Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 648
Offentligt
Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
MiljøovervågningssekretariatetJ.nr. BLS-501-00012Den 30. juni 2010
Supplerende svar til Udvalget efter den tekniske gennemgang 18. juni af det kom-
mende overvågningsprogram for vandmiljø og natur 2011-15
Vandløbsstationer på VestsjællandVandløbsstationer til brug for at skabe et nationalt overblik over miljøtilstanden i vandlø-bene er placeret repræsentativt over hele landet (kontrolovervågning). Her adskillerVestsjælland sig ikke fra resten af landet.Desuden opereres med den såkaldte operationelle vandløbsovervågning, der giver etregionalt overblik til brug for opfølgning på vandplanerne og de målsatte vandløbsstræk-ninger. Den operationelle vandløbsovervågning er dermed målrettet de vandløbsstræk-ninger, hvor der ikke forventes god økologisk tilstand i 2015 eller hvor der mangler viden.Vandløbsstationerne er p.t. placeret foreløbigt på de ovennævnte strækninger, som enillustration af programmets omfang. Den endelige placering af vandløbsstationerne vilske til efteråret. I det sydlige Vestsjælland (Tude Å systemet) forventes en relativ højandel af vandløbsstrækninger med god økologisk tilstand i 2015, hvorfor der er et relativtlille behov for operationel overvågning og derfor færre målestationer.
Marin overvågningOvervågningen af fjorde og havet skal bl.a. kunne tilvejebringe data om miljøtilstanden ivandområder omfattet af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivets krav om bevarings-status i marine NATURA 2000. Det sker ved måling af en række forskellige vandkemiskeog biologiske kvalitetsparametre.Antallet og den geografiske placering af målestationer eller målelokaliteter såvel sommålefrekvensen afhænger af hvilken parameter, der arbejdes med. Er det f.eks. koncen-trationen af næringsstoffer, der skal måles, eller er det forekomsten af havpattedyr. Til-svarende afhænger antallet af lokaliteter og målefrekvensen af typen af vandområdet -fra små lavvandede fjorde og nor til dybe åbne havområder. F.eks. måles iltindholdet ibundvandet på mere end 150 målestationer, hvorimod bestanden af marsvin observerespå 16 målestationer, der har en anden geografisk placering end iltsvindsstationerne.Afhængig af hvilke parametre, der er tale om, er der i overvågningssammenhæng mulig-hed for på forskellig vis at anvende overvågningsdata fra ét vandområde sammen medmodelberegninger til vurdering af tilstanden i tilsvarende vandområder, hvor der ikkegennemføres målinger. Overvågningen af nogle parametre vil således i visse områderkunne ske på én lokalitet fælles for flere vandområder. Der er taget højde herfor ved denendelige stationsplacering. Overvågningsprogrammets hav- og fjordmodeller bidragersåledes til at supplere og erstatte konkrete målestationer.Antallet af overvågningsstationer i det marine overvågningsprogram varierer fra ca. 10 tilmere end 150 stationer afhængig af hvilken parameter, der er tale om: vandkemi, fore-
komst og effekt af miljø forurenende stoffer, ålegræs, makroalger, primærproduktion,fyto- og zooplankton, bundfauna, iltsvind, skaldyrsvande, habitatovervågning (naturtyperog arter) samt skaldyrsvandeovervågning. Det konkrete antal målestationer til overvåg-ning af kemiske parametre (vandkemi-stationer) i det marine program er 85 og ikke 67,som oplyst ved gennemgangen. By- og Landskabsstyrelsen vurderer, at den tilrettelagteovervågning, der omfatter målinger og modelberegninger, vil tilvejebringe et godt data-grundlag til vurdering af miljøtilstanden i de marine vandområder omfattet af Vandram-medirektivet og vurdering af bevaringsstatus for de marine habitatområder omfattet afHabitatdirektivet.På tre af de 85 vandkemi-stationer vil der blive etableret kontinuert overvågning medautomatiske målebøjer. Disse målebøjer er placeret i det åbne farvand og leverer grund-data til Havmodellen. Randbøjer er automatiske målebøjer, der er placeret på randen afet afgrænset havområde, f.eks. en fjord eller en bugt.
Overvågning af naturtyper og arterDet nye overvågningsprogram vil omfatte overvågning af de naturtyper og arter, som eromfattet af Natura 2000-direktiverne samt visse nationale overvågningsindsatser. Natur-typerne på land er alle omfattet af enten naturbeskyttelseslovens bestemmelser (§3 na-turtyper eller §8 klitter) og af skovlovens bestemmelser. Det betyder, at Danmark vedefterlevelse af habitatdirektivets overvågningskrav har en national overvågning af dendanske natur bredt set.NaturtyperDet nye overvågningsprogram omfatter overvågning af i alt 59 naturtyper, heraf er føl-gende 16 naturtyper tilføjet i forhold til det gamle program. Det drejer sig om Strandvoldmed enårige planter, Strandvold med flerårige planter, Kystklint/klippe, En-årig strand-engsvegetation, Vadegræssamfund, Forklit, Hvid Klit, Havtornklit, Grårisklit, Visse-indlandsklit, Revling-indlandsklit, Græs-indlandsklit, Enekrat, Nedbrudt højmose, Ind-landsklippe og Indlandsklippe med pionerplanter.Dertil kommer en systematisk overvågning af habitatdirektivets sø- og vandløbsnaturty-per samt marine naturtyper, som hidtil ikke har været fuldt ud indarbejdet i overvåg-ningsprogrammet.Derudover gennemføres et småbiotop-program, hvor små naturarealer i agerlandet føl-ges. Det er typisk småarealer i landbrugslandet, hegn, veje, grøfter/skrænter eller grav-høje. Steder som er vigtige levesteder og trædesten for en række arter, og arealer somofte er stærkt påvirkede af landbrugsdriften.ArterDer er omkring 30.000 arter i Danmark. Overvågningsprogrammet omfatter en systema-tisk overvågning af de arter, der fremgår af Natura 2000-direktiverne. Derudover indsam-les data om alle plantearter på de overvågede naturarealer, ligesom der registreres fundaf enkeltarter i forbindelse med overvågningen. Endvidere suppleres overvågningen meddata indsamlet af Dansk Ornitologisk Forening.Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at de udpegede habitatområder, udover atrumme natur, der på europæisk plan er sårbar og truet, også rummer nogle af de bedsteog mest artsrige lokaliteter i Danmark.
2
Ca. 10 % af de danske arter, optræder på den danske rødliste. Data om rødliste-arterstammer fra det nationale overvågningsprogram, ekspertviden og vildtudbyttestatistik-ken. Nogle få af rødlistearterne er direkte omfattet af den systematiske overvågning iovervågningprogrammet. Men en del arter er uddøde, forsvundne eller truede, hvorfor enegentlig systematisk overvågning ikke giver mening.Endvidere gennemføres en intensiv overvågning i Vadehavsområdet og Tøndermarsken.
OvervågningsbudgettetI 2007 var udgiftsrammen til programmet 275 mio. kr. i pris- og lønniveau for 2007 (pl-2007), hvilket opregnet til pris- og lønniveau for 2011 (pl-2011) svarer til ca. 302 mio. kr.Udgiftsrammen til det nye overvågningsprogram tager udgangspunkt i ovennævnte ud-giftsramme på ca. 302 mio. kr. i 2007 (pl-2011) og korrigeret svarende til de i finanslovenudmeldte statslige effektiviseringskrav for bevillingerne i perioden 2007-2015. Det bety-der, at udgiftsrammen til det nye Natur- og Miljøovervågningsprogrammet er på ca. 258mio. kr. i 2011.Tilrettelæggelsen af det nye overvågningsprogram inden for den fastsatte ramme gen-nem anvendelse af ny teknologi, styrket anvendelse af modelværktøjer, bedre geografiskdækning, fokusering af overvågningen, hvor de fastsatte miljømål er i risiko for ikke atblive opfyldt samt indførelse af best practice i udførelsen af overvågningsopgaverne gi-ver alt i alt et forbedret overvågningsprogram, hvor der på målrettet vis fås en brederedækkende overvågning for pengene i forhold til de fremtidige behov.
Overvågningen i andre EU-landeI forbindelse med revisionen af Natur- og Miljøovervågningsprogrammet har By- ogLandskabsstyrelsen eftersøgt sammenligninger af EU-landenes natur- og miljøovervåg-ning. I en økonomisk benchmarking analyse fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA,2008) konkluderer EEA, at de indsamlede oplysninger om landenes overvågning er såusikre og mangelfulde, at en sammenligning af omkostningerne for overvågningen lan-dene imellem er vanskelig. Analysen indeholder ikke en egentlig faglig sammenligning afde forskellige landes programmer.I mangel af egentlige sammenligninger af EU-landenes overvågningsprogrammer harBy- og Landskabsstyrelsen igangsat et mindre arbejde med at sammenligne overvåg-ningsprogrammerne i Danmark, Slesvig-Holstein, Holland og Irland. Opgaven består afen faglig sammenligning af programmernes indhold. Landene er valgt ud fra, at de såvidt muligt skulle være sammenlignelige med Danmark. Arbejdet har bl.a. bekræftetEEAs konklusion, idet der har været vekslende succes med at fremskaffe informationerom overvågningsprogrammerne i Slesvig-Holstein, Holland og Irland, hvilket gør, atsammenligningerne mellem landene er forbundet med væsentlige usikkerheder. Analy-sen er gennemført af DMU i samarbejde med GEUS, og forventes offentliggjort i efter-året 2010.
3
