Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 630
Offentligt
J.nr. 605-00295
Den 28. juni 2010
Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål CU og CV stillet af Miljø-
og Planlægningsudvalgets formand Ida Auken
Spørgsmål CU:
Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen agter at fremlægge til beskyt-telse af danskernes drikkevand som følge af den seneste alarmerende rapportering fraGEUS om, at hver fjerde vandværksboring indeholder sprøjtegifte jf. GEUS: Grund-vand. Tilstand og udvikling 1989-2008?Svar:
Det er rigtigt, at resultaterne fra GEUS’ rapport om grundvandets tilstand umiddelbartser negative ud. Det er derfor vigtigt at slå fast, at der helt overvejende er tale om for-tidens synder, altså stoffer, som Miljøstyrelsen for længst har grebet ind overfor – en-ten ved at indføre forbud mod deres anvendelse, eller ved at lægge væsentlige restrik-tioner på anvendelsen netop for at beskytte grundvandet. Dette fremgår også af rap-porten fra GEUS.En af grundene til, at det måske kan se ud som om, det går den forkerte vej er, atanalysemetoderne er blevet meget bedre til at finde pesticiderne i de vandprøver, dertages. Samtidig er prøvetagningen ændret, så der ikke udtages prøver fra det gamlegrundvand, hvor der erfaringsmæssigt ikke er pesticider. Derimod analyseres i højeregrad på de steder, hvor der tidligere har været problemer. Det betyder, at problemet idag bliver bedre belyst end tidligere - og resultaterne derfor bliver mere iøjnefaldende.
Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko for-bundet med at bruge det drikkevand, der kommer ud af vores vandhaner, selv om der
bliver fundet pesticider i grundvandet. Drikkevandet overskrider ikke grænseværdien ivores almene vandforsyninger, og udgør ingen fare for sundheden.
Men, det ligger mig meget på sinde at beskytte vores grundvand for at sikre et rent oggodt drikkevand samt et godt vandmiljø i naturen. Pesticider hører simpelthen ikkehjemme i grundvandet og drikkevandet! Netop derfor har regeringen indført eller er ifærd med at indføre en lang række effektive tiltag, der skal sikre rent vand for fremtiden.Jeg kommer ind på en række af de tiltag i min besvarelse af det næste spørgsmål,som lyder:Spørgsmål CV:
Vil ministeren, i lyset af at der nu findes rester af sprøjtegift i hver fjerde drikkevands-boring, redegøre for sin holdning til følgende mulige initiativer: Mindst 100 m sprøjtefrizone rundt om vandboringer på landet? Tilbundsgående analyse af giftnedsivninger ibyerne? Indgriben overfor de kommuner, der ønsker at bruge gift igen for at sparepenge?Svar:
I dette spørgsmål er der indbygget tre spørgsmål. Først mit svar på spørgsmålet om:1) 100 m zoner om vandboringerNår kommunen giver tilladelse til at indvinde grundvand, kan de i dag fastlægge en 10meter bred indhegnet sikringszone omkring de almene vandværkers boringer. Påbaggrund af Grøn Vækst aftalen, vil regeringen til efteråret fremsætte et lovforslagmed henblik på at indføre krav om, at der indføres en 25 meter bred pesticidfri beskyt-telseszone. Det betyder, at det pesticidfri areal omkring boringerne bliver mere end 6gange større end i dag. Dermed får vi et effektivt virkemiddel, der umiddelbart giver envæsentlig ekstra beskyttelse af grundvand og drikkevand mod forurening med pestici-der.
Og derudover er der stadig mulighed for at kommunerne kan kræve, at der udlæggesstørre boringsnære beskyttelseszoner uden pesticidanvendelse, hvis de vurderer, atder er et konkret behov.
Dernæst blev der spurgt til min holdning vedrørende:
2
2) Undersøgelse af giftnedsivninger i byerneBåde Miljøstyrelsen og GEUS vurderer, at de pesticider, der i dag findes i grundvandetunder byerne, er stoffer, der overvejende skyldes fortidens synder, altså om pesticider,som ikke længere er tilladte.
De pesticider, der i dag er godkendt til brug i byområder, vurderes af Miljøstyrelsenikke at udgøre en risiko for grundvandet.
Miljøstyrelsen støtter og deltager i et forskningsprojekt på GEUS om risici ved at an-vende pesticider i bymæssig bebyggelse. Og jeg har nu taget initiativ til, at Miljøstyrel-sen sammen med By- og Landskabsstyrelsen går i gang med en nærmere undersø-gelse af resultaterne fra målingerne foretaget i bymæssige områder.
Og endelig spørges der til, om jeg vil:3) Gribe ind overfor kommuner der går tilbage til at anvende pesticider for at sparepengeKommunerne er omfattet af en aftale om udfasning af pesticidforbruget – en aftale derhidtil har været en stor succes. Med aftalen har kommunerne vist en meget stor vilje tilat reducere pesticidforbruget. Reduktionen i perioden 1995 til 2006 – altså på bare 11år – er på 90% (fra 13.700 kg aktiv stof til 1.300 kg). Det synes jeg virkelig er en reduk-tion, der viser, at kommunerne har været parate til at gøre en stor indsats for at be-skytte miljøet mod de risici, der altid i nogen grad vil være forbundet med pesticidan-vendelse.
Pesticidforbruget på de offentlige arealer – herunder i kommunerne – er blevet opgjortmed nogle års mellemrum og bliver opgjort igen for 2010. Hvis det da, eller senere,viser sig, at pesticidforbruget i kommunerne – mod min forventning – er stigende, såvil regeringen overveje at gribe ind med regler og restriktioner for pesticidanvendelsepå særligt udvalgte arealer med offentlig adgang. Regeringen er på vej med en æn-dring af kemikalieloven, der vil gøre det muligt.
Jeg vil slutte af med at nævne nogle af de øvrige initiativer, som regeringen - bl.a. påbaggrund af Grøn Vækst aftalen - har truffet beslutning om at iværksætte. Initiativer,som alle er medvirkende til at beskytte vores grundvand mod pesticidpåvirkninger:
3
Miljøstyrelsens restriktive godkendelsesordning for pesticider fortsættes og styrkes.
Varslingssystemet for pesticider i grundvandet fortsættes også. Systemet følger god-kendte pesticiders potentielle udvaskning under reelle danske forhold, så Miljøstyrel-sen hurtigt kan sætte ind, hvis et godkendt stof mod forventning viser sig at kunne ud-gøre en risiko for grundvandet. Hidtil er to stoffer blevet forbudt ved hjælp af resulta-terne fra varslingssystemet.
Vi har indført regler om vaskepladser for at reducere forurening fra punktkilder. Derskal med de nye regler etableres vaskepladser med henblik på at sikre, at sprøjterpåfyldes og rengøres, uden at det medfører punktkildeforurening.
Jeg vil gerne slutte med at understrege, at selvom vi i mange år fremover må levemed fortidens synder, så har de initiativer, der er indført med den restriktive godken-delsesordning, varslingssystem for grundvandet og senest med kravet om etableringaf vaskepladser sammen med de nye beskyttelseszoner sikret, at vi i fremover får enlangt bedre beskyttelse af grundvandet.
4
