MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 631: Talepapir fra samrådet d. 18/6-10 vedr. samrådsspm. CW, CX, CY og CZ, fra miljøministeren

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CW, CX, CY og CZ stillet af FolketingetsMiljø- og PlanlægningsudvalgSpørgsmål CWVil ministeren kommentere på Det Grønne Kontaktudvalgs opfordring til regeringen omstraks at iværksætte tre initiativer for at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed i Dan-mark – en national handlingsplan for biodiversitet, et serviceeftersyn af klima-, landbrugs-,plan-, miljø-, og naturbeskyttelseslovgivningen samt en vidensbaseret naturforvaltning – somDet Grønne Kontaktudvalg kom med i forlængelse af udgivelsen af rapporten ”Danmarksnatur 2010: Om tabet af biologisk mangfoldighed”?Spørgsmål CXVil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at tilvejebringe bedre videnom de danske pattedyrs status, som for 72 pct. af arternes vedkommende er ukendt ellerusikker ifølge en nylig offentliggjort rapport, ”Danmarks natur 2010: Om tabet af den biologi-ske mangfoldighed”, af Det Grønne Kontaktudvalg?Spørgsmål CYVil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil sætte i værk for at vende denalarmerende tilbagegang i bestanden af dyrearter i Danmark, som det fremgår af den sene-ste opdatering af Rødlisten?Spørgsmål CZVil ministeren oplyse det helt præcise vidensgrundlag for beslutningen om at udforme ogudmønte forvaltningsplaner for haren og agerhønen, og hvad planerne går ud på, hvilkemålsætninger der opstilles for planerne, hvornår de iværksættes, hvem der har ansvaret forplanerne, om Vildtforvaltningsrådet og grønne organisationer vil blive inddraget i udarbejdel-sen og udmøntningen af planerne, og hvilke økonomisk ramme der vil blive afsat til at udar-bejde planerne?

Spørgsmålene besvares samlet:Jeg vil gerne starte med at slå fast, at arbejdet med at arbejdet med bevare dansk natur ogden biologiske mangfoldighed er en meget vigtig og langsigtet opgave. Hvis vi skal vendeudviklingen over en bred front, kræver det et langt sejt træk over mange år.Tilbagegangen for naturen over de seneste mange årtier, skal vi bestemt have vendt.Og Danmark er jo ikke alene om den udfordring. Ingen lande i hele verden har mig bekendtkunnet konkludere, at de har været i stand til at vende udviklingen i biodiversiteten.Men det betyder jo ikke, at der ikke gøres noget for biodiversiteten rundt omkring i verden ogi Danmark. Regeringen har ikke siddet på hænderne, men har senest med Grøn Vækst-udspillet og lanceringen af vand- og naturplaner iværksat en yderligere indsats.

Det vi står overfor nu, er at implementere de planlagte indsatser og politiske beslutninger.”Miljø og Naturplan Danmark 2020 ”, som er en central del af Grøn Vækst fastlægger mål forden fremtidige vand og naturindsats, sikrer integration af naturhensyn i landbrugsstøttensamt sikrer et finansielt grundlag for en intensiveret og forøget naturpleje. Vi vil se en fire-dobling af den årlige etablering af ny natur frem mod 2015, så naturen får mere plads.Mere specifikt er der i Grøn Vækst samlet afsat 4,5 mia. kroner til naturindsatsen i perioden2010 til 2015. Hertil kommer over 2 mia. kr. til en vandindsats, over 2 mia. kr. til økologisklandbrug samt en indsats vedrørende pesticider til knap 0,5 mia. kr.Alt sammen noget, der forbedrer naturen og arternes levevilkår.Implementeringen af EU’s Vandrammedirektiv og Natura2000-direktiverne vil bidrage til atskabe mere og bedre natur i form af bl.a. bræmmer og nye vådområder. Alene i 2010 og2011 er der over ½ mia. kr. til vådområdeprojekter ude i kommunerne.Der vil i alt blive skabt 75.000 ha ny natur under Grøn Vækst.For at beskytte den sårbare natur vil regeringen omlægge pesticidafgiften, så afgiften på demest miljøbelastende pesticider bliver højest. Samtidig vil der ved udgangen af 2012 bliveetableret 50.000 ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer.Hertil kommer en generel reduktion i ammoniakbelastningen.For at give naturen mere plads vil regeringen etablere 13.000 ha vådområder og ådale, lidtunder 8.000 ha ny skov og mere end 4.000 ha ny natur i Natura2000 områderne. Derudovervil regeringen forbedre de fysiske forhold og fjerne spærringer i op til 7.300 km vandløb.Indenfor Natura2000 områderne vil regeringen sikre ekstensiv pleje af 130.000 ha heder,klitter og anden tør natur og udenfor Natura2000-områderne vil der på 40.000 ha lysåbnearealer være mulighed for at få tilskud til naturpleje til forbedringer af arternes levevilkår.Yderligere har jeg, som I ved, igangsat et serviceeftersyn af praksis og administration af §3-naturen for eksempel enge, søer, moser, heder, og overdrev for at se, om der evt. bør fore-tages forbedringer på dette område.Derudover søsætter vi også nu projekter for 42 mio. kr. som en særlig indsats for at bevaretruede og sjældne naturtyper så som højmoser, overdrev, ferske enge og moser.Alle disse indsatser og planer vil ligger jeg kræfterne i at få i gang så hurtigt som muligt. Ogførst derefter vil jeg overveje behov for yderligere strategier og biodiversitetsplaner.Hvad angår anbefalinger om en videnbaseret naturforvaltning, peger regeringen i GrønVækst på, at overvågningen af den danske miljø- og naturtilstand skal forbedres. Derfor viljeg med et revideret overvågningsprogram sikre, at der er et fornuftigt videngrundlag for na-turforvaltningen. Jeg regner med at programmet kommer i høring i løbet af sommeren.

Jeg vil i øvrigt også gøre opmærksom på, at ud over midlerne fra Grøn Vækst anvendes derogså en del af jagttegnsmidlerne til en indsats i forhold til artsbeskyttelsen af pattedyr ogfugle.Fra 2007 til 2009 er der af jagttegnsmidlerne brugt mere end 40 mio. kr. til end 50 forsk-nings- og udviklingsprojekter til gavn for vores viden om en lang række pattedyr og fugle.Jagttegnsmidlerne vil også fremover blive anvendt til gavn for arterne. F.eks. har vi fra 2009til 2012 samlet afsat mere end 7 mio. kr. til etablering af et forsøg med et nyt Center forVildtsundhed. Alle disse initiativer vil tilvejebringe yderligere viden om pattedyr og fugle.Med hensyn til forvaltningsplaner, så er der med implementeringen af habitatdirektivets arti-kel 12 afsat midler til at udarbejde forvaltningsplaner for 22 truede arter de kommende år –ikke mindst for 19 pattedyr-arter som hasselmus, birkemus og mange af vores flagermusar-ter. Der er f.eks. i perioden 2009-2012 afsat 14 mio. kr. til at forbedre levesteder for hassel-mus og flagermus i skovene, og yderligere 2 mio. kr. i ”plant for vildtet” puljen til at forbedrelevestederne for birkemus og hasselmus.Hertil kommer, at vi netop har truffet beslutning om at udarbejde forvaltningsplaner for harenog agerhønen. Det sker på baggrund af indstilling fra Vildtforvaltningsrådet og på baggrundaf DMU’s jagttidsrapport.Skov- og Naturstyrelsen har ansvaret for finansiering og udarbejdelse af de to planer, og erpå nuværende tidspunkt i dialog med DMU om indholdet i planerne. Senere vil Vildtforvalt-ningsrådet blive inddraget.Det gode samarbejde ministeriet har med de grønne organisationer, for eksempel medgrønne partnerskabsprojekter og samarbejdsaftaler om fugleovervågning, er med til at løftearbejdet med naturforvaltningen.Jeg vil også gerne i denne her sammenhæng benytte anledningen til at vende blikket lidt udaf. Det er jo som sagt ikke kun i Danmark, at vi er opmærksomme på, at der skal gøres no-get for biodiversiteten.På globalt plan - og også i EU - er der nu sat arbejde i gang for at styrke indsatsen og for atrevidere 2010 målsætningen om biodiversitet.For nylig vedtog EU således en ny overordnet målsætning om at standes faldet i biodiversi-teten inden udgangen af 2020 og foretage naturgenopretning og en indsats for den globalebiodiversitet. Denne målsætning skal nu følges op med en ny EU-biodiversitetsstrategi for2011-2020, som skal rumme delmål, indikatorer mv. Denne strategi forventes fremlagt sidstpå året at EU-kommissionen.Jeg lægger vægt på, at Danmark deltager aktivt i EU-drøftelserne om den nye strategi og påat delmålene bliver konkrete og målbare, så vi nationalt og internationalt kan få løftet indsat-sen over en bred front.