Orienteringsnotat vedrørende Intergovernmental Negotiating Committee’s 1.

møde (INC1) om en kviksølvkonvention, Stockholm den 7.-11. juni 2010.

Baggrund

UNEP vedtog på det 25. møde i Styrelsesrådet (Governing Council - GC) i Nairobi ifebruar 2009 at nedsætte en forhandlingskomité (INC), der skal forhandle en globalkviksølvkonvention. Forhandlingerne skal efter planen afsluttes i 2013. Der blevafholdt et indledende arbejdsgruppemøde, Open Ended Working Group (OEWG),den 19. – 23. oktober 2009 i Bangkok, hvor bl.a. procedurer og tidsmæssigt forløbfor forskellige elementer under konventionsforhandlingerne blev drøftet. De opnåe-de resultater på arbejdsgruppemødet skal formelt godkendes på første møde i for-handlingskomitéen.Internt i EU har det kommende møde i forhandlingskomitéen været drøftet i Rådetsinternationale miljøarbejdsgruppe, og der er uden væsentlige problemer vedtageten fælles position i forhold til nedenstående emner.

Særskilte emner på INC 1

1. Organisatoriske emner

Bureau og FormandDer skal vælges formand og medlemmer af bureauet. På arbejdsgruppemødet varder enighed om et Bureau med 10 medlemmer. EU har foreslået Sverige som EU'srepræsentant af de to, som er tildelt gruppen af vestlige lande.Det blev også foreslået, at Fernando Lugris, Uruguay, blev udpeget som formandfor Bureauet og dermed som den gennemgående formand for INC.Dansk holdning:Danmark arbejder for valget af Sverige til Bureauet og Fernando Lugris som For-mand.Procedureregler:På arbejdsgruppemødet blev der opnået enighed om at benytte de samme proce-dureregler, som har været gældende for sammenlignelige konventionsforhandlin-ger. Det betyder blandt andet, at Kommissionen og civilsamfundet får lov at deltagei møderne, samt at der er mulighed for afstemning. Mulighed for afstemning blevopnået mod, at det specifikt understreges, at det er vigtigt at stræbe efter konsen-sus.Dansk holdning:- Danmark støtter de foreslåede regler, især muligheden for afstemning, så et en-kelt land ikke kan blokere for fremskridt med processen.

2. Struktur af konventionen:

Der foreligger forskellige muligheder for struktur af konventionen. De 3 mest umid-delbare er hhv.

Dansk holdning:- Danmark har præference for de to førstnævnte, som sikrer, at der er tale om enfælles vedtagelse, hvor enkelte elementer ikke kan vælges til eller fra.

3. Indhold af konventionen

Diskussionerne på det første forhandlingsmøde forventes at foregå i plenum, d.v.suden drøftelser i undergrupper. Det skal sikre en god forståelse for de forskelligepositioner, og at alle har mulighed for at blive hørt - uanset delegationsstørrelse.Der forventes derfor primært mere overordnede diskussioner af de enkelte emner.3.a. Overordnede målsætninger for konventionen: Diskussionerne forventes at af-spejle en grundlæggende uenighed om, hvorvidt konventionen skal have til formålat ”minimere og hvor hensigtsmæssigt eliminere menneskeskabte udslip af kvik-sølv” eller om formålet er ”at reducere udslippet af kviksølv til miljøet”. Det først-nævnte formål tager udgangspunkt i en vedtagen tekst i FNs ”Global Mercury Part-nership” og er løbende støttet af Danmark og EU. Desuden foreligger derRådskonklusioner fra 2008, hvor det overordnede mål er beskyttelsen af miljø ogsundhed ved at mindske og om muligt i sidste instans ultimativt fjerne globale men-neskeskabte frigivelser af kviksølv.

Dansk holdning:- Danmark støtter en tilgang om at ”minimere og hvor hensigtsmæssigt elimineremenneskeskabte udslip af kviksølv”.3.b. Reduktion af udbud af kviksølv på markedet (forsyning og handel):Markedet forsynes med kviksølv fra både primær minedrift og som biprodukt framinedrift af andre metaller, samt fra forskellige andre kilder som fx chlor-alkali indu-stri og restaffald fra naturgasproduktion samt genanvendelse af kviksølv fra fx pro-dukterDansk holdning:- Danmark støtter, at alle nye kviksølvminer bør forbydes snarest, at de eksisteren-de miner bør have en begrænset tidsfrist for produktion og ikke producere til eks-port. Dog skal der tages hensyn til udbud til ”nødvendige anvendelser”, der skaldefineres nærmere. De samme vilkår bør som udgangspunkt gælde for kviksølvanvendt/udvundet fra industrielle processer.

frivillig aftale om udfasning inden 2015, Indien har en endnu kortere frist, mens EUhar en aftale om ophør med brug af kviksølv i 2020.Brugen af kviksølv i små guldminer er en anden stor kilde. Der er ofte tale om me-get fattige mennesker i u-lande, hvis overlevelse er afhængig af denne form forminedrift, der ofte foregår under kummerlige vilkår. Alternativer findes, men er dyre-re. Det er muligt at opsamle og genanvende en stor del af kviksølvet for et yderstbeskedent beløb pr. enhed.Processer, hvor kviksølv frigives utilsigtet, hører til blandt de væsentligste globalekilder. Det gælder ikke mindst afbrænding af kul, da kul indeholder kviksølv i for-skellig mængde afhængig af oprindelsessted. Separate kviksølvfiltre på kulkraft-værker er yderst omkostningstunge, men kviksølv oprenses til dels sammen med fxNOx og SOx, hvis kulkraftværket har sådanne filtre installeret.I forhold til fastlæggelse af ambitionsniveauet for regulering af emissioner af kvik-sølv fra kulafbrænding anses det for mest hensigtsmæssigt at afvente et UNEPstudie om bl.a. størrelsen af emissioner og omkostninger forbundet med evt. be-grænsningsforslag på globalt plan. Den endelige rapport om dette forventes at væ-re tilgængelig i 2011.Dansk holdning:- Danmark arbejder for en hurtig afvikling af brugen af kviksølv i klor-alkali produk-tion, gerne endnu hurtigere end EU's frivillige aftale i 2020. Danmark arbejder lige-ledes for et globalt stop for nye anlæg baseret på kviksølv. Det samme arbejdes derfor mht. vinyl-klorid monomer produktion, hvor der også arbejdes for en hurtig om-stilling af de eksisterende anlæg.- Danmark lægger vægt på, at brugen af kviksølv i små guldminerer så vidt muligbør ophøre i praksis. Anvendelsen af kviksølv er allerede forbudt i en lang rækkelande, men håndhævelse af reglerne er ikke tilstrækkelig, ikke mindst fordi der ertale om familier, hvis overlevelse afhænger af denne form for guldindvinding. Dan-mark vil derfor arbejde for, at der på kort sigt gives muligheder, herunder også fx viaoplysningskampganer, for at introducere lavteknologiske opsamlingsmetoder, såle-des at emissionerne begrænses mest muligt, mens der på længere sigt arbejdesmod at få stoppet anvendelsen.- Danmark afventer UNEP studiet om emissioner, før endelig dansk holdning vedrø-rende omfanget af regulering af den utilsigtede frigivelse fra afbrænding af kul fast-lægges.

Produkter:Produkter indeholdende kviksølv kan reguleres på 2 overordnede måder, enten vedet forbud med visse undtagelser eller som forbud mod navngivne produk-ter/produktgrupper. Den danske bekendtgørelse er udformet som et generelt forbudmed specifikke undtagelser ud fra den betragtning, at nye typer produkter vil væreforbudt at markedsføre. Det vurderes, at det på globalt plan vil vise sig vanskeligt atopnå flertal for denne tilgang, mens en liste over forbudte produkter vil være lettereat få forhandlet på plads, uden at der dermed tages stilling til, hvor vidtrækkendedenne liste vil blive. På nuværende tidspunkt er der anvendelser, der er nødvendi-ge, hvilket også de danske regler afspejler.

En mærkningsordning af produkter indeholdende kviksølv er nævnt som en mulig-hed for at øge opmærksomheden mht. håndteringen af produkterne.Dansk holdning:- Danmark arbejder for et generelt forbud med visse – begrænsede - undtagelser.Såfremt dette ikke lykkes, vil Danmark arbejde for at gøre listen over forbudte an-vendelser så omfattende som mulig, således at anvendelsen af kviksølv begrænsesmest muligt.- Danmark for så vidt angår en mærkningsordning støtter indførelse af en sådanordning, da den vil kunne øge bevidstheden hos slutbrugeren af produkter medkviksølv.

Sikker opbevaring:Vedr. sikker opbevaring skal man skelne mellem sikker opbevaring af kviksølvaffaldog kortvarig opbevaring af kviksølv, der skal anvendes til nødvendige produktereller processer, hvor alternativer umiddelbart ikke er fundet.Dansk holdning:- Danmark arbejder for, at opbevaring af kviksølvaffald kun bør forekomme i enbegrænset periode inden endelig behandling, og denne opbevaring skal være såle-des, at det ikke kan medføre påvirkninger på sundhed og miljø.- Danmark arbejder for, at kravene til sikker opbevaring inden endelig behandlingbør fastsættes inden for rammerne af Basel-konventionen.- Danmark arbejder for, at den midlertidige opbevaring af kviksølv, der skal anven-des bliver gjort lige så sikker, som den midlertidige opbevaring inden endelig be-handling.

Affaldshåndtering:Affaldshåndtering af kviksølv er et vigtigt emne i forbindelse med kviksølvforhand-lingerne, da en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse er essentiel, således at emissi-oner herfra ikke forekommer.Dansk holdning:- Danmark arbejder for, at kviksølvaffald skal bortskaffes på en sikker og miljø-mæssig forsvarlig måde, det vil sige stabiliseres og deponeres enten på et farligtaffalds deponi eller i sikre underjordiske klippeformationer.- Danmark arbejder for, at genanvendelse af kviksølvaffald kun skal være tilladt,hvis det kan garanteres at kviksølvet efterfølgende kan aftages/bruges i henhold tilundtagelserne til brug af kviksløv i konventionen.- Danmark lægger vægt på, at fastsættelse af miljømæssig forsvarlig bortskaffelseog genanvendelse skal fastsættes af Basel-konventionen.

Vidensopbygning m.m.:Vidensopbygning, information, teknologioverførsel o. lign. er en nødvendighed forganske mange af u-landene, men ikke alle. Der er tale om forhold, som er blevetdiskuteret i ganske mange andre konventionssammenhænge.Dansk holdning:- Danmarkstøtter, at der bør tages udgangspunkt i mekanismer, der allerede erforhandlet på plads, herunder især under synergiprocesserne for tættere samarbej-de og koordination mellem de kemikalie- og affaldsrelaterede konventioner. Detdrejer sig om fx hjemmesider, koordinerede kurser til kapacitetsopbygning i u-landene og anden informationsudveksling m.m.

Overholdelse af konventionen:Danmark har den grundlæggende holdning, at det er vigtigt, at internationale bin-dende aftaler har overholdelsesprocedurer/en mekanisme, som er effektiv. Den skalkunne være i stand til at identificere, når der er mangel på overholdelse og kunnebidrage til, at lande der ikke overholder konventionens regler, kommer til det.Der har de senere år været forhandlinger om at formulere og vedtage overholdel-sesmekanismer for Rotterdamkonventionen om handel med visse kemikalier ogStockholmkonventionen om persistente organiske giftstoffer. I begge konventionerer forhandlinger blevet udskudt til efter vedtagelsen af selve konventionen ved enklausul, som siger, at der skal vedtages mekanismer, så snart det er praktisk muligt.Trods forhandlinger på hver partskonference siden 2005 har ikke været muligt at nåtil enighed. Også for andre konventioner på miljøområdet med tilsvarende klausulerhar der vist sig vanskeligheder. Især de store vækstøkonomier Indien og Kina harproblemer med overholdelsesprocedurer.I lyset heraf har det været drøftet især blandt de nordiske lande og i EU, at manønsker, at forhandlingerne om en overholdelsesmekanisme sker samtidig med deøvrige forhandlinger, og at alle elementer vedtages samtidigt. Det gælder især for-handlingerne om finansiel bistand, som u-landene prioriterer. Finansiel bistand kanvise sig at være nødvendig, for at nogle forpligtelser i visse lande kan overholdes.Der er desuden behov for, at forhandlinger om overholdelse sker i sammenhængmed de substansmæssige forhandlinger. Den måde, forpligtelser er formuleret på,kan bidrage til at fremme overholdelse eller det modsatte. Endelig vil det være hen-sigtsmæssigt med en tilgang, som så lidt som muligt opfattes som konfrontativ af delande, som har problemer med området.Dansk holdning:- Danmark arbejder for, at en overholdelsesmekanisme forhandles og vedtages isammenhæng med de øvrige elementer i konventionen, især finansiering, menogså det substansmæssige. Desuden vil Danmark søge at sikre overholdelsespro-cedurer eller en mekanisme, som er effektiv, i så vid udstrækning som muligt udenat være konfrontatorisk.

FinansieringsmekanismeDer kan som ovenfor nævnt være behov for, at visse udviklingslande modtagerfinansiel bistand til at implementere og overholde konventionens forpligtelser. Detskal dog understreges, at det ikke nødvendigvis gælder alle forpligtelser. En kvik-sølvkonvention vil indebære samfundsøkonomiske fordele for alle lande, ikkemindst i de u-lande, hvor befolkningens sundhed og sårbare erhverv er særligt ne-gativt påvirket af kviksølvforurening. Omkostningerne ved ikke at begrænse kvik-sølvforureningen kan være betragtelige (cost of inaction). Endelig bør diskussionerom finansiel bistand ses i sammenhæng med den konsultative proces, som UNEP’seksekutivdirektør har lanceret om finansiering på kemikalie- og affaldsområdet.Eftersom rækkevidden og typen af forpligtelser ikke er forhandlet endnu, er det fortidligt at sige, hvilken type eller sammensætning af typer af modeller for finansielbistand, der bør anvendes. Der er primært to modeller, som drøftes. Den ene erden model som anvendes under Montrealprotokollen, hvor konventionen har sinegen fond. Den fokuserer på finansiering af tiltag, der sikrer overholdelse af kon-ventionen, og har vist sig at være særdeles effektiv i forhold til at opnå miljøforbed-ringer for de anvendte ressourcer. Den anden er den globale miljøfacilitet GEF, somblandt andet også er finansiel mekanisme for Stockholmkonventionen og Klimakon-ventionen. Denne samler administrationen et enkelt sted, og Danmark har foretruk-ket denne løsning de seneste år. GEF har dog problemer med at tiltrække tilstræk-kelige bidrag til at løse de opgaver på kemikalieområdet, som ligger under densmandat, på en måde som er tilfredsstillende for konventionens parter.Der er i forbindelse med den 5. genopfyldning af GEF netop afsat i størrelsesorden10 mio. USD til kviksølvområdet i perioden 2010-2014, men det endelige behov vilvære langt større. Det er tvivlsomt, om GEF donorerne kan blive enige om at afsæt-te de midler, der vil være nødvendige, hvis GEF bliver finansiel mekanisme for kvik-sølvkonventionen. Den danske holdning bør i forbindelse med det eller de førstemøder være positivt afventende, også for at sikre den bedst mulige start på for-handlinger.Dansk holdning:-Danmarker neutral på dette første forhandlingsmøde, hvad angår hvilken modeleller pakke af modeller, der bør støttes til finansiel bistand, men stiller sig positivoverfor at se på forskellige muligheder.