheder,kan tilsynsmyndighederne langt bedre målrette deres tilsyn. Der er kontrolmæssigt behov forgennem sammenstilling og samkøring af oplysninger at kunne se sammenhænge og mønstre,som ellers ikke ville være synlige.Tilsynsmyndighederne vil i forbindelse med administration af den foreslåede bestemmelseskulle iagttage de procedurer omkring samkøring og sammenstilling af personoplysninger, derfølger af lov om behandling af personoplysninger. Se nærmere herom under de speciellebemærkninger til § 5.Bestemmelsen vil bl.a. kunne blive brugt i forbindelse med kontrollen af anvendelsen afplantebeskyttelsesmidler. Dette tilsyn varetages af Plantedirektoratet.Der kan i øvrigt henvises til lov nr. 1529 af 27. december 2009 om ændring af lov om journalover brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning afplantebeskyttelsesmidler i jordbruget, der bl.a. bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrugog fiskeri til at fastsætte regler om digital indberetning af journaler over brug afplantebeskyttelsesmidler i jordbruget. Ændringsloven blev samtidig indarbejdet i en nylovbekendtgørelse, hvorfor at de nugældende regler formelt genfindes i lovbekendtgørelse nr.19 af 8. januar 2010 om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr tiludbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget.Både lov nr. 1529 af 27. december 2009 om ændring af lov om journal over brug afplantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler ijordbruget samt nærværende lovforslag er en del af målsætningen i aftalen om Grøn Vækstom en markant reduktion af plantebeskyttelsesmidlers skadesvirkninger, idet der skal skeobligatorisk indberetning af sprøjtejournaler til Plantedirektoratet, og på baggrund af data isprøjtejournalerne kan det nærmere fastlægges i hvilket omfang, der skal foretages kontrolog/eller oplysningskampagner overfor enkelte virksomheder eller hele brancher.2.6. Miljøbeskyttelsesloven2.6.1. Pesticidfri beskyttelseszoner omkring vandindvindingsanlægRegeringen og Dansk Folkeparti ønsker med Grøn Vækst-aftalen fra juni 2009, at indføre etgenerelt forbud mod erhvervsmæssig og offentlig anvendelse af pesticider og dermed enbeskyttelseszone på 25 meter omkring alle vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvandtil almene vandforsyningsanlæg for at beskytte grundvand og drikkevand mod forurening medpesticider og disses nedbrydningsprodukter. Forbuddet er en del af aftalens målsætning om enmarkant reduktion af plantebeskyttelsesmidlers skadesvirkninger.De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har i 2009 isamråd med Miljøstyrelsen skønnet, at godt 95 % af Danmarks befolkning får drikkevand fraalmene vandforsyningsanlæg. Der er tale om mellem 8.000 og 12.000 vandindvindingsanlægfordelt på ca. 2.600 almene vandforsyningsanlæg (vandværker). Omkring halvdelen af disseanlæg vurderes beliggende i landbrugsområder med pesticidanvendelse. For almenevandforsyningsanlæg er der normalt udlagt et beskyttelsesområde rundt om hver boring, densåkaldte ”fysiske sikringszone” eller ”fredningsbælte” på typisk 10 meter i radius.

Der kan være en særlig risiko for en umiddelbar forurening ved vandindvindingsanlæg, fordioppumpning af grundvand kan skabe ”undertryk” tæt på den enkelte boring og derved trækkeoverfladenært vand hurtigt ned gennem jorden (den såkaldte tragt-effekt). Anvendelse afpesticider tæt på en boring udgør derfor en særlig risiko for grundvand og drikkevand. Dettegælder også uheld, spild, ikke regelret anvendelse og utætte/forkert konstruerede boringer.Det vurderes, at et supplement til den nuværende 10 meter sikringszone med et 15 meterpesticidfrit område (til i alt 25 meter i radius) omkring vandindvindingsanlæg, der indvindergrundvand til almene vandforsyningsanlæg, er et effektivt virkemiddel til, at give envæsentlig ekstra beskyttelse af grundvand og drikkevand mod forurening med pesticider ogdisses nedbrydningsprodukter.Det udredes hvorvidt det er hensigtsmæssigt at kompensere for kravet. Det er i givet faldhensigten, at Fødevareministeriet etablerer administrationsgrundlaget for ordningen, står forden løbende administration samt for udbetalingen og finansieringen af kompensationen tillodsejeren. En endelig model vil skulle godkendes af EU-Kommissionen.2.6.1.1. Gældende retMiljøbeskyttelseslovens kapitel 3 om beskyttelse af jord og grundvand indeholder en rækkebestemmelser, hvorefter man igennem tilladelseskrav, arealrestriktioner ogrådighedsindskrænkninger kan beskytte grundvandet imod forurening.Miljøbeskyttelseslovens § 19 fastsætter, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurenegrundvand, jord og undergrund, ikke uden tilladelse må nedgraves i jorden, udledes elleroplægges på jorden eller udledes til undergrunden. Kravet om tilladelse efter § 19 omfatterifølge motiverne ikke landbrugets sædvanlige udspredning af gødningsstoffer med undtagelseaf slam. Bestemmelsen omfatter ikke et tilladelseskrav til anvendelse af godkendte pesticider.Miljøbeskyttelseslovens § 22 giver kommunalbestyrelsen hjemmel til i forbindelse medtilladelse til et vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand efter vandforsyningslovens§ 20 at fastlægge et beskyttelsesområde, hvor områdets størrelse skal fastsættes efter enkonkret vurdering af beskyttelsesbehovet. § 22 omfatter kun de af § 19 omfattede forhold.Bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 24 giver kommunalbestyrelsen mulighed for efteren konkret vurdering af forureningsfaren at give påbud eller nedlægge forbud mod visseaktiviteter for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlægtil indvinding af grundvand. Bestemmelsen har været udnyttet til at fastlægge såkaldte”fysiske sikringszoner” eller ”fredningsbælter” – typisk med en radius på 10 meter – normalt iforbindelse med tilladelse til det pågældende vandindvindingsanlæg efter reglerne ivandforsynings-loven. Inden for et sådant område må der ikke gødes eller bruges gifte ellerbekæmpelses-midler, jf. Miljøstyrelsens cirkulære nr. 64 af 28. februar 1980 omvandindvinding og vand-forsyning. Bestemmelsen kan også anvendes til etablering af etboringsnært beskyttelsesområde omkring et vandindvindingsanlæg. Et boringsnærtbeskyttelsesområde kan kun etableres efter en konkret vurdering, hvor kommunalbestyrelsenpå baggrund af de geologiske, klimatiske og indvindingsmæssige forhold og arealanvendelsenvurderer, at der består en forurening eller en fare herfor. I et boringsnært beskyttelsesområdekan der udstedes forbud mod anvendelse af godkendte pesticider. Det forhold, at der erlandbrug omkring et indvindings-anlæg med anvendelse af godkendte pesticider er i ikke sigselv tilstrækkelig til at etablere et boringsnært beskyttelsesområde. Det forhold, at der driveslandbrug med anvendelse af godkendte pesticider, skal vurderes i sammenhæng med andre

oplysninger f.eks. helt konkrete hydrogeologiske forhold omkring indvindingsanlægget,herunder grundvandsspejlets hældning, grundvandets strømningshastighed, detgrundvandsførende lags porøsitet, lagets tykkelse, sediment type og kornstørrelse af for detvandførende lag. Tilsammen kan forholdene indikere, at der tale om et udsatindvindingsområde, hvor et behov for en konkret beskyttelse er nødvendigt.Miljøbeskyttelseslovens § 26 a giver kommunalbestyrelsen mulighed for mod erstatning atgennemføre tvungne rådighedsindskrænkninger og andre foranstaltninger, som er nødvendigefor at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening. Detforudsættes, at der forinden er vedtaget en indsatsplan efter vandforsyningslovens § 13 eller §13 a, og det ikke har været muligt at opnå en rådighedsindskrænkning eller andreforanstaltninger på frivillig basis. Bestemmelsen i § 26 a kan også benyttes til at beskytteområder, hvorfra der ikke indvindes i dag, men som prioriteres højt som reserveområder forfremtidig indvinding og derfor er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser.Miljøbeskyttelsesloven giver således mulighed for i en konkret situation at forbydeanvendelse af godkendte pesticider omkring et indvindingsanlæg til grundvand. Derimodgiver miljøbeskyttelsesloven ikke mulighed for generelt at forbyde anvendelse af pesticider tilerhvervsmæssige og offentlige formål indenfor en radius på 25 meter fra allevandindvindingsindlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg.2.6.1.2. Den foreslåede ordningMed forslaget foreslås indført et forbud mod erhvervsmæssig og offentlig anvendelse afpesticider indenfor en radius på 25 meter fra et vandindvindingsanlæg, der indvindergrundvand til almene vandforsyningsanlæg. Dette betyder i praksis, at hvor der er udlagt en10 meter fysisk sikringszone/fredningsbælte, typisk på 10 meter, suppleres denne med etyderligere 15 meter pesticidfrit område; Forbuddet mod pesticidanvendelse vil således i dettetilfælde gælde i alt i et område på 25 meter i radius fra indvindingsanlægget. Der er ikke taleom dyrkningsforbud i det supplerende 15 meter bælte.Den foreslåede ordning er ikke til hinder for at etablere et 10 meter fredningsbælte omkring etindvindingsanlæg. Yderligere er den foreslåede ordning ikke til hinder for at supplere dengenerelle beskyttelse med en konkret beskyttelse ved etablering af et boringsnærtbeskyttelsesområde ved hjælp af miljøbeskyttelseslovens § 24.Med forslaget foreslås endvidere en straffehjemmel for overtrædelse af det foreslåede forbudmod pesticidanvendelse, jf. de specielle bemærkninger til § 6. Det forventes atPlantedirektoratet vil skulle føre tilsyn med overholdelsen af det foreslåede forbud, jf.nedenfor afsnit 3.6 om ”De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige”.3.De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

kr. årligt. Heraf er midler til gennemførelse af projekter estimeret til 9 mio. kr. årligt ogmidler til administration 4,7 mio. kr. årligt. Midlerne afsættes på finansloven og forudsættesdelvist EU-finansieret. Aftalen af 27. november 2009 mellem KL og Miljøministeriet omstyringsmodeller for udmøntning af vådområde- og ådalsindsatsen fastlægger administrationsamt arbejdsfordeling mellem staten og kommunerne.3.1.2. Flerårige energiafgrøderForslaget om ændring af reglerne i naturbeskyttelsesloven om tilplantning med flerårigeenergiafgrøder inden for sø- og åbeskyttelseslinjen indebærer ikke økonomiske elleradministrative konsekvenser for staten. De skal dog ses i sammenhæng med regler i andenlovgivning om fradrag for og tilskud til dyrkning af flerårige energiafgrøder.Forslaget indebærer ikke merudgifter for kommunerne. Derimod vil lovforslaget betyde, atkommunerne ikke længere skal træffe afgørelse i sager om ansøgning om dispensation fralovens forbud om plantning af flerårige energiafgrøder. Der vil dog fortsat være krav om, atkommunerne skal foretage en vurdering af tilplantningens betydning for internationalenaturbeskyttelsesområder. Kravet omfatter imidlertid kun denne vurdering, og der skal ikkelængere tages stilling til fx tilplantningens betydning for landskabet.Kommunernes tilsynsopgave ændres ikke som følge af forslaget, da de fortsat skal føre tilsynmed overholdelsen af bestemmelsen, dvs. med forbuddet mod tilplantning i øvrigt, byggeri ogterrænændringer.3.1.3. FredningerForslaget vil på sigt muligvis kunne indebære statslige og kommunale besparelser tilfredningserstatninger. Det skyldes, at fredning af arealer, som ejes af fonde, foreninger ogandre juridiske personer (selskaber), der har til formål at støtte almennyttigenaturbeskyttelsesformål, efter lovforslaget kun kan gennemføres, hvis fonden m.fl. giverafkald på fredningserstatning.Lovforslaget har derudover ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for stateneller kommunerne.3.2. Ad planlovenLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for staten.Lovforslaget vil på den ene side medføre administrative ændringer for kommunerne, som vilindebære begrænsede økonomiske merudgifter. Efter forslaget vil kommunerne fremoverskulle indarbejde og forholde sig til to nye emner i kommuneplanerne, nemlig biogasanlæg ogstore husdyrbrug. Der er tale om to nye emner, som kan give anledning til inddragelse af nyeinteressenter i planprocessen og skabe mere behov for samarbejde på tværs afkommunegrænserne.Lovforslaget vil på den anden side indebære, at administrationen af enkeltsager efterlovgivningen vil blive mere smidig og effektiv. Det skyldes, at der på forhånd ved et konkretprojekt allerede i kommuneplanen er taget stilling til de væsentligste hensyn i modsætning tilved enkeltsagsbehandling uden forudgående planlægning, herunder fx hensyn til udledninger,landskab, natur, infrastruktur, byudvikling og naboer. Særligt for administrationen afhusdyrgodkendelsesloven vil planlægning for lokalisering af husdyrbrug betyde en

administrativ lettelse og en tilhørende besparelse for kommunerne, idet kravene til vurderingaf landskab, planlægningsmæssige forhold og infrastruktur vil blive lempeligere. Desuden vilkrav til kommunernes konkrete vurdering i forhold til lokal og regional natur og miljø blivelettet.Den samlede økonomiske konsekvens af forslaget vurderes at være en begrænset merudgiftfor kommunerne.3.3. Ad vandløbsloven3.3.1. Vandløbsrestaurering mv.I aftalen mellem regering og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst er der til gennemførelse afændringerne i vandløbsloven afsat 130 mio. kr. for hvert af årene 2011-15. Af de 130 mio.kr.er 78 mio.kr. afsat til kommunale udgifter i forbindelse med vandløbsrestaurering,genopretning af vandløbs naturlige løb og fjernelse af fysiske spærringer i vandløb i denpågældende periode. De resterende 52 mio.kr. dækker statslige udgifter til kompensation afprivate lodsejere for nedsat indtjening som følge af perioder med oversvømmelser aflandbrugsarealer. Der vil herudover være statslige administration forbundet med udmøntningaf midlerne. Omkostningerne beror på valg af administrationsmodel, som endeligt vilfastlægge ansvars- og kompetencefordeling mellem stat og kommune. Udgifterne forudsættesdelvist EU-finansieret.De berørte lodsejere vil – inden for rammerne af landdistriktsprogrammet – kunne opnåkompensation for lovkrav om bl.a. reduktion af eller ophør med vandløbsvedligeholdelse.Der må forventes en besparelse af kommunale driftsudgifter i forbindelse med reduktion afvandløbsvedligeholdelse.3.3.2. Tilsyn med 2 m bræmmerLovforslaget har i sig selv ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat,regioner og kommuner. Det er imidlertid hensigten, at lovændringen skal anvendes til at flyttetilsynet med 2m bræmmerne fra kommunerne til staten. Denne ændring vurderes at føre tilmindre tilsynsadministration og en besparelse i kommunerne og til meromkostninger i staten.3.4. Ad miljømålslovenDe 26 statslige vandplaner med indsatsprogrammer og 246 statslige Natura 2000-planer medindsatsprogrammer vil som udgangspunkt betyde en belastning af klagenævnenes ressourcer.Lovforslaget indebærer imidlertid en tilpasning af adgangen til at klage, hvilket imødegår endel af den forventede stigning i klagenævnenes ressourceforbrug. Forslaget har herudoveringen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.3.5. Ad kemikalielovenLovforslaget forventes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser forkommuner eller regioner. Såfremt bestemmelsen fx anvendes til samkøring af data mellemMiljøministeriet og Plantedirektoratet vil det kunne medføre omkostninger til administrationmv. Størrelsen af omkostningerne beror på den konkrete anvendelse af bestemmelsen, mendet forventes at være begrænsede omkostninger, der vil skulle finansieres indenfor deeksisterende bevilliger under Grøn Vækst.

3.6. Ad miljøbeskyttelseslovenLovforslaget forventes kun at medføre økonomiske konsekvenser af mindre betydning forstaten. Økonomiske omkostninger som følge af lovændringen, vil ligge inden for deøkonomiske rammer af den indgåede aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om GrønVækst.Der skal etableres et kontrolsystem med henblik på at kontrollere, hvorvidt der indføres 25meter beskyttelseszoner rundt om vandindvindingsanlæggene. Denne kontrol skal varetagesaf Plantedirektoratet. 1 % af vandindvindingsanlæggene skal kontrolleres årligt.Plantedirektoratet har vurderet, at omkostningen til denne kontrol er på 0,1 mio. kr. årligt.Administrationsomkostningerne i Miljøministeriet i forbindelse med indførelse afnærværende lovforslag i 2009 og 2010, herunder udarbejdelse af vejledning, er anslået til 0,4mio. kr.Fødevareministeriet vil eventuelt have omkostninger i forbindelse med etablering af etadministrationsgrundlag og den løbende drift af en eventuel kommende ordning.3.7. Skemaer over forslagets offentlige økonomiske konsekvenser2010Merudgifter iforhold til denhidtidige ordning(mio. kr.)Stat:Ad naturbeskyttelsesloven- P-ådale- Flerårige energiafgrøder- FredningerAd planlovenAd vandløbsloven- Vandløbsrestaurering mv.*- Tilsyn med 2m bræmmerAd miljømålslovenAd kemikalielovenAd miljøbeskyttelseslovenKommuner:Ad naturbeskyttelsesloven- P-ådale- Flerårige energiafgrøder- FredningerAd planlovenAd vandløbsloven- Vandløbsrestaurering mv.- Tilsyn med 2m bræmmerAd miljømålslovenAd kemikalielovenAd miljøbeskyttelseslovenStat:Ad naturbeskyttelsesloven- P-ådale- Flerårige energiafgrøder- FredningerAd planlovenAd vandløbsloven- Vandløbsrestaurering mv.- Tilsyn med 2m bræmmerAd miljømålslovenAd kemikalielovenAd miljøbeskyttelsesloven2011201220132014

4.1. Ad naturbeskyttelseslovenForslaget er grundlaget for, at aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækstvil kunne gennemføres. Aftalens indhold om udlægning af P-ådale betyder, at arealer, som idag drives landbrugsmæssigt, enten må udgå af drift eller gå fra intensiv til ekstensiv driftmed nedsat indtjening. Tabet kompenseres med midler afsat på finansloven. I forbindelse medgennemførelse af projekter indgås der aftale med lodsejere om regulering af den fremtidigeanvendelse af projektarealerne. Forslaget forventes ikke at have administrative konsekvenserfor erhvervslivet.Forslaget om ændring af reglerne om sø- og åbeskyttelseslinjen for at gøre det muligt attilplante arealer med flerårige energiafgrøder indebærer ikke negative konsekvenser forerhvervslivet. Forslaget forventes derimod, sammenholdt med en ændring i ligningsloven (lovnr. 184 af 24. februar 2010 om ændring af ligningsloven) om skattemæssig fradragsret forplantning af flerårige energiafgrøder og en tilskudsordning, at give positive konsekvenser forjordbrugserhvervet.Forslaget om at begrænse adgangen til at frede visse landbrugsarealer mod erstatningindebærer, at fredning af arealer, som ejes af fonde, foreninger og andre juridiske personer(selskaber), der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kun kangennemføres, hvis fonden m.fl. giver afkald på erstatning for en eventuel nedgang ihandelsværdien. Der vil således kunne være begrænsede konsekvenser for disse fonde mv.4.2. Ad planlovenLovforslaget vil kunne bidrage til en øget investeringssikkerhed, idet lovforslaget lægger optil en planlægning, hvorefter landbrugserhvervet vil få udpeget arealer, hvor der gives en

større sikkerhed for udviklingsmuligheder for store husdyrbrug. Hertil kommer, at enplanlægning forud for enkeltsagsbehandlingen af store husdyrbrug og fælles biogasanlægindebærer, at erhvervet på et tidligt tidspunkt kan orientere sig i kommuneplanen ommulighederne for en hensigtsmæssig placering og dermed evt. opnå hurtigere sagsbehandling.4.3. Ad vandløbslovenForslaget indeholder bestemmelser om kompensation til landmænd, som måtte have nedsatindtjening i forbindelse med gennemførelse af de foranstaltninger, som bliver gennemført i ogved vandløb. Der er afsat 52 mio.kr. til dette formål i forbindelse med aftalen mellemregeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst. Der vil være begrænsede administrativeomkostninger for erhvervet til udarbejdelse af ansøgninger, der anvendes ved udmøntning afmidlerne.Lovforslaget skønnes herudover ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.Forslaget vedrørende tilsyn med 2 m bræmmer medfører ingen administrative ellerøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet.4.4. Ad miljømålslovenLovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivet.4.5. Ad kemikalielovenLovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet.4.6. Ad miljøbeskyttelseslovenLovforslaget medfører alene en forøgelse af det areal, hvorpå der ikke må anvendespesticider. Det potentielle erhvervsøkonomiske tab i den forbindelse er meget begrænset.Udgangspunktet er, at beskyttelsesarealet vil blive udvidet med 825 ha, svarende til et samletøkonomisk tab for landbrugserhvervet på ca. 0,6 mio.kr. årligt.Det udredes hvorvidt det er hensigtsmæssigt at kompensere for kravet.Lovforslaget vil ikke indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. De administrative konsekvenser for borgereForslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.Lovforslaget giver naboer og offentligheden indsigt i, hvor der i fremtiden må forventes atkomme nyt stort husdyrbrugsbyggeri og -produktion samt fælles biogasanlæg.Da der med nærværende ændringsforslag til miljøbeskyttelsesloven alene er tale om enforøgelse af det areal hvorpå, der ikke må anvendes pesticider, forventes dette ikke at medføreøkonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne.Det bemærkes i øvrigt, at forslaget alene berører erhvervsmæssige og offentlige brugere afpesticider. Private hus- og haveejere berøres derfor ikke af beskyttelseszonerne.

6. De miljømæssige konsekvenserForslaget har på en række punkter positive miljømæssige konsekvenser.6.1. Ad naturbeskyttelsesloven6.1.1. P-ådaleIsoleret set vil lovforslaget umiddelbart ikke have miljømæssige konsekvenser, men ifølgeaftalen om grøn vækst vil de kommende projekter medføre tilbageholdelse af fosfor til gavnfor vandmiljø i søer farvande. Samlet skal projekterne tilbageholde 30 t P/år. Derudover vilprojekterne også bidrage til, at reducere bidraget af drivhusgasser med ca. 5.000 tons CO2-ækvivalenter om året.6.1.2. Flerårige energiafgrøderHvor der plantes flerårige energiafgrøder på arealer, som tidligere er dyrket med etårigeafgrøder, vil der i de fleste tilfælde være tale om reduceret udledning af kvælstof, fosfor,pesticider og drivhusgasser til miljøet. Hvor der etableres flerårige energiafgrøder på arealermed vedvarende græs, brakarealer eller andre ikke dyrkede arealer, og som ikke er omfattet afandre regler, f.eks. naturbeskyttelseslovens § 3, vil disse effekter være varierende og spændefra positive til moderat negative.Det samme gælder i forhold til biodiversiteten. Her vil flerårige energiafgrøders reduktion afudledning af næringsstoffer og pesticider især være til gavn for biodiversitet tilknyttetvandmiljøet. På land vil flerårige energiafgrøder kunne fungere som skjule- eller levested forvisse insekter og pattedyr mv. Hvor der etableres flerårige energiafgrøder på arealer medvedvarende græs, brakarealer eller andre ikke dyrkede arealer, vil der overvejende værenegativ effekt for biodiversiteten, idet sådanne arealer generelt indeholder større biodiversitetend arealer med flerårige afgrødekulturer.For landskabet betyder forslaget, at også de lave landbrugsarealer langs vandløb, der hidtil harværet friholdt for tilplantning og byggeri, vil kunne tilplantes med flerårige energiafgrødersom pil og poppel indtil vandløbslovens 2 m bræmme. Disse energiafgrøder bliver betydeligthøjere end f.eks. korn inden hugst og vil fremtræde anderledes i landskabet end sædvanligelandbrugsafgrøder. Når energiafgrøden er højest, vil den have betydning for udsyn oglandskabsoplevelse.6.2. Ad planlovenLovforslaget medfører, at der fremover foretages en samlet planlægningsmæssig vurderingved opførelse og/eller ændring af store husdyrbrug og fælles biogasanlæg til gavn for miljøet.I henhold til Aftale om Grøn Vækst sigtes der mod at op til 50 pct. af husdyrgødningen iDanmark kan udnyttes til grøn energi i 2020, hvilket vil reducere bidraget af drivhusgassermed 200.000 tons CO2-ækvivalenter om året når virkemidlet er fuldt indfaset.Med planlægning for lokalisering af husdyrbrugs bygninger vil det blive muligt at få enplacering med henblik på fremover at begrænse antallet af mennesker, der vil blive påvirket aflugt, støj og andre gener fra store husdyrbrug og fælles biogasanlæg. Ihusdyrgodkendelsesloven er der fastlagt beskyttelsesniveauer, der i forbindelse med engodkendelse i de aller fleste tilfælde være tilstrækkelige til at kunne varetage hensynet tilnatur og miljø. Med en planlægning vil det blive muligt at foretage en prioritering i forhold tilnatur og miljø, herunder lokale og regionale naturområder samt Natura 2000-områder, med

henblik på en varetagelse heraf og en prioritering af disse hensyn i forhold tilerhvervsinteresserne.Med en planlægning vil der også kunne opnås en koordinering mellem lokalisering aflandbruget og hensynet til friluftslivet.6.3. Ad vandløbslovenForslaget indebærer, at der bliver yderligere muligheder for efter vandløbsloven atgennemføre foranstaltninger for at forbedre de fysiske forhold for vandløb til gavn for naturog miljø.6.4. Ad miljømålslovenForslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.6.5. Ad kemikalielovenI henhold til lovbekendtgørelse nr. 19 af 8. januar 2010 om journal over brug afplantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler ijordbruget, er det muligt for ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at fastsætte reglerom obligatorisk digital indberetning af sprøjtejournaler til Plantedirektoratet. De nærmerekrav til den digitale indberetning af sprøjtejournaler vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveaui løbet af 2010.Nærværende forslag til ændring af kemikalieloven ses ikke direkte at få nogle konsekvenserfor miljøet.Indirekte kan bestemmelsen dog få betydning for miljøet da samkøringen åbner mulighed forat der kan ske samkøring af forskellige myndigheders data. Herunder data fraMiljøministeriets ressortområde og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeriressortområde. Dette vil gøre det muligt, for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ativærksætte målrettede tiltag overfor brancher og enkelte bedrifter/virksomheder, der har etoverforbrug af pesticider med henblik på at reducere forbruget af disse. Derved fremmes denenkelte landmands indsigt i muligheden for at nedbringe pesticidforbruget. Det vil både havepositive økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Ændringerne foreslås dels fordiPlantedirektoratet ikke har et selvstændigt ressort, der ligger i Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri. Dels for at understrege, at der både er økonomiske og miljømæssigeeffekter af et formindsket pesticidforbrug.Oplysningskampagner til nedbringelse af pesticidforbruget vil kunne give en størremiljømæssig effektivitet, idet der sker henvendelse til mange adressater samtidigt.6.6. Ad miljøbeskyttelseslovenForslaget vil have en positiv effekt på miljøet.Det vurderes, at et supplement af den nuværende 10 meter sikringszone med en 15 meterpesticidfri zone (til i alt 25 meter i radius) omkring vandindvindingsanlæg, der indvindergrundvand til almene vandforsyningsanlæg er et effektivt virkemiddel til, at give en væsentligekstra beskyttelse af grundvand og drikkevand mod forurening med pesticider og dissesnedbrydningsprodukter.

7. Forholdet til EU-rettenForslaget indebærer bortset fra ændringen af miljøbeskyttelsesloven ikke EU-retlige aspekter.Det bemærkes dog, at finansieringen af foranstaltninger efter Grøn Vækst-aftalen delvis vilske via EU-landdistriktsmidler.7.1. Ad miljøbeskyttelseslovenEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme forFællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, indeholder i art. 11, stk. 2,litra c, krav til medlemsstaterne om vedtagelse af bl.a. begrænsede foranstaltninger tilbeskyttelse af vandmiljøet og drikkevandet, herunder beskyttelseszoner for grundvand, der erudlagt til drikkevandsindvinding.Ved at indføre et forbud mod anvendelse af pesticider i de 25 meter pesticidfri beskyttelses-zoner omkring alle vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almenevandforsyningsanlæg vil Danmark delvist have implementeret ovenstående kommende krav irammedirektivet.7.2. Ad naturbeskyttelsesloven–flerårige energiafgrøderForslaget omfatter ikke de internationale naturbeskyttelsesområder - fælles betegnelse forNatura 2000-områder (områder udpeget efter fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet) ogRamsarområder -, og det gældende dispensationskrav opretholdes derfor for tilplantning medflerårige energiafgrøder inden for naturbeskyttelseslovens sø- og åbeskyttelseslinje i disseområder.Der sker heller ikke ændring af andre regler om naturbeskyttelse i naturbeskyttelsesloven,herunder reglerne i § 3 om beskyttede naturtyper, som vandløb og søer ofte er omgivet af, ogreglerne om klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen og § 29 a om forstyrrelse af visse arter.Fredninger efter lovens kapitel 6 berøres heller ikke.Med ophævelse af dispensationskravet for denne type energiafgrøder indenfor sø- ogåbeskyttelseslinjen ophæves samtidig kravet i disse sager om vurdering af betydningen forbilag IV arter. Det vurderes ikke at forringe beskyttelsesniveauet, idet en netop gennemførtlovændring, lov nr. 514 af 12. juni 2009 om ændring af naturbeskyttelsesloven, jagt- ogvildtforvaltningsloven og forskellige andre love (Beskyttelse af visse dyrearter mv.) in-debærer et generelt forbud mod at beskadige og ødelægge yngle- eller rasteområder for bilagIV-arter også på steder, hvor der ikke i forvejen kræves tilladelse o.l.I det omfang tilplantning med energiafgrøder potentielt kan beskadige eller ødelægge yngle-eller rasteområder, omfattes det således af dette generelle forbud.Med ophævelsen af dispensationskravet ophæves endvidere kravet om vurdering af, omtilplantning udenfor internationale naturbeskyttelsesområder kan skade beskyttelsesinteresserinde i området. For at sikre, at tilplantning med flerårige energiafgrøder på arealer, der erbeliggende nærmere end 300 m fra disse områder ikke vil medføre en negativ påvirkning afområdet, indeholder forslaget krav om, at kommunalbestyrelsen konkret skal forholde sig til,om tilplantning kan ske uden at skade området. Miljøministerens regler om flerårigeenergiafgrøder vil bl.a. indeholde nærmere regler om, at tilplantning kun kan afslås, hviskommunen vurderer, at tilplantningen vil medføre denne påvirkning.

og drivhusgasser til miljøet.Den reducerede udledning afnæringsstoffer og pesticiderer til gavn for biodiversitettilknyttet vandmiljøet.Positiv effekt på land forvisse insekter og pattedyrmv.Planloven:Lovforslaget medfører, at derfremover foretages en samletplanlægningsmæssigvurdering ved opførelseog/eller ændring af storehusdyrbrug og biogasanlægtil gavn for miljøet ogklimaet.Kemikalieloven:Der vil indirekte kunne skeen reduktion af udledningeraf pesticider.Miljøbeskyttelsesloven:Grundvand og drikkevand vilfå en væsentlig ekstrabeskyttelse mod forureningmed pesticider og deresnedbrydningsprodukter.Naturbeskyttelsesloven:Flerårige energiafgrøder:Der skal ikke længere søgesdispensation til tilplantningmed flerårige energiafgrøderuden for internationalenaturbeskyttelsesområder,bortset fra plantning påarealer, der grænser op tilinternationalenaturbeskyttelsesområder.Planloven:Lovforslaget giver naboer ogoffentligheden indsigt i, hvorder i fremtiden må forventesat komme nyt storthusdyrbrugsbyggeri og –

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 og 5Den gældende naturbeskyttelseslov har ikke i den generelle formålsbestemmelse, at til atgennemføre forureningsbekæmpelse. Derfor blev der i 1998 til gennemførelse afVandmiljøplan II i formålsbestemmelsen og i reglerne om naturforvaltning indføjet hjemmeltil at etablere vådområder med henblik på reduktion af udledningen af kvælstof.På samme måde indeholder lovforslaget den nødvendige ændring af lovensformålsbestemmelse til at omfatte ådalsprojekter med henblik på fosfor reduktion, således atsådanne projekter kan gennemføres efter reglerne om naturforvaltning.De generelle regler om naturforvaltning vil herefter finde anvendelse også for disse projekter.Konkret foreslås bestemmelserne i §§ 60 og 60 a om naturforvaltning ændret således, at definder anvendelse i forbindelse med P-ådalsprojekter.Der vil senere ske en nærmere udmøntning af de administrative rammer for indsatsen,ligesom tilskudsmuligheder tilknyttet indsatsen konkretiseres. Ordningen indgår i detkommende danske landdistriktsprogram. Der afsættes midler til indsatsen på årets finanslove.Til nr. 1Grøn vækst indebærer en række initiativer, som skal sikre en reduktion af N og P tilvandmiljøet samt en reduktion i udledningen af drivhusgasser. En af de arealrelateredeindsatser er etablering af mindre oversvømmelses-områder kaldet P-ådalsprojekter. Der er taleom en ny form for vådområder. Disse skal sikre en reduceret udledning af fosfor til målsattesøer, hvor fosfor niveauet er et problem. De vil derfor typisk være beliggende opstrøms ivandsystemerne. Indsatsen indebærer at vandløbet modificeres, f.eks. ved slyngninger oghævning af vandløbets bund muliggør oversvømmelse af tilstødende lave arealer i periodermed høj vandføring i vandløbene. Hermed aflejres fosforpartikler på engarealet. Grøn vækstopererer med inden for perioden 2010 - 2015 at etablere 3.000 ha P-ådals projekter for at sikreen samlet reduktion på 30 t P/år.Indsatsen skal ses i sammenhæng med udmøntningen af EU’s vandrammedirektiv i perioden2010 – 2015.Aktuelt indeholder loven ikke hjemmel til at implementere ådalsprojekter med henblik påfjernelse af fosfor, men alene til vådområder som reducerer udledningen af kvælstof. Derforændres ordlyden i § 2 til også at omfatte ådalsprojekter mhp. fosfor reduktion.

De eksisterende hjemler vedrørende ekspropriation og genopretning af vådområder medhenblik på at forbedre vandmiljøet i §§ 60 og 60a finder tilsvarende anvendelse ifm. P-ådalsprojekter.Der vil senere ske en nærmere udmøntning af de administrative rammer for indsatsen,ligesom tilskudsmuligheder tilknyttet indsatsen konkretiseres. Ordningen indgår i detkommende danske landdistriktsprogram. Der afsættes midler til indsatsen på årets finanslove.Til nr. 2Det fremgår af aftalen om Grøn Vækst, at dyrkning af flerårige energiafgrøder skal fremmesgennem en række initiativer, der omfatter økonomiske tilskuds- og fradragsordninger og enændring af afstandskravet til vandløb og søer i naturbeskyttelsesloven, så dyrkning afflerårige energiafgrøder bliver muligt inden for sø- og åbeskyttelseslinjen. Forslaget er enopfølgning herpå.Naturbeskyttelseslovens § 16 indeholder et forbud mod tilplantning af arealer, der erbeliggende inden for 150 m fra søer og vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje.Kommunerne kan meddele dispensation til tilplantning inden for beskyttelseslinjen.Kommunernes afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet.Sø- og åbeskyttelseslinjen har til formål at friholde arealerne langs søer og vandløb for bl.a.byggeri og tilplantning, dels af landskabelige grunde, men også for at sikre disse arealer somlevesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv.Landbrugsdrift er ikke omfattet af forbuddet og kræver således ikke dispensation.Landbrugsdrift kan være dyrkning af sædvanlige landbrugsafgrøder, men også etårigeenergiafgrøder som f.eks. majs og raps.Dyrkning af flerårige energiafgrøder som f.eks. energipil og -poppel betragtes derimod efternaturbeskyttelsesloven som tilplantning og er derfor omfattet af lovens forbud, og dyrkningheraf kan efter de gældende regler kun ske med forudgående dispensation.Dyrkning af elefantgræs, der er en flerårig energiafgrøde, betragtes efter Naturklagenævnetspraksis ikke som tilplantning, da den visner helt ned om vinteren og skyder fra nye skud omforåret.Forslaget indebærer, at arealerne indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen vil kunne dyrkes medflerårige energiafgrøder, som f.eks. energipil og -poppel på lige fod med etårigeenergiafgrøder som majs og raps, og på lige fod med elefantgræs.Arealer i internationale naturbeskyttelsesområder – fællesbetegnelse for Natura 2000-områder(områder udpeget efter fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet) og Ramsarområder – omfattesikke af forslaget, og her opretholdes loves forbud mod tilplantning uden forudgåendedispensation.Forslaget ændrer ikke forbud mod tilstandsændringer mv. efter andre regler i naturbe-skyttelsesloven om naturbeskyttelse. Det er bl.a. beskyttede naturtyper, der er omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3, klitfredede arealer eller arealer, der er omfattet af strandbeskyt-telseslinjen, beskyttelseslinjen om fortidsminder, eller fredninger efter naturbeskyttelses-

lovens kapitel 6. Der sker heller ikke ændring i naturbeskyttelseslovens § 29 a om beskyttelseaf visse dyrearters yngle- og rasteområder, ligesom 2 m vandløbsbræmmen eftervandløbsloven opretholdes.Til nr. 3Den foreslåede undtagelse fra tilplantningsforbuddet gælder kun for flerårige energiafgrødersom f.eks. energipil og -poppel, der drives med henblik på høst med års mellemrum.Miljøministeren vil fastsætte nærmere regler om, hvilke arter, der vil være omfattet afundtagelsen ud fra hensyn til særlige natur- eller miljøforhold i vandløb og søer eller for atundgå invasive arter. Det kan bl.a. være ask, el, pile- og poppelarter. Reglerne om, hvilkearter, der omfattes af undtagelsen fra lovens forbud mod tilplantning, koordineres medSkatteministeriets regler om skattemæssigt fradrag for plantning af flerårige energiafgrøder.Det foreslås som nævnt ovenfor, at tilplantning med flerårige energiafgrøder inden for sø- ogåbeskyttelseslinjen uden forudgående dispensation ikke skal gælde for arealer, der erbeliggende i internationale naturbeskyttelsesområder.For at sikre, at tilplantning af arealer inden for sø- og åbeskyttelseslinjen, der er beliggendeudenfor internationale naturbeskyttelsesområder men mindre end 300 m herfra, erstattes detgældende dispensationskrav og kravet om samtidig vurdering af betydningen af tilplantningenfor det internationale naturbeskyttelsesområde med en særlig godkendelsesordning, der skalsikre, at kommunalbestyrelsen fortsat forholder sig til, om tilplantning vil påvirke detinternationale væsentligt, og – hvis dette ikke kan afvises – foretage en nærmere konsekvens-vurdering. Hvis skade ikke kan udelukkes, kan godkendelsen ikke gives.Det kan f.eks. være af hensyn til rastende svaner og gæs, som foretrækker åbent landskabuden skjul for rovdyr m.v. Afstanden på de 300 m er fastsat på grundlag af en fagligvurdering fra Danmarks Miljøundersøgelser. Tilplantning kan kun afslås, hviskommunalbestyrelsen vurderer, at tilplantningen vil medføre denne påvirkning.Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget i Grøn Vækst aftalen om 10 m sprøjte,gødnings- og dyrkningsfri randzoner langs alle vandløb og søer. I disse zoner vil vedvarendegræs og flerårige energiafgrøder være undtaget fra dyrkningsforbuddet, forudsat det sker udenbrug af gødning eller sprøjtemidler.Til nr. 4Som opfølgning på aftalen om Grøn Vækst foreslås en ændring af naturbeskyttelseslovenskapitel 6 om fredninger, der skal begrænse muligheden for at frede visse landbrugsarealermod erstatning.Ændringen skal ses på baggrund af, at lov om landbrugsejendomme giver mulighed for, atfonde, foreninger og andre juridiske personer (selskaber) ), der har til formål at støttealmennyttige naturbeskyttelsesformål, efter reglerne i denne lovs § 24 kan erhvervelandbrugsarealer til naturbeskyttelsesformål. Reglerne giver også mulighed for, at depågældende fonde, foreninger og andre juridiske selskaber kan erhverve landbrugsarealer, derligger uden for særlige naturområder som afgrænset i bekendtgørelse til denne lov.Afkaldet på erstatning skal meddeles i forbindelse med fredningsmyndighedernes behandlingaf fredningssagen, dvs. forud for en afgørelse om at gennemføre fredningen. Afkaldet på

erstatning skal foreligge som en skriftlig tilkendegivelse om, at fonden, foreningen eller denjuridiske person (selskab) giver afkald på erstatning efter § 39 i anledning af den aktuellefredning. Den foreslåede bestemmelse forhindrer ikke, at fredningsmyndighederne i en sagkan træffe afgørelse om at gennemføre øvrige dele af et fredningsforslag, hvis der ikkeforeligger et nødvendigt tilsagn om afkald på erstatning.Fredningsmyndighederne er ansvarlige for, at der ikke gennemføres fredninger i strid med §38 b. Spørgsmål om afkald på erstatning i henhold til § 38 b bør til brug forfredningsmyndighedens videre behandling af de konkrete fredningssager rejses over forfonden, foreningen eller anden juridisk person på et så tidligt tidspunkt som muligt.Da der som led i et budgetoverslag efter § 36, stk. 5, skal redegøres for forventedeomkostninger, der er knyttet til fredningsforslagets gennemførelse, vil eventuelle spørgsmålom erstatning for fredning af landbrugsarealer, der ejes af fonde, foreninger eller andrejuridiske personer (selskaber) sædvanligvis være fremhævet allerede i forbindelse medsagsrejsers budgetoverslag og myndighedernes kommentarer hertil, jf. § 36, stk. 5-6.De nærmere procedureregler for meddelelse af afkald på erstatning, herunder hvornår iprocessen en fredningssag i givet fald vil skulle stoppes, hvis fonden eller foreningen ikkeønsker at frafalde krav om erstatning, og hvornår fondens eller foreningens afkald påerstatning bliver bindende, fastsættes i en bekendtgørelse.Den foreslåede bestemmelse om afkald på erstatning efter § 39 begrænser ikke adgangen tilefter § 47 at yde en ejer eller bruger – herunder en fond, forening eller anden juridisk person(selskab) - en passende godtgørelse for nødvendige udgifter til sagkyndig bistand underfredningssagens behandling.Til § 2Til nr. 1Formålet med ændringen er, at planlægning for beliggenheden af arealer til fællesbiogasanlæg bliver et obligatorisk emne, som kommuneplanen skal indeholde retningslinjerfor, således at der på landsplan sikres muligheder for etablering af det fornødne antalbiogasanlæg.Der vil blive meldt mere detaljerede retningslinjer til kommunerne om de statslige mål ogkrav til planlægning for biogasanlæg ud i ”Oversigt over statslige interesser ikommuneplanlægningen”, jf. planlovens § 2 a. De statslige mål og krav til planlægningen vilblive fastlagt på baggrund af den koordineringsplan for biogas og gødningsformidlingparterne bag Grøn Vækst har aftalt.I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.2.2.Til nr. 2Baggrunden for forslaget er, at landbrugslovens arealkrav og maksimalkrav for antaldyreenheder per bedrift er ophævet i medfør af ændring af landbrugsloven som aftalt i GrønVækst. Afskaffelse af maksimalkravet kan medføre, at større bedrifter giver en størrebelastning i form af bl.a. lugtgener, ammoniak og øget transport.

Afskaffelsen af arealkravet og maksimalkravet for antal dyreenheder pr. bedrift ilandbrugsloven betyder også, at der i princippet heller ikke længere er krav til ejet andel afjordtilligendet samt et loft over, hvor mange dyreenheder der kan være på den enkelteejendom. Dette giver mulighed for meget store dyrehold på den enkelte bedrift, hvilketmedfører behov for en planlægning for en hensigtsmæssig lokalisering af driftsbygninger ogdriftsanlæg på store husdyrbrug. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit2.2.1.2.I de mere detaljerede retningslinjer til kommunerne om de statslige mål og krav til den nyeplanlægning der vil blive meldt ud i ”Oversigt over statslige interesser ikommuneplanlægningen”, vil der blive taget udgangspunkt i, at planlægningen i forbindelsemed store husdyrbrug skal omfatte produktionsbygninger og -anlæg på mere end 500dyreenheder. I øvrigt finder husdyrgodkendelseslovens § 3, nr. 1 og 2, om definitioner påhusdyrbrug og anlæg anvendelse.Der er tre grunde til at vælge en grænse for planlægning for byggeri til mere end 500dyreenheder.For det første,at de bedrifter der i dag opfattes som store, er godkendt til højest750 dyreenheder.For det andetskal der sikres en sammenhæng til beskyttelsesniveauet ihusdyrgodkendelsesloven. Beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesloven er beregnet ud fraen forudsætning om et maksimalkrav på 500 dyreenheder pr. bedrift, og at vælge sammestørrelsesgrænse for planlægningen vil sikre overensstemmelse mellem de to love.For dettredjevil husdyrbrug allerede over 500 dyreenheder kunne få betydelig påvirkning vedlokalisering i det åbne land, som kan sidestilles med påvirkningen fra egentlige industrianlæg.Forslaget indebærer, at beliggenheden af områder til lokalisering af driftsbygninger ogdriftsanlæg i forbindelse med etablering af eller udvidelse af husdyrbrug, der er eller dervedbliver større end 500 dyreenheder, bliver en integreret del af kommuneplanen senest vednæste revision, som skal være afsluttet ved udgangen af 2013. Derefter vil store husdyrbrugvære et emne, der indgår i den sammenfattende kommuneplan, der revideres hvert 4. år påbaggrund af samfundsudviklingen og strukturudviklingen i landbruget.Til nr. 3Forslaget indebærer en ændring af henvisningen i § 5 a, stk. 3, 2. pkt., til bestemmelsen i § 11a, nr. 18, som en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.Til § 3Til nr. 1Med forslaget indsættes også en henvisning til vandrammedirektivet i fodnoten til lovens titel.Til nr. 2Forslaget er en konsekvens af forslag nr. 3 og alene af lovteknisk karakter.Til nr. 3Forslaget er en udmøntning af Grøn Vækst-aftalens punkt om ophør med eller reduktion afvandløbsvedligeholdelse. Det vil fremgå af vandplanerne efter miljømålsloven, hvilkevandløb der skal have forbedrede fysiske forhold. Det vil være en lokal beslutning ogafhænge af lokale forhold, om det skal ske ved ophør med eller reduktion afvandløbsvedligeholdelse.

Flere vandløb vil ikke kunne opfylde vandplanens krav til miljømål på grund af den hidtilpraktiserede vandløbsvedligeholdelse. En opfyldelse af miljømålet for disse vandløb vilmedføre en miljømæssig forbedring af de fysiske forhold. Denne forbedring vil i vissetilfælde være betinget af, at vandløbet ikke vedligeholdes eller kun vedligeholdes i megetbegrænset omfang. Ophør med vandløbsvedligeholdelse vil medføre, at vandløbet kan udviklesig mere naturligt og på sigt genskabe de fysiske forhold, der er grundlaget for det alsidigeplante- og dyreliv, som en opfyldelse af miljømålet kræver. Overensstemmelse med hensynettil de internationale naturbeskyttelsesområder vil blive sikret i forbindelse med ændringerneaf vandløbsregulativer.Til nr. 4Reduktion af vandløbsvedligeholdelse har efter hidtidig praksis været en generelforanstaltning, der har kunnet gennemføres erstatningsfrit. Det foreslås, at der ved lovkrav omen indsats med reduktion af eller ophør med vandløbsvedligeholdelse sikres, at samtligeberørte lodsejere - inden for landdistriktsprogrammets rammer - vil kunne opnåkompensation. Indsatsen skal ske indenfor de i Grøn Vækst-aftalen finansielle rammer.Virkningen for lodsejeren af ophør med eller reduktion af vandløbsvedligeholdelse opstårikke altid samme år, som vandløbsmyndigheden er ophørt med at foretage grødeskæring ellerændret praksis herfor. Der kan godt gå nogle år før effekten ses. Det begrænser dog ikkeadgangen til kompensation.Til nr. 5Forslaget indebærer, at der kan udarbejdes en bekendtgørelse, der nærmere fastlægger, hvilkeprocedurer mv. der skal følges af kommunerne og lodsejerne i forbindelse med ansøgning omtilskud som følge af ophør med eller reduceret vandløbsvedligeholdelse, jf. forslag nr. 3 og 4.Det forudsættes, at de nærmere bestemmelser om tilskudsordningerne og administrationenheraf, vil blive fastsat under hensyn til at sikre, at samtlige berørte lodsejere – inden forrammerne af landdistriktsprogrammet – vil kunne opnå kompensation. Indsatsen skal skeindenfor de i Grøn Vækst-aftalen udstukne finansielle rammer.Til nr. 6Med forslaget, der er en konsekvens af forslag nr. 2, opretholdes hovedreglen om, at vandløbskal vedligeholdes, så skikkelsen eller vandføringsevnen ikke ændres. Det gælder dog ikke,hvis der med hjemmel i det foreslåede § 12, stk. 3, udarbejdes et regulativ, der fastsætter, atvandløbet ikke eller kun i særlige tilfælde må vedligeholdes.Til nr. 7Forslaget er en udmøntning af Grøn Vækst-aftalens punkter om vandløbsrestaurering og -genopretning samt fjernelse af udvalgte fysiske spærringer. Det vil fremgå af vandplanerneefter miljømålsloven, i hvilke vandløb der skal have forbedrede fysiske forhold ved entenvandløbsrestaurering og -genopretning eller fjernelse af fysiske spærringer. Bestemmelsen vildog også kunne anvendes på restaurering af vandløb, der ikke er specielt nævnt ivandplanerne.Der er ikke som i den gældende § 37 en opremsning af, hvilke foranstaltninger der kanbetegnes som vandløbsrestaurering. Det kan som hidtil være fx etablering af gydeområder,

placering af større sten i vandløbsbunde. Men også andre foranstaltninger, end dem, der ernævnt i den gældende bestemmelse, kan være relevante.For vandløb, hvor en ændret praksis for vandløbsvedligeholdelse, jf. nr. 3-6, ikke er entilstrækkelig indsats til at opfylde miljømålet, vil der være behov for egentlig restaurering, såsom udlægning af sten og grus i vandløbet, åbning af rørlagte vandløbsstrækninger oggenslyngning af vandløb. Hvor fysiske spærringer bryder kontinuiteten i vandløb, således atfaunaen forhindres i at vandre frit i vandløb, kan der sikres kontinuitet gennem fjernelse afspærringen.Der er også efter andre bestemmelser i vandløbsloven hjemmel til at foretage deforanstaltninger, der er nævnt i stk. 1, f.eks. § 17 om regulering/genåbning af vandløb og § 50om fjernelse af spærringer.Miljøministeren vil efter det foreslåede stk. 2 som hidtil kunne yde tilskud tilvandløbsmyndigheden til gennemførelse af større restaureringsarbejder.Det er kun ved den anvendelse af den foreslåede § 37, der sker med henblik på opfyldelse afmiljømål fastsat i vandplanerne efter miljømålsloven, at der vil være adgang til at søge tilskudaf de særlige midler, der vil blive afsat på de årlige finanslove til implementering af GrønVækst-aftalen, jf. stk. 2 og 3.Bestemmelsen i stk. 4 fastholder de eksisterende regler om erstatning i forbindelse medekspropriationslignende foranstaltninger. Spørgsmålet om erstatningens størrelse kan imangel af enighed indbringes for en taksationskommission, jf. lovens § 73.Med bestemmelsen i stk. 5 vil der kunne udarbejdes en bekendtgørelse, der bl.a. indeholderregler om offentlig høring af projektforslag og nærmere fastlægger, hvilke procedurer mv. derskal følges af kommunerne og lodsejerne i forbindelse med ansøgning om tilskud efter stk. 2og 3 i forbindelse med gennemførelse af de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1.Til nr. 8Forslaget er en konsekvens af forslag nr. 10, jf. bemærkningerne til denne.Til nr. 9Forslaget svarer til bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 19 a omkommunalbestyrelsernes handlepligt for så vidt angår Natura 2000-planerne. Der kan f.eks.blive tale om, at en kommune vil være forpligtet til at revidere et vandløbsregulativ for atskabe mulighed for at ophøre med vedligeholdelse af vandløbet.Til nr. 10Forslaget er en konsekvens af Grøn vækst-aftalens punkt om etablering af 10 m sprøjte-,gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs alle vandløb og søer. Det foreslås, at ministerenfår beføjelse til at bemyndige Plantedirektoratet til at føre tilsyn med bræmmebestemmelsen ivandløbslovens § 69, stk. 1. Ministeren kan herunder bemyndige direktoratet til udenretskendelse at færdes på private arealer langs vandløbene, jf. forslag nr. 8.Til nr. 11Forslaget er en konsekvens af ovenstående forslag nr. 10.

Til § 4Til nr. 1 og 2Forslaget er en udmøntning af Grøn Vækst-aftalens punkt om tilpasning af adgangen til atklage over vand- og Natura 2000-planerne for at sikre en hurtigere behandling af disse. Detindebærer, at der for så vidt angår de statslige vandplaner og Natura 2000-planer kun kanklages over spørgsmål vedr. tilvejebringelse af planerne, altså om procedurereglerne iforbindelse med planernes tilvejebringelse er overholdt.For så vidt angår kommunale handleplaner både på vand- og naturområdet opretholdes denfulde klageadgang. Der vil altså fortsat kunne klages også over disse planers indhold.Til § 5Med forslaget til § 51, stk. 2 skabes der hjemmel til, at tilsynsmyndigheden i kontroløjemed,eller ved udførslen af andre opgaver efter loven, kan indhente oplysninger fra andre offentligemyndigheder. Der kan herunder ske sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunderpersonoplysninger, til kontrolformål.Bestemmelsen svarer til § 86 i miljøbeskyttelsesloven, som blev indsat ved lov nr. 513 af 12.juni 2009.Tilsynsmyndigheden har efter de gældende regler i forvaltningsloven og lov om behandling afpersonoplysninger mulighed for at indhente oplysninger i kontroløjemed i enkeltståendetilfælde. Derimod har myndigheden ikke uden udtrykkelig lovhjemmel mulighed for atforetage en systematisk sammenstilling og samkøring af de oplysninger, der er indhentet hosandre offentlige myndigheder, med de oplysninger, der findes i myndighedernes egne IT-systemer.Der er således med forslaget tale om en udvidelse af den bestående adgang til indhentning ogbehandling af oplysninger, som findes hos andre offentlige myndigheder. Baggrunden forforslaget er et ønske om at udvide og forbedre mulighederne for kontrol med overholdelse afreglerne. Der er kontrolmæssigt behov for gennem sammenstilling og samkøring afoplysninger at kunne se sammenhænge og mønstre, som ellers ikke ville være synlige.Selvom tilsynsmyndigheden ved det konkrete tilsyn har mulighed for at indhente oplysningerfra andre myndigheder ifølge reglerne i forvaltningsloven, er det hensigtsmæssigt med enbredere hjemmel til at anvende indhentede registeroplysninger.Ved at opnå hjemmel til at samkøre oplysninger, indhentet hos andre myndigheder, kantilsynsmyndigheden langt bedre målrette tilsynet, f.eks. i form af en systematisk samkøring afoplysninger fra myndighederne.Dette vil eksempelvis være tilfældet i forbindelse med Plantedirektoratets tilsyn afanvendelsen af plantebeskyttelsesmidler efter kemikalieloven.Med den foreslåede bestemmelse kan eksempelvis Plantedirektoratet indhente, sammenstilleog samkøre oplysninger fra Miljøstyrelsens ressortområde med oplysninger fraPlantedirektoratets ressortområde. Dette er med henblik på at Plantedirektoratet kan målrette

oplysnings- og kontrolindsatsen overfor brancher og virksomheder, der har et særligt stortforbrug af plantebeskyttelsesmidler, som led i sin tilsynsvirksomhed på kemikalielovensområde.I forbindelse med den obligatoriske årlige indberetning til af sprøjtejournaler, hvorlandmændene redegør for deres forbrug af plantebeskyttelsesmidler i det forgangne år, bliverdisse journaler indberettet til Plantedirektoratet.Der henvises i den forbindelse til lovbekendtgørelse nr. 19 af 8. januar 2010 om journal overbrug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning afplantebeskyttelsesmidler i jordbruget, hvorved der med hjemmel i denne, i løbet af 2010bliver fastsat en bekendtgørelse, der fastsætter de nærmere krav til en obligatorisk digitalindberetning af sprøjtejournaler til Plantedirektoratet.Besiddelse, opbevaring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler henhører underMiljøministeriets ressortområde, men tilsynet med besiddelse, opbevaring og anvendelse afplantebeskyttelsesmidler i landbrug, gartnerier m.v. er henlagt til Plantedirektoratet, jf. § 48 ilovbekendtgørelse nr. 1755 af 22. december 2006 om kemiske stoffer og produkter.Plantedirektoratet videresender de indberettede sprøjtejournaler til Miljøstyrelsen, og disse tomyndigheder fastlægger herefter i fællesskab hvilke virksomheder og brancher, der skalunderlægges et mere intensivt tilsyn eller i hvilket omfang, der skal iværksættes enoplysningskampagne overfor disse virksomheder og brancher. Det er Plantedirektoratet, derskal forestå disse oplysningskampagner eller et mere intensivt tilsyn afhængigt af, hvilkettiltag der vælges.De nærmere tiltag afhænger af sprøjtejournalernes udvisende, og formålet med at iværksættedisse forskellige tiltag er at begrænse skadesvirkningerne fra plantebeskyttelsesmidler.Plantedirektoratet vil i medfør af forslaget således kunne indhente og anvende data fra enanden myndigheds ressortområde i forbindelse med oplysningskampagner om nedsættelse afbrugen af plantebeskyttelsesmidler samt i forbindelse med tilsyn med henblik på nedbringelseaf forbruget af plantebeskyttelsesmidler.Det forudsættes, at administrationen tilrettelægges således, at de virksomheder, der berøres afen kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedens adgang til at foretagesamkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes.Det forudsættes endvidere, at en myndighed, som ønsker at foretage samkøring ikontroløjemed, alene lader dette tage sigte på fremtidige forhold, således at samkøringen såvidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelseom kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.Myndighederne vil i forbindelse med administration af den foreslåede bestemmelse skulleiagttage de procedurer omkring samkøring og sammenstilling af personoplysninger, der følgeraf lov om behandling af personoplysninger. I den forbindelse vil myndighederne bl.a. skulleanmelde behandlingen til Datatilsynet, ligesom tilsynets udtalelse skal indhentes, forindenbehandlingen iværksættes.

Yderligere skal reglerne om datasikkerhed og reglerne i sikkerhedsbekendtgørelsen iagttages.Efter disse regler må alene autoriserede personer, have adgang til de personoplysninger, derbehandles, og der må alene gives adgang til oplysninger, som er omfattet af denkontrollerende myndigheds sagsområde.Til § 6Til nr. 1Fodnoten til lovens titel revideres, idet fodnoten foreslås udvidet med en henvisning tilEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme forFællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider.Til nr. 2Med forslaget til § 21 b, stk. 1 indføres et generelt forbud mod erhvervsmæssig og offentliganvendelse af pesticider og dermed et beskyttelsesområde inden for en radius på 25 meter fraalle vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg. Der eralene tale om et forbud mod anvendelse af pesticider til erhvervsmæssige og offentligeformål, hvorfor private hus- og haveejere ikke berøres af forbuddet.Ved pesticider forstås plantebeskyttelsesmidler som defineret i Bilag 1 til lov om kemiskestoffer og produkter. Vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand, herunder alletilhørende boringer, omfatter de, som leverer vand til et alment vandforsyningsanlæg, og somforsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme.Indførelse af et forbud mod erhvervsmæssig og offentlig anvendelse af pesticider indenfor enradius på 25 meter fra det enkelte vandindvindingsanlæg betyder i praksis, at i de tilfælde,hvor der i medfør af loven er udlagt en 10 meter fysisksikringszone, suppleres denne med etyderligere 15 meter pesticidfrit område. Forbuddet mod pesticidanvendelse gælder såledesindenfor et område på 25 meter i radius fra boringerne. Forbuddet medfører ikke etdyrkningsforbud i den supplerende 15 meter zone. I dette område må der således også skeeksempelvis gødskning.Forslaget til et forbud mod pesticidanvendelse berører ikke kommunalbestyrelsenseksisterende mulighed for i medfør af § 24 og § 26 a at fastlægge eller udvide etbeskyttelsesområde, herunder de såkaldte fredningsbælter på 10 meter og de boringsnærebeskyttelsesområder, der rækker ud over de 25 meter, efter en konkret vurdering af risikoenfor det enkelte vandindvindingsanlæg.Til nr. 3Der foreslås indsat en straffehjemmel, således at overtrædelse af det foreslåede forbud i § 21 bmod anvendelse af pesticider til erhvervsmæssige og offentlige formål indenfor en radius på25 meter fra et vandforsyningsanlæg, der indvinder grundvand til almenevandforsyningsanlæg kan straffes efter lovens almindelige bestemmelser herom.Til § 7

BilagLovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om naturbeskyttelse, jf.lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september2009, foretages følgende ændringer:§ 2.Lovens beføjelser skal tillige anvendesmed sigte på at bekæmpe sandflugt og forøgeskovarealet samt på at genoprettevådområder, som skal medvirke til atforbedre vandmiljøet.

§ 60.

Miljøministeren kan ekspropriereejendom i landzone eller sommerhusområder,når det er af væsentlig betydning at råde overejendommen for at gennemføreforanstaltninger på grundlag af enplanlægning til fremme af lovens formål,herunder til genopretning af vådområder, somskal medvirke til at forbedre vandmiljøet.Stk. 2-4…

§ 60 a.

Miljøministeren kan med henblikpå genopretning af vådområder, som skalmedvirke til at forbedre vandmiljøet,bemyndige kommunalbestyrelsen til at udøvede beføjelser, som er tillagt miljøministeren ihenhold til § 55, stk. 1, nr. 1, § 55, stk. 2 og3, § 57, stk. 1, § 59, stk. 1, og § 60, stk. 1 og4, samt i henhold til § 55, stk. 1, nr. 3, dogkun for så vidt angår ydelse af tilskud.Stk. 2-3…§ 16.Stk. 1…Stk. 2.Forbudet i stk. 1 gælder ikke for1) foranstaltninger, der efter lov omvandløb er meddelt påbud om ellertilladelse til,2) gentilplantning af skovarealer ogbeplantning i eksisterende haver,3) bestående forsvarsanlæg,4) havneanlæg og de landarealer, der vedlokalplan er udlagt til havneformål,2.I§ 16, stk. 2,indsættes efter nr. 2 som nytnummer:” 3) plantning af flerårige energiafgrøder,bortset fra plantning på arealer, der erbeliggendei internationale naturbeskyttelsesområder,jf. dog stk. 3 og 4.”Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.1.I§ 2, § 60, stk.1, og § 60 a, stk. 1,ændres”vådområder” til: ”vådområder og ådale”.

5) driftsbygninger, der er nødvendige forjordbrugs- og fiskerierhvervene, og6) andre områder, der efter den hidtidigelovgivning har været undtaget.3.I§ 16indsættes som stk. 3 og 4:” Stk.3.Arealer omfattet af stk. 1, derligger nærmere end 300 m fra etinternationalt naturbeskyttelsesområde, kantilplantes med flerårige energiafgrøder, hviskommunalbestyrelsen godkender, atplantningen ikke vil skade det internationalenaturbeskyttelsesområde.Stk.4.Miljøministeren fastsætter reglerom tilplantning, som nævnt i stk. 2, nr. 3, ogstk. 3, herunder regler om energiafgrødernesart, og om kommunalbestyrelsensadministration af bestemmelsen i stk. 3.”4.Efter § 38 a indsættes:”§38 b.Der kan kun gennemføres enfredning af landbrugsarealer ejet af fonde,foreninger eller andre juridiske personer, derhar til formål at støtte almennyttigenaturbeskyttelsesformål, hvis fonden,foreningen eller selskabet har givet afkald påat modtage erstatning efter § 39.”5.Ioverskriftentil § 60 a ændres”vådområder” til: ”vådområderog ådale”.§2I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelsenr. 937 af 24. september 2009, foretagesfølgende ændringer:§ 11 a.Kommuneplanen skal indeholderetningslinjer for…5) beliggenheden af tekniske anlæg,6) beliggenheden af områder tilvirksomheder m.v., hvortil der af hensyntil forebyggelse af forurening må stillessærlige beliggenhedskrav,7) beliggenheden af de i § 11 g nævnteanlæg,8) sikring af, at støjbelastede arealer ikkeudlægges til støjfølsom anvendelse,medmindre den fremtidige anvendelse kansikres mod støjgener, jf. § 15 a,9) beliggenheden af arealer tilfritidsformål, herunder kolonihaveområder1.§ 11 a, nr. 5,affattes således:”5) beliggenheden af tekniske anlæg,herunder arealer til fælles biogasanlæg,”

og andre rekreative områder,10) varetagelsen af de jordbrugsmæssigeinteresser, herunder udpegningen ogsikringen af særlig værdifuldelandbrugsområder,11) beliggenheden afskovrejsningsområder og områder, hvorskovtilplantning er uønsket,12) lavbundsarealer, herunderbeliggenheden af lavbundsarealer, der kangenoprettes som vådområder,13) varetagelsen afnaturbeskyttelsesinteresserne, herunderbeliggenheden af naturområder medsærlige naturbeskyttelsesinteresser, aføkologiske forbindelser samt af potentiellenaturområder og potentielle økologiskeforbindelser,14) sikring af kulturhistoriskebevaringsværdier, herunder beliggenhedenaf værdifulde kulturmiljøer og andrevæsentlige kulturhistoriskebevaringsværdier,15) sikring af landskabeligebevaringsværdier og beliggenheden afområder med landskabelig værdi, herunderstørre, sammenhængende landskaber,16) sikring af geologiskebevaringsværdier, herunder beliggenhedenaf områder med særlig geologisk værdi,17) anvendelsen af vandløb, søer ogkystvande,18) arealanvendelsen i kystnærhedszonen ioverensstemmelse med bestemmelserne i§ 5 a, stk. 1, og § 5 b og19)realisering af regler eller beslutningerefter lovens §§ 3 og 5 j.§ 5 a.Stk. 1-2…Stk. 3.Kystnærhedszonen, der omfatterlandzonerne og sommerhusområderne ikystområderne, fremgår af kortbilaget tilloven. I kystnærhedszonen gælderbestemmelserne i § 5 b, § 11 a, nr. 18, § 11 e,stk. 1, nr. 7, og stk. 2, § 11 f, § 16, stk. 3 og 5,§ 29 og § 35, stk. 3.

følgende ændringer:1) Loven indeholder bestemmelser, dergennem-fører dele af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004om miljøansvar for så vidt angår forebyggelseog afhjælpning af miljøskader, (EU-Tidende2004 nr. L 143, side 56).1.Fodnoten til lovens titel affattes således:”Loven indeholder bestemmelser, dergennemfører dele af Rådets direktiv79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelseaf vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende1979 nr. L 103, side 1, som ændret senest vedRådets direktiv 2006/105/EF af 20. november2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368,dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj1992 om bevaring af naturtyper samt vildedyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7, som ændretsenest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L363, side 368, dele af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober2000 om fast-læggelse af en ramme forFællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(vandrammedirektivet) EF-Tidende 2000 nr.L 327, side 1, og dele af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april2004 om miljøansvar for så vidt angårforebyggelse og afhjælpning af miljøskader,EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56.”2.I§ 12, stk. 1, nr. 2,ændres ”jf. kapitel 7,”til: ”jf. stk. 3 og kapitel 7,”.

6.§ 27, stk. 1,affattes således:”§ 27.Med mindre andet er fastsat iregulativet, jf. § 12, stk. 3, eller ibestemmelser efter § 36, skal vandløbvedligeholdes, således at det enkelte vandløbsskikkelse eller vandføringsevne ikke ændres.”7.§ 37affattes således:”§ 37.Med henblik på forbedring af defysiske forhold i og omkring vandløb og forat opfylde miljømål fastsat i vandplaner eftermiljømålsloven eller for i øvrigt at forbedrede fysiske forhold i og omkring vandløb kanvandløbsmyndigheden beslutte, at dergennemføres restaureringsforanstaltninger,herunder genopretning af vandløbs naturligeløb og fjernelse af fysiske spærringer forvandgennemstrømningen.Stk. 2.Vandløbsmyndigheden afholderudgifterne ved restaureringer.Miljøministeren kan yde tilskud tilgennemførelse af restaureringsprojekter.Stk. 3.Fødevareministeren kan efteranmodning fra miljøministeren inden forrammerne af de bevillinger, der afsættes påde årlige finanslove, efter ansøgning ydetilskud til lodsejere, der som følge afforanstaltninger som nævnt i stk. 1 får nedsatindtjening.Stk. 4.Enhver, der lider tab ved enforanstaltning som nævnt i stk. 1, har ret tilerstatning.Stk. 5.Miljøministeren fastsætter nærmereregler om foranstaltninger som nævnt i stk. 1,herunder om samarbejdet mellemvandløbsmyndighederne, om deressamarbejde med andre myndigheder, om

9.Efter § 70 a indsættes i kapitel 12:”§ 70 b.Vandløbsmyndigheden skaliværksætte de foranstaltninger, som fremgåraf handleplanen til gennemførelse afvandplanen efter miljømålsloven.”10.I§ 78indsættes efter stk. 1 som nytstykke:”Stk.2.Ministeren kan bemyndige en underministeriet oprettet statslig myndighed ellerefter forhandling med vedkommende ministerandre statslige myndigheder til at udøvevandløbsmyndighedens beføjelse til at føretilsyn med overholdelse af bestemmelsen i §69, stk. 1.”Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.11.I§ 78, stk. 2og3,der bliver stk. 3 og 4,ændres ”stk. 1” til: ”stk. 1 og 2”.§4I lov om miljømål m.v. for vandforekomsterog internationale naturbeskyttelsesområder(miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.932 af 24. september 2009, foretagesfølgende ændringer:

§5I lov om kemiske stoffer og produkter, jf.lovbekendtgørelse nr. 1755 af 22. december2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 172 af 12.marts 2008, § 3 i lov nr. 173 af 12. marts2008, § 25 i lov nr. 1336 af 19. december2008 og § 1 i lov nr. 97 af 10. februar 2009,foretages følgende ændringer:§ 51.Tilsynsmyndighederne har pligt til atgive ministeren eller den myndighed,ministeren bestemmer, alle oplysningervedrørende tilsyns- og kontrolvirksomheden.1.I§ 51indsættes somstk. 2:”Stk.2.Tilsynsmyndighederne kan hosandre offentlige myndigheder indhente deoplysninger, der er nødvendige for at udføretilsyns- eller andre opgaver efter denne lov.Tilsynsmyndigheden kan i forbindelsehermed foretage sammenstilling ogsamkøring af oplysninger, herunderpersonoplysninger i kontroløjemed.”§6I lov om miljøbeskyttelse, jf.lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 507af 17. juni 2008 og senest ved § 2 i lov nr.1519 af 27. december 2009, foretagesfølgende ændringer:1)Loven indeholder bestemmelser, dergennemfører dele af Rådets direktiv79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelseaf vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende1979 nr. L 103, side 1), som ændret senestved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20.november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L363, side 368), dele af Rådets direktiv nr.85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering afvisse offentlige og private projekters1.Fodnote 1til lovens titel affattes således:”1) Loven indeholder bestemmelser, dergennemfører dele af Rådets direktiv79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelseaf vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende1979 nr. L 103, side 1, som ændret senest vedRådets direktiv 2006/105/EF af 20. november2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368,dele af Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27.juni 1985 om vurdering af visse offentlige ogprivate projekters indvirkning på miljøet

indvirkning på miljøet (VVM-direktivet),(EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), somændret senest ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF af 26.maj 2003 om mulighed for offentligdeltagelse i forbindelse med udarbejdelse afvisse planer og programmer på miljøområdetog om ændring af Rådets direktiv85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angåroffentlig deltagelse og adgang til klage ogdomstolsprøvelse, (EU-Tidende 2003 nr. L156, side 17), Rådets direktiv 91/156/EØF af18. marts 1991 om ændring af direktiv75/442/EØF om affald, (EF-Tidende 1991 nr.L 78, side 32), Rådets direktiv 91/676/EØF af12. december 1991 om beskyttelse af vandmod forurening forårsaget af nitrater, derstammer fra landbruget, (EF-Tidende 1991nr. L 375, side 1), som ændret senest vedRådets direktiv 2006/105/EF af 20. november2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368),dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj1992 om bevaring af naturtyper samt vildedyr og planter (EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændretsenest ved Europa-Parlamentets og Rådetsforordning 1882/2003/EF af 29. september2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1),Europa-Parlamentets og Rådets direktiv94/62/EF af 20. december 1994 omemballage og emballageaffald, (EF-Tidende1994 nr. L 365, side 10), Rådets direktiv96/61/EF af 24. september 1996 omintegreret forebyggelse og bekæmpelse afforurening, (EF-Tidende 1996 nr. L 257, side26), Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december1996 om kontrol med risikoen for størreuheld med farlige stoffer, (EF-Tidende 1997nr. L 10, side 13), Rådets direktiv 1999/31/EFaf 26. april 1999 om deponering af affald,(EF-Tidende 1999 nr. L 182, side 1), dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/53/EF af 18. september 2000 omudrangerede køretøjer, (EF-Tidende 2000, nr.L 269, side 34), dele af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober2000 om fastlæggelse af en ramme forFællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000 nr.

(VVM-direktivet), EF-Tidende 1985 nr. L175, side 40, som ændret senest ved Rådetsog Europa-Parlamentets direktiv nr.2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed foroffentlig deltagelse i forbindelse medudarbejdelse af visse planer og programmerpå miljøområdet og om ændring af Rådetsdirektiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidtangår offentlig deltagelse og adgang til klageog domstolsprøvelse, EU-Tidende 2003 nr. L156, side 17, Rådets direktiv 91/156/EØF af18. marts 1991 om ændring af direktiv75/442/EØF om affald, EF-Tidende 1991 nr.L 78, side 32, Rådets direktiv 91/676/EØF af12. december 1991 om beskyttelse af vandmod forurening forårsaget af nitrater, derstammer fra landbruget, EF-Tidende 1991 nr.L 375, side 1, som ændret senest ved Rådetsdirektiv 2006/105/EF af 20. november 2006,EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368, dele afRådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992om bevaring af naturtyper samt vilde dyr ogplanter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende1992 nr. L 206, side 7, som ændret senest vedEuropa-Parlamentets og Rådets forordning1882/2003/EF af 29. september 2003, EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af20. december 1994 om emballage ogemballageaffald, EF-Tidende 1994 nr. L 365,side 10, Rådets direktiv 96/61/EF af 24.september 1996 om integreret forebyggelseog bekæmpelse af forurening, EF-Tidende1996 nr. L 257, side 26, Rådets direktiv96/82/EF af 9. december 1996 om kontrolmed risikoen for større uheld med farligestoffer, EF-Tidende 1997 nr. L 10, side 13,Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999om deponering af affald, EF-Tidende 1999nr. L 182, side 1, dele af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2000/53/EF af 18.september 2000 om udrangerede køretøjer,EF-Tidende 2000, nr. L 269, side 34, dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/60/EF af 23. oktober 2000 omfastlæggelse af en ramme for Fællesskabetsvandpolitiske foranstaltninger(vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000 nr.L 327, side 1, dele af Europa-Parlamentets og

L 327, side 1), dele af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar2003 om affald af elektrisk og elektroniskudstyr (WEEE), (EU-Tidende 2003 nr. L 37,side 24), direktiv 2003/108/EF af 8. december2003 om ændring af direktiv 2002/96/EF omaffald af elektrisk og elektronisk udstyr(WEEE), (EU-Tidende 2003 nr. L 345, side106)� dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2004/35/EF af 21. april 2004 ommiljøansvar for så vidt angår forebyggelse ogafhjælpning af miljøskader, (EU-Tidende2004 nr. L 143, side 56), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EFom batterier og akkumulatorer og udtjentebatterier og akkumulatorer samt omophævelse af direktiv 91/157/EØF, (EU-Tidende 2006 nr. L 266, side 1) og dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv2008/98/EF af 19. november 2008 om affaldog om ophævelse af visse direktiver, (EU-Tidende 2008 nr. L 312, side 3).

Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar2003 om affald af elektrisk og elektroniskudstyr (WEEE), EU-Tidende 2003 nr. L 37,side 24, direktiv 2003/108/EF af 8. december2003 om ændring af direktiv 2002/96/EF omaffald af elektrisk og elektronisk udstyr(WEEE), EU-Tidende 2003 nr. L 345, side106� dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2004/35/EF af 21. april 2004 ommiljøansvar for så vidt angår forebyggelse ogafhjælpning af miljøskader, EU-Tidende2004 nr. L 143, side 56, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EFom batterier og akkumulatorer og udtjentebatterier og akkumulatorer samt omophævelse af direktiv 91/157/EØF, EU-Tidende 2006 nr. L 266, side 1, dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv2008/98/EF af 19. november 2008 om affaldog om ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008 nr. L 312, side 3, dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/123/EF af 12. december 2006 omtjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006 nr. L 376, side 36 og dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/128/EF af 21. oktober 2009 om enramme for Fællesskabets indsats for enbæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009 nr. L 309, side 71.”2.Efter § 21 a indsættes:”§21 b.Pesticider må ikke anvendes tilerhvervsmæssige og offentlige formålindenfor en radius på 25 meter fra etvandindvindingsanlæg, der indvindergrundvand til almene vandforsyningsanlæg.”3.I§ 110, stk. 1, nr. 1,indsættes efter ”§ 20,”: ”§ 21 b,”.

§ 60.

§ 60 a.

§ 14.